sti: velkommen > selskabet > årsberetning 2005-06 >
Velkommen
Selskabet
Medlemsområde
Årbogen
Bogtilbud
E-bøger
Eksterne links
Søgning
Hjælp
Kontakt

Arkiv for årsberetninger

Årsberetning 2005-06

Af Bi Skaarup

Generalforsamlingen lå dette år tidligt. Allerede den 23. februar mødtes vi omkring 70 medlemmer i Bymuseets festsal. På trods af problemer med akustikken holdt vore standhaftige medlemmer ud og vi fik en generalforsamling med masser af snak og livlig diskussion. Nils Kr. Zeeberg ledede slaget med øvet hånd og sørgede for at vi kom rundt om det hele.

Peter Thorning Christensen og Anne Lise Walsted genvalgtes. Desuden nyvalgtes Jan Möllerström, registrator på Arbejdermuseet og etnologen Nicolai Carlberg. Som suppleanter genvagtes Torben Ejlersen og Nils Kr. Zeeberg. (Nicolai Carlberg ytrede allerede efter kort tid ønske om at udtræde igen, hvorefter Nils Kr. Zeeberg indtrådte i stedet).

Vore to trofaste revisorer, Erik Housted og Jens Simonsen, genvalgtes. Det samme gjorde vores lige så trofaste revisorsuppleant Alex Walldorff.

Efter generalforsamlingen holdt to etnologistuderende, Charlotte Lichtenberg og Pernille Skovgaard Pedersen, et levende foredrag om de såkaldte offentlige fruentimmere i L. Brøndstræde. Det blev et spændende kik ind i livet i et af de mindre pæne kvarterer af byen, som blev revet ned i det tidlige 20'ende århundrede.

Den 9. marts mødtes vi igen på Bymuseet. Denne gang til et lidt mere utraditionelt arrangement. Vi tog hul på H.C. Andersen-året. Bente Vinge Petersen viste rundt i museets udstilling: "Vanddråben - København på H.C. Andersens tid". Udstillingen, som for øvrigt stadig kan ses på museet, er en fin skildring af hovedstaden og dens liv igennem H.C. Andersens levetid. Jørgen Selmer fortalte desuden om den netop introducerede bytur i H.C. Andersens fodspor, som Golden Days lancerede. Her kunne man gå rundt i byen følgende de afmærkede fodspor og med sin mobiltelefon ringe op på særlige steder og få en historie om H.C. Andersens relation til hvert sted. Sidst, men ikke mindst, var der smagsprøver på kager fra den store eventyrdigters tid. Kager som forfatteren med sin stærke hang til søde sager, har kendt og uden tvivl elsket.

Da foråret var begyndt i midten af april mødtes vi et halvt hundrede mennesker den 18. i Amagerbankens hovedsæde. Vores gode revisor Erik Housted havde venligt inviteret os indenfor. Ja ikke bare det. Amagerbanken bød på lækre sandwich med øl og vand i deres smukke og stemningsfulde kantine. Erik Housted fortalte om bankbygningens oprindelse som hovedbygning til limfabrikken, der lå herude uden for Københavns volde på Amager. Bygningen er i dag, efter en større renovering og ombygning, et fornemt eksempel på, hvor fint sådan et gammelt anlæg ved hjælp af gode arkitekter med nænsom hånd kan blive inkorporeret i et moderne kompleks uden at miste sin identitet og sjæl.

Den 4. maj var vi ca. 25 på Arbejdermuseet for at se det nyåbnede og helt ombyggede Arbejdermuseum. Arbejdernes gamle forsamlingsbygning fra 1879 fremstår nu som et supermoderne museum med et stort underjordisk særudstillingslokale i den nygravede kælder. Kunsthistorikeren Hanne Abildgaard viste rundt i udstillingen om Herluf Bidstrup og hans fantastisk satiriske tegninger.

Da vi atter mødtes efter sommerferien var det i september i Bymuseets cafe. Det var lykkedes at få historikeren Barbara Zalewski til at komme og fortælle om det spændende undersøgelse, hun har været i gang med af den kongelige hofholdning fra 1659 til 1784. Vi hørte om såvel vaskepiger som hofmarshaller og køkkenpersonale i et meget underholdende og fascinerende foredrag. Barbara Zalewski viste klart, at der her ligger et enormt - hidtil af (mandlige) historikere - upåagtet materiale. Og det er ikke kun hoffets husførelse helt ned i detaljen, dette materiale egner sig til at belyse. Også den politiske og økonomiske historie, som traditionelt har været den, der var den eneste rigtig gyldige på bjerget, vil kunne belyses gennem disse regnskaber. Vi glæder os til Barbaras bog.

Den 12. september 1905 fejredes færdiggørelsen af Købehavns Rådhus. Dette syntes vi skulle markeres. Det blev med en rundvisning på Rådhuset. Eller rettere det blev til adskillige. Da vi annoncerede dette arrangement, viste det sig, at der var så stort tilslutning, at den fremragende Joyce Svensson, fra rådhuset, måtte dublere, ikke bare samme dag den 18. oktober, men igen med den 20. oktober, samt 15. og 17. november. Der meldte sig nemlig hele 160 personer. Og alligevel var der 40, der tilmeldte sig forgæves. Det er hårdt at måtte skuffe så mange, men det er problemet med arrangementer af denne art, hvor der i sagens natur må være adgangsbegrænsning. Vi bør dog takke Joyce for hendes utrolige indsats for at gøre så mange af vore medlemmer glade, som hun gjorde.

I slutningen af november var det arkivar Nete Balslev Wingender fra Stadsarkivet, der fortalte om Kvæsthuset, det tidligere hospital for flåden på Kvæsthusbroen. Og det var barske sager vi måtte lægge ører til. Det har krævet et godt helbred at klare en indlæggelse på dette hospital, og dets mure har været vidne til megen lidelse gennem tiden. Det er ikke det, man tænker på, når man i dag ser den flotte bygning, som meget passende huser Dansk Sygeplejeråd i dag.

Dagbøger kan være en guldgrube af oplysninger om samtiden, hvis forfatteren er en god iagttager, der holder af at fortælle til sin imaginære læser. En sådan sjælden fortæller var søofficeren Peter Schiønning. Han levede fra 1732-1813. Museumsinspektør Jakob Seerup fra Orlogsmuseet har læst og publiceret Schiønnings enorme efterladte skrifter. Det ligger oven i købet nu på nettet, så vi alle kan gå ind og læse det i transskriberet form. Man kan endda søge på særlige emner, hvis man ønsker at få dem belyst. Jakob Seerup har med dette arbejde vist på forbilledlig vis, hvor fint sådan et stort forskningsprojekt kan nyttiggøres for andre. At han så oven i købet til vores julearrangement den 14. december, hvor han optrådte med dette emne, viste sig at være en gudbenådet foredragsholder, der holdt os alle i ånde var jo kun en dejlig og velkommen overraskelse. Traditionen tro serverede bestyrelsen brune kager og denne gang en 1700-tals punch i anledning af den tilstundende højtid.

Sidste arrangement før denne generalforsamling var den 18. januar, hvor vores - efterhånden i selskabets sammenhæng - hus-foredragsholder Kirsten Lindberg, øsede af sin enorme viden om Københavns bygningskultur. Vi fik et spændende foredrag om arkitekturens udvikling i København fra brandene i 1700-årene til bombardementet i 1807. Vil man vide mere, eller fik man ikke lige fat i det hele, kan Kirsten Lindbergs bog varmt anbefales. Den kan købes direkte hos hende selv, da hun udgiver sine publikationer på eget forlag.

I 2005 besluttede foreningen "Danmarksbilleder" at ophæve sig selv, og i den forbindelse arvede vores Selskab de knap 5.000 kr. "Danmarksbilleder" havde som formue og endda uden arveafgift. Vi er meget taknemmelige over, at man betænkte vores forening.

Dette var også det år, hvor vores hjemmeside gik i luften. Det skete den 23. august og vi må sige, at det har været en succes. Selvom ikke alle vore medlemmer er på nettet, er det dog knapt 65 %, der har e-mail adresse, og tallet er stigende, så den er slet ikke irrelevant. Den gør desuden reklame for Selskabet og har en oversigt over kommende arrangementer. Sidst men ikke mindst har den tilsyneladende vendt vores faldende medlemstal. Jeg vil godt have lov til at takke de to fædre til hjemmesiden Glenn Williams, som dengang var på Bymuseet, og vores bestyrelsesmedlem Jan Möllerström, som sammen skabte den smukke og meget funktionelle hjemmeside. Glenn stod for designet, mens Jan stod for det tekniske. Jan sørger desuden nu for den daglige drift. Vi er meget taknemmelige for Jeres store indsats.

Dette var året 2005 i vores historiske selskab.

Her til sidst vil jeg, mens jeg har ordet, godt afsløre, at dette blev min sidste årsberetning i dette selskab. Jeg forlader om få måneder Købehavns Bymuseum, og jeg forlader dansk museumsverden. Efter 21 år som arkæolog på museet, har jeg besluttet mig for at kaste mig over min anden store kærlighed, maden, idet jeg nu vil til at arbejde fuldtids med dens historie og formidlingen af den. Det kommer ikke til at foregå her i hovedstadsområdet, og derfor kan jeg ikke mere varetage denne formandspost. Men jeg vil godt benytte lejligheden til at sige tak for mange års fornøjeligt samvær. Det har været mig en stor ære at få lov til at bestride posten i disse år.

Fremlagt ved generalforsamlingen 8. marts 2007

Tilbage til toppen


Genveje:

Seneste årsberetning


Arkiv:

Årsberetning 2006-07

Årsberetning 2005-06

Årsberetning 2004-05


© Selskabet for Københavns Historie 3. marts 2006
Valid XHTML | Valid CSS | Copyright | Privatliv | Links til siden | Kolofon |