sti: velkommen > medlemsområde > arrangementer >
Velkommen
Selskabet
Medlemsområde
Årbogen
Bogtilbud
E-bøger
Eksterne links
Søgning
Hjælp
Kontakt

Arkiv for sæsonprogrammer

Her finder du hele indeværende sæsonprogram samt efterhånden tidligere års sæsonprogrammer. De er ordnet sæsonvis og giver dig mulighed for at orientere dig i medlemsaktiviteter Selskabet har afholdt gennem de senere år.

 

Sæson 2010/11

 

Program for arrangementer i efteråret 2010

Efterårsprogrammet forventes udsendt i løbet af august måned, og det vil efter planerne kredse om 350 året for afslutningen på Karl Gustav-krigene og indførelsen af enevælden. Begge begivenheder fik vidtrækkende betydning for landet og ikke mindst for København, der blev hovedstad i et stærkt centraliseret monarki.

Karl-Erik Frandsen: Hvilken statsform var stændernes mål i 1660? Torsdag den 9. september, kl. 19.30, i Vartovs Store Sal, Farvergade 27.
Foredragsholderen fremsætter her den tese, at de danske stænder arbejdede på at få en statsform som den svenske som fastlagt i Regeringsformen 1634.  Det vil sige med en arvelig kongemagt og en stænderrigsdag, der havde den lovgivende magt. Foredragsholderen postulerer tilmed,  at stænderne ved arvehyldningen på Slotspladsen den 18. oktober 1660 var overbevist om, at der nu var indført en stænderforfatning efter svensk mønster.
 De erkendte først den barske virkelighed ved udstedelsen af enevolds-arveregeringsakten den 10. januar 1661.   

Præsentation af årbog 2010
Fredag den 8. oktober, kl. 14-16, i Den gamle Hovedkasse på Københavns Rådhus
I rammerne af en beskeden reception præsenterer Stadsarkivet sin historiske årbog for 2010, og vi vil møde redaktøren, stadsarkivar Kristian Bak, samt et udvalg af forfatterne, der vil fortælle om deres artikler. Medlemmer, der har betalt kontingent for 2010, vil naturligvis kunne hjemtage deres exemplar af bogen ved denne lejlighed.
 Årbogen vil være den sidste årbog, der udgives af Stadsarkivet, idet interne omprioriteringer har gjort redaktionsarbejdet umuligt. Det er i skrivende stund (primo august) forhandlinger igang, om Selskabet for Københavns Historie mulige overtagelse af årbogen.

Sebastian Olden-Jørgensen: Enevældens indførelse 1660 – en københavnsk revolution? Mandag den 18. oktober, kl. 19.30, i Vartovs Store Sal, Farvergade 27
På det store stændermøde i København i efteråret 1660 blev Danmark et arvekongedømme, og det skulle vise sig at være enevældens indførelse. Der var ophidsede møder, hemmelige sammensværgelser, sabelraslen og stærke personligheder. Det fandt alt sammen sted i København, men hvor meget betød byen egentlig? Var den bare scene for begivenheder, der lige så godt kunne være foregået i Odense? Eller spiller byen København en så vigtig rolle, at det giver mening at tale om enevældens indførelse som en københavnsk revolution?

Helge Gamrath: København som Danmarks hovedstad Tirsdag den 26. oktober, kl. 19.30, i Vartovs Store Sal, Farvergade 27
1660 og enevældens indførelse medførte en ny rolle for København. Pludselig skulle byen være kongens residens- og hovedstad (jvf.  det stadig brugte udtryk "Kongens København"). Hvad dækker denne betegnelse egentlig over ? De større europæiske monarker havde længe praktiseret en synliggørelse af denne fyrstens stadigt øgede rolle i stat og samfund, hvilket renæssancens arkitektoniske og kunstneriske teori og praksis havde været dem behjælpelig med at udvikle.
Foredraget vil  1) præsentere den europæiske baggrund for fænomenet hovedstadens opkomst og udvikling og 2) kortlægge de første danske enevoldskongers bestræbelser på at komme  på niveau med de mere avancerede europæiske fyrstestater, hvad den danske hovedstad angår.

Allan Tønnesen: Enevoldsarveregeringsakten 1661 set i københavnsk belysning Tirsdag den 9. november, kl. 19.30, i Vartovs Store Sal, Farvergade 27
Som anerkendelse af deres indsats under belejringen fik Københavns borgere en række privilegier i 1658. De blev stærkt beskåret med enevældens indførelse i 1660. Den formelle enevælde, "suveræniteten" skete med Enevoldsarveregeringsakten af 10. januar 1661, som adel, gejstlighed og
borgerskab måtte underskrive og besegle, i alt ca. 1600 personer. Af dem kan 90 regnes for københavnere. Hvem var de, og hvad betød underskrivelsen reelt?

Birgitte Bøggild Johannsen: Visuelle strategier for iscenesættelsen af et statskup - ritualerne, billederne og eftermælet. Mandag den 22. november, kl. 19.30, i Vartovs Store Sal
Visuel kommunikation, markedsføring og mediestunts hører ikke kun nutiden til: Arvehyldningen i oktober 1660 kan også betragtes som en strategisk velorganiseret mediebegivenhed, der inden for rammerne af det traditionelle hyldningsritual offentligt iscenesatte den folkelige tilslutning til en vigtig forfatningsændring. Men visse forskydninger i ritualet og de umiddelbart efterfølgende handlinger lader dog ane den bagvedliggende og langt mere radikale dagsorden for det, der - betragtet i bagklogskabens klarsyn - i virkeligheden var et statskup for enevældens indførelse. Foredraget fortæller om ritualernes vigtige rolle i den politiske proces og om, hvordan statsomvæltningen 1660 siden blev visuelt formidlet i billeder og forskellige erindringshandlinger.

Reception i anledning af Selskabets 75 års fødselsdag. Mandag den 6. december 2010, 18-20, Københavns Rådhus
Den 6. december er det 75 år siden, at Selskabet for Københavns Historie blev stiftet, og i den anledning er vi blevet indbudt til reception på Københavns Rådhus. Der vil efter planen blive holdt en borgmestertale, vi har desuden kontakt til en extern festtaler, repræsentanter for Sjællandske Musketergarde vil være til stede og Prins Gustaf-Ensemblet vil underholde med historiske sange.
Københavns Kommune lægger et mindre, fint traktement til som vanen er, og der er derfor al mulig grund til at møde op og fejre den store dag.

Pernille Stensgaards festtale kan du hente her.

Program for arrangementer foråret 2011

Et kik i dybet. Metroudgravningerne 2010-11.
Foredrag ved Lene Høst-Madsen, onsdag den 23. februar 2011  (efter generalforsamlingen kl. 17) , på Københavns Museum (tidligere Københavns Bymuseum), Vesterbrogade 59, København V.

Københavnerne er i disse år vidne til de største arkæologiske udgravninger i Danmark nogensinde. Særligt de kommende metrostationer på Kongens Nytorv, på Rådhuspladsen og ved Gammel Strand bringer væsentlig ny viden om byens udvikling fra den tidlige middelalder for dagen.
 
Besøg i Københavns Stadsarkiv.
Omvisninger fredag den 11. marts eller tirsdag den 15. marts 2011, ved Lars Peter Jørgensen og Nete Wingender.  Mødested oplyses i svar på tilmelding.
Stadsarkivet er byen Københavns hukommelse og omgangspunktet for de fleste studier af Køben-havns Historie, ligesom også slægtsforskere har fundet vej til arkivet. Selskabet har vist aldrig besøgt Stadsarkivet, men ugjort gerning står at ændre, og vi har fået mulighed for at få præsenteret arkivet, besigtige lokalerne og se et udvalg af arkivalier under vores besøg.
 Der er tilmelding til arrangementet, der foregår fredag den 11. marts kl. 12.30-14.30, eller samme dag 15-17, eller tirsdag den 15. kl. 15-17. Send en mail med dato og tidspunkt (helst i emnefeltet) til bjdahl@comxnet.dk eller send et brev med en svarkuvert (frankeret med 5,50 kr.) til Bj. W. Dahl, Willemoesgade 61.4.th. senest 1. marts. Derefter vil pladserne blive fordelt og besked sendt ud. Der tages forbehold over for gennemførelsen af de enkelte omvisninger, hvis der er for få tilmeldte.

Urbans drømme om Amager.
Foredrag ved Vibe Skytte Christensen, tirsdag den 12. april 2011 kl. 19.30 i Vartovs Store Sal, Farvergade 27 H, København K.
Væk med Amager Fælled, Vestamager og Kongelunden og flyt lufthavnen til Saltholm! Ind med motorveje og industriområder, betonbyggeri og højhuse over hele Amager! Sådan så de kommunale planer for København ud i 1960’erne. Den største fortaler for projektet var daværende overborg-mester Urban Hansen (1908-86, overborgmester 1962-76) – også selvom det var et brud med Fing-erplanen fra 1947 (publiceret 1948), der indtil da havde ligget til grund for al byudvikling i hoved-stadsområdet.  Hvad var baggrunden for projektet?  Hvad betød det for København?  Og for hoved-stadsområdet?  Hvad blev realiseret, og hvad blev skrinlagt?  Og hvorfor?

Kampen om magten i 1700-tallets københavnske gader.
Foredrag ved Ulrik Langen, onsdag den 11. maj 2011 kl. 17, i Københavns Museum (tidligere Københavns Bymuseum), Vesterbrogade 59, København V.
Med udgangspunkt i bogen "Hundemordet i Vimmelskaftet" fortæller Ulrik Langen om livet og ikke mindst konflikterne i 1700-tallets københavnske gader. Det er almindeligt antaget, at volden i de europæiske storbyer aftog støt fra begyndelsen af den tidlige moderne periode til midten af det 20. århundrede. Men udviklingen er langt fra så entydig, som man kunne fristes til at tro. Med afsæt i en større opløbssag fra 1781 vil Ulrik Langen afdække uafklarede territoriale stridigheder og gam-melt nag i det københavnske byrum.

Tilbage til toppen


Genveje:

Aktuelle sæsonprogram


Arkiv:

Arrangementer 2013/14

Arrangementer 2012/13

Arrangementer 2011/12

Arrangementer 2010/11

Arrangementer 2009/10

Arrangementer 2008/09

Arrangementer 2007/08

Arrangementer 2006/07

Arrangementer 2005/06


© Selskabet for Københavns Historie 24. august 2006
Valid XHTML | Valid CSS | Copyright | Privatliv | Links til siden | Kolofon |