sti: velkommen > E-bøger > e-Bøger > Et udenbyes Øienvidnes Optegnelse over de Engelskes Fremfærd mod Kiøbenhavn ...
Velkommen
Selskabet
Medlemsområde
Årbogen
E-bøger
Eksterne links
Søgning
Hjælp
Kontakt
Forfatter: Rasmus Frankanau
Titel: Et udenbyes Øienvidnes Optegnelse over de Engelskes Fremfærd mod Kiøbenhavn, fra den 17 Augusti til den 6te September, da Kapitulationen sluttedes
Udgivet: Kbh., 1807
Kbh., kobenhavnshistorie.dk, 2007
Note: Artikel fra Sundheds og Moerskabs Tidende

 

Læge Rasmus Frankenau fik lige efter Københavns bombardement i 1807 stillet en skildring af den engelske belejring af byen til rådighed for tidsskriftet Sundheds og Moerskabs Tidende, som han var redaktør af.

Det var i de hektiske dage, da byens indbyggere endnu var overvældet at de dramatiske begivenheder, og interessen for at vide, hvad der egentligt var sket, var enorm. Franckenau tøvede da ikke med at udgive den i det først ledige nummer af sit tidsskrift.

Desværre undlod han at nævne, hvem der var forfatter til skildringen, og bortset fra, at det fremgår, at pågældende havde en vis tilknytning til Lundehuskroen ved Emdrup Sø på Lyngbyvej, er forfatteren helt anonym. Texten er værdifuld, fordi forfatteren noterede sig forholdene i de besatte forstæder, og kun på afstand oplevede bombardementet.


Sundheds og Moerskabs Tidende.

No. 58.

September 1807.


907

Et udenbyes Øienvidnes Optegnelse over de Engelskes Fremfærd mod Kiøbenhavn, fra den 17 Augusti til den 6te September, da Kapitulationen sluttedes.

Dette Blads Læsere ville sagtens ikke finde meget af Vigtighed i disse Optagnelser, dog ere ethvert end nok saa ringe historiske Bidrag til fuldkommen Skildring over en saa uhørt Scene som Kiøbenhavns Overfald, efter min Mening ingenlunde at foragte, da det sikkkert maae interessere enhver dansk Fædrenelandsven at høre endog det mindste der er hændet saavel i, som uden for Staden i dens Trængselstid; Nærværende Bidrag er forfattet af en simpel Mand, men under Sammenligning med andre udenbyes Beretninger synes han at have fulgt Sandheden, for saavidt det paa hans Opholdssted var muligt; Jeg vil altsaa her meddele hans egenhændige Opskrivt, dog saaledes som den af mig selv paa et og andet Sted er berigtiget.

August 17. Ankom de første Forposter nemlig en Streifpiket; De toge Stillling i Passagen mellem Lundehuset og Niels Peersen (*). Omtrent ¼ Time derefter samledes en Armee af omtrent

_____

* En der i Egnen liggende Bondegaard.


908

2000 Mand, der besatte Høiderne fra Emdrup til Gammel Vartou. General-Hovedqvarteret var Lundehuset. Ved denne Generalstab befandtes 2 Generaler, 6 Fløi-Adjutanter; tilsammen 40 Officerer, der alle toge Qvarteer her.

Den første Fløi-Adjutant, lovede Eieren, at Alt skulde vorde ærligt betalt; Vi havde i Dag saare mange Giæster, blant hvilke de fleste, saavel Officerer som Gemeene, have betalt os med 0. Af hans (Eierens) Flasker, Glas, Porcellain, blev i Dag meget stiaalet og sønderslaget; ligeledes meget Kobber- og Messingtøi, som de bruge til deres Feldbagerie.

Mod Aften, da allerede vor største Forraad af Brød og Kiød var opædt, talede General-Adjutanten med Eieren, om at han i Morgen maatte skaffe Mad for Generalstaben, hvorfor han under Bedækning maatte reise ad Landet til, for at indkiøbe det nødvendige.

Augusti 18. I Dag blev der intet af Indkiøbsreisen. De fangede af vores Kalkuner, Høns, og Perlehøns, med samt vore Ænder, ja endog Duer, og sendte alt i Leiren, hvor det blev slagtet. -


910

I Dag opkastede Fienden Skanse ved Vangehuset, og Passagen sperredes med spanske Ryttere.

Der leirede sig ogsaa 3 Esquadroner Husarer tæt bag vort Huus; Vi havde daglig 27 Heste der hørte til Generalstaben, foruden hvad Husarerne fouragerede hos os af Hø og Havre. Der vrimlede af dem i Gaarden, og hvad de saae, toge de for god Fisk. -

Ja, endog Pletteringen paa Vognene afbrøde de, og Hestetøiet blev sønderskaaret, og tilintetgiort. De Klæder som vi ei havde paa Kroppen, bleve stiaalne. -

Augusti 19. I Dag fik min Herre en Vogn, med en Ordonnanz for at indkiøbe Viktualier; Han afreiste om Morgenen Klokken 5; nu var altså Jeg allene hiemme. Formedelst det Overløb som jeg havde i Stuen, betiente de dem af Leiligheden, og brøde ind i Kielderen, søndersloge Hanerne paa Tønderne, fyldte deres Bimpler, og lod Resten løbe ud af Tønderne. Omtrent efter en Times Forløb, kom Jeg i Kielderen, og fandt en Flok af Soldater der. Jeg løb til Adjutanten, og klagede derover; Denne gik nu i Kielderen, saae hvad der var hændet, og befalede, at alt hvad der endnu befandtes,


910

skulde bringes i Sikkerhed; dog have vi hverken seet Penge eller Penges Værd derfor. Det Indkiøbte toge de til sig, samt 12 Flasker Viin, hvorfor intet blev betalt. Ogsaa Smørret fik de Fingre paa; og maatte vi siden tigge om dette for os selv. -

Aug. 20. I Dag begyndte Bombardementet sterkere til Lands og Vands. Kl. 4 gik General Adjutanten med en Trompeter til Kiøbenhavn, men kom efter Sigende tilbage med uforrettet Sag. I Dag blev Vandet i vor Søe afskaaret, hvilket skeete med megen Iver, i kort Tid. Ogsaa vores Rende blev overskaaren. Vi havde til vores Uheld giemt noget Kobber i Fiskeparken; Da de nu formodede, at der laae Render i denne Dam; saa blev den nøie visiteret; De fandt da Kobber- og Sølvtøiet, som de giorde til Bytte. Paa Eierens Forbøn fik han noget som de ei brugte, tilbage, for en Guinne i Dusør.

Aug. 21. I Dag matte Eieren atter fouragere. Da han kom hiem blev atter Alt ham frataget, saa at vi slet intet beholdt for os selv. - I Dag passerede megen Ammunition fra Skibene forbi. Deriblant vare 6 Mørsere, og nogle Feldstykker. I Dag blev vort Skilt taget ind. Vi havde hverken Kaffe, Sukker, eller Smør,


911

eller Melk. Noget Brød tiggede vi hos Generalen, af det som Eieren havde indkiøbt, for at stille vores hunger. -

Da vi nu intet meer havde, saa leede vi i Sandhed meget af Officerer og Gemene, med Trudsel at de, hvis vi intet skaffede, ville behandle os paa en anden Viis. Kort, vores Elendighed forøgedes hver Time, og stedse pralede de med at de vilde betale alt.

Aug. 22. I Dag fik Generalerne Provision fra Skibene. Kl. 3 opkom en Ildebrand paa Vesterbroes Reberbaner. Bombardementet fra Volden, samt Skarpskytteilden paa Castelsveien var om Aftenen betyeligt.

Fra i Dag have vi ophørt med at koge; Generalens Domestiker vare tillige Kokke, og betiente sig af det overblevne Kiøkkentøi, det de medtoge som deres eget.

Armeen som ligger hos os, exercerer to Gange daglig; Halvparen af den fouragerer; Intet er dem enten for Got eller slet; alt hører til deres Rige. I Dag passerede 3 Mørsere, og mange Fortifications-Rekvisitter. -

Aug. 23. I Dag blev Hovedqvarteret forlagt til Emdrup.


912

Derimod fik vi en Brigadegeneral, en General-Adjutant; en Capitain som Overkirurg, og 3 Feldtskjærere, der skulde indrette Feldthospitalet, hvortil vi maate give 6 Værelser, og Kiøkkenet, samt anden fornøden Hielp. I Dag kom ingen Patient. Bombardementet gik afvexlende med stort og smaat Gevær, til Vands og Lands.

I Dag passerede 6 Mørsere, og efter dem 12 Vogne med Bomber og Kugler.

Denne Aften hørte vi en sterk Skermydsering ved Kalkbrænderiet og Kastelsveien. Ogsaa blev i Dag anlagt et Feldthospital i Ordrups Kroe. Ligesom ogsaa hos Niels Rasmussen ved Lundehuset, og paa Hellerup, Hovedfelthospitalet.

Aug. 25. Kl 3½ hørte vi en Skiermydsel med det smaa Gevær, der sekunderedes med Sukkurs af vores Kanoner.

Kl. 9 ankom de første Blesserede. De som vare haarde saarede bleve in loco, men de der ei vare saa farligt saarede, bleve forbundne, og kom til Hovedhospitalet paa Hellerup.

(Sluttes i næste Nummer)


[913]

Sundheds og Moerskabs Tidende.

No. 59.

September 1807.

Slutning af forrige Nummer.

I Nat døde 3 under Hænderne paa Chirurgerne; De bleve Dagen derpaa i en Feldtpræsts Nærvær, begravne under tre Krigssalver.

De Saaaredes Antal tiltog stedse, under Ak og Veeskrig: De forbandede Danske! I Nat bleve saa mange Arme og Been afskaarne at et heelt Kompagnie kunde have været mættet med en Sylte af deres egne Landsmænd.

I Dag passerede 2 Mørsere, og nogle Ammunitionsvogne forbi. Mod Aften blev Bombardementet sterkere. Vi saae Bomber tumle sig


914

paa Jorden mellem Lundehuset og Vognmændnes Vangehuus.

Aug. 25. Passerede Vogne med Provisioner fra Skibene, herforbi. Bombardementet vedvarede den hele Dag.

Aug. 26. Passerede kontinuerligt Ammunition og Provision, og den fiendtlige Behandling med os, forøgedes. Mod Aften var en hidsig Skiermydsel, i hvilken der ved Hielp af nogle Kartetskeskud nedlagde mange fiendtlige Jægere.

Aug. 27. I Dag passerede nogle Bombekiedler og to store Muurbrækkere her forbi.

Her indbringes daglig Saarede; 6 Skibe af den fiendtlige Flaade, lagde sig i Dag ind under Volden, men kunde maaske af Mangel paa Vind ei komme op.

Aug. 28. Kl. 10½ Opkom Ild paa Vesterbroe. Kl. 11 samme Aften paa Østerbroe. Ligeledes til samme Tid paa Landet; (formodentlig Ildebranden i Bagsvær).

Saavel Bombardementet som Ilden af det smaa Gevær, begyndte Klokken 4, og vedvarede til Lands afvexlende paa begge Sider. Om Aftenen Klokken 5 passerede 15 Vogne med Bomber, og Kanonkugler. Flaaden ligger paa samme Sted som i Gaar.


915

200 Skridt fra os, paa Marken, er Brandvagten; her saae vi i Eftermiddag over 200 Døde liggende, dem Forposterne have hidbragt.

Kl. 7 passerede 6 svære Ammunitionsvogne.

Kl. 8 Tolv Vogne med Kugler.

Aug. 29. Kl. 4 hørte vi en liden Skermydsel med Forposterne.

I Dag Morges passerede 8 svære Brødvogne fra Landet.

Kl. 2 Middag svære Ammunition Vogne.

I Dag forlagde Brigadegeneralen sit Hovedqvarteer fra os til Grev Knuths Gaard. Han handlede som de andre, betalte intet, og tog alt hvad som var anstændigt (hovede ham) med sig.

Kl. 5½ passerede 2 svære Vogne med Kugler, saavel 9 store Ammunitionsvogne.

Aug. 30. Passerede Kl. 8 Morgen 2 store Muurbrækkere.

Kl. 3, Otte Vogne med store Bomber.

Kl. 7, Elleve Vogne med Bomber.

Aug. 31. I Morges Kl. 4½ hørte vi en skarp Skiermydsel; paa begge Sider gik det strengt til. Dette vedvarede med det smaa Gevær til Kl. 6. Da først begyndte Kanonerne fra


916

Volden, og med det samme fra Søesiden, der varede vedholdende omtrent en Time. Under denne Kanonade antændes en Ild ved Kastelsveien.

Kl. 6½ Ankom de første Blesserede til Feldtlarethet, hvilket vedvarede den hele Dag. De fleste vare qvæstede af store Kugler.

Kl. 9 bleve 55 Overofficerer transporterede forbi, som Krigsfanger. Deriblandt befandtes 1 General, og 2 Oberster, alle af Landeværnet.

Kl. 11 passerede 22 svære Vogne med Bomber.

Kl. 12 passerede 6 dito.

Kanonaden til Søes vedvarede bestandig; De ovenmeldte 6 Skibe fra 27de August der laae i Bugten ved Svanemøllen bleve formedelst en heftig Kugleregn drevne tilbage til deres Flaade. De Skandser, som Fienden har opkastet paa denne Kant, bleve aldeles demolerede af vore Bomber.

Efter Kl. 12 endtes Bataillen til Søes, og Skandsen blev atter istandsat.

Kl. 3 passerede 12 svære Vogne med Bomber. Alle vore Værelser toges til Hospitalsbrug.


917

Kl. 5 passerede 750 prisonnerede Landeværnsmænd under Eskorte forbi.

I Aften Kl. 8 passerede 500 Personer fra Ladegaarden her forbi.

Septbr. 1. Kl. 8 passerede 33 Bagage Vogne, med en Bataillon Infanterie fra Skibene, forbi os.

Kl. 10½ 6 svære Kuglevogne.

Kl. 6 Aften, 50 Provisionsvogne.

I Morges Kl. 8 opkom Ild paa 2 Steder paa Bleegdammene.

Kl. 5 passerede 2 store Mørsere.

Kl. 8 passerede en dansk General her forbi, med grønne Opslage, Hest og Vogn. Denne General viste sig i stor Qvalitet, og gav ingen engelsk Officer et got Ord.

Daglig døe nogle haardt blesserede i vort Hospital.

Ogsaa nogle af vores fangne Blesserede befinde sig her, som blive meget got, og kierligt behandlede.

Septbr. 2. I Dag kl. 7½ passerede 1 Bataillon Infanterie, og formerede den venstre Fløi af den fiendtlige Hovedlinie.

Kl. 8 passerede svære Kuglelæs.


918

Kl. 10½ de sidste Fangne af Landeværnet; begge Transporter bestode af 1050 Mand.

Kl. 11 passerede 22 svære Vogne med Kugler; fremdeles 4 Bombekiedler, og en Muurbrækker.

I Dag begravedes 4 døde Patienter. Af Greve Knuths Skov, er bag til næsten Halvparten borthuggen, til Faskiner; Der arbeide daglig 200 Mand herpaa.

Mod Aften passerede 500 fiendtlige Matroser Skansen; (?) De havde frivillig tilbudet sig at vilde løbe Storm.

I Aften Kl. 8 begyndte et Bombardement fra begge Sider med Bomber, der vedholdt heftigt over 2 Timer; Paa samme Tid brændte det sterkt i Forstaden. Man formoder at Fiendens Bomber have giort stor Skade.

Septbr. 3. I Dag passerede 27 Kuglelæs; Fremdeles 18 dito, samt 8 Vogne med Planker og Fortifikationsredskaber, foruden 10 svære Bagagevogne.

I Dag begyndte de at hugge Træer om i Søholms Hauge; Hvad der stod paa Gaardens Grund, er allerede for længst Dag for Dag ødelagt.


919

Greve Knuths Skov er nu næsten forhuggen. Jeg kan tælle saa omtrent 200 Faskiner der ere opstablede i store Bunker; De ere 5 Alen lange, og 2 Alen tykke, og meget forsigtigt sammenbundne med nyt Taugværk.

Kl. 5 passerede os forbi, fra Dyrehaugen over Emdrup, til Brønshøi, 82 Bøndervogne med Favnebrænde.

Kl. 8 i Aften begyndte Bataillen atter, med Bomber fra Landsiden; Volden, Blokskibet og Batteriet forsvarede sig paa det beste hele Natten igiennem. Der blev i Nat kastet over 1000 Bomber.

Septbr. 4. Begyndte de fiendtlige Skibe, mod vort Blokskib og Batteriet, men giorde formedelst den ugunstige Vind ikke stor Skade.

Kl. 2 Morgen opkom Ild, som strax slukkedes. Kl. 5 atter Ildebrand, som ogsaa strax blev standset.

De af Greve Knuths Lund forfærdigede Faskiner, bleve om Natten bragde til Skandsen. I Dag Kl. 11 atter Ildløs paa Vesterbro.

Kl. 6 passerede 69 Vogne med Favnebrænde over Emdrup til Brønshøi; men fik paa Veien Ordre at vende om, og aflæse i Lundehuset.


920

Kanonaden fra Nørrevold vedvarede bestandig. Kl. 5 blev den stærkere, og tiltog siden stedse.

Kl. 6 opkom Ild paa Glacieholm*) som strax greb sterkt om sig. Bombardementet blev heftigere.

Kl. 12 om Natten tændtes Frue Kirkes Taarn. Ilden tog sterkt Overhaand saa at Spiret faldt. Kl. 6 opkom atter Ild paa et andet Sted.

Septbr. 5; Kl. 7 begyndte et heftigt Bombardement fra vore Batterier og Blokskibe paa det fiendtlige Batterie ved Søekysten, hvilket varede vedholdende til 12½.

Kl. 11 passerede 2 Batailloner fiendtlige Matroser fra Flaaden til Hovedlinien; Deres Bestemmelse skulde være Arbeide, og Stormløb.

Kl. 9 passerede 22 Kuglelæs. Kl. 11, 2 Mørsere tilbage til Skibene. Kl. 3 passerede 15 Amunitionsvogne. Kl. 5½, 18 svære Vogne med Kugler.

Her feiler Manden; men det er kun et optisk Bedrag. Synslinien var rigtig; Ilden var paa Tømmerpladsen. Glacieholm var forhen afbrændt ved vore Egne.


921

Kl. 3½ Ildløs paa Bleegdammen ved Nørreport. Kl. 4 ligeledes paa Bleegdammen ved Østerport. Kl. 7 brændte det paa 5 Steder, alle i Staden. Ilden tog farlig Overhaand.

Kl. 7½ passerede en dansk General herud under engelsk Bedækning. Kanonaden er aldeles ophørt. Kl. 9 kom den danske General tilbage. Ilden brændte hele Natten.

Septbr. 6. Kl. 6 passerede 3 store Feltstykker. Efter Sigende skal der være Vaabenstilstand. -

Saavidt dette Jeg formoder temmelig troværdige Øienvidnes Beretning, om hvad der er forefaldet i Nærheden paa denne Punkt uden Staden. Nu som Sidestykke, de tre Bombardements Nætter og Dage, iagttagne af mig selv inden Stadens Volde.

Tilbage til toppen



© Selskabet for Københavns Historie 13. august 2016
Valid XHTML | Valid CSS | Copyright | Privatliv | Links til siden | Kolofon |