sti: velkommen > E-bøger > e-Bøger > Physisk Medizinske Betragtninger over Kiøbenhavn
Velkommen
Selskabet
Medlemsområde
Årbogen
E-bøger
Eksterne links
Søgning
Hjælp
Kontakt
Forfatter: Henrich Callisen
Titel: Physisk Medizinske Betragtninger over Kiøbenhavn
Udgivet: Kbh., 1807-1809
Kbh., kobenhavnshistorie.dk, 2007
Del: Indholdsoversigt
Note: Denne indholdsoversigt er bygget specielt til webudgaven.

 

Indholdsoversigt

Introduktion til webudgaven, Ophavsret
1. del
2. del

 

Introduktion til webudgaven

Heinrich Callisens "Physisk-Medizinske Betragtninger over Kiøbenhavn", der udkom i to bind i 1807-09, er en detaljeret gennemgang af Københavns hygiejniske forhold i 1807. Her omtales københavnernes fysiske statur, deres ernæring, deres boliger og deres omgivelser på en måde, der giver et levende indtryk af byen og dens indbyggeres i det første årti af 1800-tallet.

Værket, der omfatter godt 1100 sider, er Callisens sidste litterære arbejde, og heri opsummerede han sine erfaringer og iagttagelser fra sin lange karrière som læge og kirurg.

Heinrich Callisen var født i Preetz i Holsten i 1740 kom 15 år gammel til København for at studere kirurgi. Hans vilkår var i begyndelsen yderst beskedne, men efter et udenlandsophold i 1767-71 blev han udnævnt til overkirurg ved den danske flåde og begyndte samtidigt at forlæse over kirurgiske emner ved Københavns Universitet.

Selv om han var en oplagt kandidat til at lede det i 1785 oprettede Kirurgiske Akademi, blev han forbigået, og først i 1791 tilknyttedes han akademiet. I 1794 blev han dets leder og holdt i de følgende år en række velbesøgte forelæsninger over mange af de emner, der kan genfindes i hans "Betragtninger".

Forelæsningerne blev skildret som "velordnede, præcise, let fattelige og hyppigt fremsatte i en oratorisk skøn form", og ved læsningen af ?Betragtningerne? anes deres oprindelige funktion som forelæsninger stadigvæk.

Det var hensigten med Callisens "Physisk-Medizinske Betragtninger over Kiøbenhavn" at forbedre københavnernes sundhedsmæssige og hygiejniske levevilkår, og værket indgår dermed i den række af reformbestræbelser, som var udrundet af det sene 1700-tals filantropiske strømninger. Værket fik vel næppe nogen direkte betydning, men den var med til at bevidstgøre samtiden om betydningen af hygiejniske og sundhedsmæssige reformer.

Callisen trak sig tilbage allerede i 1805, men levende endnu frem til 1824. Han boede da på landejendommen Lille Mariendal ved Strandvejen, hvor en vej senere blev opkaldt efter ham. I Sankt Petri Kirkes kapel ses en enkel og beskeden sten over Københavns første socialtopograf.

 

Ophavsret

Nærværende udgave af "Physisk-Medizinske Betragtninger over Kiøbenhavn" er, under henvisning til ophavsretslovens 70-års regel, frit tilgængelig.


Tilbage til toppen


Navigation:

Indholdsoversigt

1. del

2. del


Søg:

Loading

Selskabet er interesseret i at høre fra læsere som har relevante faglige tilføjelser til dette værk. Har du kommentarer til denne E-bog kan du skrive til redaktionen:


© Selskabet for Københavns Historie 25. august 2006
Valid XHTML | Valid CSS | Copyright | Privatliv | Links til siden | Kolofon |