sti: velkommen > E-bøger > Forfatterindeks > Topografisk københavnerslang
Velkommen
Selskabet
Medlemsområde
Årbogen
E-bøger
Eksterne links
Søgning
Hjælp
Kontakt
Forfatter: Samlet af Bjørn Westerbeek Dahl©
Titel: Topografisk københavnerslang
Udgivet: Kbh., kobenhavnshistorie.dk, 2006-07
Del:  
Note:  

 

Topografisk københavnerslang

af Bjørn Westerbeek Dahl (copyright, 2006-07)

Oplysninger om nye slangudtryk - og nye oplysninger om gamle navne - modtages med taknemlighed på e-postadressen: bjdahl@comxnet.dk eller via Selskabets kontaktformular. Husk venligst at angive dit navn, mailadresse og eventuelt postadresse og undlad ikke at nævne din kilde. På forhånd tak!


# A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å . Top

TAL

5-ØRES-LØBET
Det lille havneudløb mellem Trekroner og Lynetten, jf. 25-øresløbet og 50-øres-Løbet, opstået som en modsætning til Kronløbet. - Kilde: H. P. Jensen, Bygge- og Boligdirektoratet, december 1994.

25-ØRES-LØBET
Det lille havneudløb mellem Trekroner og Lynetten, jf. 5-Øres-Løbet og 50-Øres-Løbet, opstået som en modsætning til Kronløbet. - Kilde: Oplyst af Peter Thorning Christensen.

50-ØRES-LØBET
Sejlrenden mellem Lynetten og Trekroner, opstået som en modsætning til Kronløbet. Kendes også i ældre tid som 5-ØRES og 25-ØRES-LØBET. - Kilde: Oplyst af Peter Thorning Christensen.


# A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å . Top

A

ABC-GADE
Passage mellem Østerbrogade og Rosendalsgade med numrene Østerbrogade 54 A-E og 56 A-D. Udtrykket har været kendt på Østerbro siden 1960'erne, men er rimeligvis meget ældre. - Kilde: Oplyst af Bjørn Westerbeek Dahl, 1994.

ABEGROTTERNE
Bebyggelsen Eskebjergård ved Frederikssundsvej i Måløv, der kan have en vis ydre lighed med abegrotterne i Københavns Zoologiske Have. - Kilde: Evan Bogan: Københavns gadenavne - fra Kokkedal til Karlslunde og Dragør til Værløse. 2. udgave. 2003. Afsnittet Øgenavne, s. 326.

ABORTA
Café à Porta, Kongens Nytorv 12. Udtrykket bruges i forbindelse med Gravids Vinstue, s.d. - Kilde: Oplyst af Richard Mott, september 2000, men udtrykket kan datereres til 1975.

ADVOKATSILOEN
Advokatfirmaet Plesner, Svane & Grønborgs 16-etages kontorhus i Søndre Frihavn. - Kilde: Hovedstaden 2003, nr. 2, s. 10.

AFTENURO
Kolonihavenforeningen Aftenro, i 1930'erne beliggende vest for Nyrnberggade mellem Holmbladsgade og Lergravsvej. Foreningen var kendt for sine hyppige husspektakler fredag aften. - Kilde: John Mølgaard: Bind din vogn til en stjerne. Erindringer 1. 2000, s. 17.

ALADDIN-KVARTERET
Boligbebyggelse på Christianshavn, opført i 1800-tallets sidste halvdel for enden af Prinsessegade, mellem Prinsessegade og Ovengaden oven Vandet. Oprindelse muligvis efter det byggeselskab, der opførte bebyggelsen. - Kilde: København før og nu og Aldrig 7. 1989, s. 344.

ALLENDES PLADS
Otto Krabbes Plads på Vesterbro (før dennes navngivning), efter den chilenske præsident Salvador Allende. Navnet skal muligvis ses som en protest mod kuppet i Chile i 1973, hvorunder Allende blev myrdet. - Kilde: Vesterbrobladet 10. maj 1995, s. 9.

ALMINDELIGHEDEN
Almindelig Hospital i Amaliegade, jf. Ualmindeligheden. - Kilde: Evan Bogan: Københavns gadenavne - fra Kokkedal til Karlslunde og Dragør til Værløse. 2. udgave. 2003. Afsnittet Øgenavne, s. 326.

AMA'ERMAD (AMAGERMADEN)
Den gamle og den i 1993 projekterede ny tilbygning til Statens Museum for Kunst. Navn efter farven på de to bygninger: Brun (Dahlerups rødbrune bygning) og lys (den nyprojekterede hvide bygning), der svaerer til farven på en amagermad, der består af hvidt brød og rugbrød.

AMAGERSLOTTET
Amagerbrogade 61/63, opført 1885 som et af de første større bygninger i området. - Kilde: Amager. Af Karl-Erik Frandsen m. fl. 2002, s. 103.

AMORBUEN
Vodroffsvej på Frederiksberg, hvis karakteristiske knæk i grundplan minder om en Amorbue. Vejforløbet følger et dige med denne form, der anlagdes i 1620'erne. - Kilde: Artikel af Martin Keiding om arkitekturen på Vodroffsvej, i: Information, 23.2.1995, s. 7.

AMORPARKEN
Den del af Fælledparken, der ligger mellem Juliane Maries Vej (Rigshospitalet) og Tagensvej. Oprindeligt parkbælte, anlagt for at hindre smitte fra Blegdamshospitalet til Fødeafdelingen på Rigshospitalet. - I Evan Bogan: Københavns gadenavne - fra Kokkedal til Karlslunde og Dragør til Værløse. 2. udgave. 2003. Afsnittet Øgenavne, s. 32 optræder navnet som Amorinparken, muligvis som en hentydning til parkens ældre benyttelse som kontaktsted for bøsser.

AMORINPARKEN, se Amorparken

ANATOMIGADE
Niels Hemmingsens Gade. Navnet synes at sigte til Kvindernes Bygning i nr. 8-10, men synes ellers noget dunkelt. - Kilde: Oplyst til Berlingske Tidende, oktober 1994.

ARABERHUSENE
Rækkehuse i Gammel Holte. Husene er opført med fladt tag, der sandsynligvis har givet anledning til betegnelsen. - Kilde: Bo Østlund: Skilleveje, s. 211, hvori skuespilleren Flemming Jensen f. 1948, fortæller om sin barndom.

ARABERKVARTER
Brugt om kvarterer i Albertslund med mange indvandere. jf. Rabarberkvarter. - Oplyst til Rådhusbiblioteket, oktober 1994.


# A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å . Top

B

BAG OM BYEN
I 1800-tallet benyttet om Toftebæksvej og Toftegærdet i Lyngby. - Kilde: Evan Bogan: Københavns gadenavne - fra Kokkedal til Karlslunde og Dragør til Værløse. 2. udgave. 2003. Afsnittet Øgenavne, s. 326.

BAGLYGTEN
Vej ved mejeriet Enigheden ved gaden Lygten, jf. Forlygten og Sidelygten. - Kilde: Evan Bogan: Københavns gadenavne - fra Kokkedal til Karlslunde og Dragør til Værløse. 2. udgave. 2003. Afsnittet Øgenavne, s. 326.

BALLONPARKEN
Barakbebyggelse på østsiden af Artillerivej, oprindelig anvendt til Hærens Ballonkorps, der her havde en ballonhangar, senere anvendt om husvildebarakker m.v., jf. Sibirien. - Kilde: Evan Bogan: Københavns gadenavne - fra Kokkedal til Karlslunde og Dragør til Værløse. 2. udgave. 2003. Afsnittet Øgenavne, s. 326.

BANANFORTET
Christiansholmsfortet i Ordrup. Betegnelser er brugt i begyndelsen af 1900-tallet, da fortet i en perioden blev brugt som lager for bananer. - Kilde: Oplysningstavle om Fæstningskanalen ved Bådfarten ved Sogenfrivej i Lyngby.

BAR NUMSE
Anders Bundgaards skulptur, opstillet på hjørnet af Valby Langgade/Skovbogårds Allë, "Og dagen rinder med sine tusind Krav", der forestiller en nøgen kvinde, der forskræmt trykker sig ind mod en beskyttende mandlig favn. Udtrykket henfører sig til kvindens legemsdel, der er særligt fremtrædende for forbipasserende. - Kilde: H. P. Jensen, Bygge- og Boligdirektoratet, december 1994.

BARNEVOGNENES BY
Herlev, der især i 1950'erne var en typisk udflytterforstad for forældre med småbørn. - Kilde: Evan Bogan: Københavns gadenavne - fra Kokkedal til Karlslunde og Dragør til Værløse. 2. udgave. 2003. Afsnittet Øgenavne, s. 326.

BENBRÆKKERGADE
1: I 1850'erne benyttet som navn for den uvejsomme "Ny Vestergade", den senere Islandsgade, i Sundbyvester. - Kilde: Auktionsplakat af 3.4.1854, gengivet i: Amager. Af Karl-Erik Frandsen m. fl. 2002, s. 132.

2: Vej vest om Jægersborg Hotel, hvor brolægningen består af runde, glatte sten. - Kilde: Evan Bogan: Københavns gadenavne - fra Kokkedal til Karlslunde og Dragør til Værløse. 2. udgave. 2003. Afsnittet Øgenavne, s. 326.

Udtrykket generelt, se: Beton- og Benbrækkerpladsen

BENENDEN
Området mellem Christianshavns Skoleg og Trangraven, der opfattes som en udkantsområde af Christianshavn. - Kilde: Evan Bogan: Københavns gadenavne - fra Kokkedal til Karlslunde og Dragør til Værløse. 2. udgave. 2003. Afsnittet Øgenavne, s. 326.

BENZINLAGERET
Krypten i Allehelgens Kirke på Amager, hvis vægge i begyndelsen af 1960'erne var beklædt med mørkerødt malet træ. I øvrigt var kælderen opført med betonvægge og betonloft og er beskrevet som meget dyster. - Kilde: Evan Bogan: Københavns gadenavne - fra Kokkedal til Karlslunde og Dragør til Værløse. 2. udgave. 2003. Afsnittet Øgenavne, s. 326, suppleret af oplysninger fra kordegn Kim Pedersen, Allehelgens Kirke, 2006; Ifølge Erik Housted: Holmbladsgade, i: Sundby Lokalhistoriske Forening. Nr. 21, juli 2007, s. 508, antydes det, at udtrykket stammer fra kirkens opførelsestid, hvor krypten blev taget i brug i 1925 og hovedkirken i 1932.

BERLINMUREN
1: Indhegning omkring opgravning i efteråret 1996 i Nørre Voldgade ud for Frederiksborggades sydlige del med stærk blokadevirkning for gående. - Kilde: JP Hovedstaden 17.10.1996, s. 2, jf. Checkpoint Charlie.

2: Betegnelse for den kommende permanente spærring af veje m.v. på Østamager i forbindelse med byggeriet af Metroens 4. etape i Amagerbanens tracé. - Kilde: Information 11.3.2002, s. 2.

BERREN
Frederiksberg med sine mange forlystelseetablissementer. - Kilde: Evan Bogan: Københavns gadenavne - fra Kokkedal til Karlslunde og Dragør til Værløse. 2. udgave. 2003. Afsnittet Øgenavne, s. 326.

BESKIDTE BOULEVARD / BESKIDTE STRASSE
Vesterbrogade, hvis vedligeholdesesstandard lader noget tilbage at ønske. - Kilde: Evan Bogan: Københavns gadenavne - fra Kokkedal til Karlslunde og Dragør til Værløse. 2. udgave. 2003. Afsnittet Øgenavne, s. 326.

BETONBUNKEREN
Københavns Universitets byggeri fra 1970'erne i Njalsgade 74-108 på Amager. - Kilde: Dagbladet Politiken 5.11.1995, Sektion PS, s. 5.

BETON- OG BENBRÆKKERPLADSEN
Solbjerg Plads, hvis udformning med mange trin og uforudsigelige trappeforløb har lagt navn til udtrykket, jf. Benbrækkergade. - Kilde: Lokalavisen Frederiksberg, 8.2.2007, s. 5.

BIEN
Ventesals- og toiletbygning på Trianglen, Østerbro, opført af gule sten med (oprindeligt) brunrødt kobbertag. Jf. 1) Skildpadden og 2) Suppeterrinen. - Navnet oprindeligt betegnelsen for den aviskiosk, der lå i bygningen men er senere gledet over til at betegne hele bygningen. - Ifølge Peter Thorning Christensen ses udtrykket "Bistikket" også anvendt.

BILLIGE LANGSIDE
Den langside med billige ståpladser af Københavns Idrætsparks Fodboldstation, der vendte ud mod Lægeforeningens Boliger, "Brumleby", modsat den store tribune ud mod P. H. Lings Allé, der blev kaldt den "Dyre Langside". - Kilde: Kai Tolstrup: Østerbros herligheder, i: Historiske meddelelser om København 1996, s. 168.

BISTANDBUL
Ishøj, hvis mange udlændinge og deres påståede sociale pensioner skal have givet anledning til navnet. - Kilde: Evan Bogan: Københavns gadenavne - fra Kokkedal til Karlslunde og Dragør til Værløse. 2. udgave. 2003. Afsnittet Øgenavne, s. 326.

BISTIKKET, se: BIEN

BJERGET
Højdedrag på det ellers flade Amager ved krydset Løjtegårdsvej/Englandsvej. - Kilde: Mundtlig oplysning efter foredrag om Tårnbyudgravningerne i 1994 i Selskabet for Københavns Historie 28.3.1995.

BLINDESTIEN
Gang- og cykelsti mellem Lipkesgade/Kastelsvej og Bergensgade, Indre Østerbro. Stien ligger i nærheden af det forhenværende Blindeinstitut og Garnisonskirkegård. Jf. Kielerkanalen og Ho-Chi-Min-Stien. - Kilde: Oplyst af Københavns Kommunes Gaderenholdelse, februar 1995.

BLOKSKIBET
Traktørstedet Sommerlyst, Frederiksberg Allé, der i begyndelsen af 1800-tallet havde et plankeværk ud mod alléen, hvori der var en række luger, som man kunne åbne for at give udsigt fra de lysthuse, der lå inden for. - Kilde: Th. Overskou: Af mit liv og min tid. Udgivet af Robert Neiiendam. 1961, s. 54.

BLOWJOB
Caféen Bang & Jensen, Istedgade 130. Angiveligt dannet på grund af sammenfaldet med caféens initialer BJ, der i folkemunde også betegner den sexuelle ydelse "Blowjob", jf. Stang & Vissen. - Oplyst af Søren Kronholm, Københavns Bymuseum, februar 2004.

BORDBOMBERNE
Rådhuspladsens to kioskbygninger fra ca. 1990. Kilde: Ole Hentzen, formand for Borgerrepræsentationens Byplan- og Trafikudvalg, 1.6.1995.

BORDEL DU NORD
Hotel du Nord på Kongens Nytorv, der i 1800-tallet havde et dårligt ry, muligvis som følge af en varmtvandsbadeanstalt i bygningen. - Kilde: Allan Mylius Thomsen: Nyhavn. 2006, s. 20.

BORGEN
1) Betegnelse for Christiansborg Slot, særligt benyttet af politikere og politiske journalister. - Kilde: Evan Bogan: Københavns gadenavne - fra Kokkedal til Karlslunde og Dragør til Værløse. 2. udgave. 2003. Afsnittet Øgenavne, s. 327.

2) KFUMs hovedkvarter i Rosenborggade/Gothersgade/Tornebuskegade, jf. KFUM-Borgen. - Kilde: Oplyst af Victor Valore, december 2006.

BORGERDYDEN
Østre Borgerdyd Skole i Stockholmsgade. - Kilde: Evan Bogan: Københavns gadenavne - fra Kokkedal til Karlslunde og Dragør til Værløse. 2. udgave. 2003. Afsnittet Øgenavne, s. 327.

BORKEN
Borchs Kollegium, Store Kannikestræde 12. - Kilde: Steffen Linvald: København. Hvornår skete det. 1979, s. 46, opslag "Borchs Kollegium".

BRANDSTATIONEN
Den 1-etages ejendom Jagtvej 155 D, der tidligere har været brugt til automobilforretning samt værksted. Udtrykket kendes fra en debat om ungdomshuse i København, 2007, og hentyder rimeligvis til ejendommens store portåbninger. - Kilde: Information, 15.1.2007, s. 7. S. 2 smst. ses udtrykket "Gamle Brandstation".

BROERNE
Samlet betegnelse for forstæderne Vesterbro, Nørrebro og Østerbro, og måske også Amagerbro. - Kilde: Evan Bogan: Københavns gadenavne - fra Kokkedal til Karlslunde og Dragør til Værløse. 2. udgave. 2003. Afsnittet Øgenavne, s. 327 (her med Christiansbro i stedet for Amagerbro).

BRONKITISGADE
Bredgade, der som en lang smal gade ofte er forurenet med udstødningsgasser fra biler. Jf. Store Kancergade. - Kilde: Oplyst til Berlingske Tidende, oktober 1994.

BROOKLYNBROEN
Nyhavnsbroen. Angiveligt efter Café Brooklyn, Toldbodgade. - Kilde: Allan Mylius Thomsen: Nyhavn. 2006, s. 58.

BROPØLEN
Ordrup Gadekær. - Kilde: Evan Bogan: Københavns gadenavne - fra Kokkedal til Karlslunde og Dragør til Værløse. 2. udgave. 2003. Afsnittet Øgenavne, s. 327.

BRUMLEBY
Enten fra oxebremser fra Øster Fælled, eller vognstøj fra Øster Allé (begge foreslået af Martin Andersen Nexø: Et lille kræ). - Jf. Hans Helge Madsen: Brumlebys historiebog. s. XX. Ifølge P. H. Traustedt i Politiken 25.06.95, 2. sektion, s. 12 kan brumlen fra de nærliggende fælleders græssende køer have givet bebyggelsen navnet.

BRUNE KØDBY
Københavns tidligere Kvægtorv, Halmtorvet 9-17, der var opført at gule - senere mørkt patinerede - mursten, jf. Den Hvide Kødby. - Kilde: Evan Bogan: Københavns gadenavne - fra Kokkedal til Karlslunde og Dragør til Værløse. 2. udgave. 2003. Afsnittet Øgenavne, s. 327.

BRYGGERENS RØDE NÆSE
Carlsbergs neonreklame. - Kilde: Evan Bogan: Københavns gadenavne - fra Kokkedal til Karlslunde og Dragør til Værløse. 2. udgave. 2003. Afsnittet Øgenavne, s. 327. Heri angives ikke nærmere oplysninger om, hvor reklamen befinder - eller har befundet - sig.

BUK OG NEJE
Buk: Hjørnet af Strøget og Hyskenstræde, hvor der tidligere skal have ligget en tæppeforretning med navnet Buch. Overfor hjørnet Neyes lædervareforretning. - Oplyst til Berlingske tidende, oktober 1994.

BUKSETORVET
Jarmers Plads, hvor Troelstrups Herreekvipering har forretning. Udtrykket benyttedes tidligere af firmaet som reklame, men høres i dag især af taxichauffører. - Kilde: Berlingske tidende, 18.10.1994, sektion 1, s. 12.

BULEN
Biografen Boulevardteatret på Søndre Boulevard ("Bule-varden"). - Kilde: Oplyst af Finn Hemmingsen, 19.1.2001.

BUMLEVEJEN
Ældre navn for Tudsesmindesvej i Kongens Enghave, jf. Lossevej. Bumlevejen var bekendt for sin ujævne brolægning. Vejstrækningen førte fra 1920'erne til 1940'erne det uofficielle navn "Lossevej", da den førte ud til lossepladserne i den nuværende Valbypark. Navnet Brumlevejen blev dog senere benyttet, især da vejbelægningen her ikke svarede til et normalt vejideal. Navnet Brumlevejen blev af beboerne i Kalvebod Haveforenng omkring 2000 foreslået som officielt navn på vejen med Lossevej som 2. prioritering, og det spøgefulde Tudsesmindevej som 3. prioritering, se også Lossevejen. - Kilde: Oplyst af Gitte Wulff Jürgensen, 2450 SV, 2001.

BYENS DUMMESTE HJØRNE
Se: DUMMESTE HJØRNE I BYEN

BYENS HØFLIGSTE HJØRNE
Se: HØFLIGSTE HJØRNE I BYEN

BYENS SIDE
Nyhavns nordside, jf. Den Frække Side,Den uartige Side og Guldkysten. Udtrykket skyldes sandsynligvis, at den modsatte side i ældre tid var domineret af statslige aktiviteter (kunstakademi, botanisk have og orlogsværft). - Kilde: Allan Mylius Thomsen: Nyhavn. 2006, s. 42.

BYGGEREN
Byggelegeplads ved Stengade, særligt kendt da den i 1980 blev ryddet af Politiet efter hæftige kampe med områdets beboere. Legepladsen blev senere flyttet til Stengade, hvor den genopstod under navnet "Nybyggeren"

BÜLOWS BATTERI
Brugt som navn på snedynger i Frederik den 6.s tid, hvor Frans Christopher Bülow (1769-1849) var en del af det ikke altid populære adjudantskab omkring kongen, jf. Lindholms Batteri, Oppens Batteri og Rømelings Batteri. - Kilde: Nær og Fjern, 2.1.1876, nr. 183.

BØLLEMORS HAVN
Den nu forsvundne Redhavn. Angiveligt opkaldt efter en værtshushoder på stedet omkring 1900.

BØNDERNES PARADIS
Daells Varehus i Nørregade, der var kendt for sine rimelige priser og som derfor blev besøgt af folk fra de landlige del af provinsen. - Kilde: Oplyst af John M. Eriksen, København, janaur 2007.

BØSSESILO
Generelt om enkeltstående højhuse. Efter sigende brugt om f. ex. Domus Vista, Frederiksberg, og Domus Portus, Østbanegade 103, Østerbro.


# A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å . Top

C

CAFÉ DAN RACHLIN
Café Dan Turell, der efter oplysningen skulle have udviklet sig til et "pop-sted". - Kilde. Oplyst til Berlingske Tidende, oktober 1994.

CAFÉ FODKOLD
Københavnske pølsevogne. - Måske særligt kendt efter Allan Mylius Thomsens bog om de københavnske pølsevogne med denne titel, 1995. - Kilde: Evan Bogan: Københavns gadenavne - fra Kokkedal til Karlslunde og Dragør til Værløse. 2. udgave. 2003. Afsnittet Øgenavne, s. 327.

CEMENTEN
Den kortside af Københavns Idrætsparks fodboldsstation, der vendte ud mod Østre Allé, jf. "Cementørkenen" og "Stenørkenen". - Kilde: Kai Tolstrup: Østerbros herligheder, i: Historiske meddelelser om København 1996, s. 168.

CEMENTVEJEN
Brugt om Christian X's Allé i Lyngby og Køgevej mellem Tåstrup og Gammel Køge Landevej. - Kilde: Evan Bogan: Københavns gadenavne - fra Kokkedal til Karlslunde og Dragør til Værløse. 2. udgave. 2003. Afsnittet Øgenavne, s. 327.

CEMENTØRKENEN
Den kortside af Københavns Idrætsparks fodboldstation, der vendte ud mod Østre Allé. Udtrykket vides anvendt i 1950'erne. Jf. Stenørkenen. - Som kortform vides også udtrykket "Cementen" brugt, se det. - Kilde: Oplyst af H. P. Jensen, Bygge- og Boligdirektoratet, december 1994.

CHAMPAGNEHUSET
Ejendommen Grønningen 7-9 fra slutningen af 1930'erne. Trappeopgangen i nr. 9 er udformet med store og små runde vinduer, der som champagnebobler sidder uregelmæssigt på facaden. - Kilde. Oplyst til Rådhusbiblioteket, oktober 1994.

CHECKPOINT CHARLIE
Indhegning omkring opgravning i efteråret 1996 i Nørre Voldgade ud for Frederiksborggades sydlige del med stærk blokadevirkning for gående, opkaldt efter en fra den kolde krig kendte grænseovergang mellem Øst- og Vestberlin ved Friedrichsstrasse, jf. Berlinmuren. - Kilde: JP Hovedstaden 17.10.1996, s. 2.

CHIVAS REGAL-BÆLTET
De velhavende nordlige forstæder, opkaldt efter et bekendt whiskymærke, jf. Whiskybæltet. - Kilde: Evan Bogan: Københavns gadenavne - fra Kokkedal til Karlslunde og Dragør til Værløse. 2. udgave. 2003. Afsnittet Øgenavne, s. 327.

CHOKOLADESIDEN
Frederiksberggades sydlige side, hvor der i en periode lå tre konditorier, jf. Flæskesiden. - Kilde: Evan Bogan: Københavns gadenavne - fra Kokkedal til Karlslunde og Dragør til Værløse. 2. udgave. 2003. Afsnittet Øgenavne, s. 327.

CHRISTIAN KRYDS ALLÉ / CHRISTIAN KRYDSVEJ
Christian X's Allé i Lyngby. - Udtales på sønderjydsk, hvor kongen også kendes som "Kræjan kryds". - Kilde: Evan Bogan: Københavns gadenavne - fra Kokkedal til Karlslunde og Dragør til Værløse. 2. udgave. 2003. Afsnittet Øgenavne, s. 327.

CIGARKASSERNE
Rækkehusbegyggelse ved Veksøvej/Boelslundevej, Brønshøj. - Kilde: Oplyst af Sven Olsen, der henviser til: Arne Herløv Petersen: Imod fremtids fjerne mål, 1975. s. 78-79, se citatet under "Kaninburerne".

CIRKUSBYGNINGEN
Christiansborg Slot, hvis Folketingsfløj turde have givet anledning til navnet. - Kilde: Evan Bogan: Københavns gadenavne - fra Kokkedal til Karlslunde og Dragør til Værløse. 2. udgave. 2003. Afsnittet Øgenavne, s. 327.

COLOSSEUM
Afløbsbassin ved Midtermolen i Frihavnen, hvis cirkulære karakter og mange indbyggede søjler har foranlediget navnet. Navnet er blevet til som følge af en konkurrence blandt Afløbsafdelingens medarbejdere, og blev valgt som pendant til Sarkofagen, s. d. - Kilde. Byens energi 2004, nr. 2, s. 8.

COMPUTER-STREET
Falkoner Allé, der omkring år 2000 rummede mange pc-butikker, jf. Falcon Valley. - Kilde: Oplyst februar 2000 af personalet på Læsesalen i Frederiksberg Kommunes Hovedbibliotek.

CONCORDEN
Den norske arkitekt Sverre Fehns planlagte udbygning af Det Kongelige Teater med en overdækning af en stor del af Tordenskjoldsgade mellem Kongens Nytorv og Holbergsgade i en form, der kan minde om det franske overlydsfly Concorden. Udtrykket blev lanceret af Kulturminister Jytte Hilden ved præsentationen af projektet. - Kilde: Politiken, 12.11.1996, 2. sektion, s. 5.

CONTAINEREN
Flygtningeskib ved Kalvebod Brygge, der vel har været overfyldt. - Kilde: Press, marts 1987. Nr. 6.


# A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å . Top

D

DAELLS VARESKUR
Daells Varehus i Nørregade, lukket 1999, jf. Dalle Valle. - Kilde: John Mølgaard: Bind din vogn til en stjerne. Erindringer 1. 2000, s. 92.

DALLE BOLLE

Daells Bolighus, Krystalgade 13-15, der existerede fra ca. 1978 til ca. 1990 som en særlig boligafdeling af Daells Varehus. Parallelform til Dalle Valle, s. d. - Kilde: Jes Schouboe, maj 2007.

DALLE VALLE

Daells Varehus i Nørregade, lukket 1999. Udtrykket er også (og måske især) anvendt af buschauffører. - Kendes desuden i sideformen: Daells Warehouse, Daells Vareskur, La Dalle eller Vareskuret, jf. Dalle Bolle. Siden 2007 navnet på en café i det tidligere varehus bygninger. - Kilde. Oplyst til Rådhusbiblioteket, oktober 1994.

DANNEBROGSGADE
Langeliniekaj, hvor rederiet Johan Hansen under depressionen i 1930'erne henlagde nogle af sine skibe. Kilde: Evan Bogan: Københavns gadenavne - fra Kokkedal til Karlslunde og Dragør til Værløse. 2. udgave. 2003. Afsnittet Øgenavne, s. 328.

DANSKE SCHWEIZ (SVEJTS)
Skt. Annæ Plads, der i Frederik den 6.s tid var dårligt brolagt og hvor der fandtes et stenoplag. - Kilde: Orla Lehmanns Efterladte Skrifter. Udgivne af Hother Hage. 1. Del. 1872, s. 208.

DARDANELLERNE
De to ejendomme, der flankerer Nørrebrogade ved Sortedams/Peblinge Sø (Nørrebrogade 1 og 8). Dardanellerne blev særligt omtalt i forbindelse med Krimkrigen i midten af 1850'erne, da husene blev opført. - Kilde: Poul Strømstad: Søerne. 1968, s. 69.

DIAMANTEN
Forkortet form for Den Sorte Diamant, Det Kongelige Biblioteks nybygning, s. d..

DJÆVLEØEN
1) Fiskerihavnen, "et Tilhold for Vesterbros Bøller og løse Eksistenser". - Kilde: G. Lorenz: Københavns Havns Udvikling. 1934, s. 160.

2) Middelgrundsfortet på grund af dets isolerede beliggenhed og dermed lighed med "Ïle du Diable ved tidligere fransk Guyana, som blev brugt til forvisning. - Kilde: Oplyst til Rådhusbiblioteket af Egon Malkær.

3) Flakfortet. Om betydningen, se 2). - Kilde: Oplyst af Peter Thorning Christensen, december 1999.

4) Bolværksstrækningen ud for Det Gule Pakhus i Toldbodgade. Betegnelsen anvendtes omkring 1898 af folk på Toldboden, fordi den lå langt fra toldassistenskontoret ved Bombroen, jf. 2).

5) Udtrykket bruges af særligt jyder som betegnelse for Københavnsområdet og særligt Sjælland, jf. 2). - Kilde: Evan Bogan: Københavns gadenavne - fra Kokkedal til Karlslunde og Dragør til Værløse. 2. udgave. 2003. Afsnittet Øgenavne, s. 328-329.

DOKTOR DAGMARS VEJ
Dronning Dagmars Vej i Valby. - Kilde: Evan Bogan: Københavns gadenavne - fra Kokkedal til Karlslunde og Dragør til Værløse. 2. udgave. 2003. Afsnittet Øgenavne, s. 329.

DOMKIRKEN
Oprindeligt en betegnelse for Frihavnens Pakhus A, der med sine sidefløje og et gavltårn, kunne minde om en kirkebygning. - Afbildning i: Københavns havneblad 1994. Nr. 9, s. 17. Efter at bygningen var blevet nedrevet omkring 1955 er betegnelsen overført til F. Levys silopakhus (Amtsrådsforeningens hovedsæde).

DRAGEHUSET
Bindingsværksbygning på Folke Bernadottes Allé 31, opført 1905 i en typisk norrøn vikingestil med dragehoveder på tagene, jf. Onkel Toms Hytte. - Kilde: Østerbro Avis 1994, nr. 9, s. 1.

DUMMESTE HJØRNE I BYEN
Hjørnet mellem Store Kan Ikke Stræde (s. d.) og Fjolstræde (s. d.), jf. Høfligste Hjørne i Byen. - Kilde: Oplyst til Berlingske Tidende, oktober 1994.

DYRE LANGSIDE
Den modsatte side af den "Billige langside" på det ældre fodboldstadion i Københavns Idrætspark, s. d.

DUSKELY
Pensionat i Hovedvagtsgade, hvor der mellemkrigstiden kunne lejes værelser for kortere perioder. - Kilde: Skuespilleren Olaf Ussing i næstsidste del af radioprogrammet "Kardinalerne", genudsendt 12.8.2007. - Udtrykket bruges tilsyneladende endnu om mere tvivlsomme steder, hvor man kan finde prostituerede, og er set brugt i 2005 som betegnelse for diskoteket Villa Nova i Rønne, jf. http://batulo.blogspot.com/2007/04/danmark-i-krig-dont-mention-war.html

DØDENS HULE
Ejendommen Sofiegade 32-34, der på et tidspunkt var et kendt opholdssted for sprittere. - Kilde: Steffen Linvald: Københavns Bymuseum 1952-54. Erhvervelser og iagttagelser. 1955, s. 4 (særtryk af Historiske meddelelser om København 4. række. 4. bind, hæfte 4/6).

DØVSTUMMETEATRET
Pantomimeteatret i Tivoli. - Kilde: Evan Bogan: Københavns gadenavne - fra Kokkedal til Karlslunde og Dragør til Værløse. 2. udgave. 2003. Afsnittet Øgenavne, s. 329.


# A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å . Top

E

EDENS HAVE
Samling af træer ved Vestenceinten ved den nedlagte Avedøre Lejr og Paradislejren. Navnet er rimeligvis opstået som følge af navnet på lejren. Bogan mener derimod, at navnet skyldes, at soldaterne i lejren var lykkelige over, at der ikke skete noget som helst på stedet midt under 1. Verdenskrig. - Kilde: Evan Bogan: Københavns gadenavne - fra Kokkedal til Karlslunde og Dragør til Værløse. 2. udgave. 2003. Afsnittet Øgenavne, s. 329, der dog har en anden forklaring på navnets oprindelse.

ELEFANTEN
1) Den nordligste mole på Nyholm (i retning mod Toldboden, jf. Kronen. - Kilde: Oplyst af John Pri, Københavns Havneblad. Flådens skib "Elefanten" dannede oprindeligt fundamentet for anlægsbroen.

2) Ejendom på hjørnet af Dronningensgade og Sofiegade på Christianshavn. Nedrevet ca. 1905. På facaden var et gammelt skilt, der afbillede en elefant. Det er nu opsat på den existerende bygning. - Kilde: Udstillingen "Det gamle København" til Fordel for Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse, maj 1914, nr. 124, jf. Elefanter med garanti. Max Havelaar elefantguide. Udgivet af Max Havelaar Fonden. 1996, uden sidetal, nr. 4.

ELEFANTHUSET
Nykredits hovedsæde på Otto Mønsteds Plads, tidl. Otto Mønsteds hovedsæde. Elefanten var varemærke for Otto Mønsteds Margarine og brugt som et markant symbol på huset. - Kilde: Elefanthuset. Udgivet af Nykredit. 1993.

ELEFANTSTALDEN
Frimurerlogen på Blegdamsvej, hvis mægtige indgangsportal i patetisk ny-klassicisme kan give mindelser om elefantitis-dimensioner. - Kilde: Evan Bogan: Københavns gadenavne - fra Kokkedal til Karlslunde og Dragør til Værløse. 2. udgave. 2003. Afsnittet Øgenavne, s. 329.

ELENDIGHEDEN
Mejeriet Enigheden, der var drevet af fagbevægelsen og som af den grund fik et dårligt ry. - Kilde: Evan Bogan: Københavns gadenavne - fra Kokkedal til Karlslunde og Dragør til Værløse. 2. udgave. 2003. Afsnittet Øgenavne, s. 329.

ELLEHAMMERFLYET
Model af den norske Sverre Fehns planlagte udbygning af Det Kongelige Teaters foyer, opstillet i november 1996. Modellen havde samme fugleagtige karakter som Ellehammers flyvemaskine. - Kilde: Politiken, 12.11.1996, 2. sektion, s. 5.

ELLERYP
Hellerup, hvis velhavende beboere antages at være så fine, at de måtte udtale deres bydel på fransk, jf. Sjangtofte, Sjarlottenløn. - Kilde: Oplyst af Hanspeter Sommerfeldt, Elleryp, 1999.

ELSKOVSGADE
Laur. Skausgade på Nørrebro. Her løb indtil ca. 1930 Nordbanen adskilt fra gaden ved et beplantet areal med træer og buske, der åbenbart kunne benyttes til lidt af hvert. De oprindelige gadeskilte lød efter sigende på "L. Skausgade". - Kilde: Bent Zinglersen: Københavnske gadenavnes historie. 2. udgave. 1979, s. 138.

ELVERHØJ
1) De oprindeligt græsbeklædte tage på de offentlige toiletter ved Nyhavn. Udtrykket er sandsynligvis afledt af den nære beliggenhed til Det Kongelige Teater og måske til komponisten Friedrich Kuhlaus tilknytning til området, idet han i 1828 komponerede musikken til det bekendte syngestykke i Nyhavn 23. Græsset blev fjernet omkring 1995. - Kilde: Allan Mylius Thomsen: Nyhavn. 2006, s. 53.

2) Græsbeklædt halvtagsskur mellem drengenes og pigernes skolegårde på Bryggervangens Skole, nuværende Kildevældsskole, Østerbro). Udtrykket stammer fra 1920'erne. - Kilde: Kirsten Rasmussen: Vi kunne nå det på en omstigning, i: 2100 Ø 2006, nr. 4, s. 13.

ENGLEHJEMMET
Sømandshjemmet Bethel, Nyhavn 22. Forstanderen blev kaldt "Profeten". - Kilde: Allan Mylius Thomsen: Nyhavn. 2006, s. 56.

ENKEKASSEN
Ejendomskomplexet Amager Fælledvej 18-30, der benyttes som pensionistboliger for præster og præsteenker, jf. Det Ny Jerusalem. - Oplyst af kordegn Jørgen A. Rasmussen, Trinitatis Kirke, februar 2004.

ERICH HONECKERS PLADS
Otto Krabbes Plads, Vesterbro, der ved indvielsen i 2001 frem til en renovering i 2005 blev ansat for at ligge gold og øde hen som en rekvisit fra DDR-tidens og Erich Honeckers Østberlin, jf. Sukkenes Plads. - Kilde: KBH 2. august 2005, s. 13, her dog stavet "Erik Honeckers Plads"


# A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å . Top

F

FALCON VALLEY
Falkoner Allé, der omkring år 2000 rummede mange pc-butikker. Navnet henviser til Californiens IT-centrum Silicon Valley, jf. Computer Street. - Kilde: Oplyst i februar 2000 af personalet på Læsesalen i Frederiksberg Kommunes Hovedbibliotek.

FALD PÅ KNÆ OG LE
Falkoner Allé. (variantform: Fald på Knæ Allé). - Kilde. Oplyst til Berlingske Tidende, oktober 1994.

FALDNE KONERS PLADS
Falkoner Plads på Frederiksberg. Pladsen har en del tilsyneladende umotiverede niveauforskelle, som folk kan falde over. - Kilde: Frederiksberg Bladet uge 45, s. 26.

FARVELADEGÅRDEN
Garvergården med de sociale institutioner på hjørnet af Matthæusgade og Dannebrogsgade på Vesterbro. Facaden er holdt i stærke rene farver. - Kilde: Kontakt juni 1977, nr. 63, forsiden (oplyst af tidligere sekretariatschef Edward Hee i december 1994).

DET FATTIGE KØBENHAVN
Samling af husvildebarakker mellem Amaliegade og havnen i gadens nordlige del, angiveligt opført efter branden i 1795, jf. Det Fattige København. - Kilde: Herm. Andersen: Kjøbenhavns Toldbod 1916, s. 88. , anføres det dog, at husene blev nedrevet i 1869. - Afbildet under titlen "Det lille Kjøbenhavn" hos P. Klæstrup: Det forsvundne Kjøbenhavn, 1. række, plance 53.

DE FATTIGES DYREHAVE
Område mellem Gammel og Ny Kalkbrænderi på Østerbro (omtrent ved Århusgade og Viborggades udmunding i Strandboulevarden, hvor der i 1800-tallet lå en del værtshuse og billige forlystelser, særligt frekventeret af folk, der ikke havde råd til at besøge Dyrehavnsbakken. - Kilde: Hans Helge Madsen: København før og nu og aldrig bind 13, s. 150.

FEDTEN
Essos fedtblanderi på Prøvestenen. - Kilde: John Mølgaard: Bind din vogn til en stjerne. Erindringer 1. 2000, s. 207.

FEMØREN
1) Ejendommen Vesterbrogade 8, hvis facade er kobberbeklædt som ældre tiders 5-øre-mønt.

2) Areal, anvendt til koncerter m.v., beliggende på strandarealet øst for Kastrupfortet, umiddelbart nord for Kommunegrænsen til Tårnby Kommune. Jf. navnet Tiøren. Pladsen er lille og rund.

FENNEBERGS BOULEVARD
Klampenborgvej, opkaldt efter Paul Fenneberg, der blev borgmester i Lyngby-Taarbæk Kommune i 1950, da også Klampenborgvej blev ført igennem fra øst til Lyngby Hovedgade. - Kilde: Evan Bogan: Københavns gadenavne - fra Kokkedal til Karlslunde og Dragør til Værløse. 2. udgave. 2003. Afsnittet Øgenavne, s. 329.

FINE SIDE
Nyhavns lige numre. - Udtrykket står i modsætning til Byens Side, Den Frække Side, Guldkysten og Den Uartige Side. - Kilde: Evan Bogan: Københavns gadenavne - fra Kokkedal til Karlslunde og Dragør til Værløse. 2. udgave. 2003. Afsnittet Øgenavne, s. 328.

FIRMASTEDE BONDEGÅRD[E]
Middelgrundsfortet og Flakfortet. - Kilde: Evan Bogan: Københavns gadenavne - fra Kokkedal til Karlslunde og Dragør til Værløse. 2. udgave. 2003. Afsnittet Øgenavne, s. 329.

FISKEN
Udbygning af Det Kongelige Bibliotek ud mod Christians Brygge i nordlig retning. Slutter sig mod syd til "Den Sorte Diamant". Bygningens grundplan kan ligne opridset af en fiskefilet. - Kilde: Berlingske tidende 26.7.1995, s. 3.

FJOLLESTRÆDE
Fiolstræde. - Kilde: Oplyst af anonym, januar 1995, der har hørt benævnelsen på gaden.

FJOLSSTRÆDE
Fiolstræde. - Kilde: Oplyst til Berlingske Tidende, oktober 1994.

FLABEAKADEMIET
Søofficersskolen, jf. Slaveakademiet, hvor aspiranterne åbenbart har opført sig dårligt. - Kilde: Evan Bogan: Københavns gadenavne - fra Kokkedal til Karlslunde og Dragør til Værløse. 2. udgave. 2003. Afsnittet Øgenavne, s. 329.

FLUEPAPIRET
1) Charlottenlund Strand

2) Bellevue Strand

Udtrykkes bruges rimeligvis om stærkt benyttede strandarealer overalt ved storbyer. - Kilde (til begge): Evan Bogan: Københavns gadenavne - fra Kokkedal til Karlslunde og Dragør til Værløse. 2. udgave. 2003. Afsnittet Øgenavne, s. 329.

FLUEØJET
ØKs kontorsilo på Midtermolen 7, Søndre Frihavn. Bygningens vinduer mod øst sidder tæt både i det vandrette som i det lodrette plan. - Kilde. Oplyst af Peter Thorning Christensen, januar 1995.

FLUEØJNENE
Bazarbygning fra 1920'erne, anvendt til skiftende udstillinger m. v. mellem Trommesalen og Meldalsgade, anlagt med overdækkede gangarealet, der blev belyst af otte-kantede ovenlysvinduer, der indsnævnrede opad. - Kilde: Oplyst af låner på Rådhusbiblioteket, 6.3.1996.

FLÆSKESIDEN
Frederiksberggades ulige numre, der tidligere var præget af charcuterier og viktualiehandlere, jf Chokoladesiden. - Kilde: Evan Bogan: Københavns gadenavne - fra Kokkedal til Karlslunde og Dragør til Værløse. 2. udgave. 2003. Afsnittet Øgenavne, s. 330.

FLØDEBOLLEN
Danmarks Radios Studie i Købmagergade, 1924. Angiveligt skal studiet have lignet en "omvendt flødebolle" og har vel hafet et loft med afrundede hjørner. - Kilde: Øjenvidner. Det 20. århundrede som Politikens fotografer så det. 1999, s. 52.

FOLKETS PARK
Privatanlagt grønt område anlagt mellem Stengade og Griffenfeldsgade efter hårdhændede saneringer i området omkring 1980. - Kilde: Evan Bogan: Københavns gadenavne - fra Kokkedal til Karlslunde og Dragør til Værløse. 2. udgave. 2003. Afsnittet Øgenavne, s. 330.

FORLYGTEN
Vej ved mejeriet Enighedens arealer ved Lygten, jf. Baglygten og Sidelygten. - Kilde: Evan Bogan: Københavns gadenavne - fra Kokkedal til Karlslunde og Dragør til Værløse. 2. udgave. 2003. Afsnittet Øgenavne, s. 330.

FREDERIKS KOLONI
Barakby på Slotspladsen, opført for husvilde efter branden i 1795. Heri fandtes flere gader med selvgroede navne, bl. a. Hertugindegade, s. d. - Kilde: Sv. Cedergreen Bech: Københavns historie gennem 800 år. 1967, s. 371 (med illustration).

FRIKADELLEN
B & Ws marketenderiskib (1926-1965), placeret i Christianshavns Kanal, senest ud for Overgaden neden Vandet 9. Skibet havde en farve, der kunne minde om frikadellefars og her spistes solidt. - Kilde: Københavns havneblad 1965. Årg. 18, nr. 1, s. 38-39.

FRIMÆRKEHUSET
Ejendommen Rosenørns Allé 18, hvis vinduesrytme og vinduesindfatninger af lys kalksten kan give mindelser om et frimærkeark. Udtrykket kendes fra omkring 1950. - Kilde: Henrik Gimbel, Århus.

FRIMÆRKEKIRKEN
Utterslev Kirke, Rentemestervej 109, hvis opførelsen bl. a. blev finansieret ved salg af brugte frimærker. - Kilde: Nyt fra lokalhistorien. Udgivet af Lokalhistorisk Selskab for Brønshøj, Husum og Utterslev. Nr. 27, december 1996, s. 11f.

DEN FRÆKKE SIDE
Nyhavns ulige numre, med talrige værtshuse m.v., jf. Byens Side, Den Frække Side, Guldkysten og Den Uartige Side. Udtrykket står i modsætning til Den Fine Side. - Kilde: Evan Bogan: Københavns gadenavne - fra Kokkedal til Karlslunde og Dragør til Værløse. 2. udgave. 2003. Afsnittet Øgenavne, s. 330.

FUGLEKVARTERET
Fuglebakkekvarteret på Frederiksberg. Jf. udtrykkene Sangfuglekvarteret og Pipfuglekvarteret.

FUGLEN
Den norske arkitekts Sverre Fehns muck-up-model af en planlagt udbygning af Det Kongelige Teater foyer mellem Kongens Nytorv og Stærekassen, jf. Den Kongelige Teaterfugl. - Kilde: Hørt i Danmarks Radios nyhedsudsendelser ved opsætningen af modellen 10.11.1996.

FULDERIKSGADE
F. F. Ulriksgade, Ydre Østerbro. - Kilde: Oplyst af låner på Rådhusbiblioteket, oktober 1994.

FÆTTER WESSEL
Stormagasinet "Wessel og Vett" (Magasin du Nord) med dets - i 1930 - 170 afdelinger. - Kilde: Information 20.-21.1.2001, bagsidelederen.

FØR OG EFTER
Skulptur i Den Danske Banks Gård, tidligere Asylgade, med en oprest søjle og en falden søjle. Påstås særligt anvendt af bankens kvindelige personale, jf. Indlånsrenten-udlånsrenten. - Kilde: Oplyst af låner på Rådhusbiblioteket, februar 1995.

FØRERBUNKEREN
1) Landsorganisationens (LO)s bygning på Rosenørns Allé. - Kilde: Oplyst til Berlingske Tidende, oktober 1994.

2) DSBs hovedsæde, Sølvgade 40. - Kilde: Oplyst af Steen Pedersen, 2100 København Ø.

3) A. P. Møllers hovedsæde ved Nordre Toldbod. - Oplyst af Kenneth M. Dielemanns, Sømændenes Forbund.

Udtrykket betegner også i andre forbindelser bygninger eller lokaler, hvor store beslutninger træffes af magtfulde mænd.


# A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å . Top

G

GADEN
1. Istedgade. Udtrykket benyttes især af taxichauffører. Navnet kan være opstået som en nedslidning af gadens rigtige navn fordi det blev benyttet så ofte, jf. Strassen. - Kilde: Berlingske tidende, 18.10.1994, sektion 1, s. 12.

2. Islandsgade, Sundby, tidligere Ny Vestergade, der vel var en af de første bymæssigt anlagte gader i området. - Kilde: Christian Petersen: Amagerbrogades forretninger. Nogle spredte erindringer om butikker og handlende i Sundbyerne før og ved Aarhundredeskiftet, i: Sundby Lokalhistoriske Forening Nr. 20, juli 2006, s. 478.

GAGAMIN
Stormagasinet Magasin du Nord. - Kilde: Evan Bogan: Københavns gadenavne - fra Kokkedal til Karlslunde og Dragør til Værløse. 2. udgave. 2003. Afsnittet Øgenavne, s. 330.

GAMLE BRANDSTATION, se: BRANDSTATIONEN

GAMMEL KONEVEJ
Gammel Kongevej. - Kilde: Oplyst til Berlingske Tidende, oktober 1994.

GASSEN
Gasværksvejens Skole, Vesterbro. - Kilde: Københavns kommuneskole 2006, nr. 12, s. 2.

GASSEREN
Den kommunale badeanstalt i Gasværkshavnen. - Kilde. Oplyst i oktober 1994 af fhv. stadsbibliotekar Brita Olsson, der kender udtrykket fra sin barndom på Vesterbro.

GAZASTRIBEN
Nørrebrogade, fordi den adskiller to dele af Nørrebro, hvor der bor mange indvandrere fra Mellemøsen, og måske særligt Palæstina. - Kilde: Oplyst af bibliotekar Lars Andrén, Københavns Kommunes Hovedbibliotek, der som sin kilde refererer til en buschauffør, der indtil oktober kørte på linie 5 ad gaden. Udtrykket ses også i Information 8.11.2002.

GEVÆRFABRIKKEN
Rudolph Bergs Hospital, der tidligere behandlede veneriske sygdomme, og måske især homosexuelle mænd, "bøsser". Udtrykket synes særligt at være benyttet af taxichauffører. - Kilde: Berlingske tidende, 18.10.1994, sektion 1, s. 12.

GONDOLGADE
Nordre Fasanvej ud for nr. 28-30, hvor en tidligere bro over jernbanen ikke fyldte hele Fasanvejs bredde ud, og der dermed er opstået en lokalgade mellem opkørslen og husene. En lille - let buet - bro førte fra Fasanvejs sydlige fortov over til en café på 1. salen i nr. 28, hvorved lokalgaden fik en let venetiansk udseende. - Kilde: JP København 27.8.1997, s. 3.

GRAVENS RAND
Skoleholdervej, der løber langs Bispebjerg Kirkegård. Udtrykket benyttes især af taxichauffører. - Kilde: Berlingske tidende, 18.10.1994, sektion 1, s. 12.

GRAVIDS VINSTUE
Hviids Vinstue, Kongens Nytorv 19. Udtrykket bruges i forbindelse med Aborta, Café Á Porta, s.d. - Kilde: Oplyst af Richard Mott, september 2000, men udtrykket kan datereres til midtn i 1970'erne, altså de år, hvor diskussionen om fri abort var på sit højeste.

GREAT STREET OF INCOMPETENCE
Store Kannikestræde jf. Rue Grande Impotento, Store Kan Ikke Stræde og Via Impotentia. - Kilde: Oplyst af låner på Rådhusbiblioteket, oktober 1994.

GREVINDE DANNERS VILLA
Nu nedrevet villa på Strandvejen nr. 16, der blev opført i 1876 af hofskrædder Rasmussen, som i folkemunde gik for at være Louise Rasmussens bror. Han skal have givet Grevinde Danner og Frederik den 7. tilladelse til at benytte villaen, hvor de skal have holdt stævnemøder. Historien er helt usandfærdig, da hofskrædderen ikke var grevindens broder, og huset vitterligt først blev opført 13 år efter Frederik den 7.s død, og 2 år efter grevinde Danners død. - Kilde: William Haste: Strandvejen. 1930, s. 9.

GROUND SIXTYNINE
Jagtvejen 69, der efter Ungdomshusets nedrivning i februar 2007, lå lige som tom som "Ground Zero" i New York efter terrorangrebet den 11. september 2001. - Kilde: Berlingske tidende 11.3.2007, s. 5.

GRÆDEMURENE
Otto Krabbes Plads ved Dannebrogsgade/Matthæusgade/Westend, der ved en renovering i 2001 kom til at fremstå som extrem minimalistisk plads med fragmenter af lave mure, jf. Ørkenen. - Kilde: Urban, 3.4.2003, her citeret fra Københavns Kommunes Intranets presseklip samme dag.

GRÆKERBYEN
Kvarter i Hvidovre Kommune med vejnavne fra den græske sagnhistorie. - Kilde: Evan Bogan: Københavns gadenavne - fra Kokkedal til Karlslunde og Dragør til Værløse. 2. udgave. 2003. Afsnittet Øgenavne, s. 330.

GRØDSLOTTENE
Bellahøjhusene, hvis husleje i begyndelsen var så høj, at beboerne kun havde råd til grød, når de havde betalt huslejen. - Kilde: Oplyst af Svend Olsen, Brønshøj lokalhistoriske Forening.

GRØDSLOTTET
1) Det Kgl. Garnisonssygehus i Rigensgade. - Kilde: Oplyst i oktober 1994 telefonisk af anonym låner på Rådhusbiblioteket.

2) Navn på bygning på Øresundshospitalets tidligere område. - Kilde: "Det Fri Aktuelt", 12.8.1993.

GRØFTEN

Restauratant i Tivoli bag Pantomimeteateret, hvor lavningen ned mod Tivolisøen har givet anledning til betegnelsen. Udtrykket er måske oprindeligt et slangudtryk, men er senere blevet stedets officielle betegnelse. - Kilde: Viggo Schiørring. København. Mindernes By. 1947, s. 37.

GRØNLAND
I 1600- og 1700-tallet græsbeklædt exercerplads mellem Kastellet og Nyboder. Navnet er måske også inspireret af den nærliggende Grønlands Bastion øst for Østerport. - Kilde: Evan Bogan: Københavns gadenavne - fra Kokkedal til Karlslunde og Dragør til Værløse. 2. udgave. 2003. Afsnittet Øgenavne, s. 330.

GRØNLANDSKE AMBASSADE
1) Kofoeds Skole, der frekventeres af et vist antal grønlændere. - Kilde. Oplyst til Berlingske Tidende, oktober 1994.

2) Grønlandshuset i Løvstræde. - Kilde: Oplyst af Peter Thorning Christensen, december 1999.

GRØNNE PORT
Kontorhus på Lyngbyvej mellem Sejerøgade og Australiensvej. Opført i grønfarvet beton. - Kilde: Leif Aabel, 1994.

GULDBROEN
Bro over Harrestrup Å ved Sønderkær. Broen var oprindeligt finansieret af Hvidovre Kommune, der pålagde ejendomme i nabolaget en årlig afgift til vedligeholdelse. Selvom broen er blevet overtaget af Københavns Kommune, og det har været muligt at afløse afgiften, er der stadig grundejere i Hvidovre, der betaler den årlige afgift. - Kilde: Arkivchef Poul Sverrild, Hvidovre Kommune, august 2004.

GULDHUSET
Bygning i 6. Redan på Christianshavns Vold, benyttet af Parkafdelingen. En meget kostbar renovering i nyere tid har givet Parkafdelingens Driftskontor anledning til navngivningen. - Kilde: Oplyst af Ayla Elkjær, Vej & Park, oktober 2001.

GULDKYSTEN
1) Selvbyggerområdet ved Musikbyen i Sydhavnen, jf. Lorterenden. - Kilde: Drømmenes port. Socialt Udviklingscenter Storkøbenhavn 1993, s. 6.

2) Nyhavns nordside med sine værtshuse og beværtninger, som angiveligt skulle være indbringende for ejerne, jf. Byens Side, Den Frække Side og Den Uartige Side. - Kilde: Allan Mylius Thomsen: Nyhavn. 2006, s. 110.

GULE BY
Boligbebyggelse ved Smyrnavej med en karakteristisk varm gul facadefarve. - Kilde: Sundby Lokalhistoriske Forening 2003. Nr. 14, s. 337.

GULE HUS
Stald- og økonomibygning for Frederiks Hospital. Den gulmalede bindingværksbygning ligger i gården til Bredgade 68. - Kilde: Politiken 02.08.95, sektion 2, s. 4.

GULE LANDSBY
D.S.B. tjenesteboliger på Otto Busses Vej, opført 1910. - også kaldet Kineserbyen. - Kilde: Program til Bygningskulturens dag 10.-11. september 1994. Udgivet af Skov- og Naturstyrelsen. - I Evan Bogan: Københavns gadenavne - fra Kokkedal til Karlslunde og Dragør til Værløse. 2. udgave. 2003. Afsnittet Øgenavne, s. 333, optræder udtrykket med betegnelsen "Kina".

GULE MISUNDELSE
Lejerbos bebyggelse Strandgade 76-96, Christianshavn, delvis opført i gule mursten. Misundelsen skal være opstået som følge af en påstået favorisering til lejligheder i bebyggelsen af de journalister, der skrev positivt om den.

GULE OST
Levnedsmiddelhuset, Rolighedsvej 30, Frederiksberg, der har en karakteristisk gul farve. - Kilde: Politiken 16.11.1995, Kultur, s. 7.

GULE PALÆ
1. Ejendommen Amaliegade 18, der er malet gult og som siden Amalienborgs omdannelse til kongeresidens har været brugt som filial af slotskomplexet. - Kilde: Evan Bogan: Københavns gadenavne - fra Kokkedal til Karlslunde og Dragør til Værløse. 2. udgave. 2003. Afsnittet Øgenavne, s. 331.

2. Ejendom i den fattige Prinsessegade, muligvis brugt som modsætning til "Det Gule Palæ" i den fornemme Amaliegade. - Kilde: Steffen Linvald: Københavns Bymuseum 1952-54. Erhvervelser og iagttagelser. 1955, s. 4 (særtryk af Historiske meddelelser om København 4. række. 4. bind, hæfte 4/6)

GUMMICELLEN
Sidelokale til Hviids Vinstue i Lille Kongensgade 4, hvor der tidligere havde været en Abi gummiforretning, og hvor der endnu skal være en automat med kondomer. jf. Kasematten og Panikbaren. - Kilde: Allan Mylius Thomsen: Nyhavn. 2006, s.53.

GUMMILØS
Husvildebarakkerne ved Ellestykket, Pilestykket, Kongens Enghave, kendt for sin børnerigdom, jf. Knivstikkerlejren. - Kilde: Ugeavisen, 17.9.1991, s. 10.

GYDEN
Den nordlige del af Stengade, hvor der omkring år 1900 endnu stod bygninger fra landstedet Blågården uden for gadens byggelinie. - Kilde: København før og nu. Bind 5, s. 146.

GÜNTHERS PASSAGE
Passage på Nørre Allé ved Ahornsgade med husnumre Nørre Allé 13 og Ahorngade 6. Opkaldt efter murermester J. C. Günther, der i 1880'erne og det følgende tiår udbyggede kvarteret. Navnet er uofficielt, men kan måske kun delvis betegnes som et slangudtryk, idet det kan opfattes som en rest af et privatgivet gadenavn. - Kilde: Vejnavnenævnets gadenavnekartotek, jf. Kraks kort over København og omegn 2002, kort 148, kvadrat C1.

GÅSEHULLET
Vandhul på Blegdamsfælled tæt ved Blegdamsvejen. Oprindelige uvis. - Kilde: V. Christensen: København 1840-1857. 1912, s. 118.


# A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å . Top

H

H. K. ANDERSENS MOTORVEJ
H. C. Andersens Boulevard. - Kilde: Oplyst til Berlingske Tidende, oktober 1994.

HAKKEBØFFEN
Industriens Hus på Rådhuspladsen, opført i mørkerøde mursten i regelmæssige mønstre adskilt af lysere mørtelmasse, der kan minde om fedtet i en hakkebøf. - Kilde: Evan Bogan: Københavns gadenavne - fra Kokkedal til Karlslunde og Dragør til Værløse. 2. udgave. 2003. Afsnittet Øgenavne, s. 331.

HALLANDSÅSEN
Kongens Nytorv. Udtrykket blev brugt i 16- og 1700-tallet, da den gamle Østerport for enden af Østergade var blevet nedrevet og pladsen uden for endnu lå uden planering endsige brolægning.

HALMEREN
Halmtorvet. Kærlige, positive omskrivninger af kendte, hyppigt benytte lokaliteter kendes også fra "Gasseren", s. d., og fra nydanske betegnelser som "nederen", for noget, der er gået dårligt, og "grineren", for noget sjovt. - Kilde: Oplyst af Søren Kronholm, Københavns Bymuseum, februar 2004.

HALVTOLV
Kanonbådsskurene på Holmen, hvoraf der oprindeligt kun var 11, men senere byggedes et nye og lidt mindre. -Navnet har i nyere tid givet grundlag for et officielt gadenavn. - Kilde: Evan Bogan: Københavns gadenavne - fra Kokkedal til Karlslunde og Dragør til Værløse. 2. udgave. 2003. Afsnittet Øgenavne, s. 331.

HANSENS KVARTER
Området omkring Jernbanegade, hvor bygmester, snedkermester Hans Hansen, "Hellig-Hansen", i 1880'erne opførte flere ejendomme. - Kilde: Poul Nørreslet. Hellig-Hansen og hans huse, i: Historiske meddelelser om København 1988, s. 58.

HARMONISKE HUSE
Navet optræder i folketællingen 1801 som betegnelse for den ad-hoc-bebyggelse, som bl. a. Det Harmoniske Selskab opførte ved Filosofgangen efter branden i 1795.

HAVET
Brugt om Ladegårdsåen omkring 1930. - Kilde: Alex Fischer: To værelser på Nørrebro, i: Historiske meddelelser om København 1996, s. 48, jf. ill. s. 47.

HAVREGRØDSKVARTER
Generelt om nye forstæder med dyrt byggeri, der betød, at familierne i de første år måtte leve af havregrød. Brugt om den bebyggelse, der efter 1945 blev bygget på Den Franske Skoles område på Frederiksberg.

HELLERAP
Hellerup, hvis fine hunde påstås kun at gø med et vaf-vaf og ikke som andre steder vuf-vuf eller vov-vov, fordi de taler gentofte-dialekt. - Kilde: Evan Bogan: Københavns gadenavne - fra Kokkedal til Karlslunde og Dragør til Værløse. 2. udgave. 2003. Afsnittet Øgenavne, s. 331.

HENNING LARSENS MUNDKURV
Operaen på Dokøen, som arkitekten Henning Larsen ikke måtte ytre sig offentligt om under opførelsen, jf. Kølergitteret. - Kilde: Torben Krogh i radioprogrammet Orientering, 14.1.2005.

HERTUGINDEGADE
Gade i den midlertidige bebyggelse i 1790-ernes slutning i Frederiks Koloni (s. d.) på Slotspladsen. - Kilde: Kirsten Lindberg: Fra barok til biedermeyer. By og borger i København. 2004, s. 118, her citeret efter Adresseavisen, nr. 240, 20.9.1796.

HESTEN
Christian den 5.s rytterstatue på Kongens Nytorv. Navnet synes at gå tilbage til første halvdel af 1700-talelt.

HJERTEPLADSEN
Den unavngivne pladsdannelse mellem Nordre Frihavnsgade/I. E. Ohlsensgade og Ribegade, Indre Østerbro. - Kilde: Grøn bølge april 1981. Nr. 56, s. 8.

HO CHI-MINH-STIEN
1. Sti mellem Lipkesgade og Bergensgade på Indre Østerbro. Navnet stammer fra ca. 1970 og refererer til den da illegale transportvej mellem Nord- og Sydvietnam gennem Laos og Cambodia. Ho Chi-Minh-slagordet, "Ho-Ho-Ho-Chi-Minh", blev benyttet af demonstranter i kvarteret under 1970'ernes demonstrationer mod den Amerikanske Ambassade. - Kilde: Oplyst af Britta Krogh-Lund, Magistratens 4. Afdeling.

2. Sti bag barakkerne i Ballonparken ved Artillerivej. Ballonparken blev i 1948 omdannet til kollegium for mandlige studerende, der i 1960'erne smuglede kvinder ad bagvejen (ud om hovedgaden) ad stien bag om husene, hvor de ikke kunne ses af kollegiets opsynsmand. - Kilde: Politiken 20.7.2002, 4. sektion, bolig & have, s. 8, hvor en nuværende beboer Jonathan Horwitz citeres for udtrykket

HOCKEYBANEN
Den kortside af Københavns Idrætsparks gamle fodboldstation, der vendte ind mod Hockeybanen - modsat "Stenørkenen" eller "Cementørkenen", s. d.

HOFTEBRUDS PLADS
Den vestligste del af Vimmelskaftet mellem Jorcks Passage og Skoubogade, der med en ny belægning fra omkring 1990, blev kritiseret som farlig. - Kilde: Oplyst til Berlingske Tidende, oktober 1994, af person, bosiddende i Vimmelskaftet.

HOLGER DANSKES BRILLER
To vandhuller ved Nørre Allé. Muligvis opkaldt efter Holger Dønnike, der i 1682 boede i den nuværende ejendom Nørrebrogade 68. - Kilde: København før og nu, bind 5, s. 102, hvor antallet af vandhuller ikke angives. Ifølge Plan V i J. P. Trap: Statistisk-topographisk Beskrivelse. 2. udgave. 1879 var der imidlertid to huller (hos Trap dog unavngivet), hvad pluralisformen af Briller da også antyder. "Brillerne" kendes som navn på to små søer i Gisselfeld Park, der forbundet med en lille kanal, som to brilleglas i et brillestel.

HOLMENKOLLEN PÅ ÉN SKI
Model af den norske arkitekt Sverre Fehns planlagte udbygning af Det Kongelige Teaters foyer, opstillet i november 1996. - Kilde: Politiken, 12.11.1996, 2. sektion, s. 5.

HOREHUS I HAVSNØD
Muck-up-modellen af den norske arkitekt Sverre Fehns projekt til en udvidele af Det Kongelige Teaters foyer mellem Stærekassen og Kongens Nytorv, opstillet i november 1996. - Kilde: Jyllandsposten, 12.11.1996, s. 11.

HORNFISKEN
Ejendom i nærheden af Lagkagehuset på Christianshavn. - Oplyst af Emil Wigelsen Bruun, der forklarer navnet ved dets mange grønne altaner.

HOTEL DINGLETÆER
Hotel d'Angleterre. - Kilde: Evan Bogan: Københavns gadenavne - fra Kokkedal til Karlslunde og Dragør til Værløse. 2. udgave. 2003. Afsnittet Øgenavne, s. 331.

HOTEL SØFRYD
Arrestbygningen på Holmen.- Kilde: Evan Bogan: Københavns gadenavne - fra Kokkedal til Karlslunde og Dragør til Værløse. 2. udgave. 2003. Afsnittet Øgenavne, s. 331.

HOTEL VESTERLY
Vester Fængsel, jf. slangudtrykket "Hotel Gitterly" for fængsler generelt. - Kilde: Evan Bogan: Københavns gadenavne - fra Kokkedal til Karlslunde og Dragør til Værløse. 2. udgave. 2003. Afsnittet Øgenavne, s. 331.

HUL I HOVEDET
Søren Georg Jensens skulptur ved havnekajen ud for Skatte- og Toldvæsenets hovedbygning i Amaliegade. - Kilde. Oplyst af Peter Thorning Christensen, januar 1994, der har hørt udtrykket brugt blandt havnens ansatte.

HULKORTET
Arne Jacobsens SAS-hotel fra 1960 på hjørnet af Bernstorffsgade/Vesterbrogade, der når nogle af vinduerne åbnes, ligner de papirhulkort, der introduceredes på samme tid, jf. Tændstikæsken. - Kilde: Oplyst i oktober 1994 af fhv. stadsbibliotekar Brita Olsson.

HULLET
1. Banegraven foran hovedindgangen til Københavns Hovedbanegård. - Kilde: Viggo Schiørring: København. Minderens By. 1947, s. 48.

2. Det ubebyggede areal mellem Københavns Kommunehospital og Gothersgade, hvorpå Sankt Andreas Kirke senere blev opført 1898-1901. - Kilde: Mads-Bjørn Jørgensen: Sct. Andreas Kirke. Historie, arkitektur og inventar. 2007, s. 4.

HUMLEBYEN
Arbejdernes Byggeforenings bebyggelse ved Vester Fælledvej, opført 1886-1891, og i særlig grad brugt som boliger for det nærliggende Carlsberg-Bryggeri - og ofte med en lugt af humle herfra i luften. - Kilde. Margaret Nielsen: Humleby i 100 år, 1987

HUNDELOKUMMET
Otto Krabbes Plads, Vesterbro. - Har tidligere henligget som en saneringstomt med adskillige funktioner, jf. Allendes Plads, Pusher Street og Tomten. - Kilde: Vesterbrobladet 10. maj 1995, s. 9.

HUNDELORTEN
Københavns Universitets midlertidige byggeri Njalsgade 74-108 på Amager. - Kilde: Dagbladet Politiken 5.11.1995, Sektion PS, s. 5.

HUNDEPARKEN
Den lille smalle strimmel park mellem Botanisk Have og Sølvgade. Her har det vel været populært at lufte hunde. - Kilde: Bjørn Westerbeek Dahl, der kender udtrykket fra 1960'erne.

HUNDETORVET
Det "lille" Grønttorv på Israels Plads langs Frederiksborggade, indrettet 1913. Her synes det at have været populært at lufte hunde. - Kilde: Grøn bølge 1990. Nr. 100, s. 15.

HUSET MED DE BLÅ ØJNE
A. P. Møllers hovedsæde ved Nordre Toldbod, der har vinduesglas, der skinner blåligt. Udtrykket er en parallel til Egon Mathiesens børnebog "Mis med de blå øjne", 1949. Jf. "Mis med de blå øjne" - Kilde: Politiken 22.7.1994, sektionen "I Byen", s. 3..

DEN HVIDE BY
Villabebyggelse i Nordre Allé, Søndre Allé og Vestre Allé i Valby, opført 1898ff af Valby Arbejderes Byggeforening. Facadefarven ar, jf. Den Røde By. - Kilde: Grundejerforeningen Valby Nye Villakvarter 1916-1991. Red. af A. Steen Jensen. 1991, s. 5.

DEN HVIDE KØDBY
Københavns Kødby Halmtorvet 19-29, jf. Den Brune Kødby. - Kilde: Evan Bogan: Københavns gadenavne - fra Kokkedal til Karlslunde og Dragør til Værløse. 2. udgave. 2003. Afsnittet Øgenavne, s. 332.

DET HVIDE PALADS
Søpavillonen, jf. Det Lille Palads. - Kilde: Hovedstaden 1984. nr. 28, s. 3.

DET HVIDE SNIT
Lejerbos bebyggelse på Wilders Plads, Strandgade 37-59. Bebyggelsen er opført af hvidskurede mursten på et tidspunkt, hvor der var debat om det psykokirurgiske indgreb, det hvide snit.

HVIDLØGSBÆLTET
Nørrebro med sine mange indvandrere med fremmed madkultur, jf. Whiskybæltet. - Kilde: Evan Bogan: Københavns gadenavne - fra Kokkedal til Karlslunde og Dragør til Værløse. 2. udgave. 2003. Afsnittet Øgenavne, s. 332.

HØFLIGSTE HJØRNE I BYEN
Hjørnet af Strøget og Klosterstræde, hvor lædervareforretningen Neye lå, jf. Buk. - Oplyst til Berlingske Tidende, oktober 1994.

HØJERE KRÆMMERANSTALT
Handelshøjskolen på Frederiksberg, jf. Kræmmeranstalten. - Kilde: Evan Bogan: Københavns gadenavne - fra Kokkedal til Karlslunde og Dragør til Værløse. 2. udgave. 2003. Afsnittet Øgenavne, s. 334.

HØJRES KIRKEGÅRD
Havekolonien "Værnet" anlagt i 1892 af højreforeningen "Arbejdernes Værn" vest for Assistens Kirkegård på Nørrebro. - Kilde: Inger Tolstrup: Kolonihaven. 1980, s. 81.

HØNEN
1. Det skib, der - uanset dets officielle navn - sejlede de ansatte fra Nordre Toldbod til Orlogsværfet og Holmen, jf. Hønsebroen. - Kilde: Oplyst af John Pri, Københavns Havneblad, december 1994.

2. Københavns sidste hestetrukne sporvogn, nedlagt 1915.

HØNSEBROEN
1) Gangbro over Roskildebanen mellem Gammel Jernbanevej og Molbechsvej. - Kilde: Beretning og regnskab, Stadsingeniørens Direktorat 1984, s. 16.

2) Forbindelsesbroen, der afgrænsede Orlogsværftet og Københavns Havn i nord-sydgående retning, og som lå vinkelret på Bombroen, der forbandt Nyholm med Nordre Toldbod, jf. Hønen. - Kilde: København før og nu og aldrig, bind 8, s. 45.

3) Gangbro, der forbinder Maribovej og Søndre Allé i Valby. - Kilde: Oplyst 20.1.1996 af Steen Pedersen, 2100 København Ø.

Navnet "Hønsebro" antyder dens lette, måske lidt vakkelvorne, konstruktion.

HØNSEHUSENE
1-etages rækkehusbebyggelse mellem Kærskiftevej, Vigerslev Allé og Vigerslevvej, opført 1939 af Iver Bentsen, Ole Buhl og T. Miland. Husene har med sine let skrånende næsten flade tage en let kubisk form, der med den vertikale inddeling af boligerne, kan give mindelser om ældre tiders hønsehuse. - Kilde: Forslag til lokalplan "Kærskiftevej" med tilhørende kommuneplantillæg. Udgivet af Plan & Arkitektur, Bygge- og Teknikforvaltningen. 2005, s. 9.

HØTORVET
Halmtorvet. Udtrykket benyttes især af taxichauffører, måske med en uudtalt reference til Hötorget i Stockholm. - Kilde: Berlingske tidende, 18.10.1994, sektion 1, s. 12.


# A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å . Top

I

IKEA AIRPORT
Ikea Centeret mellem Nybrovej og Lyngbyvej. - Kilde: Evan Bogan: Københavns gadenavne - fra Kokkedal til Karlslunde og Dragør til Værløse. 2. udgave. 2003. Afsnittet Øgenavne, s. 332.

INDIANERHYTTEN
Udstillingsbygning for kunstnersammenslutningen Grønningen, der var bemalet i kraftige expressionistiske farver. - Kilde: København før og nu og aldrig bind 5, s. 518, deri afbildning.

INDLÅNSRENTEN-UDLÅNSRENTEN
Skulptur i Danske Banks gård (Asylgade), der består af to dele, en stor og en lille, jf. Før og efter. - Kilde: Oplyst af låner på Rådhusbiblioteket, oktober 1994.

ISLAND
Havneparken på Islands Brygge. - Kilde: Berlingske tidende 16.11.1998, s. (12).

ISPINDEN
Projekeret tårn, tegnet af Arne Jacobsen, til opførelse på Charlottenlund Fort i midten af 1930'erne. - Kilde: Peter Thorning Christensen, Skov- og Naturstyrelsen. Tårnet er afbildet i: Fogtdals Illustereret tidende, 1996, nr. 4, s. 21, hvor det dog fejlagtigt angives at skulle opføres ved Bellevue.

ISTANDHØJ
Ishøj. Navnet blandt det danske stednavn sammen med Istandbul i Tyrket, hvorfra en del af Ishøjs indbyggere angives at stamme. - Kilde: Evan Bogan: Københavns gadenavne - fra Kokkedal til Karlslunde og Dragør til Værløse. 2. udgave. 2003. Afsnittet Øgenavne, s. 332.


# A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å . Top

J

JAGTVEJEN
Flisebelagt sti tværs over strandarealet ved Charlottelund Strand, hvor "strandløver" kunne udse sig passende "bytte". - Kilde: Evan Bogan: Københavns gadenavne - fra Kokkedal til Karlslunde og Dragør til Værløse. 2. udgave. 2003. Afsnittet Øgenavne, s. 332.

JOHANNESBROEN
Midlertidig broforbindelse ved Snorrebroen på Christianshavn 1997. Efter sigende opkaldt efter en lokal beboer ved navn Johannes, der faldt i en udgravning i nærheden af broen. - Kilde: Politiken 21.8.1997.

JORDPASSAGEN
Tidligere ubrolagt passage mellem Classensgade 25 og 27 og Holsteinsgade, Østerbro. - Kilde: Erindringer af Viggo Tønsberg, fortalt til Østerbro avis, 22.5.1995, s. 2.

JULEMANDENS PLADS
Christmas Møllers Plads. - Udtrykket benyttes især af taxichauffører. - Kilde: Berlingske tidende, 18.10.1994, sektion 1, s. 12.

JYSKE AMBASSADE
Diskotek Club Exalon på Frederiksberggade. - Navnet kunne tænkes at være opstået, fordi det er det første diskotek, ankommende fra Hovedbanegården støder på i den indre by, jf. Sidste Chance". - Kilde: Evan Bogan: Københavns gadenavne - fra Kokkedal til Karlslunde og Dragør til Værløse. 2. udgave. 2003. Afsnittet Øgenavne, s. 332.

JØDEGÅRDEN
Boligkomplexet Njalsgade 24-30, Isafjordsgade 1-3 og Egilsgade 25-31, der i 1940'erne skal have været beboet af en del jøder. - Kilde: Helge Scheuer Nielsen: Islands Brygge 1940-1960. 2000, s. 31.

JØDENS BULE
Lejevåninger på Lille Søndervoldstrædes sydside, opført før 1742. De tilhørte i midten af 1800-tallet den jødiske urtekræmmer Levy. - Kilde: Claus M. Smidt: København før og nu - og aldrig. Christianshavn 1989, s. 313.


# A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å . Top

K

KAI-LØVRING-SCENEN
Amagerscenen, der i 1970'ernes midte slog sig op med skuespilleren Kai Løvring som hovedkraft. - Kilde: Evan Bogan: Københavns gadenavne - fra Kokkedal til Karlslunde og Dragør til Værløse. 2. udgave. 2003. Afsnittet Øgenavne, s. 332.

KAMMERPOTTEN
Vandhul på Blegdamsfælleden. Sandsynligvis efter dens form. - Kilde: V. Christensen: København 1840-1857. 1912, s 119.

KANINBURENE/KANINBURET
Bebyggelse omkring Stenmaglevej med sine mange små huse med (oprindeligt) mange børn. - Kilde: Arne Herløv Petersen: Imod fremtids fjerne mål, 1975 s. 78-79, "De kom forbi Kaninburerne (Stenmaglevej) på vej tilbage til de rækkehuse, hvor de selv boede. Kaninburerne var nogle rækkehuse for folk med masser af børn, og ikke ret mange penge. De folk, der boede der, hed "de gummiløse". Pelle og Jans rækkehuse (Veksøvej/Boelslundevej) hed Cigarkasserne. Ungerne fra Cigarkasserne var i krig med "de gummiløse".

Også brugt om tilsvarende bebyggelser i Valby og ved Roskildevej i Rødovre Kommune, samt i Ballerup. Ifølge Evan Bogan: Københavns gadenavne - fra Kokkedal til Karlslunde og Dragør til Værløse. 2. udgave. 2003. Afsnittet Øgenavne, s. 332-333, skal udtrykket være lanceret af folketingsmedlem Kristen Poulsgaard, Fremskridtspartiet. - Oplyst til Berlingske Tidende, oktober 1994.

KANINØEN
1) Ø i Ryvangens Sø, udgravet 1894. - Kilde: Niels Maare: Ingeniørregimentet 1880-25. juli 1955. 1955, s. 44. Jf. Krudtøen og Torpedoøen.

2) (Egentlig Løvens) Ravelin i Christianshavns Voldgrav, lige øst for Amagerport Ravelin. - Kilde: Guide til Københavns Befæstning. 1996, s. 89.

KANNIBALEN
Studenterkantinen i Konsistoriebygningen i Nørregade. - Kilde: Oplyst til Berlingske Tidende, oktober 1994.

KAPEL DET LILLE
Café Sundby, Oliebladsgade 1/Amagerbrogade 69 (nyt nummer), der lå lige ved Sundby Kirke. - Kilde: Erik Housted: Holmbladsgade, i: Sundby Lokalhistoriske Forening. Nr. 21, juli 2007, s. 516.

KAPSELTORV
1) Gråbrødre Torv, hvor øldrikkende har opholdssted. - Kilde: Oplyst til Berlingske Tidende, oktober 1994.

2) Lille plads på Ingerslevsgade, nuværende INCO, hvor arbejdsløse, muligvis i 1930'erne, fik udbetalt arbejdsløshedsunderstøttelse. Navnet kan skyldes, at de i ventetiden drak øl, eller måske snarere, at man mente, at de brugte deres understøttelse til øl. - Kilde: Oplyst af Peter Thorning Christensen, 1999.

KARRÉERNE
Kommunal ejendom ved Krejbjergvej, Herlev, opført som etplanshuse i et kvarter, der ellers er domineret af parcelhuse og bungalower. - Kilde: Bo Østlund: Skilleveje, s. 116, hvori Peter Lund Madsen, f. 1960, fortæller om sin barndom.

KARTOFFELRÆKKERNE
Arbejdernes Byggeforenings rækkehusbebyggelse mellem Øster Farimagsgade og Øster Søgade. De små hus ligger i rækker og kan dermed ligne kartoffelmarker.

KASEMATTEN
Det bageste lokale i Hviids Vinstue på hjørnet af Lille Kongensgade og Kongens Nytorv. Det er antageligt mørkt og lidt skummelt, jf. Gummicellen og Panikbaren. - Kilde: Allan Mylius Thomsen: Nyhavn. 2006, s.53.

KASINOET
Udskænkningslokale i ejendommen på den nordlige side af hjørnet Lille Kongensgade/Kongens Nytorv, nuværende Hviids Vinstue. Her sad gæsterne og spillede kort.- Kilde: Allan Mylius Thomsen: Nyhavn. 2006, s. 23

KASKETKARL VED PØLSEVOGN
Jørgen Haugen Sørensens skulptur "De kantede bær, de glatte glider" på Assistens Kirkegårds mur ved Kapelvej/Nørrebrogade. Navnet kommer af skulpturens form med en markant tværliggende overdel og så nærheden til en pølsevogn. - Kilde: Hovedstaden. Vinteren 1992/93, s. 17.

KASSEN
1. Arbejdernes Forsamlingsbygning på Jagtvej 69, muligvis kun om danselokale sammesteds. - Kilde: Alex Fischer: To værelser på Nørrebro, i: Historiske meddelelser om København 1996, s. 55.

2. HTs busterminal på Rådhuspladsen. - Kilde: Evan Bogan: Københavns gadenavne - fra Kokkedal til Karlslunde og Dragør til Værløse. 2. udgave. 2003. Afsnittet Øgenavne, s. 333.

KATEDRALEN PÅ BJERGET
Grundtvigs Kirke på Bispebjerg. - Oplyst af Peter Thorning Christensen, december 1999.

KFUM-BORGEN

KFUMs hovedkvarter i Rosenborggade/Gothersgade/Tornebuskegade, jf. Borgen. - Kilde: Oplyst af Victor Valore, december 2006.

KIELERKANALEN
Gangsti mellem Lipkesgade og Bergensgade på Østerbro. Navnet er givetvis opstået som følge af naboskabet til det tidligere tyske gesandtskab (indtil 1945), Kastelsvej 40. Jf. den nyere betegnelse: Ho-Chi-Minh-stien.

KILOMETERBROEN
1) Træbro ud i Øresund fra Amager Strand. - Kilde: Leif Jensen: Haven på Nebraskavej, i: Historiske meddelelser om København 1996, s. 19.

2) Den nordre arm af lystbådehavnen i Svanemøllen. - Kilde: Oplyst af Bjørn Westerbeek Dahl, der kender udtrykket fra begyndelsen af 1960'erne.

Betegnelsen "kilometerbro" bruges af moler og broer, der synes uendeligt lange.

KINA, se: Den Gule Landsby

KINESERBYEN, se: Den Gule Landsby

KIRKEGÅRDEN
Betegnelse for et opmagasineringsområde nord for Otto Busses Vej, hvor udtjente lokomotiver m.v. tidligere blev opstillet. Området ændrede anvendelse i 1988. - Kilde: John M. Eriksen: Arealanvendelse. Historisk kortlægning af arealanvendelsen i København. udkast 29.6.1998, s. 66.

KIRKEN
1. Betegnelse for manufakturhuset i Frihavnen. - Kilde: Københavns Havneblad 1993. Årg. 46, nr. 5, s. 2.

Værtshuset I ejendommen Toldbodvej/Esplanaden 4. På et tidspunkt, hvor værten hed Høgeberg, blev han kaldt "Pastoren". - Kilde: Allan Mylius Thomsen: De ydmyge steder, 2. udgave. 1998, s. 110.

2. Lille hvidt hus med kamtakkede gavle på spidsen af Havneholmen. Anvendt af Københavns Vandforsyning. - Kilde: Havn og by juni 2005, nr. 3, s. 9.

KISTEN
Pavillon i Tivoli, anvendt af det "Valentinske Selskab" under ledelse af visedigteren W. Rantzau. Bygningen er senere indgået i "Apollo Teatret". - Kilde: Carl C. Christensen: Tivoli og Vauxhall samt dets uden- og indenlandske Forløbere, i: Historiske Meddelelser om København 1942/43. 3. Række, 5. Bind, særtryk s. 22.

KIVNÆS
Næs ved Slotsholmens østkant, hvorfra færgemænd i ældre tid besørgede trafikken over havnen til Christianshavn. Her skal der før Knippelsbro blev bygget ofte have været trængsel. - Kilde: Københavns Havneblad 1983. Årg. 36, nr. 1, s. 28-29.

KLOSTERET
1) Kommunitetet, Convictorium Regium, der blev grundlagt af Christian den 3. i det nuværende Helligåndshus, der er en levning fra Gråbrødreklosteret. - Kilde: N. Jonge: Den Kgl. Hoved- og Residentz-Stad Kiøbenhavnske Beskrivelse. Bind 1. 1783, s. 343.

2) Bygning bag gadehuset Niels Juelsgade 6 med tællesale for Danmarks Nationalbank. Navnet skyldes angiveligt, at seddeltællerne hovedsageligt bestod af frøkener og enker fra det højerestående borgerskab. - Kilde: NIP nyt 1976. Årg. 28, nr. 3, særnummer om Nationalbankens bygningshistorie, s. 37.

KNIVSTIKKERKVARTERET
Tidligere husvildebarakker ved Vanløse Idrætspark. Navnet antyder småkriminalitet i bebyggelsen. - Kilde: Oplyst af H. P. Jensen, Bygge- og Boligdirektoratet, december 1994.

KNIVSTIKKERLEJREN
1. 13 røde, finske husvildebarakker på Vigerslev Allé, Valby. - Kilde: Interview med Iris Garnov, i: Fagbladet 1993. Nr. 19, s. 16.

2) Husvildebarakkerne ved Pilestykket og Ellestykket, Kongens Enghave. Kilde: Ugeavisen, 17.9.1991, se også: Gummiløs.

Navnet antyder småkriminalitet i områderne.

KNIVSTIKKERPARKEN
Rækkehuskvarter i Husum, der engang skal have været kriminelt belastet. - Kilde: Evan Bogan: Københavns gadenavne - fra Kokkedal til Karlslunde og Dragør til Værløse. 2. udgave. 2003. Afsnittet Øgenavne, s. 333.

KNUDEN
Krydset Frederikssundsvej/Frederiksborgvej. Området er trafikalt set meget kompliceret. - Kilde: Oplyst til Berlingske Tidende, oktober 1994.

KNÆKPARASOLLEN
Café "Paraplyen", der i en perioden i 1880'erne gik dårligt på grund af konkurrencen fra det nærliggende National Scala, jf. "Paraplyen". - Kilde: P. Chr. Kampmann Arnild: "Paraplyen". Den gamle tjener fortæller. 1928, s. 63.

KOBBERHUSET
Advokatfirmaet Plesner Svane Grønborgs hovedsæde i Søndre Frihavn, hvis 62 m høje facade er kobberbeklædt. - Kilde: Notat af Inger Egeskov, administrerende direktør i DTZ, ejendomskontor, af 8.10.2002.

KOLERAGANGEN
Viadukt under Kystbanen mellem Svanemøllebugten og Øresundshospitalet, anvendt af patienter med epidemiske sygdomme. - Kilde: P. Thomassen: Kystbanen 1897-1972. 1972, s. 41.

KOLERAÅEN
Vandløbet mellem Sankt Jørgens Sø og Kalveboderne, berygtet for sit ildelugtende vand, jf. Rosenåen. - Kilde: Københavnske bryggerier indgået i De Forenede Bryggerier 1891. Udarbejdet af Bent Petersen m. fl. 1986, s. 40.

KOLORTENE
Betegnelse for de to kunstige øer, forterne Middelgrunden og Flakfortet, der set på afstand kan ligne en kokasse på en flad mark, i dette tilfælde Øresund. Udtrykket er især benyttet inden for Søværnet.

KOLOSSEN
Coloseum Bio. - Kilde: Oplyst af Peter Thorning Christensen, december 1999.

KOMFURVEJ
Korfuvej. - Kilde: Oplyst af låner, februar 1995, der mindes at have stødt på navnet under læsning af en ikke nærmere angivet artikel af Anne Sophie Seidelin.

KOMMODEN
1. Nytorv 21, der forbinder husrækken på torvets sydside med Slutteribygningen i Slutterigade, og som af den grund har en buet facade. - Kilde: Erik Carlé: Københavns fængsler i 100 år. 1995, s. 16.

2. Ejendom på nordlige hjørne af Ølandsgade og Amagerbrogade, nedrevet ca. 1977. Hjørnet var udformet let buet. - Kilde: Christian Petersen: Amagerbrogades forretninger. Nogle spredte erindringer om butikker og handlende i Sundbyerne før og ved Aarhundredeskiftet, i: Sundby Lokalhistoriske Forening Nr. 20, juli 2006, s. 475, afbildet smst., s. 476.

3. Nedrevet bygning i Nørrebrostræde, det nuværende Stengades nordlige del. Beboerne boede så tæt so var de stuvet sammen i en kommodeskuffe. - Kilde: Harald Stubman: Gamle københavnske gader. 1968, s. 59.

KONGEDYBET
Virum Havebys Butikstorv, der ligger forsænket i forhold til den nærliggende Kongevej. - Kilde: Evan Bogan: Københavns gadenavne - fra Kokkedal til Karlslunde og Dragør til Værløse. 2. udgave. 2003. Afsnittet Øgenavne, s. 333.

DEN KONGELIGE TEATERFUGL
Model af den norske arkitekt Sverre Fehns planlagte udbygning af Det Kongelige Teaters foyer, opstillet i november 1996. Modellen havde en fugleagtig karakter, jf. Fuglen. - Kilde: Politiken, 12.11.1996, 2. sektion, s. 5.

KONGENS MAVE
Kongens Have. Udtrykket er muligvis et vrøvleord. - Kilde: Oplyst af Peter Thorning Christensen.

KOSTALDEN
1. Hvidmalet aflukke i Stefansbiografien på Nørrebro, hvori børn ventede på at komme ind i biograflokalet, mens de vokse tog plads. - Kilde: Alex Fischer: To værelser på Nørrebro, i: Historiske meddelelser om København 1996, s. 50.

2. Lang rød barak i Ballonparken på Islands Brygge. - Kilde: Helge Scheuer Nielsen: Islands Brygge 1940-1960. 2000, s. 49.

3. Forsamlingsbygning i Brumleby (Lægeforeningens Boliger), placeret i bebyggelsens nordvestlige hjørne. Betegnelsen er i nyere tid blevet det officielle navn på bygningen. - Kilde: Oplyst af Richard Mott, september 2000.

4. Lang lav bygning i Ingerslevgade, hvor arbejdsløse 1930'erne gik til kontrol. - Kilde: Anker Holm: De røde vender altid tilbge. 2003, s. 26.

Betegnelsen antyder bygningernes lighed med en kostald.

KOSTRÆDE
Smøge eller lignende i det tidligere klondykekvarter nord for Vibenshus Runddel. - Kilde: P. Geertinger: Af en retsmediciners bekendelser. 1994, s. 9.

KRANRENES BY
Herlev. - Udtrykket skal angiveligt være brugt i 1970'erne, da Herlev Amtssygehus blev opført Kilde: Evan Bogan: Københavns gadenavne - fra Kokkedal til Karlslunde og Dragør til Værløse. 2. udgave. 2003. Afsnittet Øgenavne, s. 333.

KRIDTHUSET
1) I. C. Tvedes Pavillon i Tivoli, der var opført i en skinnende hvid farve, jf. udtrykket "være i kridthuset hos nogen". - Kilde: Carl C. Christensen: Tivoli og Vauxhall samt dets uden- og indenlandske Forløbere, i: Historiske Meddelelser om København 1942/43. 3. Række, 5. Bind, særtryk s. 45.

2) Lindencrones palæ på hjørnet af Bredgade og Skt. Annæ Plads, Bredgade 26. Christen Lintrup Lindencrone ejede bl. a. Gjorslev på Stevns og byggede sit palæ med sten fra Stevns Klint. - Kilde: Politiken/bøger 29.12.2006, s. xx, jf. København før og nu - og aldrig. Bind 6. 1989, s. 185.

KRINGLEGANGEN
Snæver og kroget passage mellem Valkendorfsgade og Gråbrødretorv, hvor der angiveligt engang skal have ligget en bagergård. - Kilde: Evan Bogan: Københavns gadenavne - fra Kokkedal til Karlslunde og Dragør til Værløse. 2. udgave. 2003. Afsnittet Øgenavne, s. 333.

KRONBORG
Den pompøse ejendom Vandkunsten 12, nu Danmarks Lærerforenings domicil. - Kilde: Folkeskolen 1987. Årg. 104, nr. 24, s. 1201, jf. billede s. 1202.

KRONEN
Mole på Nyholm anlagt på resterne af orlogsskibet Kronen, jf. Elefanten. - Kilde: Evan Bogan: Københavns gadenavne - fra Kokkedal til Karlslunde og Dragør til Værløse. 2. udgave. 2003. Afsnittet Øgenavne, s. 333.

KRUDTØEN
Ø i Ryvanges Sø, udgravet 1894. - Kilde: Niels Maare: Ingeniørregimentet 1880-25. juli 1955. 1955, s. 44. Jf. Kaninøen og Torpedoøen.

KRÆMMERANSTALTEN
Handelshøjskolen på Frederiksberg, jf. Den Højere Kræmmeranstalt. - Kilde: Evan Bogan: Københavns gadenavne - fra Kokkedal til Karlslunde og Dragør til Værløse. 2. udgave. 2003. Afsnittet Øgenavne, s. 334.

KULKASSEN
Forslag til benævnelse af Den Sorte Firkant, Det Kongelige Bibliotek. Navnet lanceredes ved offentliggørelsen af byggekonkurrencens 1. præmie i 1993. - Kilde: Ledende artikel af Allan de Waal, i: Information, 4/5.9. 1993.

KUSSEN OG RØVEN
To nærliggende værtshuse i Bryghusgade. - Kilde: Oplyst af låner på Rådhusbiblioteket, oktober 1994, der havde hørt udtrykket brugt blandt kuske i 1920'erne.

KVINDEFÆNGSLET
Kontorhus for Danmarks Statistik og (tidligere) Socialstyrelsen ved Sankt Kjelds Plads mellem Sejrøgade og Æbeløgade, hvor en del kvindelige kontoransatte må antages at have lagt navn til udtrykke. - Kilde: Oplyst i november 1994 af fhv. sekretariatschef Edward Hee.

KYSEN
Muck-up-modellen af den norske arkitekt Sverre Fehns projekt til en udvidele af Det Kongelige Teaters foyer mellem Stærekassen og Kongens Nytorv, opstillet i november 1996. - Kilde: Jyllandsposten, 12.11.1996, s. 11.

KYSSEFYRET
Fyret på den tidligere ydermole af Langeliniekaj. Ved fjernelsen af molen i 2003 blev fyret flyttet til nordspidsen af Langeliniekaj. Omkring det runde fyr findes en bænk, der benyttes af unge og gamle. - Kilde: Politiken, 16.9.2003.

KÆMPEANSTALTEN
Forum. Oprindelse uvis. - Kilde: Evan Bogan: Københavns gadenavne - fra Kokkedal til Karlslunde og Dragør til Værløse. 2. udgave. 2003. Afsnittet Øgenavne, s. 334.

KÆRLIGHEDSSTIEN
Nu for længst nedlagt sti mellem Gammel Kongevej og Ladegårdsvej langs bysiden af Søerne, jf. fortsættelserne Ægteskabsstien og Skilsmissestien, svarende til Vester Søgade. - Kilde: L. J. Flamand: Kjøbenhavn, dens ældre og nyere Historie. 1855, s. 182.

KØLERGITTERET
Operaen på Dokøen, hvis afrundede front ud mod havnen ligner kølergitteret på en ældre bilmodel. - Kilde: Torben Krogh i radioprogrammet Orientering, 14.1.2005, jf. Henning Larsens Mundkurv.


# A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å . Top

L

LAGKAGEHUSET
Ejendommen Torvegade/Dronningensgade/Mikkel Vibes Gade og Ovengaden oven Vandet på Christianshavn. - Varianten "Lagkagehusene" findes i Steffen Linvald: København. Hvornår skete det? 1979, s. 158, afsnit "1928".

LAKRIDSKONFEKTEN
Paladsteateret, hvis stærkt kolorerede kunstneriske udsmykning ved Poul Gernes kan ligne broget lakridskonfekt, Jf. Piratos'ene. - Kilde: Oplyst af Peter Thorning Christensen, januar 1995.

LANGSTRAKTE VILLAER
En samling røde træhuse på hjørnet af Godthåbsvej og Sallingvej, benyttet som husvildebarakker. Udtrykket er efter sigende brugt af kvarterets drenge i 1960'erne. - Kilde: Oplyst af Marin Dam, Hørsholm, august 2003.

LATINERKVARTERET
Området omkring Københavns Universitet ved Frue Plads i Indre By.

LATRINVEJEN
Den oprindelige vej fra Nørre Allé mod Lersøens latringruber, svarende til de nuværende gadestrækninger Universitetsparken og Vermundsgade, jf. Lortekulevej. - Kilde: R. Broby-Johansen: Gennem det ny København, 2. udgave. 1963, s. 70-71.

LETMÆLKSBÆLTET
De velhavende forstæder nord for København, jf. Whiskybæltet. - Kilde: Evan Bogan: Københavns gadenavne - fra Kokkedal til Karlslunde og Dragør til Værløse. 2. udgave. 2003. Afsnittet Øgenavne, s. 334.

LIGGENDE SKYSKRABER
Hotel Østerports værelsesfløj langs banegraven, der ligger som en lang, lav længe. - Kilde: Karl Peder Pedersen: Fra Østerport til Trianglen, 1994, s. 8./p>

LIGKISTEN
Villaen Øster Allé 29 efter husets langstrakte form og enkle facade. - Kilde: Victor Krohn: Fra Østerport til Store Vibenshus. 1923, s. 111.

LIKØRSTIEN
"Den stribe grus, der løber langs legepladsen mellem de kommunale og de almennyttige boliger i den Sorte Femkant". Området bruges af visse beboere som opholdssted med bl. a. indtagelse af alkoholiske drikke. - Kilde: Politiken 4.7.1993, magasinet, s. 4.

LIKØRSTRÆDE
Nu forsvunden smøge på Ydre Østerbro ved Lyngbyvej nr. 30. - Kilde: Ib Spang Olsen: Lille dreng på Østerbro. 1980 og 1991. Afsnittet Lyngbyvej ud for nr. 30, ca. 1929.

LILLE AMALIENBORG
Harald Simonsens palæ, Dag Hammerskiölds Allé nr. 28, der blev opført som pastiche til Eigtveds palæer på Amalienborg, anvendes nu (2006) af Røde Kors, jf. Villa Knastfri.

LILLE ISHØJ
Info-huset på Christiania, der trods fristadens liberale byggebestemmelser i 1998 blev opført i stil med huse i den københavnske forstad Ishøj og dermed i en vis modsætning til fristadens øvrige bebyggelse. - Kilde: Artikel af Ulrik Dahlin i Information 28.9.2001, s. 4.

DET LILLE KØBENHAVN
Samling af husvildebarakker mellem Amaliegade og havnen i gadens nordlige del, angiveligt opført efter branden i 1795, jf. Det Fattige København. - Kilde: Vilhelm Bergsøe: Krigen og Koleraen. 1900, s. 159, hvor det angives, at bebyggelsen forsvandt i 1863. I Herm. Andersen: Kjøbenhavns Toldbod 1916, anføres det dog , at husene blev nedrevet i 1869. - Afbildet under titlen "Det lille Kjøbenhavn" hos P. Klæstrup: Det forsvundne Kjøbenhavn, 1. række, plance 53.

LILLE MOGADISHU
Griffenfeldsgade. Efter det stærke islæt af somalier, der bebor området, jf. Lille Somalia. - Kilde: Evan Bogan: Københavns gadenavne - fra Kokkedal til Karlslunde og Dragør til Værløse. 2. udgave. 2003. Afsnittet Øgenavne, s. 334.

LILLE PALADS
Søpavillonen i Gyldenløvesgade, jf. Det Hvide Palads. - Kilde: København før og nu. Bind 5, s. 149.

DET LILLE SCHWEIZ
Den del af Sankt Annæ Plads, som Brolægningsvæsenet i begyndelsen af 1800-tallet benyttede til stenoplag. - Kilde: Hans Edvard Nørregård-Nielsen: Christen Købke. 1. bind. 1996, s. 80. Herfra er der ikke angivet videre kilde.

LILLE SOMALIA
Griffenfeldtsgade. Efter det stærke islæt af somaliere, der bor i området, Jf. Lille Mogadishu. - Kilde: Museumsinspektør Niels Jul Nielsen, Københavns Bymuseum.

LINDHOLMS BATTERI
Brugt som navn på snedynger i Frederik den 6.s tid, hvor søofficeren Hans Lindholm (1757-1821) var en del af det ikke altid populære kreds omkring kongen, jf. Bülows Batteri, Oppens Batteri og Rømelings Batteri. - Kilde: Nær og Fjern, 2.1.1876, nr. 183.

LINOLEUMSHUSET
Ejendommen Åboulevarden 84-86 med en karakteristisk mønstermuring af facaden. - Kilde: Københavns murede huse i det 20. århundrede. Af Torben Dahl og Ole Wedebrunn. 2000, s. 58.

LIVETS ALLÉ
Tagensvej, der forbinder Amorparken, hvor "de unge boltrer sig" og Fødselsstiftelsen (Rigshospitalet) med Bispebjerg Kirkegård. Udtrykket benyttes især af taxichauffører. - Kilde: Berlingske tidende, 18.10.1994, sektion 1, s. 12.

LOLITA STRASSE (LOLITA STREEET)
Skelbækgade, hvor ludere holder til. - Oplyst til Berlingske Tidende, oktober 1994. Variantformen Strasse ses i: BBD-nyt 1994. 4. årgang, nr. 10, s. 137.

LOPPEN

Istedgade Biografteater. - Kilde: Kino-Funktionæren. 3. Aargang, juni 1944, s. 2, jf. genoptryk i: Ole Taudal Poulsen: Københavnske biografer. Bind 1. 1997, s. 228, hvor artiklen dog fejlagtigt dateres til 1943.

LOPPESTIKKET

Tivolicaféen, Vesterbros passage (mellem Industriforeningens bygning og bygningskomplexet ved Tivolis Hovedindgang. - Kilde. Bent Zinglersen: Skål København. 1965, s. xxx).

LORTEKULEVEJ
Den oprindelige vej fra Nørre Allé mod Lersøens latringruber, svarende til de nuværende gadestrækninger Universitetsparken og Vermundsgade, jf. Latrinvej. - Kilde: R. Broby-Johansen: Gennem det ny København, 2. udgave. 1963, s. 70-71.

LORTEMØLLEN
Udleveringssted for nataffald ved pumpestationen i Herjedalsgade. Betegnelsen "mølle" synes uforståelig og fremgår ikke af kilden. - Kilde: Årsberetning, Københavns Bymuseum 2000, s. 23.

LORTERENDEN
Selvbyggerområdet ved Musikbyen i Sydhavnen, jf. Guldkysten. - Kilde: Drømmenes port. Socialt Udviklingscenter Storkøbenhavn 1993, s. 3.

LORTETÅRNET
Tårn på kloakpumpestationen på Kløvermarksvej ved hjørnet af Kløvermarksvej og Amager Strandvej. - Kilde: R. Broby-Johansen: Med Broby i Københavns opland fra Dyrehaven til Dragør. 1986, s. 75, jf. s. 70.

LORTEØEN
Amager, der i ældre tid modtog Københavns natrenovation, og som efter nogles opfattelse stadig modtager, det som ingen andre vil have. Udtrykket benyttes måske især af taxichauffører. - Kilde: Berlingske tidende, 18.10.1994, sektion 1, s. 12.

LORTEÅEN
Harrestrup Ås nedre løb, der i mellemkrigstiden fungerede som afløbsrende for Ballerup, Skovlunde m.v. - Kilde: Arkivchef Poul Sverrild, Hvidovre Kommune, august 2004.

LOSSEREN
Lossepladsen ved Amager Fælled og syd for Islands Brygge. - Kilde: Helge Scheuer Nielsen: Islands Brygge 1940-1960. 2000, s. 45.

LOSSEVEJEN
Tidligere navn på Tudsesmindevej, der i ældre mellemkrigstiden og frem til 1950'erne førte frem til lossepladser i nuværende Valbypark. Navnet blev dog senere erstattet af Bumlevejen (s. d.). Lossevejen blev af beboerne i Kalvebod Haveforening omkring 2000 foreslået som officielt navn på vejen som 2. prioritering med Bumlevejen som 1. prioritering og det spøgefulde Tudsesmindevej som 3. prioritering. - Kilde: Oplyst af Gitte Wulff Jürgensen, H/F Kalvebod 12, 2450 SV, 2001.

LOTTERIKIRKEN
Christianskirken på Christianshavn. Opført for midler, indsamlet ved offentligt lotterispil.

LOUISEHULLET
Søen i Brønshøjparken, hvor der i 1920'erne skal være druknet en gravid pige. - Kilde: Oplyst af Ernst Hansen til Ugeavisen 1.11.1994, der dermed dementerer tidligere forlydner om, at en Louise, tvunget af ulykkelig kærlighed til en svensk soldat i 1650'erne skal druknet sig i søen.

LUDERSTRASSE
Istedgade, jf. Strassen, der i ældre tid var kendt for sit livlige natteliv. - Kilde: Evan Bogan: Københavns gadenavne - fra Kokkedal til Karlslunde og Dragør til Værløse. 2. udgave. 2003. Afsnittet Øgenavne, s. 335.

LUMSKE-BUGTEN
Sundkrogen, d.v.s. en tidligere del af Øresund, lige nord for indsejlingen til Københavns Havn, jf. gadenavnet Sundkrogsgade. Navnet refererer muligvis til farvandets anvendelse af fiskere og andre ved smuglerier og påstås særligt brug af ansatte i Toldvæsenet, jf. Sovekrogen. - Kilde: Ib Spang Olsen, Hans Helge Madsen, Eyvind Drejer: Skudehavnen, byens hjerte. 1995, s. 17.

LUSES HUL
Vandfyldt areal ved 1700-tallets Toldbodvej omtrent ud for krydset Amaliegade/Esplanaden. Oprindelse uvis. - Kilde: Herm. Andersen: Kjøbenhavns Toldbod fra de ældste Tider indtil vore Dage. 1915, s. 40, der nævner, at udtrykket kan føres tilbage til 1710.

LYNGHULLET
Lyngbyvejens Kino, Lyngbyvej 62. Udtrykket kendes fra 1940'erne. - Kilde: Heino Døygaard: Søndage under Besættelsen, i: 2100 Ø 2004, nr. 2, s. 15.


# A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å . Top

M

MADAM GRÆSMEJER
Overnatning i det fri for hjemløse. Af Arnild anvendt om voldterrænet og glaciet. Hos Bergsøe om fællederne, hvor man "logerede hos Madam Græsmejer". - Kilde: P. Chr. Kampmann Arnild: "Paraplyen". Den gamle tjener fortæller. 1928, s. 31, og: Paul Bergsøe: De tre vinduer. 1945, s. 202.

MADKASSEN
Forbindelsesbygningen mellem Kontorejendommen "Buen" og Hotel Royal, Vesterbrogade 6 C. Skal efter sin form minde om en gammeldags emaljemedkasse. Bygningen har også rummet flere velbesøgte smørrebrødsforretninger.

MAGABANGTORVET
"Magasins Torv" mellem Strøget/Kristen Bernikovsgade og Lille Kongensgade, På sydsiden ligger stormagasinet Magasin du Nord og på vestsiden lå i ældre tid pelsvarefirmaet A. C. Bang.

MAJOR-SILOEN
Forsvarskommandoens anlæg i Vedbæk, befolket med majorer, jf. Nul-energi-siloen. - Kilde: Oplyst af Peter Thorning Christensen, 1995.

MARILYN MONROE
Støbejernsbroen over Roskildebanen på Gammel Carlsbergvej. Broen er forsynet med to markante buer, jf. Selvmordsbroen. - Kilde: Peter Thorning Christensen, der kender udtrykket fra sin studentertid.

MARMORHUSET
Forsikringsaktieselskabet Skandinavias bygning på Kongens Nytorv, opført af lyse sten. - Kilde: Steffen Linvald: Københavns Bymuseum 1952-54. Erhvervelser og iagttagelser. 1955, s. 4 (særtryk af Historiske meddelelser om København 4. række. 4. bind, hæfte 4/6).

MARMORKATEDRALEN
Arne Jacobsens nationalbankbygning i Havnegade. - Kilde: Oplyst af Svend Olsen, januar 1995.

MARMORKIRKEN
Frederikskirken, jf. Mormorkirken. Kirke skulle efter de oprindelige planer have været opført af marmor. - Kilde: Oplyst af Peter Thorning Christensen, december 1999.

MAROKKO
Karré "Leif" (Bergthorasgade/Leifsgade/Half­dans­gade­/Ar­tillerivej), på Islands Brygge, hvis opgangen i vid udstrækning blev benyttet af Husvildeafdelingen, Magistratens 3. Afdeling, i perioden 1920/21-1932, jf. Kommunens beretninger for de pågældende år. - Kilde: Claus Bundgård, Bryggens Bibliotek, der har sin oplysning fra to ældre beboere i kvarteret. - Optræder under betegnelsen MAROKKO-GÅRDEN i: Helge Scheuer Nielsen: Islands Brygge 1940-1960. 2000, s. 35.

MAROKKO-GÅRDEN, se: MAROKKO

MARSTRANDSKE ALPER
Snebunker placeret i Nørre Voldgade langs Ørstedsparken under borgmester Jacob Marstrand. - Kilde: Jacob Marstrand: Tilbageblik. 1928, s. 141.

MATZENS PLÆNE
Plæne i den østlige del af Kongens Have ved indgangen fra Rigensgade. Brugt da monumentet for Henning Matzen stod i nærheden. - Kilde: Steffen Linvald: København. Hvornår skete det?. 1979, s. 158, opslag "Kongens Have".

MAUSULÆET
Vilhelm Wanschers villa, Østerled 24, Ydre Østerbro. Opført af Axel Wanscher i 1932 med en strengt lukket facade mod vejen. - Kilde: Omkring Svanevænget. 1983, s. 54.

MAVEHANS MAGASIN
Havemands Magasin, Vesterbrogade. - Kilde: Oplyst af Peter Thorning Christensen, december 1999.

MAVEN
Det indre af slagterboderne ved Nikolaj Kirke, fjernet 1913. - Kilde: København før og nu - og aldrig. Bind 3. 1988, s. 184.

MAVEPINEN
Rudolph Tegners monument for Niels Finsen på hjørnet af Blegdamsvej og Fredensgade. Officielt navn: Mod lyset. De gengivne personer står i let forvredne positurer, jf. Åh, skal vi nu have kalvekød igen? - Kilde: Bent Zinglersen: Københavnske monumenter og mindesmærker

MAYONNAISEKVARTERET
Kvarteret på den gamle Bremerholm, hvis første bebyggelse, Christian den 4.s skipperboder i 1650'erne blev opkaldt efter fisk, Laxegade, Hummergade o.s.v. - Ifølge Jens Fleischer: København. Kulturhistorisk opslagsbog med turforslag, s. 175-176. Her blev navnet tillagt kvarteret af forfatteren Gustav Esmann, d. 1904.

MELLEMFLÆSKET
Dæmning (nuværende Kampmannsgade) mellem Vandfiltergrunden på byens side af Søerne og Svineryggen på "Frederiksbergsiden" af Sankt Jørgens Sø. - Kilde: Oplyst af låner på Rådhusbiblioteket 18.11.1992.

MIKKEL SKRÆVS GADE
Mikkel Bryggers Gade, hvor der i ældre tid fandtes en del bordeller. - Kilde: Oplysning fra Gadenavnenævnet, oktober 1996.

MIKROGRILLEN
Arkitekternes Hus, Strandgade 27, Christianshavn, men en markant leddelt facade. - Kilde: Berlingske tidende 7.7.1998, 1. sektion, s. 2.

MILLIONVEJEN
Klampenborg, der oprindeligt blev anlagt i årene 1918-20 under anvendelse af store udgifter. - Kilde: Evan Bogan: Københavns gadenavne - fra Kokkedal til Karlslunde og Dragør til Værløse. 2. udgave. 2003. Afsnittet Øgenavne, s. 335.

MILLIONÆRVEJ
Husmandsvej i Tåstrup, der udstykkedes til parcelhuse på et tidspunkt, hvor dette var en god forretning. Kilde: Evan Bogan: Københavns gadenavne - fra Kokkedal til Karlslunde og Dragør til Værløse. 2. udgave. 2003. Afsnittet Øgenavne, s. 335.

MIMRECAFÉEN
Damhuskroen med en overvejende noget modent publikum. - Kilde: Evan Bogan: Københavns gadenavne - fra Kokkedal til Karlslunde og Dragør til Værløse. 2. udgave. 2003. Afsnittet Øgenavne, s. 336.

MINEFELTET
Området omkring Nikoaj Tårn og Kirkebygning. Området var bekendt - eller rettere berygtet - for sine værtshuse og var vel derfor opfattet som "sprængfarligt".

MINISTERGADEN
Høyrups Allé, Hellerup. - Kilde: Omtale af kulturminister Brian Mikkelsen i anledning af dennes 40-års dag, Berlingske tidende 31.1.2006.

MINISTERVÆRELSET
Lokale i Kongens Bryghus, Vester Voldgade, benyttet af formanden for Bryghusets repræsentatskab, daværende minister P. G. Bang. - Kilde: H. Chr. Johnstrup: Meddelelser om Kongens Bryghus og Bryggerlavet 1443-1890. 1891, s. 32.

MIS MED DE BLÅ ØJNE
Rederiet A. P. Møllers hovedsæde ved Toldboden, hvis vinduer er blåtonede. Der henvises til en børnebog af Egon Mathiesen med denne titel (1949), jf. "Huset med de blå øjne". - Kilde: Oplyst af Peter Thorning Christensen, der har hørt udtrykket under en omvisning i havnen ved arkitekt Michael Warming.

MISTBÆNKEN
Projekteret udbygning til Statens Museum for Kunst. - Kilde: Østerbro Avis 1993. Nr. 29, s. 2.

MOKKEN
Muck-up- model af den norske arkitekt Sverre Fehns planlagte udbygning af Det Kongelige Teaters foyer, opstillet i november 1996. - Kilde: Politiken, 12.11.1996, 2. sektion, s. 5.

MORFINBASEN
Morbærhaven, muligvis efter narkomaner i området. - Kilde: Oplyst til Berlingske Tidende, oktober 1994.

MORMORCAFÉEN, se: Marmorcaféen.

MORMORKIRKEN
Marmorkirken. - Kilde: Oplyst af Peter Thorning Christensen, december 1999.

MUREN
Svend Axelsens busterminalbygning på Københavns Rådhusplads, opført 1995. - Kilde: Berlingske Tidende 7.1.1996, s. 11. - I Berlingske Tidende 10.1.1996, s. 12 omtales bygningen af læserbrevsskribenter som: Billen, Kolossen, Berlinmuren. Tunnelen (Berlingske tidende 16.1.1996 ; Beauty boxen (Sten Estvad Petersen, Weekendavisen 20.1.1996) ; Sorte Firkant (Politiken 2.2.1996, s. 2). Skamstøtten ; Borgmesterstangen (begge i: Nyhedsbrev / Absalon Selskabet 2, 1996, s. 1).

MUSIKBYEN
1) Boligkvarter i Kongens Enghave med gadenavne opkaldt efter komponister. - Kilde: Oplyst til Berlingske Tidende, oktober 1994.

2) Arbejdernes Byggeforenings bebyggelse vest for Østerbrogade omkring Kildevældsgade med gadenavne opkaldt efter komponister.

MUSLINGESKALLEN
Fordybning i Københavns Rådhusplads foran Martin Nyrops Rådhus, fjernet 1944. Formen blev tilnærmelsesvis genetableret i 1995, nu omfattende de sydligste 3/4 af Rådhuspladsen. Dele af anlægget er bygget som en fordybning i en opfyldtning over det omgivende gadeniveau. I Politiken 10.1.1996 ses denne konstruktion betegnet "Underkoppen" brugt af Henrik Sten Møller (Politiken. 2. sektion, s. 2). - I Ekstra Bladets udhængsreklame på Politikens hus ses den nyrenoverede plads omtalt som: Rådhullet.

MUSTAFA STREET
Victoriagade, hvor der er en del indvandrerforretninger. - Kilde: Evan Bogan: Københavns gadenavne - fra Kokkedal til Karlslunde og Dragør til Værløse. 2. udgave. 2003. Afsnittet Øgenavne, s. 336.

MÆLKEVEJEN
De første ca. 10 km af Roskildevejen, hvorfra der i ældre tid leveredes mælk til København. - Kilde: Evan Bogan: Københavns gadenavne - fra Kokkedal til Karlslunde og Dragør til Værløse. 2. udgave. 2003. Afsnittet Øgenavne, s. 336.

MØLLERS METROSTATION
Amaliehaven, hvis haveanlæg er indrammet af lidt tunge facader. - Kilde: Evan Bogan: Københavns gadenavne - fra Kokkedal til Karlslunde og Dragør til Værløse. 2. udgave. 2003. Afsnittet Øgenavne, s. 336.

MÅNEBASE ALFA
Københavns Universitets midlertidige byggeri Njalgade 74-108 på Amager, der kunne ligne noget, der var faldet ned fra himmelen. - Kilde: Dagbladet Politiken 5.11.1995, Sektion PS, s. 5.


# A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å . Top

N

NARKOFIRKANTEN
Brugt i 1960'erne for området mellem Hovedbanegården/ Absalonsgade og Vesterbrogade/Sønder Boulevard.

NEGERHYTTEN
Opholdsrum for havnearbejderne på den nordlige del af Christians Brygge. - Kilde: Referat af møde 15.9.1943 om opholdsrum for havnnearbejderne, Rigsarkivet. 1256. Københavns Havn. D-33-5.

NEGERKRÅLEN
Betegnelse for en by i byen. Specifikt benyttet om Nyboder. - Oplyst af Peter Thorning Christensen, januar 1995.

NOKKEN
Den sydlige del af Islands Brygge, der altid har ligget hen som et uorganiseret udbygningsområdet, et "terrain-vague". - Kilde: Helge Scheuer Nielsen: Islands Brygge 1940-1960. 2000, s. 45.

NOKKENS VILLABY
Den helt tilfældige kolonihaveagtige bebyggelse på Nokken (s. d.).

NORDHAVNSTIPPEN
Det opfyldte område i Nordhavnen øst for Kattegatvej, jf. Tippen.

NORDLIGE PROVINSER
De velhavende forstæder nord for København, jf. Whiskybæltet og Chivas Regal-bæltet. - Kilde: Evan Bogan: Københavns gadenavne - fra Kokkedal til Karlslunde og Dragør til Værløse. 2. udgave. 2003. Afsnittet Øgenavne, s. 328.

NOÆ ARK
Ejendommen Studiestræde 8, i hvis nu nedrevne baghus Thomas Overskous forældre flyttede ind i 1806. Huset var stærkt overbefolket. - Kilde: Th. Overskou: Af mit liv og min tid (1798-1818). Udgivet af Robert Neiiendam. 1961, s. 38.

NUL-ENERGI-SILOEN (NUL-ENERGI-BYGNINGEN)
Forsvarskommandoens anlæg i Vedbæk, opført som Nul-energi-byggeri i 1970'erne, jf. Major-siloen.

NUMRENE
Den del af Christian den 4.s skipperboder i Mayonaisekvarteret, der omkring 1650 ganske usædvanligt fik gadenumre. - Kilde: N. Jonge: Københavns Beskrivelse. Den hidtil utrykte Part, indeholdende Rosenborg, Købmager og Øster Kvarter samt de nyere Dele af Staden. 1945, s. 107.

NY JERUSALEM
Ejendomskomplexet Amager Fælledvej 18-30, der benyttes som pensionistboliger for præster og præsteenker, jf. Enkekassen. - Oplyst af kordegn Jørgen A. Rasmussen, Trinitatis Kirke, februar 2004.

NYBYGGEREN
Efter 1980 afløser for Byggeren, legeplads ved Blågårdsgade, s. d. - Kilde: Bjørn Westerbeek Dahl, 2006. Betegnelsen går tilbage til 1980'erne.

NYGIFTES PARADIS
Islands Brygge i Gründertiden før 1914, hvor det på grund af byggeboom var muligt at bo gratis - eller næsten gratis - i store lejligheder. - Kilde: Evan Bogan: Københavns gadenavne - fra Kokkedal til Karlslunde og Dragør til Værløse. 2. udgave. 2003. Afsnittet Øgenavne, s. 328.

NYHAVNS WIVEX
Café Havfruen, Nyhavn 39. Efter den fashionable restaurant Wivex, Vesterbrogade 3. - Kilde: Allan Mylius Thomsen: Nyhavn. 2006, s. 130.

NØRREBRONX
Nørrebro, jf. Vesterbronx. - Kilde: Set på en adresse for Ungdomshuset, Jagtvej 69, 2200 Nørrebronx.


# A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å . Top

O

OLDENBORREHUSET
Tivolis koncertsal 1844 (nuværende Glassal). Udtrykket skyldes måske den lave bygnings store bredde og skinnende karakter, når der var lys i den. - Kilde: Godtfred Skjerne: H. C. Lumbye og hans Samtid. 1912, s. 123.

.

ONKEL ANDERS PENGETANK
Arne Jacobsens nationalbankbygning. Hentyder til tidligere finans-, skatte- og økonomiminister Anders Andersen med reference til Walt Disneys Onkel Joachims Pengetank. - Kilde: Svend Olsen, Thurebyholmvej, Brønshøj, januar 1995.

ONKEL TOMS HYTTE
1) Bindingsværksbygning på Folke Bernadottes Allé 31, opført 1905 i en typisk norrøn vikingestil med dragehoveder på tagene, jf. Dragehuset. - Kilde: Østerbro Avis 1994, nr. 9, s. 1.

2) Et planlagt musikhus på Christians Brygge, ca. 1994. Navnet hentyder til daværende kulturborgmester Tom Ahlberg. - Kilde: Berlingske Tidende 26.3.1994, sektion 2, s. 5. Her omtales det som musikhuset "populært kaldet Onkel Toms Hytte". Navnet benyttet igen ssds. 4.5.1994, sektion 1, s. 8, men har måske ikke hævd.

OPPENS BATTERI
Brugt som navn på snedynger i Frederik den 6.s tid, hvor Johan Frederik Blix Oppen (1766-1826) var en del af det ikke altid populære adjudantskab omkring kongen, jf. Bülows Batteri, Lindholms Batteri og Rømelings Batteri. - Kilde: Nær og Fjern, 2.1.1876, nr. 183.

OVERHUSET
Se Parlamentet

DET OVERSKÅRNE HUS
Villaen Strandvejen 312 A ved Hvidøre, hvis særprægede facon har givet huset dets navn. - Kilde: William Haste: Strandvejen. 1930, s. 51.


# A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å . Top

P

PALLE OG PIL
Pile Allé. Udtrykket benyttes især af taxichauffører, og hænger måske sammen med skuespillerne Peter Pallesen og Søren Pilmark, der har optrådt på teatrene i det nærliggende Frederiksberg Allé. - Kilde: Berlingske tidende, 18.10.1994, sektion 1, s. 12.

PALÆET
Villaen Øster Allé 31, der er opført i en markant enkel nyklassicisme. - Kilde: Victor Krohn: Fra Østerport til Store Vibenshus 1923, s. 111.

PAMPERLY
Den kommunale ejendom mellem Urbansgade, Jacob Erlandsensgade, Borgmester Jensens Allé og Jagtvej/Østerbrogade, kendt for sine mange socialdemokratiske beboere, der påstås at have fået lejlighederne som følge af deres partitilknytning. - Kilde: Oplyst af fhv. sekretariatschef Edward Hee, december 1994.

PAMPERSTIFTELSEN
1) Den kommunale ejendom på hjørnet af Borgmester Jensens Allé og Serridslevvej.

2) Den kommunale ejendom i Ejderstedgade på Vesterbro.

Navnene udgår fra samme påstand som navnet på Pamperly, s. d.

PANIKBAREN
Lokale i Hviids Vinstue på hjørnet af Lille Kongensgade og Kongens Nytorv. Her var det sidste chance for at møde nogen inden lukketid, jf. Gummicellen og Kasematten. - Kilde: Allan Mylius Thomsen: Nyhavn. 2006, s.53.

PANSERPALADSET
Københavns Politigård. Udtrykket kendes fra 1950'erne, jf. Århusianske Ambassade. - Kilde: Oplysning af Jens Rerup, København, juli 2006.

PAPIRFLYVEREN
Kastrup Lufthavns Terminal 3. Navnet hentyder til den tilspidsede form. - Kilde: Evan Bogan: Københavns gadenavne - fra Kokkedal til Karlslunde og Dragør til Værløse. 2. udgave. 2003. Afsnittet Øgenavne, s. 337.

PARADISLEJREN
Lejr ved Avedøre, brugt at Sikringsstyrken under 1. Verdenskrig. - Kilde: Evan Bogan: Københavns gadenavne - fra Kokkedal til Karlslunde og Dragør til Værløse. 2. udgave. 2003. Afsnittet Øgenavne, s. 337.

PARALLELSTRØGET
Se 1) Reservestrøget og 2) Strædet

PARALYSEVÆRKET
Pyrolyseværket på Amager, der i begyndelsen af sin produktionstid (omkring 1960) var plaget af produktionsvanskeligheder. - Kilde: Evan Bogan: Københavns gadenavne - fra Kokkedal til Karlslunde og Dragør til Værløse. 2. udgave. 2003. Afsnittet Øgenavne, s. 337.

PARAPLYEN
Café de l'Europe på hjørnet af Vester Boulevared og Vesterbrogade. Caféen blev åbnet i 1874 og havde en udendørs servering under en stor baldakin, der dækkede hele hjørnefaget af bygningen. Navnet erstattede senere caféens oprindelige navn, jf. Knækparasollen. - Kilde: P. Chr. Kampmann Arnild: "Paraplyen". Den gamle tjener fortæller. 1928, s. 37.

PARLAMENTET
Bygningen på Grønttorvet (nuværende Israels Plads) med toiletter i "underhuset" og torveadministration i "overhuset". - Kilde: Oplyst af låner: 18.11.1992.

PEBERBØSSEN
1)Overbygning på Rundetaarns top, benyttet som observatorium og trappetårn. - Kilde: Skadhauge, Povl: Trinitatis Kirke og Rundetårn. 1975, s. 10.

2) Th. Bindesbølls monument for Slaget på Reden, opstillet på Prinsessens Bastion i Kastellet 1902-1997, herefter på Nyholm, Christianshavn. - Kilde: JP København, 9.10.1997, s. 12.

3) Ejendommen Højbrohus, Østergade 61, der vender sin hovedfacade med en markant profil ud mod Amagertorv, jf. Platmenagen. - Kilde: Steffen Linvald: Københavns Hvornår skete det? 1979, s. 131, opslag "1896".

PENNALHUSET
1) Hotel Astoria, hvis bygningskrop ligner et gammeldags træ-pennalhus. Banegårdspladsen 2-4.

2) Toldbygningen Havnegade 44. - Oplyst i december 1994 af fhv. sekretariatschef Edward Hee, der bor i gaden.

3) Det meget lange beboelseshus, "Møllelængen", der ligger med gadeadressen Store Møllevej 2-44 i Sundby. - Kilde: John Pri, Københavns Havneblad, december 1994 ; Susanne Svendsen: Amager bybilleder. På kanten af byen. 1995, s. 184, jf. illustration s. 185.

PERSILBROEN
Broen, som fører Gammel Køge Landevej over godsbanen. - Navnet er afledt af en nærliggende industribyging, som fremstillede vaskemidlet Persil, og navnet på broen udtales i modsætning til vaskemidlet med tryk på anden stavelse. - Kilde: Arkivchef Poul Sverrild, Hvidovre Kommune, august 2004.

PERSILLESLOTTET
Skodsborg Badesanatoriums første tilbygning. Sanatoriet var kendt for sine vegetariske kostforplejning. - Kilde: Evan Bogan: Københavns gadenavne - fra Kokkedal til Karlslunde og Dragør til Værløse. 2. udgave. 2003. Afsnittet Øgenavne, s. 337.

PETER KNALDS VEJ
Peter Bangs Vej. Udtrykket benyttes især af taxichauffører. - Kilde: Berlingske tidende, 18.10.1994, sektion 1, s. 12.

PIPFUGLEKVARTERET
Området af bydelen Bispebjerg, der ligger mellem Højbanen, Frederikssundsvej, Tomsgårdsvej og Borups Allé, og hvor gaderne er opkaldt efter fugle. Området betragtes som socialt belastet, jf. Pipkvarterer - Kilde: Politiken 2.7.1993, sektion 3, s. 1.

PIPKVARTERER
Generel betegnelse for kvarterer med fuglenavne. - Kilde: Oplyst til Berlingske Tidende, oktober 1994. I specielt betydning bruges udtrykket om Pipfuglekvarteret, f. ex. på Frederiksberg og i København NV.

PIPSTRÆDE
Smøge ved Rådmandsgade, benyttet omkring 1. Verdenskrig. Oprindelse uvis. - Kilde: Benny Olund: Islands Brygge, Ama'r. Barn- og undgom 1940-1969. 2004.

PIRATOS'ENE
Robert Jacobsens skulptur på Axeltorv med flere rund, sorte former. Jf. Lakridskonfekten. - Oplyst af Peter Thorning Christensen, januar 1995.

PISSERENDEN
Efter ældre oplysninger i Rådhusbibliotekets svarkartotek: Sankt Peders Stræde. Bruges nu vistnok mest om Teglgårdsstræde og/eller Larslejstræde. Sideformen Renden nævnes i Evan Bogan: Københavns gadenavne - fra Kokkedal til Karlslunde og Dragør til Værløse. 2. udgave. 2003. Afsnittet Øgenavne, s. 338.

PJALTENBORG
Ejendommen Rosenborggade 12, der indtil ca. 1850 blev anvendt som logihus. Navnet er særligt kendt fra skillingsvisen "Julie, Julie - Hopsasa", der omtaler "Pjaltenborgs Brand".

PLANTAGEN
Beplantningen omkring Christian den 5.s rytterstatue på Kongens Nytorv, anlagt omkring 1855. - Kilde: Politiken 7.6.1988, kultur og debat, s. 1.

PLATMENAGEN
Ejendommen "Højbrohus", Østergade 61, med en rig profilering af gavlen ud mod Amagertorv. Opført l896 efter tegning af Richard Bergmann. - Kilde: København før og nu - og aldrig. Bd.3, s.83. 1988.

PLÆNEKLIPPEREN
Linie 18, der kørte på Jagtvej på et grønt midterareal, der gav en særlig vuggende form for kørsel, jf. Præriehingsten.

PLØRESUND
Øresund, der i 1960'erne, da udtrykket dukker op første gang, var kraftigt forurenet med spildevand fra København. - Kilde: Evan Bogan: Københavns gadenavne - fra Kokkedal til Karlslunde og Dragør til Værløse. 2. udgave. 2003. Afsnittet Øgenavne, s. 337.

POMADEKRUKKEN
Fiskerhuset ved Strandboulevarden. Huset skulle have sit navn efter dets form, der kunne minde om denne "toiletgenstand". - Kilde: Før og nu 1992, s. 80, spalte 2. Steder er uklart formuleret.

POMMES FRITES KYSTEN
Forstæderne langs Køge Bugt: Brøndby Strand, Greve Strand, Karlslunde Strand, Solrød Strand og Jersie Strand, jf. Sydkysten. - Kilde: Evan Bogan: Københavns gadenavne - fra Kokkedal til Karlslunde og Dragør til Værløse. 2. udgave. 2003. Afsnittet Øgenavne, s. 337.

PORNOVEJEN
Se Sexvejen

POSTHUSET
Jordbærpavillonen i Tivoli, omkring år 1900. Udtrykket kan muligvis føres tilbage til bygningens farve. - Kilde: Viggo Schiørring: København. Mindernes By. 1947, s. 37.

PRÆRIEN
Område mellem Hillerødgade/Lundtoftegade/Borups Allé og Lygten/Ladegårdsgåen. Området lå længe hen i ubebygget tilstand.

PRÆRIEBUSSEN
Linie 31, der kører ad den sent udbyggede Røde Mellemvej og Kongelundsvej. - Meddelt af arkitekt Kirsten Lindberg, oktober 1994.

PRÆRIEHINGSTEN
Linie 18, der kørte på Jagtvej på et grønt midterareal, der gav en særlig vuggende form for kørsel, jf. Plæneklipperen.

PRÆRIELINIEN
Linie 19, kørte på et særskilt tracé henover området mellem Hillerødgade/Lundtoftegade/Borups Allé og Lygten/Ladegårdsåen, "Prærien", s. d. - Kilde: Søren Palsbo, Torben Liebst: København på kryds og tværs - dengang og nu. 1973, uden paginering.

PRÆRIEN
Området mellem Hillerødgade/Lundtoftegade/Borups Allé og Lygten/Ladegårdsåen, der i mange år henlå som et "terrain-vague" med spredt og helt tilfældig bebyggelse.

PRÆSTERNES KIRKE
Krist Kirken på Enghave Plads, hvis opførelse blev finansieret ved indsamling blandt præster. Kirkeklokker og stager er betalt af døtre til præster og altertavlen af præstesønner og alterkorset af danske præster i USA. - Kilde: Evan Bogan: Københavns gadenavne - fra Kokkedal til Karlslunde og Dragør til Værløse. 2. udgave. 2003. Afsnittet Øgenavne, s. 338.

PSYKOPATEN
Værtshuset Alléenberg på Frederiksberg Allé, der i 1960'erne var kendt blandt skuespillere og kunstnere som et "druksted". - Kilde: Johan Olsen, august 2003, der citerer skuespilleren Freddy Andersen som kilde.

PUSHER STREET
Otto Krabbes Plads, Vesterbro. Ifølge kilden har udtrykkene været varianter over navnet Pusher Street, der som navn er kendt fra Christania. - Jf. Hundelokummet, Tomten og Allendes Plads. - Kilde: Vesterbrobladet 10.15.1995, s. 9.

PÆNE SIDE
Nyhavns lige numre (Charlottenborgsiden), jf. Den Artige Side. Udtrykket står i modsætning til Byens Side, Den Frække Side, Guldkysten og Den Uartige Side. - Kilde: Evan Bogan: Københavns gadenavne - fra Kokkedal til Karlslunde og Dragør til Værløse. 2. udgave. 2003. Afsnittet Øgenavne, s. 336.

PØLEN
Hus i Kaninlængen i Nyboder, der blev opført på en opfyldning. - Kilde: N. Jonges Københavns Beskrivelse. Den hidtil utrykte Part. 1945, s. 396.

PØLSEVOLDEN
Del af den vestlige del af Christianshavns Vold, omtrent ud for Christianshavns Kanal. Nærmere placering og begrundelse er ikke kendt. - Kilde: Peter Storm: "Klitgaards sporvogn", i: Christianshavneren. Nr. 5, juni 2000, s. 12. Artiklen indeholder erindringsglimt fra 1940'ernes Christianshavn, og i et afsnit omtaler forfatterens ture fra hans bopæl ved Christianshavns Torv, langs kanalen, forbi Sofiegade til "Pølsevolden".


# A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å . Top

R

RABARBERKVARTERET / RABARBERLANDET
Område af Indre Nørrebro mellem Ladegårdsåen og Rantzausgade, der i 1850'erne bebyggedes med ringe boliger og gartnerier, hvor der dyrkedes rabarber. Bruges også generelt om proletarkvarterer. - Kilde til henvisningen til Nørrebro: Kilde: København før og nu. Bind 5, s. 154. Sideformen Rabarberlandet optræder i Evan Bogan: Københavns gadenavne - fra Kokkedal til Karlslunde og Dragør til Værløse. 2. udgave. 2003. Afsnittet Øgenavne, s. 338.

RABALDERSTRÆDE
Istedgade med al sin mangfoldighed af moderne liv. - Kilde: Evan Bogan: Københavns gadenavne - fra Kokkedal til Karlslunde og Dragør til Værløse. 2. udgave. 2003. Afsnittet Øgenavne, s. 338.

RADIATOREN
Miljøstyrelsens bygning i Strandgade 29 på Christianshavn. Bygningen er karakteristisk med markante lodrette piller på facaden. - Kilde: Hovedstaden 1995. Nr. 1, s. 21.

RADIOGUDEN
Billedhuggeren Jean Gauguins marmorskulptur "Radioens gang over Jordkloden" i foyen til Det Kongelige Teaters Ny Scene (Stærekassen). - Kilde: Øjenvidner. Det 20. århundrede som Politikens fotografer så det. 1999, s. [66].

RENDEN, se: Pisserenden

RESERVATET
Christiania, karakteriseret ved dets særpræg i forhold til omgivelserne. - Kilde: Evan Bogan: Københavns gadenavne - fra Kokkedal til Karlslunde og Dragør til Værløse. 2. udgave. 2003. Afsnittet Øgenavne, s. 338.

RESERVESTRØGET
Gadeforløbet Farvergade, Kompagnistræde, Læderstræde, Kirkestræde og Lille Kongensgade, der alle løber parallekt med Strøget, jf. Strædet og Parallelstrøget. - Kilde: Oplyst til Berlingske Tidende, oktober 1994.

RIGET
Rigshospitalet. - Kilde: Kendt fra 1960'ernes af lokale, senere kendt fra Lars von Triers film af samme navn.

ROBERTS PLADS
Axeltorv med Robert Jacobsens skulptur "De syv Axler". - Kilde: Historien om Axelborg. Redaktion: Martin Nielsen m. fl. 1995.

ROBERTS TORV
Axeltorv efter afsløring af Robert Jacobsens store skulpturgruppe. - Kilde: Hovedstaden 1987. Nr. 5, s. 7.

RODEOEN
Halmtorvet, hvor kunderne i biler cirkulerer rundt efter prostituerede.

ROKKEN
Logihuset "Herberg for Hjemløse", Dronningens Tværgade 54. Oprindelse uvis. - Kilde: Einer Mellerup: I festlige og farlige tider. 1957, s. 48.

ROSENÅEN
Det tidligere åbne vandløb mellem Sankt Jørgens Sø og Kalveboderne, der var berygtet for sin ildelugtende vand, jf. Koleraåen. Et lignende vandløb i Nyborg kaldes ved samme navn. - Kilde: Københavnske bryggerier indgået i De Forenede Bryggerier 1891. Udarbejdet af Bent Petersen m. fl. 1986, s. 40.

ROTTESLOTTET
Bogholder Allé 25-27, der gik under betegnelsen "Slottet", fik under nedrivningen dette navn. - Kilde: Historisk set. Nyt og noter fra Vanløse Lokalhistoriske Forening. Nr. 23, maj/juni 1993, s. 7.

ROVSKIDERKROEN
Skovriderkroen i Charlottenlund. - Kilde: Evan Bogan: Københavns gadenavne - fra Kokkedal til Karlslunde og Dragør til Værløse. 2. udgave. 2003. Afsnittet Øgenavne, s. 338.

RUE DE BONBON
Gothersgade. - Kilde. Oplyst til Berlingske Tidende, oktober 1994.

RUE GRANDE IMPOTENTO
Store Kannikestræde, jf. Great Street of Incompetence, Store Kan Ikke Stræde og Via Impotentia . - Kilde: Oplyst til Berlingske Tidende, oktober 1994. Forekommer sprogligt usikkert.

RUE MOULIN DE PRUH
Hestemøllestræde. - Kilde: Oplyst til Berlingske Tidende, oktober 1994.

RUE DES REVES
Rævegade. Direkte oversat: Drømmenes gade.

RUE LA COSTE
Krokodillegade. Navnet efter textilmærket La Coste, der er udformet som en krokodille. - Oplyst af Peter Thorning Christensen, januar 1995. Udbredelse muligvis stærkt begrænset.

RUNDE KIRKE
Trinitatis Kirke. - Betegnelsen blev brugt i 16- og 1700-tallet, måske som en afsmitning fra den nedlagte Sankt Annæ Rotunde, hvis sogn Trinitatis Kirke blev tillagt i 1661. Betegnelsen kan muligvis også stamme fra kirkens tilknytning til Rundetårn. - Kilde: Skadhauge, Povl: Trinitatis Kirke og Rundetårn. 1975, s. 5.

RUSTENBORG
Farum Midtpunkt, der er opført med jernbeklædte facader, jf. Skibsværftet. - Kilde: Evan Bogan: Københavns gadenavne - fra Kokkedal til Karlslunde og Dragør til Værløse. 2. udgave. 2003. Afsnittet Øgenavne, s. 338.

RUTEN
Ældre betegnelse for Strøget, s. d. Jf. Henning Valeur Larsen: Hvornår fik Strøget sig navn?, i: Historiske meddelelser om København, 4. række, 3, bind, 1951-54, s. [397]-422.

RYGSÆKKEN
Tilbygning til Statens Museum for Kunst, projekteret 1993. - Kilde: Østerbro avis 1993. Nr. 29, 21.7.1993, s. 2.

DEN RØDE BY
Villabebyggelse i J. P. E. Hartmanns Allé, Traps Allé, Overbys Allé og Christen Bergs Allé, Valby, som et ensartet byggeri i røde mursten, jf. Den Hvide By. - Kilde: Kilde: Grundejerforeningen Valby Nye Villakvarter 1916-1991. Red. af A. Steen Jensen. 1991, s. 5.

DEN RØDE BYGNING
Kancellibygningen i Slotsholmsgade, opført i røde - upudsede - mursten.

RØDE PLADS
Plads ved Korsgade 30-36 med rød belægning og bygninger med skalmuring i røde mursten. Muligvis kan navnet også føres tilbage til mange socialdemokratiske og andre venstrefløjsdemonstrationer på den nærliggende Blågårds Plads.

DET RØDE HAV
1) Et uopfyldt område med det officielle navn "Rørhavet" mellem Toldboden og tømmerpladserne, som de blev anlagt i 1710'erne ud for Nykøbenhavns havnefront. Tilkastet 1782. - Kilde: Nicolai Jonges Københavns Beskrivelse Den hidtil utrykte Part. 1945, s. 353.

2) Området omkring Nordre Kapel på Vester Kirkegård, særligt kendt for sine gravsteder for venstrefløjens - særligt Socialdemokratiets - politikere. - Kilde: Eva de La Fuente Pedersen og Marianne Linnée Nielsen: Gravsten og grønkål. Vestre Kirkegårds tidlige historie og dens gravminder af Thorvald Bindesbøll og andre kunstnere fra skønvirketiden, i: Nationalmuseets arbejdsmark 1999, s. 128, jf. Staunings Sø.

RØDE HAVN
Det Kongelige Teaters ældre kantine. Oprindelse uvis, benyttet omkring 1950. - Kilde: Jeper Jensen: Muntre minder. 1998, s. 62.

RØDE SKOLE
Brønshøj gamle Skole, opført i røde mursten år 1900 til erstatning for den gamle hvidkalkede rytterskole. - Kilde: Steffen Linvald: Emdrup. 1976, s. 29.

RØGERIET
Korsvejskirken, Sirgræsvej 81, Kastrup. Efter kirketårnets form. - Kilde: Oplyst af arkitekt Kirsten Lindberg.

RØMELINGS BATTERI
Brugt som navn på snedynger i Frederik den 6.s tid, hvor Hans Christian Rømeling (1786-1856) var en del af det ikke altid populære adjudantskab omkring kongen, jf. Bülows Batteri, Lindholms Batteri og Oppens Batteri. - Kilde: Nær og Fjern, 2.1.1876, nr. 183.

RØRET
Boulevardbanen mellem Københavns Hovedbanegård og Østerport Station. - Kilde: P. Thomassen: Kystbanen 1897-1972. 1972, s. 67.

RØVEN
1) Værtshus i Bryghusgade, se: Kussen og Røven.

2) Muren ud for B&Ws oprindelige administrationsbygning ("Ørkenfortet") langs Torvegade, der angiveligt har fået sit navn fordi arbejderne fra motorfabrikken spiste deres frokost, siddenden på muren, så man fra Torvegade kun så den nævnte del af legemet. - Kilde: E-postbrev fra Carsten Pedersen, 10.10.2001.

RØVENS HVILE
Arbejderbebyggelsen på det nordøstlige hjørne af Jagtvej/Tagensvej, hvor man i 1940'erne kunne se beboerne sidde ude i det fri og nyde solskinnet. - Oplyst af låner, februar 1995.

RÅDHULLET
Se Muslingeskallen

RÅDSTUEBØRSEN
Forhallen i C. F. Hansens Råd- og Domhus, der i 1800-tallet blev brugt til adskillige mere eller mindre formelle formål. - Kilde: Kirsten Lindberg: Fra barok til biedermeer. By og borger i København. 2004, s. 150.


# A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å . Top

S

SARKOFAGEN
Afløbsbassin i Valbyparken, hvis lange rektangulære form har givet anledning til navnet. Med dette antikinspirerede navn som udgangspunkt er et tilsvarende bassin i Frihavnen blev døbt Colosseum, s. d. - Kilde: Gert Jørgensen, Afløbsafdelingen, juni 2004.

SCHÄFFERHØI
Kongens Nytorv i Frederik den 6.s tid, da en igangsat brolægning i lang tid blev stoppet på grund af uenighed i Magistratens om brolægningsformen, og pladsen derfor henlå i en uordentlig tilstand. Opkaldt efter borgmester Frederik Christian Schäffer, borgmester 1818-1843. - Kilde: Orla Lehmanns Efterladte Skrifter. Udgivne af Hother Hage. 1. Del. 1872, s. 210.

SELANDIA-HJØRNET
Hjørnet af Nørrebrogade/Blågårdsgade, som i 1970'erne var tilholdssted for stofmisbrugere m.v., fordi hjørnet ved radio- og tv-forretningen var skråt afskåret og der dermed var ly for regn og sne. - Kilde: Oplyst af Søren Kronholm, Københavns Bymuseum, februar 2004.

SELVMORDSBROEN
Støbejernsbroen over Roskildebanen på Gammel Carlsbergvej 15 m over jernbaneterrænet, jf. Marilyn Monroe. - Kilde. Oplyst af Steen Pedersen, København Ø.

SANGFUGLEKVARTERET
Fuglebakkekvarteret på Frederiksberg, jf. udtrykkene Fuglekvarteret og Pipfuglekvarteret. - Kilde: Oplyst af Peter Thorning Christensen, januar 1995.

SERVANTEN
Overformynderiets bygning, Holmens Kanal 20, hvis facadebeklædning er glat, grønlandsk marmor og hvis hjørner er let afrundede som en ældre servante. - Kilde: København før og nu bind 2, s. 185.

SEXUALPARKEN
Bebyggelsen omkring Rymarksvej, der i de første årtier efter opførelsen i 1934 blev beboet af tidens kulturradikale mellemlag efter låneroplysninger således aborttilhængen, lægen Leunbach. Udtrykket er benyttet af Hans Scherfig i "Idealister". - Kilde: Kenn Schoop: At bygge boliger. FSBs historie 1933-1994, s. 48.

SEXVEJEN
Holbækmotorvejen, der er 2 x 3-sporet og som ender i Folehaven. Udtrykket benyttes især af taxichauffører. - Kilde: Berlingske tidende, 18.10.1994, sektion 1, s. 12, ifølge oplysninger fra Finn Hemmingsen, København K, blev vejstrækningen kaldt også Pornovejen.

SIBIRIEN
1) Nansensgade 21, der var berygtet for sine mange baggårde, hvori lyset aldrig nåede ned. - Kilde: Oplyst til Rådhusbibloteket af anonym låner, der havde boet i nabolaget, jf. Esther Møller: De "magiske år" og tiden der fulgte. Læge Esther Møllers erindringer. 1996, s. 134, hvor gadenummeret dog ikke nævnes.

2) Den sydligste del af Ballonparken på Artillerivej, der lå fjernst fra byen. - Kilde: Knud Pedersen: Fra Churchillklubben til Kunstbiblioteket. 1995, s. 89, og Helge Scheuer Nielsen: Islands Brygge 1940-1960. 2000, s. 49.

3) Den nordlige del af B&Ws arealer på Refshaleøen, hvor der arbejdedes udendørs. - Kilde: Museumsinspektør Niels Jul Nielsen, Københavns Bymuseum.

SIDELYGTEN
Vej på mejeriet Enighedens areal ved Lygten, jf. Baglygten og Forlygten. - Kilde: Evan Bogan: Københavns gadenavne - fra Kokkedal til Karlslunde og Dragør til Værløse. 2. udgave. 2003. Afsnittet Øgenavne, s. 338.

SIDSTE CHANCE
Diskotek Exalon, Frederiksberggade, der kunne være sidste stop før bortrejse fra Hovedbanegården, jf. Jyske Ambassade. - Kilde: Berlingske tidende 16.2.1996, Kultur, s. 1.

SIGBRITS MUR
Mur øst for Helligåndskirken, opkaldt efter Sigbrit Willumsdatters (Mor Sigbrits) nærliggende hus. Navnet "fastholdt Mindet om de dyngvåde og frysende Adelsmænd, som maatte staa her og vente paa, at Christiern den Anden blev færdig med at drøfte Statens Sager med sin borgerlige Raadgiverske". - Kilde: Bjørn Kornerup: Helligaandskirken i København. 1949, s. 60-61.

SING-SING
1) Bebyggelsen Tagensvej 152-172, der i mange år var det sidste bymæssige byggeri på den side af jernbanen og som havde et noget ilde ry ("ude, hvor kragerne vender"), associerer til fængsel i USA. - Oplyst af låner på Rådhusbiblioteket, februar 1995.

2) Ejendomm P. Lykkesvej/Glommensgade. Omtales efter oplysninger af bibliotekar Steen Eriksen, 15.1.1996, af Hans-Jørgen Nielsen i romanen Fodboldenglen ; Susanne Svendsen: Amager bybilleder. På kanten af byen. 1995, s. 144.

3) Ejendommen Garvergården på Halmtorvet. - Kilde: Information, 30.7.2002, s. 9.

4) Karréen Artillerivej, Halfdansgade, Leifsgade og Gullfosgade på Islands Brygge. Bebyggelsens officielle navn er Gullfoshus. Det er holdt i en meget nøgtern nyklassicisme. - Kilde. Bryggen - den glemte bydel. 1995, s. 124.

Generelt bruges navnet om store ensartede bebyggelser i en enkel stil.

SJANGTOFTE
Gentoftes velhaverkvarter, hvor man er så fine, at man kun kan tale med en tydelig fransk dialekt, jf. Elleryp og Sjarlottenløn. - Kilde: Evan Bogan: Københavns gadenavne - fra Kokkedal til Karlslunde og Dragør til Værløse. 2. udgave. 2003. Afsnittet Øgenavne, s. 338.

SJARLOTTENLØN
Charlottenlunds velhaverkvarter, jf. Elleryp og Sjangtofte. Her påstås man at være så fine, at man kun kan tale med en tydelig fransk dialekt. - Kilde: Evan Bogan: Københavns gadenavne - fra Kokkedal til Karlslunde og Dragør til Værløse. 2. udgave. 2003. Afsnittet Øgenavne, s. 338.

SJOVER-GRØNNINGEN
Grønt område mellem Kastelsgraven og den gamle Husarkaserne, der lå langs med den yderste del af Store Kongens Gade. Området blev særligt benyttet af lemmer fra Almindeligt Hospital, der efter sigende her kunne sove rusen ud i fred. - Kilde: Bente Kjølbye: København 1870-1914 - set med samtidens øjne. 1980, s. 31.

SJÆLLAND RUNDT
Kompliceret rundkørsel i krydset Gammel Køge Landevej og Folkehaven. - Kilde: Evan Bogan: Københavns gadenavne - fra Kokkedal til Karlslunde og Dragør til Værløse. 2. udgave. 2003. Afsnittet Øgenavne, s. 338.

SKARPE HJØRNE
Strækning af Istedgade ved hjørnet af Abel Cathrinesgade, Istedgade nr. 15, hvor der i 1970'erne og 1980'erne foregik narkotikahandel. Jf. udtrykket "runde det skarpe hjørne" ved en stor rund fødselsdag (normalt 50 år).

SKATTEPALÆET
Københavns Kommunes Skatteforvaltnings tidligere hovedsæde i Hans Nansens Gård, Gyldenløvesgade nr. 15. - Kilde: Oplyst af Bjørn Westerbeek Dahl, februar 1996, der har hørt udtrykket anvendt omkring 1970, men det formodes at være ældre.

SKIBSVÆRFTET
Farum Midtpunkt, der er bekendt med jernplaner, jf. Rustenborg. - Kilde: Evan Bogan: Københavns gadenavne - fra Kokkedal til Karlslunde og Dragør til Værløse. 2. udgave. 2003. Afsnittet Øgenavne, s. 338.

SKILDPADDEN
Ventesals- og toiletbygning på Trianglen, Østerbro, der har en skildpaddeagtig form, jf. 1) Bien og 2) Suppeterrinen.

SKILSMISSESTIEN
Sti mellem Nørrebro (Dronning Louises Bro) og Østerbrogade langs indersiden af Søerne, fortsættelse af: Kærlighedsstien og Ægteskabsstien, se disse. - Kilde: L. J. Flamand: Kjøbenhavn, dens ældre og nyere Historie. 1855, s. 182.

SKOMAGERENS HJØRNE
Det sydlige hjørne af krydset Englandsvej, tidligere Kirkevej, og Amagerbrogade, hvor der i en periode omkring 1900 skomager Nielsen Stage havde værksted og udsalg. jf. det modsatte hjørne "Skrædderens Hjørne". - Kilde: Christian Petersen: Amagerbrogades forretninger. Nogle spredte erindringer om butikker og handlende i Sundbyerne før og ved Aarhundredeskiftet, i: Sundby Lokalhistoriske Forening Nr. 20, juli 2006, s. 479.

SKONNERTBRIGGEN PETERSEN
Interimistisk bræddeskur på hjørnet af Tingvej og Amagerbrogade, opført i 1880'erne. Bygningen blev brugt som forretningslokale. Som bærende konstruktion var to "højt opragende stænger" . - Kilde: Christian Petersen: Amagerbrogades forretninger. Nogle spredte erindringer om butikker og handlende i Sundbyerne før og ved Aarhundredeskiftet, i: Sundby Lokalhistoriske Forening Nr. 20, juli 2006, s. 477.

SKOTØJSÆSKEN
Nytilbygningen til Landsarkivet for Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm, Jagtvej, der har form som en stor firkantet æske.

SKRALDEMANDSKROEN
Café Kongens Have, der efter sigende lå praktisk for renovationsvogne til og fra den kommunale losseplads. - Kilde: Evan Bogan: Københavns gadenavne - fra Kokkedal til Karlslunde og Dragør til Værløse. 2. udgave. 2003. Afsnittet Øgenavne, s. 339.

SKRÆDDERENS HJØRNE
Det nordlige hjørnet af krydset Englandsvej, tidligere Kirkevej, og Amagerbrogade, hvor der en periode var skrædderi. - Kilde: Christian Petersen: Amagerbrogades forretninger. Nogle spredte erindringer om butikker og handlende i Sundbyerne før og ved Aarhundredeskiftet, i: Sundby Lokalhistoriske Forening Nr. 20, juli 2006, s. 479.

SKÆVE THORVALD
Det Kongelige Biblioteks skævtvinklede tilbygning mod havnen, "Den Sorte Diamant". - Kilde: Oplyst til Rådhusbiblioteket, februar 2000.

SLAGTERSKURET
Vaskehus ved barak E og F i Brumleby, Lægeforeningens Boliger på Østerbro. Huset blev i en periode frem til 1908 benyttet som slagterbutik. - Kilde: Hans Helge Madsen: Brumlebys historiebog. 1979, s. 24.

SLANGEN
Bebyggelsen "Flyverbo", Alléen, Kastrup, hvis vældige bygningskrop snor sig som en slange. - Kilde: Amager. Af Karl-Erik Frandsen m. fl. 2002, s. 165.

SLAVEAKADEMIET
Søofficersskolen på Holmen, jf. Flabeakademiet. Navnet turde være opstået på akademiet. - Kilde: Evan Bogan: Københavns gadenavne - fra Kokkedal til Karlslunde og Dragør til Værløse. 2. udgave. 2003. Afsnittet Øgenavne, s. 339.

SLAVEKIRKEGÅRDEN
Vor Frelsers Kirkegård på Amagerbrogade, tidligere benyttet til begravelse af tugthusfanger. - Kilde: John Mølgaard: Bind din vogn til en stjerne. Erindringer 1. 2000, s. 20.

SLAVEPLADSEN
Blågårds Plads med Kai Nielsens skulpturer, benyttet af kvarterets beboere efter skulpturernes afsløring omkring 1916, jf. udtrykket Stenødet. - Kilde: Bygning by og land 38 marts 1998, s. 4.

SLIKKEPINDEN
Carlsberg obelisken ved Enghavevej, opsat af røde neonrør, opsat som vartegn for Carlsberg 1928 og demonteret 1980, jf. Sukkertoppen. - Kilde: Anker Jesper Nielsen: Lysene over København. 1994, s. 30.

SLOTTET
1) Christianshavns Torv 4, der med sine 8 etager (inkl. kælder og tagetage) ragede op over de omkringliggende huse. - Kilde: Før og nu 1915, nr. 6.

2) Ejendommen Bogholder Allé 25-27 (nu nedrevet). Oprindelse uvis. - Kilde: Historisk set. Nyt og noter fra Vanløse Lokalhistoriske Forening. Nr. 23, maj/juni 1993, s. 7. Jf. Rotteslottet.

SMEDELINIEN
Kontrescarpen på Kastellets værker mod vest, opkaldt efter en bygning, der tidligere blev brugt af fæstningens smed.

SMØGEN
Passage mellem Kongens Bryghus og Grynmøllen (syd for Bryghusgade), følgende forløbet af den gamle møllerende. Smøgen forsvandt i 1884, da den blev bebygget med et silopakhus til Grynmøllen. - Kilde: H. Chr. Johnstrup: Meddelelser om Kongens Bryghus og Bryggerlevet 1443-1890. 1891, s. 36.

SNAPSTINGET
Folketingets restaurant. Snapsting var i ældre tid betegnelse for et marked. - Kilde: Evan Bogan: Københavns gadenavne - fra Kokkedal til Karlslunde og Dragør til Værløse. 2. udgave. 2003. Afsnittet Øgenavne, s. 339.

SNETORVET
Benyttes i 1877 som benævnelse for areal uden ved Nørreport, hvor Cirkus Renz havde sit cirkus. Navnet er uvist, men skal muligvis henføre til benyttelsen af det og endnu ubebyggede sløjfede voldterræn til oplag af sne. - Kilde: P. Chr. Kampmann Arnild: "Paraplyen". Den gamle tjener fortæller. 1928, s. 57.

SOKKEHOLDERVEJ
Sokkelundsvej, Bispebjerg. - Kilde: Oplyst til Berlingske Tidende, oktober 1994.

SOLSIDEN

Den uartige side af Nyhavn s. d.. - Kilde: Evan Bogan: Københavns gadenavne - fra Kokkedal til Karlslunde og Dragør til Værløse. 2. udgave. 2003. Afsnittet Øgenavne, s. 339.

SOMALIA STREET, se: Somalierstreet

SOMALIERSTREET
Griffenfeldtsgade, der i løbet af 1990'erne er blevet mødested for indvandrede somaliere. - Kilde: Information, 30.9.1999. - Variantform: Somalia Street set i JP København, 20.3.2006, s. 11.

SOMMERPAVILLONEN
Kastrup Lufthavns første administrationsbygning, der var opført af træ. - Kilde: Text til den permantente udstilling "Midt på Amager". Kastrupgård, 2005. - Jf. Træslottet.

SORTE CHRISTIANS KROG
Den del af Dronningens Tværgade, der før anlæggelsen af Kronprinsessegade lige efter år 1800, bestod af en blind gade nord for Adelgade. - Kilde: Christian Elling: Pavillonerne i Kronprinsessegade, i: Kulturminder 1939, s. [169].

SORTE DIAMANT
Det Kongelige Biblioteks udvidelse mod havnefronten, som planlagt efter 1. præmie i byggekonkurrencen 1993. Udtrykket er brugt af kulturminister Jytte Hilden ved præsentationen af konkurrenceresultatet. Udtrykket ses også i forkortet form: Diamanten, jf. Skæve Thorvald. - Kilde: Politiken, 3.9.1993.

SORTE FEMKANT
Kvarter i bydelen Bispebjerg, afgrænset af Tomsgårdsvej/Skoleholdervej, Utterslevvej (eller Sokkelundsvej) og Frederikssundsvej. Bebyggelsen ar en vis ghettokarakter, jf. Den Sorte Firkant. - Kilde: Politiken 2.7.1993, sektion 3, s. 1.

DEN SORTE FIRKANT
Indre Nørrebro mellem Rantzausgade/Assistens Kirkegård/Nørrebrogade og Peblingesøen. Udtrykket menes at gå tilbage til 1850'erne, og skulle i så fald henvise til den forurenende fabriksvirksomhed i området. For denne opfattelse må de tælle,at Anker Heegaards fabrikker lå centralt i området. - Kilde: Politiken, 26.5.1993.

Det er dog mest sandsynligt, at området har fået sit navn i nyere tid med henvisning til områdets mørke og skumle karakter, jf. udtrykket "en sort plet på landkortet". Den Sorte Firkant anvendes for første gang i Boligkommissionens årsberetning for 1972, jf. Borgerrepræsentationens forhandlinger 1970/71, s. 3521-25 og 1971/72, s. 518-24. I Boligkommissionens klassificering af bebyggelsen fra 1971 er området markeret med en brunsort signatur. En forklaring, der delvis følger denne ses i Politiken 7.4.1995, bagsiden af 1. sektion, hvor navnet forklares med det sorte mønster, der dannedes sig, når politifolk plottede "forældreløse og fundne børn" ind på et kort. - Jf. Den tømte firkant.

SOVEKROGEN
Sundkrogen, d.v.s. en tidligere del af Øresund, lige nord for indsejlingen til Københavns Havn, jf. gadenavnet Sundkrogsgade. Navnet refererer muligvis til farvandets anvendelse af fiskere og andre ved smuglerier, jf. Lumske-Bugten. - Kilde: Ib Spang Olsen, Hans Helge Madsen, Eyvind Drejer: Skudehavnen, byens hjerte. 1995, s. 17.

SPEGEPØLSEN
1) Strandgade 14, Christianshavn, der efter en nyere restaurering fremtræder med en rød grundfarve og hvide stik over vinduerne.

2) PFAs hus, "Marina Park"på hjørnet af Kalkbrænderihavnsgade og Sundkrogsgade. Huset fremtræder med fremtrædende rød/hvide farver.

SPIES, se: Tjæreborg

SPIONBAKKEN
Sving ved Jungshøj i Værløse, hvorfra man kunne iagttage den militære Flyvestation Værløses startbaner. - Kilde: Evan Bogan: Københavns gadenavne - fra Kokkedal til Karlslunde og Dragør til Værløse. 2. udgave. 2003. Afsnittet Øgenavne, s. 339.

SPYDSPIDSEN
4 karréer afgrænset af Ågade, Jagtvej og Laurids Skaus Gade med en trekantet let tilspidset form. - Kilde: Karsten Skytte Jensen, Plan & Arkitektur, november 2005.

SPYFLUEN
Sparekassen Bikubens hovedsæde i Silkegade. Oprindelse uvis. - Kilde: Evan Bogan: Københavns gadenavne - fra Kokkedal til Karlslunde og Dragør til Værløse. 2. udgave. 2003. Afsnittet Øgenavne, s. 339.

SPYTBAKKEN
Kummen til Dragespringvandet, som den - uden midterskulpturerne - blev opsat i 1904. - Kilde: Evan Bogan: Københavns gadenavne - fra Kokkedal til Karlslunde og Dragør til Værløse. 2. udgave. 2003. Afsnittet Øgenavne, s. 339.

SPYTTEBAKKEN
Thepavillon i Tivoli i slutningen af 1800-tallet. Udtrykket kan muligvis referere til bygningens form. - Kilde: Viggo Schiørring: København. Mindernes By. 1947, s. 37.

STALDEN
Den midlertidige koncertsal i Tivoli, opført i foråret 1945 som afløser for den gamle, schalburgterede koncertsal. Salen var bygget af træ. - Kilde: Berlingske tidende, 22.5.1995, sektion 2, s. 1.

STANG & VISSEN
Caféen Bang & Jensen, Istedgade 130. Angiveligt benyttet som lydlig efterligning af caféens navn. - Oplyst af Søren Kronholm, Københavns Bymuseum, februar 2004.

STAUNINGS SØ
Søen syd for Nordre Kapel på Vester Kirkegård, hvor Th. Stauning ligger begravet. Udtrykket kan være dannet som en parallel til Staunings Plæne ved "Den Gule Cottage" i Klampenborg, jf. Det Røde Hav. - Kilde: Oplyst af medlem af Selskabet for Københavns Historie under rundvisning i området, 10.5.2003.

STAVKIRKEN
Ventesalsbygning på Rådhuspladsen, opført 1903 med Thorvald Jørgensen som arkitekt. Fjernet i 1948 og genopstillet som beboelseshus på Stockholmsvej 43, Espergærde. Huset var opført en en norrøn "vikinge"-stil, som den kendes fra norske stavkirker. Kaldtes også "Villaen", s. d.

STENØDET
Blågårds Plads med Kai Nielsens skulpturer, benyttet af kvarterets beboere efter skulpturernes afsløring omkring 1916, jf. Slavepladsen. - Kilde: Bygning by og land 38 marts 1998, s. 4.

STENØRKENEN
Tilbygnng til Københavns Idrætsparks fodboldstadion ud mod Øster Allé, opført 1923. - Kilde: H. Skougaard: Sporten gennem 100 år. 1978, s. 34.

STIKKEN
Gosch's Tændstikfabrik på Islands Brygge. - Kilde: John Mølgaard: Bind din vogn til en stjerne. Erindringer 1. 2000, s. 78.

STOPPENÅLEN
Nu fjernet trafiksignal på Rådhuspladsen mellem Strøget og Vester Voldgade. Rejst 15.10.1931 som en høj slank søjle.

STORE CANCERGADE
Store Kongensgade, jf. Bronkitisgade. - Kilde: Oplyst til Berlingske Tidende, oktober 1994.

STORE KAN IKKE STRÆDE
Store Kannikestræde, jf. Great Street of Incompetence, Rue Grande Impotento og Via Impotentia. - Oplyst til Berlingske Tidende, oktober 1994.

STORE VINDFANG
Model af den norske arkitekt Sverre Fehns planlagte udbygning af Det Kongelige Teaters foyer, opstillet i november 1996. Modellen havde en fugleagtig karakter. - Kilde: Politiken, 12.11.1996, 2. sektion, s. 5.

STORTROMMEN
Trommesalen. - Kilde: Poul Robert Nielsen: Udlængsel. En østerbrodrengs erindringer. Upubliceret manuskript. 1998, s. 98.

STRASSEN
1) Istedgade. Udtrykket benyttes især af taxichauffører, jf. Luderstrasse. - Kilde: Berlingske tidende, 18.10.1994, sektion 1, s. 12, jf. Gaden. - Optræder desuden i Erik Nørgaard: Ringen sluttet. 1999, s. 144.

2) Jægersborggade. - Kilde: Oplyst i april 2003 af Jørgen Rasmussen, Jagtvej 33.

STRYGEJERNET
1. Ejendom mellem Ladegårdsåen og den gamle jernbane mod Roskilde (1864-1911), på hjørnet af det nuværende Rosenørns Allé og Åboulevarden. - Kilde: København før og nu. Bind 5, s. 150.

2. Kontorhuset "Skt. Kjelds Gård" i vejgaflen mellem Æbeløgade og Sejrøgade, Ydre Østerbro, jf. Kvindefængslet. - Kilde: Leif Aabel: Mellem Svanemøllen og Rådmandsmarken, s. 20.

3) Ejendommen i den spidse vinkel mellem Frederiksberg Allé og Vesterbrogade (Osbornebygningen).- Kilde: Oplyst til Berlingske Tidende, oktober 1994.

4) Hotel Astoria ved Hovedbanegården. - Kilde: Oplyst af Peter Thorning Christensen, januar 1995.

Generelt betegner udtrykket en bygning eller en karré med et spids hjørne.

STRYGEJERNSKARRÉEN
Karré mellem Burmeistergade og Prinsessegade, Christianshavn.

STRÆDET
Samlet betegnelse for Farvergade, Kompagnistræde, Læderstræde, jf. Reservestrøget og Parallelstrøget. Se også: Østrogenstrædet

STRØGET
Samlet betegnelse for gadeforløbet: Østergade, Amagertorv, Vimmelskaftet, Nygade og Frederiks­berggade.

STÆREKASSEN
1) Betegnelse for Det Kongelige Teaters ny scene. Ældst påviselige anvendelse synes at være fra 2. behandling af "Forslag til Lov om en Bygning for Statsradiofonien", 7.3.1928, hvor Elna Munch anvendte udtrykket, jf. Rigsdagstidende. Forhandlingerne i Folketinget. 80.de ordentlige Samling 1927-28, II, sp. 5007, "Som en kæmpemæssig Stærekasse hænger det dèr med sit blinde forlorne Vindu", videre (sp. 5008): "Og i denne Stærekasse..."

2) Ejendom på hjørnet af Dronningensgade og Søndre Voldstræde, Christianshavn. Bygningen var høj og smal og tæt beboet. - Kilde: Billedtext til fotografi, udstillet i juni 1997 i "Loppen" Christiania.

SUKKENES BRO
Den ene af forbindelsesbroerne over Slutterigade mellem Arresthuset og Domhuset. Parallel til "il ponte dei sospiri" fra 1595-1605 mellem Dogepaladset i Venedig og fængslerne. - Kilde: Aftenposten 1.1.1914.

SUKKENES PLADS
Otto Krabbes Plads, Vesterbro, der ved indvielsen i 2001 af mange blev anset for at være øde og forblæst - kun egent til suk. Pladsen blev ændret og genindviet 2005, jf. Erich Honeckers Plads. Kilde. KBH, 2.8.2005, s. 13.

SUKKERTOPPEN
Carlsberg obelisken, opsat som vartegn for Carlsberg 1928 og demonteret 1980, jf. Slikkepinden. - Kilde: Anker Jesper Nielsen: Lysene over København. 1994, s. 30.

SUPPETERRINEN
Ventesals- og toiletbygning på Trianglen, Østerbro, jf. 1) Skildpadden og 2) Bien.

SUPPETERRINERNE
Boulevardbanens overjordiske dele af Nørreport Station, udformet som to runde småbygninger med mansardtage. Kilde: Ole-Chr. M. Plum og Jakob Stilling: DSB ... rundt om husene. 2. udgave. 1993, s. 8, her også afbildning.

SUTTERENDEN
1) Den underjordiske (souterraine) boulevardbane mellem Hovedbanegården og Østerport Station. - Kilde. Oplyst til Berlingske Tidende, oktober 1994.

2) Underjordisk forbindelsestunnel mellem Rådhuspladsens nordre og søndre del og sporvogs/busstoppestederne ud for Vesterbros Passage. - Kilde: Oplyst af Peter Thorning Christensen, december 1999.

SVINERYGGEN
Dæmningen mellem St. Jørgens Sø og Frederiksberg Kommunegrænse. Navnet stammer formodentligt fra dæmningens afrundede form, jf.fæstningsudtrykket for en dæmning over en voldgrav: Bjørn.

SVENSKE SLÆBESTED
Bygning af røde mursten på hjørnet af Bombroen og Søndre Toldbod. Fjernet i 1970'erne. - Kilde: Oplyst af John Pri, Københavns Havneblad, december 1994.

SVENSKESIDEN
Den østlige side af Amagerbrogade, der omkring 1900 var dårligere vedligeholdt, og hvor der var langt færre forretninger end på vestsiden. - Kilde: Christian Petersen: Amagerbrogades forretninger. Nogle spredte erindringer om butikker og handlende i Sundbyerne før og ved Aarhundredeskiftet, i: Sundby Lokalhistoriske Forening Nr. 20, juli 2006, s. 480.

SYDKYSTEN
Forstæderne langs Køge Bugt mellem Brøndby Strand og Jersie Strand. Navnet antyder med sin henvisning til den franske reviera og lignende kyststrækninger en let skjult ironisk distance til stedet, jf. Pommes Frites Kysten. - Kilde: Evan Bogan: Københavns gadenavne - fra Kokkedal til Karlslunde og Dragør til Værløse. 2. udgave. 2003. Afsnittet Øgenavne, s. 340.

SYV SØSTRE
Syv, oprindeligt otte, ens bygninger mellem Børsen og Knippelsbro, opført ca. 1640 af rentemester Henrik Müller og nedrevet ca. 1903.

SØLVBRYLLUPSKIRKEN
Sions Kirke, Østerbrogade, hvis opførelse bl. a. blev financieret af midler indsamlet i forbindelse med pastor P. Krags (Sankt Jakobs Kirke) sølvbryllup. Kilde: Leif Aabel: Mellem Svanemøllen og Rådmandsmarken. 1994, s. 11.

SØSTERPLÆNEN
Græsareal mellem Nyboders nordlige længer og Den Fri Udstillings bygning, hvor den norske billedhugger Ørnulf Basts mindesmærke "To Søstre", symboliserende Danmark og Norges fællesskab 1940-45 er opstillet. - Kilde: Forslag til lokalplan "Nyboder Skole". Udgivet af Plan- & Arkitektur, Bygge- og Teknikforvaltningen. 2003, s. 6.


# A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å . Top

T

TA'-PLADS-TEATRET
Øgenavn for Paladsteatret brugt umiddelbart efter åbningen i 1912. kilde: 50 Aar i dansk Film. Udgivet af A/S Nordisk Films Kompagni. 1956, s. 46.

TAKE IT EASY STREET
Farimagsgade. Formodentligt brugt af Taxachauffører. - Kilde: Oplyst til Berlingske Tidende, oktober 1994.

TEATERGADE
Frederiksberg Allé med sine privatteatre. Udtrykket benyttes især af taxichauffører. - Kilde: Berlingske tidende, 18.10.1994, sektion 1, s. 12.

TEATERPASSAGEN
Den private og unavngivne gade under Det Nye Teater mellem Gammel Kongevej og Vesterbrogade i forlængelse af Gasværksvej. - Kilde: Evan Bogan: Københavns gadenavne - fra Kokkedal til Karlslunde og Dragør til Værløse. 2. udgave. 2003. Afsnittet Øgenavne, s. 340.

TIETGENS ÆRGRELSE
Den bebyggelse langs Store Kongensgade ud for Marmorkirken, som det ikke lykkedes C. F. Tietgen at erhverve med henblik på opførelse af randbebyggelsen omkring kirken. - Kilde: København før og nu - og aldrig. Bind 5. 1989, s. 131.

TENNISGADE
Kronprinsensgade. - Sandsynligvis er udtrykket opstået efter afsmitning af kronprins Frederik (f. 1968)s sportsinteresser. - Kilde: Evan Bogan: Københavns gadenavne - fra Kokkedal til Karlslunde og Dragør til Værløse. 2. udgave. 2003. Afsnittet Øgenavne, s. 340.

TING- OG ARRESTHUSET
Villaen Øster Allé 33 med sin strengt udseende klassicisme. - Kilde: Victor Krohn: Fra Østerport til Store Vibenshus. 1923, s. 111.

TIPPEN
Betegnelse for opfyldte områder. - Særligt mellem Bådehavnsgade og udmundingen af Gåsebækrenden i Valby, jf. Nordhavnstippen.

TIØREN
Areal, brugt til koncerter m.v. beliggende på strandarealet øst for Kastrupfortet lidt nord for "Femøren", s. d. Navnet er givetvis opstået som en parallel til "Femøren", da området er lidt større.

TJÆREBORG
Thomas Havning og Sv. Eske Kristensens mini­sterial­bygning på Slotsholmen. Den er beklædt med mørke natursten, hvoraf navnet, der iøvrigt henviser til et af datiden kendt rejsebureau.

Kantinen i ministerialbygningen kaldes "Spies" efter rejsebureauet Tjæreborgs daværende konkurrent. "Gå på Tjæreborg og Spies!" - Kilde: København før og nu og aldrig. Bind 1, s. 310 og mundtlig oplysning fra Bjørn Westerbeek Dahl, der i 1970'erne huserede i området.

TOMTEN
Otto Krabbes Plads, Vesterbro, der p.g.a. nedrivninger har ligget noget tilfældigt hen. Jf. Hundelokummet, Tomten, Allendes Plads og Pusher Street. - Kilde: Vesterbrobladet 10. maj 1995, s. 9.

TORPEDOØEN
Ø i Ryvangens Sø, udgravet 1894. Nevnet hentyder til stedets benyttelse af militæret. - Kilde: Niels Maare: Ingeniørregimentet 1880-25. juli 1955. 1955, s. 44. Jf. Kaninøen og Torpedoøen.

TREKANTEN
Den nedlagte fodboldbane i trekanten mellem Jagtvej og Nørre Allé lidt syd for det nuværende Egmont-Kollegiet. - Kilde: H. P. Jensen, Bygge- og Boligdirektoratet, jf. BBD-nyt 1994. Årg. 4, nr. 10, s. 137.

TRÆSLOTTET
Kastrup Lufthavns første administrationsbygning, der var opført af træ. - Kilde: Text til den permantente udstilling "Midt på Amager". Kastrupgård, 2005. - Jf. Sommerpavillonen.

TULIPANEN/TULIPANOMRÅDET
Den nordlige udmunding af den nedlagte forbindelsesveje gennem Kastellet fra Nordre Toldbod til Frihavnen, hvor vejen udvidede sig som kronbladene i en tulipan.

TYROLERHUSENE
Bebyggelsen Lille Tuborg ved Gammel Vartov Vej på Strandvejen med deres spidse tage og balkoner på gavlene. - Kilde: Evan Bogan: Københavns gadenavne - fra Kokkedal til Karlslunde og Dragør til Værløse. 2. udgave. 2003. Afsnittet Øgenavne, s. 340.

TYSKMANNERENDEN
Grøften langs Lersøen, fra Emdrupvej til Rosbækken. Navn fordi tyske krigsfanger på et ikke nærmere angivet tidspunkt skulle have gravet renden. - Kilde: Ib Spang Olsen: Lille dreng på Østerbro 1980 og 1991. (Afsnittet Tyskmannerenden ca. 1929).

TYVETORVET

1) Højbro Plads. Oprindelige uvis. - Kilde: Politiken, 2. sektion, 22.5.1996, i anmeldelse af Guldalderens verden. 20 historier, 1996.

2) Lokalitet i eller ved Adelgade, der i begyndelsen af 1800-tallet var bekendt for køb og salg af hælervarer. - Kilde: Karsten Skjold Petersen: Den store faneflugt. Deserteringer fra Marineregimentet i 1807, i: København 1807. Belejring og bombardement. Redigeret af Peter Henningsen. 2007, s. 267.

.

TÆNDSTIKÆSKEN
Arne Jacobsens SAS-hotel fra 1960 på hjørnet af Bernstorffsgade/Vesterbrogade, der kan ligne en "opretstående tændstikæske", jf. Hulkortet. - Kilde: Oplysning til Rådhusbiblioteket.

DEN TØMTE FIRKANT
Kvarteret mellem Jagtvej, Tagensvej, Sjællandsgade og Nørrebrogade, der efter beboernes mening er blevet tømt for offentlige funktioner i modsætning til "Den Sorte Firkant", se d. - Kilde: 7 gode historier om initiativer for udsatte børn og unge i boligområder. AKB 2006, s. 23.


# A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å . Top

U

UARTIGE SIDE
Nyhavns solside med de ulige numre og de mange værtshus m.v., jf. Byens Side, Den Frække Side og Guldkysten.

UALMINDELIGHEDEN
Ejendommen Amaliegade 26-30 blev opført, hvor der før lå nogle pavilloner fra "Almindeligt hospital," kaldet "Almindeligheden".

UDLÅNSRENTEN
Se Indlånsrenten-Udlånsrenten

UNDER KRONEN
Nyholms Vagt med sit kronede spir.

DEN UNDERJORDISKE
Offentlige toiletter placeret under jordoverfladen, hyppigst om de offentlige toiletter på Rådhuspladsen. Kilde: Oplyst af Peter Thorning Christensen, december 1999.

UNDERKOPPEN, se: Muslingeskallen

UNGEREN
Ungdomshuset, Jagtvej 69. Betegnelsen anvendes af husets benyttere som kælenavn, jf. Gasseren, Halmeren o.s.v. - Kilde: Karsten Skytte Jensen, Plan & Arkitektur, november 2006.

UNI
Københavns Universitet. - Sandsynligvis er udtrykket begrænset til Universitetets studerende og lærere. - Kilde: Evan Bogan: Københavns gadenavne - fra Kokkedal til Karlslunde og Dragør til Værløse. 2. udgave. 2003. Afsnittet Øgenavne, s. 340.


# A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å . Top

V

VALBORG
Bygning mellem Axelborg og Axeltorv, opført som midlertidig bygning i 1922 af Københavns Kommune og brugt til bl. a. folkekøkken. Navnet hentyder til sagnet og Axel og Valborg. - Kilde: Kristian Møller: Fra idé til virkelighed. 1925-1. december-1975. 1975, s. 175, Jf. Erik Hovgaard Jakobsen: Historien om Axelborg 1920-1995. 1995, s. 11.

VANDSTRANDVEJEN
Kystvejen mellem Charlottenlund og Klampenborg. - Kilde: Evan Bogan: Københavns gadenavne - fra Kokkedal til Karlslunde og Dragør til Værløse. 2. udgave. 2003. Afsnittet Øgenavne, s. 340.

VANDVÆRKSBROEN
Broen over Boulevardbanen ud for Københavns Vandværk i Studiestræde. - Kilde: Evan Bogan: Københavns gadenavne - fra Kokkedal til Karlslunde og Dragør til Værløse. 2. udgave. 2003. Afsnittet Øgenavne, s. 340.

VANILLEISEN
Skøjtebane omkring Kastellet, først placeret ved kontrescarpen (Smedelinien) og Folke Bernadottes Allé, siden i Kastelsgraven mellem Kastellet og Langeliniepavillonen, og senere flyttet til Kastelsgraven ud for Norgesporten. I vore dage er det voldgraven langs Grønningen. Oprindelse uvis. - Kilde: Viggo Schiørring: København. Mindernes By. 1947, s. 45. - København før og nu. Bind 5, s. 41.

VENSKABSSTIEN
Sti på vestsiden af Søerne, jf. Kærlighedsstien. - Kilde: Oplyst af låner på Rådhusbibliotket, april 1996.

VESTERBRONX
Vesterbro, jf. Nørrebronx. - Kilde: Evan Bogan: Københavns gadenavne - fra Kokkedal til Karlslunde og Dragør til Værløse. 2. udgave. 2003. Afsnittet Øgenavne, s. 340.

VIA IMPOTENTIA
Store Kannikestræde, jf. Great Street of Incompetence, Rue Grande Impotento og Store Kan Ikke Stræde. - Kilde: Vilhelm Sørensen, Glostrup, august 2003.09.07

VILLA KNASTFRI
Tømmerhandler Harald Simonsens palæ, Dag Hammerskiölds Allé nr. 28, der blev opført som pastiche til Eigtveds palæer på Amalienborg, angiveligt med anvendelse af fejlfrit træ, jf. Lille Amalienborg. - Kilde: Lydsiden til Per Wennicks DR-dokumentar: Grevinden på tredje, udsendt af Danmarks Radio, 16.10.1996.

VILLAEN
1) Villaen Øster Allé 27, der er opført i en stram nyklassicisme. - Kilde: Victor Krohn: Fra Østerport til Store Vibenshus. 1923, s. 111.

2) Trafikmestervagten på Rådhuspladsen. Det fremgår af beskrivelsen, at det drejer sig om ventesalsbygningen fra 1903, også kaldt "Stavkirken", s. d. - Kilde: Kronik af Per Larsen om Rådhuspladsen, Politiken 19.8.2001, kultur & debat, s. 9-10.

VOLDENS PERLE
Byggeri på den trekantede grund ud til Christianshavns Vold mellem Prinsessegade, Sofiegade og Christianshavns Voldgade, opført 1972-74. Navnet skal muligvis opfattes som en ironisk kommentar til det i øvrigt traditionelle byggeri - Kilde: Torkel Uldall, Prinsessegade 2.B. 1. th. 1422.

VRIMMELSKAFTET
Vimmelskaftet på det tætbesøgte Strøget. - Kilde: Oplyst til Berlingske Tidende, oktober 1994.

VÆRNEDAMSVEJENS FORLÆNGELSE
Saxogade, der i ældre tid havde et ilde ry. - Kilde: Oplyst til Berlingske Tidende, oktober 1994, af en pensionist, der mindes udtrykket fra sin barndom ca. 1940.


# A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å . Top

W

WHISKYBÆLTET
De velhavende forstæder i Københavns nordlige opland, jf. Chivas Regal-bæltet.


# A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å . Top

Y

YNGLEBYEN
Bebyggelse omkring S. Willumsensvej i Lundtofte, hvor der i 1950'- og 1960'erne boede en del børnerige familier. - Kilde: Bibliotekar Lars Ølgaard, Det Danske Filminstituts Bibliotek, august 2007.

YRSA PLADS
Den lille pladsdannelse mellem Dybbølsbro/Ingerslevsgade/Dybbølsgade og Skelbækgade Opkaldt efter den nærliggende Café Yrsa.


# A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å . Top

Æ

ÆBLESKIVEPANDEN
Muslingeskallen, den forsænkede plads foran Rådhusets hovedindgang, der blev anlagt i 1901, ødelagt ved anlæg af beskyttelsesrum i 1944 eller 1945 og endeligt sløjftet i juli 1947. - Kilde: F. Beckett: Kjøbenhavns Raadhus. 1908, s. 81.

ÆGGETORVET
Navn på den i øvrigt navnløse plads mellem Nørregade og Fiolstræde, hvor der i perioden 1927-1934 blev benyttet til æg- og fjerkræhandel. - Kilde: Oplyst af Finn Hemmingsen, København K, 19.1.2001, der referere til et ikke nærmere oplyst projektforslag til ombygning af Nørreportområdet, udarbejdet af "Vej & Park".

ÆGTESKABSSTIEN
1) Sti mellen Ladegårdsvejen og Nørrebro (Dronning Louises Bro) langs indersiden af Søerne, fortsættelse af Kærlighedsstien og fortsættes i: Skilsmissestien. - Kilde: L. J. Flamand: Kjøbenhavn, dens ældre og nyere Historie. 1855, s. 182.

2) Efter ubekræftet oplysning fra låner findes Ægteskabsstien også som led i kæden: Venskabsstien, Kærlighedsstien, Ægteskabsstien.

ÆGYPTEN
Kvarteret omkring Viktoriagade. Angivelig opkaldt efter et værtshus. - Kilde: Evan Bogan: Københavns gadenavne - fra Kokkedal til Karlslunde og Dragør til Værløse. 2. udgave. 2003. Afsnittet Øgenavne, s. 340.


# A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å . Top

Ø

ØEN
1) Gyldenløves Ravelin, der fra 1844 blev benyttet af Tivoli, og som nu indgår i forlystelsesparkens areal. Området svarer stort set til arealet mellem broen over Tivolisøen og hjørnet af H. C. Andersens Boulevard og Tietgensgade. - Kilde: Viggo Schiørring: København. Minderens By. 1947, s. 41.

2) Refshaleøen, særligt brugt af B&Ws arbejdere. - Kilde: Museumsinspektør Niels Jul Nielsen, Københavns Bymuseum.

1) Gyldenløves Ravelin, der fra 1844 blev benyttet af Tivoli, og som nu indgår i forlystelsesparkens areal. Området svarer stort set til arealet mellem broen over Tivolisøen og hjørnet af H. C. Andersens Boulevard og Tietgensgade. - Kilde: Viggo Schiørring: København. Minderens By. 1947, s. 41.

2) Refshaleøen, særligt brugt af B&Ws arbejdere. - Kilde: Museumsinspektør Niels Jul Nielsen, Københavns Bymuseum.

ØLKIRKEN
Jesuskirken i Valby, opført af brygger Carl Jacobsen.

ØRKENEN
Otto Krabbes Plads ved Dannebrogsgade/Matthæusgade/Westend, der ved en renovering i 2001 kom til at fremstå som en extremt minimalistisk plads med fragmenter af lave mure, omgivet af grusarealer, jf. Grædemurene. - Kilde: Urban, 3.4.2003, her citeret fra Københavns Kommunes Intranets presseklip samme dag.

ØRKENFORTET
Burmeister & Wains tidligere administrationsbygning ved Knippelsbro. I 1993 anvendt af Nordea som hovedsæde. - Kilde: København før og nu - og aldrig. Bind 1, s. 310.

ØSTROGENSTRÆDET
"Strædet", og da særligt Kompagnistræde og Læderstræde, der med sine cafëer siges at tiltrække venindepar, der her kan sidde og tale om mænd. - Kilde: Weekendavisen 14.-20.9.2007, s. [14].

ØSTRE FÆNGSEL
1) Kontorhuset "Skt. Kjelds Gård" i vejgaflen mellem Æbeløgade og Sejrøgade, Ydre Østerbro. Bygningens massive karakter med smalle vinduer er årsag til øgenavnet, jf. Strygejernet. - Kilde: Leif Aabel: Mellem Svanemøllen og Rådmandsmarken, 1994, s. 20.

2) Københavns Universitets bygningskomplex på hjørnet af Amager Fælledvej og Njalsgade. Navnet skyldes bygningernes lange, smalle gange og gennemgående trapperum. - Kilde: Politiken 26.4.2003, 1. sektion, s. 2 og Sussi Olsen, Emdrup.


# A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å . Top

Å

ÅH, SKAL VI NU HAVE KALVEKØD IGEN?
Rudolph Tegners monument for Niels Finsen på hjørnet af Blegdamsvej og Fredensgade. Officielt navn: Mod lyset. Figurerne står i let forvredne positurer, der kan opfattes som var det i væmmelse over et eller andet. - Oplyst i oktober 1994 af fhv. stadsbibliotekar Brita Olsson.

ÅRHUS DOMKIRKE
Ejendommen Nyhavn 59. Bygningens facade er udsmykket med en Kristusfigur, der i en periode har været forsvundet fra ejendommen, men som findes der nu (2006). - Kilde: Kirsten Lindberg: Sirenernes Stad 4, 1998, s. 404. Gengivet i: Allan Mylius Thomsen: Nyhavn. 2006, s. 42.

ÅRHUSIANSKE AMBASSADE
Københavns Politigård, der skal rumme et stort antal jydske politifolk under uddannelse. - Udtrykket benyttes især af taxichauffører, jf. Panserpaladset. - Kilde:Berlingske tidende, 18.10.1994, sektion 1, s. 12.


Tilbage til toppen


Søg:

Loading

Opdateret: 26. november 2006
Valid XHTML | Valid CSS | Copyright | Privatliv | Links til siden | Kolofon |
© Selskabet for Københavns Historie 2005 - 2014