sti: velkommen > E-bøger > e-Bøger > En engelsk Artilleri-Officers Dagbogsoptegnelser fra Kjøbenhavns Belejring 1807
Velkommen
Selskabet
Medlemsområde
Årbogen
E-bøger
Eksterne links
Søgning
Hjælp
Kontakt
Forfatter: William Swabey
Hector Bundesen (Dansk udgave)
Titel: En engelsk Artilleri-Officers Dagbogsoptegnelser fra Kjøbenhavns Belejring 1807.
Udgivet: Kbh., 1919
Kbh., kobenhavnshistorie.dk, 2006
Note: Fra Dansk militært Magasin 1918/19, s. 457-486

 

Den Dagbog, der her for første Gang offentliggøres for danske Læsere, fremkom med Tilladelse fra Forfatterens Datter, Lady Paget Bowman, i Februar-Maj Udgaven 1916 af det engelske militære Tidsskrift "Journal of the Royal United Service Institution" ved Major John H. Leslie, Royal Artillery.

Den er skrevet af First Lieutenant William Swabey, Royal Artillery, under den engelske Ekspedition mod Kjøbenhavn i August-September-Oktober 1807. Lieutenant Swabey var Officer i et af de Forstærkningskorps, der i Dagene omkring den 8. August ankom til Helsingør for at slutte sig til den dér liggende Hovedstyrke.

Dagbogen synes mig at være et ret typisk Udtryk for engelsk Tankegang og Udtryksmaade, og den giver et godt Indblik i den Betragtningsmaade, man i engelske, militære Kredse anvendte overfor den skildrede Begivenhed: Overfaldet paa Kjøbenhavn og Bortførelsen af den samlede danske Orlogsflaade.

Forfatteren er aabenbart fuldt overtydet om Lovmæssigheden af Foretagendet, og om at Skylden for Miseren udelukkende ligger hos den danske Regering ["det hele var hovedsageligt foraarsaget af det ubøjelige Stivsind hos de danske Magthavere" - S. 473, og dog synes der enkelte Steder, som f. Eks. i Brevet til Søsteren S. 472, samt S. 482, at kunne spores nogen Følelse af Anger og Forfærdelse over at have paaført et uskyldigt Land en saadan Ulykke.

Dagbogen er helt igennem uden Sympati for de Danske. Om Soldaternes Udseende skrives der et Sted, - i den, ikke her citerede, Begyndelse af Dagbogen - at "deres Udseende er foragteligt, og vi har hørt af Svenskerne, at deres Dygtighed svarer til Udseendet".

Ellers maa Dagbogen synes at være ret nøgtern og, hvad de militære Begivenheder angaar, - Forf.'s geografiske Kundskaber er under al Kritik - nogenlunde korrekt.

Hvor der er Ukorrektheder i Fremstillingen, og naar noget kan trænge til nærmere Forklaring, har jeg anført det i Fodnoter.


458

Af Dagbogen har jeg - af Pladshensyn - kun medtaget Skildringerne af Opholdet i Danmark, da det øvrige ikke er af nogen Interesse for danske Læsere.

De danske militære Oplysninger er - for Størstedelen - taget fra Schaffalitzky de Muckadell: "Haandbog i Nordens Søkrigshistorie".

 

H.B.

DAGBOG.

15. August. - Stod ned mod Kjøbenhavn og saa paa vor højre Haand maaske det skønneste Sceneri, vi nogensinde havde set - Skove, hist og her afbrudt af smukke Dale, hvor Kornet allerede var mejet, og som kappedes i Frugtbarhed med selve England. Rigmændenes Huse er smukt bygget, men kommer, med Hensyn til Arkitekturens Fornemhed, ikke paa Højde med vore, skønt den Udsigt, de behersker, er over al Beskrivelse. Kongen har et Landsæde her, der kaldes "Det kongelige Jagtslot", midt inde i en af de kongelige Skove.

Vi ankrede hen paa Aftenen paa Grund af Vindstille, i fuld Forventning om at blive landsat næste Morgen. -

16. August. - Ilandsættelsen af Hans Majestæts Tropper paabegyndtes. Nogle faa danske Kavallerister viste sig først, men fandt det sikrest at forsvinde. Hele Hæren - undtagen 3 Regimenter - udskibedes i Stilhed sammen med to Brigader let Artilleri*) og begyndte Kl. 6½ Marchen mod København.

Vi kastede Anker om Aftenen ca. 3 Sømil fra København og blev liggende der hele Natten. -

17. August. - En Artilleribrigade, en Del Heste og noget Kavalleri af det tyske Hjælpekorps**) blev landsat. Vi pintes over al Maade af Forventning og blev meget skuffet over ikke at skulle landsættes, særlig da Orlogsmændene stod ned mod Kjøbenhavn***).

__________

*) Grunden til, at Fjenden saaledes uden Modstand kunde landsætte sine Tropper og marschere mod København, var en bestemt Ordre fra Kronprinsen om ikke at være den angribende Part.

**) De tyske Lejetropper, som Lord Cathcart havde medbragt fra Rygen.

***) Under hele Belejringen holdt Størstedelen af den engelske Flaade sig til Ankers ca. 4 Sømil N. E. for Trekroner. En Specialeskadre var detacheret til Flankeangreb.


459

Nogle af vore Kanonbrigger sejlede dristigt ind under de berømte Kronebatterier.

Tropperne bemægtigede sig 2 Forposter og begyndte at indeslutte Byen. Batterierne aabnede Ilden, og Riffelskytterne kom i Kamp.

Stadig intet svært Artilleri i Land. Vi formelig gærede af Ophidselse over ikke at blive sat i Land. Jeg gik ind til den Landsby, ud for hvilken vi laa*) og blev glad over at finde Beboerne uskadte og Soldaterne endogsaa betalende for, hvad de fik. Det var et Syn, der var betegnende for Englændernes Følelser og Karakter.

Tre Transportskibe fra Rygen blev taget af Danskerne. Hundrede Mand af det tyske Korps med deres Heste var om Bord paa dem. Flaaden havde faaet Vindstille og var ude af Stand til at røre sig, hvorimod Danskerne havde Ro-Kanonbaade. Man var ikke i Stand til at faa bjærget Hestene, hvorfor Danskerne satte Ild paa Skibene efter at have bjærget Folkene, da en Fregat nærmede sig.**)

18. August. - Laa stille. Ingen Efterretninger om Resultater fra Hæren. Der gik det Rygte, at 2 Forposter med Batterier var taget; men dette syntes ikke at være sandt.

I Aften lagde Kanonbaadene sig tæt ind til Kysten og aabnede en resultatløs Ild mod venstre Fløj af Hæren. Et Batteri blev opkastet paa Strandbredden for at modgaa deres Angreb***). I Aften blev Kapt. Patersons Brigade af 9-Pundigere landsat og bragt i Stilling.

19. August. - Blev beordret i Land til Bevogtning af 40 Danskere samt 80 Heste og ligesaamange Vogne, der var blevet taget, fulde af Ammunition, af det tyske Kavalleri. - Hørte

__________

*) Aabenbart Skovshoved, hvor en mindre engelsk Styrke blev detacheret til Flankeangreb.

**) Dette Angreb blev foretaget af nogle af de danske Kanonbaadsdivisioner, medens andre støttede de danske Tropper i det - mærkeligt nok ikke her omtalte - mislykkede Udfald mod Vibenshus.

***) Det saakaldte "SvanemøIlebatteri". Det var dette, der kunde enfilere Kanonbaadene i deres Angreb, og som var Skyld i, at disse blev overordentlig hæmmet i deres Fremtrængen langs Kysten, da Danskerne nemlig. intet gjorde for at støtte dem ved et Batteri Syd for det engelske.


460

den sørgelige Nyhed, at stakkels Lyons af 9-Pundiger Brigaden, som blev landsat i Gaar, var blevet skudt gennem Brystet af 1 18-pundig Kanonkugle fra en af Kanonbaadene.

20. August. - Var beskæftiget med at landsætte Forraad og Heste. Vi begravede.den stakkels Lyons paa en Mark nærved det Sted, hvor Lejren blev udstukket. De Danske, der var til Stede ved denne sørgelige Ceremoni, udviste stor Opmærksomhed og Ærbødighed under Sørgegudstjenesten, som udførtes meget følelsesfuldt af Lord Cathcarts private Feltpræst. Min stakkels ulykkelige Ven var et meget alvorligt og godt Menneske, og de sidste Ord, han ytrede, var: "Soldater, I ser mig dø som en Officer."

I Dag blev Artillerilejren fuldført ved Skovshoved ("Söfsjhöide"), og en Messe blev afholdt. Jeg var Medlem af Kommitéen. Oberst Harding - oplæste Generalens Ordrer for os og udtrykte sin - højeste - Tilfredshed med 9-Pundiger-Brigadens Optræden, der havde afslaaet Kanonbaadens Angreb. Kapt. Meadows og Lnt. Hincks blev afsendt til 24-Pundiger - Batteriet og kom i Kamp før Aften, - hvilket vi kunde forstaa af den svære Skydning*).

21. August. - Kanonbaadene vedblev sammen med Kronebatterierne at modgaa Angrebet af 2 Mortérfartøjer, 8 Brigger, 2 Fregatter og 6 Transportskibe, der var udrustet for Lejligheden, samt Batteriet. Kanonbaadene var armeret med 2 lange 18-Pundigere og 1 24-Pundiger. Vore Forsyninger var ikke paa langt nær udskibet. - Jeg sov sidste Nat i et Telt og blev meget generet af Insekter og Hvepse, der findes i Overflod paa Sjælland.

22. August. - Vedbliver stadig at landsætte Forraad her ved Skovshoved. En meget haard Kamp med Kanonbaadene**). Nogle af vore Brigger blev skudt sønder og sammen og miste-

__________

*) Den 20. udførte de Danske et temmelig kraftigt Overrumplingsforsøg mod Svanemøllebatteriet, hvorved de bragte dette til Tavshed, men selv maatte gaa tilbage.

**) Her omtales øjensynligt det mislykkede Udfald mod Classens Have, hvorved Kanonbaaden "Stubbekøbing" sprang i Luften, og de Danske led store Tab af Personel.


461

UDSIGTEN FRA FREDERIKSBERG SLOT OVER KØBENHAVN 1807 FØR BOMBARDEMENTET

Efter Skitse af Kaptajn Cockburn af det engelske Artilleri. (Koloreret Kobberstik i det Store Kgl. Bibliothek).

[NB: Ikke medtaget i denne digitale udgave af dagbogen]


462

de nogle Folk. Lnt. Orlebar fik Ordre til at besætte en Vej, førende til Kjøbenhavn paa venstre Flanke med to Kanoner af Kapt. Cockburns Brigade.

[Kapt. Patersons 9-Pundiger-Brigade drev Kanonbaadene tilbage].

23. August. - Stadig ved Skovshoved. Kapt. May's og Kapt. Unett's Brigader af 6-Pundigere blev landsat.

[Lord Rosslyn' s Korps sluttede sig til Hæren. Svanemøllebatteriet angreb Kanonbaadene*) i Forbindelse med vore Bombardérfartøjer etc. Et af vore Skibe sprang i Luften, hvorved 9 Officerer og Sømænd dræbtes og 19 saaredes.]

24. August. - Endelig fik vi ganske uventet Ordre til at slutte os til højre Fløj under Sir George Ludlow. Vor Vej førte os tæt forbi Batteriet, der var i hidsig Kamp, og nogle Granater faldt ganske nær ved os paa Vejen. Jeg var til Hest og havde min Feltflaske og Brødpose tillige med min Sadel, mine Pistolhylstre, Pistoler og min Kappe paa Hesten.

Vi passerede en Vagt af 82de Regiment, der lige var kommet fra England, og jeg blev nødt til at stige af Hesten der, da det ikke er tilladt Officerer at ride i en saadan Kugleregn. Da vi kom forbi Batteriet, blev vi stoppet af General Blomefield, der gav mig Ordre til at stille 20 Mand til Hjælp for Batteriet for at frigøre de Kanonbesætninger, der var udmattede.

Batteriet viste sig at bestaa af 4 Stk. 24-Pundigere, 2 Stk. 9-Pundigere og 1 svær Haubits. Der. fandtes et fremskudt Batteri paa 2 Stk. 24-Pundigere. Det var i fuld Kamp, og vi fandt snart Beskæftigelse. Vi benyttede Oberst Shrapnel's Granater og opdagede, at de ikke eksploderede saa nøjagtigt, som det var ventet. Vore Projektiler naaede efter kort Tids Forløb overhovedet ikke Fjenden, hvorimod deres - særlig deres Bomber - faldt imellem os som Hagl. Vi mistede en Korporal, af mit Kompagni, der stod lige ved Siden af Lnt. Orlebar. Efter omtrent en Times Forløb blev der - som ved fælles Overenskomst - en Standsning, og jeg fik Besked fra

__________

*) Efter dansk Opfattelse var det Danskerne, der angreb med den saakaldte Bombardérdivision. Citadellet og Trekroner greb ind i Kampen, der resulterede i, at Englænderne maatte trække sig tilbage.


463

Kapt. Cockburn om, at han havde sat sig i Bevægelse, og at jeg skulde følge Brigaden, hvilket jeg øjeblikkelig gjorde. Efter en længere Marsch ankom jeg til Frederiksberg Slot ("The Palace Royal of Denmark"), der skulde være mit Kvarter. Hele Garden var der, og jeg saa ogsaa Kapt. Brome' s Brigade. Hans Officerer var detacherede.

Jeg saa Forster i stor Ophidselse sammen med tretten Mand af hans Detachement, der skulde dømmes for at have begaaet Plyndring om Morgenen.

[Hæren avancerede langsomt for at indtage en fremskudt Position. Fjendens Redoute paa venstre Fløj var besat af Sir David Bairds Tropper. En Redan med 2 Kanoner, 24-Pundigere, og 1 Stk. 8-Tommers Haubits blev opkastet til højre for Svanemøllebatteriet ("The windmill battery") og 1 Batteri paa 2 Morterer].

Frederiksberg Slot ligger paa et Højdedrag der behersker et Vue over Kjøbenhavn, som er meget omfattende. Slottet har en stor Gaard og gør Indtryk af at være meget pragtfuldt. Uheldigvis udsatte jeg min Undersøgelse af Slottet indtil næste Morgen, idet jeg ikke tænkte mig, at vi efter saa meget Slid vilde blive purret ud Kl. 1 og blive beordret klar til Udrykning. Vi blev attacheret 7de Regiment. (Jeg opdagede af min første Kamp, at der findes tre Slags Mennesker, der kan blive gode Soldater. Første - og langt den største - Del bestaar af dem, der ser Døden i Øjnene uden Betænkning; den anden Del bestaar af dem, der stoler paa deres egne Kræfter, og den tredie, af dem, der paa Grund af deres Ansvars- og Pligtfølelse mener sig sikret imod deprimerende Tanker).

NB. Slottet er ikke bygget af Sten, da Danmark ikke producerer Sten, men er bedækket med en Slags Kalkpuds, der gør god Virkning. -

25. August. - Vi blev vækket ved 1½-Tiden i Morges. og fik Ordre til at samarbejde med 79de Regiment. Hæren indtog en ny Stilling og rykkede paa alle Punkter nærmere til København. Vi var under Vaaben indtil Kl. 12, stadig ventende et Angreb; men derefter tog vi roligt vort nye Kvarter i Besiddelse.


464

Kaptajn Cockburn vendte tilbage til Slottet, og jeg forblev paa Frederiksberg med 2 Stk. 9-Pundigere.

Jeg tror, det var et stort Held for mig, at der ikke var nogen Kamp, idet Sir George Ludlow havde placeret mig midt i Centrum af Ildlinien.

I Aften begyndte jeg at opdage, hvor generende det er at være saa tæt paa Staben, idet jeg ustandselig blev mindet om at være paapasselig etc. etc.

[Mortérbatterierne gør betydelig Fremgang. Det svære Artilleri bliver landsat og bragt frem til Linierne. - Fjendens Kanonbaade viste sig paa højre Fløj nær ved Amager og bombarderede Besætningerne i Forstæderne. Der er gjort Fremgang, idet vi har opkastet et Batteri til at beskytte højre Fløj med].

26. August. - Sov det meste af Dagen, da jeg ikke havde nogen Bagage eller Skrivematerialer hos mig, ingen at snakke med og ingen Bøger. Sov hele Natten med Klæderne paa (hvilket jeg har været nødt til hver Nat, siden jeg sluttede mig til Hæren). - Ingen friske Provisioner er til at faa.

Kanonbaadene angreb venstre Fløj af Stillingen og blev to Gange drevet tilbage af Svanemøllebatterierne, Mortérchalupperne og Kanonbriggerne. En af Fjendens Kanonbaade sprang i Luften, *) og adskillige led betydelig Skade. Fjenden forsøgte et Udfald paa venstre Fløj, men blev drevet tilbage. -

Ved Daggry aabnede et Batteri**) af 4 Stk. 24-Pundigere - under Kommando af Kaptajn Bolton og Løjtnanterne Collyer; Swabey og Campbell - Ilden mod disse Kanonbaade og drev dem tilbage ved 9-Tiden. En af dem var i stærkt beskadiget Stand. Yderligere 2 Kanoner blev placeret ved Batteriet.

Ved Tabet af "Danae" blev Lnt. Zeuther dræbt og 2 Officere og 15 Mand saaret.

27. August. - Blev udkommanderet af Sir George Ludlow og General Finch ved 2-Tiden om Eftermiddagen for at be-

__________

*) Den her omtalte Kanonbaad er rimeligvis "Stubbekøbing", der sprang i Luften ved Udfaldsforsøget mod Classens Have den 21. August.

**) Ved det "gamle Pesthus".


465

DEN ENGELSKE FLAADES OG TRANSPORTSKIBENES STILLING FØR OG UNDER BOMBARDEMENTET

Efter kaptajn Cockburn, (Svanemøllebatteriet ved Vejrmøllen ved Stranden, midt paa Billedet.

[NB: Ikke medtaget i denne digitale udgave af dagbogen]


466

skyde 3 Kanonbaade, som var kommet ud til denne (højre) Side af Linien, men kunde ikke komme dem paa Skud, skønt vi blev der til Mørkets Frembrud. - Ingen Provisioner; ikke andet end Kartofler i Dag. Folkene begyndte at knurre.

28. August. - Det ny opkastede Batteri paa højre Fløj skød en af Kanonbaadene i Sænk.*) Det blev kommanderet af Kaptajn Bolton. To af hans Folk - begge af Kaptajn Cockburn's Kompagni - blev saaret. Den ene af dem mistede en Arm og døde kort efter, og den anden fik en Granatsplint i Laaret. To Granater faldt paa Svansen af Kanonerne.

Vort Batteri - med 10 Morterer - paa venstre Fløj og et med 5 Morterer paa højre Fløj skal aabne Ilden i Morgen tidlig, og man haaber, at et Bombardement skal tvinge Byen til Overgivelse.

Der bliver gjort stor Fremgang med Landsættelsen af Forraad og Ammunition og med at bygge Batterier og danne Kommunikationslinier.

29. August. - Som sædvanlig klar Kl. 2½. Kl. 8 blev der slaaet Allarm, da det hed sig, at Fjenden forberedte et Angreb paa venstre Fløj. I Løbet af 10 Minutter var vi alle klar; men da der ikke skete noget, rykkede vi ikke ud.

General Ward beordrede et Brystværn opkastet til mine Kanoner. Dette var ganske unyttigt, da vore fremskudte Piquetter havde drevet Skarer af Danskere over Graven og opretholdt Posten nær ved Broen.

De tyske Riffelskytter blev angrebet og drev deres Modstandere over Graven. Jeg saa en af dem med den største Koldblodighed og uden at tage Piben af Munden skyde et Pletskud mod en Dansker, akkurat som man skyder en Spurv.

Tyskerne har opført sig overordentlig godt. For nogen Tid siden angreb 2 af deres Kavalleriregimenter og erobrede 800 Geværstativer, 900 Fanger og 9000 Tønder Krudt.

30. August. - Fuldførte mit Brystværn som jeg kaldte "General Wards fikse Idé". Det har 2 Skydeskaar i Flanken

__________

*) Premierløjtnant C. Wulff's Kanonbaad "Nakskov", der kom paa Grund, men atter blev gjort flot og roet ind til Gammelholm.


467

og en Flanke, formet som en stump Vinkel. Jeg benyttede afvekslende Sandsække og Græstørv.

Vi hørte Rygter om en Kamp i Arrièregarden, hvori Styrken fra Helsingør skulle være fuldstændig slaaet, foruden. at vi havde taget 1500 Fanger, 60 Officerer og 1 General. Har endnu intet hørt om, hvem der kommanderede vor Styrke og hvilke Regimenter, der var engageret. Vi tog nogle Kanoner og en Mængde Krigsmateriel.

N. B. General Ward var saa elskværdig at takke mig for mit Arbejde med at fuldende Brystværnet.

Jeg tillod mig den Frihed at gaa hen, for at bese Slottet. Jeg saa nogle af de kongelige Værelser, der er meget elegante og udstyret med stor Luksus. Haven er meget smukt anlagt, og Buskadser og Alléer er strøet rundt omkring paa den kunstfærdigste Maade; men dog har alt Udseende af at være naturligt. Pagoder og Lysthuse samt Kanaler med Lystbaade forhøjer Skønheden ved Sceneriet. Jeg for hyppig vild i Gangene.

Kapt. Cockburn har taget flere smukke Skitser af Stedet og et udstrakt Panorama fra Taget af Slottet - af Byen, Havnen, Skibene paa Rheden og et meget smukt Bagland af frugtbare Landskaber.*)

Jeg fik udleveret en dansk Hest med lang Hale som Tjenestehest og modtog hele min Bagage; jeg skrev min Dagbog og skrev Breve til England.

N. B. Lever stadig af salte Provisioner.

Mortér-Batterierne er næsten fuldførte, Underlag til Kanonerne er lagt, og 2/3 af Kanonerne er monteret. Et nyt Batteri er opkastet nærved Kalkbrænderihavnen; det skal bemandes med Marinere, af hvilke der er landsat et Korps under egne Officerer.

31. August. - Hørte Enkelthederne om Gaarsdagens Kamp**); de var som følger: Om Morgenen meldte Forposterne af Reserven under Sir Arthur Wellesley (bestaaende af 95., 92.,

__________

*) Gengivelser af Kapt. Cockburn's Skitser er indføjet i denne Artikel, udført efter kolorerede Stik i det Store kgl. Bibliothek. Red.

**) Slaget ved Kjøge den 29. August.


468

52. og 43. Regiment og tysk Kavalleri), at en stor dansk Styrke*) nærmede sig, og Sir Arthur marscherede den i Møde. Modstanden var haardnakket, men Kampen varede dog kun kort. Tyskerne mistede nogle Folk og 92. nogle faa Stykker. 2 tyske Officerer blev dræbt og 4 haardt saarede. Da Fjenden begyndte at give efter, foraarsagede Kavalleriet stort Mandefald.

Der blev taget 1500 Fanger, 10 Kanoner og en stor Mængde Ammunition.

En Soldat af 79. Regiment ved Navn Barclay Birch tog den Beslutning at erobre Byen alene. Han stormede virkelig frem udenfor Vagtposterne med fældet Bajonet og vilde rimeligvis have angrebet hele den danske Vagtstyrke, hvis han ikke var blevet tvunget til at trække sig tilbage af sin Kaptajn.

Et Udfald blev forsøgt paa venstre Fløj; men det blev afslaaet af 23. og 4. Regiment. Sir David Baird, Kommandanten paa denne Fløj, blev ramt af en Musketkugle, der brækkede en af hans Fingre og blev siddende i hans Bryst**).

Jeg spiste til Middag sammen med Brigadegeneral Ward og blev meget smigret over den Opmærksomhed, der vistes mig. Foruden mig var der Oberst og Kaptajn Cameron af 79. Reg., Kaptajn Bradford af Garden, og Løjtnant Annesley af Dragonregimentet, Generalens Adjudant.

Et af vore armerede Transportskibe blev sænket af Kanonbaadene i Dag.

Fjenden gjorde et Udfald paa højre Fløj ved Citadellet før Solopgang'***) og blev standset af en Piquet af 50. Reg. under Løjtnant Light.

__________

*) Den "store, danske Styrke" var den saakaldte "Træskohær", det ganske uøvede og mere end slet bevæbnede, sydsjællandske og lolland-falsterske Landeværn, ialt 5700 Mand. General Wellesley's Korps var paa 6000 prøvede og veltjente Soldater, 4 engelske Infanteriregimenter, en hannoveransk Liniebataillon, 8 Husareskadroner og 2 ridende Batterier.

**) Generalen blev ramt ved et Skud paa lang Afstand af den knap 15aarige frivillige Skarpskytte Frederik Abel Hammer, der iøvrigt senere under Generalens Ophold i Kastellet, fik Lejlighed til at demonstrere sin fænomenale Skydefærdighed for ham.

***) Det sidste Udfald, der foretoges fra den belejrede By. Det var førstog fremmest rettet mod Classens Have, hvilken det ogsaa lykkedes at faa ryddet; men hen mod Aften maatte Tropperne trække sig tilbage. En Kanonbaadsdivision, der støttede Tropperne i Flanken, fortsatte Kampen mod den engelske Specialeskadre og Svanemøllebatteriet med det Resultat, at ovenomtalte armerede Transportskib, "Charles", blev skudt i Sænk.


469

Sir David Baird er blevet let saaret i Fingeren og Brystet.

Den danske General Oxholm og 1500 Krigsfanger, taget til Fange ved Køge af Sir Arthur Wellesley, ankom til Hovedkvarteret.

Alle Batterierne er nu armeret og fuldført undtagen det ved Kalkbrænderihavnen.

Kanonbaadene angreb Specialeskadren, bestaaende af lette Skibe, sprængte det ene af dem i Luften og nødsagede de øvrige til at trække sig tilbage. Kanonbaadene og Blokskibene har lidt betydelig Skade ved Ilden fra Svanemøllebatteriet.

1. September. - Da Mortér-Batterierne næsten var klare til at aabne Ilden, blev Byen opfordret til at overgive sig. Da Svaret ankom meget sent, ledsaget af et Ønske om først at indhente Kongens Befaling, kunde Afgørelsen ikke træffes før næste Dag.

Fjenden har i nogle Dage fyret fra Voldene, Udenværkerne og de fremskudte Stillinger med Kanoner og Mortérer paa Angrebspunkterne, men uden at opnaa andet end at stikke Ild paa mange af Husene i Forstæderne. Dette synes for øvrigt at være gjort systematisk for at forhindre os i at rykke frem under Dækning af dem.

2. September. - Kapt. Brown kom til mig med Ordre til at begive mig til et af Mortérbatterierne, der skulde aabne Ilden om Aftenen. Det var beliggende paa højre Fløj og var det længst fremskudte - 900 Yards fra Volden -. Det bestod af 4 Jernmortérer og 2 Stk. 8 Tommers Metalhaubitser*)

KI. 6 begyndte det frygteligste Bombardement, der maaske nogensinde har fundet Sted, fra 33 Morterer og Haubitser.

Ved 10-Tiden var Byen paa et enkelt Sted i Brand; men denne var kun ubetydelig og blev snart slukket.

__________

*) Dette Batteri maa være Batteriet i Svanhoms Have ved Gl. Kongevej.


470

Det var bælgmørkt og Kuglerne regnede ned over os, i Fronten fra Batterierne og i Flanken fra Kanonbaadene. Heldigvis blev ingen saaret. Ved Daggry holdt vi op med hurtig Skydning og vedblev indtil Kl. 12 med et Skud hver 3die Minut.

Da Mortér-Batterierne paa højre Fløj var færdige og meldt klar, blev der Kl. 7½ Em. givet Ordre til at aabne Ilden over det hele med 40 Mortérer, 10 Haubitser og 30 Stk. 24-Pundigere.

Bombardementet fortsattes uden Standsning i 12 Timer, og Ilden blev kun i ringe Grad besvaret af Fjenden.

I Løbet af Dagen aftog Skydningen i Voldsomhed. Ved den første Kugleregn blev Byen skudt i Brand paa flere Steder hele Natten.

Om Morgenen var man dog i vid Maalestok blevet Herre over Ilden.

3. September. - Begyndte Bombardementet igen om Aftenen, men ikke saa effektivt som forrige Nat. Danskerne vedligeholdt en kraftig og velrettet Ild, og vi begyndte at frygte, at Bombardementet ikke havde gjort nogen videre Virkning. Der opstod en let Ildebrand, som dog hurtig slukkedes. Vi blev tvunget til at fortsætte under Dækning af Batteriet.

Der faldt en Del Granater mellem os, og en stakkels Fyr, der var uforsigtig nok til at lægge sig til at sove, mistede Livet ved 4-Tiden om Morgenen.

Der blev givet Ordre til at genoptage Bombardementet fra alle Batterierne paa et bestemt Tidspunkt af Aftenen og fortsætte det i 16 Timer med temmelig lange Mellemrum (Mortérerne skulde skiftes til at fyre eet Skud hvert Minut), til der var gaaet 16 Timer.

4. September. - Om Aftenen lykkedes det Kapt. Bolton ved Skydning med glødende Kugler at skyde en Tømmerplads i Brand, saa at vi om Natten kunde betjene vore Mortérer ved Skæret fra Ilden; samtidig lykkedes det os at foraarsage en stor Ildebrand, som forplantede sig over det meste af Byen.

Der blev givet Ordre til at fortsætte Bombardementet saa hurtigt, som det var muligt uden at overanstrænge Skytset, samt til at begynde straks om Aftenen.

Adskillige Steder i Byen rasede der Brande, som foraar-


471

UDSIGT OVER AMAGER OG DEN SVENSKE KYST, DEN ENGELSKE AVANTGARDE-ESKADRE MED DE BRITISKE BATTERIER OG DANSKE KANONBAADE I KAMP

(Midt i Forgrundne ses det fyrende, engelsk Batteri med 6 St. 24 Pd.s Kanoner). Efter Kaptajn Cockburn.).

[NB: Ikke medtaget i denne digitale udgave af dagbogen]


472

sagede store Ødelæggelser. Den store Kirke stod ogsaa i flammer, og Taarnet faldt Klokken ca. 3½ om Morgenen. Det vedblev at brænde i Byen hele næste Dag.

5. September. - Alle Anstrængelser for at hindre Ilden i at brede sig var frugtesløse, og Domkirkens Taarn faldt i Løbet af Natten. Vi vedligeholdt en meget livlig Ild, og Danskerne var saa deprimerede, at de ikke affyrede et eneste Skud. Deres By var et ynkeligt Skue, og med Mellemrum, naar noget faldt, kunde vi høre Skrigene fra Menneskemængden.

Vi var i Gang med at forberede os til at genoptage Bombardementet om Aftenen, da en Parlamentær kom ud til os for at forhandle om Overgivelse; der blev saa givet Ordre til ikke at genoptage Bombardementet.

Brev fra Løjtnant W. Swabey, R. A., til hans Søster Kate, senere gift med The Rev. W. Freeman, Rector of Hedgerly, Bucks. Swabey fyldte 18 Aar den 13. Juni 1807.

"Det fremskudte Mortér-Batteri foran Kjøbenhavn".

5. September 1807.

Kære Kate!

Jeg veed, at Du vil undskylde mig, at jeg ikke har skrevet til nogen af mine kære Brødre og Søstre, naar Du tænker paa den Vanskelighed og ringe Lejlighed, jeg i den sidste Tid har haft til i det hele taget at skrive. Af Overskriften paa dette Brev vil Du se, at jeg befinder mig midt i Kanontordenen, idet jeg har faaet Kommandoen over et Batteri i de mest fremskudte af vore Linier, 900 Yards fra Kjøbenhavns Fæstningsvolde. Det er nu femte Dag, jeg er her, i uafbrudt Kanonild. uden Søvn og nødt til at ligge i Regnen bag vort Brystværn. Husene, som ellers kunde have skaffet os Læ for den vedholdende Regn, vi har haft, er fuldstændig skudt sønder og sammen og er farligere at bo i end vort aabne Batteri. Vi har nu bombarderet Byen siden den 2. om Aftenen med stort Held, takket være vort Artilleri. Den allerførste Nat kom Byen i Brand, omendskønt Skydningen ikke var særlig vedholdende; den anden Nat var Byen igen i Flammer, og Ilden rasede uden

__________

*) Frue Kirke.


473

Ophør til næste Dag. Den tredie Nat var største Delen af Byen i lys Lue, og nu brænder det næsten overalt. En Parlamentær er kommet ud til os, og jeg haaber, før jeg slutter dette Brev, at kunne meddele Overgivelsen af Sjællands Hovedstad. Vi har faaet Ordre til ikke, at fortsætte Skydningen, og jeg har nu Tid til at tænke over Rædslerne i det Skuespil, hvor jeg selv har været aktiv Deltager: en paa en Halvø*) liggende stor By, hvis Retræte baade til Lands og til Søs er hindret af umaadelige Ildebrande, en By, hvis Rigdomme og Værdigenstande, der tilhører hele Landet, gradvis ødelægges. Det første Indtryk, som disse Tanker skaber, er Medlidenhed med Indbyggerne, og vi kommer saa at se med Rædsel paa os selv som Aarsagen til en saa grusom Ulykke; jeg vilde heller ikke neddysse disse Følelser, hvis ikke det hele hovedsagelig var foraarsaget af det ubøjelige Stivsind hos de danske Magthavere, som blev mindet om vor Evne og Hensigt til at tilintetgøre deres Hovedstad, hvis de ikke gik ind paa vore Forslag, men som ikke desto mindre - fuldstændig forrykt - besluttede at modsætte sig os til den sidste Draabe dansk Blod var udgydt for at forsvare deres eet og alt. Vi har imidlertid grebet til en Erobringsmetode, som ikke har kostet mange Menneskeliv; for de danske har ikke turdet gaa mod os i aaben Mark, og - naar undtages en enkelt kort Kamp, som endte med en næsten øjeblikkelig Flugt af Fjenden - er Kampen i Hovedsagen blevet ført af Artilleriet paa begge Sider, og Gud være lovet, vort har vist sig overlegent. Vort Formaal er, hvad vi aabent har erklæret, intet andet end at komme i Besiddelse af den danske Flaade (23 Linieskibe); men Danskernes haardnakkede Modstand vil maaske forøge vore Fordringer. Denne Kamp kunde - ihvorvel den jo kun har været kort - have været endt paa en Uge, hvis vi havde stormet straks; men Lord Cathcart ansaa det for mere hensigtsmæssigt at gribe til Angrebsmetoder, som ikke vilde koste saa megen Blodsudgydelse for vor egen Hær. General Baird (Sir David) er blevet let saaret, da han med sine, Folk modsatte sig et fjendtligt Udfald. Artilleriets Tab

__________

*) Forfatterens geografiske Kundskaber er aabenbart noget mangelfulde.


474

er indtil nu indskrænket til 1 Officer og 15 Mand; vi har kun mistet een Mand i vort Batteri, - bestaaende af 4 Morterer og 2 Haubitser - som er det af dem alle, der er længst fremme mod Fjendens Linier. Jeg haaber og tror, at vort Arbejde er ved sin Slutning, og at jeg snart igen vender hjem og finder Henry og Dig selv i god Behold. Hils alle og undskyld disse Kragetæer; jeg skriver i fri Luft med en Ammunitionskasse som Underlag. Jeg venter med at afsende dette Brev, til jeg har faaet Resultatet af Parlamentærflaget at vide.

Din hengivne Broder

W. Swabey.

N. B. Kjøbenhavn har overgivet sig.

6. September. - Vi havde alt klart til at begynde igen i Aften; men vi fik Ordre til ikke at skyde; og det er sandelig heller ikke nødvendigt ved yderligere Bombardement at forøge Danskernes Motiver til Overgivelsen. Parlamentæren er kommet herud, sandsynligvis med Tilbud om Capitulation. Dette var velkomne Nyheder for os, som havde været i Gang i fire Dage og Nætter, uden Hvile og uden et Hus, hvori vi kunde søge Dækning; for det var farligere at opholde sig i Husene end bagved Batteriets Brystværn.

I Løbet af Natten mellem den 5. og 6. og hele Dagen i Dag har der fundet en Korrespondance Sted mellem de Kommanderende; i Eftermiddags blev Sir A. Wellesley ledsaget af Sir H. Popham og Lieut.-Colonel Murray, for at erkyndige sig om Danskernes endelige Bestemmelse sendt ind til Byen med Ordrer til - hvis alt ikke forløb gunstigt - at vende tilbage til Mortér-Batteriet paa venstre Fløj, som i saa Tilfælde havde Ordre til straks at paabegynde et hurtigt Bombardement.

Sir Arthur blev i Byen hele Natten og vendte tilbage den 7. om Aftenen, efter at Overgivelsen var endelig afgjort.

7. September. - Vi blev ikke gjort bekendt med Resultatet af Parlamentærflaget og fik Ordre til at have alt klart.

8. September. - Stadig Uvished indtil Aften, da vi blev overrasket med den glædelige Nyhed om Overgivelsen.

9. September. - Tropper, bestaaende af 78de og 28de


475

samt et Flankekompagni af Garden og Kapt. Brome's lette Brigade, tog Byen i Besiddelse. Portene blev aabnet for Indbyggerne, af hvilke mange stimlede sammen i Haven, der hørte til det Hus, hvori jeg befandt mig, og rev Træerne op for at spise Frugterne; de syntes at være meget sultne.

Jeg fik at vide, at mere end 1000 Mennesker, deriblandt mange Kvinder og Børn var blevet dræbt under Bombardementet.

10. September. - Fik Lt. Colonel Cookson' s Tilladelse til at flytte mit Kvarter til Slottet, men bestemte mig - da jeg ikke kunde finde et Værelse, som var ubeboet - til at vente til i Morgen. Ombordtagelsen af Gods paabegyndtes, og Sømændene var meget ivrige for at faa de danske Orlogsmænd rigget til. Det viste sig, at Danskerne havde forsøgt at sænke Skibene. En Arbejdsafdeling, suppleret af Garden, var i Færd med at klargøre Arsenalinventariet, som hovedsageligt bestod af Kanoner, Trosser, Master, Kanonvogne, Haandvaaben og andet Gods, tilhørende Flaade og Hær. Den stakkels Dansker, som beboede det Hus, der laa bagved vort Batteri, kom for at se til sine Ejendele; men en saa forbavsende og pludselig Forandring havde fundet Sted, at han knapt nok syntes at vide, hvor han var. Jeg var meget glad ved at kunne forklare ham, at der var blevet passet paa saa godt som muligt, og at hans Have havde været urørt lige til det Øjeblik, da Københavns Porte var blevet aabnet.

12. September. - Gik op til Slottet i Morges og opslog min Bolig i et lille snavset Værelse, som var en Del af de kongelige Beboelser. Den Nydelse, igen at have en Seng at sove i, var over al Beskrivelse.

13. September. - Jeg fik Anmodning fra Sir George Ludlow om at rømme mit Kvarter, da der var taget den Bestemmelse, at ingen af de kongelige Lejligheder maatte tages i Brug. Jeg blev saa nødt til at være uhøflig mod nogle Gardeofficerer, idet jeg maatte smide nogle af deres Oppassere ud af et Værelse, i hvilket jeg i Løbet af Aftenen fik installeret mig hyggeligt.

14. September. - Oberst Cookson var saa venlig at indbyde


476

mig til at spise Frokost sammen med ham hver Dag, en lnvitation, som jeg imidlertid ikke fandt det rigtigt at efterkomme.

Forster kom tilbage fra Kastellet, og vi besluttede at føre Messe sammen; for i dette Slot, som Danskerne regner for pragtfuldt, findes der ikke et Køkken, som er stort nok til, at der kan tilberedes Middag til en Messe; og vi lagde Mærke til, at ingen af Gardeofficererne levede paa den Maade.

Jeg havde hørt sige, at Gardeofficererne skulde være en Samling overmodige Personer, som ansaa det for under deres Værdighed at have noget at gøre med andre Regimenter; jeg var imidlertid meget glad ved at opdage, at jeg havde taget fuldstændig Fejl i denne Henseende; for jeg har aldrig været sammen med mere gentlemanlike Officerer, end disse i alle Maader var. Jeg traf blandt dem Agar, Lord Alvanley, Lord William Russel, Shiffner og Allen, gamle Westminsterkammerater, og af mine Marlow-Bekendte, West, Ashburnham og Bowles.

15. September. - Spiste Middag sammen med Kapt. Brome og Lnt. Cairnes og mødte Oberst West i Garden sammen med Kapt. Cameron af 79de Regiment, hvem jeg kendte fra mit sidste Kvarter. Vi erfarede, at der vilde blive givet Tilladelse til at tage til Kjøbenhavn i Løbet af kort Tid; jeg var meget glad herover, da jeg begyndte at frygte for at skulle forlade Sjælland med lige saa lidt Kendskab til dette Sted, som jeg havde, da jeg var i England.

16. September. - Da jeg hørte, at Kapt. Holcroft vilde vende tilbage til England paa Grund af daarligt Helbred, syntes jeg, at der var en god Lejlighed til at faa afsendt nogle Breve, jeg havde skrevet. Jeg red saa ud til venstre Fløj, hvor jeg fik at vide, at han skulde ledsages af James Mac Leod, som skulde hjem for at genoptage sin Post som Adjutant ved Woolwich; endvidere erfarede jeg, at Kapt. Cockburn havde forladt Sjælland i stor Hast paa Grund af et Anfald af Leversyge.

17. September. - Jeg har gennemgaaet alle Slottets Værelser, som ingenlunde svarede til mine Forventninger. Omendskønt Slottet er stort, fandt jeg, at det paa en uhyggelig Maade var delt i mange smaa Rum; og de kongelige Værelser,


477

som kun udgør en ubetydelig Del af Slottet, var de eneste, der var værd at lægge Mærke til nogle af disse var elegant udstyret etter dansk Mønster, og der var en Del meget fine hollandske Malerier samt nogle engelske Kobberstik. Kirken er meget smukt udstyret, og Orglet er pragtfuldt. Der er over Alteret et smukt Maleri af Pauli Omvendelse. I mange af Salene fandt jeg engelsk Møblement, hvad der maa betragtes som en stor Sjældenhed.

Officererne har Tilladelse til at passere gennem Kjøbenhavns Porte mod Forevisning af et Pas, underskrevet af en Generalløjtnant; men det var kun faa, der var villige til at gøre det første Forsøg, da Befolkningen naturligvis er meget ophidset paa os, og der kun er meget ringe Politikontrol.

18. September. - Det sidste Batteri blev rigget af, og vi førte vor 9-Pundiger Brigade ud paa venstre Fløj for at blive indskibet. Vi fandt det svære Artilleri og Ammunitionsforraadene bragt om Bord, og alt klart til Afrejse, naar det Krigsbytte, som vi havde erhvervet os, var indskibet.

19. September. - Oberst Cookson tog til Kjøbenhavn og blev modtaget roligt af Indbyggerne; men han lagde Mærke til, at Kommandanten, General Peyman, havde givet Ordre til, at alle Kjøbenhavns Seværdigheder skulde holdes lukkede, ja, han havde endogsaa forbudt nogle af Hotellerne at modtage os.

20. September. - Blev flyttet til Kalkbrænderierne paa venstre Fløj, men finder ingenlunde dette Kvarter saa godt som Slottet, skønt der er en taalelig Messe. Om Natten sover jeg i et Værelse uden Vinduer, og slet ikke adskilt fra Folkenes Kvarter. Jeg begynder at tro, at det er en Fejltagelse, at mine Genvordigheder var forbi.

21. September. - Efter at have besluttet mig til at flytte, fandt jeg et Kvistværelse i et Hus, som stødte op til det, Kvartermesteren havde fundet til mig, og der fandt jeg min gamle Ven Hincks; vi tog saa i Fællesskab Værelset i Besiddelse, og skønt det var højt oppe, var det rent og tæt, saa jeg .begyndte at forsone mig nogenlunde med min Skæbne.

22. September. - Tog ud til OrIogsværftet, Kastellet og Arsenalet, som er i vor Besiddelse. Jeg saa, at Krigsbyttet var


478

umaadelig stort og foruden 18 Linieskibe bestod af 23 Fregatter, 25 Kanonbaade *), umaadelige Mængder Tømmer, Kanoner, Morterer, Ankre, Trosser, Haandvaaben, Kugler, Granater, Dræg og alle andre sømilitære Udrustningsgenstande.

Sømændene var i Færd med at rigge Priserne til - vi fandt dem alle aftaklede i Havnen - og med at assistere Hæren med Indskibningen af Godset.

Jeg saa de modbydelige Kanon- og Mortérfartøjer, som havde generet os saa meget. Nogle af dem havde 2 Kanoner i Boven og 1agterude, nogle 1 for og 1 agter, og Mortérfartøjerne havde 1 Mortér midtskibs; Kanonerne var hovedsagelig 18-Pundigere. Jeg saa Prammene og de flydende Batterier, som, efter hvad jeg forstod, skulde sprænges i Luften.

Kastellet behersker fuldstændigt Byen og "Krone-Batteriet", saa vor Magt er hævet over enhver Tvivl. Vi har alle Kanonerne, som forsvarer Havnen og kort sagt alle de Kanoner, der kan modstaa et Angreb.

Træskala

Kastellet er et regelmæssigt Kompleks af Form som en Femkant, og Adgangene hertil er godt beskyttet af ydre Fæstningsværker. Jeg bemærkede en Metode, de havde; til at bestemme den nødvendige Elevation af Kanonerne, og jeg anser denne Metode for ualmindelig god. I Stedet for en Skala med en Skrue bruger de en Træskala med Afstandene noteret overfor Graderne, saa at selv en Person, der aldrig er blevet instrueret, straks kan give Elevation til en hvilken som helst opgiven Distance. De anbringer Træskalaen lodret paa Bagstykket af Kanonen, og der er en Sigtekærv for hver hele og halve Grad. De har ligeledes anvendt en Metode, som sandsynligvis vil blive almindelig benyttet, nemlig at have Afstandene til bestemte Punkter noteret paa Kanonens Sider. Jeg tror, at deres Skala, som jeg har forsøgt at

__________

*) Fejlagtigt. Ialt bortførtes 16 Linieskibe, 15 Fregatter og Korveter samt 14 mindre Fartøjer.


479

UDSIGT OVER KØBENHAVN FRA FREDERIKSBERG SLOT 1807 FØR BOMBARDEMENTET

(Efter Kaptajn Cockburn af det engelske Artilleri).

[NB: Ikke medtaget i denne digitale udgave af dagbogen]


480

gengive, er rigtig godt indrettet, omendskønt den nok kan trænge til Forbedring.

Jeg har tegnet alt uden Instrumenter og uden at tage Hensyn til Forholdet, blot for at huske Idéen.

23. September. - Det har regnet stærkt hele Dagen, og der har sandelig kun været faa Ophold i Regnvejret siden den 25. i forrige Maaned. Jeg sendte Bud til General Burrard efter et Pas for at kunne faa Lejlighed til at tage Kjøbenhavn rigtig i Øjesyn.

24. September. - Tog om Morgenen til København; men da jeg ingen havde til at vise mig omkring, vendte jeg tilbage, utilfreds med min Udflugt. Husenes ydre Udseende er ikke tiltalende, og jeg kunde heller ikke finde nogen Bydel, som syntes beboet af den velstaaende Del af Befolkningen; alle de Bygninger, der var værd at lægge Mærke til, var offentlige.

Jeg lagde Mærke til to store firkantede brolagte Pladser, som var overordentlig smukke og regelmæssige, og hvis Sider dannedes af offentlige Bygninger. Midt paa hver af de firkantede Pladser var der en meget anseelig Statue. Den ene var en Rytterstatue af Christian den 5., - en af Landets Konger opstillet paa et Fodstykke, i hvis Hjørner der stod Statuer, som jeg antog var Hercules, Visdommen, Freden og Mars. Den anden Statue var i samme Stil; men Inskriptionen var skrevet paa dansk, og omendskønt jeg blev staaende ved den, til Folk stirrede paa mig, kunde jeg ikke finde ud af, for hvem den var rejst. Denne Statue havde ligeledes fire Sidefigurer, som jeg antog var Mercur, Minerva, Neptun og Mars. Det saa ud til, at saavel Toldboden, som var meget mindre end vor egen, som alle Forretninger var lukket. Jeg saa ogsaa de kongelige Stalde, som var meget smukke. Jeg lagde ikke særlig Mærke til Hestene, skønt jeg bemærkede, at de saa haanligt paa min G. R. *)

Kanalen gennemskærer Byen, og intet Sted kan være bedre egnet som Handelsplads end Kjøbenhavn. Jeg lagde

__________

*) Muligvis betyder dette "George Rex", idet Hærens Heste var brændemærket med "G. R." Mr. A. O. Cary, Bibliotekaren i War Office, formener, at det muligvis kan henføres til "Govemment Remont".


481

Mærke til adskillige Kirker, som man absolut ikke kan overse; men Domkirken var ødelagt af vore Granater, og Byen frembød et trist Skue paa de Steder, hvor Ilden havde raset; det røg endnu fra Tomterne. En af de smukkeste Bygninger,*) som forhen var Kongeslot, laa i Ruiner som Følge af en tidligere Katastrofe. Der var ligeledes mange Rester at se af den Fortræd, som Lord Nelson havde forøvet og det er pudsigt nok at tænke paa, at der i en af Gaderne skal findes et Monument til Minde om den Sejr, som de hævder at have vundet ved den Lejlighed.

Nogle af os sluttede os sammen og spiste Middag paa en fransk Restaurant, der - som alle franske - var glimrende. Vi spiste et Festmaaltid, bestaaende af Duer, Champagne og Bourgogne m. m.; derefter tog vi tilbage gennem Portene og Vindebroerne allerede tidligt paa Aftenen. Jeg forlod Byen med den faste Beslutning, hvis det var muligt, at faa fat i en Fører til at vise mig dens Seværdigheder en anden Dag. Jeg købte en Plan over Forterne og et Kobberstik af Christian den femtes Statue.

25. September. - Det har regnet næsten hele Dagen. Vi modtog adskillige Breve fra England med Beretninger om Illuminationerne i London. Samtidig med denne glædelige Efterretning fik vi en Avis, som indeholdt den officielle Beretning om Ulykkerne i Buenos-Aires.**)

26. September. - Blev paa Kalkbrænderiet hele Dagen, da det var fugtigt og modbydeligt Vejr. Vi er begyndt at længes efter Efterretninger fra England, da der her er mange forskellige Gisninger angaaende vor fremtidige Bestemmelse.

27. September. - Tog til Kjøbenhavn for at se det kongelige Kunstgalleri og Museum. Malerierne var hovedsagelig af hollandske Mestre, og Samlingen maa i sin Helhed regnes blandt de første. Jeg kunde ikke faa nogen Katalog, og Manden, som var til Stede for at vise rundt, var optaget af den Mængde engelske Officerer, som var der, saa jeg havde den

__________

*) Christiansborg Slot.

**) Efter at Spanierne 1806 havde generobret Buenos Ayres fra Englænderne, mislykkedes 1807 det engelske Forsøg paa atter at tage Byen.


482

Skuffelse at maatte forlade Galleriet uden at have faaet meget at vide. Museet, *) som hører til Universitetet, indeholdt mange interessante Kunstgenstande, blandt hvilke var en Mængde forskellige Orreryer, **) som havde været anvendt af den berømte Tycho Brahe, samt en hel Del smukke Arbejder i Elfenben og Messing. Dets naturlige Seværdigheder var kun faa og almindelige, men Urværket og alt det mekaniske var storartet. Manden, som foreviste os det, var den samme, som var i Malerisamlingen, og han havde lige lidt Begreb om begge Dele.

28. September. - Spiste Middag i Frederiksberg sammen med Forster og blev gennemblødt paa Turen, hvilket ikke er nogen Sjældenhed paa Sjælland.

29. September. - Tog til Kjøbenhavn og købte et Shawl af fransk Silke, af hvilke der findes en stor Mængde, saavel som af alle andre franske Varer. Red op til Slottet om Eftermiddagen og gik rundt i Haverne, da jeg vilde benytte den sjældne Lejlighed, som en smuk Dag er. Der var mange tilsyneladende fine Folk i Haverne, men de kom til at se latterlige ud ved deres Forsøg paa at pynte sig; de var komiske og smagløse. Folk af alle Klasser syntes at kende hverandre intimt; de talte med hinanden, - en Omstændighed, som forbavsede mig meget. Der var nogle Vogne af engelsk Model, men byggede af meget daarligt Materiale og af klodset Form.

30. September. - Blev igen holdt hjemme af Regnen. I Sundet var der høj Sø, og jeg var bange for, at Skibene skulde lide betydelig Skade af den haarde Storm, som raser næsten uafbrudt.

1. Oktober. - Det daarlige Vejr vedbliver stadigt, og Søerne slaar ind over Land; det er haard Paalandsstorm. Heldigvis var der ikke anrettet nogen Skade paa Skibene. Jeg fortrød inderligt, at jeg ikke havde forsynet mig med en Ladning Bøger, da Tiden er begyndt at falde mig meget lang.

2. Oktober. - Red for sidste Gang ind til Kjøbenhavn (det

__________

*) Rimeligvis det kongelige Kunstkammer , der var installeret i en Fløj af Christiansborg Slot.

**) En Art Planetarium, opkaldt efter Jarlen af Orrery.


483

var i al Fald min Mening), da jeg havde set alt, hvad jeg kunde komme til, hvilket ganske vist ikke var tilstrækkeligt til at tilfredsstille min Nysgerrighed. Jeg gik op paa Toppen af Observatoriet og tog hele Byen i Øjesyn; det var et sørgeligt Syn, som fremkaldte en hel Række Tanker, der ikke var særlig behagelige. - .

3. Oktober. - Red sammen med Hincks og Forster til Roskilde, hvor der er en meget berømt Domkirke, da de fleste danske Konger er begravet der. Afstanden hertil fra Kjøbenhavn er 23 Sømil. Vi fandt Byen lille og ubetydelig og kun sparsomt beboet. Domkirken er af Sten, og om hele Bygningen er der intet særligt at bemærke, udover dens Alder og dens Kongegrave. Kongernes Kister er pragtfuldt udstyrede og fuldstændig forskellige fra vore i England. Lord Nelsons pragtfulde Kiste, som er saa meget omtalt, synes mig, efter at jeg har set disse, meget ubetydelig. Christian den 2. er den ældste Konge, der hviler i denne Kirke. Mange af Kisterne stod i aabne Nicher i Kirkens Skib. Altertavlen er af udskaaret Messing og forestiller forskellige bibelske Emner; men i sin Helhed er den ikke imponerende. Vi spiste og sov i en Kro, som ikke frembød særlige Bekvemmeligheder.

4. Oktober. - Vi forlod Vejen, da det var vor Hensigt at ride til Frederiksborg, som er et kongeligt Slot; men da vi fandt, at det var for langt, besluttede vi at tage direkte tilbage til Kjøbenhavn. Landet var opfyldt af Stenvolde og Grave, og det var ret vanskeligt for os at faa vore Heste over dem. Jorden var gennemgaaende godt opdyrket og syntes at være delt i smaa Jordlodder med omtrent 30 Acres Land; vi saa heller ikke et eneste Hus, som var beboet af andre end Bønder; og disse syntes at befinde sig godt og ikke mangle noget. Jeg kunde heller ikke lade være med at beundre den Maade at inddele Jorden paa, da den syntes at være saa lykkebringende, omendskønt den ikke gav nogen storstilet Idé om Sjællands Rigdomme og Befolkning, som der var pralet saa meget af. Vi passerede (i Nærheden af Roskilde) en stor Sø,*) hvis ene

__________

*) Roskilde Fjord.


484

Side laa smukt i Skygge af en udstrakt Skov, hvorimod der paa den Side, hvor vi red, ikke var et Træ at se, lige til vi kom i Nærheden af Kjøbenhavn; Vejene er i hollandsk Stil, anlagt som Alléer. Paa denne Sø - siger Sagnet - byggedes den Flaade, som angreb og erobrede England, og vor Vært i Roskilde undlod ikke at minde os om det. Det siges, at Søen strækker sig Nord paa og udmunder i Havet gennem en snæver Flod. Vi var nødt til at spise en Middag, bestaaende af Skinke og Æg, i en Kro; men vi fik ikke det, der i England hører til, nemlig et godt Glas Ale.

5. Oktober. - Tog ud sammen med Kaptajn Bolton for at skyde Snepper i en Mose. Moseland er ligesaa almindeligt her som i Irland og findes almindeligvis ved Foden af Bakkerne, af hvilke der er overordentlig mange. Dette angives som Grund til de faa Veje paa Sjælland.

Fra den 5. til den 9. har Regnen hindret mig i at opleve noget, der er værd at omtale, naar undtages en Tropperevue af vore Divisioner. Vi var ude den 9., og, omendskønt vi - af Mangel paa Vaaben - kun foretog meget faa Manøvrer, var vi længe nok ude i Regnen til at blive fuldstændig gennemblødte.

10. Oktober. - Red ud ad Helsingørvejen for at se det kongelige. Jagtslot,*) som ligger i en Skov, der er fyldt med Dyr af en meget større Race, end dem vi har i England. Huset var meget ubetydeligt at se til, og saa forsømt, at det næsten ligner en Ruin. Man har herfra en henrivende Udsigt over Landet med Søen i Baggrunden, og man kan se ud over Skoven med de mange smukke Træer, der er ualmindelige i England; men der var ingen Eg. Vi sov i en Kro, hvor der var indkvarteret et tysk Regiment, som - efter hvad jeg kunde forstaa havde hærget slemt blandt Dyrene.

11. Oktober. - Spiste Middag med General Blomefield. Jeg erfarede, at alt var klart til Indskibning, og at vi kun ventede paa en Ordre, om hvilken man havde opstillet allehaande Gisninger. Jeg maa tilstaa, at jeg følte mig overbevist om, at

*) Eremitagen.


485

vi skulde vende hjem til England, til Trods for at den almindelige Mening var, at vor Ekspedition endnu ikke var endt.

12. Oktober. - Red ud som sædvanligt; men da jeg havde Tjeneste, kunde jeg ikke tage nogen nye Steder hen.

13. Oktober. - Spiste Middag paa Slottet sammen med Hincks og Forster. Gisningerne om vort fremtidige Bestemmelsessted var forskellige, men jeg var ikke et Øjeblik i Tvivl om, at vi skulde tilbage til England; i saa høj Grad influerer vore Ønsker paa vore Meninger.

14. Oktober. - Regimentet havde meget travlt med igen at faa indskibet Gods og Heste.

15. Oktober. - Stadigvæk beskæftiget med den kedelige Tjeneste med Indskibningen. Skønt Flaaden ganske vist fortjente vor Tak for Assistancen med at faa vore Kanoner m. m. i Land, var Mandskabet ved denne Lejlighed meget sløjt.

16. Oktober. - I Dag blev mange Kompagnier indskibet; men skønt vi skulde være indskibet før Kl. 12 Middag den 17., blev der fra Flaaden ingen Fartøjer sendt til Assistance, og vi var nødt til at gøre vort yderste med at drive paa Transportbaadene; jeg havde Kommandoen ved Arbejde og laa i stadig Strid med Førerne af Baadene; jeg blev nødt til overfor disse at anvende Magt og tage deres Baade fra dem; Det lykkedes os dog at faa alt det, der ikke skulde vente til sidste Øjeblik, om Bord i Transportskibene.

17. Oktober. - Tog til Kjøbenhavn for at forsyne mig med et Forraad af Fuglevildt og Kalkuner; gik med dette om Bord paa "Edward", hvor jeg fandt Kaptajn Adye og Løjtnanlerne Orlebar og Collyer af mit Kompagni og Løjtnant Dingley af Kaptajn Freyss Kompagni.

18. Oktober. -I Dag skulde vi have forladt Byen, men Vejret var saa daarligt, at Folkene ikke kunde gaa orn Bord. General Peymann tillod dem derfor at vente til en anden Dag.

19. Oktober. - Resten af Tropperne, bestaaende af Garden, 4. Regiment med Kaptajn Patersons "9-Pundiger-Brigade" blev indskibet uden Uheld. Om Aftenen afsejlede den første Del af Flaaden; men den maatte gaa til Ankers i Nærheden af Helsingør.


486

20. Oktober. - Vi sendte Bud om Bord i et Provianteringsskib efter Vin, Porter og Skinker og vi hørte her, at mange af de Skibe, som var gaaet ud, maatte vende tilbage uden at sælge noget af deres Ladning. Jeg var ked af, at de ikke var blevet mødt med Forstaaelse, da jeg synes, at de er meget nyttige. Henimod Aften begyndte Vejret at bedre sig.

21. Oktober. - I Morges afsejlede vi med første Del af Flaaden. Det blæste haardt; men Vinden var meget gunstig. Krigsskibene saluterede Kronborg Slot; men Danskerne var uhøflige nok til ikke at besvare Salutten, jeg dadler dem imidlertid ikke for deres Fornærmelse, thi det maa have været et i høj Grad Ydmygende Syn, da de blev saluteret af de mange Skibe, som faa Dage før havde været deres Flaades Stolthed. Kanonbaadene, vi havde taget, sejlede med Flaaden; men jeg maa tilstaa, at jeg var meget nervøs med Hensyn til deres Sikkerhed, da det blæste haardt, og de syntes alt for smaa til at taale Søen.

22. Oktober. - I Aftes blev vi - kort efter at vi var gaaet til Køjs - overraskede ved at blive vækket af en mærkelig Støj i Kahytten, en Støj, som jeg - der jo var en uerfaren Sømand - ikke kunde gøre Rede for. Men Lyden af de rasende Elementer forklarede snart Mysteriet, og Stole og Borde rullede med lige saa stor Voldsomhed fra den ene Ende af Kahytten til den anden, som om de var fast bestemt paa ikke at give op. Jeg - som sov paa Gulvet - blev ikke saa lidt urolig for min egen Sikkerhed og raabte straks paa Lys for at faa fastsurret Aarsagerne til min Uro; men kort efter, at alt var surret, vaagnede jeg til nye Scener af Rædsel og Uro, idet jeg hørte Larmen af Bølgerne, der slog mod Skibssiden og hvert Øjeblik truede med vor Tilintetgørelse, og dette var en Kalamitet, jeg ikke var forberedt paa.

(Resten af Dagbogen, - der er fortsat, indtil Flaaden den 29. Oktober naaer England, - berører ikke Begivenheder, der kan være af Interesse og udelades derfor her).

Tilbage til toppen



© Selskabet for Københavns Historie 13. august 2016
Valid XHTML | Valid CSS | Copyright | Privatliv | Links til siden | Kolofon |