Forfatter: Henrich Callisen
Titel:

Physisk Medizinske Betragtninger over Kiøbenhavn

Bind 1

Udgivet: Kbh., 1807-1809
Kbh., kobenhavnshistorie.dk, 2007

 

Indholdsoversigt


 

Introduktion til webudgaven

Heinrich Callisens "Physisk-Medizinske Betragtninger over Kiøbenhavn", der udkom i to bind i 1807-09, er en detaljeret gennemgang af Københavns hygiejniske forhold i 1807. Her omtales københavnernes fysiske statur, deres ernæring, deres boliger og deres omgivelser på en måde, der giver et levende indtryk af byen og dens indbyggeres i det første årti af 1800-tallet.

Værket, der omfatter godt 1100 sider, er Callisens sidste litterære arbejde, og heri opsummerede han sine erfaringer og iagttagelser fra sin lange karrière som læge og kirurg.

Heinrich Callisen var født i Preetz i Holsten i 1740 kom 15 år gammel til København for at studere kirurgi. Hans vilkår var i begyndelsen yderst beskedne, men efter et udenlandsophold i 1767-71 blev han udnævnt til overkirurg ved den danske flåde og begyndte samtidigt at forlæse over kirurgiske emner ved Københavns Universitet.

Selv om han var en oplagt kandidat til at lede det i 1785 oprettede Kirurgiske Akademi, blev han forbigået, og først i 1791 tilknyttedes han akademiet. I 1794 blev han dets leder og holdt i de følgende år en række velbesøgte forelæsninger over mange af de emner, der kan genfindes i hans "Betragtninger".

Forelæsningerne blev skildret som "velordnede, præcise, let fattelige og hyppigt fremsatte i en oratorisk skøn form", og ved læsningen af ?Betragtningerne? anes deres oprindelige funktion som forelæsninger stadigvæk.

Det var hensigten med Callisens "Physisk-Medizinske Betragtninger over Kiøbenhavn" at forbedre københavnernes sundhedsmæssige og hygiejniske levevilkår, og værket indgår dermed i den række af reformbestræbelser, som var udrundet af det sene 1700-tals filantropiske strømninger. Værket fik vel næppe nogen direkte betydning, men den var med til at bevidstgøre samtiden om betydningen af hygiejniske og sundhedsmæssige reformer.

Callisen trak sig tilbage allerede i 1805, men levende endnu frem til 1824. Han boede da på landejendommen Lille Mariendal ved Strandvejen, hvor en vej senere blev opkaldt efter ham. I Sankt Petri Kirkes kapel ses en enkel og beskeden sten over Københavns første socialtopograf.

 

Ophavsret

Nærværende udgave af "Physisk-Medizinske Betragtninger over Kiøbenhavn" er, under henvisning til ophavsretslovens 70-års regel, frit tilgængelig.


 
Physisk Medizinske
Betragtninger
over
Kiöbenhavn
Stadens Beboere
tilegnede
af
Dr. Henrich Callisen
Etatsraad og Generaldirekteur
ved det chirurgiske Academie m.v.
Förste Deel.
Kiöbenhavn 1807.
Trykt paa Frederik Brummers Forlag
hos Direkteur J. H. Schultz.

 


[III]

Fortale.

I Stats-Samfundet og i de menneskelige Forbindelser er Mennesket udsat for Indvirkningen af utallige skadende Aarsager, som kunne svække dets Kræfter, nedbryde dets Sundhed eller forkorte dets Liv. Mange af disse Aarsager ere af den Beskaffenhed, at de ved vise Medicinal-Love og offentlige Foranstaltninger kunne, om ikke hæves, saa dog betydeligen formindskes; andre derimod staae i en saa nøiagtig Sammenhæng med Menneskets huuslige Liv og private Stilling, at de efter Samfundets Øiemed nødvendig maae betragtes som henlagte under hvert enkelt Individs frie Villie.

Begge disse Klasser af skadende Aarsager har jeg valgt til den engentligt Gjenstand for mine Undersøgelser i det Skrift, som


IV

jeg her giver med den Ære at fremlægge for Publicum. Jeg har anseet det for nyttigt: under en samlet Synspunkt at opstille de Anordninger, som i vore lykkelige Fædreneland sigte til at beskytte mine Medborgeres Liv og Helbred; og tillige at giøre de forskiellige Folkeklasser i Hovedstaden opmærksommme paa: hvor de enten af Mangel paa fornøden Oplysning, eller af Letsindighed og Skiødesløshed, skade deres Sundhed og sætte deres Liv i Vove.

Min Stilling, som offentlig Lærer og som praktisk Læge, har under mit mangeaarige Ophold i Kiøbenhavn, givet mig den bedste Leilighed til at giøre mig bekiendt med Danmarks og især med Hovedstadens physisk-medicinske Tilstand. Alligevel har jeg ved at nedskrive disse Betragtninger flere Gange følet, at min egen Kundskab og Erfaring ikke var tilstrækkelig til at oplyse de mange hidhørende og ofte saa høist indviklede Gienstande. Jeg har derfor ingen Umage sparet i at udbede mig mine Vennes


V

Veiledning og Underretning, og i at raadføre mig med de faae Skrifter, vi besidde, over de danske Staters physisk-medicinske Beskaffenhed.

Det hele Værk vil udgiøre to Dele. Den første indeholder, foruden Indledningen, Betragtninger over Kiøbenhavns almindelige Beliggenhed - over dens Gader, Bygninger, Omegne m. v. - over dens Folkemængde - Klima - Reenlighed - Luftens Fordærvelse - Vandet - Fødemidler - Beskiæftigelser - Moder - Sæder - Sædvaner og Forlystelser.

Den anden Deel skal, hvis mit Helbred tillader det, snart følge, og indeholde Betragtninger over de offentlige Foranstaltninger til at beskytte Liv og Sundhed - over Børnenes physiske Opdragelse - de Fattiges physiske Pleie - den offentlige Sygepleie - Medicinal-Væsenet - herskende Sygedomme - og Dødeligheden.

Maatte mine Medborgere ved disse Be-


VI

tragtninger ledes til nøiere Kundskab om de mange Sundhedens og Livets Fiender, som daglig omgive os! Maatte jeg tillige have lettet Arbeidet for den, der engang vil berige Fædrenelandets Litteratur med en fuldstændig physisk-medicinsk Topographie! og matte jeg især have opmuntret vore duelige Provinsial-Læger til at forfatte saadanne Skrifter, over Danmarks og Norges forskiellige Stifter, Amter og Steder! Min Hensigt var da fuldkommen opnaaet. - Beskrivelser af dette Slags vilde tiene til at underrette saavel Øvrigheden som Beboerne om de vigtigste Mangler, der endnu maatte herske paa hvert enkelt Sted i Staten, og veilede til at anvende de Midler, som efter prøvede videnskabelige Grundsætninger kunde betrygge Sundhed og Liv.

Vor vise Regiering har lagt tydelig for Dagen, at den erkiender: hvor meget en Samling af nøiagtige Medicinal-Politie-Love kan bidrage til det almene Vel og til Statens Flor. Den har alt for nogle Aar


VII

siden befalet en Commission af lovkyndige og lægekyndige Mænd at træde sammen, for at giøre et hensigtsmæssigt Udkast til en saadan Samling. Jeg har selv den Ære at være indlemmet i denne Commission. Men de danske Staters saa forskiellige Beliggenhed og Klima, Beboernes forskiellige Beliggenhed og Klima, Beboerens forskiellige Næringsveie og Nærings-midler, Sæder og Sædvaner m.v., saa og Commissions-Medlemmernes Stilling i vigtige og byrdefulde Embeder, der kun levner dem liden Tid til dette Arbeide, ville neppe tillade: at et Emne af et saa vidtløftigt Omfang kan udarbeides i Hast. Jeg tør da i Følge min Alder ikke haabe: at Forsynet vil forunde mig Livet, indtil Regieringen har opnaaet sin menneskekiærlige Hensigt med at nedsætte denne Commission. Nærværende Skrift maae derfor afgive et ringe Bidrag fra min Haand til dens saa vigtige, som almeennyttige Forhandlinger.

Jeg har indskrænket mine Betragtninger til Hovedstaden allene. Mange af de


VIII

Sundheds-Regler, jeg har indstrøet, ere af den Natur, at de ikke kunne befales eller indskiærpes ved Straffelove. Nogle af mine Medborgere ville derfor først benytte eller følge disse Regler, naar sand Oplysning og Sædelighed bliver meer almindelig udbredt i Samfundet. At mit Skrift, som det første Forsøg i sit Slags, Fædrenelandet angaaende, har sine betydelige Mangler og Ufuldkommenheder: tør jeg ikke nægte; men det samme Publicum, der nu i et halvt Aarhundrede har skienket mig sin Yndest, Tillid og Agtelse, vil ogsaa modtage dette - rimeligen mit sidste - litteraire Arbeide med en skaansom Overbærelse. Paa nogle Steder vil Læseren maaskee finde mine Betragtninger for alvorlige. Ogsaa dette beder jeg at undskylde. Oldinge, der staaer nær ved Enden af sin Bane, seer sædvanligt Verden fra en anden Synspunkt end den yngre kraftfulde Mand.


IX

Indhold.

Indledning

Første Afdeling.

Kiøbenhavns Beliggenhed, Størrelse, Gader, Bygninger m.v.

Stadens almindelige Beliggenhed - Poli-Høide og Længde - Størrelse - Tilvæxt - Brede, Længde og Omkreds - Havnen og Kanaler - Grunden, hvorpaa den er bygget - Fæstningsværker - Gaderne - Ødelæggelse ved Ildebranden - store Pladse - Broelægning - Rendestene - Husene: deres Høide; Bygnings-Maade; Værelser; Opvarmning; Forstuer og Trapper - Bygnings-Materialer - Stadens


X

Volde og Porte - Forstæderne - pragtfulde Landeveie - Stadens Oplysning ved Laterner - dens Omegn.

Andens Afdeling.

Kiøbenhavns Folke-Mængde.

Virkelige og tilsyneladende Aarsager til Folkemængdens Til- og Aftagelse - Kiøbenhavns tiltagende Folkemængde - Tabeller derover fra 1796 til 1806.

Tredie Afdeling.

Kiøbenhavns Klima.

Det geographiske Klima - det physiske Klima - tilfældige Omstændigheder, som giøre Forandring deri - Kiøbenhavns Temperatur - Aars-Tidernes Forskiellighed; den korteste og den længste Dag - Varmemaaleren - stærkeste Varme og Kulde i Kiøbenhavn - Tabel derover i 30 Aar - Luftens Middel-Temperatur paa nogle Steder fra Ækvator til Polen - Barometeret - Tabel over Barometrets største og mindste Høide i Kiøbenhavn i 30 Aar - Fug-


XI

tighed - det sædvanlige Tal af Regn-Dage i hvert Aar, og i hver Maaned - taagede Dage - Qvantitet af Vand, som aarlig nedfalder i Kiøbenhavn, sammenlignet med andre Steder de herskende Vinde i hver Maaned - Orkaner - Æqvinoktial-Storme - Vindenes Indflydelse paa Helbreden - lange Vintere - sildige Foraare - korte Sommere - behagelige Efteraare - tør Taage - Riimfrost og Iislag - Torden-Veir - Nordlys og andre Natur-Phænomener - Hoved-Charakter af Kiøbenhavns Klima - Tabellarisk Beviis paa det kiøbenhavnske Klimats Ubestandighed og Fugtighed - Klimaters kraftige Indflydelse paa Menneskenes Charakter og Sundhed - Kiøbenhavns Klima ikke behageligt, dog ei heller usundt - Uskadelighed af Havets Uddunstninger - klimatiske Forandringer virke paa Menneskenes physiske og moralske Tilstand - Kiøbenhavn betragtet fra denne Synspunkt - Nytten af, at sammenholde meteorologiske Bemærkninger med de herskende Sygdomme og deres Charakter - Vanskelighed heraf at uddrage faste og oplysende Resultater - disse udfordre en Forening af mange oplyste


XII

Mænd, og af samtlige Læger - Forslag til en saadan Forening.

Fierde Afdeling

Om Reenlighed og Luftens tilfældige Fordærvelse uafhængig af Klimatet.

Talrige Kilder til Luftens Fordærvelse i store Steder - Sygdomme og Dødelighed største i dem - Reenlighed, et Hovedmiddel til at vedligeholde Luftens gode Beskaffenhed - personlig Reenlighed en af Menneskenes første og ædelste Pligter - reent Linned og Klæder - Badning, et af de virksomste Reenligheds-Midler. - I Hovedstaden findes nu kun enkelte Bade; kolde Søe-Bade et af de fortrinligste Midler til at rense og styrke Legemet; de ere ikke almindelige hos os. - Legemets Gnidning anvendes for sieldent - Legemets Reenlighed, en høist vigtig Omstændighed ved de Fattiges Pleie, saa og hos Børn - Omsorg for Tænderne og hidhørende Forholds-Regler. - Huuslig Reenlighed og huuslig Orden, en temmelig almindelig Dyd blandt de Formuende i Kiøbenhavn; Værelsernes Reenlighed; Sengenes Reenlighed; huus-


XIII

lig Reenlighed blandt de Fattige kan derimod ikke roses - Misbrug af Sand - Dyrernes Uddunstninger; Hestenes forøgede Antal; Køerne og deres Behandling. Hundenes Mængde; Sviin - Priveternes Indretning - offentlig Reenlighed - Gadernes Reenlighed og Renovation; Gadernes Feigning; Rendestenenes Rensning - Støv paa Gaderne; Gadernes Beskænkning med Vand - Afløbs-Renderne fra Husene til Rendestenene - Afløb til Slam-Kisterne - Lise over samtlige Slam-Kister i Kiøbenhavn med deres Bredde, Længde og Dybde; deres Indretning - Bortførelse af Snee og Iis om Vinteren - Priveternes Renselse - Natte-Renovationen; nyttigt Forslag til en bedre Indretning og lettere Rensning af Priveterne - menneskelige Udtømninger paa Gaderne - Kiøbenhavns Kanaler og Havne - Liste over dem; deres bestemte Dybde, Brede og Flade-Indhold; deres bekostelige Opmudring - Stats-Gravene og Kastels-Gravene - døde Kreaturers Bortførelse - Næringsveie og Haandteringer, som ere skadelige for Sundheden - Omsorg for Reenlighed blandt Fattige og naar smit-


XIV

somme Sygdomme herske - Begravelses-Steder - deres Skadelighed i store Steder - Foranstaltninger i Kiøbenhavn i den Henseende - Forsøg til en alphabetisk Extract af de gieldende Forordninger, Plakater og Reskripter om huuslig og offentlig Reenlighed.

Femte Afdeling.

Om Kiøbenhavns Vande.

Vandets Nødvendighed til Sundhed og Liv - Tegn paa sund og godt Vand - Romernes mageløse Omsorg for godt og sundt Vand - Vigtighed af en tilstrækkelig Mængde godt og sundt Vand for Kiøbenhavn - ferske Søer i Stadens Omkreds - Bespisnings-Søer til Pompe-Vand; Sorte-Dams, Peblinge- og St. Jørgens-Søer; deres brede, Dybde og Omkreds; velgiørende Anordninger til deres Vedligeholdelse - deres nærværende Forfald - Pompevandets Hoved-Render af Træ, som lede Vandet til Staden - Bespiisnings-Søen for Kiøbenhavns Spring-Vand - Emdrup-Søe; dens nærværende Tilstand - Hoved-Render, som leder Spring-Van-


XV

det til Staden - Forraads-Søer - Langvads Dam-Sø - dens forrige Længde, Brede og Dybde - dens nuværende Tilstand - Utterslev Søe - Gientofte Søe - Leer Søen - Huul Søen - Tibberups Søe - Aarsager til disse Søers Forfald - mindre vandholdende Steder, som kunne have Afløb til Søerne - aabne Aflednings-Grøvter fra Forraads-Søerne til Bespiisnings-Søerne - deres maadelige Tilstand - Søerens jevnlig tiltagende Formindskelse i Omkreds og Dybde - tiltagende Udfyldning med Mudder - Vandets Formindskelse i Mængde og Godhed - Aarsagerne dertil - følelige Virkninger deraf i den varmere Aars-Tid og under vedholdende Frost - Midler til at sikkre Stadens Beboere for Vand-Mangel og til at forbedre Vandet - Interessentskabers Skadelighed for Vand-Væsenet - Statens og Stadens fuldkomne Eiendoms-Ret til Søerne, deres Omkreds og Produkter - nøiagtig Bestemmelse af Søernes Grændser og Omkreds - Søernes Fred og forhindret Adgang af alle Uvedkommende - Indslutning med høie Volde og dybe Grøvter - Søernes og Kanalernes nødvendige Rensning ved


XVI

beqvæmme Midler. Orden og Sparsomhed ved Vandets Anvendelse - forøget Vand-Beholdning i Bespiisnings-Søer, især i St. Jørgens-Søe - Vand-Grøvternes, Hoved-Rendernes, Indløbs-Kisternes og Træ-Rørernes bedre Indretning - Stadens Kilder og Brønde - Brønd-Vandets Beskaffenhed og forskiellige Godhed - Liste paa Gadernes Kilder og Brønde - chemisk Undersøgelse af Kiøbenhavns Spring-Vand; af Pumpe-Vandet; af Slots-Gaardens Kilde-Vand, og af Vandet paa Gammel-Torv, de 4 Søstre kaldet - nogle summariske Bemærkninger derover - Vandet i Almindelighed er i de sidste 50 Aar bleven betydelig slettere.

Siette Afdeling.

Fødemidler i Kiøbenhavn.

Natur-Producternes Overflødighed i Danmark - Kiød-Arter - Indførsel til adskillige Provisions-Sorter af Dyr-Riget igiennem Kiøbenhavns Porte i 8 Aar - Saltvands- og Ferskvands-Fiske - Plante-Rigets Produkter - Liste paa indført Grønt og Frugtsorter i Kiøbenhavn i 8 Aar - Brød Liste over de


XVII

forskiellige Meelsorter - indført som Meel; som Brød; malet her i Byen og til Stivelse og Pudder, som ere forbrugte i Staden i 8 Aar - Gryn - Melk og Fløde - Smør - Ost - Æg. - Liste over de forskjellige Natur-Produkter, som i Kiøbenhavn mere og mindre hyppig anvendes til Næring - Drikkevare - Vand - Øl - Bryggeriernes Skiæbne i Kiøbenhavn - Øllets ulige Beskaffenhed - Vigtighed af at Bryggerierne drives efter videnskabelige Grundsætninger - Øllets Forbrug staaer i omvendt Forhold til Brændeviins Forbrug - Brændeviin - dens tiltagende Forbrug i Staden - Nytten af dens maadelige Brug - dens Misbrugs physiske, moralske og oekonomiske fordærvelige Følger - Liste over de ved Maleværkets Consumtions-Contoir angivne Korn-Varer til Brændeviin, Øl og Edike - forbedrede Indretninger ved vore Brændeviins-Brænderier - tiltagende Indførsel af fremmed Brændeviin - Viin - dens mangefoldige Sorter - dens umaadelige Nydelse har aftaget - Forfængelighed at drikke mange Slags Vine har derimod tiltaget - Vinens skadelige Forfalskning


XVIII

er sielden - Kaffe - dens tiltagende Forbrug - Liste paa de i København til Forbrug fortoldede Kaffebønner i 10 Aar - Thee - Theevands Nytte i huuslige Cirkler - dets Skadelighed - Tarvelighed i Nydelsen af Fødemidler hos en Deel af Stadens Beboere - Ødselhed og Overdaadighed hos andre - store Giæstebuder - mindre Venne-Selskaber - Skadelighed for Liv og Helbred af den nyere raffinerede Koge-Konst - Konditorie- og Restaurations-Butiker - deres tiltagende Mængde hos os - de mindre formuendes og fattiges Fødemidler; Heste-Kiød - Rumfordsk Suppe - Been Suppe - Kar, hvori Føde- og Drikke-Varer blive tilberedede og giemte; Kobber- og Messing-Karrernes Skadelighed; afværges ikke aldeles ved Fortinning - Jern Kiøkken-Tøis Fortrin - Kar af Tin - Steentøi - Jydepotter - Leerpotter og deres Glasering - Tobak: Snustobak - Røgtobak - Skraa - Liste over de gieldende Anordninger om gode og sunde Fødemidler.


XIX

Syvende Afdeling.

Kiøbenhavnernes Legems-Bygning, Charakter, Klædedragt, Moder, Sæder og Forlystelser.

Vanskelighed i at fastsætte Beboernes Charakteristik i store Steder - enkelte Træk af Kiøbenhavnernes Charakter - Legemets Dannelse - Sminke - Krøblinger - den herskende Charakter - Urbanitet - Fædrelandet-Kiærlighed - Aands-Kultur - Næringsveie - General-Tabelle over Laugenes Interessenter, Mestere samt Svende og Drenge - andre Beskieftigelser - Liste over de forskielleige Stænder i Kiøbenhavn med Hensyn til Folke-Mængden - Liste over dem, der tiene til borgerlig Forsvar, og til at haandhæve borgerlig Orden og Sikkerhed - Ægteskaber - physiske og moralske Fordele af disse Foreninger - Letsindighed ved at indgaae dem - lykkelige og ulykkelige Ægteskaber - Ægteskabs-Skilsmisser - Udsvævelser i Natur-Driften - Forsørgelse - Pebersvende - de, som ikke kunne eller bør indlade sig i ægteskabelige Forbindelser - General-Liste over de Kopulerede i Kiøbenhavn i 30 Aar -


XX

Speciel-Liste over de Kopulerede i de enkelte Sogne og Kirker i 10 Aar - Religion og Religiøsitet i Kiøbenhavn - tiltagende Ligegyldighed i denne Henseende - Liste over Kommunikanternes Tal i Stadens Kirke-Sogne - Forbrydelser - Kiøbenhavnernes Klædedragt i de forskiellige Stænder og Aldere, med Hensyn til Liv og Sundhed - Modernes jevnlige Forandringer - Stadens Forlystelser i medicinsk-physisk Hensyn - Skuespil - Musik og Concerter, Dands og Baller - Spille-Syge; Kort-Spil - Klubber - Spadsering - Kilde-Reiser og landlige Forlystelser.


[1]

Indledning

Naar man overskuer de mangfoldige Slægter og Arter af det udbredte Dyr-Rige, naar man betragter de Millioner Skabninger, for hvis Underholdning og Vedligeholdelse Naturen bærer saa moderlig Omsorg, saa er det paafaldende: at Mennesket er skabt mere hielpeløst og mere trængende til fremmed Bistand end alle andre Dyr. De fleste Pattedyr ere udrustede med de fornødne Kræfter til selv at kunne søge Moderens Bryster, men det svage nyefødte Barn maatte omkomme, hvis ikke Moderen nærmede sig det, for at give det Die. Mange nyefødte Dyr finde deres Føde tilberedet, og ligge, endskiøndt sig selv ubevidste, ligesom indhyllede i den første Næring, Naturen be-


2

stemte for dem; Barnet er desuden mindre beskyttet for Climaternes skadelige Indflydelse end de fleste andre Dyr; dets Legeme, som kun er lidet lettere end Vand, svømmer tungere og med større Livsfare, end nogen af de firebenede Dyrarters. Det har ingen medfødte Vaaben til sit forsvar, ingen Afkroge, intet naturligt Skiul mod voldsom Indvirken paa dets spæde Legeme. Naturen var, fra denne Synspunkt betragtet, mere omhyggelig mod utallige Orme og Insekter. Mennesket er underkastet uendeligt flere Sygdomme end andre Dyr. Mod disse saa utallige Livets Fiender kiæmpe de langt kraftigere end Mennesket, ved hin uforklarlige Naturdrift, som man i Almindelighed betegner ved Kunstordet Instinkt, der næsten aldeles er nægtet Mennesket. Det menneskelige Foster træder med Besværlighed frem af Moderens Skiød, svagt, nøgent, og blottet for alle udvortes Midler, der kunne beskytte og vedligeholde dets Tilværelse som levende Væsen, hvilke dog rigelig ere forundte Ormene i Støvet. Det endnu ufødte Foster tager Deel i alt hvad der virker paa Mo-


3

derens Siæl og Legeme. Ofte modtager det allerede før Fødselen Spiren til et sygeligt Liv og til kummerlige Dage. Moderens Sorger og Fortredeligheder, Anstrængelser eller Uvirksomhed, Sindsbevægelser og Lidenskaber, Umaadelighed eller Mangel, og mange andre Ting, kort, alt hvad der virker paa hende, forplantes med mere eller mindre skadende Indvirkning til Fosteret, hvis sarte Væsen, hvis Liv, er aldeles liigt Plantens. Fosterets Liv maa følgelig, ligesom Plantens, være betinget ved Kimets Godhed og Styrke, ved Jordsmonets (Frugtmoderens) Beskaffenhed og ved de Forandringer, denne i Svangeskabets langvarige Tidsrum er underkastet. Intet Under altsaa: at det menneskelige Foster er langt oftere end Dyrenes udsat for medfødte (congenti), og arvelige Sygdomme (haereditarii).

Langsomt, saare langsomt, udvikle sig de menneskelige Evner, Dyrenes meget hastigere.Disses Legemer opnaae i Forhold til den Levetid, Naturen bestemte for dem, i et meget kortere


4

Tidsrum den Grad af organisk Fuldkommenhed, hvortil de mueligen kunde stige. Mennesket derimod behøver næsten en tredie Deel af sin Levetid, førend dets Legeme vorder fuldkommen uddannet. Næsten alle Dyrarter erhverve inden kort Tid den fornødne Færdighed, uden andres Medvirkning og Hielp, til selv at sørge for deres Underholdning og Vedligeholdelse. Hvor langsom er derimod det spæde Barns Fremgang mod Ynglingens stigende Udvikling; hvor langsomme dennes Fremskridt mod Mandens fulde Kraft; hvor uundværlig andres bestandige og vedholdende medvirken til Barnets Velbefindende, Opfostring og Uddannelse. Det menneskelige Legeme opnaaer sielden den Fuldkommenhed, hvis Yttringer vi beundre hos Dyrene, dets udvortes Sandser sielden den Styrke. Trang til andres Hielp følger Mennesket fra Vuggen til Graven; umættligt i Ønsker og Begiærligheder, stedse higende efter væsentlige eller indbildte Nødvendigheder, er det under dets hele Tilværelse udsat for utallige Aandslidelser, for Kummer, Elendighed, Sygdomme


5

og Livsfarer, lige til Graven *). Skulde det høieste Væsen have været mindre billigt mod Menneskeslægten end mod alle andre Dyrarter? O nej! Skaberen selv er Kierligheds Kilde. Hans faderlige Hensigt kan umueligen have været anden end den, at tildele enhver Dyrart den høist muelige Grad af Livets Lykke, at mætte alt, hvad som lever paa Jorden, med Velbehag. Med mindre sandselige Fuldkommenheder har han forundt Mennesket en indvortes høiere intellektuel Kraft, en vidt omskuende Aand, denne Guddoms Gnist, hvis Væsen er saa ubegribeligt. Med denne især er det, at Mennesket paa hele Jordkloden staaer saa høit over alle andre Skabninger, og sættes i Stand til at raade Bod paa sine physiske Mangler, til rigelig at kunne skaffe til Veie alt hvad der udfordres til Livets Opold, Fornøielse og Lykke. Menne-

__________

*) Solus homo ab ipso ortu morbus est; dum educatur, inutilis, auxilium supplex implorat, dum increscit improbus & demens est, institutione puerili indigens; in ætatis vigore audax; ætate marcescens, iniferabilis, suos labores per imprudentiam excelens. Demokrit. Epist.


6

skets Trang blev ei heller, som Dyrenes, indskrænket til Naturens raae Produkter; dets Aand og dets physiske Kræfter fik anviist en mere udstrakt Virkekreds. Naturen frembyder os Ax fyldte med Korn, ikke at vi skulle tygge og nyde dem i deres raae Tilstand, men ligesom i den Forudsætning, at vi ved Anvendelsen af Konster og Videnskaber kunde forvandle dem til en lettere fordøielig, mere kraftfuld og vederkvægende Næring for os. Saaledes forædle vi raae Naturprodukter, og uddrage deraf lædskende og vederkvægende Drikke til Føde, Nytte og Velsmag. Saaledes nyde vi ei heller Kiødet af andre Dyrarter, ligesom Rovdyrene, raat og blodigt, men forvandle det ved Kogning og Stegning til en sundere og behageligere Føde. Forsynet har nægtet Mennesket det skarpe Syn, som er forundt adskillige Dyrarter, men den menneskelige Aand har udtænkt Midler, ved hvilke vi sættes i Stand til at betragte de mindste Atomer, og at skue hen i en langt større Frastand end noget Dyr formaaer. For det bevæbnede Øie er vor Synskreds næsten ubegrænd-


7

set. Den menneskelige Aand var det forbeholdt at udfinde Machiner, som kunde overveie endog de stærkeste Dyrs forenede Kræfter. Vi bygge Skibe, hvori vi, sikkre for Havets og Elementernes skadende Indflydelse, kunne ved Kompassets Veiledning omseile Jordkloden, hvilket aldrig noget Havdyr formaaede. Havets Bølger, optaarnede som Bierge, true at bedække et lavt Fartøi, udgydet Olie forvandler Havets stormende Overflade og farlige Brændinger til Stilhed. - Vi fylde Blærer med Gas-Arter, som ere lettere end Atmosphæren, og opløfte os derved til en langt større Høide end noget flyvende Dyr, nogen Fugl, er i stand til. Alle andre Dyr holde sig til Overfladen af Jorden eller dog nær den, Mennesket allene graver sig dybt ind i Jordens Skiød for at aftvinge den Metaller og andre Mineralier. Lynild har siden Verdens Skabelse dræbt Mennesker og Dyr, samt forstyrret deres Vaaninger og Bygninger; den menneskelige Aand var det forbeholdet at udfinde, at Metal leder denne himmelske Ild til Jorden, og ved Anvendelsen af


8

dette Middel at sikre baade Mennesker og deres Boeliger. Eripuit fulmen coelo. Havet truer at oversvømme vore Jorder, vi sætte Dæmninger mod dets kraftige Indvirkning, og forvandle derved de Stæder, hvor Søen rasede, til blomstrende Enge. Den menneskelige Aands Anstrængelse trænger ind i Naturens mest skiulte Underværker. Vi skille faste og flydende Legemers fineste Bestanddele, forvandle Vand til Dunster og disse til Vand; vi udvikle Legemers bundne Varmestof og frembringe derved Varme, Lys, Ild og Flamme. Vi samle Solens Straaler til derved at smelte Metaller. Forsynet har tilladt, at forskiellige Naturkræfter, uhindret kunde virke til Menneskeslægtens Skade, at derved en utallig Mængde af Sygdomme frembringes, som true det svage Legeme med Død og Ødelæggelse. Maaske hørte det til Naturens store Plan, at der saaledes skulle virkes paa den menneskelige Aand, og den derved skulde spores til at udfinde Midler, som kunde betrygge os mod overhængende Fare, formindske de store Masser af menneskelige Lidelser, og beskytte


9

den største af alle jordiske Velsignelser: Sundhed og Velbefindende.

Naar andre Dyrs Legemer have ved Alderen opnaaet deres bestemte Størrelse og Udvikling, da have Siælens Evner hos dem tillige naaet den Grad af Fuldkommenhed, som de ikke lettelig formaae at overstige. Menneskets Aand derimod kan vedblive i bestandig og tiltagende Virksomhed, i vedholdende Stræben efter Fuldkommenhed; den allene blev dannet og bestemt til at kunne ved vedvarende Opmærksomhed indsamle nye Erfaringer, og af dem at uddrage høist vigtige Fornuftslutninger; til at kunne forene Fortidens Tildragelser med Nutidens, og at benytte dem til sin Fordeel og Lykke i Fremtiden, indtil endelig Sygdom og Alder svække disse Evner, og den Tidspunkt nærmer sig, da det menneskelige Legemes materielle Dele skulle gives tilbage til Naturens Skiød, for igien at bidrage til andre Natur-Produkters Dannelse. Skaberen har givet Mennesket den finere Følelse i Fingrene, der giør dem skikkede til


10

saa mange Konster, hvortil Dyret, som mangler denne Følelse, ikke er oplagt.

Saa stort er Fortrinnet, som Menneskene nyde frem for alle andre Dyr paa Jordkloden, men dette Fortrin vilde være mindre fremskikkende og af ringere Virkning, hvis ikke Menneskene i selskabeligt Samfund giensidigen bestræbede sig for at udvikle hverandres Fuldkommenhed. Allene og uden sin Lige vilde maaskee Mennesket ikke udmærke sig meget fremfor andre Rovdyr, dets Bestræbelser vilde nok allene være indskrænkede til dets Underholdning og Forsvar. Intet Dyr i hele Skabningen trænger derfor saa høit og uundværligen til et selskabeligt Liv, og til Forbindelse med sine Lige, som Menneskene, de kunne ikke undvære en saadan Forbindelse, naar de skulle opnaae deres høiere Bestemmelse. Under Samfundets forenede Anstrængelser kan den kloge og oplyste komme den mindre kloge og enfoldige, den lærde den svagere, den unge den gamle, den erfarne den uerfarne, til Hielp til at fremvirke Livets Fornødenhe-


11

der, Behageligheder og til større Fuldkommenhed. Naturen magede det derfor viseligen saaledes, at fælles og giensidig Trang nødte Menneskene til at forene sig i Selskaber og at denne Trang maatte stige i et bestemt Forhold til Menneskets virkelige eller indbildte Fornødenheder, dets Higen efter Vellevnet og Forlystelser. Saaledes fremkom Byer og Stæder, blandt hvilke nogle, som den ældre og nyere Historie lærer os, indeholde næsten en Million Beboere.

Iblandt de mangfoldige Fortrin, som Skaberen har forundt Mennesket, er ogsaa den: at dets Mund, Tunge, Gane og Luftrør ere saaledes indrettede, at de kunde frembringe en uendelig Mængde af sammensatte Toner og Lyd, hvorved det udmærker sig frem for alle andre Dyr. Disse Anlæg og disse Evner gjorde det mueligt for Mennesket at betegne hver enkelt Ting i den hele Natur med et bestemt Navn, og giensidigen at meddele hverandre deres Tanker og Begreber; deraf fremkom Sprog, og, som en Følge deraf, Skrift, hvil-


12

ken, ved Generationers Bestræbelser, og under Tidernes Løb, ere stegne til en høiere eller lavere Grad af Fuldkommenhed og Dannelse, i Forhold til, som Menneskene i forskiællige Lande og i enkelte Stater stode i en mere eller mindre nøiagtig Forbindelse med hinanden. Mangel paa en saadan Forbindelse udsatte Stater og Mennesker for den Nødvendighed at betegne hver enkelt Ting med en egen vilkaarlig Lyd, med et Ord eller Udtryk. Saaledes opkom de forskiællige Sprog. Saare heldigt vilde det have været for Menneskeslægten, om ikkun eet Sprog paa hele Jordkloden var bleven almindeligt, da nu en stor Deel af Menneskets Levetid og Dannelse maae anvendes til Sprogkundskab, som nødvendig, til at kunne benytte andre oplyste Nationers Aands Producter og Erfaringer. En af de vigtigste Opfindelser af den menneskslige Aand, Bogtrykker-Konsten, forplanter de menneskelige Kundskaber og Erfaringer til vore Samtidige og til den sildige Efterslægt, til alle beboede, dyrkede og dannede Verdens-Dele. Sprog og Bøger ville for Bestandig hindre, at de


13

menneskelige Kundskaber ikke nogensinde gaae tilbage, men skride bestandig frem deres endelige Fuldkommenhed i Møde; aldrig vil igien nogen Barbar, som fordum, ved at opbrænde Alexandriens store Skrift-Samling, næsten paa een Gang ødelægge Oldtidens Kundskaber for Efterslægten. Om end paa enkelte Stæder Vantroe og Overtroe, Overdaadighed og Vellyster, Mangel og Fattigdom, Tyrannie og Aands-Undertrykkelse, Krig og Ødelæggelse, Natur og Aands-Revolutioner igien kunne frembringe temporaire Formørkelser og Barbarie, saa vil dog i det hele den menneskelige Aands Oplysning og Opfindelser betandig rykke end videre frem, bestandig stræbe til Fuldkommenhed. Vore Dage kunne rose sig af Opdagelser, som vore Forfædre ikke ansaae som muelige, Efterslægten vil gaa meget videre frem i Kundskaber og Opfindelser og med Overbærelse see tilbage paa vore Tiders Uvidenhed

Forsynet har forundt et hvert Menneske Evne til at erhverve sig Legems og Aands Fuldkom-


14

menheder, og dog see vi, at disse ere, saavel i hele Naturen, som i enkelte Individer, saare Forskiællige. Unægtelig har Legemets individuelle Dannelse heri nogen Deel, og staaer især Hiernens mere eller mindre fuldkomne Udvikling i et bestemt Forhold til Siæle-Kraftens intellektuelle og lidenskabelige Yttringer. Ingen Stat kunde heller bestaae, hvis alle dens Individer vare af Naturens Haand udrustede med lige Dannelse, lige Anlæg, lige Evner. Samfundet maatte i dets enkelte Lemmer have høist forskiellige, nu mere nu mindre vigtige Organer, for at kunne bestaae og virke uforstyrret som et Heelt. Det maatte, ligesom et konstigt Uhr, have sine større og mindre Hiul af forskiællig Vigtighed, men dog lige uundværlige til dets bestemte Øiemed. Dog kan det antages, som en almindelig Grundsætning, at ethvert menneskeligt Individ af sig selv, uden Indvirkning af tilfældige skadelige Omstændigheder, har Anlæg til, om ikke i den hele uhyre Omkreds af menneskelige Kundskaber, hvilket, om til nogen, dog kun til faae Dødelige er givet, at


15

virke ved Legems eller Siæls Anstrængelse physisk og moralsk Godt, og bidrage til menneskelig Fuldkommenhed.

Ogsaa er det en historisk Sandhed, at alle Nationer kunne fremvise udmærkede Mennesker, som ved deres fortrinlige, deels physiske, deels intellektuelle og moralske Kræfter have svinget sig over Individernes almindelige Virkekreds, have ligesom grebet ind i Verdens Anliggender, og efter deres forskiellige Sindelav udbredt enten Jammer og Ulykke, eller Held og Lykkelighed over store Strækninger af Jordkloden. Dyrenes Virkekreds er langt mere indskrænket end Menneskets; de leve ikkun for dem selv og spæde Ungers Underholdning; Mennesket som oftest for sine Samtidige og for Efterslægten. Arbeide er Menneskets Lod og fører sin Belønning med sig. Langt fra at være en Forbandelse at æde sit Brød i sit Ansigts Sveed, er det een af Forsynets kostbare Velsignelser. For et tænkende Væsen kan ingen Lykke være til uden Arbeide. Ingen Roelighed er sø-


16

dere, end den man nyder efter vel fuldendt Arbeide. Den følelse at have vel anvendt de Kræfter, man modtog af Naturens Haand, er ligesaa behagelig, som beroeligende i alle Livets Stillinger; i ingen Alder og ingen Stand er Mennesket lykkeligt ved Leddiggang og Vellevnet.

Det kan ikke nægtes, at jo udvortes Omstændigheder og Natur-Virkninger kunne paa en velgiørende eller skadelig Maade virke paa Siælens og Legemets anlæg og Udvikling til Fuldkommenhed, at Siælens og legemets Kræfter kunne herved stemmes høiere eller lavere, at Menneskets Charakter og Temperament, Munterhed og Alvorlighed, Dyder og Lyder, Helbred og Sygdom, Liv og Dødsmaade kunne derved undergaae de største Forandringer.

Af disse udvortes Ting, som saa meget virke paa Menneskene, ere de fornemste: Solen, som varmer og opliver os, Luften, hvori vi leve, Jorden, hvis Overflade vi beboe, og Fødemidlerne, som tiene os til Næring.


17

Solen, hvis velgiørende Væsen, dette Billede af Guddommen, som giver os Lys og Varme, som er Kilden til Liv og Frugtbarhed, som fremvirker de forskiællige Aars-Tider, som udbreder Fryd og Velbehag over Jordkloden, uden hvilken Verden vilde være et mørkt ubeboeligt Chaos, og Dyr- og Plante-Riget omkomme; dette Skaberens Mesterstykke virker paa en særegen Maade paa Menneskeslægten, som paa hele Naturen. Solens Virkning er dog langt fra lige velgiørende for alle Jordklodens Beboere. Den udbreder Lys og Varme fra sit ubevægelige Sæde paa den Deel af vor bevægelige Jordklode, som vender imod den, og frembringe utallige af de Forandringer, som vi bemærke over Jordklodens hele Strækning, paa de forskiællige Stæder i Forhold til Solens Indflydelse. Imellem Polernes evige Iisbierge og under Liniens brændende Hede finder man Naturens Skueplads meget forskiællig, og Naturkræfter og Virkninger i det hele, baade i Plante- og Dyr-Riget, mindre kraftfulde. Menneskene skride i disse ublide Himmelegne langsommere frem


18

i Forædling til moralske og physiske Fuldkommenheder fremfor de lykkeligere Beboere af de Lande, som nyde en mildere og mere oplivende Indvirkning af dette mægtige væsen. Man kan af denne Aarsag maaske hidlede de forskiællige National-Charakterer og Temperamenter, som man bemærker i forskiællige Lande: at man finder paa nogle Stæder Beboerne kraftfulde og store, paa andre derimod svage og mindre, i nogle muntre og vittige, i andre alvorlige og dybsindige, i nogle arbeidsomme og dristige, i andre lade og uvirksomme. Heraf kunne tildeels forklares de forskiællige Tilbøieligheder, Dyder og Feil, Sæder og Fornøielser, Sygdomme og Levetider, som vi bemærke iblandt Jordens Beboere, og hvori Solens Indflydelse sikkerligen ikke har en ubetydelig Andeel. Solens electriske Ild, denne materielle Siæl af alle levende Væsener, Moder til Følelse og Indbildningskraft, virker paa Luften, hvori og hvorved vi leve, paa Jordbunden, som vi beboe, paa Fødemidlerne, vi nyde; den igiennem-


19

trænger ogsaa Menneskene, og synes at charakterisere og specificere Menneske-Classer.

Mennesket lever i og ved Luften. Dette ubundne eller flydende Væsen kan ikke kiendes ved Sandserne, men er et Vehikel for mangfoldige fremmede Ting, som kunne virke paa Helbred og Liv; den bringer Lyden til vore Ører, og ætheriske Uddunstninger til Organet for vor Lugt, den trænger igiennem Hudens fineste Aabninger ind i det menneskelige Legeme, den bliver indaandet og nedsynket, den udgiør en ikke ubetydelig Bestanddeel af Næringsmidlerne, og bidrager til at danne faste og flydende Dele af alle dyriske Legemer. Intet, som lever i Dyr- og Plante-Riget paa Jorden kan undvære den; den udgiør det almindelige og væsentlige Princip af Livet; i sin tilbørlige Tilstand er den Kilden til Sundhed og Velbefindende, i dens Forandring og Blanding er den Grunden til adskillige Sygdomme og Døden. Den virker forskiælligt i Henseende til dens Masse og Bestanddele, og i Henseende til dens Bevægelse. Aandbar


20

Luft er ikke et eensformigt, men et sammensat Væsen, den er en Blanding af Surstofgas, Stikstofgas, Kulsyregas og Ilddele, som den almindelige Grundaarsag til alle Legemers flydende Form. Ofte er den tillige svangret med Vanddunster. Det vedbørlige Maal og den rigtige Forbindelse af disse forskiællige Bestanddele udgiør den rene, sunde, lette, elastiske velgiørende atmosphæriske Luft. Naturens chemiske Grundlove giøre, at Luften er bestandige Forandringer underkastet, den blive bestandig decomponert, taber nogle af sine Bestanddele og modtager andre. Selv Planteriget, for hvis Vært Luften er en væsentlig Betingelse, bidrager igien til dens Fornyelse og Forbedring. Ved Aandedrættet modtager det dyriske Legeme en Deel af Luftens Bestanddele, nemlig Surstof, som forbinder sig med Vædskerne og udbreder Livskraft i alle Dele; under Udaandinger skiller Legemet sig derimod ved sit skadelige Overmaal af Kulsyre, som forbinder sig med Atmosphæren.


21

Indsluttet reen atmosphærisk Luft fordærves ved Dyrenes Aandedræt, og bliver uskikket til Livets Vedligeholdelse saavel i Dyr- som i Planteriget. I en saadan fordærvet Luft findes Surstofgassen formindsket, Kulsyregas derimod forøget og i Forbindelse med Stikstofgassen, som hele Massens prædominerende Bestanddeel. Alle Legemer, som ved Bevægelse, Roelighed, Varme og Adskillelse af deres Bestanddele, modtage en større Lethed end den atmosphæriske Luft, saasom reent eller fordærvet Vand forvandlet til Dunster, dyriske Uddunstninger, forraadnede dyriske- og Plante-Dele, opløfte sig i Dunstkredsen, træde i Forbindelse med Luften, og afgive ofte Aarsagen til forskiællige Sygdomme og pludselige Dødsfald. Naar Overvægten af een eller anden af Luftens Bestanddele finder Sted, naar fremmede Legemer eller Sygdoms-Stoffe ere forenede med den, saa er den fordærvelig og skadelig, den er ureen, mindre elastisk, tungere og giør ofte Indtryk paa vor Følelse og vore Sandse-Redskaber; den er da mindre oplivende, mindre understøttende for vore or-


22

ganiske Funktioner, og qvæler Menneskets medfødte Anlæg til at stræbe efter tiltagende Fuldkommenhed. Naturens evige uforanderlige Love, fastsatte ved Skaberens Viisdom, virke som oftest kraftigen til Luftens Forbedring og til Gavn for Menneskeslægten. Naar Solens Hede har forandret Vanddelene fra en bunden til en ubunden Tilstand, og forvandlet dem til Dunster, bliver Luften i den høiere Atmosphære opfyldt dermed. Ved Solens Nedgang, naar dens velgiørende Straaler forlade vor Synskreds, bliver Luftens Temperatur forandret, den bliver mindre varm, Vanddunsterne nærme sig igien til deres bundne Tilstand, blive tungere og falde, som en veldædig Dug, mod Jorden til Vederkvægelse for Plante- og Dyr-Riget. Naar en betydeligere Masse af Vanddunster har løftet sig i Høiden, falder den i Form af Draaber, som Regn, Snee eller Hagel, tilbage igien i samme Maal, som den var Jordkloden berøvet. Efter Tyngdens almindelige Love søger Vandet paa Jordklodens Overflade stedse hen til de laveste Stæder, for endeligen at forene sig med det


23

store Ocean. Jordkloden vilde snart være tørret ud til en ufrugtbar Ørk, dersom ikke Solen, ved hiin store chemiske Proces, bevirkede Vædskernes Kredsløb i det udstrakte Hele.

Naar Luften er opfyldt med electrisk Materie, med dette kraftfulde Væsen i Skaberens Haand, som virker saa mægtigt i hele Naturen, som bidrager saa kraftigt til hver et Livs Yttring paa Jordkloden, naar Dunstkredsen er opfyldt dermed, naar hele Skabningen finder sig derved trykket og besværet, saa fremvirkes velgiørende Explosioner, Lyn og Torden, og hele Naturen føler sig derefter styrket og vederqvæget.

Luften vilde tabe sine velgiørende Egenskaber for Dyrriget, om den længe var i en fuldkommen roelig Tilstand. Skaberen har desaarsag ved Naturens Love og Naturens Virkninger sørget for, at den er i bestandig Bevægelse; denne bevægede Luft kalder man Vind. Den sædvanlige umærkbare Luft, naar den er i en roelig Til-


24

stand, virker, sat i Bevægelse, paa vore sandselige Redskaber, og i Forhold til Bevægelsens Hastighed, og de forskiællige Dele Luften indeholder, kraftigen paa vort Helbred. Vind er Hovedmidlet, hvorved Luften bliver forandret, forbedret eller modtage skadelige Egenskaber. Nu er den svag og næppe følelig, nu bevæger den sig med en Kraft og Hastighed, som selv de fasteste Legemer af og til ikke kunne modstaae. Vinden kommer fra alle Directioner efter alle Streger af Kompasset, den er af og til saa foranderlig, at den i 24 Timer omgaaer hele Omkredsen deraf, paa andre Stæder holder den en fast og uforanderlig Gang, som nogle Egnes Monsoor- eller Passat-Vinde; nu er den anderledes paa Jordens Overflade, end i den høiere Dunstkreds, hvor den driver Skyerne i en modsat Retning. Vinden udbreder Luftens forskiællige velgiørende og skadelige Bestanddele over hele Jordkloden, bringer den med utroelig Hastighed fra de fierneste Egne til os; den bringer os Varme og Kulde, Fugtighed og Tørke, den har en aabenbar Indflydelse paa Liv


25

og Helbred, paa Legemets og Siælens Kræfter; uden al Vind vilde baade den physiske og moralske Verden forstyrres. Men hvor er den usynlige Haand, den skiulte kraft, som forvandler den milde oplivende Zephyr hastig til en brusende Storm, som formaaer at kuldkaste de stærkeste Træer, at forstyrre vore Boeliger og ofte synes at true med almindelig Ødelæggelse, som forandrer Havets glatte Overflade til rasende Bølger, ophøiede som Bierge? O! denne Kraft er i Skaberens Haand, som ogsaa styrer den efter vise og bestemte Love, til almindelig Gavn og Bedste. Vi kunne ikke bestemt angive Aarsagen til disse Naturens Underverker, som Vinden frembyder; maaskee Efterslægten vil udforske dem; dog have vi Grund til den Formodning, at ogsaa her den electriske Materie, ved hastig at sætte bunden Luft i ubunden elastisk Tilstand, er Aarsag til Vinden og dens Forandringer, og at denne Udvikling rimeligen skeer fra Havets og hele Jordens Overflade; skiønt vi ere ubekiendte med Maaden hvorledes og efter hvilke Naturlove dette fremvirkes.


26

Vor jordklode, dette Atom i det umaalelige Rum af Skabelsen, indbefatter med Hensyn til Mennesket en Uendelighed af Masse, Omkreds og Forandringer. Jorden frembyder os Materialier til vor Næring, til vor Boepæl og til alt hvad som kan bidrage til Livets Ophold og Nydelse, til Lykke og Velbehag; dog er Jordens Overflade meget forskiællig i Henseende til Solens Indflydelse, Luftens Beskaffenhed, Naturkræfternes velgiørende Virksomhed, og Jordarternes Blanding og Bestanddele. Skulde dette ikke have Indflydelse paa Menneskets physiske og moralske Dannelse og Beskaffenhed? Skulde Beboerne af Riger, Stæder, Byer indtil de mindre selskabelige Forbindelser, ikke bære Præget af de Indvirkninger, af den Plet Jord, hvorpaa de leve? upaatvivleligen. Overskue vi Jordens Overflade, saa finde vi Egne, hvor Naturen af sig selv og uden Menneskenes Anstrængelse frembringer alt hvad som henhører til Livets Ophold og Nydelse; andre derimod, hvor de første Livets Nødvendigheder ikkun ved Arbeide, Legems og Aands Anstrængelse maae aftvin-


27

ges Jorden og Vandet; nogle Egne, som ere høie og biergede, andre side og lave, nogle, hvor Jordbunden er tør, andre, hvor den findes fugtig, sumpet og omgivet med Moradser; nogle, hvor Jordbunden findes leeret, frugtbar, beqvem til at fremvirke og understøtte Plantelivet, andre, hvor den er sandet og ufrugtbar; nogle i nærheden af Havet, Floder, Søer, Kilder, andre, hvor det nødvendige Vand maa skaffes til Veie af dybe Brønde. Betragte vi derefter Beboerne af disse forskiællige Egne, saa finde vi: at deres Temperament, Charakter, Legems- og Siæls-Evner, og deres Udvikling, Helbred og Sygdomme ere meget forskiællige. Hvor paafaldende er ikke den afstand imellem Bierg- og Dal-Beboere, imellem dem, som beboe høitliggende og lave fugtige Lande, hvor forskiællig deres Arbeidsomhed, Munterhed, Sæder og Forlystelser. Det synes at være temmelig almindeligt, at, jo gavmildere Naturen har været imod enkelte Egnes Beboere, hvor alle Livets Nødvendigheder, næsten uden Arbeide og Umage, frembyde sig for dem, desto uvirk-


28

sommere, ladere, svagere paa Legeme og Siæl synes de at være, derimod de, som beboe høie, biergede, mindre frugtbare Stæder, de, som i egentlig Forstand maa æde deres Brød i deres Ansigts Sveed, nyde Arbeidsomhedens Velsignelse, ere stærke og kraftfulde, glade og lykkelige, fuldkomnere i Legems og Siæls Dannelse, ere færre Sygdomme underkastede, hvorved sædvanlig deres Levetid bliver forlænget.

Alle Naturens Riger, udbredte over hele Jordkloden, bidrage til de dyriske Legemers Føde, Underholdning og mangfoldige Nydelser. Vel har Menneskenes Anstrængelse lært os, endog fra de fjerneste Egne, at samle mange Ting og Naturprodukter, som tiene til deres væsentlige eller indbildte Nødvendigheder, til Føde og Fornøielse; dog er det almindeligt: at enkelte Egnes Beboere søge deres Føde, som Naturen selv yder dem, eller, som de aflokke den ved Arbeidsomhed og Kunst, paa de Stæder og paa den Grund, de opholde sig, for saavidt den kan være tilstrækkelig til deres Un-


29

derholdning. Alle Naturens Produkter modtage en mærkelig Forskiæl og Forandring efter Solens foranderlige Indflydelse, Luftens særegne beskaffenhed og Jordsmonnets Natur *). De første Livets Nødvendigheder: Dyr, Planter og Vand, ere, betragtede fra disse Synspunkter, mange forandringer underkastede. Denne Forskiællighed maa nødvendig have Indflydelse paa Liv og Velbefindende, paa Charakter og Sæder **), og maa være foranderlig i Stæder og Lande, som ikke nyde den samme Himmelegn, og hvor følgelig Naturens Produkter maae frembringe foranderlige Virkninger.

Store Stæder, hvor mange Mennesker ere indsluttede i et snevert Rum, foranledige for Menneske-Selskabet saavel vigtige Fordele, som trykkende Mangler. I folkerige Stæder, hvor mange Menne-

__________

*) Omnia, quæ a terra producuntur, terræ ipsius naturam sequuntur. Hippocrat. de aëre, aquis & locis.

**) Ingenia hominum ubique locorum situs format. Curtius libr. VIII.


30

sker ere samlede, hvor Anlæg og Evner findes saa forskiælligen udviklede, er det naturligt, at den oplyste kommer den enfoldige, den lærde den ulærde, den kloge den mindre kloge, den rige og formuende den fattige og trængende til Hielp; her kunne alle endog, uden at være sig det selv bevidste, virke til et fælles Øiemed, til Samfundets Vedligeholdelse og hinandens giensidige Bistand, da alle Stænder trænge til hinanden og staae i nogen Forbindelse sammen; her ere sædvanligen Hielpemidler samlede til Opdragelse, Konster og Lærdom; sielden bliver derfor noget. Genie, endog med det fortrinligste Anlæg, udviklet til nogen Grad af Fuldkommenhed, undtagen i støre Stæder; her blive Sprogene uddannede, og Forbindelse med fremmede Nationer vedligeholdt; her finde Aandens og Flidens Produkter deres Fremme til Nytte og Velbehag; her mangfoldiggiøres Livets Behageligheder, Glæder, selskabelige Forlystelser og Adspredelser; her ligesom afslibes det raae i Menneskets udvortes Adfærd, og modtages en behagelig Fiinhed og Anstand, skiønt ikke sielden paa


31

Sædelighedens Bekostning. Her gives og læres Forsigtigheds-Regler til at afværge Sygdom og Sygdomssmitten; her findes Læger og Lægemidler til at helbrede de Syge og derved at forlænge Livet. Paa den anden side frembringe folkerige Stæder sædvanligen skadelige Følger, som ere fordærvelige for Menneskeslægten. Det naturlige ufordærvede Menneske, som lever paa Landet i nogen Afstand fra store Stæder, er sædvanlig godmodigt, redeligt, sanddru, giæstefrit, velgiørende og arbeidsomt; Mennesker i folkerige Stæder derimod, bliver gerne mere egennyttigt, forfængeligt, stolt, vellystigt, og som oftest mindre arbeidsomt. Den gode Natur bliver saaledes let afsleben ved Omgang med saakaldte forfinede og oplyste Mennesker, som ofte have forskiællig og modsat Interesse; Usandhed, Falskhed, Smigrerie og Bedragerie, blive sædvanligt mere eller mindre herskende; Overdaadighed, Umaadelighed, Forfængelighed og Higen efter Adspredelse og Forlystelser, have deres Hovedsæde i folkerige Stæder. Ja man kan vel, uden at være for stræng,


32

antage, at endog alle disses Indbyggere, uden Undtagelse, bære mere eller mindre Præget deraf. I store Stæder er Luften mindre god, skadelige Uddunstninger ere mangfoldige; Solens og Vindens velgiørende Indflydelse ringere, Næringsmidlerne og Vandet ikke saa gode, som Naturen ellers frembyder dem, men nærme sig mere til Fordærvelse og ere derfor mindre velgiørende; skadelige Udsvævelser og Vellyster ere hyppigere, m.v. Af det anførte følger da, at det physiske og moralske Onde, som hviler over Menneskeslægten, nødvendig maae være større i alle folkerige Stæder, at der findes mindre Kraft og Styrke, mindre Tilfredshed og Lykke, skrøbeligere Helbred, flere Sygdomme og større Dødelighed.

Alle oplyste Nationers Bestyrere have derfor længe søgt, ved velgiørende Love og Anordninger at formindske Mængden af disse skadelige Indflydelser og deraf hidrørende Sygdomme, endskiøndt der desværre gives mange, som ingen Lov kan afværge eller formindske. Lægerne have paa


33

deres Side i adskillige Lande giort sig Umage for, at anvende almindelige og ved bestandig Erfaring stadfæstede Grundsætninger paa enkelte Stæders specielle Beliggenhed og Beskaffenhed. Englændere, Franskmænd og Tydskerne have heri givet rosværdige Mynstre ved at udarbeide enkelte Stæders medicinske Topographier. Fædrelandet derimod mangler aldeles slige almindelige Beskrivelser. Jeg har derfor vovet at giøre det første forsøg til at afhielpe denne Mangel. Vel føler jeg fuldkomment, hvormeget der hører til en nøiagtig Beskrivelse af Kiøbenhavn med Hensyn til Helbred og Sygdom, hvor vanskeligt det er, at give en Beskrivelse over Stadens Beliggenhed, Indretning og Folkemængde, om Klimatets Indflydelse, Vandene og Næringsmidlerne, Indbyggernes Beskiæftigelse og Næringsveie, deres Forlystelser, Adspredelser, Sæder og Moder, Afværgelse af Farer og Sygdomssmitte, Fattiges og Syges Pleie, Omsorg for Børn og deres Opdragelse, om Medicinal-Væsenet, samt om de herskende Sygdomme og Dødeligheden blandt


34

Stadens Indbyggere. Jeg føler ogsaa tilfulde de Mangler, dette Forsøg indeholder. Min Hensigt er kun derved at opmuntre andre til at gaae videre frem paa denne hos os ubanede Vei, og til engang i Tiden at pryde Fædrelandets Litteratur med et fuldkomnere Værk over denne saa høistvigtige Gienstand.


35

Første Afdeling.

Kiøbenhavns Beliggenhed, Størrelse, Bygning og Gader.

Danmarks Hoved-Stad, Kiøbenhavn, fortiener iblandt Europas store Stæder en udmærket Rang. Den har sin Beliggenhed imellem Nord-Søen og Øster-Søen, paa den østlige Søe-Kyst af Øen Siælland, og den vestlige Pynt af den liden Øe Amager. Sundet, som forener disse tvende Have, og som adskiller Siælland fra Skaane, er her omtrent fire Mile bredt. Foruden dette store Sund, gaaer et lidet smalt og dybt Sund, eller en Strøm, imellem Siælland og Amager igiennem Staden, saaledes at Kiøbenhavn ligger paa Strømmens vestlige, og Christianshavn, som en


36

Deel af Amager paa dens østlige Side. Denne Strøm afgiver den ypperlige Havn, som Byen har at takke for sin Tilværelse, sit Navn, sin Søefart og Handel. Staden ligger 5 Mile fra Øresund, 14 Mile fra Korsøer, 59 Mile fra Christiania i Norge, 131 Mile fra Trondhiem, 64 Mile fra Stokholm, og 57 Mile fra Hamborg. Kiøbenhavns Poli-Høide er 55 Grader, 41 Minutter, 4 Sekunder. Hvad Længden angaaer, saa ligger Paris's Observatorium Vesten for runde Taarn i Kiøbenhavn,

i Tid 0 Time, 41 Minuter, 5½ Sekunder, og

i Grader, 10 o, 16', 22½''.

Greenwich Observatorium,

i Tid 0 Time, 50 Minuter, 21½ Secunder

i Grader, 12 o , 35', 22½''.

Midten af London,

i Tid 0 Time, 50 Minuter, 45½ Sekunder

i Grader, 12 o, 41', 22½''.

Pico paa Tenerif,

i Tid 1 Time, 56 Minuter, 52 Sekunder

i Grader, 29 o, 12', 58''.


37

Staden ligger omtrent 40 Mile nordligere end Hamborg, og 50 Mile sydligere end Petersborg og Stokholm.

Byen omgives mod Østen af Sundet, mod Synden af Amager, mod Vesten og Norden af Siælland.

Paa Land-Siden af Kiøbenhavn mod Siælland findes en aflang fersk Søe; denne maa, som man kan slutte af dens Levninger, i Oldtiden have været meget større og bredere. Disse Levninger ere i den seenere Tid ved to afdæmmede veie: een som løber fra Stadens nordre Port, og den anden, som hører til St. Hans's Hospital, afdeelte i tre Søer, nemlig: St. Jørgens-, Peblinge- og Sorte-Dams Søer.

Kiøbenhavn er følgelig, naar man undtager de anførte afdæmmede Veie, og de to Landtunger: fra gamle Konge-Vei til Østersøen og fra Østerbroe til Nordsøen, i sin hele Omfang, som er 12600 Alen, omgivet af Vand, nemlig: 4500 Alen af ferske Søer, og, Amager iberegnet, 9700 Alen af Havet. Staden grændser mod Siællands faste Land, ikkun i en Længde af 2000 Alen, saa


38

at den endnu næsten kan ansees som en Øe, hvilket den ogsaa synes at have været i Oldtiden. At denne Øe fordum maae have havt en meget ringe Omkreds, er klart deraf, at man endnu i næstforrige Aarhundrede, endog i Byens midlere Deel: i Raadhuus-Stræde, paa Vandkonsten, i Farve-Gaden, Kalleboerne, og ved Nicolai Kirke, har ved at grave Brønde, Kieldere, m.v. fundet Levninger af Ankere, Baade, Skibsredskaber, og Skibsbroer fyldte med Steen. Man kan saaledes med Føie antage, at Byen for den største Deel er bygget paa en opfyldt Grund, indtaget fra Havet og fra de omliggende ferske Søer *). I de nyere Tider er ogsaa en Deel af Hovedstaden ved Opfyldning indtaget af Havet, og forvandlet til Øer og Halv-Øer, nemlig: Gammelholm, Nyeholm, Christiansholm og forskiællige andre Pladser, som tiene til Skibs-Værfer.

Alle store Stæder have det tilfælles, at de fra en ringe Begyndelse ere med Tidens Løb udvidede til en betydelig Omfang og til en Folkemængde, som ofte er uforholdsmæssig til Stædernes Stør-

__________

*) Origines Hafnienses af Pontoppidan, 1760. p. 14.


39

relse. Nogle af disse ere ved Tidens Omveltninger nedsunkne til deres forrige Intet, saa at neppe Spor deraf kunne opdages. Derimod var Kiøbenhavn i det tiende Aarhundrede efter Christi Fødsel et ubetydeligt Fisker-Leie, og har siden, fra Biskop Absalons til vore Tider, bestandigen tiltaget i Størrelse, Anseelse og Velstand.

Regenterne have til alle Tider kraftigen virket til Staternes saavel som Stædernes Flor og Velstand, Aftagelse og Forfald. Kiøbenhavn har været saa særdeles heldig, at alle Danmarks Regenter af den oldenborgske Stamme have bidraget til at udvide og forskiønne Staden, og at berige den med gavnlige og almennyttige Indretninger; og i Sandhed, der findes neppe nogen Stad i Europa, som indeholder i sin Omkreds saa mange mærkværdige Ting, som Kiøbenhavn; den er Danmarks Hovedstad, den er Residents for Danmarks, Norges og Holsteens Beherskere, Sædet for Landets Kollegier, den er en meget betydelig Handelsstad, Rigets Hovedfæstning og forsynet med en stærk Garnison; her findes en mægtig Krigsflaade, et betydeligt Søe- og


40

Land-Arsenal, det eneste Universitet for begge Kongeriger, et chirurgisk Akademie, et Konst-Akademie, Konstsamlinger af alle Slags, Manufakturer, Fabriker; kort: her findes hvad i andre Lande er adspredt paa flere Steder. Jeg vil ikke undersøge, hvorvidt Forening af saa mange og betydelige Anlæg i et indskrænket Rum, maatte i politisk, moralsk , og physisk Hensigt, være gavnlig og nyttig for det Almindelige, ei heller: hvorvidt Hoved-Stadens Folkemængde maatte være uforholdsmæssig til Antallet af de øvrige Statens Beboere. Landets Beliggenhed og tilfældige Omstændigheder have nok givet Anledning til Kiøbenhavns store Folkemængde og tiltagende Udvidelse. Vist nok føre meget folkerige Stæder store Fordele og store Besværligheder med sig.

Byens Længde *), regnet fra Vester-Port til den yderste Kastels Port, er 4140 Alen, og Breden fra Nørre- til Amager-Port 3120 Alen. I Omkreds har Byen 12600 Alen; og da 12000 Alen udgiør en dansk Miil, saa er Stadens Omkreds 1 Miil og 600 Alen; dens Qvadrat-Ind

__________

*) Pontoppidans danske Atlas, Tom. II. P. 96


41

hold kan regnes til 16,000,000 Qvadrat-Alen. Den beboede Deel, Holmen og Skibs-Verfterne undtagne, er 5,000,000 Qvadrat-Alen, og Vandets Overflade inden Stadens Volde i Kanalerne og i Havnene 3,450,000 ?Alen.

Strømmen fra Østersøen, som løber ind imellem Kiøbenhavn og Amager, er ved anseelige Kanaler ledet til Midten af Byen, saa at Kiøbmands-Skibe samme Stæds kunne losse og lade til Indbyggernes Beqvemhed og Nytte. Af disse Kanaler kunne de fleste modtage mindre og større Handels-Skibe. Nogle andre synes vel ogsaa at være anlagte til Skibsfart, men modtage nu ikkun Baade, Pramme, Flaader, m.v., tildeels af Mangel paa Opmudring. Alle Kiøbenhavns Kanaler, undtagen den ved den sydvestlige Side af Christiansborg Slot, som er inddæmmet med Marmor, og noget af Gammelholm, have Træ-Bolværker af en af de mindst varige Træ-Sorter: Fyrre-Træ. Dette bliver, især i Vandgangen, (hvor Havets Stigen og Falden, efter Vindens og Strømmens Beskaffenhed, snart sætter det over, snart under, Vandet) hastig fordærvet, og giør idelig Udbedring


42

og Fornyelse nødvendig. Det vilde være ønskeligt: om alle Stadens Bolværker, efter de fleste andre store Søe-Stæders Exempel, kunde opføres af Steen, hvortil vor Granit tilbyder os den varigste Steenart. Varigheden af Steen-Inddæmninger vilde rigelig erstatte de herpaa anvendte Bekostninger.

Staden ligger paa en flad Grund, dog mod Vester-og Nørre-Port noget ophøiet; den er bygget paa Sand- og Leer-Grund, ligesom det almindelig er Tilfældet paa de Stæder, som ere indtagne fra Søen og Havet; paa enkelte Stæder er Grunden ogsaa blandet med Muld-Jord.

Byen er i sin hele Omkreds forsynet med Fæstningsværker, og mod Nord-Ost med et Kastel, som ogsaa vender til byen. Volden er beplantet med Træer, og tiener Stadens Beboere til en behagelig og velgiørende Bevægelse, den er ogsaa omgivet med brede Grave, opfyldte med Vand; dette Vand har vel noget Tilløb fra de ferske Søers Overmaal, og noget Afløb saavel til Østersøen som til Nordsøen; dog har det, især i stille Veir, ikkun liden Bevægelse, saa at det er


43

ureent, og ikke, som i forrige Tider, tienligt til oeconomisk og nyttigt Brug; ogsaa kunde det ved sin Uddunstning være skadeligt for Beboerne.

Kiøbenhavn har fire Hoved-Porte, Øster-, Nørre-, Vester-, og Amager.Port, og desuden endnu Kastels-Porten, Veien til Tømmer-Pladsene, og den saakaldte lange Linie.

Gadernes Tal skal være 186, og Husene og Gaardene, som ere matriculerede, efter den nye Matrikel 3299. Andre Bygninger, Kastellet og de Nyeboder indberegnede, kan Husenes Tal antages for omtrent 5000 *), hvoraf nogle indholde otte, tolv og flere Familier.

Kiøbenhavn udmærker sig iblandt Europas store Stæder ved brede og lige Gader. Fridrichstad eller det forrige Amalienborg, Kastellet, hele Christianshavn, de Nyeboder og en stor Deel af den sydvestlige og nordre Deel af Staden ere alle fuldkommen lige, saa at 3 og flere Vogne, uden at besvære Fodgiængere eller sætte dem i Fare, kunne kiøre jevnsides ved hinanden. Nogle af dem have en betydelig Længde. Gotters-

__________

*) Hafnia hodierna, 1748. p.4.


44

gaden, som løber i lige Linie med Hallingsaas og Nyehavn til Havets Arm, igiennemskiærer Byen og har blandt alle den betydeligste Længde. Ikkun i den mellemste Deel af byen findes nogle krummede Gader, hvilke dog efter Ildebranden ere meget udvidede, saa at to Vogne næsten overalt, uden at besvære Fodgængerne paa Fortogene, mageligen kunne kiøre hinanden forbi. Gaderne ere om Aftenen og Natten oplyste med 2115 Lygter, hvoraf 1914 underholdes paa Stadens Bekostning, 42 ere anbragte paa Vesterbroe, 24 i Vester-, Øster- og Nørre-Port, og 135 ere private Lygter, som forsynes af vedkommende Eiere.

Brede og lige Gader ere af en særdeles Vigtighed i folkerige Stæder. Deres nytte paa Stadluftens Bevægelse og Temperatur, til Vedligeholdelse af Indbyggernes Helbred, er umiskiændelig, især under Omstændigheder, hvor saa mange Ting støde sammen til at frembringe Sygdomme. Lige Gader hielpe til at fordele og bortføre de samlede skadelige Dunster, hvilket i bøiede Gader ikke kan skee formedelst Vindens Brækning paa forskiællige og modsatte sider. Kun de nyere


45

Stæder kunne nyde denne Fordeel, alle ældre savne den. Det første indskrænkede Anlæg af ældre Byer, som allene uden videre Plan grundede sig paa Beqvemhed til Næringsvei og Eiendomsret af en irregulair Plads, synes at have været Grunden, hvorefter siden de efterfølgende Beboere maatte rette sig. Derfor finder man i alle ældre Stæders Midte, som i Paris, London, Wien, Hamborg, o.fl., saa mange snævre, krogede Gader, sammenpakkede Gange, tillukte Gaarde, hvori mange Mennesker i et snævert Rum ere indsluttede, hvor Reenlighed, denne Menneskenes første Nødvendighed, ikke kan vedligeholdes, og hvor mange skadelige Uddunstninger blive samlede, som forpeste Luften og have Sygdom og Død i Følge med sig.

Forsynet bruger alle Midler, som synes at bebude uerstattelig Ødelæggelse, til at fremvirke Nu- og Efter-Tidens Fordele og høist velgiørende Følger. I Aaret 1728 blev meer end den halve Deel af Kiøbenhavn lagt i Aske, og den blev med utrolig Hastighed bedre og ziirligere opbygget end tilforn. I Aaret 1794 den 27 Febru-


46

arii gik Kiøbenhavns stolte Kongeboelig, Christiansborg, hvis klippefaste Grundvolde, Mure og Steen-Masser syntes endog at trodse Tidens ødelæggende Tand, op i Røg i færre Timer end der vare anvendte Aar til at opbygge den i. Nu arbeides der paa at opreise den smagfuldere af sin Aske, og i en til Stadens Tarv mere passende Størrelse. I Aaret 1795 den 5 Junii blev igien 943 Huse og Gaarde et Rov for Flammen og derved over en Fierdedeel af Byen ødelagt. De ved denne Leilighed forefaldne ubehagelige og behagelige, opmuntrende og nedtrykkende Optrin, saa og de ved denne Leilighed hyppige Beviser paa dansk Regierings ømme faderlige Kiærlighed, og dansk Borgers Veldædighed, Vindskibelighed og Standhaftighed ere endnu i frisk Minde. Staden er igien med en forundringsværdig Hastighed opbygget og forskiønnet, saa at næsten intet Spor af den forrige Ødelæggelse er tilbage. Disse ulykkelige Hændelser have vi at takke for, at Kiøbenhavn nu eier brede og, paa faa Undtagelser nær, lige Gader; og at den ved Opofrelse af tvende


47

Rader af Huse har vundet et temmelig betydeligt Torv.

Store Pladser ere i en folkerig Stad til Beqvemmelighed for dem, der falholde Livets Fornødenheder, og til Reenlighedens og Sundhedens Vedligeholdelse af saare betydelig Nytte; de ere at ansee som Luft-Magaziner, der fordele en renere Luft i Gaderne. Kiøbenhavn har inden sine Volde 12 Torve og offentlige Pladse, hvoraf nogle ere af en meget betydelig Størrelse. Desuden har den ogsaa en skiøn og behagelig Have: Rosenborg Have, som, skiønt en Deel af den i de seenere Tider er bleven anvendt til militærisk Brug, og til en nye pragtfuld Gade, dog endnu er rummelig, og tiener til Indbyggernes Fornøielse. Det samme gielder om den botaniske Have, og de yndige Promenader omkring Kastellet og paa Stadens Volde, saa og om Kirsebær-Alleen imellem Voldene og om Farimagsveien uden for Byen omkring Stads-Gravene. Gierne ønskede jeg ogsaa at kunne henregne Kirkegaarde til Stadens frie Pladser, som forbedre Luften, men de Liig, som endnu begraves paa disse Stæder, giøre


48

dem desværre til et Magazin og en Kilde for skadelige Uddunstninger.

En god og fast Broelægning af Gaderne i en folkerig Stad, hvor Handelen blomstrer og megen Færsel findes, er en ikke ubetydelig Gienstand, saavel for Statsmanden, som Lægen. Gaaendes, ridendes, og kiørendes Sikkerhed og Beqvemmelighed bliver derved befordret; Vandet kan have let og haftigt Afløb til Rendestenene, og Ureenligheden samles ikke saa let paa Gaderne, og opfylder Luften, især i snævre Gader, med skadelige Uddunstninger. Kiøbenhavn kan rose sig af at være iblandt Europas store Stæder een af dem, som er bedst broelagt, og hvor de fortrinligste Anordninger om en god Broelægning og Gadernes Reenlighed findes. Alle Gader have paa begge Sider Fortoge, som næsten almindelig ere saa brede, at to og flere Personer kunne gaae hinanden forbi; de ere paa Siderne forsynede med brede tilhuggede Granit-Steene, som vilde for Fodgiængere endnu være beqvemmere, hvis de paa alle Stæder bleve lagte med den Fasthed, at de ikke heldede ud ad, og om Rendesteens-Brættene


49

vare befæstede til dem paa en Maade, hvorved Gaaende ikke kunne komme i Helbreds- og Livs-Fare, hvilket ikke sielden har været Tilfældet. Gaderne selv ere, eller dog skulde være, i Midten noget ophøiede, og til siderne have et let Affald til Rendestenene, som paa begge Sider skille Fortogene fra den egentlige Broe-Gade eller Kiøre-Vei. Naar Rendestenene ere af tilstrækkelig Brede og Dybde, for i Regnveir at modtage Gadernes og Huustagenes afløbende Vand, og naar de tillige have det behørige Affald, hvilket i en Bye, som tildeels ligger paa en flad Grund, kræver en høi Grad af Nøiagtighed, saa bliver Vandet hastig ledet til de paa lavere Steder indrettede Skarn-Kister, som igiennem en Rist tillade Afløbet af den tyndere Deel i Havet og Kanalerne, og tilbageholde de Ureenligheder, Vandet har taget med sig. Naar derimod paa enkelte Steder Rendestenene ikke have det behørige Affald eller Dybde, kunne Gaderne af og til ved stærk Regn blive oversvømmede, og Veien paa en kort Tid sperres. Meget sielden trænger Vandet ogsaa paa enkelte Stæder ind i beboede Kieldere, dog skal en Gang et


50

Barn, som laae i Vuggen i en Kielder, ved denne Leilighed om Natten være druknet. Det synes derfor rigtigt, at det blev paalagt Vægterne, at de, naar en stærk Skylle-Regn om Natten indfinder sig, skulle advare Kielder-Beboerne tidlig nok, at de kunde gøre de fornødne Foranstaltninger til at hindre Vandets Indløb i Kielderne.

Uagtet Kiøbenhavns Gader, i Sammenligning med andre Hovedsteder, findes vel broelagte, og uagtet Forordningen af 20 August 1777 derom giver den nøiagtigste og meest oplysende Anviisning, saa synes det dog, at for nærværende Tid Gadernes Broelægning langt fra er saa god og varig, som den var for meer end 40 Aar siden, da den nye Broelægning af Gaderne ved Marmillod blev indført. De i den Tid broelagte Gader holdes endnu for de varigste og trænge sieldnest til Udbedring. Det er heller ikke saa let at lægge en god og varig Steenbroe; dertil hører, foruden gode Materialier, en høi Grad af Nøiagtighed og et øvet Haandelav. Grunden, hvorpaa Broen lægges, maae være saa fast som mueligt, og hvor den findes blød og sandet, maa


51

den, i Følge den anførte Forordning, opfyldes og stampes med Leer. Stenene, hvoriblandt de mindre ere at foretrække for de større, maae være af eens Figur og Størrelse; de maae lægges i Linier, ikke lige for hinanden, berøre hinanden, og de ubetydelige Mellemrum som findes mellem dem nøiagtig udfyldes med Sand, hvilket meget befordres, naar man man overøser dem med Vand; de saaledes lagte Steen maae, medens de endnu ere fugtige, nedstampes med Kraft for at slutte des tættere til hverandre og derved at erholde den fornødne Fasthed, uden at forandre Figuren af Gadens Overflade og Runding. I Altona haves en Gade, som efter gammel romersk Brug er lagt med ligedannede Kampestene, murede med Cement.

Vor Granit, som findes saa hyppigen i Siælland og ved Stranden, er fast og varig; den er ikke af det blødere Slags, som er brugelig i Wien og Berlin, hvor den ved gnidning let forvandles til et fiint Støv, som er saa skadeligt for Beboernes Sundhed. Uagtet Forordningen af 20 August 1777 udtrykkelig befaler, at til


52

Broelægningen skal tages Graae- og ikke Guul-Sand, som er blandet med Leer, saa hentes dog ikke usædvanligen til dette Brug guul Sand fra Byens Fælleder. Denne Sand er ikke reen, eller bestaaer af smaae Stene, men har en meer eller mindre Tilsætning af Leer-Jord, som ved Varme, Tørke og Blæst, bliver forvandlet til det fineste Støv, hvilket baade er til Skade for Steenbroen og for de Gaaende. Sædvanlig pleie Broestenene, naar Broen er anlagt eller forbedret ved Stampning, at blive bedækkede med denne gule Leersand. Jeg veed ikke, om det er blot Fordom og Sædvane, eller om der gives grundede Aarsager, hvorfor denne Sand bliver liggende, men saa meget er vist, at Sanden ikke ved nogen Trykning kan drives dybere imellem Stenene, og at den, som skal igiennemvandre de nyeligen broelagte eller udbedredede Gader, maa være varlig, at ikke den Støv-Sky som af vinden bliver opført, og som omringer ham, skal virke paa en ligesaa ubehagelig, som skadelig Maade paa hans Øine, Mund, Næse, Hals og paa hans Lunger. Upaatvivlelig vilde den grove hvide eller


53

graae Strand-Sand, som ikke er blandet med Leer, og som ellers i saa høi en Grad bliver misbrugt i Kiøbenhavn, kunne formindske denne Besværlighed, naar den i det mindste ved Broelægning blev anvendt til at opfylde den øvre Deel af Stenenes Mellemrum. Den er sværere, forvandles ikke saa let til Støv, og bevæges følgelig ikke saa let ved Vinden.

I London, Holland og i Hamborg blive i de senere Tider ved Broelægningen smaae ligedannede Stene saa nøiagtig passede sammen, at uagtet den længe vedvarende Stampning næsten ingen Sand spores paa Gaderne; ved Feining kan da med Kosten intet borttages, eiheller Stenenes Løsning, Broens Fordærvelse og Ureenlighedens Forøgelse finde Sted, som hos os.

Steenbroen i Kiøbenhavns Gader bliver meget beskadiget ved de mange smalhiulede og belæssede Vogne, hvis Hiulskeener ikke sielden ere fæstede med store fremstaaende Søm; hele Vægten af disse hviler da paa enkelte Punkter af Stenene, hvorved disse da lettelig forrykkes. I London og nogle andre Stæder er det under Straf befalet:


54

at hiulene under belæssede Vogne skulle have en bestemt Brede. Andre Vogne betale for deres smallere Hiul en vis Afgivt, for at bøde paa den Skade, de foraarsage paa Stenbroen. Vindens virkning, som borttage Sanden, imellem Stenene, hvorved de tilsidst løsnes, kunde for det meste forebygges ved at besprøite Gaderne adskillige Gange om Dagen rigelig med Vand, naar stærk Blæst og Tørke indtræffer; dette er i Paris, Amsterdam, Wien og andre Stæder, ved Love anbefalet, og bliver af Politiet paaseet. Kiøbenhavn er ikke i den lykkelige Stilling, at eie saa overflødigt fersk Vand, at dette kan skee her. Maaskee det kunde være mueligt hertil at anvende Søe-Vand, ved Hielp af de i Ildstilfælde foranstaltede Pumper, eller at Stadens talrige Brønde dertil kunde benyttes. Broestenenes Løsning under vedholdende stærk Frost hører til Klimatets Besværligheder, som nok ingen Konst kan afværge. Endelig bidrage ogsaa de hyppige Beskadigelser af vore Vandrender, som under Jorden lede Vandet fra Søerne til Byens Gader, ikke lidet til at fordærve Steenbroen, da den saa ofte maa


55

opbrækkes, for at søge og afhielpe Feilen i disse Render; dette skader saa meget mere, naar Istandsættelsen, hvilket ofte kunde være Tilfældet, ikke skeer med Nøiagtighed, og især naar de gravede Huller blive imod Forordningen tilkastede, førend de ere aldeles tomme for Vand.

Kiøbenhavns Huse ere byggede af Grundmuur, ikkun meget faa gamle Bygninger findes, som ere af Bindingsværk, og denne Bygnings-Maade er med Rette aldeles forbuden i en Bye, som tvende Gange, og det i saa høi en Grad, er hiemsøgt med Ildebrand. Placaten af 4 Julii 1795 befaler derfor, at alle udvendige Mure til Gaden, til Gaarden og Naboen, saavel i Forhuse som i Side- og Baghuse skulle være af Grundmuur. Staden er at ansee, som en i senere Tider nyebygget Bye; ikkun enkelte bygninger, hvis Alder rækker til Oldtiden, ere endnu tilbage. Husene have derfor et venligt og muntert Udseende; skiønt endog de nye opførte Bygninger, paa faae Undtagelser nær, ikke bære Præg af architectisk Skiønhed, for at kunne i ædel Simplicitet lignes med nogle af vore ældre Bygninger, saasom Char-


56

lottenborg og Land-Cadet-Akademiet, uagtet den sidste ved Kalkning er berøvet en Deel af sin Skiønhed.

Det store antal Mennesker, som samles i Hovedstaden, hvor Velstand og Mangel, Ødselhed og Fattigdom, Konster og Videnskaber, Fornøielser og Adspredelser, og mange indbildte og virkelige Fordele, have opslaaet deres Sæde, især i en Fæstning, hvor Volde og Grave indskrænke dens Omkreds, foraarsager en Mangel paa Plads, som man har søgt at erstatte, deels ved at grave sig ned i Kieldere under Jordens overflade og deels ved at forhøie Husene til 4, 5 og flere Etager, saa at Staden kunde ansees, som flere Stæder, der ere byggede over hverandre. Naar Gaderne ere snævre, og Husene tillige have en umaadelig Høide, leve Beboerne i Kieldere og den nederste Etage i en Slags Mørkhed, selv da, naar Solen er steget til sin største Høide. Den atmosphæriske Luft, som Skaberen har forundt ethvert Dyr, bliver da des lettere fordærvet og forpestet af de mangfoldige skadelige Uddunstninger af saa mange Mennesker og Dyr, af saa mange Lev-


57

ninger af nyttede og unyttede Næringsmidler, af døde og forraadnede Dyr, af Syge og Sygdomsstof, af Dunster af adskillige Handteringer. Overvægten af Kulsyre-Gas, synker, formedelst dens større Tyngde i Gaderne, Kieldere og de nederste Dele af Husene, da den i snævre Gader og imellem høie Huse, ved Luftens og Vindens frie Adgang ikke kan sættes i Bevægelse og adspredes. Sygdom og Død er en nødvendig Følge heraf. Denne Sandhed var ogsaa i Oldtiden bekiendt, som grundet paa bestandige Erfaringer. Keiser Augustus fastsatte derfor allerede i den romerske Lovgivning, som endnu kunde tiene til Mynster for mange Nationer, Breden af Gaderne og Husenes Høide.

Alle Kiøbenhavns Huse have vel Kieldere, dog udmærker Staden sig deri frem for de fleste andre store Stæder, at næsten alle Huse, foruden Kielderen, have ikkun tre Etager, skiøndt Loftet ogsaa ofte er indrettet til Værelser og kunde ansees som den fjerde. Det er ved forbenævnte Raad-stue-Placat af 4de Julii 1795 befalet, at i Gader af 18 Alens Brede maae Husene ikke være


58

over 18 Alen høie foruden Taget. I bredere Gader maae den største Høide være 24 Alen efter Overkanten af Bielken eller Gesimset, hvorved ikke allene Sikkerhed, men ogsaa Luftens fornyelse ved Vindtræk og Dunsternes Adspredelse, befordres.

Da næsten ethvert Huus er forsynet med Kielder, saa tiene disse i Almindelighed til Menneskenes Boelig og til selskabelige Drikke-, Dandse-, og Spille-Selskaber for Almuen. Disse Kieldere ere næsten alle under Jordens Overflade, de staae ikkun i Forbindelse med Gaden og dens maadelige Luft ved Døren, som tiener til Udgang, og ved smaae Vinduer. Nogle af dem ligge i saa fugtig Grund, at Vandet af en eller flere anlagte Sumpe daglig maa udpumpes adskillige Gange. Da disse Kieldere sædvanlig beboes af talrige Familier, da de tiene til Magazin for gode og halv fordærvede Fødevare, og ikke sielden indeholde Huusdyr m.v., saa er det indlysende: at alt skadeligt, hvad slige Kieldere, i hvilke Fugtighed, Ureenlighed, fordærvet Luft, vanskelig Adgang af Solens Straaler, forenes, kunne fremvirke, maae være farligt for Beboernes Liv


59

og Helbred, saa meget mere da Murene aldrig kunne blive tørre, fordi Jordens og dyriske Uddunstninger præcipitere sig som Dampe paa Murens Overflade. Vi se ogsaa: at Dødeligheden i Kieldrene er større, at Sygdomme her ere hyppigere, og at de i Almindelighed antage en mere ondartet Beskaffenhed. Ønskelig vilde det være, om Kieldere til Beboelse kunde aldeles afskaffes. Naar nye Huse bygges, burde Grunden først undersøges og efter dens Fugtighed Dybden af Kielderne bestemmes. Naar Grunden er fugtig, burde Kielderen ikke gaa meget under Overfladen af Jorden. Alle Kieldere, som beboes, bør forsynes med Trækrør eller Ventilatorer. Sumpe i Kielderne give, naar de ikke daglig renses, en riig Kilde af fordærvet Luft; de bør ikke anlægges i Kielderen selv, men uden for Bygningen og med Rør under Muren sættes i Forbindelse med Kieldergrunden. Hvor meget vi af disse Ting savne hos os, er indlysende, da mange af Kiøbenhavns Beboere føle paa en eller anden Maade de her herskende Mangler.

De i ældre Tider sædvanlige stygge Udbygninger (Karnapper), som ogsaa hindre Luftens


60

frie Træk i Gaderne, findes her nu ikke mere, jeg erindrer ikkun en eneste af dem at være tilovers, ei heller finder man længere de ældre høie Gavle foran paa Bygningerne. Tagene vende, som de under vor fugtige Himmel-Egn bør, ud til Gaden, og lede Vandet i Steenrender, som ved Placatet af 4 Julii og 16 August 1795 ere anbefalede, og derfra gennem Steen- eller malede Blikrender langs ad Husene til Rendestenen. Udstaaende Render, som i Regnveir overøse de Gaaende paa Gaden, skiøndt forbudne ved Placat af 10 Januari 1685, findes endnu paa enkelte Stæder.

Paa nogle Stæder har man ogsaa opført smaae Bygninger i en stor Stiil; paa andre har man, til Trods for den nordiske Himmel-Egn, anlagt Tage i en meget stump Vinkel, for at give dem Anseelse af italienske flade Tage, og for at skiule disse for Speiderens Øie, omgivet dem med uhyre Gesimser, understøttede af lige saa uforholdsmæssige Piller. Paa flade Tage samler sig i vort Klima Snee og Iis, hvoraf Vandet ikke finder let Afløb og giver skadelig Fugtighed i Bygningen. Hist og her finde man ogsaa gigantiske


61

Piller at bære et usselt Portal; saaledes misleder ofte Velstand den gode Smag.

Kiøbenhavns Huse ere forsynede med en utallig Mængde Vinduer, ofte er den halve Deel af deres Brede eller endnu mere indtaget deraf. Placaten af 4 Julii 1795 befaler derfor, at Pillerne imellem Vinduerne maae i det ringeste have en Alens Brede. Paa de Stæder, som vende mod Synden, og tillade Solens Straaler frie Adgang, foraarsage disse for Beboerne, som forgiæves længes efter Skygge, om Sommeren i en lang Tid af Dagen utaalelig hede, hvilken uleilighed de ikke altid have Evne til at afhielpe. Dog, da stærk Hede hos os ikkun pleier at vedvare en meget kort Tid, foretrækker man dog med Rette, endog for høiere Leie, Solsiden for Sundheds Vedligeholdelse. Da vore Haandværkere sædvanlig ikke pleie at være forsynede med tørt Træ, saa holde vore Vinduer og Døre neppe Regn og Snee ude, og den hos os næsten bestandige Blæst underholder i Værelserne en fiin Trækvind, som er skadelig for Sundheden, skiøndt den paa den anden Side giver Luften Adgang til de ved mange


62

Mennesker og Dunster opfyldte Værelser, hvorved den fordærvede Luft bliver forbedret. De Fattiges Værelser ere her, som i alle andre Stæder, smaae og lave. De nye Boder, som tiene til Boliger for Søefolk og deres Familier, er fortreffelig indrettede til Sundhed og Beqvemmelighed, og kunde tiene til Mynster for slige Klasser af Mennesker; naar Beboernes Tal staaer i et passende Forhold til Kubik-Indholdet af Værelserne. De Velhavendes ere derimod høie, luftige, temmelig rummelige og gode.

Forfængelighed synes at være en medfødt Drift hos Menneskene, og den opslaaer især sin Trone i store Stæder; Ensomhed er dens største Fiende. Ogsaa Kiøbenhavns Beboere ere rigeligen forsynede dermed, og vore nyere Bygningers Indretning bærer Præget deraf; de synes mere anlagte til Pragt end til Nytte, mere til glimrende Stads end til huuslige Beqvæmmeligheder. Mange talrige Familier, indslutte sig i en liden daglig Stue og snævre Sovekammere, skiøndt de eie rummelige Prunk-Værelser, som findes paa Loftet, og paa Væggene undertiden kunstigen forzirede


63

med eventyrlige Gøglerier, til hvis Forklaring ingen Mytologie tilstrækker, og det med saa blendende stærke Farver, at de mishage Øiet og skade Synet. Pragtfulde Meubler findes i samme Smag; ogsaa heri savnes vore Forfædres ædle Simplicitet, som mere havde Hensyn til Varighed og Nytte, end til Moden, der næsten daglig er Forandringer underkastet.

Værelserne i Kiøbenhavns Huse blive, efter Byens Beliggenhed og Himmel-Egn, den største Deel af Aaret opvarmede med Ovne for at modstaae Kulden. De sædvanlige, som bruges hos os, ere Vindovne af støbt nordisk Jern, hvoraf Røgen igiennem Jernblik-Tromler og Rør bliver ledet til Skorstenen. Da disse efter Naturens Love maae trække, naar de ere opvarmede, saa tiene de som en bestandig Luftleder (ventilator), der udtømmer den mere eller mindre fordærvede luft af Værelset, hvilken ved den bestandige Træk igiennem Vinduer og Dørre bliver fornyet. Formedelst den vedholdende Træk kiøles disse Ovne hastig, og Beboerne tvinges til ved bestandig tillagt Brænde, Steenkul eller Tørv


64

at underholde Ilden, da den største Deel af Varmen gaaer unyttet igiennem Røret til Skorstenen. Brænde-Besparelse bliver i de nordiske Lande, formedelst Skovenes Aftagelse og Brændets bestandig tiltagende Priser, mere og mere nødvendig. Man har derfor ogsaa hos os paa mange Stæder indført Ovne, i hvilke den opvarmede Røg bliver igiennem Rør ledet op og ned, indtil den har tabt sin Hede, og først gaaer ud i Skorstenen naar den er afkiølet. Denne Indretning er upaatvivlelig hensigtsmæssig, saalænge den saare skadelige Vane: at tillukke Røret med et Spield, førend Gløderne ere aldeles udbrændte, for at tilbageholde Varmen i Værelset, ikke ophører. Den skadelige Kulstof-Gas udvikles af Gløderne, saalænge de kunne holde mindste Ild, fordærver den aandbare Luft, og foraarsager Hovedpine, Brækning, Beængstelser, Besvimelser og Døden, hvorpaa man har seet adskillige Exempler. Denne Uvane er af lige Farlighed, som for Varmens Skyld at sætte Gløder i Sovekamrene. Mange hele Familier har man seet syge af denne Aarsag, adskillige døde, og flere, som neppe ved an-


65

vendt Konstens Hielp igien er bragte til Live. De saakaldte Bilægger-Ovne, som blive varmede uden for Værelset, holde sig vel længere varme, men rendse ikke Luften, og ere derfor mindre nyttige for Helbreden. Naar Leeret, hvormed Ovnen klines, ikke giør den fuldkommen Lufttæt, saa giver den Dunster, hvorved ubehagelige og skadelige Gasarter fordærve Luften. Kaminer ere siældent brugelige hos os, ei heller ere de passende til vor Himmel-Egn, under hvilken vi trænge til en vis Temperatur i hele Værelset, og ikke taale at fryse paa den ene Side, medens den anden steges af Varme. Ovne og Kiøkkener røge ikke siældent hos os, enten bestandig eller ved visse Vinde. Røgen fordærver ikke alene den aandbare Luft og er skadelig for Øinene og Brystet, men den tvinger ogsaa til Vinduers og Døres AAbning, hvorved Trækvind og Legemets ulige Opvarmning frembringer gigt og Rheumatisme, disse vort Klimats saa almindelige Landeplage. Den Videnskab, med Sikkerhed at forbygge Røg i Værelser og Kiøkkener, har endnu hos os ikke naaet den Fuldkommenhed, som grunder sig paa


66

Anvendelse af sikkre og bestemte Regler efter enhver Bygnings locale Beskaffenhed; mange frugtesløse og pengespildende Forsøg vise dette ikke sieldent.

Forstuerne ere i det hele smaae, de fleste Trapper lyse, gode og forholdsmæssigen brede efter Bygningens størrelse, ogsaa ere de, naar Mellemdørren bliver tilholdt, nogenledes frie for Trækvind.

Efter Aarhundrede beundre vi endnu Varigheden af Oldtidens Bygninger. Bygningsmaterialierne vare den Gang faste og stærke, ligesom Forfædrenes Character og Legeme; deres brændte Steen vare ligssaa uforgængelige og modstode Luftens og Temperaturens Indvirkning næsten ligesaa kraftigen, som Nordens evige Granit. Deres Kalk blev saaledes tillavet, at den med Tidens Løb forvandlede sig til en Steenart, der, naar Muurstenene bleve indlagte straks efterat de vare befugtede, sieldent tillod Efterslægten ved Nedbrydelsen af gamle Mure at udtage hele Steen, fordi de stode i en saa fast Forbindelse med Kalken. Selv deres Bielker vare tørre, store og varige,


67

Kiøbenhavns store Ildebrande ere Aarsag i, at næsten alle Stadens Huse og Bygninger ere nye, dog finder man ogsaa her med Hensyn til de Materialier, hvoraf disse ere bygte, en stor Afstand mellem Old- og Nu-Tidens Grundighed. Den nyere Tids Muurstene ere saa smaae, at 3 til 4 af dem næsten ikke har et større Qvadrat-Indhold end 1 af de ældre. De ere poreuse, trække Fugtighed til sig af Luften, og modstaae ikke længe Veirets Indvirkning. Kalken er, saaledes som den nu tilberedes, løs og forbinder Stenene meget ufuldkomment. Træværket er smaat og fugtigt, og derfor underkastet tidlig Fordærvele. En Følge heraf ere aabne Gulve og Dørre, utætte Vinduer og Panele; den samme Ufuldkommenhed findes ved de nyere smaae Tagstene i Ligning med Oldtidens. Efter Kiøbenhavns sidste store Ildebrand stode de gamle Mure, medens de nyere vare forvandlede til Grus. Neppe vil Efterslægten velsigne vore nyere Bygningers Varighed. Gigt; og Rheumatismer, som desuden Klimatet fører med sig, kunne derfor blive endnu mere almindelige hos os end de hidtil have været.


68

De nu brugelige Bygnings-Materialier trække Luftens Fugtighed til sig, og beholde den hos sig, ansætte Salpeter og blive aldrig tørre, faae Ridser af Frost, Hede og Fugtighed, og blive derved ligesaa skadelige for Bygningernes Varighed, som for Beboernes Sundhed. Ønskeligt vilde det være, om Kalk- og Tegl-Brænderier, ligesom det paa nogle Stæder er brugeligt, bleve satte under Politiets Tilsyn, at Kalkens tilbørlige Tillavning, Stenenes ensformige Størrelse og Brænding, blev ved Lovene bestemt, og at enhver, som vilde bygge et nyt Huus, var pligtige af sagkyndige Mænd at lade undersøge de dertil bestemte Materialier. Maaske ogsaa noget Tilsyn over Tømmer-Tagværk og Muur-Arbeide kunde ogsaa være Nyttigt. Kalken bliver nu ikke saa omhyggelig bearbeidet som i ældre Tider, uagtet dens naturlige Godhed er uforandret; den lædskede Kalk pleier man nu i sparsomt Forhold at sammenblande med Leer-Sand og Vand, vel ogsaa af og til med frisk udgravet Strandsand, som indeholder Saltdele, der trække Fugtighed til sig. Denne lidet bindende Masse bliver rigelig


69

og ujevnt lagt mellem Stenene, saa disse undertiden staae næsten en halv Tomme fra hverandre. Jeg har set nye opførte mure af 2 Steens Tykkelse, igiennem hvilke, førend de bleve beklædte, Dagen paa mange Stæder skinnede igiennem. Det er naturligt, at slige Mure aldrig kunne blive varige, tørre eller tætte, allermindst under vor fugtige og vindrige Himmel-Egn.

Nye Bygninger burde aldrig beboes, førend et heelt Aar efter at de vare blevne fuldfærdige. Uddunstningerne af nyebygte Mure, af nyekalkede, gibsede og malede Værelser, ere upaatvivlelig skadelige for Beboernes Helbred. Mange Mennesker, ja hele Familier, har jeg af denne Aarsag efter den sidste Ildebrand seet angrebne af farlige Sygdomme, hvoraf nogle ikke bleve helbredede, førend de forvexlede deres Boepæle med ældre Bygninger.

Mange af Kiøbenhavns Huse ere udentil kalkede og hvide. Denne Farve er, især naar den beskinnes af Solen, ubehagelig for Gienboernes Øine, skader Synet og støder an imod en god Smag; den burde derfor ikke tillades, skiøndt den af Gadens Støv, Skorstenenes Røg, og fugtige


70

Uddunstninger snart bliver forvandlet til en smudsig, styg, graae og sortagtig Farve.

Volden omkring Byen er ikke saa høi, at den betydelig hindrer Luftens frie Adgang og Vindens velgiørende Virkning paa Staden; den behøver heller ikke at være det, da Kiøbenhavn er omringet med fladt Land, og en Deel af Stadens militaire Fasthed beroer paa Havet og Søerne, som omgive den. Portene ere saa smalle, at de ikkun tillade een Vogn at passere ad Gangen.

Strax udenfor Portene og Fæstningsværkerne begynde brede pragt- og smagfulde Veie. Begge sider ere indesluttede af skiønne Alleer for Fodgængere, Side-Veiene ere bestemte for Ridende, og i Midten findes en bred ophøiet broelagt Vei for Kiørende. Alleerne, som ere plantede af forskellige Sorter Træer, strække sig fra Vester- og Nørre-Port en heel Miil fra Byen, langs med de store Landeveie (chauseées), som gaae ad de trende Udkanter af Øen Siælland, Corsøer, Callundborg og Vordingborg, og, som,


71

naar de holdes i tilbørlig Stand, kunne sættes ved Siden af de skiønneste i Europa.

Forstæderne begynde ved Enden af Fæstningsværkerne. Vesterforstaden, Vesterbroe kaldet, er den største og strækker sig en Fierding Miil, næsten til den kongelige Sommer-Residents, Fridrichsbergs Slot; den prydes aarlig med nye skiønne Bygninger. Nørre- og Øster-Forstæder ere ogsaa i Tiltagende. Desuden er den hele Omkreds af St. Jørgens, Peblinge- og Sorte Dams-Søer omgiven med Haver, Huse, Fabrikker og Lyst-Stæder. Beboerne af Forstæderne have ikke at kæmpe med de Besværligheder, som true dem, der boe indenfor Kiøbenhavns Volde. Gaderne ere vel temmelig brede i Byen, men dog meget smallere end de i Forstæderne. Husene er uden Kieldere og have ikkun een eller to Etager, da Byens Forsvars-Stand ikke tillader høiere Bygninger. Husene ligge ikke saa tæt sammen, ved hvert især finder man ogsaa gierne en rummelig Gaard og en skiøn Have, hvilket i selve Staden er sieldent. Nogle af Forstadens Bygninger bære ogsaa Spor af architectisk Smag.


72

Rummet mellem Forstæderne af de 3 Porte, som vende til Siælland, er optaget af store ubebyggede Fælleder, som tiene til Militair-Øvelser og til sparsom Føde for Køer og Heste. Forstæderne ere ogsaa oplyste med 66 Lygter, deels anbragte paa Broerne, og deels i Stadens Porte.

Kiøbenhavn har, skiøndt dens halve Deel er omringet af Oceanet, ingen Ebbe og Flod, og har følgelig ikke de Fordele og Besværligheder, som ere forbundne dermed. Staden har ingen stor Ferskvands-Flod som tager sit Løb igiennem den, hvilket er Tilfældet ved de fleste andre store Stæder i Europa; den savner følgelig de velgiørende Virkninger af reent og rindende Vand, der er saa vigtigt for Indbyggernes Beqvemmelighed og Sundhed, men den er forsynet i nogen Afstand med en Deel ferske Søer og vandrige Kilder. Kiøbenhavns Omkreds er fladt Land, næsten uden Bakker. Mod Synden og Syd-Vest findes paa fire og flere Mile ingen Skov, undtagen de Træer, som Søndermarken og den skiønne Fridrichsbergs Have frembyde. Derimod har den mod Nord og Nord-vest, i en Frastand af en til to


73

Mile yndige skove: Charlottenlund, Dyrehaven, Lyngbye, Fridrichsdahl, Dronninggaard o. fl. Ingen betydelige Moradser og Sumpe i Nærværelsen af Staden fordærver Luften, saa at Naturen synes at have forundt Kiøbenhavn, i Henseende til dens almindelige Beliggenhed, alt hvad der henhører til et sundt Opholdsstæd og til at giøre den til een af de sundeste Hovedstæder i Europa.


74

Anden Afdeling.

Kiøbenhavns almindelige Folkemængde.

Værer frugtbare, formeerer Eder og fylder Jorden. Dette er Skaberens Forskrift, i Overeensstemmelse med Naturens physiske og moralske evige og uforanderlige Love over hele Jordkloden. Hvor der findes Cultur, hvor Menneskenes Siæle-Evner og legemlige Kræfter uddannes, hvor Jorden frembringer Produkter, og der gives Nærings-Veie til at erhverve Livets Nødvendigheder, hvor Kundskaber blomstre og Fornøielser nydes, der formeeres Folketallet; under modsatte Betingelser formindskes Indbyggernes Tal, saa at folkerige Stæder og Stater derved kunne synke tilbage og forvandles til Ørke-


75

ner. Under Polernes tiltagende Kulde og Iisbierge standser Kultur, Nærings-Veiene formindskes, og Landene blive øde for Mennesker. De danske Stater have heraf en bedrøvelig Erfaring ved at see Grønlands og Islands Folkemængde saa betydelig formindsket. Under Liniens Hede visner Dyr- og Planteriget, fattes i Almindlighed Produkter og Kultur, og findes en ringe Folkemængde. I Aarhundrede har dette ogsaa været Tilfældet med de danske vestindiske Øer, og lagt uovervindelige Hindringer i Veien for Slavehandelens Afskaffelse. Opmærksomhed paa alt, hvad der under varmere Himmelegne kan fremme Populationen, gjorde det dog mueligt for den danske Stats Lovgivning først at opstille et Mønster, hvis menneskekierlige Formaal alt nu erkiendes og følges af flere Regentere. Hvor under Tyrannens og Despotens haarde Aag den nedtrykte frygtsomme Slave skielver; hvor under Hierarchiets Jern-Septer alle fortrinlige Menneske-Kræfter og Evner underkues, og selv Tænkefrieheden neppe tillades, kan ingen sand Kultur finde Sted, ingen Folkemængde med Be-


76

standighed tiltage, undtagen maaskee iblandt de Barbarer, som ikke vide: at der kunne findes blidere Steder, hvor Menneskeværd og Menneskelykke paaskiønnes. Historien frembyder mange talende Beviser for denne Sandhed. Fordærvelige Landeplager, Krige, Pest og andre dræbende Sygdomme virke derimod kun tilsyneladende og paa kort Tid paa Folkemængden. Ogsaa dette viser tilfulde denne Levealders Historie. Naar Kultur og Næringsveie vedblive, om disse ogsaa tildeels skulde grunde sig paa udmærket Veldædighed, saa erstattes den større Afgang hastigere, end man kunde troe det var mueligt. Dette vil skee saa meget hastigere og sikkrere, naar en oplyst og blid Regiering, milde Love og Retfærd, anstændig Borgerfriehed, nøiagtig Orden i de offentlige Sagers Gang, og ikke aldeles fordærvede Sæder værne om Borgersikkerhed, om Velstand og huuslig Lykke; ogsaa Fremmede ville da fra mindre tillokkende Egne erstatte den tabte Folkemasse. Vel kan ikke nægtes: at tiltagende Folkemængde giver en høi Grad af Formodning om tillige tiltagende Lykke blandt Beboerne, dog


77

kunde disse tænkes, og findes ogsaa virkelig, paa adskillige Steder adskildte; mange og tillige lykkelige Mennesker giøre endog en liden Stat stærk, kraftfuld og blomstrende.

Det er behageligt at kunne slutte fra Danmarks stigende Folkemængde til dets tiltagemde Kultur og Lykke.

Ogsaa Tallet af Kiøbenhavns Beboere har, saa langt Kundskab derom rækker, bestandig tiltaget. Efterretninger herom vare dog i forrige Tider mindre paalidelige end de ere for nærværende Tid, da nøiagtige Folketællinger, i Følge Reskript af 17 Marti 1784, aarligen skulle foretages, meest i Henseende til Stadens Forsørgelse med det nødvendige Korn og andre Fødevare. Vi vide dog: at Kiøbenhavns Folkemængde beløb sig i Aaret 1769 til 70495; hvorledes den i de seenere Tider har tiltaget, viser følgende Tabelle, hvoraf Tallet af Mandfolk og Fruentimmer, under og over 15 Aar, iblandt Christne og Jøder, og endelig hele Folketallet, Garnisonen og Søe-Etaten iberegnet, i de sidste 11 Aar kan erfares.


78 / 79

 
C h r i s t n e. J ø d e r.
Aaret Mand- folk Fruen- timmer Under 15 Aar Over 15 Aar Mand- folk Fruen- timmer i Alt General Summa Forøgelse
1796 41218 40982 21048 61152 703 701 1404 83604  
1797 41470 41691 21061 62100 753 757 1510 84671 + 1076
1798 41419 41644 20254 62809 699 792 1491 84554 - 117
1799 42142 41476 21239 62379 764 832 1596 85214 + 660
1800 42569 43144 22603 63110 842 836 1678 87391 + 2177
1801 45107 44803 23756 66154 893 878 1771 91681 + 4290
1802 45606 45475 24069 67012 869 936 1805 92886 + 1205
1803 46887 46789 24914 68762 910 947 1857 95533 + 2647
1804 48041 47258 25250 70049 953 967 1920 97219 + 1686
1805 47787 47458 24924 70321 969 1016 1985 97230 + 11
1806 47602 47767 25241 70128 1004 1065 2069 97438 + 206

80

Af denne Tabelle, som grunder sig paa Magistratens Tælling, sees: at Stadens Folkemængde er i de sidste ti Aar: fra 1796 til 1806, forøget med 13843 Mennesker, ligesom den fra Aaret 1769, da den første Folketælling skeete, indtil 1796, er steget 26735.

Efter en anden, af det kongelige Rentekammer foranstaltet, Folketælling i 1802, hvorved tillige toges Hensyn paa Næringsveiene, beløb Mandfolkenes Tal sig til 51642, Fruentimmernes 49333, tilsammen 100975 Mennesker. I øvrigt er det klart: at Krig blandt fremmede Nationer, at tiltagende eller aftagende Handel og deraf flydende Næringsveie, at en mere eller mindre talrig Udskrivning af Søefolk til Flaadens Tieneste, at en forøget eller formindsket Garnison, et større eller mindre Tal af Fremmede, som opholde sig i Staden, og flere deslige tilfældige Omstændigheder, kunne, for enkelte Aar og til visse Tider, foranledige en ikke ubetydelig Forskiel i Hovedstadens Folkemængde, som nok i et Middeltal kan anslaaes i det mindste til 100,000 Mennesker.


81

Tredie Afdeling.

Kiøbenhavns Klima.

Geographiens og Mathematikens Dyrkere kalde Klima en bestemt Deel af Jordkloden, som findes imellem tvende med Aequator parallel løbende Cirkler. Derved bestemmes da det geographiske Klima. Naturforskere derimod forstaae under Klima ikke allene mathematisk bestemte Grændser af Jordkloden, men indbefatte tillige derunder erhvert enkelt Steds Temperatur, Varme og Kulde, Lys og Mørke, Fugtighed og Tørke, Luftens Bestanddele, dens Tyngde, Lethed, Elasticitet og Bevægelse, Jordbundens og Omegnens Beskaffenhed, Nærværelsen af Havet eller af store Floder, Regn, Snee, Hagel, Taage, Tordenveir og andre Natur-Virkninger, for saavidt disse paa en nyttig eller skadelig Maade kun-


82

ne virke paa Mennesket, saavel som paa det hele Dyr- og Plante-Rige. Dette var da Indbegrebet af det physiske Klima. Forskiellige Steder, som have et og samme geographiske Klima, den samme Længde af Dag og Nat, samme Solens Høide m.v., ere desuagtet ofte i Henseende til det physiske Klima meget forskiellige. Ethvert Land, enhver Provinds, enhver Stad har derfor sit særegne physiske Klima, der ei blot er en nødvendig Følge af Stedets geographiske Beliggenhed, men ogsaa af andre tilfældige Omstændigheder, som have Indflydelse paa det.

At angive det physiske Klima af hvilkensomhelst stor Stad paa Jordklodens Overflade, med Hensyn til Sundhed og Sygdom, er upaatvivleligen et høist vanskeligt Foretagende, men aller vanskeligst i de Egne, hvor Klimatets Indflydelse er saa mangfoldige Forandringer underkastet, som i samtlige de danske Stater. Næsten kunde man sige, at vi ikke eie noget Klima, da dets Hoved-Character er Fugtighed og Ubestandighed.

Det fattes os ikke i Kiøbenhavn paa meteorologiske Bemærkninger, som vise os Thermome-


83

trets og Barometrets Stand og daglige Forandringer, Luftens Fugtighed og Tørke, Vindenes Gang m.v. Disse ere forhen af P.Horrebow og siden af vor Bugge antegnede paa runde Taarns Observatorium med en høi Grad af Nøiagtighed, men den Nytte deslige Bemærkninger hidtil have fremvirket for Lægevidenskaben, synes saa vel hos os, som i andre Lande, at være høist ubetydelig.

Kiøbenhavns almindelige Beliggenhed og Poli-Høide giver os, som andre Steder, bestemte Aarstider, korte og lange Dage. Aarstiderne: Vinter, Vaar, Sommer og Høst, bære dog alle sædvanligen Præget af Klimatets Hoved-Character: Ubestandighed. Vor længste Dag indtager 15 Timer 44 Minuter. Saalænge oplives da Staden af Solens blide Straaler, medens Jorden igiennemløber denne Deel af Ekliptiken; ikkun faa Tider ere da tilovers for Natten; Aften- og Morgen-Tusmørket ere kun i en liden Afstand fra hinanden. Som en nødvendig Følge af denne Beliggenhed, frembringer den kolde og mørke Aarstid en modsat Orden. Nattens sorte Herredømme udvider og forlænger sig. Taage og tykke


84

Vand-Skyer skiule Solen, og naar den sees, da bevise dens skiæve Straaler ikkun Hastigheden, hvormed den igien daler. Et snævert Tidsrum, faa Timer, skille Morgen, Middag og Aften fra hverandre. Vor korteste Dag indtager 9 Timer 16 Minuter.

Klimatet virker fortrinligt paa det physiske Menneske ved Varme og Kulde, ved Luftens forskiellige Tyngde og Elasticitet, Fugtighed og Tørke, ved Vindenes forandringer og andre tilfældige Natur-Afvexlinger.

Klimatisk Varme kommer allene fra Solen. Den opvarmer saavel Atmosphæren hvori vi leve, som Jordkloden hvorpaa vi boe, i Forhold til dens Afstand fra Jorden og dens velgiørende Straalers Indvirkning; desuagtet finde vi ikke den samme Temperatur eller Varme-Grad paa de Steder, som ere i lige lang Frastand fra Aequator. Saaledes see vi ofte i Wien og Berlin en langt høiere Grad af Kulde, end i Kiøbenhavn, skiøndt hine Steders Beliggenhed er Aequator betydeligen nærmere; saaledes have Savoyen og Sveitserland det samme geographiske Kli-


85

ma, som de sydlige Provindser af Frankerige, men et heelt andet physisk Klima; saaledes har Astracan, som ligger noget sydligere end Paris, en meget strængere Kulde o.s.v. Selv paa begge Halvkloder af Jorden, eller paa begge sider af Aequator er Varme- og Kulde-Graden ikke overensstemmende med Landenes geographiske Beliggenhed. Den kiække Søe-Mand har igiennem Isen kunnet nærme sig til Nord-Polen paa 81o Norder-Brede, og imellem 23 og 25 o Længde Østen for den Londoner Meridian, men derimod til Syd-Polen ikkun paa 67 o 10' Synder-Brede og 38 o 30' Længde, Østen fra Londons Meridian, og Synden for det gode Haabs Forbierg.

Denne Forskiel paa Varme- og Kulde-Grad, som er uoverensstemmende med Stedernes geographiske Beliggehed, kan hidledes af mange Aarsager, blandt hvilke følgende synes at være de virksomste. Solens Stilling mod enkelte Steder af Jordklodens Overflade har i denne Henseende en mærkelig Indflydelse. Vi vide af Bevægelses-Lovene saavel som af Erfa-


86

ring: at Solstraalernes Virkning er saa meget stærkere, jo ligere de falde paa de physiske Legemer, og at Varme-Graden er saa meget høiere, jo længere Virkningen af Solen, som foraarsager den, vedvarer. Fremdeles kan Luftens Beskaffenhed være en Grund til en forskiellig Temperatur under det samme geographiske Klima. Klar Luft tillader Solens Straaler fri Adgang til Jordkloden; Taage derimod brækker dem førend de naae Jorden, og dette saa meget desto kraftigere, jo stærkere og høiere Atmosphæren er opfyldt med Dunster. Paa Høie Bierge, skiøndt de ligge under et varmt geographisk Klima, er Kulden meget stærkere, saa at Sneen ikke smelter. Derimod kan Heden paa flade Lande, især i Dale og imellem Bierge, hvor Solens Straaler concentreres, om Sommeren ikke sielden være ligesaa stærk, som den, der findes under Aequator. Derfor er Sommeren i Norges Dale sædvanlig varmere end hos os, saa at Kornet der kan saaes og høstes i sex Uger, hvortil i Dannemark udkræves en meget længere Tid. Midten af det faste Land, og Øerne, som ere omringede af Havet, ere i


87

Henseende til deres physiske Klima og til Luftens Temperatur meget afvigende fra hinanden. Havet er om Sommeren koldere, og om Vinteren varmere end den atmosphæriske Luft, og meddeler denne følgelig noget af sin Varme eller Kulde, som ved Vinden udbredes. Sommeren er derfor paa Øerne mere kiølig, og Vinteren mildere, end de bemærkes at være paa det faste Land, skiøndt dette ligger nærmere Linien. De mildere Vintere i Engelland og Danmark ere tildeels en Følge af Havet, som omgiver disse Øer. Legemer af forskiellig Farve og Tæthed giøre selv en betydelig Forandring i den Varme-Grad, de modtage af Solens Straaler, eftersom de ere mere eller mindre kraftfulde Varmeledere; derfor vise grønne Enge og Sand-Ørkene, skiøndt under det samme geographiske Klima, en meget forskiellig Temperatur af Varme. Ogsaa Vindene medføre Varme og Kulde, og det med en beundringsværdig Hastighed, i Forhold til de Enge de igiennemstryge og de Gasarter de føre med sig. Med Hensyn til Varme og Kulde kan det physiske Klima betydelig forandre sig paa enkelte Steder af


88

Jordkloden, hvorpaa vi have et mærkeligt Exempel i Tydskland. Saalænge dette Land var bevoxet med Skove og opfyldt med Moradser og Sumpe, herskede der det raae og skarpe Klima, hvorom Tacitus og andre give os en saa frygtelig Beskrivelse. Nu derimod, da den største Deel af Skovene er udryddet, da Moradser og Sumpe ere udtørrede og Kultur er indført, henhører det blandt de behageligste Klimater i Europa; det samme er ogsaa Tilfældet i de danske Stater, undtagen paa de Steder, hvor det geographiske Klima lægger uovervindelige Hindringer i Veien for en stigende Cultur og Industrie.

Maaskee der endnu kunde findes og opdages en hidtil skiult og ubekiendt Natur-Virkning, hvorved bunden Varme, som uden Undtagelse er en Bestandeel af alle Natur-Legemer, kunde sættes i en ubunden Tilstand, saa at den blev istand til at virke paa Varmemaaleren og Følelsen, og til at kunne forøge den klimatiske Varme; ligesom maaskee paa den anden Side ubunden Varme kunde ved større chemiske Natur-Processer sættes i en bunden Tilstand, og foraarsage Kulde i betydelige Landstrækninger.


89

Vi kiende forøget eller formindsket ubunden Varme deels ved Følelsen, men især paa de Forandringer, den fremvirker paa Varmemaaleren (Thermometret). Følelsen er dog en meget usikker og upaalidelig Maalestok til at bestemme det større eller ringere Maal af frie Varme-Materie, der omgiver os; ved den bemærke vi allene Indtrykket, som vore Nerver modtage, idet vort Legeme enten opfanger eller berøves ubunden Varme. Men da Følelsen selv er foranderlig efter vort physiske Velbefindende, og efter de forskiællige Varmeledere, hvormed Overfladen af vort Legeme staaer i Forbindelse; saa er det klart: at den ikke bestemt kan underrette os om den Grad af Varme og Kulde, som findes i Atmosphæren. Stærkere Kulde med klar Luft og stille Veir er aldrig saa følelig, som en langt mindre Grad af Kulde med Blæst og Taage, hvilke hos os ere saa almindelige, og afgive de stærkeste Varmeledere, da de hastigen berøve os en Deel af den ubundne dyriske Varme, som er udviklet i vore Legemer. Naar derfor Nordmanden, Finnen og Grønlænderen komme til Kiøbenhavn, saa finde


90

de i Almindelighed Vinteren meget mere besværlig hos os end i deres eget Fødeland, hvor dog Kulden, i Følge disse Landes geographiske Beliggenhed, er langt stærkere.

Det er en uforanderlig Naturlov: at alle Legemer uden Undtagelse udvide sig ved ubunden Varme, og trække sig sammen ved Mangel deraf eller Kulden. De Legemer, hvis Bestanddele have mindre Sammenhæng, vise dette i en høiere Grad. Vi betiene os derfor af flydende Legemer, som Qviksølv eller Spiritus, indsluttede i en luftfrie Glas-Kugle og i sine Glas-Rør, for at bemærke disse flydende Legemers Udvidning og Sammentrækning under Varmens og Kuldens Indvirkning. Kuglen paa Thermometret, som bruges paa vort Observatorium, har en Tomme i Diameter, og Rørets indvendige Diameter er 2 Tiendedele af en Linie. Iis-Punkten og Koge-Punkten ere de faste Steder, hvorfra man udgaaer og bemærker Kuldens og Varmens Grader paa en ved Siden af Glas-Røret anbragt Maalestok. Dette Instrument, befæstet paa et Bræt og ophængt lod-


91

ret, kalder man Varmemaaleren. Sædvanlig bemærker man Graderne af Varme og Kulde, enten efter de af Fahrenheit eller efter de af Reaumur antagne Grader, hvoraf 2¼ af de første udgiøre en Grad af de sidste. Fahrenheit bestemte den underste Punkt efter den Temperatur, som frembringes ved at sammenblande Snee og Salmiak, eller fra den konstige Fryse-Punkt; den øverste derimod ved den Hede, som Vandet behøver til at koge. Dette Rum inddeelte han i 212 lige Dele, og betegnede den underste Punkt med 0 og den øverste med 212. Reaumur derimod antog den naturlige Fryse-Punkt eller den Temperatur, ved hvilken Snee og Iis smelter; han betegnede denne med 0, hvilket da træffer sammen med den 32 Grad efter Fahrenheit; Afstanden fra denne Fryse-Punkt til den høiere Temperatur, under hvilket Vandet koger, afdeelte ham i 80 lige Dele. Saaledes vise, efter hans Maalestok, Graderne over 0 (som for Kortheds Skyld udtrykkes ved +) Varmegraderne, og de under 0 (som udtrykkes ved -) Graderne af Kulden. Thermometret kan iøvrigt kun angive den frie Varme,


92

men ingenlunde den absolutte Varme eller den forskiellige Mængde af Varmestof, som alle Legemer indeholde i en bunden Tilstand.

Varme og Kulde ere i de danske Stater meget ubestandige, og idelige Forandringer underkastede. Varme og kølige Timer, Frost- og Tøe-Veir afløse ofte hinanden flere Gange paa een og samme Dag. Thermometret stiger og falder ofte inden faae Timers Forløb 6 - 8 og flere Grader. Varme Dage og kolde Nætter ere ikke usædvanlige; den koldere Aarstid fra Efteraars- til Foraars-Jevndøgn (æquinoctium autumnale og vernale) saavel som den varmere Aarstid fra Foraars- til Efteraars-Jevndøgn, udmærke sig sædvanlig hverken ved meget stræng eller vedholdende Varme eller Kulde. At Thermometret i Aaret 1750 stod paa 26o + og 1766 paa 24½o +; at det i 1740 var faldet til den 16o-, og i Aaret 1789 til 161/2o-, bør henregnes til de sieldne Natur-Phænomener i vort Klima. Thermometriske Bemærkninger, som med Nøiagtighed ere anstillede paa Kiøbenhavns Observatorium, vise: at den stærkeste Hede sædvan-


93

lig ikke indfalder strax efter Sommer-Solhvervet (solftitium æftivum), men omtrent en Maaned efter, mod Enden af Julii Maaned, ligesom og den strengeste Vinter-Kulde efter Vinter-Solhvervet (solftitium hybernum) i Januar Maaned og seenere. Aarsagen hertil er: at Solen, medens den er i Perigæo eller nærmest ved Jordkloden, meddeler Jordens Overflade megen ubunden Varme, som denne siden igien afgiver til Atmosphæren; efter Solskiftet om Vinteren er derimod Jordkloden koldere end Atmosphæren, og berøver den derfor endnu en Deel af sin frie Varme. Det kolde Halvaar tilbyder, naar man sammenligner Summen af Varmens og Kuldens Grader, langt større Forskiel og langt flere Forandringer end de varmere 6 Maaneder. Varmen aftager sædvanlig langsommere end den tiltager. Sammenregner man Graderne af Varme og Kulde i et Tidsrum af 25 Aar, og uddrager deraf et Middeltal, saa forholder Kulden eller Graderne under Frysepunkten sig til Tallet af Graderne, der udtrykke Varmen, som 2 til 25. Dette vil blive klarere af følgende Tabel over de mærkeligste Forandringer paa Thermometret i de sidste 30 Aar.


94

Tabel

over

Thermometrets største og mindste Høide,
fra 1768 til 1797.

I Aaret Maaned Største Varme. Maaned Største Kulde Forskiel
1768 Juli + 20, 0 Marti - 9, 7 29, 7
1769 Juli + 20, 2 Jan. - 7, = 27, 2
1770 Juli + 21, 5 Marti - 9, 5 31, 0
1771 Juni + 22, 2 Febr. - 10, 5 32, 7
1772 August + 19, 2 Febr. -12, 5 31, 7
1773 August + 21, 0 Febr. - 11, 2 32, 2
1774 Juni + 19, 7 Jan. - 11, 3 31, 0
1775 Juli + 23, 7 Jan. - 10, 5 34, 2
1776 Juli + 24, 0 Jan. - 13, 3 37, 3
1777 Juli + 21, 5 Febr. - 10, 0 31, 5
1778 Juli + 27, 0 Febr. - 8, 0 35, 0
1779 August +25, 0 Febr. - 7, 0 32, 0
1780 Juli + 21, 2 Febr. - 6, 0 27, 2
1781 Juli + 20, 0 Jan. - 7, 2 27, 2
1782 August + 18, 6 Fabr. - 13, 4 31, 8
1783 Juli + 23, 6 Decbr. - 11, 0 34, 6
1784 Juli + 23, 2 Jan. - 13, 4 36, 6
1785 Juli + 21, 8 Febr. - 13, 8 35, 6
1786 Juli + 18, 5 Decbr. - 6, 6 25, 1
1787 Juni + 19, 9 Novbr. - 3, 0 22, 9

95

I Aaret Maaned Største Varme Maaned Største Kulde Forskiel
1788 Juni + 24, 5 Decbr. - 14, 2 38, 5
1789 Juli + 20, 0 Jan. - 17, 5 37, 5
1790 Juni + 19, 6 Jan. - 6, 9 26, 5
1791 August + 21, 8 Novbr. - 5, 5 27, 3
1792 Juli + 22, 7 Marti. - 12, 3 35, 0
1793 August + 21, 0 Decbr. - 7, 5 28, 5
1794 August + 23, 5 Decbr. - 9, 0 32, 5
1795 Juli + 20, 0 Febr. - 9, 7 29, 0
1796 August + 21, 6 Decbr. - 9, 6 31, 2
1797 Juli + 23, 0 Jan. - 4, 0 27, 0

 

Naar man hermed sammenligner de maanedlige og daglige Tabeller, som vise Thermometrets mærkeligste Forandringer for hver Maaned og hver Dag, saa bliver Ustadigheden af vort physiske Klima i Henseende til Varme og Kulde end mere indlysende.

Luftens Middel-Temperatur i Kiøbenhavn er følgende:

 
Januari - 0, 7   Juli + 15, 0
Februari - 2, 2   August + 13, 6
Marti + 0, 2   September + 11, 7
April + 4, 0   October + 7, 5
Maji + 8, 5   November + 2, 9
Juni + 12, 6   December + 0, 7

 

Hele Aarets Middel-Temperatur er + 6, 17 ο.


96

Jeg tilføier følgende Tabel over Middel-Temperaturen af nogle Steder fra Aequator til Polen, efter de der anstillede Observationer.

Stædernes Navne. Brede. Luftens Middel-Temperatur.
Peru 0ο 0' 0'' + 20, 00
Pondichery 11 55 41 + 20, 00
Madras 13 45 4 + 21, 60
Algier 36 49 30 + 15, 00
Rom 41 53 54 + 12, 43
Marseille 43 17 43 + 11, 79
Paris 48 50 14 + 8, 75
Manheim 49 28 59 + 8, 10
Berlin 52 31 30 + 7, 23
Kiøbenhavn 55 41 4 + 6, 17
Stockholm 59 20 31 + 3, 54
Trondhiem 63 26 2 + 3, 50
Bessested i Island 64 6 0 + 3, 20
Godhaab i Grønland 64 10 5 - 11, 70

 

Det er bekiendt: at den atmosphæriske Luft trykker med en meget betydelig Vægt paa enhver Punkt af Jordens Overflade, saavelsom paa Dyr-


97

og Planteriget. Uden Luftens Tryk vilde alle flydende Legemer forvandles til en elastisk Damp, alle organiske Legemer tabe deres Skikkelse og ødelægges ved Udvidelsen af de med dem forbundne Vædsker. Man har beregnet: at Luftens Tryk paa en Overflade af en Qvadrat-Fod er liig Vægten af 2116 Pund. Antages da, at et Menneskes Overflade er omtrent 14 Qvadrat-Fod, saa bliver Atmosphærens Tryk mod dets Legeme 29624 Pund. Luftens Tryk skeer ikke allene ned ad, men i alle Directioner, ligesom Trykningen af alle andre flydende Legemer i Forhold til deres Densitet, eller den forskiællige Sammenhæng af deres Bestanddele. Derfor er Luftens Tryk paa et og samme Sted ikke til alle Tider lige stærkt; da Varme og Kulde, Fugtighed og Tørke, Luftens Bevægelse og Roelighed, dens større eller mindre Elasticitet, og endelig Opløsningen af alle Naturrigers forskiellige Dele, med hvilke Luften kan indgaae Forbindelse, kunne heri giøre en meget betydelig Forandring.

Man maaler Luftens forskiellige Trykning paa Legemer ved et physisk Instrument, som kal-


98

des Barometeret. I dette er nemlig Qviksølv indsluttet, som ved sin Stigen og Falden viser Forandringerne af Luftens Tyngde og Lethed, eller af dens stærkere og svagere Trykning paa Legemers Overflade. Det meest brugelige Barometer, som efter Opfinderen kaldes det Torricelliske, bestaar af et Glasrør, tilbørlig opfyldt med Qviksølv, som er af omtrent 32 Tommers Længde. Den ene Ende af dette Rør er lukket, den anden derimod er bøiet opad, og ender sig i en aaben Glas-Kugle, hvis Diameter er i det mindste 10 Gange større end Rørets. Dette Instrument befæstes paa et Bræt og ophænges lodret. Paa Brættet anbringes en Skala, afdeelt i Tommer og Linier, som viser Qviksølvets Stigen og Falden. Naar følgelig Luften er tungere og dens Tryk paa Qviksølvet igiennem Glas-Kuglens Aabning er stærkere, saa maa Qviksølvet i samme Forhold stige i Rørets luftfrie Rum, og under modsatte Omstændigheder falde. Man har i de nyere Tider opfundet andre Barometere af forskellige Skikkelser, for at giøre de mindre Forandringer af Qviksølvets Stigen og Falden endnu


99

mere kiendelige. Det Barometer, som paa Rundetaarns Observatorium anvendes til meteorologiske Bemærkninger, bestaar af et lige Rør, som er sat i Forbindelse med et Glas, der er fyldt med Qviksølv. Da saaledes ingen Bøininger eller Bugter findes i Røret, hvorved Frictionen af Qviksølvet mod Glasset kunne hindre dets hastige Stigen og Falden ved den mindste Forandring i Luftens Tryk, saa er dette Barometer mere føelsomt og hastigere bevægeligt, end de, paa hvilke der findes Bugter og Bøininger. Diameteren af dets Rør er sædvanligen 3 Linier, Diameteren af Glasset 5 Tommer.

Man pleier sædvanlig at kalde Barometret et Veirglas, hvis Stigen skulde bebude godt stille Veir og en klar Luft, hvis Falden derimod skulde vise slet Veir, Regn, Snee, Vind og Storm. Det kan ikke nægtes, at Luftens Tyngde og Elasticitet i godt og slet Veir kan være meget forskiellig, og følgelig maa kunne have Indflydelse paa Barometrets Stand-Punkt, dog ere de Spaadomme om godt og ondt Veir, som forkyndes ved Barometret, ikke til alle Tider paalidelige, da vi


100

ikke meget sielden hos os under en høi Barometer-Stilling have meget slet Veir, og derimod, naar det staaer lavt, godt Veir. Endnu i Aaret 1806 stod Barometret den anden Junii paa 27 Grader, uagtet vi havde temmeligt godt Veir baade før og efter den tid. Mange tilfældige Omstændigheder kunne virke paa Barometret, samlede og særskildte, eller uafhængige af hverandre; den stærkeste Kraft blandt flere, vil da frembringe de mærkeligste Forandringer i Barometrets Stand-Punkt, og de øvriges Indflydelse paa den blive mindre kiendelig. Varme og Kulde maae nødvendig kunne foraarsage Barometrets Stigen og Falden, da ved Varmen alle Legemer udvides, saa at Qviksølvet ved Hede maae staae høiere end ved Kulde, omendskiøndt ellers Luftens Tryk er den samme. Dog udgiør en Forskiel af 30 Graders Temperatur efter Fahrenheits Thermometer-Skala kun en Linie paa Barometret. Luft opfyldt med Dunster, som ere tungere end Atmosphæren, maae bringe Qviksølvet i Barometret til at falde; naar Dunster derimod ere lettere og hæve sig i Luften, maae Qviksølvet stige. Sammenpræsses Luften af en udvortes


101

Kraft, saa bliver dens Elasticitet forøget. Saaledes kan en meget forandret Temperatur i de høiere Regioner, saaledes kunne Vindenes forskiellige Styrke og Gang endnog i betydelig Frastand virke paa Barometret; ja hele Virkningen af Vindenes Gang nær Jordens Overflade er ofte kiendelig paa Barometret, da Erfaringen viser: at Qviksølvet ved østlige og nordlige Vinde pleier at stige og ved vestlige og sydlige at falde. Maaskee kan ogsaa Maanens Høide, der synes at virke saa kraftig paa Ebbe og Flod, fremvirke en forandring i Luftens Tyngde og Elasticitet. Rimeligen findes endnu langt flere Aarsager, som under visse Betingelser kunne have en lignende Virkning. Den atmosphæriske Lufts forandrede Bestanddele og Sammensætning af forskiellige Gasarter, saa og Vand-Dunsternes Forvandling til Luft, og Luftens til Vand, maae kraftigen kunne bidrage dertil. Skiøndt ikke tilfulde bekiendt med alle de skiulte Fremgangsmaader, efter hvilke Naturen virker paa Luftens Tæthed og Elasticitet, saa er dette dog vist, at Atmosphærens Tryk paa et voxent Menneske, hvis Overflade kan anslaaes


102

til 14 Qvadrat-Fod, forøges 92 Pund ved hver Linie, Barometret stiger. Ikke heller kan der tvivles om, at jo en saa vældig Forandring af Luftens Tryk paa det menneskelige Legeme, som en og flere Tommers Forskiel paa Barometret frembringer, nødvendig maae være af største Vigtighed. Vore Følelser give os fuld Overbeviisning derom. Naar Barometret staaer meget lavt, hvilket man pleier at hidlede fra tung Luft, uagtet det egentlig er Virkningen af lettere, saa foraarsager det ubehagelige Fornemmelser, Ildebefindende, et mindre frit Aandedræt og mindre frie Yttringer af vore Livs-Kræfter.

Kiøbenhavn ligger paa et fladt og lidet ophøiet Land; Trykket af dens Luft er følgelig stærkere end paa ophøiede Stæder. Naturforskere have bemærket, at Barometret synker 4 Tommer og 1½ Linie, naar man fra en Dal af bringer det op paa et Bierg af 1500 Alens Høide, og Aeronauternes Forsøg have i den sildigere Tid bekræftet Rigtigheden af denne Sætning. I Kiøbenhavn findes efter Horrebov Middel-Høiden af Barometret, efter vor Beliggenhed 27½ Tomme,


103

den laveste 25, og den største Høide 29 Tommer. Klimatets charakteristiske Foranderlighed viser sig følgeligen ogsaa paa Barometret; det er ikke usædvanligt, at dets Høide stiger og falder en Tomme og mere i enkelte Dage. De Forandringer, som Barometret viser hos os, ere større og hyppigere om Vinteren end om Sommeren, ligesom de og i Almindelighed ere stærkere i nordlige Egne end paa Aequator. I November og Januari staaer sædvanlig Barometret hos os lavest, saa og om Sommeren i Juli og August, formedelst den større Fugtighed, som i Almindelighed udmærker disse Maaneder.

Følgende Tabel viser Barometrets mærkeligste Forandringer i 30 Aar, fra Aaret 1768 til 1797, og tillige Forskiellen imellem dem.


104

Tabel

over

Barometrets største og mindste Høide,
fra Aaret 1768 til 1797.

Aaret. Maaned. Største Barom. Høide. Maaned. Mindste Barom. Høide. Forskiel.
1768 Decbr. 28ο 8' 10'' Marti 27ο 2' 0'' 1ο 6' 10''
1769 Nov. 28ο 8' 4'' Octbr. 27ο 9' 1'' 0ο 11' 3''
1770 Febr. 28ο 8' 5'' Nov. 27ο 10' 5'' 0ο 10' 0''
1771 Octbr. 28ο 8' 9'' Jan. 27ο 11' 9'' 0ο 9' 0''
1772 Jan. 28ο 8' 10'' Febr. 27ο 8' 10'' 1ο 0' 0''
1773 Febr. 28ο 10' 9'' Jan. 27ο 10' 5'' 1ο 0' 4''
1774 Juni 28ο 7' 7'' Jan. 27ο 10' 3'' 0ο 9' 4''
1775 Marti 28ο 9' 9'' Febr. 27ο 11' 1'' 0ο 10' 8''
1776 Marti 28ο 8' 11'' Jan. 27ο 11' 5'' 0ο 9' 6''
1777 Jan. 28ο 9' 3'' Nov. 27ο 11' 6'' 0ο 9' 9''
1778 Marti 28ο 11' 0'' Febr. 27ο 2' 5'' 0ο 8' 5''
1779 Marti 28ο 11' 0'' Octbr. 27ο 2' 0'' 1ο 9' 0''
1780 Febr. 28ο 9' 2'' Nov. 27ο 1' 5'' 1ο 7' 9''
1781 Marti. 28ο 8' 0'' Decbr. 27ο 2' 8'' 1ο 5' 4''
1782 Febr. 28ο 7' 9'' Jan. 27ο 3' 0'' 1ο 4' 9''
1783 Sept. 28ο 8' 2'' Octbr. 27ο 0' 6'' 1ο 7' 8''
1784 Jan. 28ο 10' 8'' Decbr. 27ο 1' 3'' 1ο 9' 5''
1785 Febr. 28ο 10' 8'' Nov. 27ο 2' 5'' 1ο 8' 3''
1786 Octbr. 28ο 9' 8'' Decbr. 27ο 3' 6'' 1ο 6' 2''
1787 Juni 28ο 9' 6'' Febr. 27ο 0' 9'' 1ο 8' 9''
1788 Octbr. 28ο 11' 5'' Juli 27ο 0' 8'' 1ο 10' 9''
1789 Octbr. 28ο 10' 9'' Jan. 27ο 2' 0'' 1ο 8' 9''
1790 Jan. 28ο 10' 1'' Maji 27ο 0' 6'' 1ο 9' 7''
1791 Octbr. 28ο 9' 1'' Decbr. 27ο 0' 2'' 1ο 8' 11''
1792 Decbr. 28ο 7' 9'' Decbr. 27ο 0' 5'' 1ο 7' 4''

105

Aaret. Maaned. Største Barom. Høide. Maaned. Mindste Barom. Høide. Forskiel.
1793 April 28ο 10' 0'' Decbr. 27ο 2' 6'' 1ο 7' 6''
1794 Marti 28ο 9' 8'' Jan. 27ο 0' 4'' 1ο 9' 4''
1795 Febr. 28ο 10' 7'' Febr. 27ο 3' 7'' 1ο 7' 0''
1796 Marti 28ο 10' 0'' Jan. 27ο 1' 8'' 1ο 8' 4''
1797 Febr. 28ο 9' 9'' Decbr. 27ο 0' 8'' 1ο 9' 1''

 

Disse og andre meteorologiske Beregninger og Bemærkninger ere deels uddragne af P.Horrebovs Tractatus Historico-Meteorologicus, deels skylder jeg dem vor Justitsraad og Professor Bugges Godhed. Kiøbenhavns Observatorium er 132 Fod høiere end Øster-Søens daglige Vande, som svarer til en Kolonne Qviksølv ''+1, 66 Linier. Efter 47 Aars Bemærkninger af vor Bugge, er Barometrets Middelhøide i Kiøbenhavn 28 Tommer 55 Linier.

Næst Ubestandighed er Klimatets Hovedtræk en ualmindelig Fugtighed. Alle Legemer i Naturen give Uddunstninger, som forene sig med Luften, selv Mineral-Riget ikke undtaget, men især bemærke vi disse Uddunstninger af Vandet og Jorden, af Dyr- og Plante-Riget. Disse Dunster komme tilbage paa Jordens og Vandets Over-


106

flade under Form af Regn, Hagel, Snee, Taage og Dug, enten som reent Vand eller i Forening med forskiellige Gasarter, som kunne være enten nyttige eller skadelige for Menneskenes Sundhed og Velbefindende. Til at angive og maale Luftens større eller mindre Fugtighed, betiener man sig af et Instrument, som kaldes Hygrometeret. Dette Instrument grunder sig paa det i Luften opløste Vands Egenskaber, at det nemlig udvider forskiellige Legemer, især Tarmestrænge, Fiskebeen, Haar, Hampestrikke o.fl., saa at de blive længere eller kortere efter det Maal af Fugtighed, Atmosphæren indeholder. Ved Hygrometret behøves ligesom ved Varmemaaleren to faste Punkter, et Tørheds og et Fugtigheds Punkt, hvis Mellem-Rum inddeles i Grader, ved hvilke Luftens Fugtighed og Tørke til forskiellige Tider angives.

Regnveir er til alle Aarstider almindeligt i Kiøbenhavn; dette er en nødvendig Følge af vor Himmelegn og af Stadens Beliggenhed. Paa 2000 Alen nær omgivet af Havet og af ferske Søer, ligger den mellem to Oceaner Nord- og


107

Øster-Søen, som nødvendig maa meddele Atmosphæren en stor Mængde Vand-Dunster, da Erfaringen har lært: at staaende Vand i frie Luft uddunster næsten en Tomme i 14 Dage. Paa runde Taarns Observatorium, hvor man i de sidste 26 Aar har antegnet Regndagene, fandt man: at det største Tal om Aaret var 193 og det mindste 113. De fugtigste Maaneder ere sædvanligen Juli og August, October og November; de tørreste Marts og April. Middeltallet af Regndagene i det anførte Tidsrum ere omtrent 130. Vi have saaledes aarlig 235 tørre Dage, paa hvilke det ikke regner. I de første 6 Maaneder af Aaret falder sædvanlig mindre Regn end i de 6 sidste. Som et Middeltal kan man antage 10 Regndage i de første 6 Maaneder, og 12 i de 6 sidate.

Paa Kiøbenhavns Observatorium er bemærket: at man kan forvente

i Januari 12 Regndage

i Februari 10 ---

i Marti 10 ---

i April 8 ---

i Maji 8 ---


108

i Juni 8 Regndage

i Juli 12 ---

i August 15 ---

i September 9 ---

i October 11 ---

i November 9 ---

i December 8 ---

Taagede Dage ere efter et Middeltal af 26 Aar, 36 flere om Vinteren end om Sommeren.

Qvantiteten af Vandet, som under en Form af Regn, Snee, Hagel og Dug aarlig udgydes over Staden, kan ikke bestemmes efter Antallet af Regndagene, men er tillige afhængig af Regnens Styrke, da en Skylleregn i kort Tid giver en langt større Masse af Vand, end en mild Regn i et meget længere Tidsrum. Efter de paa vort Observatorium anstillede Bemærkninger lader sig beregne, at der i Kiøbenhavn aarlig nedfalder fra Luften omtrent 23 Tommer Vand. Paa andre Steder har man derimod faaet følgende Resultat:

i London 18½ Tommer

i Paris 17 ----


109

i Berlin 19 3/4 Tomme

i Hamborg 23 -----

i Petersborg 20 11/12 ---

i Harlem 25 -----

i Pisa 43 -----*).

I en folkeriig Stad ere de herskende Vinde med Hensyn til Sundhed af største Betydenhed**). Vinden er yderst velgiørende, for saavidt den bortfører de raadne Uddunstninger af Planter og Dyr, hvis dræbende Indflydelse paa Menneskene ellers inden kort Tid vilde ødlægge Stædernes Beboere; men undertiden opfanger den dog ogsaa fremmede Dele af de Legemer den bestryger og udbreder dem i fjerne Egne, til Gavn eller Skade for deres Indbyggere. Vinden er en Hoved-Aarsag til det foranderlige Veir, som vort Klimat og Stadens Beliggenhed medfører; den kan give os Frost og Tøe, Regn

__________

*) Georgi Bersuch einer Beschreibung von Petersburg pag. 7.

**) Maximus in omnibus, quæ corpori accidunt, autor & dominus est aër; motum præstat membris, & prudentiam cordi subministrat. Hippocr. Lib. De Flatibus.


110

og Tørke, Snee og Hagel, Varme og Kulde, klar og taaget Luft, Helbred og Sygdom; den bringer os Sygdomssmitte og bortfører den igien*). Af og til er Vinden hos os saa foranderlig, at den i 24 Timer kan igiennemløbe den største Deel af Kompasset, hvilket sædvanligt skeer kort før en Storm eller et Tordenveir; dog have vi ogsaa af og til Vinde, som i flere Uger ere stadige og næsten uforanderlige. Disse herskende og længere vedholdende Vinde er det især, som kraftigt virke paa Helbreden. Virkningen af meget foranderlige Vinde er derimod saa kortvarende, at næppe noget fast Resultat deraf kan uddrages. De 4 Hoved-Vinde, og de som løbe ind i Middel-Linierne mellem dem, ere efter de Navne, som Plinius har givet dem, følgende:

Norden Vind, Septentrio.

Nord-Ost Vind, Aquilo.

Østen Vind, Subsolanus.

Syd-Ost Vind, Vulturnus.

Synden Vind, Auster.

__________

*)Mortalibus aër tum vitæ tum morborum ægrotis causa est. Hippocr. De Flatibus.


111

Syd-Vest Vind, Africus.

Vesten Vind, Favonius, og

Nord-Vest Vind, Corus.

Efter de paa Kiøbenhavns Observatorium i 26 paafølgende Aar anstilte Bemærkninger, som 4 Gange daglig er antegnede, have i de fleste Aar Vest og Sydvest Vind været de sædvanligste; efter disse Østen og og Nord-Vest Vind; Syd-Ost Vind derimod den sieldneste. Med Hensyn til Aarets Tider, er:

Norden V. almindeligst i Maji, sieldnest i Aug.

Nord-Ost V. - - i Jan. og Dec. - - i Aug.

Østen Vind - - i Marti - - i November

Sydvest V. - - i Januari - - i Juli

Synden V. - - i April - - i Januari

Sydvest V. - - i Novbr. - - i Maji

Vesten V. - - i Juli - - i April

Nordvest V. - - i Juli - - i December.

Om Sommeren herske hos os sædvanligen vestlige og sydlige Vinde, nordlige og østlige Vinde derimod om Vinteren. Vestlige og sydlige vinde pleie i Almindelighed at medføre mild Luft og Regn; østlige og nordlige derimod Tørke og


112

Kulde. Passat-Vinde, Masoons, som staae uforanderlige i en bestemt Tid, kan Kiøbenhavn efter sin Beliggenhed ikke have.

Orkaner have vi hos os meget sieldent. Vi vide næsten intet af omrevne Træer, nedstyrtede Huse og aftækkede Tage. I meget lang Tid have vi kun havt enkelte Storme, som kunne fortiene Navn af Orkaner, saasom den 12 Decbr. 1747, 13 Aug. 1777, 24 Apr. 1784, 19 Apr. 1792, 24 Sept. 1799, og 3 Novbr. 1801; de fleste af Syd-Vest og Nord-Vest. For eller efter Jevndøgn herske gierne Æqvinoktial-Storme. Besynderligt er det: at stærke, endog vedholdende Storme ofte kun ere indskrænkede til et lidet Rum eller et smalt Strøg, saa at man i nogle Miles Frastand ikke føler til deres Heftighed. Det er ei heller meget usædvanligt, at der i de høiere Regioner hersker en anden Vind end i de lavere, og at de ere ligesaa forskiellige i deres Temperatur, som i ders Direction. Naar Stormen standses om Aftenen og om Natten, bebuder dette sædvanligen, at den igien begynder den næste Dag. Synden og Sydvest Vind bringer os ikke sielden en


113

utroelig Mængde Fugtighed, som tildeels ved Formindskning af Varmestof eller andre Forandringer i Atmosphæren nedfalder paa Jorden i Form af Regn, Snee, Hagel eller fugtig Taage; de samme Vinde give ogsaa tilligemed Fugtighed sædvanligen Varme, undtagen naar de føres hertil fra en Egn, hvor der findes megen Iis og Snee, da de ogsaa kunne ledsages af stræng Kulde. I Foraaret og Efteraaret bedække de vor Horizont med tykke Skyer og fugtig Taage. Vestlige Vinde bringe oftere smukt Veir og klar Luft, de ligne ellers meget de forrige. Nord-Vest Vind er i Almindelighed mere tør og kold; den hersker sædvanlig om For- og Efteraaret, og bringer ikke sielden klare Dage og kolde Aftener med sig, især om Efteraaret. Nordlige og østlige Vinde ere kolde og tørre, naar de er vedholdende, de herske sædvanlig om Vinteren og Foraaret med klar og tør Luft. De stemme ikke med Kiøbenhavnernes Følelse og Velbefindende, men frembringe, naar de vedvare længe, Sygdomme og Epidemier. De give ellers behagelige Efteraars-Dage, og om Vinteren den strængeste Kulde.


114

Vor Vinter er i Henseende til Graden af Kulde og dens Varighed meget forskiellig; i Almindelighed er den meget lang, meget kold, meget fugtig og taaget. I nogle Vintere tillægges de ferske Søer og Stadsgravene allerede ved Enden af October og i November Maaned, dog oftere ikke førend mod Aarets Slutning. I strænge Vintere fryser Sundet i Januari, Februari, ja og i Marti Maaned, saa at Reisen fra Kiøbenhavn til Skaane gaaer over Isen; af og til skeer dette ikke hele Vinteren igiennem. Sneen falder i nogle Vintere saa hyppig, at den giør Gadernes Passage vanskelig, og maa den da med megen Besværlighed og Bekostning føres ud af Byen. Frosten vedvarer undertiden 4, 6 og flere Uger, i andre Vintere meget kortere, og endes da sædvanligst under Taage og Regn med syd- og vestlige Vinde. Vel findes i Marti Maaned enkelte smukke Dage og Solskin, der synes at bebude Foraaret, men sædvanlig bliver Haabet skuffet, da April har bestandig afvexlende Frost og Tøe, Regn og Blæst, Snee og Hagel, sielden vedholdende Solskin. Ogsaa Maji er hos os ikke


115

Poeternes grønne blomstrende Maji, Bladene af Træerne og tidlige Frugtblomster springe i de serene Tider ikke ud førend i Midten af denne Maaned, ei heller er denne Maaned frie for Nattefrost, som endog af og til viser sig i Juni Maaned, til stor Fortred for Landmanden, da Græsset og Kornet derved tilbageholdes i deres Vext. Maji kræver endnu som oftest varmede Værelser. Heden begynder sielden førend efter Solhvervet (solftitium) i Juli Maaned., og da er den taalelig og ikke vedholdende. Bladene af Træerne have da allerede tabt deres smukke lyse Ungdomsfarve, og blive mørkegrønne. Ikke sielden ere allerede Bladene af de Træer, som vende imod Vest og Nordvest, visnede og sorte af Natte-Kulde og Blæst. Saaledes bortgaaer ogsaa August med afvexlende Hede, Vind, Regn og kiølige Aftener og Nætter, saa at det gamle Ordsprog kunde anvendes paa os, at vi eie 8 Maaneder Vinter, 2 Maaneder Vaar, 2 Maaneder Efteraar, og at Resten af Aaret (=0) udgiør vor Sommer. Efteraaret er sædvanligt den smukkeste Deel af Aaret. Skiønt Dagen bliver kortere og Dug-


116

gen falder tidlig om Aftenen og taber sig sildig om Morgenen, saa have vi dog skiønne behagelige Dage i September og October, sielden seer man Himlen saa reen og af saa azurblaae Farve, som i denne Aarstid. Slutningen af October er allerede kold og nøder os alt til at varme Værelser, Løvet falder da af Træerne, Trækfuglene forlade os, de hybernerende Dyr berede sig til deres Vinter-Søvn; Kulde og Frost bebude den tilstundende lange Vinter. Ikke sielden ere vi i hele Uger indhyldede i en kold Taage, som væder Jordem og Dyrene, og betager os Solens blide Aasyn; ofte tillader denne Taage ikkun at see i en meget kort Frastand, og er af en ubehagelig Lugt. Vel føler man i mere nordlige Egne en stærkere og varigere Kulde, men i det mindste glædes dog der Naturen ved Solens blide Aasyn, som holder Menneskene skadesløse for Mangel af Varmen. Af fuldkommen klare Dage fra Morgen til Aften findes, hele Aaret igiennem, neppe een hver Maaned. En taaget Morgenstund bebuder, naar Taagen synker, en klar Dag, men, naar den stiger, Regn. Saaledes viser næsten hver Dag Klimatets Ubestandighed.


117

Tør Taage, (Landguse, Landraus, Heerrauch) er sielden hos os. I Aarene 1783 og 1794 indfandt den sig ogsaa her, ligesom over hele Europa.

Riimfrost og Iisslag ere en Følge af vort fugtige og foranderlige Klima; de bemærkes ofte om Vinteren. Hagel indtræffer sieldnere, den falder til enhver Aarstid, dog meest om Foraaret og Sommeren; høist sielden er den saa stærk, at den beskadiger Jordens Produkter i nogen betydelig Grad; den kiøler Luften saa hastig, at jeg under Hagel har seet Thermometret falde 5 Grader i 5 Minutter.

Under Torden-Veir forstaaer jeg Lynild og Torden, da det sidste er en Virkning af de første, og ingen Torden kan have Sted uden foregaaende Lynild skiøndt det ikke altid bemærkes. Tordenveir er ikke meget almindeligt hos os, sædvanligen indtræffer det kun nogle faae Gange om Aaret. Efter de paa vort astrnomiske Observatorium anstillede Bemærkninger, har i en Tidsrum af 26 Aar det største Antal af Torden-Dage været 25 i et Aar og det mindste Tal 6. I Juli og August have vi stedse den meste Torden; i De-


118

cember og Februari næsten aldrig. Torden kommer fra alle Direktioner; dog mest fra Synden og Sydvest. Sædvanlig er Vinden under Tordenveir anderledes ved Jordens Overflade end i de høiere Regioner, det synes derfor at trække mod Vinden; den derved frembragte Friktion er maaskee een af Aarsagerne, som befordre Explosionen af den elektriske Materie. Ikke sielden komme Tordenskyer fra forskiellige Direktioner og støde sammen over, eller i Nærheden af Byen. Imod Tordenveir er Luften sædvanlig lummervarm og trykkende; hele Dyrriget synes at føle det. Torden uden Regn forandrer Luftens Temperatur kun lidet, virker heller ikke meget paa Varmemaaleren: stærk Regn og kraftige Tordenslag ki@?le og oplive Luften og vederqvæge hele Dyr- og Planteriget. Dette skeer i vore taalelig gode Sommere. I slette Sommere derimod see vi ofte omkringdrivende Torden-Skyer, som ikke udtømme deres elektriske Materie, men blot deres Vand; i den sidste Deel af saadanne Sommere have vi derfor gierne en vedholdende Regn, som giør Høsten meget besværlig og truer Jordens Produkter med


119

Fordærvelse. Torden-Skraldene ere her, hvor vi findes omringet af Vand og af det flade Land, meget svagere end de pleie at være imellem Bierge og i skovrige Egne; dog slaaer Lynilden i Forhold til dens Sieldenhed temmelig ofte ned. I de sidste 10 Aar er dette skeet i Kiøbenhavn og dets Forstæder 5 Gange, dog uden at foraarsage betydelig Skade. Alle vore Magaziner og de fleste offentlige Bygninger, saa og Krigs-Skibene, ere derfor forsynede med Tordenledere; alle Huse af nogen Vigtighed burde ved samme Middel være beskyttede mod muelig Fare.

Nordlys ere hos os i de seenere Tider meget ubetydeligere end de vare forhen; de synes hverken at virke paa Veirliget, paa Varmemaaleren eller paa Barometret. Andre Phænomener, som Vandhoser, Ildkugler m.m., ere en stor Sieldenhed hos os.

Kiøbenhavns physiske Klima er kun betandigt i Ubestandighed. Høist sieldent have vi et og samme Veir en heel Dag eller fra Morgen til Aften. Sammenregnes alle de enkelte Timer, i hvilke hver Forandring har varet, og divideres


120

det hele Antal med 24; saa kunne vi, efter de paa Kiøbenhavns Observatorium anstillede Bemærkninger, fastsætte Middeltal, og vente aarlig:

Klar Luft 71 Dage
Skyet og blandet Luft 131 Dage
Tyk Luft 142 Dage
Snee 26 Dage
Taage 28 Dage
Hagel 6 Dage
Regn 102 Dage
Torden 7 Dage
Nordlys 8 Dage
Frost under 0 R. 67 Dage
Varme over 0 R. 298 Dage
Riim-Frost 6 Dage
Storm 19 Dage

 

Saavel det geographiske som physiske Klimats Indvirkning paa alle Naturens Riger er umiskiendelig. Betragte vi det hele Dyr- og Planterige, saa finde vi i de meget kolde og meget varme Hillmelegne en høist betydelig Forskiel. Ogsaa mennesket deeltager i en høi Grad deri, dets


121

physiske og moralske Egenskaber blive derved paa indlysende Maade forandrede. Næsten almindelig findes Beboerne af et meget varmt Klima sorte eller brune af Farve, have sorte, korte, uldartige Haar, ere sielden store af Vext, have et hidsigt Temperament, en levende og fyrig Indbildningskraft og heftige Lidenskaber. Under en mildere Himmelegn ere Beboerne mere eller mindre hvide af Farve, have lange og lyse Haar, en blidere Charakter, ere eftertænksomme i deres Handlinger, større af Bygning og kraftfuldere i deres Foretagender. Beboerne af et meget koldt Klima nær Polerne, ere mindre og svagere af Bygning, af en bleg Ansigtsfarve, mindre begavede med Forstands-Evner, mindre virksomme og flittige, mindre oplyste. Dette er dog, Almindelighed taget, ikke uden Undtagelser; ei heller kan Klimatet ansees som den eneste Aarsag til disse store Forandringer i Menneskeslægten, da ogsaa Fødemidler, Kultur og Levemaaden kunne bidrage dertil; dog er Klimatet upaatvivlelig Hoved-Aarsagen, som fortrinlig virker paa den dyriske Følelse og Irritabilitet, paa Siels- og Legems-Ev-


122

ners saa forskiellige Udvikling, paa Beskæftigelser, Sæder og Fornøielser, samt paa Kiønsdriften.

Der gives i hele Naturen intet Dyr, undtagen Mennesket, som kan trives under alle Klimater, og vænne sig til et stadigt Ophold i dem, uden at det derved mærkeligen forandrer sin Form, sin Farve, sin Charakter, Munterhed, Styrke, Avlings-Evne m.v.; de fleste Dyr blive snart sygelige og opnaae sielden den af Forsynet for enhver Art bestemt Levetid. Vi have herpaa talrige Exempler. Instinkten lærer Trækfuglene selv mod Aarstidernes Skifte at søge andre Klimater, som ere mere fordeelagtige for deres Tilværelse og Velbefindende, og at foretage sig lange Reiser fra Norden til Synden. Menneskenes ædlere Organisation giver dem derimod det store Fortrin, at kunne beskytte og bevare deres dyriske saavel som deres organiske Liv under Klimatets mangfoldige Afvexlinger, lige fra Grønlands Iis-Bierge indtil Senegals brændende Kyster.

Kiøbenhavn ligger under den nordlige Deel af de tempererte Himmelegne, som høre til den lykkeligere Stilling paa Jordkloden. Vel


123

kan dens Klima ikke henregnes til de behagelige, da de lange Vintere, sildige Foraare, korte Sommere og Veirets bestandige Forandringer giøre et ubehageligt Indtryk paa Følelsen, især hos Mennesker, som en Tidlang have levet i mildere Klimater; dog er Kiøbenhavns Klima i det hele ikke usundt, og forunder Beboerne, under et behørigt Forhold, at nyde baade Sundhed, Styrke, Virksomhed, Oplysning og Lykke. Thermometret viser, i Ligning med andre sunde Egne, ingen Varme- og Kuldegrad, som kunde være absolut skadelig for Helbreden. Kulden, som findes her, bidrager snarere til Sundhed, den styrker Legemet, og driver til Arbeidsomhed og Virksomhed; ogsaa frembringe de koldere Egne, saalænge de ikke nærme sig alt for meget til Polerne, større, sundere og kraftfuldere Mennesker. Barometret viser heller ikke hos os en saa høi Grad af Luftens Tyngde og Elasticitet, at disse Kræfter skulde kunne medføre skadelige Virkninger paa Helbreden og foraarsage Sygdomme.

Luftens Fugtighed er til alle Tider bleven anseet for mistænkelig, og de fleste holde den for


124

skadelig. Vel kan det ikke nægtes, at Beboerne af lave fugtige Egne ere stedse udsatte for allehaande Uddunstninger, og at disse kunne frembringe mere eller mindre skadelige Virkninger, saavel paa Siæl som paa Legeme, baade i Henseende til det moralske og de physiske. Hippocrates har allerede bemærket dette*); ogsaa i de danske Stater see vi en betydelig Forskiel imellem Mersk- og Geest-Beboerne i Holsteen. Dette synes dog ikke at kunne anvendes paa Kiøbenhavn. Dens Beliggenhed er, ligesom dens Omegn, høi, frie, og tør, uden betydelige Moradser eller Sumpe. En stor Deel af den er desuden omgivet af Havet, som igiennemløber den; ogsaa har den adskillige ferske Søer i sin Omegn, og ligger paa en Øe. Havets Uddunstninger er reent Vand, som ved Luftens og Varmestoffens Indvirkning er forvandlet i Dunstform, der ikke indeholder skadelige Gas-

__________

*) Ubi terra pingvis est & mollis & aquosa, homines carnosi, articulis non discreti, humidi, labores non ferentes, segnes, somnolenti, ad artes crassi, neque subtiles neque acuti. Hip. de aëre, aquis & locis.


125

arter, som kunne angribe Menneskets Helbred. I denne Form er Vandet befriet fra de saltagtige og andre Dele, som Havets Vand indeholder. Derfor bliver ogsaa Søe-Vand ved Destillation forvandlet til fersk Vand.

Skaberen har givet Havet Egenskaber, som giøre, at dets Uddunstninger ikke ere skadelige for Helbreden. Dets saltagtige Dele hindre Naturens chemiske Affinitets-Proces, som vi kalde Forraadnelse. Havets vegetabilske Produkter raadne ikke, førend de ere kastede paa Strandbredden og udsatte for Luftens Indvirkning. Af det udbredte Dyrrige, som opholder sig i Havet, synes kun meget faae at døe en naturlig Død; de tiene næsten alle, og det sædvanligt levende, til Føde og Underholdning for andre Dyr; maaskee at de ogsaa, uden at forraadne, kunde, som de talrige Liig i Parisernes Kirke-Gaarde, forvandles til en Slags Valrav (Spermaceti) og under denne Form tiene andre Dyr til Næring. Erfaringen stemmer ogsaa aldeles dermed, at Havets Uddunstninger ikke ere skadelige for Liv og Helbred. Derfor har man saavel i de ældre som


126

nyere Tider antaget, at der paa Øer og Halvøer, som ere omringede af Havets Uddunstninger, findes det største Tal af gamle og ældgamle Mennesker. Derfor see vi, at Menneskene leve længere i Danmark og Engelland end i det mindre fugtige Tydskland; paa Øerne af Archipelagus længere ned i det nærliggende Asien, i Sicilien længere end i Italien, i Japan længere end i China; derfor er Dødeligheden blandt Søefolkene paa lange Reiser, naar ikke tilfældige Omstændigheder have en skadelig Indvirkning paa dem, mindre end den sædvanlig pleier at være paa Land-Jorden. Vore asiatiske Kompagnie-Skibe, som have en Besætning af 100 til 120 Mand, komme som oftest tilbage efter en Reise af halvandet eller to Aar, uden at have tabt en eneste Mand. Det samme kan ogsaa finde Sted ved Krigs-Skibene. Matroser, Fiskere, Jægere og Gartnere, som ere bestandig udsatte for fugtige Uddunstninger, opnaae sædvanlig en høi Alder. Enhver, som i en Række af Aar har lagt Mærke til Sygdommenes og Dødelighedens Gang i Kiøbenhavn, vil have iagttaget, at vi aldrig have mindre Sygdomme>


127

end i taaget Luft og i afvexlende Regn med sydlige og sydvestlige Vinde, og at derimod, naar tør Luft med østlige og nordlige Vinde er noget vedvarende, de Syges Tal strax forøges, og en eller anden Epidemie indfinder sig, som under en fugtigere Luft igien forsvinder.

Uddunstninger af ferske Vande, som sædvanlig indeholde raadne animalske og vegetabilske Dele, der forene sig med Atmosphæren, synes derimod at være noget mere mistænkelige for Helbreden, mindst af Floderne og rindende Vande, som ere i bestandig Bevægelse; mere af Søer, hvis Vand ingen Bevægelse har, end den, som foraarsages paa dens Overflade af Vinden, meest af staaende Vande, sumpede Moser, og hvor Ebbe og Flod lader Grundene afvexlende tørre og ubedækkede. Menneskelig Kundskab og Erfaring viser os dog Veie til at formindske eller hæve slige skadelige Uddunstninger; ja det synes endog, som om Dunsterne af reent Vand, især af Havet, naar de ikke ere blandene med fremmede og skadelige Gasarter, kunne have en velgiørende Indflydelse paa vort Liv og Helbred. Det er bekiendt,


128

at Vandet indeholder 17/20 Dele Surstofgas, som til det dyriske og organiske Livs og Sundheds Vedligeholdelse er saa absolut nødvendig. Denne forener med Atmosphæren og svækker Indtrykket af de skadelige Gasarter, for hvilke alle store Stæder uden Undtagelse eie saa mange og saa uudtømmelige Kilder. Fugtig Luft er allerede tildeels mættet med Vand, og følgelig mindre beqvem til at opfange Uddunstningerne af det dyriske Legeme, den consumerer det derfor i en ringere Grad. I en fugtig Luft synes ogsaa en foranderlig Temperatur at have en svagere Indvirkning paa os end i tør Luft. Ikke heller er det usandsynligt, at de irritable Trevler, som udgiøre Organismens vigtigste Bestanddele beholde deres Bøielighed og Smidighed længst i en fugtig Luft. I det mindste vide vi med Vished, at en høi Grad af Tørke i Atmosphæren er langt mindre beqvem til at understøtte Livets Varighed.

Af det foranførte følger: at Kiøbenhavns Klima, med Hensyn til Graden af Atmosphærens Varme og Kulde, Tyngde, Elasticitet og Fugtighed, ikke kun ansees for usundt, skiøndt


129

det bedømt, efter Indtrykket paa vor Følelse, ikke henhører blandt de meest behagelige. Een Omstændighed findes dog i vort Klima, som synes at være skadelig for Beboernes Helbred og Velbefindende, og denne er dets Ubestandighed. Thi vor vist det end er, at Vanen har et betydeligt Herredømme over os, eller hærder os mod Indtrykket af mange skadende Ting, ja endog sætter os i Stand til at benytte dem med Fordeel, saa kan det dog vel ikke nægtes, at jo de bestandige Afvexlinger af Varme og Kulde, af klar og tyk Luft, Soelskin og Taage, samt Vindens idelige Forandringer, alligevel skulde kunne virke til Skade for Kiøbenhavnernes Sundhed.

Indflydelsen af det geographiske og physiske Klimats foranderlige Beskaffenhed paa Menneskets physiske og moralske Tilstand, og især paa Helbred og paa Sygdomme, har til alle Tider været en meget vigitg Gienstand, saavel for Natur-Forskeren, som for Lægen. Hippocrates, Sydemham, Stoll og mange andre malede alt med levende Farver: hvor nyttigt og nødvendigt det vilde være, nøiagtigen at sammenligne Klimatets Forandringer i Henseen-


130

de til Varme og Kulde, Fugtighed og Tørke, Luftens og Vindenes Beskaffenhed, med Menneskenes og andre Dyrs Velbefindende, med Characteren af de herskende Sygdomme. Og med de Forandringer, disse undergaae ved Klimatets mangfoldige Afvexlinger. Naar meteorologiske Bemærkninger bleve sammenholdte med de Sygdoms-Aarsager, som have deres Grund i Fødemidler, Vandet, Levemaaden, Beskieftigelse m.m., saa kunde Lægen derved sættes i Stand til at bedømme nøiagtigere de herskende epidemiske og endemiske Sygdommes Charakter, og deraf uddrage faste Resultater, som vilde være af største Vigtighed for Lægen og Lægevidenskaben. Den her meest almindelige Sygdom, som hersker fra Kielderne og Hytter til Palladser, som angriber begge Kiøn i enhver Alder, og blander sig næsten med alle andre saavel chroniske som acute Sygdomme, saa at kun faae af Kiøbenhavns Beboere ere fuldkommen frie fra den, er Gigt og Forkiølelse. Denne Sygdom, er det især, der udtrykker det umiskendelige Forhold, hvori den menneskelige Organisme staaer til Klimatets Foranderlighed og Ustadighed.


131

Uagtet klimatisk Indflydelse paa Sygdomme almindeligen er antaget og ikke mere paatvivles, og uagtet adskillige Lærde have givet os vigtige Bidrage dertil, saa ere dog Resultaterne af slige Undersøgelser hidtil meget ufuldstændige og lidet oplysende. Enkelt Mands Erfaring, hvor udbredt den end maatte være, er alt for isoleret og indskrænket til, at der af den skulde kunne udledes almindelige Grundsætninger. Selvfølelsen om hvor vanskeligt det er: med den fornødne Nøiagtighed at trænge ind i saa mangfoldige og ofte dybt skiulte Gienstande, afskrækker de fleste fra deslige Undersøgelser. Til et saa vanskeligt Foretagende hører en Forening af mange oplyste Mænd, og af alle Læger, i en betydelig Stad eller i en betydelig Omegn. Naar et saadant Selskab, udrustet med astronomiske, physiske og medicinske Kundskaber, daglig, med Nøiagtighed, og i tabellarisk Form, antegnede den høieste og laveste Thermometer- og Barometer-Viisning, de herskende Vinde, Fugtighed og Tørke, Vandets og Fødemidlernes Beskaffenhed, og hvad som helst andet, der syntes at have Indflydelse paa Beboernes


132

Sundhed; naar Lægerne paa deres Side, især Hospitalernes og de Fattiges Læger, hver Uge antegnede Charakteren af de herkende acute og chroniske, epidemiske, endemiske og sporadiske Sygdomme, hvortil endnu maatte føies nøiagtige Mortalitets-Lister, med Individernes Alder, Kiøn og de Sygdomme, som havde bortrevet dem, saa vilde der med Tiden kunne uddrages vigtige Resultater af meteorologiske Bemærkningers anvendelse paa Lægevidenskaben. Disse Tabeller maatte aarlig i Kaldenderform aftrykkes og tillige i offentlige Skrifter indføres.

Maaskee vort oplyste kongelige Videnskabernes Selskab, som saa heldigen virker til Kundskabs og Oplysnings Udbredelse, maatte finde denne Gienstand værdig for dets almeennyttige Bestræbelser.


133

Fjerde Afdeling

Om Reenlighed og Luftens tilfældige For-
dærvelse, uafhængig af Klimatet.

Indflydelsen af det geographiske og physiske Klima paa Menneskets physiske og moralske Tilstand, især paa Liv og Død, Helbred og Sygdom, er fastsat ved naturens evige og uforanderlige Love, som ingen Kunst, ingen Aands Anstrængelse er i Stand til at forandre, men hvis skadelige Indvirkninger vi dog ved fornuftige Foranstaltninger ofte ere i Stand til at formindske. Beboerne af enhver enkelt Plæt paa Jordkloden, bundne til deres Fødestavn ved Pligter og Kiærlighed mod Fædrelandet, ved Næringsveie og mange Slags selskabelige Forbindelser, modtage tak-


134

nemmeligen fra Skaberens Haand det Gode, det Behagelige, det Nyttige, som hvert Stæds Klima frembyder, og som sædvanligen er tilstrækkeligt til Livets Vedligeholdelse, til Fornøiselse, Held og Lykke. De fleste Klimater synes at være mere behagelige end vort, men de medføre da igien andre Besværligheder, saa at man alligevel neppe kan indrømme dem et bestemt Fortrin. Det er ethvert Menneskes naturlige Pligt, ved Klæder, Varme, Bevægelse og et behørigt Forhold, at beskytte sig mod Klimatets skadelige Indflydelse, og at formindske Indvirkningen af det paa Liv og Helbred. Instinkt og Klogskab befaler os at adlyde denne Pligt. Menneskelig Kraft og Anstrængelse formaaer meget, saare meget, endog mod det usundeste Klima. Faa Steder i Europa synes at være usundere end Holland, og dog har Beboernes Arbeidsomhed og kraftige Anstrængelser forvandlet dette Land, som fordum var en utilgængelig Sump, til et taaleligt sundt Opholds-Stæd.

Forsynet har forundt Kiøbenhavns Indbyggere et Klima, som i det hele ikke kan ansees for


135

usundt. Stadens Beliggenhed og Omegn frembyder intet, som kunde være absolut skadeligt for Helbreden, men Staden har det tilfælles med alle andre store Stæder, at Kilderne til Luftens Fordærvelse og til dens Forening med allehaande Uddunstninger og skadelige Gasarter, ere mangfoldige i den. Beboernes Helbred er derved udsat for langt flere Farer end i mindre Stæder. Det er derfor en almindelig Erfaring: at Sygdomme og Dødelighed ere hyppigere, og en meget høi Alder sieldnere i store Stæder, end i de mindre og paa Landet. Det er langt fra at være til Fordeel, men synes snarere at være til Skade for et Land, at de eier mange, meget store, og folkerige Stæder. Ethvert Land kan siges at være desto usundere, jo større et Forhold der er af dets Indbyggere, som opholde sig i store Stæder, til dem, der leve i mindre Byer og paa Landet. London og Kiøbenhavn synes derfor at være for store for Engellands og Danmarks Folkemængde. En Stad bør især ansees for usund, naar dens Qvadrat-Indhold er uforholdsmæssigt til Mængden af de Mennesker, Dyr

136

og andre Legemer, den indeholder, som kunne afgive skadelige Uddunstninger.

Atmosphærisk Luft, hvori og hvorved vi leve, kan ingenlunde ansees som et ensartet homogent flydende Væsen, og endnu mindre som et Element. Den bestaaer, efter Naturforskernes Beregning, i sin frie og naturlige Tilstand af 72 Dele Stikstofgas, der kun afgiver et Vehikel for de øvrige Gasarter, og ikke forandres ved Legemets Uddunstning, af 2 Dele Kulsyregas, som er den sværeste af Atmosphærens Bestanddele, og som ideligen forøges ved Uddunstningen, og af 26 Dele Suurstofgas, som er lettere end Kulsyregas og som bestandig formindskes ved at indgaae Forbindelse med Blodet i alle dyriske Legemer. Et urigtigt Forhold af disse Atmosphærens Bestanddele giør den mere eller mindre skikket til at vedligeholde Sundheden. Livet kan ikke bestaae, Sundhed kan ikke vedligeholdes, undtagen Atmosphæren, som aandes og omgiver os, indeholder den fornødne Mængde Suurstofgas, og ikke er betynget med en alt for stor Mængde Kulsyregas. Suurstofgas er den Deel af Luften, som besiæler den hele


137

organiske Natur; det er den, som afgiver det første oplivende Princip til de dyriske Vædsker; dens Indvirkning paa Blodet skylder Mennesket sin Varme, sin dyriske og organiske Følelse, sin levende Kontraktilitet, sin hele Livskraft. Den er saavel Livets, som Flammens, sande Næring. Uden denne Stof i Atmosphæren skulde hverken Dyret kunne aande, eller Ilden kunne brænde, intet dyriskt Liv eller Planteliv være til, og hele Jordkloden forvandles til en Ørken. Suurstofgas fortæres ikke allene ved Aandedræt og Forbrænding, men ogsaa, efter paalidelige Forsøg, ved Forraadnelsen og og dyriske Uddunstninger. Man antager: at Mennesket behøver 8640 Kubiktommer Suurstofgas hver Time; et brændende Lys indsuger omtrent lige saa meget. Naar Suurstof mangler, vil Mennesket, som andre med Lunger forsynede Dyr, føle Beklemmelse, Angest og Mathed, Aandedrættet vil blive besværligt, og endeligen vil Lungens chemiske Proces aldeles standse, og Døden ved Qvælning (suffocatio) paafølge, hvis ikke atmosphærisk Luft faaer frie Adgang og derved Suurstofgassen igien forøges. Naar et Menneske en


138

Tidlang opholder sig i en Atmosphære, hvis Gehalt paa Suurstof er alt for ringe, saa vil hans Blod ikke fornyes tilbørlig ved Aandedrættet; Lungens chemiske Proces vil vel ikke standse aldeles, men dog blive ufuldkommen, den fornødne Suurstof i Legemet vil formindskes, og et skadeligt Overmaal af Kul- og Vandstof vil finde Stæd; Livskraft og dyrisk Varme vil derved synke, Blodet tabe sin høirøde Farve og blive sort, Huden vil blive bleg og gusten, Læber og Kinder blive blaae, Aands-Kraft og Mod, Standhaftighed og Munterhed ville formindskes, og langvarige Sygdomme, Skiørbug og Vattersoet ville Følge. Heraf sees: hvorfor Menneskenes Sundhed sædvanligen lider betydeligt i Fængsler, Hospitaler og andre Stæder, hvor, formedelst Mangel paa frie Adgang af atmosphærisk Luft og ved skadelige dyriske Uddunstninger, Suurstoffen fortæres og Kulstoffen faaer Overvægt. Dette er ogsaa Aarsagen, hvorfor Ophold i fordærvet Luft, og i underjordiske Kieldere, til hvilke ikke engang Lysets Straaler faaer Adgang, ofte er et kraftigere Middel til at aftvinge Mennesker Tilstaaelsen af begagne For-


139

brydelser, end den skrækkeligste Tortur. Dog er hiint Middel, skiøndt mindre smerteligt, dog maaskee ligesaa grusomt og end mere skadeligt for Helbreden.

Naar man betragter de mangfoldige Veie, hvorved i en Bye, som Kiøbenhavn, Suurstoffen formindskes og saavel Kulstoffen, som andre skadelige Gasarter, forøges, at 100,000 Mennesker, Huusdyr, Heste, Køer, Hunde, og Millioner andre Skabninger fortære Suurstof og udvikler Kulstof, at der ideligen tabes en betydelig Mængde Suurstof ved al den Ild og alle de Lys, som brænde, at der paa den anden Side stedse udstrømmer skadelige Uddunstninger af friske og forraadnende dyriske og vegetabilske Legemer, og det i et uberegneligt Maal; saa vil man ikke undres over, at Stadens Indbyggere sædvanligen findes mindre, blegere, svagere, sygeligere end Landboerne, eller at dødeligheden er størst iblandt dem, og at kun faae opnaae en meget høi Alder. Derfor døe i de fleste store Stæder, som Paris, London, Amsterdam, Wien, Hamborg o.fl., i Almindelighed og uden anstikkende Sygdommes Indfly-


140

delse een af 20-24, medens der i Omkredsen paa Landet kun døer een af 30-40.

Skaberen, som ved Naturens Kræfter og Naturens Virkninger saa omhyggeligen sørger for sine Skabningers Vel, har selv afværget en stor Deel af de Farer, som true Stadens Beboere med Undergang; han har givet os velgiørende Vinde, som allevegne, hvor de kunne have frit Strøg, bestandig fornye Luften og bortføre skadelige Gasarter. Han har givet Suurstoffen en større Tyngde end den atmosphæriske Luft, og bestemt dens uafbrudte Udvikling i et forholdsmæssigt større Maal end Kulstofgassens, saa at den desto sikkrere kan vedligeholde Atmosphærens gode og Aandbare Beskaffenhed. Men Skaberen har ogsaa paalagt Menneskene Pligter, værdige for saa ædle og over hele Dyr-Riget saa ophøiede Skabninger, han har villet, at vi skulle bære Omsorg for Reenlighed, og bortfierne fra Overfladen af vore Legemer alt hvad Naturen har afsondret, som fordærvet og unyttigt. Naar vi derfor betragte almindelig Reenlighed, huuslig Reenlighed og offentlig Reenlighed, saa vil herunder, paa noget


141

nær, indfattes alt hvad Mennesket kan bidrage til at afværge Luftens Fordærvelse, for saavidt denne er uafhængig af Klimatet.

Personlig Reenlighed er en af Menneskenes første og ædleste Pligter mod sig selv og andre, hvad endog Cynikeren maatte indvende derimod. Dyrene elske Reenlighed og vedligeholde den ved alle de Evner, som ere dem givne; paa enkelte Undtagelser nær, hvortil især Svinet bør henregnes. Saa længe Dyrene ere sunde, findes de sædvanlig rene, og man kan derfor temmeligen sikkert slutte: at de ere syge, naar de findes urene. Den dyriske Natur, vore organiske Kræfter, synes i Sundheds Tilstand selv at beskytte os mod Ureenlighed. Hos ureenlige Mennesker, som ere bedækkede med skidne Klæder, findes dog Huden paa Legemet nogenlunde reen, saa længe de ere sunde. I langvarige Sygdomme derimod bliver den guul og smudsig, endskiøndt Omsorg for Reenlighed ikke mangler. Hvad er Dyrenes Tilbøielighed til at vælte sig omkring, til at slikke og gnide Legemet? Hvad er Menneskets Attraae til at kradse sig, naar det skifter Linned, andet: end en Instinkt til


142

at befrie Huden fra Ureenlighed, som af Mangel paa Omsorg har fæstet sig paa den? Dog ikke blot Instinkten, men ogsaa Fornuften, paalægger Mennesket, i Hensyn til Omsorg for legemlig Reenlighed, endnu høiere Pligter imod sig selv og andre. Det skader sig selv ved Ureenlighed, undergraver sin Sundhed, sin Virksomhed, sin Kraft, udsætter sig selv for Huudsygdomme, Skiørbug, og andre langvarige Sygdomme, og gaaer, svækket paa sind og Legeme, under Dovenskab og Fattigdom en tidligere Død i Møde. Aldrig seer man et flittigt, kraftfuldt Menneske forsømme Legemets Reenlighed, og saavidt historiske Kiendsgerninger række, have alle de, som opnaaede en noget høi Alder, baaret Omsorg for Reenlighed. Ogsaa lade Ureenlighedens skadelige Følger sig lettelig forklare. Et ureenligt Menneske med smudsige Klæder er omgivet af sine egne skadelige Uddunstninger af Kulstofgas, Vandstofgas m.v. hans Klæder ere mættede dermed, og Huden, som baade afgiver og modtager fremmede Dele, indsuger disse skadelige Stoffer, hvilket, som før er anført, svækker Helbreden og forkorter Livet. Det


143

samme skeer igennem Lungerne. Ureenlighed giør Mennesket baade physisk og moralsk slettere. Meget ureene Menneskers Syn opvækker sædvanligen og billigen hos andre Ekelhed, Afskye og Foragt i en høi Grad; man skyer dem saa meget mere, da deres Uddunstninger ogsaa er skadelige for andre. Sielden findes Mangel og Fattigdom saa trykkende, at jo personlig Reenlighed, var det end kun ved Vaskning, nogenledes kan vedligeholdes. Sædvanligen ere skidenfærdige Mennesker ogsaa hengivne til Drukkenskab, Liderlighed eller andre Laster, saa at man kunde fristes til at antage: at saadanne Mennesker tillige havde en moralsk Plet i deres Character. Oldtidens enkelte Daarer, som af Stolthed overgave sig til al muelig Ureenlighed, findes nu vel ikke mere.

Reenlighed er en temmelig almindelig Dyd blandt alle Stænder i Kiøbenhavn, naar man allene undtager dem, som Kummer og den høieste Grad af Armod giør ligegyldige mod dem selv. Kunne vi end ikke med Hensyn til Reenlighed sættes ved Siden af Hollands og Britanniens Beboere, saa overgaae vi dog heri de fleste andre


144

Nationer i Europa. Reent og fiint Linned erkiendes som en Fornødenhed for alle dannede Stænder, selv i den arbeidende Klasse. Vore reenlige Huusmødre give heri det roesværdigste Exempel; ogsaa deres huuslige Klæder ere rene og pyntelige. Dersom nogen i et dannet Selskab viste sig med urene Hænder og Klæder, saa vilde det sikkerligen ikke anbefale ham. Den, der smykkede sig med Ødselshedens og Forfængelighedens Attributer, men tilfældig røbede grovt og ureent Underlinned, vilde udsætte sig for Latter.

Et Hoved-Reenligheds-Middel, maaskee det første og virksomste blandt alle, og som afgiver en af de vigtigste Fornødenheder for den nu værende Slægt, finder næsten aldeles ikke Stæd hos os. Dette Middel er Badning. Vore Forfædre skyede ikke Vandet i en saa høi Grad som deres kiælne Afkom. Disse troe at giøre nok, naar de flittigen lade deres Linned vaske og blege, de fleste nøies ogsaa med at toe Hænderne allene. Jeg vil ikke anføre de gamle Romeres og andre Nationers offentlige Bade, hvis Levninger endnu vække vor Beundring; men ogsaa offentlige Bade-An-


145

stalter vare i de forrige Aarhundrede almindelige paa alle Stæder og for alle Folke-Klasser. Dette er sikkerligen een af Aarsagerne, hvorfor de vare sundere og stærkere end den nuværende Slægt. Paa mange, endog smaae, Stæder i Danmark findes endnu, ligesom i Kiøbenhavn, Badstuestræder, en Benævnelse, som lærer, at der i samme har fordum været indrettet Badeanstalter. Ved en ubegribelig Ligegyldighed ere disse saa velgiørende Indretninger aldeles forsvundne. I hele Kongeriget findes, saavidt jeg har kunnet erfare, ikke en eneste offentlig og almeennyttig Badeanstalt. Vel lod een af vore agtværdigste Borgere (Lars Larsen) for en Deel Aar siden paa egen Bekostning indrette en Bade-Pram, forsynet med beqvemme Kammere for begge Kiøn, som blev henlagt bag ved Kastellet, og meget flittigen besøgt og benyttet uden anden Betaling, end en ubetydelig Drikke-Skilling til Opvarterne. Denne Pram er nu afgivet til Fattigvæsenet og ligger i de seenere Aar ved lange Broe, hvor den ogsaa bruges af mange om Sommeren. Paa Friderichs Hospital er en Badeanstalt, som nu forøges med et velindret-


146

tet Dampe-Bad, meest til Brug for Hospitalets egne Syge. En lignende Badeanstalt findes ogsaa paa Søe-Etatens og paa det almindelige Hospital. Der findes nu kun en eneste Bader i Kiøbenhavn, da Kopsætning og Blodiglers Paasættelse ere henlagte under Chirurgien; denne Mand har en liden Indretning til varme og kolde Bade, til Kryder-Bade og Svovl-Bade, naar de forud bestilles. Den jødiske Nation har en egen Badeanstalt i Stormgaden, som med religiøs Orden og Strænghed benyttes af dens voxne Fruentimmer. Enkelte Familier have ogsaa Bade-Indretninger i deres Huse. Men, hvad er alt dette for en Bye; som indeholder 100,000 Mennesker, hvoraf saa mange, især blandt Almuen, kunde trænge til dette velgiørende Reenligheds og Sundheds-Middel? Fordum gik Bade-Processioner hver Løverdag igiennem Gaderne med klingende Bekkener, for at bringe Badning i Erindring. De Mennesker, som den hele Uge havde beskieftiget sig med skidne Haandteringer, vaskede da i Badet Ureenligheden af deres Legemer, nu derimod findes der sandsynligen


147

mange blandt de forskiellige Stænder, som i deres hele Levetid neppe vaske sig over hele Legemet.

Kolde Søe-Bade ere upaatvivleligen et af de fortrinligste Midler for unge, sunde, stærke, ikke ophidsede Mennesker, med Hensyn til at rense og styrke deres Legemer. Det hører ikke til min Plan her at betragte Badene som Lægemiddel mod Sygdomme, eller at vise: hvorledes de ofte misbruges af svage, gigtiske og ømfindtlige Folk, fordi de anvendes under Omstændigheder, hvor lunkne Bade fortiene Fortrinet. De betragtes her allene som rensende og styrkende Middel. Jeg kan ved denne Leilighed ikke tilbageholde det Ønske, at ogsaa Kiøbenhavn, efter andre oplyste Landes følgeværdige Exempel, maate forsynes med en almeennyttig Badeanstalt. Stadens Beliggenhed i Nærheden af Havet tilbyder upaatvivleligen beqvem Leilighed hertil, saavel paa den østlige Side af Amager, som bag Batteriet paa Qvintus og Nyeholm, og ved Strandkanten. Strømmende Vand især ved Norden Strøm, som bringer os det rene Søe-Vand af det store Ocean fra Nord-Søen, er


148

uden Modsigelse det fortrinligste til Bad. Strømmen forebygger: at de Badende ikke kunne opfange enten ubehagelige, eller skadelige Levninger af deres Forgiængere i Badet. Fra Tolboden af til paa hiin Side af lange Broe, synes Stædet til Badning mindre beqvemt, deels fordi her er bestandig Færsel, og deels fordi Havets Sund, som løber igiennem Staden, modtager Kanalens og Stadens Ureenligheder. Vor tilvoxende Ungdom bliver nu opmuntret og viser Lyst til Badning. Land-Etatens Mandskab, begge Etaternes Ungdom, adskillige Opdragelses-Instituter, og de, som nyde offentlig Underviisning blive tilholdte at bade sig og nyde Underviisning i at svømme. Dette giver det glade Haab, at Badning og Svømning ville blive mere almindelige hos os, at den tilvoxende Slægt derved vil vinde i Helbred og Styrke, og igien nærme sig til Forfædrenes Kraft og Mandighed. Jeg tillader mig endnu en Anmærkning om denne Sag: de Pladser som er beqvemme til offentlig Badning, maatte i deres Omkreds ved tydelige Mærker udpeges og, om mueligt, indhegnes. Det maatte ikke tillades Nogen at op-


149

grave Sand inden for saadanne Stæder, fordi de Badendes Sikkerhed derved sættes i Fare; ulykkelige Tilfælde, som endnu nyeligen ere foranledigede ved Sandgravning paa ubestemte Stæder, vise Nødvendigheden af denne Forsigtighed.

Næst Vaskning og Badning, er Gnidning af Legemet et ypperligt Middel til at faae Huden renset og Legemet styrket; men ogsaa det bruges kun sielden hos os. Det er især nyttigt efter foregaaende Badning. Det er utroeligt: hvor velgiørende Virkninger saavel for Sunde som Syge derved frembringes. En Deel af vore Huusdyr er ved Menneskenes Behandling saaledes indskrænket, at deres Reenlighed er aldeles uafhængig af dem selv. Det er en almindelig Erfaring, at de nyttigste blandt dem, nemlig Heste og Køer, endog ved mindre Foder trives bedre, ere sundere og stærkere, at Køerne give mere Melk o.s.v., naar de strigles og vaskes med Omhu. En god, og for sine Heste deeltagende, Kudsk, forsømmer alt for at strigle, vaske og rense dem; naar de blive svage og mavre, er hans første Tanke at lade


150

dem svømme, og at gnide dem; naar derimod hans eget Barn bliver sygt, tykmaved, mavert og affældigt, ikke sieldent af blot Ureenlighed, da falder han sædvanligen lettere paa at benytte sig af taabelige Huusmidler og Raadførsel med kloge Koner, end paa at vaske, bade og gnide Barnet. Saa inconseqvent handler ofte Mennesket!

Hudens Røgt og Reenlighed er følgeligen for ethvert Menneske et yderst vigtigt Middel, til Vedligeholdelse af Sundhed og Styrke. Fattigdom og Mangel frembyde dog ikke sieldent uovervindelige Hindringer derimod. Slige Mennesker trænge derfor især til menneskekiærlig Omsorg og Veiledning i denne Sag. Naar derimod enkelte Mennesker af nogen Dannelse, som ere frie for Mangel, vel endog i Velstand, forsømme deres personlige Reenlighed, da er det baade naturligt og billigt, at de selv bære Følgerne af deres Skiødesløshed, at de med et sygeligt Legeme, og en tidlig Alderdom gaae deres Død i Møde. Ogsaa voxne Mennesker uden Kultur, hvis Stilling tillader og kræver Opsigt, maatte tilholdes at vaage over Legemets Reenlighed. Mange af vore


151

Aars-Tienere ved Søe-Etaten synes især at trænge dertil. Ved de Fattiges Pleie og Oeconomie er Legemets Reenlighed en høist vigtig og betydelig Omstændighed. Naar de Fattiges Helbred ved Reenlighed bliver styrket, saa sættes de derved i Stand til at arbeide og fortiene noget til deres Livs Ophold, i modsat Fald ere de allene overladte til offentlig Forsorg. At forsyne de Fattige med det høist fornødne Linned og med Klæder, er næsten ligesaa nødvendigt, som at give dem Mad og Drikke, og er langt fornuftigere, end at tildele dem Almisse i Penge; ogsaa under en rigeligere Føde forkomme de, naar de ere urene paa Legemet. En offentlig Foranstaltning, hvor Fattige kunde faae deres Klæder og Linned tilbørligen vaskede og tørrede uden Bekostning for dem, vilde vist være en meget velgiørende Indretning. Jo fattigere Mennesket er, desto mindre har det Evne til at skifte Klæder og især Linned, og desto nødvendigere er alligevel Hudens Røgt for dem, desto fordærveligere ere Følgerne af dens Mangel.

Iblandt alle Stillinger og alle Aldere i det menneskelige Liv, er ingen, hvori Omsorg for per-


152

sonlig Reenlighed er saa uundgaaelig nødvendig, og hvori Mangel af denne Omsorg er saa fordærvelig og dræbende, som hos Børn. Voxne Folk afslide sædvanlig ved Legemets Bevægelse og Klædernes Gnidning en Deel af Hudens Ureenlighed. Børn derimod af fattige, ofte skiødesløse og ureenlige Forældre ere aldeles passive, medens deres fine føelsomme Organisation og Mangel paa Bevægelse fremskynde Indsugningen af Ureenligheder og skadelige Gasarter. Det er indlysende: at spæde Børn, som næsten Bestandig maae ligge i deres egen Ureenlighed, og naar de endelig engang renses, igien indsvøbes i fugtige halvtørre Klude, ikke kunne beholde Helbred og Styrke. Ingen Skabning paa Jordkloden bliver saa meget mishandlet; intet Under altsaa, at Døden bortriver saa utallige af dem i Livets favreste Vaar. Upaatvivlelig er Mangel paa Reenlighed en af Hovedaarsagerne, hvorfor næsten en tredie Deel af Menneskeslægten døer forend den er bleven 2 Aar gammel; en høist sørgelig Omstændighed, som maaskee er uden Lige i det hele bekiendte Dyrrige. Den almindelige Følge af


153

Ureenlighed er Fnat og andre Hudsygdomme, den engelske Syge, Skiørbug, Tæring, Forraadnelses-Sygdomme, o.fl., og dette saa meget vissere, jo flere andre skadende Aarsager der støde sammen med Ureenligheden, saasom smaae lave fugtige Boeliger, Kieldere og deslige, til hvilke Atmosphæren ikke har frie Adgang, mange Mennesker indsluttede i et snevert Rum, smaae underjordiske Fængsler o.s.v. I de høiere og mere oplyste Stænder blive vel Børnene flittigen vaskede, og badede med skyldig Omsorg for nøiagtig Reenlighed, men iblandt den fattige Almue er denne Deel af den physiske Opdragelse ikke sieldent aldeles forsømt. Hos de Folke-Slags, som ikke af Naturen udmærke sig ved personlig Reenlighed, saasom Jøder og Tyrker, ere derfor Moses og Mahomeds vise Lovgivninger, ved hvilke personlig Reenlighed, Vaskning og Badning giøres til en Religions-Pligt, saa yderst velgiørende. Den omsorg for Reenlighed, der nu bæres blandt vore Militaire og paa Krigs-Skibene, er saa hensigtsmæssig og nøiagtig, at den kunde tiene til Mynster for andre Nationer.


154

Til personlig Reenlighed maae jeg endnu henregne Omsorg for Tænderne. Naturen har forsynet Mennesket og en stor Deel af Dyrriget med disse for Liv og Helbred saa nødvendige Redskaber. De bestaae af en særegen Been-Masse, som er indhyllet i en haard Emaille. De ere bestemte til at dele og tygge Fødemidlerne, saa at disse desbedre kunne blande sig med Spyttet, og forberedes til Fordøielses-Processen, der sætter Legemet istand til ideligen at ombytte og fornye sine materielle Bestanddele. De vilde Dyr, som troeligen adlyde Naturen og dens Love, have næsten alle uden Undtagelse sunde og stærke Tænder, og beholde dem sædvanlig indtil i den sildige Alder, da de endelig, ligesom alle faste Natur-Legemer, ved Brugen afslides og blive mindre skikkede til Tygningen. Huusdyrene afvige alt mere fra Naturen, og have derfor svagere Tænder, paa hvilke man endog ofte bemærker kiendelige Spor af Tandsygdomme.Mennesket, som blandt alle levende Skabninger i denne Henseende mindst adlyder Naturens Røst, higer bestandig efter Forandringer, efter væsentlige eller indbildte For-


155

nødenheder og Nydelser. Dette giælder især i en høi Grad om vore Fødemidler. Hvor mange heterogene og stridende Ting sammenblander ikke vor forfinede Kogekunst, blot for at kildre vor Tunge og Gane. Vi skulde spise for at leve, men hvor mange leve ikke for at spise? Varmt og koldt, suurt og sødt, bittert og salt, klistret og dejet, skarpt og mildt, forenes ofte med hverandre i de urimeligste Blandinger. Vore Tænder ere saaledes ideligen udsatte for mangehaande, saavel chemiske som mechaniske, Indvirkninger, der nødvendig maae giøre dem urene, syge og ubrugelige. Vi kunne formode, at Dyrene ikke føle noget ubehageligt, enten under Udbrudet eller ved Tabet af deres Tænder. Mennesket derimod er ved disse Organer underkastet tusende ubehagelige, smertelige, og ikke sielden farlige Fornemmelser, som følge det næsten fra Fødselen til Graven. Jo nøiere Mennesket adlyder Naturen og dens Love, desto sundere og stærkere ere dets Tænder, jo mere de afviger fra disse Love, desto flere Fordærvelser ere dets Tænder underkastede. Dette er næsten Tilfældet overalt,


156

dog skeer det i det hele oftere i Stæderne end paa Landet, derfor findes Tænderne ogsaa slettere og sygeligere i hine blandt de høiere og formuende Folke-Klasse, end blandt de lavere Stænder, hvis det ikke ved nøiagtig Omsorg for Tænderne afværges. Unægtelig virker ogsaa Legemets Sundhed og Vædskernes tilbørlige Beskaffenhed paa Tændernes Godhed. Børnenes engelske Syge (Rachitis) og de ældres Skiørbug virke: den første paa Tændernes Stubstants, den anden paa deres Fasthed. Selv klimatiske Forandringer synes at have Indflydelse paa Tændernes Sundhed.Vore saa hyppige Rheumatismer bevise det. Tænderne ere organiske ligesom andre dyriske Been, og omgivne med en uorganisk glasartet Beklædning. Naar de ved tilfældige Aarsager berøves denne faste Glassering, saa at Luften og Fødemidler kunne umiddelbar berøre det blotte organiske Been, da gaaer det i forraadnelse efter andre dyriske Beens almindelige Natur og Indretning. Fuldkommen Sundhed og gode Tænder ere uadskillige. Fordærvede Tænder foraarsage en ildelugtende Aande og en ureen Mund, som opvækker Ekelhed og


157

Modbydelighed hos andre, og skader Menneskenes Sundhed i en høi Grad. Med angrebne Tænder indaander Mennesket ikke en reen atmosphærisk Luft, da den i Munden bliver forenet med skadelige Gasarter, hvilket nødvendig maae have Indflydelse paa dets Sundhed; Fødemidlerne kunne da ikke heller tilbørlig tygges og forberedes til Fordøielsen, den hele Restaurations-Proces hindres herved til Skade for Helbreden; ved ufuldkommen Tygning og Fødemidlernes længere Ophold i Munden, blive disse blandede med Mundens skarpe ildelugtende Vædsker, og tabe deres Mildhed, førend de bringes ned i Maven og Tarmene.

Ingen legemlig Feil er saa almindelig blandt Kiøbenhavns Beboere, som slette Tænder; dog kan det ikke nægtes: at Mængden nu bærer større Omsorg for Mundens og Tændernes Reenlighed end tilforn, og at der desaarsag nu findes langt færre slette Tænder især i Middelstanden end for 50 Aar siden. For Reenligheden af andre Dyrs Tænder sørger Naturen ved deres ensformige Næring og øvrige Forhold; det tilflyden-


158

de Spyt, Tygningen af Fødemidlerne og Nydelsen af reent Vand, holde dem tilstrækkeligen rene og Tandkiødet fast. Store Stæders Beboere kunne ikke undvære Omsorg for Tændernes Reenlighed, da en Forandring i deres Diæt og Levemaade henhører til de fromme Ønsker, som aldrig kunne opfyldes. Den daglige Nydelse af haardt og grovt Brød har især Land-Almuen at takke for sine sundere Tænder. Hastige Afvexlinger af Varme og Kulde ere uden al Tvivl skadelige for Tænderne, da derved, efter Naturens Love, en saa haard Materie, som deres Emaille, lettelig springer af eller faar Ridser, og siden giver Anledning til Tændernes Fordærvelse. At skylle Munden om Vinteren med koldt Vand, hvis Temperatur nærmer sig Iispunktet, og strax derefter at drikke hedt Thee-Vand eller Kaffe, at drikke kold Viin strax efter at man har spiist en heed Suppe, bør derfor henregnes blandt vore skadelige Sædvaner. Derimod vil det være gavnligt efter hvert Maaltid at skylle Munden med kiøligt Vand, som borttage Levninger af Maden, især af Kiødet, som maatte have sat sig imellem


159

Tænderne og kunde angribe dem. Nydelsen af Konfecturer og Bagværker, som i de seenere Tider har tiltaget saameget, maae skade baade Tænderne og Maven. Mange synde mod deres Tænders Sundhed ved for stor og utidig Omsorg for dem. Sædvanlig findes de bedste Tænder hos Mennesker, som ere ubekymrede for dem, og forsømme endog de simpleste Rensnings-Midler. Tandpulvere, Latverger og Balsamer til at rense Tænderne med, ere i det hele skadelige, naar de indeholde endog kun en ubetydelig Deel af Syrer af Allun og deslige, eller grove og haarde Substanzer. Vel giøre især Syrerne Tænderne hvide, men kun for en meget kort Tid; man er derfor nødt til jevnligen at igientage Anvendelsen af dem, hvorved da tilsidst Glassuren afgnides og Tænderne fordærves. Ogsaa ere Tandstikkere, især de metalliske, af samme Aarsag skadelige. At afgnide Tænderne og Tandkiødet med Fingeren, med noget Linned, eller en ikke for stiv Tandbørste, at udskylle Munden flittig, især efter Maaltidet og før Sengetid, og en sielden Gang at anvende et mildt Tandpulver, synes at være tilstrækkeligt til


160

Tændernes Rensning. Naar der sætter sig Viinsteen paa dem, som giør Aanden stinkende, maae den desuden borttages ved Kunst, især naar den bedækker flere Tænder tillige. Eller samler sig imellem dem og Tandkiødet. Omsorg for Tænderne maae begynde fra Barndommen af. Naar en Tand engang er angreben og blottet for sin Bedækning, kan ingen Læge, ingen Kunst, redde den fra sin tilstundende Fordærvelse. En fornuftig, dog ikke overdreven Omsorg for Tænderne er derfor en vigig Pligt, som enhver er sig selv skyldig. Ved at forsømme denne Pligt, vil Mennesket udsætte sig for Tabet af een blandt de skiønneste og ædleste Prydelser, hvormed det blev begavet af Naturen, vil det tidligt eller sildigt blive ubehageligt og væmmeligt for andre, og desuden give Anledning til en svækket Fordøielse og dens utallige sørgelige Følger.

Huuslig Reenlighed, og, som derfra uadskillelig, huuslig Orden, ere ligesaa nødvendige til Sundhedens Vedligeholdelse som personlig Reenlighed. Orden og Reenlighed kunne ikke adskilles; hiin kan ikke vedligeholdes uden denne.


161

For begge bæres næsten uden Undtagelse Omsorg af alle dannede Stænder i Kiøbenhavn. Selv hos den arbeidende Folke-Klasse, ja endog blandt de Fattige, finder man ikke sieldent, under Mangelens og Armodens Attributer, tydelige Spor af Pyntelighed og Reenlighed. Hunslig Reenlighed er da een af Kiøbenhavnernes almindeligste Dyder, og, maaskee blandt alle, den, ved hvilken vore brave Huusmødre udmærke sig fordeelagtigst, og ved hvilken de især fortiene Almeen-Agtelse i en høi Grad. Ingen kan bedre dømme herom end Lægen, som jevnligen og uventet besøger mange Familier. Høist sieldent støder han alligevel blandt dannede Familier paa huuslig Ureenlighed; men naar det engang hender ham, saa er det derfor og desmere paafaldende. Anderledes forholder det sig især hos aldrende Pebersvende. Disse falde ikke usædvanligt enten til den væmmeligste Ureenlighed og Uorden, eller ogsaa til den unaturligste og meest pedantiske Orden og Pænhed; det samme gielder tildeels, dog i en ringere Grad, om gamle Jomfruer. Mange af vore gode og pæne Danneqvinder drive dog deres Om-


162

sorg for Reenlighed til en alt for høi Grad, og med en næsten unaturlig lidenskabelig Varme; man kunde fristes til at tillægge dem den samme Berømmelse, som Milton anfører om Eva, nemlig: at Vaskning udgiør Velsignelsen af deres Liv*). Mange qvindelige Tienestefolk ere hos saadanne Huusmødre næsten allene beskiæftigede med at vedligeholde Huusets Reenlighed; den Tørring, Gnidning, Polering og Vaskning af Meubler og Vinduer, af Gulve og Dørre, af Paneler og Ovne, af Forstuer, Trapper og Kiøkkener m.v., har næsten ingen Ende; den arbeidsomme føielige Mand drives ikke sielden fra een Stue til den anden, eller maae udsætte sig for den uddunstende Fugtighed, som i vort Klima varer længe, især hvor Gulvene ikke ere tætte. Dog er Omsorg for Reenlighed, naar den ikke drives alt for vidt, i en høi Grad roesværdig.

Sengenes Reenlighed, hvori Mennesket tilbringer en saa stor Deel af dets Levetid, og hvortil den Fattige saavel som den Rige ile, for at ny-

__________

*) Washing was the Blessing of her Life. Milton.


163

de Roelighed og Søvn, er ogsaa i medicinsk Hensigt af største Vigtighed. De fleste af Kiøbenhavns Beboere betiene sig af Fiær-Dyner og Fiær-Dækkener, det er ogsaa troeligt, at disse Bedækninger i vort Klima neppe nogensinde ville giøre Plads for de ellers sundere Matradser og Uld-Dækkener. Mennesket trænger om Natten, og især under Søvnen, til en kraftigere Beskyttelse mod al udvortes Kulde end om Dagen, og medens det er i vaagen Tilstand. Udviklingen af dets indvortes dyriske Varme er nemlig om Natten og under Søvnen betydeligen formindsket, deels fordi Maalet af de naturlige Potentser, der skulle ægge Organismen til Virksomhed, er ringere om Natten, deels ogsaa fordi under Søvnen alle de saakaldte dyriske Organer, der staae i nøieste Sammenhæng med vor Bevidsthed, hvile. Man skulde troe, at Mennesket, naar det om Natten ligger indhyllet i Fiær eller Duun, og er omgivet af sine egne Uddunstninger, maatte derved fremskynde en ubehagelig indvortes Hede, eller aftvinge Legemet en Sved, som til Skade for Helbreden maatte giøre det ømfindtligere mod Atmo-


164

sphærens og Kuldens Indvirkning. Men den daglige Erfaring viser, at Almuen, som i Almindelighed sover paa Fiær-Dyner, befinder sig særdeles vel derved, og er ikke mere ømfindtlig mod Kulden end det mindre Antal af Kiøbenhavns Indbyggere, som betiener sig af Krølhaars Matrasser og Dækkener. Paa nogle Stæder bruger man i den sildigere Tid med Nytte Matrasser, som ere stoppede med Moos. Da der iblandt Kiøbenhavns Beboere, som ikke ere udsatte for en høi Grad af Fattigdom og Mangel, bæres saa nøie Omsorg for for huuslig Reenlighed i Almindelighed, saa behøver jeg neppe at tilføie, at ei heller Sengenes Reenlighed og flittige Luftning bliver tilsidesat, og at dette er en saa meget større Fortieneste af vore Huusmødre, som de i dette Øiemed ofte maae benytte sig af Kirkegaarde eller andre offentlige Pladser, fordi de ved deres Boeliger mangle det fornødne Gaardsrum. Huuslig Reenlighed iblandt de Fattige er derimod i Kiøbenhavn, som i alle andre Stæder, betydelige Mangler underkastet. Hvor Livets første Fornødenheder savnes, hvor Sindet ved Nærings-Bekym-


165

ringer nedtrykkes, hvor Reenligheds-Midler mangle, hvor mange Børn findes, hvor Vaaningerne ere smaae og uforholdsmæssige til Beboernes Mængde, hvor de ere fugtige og ikke tillade Luftens Fornyelse, især i Kieldrene, der er det ikke mueligt, at huuslig Reenlighed kan have Sted. Slige ulykkelige Mennesker maatte omkomme, hvis ikke Samfundets menneskekiærlige Sindelav rækkede dem Haanden, og anvendte moralske og physiske Midler til at forbedre deres Kaar. Kiøbenhavns Fattige have i denne Henseende tabt meget ved Byens sidste store Ildebrand. Førend dette ulykkelige Tilfælde indtraf, fandtes en Deel Huse indrettede til smaae Vaaninger, hvori Fattige for en taalelig Leie kunde faae en nogenledes sund Boepæl. Luxus har tiltaget hos os, som i alle andre Ting, saa og med Hensyn til Vaaninger. De Familier, som forhen lode sig nøie med 3-4 mindre Rum, troe nu, at de, uagtet deres indskrænkede Evner og Næringsveie, og uagtet Huusleiens uhyre Tiltagelse, alligevel behøve 6 til 8 større og pynteligere Værelser. Efter Ildebranden blev der istædet for smaae Huse


166

bygget store Gaarde, og de Fattige og Uformuende bleve indskrænkede til Kieldere, Loftkammere og Baggaarde. Det lader sig ikke tænke, at en fattig og talriig Familie, indsluttet i et lidet fugtigt Værelse, mueligen skulde kunne vedligeholde huuslig og personlig Reenlighed. Den høie Pris paa Brænde og Tørv nøder de Fattige til, især om Vinteren, omhyggeligen at hindre Luftens Adgang; de tilklistre og tætte derfor Vinduerne paa det nøieste, saa at disse af de indsluttede Dunster, endog under en ringe Frost, bedækkes med en tyk Iis-Skorpe; de leve saaledes i en Atmosphære, som truer at qvæle hver den, der træder ind i slige Værelser. Naar under disse Omstændigheder hidsige Sygdomme indtræffe, saa er Elendigheden og Ureenligheden ubeskrivelig og som oftest Døden uundgaaelig. En af vore værdige Patrioter (Admiral Winterfeldt) havde for nogle Aar siden den heldige Idee, at opfordre Kiøbenhavns Beboere til en Subskription, hvis Beløb skulde anvendes til offentlige Bygninger, hvori trængende Familier kunde faae Boepæl mod en ringe Leie. Forslaget har havt ønskelig Frem-


167

gang; een saadan Bygning er allerede opført, hvori 18 Familier ere forsynede med gode og sunde Værelser, og ved den ædle Stifters utrættelige Iver og Omsorg for denne gode Sag, kunne endnu flere ventes.

Almuen og den største Deel af Middelstanden bruge i deres Vaaninger megen Sand, som daglig i store Baade fra Strandkanten bliver bragt til Staden. De bestrøe dermed ofte deres Gulve, Forstuer og Trapper. Vanen og ikke Nytten har giort dette Reenligheds-Middel til en tilsyneladende Nødvendighed. I de fleste store Stæder i Europa kiender mange ikke til Sandens Brug i Husene. Almuen hos os holder den Brug hos os for et Beviis paa Reenlighed, da den dog i sig selv kun er et Middel til at skiule Ureenligheden med. Sand er enten fugtig og afgiver da Dunster, eller den er tør, og forvolder Støv; altid befordrer den Insekternes Udvikling, hindrer sand Reenlighed og er derfor skadelig for Helbreden. En stor Deel af den betydelige Mængde Sand, som forbruges i Kiøbenhavn, skylles siden i Gade-Renderne og udtømmes i Kanalerne og Havnen, hvoraf det


168

med stor Bekostning igien maae opmudres; det øvrige, som ikke naaer Kanalerne, maae sammenfeies for igien at bortføres ved Renovations-Vognene. Det var derfor at ønske, at Sandens Brug i Husene enten aldeles kunde forhindres, eller dog, at den ved Paalæg kunde blive saa kostbar, at dens Brug nødvendig maatte indskrænkes.

Dyrenes Uddunstninger ere i det hele lige saa skadelige som Menneskenes; Omsorg for dem henhører følgelig ogsaa til huuslig Reenlighed. Vel ere adskillige Huusdyr uundværlige for Mennesket, dog er det Pligt at sørge for, at ikke alt for mange indsluttes i et lidet Rum, og at Staldene i Forhold til Dyrenes Tal ere af tilstrækkelig Størrelse og Høide, samt forsynede med Trækrør ud igiennem Taget, at Dunsterne kunne udledes og fordeles. Dette er saa meget mere nødvendigt, som Huusdyrenes Tal er i Kiøbenhavn meget betydeligt. Antallet af Heste beløber sig her for nærværende Tid til 2500, eller omtrent 300 flere end for 8 Aar siden; af Køer findes her henimod 2000. Hestenes Afgang synes iblandt alle dyriske Udtømninger at være mindst ubehagelig


169

og mindst skadelig for Helbreden. Anden Stank lader sig endog binde ved den. De Priveter som udtømmes i Hestenes Skarn-Kister, foraarsage ikke Beboerne de ellers sædvanlige Ubehageligheder. De som holde Heste, nødes til at anlægge deres Stalde saaledes, at de kunne være rummelige og luftige, da disse nyttige Huusdyr ikke taale indsluttet Luft, men snart blive sygelige og uskikkede til Arbeide, naar de ikke aande en reen og fri Atmosphære. Det samme gielder tildeels om Køerne; disse synes vel bedre at kunne taale indsluttet Luft uden mærkelig Skade for deres Helbred, dog kan man vel antage: at ogsaa de lide under en vedholdende Mangel paa reen Luft, og at deres Melk af den Aarsag bliver slettere. I Kiøbenhavn holdes disse nyttige Dyr sædvanligen af Brændeviins-Brændere, som ikke sieldent boe i snævre Gader, og i smaae Huse, ved hvilke der kun findes et meget ubetydeligt Gaardsrum. Stalden ved saadanne Huse er undertiden saa liden, at Køerne næsten udfylde dens hele indvendige Rum, og at de neppe engang kunne faae Plads til at lægge sig. Paa enkelte Ste-


170

der henstilles de endog i lige saa snævre halv underjordiske Kieldere. Under disse Omstændigheder er det vanskeligt, om ikke umueligt, at vedligeholde den tilbørlige Reenlighed. Udførselen af Giødningen maae nødvendig blive vanskelig, da den maae bæres ud af de snævre Stalde igiennem Gaarden og Huset til Renovations-Vognene. Man mærker derfor ikke meget sieldent: at Koe-Skarnet i Byens mindre Gader om Aftenen eller tidligt om Morgenen udskylles i Rendestenene, uagtet det er forbudt i Plakater af 1779 og 1788, som bestemme de lovlige Forholds-Regler i Henseende til disse Huusdyr. Det synes derfor aldeles ikke ubilligt, om det blev enhver, som vilde holde Køer, paalagt, først at erhverve sig Tilladelse dertil, og at der i Forveien blev efterseet: om Staldene ikke manglede den nødvendige Beqvemhed. Giødningens Udførsel blev forhen betalt af Eierne med 1-2 Mark for Læsset, nu derimod sælges den for omtrænt samme Priis til Bønderne.

Ogsaa mange Hunde paa Gaderne og i Husene forøge Ureenligheden og den skadelige Masse af Uddunstninger, som fordærve Luften. Disse


171

Dyrs Underholdning kræver desuden en Deel Fødemidler, som med Nytte kunde anvendes til Næring for Mennesker; mange af dem maae selv sørge for deres Føde, og leve af det halvraadne animalske og vegetabilske Affald, som findes paa Gaderne; de drikke det raadne skidne Vand af Rendestenene, mangle ofte under Frost og Tørke al Drikke, og udsættes derved for adskillige Sygdomme, for Vandskræk, Skab og deslige, som kunne blive skadelige og farlige for andre Huusdyr, ja endog for Mennesket. Ofte foraarsage Hundene ogsaa ved deres Gøen og ved at anfalde Børn, og frugtsommelige Koner, en Skræk, som kan have skadelige Følger; de kunne ogsaa giøre Hestene skye ved deres Støi og derved foraarsage Ulempe og Ulykke. Vel blive løsgaaende Hunde paa Stadens Gader ved Slutningen af Juli Maaned og August, da Veiret sædvanligen begynder at blive kiøligt og fugtigt, tidligt om Morgenen ihielslaaede, men uagtet der saaledes aarligen ødelægges en betydelig Mængde af disse Dyr, saa findes her dog endnu adskillige tusinde tilbage, hvoraf mange ikke have nogen bestemt Eier. Der er da Grund


172

nok til at ønske, at aldeles ingen løse Hunde maatte taales paa Gaden, men at de paa alle Aarstider maatte ødelægges. I Holsteen er nyeligen bleven indført den priselige Indretning, at man uden Hensyn til Tid og Sted ikke blot dræber de løsgaaende Hunde, men endog paalægger deres Eiere, naar de kiendes, en passende Mulkt. Vel findes mange Hunde, som til Bevogtelse af Gaarde, Huse og Pladser ere nyttige og nødvendige, ogsaa ere der vel adskillige blandt Kiøbenhavns Indbyggere, som mene, at de i deres Hunde have fundet taknemmeligere og trofastere Venner, end blandt Mængden af deres Medmennesker. Saadanne gode og troe Dyr fortiene da vel at skaanes, under den Betingelse: at Eierne holdt dem i Huset, eller lod dem lede i en Snor, naar de kom ud paa Gaden. Til Nytte for de Fattige kunde vel ogsaa for Hundene betales en taalelig Kopskat. De Tegn, som Politiet forhen uddeelte til Hundenes Halsbaand, ere usikkre, da de kunne ombyttes fra een Hund til en anden; vigtigere synes det at være, tillige at brænde dem med et Tegn paa et bestemt Stæd.


173

Det er ved Plakat af 1776 forbuden i Kiøbenhavn at holde Sviin, da disse Dyr i en høi Grad give Anledning til skadelige Uddunstninger og forstyrre huuslig Reenlighed; ogsaa findes faae eller ingen i Staden, undtagen for en føie Tid hos Slagterne, og maaskee paa enkelte Stæder, hvor de kunne skiules.

Endelig henhører Priveternes Indretning endnu til huuslig Reenlighed. Disse ere i Kiøbenhavn ikke anbragte i Hovedbygningen, men i Gaarden, som paa mange Stæder er meget indskrænket og indsluttet med høie Bygninger. Da Priveterne ere smaae og uden Trækrør, men blot i deres Døre ere forsynede med smaae Aabninger, saa kan Stanken ikke fordeles af dem, og bliver derfor undertiden saa stærk, at den hænger længe fast i Klæderne, efter at man har forladt Stædet; den udbreder sig tillige i alle Værelser til Gaarden. Efter Ildebranden kunde denne Mangel i en stor Deel af Byen have været afhiulpen ved Trækrør af en bestemt Vide og Høide over Gaardens Bygninger. Da dette Stæd af alle maae søges, saa fortiener dets anstændige Reenlighed upaatvivlelig


174

at anbefales. I Holland er Priveterne ligesaa nette, rene og pyntelige som den øvrige Deel af Beboernes Vaaninger. Hos os ere de alle forsynede med rummelige underjordiske Kieldere, som, for at være des tættere, burde være murede med Cement; disse Kielderes tilbørlige Rensning henregner jeg til Omsorg for offentlig Reenlighed, som egentlig henhører under den offentlige Bestyrelse. Personlig og huuslig Reenlighed i private Vaaninger er derimod for det meste afhængig af National-Charakteren og af Beboernes Hengivenhed til denne Dyd.

Omsorg for offentlig Reenlighed har en umiskiendelig Indflydelse paa en folkeriig Stads Sundheds-Tilstand; den henhører til det medicinske Politie, og bestemmes ved Love, som paasees af Øvrigheden. De hidhørende Love have en vidstrakt Indflydelse paa Samfundets Vel. Danmarks Regenter have ogsaa til alle Tider været omhyggelige for at haandhæve offentlig Reenlighed i Kiøbenhavn. Dette er klart af de mange i denne Anledning udkomne Anordninger, Reskripter og Plakater. Kiøbenhavn anvender maa-


175

skee i Forhold til sin Størrelse, for nærværende Tid mere paa offentlig Reenlighed end nogen anden Stad i Europa. Sammenregner man blot hvad der medgaaer til Gadernes Renovation, til Priveternes Rensning og den nødvendigste Opmudring, saa udgiør dette vist en meget betydelig Sum. Ogsaa er Omsorg for offentlig Reenlighed i Kiøbenhavn upaatvivlelig vanskeligere at vedligeholde end i de fleste andre Stæder i Europa. Vi mangle løbende Strømme, der, ligesom i Hamborg, Lybek, Berlin, Wien, Paris, London og flere Stæder, uden Uleilighed kunne bortføre Stadens Ureenlighed; vi mangle saavel kunstige Kanaler med rindende Vande, som Ebbe og Flod, saa at følgelig al Stadens Ureenlighed maae føres ud af Byen med Heste og Vogne, eller og opmuddres af Kanalerne og Havnene.

Gadernes Reenlighed fortiener den første Plads blandt alt hvad der henhører til Stadens offentlige Reenlighed. Kiøbenhavn har til alle Tider vedligeholdt det fortiente Rygte: at den har skidne Gader, og dog ere der vel faa Stæder i Europa, hvor man anvender mere paa Gadernes


176

Reenlighed end netop her. Efter en i Aaret 1792 anstillet Licitation paa 6 Aar, kostede Renovationen af Gaderne og de offentlige Pladser aarlig 19,000 Rdlr. I den næste Licitation 1798 steeg denne Summa til 23,389 Rdlr., og siden 1804 til 32,120 Rdlr, og for Besørgelsen af den publike Feining 2095, saa at Gade-Reenligheden koster Staden for nærværende Tid 34,215 Rdlr.

At Gaderne hos os ere saa urene, og Renovationen saa kostbar, har tildeels sin Grund i de Omstændigheder, jeg forhen har anført under Broelægningen; deels er det afhængigt af vort saa fugtiuge Klima, der giver os saa megen Regn og Snee; maaskee bidrager ogsaa Sandens saa hyppige Brug i Husene noget hertil, da den giør Feieskarnet mindre beqvemt til Giødning, hvoraf andre store Stæder, som Strasborg, Frankfurt, Hamborg, Altona og flere høste ikke ubetydelige Indkomster. Ved Forordningen af 7de Maji 1777 bestemmes nøiagtig: hvorledes der skal forholdes med Renovationen af Gaderne og de offentlige Pladser i Kiøbenhavn. Fra den Tid til 17de Juni 1806


177

var det tilladt paa en bestemt Tid af Dagen at kaste Feie-Skarn, som meest bestaaer af Sand, Affald fra Kiøkkener og Verkstæder, af døde Høns og andre mindre Huusdyr m.v., paa Gaden i Bunker, som af Renovations-Vognene i hver Gade til et bestemt Klokkeslet af Dagen skulde afhentes og udføres af Byen. Døde Katte, Hunde, Glas og Potteskaar skulde derimod bringes umiddelbar til Renovations-Vognene. Da disse Forskrifter sædvanligen ikke fulgtes med Nøiagtighed og til den bestemte Tid, saa bleve de sammenfeiede Skarn-Bunker for den største Deel igien adspredte ved Heste, Vogne, Fodgiængere, Blæst og Regn; Gaderne bleve derved urene, og en stor Deel af Massen, som ikke var bleven bortført i Form af skadeligt Støv, samlede sig i Broens Ujevnheder og i Gaderenderne, og udbredte skadelige Uddunstninger over Staden. Denne Uskik er nu ved Plakaten af 17 Juni 1806 hævet, og befalet: "at ingen Tid af Aaret nogen Slags Ureenlighed "fra Husene maa udkastes paa Gaderne, men at den derimod skal umiddelbar henlægges paa "Renovations-Vognene; til hvilken Ende

178

"Kiøre-Karlene ved disse bør være forsynede med Skralder, hvormed de, paa ethvert Stæd de "holde, have at anmelde Vognenes Ankomst. Fremdeles: at det skal være samtlige Huusværter "paalagt at forskaffe og i deres Forstuer hensætte een eller flere beqvemme Kasser eller Fierdinger, "hvori alt det Affald, der sædvanlig henregnes til Feieskarn, kan af Husets Beboere henkastes. Det "er paalagt Værterne, at besørge bemeldte Kasser eller Fierdinger daglig udbragte til Renovations-"Vognene, saasnart disse indfinde sig, og efter at de deri ere udtømte, at hensætte dem paa det "sædvanlige Sted." Denne velgiørende Anordning har allerede viist en heldig Indflydelse paa Gadernes Reenlighed, og vil sikkerligen have samme Virkning ved Kanalernes Opmudring. Gaderne blive uagtet disse gode Forskrivter ofte feiede; om Sommeren i stærk Hede kan dog denne Feining være skadelig saavel for Steenbroen, som for de Gaaende, da Leer-Sanden derved forvandles til fiin Støv, som bortføres ved Vinden. I nogle andre store Stæder er anordnet, at Gaderne, saa længe Sommerens


179

Hede varer, skulle 2 Gange daglig bestænkes med Vand. Dette er ogsaa ved Reskript at 1777 i Kiøbenhavn anbefalet for de nybroelagte Gader, men det vil her, hvor vi nu have saa megen Grund til at være Sparsommelige med Vandet af vore færske Søer, vel neppe kunne finde Stæd, dersom ikke Søe-Vand, eller Vand fra Kanalerne og Brøndene kan anvendes dertil. De mange Pumper, som ere foranstaltede til Brug ved Ildsvaade, kunde maaskee ogsaa med Nytte hertil anvendes. Gadernes Reenlighed vilde findes utilstrækkelig, hvis ikke Gaderenderne, som modtage Kiøkkenernes Skyllevand, og Fortogenes Ureenlighed, tillige bleve dagligen rensede tilbunds, som det ved nysanførte Reskript er befalet. Meget vilde Omsorg for Reenlighed i Rendestenene lettes, naar enhver Afløbs-Rende fra Kiøkkener, og enhver Rende, som leder Vandet fra Gaarden til Gaden, var ved Aabningen for dens Indløb forsynet med en passende Rist, som allene igiennemlod det flydende, men holdt det mere sammenhængende tilbage. Den samlede Gade-Ureenlighed bliver, naar den ved Renovations-Vogne er ført ud af


180

Byen, aflosset i de dybe Grave, af hvilke man har udgravet Sanden til Broelægning og Muurarbeide. Kun sieldent søges Ureenlighederne af de Landmænd, som boe nærmest Byen, for at benyttes til Giødning, da den til dette Brug indeholder alt for megen Sand. Oftere anvendes den til at udfylde lave og sumpede Stæder med, som endnu findes i Frugthaverne og ellers i Nærheden af Byens Omkreds. Det burde ikke være tilladt nogensteds at henlægge store Samlinger af Gadeskarn og anden Ureenlighed, i ophøiede Bunker, allermindst i Nærheden af Staden. Endnu i Sommeren 1806 indfandt sig en smitsom Sygdom i Taarnbye paa Amager, som var foraarsaget ved ophøiede Bunker af raadne Kaalhoveder og Kaalstokke; den standsede, saa snart denne Aarsag blev hævet, og den fordærvede Kaal nedgravet. Rendestenenes Vand og Ureenlighed bliver endelig igiennem store murede Kanaler af Kampesten ledet i Reservoirs eller Kasser, som her kaldes Slamkister, hvis Udløb er forsynes med en Rist, som igiennemlader de flydende og mindre sammenhængende Dele i Ka-


181

nalerne, og holder den tykkere Deel tilbage. Det er altsaa klart: at en stor Deel af Byens Ureenlighed, i det mindste for saavidt den er tynd og opløselig, bliver skyllet ud i Kanalerne, som giennemløbe Staden i forskiellige Retninger. Bevægelsen af Vandet i disse Kanaler er ubetydelig, den er allene afhængig af Havets Stigen og Falden ved Norden- og Sønden-Strøm, og af Vindenes virkning paa Vandets Overflade. Ved stille Veir er følgelig disse Kanalers Indhold at ansee som staaende ureentVand, hvis Uddunstninger ere ligesaa skadelige for vor Sundhed, som de ofte findes ubehagelige for vor Lugt. Efter Stadens Beliggenhed er det derfor saa høist vigtigt for dens Indbyggere, at saavel Kanalerne flittigen opmudres, som og især at Slamkisterne renses, førend de løbe over af Ureenlighed.

Af følgende Liste sees de forskiellige Slamkister i Kiøbenhavn, Stædet, hvor de findes, deres Længde, Brede, og deres Dybde, i Forhold til Rendestenene og til Udløbs-Renderne i Kanalen.


182-183

Slam-Kisterne i Kiøbenhavn.

No. Paa hvad Stæd. Længde. Brede. Dybde I alt. Dybde fra
Renden til
Udløbet.
Fra Udlø-
Bet til Ka-
nalen.
    A. T. A. T. A. T. A. T. A. T.
1 En Kiste ved forrige Qvæst-Huus 14 4 6 0 3 15 1 16 0 4
2 - dito stor ved Skuespilhuset 7 0 5 6 3 0 1 16 1 13
3 - dito mindre sammesteds 8 0 4 16 4 8 2 10 1 18
4 - dito ved Holmens Broe 7 21 6 5 5 4 2 9 1 0
5 - dito for Boldhuusgaden 6 23 3 3 4 12 1 18 0 11
6 - dito ved Sprøitehuset 9 12 4 12 4 6 2 8 0 9
7 - dito paa nye Amager-Torv 10 6 6 0 3 18 1 19 0 13
8 - dito ved Høibroe 7 4 4 6 3 8 1 15 1 9
9 - dito ved Veierhuset 9 4 4 6 3 18 2 0 1 6
10 - dito ved Knabroestrædet 7 0 5 0 5 0 2 18 1 17
11 - dito ved Raadhuusstrædet 9 5 5 0 3 14 0 18 0 18
12 - dito ved Prindsens Broe 2 12 2 12 2 7 1 1 1 20
13 - dito ved dito paa Slots-Siden 2 8 2 8 2 2 0 20 1 18
14 - dito ved Børsen for Hukken 4 6 4 0 3 0 1 4 1 0
15 - dito ved lille Accise-Contoiret 4 4 3 16 3 19 2 0 1 0

184-185

Slam-Kisterne i Kiøbenhavn.

No. Paa hvad Stæd. Længde. Brede. Dybde I alt. Dybde fra
Renden til
Udløbet.
Fra Udlø-
Bet til Ka-
nalen.
    A. T. A. T. A. T. A. T. A. T.
16 En Kiste paa Christianshavn ved det asiati-
ske Compagnie
4 12 3 0 2 9 0 7 0 12
17 - dito ved Børnehuus-Broen 5 2 4 10 3 15 2 0 1 0
18 - dito sammestæds ved Sandkisten 5 21 5 2 3 19 2 0 1 0
19 - dito ved Christianshavns tydske Kirke 3 14 3 12 3 6 1 10 0 10
20 - dito ved Blaae-Taarn 8 6 6 5 4 4 2 10 0 18
21 - dito stor ved Citadel-Graven 14 18 10 6 4 8 1 18 0 7
22 - dito liden sammestæds 5 9 5 8 13 14 1 6 0 2
23 - dito ud for Garder-Stalden 3 18 3 12 3 18 1 10 1 10
24 - dito ved Børs-Graven ved Sukkerhuset 2 6 2 6 1 20 1 0 2 12
25 - dito ved dito til Børsens Side 4 12 3 0 2 18 1 0 1 18
26 - dito ved Snorre-Broen 8 18 3 12 4 8 1 15 0 16
27 - dito ved dito paa den anden Side 3 18 3 15 3 17 1 11 0 18

186

Af anførte Liste sees, at Slamkisterne ere saaledes indrettede, at den tungere Deel af deres Indhold samler sig i dem, og at den tyndere kun afløber, medens Kisterne ere opfyldte til en bestemt Høide. Naar Kisterne derimod ere fyldte med Mudder indtil op over Afløbs-Renden, saa maae dette enten tilstoppe Renden, eller der maae tillige med Vandet udtømme sig i Kanalerne og i Havnen til, til uberegnelig Skade for Staten, da Havnen derved opfyldes, Skibene lettere fordærves, og Regieringen nødes til med stor Bekostning ved Mudder-Maschiner at lade optage den Ureenlighed, hvis Afløb i Kanalerne man kunde have forekommet, ved betids at rense Slamkisterne. Naar disse Kister ikke flittigen og nøiagtigen renses, saa virke desuden deres raadne Uddunstninger paa en sær ubehagelig Maade for Lugten og paa en meget skadelig Maade for Helbreden. Enhver bemærker vist ofte den afskyelige Lugt, som især om Sommeren udbreder sig fra Slamkisterne ved St.Anne Plads, Skuespilhuset, ved Kastellet og flere Stæder, der ofte baade besværer Beboerne af de nærliggende Gaarde, og angriber Overfladen af Metallerne.


187

I Frost-Veir er Gadernes Rensning i Kiøbenhavn meget besværlig, da Vandets og Ureenlighedens Afløb derved hindres. Vel blive Gaderenderne efter skeet Tilsigelse ofte ophuggede, for at give Vandet, som skylles af Husene, et frit Afløb, dog synes dette, især i de mindre Gader, aldrig at burde skee, undtagen Vognene vare tilstæde, for strax at kunne føre den med Gadeskarn blandede Iis udaf Byen. Naar dette ikke skeer, bliver den hastig traadt sammen af Gaaende og Kiørende, maae da med forøget Bekostning igien ophugges, og giver imidlertid ved indfaldende Tøeveir den afskyeligste og skadeligste Lugt fra sig. Lykkeligere ere da Stadens Indvaanere, naar de velsignes med en Skylle-Regn, som fører Ureenlighederne ud i Kanalerne, og med en Blæst, som fordeler deres skadelige Dunster. Uden disse velgiørende Natur-Virkninger vilde Dødeligheden i Kiøbenhavn være meget større end den nu findes.

Snee af nogen Betydenhed bliver ved vort aarvaagne Polities Omsorg, saavidt mueligt, strax bortført, førend den trædes sammen og forvandles til en med raadnet Skarn blandet Iis-Masse.


188

I Hamborg maae enhver Huuseier paa egen Bekostning strax lade bortkiøre Sneen fra sit Fortog og fra Gaderenden, til midt ud paa Gaden. Flere Huuseiere forene sig da gierne om en Vogn til dette Øiemed. Politiet kan ved denne Indretning have nøiere Opsigt, bemærke den mindste Uorden, og rette den. Hamborgs Gader skulle ogsaa være renere end Kiøbenhavns, endskiøndt dens Folkemængde er større, dens Huse ere høiere og dens Gader snævrere. Dog er dette vel og tildeels Følgen deraf, at Sneen i Floderne beqvemmere kan udlosses.

Privieternes flittige og tilbørlige Renselse er ogsaa en vigtig Sag, som henhører til Omsorg for offentlig Reenlighed og har Indflydelse paa Helbreden. Romernes Omhue for denne Deel af Sundheds-Pleien vil, saalænge Verden staaer, blive et ærværdigt Mønster, som ingen anden Nation hverken i Nutiden eller Eftertiden vil være i Stand til at opnaae. Levningerne af deres Vandledninger, af deres Kloaker, af deres offentlige Bade, og af deres Landeveie foraarsage os endnu Forbavselse og Beundring. De


189

havde store Hvælvinger af den Høide og Størrelse, at Mænd til Hest kunde passere dem. Disse Hvælvinger modtoge ved mindre Kanaler den hele Stads Ureenlighed, og bleve ved aabnede Sluser med Vand udskyllede i Tiber-Floden. For nærværende Tid bruges i de fleste store Stæder, som have Floder eller rindende Vand i Nærheden, samme Maade at udtømme alle Priveternes Indhold. Dette skeer endog paa nogle Stæder, for Exempel i Berlin, saaledes: at Ureenlighederne skylles ud i Floden, hvoraf man benytter Vandet til Drikke, Ølbrygning og anden oekonomisk Brug. Ureenlighedens selv bliver dog ved Strømmens Løb jevnligen bortført. Ved Kiøbenhavns Beliggenhed møder den Besværlighed, at alle muelige Urreenligheder maae føres ud af Byen til Vogns. Alle Husenes Priveter her i Staden have, i Følge Forordningen af 1776, murede Kieldere af forskiellig Dybde og Størrelse for at modtage Ureenligheden. Med Hensyn til vore Kieldere herskede før den Uskik, at deres Beboere, naar det ikke var bestemt i Leie-Kontrakten, ikke havde Tilladelse til at benytte sig af Husets almindelige Privet; en


190

Følge deraf var, at Skarnet af Kielder-Folkene blev hemmeligen udskyllet i Gaderenden. Ved Plakat af 1788 er denne skadelige Uskik hævet, og iblandt andre Reenligheds-Midler befalet, at enhver Huuseier skal tillade sine Kielder-Folk at betiene sig af Gaardens eller Huusets almindelige Privet, eller at det ikke maae forbydes dem daglig deri at udtømme deres Ureenlighed. Priveternes Rensning skeer ved Natte-Vogne, som efter Anordningen skulle være tætte og vel bedækkede med tiæret Segldug saaledes, at under Kiørselen intet af deres Indhold kunde spildes. Vognene kiøre om Natten den hele Uge, undtagen Løverdag og Søndag, hvorved efter et Middeltal, for en bestemt Priis udføres 22,000 Læs eller hver Nat nogle og 60 Læs. Det synes billigt: at der blev viist den Skaansel mod Stadens Beboere, at deres Næser og Lunger ikke bleve besværede af den væmmelige, og - især naar Epidemie hersker - skadelige Stank, paa en Tid, da endnu en Deel Folk kan ventes paa Gaden. Det findes ogsaa: at der i Aaret 1771 var føiet den priselige Anstalt, at Natte-Renovationen ei


191

maatte begynde førend Kl.1 om Natten. Denne Skik er imidlertid ved Plakat af 1779 forandret derhen, at Nattevognenes Kiørsel om Sommeren maae begynde Kl.11 om Aftenen og ophøre om Morgenen Kl. 4, om Vinteren derimod om Aftenen Kl.10 og ophøre Kl. 5. Natte-Vognene udtømmes nu paa Amager, uden for Porten, paa en Plads, som er udsat for alle Vinde, og ligger i en passende Afstand baade fra Byen og fra Landeveiene. Omkredsen af denne Plads kunde med Nytte, især paa den Side, som vender mod Byen, beplantes med Poppel-Piil eller en anden hastig voxende Træsort. Da Natte-Vognene fra Kiøbenhavn nu alle maae passere Veien forbi Børsen og over Knippels-Broe og Christianshavn, saa er den Skik at bortkiøre Renovationen tidlig om Aftenen saare ubehagelig for disse Stæders Beboere, og for andre, der maae passere denne Vei enten i Forretninger, eller fordi de, uden dog at være hengivne til Nattesværmerie, tage Deel i vore nuværende selskabelige Sammenkomster og selskabelige Forlystelser.


192

I Aaret 1797 udkom et anonymt Forslag til en Forandring i Vandhusenes Indretning med Hensyn til Renovationen. Uagtet dette Forslag blev bekiendtgiort strax efter Ildebranden, da det havde været saa let at giøre den foreslagne vigtige Forandring i denne Sag, saa fandt det dog ikke den Anbefaling og den Understøttelse, som det synes at fortiene. Det bestaaer deri, at Ureenligheden, som nu flyder omkring i den murede Kiste, skulde optages i tiærede, med Jernbaand, Hanke, og et tæt Laag forsynede, Tønder, af hvilke 4 til 5 ad Gangen kunde, ved en simpel og lidet bekostelig Indretning, sættes i Vognen, og bortføres uden at foraarsage den ringeste Stank, hverken hos Beboerne, hvor Rensningen foretages, eller paa Veien. Betydelige Fordele kunde derved opnaaes. Da Vandhusenes Uddunstninger staae i et bestemt Forhold til Overfladen af Ureenligheden, saa maae den nødvendig formindskes efter det Forhold, der er mellem Tøndernes Aabning, og den større Overflade af Skarnkisterne, hvis Flade-Indhold inden Kiøbenhavns Volde skal indtage mere end 100,000 * Fod. De nu brugelige murede


193

Kister kunne aldrig giøres rene, og afgive derfor samme væmmelige Lugt, om de end nyeligen ere rensede, hvilket ved Tøndernes Brug vilde bortfalde. Stanken, som foraarsages ved Rensning og Udføring paa aabne eller slet bedækkede og utætte Vogne, der ikke sieldent efterlade Spor langs ad Veien og især paa Broerne, vilde ikke finde Sted. Tønderne kunde strax renses i Søen, da derimod de urene Vogne lugte lige saa stærkt, naar de kiøre tilbage, som da de kiørte udaf Byen med fuldt Læs. Udskylling af Ureenligheden i Gaderenden blev ved Tøndernes Brug umuelig; Arbeidet vilde fremmes hastigere og med mindre Bekostning, endelig vilde og derved forebygges det meget ubehagelige Tilfælde: at nærliggende Vandrender kunde komme i Forening med utætte Skarn-Kasser, hvorpaa der skal haves Exempel. Mange Beboere af den sydlige Kant af Staden maae lade deres Kassers Grundvand udføre tilligemed Vandhuus-Ureenligheden, hvilket paa enkelte Stæder giør en ikke ubetydelig Forskiel. Naar man betænker: at omtrent 24,000 Læs ved Nattevogne udføres, og hvilken Masse af skade-


194

lige og væmmelige Uddunstninger derved udbredes over hele Byen, saa kan vel ikke paatvivles: at Forslaget indeholder meget, som taler for dets Anvendelse, allerhelst da den betydelige Summa af 16,000 Rdlr., som Natte-Renovationen koster, derved vilde betydelig formindskes. Dog! Nytten deraf er nu ikke mere problematisk, den er beviist paa 5 Aars Erfaring. Den aarvaagne og virksomme Direktion for Fattigvæsenet har alt for 5 Aar siden indført dette nyttige Forslag paa det almindelige Hospital, paa St.Hans's Hospital og paa Tvangshuset, ligesom det og siden er skeet paa Veterinair-Skolen, det nye Søe-Hospital og i enkelte Privathuse. Det almindelige Hospital har et Personale af over 1000 Mennesker, dets Renovation kostede forhen aarlig 360 Rdlr., Vandhusenes Indretning og 96 Tønders Anskaffelse kostede 480 Rdlr., og nu koster Udførselen af 374 Læs eller 1872 Tønder aarlig 193 Rd., for hvilken Summa Entrepreneuren tillige maae sørge for Tøndernes Vedligeholdelse. Hospitalet er fra denne Side aldeles fri for Stank, og Ureenligheden bliver for det meste solgt og brugt


195

til Giødning i een og flere Miles Afstand fra Byen.

Det er ikke allene uanstændigt og væmmeligt, men bidrager ogsaa til at forøge Massen af skadelige Uddunstninger, naar Gader, Pladse, Huse og Porte blive smittede af de forbigaaendes Udtømninger. I Kiøbenhavn hersker denne Uskik vel ikke i saa høi Grad, som i nogle andre Europas Hovedstæder, dog findes denne Uorden ikke meget sielden. Den kunde forbydes, om Staden var forsynet med tilstrækkelig Mængder af offentlige Kloaker, som da omhyggeligen maatte renses. Her findes ikkun enkelte under nogle Broer, som gaae til Kanalerne, og forøge Forraadnelsen af det desuden urene Vand, de indeholde. Dog! Hvert Huus tilbyder jo næsten Leilighed til at tilfredsstille de Trængendes Fornødenhed. Fri Adgang til Vandhuset burde vel heller ikke nægtes nogen, naar den blev forlangt. Mere almindeligt er det i Kiøbenhavn, at de Gaaende, især af Mand-Kiønnet, paa Gaden lade deres Vand ved Husene, Murene og i Portene. Hvor mange Mennesker ofte ere samlede, som i

196

Skuespilhuset, der møder den Forbigaaende, endog i en lang Frastand, de flygtige Uddunstninger af det Vand, som i Mængde bliver ladt paa dette og lignende Stæder, og som igiennem Gaderenden har sit Afløb til Kanalerne. Med Nytte og Fordeel kunde denne Fugtighed, efter nogle andre Stæders Exempel, samles i beqvemme Kar, forsynede med Laage, eller i Indelukker under Jorden, og anvendes til Salpeter- og Salmiak-Fabriker, til Farverierne, eller ogsaa til Giødning. Paa de fleste Barakker anvendes ogsaa denne Oekonomie. Fra Stokhuset sælges Tønden for 24 Skilling, dog klages over: at ogsaa denne Handels-Artikel bliver forfalsket og blandet med Vand. Keiser Vespasian paalagde en Told til Underholdning af de Kar, som tiente til at modtage Urinen af de Gaaende, saa og til offentlige Kloaker, hvortil hver Borger maatte bidrage noget pro urina et stercore*); heraf have vi endnu det Ordsprog: Lucri odor bonus ex re qualibet.

__________

*) J. Lipsius de magnitudius romana. Lib.II. Cap.VI.


197

Kiøbenhavns Havne og Kanaler ere talrige. De staae i Forbindelse med Havet, og indeholde følgelig ikke Vand, som kan anvendes til Føde og oekonomisk Brug. Kanalerne ere alle frembragte ved Kunst, undtagen Havets Sund, som igiennemløber Staden. De ere udgravede til en meget forskiellig Dybde efter Hensigten af deres Indretning. Den største Dybde er 20 Fod og den mindste 6. De tiene efter deres forskiellige Dybde til at modtage de største Krigs-Skibe, Handels-Skibe af alle Slags, Pramme, og andre mindre Fartøier. De lette Befordringen af Vare, og tillade paa mange Stæder at modtage dem lige fra Skibene i Pakhusene, give Leilighed til Skibs-Verfter og Dokker m.v. Deres Overflade indtager en meget betydelig Deel af det Rum, som Kiøbenhavns Volde indslutte. Den beløber sig til 7,216,054 Fod, eller 3,608,027 danske Alen.

Følgende Tabelle*) viser deres Beliggenhed, deres Dybde, Brede, og Overfladens Indhold:

__________

*) Iris og Hebe, October 1796, af Fester.


198-199

Beliggenhed, Længder, Breder, og Dybder af Kiøbenhavns Kanaler og Havne udi Fodmaal, samt Overfladens Indhold i Qvadrat-Maal.

No. Beliggenhed Længde. Brede. Dybde. Overfladens
Indhold.
    Fod. Fod. Fod. Qvadrat-Fod.
1 Kanalen mellem Langøen og det saakaldte
nye Distrikt
1640 114 6 186,960
2 Kanalen mellem Christiansholm og det nye
Tøihuus
552 120 10 66,240
3 Kanalen mellem Christiansholm og Biørns
Plads
732 128 8 93,696
4 Kanalen mellem Biørns Plads og det nye
Distrikt
1408 108 10 152,064
5 Det almindelige Handels Compagnies 2de
Havne, No.1
330 280 - 92,400
6 dito dito No.2 290 100 - 29,000
7 Den saakaldte Biørns Havn 220 200 - 44,000
8 Kanalen imelem Biørns Plads og Chri-
stianshavn
772 80 10 61.760
9 Børnehuus-Kanalen 1860 80 10 148,800
10 Indløbet til Dokken 88 72 - 6,336
11 Det ostindiske Compagnies Havn 300 160 - 48,000
12 Det vestindiske Compagnies Havn 314 294 - 92,316

200-201

Beliggenhed, Længder, Breder, og Dybder af Kiøbenhavns Kanaler og Havne udi
Fodmaal, samt Overfladens Indhold i Qvadrat-Maal.

No. Beliggenhed. Længde. Brede. Dybde. Overfladens
Indhold.
    Fod. Fod. Fod. Qvadrat-Fod
13 Den saakaldte von Ostens Havn 426 400 - 17,040
14 Kanalen imellem Laboratorium og v.Ostens Plads 242 48 - 11,616
15 Kanalen imellem Laboratorium og den saa-
Kaldte Applebyes Plads
560 100 10 56,000
16 Kanalerne omkring Christiansborg Slot:
   a) Kalleboe Kanalen
1246 90 10 112,140
     b) Gammel Strands Kanal 1084 80 10 86,720
     c) Den Deel, som falder imellem Høi-
broe og Holmens-Broe
640 100 10 64,000
     d) Fra Holmens-Broe til midt for Hol- mens Kanal 392 110 10 43,120
     e) Udløbet til Proviant-Graven 246 40 - 68,160
17 Proviant-Graven 284 240 - 68,160
18 Kanalen bag ved Børsen 464 90 10 41,400
19 Kanalen imellem gammel Holm og Bør-
sen
540 200 12 108,000

202/203

No. Beliggenhed Længde. Brede. Dybde. Overfladens
Indhold.
    Fod. Fod. Fod. Qvadrat-Fod
20 Kanalerne omkring gammel Holm kunne betragtes som 6 forskiellige Dele efter de- res forskiellige Direktion:
   a) Holmens Kanal imellem Syd-Vest og Nord-Ost
800 72 8 57,600
     b) - - - Sønder og Nord 340 84 6 28,560
     c) - - - Vester og Øster 240 40 6 9,600
     d) - - - Nord og Sønder 140 60 6 8,400
     e) - - - Vester og Øster 142 20 6 2,840
     f) - - - Nord og Sønder 810 72 6 58,320
21 Dokke-Graven ved gammel Holm 400 100 - 40,000
22 Den saakaldte Park paa gammel Holm 164 60 - 9,840
23 Maste-Graven 400 100 - 120,000
24 Nyehavns Kanal 1248 110 10 137,280
25 Den store Havn, hvor Orlog-Skibene ligge fra Flaadebroen ved Bommen ind til Christiansholm 3360 1520 22 5,107,200

204

Heraf sees den store Overflade, som Vandet af vore Havne og Kanaler indtager. En nøie Undersøgelse om, hvorledes den nuværende Dybde forholder sig til den oprindeligen bestemte, vilde være oplysende. De fleste af de anførte Havne og Kanaler, som alle staae i Forbindelse med Søen, ere næsten at ansee som staaende Vande, der ere blandede med Urin og en Deel Ureenligheder fra Staden. Den mærkeligste Bevægelse, disse Vande have, er: at de stige og falde med Søen, det første sædvanlig med Norden-Strøm, og det sidste med Sønden-Strøm. Desuden sætter Vinden disse Vandes Overflade mere eller mindre i Bevægelse; men denne Bevægelse er aldeles utilstrækkelig til Kanalernes og Havnenes Rensning. Naar man betragter den store Mængde af alle Slags Ureenligheder, som udtømmes i Kanalerne, saa kan man ikke undres over, at de, især under Sommerens Hede, og ved indfaldende Tøeveir efter en vedholdende Frost, fra deres saa store Overflade afgive mange ildelugtende og skadelige Uddunstninger, som forene sig med Atmosphæren, og have Indflydelse paa Menneskenes Helbred.


205

Dette er især mærkeligt paa de Stæder, som findes i Nærheden af Kanalernes lukte Ender og hvor de ellers ere afdæmmede. Enhver kiender den Mængde af ildelugtende Mudder, som samler sig i den tillukkede Ende af Nyehavns Kanal, og Beboerne af denne Egn erindre sig vist endnu med Væmmelse de ubehagelige Uddunstninger, som fremkom den Gang Holmens Kanal bag Skuespilhuset var afdæmmet. Disse trængte endog ind i Beboernes tillukte Giemmer og angrebe Metallernes Overflade, hvorfor man ogsaa nødtes til igien at borttage Dæmningen. Det synes derfor at være høist nødvendigt for Kiøbenhavnernes Sundhed, at denne uudtømmelige Kilde af skadelige Uddunstninger ved flittig og nøiagtig Opmudring af alle Stadens Havne og Kanaler blev saa vidt mueligt formindsket, om den end ikke skulde kunne hæves aldeles. Efter det kongelige Reskript af 1789 skal Opmudringen vedligeholde den forhen anførte Dybde, hvorved, naar Arbeidet tilbørligen paasees, Staden og dens Beboere vilde vinde betydeligt. De ved Kanalerne anlagte Sandkister synes heller ikke at bidrage til Kanalernes


206

Reenlighed. Det er mærkeligt, at Opmudringen af Stadens Havne og Kanaler koster Staten og Staden aarlig 60,000 til 70,000 Rigsdaler.

En anden riig Kilde af skadelige Uddunstninger, som fordærve Luften, frembyde vore Stadsgrave. Ogsaa disse ere opfyldte med staaende og halv raadent Vand. Under Sommerens Hede røber saavel Lugten, som Synet, tydelige Spor af forraadnede Vanddyr, Planter og andre Ureenligheder, som Vandet indeholder. Gravene have Afløb til Havet, saavel ved Kastellet og Reizensteins Lynette, som ved Kalleboe-Lynetten. De have derimod siden 1720 Tilløb fra Peblinge Søen, igiennem een under Farimags-Veien og Fæstningens Glacie mellem Vester- og Nørre-Port anlagt skiøn og varig Vandledning. Dette Tilløb er dog ikke betydeligt, da det kun bestaaer af Peblinge-Søens Overmaal paa fersk Vand, som aarlig formindskes. Noget bidrager det alligevel til at forfriske Vandet i Stads-Gravene, især mod Byens østlige Side. Betydelige underjordiske Kilder synes ikke at have deres Udløb i Gravene. I Regnveir strømmer Vandet til dem fra hele


207

Voldens ydre Flade, og fra den store Landstrækning, som findes imellem Byen og Farimagsveien. Fra Havnene og Havet have Stadsgravene intet Tilløb, da Sluserne, hvormed Afløbs-Renderne ere forsynede, ikke aabnes, naar Søe-Vandet staaer høiere end Vandet i Gravene, hvilket desuden meget sieldent er Tilfældet. Vandets største Dybde i Stads-Gravene er 10 Fod; dets mindste Dybde 7 Fod. Førend Kastels-Gravene fik Afløb til Havet, herskede bestandig i Kastellet smitsomme Sygdomme iblandt Garnisonen, hvilke bleve foranledigede ved Gravens skadelige Uddunstninger, hvori Mudder og adskillige Stæders Kloaker samledes; siden disse Grave bleve satte i Forbindelse med Søen, hvorved Ureenligheden blev afledet, mærkes mindre dertil. Dog findes endnu mellem Toldboden og Kastellet en meget betydelig Ansamling af Ureenlighed og Mudder, hvis Stank aftvinger de Gaaende det ivrige Ønske: at den maatte bortføres. Skarn-Kisterne ved Stokhuset og ved Kastellet udgyde en Deel af deres Ureenligheder i Gravene, og Grønningen, over hvis Reenlighed ikke let kan vaages, afgiver ved Regn-


208

veir ikke heller det reneste Vand til dem. De Reisende, som fra Søe-Siden komme til Kiøbenhavn, faae derved intet fordeelagtigt Begreb om Stadens Reenlighed. Da Stadsgravene omgive Byen, saa bidrage alle Vinde til at føre Uddunstninger over Byen. Der kan følgelig ikke tvivles om, at jo Gravene ere skadelige for Indbyggernes Helbred, naar de ikke kunne holdes fuldkommen rene, eller til begge Sider sættes i en friere Forbindelse med Havet, saa at Vandet jevnligen kunde holdes i en stærkere Bevægelse. Derimod synes Nytten af Vandet i Stadsgravene i Fredstider, at være noget tvivlsom. Vist nok henhøre Grave til en Fæstnings Forsvar, naar den skulde være i Fare for at vorde beleiret. Men en Stad, som Kiøbenhavn, der er stærk ved sin naturlige Beliggenhed, stærk ved sin Garnison, stærk ved 6500 bevæbnede og øvede Mænd af Borgerstanden, (hivlket Antal udgiør den saakaldte første Afdeling); stærk ved 1000 unge Studerende, som under trængende Omstændigheder altid med Iver have paataget sig Landets Forsvar, og stærkest ved alle Indvaanernes varme Hengivenhed til Fæ-


209

drenelandet og Fædrenelandets Regiering. En saadan Stad kan vel ikke være i Fare for, uventet og hastigt at blive anfaldet og overrumplet. Maaskee Stadsgravenes Beskaffenhed tillod at lade Vandet afløbe og at udtørre dem; maaskee Gravenes Dybde kunde mod Sydost og Nordvest afdæmmes fra Søen, og forsynes med Sluser eller andre Hielpemidler, hvorved de, naar det maatte behøves, i en kort Tid igien kunde fyldes med Vand. I dette tilfælde vilde den rige Kilde for Luftens Fordærvelse paa een Gang kunne hæves, og de nu værende Stadsgrave kunde da benyttes som en Frugt- og Urte-Have for Garnisonen.

Af de Stæder, hvor døde Kreature, Heste, Køer m.v. blive henlagte for at nedgraves i Jorden, have vi for nærværende Tid i Kiøbenhavn kun et, som ligger uden for Amager-Port. Forhen var ogsaa et Sted anvist hertil ved Strand-Kanten uden for Vester- og Øster-Port. Den nu værende Indretning har den Vanskelighed: at Aadsler ofte maae slæbes igiennem hele Byen for at henlægges paa det dertil bestemte Stæd. Nogle


210

døde Kreature bringes til Veterinair-Skolen for der at tiene til anatomiske Undersøgelser, og til Føde for Hundene.

Hvor omhyggelig der endnog vaages over Stædernes Reenlighed, saa kan Hensigten dog ikke opnaaes aldeles, saalænge de Haandteringer, der ere skadelige for den almindelige Sundhed, drives paa ubestemte og mistænkelige Stæder. Den nødvendige Orden, og enkeltes Fremgangsmaade kan ikke lettelig med Nøiagtighed paasees naar hine er adspredte. Det er billigt, at Haandværkere, hvis Drift foraarsager megen Larm, som Kobbersmedene, og de som fordre megen Ild, ikke beboe Kiernen af Byen, men blive henviiste til dens Omkreds; hvor de ikke saa meget foruroelige deres Medborgere, naar disse trænge til hvile og Roelighed, og hvor mindre Fare for Ildsvaade er at befrygte. Dog er det endnu mere nødvendigt at formindske den Fare, som visse Haandteringer foraarsage for Helbreden. Ogsaa i denne Henseende findes i Kiøbenhavn adskillige Mangler. Slagtere burde aldrig taales i en folkeriig Stad, men henvises udenfor Byen.


211

Uddunstninger af meget Blod, af Tarmenes Ureenlighed og af det frisk slagtede Kiød, fordærve Luften hastig og i en høi Grad; det afløbende Vand og Blod udbreder Stanken hastig over en stor Deel af Byen, og bliver ledet hen til Kanalerne. I adskillige store Stæder er truffet den roesværdige Foranstaltning, at almindelige Slagterhuse ere indrettede udenfor Byen, hvor al Slagtning af Kreature foretages, saa at kun Kiødet, der skal tiene til Føde, bliver bragt til Staden. Ogsaa giver Plakaten af 11 December 1776 i denne Henseende de meest Hensigtsmæssige Forskrivter. Ønskeligt vilde det være, om disse nøiagtige Anordninger for Slagterierne ogsaa blive udvidede til andre Haandteringer, som kunne være ligesaa skadelige for Helbreden. Hertil henhøre især Garvere, Sæbesydere, Fiskeblødere, Trandbrændere, Farvere, Liim- og Stivelse-Fabriker, Lysestøbere, Metal-Arbeidere m.fl. paa hvis Haandteringer den anførte Plakat af 1776 med Nytte kunne Anvendes. Skulde de end ikke alle kunne anlægges udenfor Staden, saa burde de dog henvises til dens Udkanter hvor der findes rummelig


212

Plads og Dunsterne lettere fordeles. Det vilde derfor være ligesaa nyttigt som billigt: at Pladsens Beqvemhed, hvor slige Næringsveie, skulde anlægges, blev nøiagtig undersøgt, førend Tilladelse blev given. Samme Forsigtighed burde og anvendes ved de Magaziner og Kieldere, hvori fordærvelige Varer og Fødemidler skulle faldholdes eller oplægges, da deres Uddunstninger, især naar de indsluttes i et snævert Rum, kunne være skadelige. Ikke heller burde det taales, at Haandværkere eller Kunstnere, som behandle Blye, Qviksølv eller Arsenik, forrettede deres Arbeider paa Gløer i Kieldere, ved aabne Vinduer til Gaden, eller til et snævert Gaardsrum, men allene i Skorstene og i Kaminer. Vilde man kritisk giennemskue vore Haandværkeres Boeliger, saa turde man finde, at Omsorg for offentlig Reenlighed i Kiøbenhavn endnu har adskillige Mangler, som kunde trænge til Forandringer.

Omsorg for den offentlige Reenlighed er under ingen Omstændighed mere nødvendig, end naar der hersker een eller anden epidemisk Sygdom, og denne begynder at udbrede sig blandt mange Men-


213

nesker i Staden. Da er det frem for alt, at man erkiender Vigtigheden af gode Qvarantæne-Foranstaltninger, af et velordnet Medicinal-Politie, og af et velstyret Fattigvæsen. Det er en Sandhed, og bør siges til Berømmelse for Kiøbenhavns Organisation og Bestyrelse, at der blandt dens Beboere sielden findes noget Individ, som i Sygdoms-Tilfælde er aldeles udsat fot at mangle enten Livets første Nødvendigheder, eller Tilsyn, Lægedom og Pleie. Der er sørget med lige christelig Omhue for Rige og Fattige, Millitaire og Civile, Indfødte og Fremmede. Naar det Locale i enkelte Individers Boepæl ikke tillader, at den nødvendige Reenlighed i Sygdomstilfælde kan iagttages, da have de, enhver efter sin borgerlige Stilling, Adgang til et eller andet af Stadens Hospitaler, paa hvilke de modtages til Cuur og Pleie, enten for en billig Betaling, eller paa det offentliges Bekostning. Dise Tilflugt-Stæder for vore syge og lidende Medborgere ligge næsten alle i Stadens Udkanter, eller ved frie aabne Pladser, hvor, uden Frygt for Udbredelsen af farlige Sygdomme, Reenlighed bedst kan iagttages. Kiøbenhavn har


214

intet Hospital, som ved sin Størrelse kunde blive farligt for den offentlige Sikkerhed. Der indlægges ikke flere Syge ad Gangen end Hospitalerne, hver især, kunne rumme, uden at flere sammenpakkes i een Seng. Der ere bestemte Reglementer for de Syges Diæt og Pleie; der bæres Omsorg for Reenlighed i deres Senge og Beklædning; der sees nøie paa, at Syge-Stuerne have den fornødne Temperatur, og en god reen Atmosphære. Naar en farlig smitsom Sygdom viser sig, er der føiet Anstalter til at røge med saltsure eller salpetersure Dampe, efter de forskrifter, som den nyere Chemie har opstillet *). Kort, Bestyrelsen har et vaagent Øie over Anvendelsen af alle de Forsigtigheds-Regler, som et godt Medicinal-Politie foreskriver.

Førend jeg forlader Omsorgen for offentlig Reenlighed, maae jeg endnu føre mine Læsere hen til det Stæd, paa hvilke vi alle en Gang skulle samles, og dette er Begravelserne. Ældre Nationers Skikke at brænde eller udtørre de Døde, en

__________

*) Vid. Herholdt om Luftens Rensning inden Skibsborde.


215

Skik, der var ligesaa passende for de Efterlevendes deeltagende Følelse, som for den offentlige sundhed, har mattet vige for Begravelsen af de døde Legemer, da denne er forbunden med mindre Besværlighed og en ringere Bekostning. Fra physisk og moralsk Side kan heller intet indvendes imod, at man giver de døde menneskelige Legemer tilbage til Jorden, at deres Bestanddele kunne, efter Naturens chemiske Love, anvendes til andre Legemers Dannelse. Men Pligt er der, hellig Pligt for Menneskene, at begrave deres afdøde Medmennesker saaledes, at de efter deres Død ikke kunne blive skadelige og fordærvelige for de Efterlevende. Dette bør være Øiemedet af ethvert Begravelses-Sted. Der udkræves følgelig, at det anlægges i en passende Afstand fra Stæderne og fra menneskelige boeliger, paa en frie Plads, som er tilgængelig for alle Vinde, hvor Jordbunden er tør, sand- eller kalkartet, og hvor der kan graves til den fornødne Dybde, uden at Vandet samler sig. Pladsen maae være stor nok, til at kunne modtage flere Døde end det sædvanlige Antal, og at bevare dem i en tilstræk-


216

kelig Dybde, i det mindste af 3 Alen, urørte, indtil Forraadnelsen er fuldendt, og Ligene ere fuldkommen forvandlede til Jord. Da denne Proces, eller det afsiælede Legems endelige Overgang til den døde Natur, er forskiellig, eller fuldføres i en kortere eller længere Tid, efter Fugtighedens og Jordbundens Beskaffenhed, saa maatte ved Erfaring bestemmes, hvor mange Aar der paa hvert Begravelses-Stæd behøvedes, førend Legemet blev forvandlet til Jord. Saalænge maatte under alle Omstændigheder Ligene blive liggende urørte. Det er bekiendt, at i Engelland, et, efter 30 Aars Forløb, opgravet Liig har foranlediget en farlig Koppesmitte. Oldtidens Folkeslægter begravede deres Døde uden for Stæderne paa Landeveiene, paa Marken eller og i deres Haver. Efter den ældste romerske Lovgivning, var det allerede, i de saakaldte 12 Tavlers Love forbudt at begrave eller brænde noget Liig inden for Stadens Omkreds; ikkun saare udmærkede Mænd, som enten have giort Staten meget vigtige Tienester, eller som efter deres Religion vare erklærede for hellige, for Exempel de vestalske Jomfruer, fik


217

Tilladelse til at begraves inden for Stadens Mure. Keiser Constantin troede ogsaa at bevise sin afdøde Fader, som havde bygget den skiønne Apostlernes Kirke, en stor Ære ved at begrave ham i Indgangen til Kirken. I de ældre Bevillinger til at bygge Kirker findes sædvanlig tilføiet som en Betingelse, at ingen Død maatte findes begravet paa samme Stæd. Den christelige Religions guddommelige Stifter ivrede ogsaa kraftigen imod Templets Ureenlighed. Næsten i 12 Aarhundrede efter Christi Fødsel vare Kirkerne aldeles forskaanede for Liig. Forfængelighed, Overtroe og Klerisiets Egennytte forvoldede endelig, at denne Uskik, en sand Skiendsel for Menneskeheden, udbredte sig mere og mere blandt alle dem, der kunde og vilde betale for at blive begravede i og omkring Kirkerne. Forgiæves have Regenter og Concilier søgt at standse dette Uvæsen. Man har forvandlet Kirker og deres Omkreds til en Samlings-Plads for Aadsler; ikke nok, at man har ligesom broelagt Kirker og Kirkegaarde med Liig, men man har endog presset og dynget dem sammen næsten til Jordens Overflade. Ofte har man været


218

nødt til, for at giøre Plads til andre, at udtømme disse Forraadnelses-Magaziner, og at bortføre de endnu halvt forraadnede Legemer til andre Stæder, under hvilken Opgravning og Transport de endog af og til ere blevne fortærede af Hundene. Dette har man giort paa et Sted, som er Guddommen helliget, og hvor det høieste Væsen tilbedes! Mange tusinde have hentet Sygdom og Død paa et Sted, hvor de skulde dannes til gode, ædle, Nyttige Mennesker, hvor de skulde modtage Kraft og Mod, til at gaae Besværligheden af et virksomt, daadfuldt Liv i Møde. Mange, saare mange ædle Mennesker, som længe kunde have været Staten og deres Familier til Nytte, ere af Ligenes raadne Uddunstninger myrdede i Kirkerne. Dette er beviist i mangfoldige Skrifter ved uomstødelige Grunde, og ved de paalideligste Erfaringer. Dog, ingen tvivler nu lægere om Skadeligheden af denne skiændige Misbrug. Intet kan altsaa være mere billigt og retfærdigt end at forbyde Begravelser i Stæderne; ogsaa synes denne fordærvelige Uskik nu at nærme sig sit Endeligt. I de fleste oplyste Stæder i Eu-


219

ropa ere Begravelser aldeles afskaffede inden for Stadens Omkreds, og henviiste til dens Omegne. Nürnberg er, saavidt jeg har kunnet bringe i Erfaring, den første Stad, som allerede i Aaret 1541 ved en Forordning aldeles forbød Begravelser i Kirker, Kirkegaarde og i Staden. Kiøbenhavn gaaer ogsaa i denne Henseende, skiøndt saare langsom, fremad paa Oplysningens Bane. Regieringen har føiet adskillige Foranstaltninger, som med Tiden kunde lede til dette Uvæsens endelige Afskaffelse. Mange Begravelses-Pladser, som tilhørte enkelte Stiftelser, ere afskaffede, og uden for Stadens Porte findes nu følgende Begravelses-Pladser indrettede. Uden for Øster-Port, Skibskirkegaarden for Søe-Folk, Soldater-Kirkegaarden for Garnisonen og det almindelige Hospital. Uden for Nørre-Port findes Assistents-Kirkegaarden, paa hvilken Frues, Helligeistes, Trinitatis, Petri, de Reformertes, Vartov og Veisenhusets Menigheder have deres Begravelser; saa og Jødernes Kirkegaard. Uden for Amager-Port et Begravelses-Stæd for vor Frelseres Menighed paa Christianshavn. Iblandt disse ud-


220

mærker sig især Assistents-Kirkegaarden, som nyeligen er blevet udvidet, saa at den nu indeholder 332,525 Qvadrat-Alen. Den er omgivet med en Muur, som dog ikke hindrer Vindens frie Strøg, og med dybe Grave for at aflede Fugtigheden. Den indeholder allerede en Deel smagfulde og smagløse Monumenter og Epitaphier. Efter Planen bliver den og beplantet med smukke luftige Alleer og forsynet med rene Gange, saa at man har Grund til at haabe, den vil blive en af de smukkeste og yndigste i Europa. En Bygning paa Kirkegaarden, hvor Ligene kunde bisættes indtil de skulle begraves, vilde for de Familier, som have snævre indskrænkede Boeliger, og naar der udbryde epidemiske Sygdomme, være af største Vigtighed; og vilde desuden beroelige mangt et betænksomt Individ mod den Frygt at vorde levende begravet. Allerede i Aaret 1796 har det kongelige danske Cancelie anmodet Patronerne for samtlige Hovedstadens Kirker, at paalægge Kirkeværgerne, at de ei maae udstæde noget nyt Skiøde eller Fæste paa Gravstæder i Byen, eller meddele Tilladelser til at udlægge


221

Liigstene derpaa, ei heller maae nogen erholde Fornyelse paa de allerede meddeelte Tilladelser i andre Tilfælde, end hvor det i Begravelses-Brevene er udtrykkeligen bestemt. Endeligen forbyder ogsaa Forordningen af 22 Februari 1800 nye Gravstæders Indretning i Kirkerne, foreskriver de Betingelser, under hvilke de nuværende Eiendoms-Begravelser maae afbenyttes, og bestemmer de Regler, som skulle følges ved Ligenes Begravelser paa Kirkegaardene og i Kapellerne. Heraf sees, at Danmarks milde Regiering ikke ynder, men hidtil ikkun har taalt, Begravelser i Staden, for ikke at giøre, endog tilsyneladende Indgreb, i den private Eiendomsret. Den største Deel af af Kiøbenhavns Beboere, hvoriblandt mange Formuende, lade sig ogsaa nu begrave paa Assistents-Kirkegaarden. Adskillige Mænd af høi Stand have selv udtrykkeligen forlangt at bringes til Hvile uden for Byens Tummel, uagtet de vare Ejere af Begravelser i Kapellet.

Da Assistents-Kirkegaarden uden for Nørre-Port daglig besøges af mange Mennesker, og man der under Guds aabne Himmel kan blandt sine


222

Forgængeres, sine afdøde Slægtningers og Venners Gravhøie, anstille alvorlige Betragtninger over sit eget saavel som over deres Liv og Vandel her paa Jorden; saa er det en priselig Skik at man opreiser Epitaphier og Monumenter over de Afdødes jordiske levninger. Den henslumrede Medborger, som ved et virksomt og daadfyldt Liv har gavnet sine Medmennesker og Staten, vil ved det simpleste Minde over sit Hvilested aflokke de Forbigaaende mangen en Taknemmeligheds-Taare, og stemme dem til Efterligning, medens en mere pragtfuld og kostbar Støtte paa den mindre ædle, mindre talentfulde og mindre virksomme Mands Gravhøi enten vil betragtes med Ligegyldighed, eller maaskee endog vække et forargeligt Smiil ved sin latterlige og konstlede Indskrivt. Ved Indretningen af saadanne skiønne Assistents-Kirkegaarde er det sandsynligt, at Lyst til at lade sig begrave uden for Porten efterhaanden vil stige, og at inden faae Aars Forløb ingen Begravelse paa Kirkegaarde, i Kirker og Kapeller inden for Byens Volde, længere vil finde Stæd. Maaskee vilde en Anordning, som befalede, at alle Liig,


223

som man ønskede begravede i Staden, skulde først under Politiets Opsyn, til Sikkerhed for de Efterlevende, bedækkes med Kalk eller tør Sand, hæve den hidtil herskende Uskik ligesaa kraftig, som et bestemt kongeligt Forbud mod den. Efter sidste Ildebrand er Nikolai Kirke bleven ødelagt, og Kirkegaarden, til Lykke for Beboerne, bestemt til andet Brug. Man vil have beregnet: at der paa denne indskrænkede og indsluttede Plads, siden Kirkens Bygning, skulle være begravede omtrent 100,000 Mennesker. Kirkerne og Kirke-Gaardene inden for Kiøbenhavns Volde indtage tilsammen et Rum af 156,000 * Alen. Naar Begravelser i Staden en Gang aldeles er hævet, vil denne derved vinde en Deel frie Pladse, som betydelig vil bidrage til at forbedre Luften, til Held for Beboerne.

Følgende Register har jeg søgt at uddrage af de offentlige Foranstaltninger om huuslig og offentlig Reenlighed:


224

Forslag til en alphabetisk Extrakt af de nu giel-
dende Forordninger, Plakater og Reskripter
om huuslig og offentlig Reenlighed

A  
Affald af Kallun og Tarmeskarn m.v. maae Slagtere som holde Heste og Vogne, selv udføre, eller ved andre lade afhente. Plak. 8 Maji
1788. B. §1
- af Trandbrænderier og Liim-Fabriker skal strax udføres om Natten ved Renovations-Vogne. Pl. 25 Maji
1789
- Udførelse skal skee ugentlig ibid. §2, a
- skal anmeldes paa Renovations-Kontoiret. - - - b.
- skal samles i paalidelige og tætte 2 Alen dybe murede Skarnkister, under Mulkt af 2 Rdlr. - - - a.
Angiver af fordulgte Køer, see Koe.  
Aadsler af Hunde, Katte og større Dyr maae ei udlægges paa Gaden, men Eieren skal lade dem ved Natmandens Folk af deres Huse bortføre. Anord. 7 Maj
1777. §12
- paa Gaderne skal Natmanden under 1 Rdlrs. Mulkt befale sine Folk at bortføre, og indfinde disse sig ikke en Time efter saadan Befaling, straffes de med 24 Timers Fængsel paa Vand og Brød. ibid. §27.

225

Angiver nyder alle Renovations-Bøder paa 2 Mark allene, og af det øvri- ge det halve. Anord. 7 Maj 1777. §33
- af Ondskab og aabenbare uretteli- gen, skal betale det udlagte, erlægge Bøder, og paa det skarpeste ansees ef- ter Politiemesterens Kiendelse. - §34.
- om Koemøgs Udskyllelse nyder de halve Bøder og Renovations-Kassen den halve. Pl. 14 Febr.
1765
Pl. 2 Juni
1779
- om Udskyllelse, og Udkastelse af Priveter ligesaa. Pl. 14 Febr.
1765
Afløbs-Render fra Priveter, eller anden Ureenligheds Afledelse, forbydes. Pl. 25 Maji
1789
B  
Begravelses-Pladser uden Nørreport skulle indeholde 5 Alen i Længde og 4 i Brede. Reglem. For
Kirkeg. Uden
Nørreport 15
Febr. 1805. 1
Begravelses-Pladser skulle være 3 Alen dybe eller dybere. - - - 6
Begravelser skulle skee om Dagen. Plak. 17 Aug.
1777
Begravelser, nye, i Kirken forbydes, og foreskrives de Vilkaar, under hvilke de nu værende Eiendoms-Begravel- ser maae afbenyttes. Pl. 11 Decbr.
§4
Begravelses-Regler, som ved Ligenes Begravelser paa Kirkegaarden og i Kapellerne skulle følges. Forordn. 22
Febr. 1800
Bester, som paa Fæstningsværkerne optages og ei inden 24 Timer indløses, skulle til Natmanden overleveres. Pl. 13 Nov.
1776

226

Bukke og Geeder skulle Eierne holde fra Gaderne, under Straf af Creaturets Confiscation og en arbitrair Mulkt. Pl. 22 Aug. 1791
Bøder for enhver Forseelse ved Gade- feining, Rendestenenes Rensning m. v., ere fra 2 Mk. til 4 Rdlr. Forordning 7 Maii 1777. §32.
- for enhver Forseelse i Henseende til Ureenlighedens Bortkiørelse fra 1 til 6 Rdlr. ibid.
- for enhver Forseelse hvori Opsigts- Betientere af Efterladenskab befindes skyldige, 1ste Gang 1 Rdlr., 2den Gang dobbelt og 3die Gang Embedet forbrudt. ibid.
- paa 2 Mk. tilfalde Angiveren al- lene, af de øvrige nyder han det hal- ve og det andet halve hiemfalder til Renovations-Kassen. ibid. §33
- inddrives efter 3de Solemærkers Forløb ved Udpantning af Politiet uden videre Anstand. - §37
- som ikke kunne udredes af den Skyldige, afsones med Arrest paa Vand og Brød, for 2 Mk. 12 Ti- mer, 3-6 Mk. 24 Timer, 6-9 48 Timer o.s.v., for hver ½ Rdlr. 24 Timer i Raadhuus-Arresten. Mi- litaire af Land-Etaten paa Hoved- Vagten og af Søe-Etaten i Holmens Vagt. - §38
- ere Bønder og Vognmænd beretti- gede at afkorte i deres Folkes Løn - §39

227

for Forseelser imod Renovations An- ordningen.  
Bøders Størrelse bestemmes af Politie- mesteren ene og uden Appel. Forordn. 7 Maj 1777. §35.
- for Koeskarns Udskyllelse eller Udka- stelse paa Gaden er 1 til 4 Rdlr. Pl. 14 Febr. 1765
- for Udkastelse og Udskyllelse af Pri- veterne 1 til 4 Rdlr. Pl. 2 Junii 1779 14 Febr. 1765
- for Brug af guul Sand til Broe- lægningen paa Gaderne 1 Rdlr. Pl. 19 Marti 1753.
- for Gadeskarns Udfeielse i Rende- stene 1 til 4 Rdlr. Pl. 8 Maji 1788.
- for Slagtere, som have Kiød til- fals i deres Huse eller udhænge det uden for Husene i Porten eller For- stuen, 2 Rdlr. Pl. 11 Dec. 1776 §4
Broelægningen, hvorledes den skal skee. Forordn. 20. Aug. 1777. l.
Broestenene skulle være tærningformige. - dito l
Broesand skal ikke være blandet med Leer eller Jord, men skal bestaae i reen grov og gruset Sand. - dito n
- skal ikke være af den gule, men grov Graasand. Pl. 19 Marti 1753.
- Underlag deraf skal være 8 Tom- mer tyk. Forordn. 20 Aug. 1777. 2
Broelagte Gader, nye, skulle bestænkes med Vand hver Morgen. Pl. 25. Maj i 1789.
D  
Dragter maae ei bæres eller hviles med paa Fortogene. Pl. 2 August 1769 11 Dec.1790

228

E  
Efterlevelse af alle Anordninger om Re- novation og Reenlighed skal Politiet have nøieste Indseende med. Plak. 8 Maji
1788
A. §6
B. §4
Ligeledes med Renovations-Bogholderen. Ibid. B. §3
F  
Feieskarn eller anden Ureenlighed maae aldeles ikke udlægges paa Gaderne. Pl. 17 Junii
1806. §1.
- maae ikke udfeies i Rendestenene. Plak. 8 Maji
1788.
Fortogene maae ei rides paa, ei heller bæres Dragter og trilles med Hiul- bør. Plak. 3 April
1769
11 Dec.1790
Farve-Kiedlers Bundfald, naar det ikke udgiør uden ½ Læs, ansees som Feie- skarn. Anord. 7 Maj
1777 §13.
Flyttedagene, de 2de aarlige, maae Sengehalm og andre med Værelser- nes Reengiørelse faldende Ureenlig- hed udlægges paa Gaden, men alde- les ikke til nogen anden Tid. ibid. §15
G  
Gaderne skulle daglig feies til bestemt Klokkeslet. Anord. 7 Maj
1777. §1-5.
Gade-Skarnet udføres i det seneste 1 Time derefter. ibid. §22
- ikke udfeies i Rendestenene. Plak. 8 Maji
1788 C
Gruus eller andet saadant maae ikke henlægges ved Volden i Kiøbenhavn. Plak. 23 Juni
1766

229

Gruus, naar det ikke udgiør uden ½ Læs, ansees som Feieskarn. Anord. 7 Maj
1777. §13.
Geeder og Bukke skulle Eierne holde fra Gaderne. Plak. 22 Aug.
1791.
Gadeiis see Iis.  
Grundeierne hæfte for Forseelser ved Gadefeining m.v. Anord. 7 Maj
1777.
Gravning af Gravstæder uden Nørre- Port skal skee om Dagen. Reglem. Om
Kirkegaarde
15 Feb. 1805.
H  
Havne-Kommissionen skal maanedlig have Rapport fra Renovations-Bog- holderen over den udførte Ureenlighed. Plak. 8 Maji
1788.
Høns og deslige Fieder-Kreature maae ei findes paa Voldene. Pl. 23 Junii
1766.
- døde maae iblandt Feieskarnet ud- bæres. Plak. 7 Maji
1777. §12.
Hunde, Katte eller større Aadsler skulle ved Natmandens Folk udføres. ibid.
Hiulbør maae ikke trilles med paa For- togene. Plak. 11 Dec.
1790.
Huus-Værter skulle have Kasser eller Fierdinger i deres Gaarde eller For- stuer, hvori Beboerne kunne kaste alt det Affald, der sædvanlig henregnes til Feieskarn, som Værten skal be- sørge udbragt til Renovations-Vog- nene. Pl. 17 Junii
1806. §2.

230

Huus-Værter alle i Almindelighed hæfte for Renovations-Forseelser af deres Folk og Tyende. Plak. 7 Maji
1777. §36
I  
Jernkræmmere maae ikke ituslaae Ka- reter, Vogne m.v. paa Gaden. Plak. 28 Oct.
1790.
Jord, naar det ikke udgiør ½ Læs, an- sees som Feieskarn. Anord. 7 Maj
1777. § 13.
Iis paa Gaderne skal efter Slædeføre ophugges efter Politiemesterens Til- sigelse af dem, der ellers skulde feie. ibid. §19.
- til andre Tider ophugges, Fortoge og Rendestenene daglig og efter Po- litiemesterens Tilsigelse oftere. ibid. §16.
Indretninger, som kunde være skadelige for Sundheden, skulle ikke nogensinde i Staden anlæges, og de, som nu findes, naar Leilighed dertil viser sig, forflyttes uden for Staden. Pl. 25 Maji 1789. §2.
K  
Kanalernes Opmudring skal vedligehol- des til den bestemte Dybde. Resk. 23 Jan
1789.
Kielderfolk bør af Huuseieren tillades at betiene sig af det i Gaarden eller Huset indrettede Privet, eller og dag- lig derudi at nedkaste den samlede Ureenlighed. Plak. 8 Maji
1788 C.
Kallun, Kallunsmænd, see Affald.  

231

Koeholdere, som holde Heste og Vogne, maae selv udføre deres Koeskarn, eller lade samme afhente ved Bøn- der og udenbys Folk til Giødning. Anord. 7 Maj
1777. A. §1.
- som ikke have Heste, skulle lade deres Koemøg udføre ved de dertil anord- ordnede af det lille Laug. Plak. 2 Junii
1779.
Koeskarn skal udføres een Gang ugent- lig. Plak. 8 Maji
1788. A. §1.
- dertil skal indrettes murede Kister 2 Alen dybe, saa tætte, at ingen Ureenlighed deraf kan udgaae. ibid.
- Udførelse skal meldes paa Renova- tions Contoiret, og Bogholderen uden Betaling give Passeer-Seddel til hvert Læs, hvilken ved Udførelsen afgives til Portbetienten. Plak. 19.Nov.
1788.
Køers Antal skal enhver, som holder dem, anmelde paa Renovations Con- toiret, samt hver Gang Til- eller Afgang forefalder. Plak. 8 Maji
1788. A. §2
- Ureenligheders udførte Qvantum skal Renovations-Bogholderen maa- nedlig give Liste over til Magistra- ten og Politiemesteren, samt Havne- Commissionen. ibid. §3. a.
- Anmeldelsernes Rigtighed, Koe- skarns Udførelse og Skarnkisternes Tilstand skal Bogholderen een Gang hver Qvartal undersøge. ibid. §6.
- som fordølges eller henflyttes i Skiul, skal bøde 2 Mk. Ibid. §4.

232

Koeskarn, for hver Læs, som udføres skal Portbetienten meddele en trykt Qvittering for den ham leverede Pas- serseddel. Plak. 3 Maji
1790.
- Benyttelse til Brændsel skal i in- gen Maade gielde til Befrielse for nogen fra at udføre det bestemte An- tal Læs efter deres Køers Antal. Plak. 8 Maji
1788. A. §5.
Koemøg, heraf producerer hver Koe et Læs i 3 Uger. Pl. 14 Febr.
1765.
Kreature, løsgaaende, som paa Kiø- benhavns Grund optages og ei in- den 24 Timer indløses, skulle overle- veres til Natmanden. Pl. 30 April
1781.
L  
Liim-Fabriker skulle ikke for Eftertiden i Staden anlægges, og de, som nu fin- des, saasnart Leilighed gives, for- flyttes uden for Staden. Pl. 25 Maji
1789. §2.
N  
Natte-Renovations Kiørsel maae ikke skee Løverdag, eller Søndag-Aften. Plak. 2 Junii
1779.
- den maae ei begynde førend Kl.11 om Sommeren, og ophøre Kl.4 om Morgenen. Om vinteren fra Kl. 10 om Aftenen til Kl.5 om Morge- nen. ibid.
- der skal kiøres langsomt i Fodgang og stedse paa høire Side af Gaden, at Midten kan være ryddelig for dem, som kiøre forbi hinanden. ibid.

233

O  
Over-Opsigt over al Renovation lig- ger under Politiet. Anord. 7 Maj
1777. §36.
P  
Plakater af Politiemesteren have Lovs- kraft. Anord. 7 Maj
1777. §41
Priveter skulle være murede ind i Jor- den. Plak. 2 Junii
1779
8 Maji 1788.
- hvor ei kan haves murede forme- delst Mangel paa Plads, skulle ved Afløbsrender henledes til en uden for Bygningen paa et beqvemt Sted anliggende fælles muret og tildæk- ket Skarnkiste. Pl. 25 Maji
1789
Pl. 8 Maji
1788
- skulle renses, saa snart den mindste Uleilighed af ond Lugt derfra for- mærkes. Plak. 8 Maji
1788
R  
Ride maae ingen paa Fortogene. Plak. 3 April
1769
Render udstaaende fra Husene over paa Gaden maae ei haves. For. 20 Jun.
1685. §9
Rendestene fra Slagter-Gaardene skulle være forsynede med en Jernrist. Plak. 11 Dec.
1776. §5
- Rensning i Slædeføre forholdes saa- ledes, som Politiemesteren efter Om- stændighederne anordner. Anord. 7 Maj
1777. §17.
- skulle til alle andre Tider hver Søg- nedag til Bunds oprenses paa sam- me Tid, som Gadefeiningen skeer. ib. §1 og 16.

234

Rendestene og Tverkister skulle ideligen renses og om Vinteren ophugges, samt tilsees, at Vandet ei stoppes ved indfaldende Regn. Anord. 7 Maj
1777. §20.
Renovations-Betienternes Pligtskarle skulle være tilstæde i Renovations-Di- strikterne, saalænge Renovationstiden varer, sammenfeie hvad af Bunker- ne er udkiørt eller adspredt siden Ind- byggerne feiede, og hielpe Kiøre-Kar- lene til at faae det lagt paa Vog- ne. Anord. 7 Maj
1777. §25.
Vognenes Maal og Indretning fast- sættes. Anordn. 22
Oct. 1768
S  
Sviin maae ei gaae løse i Gaardene el- ler sættes paa Stier i Kiøbenhavn og ingen Sviine-Stier der i Husene tilstædes. Plak. 26 Nov.
1709.
- maae ei gaae løse paa Gaderne, ei heller i Kiøbenhavns Forstæder og paa dens Grund uden for Portene. Plak. 18 Nov.
1778.
- maae Slagterne ei have i deres Gaarde mere end een Nat. Plak. 3 Aug.
1787.
Slagtergaarde i Kiøbenhavn skulle an- lægges omkring ved Volden og paa Udkanterne. Plak. 11 Dec.
1776. §6
Slagterie maae ei bruges i nogen Gaard eller Huus i de reelleste Gader, ei heller i de smalleste Gader, Stræ- der og Gange. ibid. §1

235

Slagterie maae ingen Stæds kiøbes eller leies, om der endog forhen er indrettet Slagterie, uden først at være meldt for Magistraten, under Mulkt, som Magistraten paalægger efter Om- stændighederne, saavel Kiøber eller Leiere, som Eieren. Plak. 11 Dec.
1776. §2.
Slagterie-Bygning eller Indretning maae ingen begynde paa uden fore- gaaende Eftersyn og Magistratens Tilladelse, uden Mulkt og nedtage det uden Tilladelse indrettede. Plak. 11 Dec.
1776. §3.
- maae ei have Kiød tilfals i deres Huse, mindre udhænge det uden for Husene i Portene eller Forstuerne. ibid. §4.
- Gaardsrum maae ikke være min- dre end 10 Alen bred og ikke mindre end 324 ? Alens Indhold, for- svarlig broelagt og ordentlige Ren- destene anlagt. ibid. §6.
Slagterhuse skulle være fuldkommen med Gulv af Planker eller Muursteen og Have fornødent Fald til Gaarden. ibid. §5.
Skarnkisten skal al Slags Ureenlighed og Affald kastes i, hvilket ingen Tid maae fyldes over Jorden, men skal stedse, især om Sommeren, renses og bortføres. ibid.
Snee af Tagrender til Gaden maae paa Gaden nedkastes. Anord. 7 Maj
1777. §18
- som falder i Indbyggernes Gaar- de, maae ingen Tid paa Gaden ud- ibid.

236

lægges, men af Grundeierne besør- ges udført.  
Steenbroerne i Forstæderne skulle tvende Gange om Aaret, midt i April og midt i October, feies, og Ureenlighed- den bortføres. Anord. 7 Maj 1777. §21.
Sæbesyderier maae ikke mere anlægges i Byen, og de, som nu findes, ved Leilighed forflyttes uden for Staden. Plak. 25 Maj 1789. §2.
T  
Tranbrænderier maae ikke for Efterti- den i Staden anlægges, og de, som nu er anlagte, saa snart Leilighed viser sig, forflyttes uden for Staden. Plak. 25 Maj 1789. §2.
U  
Uhumskhed maae ei udskylles i Rende- stenene. Anord. 7 Maj 1777. § 12.
Ureenlighed maae aldeles ikke til nogen Tid udkastes paa Gaderne. Plak. 7 Juni 1806.
- maae ei kastes i Kanalerne. Pl. 18 April. 1774.

237

Femte Afdeling

Kiøbenhavns Vand

Vandet er ligesaa nødvendigt, som Luften, til Menneskenes og Dyrenes Tilværelse og Ophold; det udgiør den væsentligste Bestanddeel af dyriske Legemer; det er den nødvendigste Grundstof til al Drikke, er forbunden med alle Næringsmidler; og forenet med Luften, som vi indaande. Uden Vand kunde ingen Udvikling af organiske Væsener, ingen Næring, eller Virksomhed, kort, intet dyrisk Liv, finde Sted. Vandets Indvirkning paa Menneskenes Helbred og Velbefindende maae følgelig være af stor Betydenhed. Skaberen har bestemt Havets Vand, Søe-Vand, Salt-Vand, til Søe-Dyrenes Underholdning, som pas-


238

sende for deres Organisation. Det bestaaer for største Delen af reent Vand, i hvilket andre tungere Stoffer, især Salte, findes opløste, og som blive tilbage, naar Vandet ved Afdampnings- eller Destillations-Processen forvandles til Dunster. Til Landdyrenes Underholdning har Skaberen derimod bestemt fersk Vand, som findes i Kilder, Brønde, Floder, Søer, og som, samlet i Atmosphæren under Form af Regn, Snee, Hagel og Dug, kommer til Jordens Overflade. Dette Vand er i Almindelighed reent og ublandet, fuldkommen igiennemsigtigt, farveløst, uantændeligt, let, og uden nogen Smag eller Lugt, det besidder desuden de almindelige Egenskaber, hvorved de flydende Legemer adskille sig fra de faste. Skiøndt Vandet sædvanligen findes i draabeformig eller flydende Tilstand, saa kan det dog i Forhold til den større eller mindre Mængde Varmestof, med hvilken det indgaaer Forbindelse, forandres til Iis, Snee og en luftformig Damp, saaledes at Vandet som Iis indeholder mindst, og Dampene meest, Varme. Ved chemiske Processer kan det og adskilles i dets Bestanddele: Vandstof


239

og Suurstof. Meget sieldent findes Vand at være fuldkommen reent, men mere eller mindre forenet med fremmede Dele, som det har modtaget under Berørelsen af andre Legemer, til hvilke det besidder chemisk Affinitet. Saaledes indeholder det sædvanligen forskiellige alkaliske Salte, Kalkjord, Bitterjord og andre Jordarter i en opløst Tilstand, enten ved Hielp af Kulsyre eller og ved Forening med andre Syrer. Selv metalliske Dele opløses i Vand, hvilket, som bekiendt, er Tilfældet med de jernholdige Sundheds-Brønde. Det reneste Vand holder man for at være Regn- og Snee-Vand; mindre reent og frit for fremmede Dele er Kilde- og Brønd-Vand, dernæst Vandet af Floder og ferske Søer; sumpede og stillestaaende Vande, som ere svangrede med raadne plantartige og dyriske Substantser, ere upaatvivleligen det sletteste; dog kan ogsaa Regn og Snee modtage fremmede Dele, og skadelige Ureenligheder af Atmosphæren; Floder, Kilder, Brønde og Søer kunne indeholde fortreffeligt Vand, men dette kan alligevel være blandet med skadelige Bestanddele. Sikkrest kan Vandets Godhed bedømmes, deels ved


240

de foranførte almindelige Charakterer, deels ved physiske og chemiske Undersøgelser, og endelig ved Opmærksomhed paa de Virkninger, det frembringer, naar det nydes af Mennesker og Dyr.

Da Vandet er absolut nødvendigt til Vedligeholdelsen af den dyriske Oeconomie, og ingen Samling af Mennesker kan bestaae uden et tilstrækkeligt Forraad deraf, saavel til Mad og Drikke, som til Reenlighed og oeconomisk Brug i mangfoldige Nærings-Veie; saa var det saa naturligt som nødvendigt, at saavel smaae som især store Steder, hvor mange Mennesker findes samlede, maatte anlægges ved rindende Floder, ferske Søer og Kilder, at ikke deres Indbyggere skulde være udsatte for Mangel paa dette saa uundværlige Natur-Produkt. Hvor Jordens Overflade ikke frembød disse naturlige Midler, maatte man grave Brønde, i hvis Bund kunde samles Vand af Jorden og underjordiske Kilder, eller man maatte paa forskiellige Maader lede Vandet fra fierne Søer til Stæderne. I enhver Stad, og allerhelst i folkerige Stæder, er Omsorg for godt reent Vand, een af de første og vigtigste


241

Gienstande, til Betryggelse for det almene Vel og for Indbyggernes Helbred. Det giælder i denne Henseende især om at benytte det Locale i enhver Egn med fornuftigt Overlæg, og paa den fordeelagtigste Maade.

Ingen Nation paa Jordkloden har drevet denne Omsorg saa vidt, som Romerne. Allerede i Aaret 441 efter Stadens Bygning (312 Aar før Christi Fødsel) var Tiber-Floden ikke mere tilstrækkelig til Stadens Fornødenhed, deels fordi Vandets Forbrug blev forøget ved den saa betydeligt tiltagende Folkemnængde, deels og fordi man efterhaanden indrettede flere saavel offentlige som private Bade, Vandspringe og Haver. Man begyndte derfor at anlægge Aquædukter, og at lede Vandet fra langt bortliggende Egne til Staden. Saavel Historien, som Levningerne af disse Underværker, vise: at de strakte sig til en Frastand fra Staden paa 4 til 5 og flere danske Mile. Den største Deel af disse Vandledninger blev anlagt med store murede Hvælvinger igiennem Bierge og Klipper (rivus subterraneus). Disse vare af den Størrelse, at en Mand til Hest kunde ride igien-


242

nem dem; den mindre Deel deraf, især i Dalene, blev ledet over en muret Under-Bygning (substructio), eller hvilede paa Piller og Buer (opus arcuatum). I Staden selv derimod blev Vandet fordeelt igiennem Blye- eller brændte Leer-Rør. Af store Vandledninger eiede Rom 22, hvoraf i Prokopii Tider endnu 14 vare tilbage. Alle i Nærheden af Staden værende Søer, Floder, Kilder og Bekke bleve ledede i disse Vandrender, og efter Vandets Godhed, og Beboernes Velbefindende, som brugte disse Vande, bleve de anvendte enten til Drikke og Føde, eller til Bade og Havernes Vanding. Til at undersøge Vandets Godhed bemærkede de allerede Bælg-Frugternes hastige Kogning, Vandets Bundfald og dets Indvirkning paa Metallerne. Hvor store de Bekostninger vare, som Romerne anvendte paa Vandledninger, sees deraf, at Senatet til Prætor anviste til Vandledningen, som kaldtes Aqua Marcia, den Summa af 804 Sestertia, hvilken Sum efter vor Mynt beløber sig til 2,510,000 Rigsdaler. Ligesom Romerne til deres Hovedstad anlagde Vandledninger, saa anlagde de dem ogsaa i de erobre-


243

de Lande ved de fleste folkerige Steder, f. Ex. i Sicilien, Smyrna, Athen, Evora, Sevilla, Segovia, Klermont, Auvergne og flere, hvoraf endnu findes enkelte Levninger, som tillige afgive Beviis paa den Fasthed og Varighed, med hvilken Romerne byggede. Vitruv foretrak allerede Rørene af brændt Leer for Blyerør, formedelst dette Metals skadelige Indflydelse paa Helbreden, naar det bliver opløst. Leer-Rørene vare af forskiellig Tykkelse i Forhold til den bestemte Mængde Vand, de skulde afgive, og paa den ene Ende noget tilspidsede, saaledes at de kunde føies i hinanden, hvilket Sted blev omgivet med Kalk, som var blandet med Olie. I en bestemt Afstand anlagte man mindre eller større Vandbeholdninger; de mindre af disse kaldte man Piscinæ, de større Castella, og prydede dem med pragtfulde Bygninger. Kastellum af Adrians Aquædukt i Athen var forskiønnet med ioniske Piller, og det ved Evora med et rundt Tempel. Det er behageligt at eftersee Beskrivelsen om Romernes Vandledninger, om deres Indretning og det nøiagtige Politie, som blev holdt derved. Man finder den hos Frontinus, som selv var Opsyns-


244

mand ved Vandledninger, og hos Vitruvius. Den viser tilfulde: paa hvilket høit Trin de gamle Romere stode i Henseende til Kundskab, Kunstflid og Klogskab, som med Hensyn til Omsorg for Vand i store Stæder ikke af nogen anden Nation nogensinde vil opnaaes. Plinius har fuldkommen Ret, hvor han siger *): "Naar man med Opmærksomhed betragter den Fylde af Vand, som til "offentlig Nytte i Vandspring, Bade, Vaaningshuse, Kanaler, Haver, Lysthuse og Viller anvendes, "naar man seer de igiennem lange Strækninger fortsatte Buer og Hvælvinger igiennem Bierge og "Dale, saa maae man tilstaae, at paa hele Jorden intet findes, som kan sammenlignes hermed, eller "er mere beundringsværdigt end dette."

Omsorg for en tilstrækkelig Mængde af godt og sundt Vand er i Kiøbenhavn en Gienstand af den største Betydenhed, hvoraf selv Stadens Tilværelse synes at være afhængig. Den er ikke forsynet med en stor rindende Flod, som de fleste andre store Stæder i Europa, men mangler

__________

*) Plin. Hist. nat. 3 B. 15


245

en saadan uudtømmelig Kilde af Vand til Beboernes forskiellige Fornødenheder. Staden er i denne Henseende indskrænket til de ferske Søer, som findes i dens Omkreds, til det Vand, som fra de længere bortliggende Søer kan ledes til den, og til de Brønde og Kilder, som findes inden dens Volde. Naturen har forsynet Kiøbenhavn rigelig med nærliggende ferske Søer og Vande. Disse havde i Oldtiden en meget større Omkreds og Dybde, end de have for nærværende Tid; de frembøde under den da værende mindre Folkemængde i Staden, og i Forhold til Stadens mindre Omkreds, rigeligen det som behøvedes til Beboernes Nødvendigheder, og tillode: at den største Deel deraf kunde, uden at savnes, afløbe i Havet. I de nyere Tider har Vandets Forbrug i Kiøbenhavn tiltaget overordentlig. Dens stigende Antal af Mennesker og Huusdyr, en mere udstrakt Handel, og mange nye Næringsveie kræve dette Natur-Produkt i et langt større Maal. Til visse Tider af Aaret, især under vedholdende Tørke, synes derfor virkeligen Byens Indbyggere at være udsatte for Mangel paa Vand. Dog, Danmarks


246

Regiering har altid ved passende Anordninger viseligen søgt at afværge en saa trykkende Mangel. Kong Friderich den anden lod i Aaret 1578 anlægge de første Render og Vandledninger, giennem hvilke Vandet kunde ledes til Staden fra de nærliggende ferske Søer. I Aaret 1626 lod Kong Christian den fjerde lede Vandet fra de længere bortliggende Søer til Staden. Af Aar 1630 haves en Fundats paa det ferske Vand, som Participanterne efter Bevilling lode indlede fra Emdrups Søe, hvilken Foranstaltning i Aaret 1642 saaledes blev udvidet, at hele Staden til Nødtørftighed kunde forsynes med Vand.

Man kan antage: at Kiøbenhavn forsynes, eller dog kunde forsynes, fra tvende Steder med det fornødne Vand, endog til Overflødighed; disse ere de i Nærheden af Staden værende Søer, og de Brønde og Kilder, som den endnu eier inden sine Volde.

De ferske Søer ere upaatvivleligen den rigeste Kilde af Vand til Stadens Fornødenhed. De forsyne den paa 2 Maader med Vand. Fra de lavere Søer ledes det hertil giennem Rør, af


247

hvilke det maa pumpes frem og kaldes derfor Pumpe-Vand, fra høiere liggende Søer stiger det saa høit i Rørene, at det løber af sig selv, og kaldes derfor Springvand. Ethvert Slags af disse Vande har sine Reservoirs, Beholdnings-Søer, Bespiisnings-Søer som umiddelbar forsyne Staden igiennem Rør, og Forraads-Søerne, hvoraf Vandet igiennem Grøvter bliver ledet til hine. Det første Slags af disse søer ligger nærmest ved Staden og det sidste i en længere Frastand. Pumpevandets Beholdnings-Søer, Peblinge-Søe og St.Jørgens-Søe; den første ligger mere østlig, St.Jørgens-Søe mere vestlig, og Peblinge-Søen mellem dem begge; de omgive den største Deel af Staden, hvor den vender til Siælland.

Sortedam- og Peblinge-Søe, ere at ansee som een Søe; de indeholde det samme Slags Vand, og dette staaer i dem begge til een og samme Høide. De ere kun tildeels adskildte ved en Dæmning, som tillader en fri Forbindelse mellem dem ved en hvælvet Aabning i Midten af Broen,


248

som leder fra Nørre-Port til Siælland. Alt Pumpevand, som dog kun udgiør en Deel af Kiøbenhavns physiske og oekonomiske Vandforbrug, kommer umiddelbar fra disse Søer. De vare i ældre Tider meget større end de nu findes; de strakte sig næsten til Farimagsveien og til Festningsværkerne, og langt ind i de nu værende Blegdammes Haver, den nu værende Blaagaards Vænge udgiorde en Deel af Peblinge-Søen. Nu skal Sortedams-Søen være 2500 Al. lang og 300 bred, og Peblinge-Søen 1000 Alen lang og 300 bred. Disse tvende Søer, hvoraf Staden umiddelbar modtager sit Pumpevand, vare ikke længe tilstrækkelige til Stadens Fornødenhed, da Folkemængden, saavel som Heste og Qvæg, da Brændeviinsbrændere, Bryggere, Garvere, Farvere, Kattuntrykkere, og andre meget vandbrugende Fabrikanter, saa og Handel og Handelsskibe, saa betydeligen tiltoge. Allerede i Begyndelsen af Aaret 1668 var Vand-Mangelen i Kiøbenhavn følelig, uagtet den Mængde af Brønde og Kilder, som Staden den Gang eiede. Femte Christians Reskript af 19 April 1680 indeholder allerede: "da Vi ere


249

"kommen i Erfaring om, at den store VandMangel, som Aar efter andet, her i Kiøbenhavn "viser sig, opkommer deraf: at Søerne paa en Deel Stæder enten ere forfaldne, eller saa nedrige, at "de ikke kunde holde den Mængde Vand, som Stadens Nødtørft kræver, og det saaledes nu mere "end tilforn udkræves, at Søerne vorde reparerede og forhøiede, saa befale Vi m.v. Denne Befaling findes Tid efter anden igientagen, og overalt de meest velgiørende Anordninger foreskrevne til at forøge Vand-Indholdet af Sortedams- og Peblinge-Søen, for at forsyne Staden med tilstrækkeligt Pumpevand. Desuagtet var i fjerde Friderichs Tid Peblinge- og især Sortedams Søen, saaledes opfyldte med Mudder og Grøde, at disse Søers Rensning blev uundgaaelig nødvendig. Den skeete da ogsaa i Aarene 1727, 1728 og 1729 under denne berømmelige Regent, som Kiøbenhavns Vandvæsen skylder saa meget. At disse Søer have faaet den regulaire Figur, som de nu have, at de bleve formindskede i deres Overflade og forøgede i deres Dybde, Høide og Vand-Indhold, og at de synes noget mindre tilgroede end


250

alle de andre Søer, bør ansees som virkningen af denne Monarks vise Omsorg. Det vides ikke med Vished: hvorledes denne Rensning blev iværksat, men man har Grund til at formode, at den, efter Søernes Afløb, er skeet ved Udgravning af den deri forefundne Ureenlighed og Mudder, hvormed 2000 Mand af Garnisonen skulle have været beskræftigede. Det Vand man imidlertid behøvede til nødtørftigen at forsyne Stadens Indbyggere med, kunde da erholdes ved de Brønde og Kilder som Staden den Gang eiede, ligesom de ogsaa synes at have været tilstrækkelige under dens Beleiring. Dette vilde nu derimod, under Stadens saa meget forøgede Vandforbrug, nok finde uovervindelige Vanskeligheder. Disse tvende Søer ere nu saa meget tilmuddrede, at man, naar Vandet er lavt, kan endog i Midten af Søen naae Mudderet med Aarerne, medens man roer omkring i en Baad. Det er altsaa upaatvivleligt: at disse Søers Dybde, saavel deres Brede og Vand-Indhold, er betydeligen formindsket. Vor nærværende virksomme Brandbestyrelse har dog i sidst afvigte Sommer begyndt at lade rense og istand-


251

sætte Omkredsen af disse for Staden saa nødvendige Søer. Vandvæsenets fuldkomne Eiendoms-Ret til disse Søer og deres bestemte Omkreds synes efter de kongelige Anordninger ikke at være nogen Tvivl underkastet.

St.Jørgens-Søe, som den nu findes, uden for Stadens nordvestlige Side, er ikke af den Betydenhed for Vandvæsenet, som den kunde og burde være, da næsten den halve Deel deraf er forvandlet til Engbund. Den bestaaer af Spilde-Vandet fra Peblinge-Søen, er meget lavere end denne, og for lav til at kunne bidrage til at forsyne Staden med Vand, men den er dog af stor Vigtighed for Beboerne paa Vesterbroe. Ogsaa var fordum Vandet i denne Søe meget slettere end i Peblinge og Sortedams Søer, da dens Vand, naar man i Ubetænksomhed aabnede Slusen paa den vestre side af Ladegaardsdammen, blev blandet med Nathuus-Skarnet fra Ladegaarden, og Ureenligheden fra det nærliggende Garverie og Kattuntrykkerie; denne Misbrug er dog nu for største Delen hævet ved Tøndernes forhen omtalte Anskaffelse til Renovationen, Grøvternes Opmud-


252

ing og andre Afløbsrenders Indretning, ogsaa er St.Jørgens Søes Vand nu bedre end tilforn. Vandvæsenets Eiendoms-Ret til denne Søe har været adskillige Tvivl og Tvistigheder underkastet. Rentekammeret overlod nemlig paa bestemte Vilkaar i Aaret 1748 en Deel af Søens Omkreds til et Interessentskab for adskillige Fabrik-Indretninger, og da disse Vilkaar ikke bleve opfyldte, saa fulgte i Aaret 1762 en kongelig Resolution, efter hvilken den paa Søens Dæmning og Dossering faldende Græsning skulde overlades til Vand-Commissionen, imod at den forsvarligen vedligeholdt Dæmningen og Dosseringen i og omkring Søen. Maaskee er denne Sag endnu lidt problematisk; dog vilde det tilvisse være ønskeligt: at Kiøbenhavns Vandvæsen ogsaa fik uindskrænket Eiendoms-Ret over denne Søe og dens Omkreds, med fuld Myndighed til at foretage de Forandringer og Forbedringer, som kunde bidrage til Stadens Beste, og til at forsyne den med rigeligt og sundt Vand; den Deel af Dæmningen, som vender ud mod Farimagsveien, er og nu saa opfyldt,


253

at den som Engbund tiener til Høeslet og Kreaturenes Græsning.

Vandet fra Peblinge-Søen og Sortedams-Søen bliver igiennem 14 Pumpevands-Hovedrender af Træ ledet til Staden til de 14 saakaldte Pumpevands-Compagnier, i hvilke Antallet af Interessenterne beløber sig omtrent til 2000. De øvrige Indbyggere, som intet Vand have i deres Gaarde og Huse, forsynes med offentlige Vand-Poster, som ere anbragte paa Compagniernes Hovedrender, hvis Tal beløber sig til 62. Hans Majestæt Kongen eier Selv 4 af disse Hovedrender. Otte af dem kommer fra Peblinge-Søen af 2 Indløbs-Kister, og sex fra Sortedams-Søe af 1 Indløbs-Kiste. Naar Vandet af disse Beholdnings-Søer formedelst vedholdende Regnveir, eller Snee og hastig indfaldende Tøeveir, voxer over det fastsatte Flodemaal, da afløber det uden at benyttes, eller som Spildevand, baade fra Øst- og Vest-Siden til Havet.

Den fierde Beholdnings-Søe, til Stadens Brug, er Emdrups-Søe, som ligger imellem Emdrup og Lundehuset, noget over en halv Miil


254

fra Kiøbenhavn. Da Vandet af Peblinge-Søe og Sortedams-Søe ikke mere fandtes tilstrækkeligt til Stadens Vandforsyning, saa blev denne Søe allerede under Kong Christian den fierdes Regiering sat i Reqvisition, og dens Vand paa Interessenternes Bekostning ved 5 Render ledet igiennem Vognmands-Vangen og Brygger-Vangen over Øster- og Nørre-Fælled. Disse 5 Hovedrender løbe ved Siden af Peblinge- og Sortedams-Søen tvers over Stadsgraven og under volden til Staden, og fordeles siden i Byen til de 5 Compagnier, i hvilke de forsyne 195 Huse og Gaarde. Af disse 5 Hovedrør findes den første nedlagt udi Sortie-Porten ved Rosenborg og de øvrige 4 ved Nørre-Port. Vand af disse Rør kaldes Springvand, da det, formedelst den høiere Beliggenhed af Emdrups søe, frivillig stiger op i Rørene og løber ud af dem. Naar de 5 Hovedrender ikke kunne modtage Vandet af Emdrups-Søen, saa bliver det, som overstiger Søens Flodemaal, ved et Overfald ledet i Grøvter, som bringe det hen til Peblinge-Søen. Dette Overfald løb forhen i den største Deel af Aaret, men løber nu derimod


255

ved Vand-Massens saa betydelige Formindskelse i Søerne sieldent, og kun da, naar Sluserne fra de andre Forraads-Søer aabnes. I Aaret 1745 blev denne Søe paa kongelig Bekostning renset ved 1000 Mand af Garnisonen. Nu findes Emdrups-Søe ved Tidens Længde og Mangel paa Rensning meget tilgroet, og dens Omkreds meget formindsket, derimod Beboernes Jordmon, som grændser til Søen, betydelig forøget.

Peblinge, Sortedams og Emdrups-Søer ere da saaledes Beholdnings- eller Bespiisnings-Søer, eller Vand-Magaziner, hvorfra Staden modtager Vand deels ved Pumpe- deels ved Springvands-Render. Skiøndt man havde beregnet, at allene Peblinge- og Sortedams-Søer skulde kunne rumme tilstrækkeligt Vand til at underholde Staden med i 3 Maaneder, saa fandt man dog, at de ved Kiøbenhavns tiltagende Vandforbrug ikke vare nær tilstrækkelige. Christian den femte befalede derfor allerede: "at alle Søer og Vande, som vare tienlige til at forskaffe Staden ferskt Vand, dertil "skulde "anvendes, saa og at disse Søers Flademaal skulde bestemmes efter


256

"Stadens Trang og Nødtørft til det Vand, de indeholde, og ikke efter gamle Skiæl og "Grændser." I Følge heraf bleve adskillige andre Søer i længere Frastand fra Staden henledede saavel til Peblinge- og Sortedams-Søen, der afgive Pumpevandet, som til Emdrups-Søen, fra hvilken Staden forsynes med Springvand; disse kaldes Giemme-Søer eller Forraads-Søer, og bleve forsynede med Sluser, saaledes at efter Stadens Trang mere eller mindre Vand kunde afledes til Bespiisnings-Søerne. Af disse Forraads-Søer ere de betydeligste Langvads Dam-Søe, Uttersløv-Søe, Gientofte-Søe, Leer-Søen, Huul-Søen og Tibberups-Mose.

Langvads Dam-Søe ligger ¾ Miil fra Staden ved Roeskilde-Veien imellem Damhuset, Rødovre og Vandløse. Den er Stadens Hovedforraads-Søe, hvorpaa sammes Forsyning med Pumpevand fornemmelig beroer. Denne har fordum været af en meget betydelig Omkreds; man har beregnet dens nordre Deel til 2000 Alen i Længden og 300 i Breden; dens søndre Deel til 3500 Alen Middel-Længde ig 120 Alen Mid-


257

del-Brede. Men uagtet den er saa vigtig for Stadens Pumpevand, findes den dog nu saaledes tilgroet og opfyldt, at en stor Deel af dens forrige Omkreds er forvandlet til fast Land, og desuden en betydelig Strækning af selve Søen om Sommeren saa tæt bevoxet med Siv og Græs, især paa dens nordre Deel, at de tilgrændsende Beboere benytte den med Fordeel til Græsning for deres Qvæg. Denne søe kræver derfor i en høi Grad at blive paa en passende Maade renset, hvis Staden ikke skal savne denne Hoved-Kilde for sit fornødne Pumpevand. Vel har den et betydeligt Tilløb af sine egne Kilder og fra en nærliggende Mose, men den mangler nu et Hoved-Tilløb, som den havde tilforn, nemlig fra Tibberups-Mose. Dam-Søens Vand bliver ledet fra Slusen forbi Kalthuus, Falkoneer-Gaarden og Lade-Gaarden til Peblinge-Søen. Naar den under vedholdende fugtigt Veir har Overmaal, udtømmes en stor Deel af dens Indhold i Havet igiennem Overfalds-Renden ved Damhuset. Det er Skade, at Vandvæsenet hidtil ikke har kunnet forsikkre sig bestemt Eiendoms-Ret og frie Raadighed over


258

denne Søe og dens Omkreds. Var dette Tilfældet, saa kunde Søens Afgrøde afgive et Bidrag til de Bekostninger, der jevnligen udfordres til dens saa nødvendige Rensning. I de nyere Tider har man giort adskillige Forsøg paa ved Udgravning igien at aabne en frie Forening mellem den søndre og nordre Deel af denne Søe, og at frembringe en Fordybning i Midten af Søen til Slusen; dog synes dette Foretagende ikke at have været af nogen væsentlig Nytte.

Uttersløv Søe har i forrige Tider været en meget vandholdende Søe, og er nu en Tørvemose; den ligger mellem Brønshøi, Søborghuus og Uttersløv. Denne Mose har en betydelig Omkreds, og overgaaer i Størrelse Langvads Dam-Søen. Ogsaa denne Søe er næsten aldeles tilgroet med Siv og Mudder, skiøndt den om Sommeren under sine Tørv-Øer og Hangmatter indeholder en betydelig Mængde Vand. Den skulde igiennem Slusen ved Søborghuus forsyne Emdrups-Søe med Springvand, og dernæst, igiennem Emdrup- og Leer-Søen, hielpe til at forsyne Peblinge-Søen med Pumpevand. Denne for


259

Staden og Vandvæsenet saa nyttige Tørvemose kunde ved Tørveskiær uden Bekostning giøres mere og mere vandholdende. Man har ogsaa, saavel i 1767, som i Aaret 1790, giort Forsøg paa at sætte den til offentlig Auktion, under den Betingelse: at Mosen skulde udskiæres efter visse paa et Kort opgivne Linier. Efter den første Auktion skal nogen Tørv være skaaren til Nytte for Søen, efter den sidste derimod blev intet foretaget, fordi de nærliggende Beboere indkom med Protest mod Veien, paa hvilken man skulde have Adgang til Mosen. Dog skal ved senere Tørveskiæren Vandets Indhold i denne betydelige Mose være forøget. Vandvæsenets fuldkomne Eiendoms-Ret til Mosens Produkter og Omkreds er ogsaa ved denne søe, som ved Langvads Dam-Søe, tvivlagtig, hvilket de af Omkredsens Beboere igientagne Indsigelser og Tvistigheder bevidne. Disse have i en Række af Aar betydeligen hindret Vandvæsenets Fremgang til Forbedring.

Gientofte-Søe ligger imellem Gientofte og Kongeveien en Miil fra Staden. Ogsaa denne Søe har været af en meget mere betydelig Om-


260

kreds, og af et større Vand-Indhold, end det nu findes. I Aaret 1680 blev den opmuddret, men siden den Tid skal den ikke være renset, og er følgelig i en høi Grad forvoxet med Siv og tilfyldt med Mudder. I sidstafvigte Sommer har man giort Begyndelse med at rense dens Omkreds og at fastsætte dens Grændser. I Følge de kongelige Reskripter af 19 April og 5 September 1680, synes Vandvæsenet at besidde fuldkommen Eiendoms-Ret og frie Raadighed over denne Søe og dens Omkreds, skiøndt dens omliggende Beboere ogsaa synes at have anvendt Omkredsens Produkter, Siv og Rør til deres egen Fordeel. Gientofte-Søe er til Sønden forsynet med en Sluse, som, naar fornødent, tillader Afløbet af dens Vand igiennem Grøvter til Emdrups-Søen.

Leer-Søen, som ligger Sydvest fra Lundehuset, omtrent en halv Miil fra Staden, har forhen været en vandholdende Søe, men er nu udtørret. Man sporer nu blot Stædet, hvor den har været, af en ubetydelig Fordybning, som i fugtige Aars-Tider indeholder lidet Vand, og om Sommeren fremskyder Vandvæxter; den tiener nu


261

blot til igiennem en Grøvt langs ad sin Midte at lede Overfalds-Vandet forbi Lygten og Falkoneer-Gaarden til Peblinge-Søen.

Huul-Søen eller liden Søe, beliggende imellem Gientofte og Jægersborg, har i forrige Tider været vandholdende og havt Afløb til Gientofte-Søen. Vand-Direktionens Indberetning af 15 Juli 1790 giør det tvivlagtigt, om denne Søe nu kan afgive noget Vand, da baade Bønderne og Stadens Vandvæsen have Interesse i: at den saavidt mueligt gandske udtømmes. Der har desaarsag heller ingen Pæl været sat, eller Sluse været indrettet til Vandets Inddæmning. Huul-Søen er følgelig for nærværende Tid af ingen Nytte for Vandvæsenet, og er nu næsten gandske udtørret.

Tibberups-Søe i Hiortesprings Overdrev ved Tibberup beliggende, har i ældre Tider været en Søe, men er nu en Mose, som under Tidens Løb, efter Mosegrundens Natur, er bedækket med en Moseskorpe. Den mangler ikke Vand, men det har formedelst Grøvtens Forfald intet Afløb. Den havde sit Afløb hen til Klausdal Præste-Broe, til Islemarks-Aae og til Langvads Dam-


262

Søe. Vandvæsenet har lidt et betydeligt Tab ved de Tvistigheder, som opstode i Anledning af Tørveskiæringen i den; den forehavende Opgravning af Mosen blev derved ei allene forhalet, men efter Forestillingen af 15 Junii 1790 blev dens Afløb til Dam-Søen imidlertid standset saa aldeles ved Grøvternes Opfyldning, at den nu har sit Udløb til Hiortesprings Mose og Lyngby-Søe, som ikke staae i forbindelse med Vandvæsenet i Kiøbenhavn. Var derimod denne betydelige Mose renset og dosseret, samt forsynet med Sluse og igien ledet til Dam-Søen, saa kunde den blive et betydeligt Reservoir, og en befrygtende Vand-Mangel i Staden saa meget lettere afhielpes, som denne Mose tilhører Hans Majestæt, og dens urigtige Afløb til Hiortesprings Mose og Lyngbye-Søe uden synderlige Bekostninger igien kunde tilstoppes og afdæmmes.

Disse anførte Søer, som ved Aflednings-Grøvter staae i Forbindelse med hverandre, have desuden Tilløb fra mindre vandholdende Stæder, fra Kalthuus Mose, Søemose, Maglemose, Kagsmose, Egbymose saa og fra Agerne og mindre Grøv-


263

ter i Nærheden. Da Søernes Forbindelses-Grøvter ere aabne, og ligge for hver Mands Øine, saa er det klart: at de fleste af dem høilig trænge til Opmuddring og Opgravning, om Tilløb af Vand til Kiøbenhavns Bespiisnings Søer ikke med Tiden skal aldeles standse. Forordningen af 25 Junii 1790 befaler udtrykkelig, at alle Grøvter og Aaer til Kiøbenhavns Giemme-Søer, skulle bekostes gravede og vedligeholdte af de tilgrændsende Lods-Eiere.

Siden fierde Friderichs Regiering synes den for Kiøbenhavn saa nødvendige Omsorg for Vand ikke uafbrudt at have tildraget sig Vedkommendes Opmærksomhed, i det mindste findes ikke mange Spor, som røbe, at der er foretaget noget betydeligt i denne Række af Aar. Ogsaa kiendes dette tydeligt paa alle saavel Beholdnings- som Forraads-Søer, der forsyne Staden med Vand. At de ere tilgroede med Siv og Mudder, at deres Overflade og Vand-Indhold Aar for Aar formindskes, og at det i en betydelig Grad, er en uimodsigelig Sandhed, og indlysende for enhver, som har lagt Mærke til dem. Man seer i Omkredsen


264

af Peblinge- og Sortedams-Søe Havestykker og Træer, hvor for 50 Aar siden var Vand, og hvor jeg selv har roet med Baade. Man seer ved Omkredsen af Lundehuus-, Gientofte-, Langvads Dam-, Uttersløv-, Tibberups-, og andre Søer Enge blomstre, hvor der fordum var Søe. Man seer en betydelig Deel af disse Søer indtagen af Siv og Grøde, hvor forhen stod klart Vand. Upaatvivlelig er ogaa Dybden af Søerne formindsket, i Forhold til deres snævrere Omkreds. Stadens Søer kunne saaledes med Tiden aldeles forsvinde og forvandles til Enge. Dette er allerede Tilfældet med adskillige mindre Søer, som forhen bidroge til at forsyne Staden med Vand, og hvoraf man nu kun finder Spor, ved at bemærke Siv og andre Vandvæxter om Sommeren, og en ubetydelig Ansamling af Vand i de fugtige Aarstider paa de Steder, hvor de have været. De andre Søer kunne mere eller mindre hastig vente samme Skiæbne, og Stadens Tilværelse derved sættes i Fare. Det er derfor saare glædeligt for enhver af Kiøbenhavns Beboere: at de værdige Mænd, som nu er ansatte til at vaage over Kiøbenhavns Vand-


265

væsen, i den sidste Deel af forrige Sommer paa den virksomste Maade have begyndt at lade rense og udbedre Omkredsen af nogle af vore betydeligste Søer. Enhver Patriot tilønsker dem sikkerligen vedholdende Iver til at fortsætte disse for det almene Vel saa vigtige Bestræbelser, og Held til at overvinde alle de Vanskeligheder, som maatte være til Hinder for et saa nyttigt Foretagende. Det vil da være Kong Christian den syvendes Regiering forbeholdet, fra Hovedstaden at afværge den truende Fare af Vand-Mangel, for hvilken ellers den tilkommende Slægt vilde være udsat.

Skiøndt Søernes tiltagende Udfyldning med Mudder nødvendig maae have den Følge, at Kubik-Indholdet af det Vand, hvormed Staden skal forsynes, formindskes meget betydeligt, saa er dette dog ikke den eneste Aarsag til Vand-Mangelen, som mueligen maatte være at befrygte; der tilstøde endnu andre Omstændigheder, som formindske det tilløb af Vand, som Søerne, og især Forraads-Søerne, hidtil have havt. Jeg henregner hertil fortrinligen de mangfoldige, høist vigtige Forbedringer i Agerbruget, ved hvilke


266

Fædrenelandet har udmærket sig i de senere Aar, saavel i Stadens Omkreds, som paa andre mere fraliggende Stæder. Disse have foranlediget: at Grøvter ere opkastede, Sumpe og Moradser udtørrede, Fordybninger opfyldte, Forhøininger sløifede, og at Jorden er bleven mere dyrket. Regn og Snee-Vand, som forhen løb hastigen af til Søerne, trække derimod nu efter disse Forbedringer i Jorden. Dette synes at være een af de medvirkende Aarsager, hvorfor ikke allene i Omkredsen af Hovedstaden, men ogsaa over hele Landet, Vandet saa betydelig formindskes. Af denne Aarsag er Fuur-Søen, som dog har saa betydelig Omkreds, sunken over 30 Tommer under det Maal, den forhen havde. Dog er vel ogsaa den ødsle Maade, hvorved denne Søes Vand afledes til Møllernes Brug, og hvorved paa nogle Stæder hele Enge oversvømmes, en medvirkende Aarsag hertil, som ved behørige og snævre Kanaler, igiennem hvilke Vandet kunde ledes til Møllerne, mueligen for en stor Deel kunde hæves.

Tilmuddrede Søer, som i et Tidsrum af flere Generationer ikke ere rensede, og hvis Vand-Ind-


267

hold derved er betydelig formindsket, kunne ikke indeholde godt og sundt Vand, skiøndt det, ublandet med fremmede Dele, for sig selv maatte være fortræffeligt. Vegetabilske og animalske Substanser, raadne og fordærvede Dele, som deels frembringes i Søerne selv, og deels tilfældig blandes med Vandet, ville Aar for Aar giøre det naturlig gode Vand slettere. Dette vil især være mærkeligt, naar i meget tørre Aaringer, især under Sommerens vedholdende Hede, findes Vand-Mangel i Søerne og deres Kubik-Indhold betydeligen formindskes, eller og, naar under langvarig Kulde, Tilløbs-Renderne bundfryse og Vandets Tilløb hindres. I sidstafvigte Sommer og Efteraar havde vi den meget ubehagelige Erfaring, at der ikke allene føltes Vand-Mangel paa adskillige Stæder i Byen, men at det, man kunde faae, var af en saa uren Smag og Lugt, at det hverken blev nydt med Velbehag af Mennesker eller Huusdyr, og at især Heste nødigen vilde drikke det. Unægteligt maatte dette have en skadelig Indflydelse paa Menneskenes Helbred.


268

Ikke lettelig vil Staden i vort Klima, og i de fugtige Aarstider mangle Vand. Af og til findes en saa stor Overflødighed deraf, at Millioner Kubik-Fods Indhold af Vand afledes unyttet og ubrugt til Havet. I de fugtige Aarstider er vort Springvand og Pumpevand klart, uden Lugt og Smag, og besidder de Egenskaber, som sundt og reent Vand bør have. Tørke derimod, enten i den varme Aarstid, eller i vedholdende Frost, giør det uklart, ilde lugtende og ilde smagende. Naar en klog Mand forudseer muelig Mangel af en eller anden Ting, som henhører til Livets Nødvendigheder, da vil han ikke ødsle med den til Utide, men benytte den med Sparsommelighed, medens han har den i Overmaal, for at kunne være betrygget, naar Mangel indtræffer. Denne almindelige Klogskabs-Regel kunde nok ogsaa anvendes paa Kiøbenhavns Vandvæsen. Det er en meget skadelig Grundsætning: at, naar Vandet, især i Stadens Beholdnings-Søer, staaer paa sin bestemte Høide, paa sit Flodemaal, man da troer, at det øvrige uden Skade for det almindelige kan udledes i Havet.


269

Skiøndt ikke fuldkommen oplyst om den indviklede Tilstand af Kiøbenhavns Vandvæsen, tillader jeg mig dog her at fremsætte nogle Anmærkninger, som efter mit Skiønnende vilde sikkre Stadens Beboere for Vand-Mangel og tillige bidrage til at forbedre Vandet.

At Stadens Vand aarligen aftager i Mængde og Godhed: er en notorisk Sandhed, som ikke kan paatvivles. Det første vise de idelige Klager over Vand-Mangel i de tørre Aarstider; det sidste Lugten, Smagen og den chemiske Analyse, naar man sammenligner Vandet til forskiellige Tider, medens det haves i Overflødighed og naar der er Mangel paa det. Desuagtet er Vand-Mangelen hidtil kun tilsyneladende, efterdi ogsaa dets Godhed kan vedligeholdes, naar man anvender den fornødne og tilbørlige Omsorg. Naturen har giort alt mueligt til at forsyne Staden med overflødigt og godt Vand; Men denne Rigdom maae vedligeholdes ved nøiagtigt Tilsyn, hvis ikke Efterslægten skal vorde udsat for Mangel paa dette, til Livets Ophold og Sundhedens Vedligeholdelse saa nødvendige Produkt.


270

Det er en Besynderlighed ved Indretningen af Kiøbenhavns Vandvæsen, at det er Interessentskabers og Vand-Compagniers Eiendom. Staden har 14 Pumpevands-Compagnier og 5 Springvands. Hvert Compagnie har sine Inspektører og Vandmestere. Kongen eier omtrænt en tredie Deel af Pumpevandet og en femte Deel af Springvandet, det øvrige er fordeelt iblandt de Compagniers Interessenter, som have Pumpe- eller Spring-Vand i deres Huse og Gaarde. Antallet af disse Interessenter beløber sig til henimod 3000; enhver af dem betaler aarlig en vis Sum, hvis hele Beløb dog er aldeles utilstrækkeligt til de nødvendige Bekostninger, som udfordres til Vandvæsenets Vedligeholdelse. Dette har givet Anledning til de Forskiellige Fundatser fra Aarene 1642, 1657, 1673, 1680, 1690, 1720 og 1738. En Følge af disse saa ofte forandrede Lovgivninger var, at Vandvæsenets Bestyrelse ikke har havt den vedvarende Virksomhed, den faste stadige Gang, som udfordres til en saa vigtig og indviklet Gienstand. Det synes naturligere: at Vandvæsenet i en saa folkeriig


271

Stad som Kiøbenhavn, der er Rigernes Hovedstad, Kongens og det kongelige Huses Residents, Middelpunktet af Statens Magt og Styrke til Lands og til Vands, blev allene henlagt under Regieringens umiddelbare Bestyrelse, at kun faae dertil beskikkede duelige og virksomme Mænd kunde bestyre Indretningen i sin hele Udstrækning, og bære Omsorg for at forsyne Staden med en tilstrækkelig Mængde godt Vand. Det synes mere at være Statens, end Stadens Sag, og saaledes forholdt det sig ogsaa i de romerske store Steder. Ethvert Menneske i Staden har billigt Krav paa, efter Muelighed, at forsynes med dette uundværlige Naturprodukt i fornødent Maal, men det er dog ligesaa billigt, at Enhver, især efter sin Evne og sit Vandforbrug, bidrager til at udrede de Bekostninger, som tilbørlig Omsorg for Vandet maatte udkræve.

En anden Omstændighed, som især har bidraget meget til at standse vedkommendes Virksomhed til Vandvæsenets Forbedring, er, at dets fuldkomne Eiendomsret til Søerne, deres Omkreds og Produkter paa mange Ste-


272

der har været tvivlagtig, og at frie Raadighed over dem har været indskrænket. Naar man igiennmgaaer Vandvæsenets Historie, saa finder man: at dette, til Skade for Vandvæsenet, har foranlediget mange Tvistigheder, Indsigelser og Processer. Søernes vedvarende Formindskelse har nødvendigt maattet forøge de nærliggende Beboeres Grund, til Fordeel for dem, saavel i Henseende til Græsning og Høeslet, som til Rør- og Tørveskiær, og hvorpaa de venteligen under Tidens Løb have erholdt Hævd. Det er vanskeligt at begribe, at Eiendomsret paa de Steder, hvorom man med Vished ved, at de forhen have været indtagne af Søen, skulde kunne være grundet paa Billighed, og at man skulde kunne vinde Hævd paa Uret, og til Jorder, hvortil man ingen anden Adkomst har end flere Aars upaaanket Brug. Paa enkelte Steder ere vel udfærdigede nogle Bevillinger hertil, og med den udtrykkelige Betingelse, og i Medhold af Forordningen af 25 Juni 1790, at de tilgrændsende Eiere skulde holde Grøvter og Aaer i forsvarlig Stand, hvilket nok ikke almindeligen er iagttaget. Under alle Omstændighe-


273

der synes det at være uomgiængelig nødvendigt, at alle de Søer, som forsyne Staden med Vand, ere eller blive Vandvæsenets uindskrænkede Eiendom, saa at alle de Foranstaltninger, som kunde være nødvendige til Stadens Sikkerhed, strax og upaaanket kunde udføres.

Dersom man i forrige Tider med Tydelighed og Varighed havde bestemt Søernes Grændser, saa vilde man nu med Vished kunne vide, hvor meget hver Søe har tabt af sin Omkreds og Overflade, og hvor meget deraf er forvandlet til Engbund og Mosegrund. Det synes derfor at være ligesaa nødvendigt som nyttigt, at alle saavel Beholdnings- som Forraads-Søer, der bidrage til at forsyne Staden med Vand, blive i deres hele Omkreds, og i en bestemt Frastand, forsynede med Granit-Piller med Kongens Navn og Aarstallet, for at anvise endog Efterslægten Omkredsen af Søerne. Disse maatte fredes under samme Straf, som den, Loven fastsætter for Beskadigelse af Sluser, Broer, Vandrender og Mile-Pæle. Vedkommende vilde da hastigere kunne oversee Søens Grændser og begyndende Uordener.


274

Adgang til Søerne af Uvedkommende og af de nærliggende Beboere har til alle Tider været en Fordærvelse for Søerne. Den har givet Anledning til mangfoldige Uordener og mange Slags Ureenligheder, som fordærve Vandet, og giøre det mindre nyttigt og brugbart for Kiøbenhavns Beboere. Jeg anfører ikke disse Uordener, da de ligge for Alles Øine, og maae være blevne bemærkede af alle dem, der en Tid lang have været agtpaagivende paa Søernes Omkreds. Ogsaa er ved en kongelig Befaling Adgang til Søerne alle Uvedkommende forbudt. Efter at fierde Friderich havde ladet rense Sortedams- og Peblinge-Søen, befalede han, i Henseende til disse Søer: "at ingen "Tilgrændsende skulde have Kommunikation med deres Dossering, paa det at Vandet, som skulde tiene Mennesker og Kreature til Næring, ikke skulde fordærves og forgiftes." Ved Reskrift af 14 Junii 1730 ere Beboerne af Blegdammene, efter Magistratens Forestilling, indtil videre forskaanede for Grøvters Gravning imellem "sammes Jorder og Dosseringen, imod at Skiellet her imellem, ved "Pile-Træer og slynget Busk-


275

"værk, giøres saa kiendeligt, uforanderligt og sikkert, at bemeldte Blegdams Beboere fra deres "Blegdamme og Haver ingen Kommunikation skulde have, end ikke med Dosseringen, mindre med "Søen." Hvorledes disse og andre velgiørende Anordninger ere fulgte, er synligt for hver Mand. Adgang til Søerne, som forsyne Staden med Vand, synes ikkun at burde være tilladt for dem, der have at bestille med Bestyrelsen af Vandvæsenet. Naar dette ikke kan opnaaes, vil Søernes Reenlighed, især Beholdnings-Søernes, aldrig kunne fuldkommen vedligeholdes. En anden indirekte Fordeel vilde tillige opnaaes, naar fremmed Adgang til Søerne kunde hindres aldeles, nemlig at Skøiteløberne, hvoraf aarlig nogle omkomme, derfra bleve udelukkede.

De vigtigste og nødvendigste Søer for Kiøbenhavn ere upaatvivleligen Beholdnings-Søerne uden for Stadens Porte, og Emdrups-Søen Efter disse følge de Giemme-Søer, som fortrinlig skulle forsyne hine, nemlig med Langvads Dam-Søe, Gientofte-Søe og Utterslev-Søe, og endelig de, som skulle forøge Vandmassen efter Stadens Tarv,


276

Tibberups-Mose, Leer-Søen, Huul-Søen og andre mindre Vandbeholdninger.

Det vilde være ønskeligt: at i det mindste de for Staden nødvendigste Søer bleve indsluttede med brede Grøvter og høie Volde, ligesom det ved Peblinge- og Sortedams-Søe i foranførte Anordninger er befalet. Naar disses Høide, Brede og Dybde blev bestemt ved Lovene, naar de bleve rigtigt opsatte med blaae Leer, som findes hyppig i Omkredsen af de fleste af vore Søer, naar de belagtes med Græs-Tørve, og bleve flittigen og nøiagtigen efterseete; saa vilde betydelige fordele derved kunne opnaaes. Fremmed Adgang til Søerne vilde derved kunne forhindres, og Flodemaalet af Søerne, og følgelig deres kubiske Vand-Indhold, kunde betydelig forøges. Endelig vilde ogsaa mange Ureenligheder afholdes fra Søerne. Ved slig en Indgrøftning af Søerne maate dog haves Hensyn til, at Vandets tilløb til Søerne ikke paa nogen Maade blev hindret, saa at de Beboere i Omkredsen af dem, som virkelig fandtes trængende til Vand, maatte nedlægge Vandrender ved korte Rør til deres


277

Grund under Dosseringen, naar de ikke hellere vilde afhielpe Mangelen ved at udgrave Brønde.

Rensning af Søerne, som forsyne Staden med Vand, er ligesaa uundgaaelig nødvendig, som den vil findes vanskelig og kostbar. Uden denne Rensning vil Vand-Mangel og Vandets slette Beskaffenhed aarlig tiltage, og ved al den Riigdom af godt og sundt Vand, som Naturen har forundt Staden, vil den med Tiden gaae sin visse Undergang i Møde.

At lade hele Søer, eller, efter skeet Afdæmning, enkelte Deele deraf, afløbe og siden udgrave, hvilket i Friderich den fierdes Tid er skeet ved Peblinge- og Sortedams-Søe, vilde, i den nuværende tilmuddrede Tilstand af alle vores Søer, nok finde uovervindelige Vanskeligheder, og ved nogle af vore Forraads-Søer, som indeholde mange Kilder, hvilket især skal være Tilfældet med Langvads Dam- og Gientofte-Søe, maaskee være umueligt; ogsaa kunde et saa hastigt og betydeligt Vand-Tab i vore Tider maaskee findes betænkeligt. Denne Rensnings-Maade vilde paa eengang udfordre meget betydelige Penge-Summer, og mang-


278

foldige Arbeidere, og derfor næppe kunne sættes i Værk, allermindst naar den tillige skulde strække sig til Forraads-Søerne. Vi have derimod Grund til at formode: at en langsom Rensning af Søerne og Tilløbsrenderne, naar den i en Rekke af Aar blev fortsat med anspændt og stadig Opmærksomhed og Virksomhed, vilde være tilstrækkelig til at opfylde Hensigten, uden at sætte Stadens Sikkerhed i Fare, eller at medtage uoverkommelige Bekostninger.

Søernes langsomme Rensning maatte foretages i Søernes Omkreds paa deres Overflade, saavelsom i Grunden og i Tilløbsrenderne. Kong Friderich den fierde har allerede i et Reskript af 17 Marti 1705 yttret samme Grundsætninger. Han siger deri: "saasom Vi have fornummet: at en Deel "af de Søer, som bespise vores Residents Stad Kiøbenhavns Vand-Værker, ere med aarlig "tilvoxende Rør, Siv og anden Grøde paa mange Steder gandske begroede, hvoraf ikke alleneste "Grunden med Mudder og Ureenlighed opfyldes til Søernes mærkelige Formindskelse, men endog "til Vandenes Fordærvelse og Usundhed, med Tiden


279

"kunde være at befrygte, saa er Vores allernaadigste Villie og Befaling: at I, til alt dette i Tide "at forekomme, drage alvorlig Omsorg, at alle de Søer, som Staden haver sine Vande fra, saa meget "som mueligen blive udryddede og rensede, i det mindste aarligen saa stor en Plads udi een af "samme Søer, som kan giøre et hundrede Favne i Breden og hundrede Favne i Længden, hvortil I "udi nærværende Aar skal lade giøre en Begyndelse paa et Sted, hvor det meest fornødent eragtes, "og siden herefter kontinuere, indtil Søerne kommer i deres rette Stand."

Den Fordom, at Søernes Formindskelse i Henseende til deres Qvadrat- og Kubik-Indhold ikke kan være skadelig, naar allene Tilløbs-Renderne holdes i tilbørlig Orden, er upaatvivlelig urigtig og leder til Fordærvelse. Omkredsen af alle vore Søer, undtagen de, man i afvigte Sommer har renset, er bevoxet med Siv og Rør, som pleie at afslaaes ved eller under Vand-Skorpen og sælges til oekonomisk Brug. Rødderne blive derved stærkere, og deres Udbredelse forøges. Siv og Rør maatte derfor nødvendig optages med Rød-


280

derne, ved Hielp af Jern-Kløer eller andre beqvemme Instrumenter. Naar Vandet er lavt, hvilket for nærværende Tid ikke sieldent er Tilfældet, da der i Peblinge- og Sortedams-Søe af og til findes 18 til 24 Tommers Undermaal, saa maatte Omkredsen af Søen saa meget mueligt udgraves, hvilken Jord da kunde anvendes til Dosseringen. Denne vilde derved blive desbedre, høiere og varigere, hvilket især er vigtigt paa de Steder, hvor Kasserne findes til Indløbsrenderne og til Sluserne. I det mindste maatte Fordybningen her være en Alen under Hovedrendernes Indløb og under Bunden af Sluserne, at Mudderet kunde synke deri og ikke giorde Vandet ureent. Søernes Overflade renses vel best ved Hielp af flade Fartøier, Flaader og Pramme. De af Stadens Søer, som indeholde Mose- og Tørv-Grund, hvilket er Tilfældet ved Langvads-Dam-, Uttersløv-, Gientofte- og flere Søer, ere af den Natur, at en Deel af deres Grund er træartet og lettere end Vand, saa at den hæver sig i Vandet, især om Sommeren, naar Varmen og Vegetationen sætter den i Bevægelse. Vandets Overflade fyldes


281

da med smaae Øer, hvis Antal efterhaanden forøges, indtil de endelig danne en fast Skorpe, hvorunder findes Vand, som af og til er klart, paa andre Tider blandet med løst Mudder, som hindrer Vandets Løb og ofte er af en meget stor Dybde. Disse Skorper, som udbrede sig Aar for Aar, maatte nødvendigen borttages paa den anførte Maade, hvis ikke Søerne skulle tilgroe aldeles. Den Ureenlighed derimod, som findes dybere og i Bunden af Søen, maatte opmuddres ved Hielp af vore saa vel indrettede Mudder-Maschiner, efter at det, ved foregaaende Peiling og nøiagtige Kort over de Søer, som skulde opmuddres, var tydeligen bestemt, hvor Bunkerne fandtes, som fortrinlig maatte optages. Vandet vilde ved Opmuddringen nok ikke blive meget uklart, da slig Ureenlighed synker hastig til Bunds. Ogsaa kunde de Beboere, som betiene sig af Vandet, hvor Opmuddringen skeer tilsiges i Forveien at forsyne sig med det fornødne Vand. Man kunde giøre sig grundet Haab om, naar disse Maschiner bleve brugte om Sommeren ved lavere Vand, at derved Søernes Rensning med Tiden vilde op-


282

naaes, i det mindste til den Grad, at Staden derved vilde sættes i Sikkerhed for Vand-Mangel. Det er at formode: at det, som derved aarlig bliver optaget af Søerne, kunde anvendes til at forhøie Dosseringen; som da des sikkrere vilde forhindre fremmed Adgang til Søerne. En Deel vilde da vel ogsaa anvendes til Giødning, og dertil afhentes, eller til at opfylde lave og sumpede Steder i Omkredsen af Staden med, hvoraf der endnu findes nogle, som ikke ere ubetydelige, f. Ex. ved Falkeneer-Gaarden. Beholdnings- eller Bespiisnings-Søerne synes vel først at kunne trænge til Rensning, skiøndt de nok ikke ere meest tilgroede, da, naar disse er rensede og deres Kubik-Vand-Indhold og Flodemaal var forhøiet, enkelte af de andre Søer paa en kort Tid kunde undværes, dog vil den nu værende kyndige og virksomme Vandbestyrelse best kunde skiønne, hvor Renselsen meest kunde behøves, og i hvilken Orden den bør foretages og fortsættes.

Orden og Sparsomhed i Anvendelsen af Livets Fornødenheder, naar muelig Mangel i Fremtiden kunde være at befrygte, er en alminde-


283

lig Klogskabs-Regel, som ogsaa ved Kiøbenhavns Vandvæsen kunde anvendes. Naar man betragter den store Mængde Vand, som jevnligen tabes for Staden ved Afløbet af Tibberups Søe i Lyngbye Søe, og ved Langvads Dam-Søe giennem Overfalds-Renderne ledes til Havet, ved Ladegaards-Grøvten, ved anlagte Render til Øster Kattun-Fabriqve og en Deel andre Steder, ved Springvands-Renders bestandige Løb, og ved Pumpevands-Renders Udskylling i Stads-Gravene m.v., saa paatrænger sig den Tanke, at disse Millioner Kubik-Fods Indhold af Vand, som saa aldeles uden al Nytte bortgaaer, kunde giemmes og anvendes til at fyldestgiøre de tørre Aarstiders Trang. En anden behageligere Tanke, som denne Gienstand frembyder, er, at Kiøbenhavn endnu ikke er i Fare for saa høi en Grad af Vand-Mangel, at jo, ved de Vand-Kilder Staden endnu eier, og deres rigtige Behandling og Anvendelse, Vand-Mangelens Ulykker ikke allene for os, men ogsaa for Efterslægten, kunde bortfiernes. Vi trænge endnu ikke til, at henvende os til længere fraliggende Søer og Kilder


284

for at forsyne Staden med det fornødne Vand, naar det, vi have, spares med Klogskab, og med Nøiagtighed anvendes. Følgende Midler kunde medvirke til at opnaae denne Hensigt.

Naar vore Beholdnings-Søer vare saavidt mueligt rensede saavel paa deres Overflade, som i Grunden, og de derefter i deres Omkreds vare tilbørligen dosserede og indgrøvtede, saa indseer jeg ikke: hvorfor Flodemaalet af disse Søer ikke skulde kunne forhøies en heel Alen og derover, og denne Overflødighed anvendes til at forsyne Staden i de tørre Aarstider med godt og sundt Vand, endog under et formindsket Tilløb fra de andre Søer. At dette ogsaa er overeensstemmende med de kongelige Anordninger, sees af femte Christians Reskript, som byder: "at Oberdirektionen skulde "grandske hvor høit Vandet i Langvads Dam-Søen, Uttersløv-Søen, Emdrups- og Leer-Søen samt "Peblinge- og Sortedams-Søen til Stadens Forraad, Gavn og Nytte kunde opstøves."Jeg indseer ei heller nogen Grund: hvorfor ogsaa St.Jørgens Søe, efter en god og varig Inddæmning, ikke kunde gives den sam-


285

me Høide, som Peblinge- og Sortedams-Søen har. Christianshavn og den sydlige Deel af Staden vilde meget vinde ved en saadan Foranstaltning, dersom den kunde sættes i Værk, da Vandet endnu lettere kunde ledes til disse Egne. Da vi formaae ved Dæmninger og Diger at sætte varige og sikkre Grændser for Oceanets og Stormenes Kraft, saa vilde det vel ei heller findes vanskeligt at inddige smaae og ubetydelige Søer. Den Mængde Vand, som nu uden al Nytte spildes, kunde da anvendes med Nytte til et forhøiet Flodemaal i Beholdnings-Søerne. Massen af Vandet, hvorved Staden forsynes, kunde derved forøges til adskillige Millioner Tønder Vand i Kubik-Indhold. Ved sidste Ildebrand var Vandet lavt i Peblinge-Søen, hvilket var en af de medvirkende Aarsager, hvorfor Ilden ikke hastig kunde dæmpes.

Stads-Gravene have i Oldtiden været Beholdninger af friskt, godt og sundt Vand, som fra Peblinge- og Sortedams-Søen blev ledet deri. Fra disse Grave bleve Stadens offentlige Vandpumper og nogle offentlige Brønde for-


286

synede; vi see derfor ogsaa: at de endnu forsigtigen findes afdæmmede fra Havet. Det fordærvede Vand, som nu indeholdes i Stadsgravene, er formodentlig ikke Brakvand eller blandet med Søe-Vand, hvis ellers Dæmningerne ikke skulde være forfaldne, og tillade Søe-Vandet Adgang dertil. At Vandet i Stadsgravene nu er af en saa slet Beskaffenhed, har sin Grund deri, at de ikke ere tilstrækkeligen rensede ved Opmuddring, at Vandet mangler næsten al Bevægelse, at der udgydes saa megen Ureenlighed i det, og at det desuden indeholder saa mange raadne planteartige og dyriske Substantser. Maaskee Stadsgravene, efter at de vare fuldkommen tørrede og rensede, kunde igien, efter deres oprindelige Bestemmelse, fyldes med Overmaalet af Vandet fra Peblinge- og Sortedams-Søen, og igien blive til et Magazin, hvoraf en Deel af Staden kunde forsynes med Vand. Skulde dette ikke ansees for giørligt eller nødvendigt, saa vilde det dog være nyttigt for Staden, at sætte Gravene saavel til den østlige som søndre Side i frie Forbindelse med Havet, hvorved, ligesom i Stadens Kanaler under


287

sønden og norden Strøm, og ved Vindenes Indvirkning, kunde frembringes en nyttig Bevægelse i Vandet, og de skadelige Uddunstninger formindskes i en høi Grad.

Da Springvandet formedelst den høiere Beliggenhed af Emdrups Søe løber bestandig, og Vandet optages i store dertil bestemte Vand-Kummer, saa flyder Vandet, naar disse er opfyldte, over i Rendestenene, og derfra uden Nytte i Kanalerne. Vel ere Springvandets Afløbsrør af en bestemt Vide i Giennemsnit, men naar man betænker, at 195 Interessentere have Andeel i Stadens Springvand, og at dette Vand i Almindelighed løber baade Dag og Nat, saa lod sig maaskee beregne: hvor stor en Masse af Vand, der i Timer, Dage, Uger, Maaneder og Aar spildes uden mindste Nytte. At Rendestenene derved paa en nyttig Maade skulde renses, kan nok ikke antages, da Vand-Massen af saa smaae Rør hertil er for ubetydelig. I vel anlagte Gaderender bør intet staaende Vand eller Mudder af Betydenhed findes, da de daglig skulle renses; ei heller bør de Ureenligheder, som maatte findes i dem, skylles


288

ned I Skarnkisten, men efter Anordningerne optages og med Gade-Renovationen bortføres. Da Vandet allene tiener til Beboernes Nytte og Fornødenhed, saa synes det billigt, at det overflødige spares og anvendes til Nytte. Enhver Participant af Springvandet burde derfor tilholdes, naar Vand-Kummen er opfyldt, at lukke Røret med en Hane, saa at Vandet derved kunde tilbageholdes.

I London og nogle andre Steder har jeg seet, at Stedet paa Gaderne, hvor Render ligge, er mærket med brede og nummererede Stene, under hvilke der findes en Tol, som, naar den bliver udtaget, tillader at ansætte en kort Slange, hvorved Gaderne med megen Lethed kunne bestænkes for at dæmpe Støvet i de tørre Aarstider og til at befugte nye broelagte Gader.

Paa disse og maaskee flere Maader kunde formodentlig en meget betydelig Mængde af Vand spares, Indholdet af alle vore Beholdnings-Søer forøges, Vandets gode Beskaffenhed vedligeholdes og Afløbet til Havet for største Deel indskrænkes. Maaskee at samme Frem-


289

gangs-Maade ogsaa i Tiden kunde udvides til Forraads-Søerne.

Næst tilbørlig Omsorg for Vedligeholdelse af Stadens Forraads- og Beholdnings-Søer, er det en Gienstand af største Vigtighed: at der bæres Omsorg for Afløbs-Grøvternes gode Tilstand og rigtige Anvendelse. Disse bestaae kun af aabne Jordgrøvter, som ere ufredede og udsatte for alle Slags Ureenligheder. Jeg anfører ikke de mange Uordener, som ved disse Grøvters Tilsyn og Istandsættelse forhen Tid efter anden have indsneget sig, og hvormeget derved Vandet ved sit Løb igiennem dem er blevet slettere. Disse Misbruge ere nu tildeels hævede, mange Grøvter ere rensede, og fremmede Ureenligheders Tilløb afværget. Jeg tillader mig allene det Ønske, at disse Afløbs-Grøvter, som skulle lede Vandet fra Forraads- til Beholdnings-Søerne, maatte fredes, at deres Dybde og Brede maatte nøiagtig bestemmes, og paa begge Sider forsynes med høie Volde, saa og at disse Grøvter maatte udmærkes ved bestemte Tegn. I Nærheden af Forstæderne og igiennem disse, vilde det være ønskeligt: om bedæk-


290

kede Steenkister bleve anlagte, igiennem hvilke Vandet kunde ledes til Beholdnings-Søerne, da Grøvterne paa disse Stæder ere meest udsatte for Overlast og Uorden. Maaskee det vilde ogsaa være nyttigt: om, nær ved Indløbet af Vandet i Beholdnings-Søerne, Slamkister bleve anlagte, lignende dem, som findes i Staden, hvori Ureenligheden kunde synke til Bunds, saa at kun den øverste og renere Deel af Vandet ved den igiennem et Gitter fik Afløb i Søen. Man vandt herved, at saadanne Slamkister lettere kunde renses og vedligeholdes, end Søen.

Nøiagtigen stukne Kort over alle Vandvæsenets Udenværker, hvoraf alle Forraads- og Beholdnings-Søers Størrelse, Omkreds, Dybde, Afløbs- og Overfalds-Render ved Sluserne med Nøiagtighed kunde erfares, vilde ikke allene være behagelige for det Almindelige, men ogsaa være oplysende for alle dem, der enten maatte have, eller i Fremtiden maatte faae, at bestille med Vandvæsenet og dets Bestyrelse, saa meget mere, naar de specielle Kort tillige vare peilede, som det sæd-


291

vanligen er Tilfældet med Søe-Kortene, og man deraf tillige kunde erfare deres forskiellige Dybde.

Vandet i vore Beholdnings-Søer bliver ikke allene fordærvet ved den Ureenlighed, som avles i dem, i Forraads-Søerne, i Afløbs-Grøvterne, og hvortil de nærliggende Beboere give Leilighed, men ogsaa ved Kulde og længe vedvarende Frost. Luftens Adgang til Vandet, som ofte er saa nødvendig til at vedligeholde dets gode Beskaffenhed, bliver forhindret ved Isen, som bedækker dets Overflade. Vandets Mængde formindskes daglig ved dets Forbrug i Staden, medens Tilløbet giennem de bundfrosne Tilløbs-Render er hævet; endelig fordærves ogsaa Vandet, fordi Fiske og andre Vanddyr, som til Livets Ophold trænge til atmosphærisk Luft, døe under Isen og gaae i Forraadnelse. Naar Forraads-Søerne ikke have deres fulde Flodemaal, saa kan en vedholdende Frost allene foraarsage en væsentlig Vand-Mangel; dog lader sig Vandets Fordærvelse under denne Omstændighed forebygge, ved at vække eller giøre Aabninger i Isen, nogle Gange om Dagen, for at give Luften Adgang til Vandet- Saasnart Tøe-


292

Veir indfinder sig, maatte de døde Fiske, som svømme paa Vandet, eller kastes paa Stranden, under Opsigt strax samles og nedgraves, og Tilløbs-Renderne strax aabnes og renses.

Vandet, som er samlet i Stadens Beholdnings-Søer, ledes igiennem Træ-Rør til Staden. De Rør, som modtage Vandet umiddelbar fra Søen, kaldes Hovedrender. Til at forsyne de 14 Vand-Compagniers Interessenter, som have henimod 2000 Vandpumper, tiene 14 saadanne Render, hvoraf 8 komme fra Peblinge-Søen, nemlig een under Navn af Kongens, een til Kongens Bryggerhuus, een til Børsen, een til store Vester-Gade, een til lille Vester-Gade, een til Farver-Gaden, een til Christianshavn og een til Nørre-Port. De øvrige 6 komme fra Sortedams-Søe, nemlig een til Nyeboder, een til Manufakturhuset, een til Universitetet, een til Stadens Fontaine, een til Rosengaarden og een til Øster-Compagnie. Til at forsyne Staden med Springvand findes der 5 Hovedrender, nemlig Rosenborgs, Øster, Universitetets, Rosengaardens og Fontainens, hvilke tilsammen forsyne 196 In-


293

teressenter med Springvand. Stædet, hvor disse Rør begynde eller aabnes i Søen, er forsynet med dobbelte Træ-Kasser, i hvilke der ere anbragte mange Aabninger, som tiene til Vandets Giennemløb. Kassernes indvendige Rum er fyldt med Steen for at tilbageholde Vandets Ureenligheder. Disse Indhegninger kaldes Indløbs-Kister. Det er upaatvivleligen vigtigt for Vandets Godhed at hindre Ureenlighedens Indløb i Rørene, da den ellers vil udbredes over hele Staden. Dette skeer dog kun ufuldkomment ved den nuværende Indretning, men det er maaskee vanskeligt at udfinde en bedre, end den anførte, Maade. Man har nyeligen foreslaaet en dobbelt Kasse, hvis indvendige Rum stode i Forbindelse med hinanden. Den yderste af disse Kasser, som vender mod Søen, skulde fyldes med smaae Stene og grovt Sand. Ved at løbe igiennem denne Kasse fra Søen skulde Vandet efterlade sine Ureenligheder, og først, naar det saaledes var renset, stige op i den inderste Kasse og fra den løbe ud i Rørene. Dette Forslags Iværksættelse synes dog ikke at være uden Vanskeligheder. Vandet vilde nemlig kun lang-


294

somt trænge sig ind i den yderste Kasse, og endnu langsommere bane sig Veien til den inderste, især naar Mellemrummene mellem Stenene og Sandet først vare udfyldte med Ureenlighed. Det vilde da ei heller være let at faae den yderste Kasse renset. Staden kunde udsættes for en tilsyneladende Vand-Mangel, naar der formedelst de anførte Hindringer ikke var et tilstrækkeligt Tilløb til Vandrenderne. At afholde saa meget som mueligt alle Ureenligheder fra Søerne, og at opmuddre Grunden i Nærheden af Hovedrenderne, i det mindste til Dybden af en heel Alen under deres Aabninger, saa at Ureenligheden kunde synke ned forbi dem, vil til alle Tider nok være Hoved-Middelet. Imidlertid er denne Sag: at betage Vandet sin Ureenlighed førend det flyder ind i Renderne, af saa stor Betydenhed, at den kunde frembyde et værdigt Emne til en Priis-Opgave. Maaskee kunde der udtænkes bedre Midler, end det foranførte, som nu er i Brug; og at de saa almindelige, som grundede, Klager over ureent og uklart Vand derved kunde afhielpes. I Peblinge og Sortedams-Søen staaer Vandet ved fuldt Flodemaal omtrent 4 Alen


295

over Rendernes Aabning i Indløbs-Kisterne. Der hører et kraftigt Vandtryk fra Søen af til at befordre Vandets frie og lette Løb igiennem Rørene. Mange Aarsager kunne bidrage til at svække Virkningen af dette Tryk, saasom: Rørenes Opfyldning med Mudder, deres mindre nøiagtige Sammensætning, Utæthed og Fordærvelse, indsluttet Luft imellem Vandet o.s.v., hvilket alt ikke allene hindrer Vandets frie Gang til enkelte Opstandere, men tillige har en meget betydelig Indflydelse paa Vandets Godhed og Reenhed. Heri ligger som oftest Aarsagen, hvorfor Vandet til samme Tid kan paa enkelte Stæder være raadent og grumset; paa andre klart og reent, og hvorfor der paa nogle Stæder kan være Vand-Mangel, medens der er Overflødighed paa andre.

Renderne, som bringe Pumpevandet fra Peblinge- og Sortedams-Søer, og Springvandet fra Emdrups-Søe, til Staden, ere forfærdigede af det løseste og mindst varige Træ, vi kiende, endog af Fyrre-Træ. Ikke lettelig kunde et Materie vælges, som er saa let Fordærvelse underkastet, som saa let sprækker, og som har en


296

saa løs Sammenhæng, at baade Vand og Luft med lethed kunne passere igiennem den. Af disse Rendetræer ere de 7 til 8 Alen, som ligge nærmest Søen, udborede til en 7 Tommers Aabning; siden holder Rendernes vide kun 5½ til 5 Tommer, i deres hele Strækning af 200 til 300 Alen, lige til Byen; i Gaderne ere de endnu snævrere, eller 4 tommer i Giennemsnit; Armene, som løbe ud fra dem til vore Boeliger, holde 3 Tommer, og ved deres Ende eller i Bøiningen, hvor Opstanderen paasættes, 2 Tommer. Den anførte Træ-Sort, hvoraf Vandrørene forfærdiges, har en Kierne, som er temmelig fast og sammenhængende, men den bliver blødere, jo mere den nærmer sig til Træets Omkreds. Den haardeste Deel af Træet bliver følgelig udboret, og den blødeste bliver anvendt til Render. Forhen vare disse Rør af 9 Alens Længde og derover, sammenføiede med Træ-Bøsninger, som havde en mindre Aabning end Røret, Ureenligheden samlede sig derfor letteligen ved disse Bøsninger og hindrede Vandets frie Løb. Disse ere da nu afskaffede i alle de liggende Rør, og bruges allene, hvor Rø-


297

rene føies til hinanden i en Vinkel. Foreningen af de ligeløbende Rør skeer nu ved dertil indrettede Jern-Ringe, ved hvis Hielp Enderne af Rørene kunne drives tæt sammen. Træet har i Almindelighed den Natur, at slimede, planteartige og dyriske Dele af Vandet, og af Infusions-Dyrene, hefte sig til det, saa meget lettere, jo blødere Træet er, som derved endelig selv opløses. Vandet bliver derved ureent, ildelugtende, og dets Smag modbydelig for tungen og skadelig for Helbreden. Hvor Vandets Bevægelse er langsom, skeer dette hastigere, derimod paa de Steder, hvor ved Pumpernes flittige og vedholdende Brug Vandet tillige med Ureenlighederne udføres med Kraft, skeer det ikke, derimod bliver ved Vandets bestandige Friktion Rørene betydeligen formindskede i deres Tykkelse, og derved endeligen ubrugelige. Af disse Aarsager gaae Renderne hastig i Fordærvelse, og bidrage til at forringe Godheden af Vandet, som løber igiennem dem. Derfor see vi: at nogle af vore Fyrre-Render opfyldes hastig med Ureenlighed, som de vel tildeels modtage af Søerne, men hvoraf ogsaa en Deel bliver avlet i


298

Rørene selv, i andre derimod findes dette ikke. Vi vide af Erfaringen, at Fyrre-Skibe blive hastigere ureene og fordærves hastigere end Eege-Skibe, vi beklæde den Deel af vore skibe, som er under Vandet, med Kobber for at beskytte dem mod Vanddyr, Ureenlighed og tidlig Fordærvelse. Saalænge Træ-Renderne skulle vedblive, og vi ingen varigere Materie kunne anvende til dette Brug, vilde det være ønskeligt at lade dem stærk forkulle indeni. I lang Tid vilde dette have en særdeles gavnlig Indflydelse paa Vandets Reenhed.

Vand-Rør af brændt Leer have i Oldtiden været i Brug hos Romerne, hvoraf endnu findes vel vedligeholdte Levninger. I London, Wien og flere Steder har man og brugt dem i Aarhundrede. I London ere disse Rør af en rød Farve, ligesom vort sædvanlige Pottemager Arbeide; i Wien ere de af en graaeagtig Farve, ligesom Seltser Vands Krukker. Hvert Stykke er kun af en Alens Længde, de sammenføies i hinanden paa en halv Tommes Dybde, hvilket Sted bliver Omgivet med Cement eller Kit. Paa nogle Steder findes disse Rør glasserede, hvorved Ureenlighedens


299

Ansættelse bliver mindre, paa andre ere de uglasserede. Længe har jeg hørt oplyste Folk yttre det Ønske: at ogsaa Vandrør af brændt Leer maatte indføres ved vort Vandvæsen. Vi mangle vist ikke gode Leerarter. Da vi forfærdige Porcelain, Steentøi og Leerkar, som i Henseende til Materien besidder en høi Grad af Fuldkommenhed, saa kan det næppe feile, at der ogsaa maae findes Leer, som kunde være tienligt til Vandrør. Forfærdigelsen af slige Rør er simpel; et Forsøg kunde i det mindste let giøres og uden synderlige Bekostninger. Jeg selv har for mere end 30 Aar siden ladet forfærdige nogle Rendestykker af brændt Leer ved Sukker-Potteværket paa Kastrup; jeg afgav dem til den da værende Vand-Direktion; de bleve dog ikke benyttede, og andre Forretninger hindrede mig i, videre at forfølge denne Tanke. Vor virksomme Justitsraad Frisch lod siden hos en Fabrikeur Autenrich forfærdige af disse Vandrør; de bleve afgivne til da værende Politiemester Flindt; de skulle være forsøgte og befundne anvendelige. De kostede den Gang 2 Mark Alen glasserede og 26 Skilling uglasserede. Træ-Ren-


300

derne derimod koste nu tillige med Boringen 5 Mark Alen. Ogsaa i Odense ere, efter de offentlige Tidender, Vandrør af brændt Leer fabrikerede og anvendte med Nytte. Leer-Rør vilde, især naar Fabrikanterne ved Øvelse havde erhvervet sig Haandelav og Færdighed i deres Dannelse og tilbørlige Brænding, være mindre kostbar end Træ-Rør, som aarligen stige i Prisen. Leer-Rør kunde fabrikeres af Landets egne Produkter og Leerarter, hvorimod Træ-Rør maae haves fra fremmede Steder; de vilde være varigere end Træ-Rør og ikke trænge saa ofte til Istandsættelse. Kortere Rør af Leer kunde indsættes hastigere og med mindre Bekostning, naar derimod længere Rør skulle nedlægges, saa udkræves længere Tid, flere Bekostninger og længere Standsning af Vandløbet. Man har ogsaa foreslaaet borede Render af Bornholmske Steen, som fortiente at prøves, i Fald de kunde skaffes til Veie uden alt for store Bekostninger.

Vandrender af støbt Jern, skiøndt noget dyrere end de af brændt Leer, ere desuagtet formedelst deres Varighed maaskee de mindst kostbare


301

af alle. I Paris har man brugt dem igiennem Aarhundrede og befundet sig vel derved; Reparationen af dem er i denne uhyre Bye meget sielden. Jeg har ogsaa seet dem, der bleve lagte i Versailles, Trianon, Marly og St.Cloud under Ludvig 14 Regiering, de findes endnu aldeles ubeskadigede. I Marburg ledes Vandet ved 1400 Jern-Render til Staden; de have lagt i et Tidsrum af flere Generationer, og fandtes desuagtet ved seneste Eftersyn aldeles ubeskadigede, der var ingen Ureenlighed, men allene noget brunt jordartet Bundfald i dem. Den Rust, som ved Tidens Løb ansætter sig i Rendernes Huulhed, er saare ubetydelig og desuden ikke skadelig for Helbreden. Ogsaa Modeller af støbte Jern-Rør har Justitsraad Frisch ladet forfærdige i Sverrig; de findes endnu til Eftersyn hos ham. Sex Stykker af disse Jern-Rør, som ere forfærdigede til en Prøve, udgiøre, naar de sættes i hverandre, tilsammen 12½ danske Alen, og veie 17 Lpd. 12 Pd. Dansk Vægt; de vilde koste omtrent 20 Rd. pr. Skpd., eller hver Alen omtrent 9½ til 10 Mk. Jern er et Produkt af vort eget Land, og


302

upaatvivleligen maatte disse Rør kunne forfærdiges til Fuldkommenhed saavel paa Fabrikerne i Norge, som paa Jernstøberierne i Kiøbenhavn. De vilde sikkert i Tidens Længde være mindre bekostelige end Træ-Rørene, som nu ere i Brug.

Da for nærværende Tid en saa ønskelig, som veldædig, Begyndelse er giort til Vandvæsenets Forbedring i Kiøbenhavn, saa tør man vel haabe: at ogsaa Leer- og Jern-Rør ville indføres, eller at der i det mindste vil blive anstillet sikkre og paalidelige Forsøg med dem. Der kan neppe tvivles om, at de jo ville være til Fordeel for det Almindelige, ligesom det efter flere oplyste Nationers paalidelige og bestandige Erfaringer har været Tilfældet i andre Lande. Under alle Omstændigheder vilde slige Forsøg give Efterslægten Leilighed til at forfølge eller frafalde en Indretning, om hvis Fortrin eller Mangler man havde overbeviist sig ved egen Erfaring.

 

Jeg kiender ikke det mechaniske ved slige Rørs Nedlæggelse, men jeg tvivler ikke paa: at de jo hos os kunde nedlægges og fæstes lige saa godt, som det skeer paa andre Steder. At forsyne Rø-


303

rene med et Underlag af Muur, synes, efter Romernes Exempel, at være den grundigste og meest varige Fremgangsmaade.

Renderne i Gaderne og deres Arme, som løbe ind til Husene, ere ikke hos os, som i andre Steder, betegnede med flade nummererede Stene, som vise deres Beliggenhed og Løb, ogsaa savne vi nøiagtige stukne Kort over Renderne i Staden, uagtet dette vilde være meget oplysende for alle Vedkommende, og forebygge: at man ikke, efter at Gravning alt var skeet, forgiæves maatte søge efter de beskadigede Renders Beliggenhed.

Foruden de ferske Søer, som forsyne Kiøbenhavn med Vand, eier Staden endnu mange Kilder og Brønde inden sine Volde, og den kunde have flere. Den Mængde Vand, som vor Jordklode indeholder, kommer enten fra Jordens Overflade, fra Søer, Floder og Havet, eller det har sit Udspring af skiulte underjordiske Vandbeholdninger, som ved tilfældige Omstændigheder og Natur-Virkninger have dannet sig en Vei til Jordens Overflade; disse, som gierne løbe uden Ophold, kalder man Kilder. Der, hvor Natu-


304

ren nægtede Menneskene Vand paa Jordens Overflade, og hvor tillige Trang, Fordele og Beqvemmeligheder nødte dem til at bestemme enkelte Pletter Jord til deres Vaaninger, lærte man snart at grave Fordybninger i Jorden, i hvilke Vandet kunde samle sig fra underjordiske Kilder, Vandaarer og fra Jordens Overflade. Saadanne konstige Fordybninger i Jordens Overflade kalder man Brønde. Brøndgravning er upaatvivlelig en af den menneskelige Slægts allernyttigste Opfindelser. Uden Brønde skulde kun en saare liden Deel af Jordens Overflade, og kun enkelte Strækninger i de danske Stater, have været beboede eller skikkede til at kunne dyrkes. Ogsaa strækker sig denne Opfindelse langt ud over de Grændser af Historien, som er kommen til vor Kundskab. Kilder, Brønde og Floder vare derfor ogsaa Oldtidens Helligdomme. Indianerne og Egypterne beviste Gange og Nil guddommelig Ære. Romerne tilbade ved hver Kilde og offentlig Brønd deres egne Guder. Tydskerne besøgte, endnu længe efter den kristelige Religions Antagelse, og uagtet Konciliernes Forbud, adskillige berømte


305

Brønde, og bragte deres Offere did. Det samme har ogsaa forhen været Skik i Danmark, for Ex. ved St.Helena's og Kirsten Piils Kilder i Siælland. At fordærve en Brønd eller at lade den forfalde, ansaae man for en Forbrydelse mod Guddommen; ja der spores endnu i vore Tider og hos os Ærbødighed for Kilder og Brønde.

Luft og Bevægelse ere ligesaa nødvendige til Vandets Godhed, som Vinden for den atmosphæriske Luft. Brøndvand mangler frie Adgang for Luften og næsten al Bevægelse, det er derfor i Almindelighed mindre godt end Flodvand, eller Vand af rindende Kilder, bedre er det af de Brønde, som udtømmes ved Pumper, end af Trækbrønde; og bedre, naar de udtømmes flittigen, end naar de henstaae længe urørte. Naar Brøndvand nogen Tid har været udsat for Luften og er bleven bevæget, saa antager det og en bedre Beskaffenhed, end da det nyelig var trukket ud af Brønden. Den Indretning, som endnu er brugelig i nogle gamle Steder, at Vandet af Brønde først bliver udtømmet i store Truge af Marmor, andre Steenarter eller Træ, hvoraf det til offentlig


306

Brug afhentes, medfører derfor Nytte. Vandets Godhed af Brønde og Kilder, er for den største Deel afhængig af Jordens Beskaffenhed, som Vandet igiennemløber, førend det samles i Brønde eller udtømmes af Kilder; naar Brønden er af tilstrækkelig Dybde, frie for Ureenlighed, og forsvarlig opmuret; naar Grunden, hvoraf de Kilder og Vandaarer, som forsyne Brønden, fremkomme, bestaaer af reen Sand eller er flintartet, saa kan Brøndvand af og til være fortræffeligt; naar derimod Grunden i Omkredsen er blandet med Leer, Salte, vegetabilske og mineralske Substantser, saa kan det være uklart, ubehageligt af Lugt og Smag, og indeholde fremmede Dele, som ere skadelige for Helbreden.

At Staden har Kilder og Brønde, som indeholde godt Vand, og at disse kunne bidrage meget til at forsyne Staden med Vand, er nok upaatvivleligt; daglig Erfaring viser det. I en Fæstning, som efter Sandsynlighed vel ikke vil blive udsat for en Beleiring, skiøndt Mueligheden dog maae antages, bør derfor ethvert Bidrag til at forøge Vandmassen indenfor Voldene, ansees som


307

en Sag af yderste Vigtighed. Erfaring har ogsaa viist, at Staden under en Beleiring har til Nødtørft kunnet forsynes med Vand af Brøndene allene. Det er bekiendt , at Kiøbenhavn i det 16 Sekulum eiede over 500 private, og tolv offentlige Brønde*). Da Staden neppe har 5/4 Miil i Omkreds, saa kunne de Kilder og Brønde, den indeholder, vel ikke afgive saameget Vand, som der under den stigende Folkemængde og ved det større Vandforbrug udfordres; men de kunde dog, naar de holdtes i god Stand, betydeligen formindske Stadens Trang til Vand fra de ferske Søer. Det var derfor særdeles ønskeligt, at der blev baaret nøiagtig Omsorg for alle de Brønde og Kilder, som endnu findes her i Staden. Af det store Antal Brønde, som den fordum eiede, finder man endnu mange. Dog formindskes Tallet af de brugelige jevnligen, og ved tilfældige Omstændigheder. Begge de store Ildebrande her i Byen have nok bidraget meget til Brøndenes Ødelæggelse, da vel nogle af dem ved samme Leilighed med og uden Tilladelse ere tilkastede.

*) Pontoppidan Origines Hafnienses pag. 345.


308

I Aaret 1805 fandtes i Kiøbenhavn 491 Brønde, og iblandt dem 80 ubrugelige, som indeholdt lidet og slet Vand. Dette er en naturlig Følge af Mangel paa Vandets Brug og Bevægelse. Enhver, endog riig, Kilde, naar dens Afløb hindres, maae nødvendig søge en anden Vei, som den let finder i en Stad, der er næsten omringet af Havet. Ogsaa fordærves Brøndene snart, naar de ikke bruges flittigen, og det saa meget des vissere, naar de holdes tillukkede, saa at der ikke haves frie Adgang til dem. Vandet er da at ansee som stillestaaende Vand, uden Luft og uden Bevægelse, det maae da, skiøndt det er i sig selv godt, gaae i Forraadnelse. Kilderne for dets Ansamling søge da andre Veie, og Vandet tabes unyttet for Staden. Mange af vore Medborgere have ikke giort sig Umage for at bevare og istandsætte deres gamle Brønde, deels fordi Vandet deri fandtes og maatte findes slet, og deels fordi man holdt det beqvemmere og mindre bekosteligt, at lade indlægge en Portion Pumpevand, mod 4 Rdlr. aarlig Afgivt, end at rense, udmure og vedligeholde sine Brønde.


309

At vi endnu eie gode Brønde og Kilder, ses af Kilden paa Proviant-Gaarden og ved Christiansborg Slot, ved Enden af Gottersgaden, i Klareboderne og paa adskillige andre Steder; man kan deraf slutte, at der, ligesom i forrige Tider, maaskee kunde findes flere. Man maae virkelig undres over, at ingen af alle vore velhavende og patriotiske Medborgere, der efter Ildebranden opbyggede deres afbrændte Vaaninger, er falden paa at giøre et Forsøg med at lade grave nye Brønde i deres Gaarde, især i de Omegne, hvorom man med Vished veed, at der tilforn har været vandrige Kilder eller Brønde. Mange af vore Vaaninger kunde ved denne Leilighed have været forsynede med godt og maaskee bedre Vand end det, vore Pumper nu afgive. Hvor mange Huse findes ikke i Staden, der have Pumpe i deres Kieldere, som til skade for Beboerne maae udpumpes og renses een eller flere Gange om Dagen; mueligen ere disse en Følge af forhen værende og nu tilkastede Brønde. Det er mere end sandsynligt, at der paa slige Steder med taalelige Bekostninger og ringe Arbeide kunde indrettes Brøn-


310

de, og ved at disse nu saa fugtige Kieldere tillige vilde udtørres.

Af det anførte kan man drage den Slutning, at Opmuntring, saavel til at vedligeholde de Kilder og Brønde, vi endnu eie, som til at anlægge flere, og til flittigen at bruge Vandet, der samler sig i dem, er en ikke uvigtig Gienstand for Vedkommendes Opmærksomhed. Alle vore Brønde, som ikke holdes i tilbørlig Stand, og ikke benyttes flittigen, ville indeholde slet og ubrugeligt Vand, men naar de ere vel rensede til en tilstrækkelig Dybde, naar der vaages med Omhu over deres murede Indfatning, og deres Indhold jevnligen benyttes, da har man Grund til at formode, at deres Vand daglig forøges og forbedres, og at Kilderne og Vandaarerne igien ville aabne sig i dem. De Brønde derimod, som, naar det foranførte var iagttget i en bestemt Tid, alligevel behøvede et langt Tidsrum til Ansamling af en ubetydelig Mængde slet Vand af ubehagelig Lugt og Smag, og de, hvis Vand ved chemisk Undersøgelse befandtes at indeholde fremmede Dele og skadelige Egenskaber, maatte ansees som


311

unyttige baade for Mennesker og Dyr. Saadanne Brønde fortiene ikke deres Navn, og mislede kun til Tanken om Overflødighed af Vand, medens Staden maaskee er udsat for at mangle det nødvendige; de burde derfor hellere tilkastes, og andre igien udgraves paa mere passende Steder. Det vilde være meget gavnligt for Stadens almene Vel: naar enhver Brønd blev undersøgt ved oekonomiske, chemiske og lægevidenskabelige Forsøg, og deres Godhed, Frodighed og Værd blev nøiagtigen bestemt. Det er ikke usædvanligt iblandt Menneskene, at de ringeagte Naturens ufattelige Velsignelser, og derimod med Iver hige efter de ubetydeligste Ting; dette er ogsaa Tilfældet med Hensyn til godt Vand, som en absolut Betingelse for den offentlige Sundheds-Pleie.

Ved Hr. Etatsraad og Politiemester Haagens Godhed seer jeg mig i Stand til her at tilføie en Liste paa alle Brønde inden Stadens Volde, saaledes som de i 1805 ere forefundne i Stadens forskiellige Qvartere og Gader. Da jeg ingensteds har seet en Underretning herom fremlagt for Publikum, saa troer jeg: at den baade vil have Interesse og være til Nytte.


312

Øster Qvarteer.

Gaden. Husets nye Matricul No. Brøndenes Dybde. Al. Vandets Høide. Al. Vandets Beskaffenhed. Brøndenes Beskaffenhed. Ubrugeligt og slet Vand
Lille Kongens Gade 68 10 5 god i god stand  
  79 9 4,5   - slet V
  80 8,5 4 god -  
  85 12 5,5 god -  
Smedensgang 122 13 9 god -  
  123 11 6 god -  
  124 9 3 god -  
  125 9 3 god -  
Viingaardsst. 126 8 3 god -  
  129 10 3 god -  
  130 9 3 god -  
  131         ubrugel.
Dybensgade 184 7 3 god -  
  176 7 3 god -  
Ulkegaden 105         ubrugel.
  107 10 6 god -  
  108         intet V
  115 10 5 god -  
  116 10 5 god -  
  117 10 5 god -  
  118 6 5 maadelig -  
  121 5 4 maadelig -  
  239 6 4 god -  
Laxegaden 197 10 5 god -  
  200         ubrugel.
  202 7 3 god -  
Svaldergaard 119 9 3 god -  

313

Strand Qvarteer.

 
Gaden. Husets nye Matricul No. Brøndenes Dybde. Al. Vandets Høide. Al. Vandets Beskaffenhed. Brøndenes Beskaffenhed. Ubrugeligt og slet Vand
Hyskenstræde 143 6,5 3,5 - i god Stand muddret
Snarens Qvarteer
Compagniestr. 51 11 4 god i god Stand  
  54 8 4 god -  
Knabrostræde 111     god -  
  112     god -  
Skoubogade 27 9 4 god -  
Badstuestræde 135 11 4 god -  
Vester Qvarteer
Farvergade 129 11 5 god i god Stand  
Lavendelstræde 84 14 5,5 god -  
Kattesundet 111 14 9 god -  
Halm-Torvet 60 10 4,5 god -  
  62 11 4 god -  
  69 16 7 god -  
  71 11 5     ubrugel.
Michel Bryggersgade 89 11 5 god    
  103 14 6 god -  
Frederiksbergg. 10 11 5 god -  
  11 16 8 god -  
  16 16 8 god -  
  31 11 4 god -  
Smedebakken 43 10 3 god -  
Vestervold 253 10 2,5 god -  

314

Vester Qvarteer.

 
Gaden. Husets nye Matricul No. Brøndenes Dybde. Al. Vandets Høide. Al. Vandets Beskaffenhed. Brøndenes Beskaffenhed. Ubrugeligt og slet Vand
Nyetorv de 4 Søstre   24 16 god i god Stand  
Nørre Qvarteer
Studiistræde 62 17 6 god i god Stand  
  65 15 5 god -  
  66 17 6,5 god -  
  67 13 4 god -  
  68 11 3 god -  
  72 9 2     maadel.
  73 15 1,25 god -  
  77 18 7 god -  
  79 22 4 god -  
  80 20 6 god -  
  86 19 5 god -  
  88 22 8 god -  
  89 20 11 god -  
  90 24 8 god -  
  92 28 16 god -  
  94 26 10 god -  
  95 18 7 god -  
  96 16 5 god -  
St. Pedersst. 147 18 6 god -  
  146 18 6 god -  
  145 20 8 god -  
  143 29 14 god -  
  139 28 11 god -  
  137 20 11 god -  
  135 16 7 god -  

315

Nørre Qvarteer.

 
Gaden. Husets nye Matricul No. Brøndenes Dybde. Al. Vandets Høide. Al. Vandets Beskaffenhed. Brøndenes Beskaffenhed. Ubrugeligt og slet Vand
St. Pedersst. 127 12 4 god i god Stand  
  126 20 6,5 god -  
  124 36 16 god -  
  123 18 7 god -  
  122 28 10 god maadel.  
  120 19 7 god i g. Stand  
  119 18 5 god -  
  118 16 6 god -  
  116 18 5,5 god -  
  115 18 2,5 god -  
  114          
  112 18 6 god -  
  110 17 1,5     slet V.
Lille Larsbiørnsstr. 181 28 6 god -  
  182 28 8 god -  
  183 28 10 god -  
Teglgaardstr. 200 20 6 god -  
  196 30 15 god -  
  198 22 3     slet V.
  188 32 12 god i g. St.  
  191 30 9 god -  
  187 30 16 god -  
Larsleistræde 162 17 5 god -  
  164 15 3,5 god -  
  166 16 5,5 god -  
  167 18 1,5 god -  
  149 13 4 god -  

316

Nørre Qvarteer.

 
Gaden. Husets nye Matricul No. Brøndenes Dybde. Al. Vandets Høide. Al. Vandets Beskaffenhed. Brøndenes Beskaffenhed. Ubrugeligt og slet Vand
  151 18 5 god i g. Stand  
  155 20 7 god -  
  157 16 4,5 god -  
  161 20 8 god -  
Ved Volden 228 14 2,5 god maadel.  
  226 36 18 god i g. St.  
  227 14 3,5 god -  
  229 14 2,5 god -  
  194 28 18 god -  
  193 24 13 god -  
  222 26 10 god -  
  210 14 6,5 god -  
Vestergade 15         Ubrugelige og tilkastede Brønde
Studiistræde 174         -
  71         -
  74         -
  75         -
  83         -
  93         -
St. Pedersst. 140         -
  132         -
  129         -
  125         -
  117         -
  12         -
Store Larsbjørnsstræde 176         -
  171         -
  172         -
  186         -
  202         -

317

Nørre Qvarteer.

 
Gaden. Husets nye Matricul No. Brøndenes Dybde. Al. Vandets Høide. Al. Vandets Beskaffenhed. Brøndenes Beskaffenhed. Ubrugeligt og slet Vand
Lille Larsbiørnsstræde 186         Ubrugelige Brønde
Teglgaardsstr. 202         -
  190         -
  154         -
Ved Volden 211         -
  216         -
  217         -
  225         -
Klædeboe Qvarteer
Skindergade 9 13 1,5 god i g. St.  
  10 13 1 god -  
  11 13 1   - slet V.
  12 18 1,5 god -  
  14 10 1,5 god -  
  17 12 1,5 god -  
  18 12 1,5 god -  
  19 11 2 god -  
Nørregade 228 18 2 god -  
  243 17 0,5   maadel. slet V.
Lille Kannikestræde 37 11 2 god i g. St.  
  38 12 1,5 god -  
Store Kannikestræde 42 16 2,5 god -  
  41 13 2 god -  
Skidenstræde 76 13 1,5 god maadel. slet V.
  77 12 0,5 god i g. St.  
  72 13 0,5 god -  

318

Klædeboe Qvarteer.

 
Gaden. Husets nye Matricul No. Brøndenes Dybde. Al. Vandets Høide. Al. Vandets Beskaffenhed. Brøndenes Beskaffenhed. Ubrugeligt og slet Vand
  72 13,5 1 god i god Stand  
  70 14 1,5 god -  
  69 15 2 god -  
  67 17 1,5 god -  
  66 14 2 god -  
  65 14 1,5 god -  
  64 17 2 god maadel  
  63 16 1 god i g. St.  
  62 14 0,5   maadel slet V.
  61 15 1 god i g. St.  
  59 14 2 god -  
  57 13 0,5     slet V.
  56 14 1 god maadel.  
  55 14 1,5 god i g. St.  
  53 14 0,5     ubrugel.
  51 13 1 god -  
Pederhvidtfeldtstræde 108 14 2,5 god -  
  106 13,5 2     slet V.
  105 13 1,5 god maadel.  
  104 18 1 god i g. St.  
  103 18 1,5 god -  
  102 14 2   maadel. slet V.
  101 13 0,5     ubrugel.
  100 13 1 god i g. St.  
  99 19 0,5   maadel. slet V.
  91 18 0,5   i g. St. ubrugel.
Lille Kiøbmagergade 79 18 1,5 god -  

319

Klædeboe Qvarteer.

 
Gaden. Husets nye Matricul No. Brøndenes Dybde. Al. Vandets Høide. Al. Vandets Beskaffenhed. Brøndenes Beskaffenhed. Ubrugeligt og slet Vand
Tornebuskegade 167 19 3,5 god i god Stand  
Rosengaarden 130 15 2,5 god -  
  121 18 2,5 god -  
  119 14 1 god -  
  118 15 1 god -  
  117 16 1 god -  
  115 18 2 god -  
  113 12 0,5   maadel. slet V.
Kultorvet 134 15 2 god i g. St.  
  132 18 0,5   - slet V.
  131 15 1 god -  
St. Giertrudstræde 59 16 2   - slet V.
Store Fiolstr. 172 18 0,5   maadel. ubrugel.
  220 18 1,5 god i g. Stand  
  221 17 2,5 god -  
  218 14 1,5 god -  
  217 15 2 god -  
  215 16 1,5 god -  
  214 15 1,5 god -  
  208 15 1   maadel. slet V.
  207 15 0,5 god -  
  205 15 1   i g. St- slet V.
  175 15 1,5 god -  
  176 14 1,5 god -  
  177 15 2,5 god -  
  178 19 2 god -  
  179 15 1,5 god -  
  180 14 0,5   forfald. ubrugel.

320

Klædeboe Qvarteer.

 
Gaden. Husets nye Matricul No. Brøndenes Dybde. Al. Vandets Høide. Al. Vandets Beskaffenhed. Brøndenes Beskaffenhed. Ubrugeligt og slet Vand
  181 19 2 god i god Stand  
  182 18 2 god -  
  183 16 1,5 god -  
  185 16 1 god -  
  186 15 1 god -  
  188 14 0,5   - slet V.
  191 15 1 god -  
  192 18 1,5 god -  
  189 14 0,5 god -  
  193 15 1 god -  
  195 15 1,5   -  
  196 15 0,5 god -  
Skindergaden 13         Tilkastede
  15         -
Skidenstræde 54         -
Klostergaarden 128         -
  127         -
  114         -
  88         -
Rosenborggaden 153         -
Store Fiolstræde 220         -
  194         -
  68         -
Friemands Qvarteer
Amagertorv 2 9 3 god i g. St.  
Skovboegaden 27 10,75 3,75 god -  

321

Friemands Qvarteer.

 
Gaden. Husets nye Matricul No. Brøndenes Dybde. Al. Vandets Høide. Al. Vandets Beskaffenhed. Brøndenes Beskaffenhed. Ubrugeligt og slet Vand
Skindergaden 33 9 3   daarlig ubrugel
  36 12 4 god i g. St.  
Klosterstræde 72 12 2 god -  
  73 11 3 god -  
  75 14 4,5 god -  
  78 10,5 1,5 god -  
  94 10 2     ubrugel.
Skindergaden 44 11,5 2 god i g. St.  
  45 11,5 2 god -  
  46 10 3 god maadel.  
  47 10 3     ubrugel.
Kiøbmagergade 54         dito
Trompetergangen 118 10,5 5,5 god i g. St.  
Graaebrødre-Torv 99       daarlig ubrugel.
Kokkegaden 142 9,5 3 god i g. St.  
Amager-Torv 1         Tilkastede Brønde
Skovboegaden 32         -
Skindergaden 35         -
Klosterstræde 74         -
Helligeistes Arbejdshuus 141         -
Lille Helliggeiststræde 166         -

322

Rosenborg Qvarteer.

 
Gaden. Husets nye Matricul No. Brøndenes Dybde. Al. Vandets Høide. Al. Vandets Beskaffenhed. Brøndenes Beskaffenhed. Ubrugeligt og slet Vand
Springgade 20 9 6 god i god Stand  
  23 12 6,5 god -  
  24     god -  
  27 7 1,5   - slet V.
  30          
  34 15 7 god -  
Landemærket 181 12 2 god -  
  179       forfald. ubrugel.
  178     god i g. St.  
  175     god -  
  173 12,5 6 god -  
  172     god -  
  171 17,5 7,5 god -  
  170     god -  
  169 16,5 6,5 god -  
  148 12 2 god -  
  147 11 5 god -  
  146     god -  
  145     god -  
  168     god -  
  167     god -  
  164 12 2 god -  
  165 9 2,5 god -  
  163     god -  
  152 12,5 6,5 god -  
Slippen 128 16,5 6,5 god -  
  155 13 8 god -  
  159     god -  
Aabenraae 158     god -  
  232       - slet V.
  231     god -  

323

Rosenborg Qvarteer.

 
Gaden. Husets nye Matricul No. Brøndenes Dybde. Al. Vandets Høide. Al. Vandets Beskaffenhed. Brøndenes Beskaffenhed. Ubrugeligt og slet Vand
  227 21 8,5 god i god Stand  
  219 16,5 7   forfald ubrugel.
  245     god i g. Stand  
  244     god -  
  241     god -  
  240 13 5 god -  
  237     god -  
  239     god -  
  234     god -  
Pustervig 195 10 4 god -  
  196 23 10 god -  
St. Giertrudstræde 209 16 8 god -  
Rosenborgg. 253 15 2 god -  
  251     god -  
Gottersgade 113     god -  
  124     god -  
  110     god -  
  134     god -  
  138 19 10 god -  
Myntergade 43 10 5 god -  
  56     god -  
  57     god -  
Vognmagerg. 72     god -  
  75     god -  
  69 13 6 god -  
  68     god -  
  67 12 5 god -  
  64     god -  
  63 12 4 god -  

324

Rosenborg Qvarteer.

 
Gaden. Husets nye Matricul No. Brøndenes Dybde. Al. Vandets Høide. Al. Vandets Beskaffenhed. Brøndenes Beskaffenhed. Ubrugeligt og slet Vand
Vognmagergade 58 12 4 god i god Stand  
  85     god -  
  83       forfald. ubrugel.
  80     god i g. Stand  
  78 16 6 god -  
  77     god -  
Lille Brøndstr. 111     god -  
  106 12 6 god -  
Myntergade 49         intet
Kiøbmager Qvarteer
Gam. Mynt 165 9 3 god i g. Stand  
  163 12,5 6,5 god -  
  160 6,5 2,5 god -  
  153         ubrugel.
  154 10 3,5 god -  
St. Regneg. 194 9 4,5   daarlig slet V.
  195 9 3 god i g. Stand  
  196 10,5 5,5 god -  
  177 14,5 8 god -  
St. Grønneg. 257 7,5 3,5     slet V.
  258     god -  
  288          
  285     god -  
Bag Hoved-Vagten 355         slet V.
Østergade 73     god -  
Petermadsens Gang 364     god -  

325

Kiøbmager Qvarteer.

 
Gaden. Husets nye Matricul No. Brøndenes Dybde. Al. Vandets Høide. Al. Vandets Beskaffenhed. Brøndenes Beskaffenhed. Ubrugeligt og slet Vand
Christenbennikestræde 208 7,5 3,5 god i god Stand  
  209     god -  
  214     god -  
  216       forfald. ubrugel.
Antonistræde 229     god i g. Stand  
Pilestræde 104     god -  
  105     god -  
  107 6 1 god maadel.  
  92     god i g. Stand  
Klareboderne 79         Ere nu tilkastede
  3         -
St. Grønneg. 146         -
  147         -
  278         -
  60         -
  86         -
  87         -
St. Annæ Øster-Qvarteer
Lille Strandst. 71 7,5 4 god i g. St.  
St. Annegade 77 10 3,5 god -  
Toldboeveien 284 7,5 2 god -  
St. Kongensgade 205 4,75 1,5   Sump ubrugel.
  272 7 3,75 god i g. Stand  
  271          
  270 7,5 4,75 god -  
  265 6 4 god -  
  264 5 1,5   maadel. slet V.
  266 7 3,75 god i g. Stand  

326

St. Annæ Øster-Qvarteer.

 
Gaden. Husets nye Matricul No. Brøndenes Dybde. Al. Vandets Høide. Al. Vandets Beskaffenhed. Brøndenes Beskaffenhed. Ubrugeligt og slet Vand
St. Grønneg. 263 6,5 2,5 god i god Stand  
  257          
  256 6,25 2,5 god -  
  255 6 3,5 god -  
  231 15 4 god -  
Frederichs Hospit. 5 Brønde   14 4   - slet V.
St. Annæ Vester-Qvarteer
St. Kongensgade 44 8 4 god i g. Stand  
  45 7,5 4 god -  
  61 6,25 2,5 god -  
  64 8 4     tildækket
  67          
  68 8 5 god i g. Stand  
  71 12 7 god -  
Bryggerlængden 72 12 6 god -  
Borgergade 153 12 6 god -  
  150 9 5 god -  
  148 12 5 god -  
  145          
  144 13 5 god -  
  147 10 6 god -  
  143 18 8 god -  
  142 15 10 god -  
  141          
  138 8 4 god -  

327

St. Annæ Vester-Qvarteer.

 
Gaden. Husets nye Matricul No. Brøndenes Dybde. Al. Vandets Høide. Al. Vandets Beskaffenhed. Brøndenes Beskaffenhed. Ubrugeligt og slet Vand
Borgergaden 131 9,5 4   i g. St. maadel.
  125 7,5 4 god -  
  101         ubrugel.
  100         ubrugel.
  99          
  98 7 2 god -  
  97          
  96 5 4   - slet V.
  88 10 4   - slet V.
  189          
  188 8 4 god -  
  187          
  186 12 6 god -  
Helsingørsg. 311 8 3 god -  
Dronningens Tvergade 366 10 5 god -  
  335 8 3,5 god -  
Prindsensg. 375 14 7 god -  
  370          
  369 8 4 god -  
  381 12 3 god -  
Skolemesterl. 422 7,5 4 god -  
  424 5 3     slet V.
  434 12 3,5 god -  
  435 12 3 god -  
  436       forfald. ubrugel.
  469 10 3 god i g. Stand  
Rigensgade 417       tildækket ubrugel.
  471 9 2,5 god -  
  470 8,5 3 god -  
  466 7 2,5 god -  

328

St. Annæ Vester-Qvarteer.

 
Gaden. Husets nye Matricul No. Brøndenes Dybde. Al. Vandets Høide. Al. Vandets Beskaffenhed. Brøndenes Beskaffenhed. Ubrugeligt og slet Vand
Rigensgade 465          
  453       tildækket ubrugel.
  451 9 3 god i g. St.  
  449 8 2,5 god -  
  464 11 7 god -  
  476 8 2,5 god -  
Balsomgaden 455          
  456 16 6 god -  
Koffegaden 448          
Stenkulsgade 457 16 6 god -  
  480 12 5 god -  
  481 16 4 god -  
Borgergaden 179 12 6 god -  
  174 8 4 god -  
  172 11 4 god -  
  170       forfald. ubrugel.
  165 4 0,5   forfald slet V.
  164 10 5 god i g. St.  
  163 4 2,5 god -  
Adelgade 251 6 2,5 god -  
  250 7 2 god -  
  249 8 4 god -  
  254          
  255 7 3 god -  
  256 6 2 god forfald.  
  257 6 3     ubrugel.
  259 10 4 god i g. St.  
  230 8 3 god -  
  229 7 3 god -  
  228 7 3 god -  
  227 7 3 god -  

329

St. Annæ Vester-Qvarteer.

 
Gaden. Husets nye Matricul No. Brøndenes Dybde. Al. Vandets Høide. Al. Vandets Beskaffenhed. Brøndenes Beskaffenhed. Ubrugeligt og slet Vand
Adelgaden 226 8 2,5 god i god Stand  
  223          
  222 8 3 god -  
  221 7 2,5 god -  
  220 6 2,5 god -  
  216 7 3 god -  
  279 8,5 4     ubrugel.
  280       forfald slet V.
  281 9,25 2 god i g. St.  
  282 13 4 god -  
  283          
  284 8 3 god -  
  285          
  286 7 2,5 god -  
  287 8 3 god -  
  288 6 2,5 god -  
  291 8 4 god -  
  309 8 4 god -  
  458 16 10 god -  
  459 14 3 god -  
Stenkulsgade 483 14 5 god -  
  484 10 3 god -  
  485         Tilkastede Brønde
  486         -
Adelgaden 260         -
  218         -
  291         -
  297         -

330

Christianshavns Qvarteer.

 
Gaden. Husets nye Matricul No. Brøndenes Dybde. Al. Vandets Høide. Al. Vandets Beskaffenhed. Brøndenes Beskaffenhed. Ubrugeligt og slet Vand
Lille Torveg. 125       i g. St. slet V.
St. Kongensgade 95       -  
  93 5,5 2,5 god -  
St. Annæg. 270       forfald. ubrugel.
  279 8 4   forfald. slet V.
  278     god i g. St.  
St. Torveg. 381 5 3   - slet V.
  384       - slet V.
  392 5,5 3 god -  
  393       forfald. slet V.
  379 5,5 3 god -  
  378 8 5   - slet V.
  375 6,5 4,5   - slet V.
  376       - slet V.
  373 6,75 4,5   - slet V.
  372       - slet V.
  370       forfald. slet V.
  369       - slet V.
  368       - slet V.
  367 6 3,75 god i g. St.  
  366       - slet V.
Dronning. Gade 254 6 3 god -  
  253     god -  
  251 4 1,25   - slet V.
  250 5 4 god -  
  210 5 2   forfald. slet V.
  245 6 3 god i g. St.  
  240 6 3 god -  
Prindsensg. 309 4 1   - slet V.

331

Christianshavns Qvarteer.

 
Gaden. Husets nye Matricul No. Brøndenes Dybde. Al. Vandets Høide. Al. Vandets Beskaffenhed. Brøndenes Beskaffenhed. Ubrugeligt og slet Vand
Prindsensg. 307 5 2 god i g. St.  
  305 6 3,5 god -  
  284     god -  
  285 4 1   forfald. slet V.
  291     god i g. St.  
  293 5 2,5   forfald slet V.
  294     god i g. St.  
  313       -  
Porcellaingaard. Plads 3 Brønde 1       -  
  2 2,5 0,75   forfald. slet V.
  3 6,25 4,75 god i g. St.  
Lille Amagergade 327 5,5 4   - slet V.
  332 6 2,75   - slet V.
Søndervoldsstrædet 209 7 4 god -  
Sophisgade 338       -  
  341 6 3 god -  
  343 7 4,5 god -  
  345 7,5 4,5 god -  
  348 5,25 1,25 god -  
  351 4,5 2,5 god -  

Overgaden No.156; St.Annæ Gaden No.274; store Torvegaden No.283, 366, 380; Dronningensgade No.211, 242, 249, 252; Prindsensgade No.295, 302, 308, og Sophiegaden No.340, have nu ingen Brønde.


332-333

General Liste

over samtlige her i Kiøbenhavn værendeBrønde, saaledes som de ved Eftersyn

ere befundne i Aaret 1805.

 
Qvartererne 1681 1727 1732 1750 1793 1805
Bru-
geli-
ge
Ubru-
geli-
ge
Bru-
geli-
ge
Ubru-
geli-
ge
Bru-
geli-
ge
Ubru-
geli-
ge
Bru-
geli-
ge
Ubru-
geli-
ge
Bru-
geli-
ge
Ubru-
geli-
ge
Bru-
geli-
ge
Ubru-
geli-
ge
Øster 24 13 30 4 28 1 19 - 20 1 19 5
Strand 8 1 5 1 4 - 3 - 1 - 1 -
Snarens 41 5 25 5 8 2 4 1 3 1 5 1
Vester 58 5 43 - 27 - 17 4 8 - 14 3
Nørre 62 25 75 2 48 25 75 - 75 6 63 27
Klædeboe 72 7 91 - 56 - 68 3 67 21 79 15
Friemans 52 20 50 8 20 9 21 1 15 1 12 5
Rosenborg 78 15 110 4 37 70 70 4 55 6 58 3
Kiøbmager 35 14 54 7 43 2 31 - 21 5 22 4
St. Anna Øster og Vester 41 - 133 13 135 11 155 4 69 21 94 13
Christianshavn 32 13 27 6 28 1 42 5 42 8 44 4
Summa 503 118 643 50 434 121 505 22 376 70 361 157

334

Af denne Liste sees, at Kiøbenhavn er forsynet med mange Brønde, som ved flittigen at benyttes kunde bidrage mere eller mindre til Stadens saa udvidede Vandforbrug. Vel ere disse Brøndes Vande af meget forskiellig Beskaffenhed og Godhed. Mange af dem ere ikke tienlige til Føde-Midler, ja end ikke til oekonomisk Brug til Vadsk og deslige, da Vandet er haardt og decomponerer Sæben; ved enTilsætning af noget mineralsk Ludsalt eller Plante-Ludsalt kan det dog forbedres og giøres anvendeligt. Det meste Vand tilføres dog Staden fra Ind-Søerne uden for Voldene ved Pumpe og Spring-Vand. Siden Dr. Lange i Aaret 1756 udgav sin korte Beskrivelse over Kiøbenhavns Vand, er, saavidt jeg ved, ingen nøiagtig Efterretning om dets Egenskaber og chemiske Bestanddele bleven offentlig bekiendtgiort. Jeg har derfor anmodet vor duelige og virksomme Apotheker Blau om, at anstille en Undersøgelse angaaende Bestand-Delene af Pumpe- og Spring-Vandet, af Vandet fra Kilden paa Slots-Gaarden og fra Kilden: de fire Søstre, paa Gammel-Torv. Jeg meddeler Detaillen af disse Forsøg,


335

tilligemed nogle summariske Bemærkninger over samme Emne, hvilke jeg skylder vor skarpsindige Professor Ørsteds Venskab.

Chemisk Undersøgelse af Kiøbenhavns
Springvand.

Springvandets Udseende er temmelig klart, dets Smag og Lugt reen. Thermometret, som stod paa 13 Grader efter Reaumur, faldt ved Nedsænkning i Vandet til 8. Barometret stod paa 28.

Foreløbige Forsøg med Reagentia.

1) Lacmos- og Gurkemei-Papiir leed ingen Forandring.

2) Saltsuur Tungjord frembragte ingen Forandring.

3) Blaasuurt Kali viste ingen Spor af Jern.

4) Salpetersuurt Sølv frembragte et ringe Bundfald.


336

5) Kløversuurt Kali frembragte et hvidt Bundfald, som ved Tilsætning af Salpetersyre aldeles opløstes.

6) Caustisk ammoniac frembragte et lidet Bundfald.

7) Caustisk Kali ligesaa; men dette Bundfald opløstes ikke igien ved tilsætning af overflødigt caustisk Kali.

8) Ved tilsætning af Svovlsyre udviklede sig en Deel Luftblærer.

Quantitativ Bestemmelse af de faste Dele i anførte Vand.

a) 14 Pd. (7 Potter) Springvand bleve forsigtigen bortdunstede; den tørre Rest omhyggeligen samlet, og stærkt udtørret, hvorefter den veiede 38 Gran. De faste Dele udgiøre altsaa 1/2830.

b) Disse 38 Gran bleve overgydede med vandfrit Alcohol og hensatte 12 Timer i en kold Digestion, i hvilken Tid Blandingen ofte blev omrystet; den blev derefter filtreret, og det, som blev tilbage paa Filtrum, afvasket med en fornøden Mængde vandfrie alcohol.


337

Denne, og den før igiennemløbne alcohol, bleve nu sammenslaaede, og det paa Filtrum tilbageblevne omhyggeligen samlet og tørret; det veide 33 Gran, og blev indtil videre lagt tilside, mærket med A.

c) Den spirituøse Extraction blev afdunstet til Tørhed; det, som blev tilbage, var af en brunagtig Farve; efter Afdunstningen hensattes det en Tid i et kiøligt Værelse, hvor det liquescerede. Da det atter var tørret over Lampe-Ild, veiede det 4½ Gran. Til disse 4½ Gran sattes nogle Draaber reen Svovlsyre, hvorved der udviklede sig en Deel saltsure Dampe, og adskiltes en ringe Deel hartsagtig Substants. Den overflødige Syre blev over Lampe-Ild bortskaffet, derefter opløstes Residuum i destilleret Vand, og fraskiltes dets hartsagtige Deel, som veiede 1/8 Gran. Den i Vandet opløste Rest forsattes nu med caustisk ammoniac, som nedslog et Bundfald, der ved Filteren blev fraskilt og tørret. Det veiede 1 Gran, og forholdt sig som Talkjord, der forhen i Vandet


338

havde været forbunden med Saltsyre. Man kan antage, at det, som saltsuur Talkjord, i Vandet udgjorde 1 ¼ Gran. Dette herfra skilte Fluidum blev afdunstet til Tørhed; dets Residuum havde alle de samme Kiendetegn, som svovlsuur Kalkjord (Gips), og veiede 3 Gran.

d) De 33 Gran (see b mk. A) bleve nu overgydede med destilleret Vand, og hensatte i en varm Digestion, og midlertid ofte omrystet; da det derefter var filtreret, blev det tilbageblevne afvasket med destilleret Vand og tørret; det veiede 25 Gran, som indtil videre sattes tilside, mærket med B.

<

e) Det igiennemløbne Fluidum blev afdunstet; det tilbageblevne antog en brunagtig Farve, og en tynd Syrups Consistence; da dette igien var fortyndet med destilleret Vand, saa tilsattes 1½ Gang saa meget vandfrie alcohol, som foraarsagede et Coagulum. Dette skiltes da fra sit Fluidum, som netop havde modtaget saa meget af den brune Farve, at det var lidet tingeret.


339

f) Det paa Filtrum ti[l]lbageblevne blev tørret og veiede 7 Gran; disse 7 Gran bragtes over en stærk Lampe-Ild, hvorved Lugten af Extractivstof gav sig tilkiende (det maae her anmærkes: at denne Stof var meest opløselig i Vand, af alcohol var den ei saa opløselig, (see e); det Hele opblødedes med destilleret Vand, det bragtes paa et Filtrum, Extractivstoffen, som tildeels var forkullet over Lampen, forblev paa Filtrum, den blev tørret og veiede 1 Gran.

g) Det igiennemløbne Fluidum blev atter afdunstet til Tørhed og veiede 4 ¾ Gran; noget deraf forsattes med en Draabe reen Salpetersyre; en fugtig Glasstang, som holdtes derover, gav tilkiende: at der var Saltsyre tilstæde; Resten opløstes i destilleret Vand, og deeltes i 2de Dele; den ene reagertes med caustisk Kali, men gav ingen Tegn paa Talkjord, den anden reagertes med kløversurt Kali, og gav et Bundfald, som var Kalkjord. Dette Forsøg viser da: at de anførte 4 ¾ Gran vare saltsuur Kalkjord.

.


340

h) Det tingerede Fluidum (see e) blev afdunstet, der blev noget pulveragtigt tilbage, som, da det var tørret, veiede 1 Gran, og forholdt sig ligesom saltsuur Kalkjord. De (efter g) erholdte 4 ¾ Gran og det (efter h) erholdte 1 Gran saltsuur Kalkjord havde ei opløst sig i det forhen anvendte Fluidum.

i) Til de 25 Gran (see d mk. B) sattes fortyndet Salt- og Saltpetersyre for at opløse hvad der kunde opløses, derefter bragtes det paa et Filtrum; det Igiennemløbne bundfældedes med kløversuurt Kali, hvorved reen saltsuur Kalk bundfældedes, som, i Følge Beregning, maae i Vandet som kulsuur Kalk have udgiort 24 Gran.

k) Det (see i) paa Filtrum tilbageblevne blev tørret og veiede ½ Gran, som angives for Kielseljord, hvis Nærværelse i dette Vand dog er tilfældig.

I Følge forestaaende Forsøg indeholde 7 Potter af Kiøbenhavns Springvand:


341

Saltsuur Talkjord - - 1 ¼ Gran (see c)
Saltsuur Kalkjord - - 8 ¾ - (see c og h)
Extractiv Stof - - 2 1/8 - (see e)
Kulsuur Kalkjord - - 24 - (see i)
Kieseljord - - ½ - (see k)
  _________________
  36 5/8 Gran
Uundgaaeligt Tab - - 2 3/8 Gran
  _________________
Summa 39 Gran.

__________

Chemisk Undersøgelse af Kiøbenhavns Pumpevand.

Dets Udseende var nogenledes klart, Smagen og Lugten ikke ubehagelig. Thermometret stod paa 12 Grader efter Reaumur og faldt ved Nedsænkning til 6. Barometret stod paa 28 T. 5 L.

Foreløbige Forsøg med Reagentia.

1) Lacmos og Gurkemei Papiir leed ingen Forandring

2) Saltsuur Tungjord frembragte intet Bundfald.


342

3) Blaasurt Kali viste ingen Spor af Jern.

4) Salpetersuurt Sølv frembragte et Bundfald.

5) Kløversuurt Kali frembragte et Bundfald, som ved Tilsætning af Salpetersyre opløstes igen.

6) Ætzende Kali foraarsagede et Bundfald, som ved Tilsætning af overflødigt heed ætzende Kali ikke opløstes igien.

7) Ved Tilsætning af nogle Draaber reen Svovlsyre udviklede sig en Deel Luftblærer.

Quantitativ Bestemmelse af de faste Dele i dette Vand.

a) 8 Pd. (4 Potter) af dette Vand bleve afdunstede til Tørhed; den tørre tilbageblevne Rest veiede 48 Gran.

b) Disse 48 Gran oversloges med 2½ Lod vandfrie alcohol, og hensattes i en kold Digestion i 18 Timer, i hvilken Tid Blandingen ofte blev omrystet. Efter Filtreringen blev Residuum afvasket med en tilbørlig Mængde vandfrie alcohol og siden forsigtig tørret; det veiede nu 43 Gran, som indtil videre bleve satte tilside og mærkede No. 1.


343

c) Den spirituøse Extraction og den til Afvaskningen brugte alcohol (see b) bleve afdunstede ved en svag Ild; de efterlode et guulagtigt Bundfald, som, da det var tørret, veiede 5 Gran.

d) Disse 5 Gran bleve forsatte med et Par Draaber reen Svovlsyre, der udviklede sig øiebliklig meget stærke saltsure Dampe; den muelig overflødige Syre bortskaffedes over Lampeild, derefter blev Massen igien opblødet med destilleret Vand; der adskilte sig et ringe Qvantum hartsagtig Substants, som fraskiltes ved Filtrum; den kunde anslaaes til 1/8 Gran.

e) Til det igiennemløbne Fluidum sattes en lige stor Deel ætzende ammoniac, som frembragte et Bundfald, der var Talkjord, og veiede, da den var tør, ¼ Gran. Efter de antagne Beregninger, har følgeligen Vandet indeholdt 3/8 Gran saltsuur Talkjord. Det øvrige Fluidum blev afdunstet og forholdt sig som svovlsuur Kalk (Gips), den veiede 4 ¼


344

Gran; der have altsaa været 4 ¼ Gran saltsuur Kalk tilstæde i Vandet.

f) Nu bleve de 43 Gran (see b mærket No.1) overgydede med 6 Lod destilleret Vand, og hensatte 20 Timer i en varm Digestion og Blandingen midlertid ofte omrystet. Vandet antog en brunguul Farve. Ved Filtrering gav dette Residuum, som, da det var udvasket med destilleret Vand og forsigtigen tørret, veiede 27 Gran. Disse bleve indtil videre hensatte under mk. No.2. Vandet, som var brugt til Udvaskningen, blev slaaet sammen med det filtrerede Vand.

g) Dette Vand (see f) blev langsomt afdunstet; under denne Operation nedsatte sig et hvidagtigt Pulver, som, da det ved Filtreren var skilt fra sit Fluidum og tørret, veiede 3½ Gran, Fluidum blev indtil videre sat tilside og mk. No.3.

h) Til noget af de 3½ Gran (see g) sattes lidet reen Salpetersyre; det brusede stærkt op, men ved at holde en fugtig Glasstang derover, viste sig ingen saltsure Dampe. Det


345

fortyndedes med destilleret Vand, og afdeeltes i 2 Dele; til den ene Deel sattes kløversuurt Kali, men der viste sig intet Bundfald; til den anden Deel sattes ætzende Kali, som bundfældede Talkjord. Til en anden Deel af disse 3½ Gran (see g) sattes lidet reen Svovlsyre, det brusede stærkt, men der udviklede sig ingen saltsure Dampe. Dise Forsøg vise, at de 3½ Gran, som under Afdunstningen udskiltes, vare kulsuur Talkjord. Beregnes da Tabet af Kulsyren under Vandets Afdampning, saa kan vel antages, at det har indeholdt 4 ¾ Gran kulsuur Talkjord.

i) Det igiennemførte Fluidum (see g mk. No.3) blev nu lemfældigen afdunstet til Tørhed; Residuum veiede 10 Gran; hertil sattes Halv saameget reen Svovlsyre, Blandingen brusede meget stærkt, og der udviklede sig stærke saltsure Dampe; den blev derefter fortyndet med destilleret Vand, hvorved noget Extractivstof adskiltes; ved Filtreren blev denne samlet og veiede ½ Gran. Af de foran-


346

førte 10 Gran bleve følgelig kun 9½ Gran tilbage.

k) Til noget af dette igiennemløbne Fluidum (see i) sattes kløversuurt Kali, men der viste sig intet Bundfald; til den øvrige Deel sattes ætzende Kali, det gav et stærkt Bundfald, som ved tilsætning af en Mængde heed ætzende Kali ei opløstes igien. Disse Forsøg bevise, at de 9½ Gran (see i) vare saltsuur Talkjord, og at denne, ligesom den kulsure Talkjord (see h), ei har kunnet opløse sig i den forhen anvendte alcohol.

l) Nu bleve de 27 Gran (see f No.2) opløste i en fornøden Mængde Salt- og Salpetersyre, og fortyndede med destilleret Vand, derefter bragtes Blandingen paa et Filtrum, i noget af det igiennemløbne Fluidum blev reageret med ætzende Kali, hvorved der udskilte sig et Bundfald, som opløste sig aldeles ved en Tilsætning af Edikesyre; en anden liden Qvantitet reagertes med Sukkersyre, hvorved ogsaa viste sig et Bundfald.


347

Efter disse foreløbige Forsøg indeholdt denne salt- og salpetersure Opløsning, Talk- og Kalkjord; Talkjorden bundfældedes først med kulsuurt Kali, Bundfaldet skiltes ved Filtreren fra sit Fluidum, det blev tørret, og samlet, det veiede 1½ Gran; man kan da antage, at den, saaledes som den forhen var opløst i Vandet, har udgiort 2 1/4 Gran kulsuur Talkjord.

m) Det fra Talkjorden skilte Fluidum blev noget afdunstet, derefter bundfældedes Kalkjorden med kløversuurt Kali; efter Beregningen udgiorde den, saaledes som den forhen i Vandet har været forbunden med Kulsyren, 22 Gran kulsuur Kalkjord.

n) Det ved l paa Filtrum tilbageblevne veiede, da det var tørret, ½ Gran og angives for Kieseljord, hvis Tilstædeværelse dog er tilfældig.

Efter forestaaende Forsøg indeholder 8 Pd. (4 Potter) af Stadens Pumpevand:


348

Extractivstof 5/8 Gran (see d og i)
Saltsuur Talkjord 9 7/8 - (see e og k)
Saltsuur Kalkjord 4 ¼ - (see e)
Kulsuur Talkjord 7 - (see h og l)
Kulsuur Kalkjord 22 - (see m)
Kieseljord ½ - (see n)
  44 ¼ Gran
  _________________
Uundgaaeligt Tab 3 ¾ -
  _________________
Summa 48 Gran.

__________

Chemisk Undersøgelse af Slots-Gaardens Kilde-Vand.

Udseendet af dette Vand er klart, Lugten og Smagen reen og kiølende. Thermometret, som stod paa 17 Grader efter Reaumur, faldt ved Nedsænkning (som skeede ved Posten) til 11.

Foreløbige Prøver med Reagentia.

1) Lacmos Papiir og Gurkemeie Papiir lede ingen mærkelig Forandring.


349

2) Ved Tilsætning af saltsuurt Tungjord viste sig et lidet hvidgraat Bundfald, som følge af svovlsure Forbindelser.

3) Salpetersuurt Sølv frembragte lidet lysegraat Bundfald, som ved at staae udsat for Dagens Lys efterhaanden blev mere mørkegraat; dette røber da Vandets Forbindelse med Saltsyre.

4) Kleversuurt Kali frembragte et stærkt Bundfald, som ved Tilsætning af Salpetersyre igien forsvandt; et Beviis paa Kalkjordens Tilstædeværelse i Vandet.

5) Blaasuurt Kali frembragte ingen Forandring;

6) Caustisk ammoniac giorde Vandet lidet melkagtigt, hvilket lod formode Leer- eller Talkjord-agtige Forbindelser.

7) Caustisk Kali frembragte et ubetydeligt Bundfald, som blev uforandret ved at tilsætte mere heed caustisk Kali. Dette vakte Formodning om et talkjordagtig Salts Nærværelse.

Qvantitativ Bestemmelse af de faste Dele i Pumpevandet paa Slots-Gaarden.

a) 16 Pd. Civil-Vægt af dette Vand blev i en Glasskaal forsigtigen afdampet til Tørhed,


350

den tilbagblevne tørre Bundsats blev nøiagtig samlet og veiede 63½ Gran.. De faste Dele i Slotsvandet beløbe sig altsaa ikke til 1/1935 af Vandet.

b) Disse 63½ Gran bleve overgydede med 4 Lod vandfrie Spiritus; denne Blanding henstod i 24 Timer i et tilproppet Glas paa et koldt Sted; Glasset blev imidlertid ofte rystet.

c) Derefter blev den hele Blanding bragt paa et tørt Filtrum, og hvad der paa dete blev tilbage, blev afvasket med vandfri Spiritus. Denne Spiritus og den nyeligen omtalte spirituøse Opløsning, bleve derefter blandede med hinanden, og Residuum paa Filtrum hensat indtil videre, mærket No.1.

d) Den spirituøse Opløsning blev nu i en lille Porcelains Skaal over en svag Lampe-Ild afdunstet indtil Tørhed; det tilbageblevne veiede 6 Gran. Til disse 6 Gran sattes nogle Draaber renset Svovlsyre, hvorved øiebliklig udviklede sig saltsure Dampe. For at forjage den overflødige Syre blev denne Blanding udsat for en stærk Varme, indtil der ikke


351

viste sig flere Dampe; derefter blev den opblødet med koldt destilleret Vand og afdunstet; den antog herved en brunagtig Farve og havde Egenskaber som Extractivstof. Da den blev hensat paa et kiøligt Sted, udsatte der sig nogle faae Chrystaller, hvilke dog ikke uden Tab kunde skilles fra den brunagtige honningtykke Masse; efter Skiønnende kunde disse Chrystaller veie 4 Gran, og efter Chrystallernes Dannelse ansaaes de for at være svovlsuur Talkjord; det hele afdampedes i stærk Hede, hvorved Massen blev forkullet, dens Lugt og Smag var, som naar Extractet anbrændes.

a) Nu blev det foromtalte Residuum (see c mk. No.1) overgydet med 10 Gange saa meget destilleret Vand, som det veiede, og hensat i 16 timer paa et varmt Sted, fra Tid til anden blev Blandningen flittig omrystet, og tilsidst filtreret. Residuum blev nu atter afvasket med destilleret Vand, og derefter stærkt tørret, det veiede nu 25 Gran, som indtil videre bleve satte tilside og mærkede med No.2.


352

f) Den vandagtige Extraction (see e) blev afdunstet og forsat med vandfrie Spiritus, hvorved skeede et Bundfald; dette Bundfald blev adskilt ved Filtrering og veiede, efter at det var fuldkommen tørret, 3½ Gran, hvilke forholdt sig som svovlsuur Kalkjord (Gips).

g) Da Gipset var fraskilt, blev Fluidum atter afdunstet til Tørhed; og efterlod et Residuum, som veiede 8 Gran; det smagte stærkt af Kiøkkensalt, og liquescerede i Luften; men for at erfare dets Bestanddele nøiere, blev noget af det overgydet med en Draabe reen Svovlsyre, hvorpaa det udstødte saltsure Dampe; et Beviis for Saltsyrens Nærværelse; noget af det opløstes derpaa i destilleret Vand; men denne Blanding gav ved Tilsætning af kløversurt Kali intet Bundfald; et Beviis: at Saltsyren ikke var forbunden med Kalkjord. Det øvrige deltes i 2 Dele, hver Deel opløst i destilleret Vand, den ene Deel reagertes med salpetersuurt Sølv; der bundfældedes Hornsølv: den anden Deel reageredes med kulsuurt Kali og blev stærkt var-


353

met; der skedte intet Bundfald: et Beviis, at Saltsyren ei var forbunden med Talkjord (magnesia). Af anførte Phenomener er det da klart, at de omtalte 8 Gran, der smagte som Kiøkkensalt, var saltsuurt Kali (Digestivsalt).

h) Nu bleve de 25 Gran, som (see e mk. No.2) vare tilsidesatte, overgydede med Salpetersyre. Blandingen brusede meget stærkt, alting opløste sig paa en ubetydelig Bundsats nær; denne blev da fraskilt, afvasket og tørret i stærk Hede, hvorefter den veiede 2 Gran, som var Kiseljord. Den klare Opløsning derimod blev noget afdampet, hvorved endnu afsatte sig 1½ Gran svovlsuur Kalk (Gips).

i) Dette tilbageblevne Fluidum blev fortyndet med distilleret Vand, og blandet med kløversuurt Kali; Blandingen gav et stærkt Bundfald, som var kløversuur Kalk. Efter Beregningen udgjorde Kalken i sin Tilstand, som kulsuur Kalk, eller saaledes som den forhen befandt sig i Vandet, 30 Gran.


354

I Følge forestaaende Forsøg indeholde 16 Pd. af Pumpevandet fra Slotsgaarden:

Saltsuur Talkjord, eller saltsuur Magnesia, 4 Gran (see d)
Svovlsuur Kalkjord (Gips) 3½ - (see f og h)
Saltsuur Kali (Digestiv-Salt) 8 - (see g)
Kieseljord 2 - (see h)
Kulsuur Kalk 30 - (see i)
  _________________
  47½ Gran
Uundgaaeligt Tab 16 -
  _________________
Summa 63½ Gran.

__________

Chemisk Undersøgelse af Vandet paa Gammel-Torv, de fire Søstre kaldet.

Thermometret stod paa 13 Grader efter Reaumur, ved nedsænkning i dette Vand faldt det til 8 Grader, Barometret stod i samme Tid paa 28. Vandets udseende var uklart, og havde et opal Skiær; dets Smag og Lugt var væmmelig,


355

som stillestaaende fordærvet Vand. Noget deraf blev udsat for den atmosphæriske Lufts frie Indvirkning i 12 Timer, der afsatte sig et Bundfald, det blev noget klarere, og tabte for en stor Deel sin ubehagelige Lugt og Smag.

Foreløbige Forsøg med Reagentia.

1) Lacmos- og Gurkemeie-Papiir leed ingen Forandring.

2)Blaasuurt Kali viste Spor af Jern, efter at Vandet var noget afdunstet.

3) Saltsuur Tungjord frembragte ingen Forandring.

4) Salpetersuurt Sølv frembragte noget Bundfald, hvorved Saltsyren blev opdaget.

5) Kløversuurt Kali frembragte et hvidt Bundfald, som viste Kalkjordens Nærværelse.

6) Caustisk Kali gav et stærkt Bundfald, hvoraf noget ved Tilsætning af overflødig caustisk Kali, syntes at opløses igien, hvilket gav Formodning om Talk- og Alunjords Nærværelse.

7) Ved Tilsætning af Svovlsyre udviklede sig mange Luftblærer, hvilket røbede kulsure Forbindelser.


356

Quantitativ Bestemmelse af de faste Dele i dette Vand.

a) 12 Pd. (6 Potter) af dette Vand, bleve tildækkede i en Porcelains Skaal og forsigtigen afdunstede; den tørre Rest blev omhyggelig samlet i en lille Skaal og over Lampe-Ild stærkt tørret, den veiede 59½ Gran. De faste Dele udgiøre følgeligen ikke 1/1540 af det Hele.

b) Disse 59½ Gran bleve i en lille Kolbe overgydede med 6 Lod vandfrie Spiritus; denne Blanding 16 Timer hensat i en varm Digestion, og midlertid ofte omrystet. Derefter blev den filtreret, og gav et Residuum, som, da det var udvasket med en fornøden Mængde vandfri Spiritus, og stærkt tørret, veiede 54 Gran, som indtil videre bleve hensatte, med Mærket No.1. Begge Spirituser bleve sammenslaaede.

c) Denne Spiritus blev nu læmpeligen afdunstet indtil Tørhed, og efterlod et Residuum, som veiede 5½ Gran; det var et brunagtigt Pulver; da det blev overgydet med nogle


357

Draaber Svovlsyre, udviklede der sig saltsure Dampe; det sattes over Lampeild for at skille det ved den mueligen overflødige Syre, og blev derefter opblødet i Vand. Der adskilte sig da en hartsagtig Substants, Extractivstof, som, da den var tørret, veiede ¾ Gran. Det filtrerede Fluidum blev bortdunstet, og gav et Residuum, som i tørret Tilstand veiede 4½ Gran, og forholdt sig som svovlsuur Kalk (Gips).

d) Nu bleve de 54 Gran (see b mærket No.1) overgydede med 6 Lod destilleret Vand og 24 Timer hensatte i en varm Digestion, i hvilken Tid Blandingen ofte blev omrystet; den blev derefter bragt paa et Filtrum, og gav et Residuum, som, da det var nogle Gange afvasket med destilleret Vand, og tørret, veiede 40 Gran; disse hensattes indtil videre, mk. No.2. Den igiennemløbne vandagtige Extraction blev afdunstet til Tørhed; Residuum veiede 14 Gran; det havde en guul Farve, som lod formode nogle Jernpartikler.


358

e) Disse 14 Gran opløstes igien i noget destilleret Vand, og bleve stærkt hedede over en heftig Lampeild; der afsondrede sig noget Bundfald, som fraskiltes ved Filtreren. Da det var stærkt tørret, veiede det 3½ Gran og forholdt sig som Talkjord, hvis Nærværelse maae tilskrives den til Extractionen anvendte Mængde Vand, hvori den som kulsuur Talkjord var opløst. Det øvrige Fluidum blev afdunstet til Tørhed, og udsat for en stærk Hede, derefter opblødet med destilleret Vand; der bundfældede sig da Jern, som blev afsondret ved Filtrum, og da det var stærkt tørret, veiede ¼ Gran. Det øvrige Fluidum gav saltsuurt Natrum, som veiede 10 Gran.

f) De 40 Gran (see d mk. No.2) bleve overgydede med Salt- og Salpetersyre; Blandingen brusede meget stærkt, og afsatte noget Bundfald; den blev fortyndet med destilleret Vand og filtreret; Residuum blev stærkt tørret og veiede 3 Gran; disse 3 Gran bleve sammensmeltede med noget Kali, og forholdt sig som Kieseljord.


359

g) Af den saltsure og salpetersure Opløsning (see f) blev noget reageret med Sukkersyre, for at erfare: om det indeholdt Kalkjord, men da intet deraf gav sig tilkiende, blev saalænge kulsuurt Kali tilsat, som der bundfældede sig noget; det blev derpaa sat over Lampeild og stærkt varmet, derefter blev Bundfaldet skilt fra sit Fluidum ved Filtreren, og vel indtørret; det veiede da 36 Gran. Disse 36 Gran kunde man efter forestaaende Forsøg slutte at være enten Talk- eller Alunjord, eller og begge tilsammen.

h) For at faae dette nærmere bestemt, bleve disse 36 Gran overgydede med stærk Edikesyre; der afsatte sig et Bundfald, som, da det ved Filtrum var skilt fra sit Fluidum, og tørret, veiede 9½ Gran; det forholdt sig som Alunjord.

i) Det Fluidum, som var skilt fra Alunjorden, blev langsomt afdunstet til Tørhed; Farven af Residuum var guul, hvilket lod formode at det indeholdt noget Jern; det blev udsat for en stærk Hede, og opblødet med destilleret


360

Vand; der bundfældede sig da Jern som skiltes ved Filtrum fra sit Fluidum, og veiede, efter at det var tørret, ¼ Gran. Ved Opløsning i Salpetersyre og ved Tilsætning af blaasuurt Kali gav det Berlinerblaae.

k) Til det fra Jernet skilte Fluidum sattes lidet Syre, derefter blev det bundfældet med kulsuurt Kali, Bundfaldet skiltes ved Filtreren fra sit Fluidum, blev tørret, og veiede da 25 Gran. Det forholdt sig som kulsuur Talkjord.

I Følge forestaaende Forsøg indeholde 12 Pd. Vand af Posten paa Gammel-Torv, de fire Søstre kaldet:

Saltsuur Kalkjord 4½ Gran (see c)
Extractivstof ¾ - (see c)
Saltsuur Talkjord 28½ - (see e og k)
Jern ½ - (see e og i)
Saltsuur Natrum (Kiøkkensalt) 10 - (see e)
Kieseljord 3 - (see f)
Alunjord 9½ - (see h)
  _________________
  56 3/4 Gran
Uundgaaeligt Tab 2 3/4 -
  _________________
Summa 59½ Gran

361

Saavidt Hr. Apotheker Blau; det Følgende er mig meddeelt af Hr. Professor Ørsted:

__________

Kiøbenhavns Pumpevand er langt fra, altid at være eens, det kan være meget forskielligt endog i forskiellige Gader og af enkelte Pumper. Storme giøre et uklart, forraadnende Dele meddele det hist og her en ubehagelig Lugt og Smag, en Iisskorpe beskytter det derimod ofte om Vinteren mod mange Forandringer. Desuden er ikke alt det Vand, man erholder fra Peblinge- og Sortedams-Søen, gandske eens, deels fordi der foregaae partielle Forandringer og ulige Blandinger af Forraads-Søernes Vande med Bespiisnings-Søerne selv, deels fordi ikke alle Tilførselsrenderne ere i lige god Stand. Det samme gielder ogsaa til deels om Springvandet. Af denne Aarsag kan en fiin chemisk Analyse ikke give os ret megen Oplysning om disse Vandes Natur. Kun af fortsatte chemiske Erfaringer og Opmærksomhed paa de tilfældige Forandringer Vandet kan modtage, forenede med de Iagttagelser, Sandserne ligefrem kunne giøre, ere i Stand til at giøre, have vi nyttige Resultater at vente.


362

Sandsernes Udsagn ere i denne Sag af yderste Vigtighed; thi de lære os ofte mere end de chemiske Prøvemidler. Der gives Materier, hvoraf en meget ringe Mængde, opløst i Vand, eller mechanisk blandet dermed, giver det Egenskaber, som kunne være skadelige for Sundheden og modbydelige for Smag og Lugt, uden at de chemiske Prøvemidler kunne angive dem tilstrækkeligt. Det almindelige Pumpevand, som tilføres os fra Peblinge-Søen, er ofte, især under Sommerens Tørke, vedholdende Frost, og efter foregaaende Storm, meget uklart, har undertiden nogen Lugt efter Svovlvandstof, og almindeligvis medfører det Insecter. Naar man lader det henstaae nogle Timer, saa synke disse Ureenheder til Bunds, og man kan gyde Vandet temmlig klart derfra. Dette simple Rensningsmiddel er overmaade nyttigt, og burde bruges i enhver Huusholdning. Et nogenlunde dybt Kar, for Ex. en staaende Tønde, er hertil meget skikket. Jeg har undersøgt det Bundfald, som herved afsætter sig, og fundet at Kiesel, Leer og Muld vare Hovedbestanddelene deraf. Mange Insecter fandtes deri. Nogle af


363

Stadens Beboere pleie i samme Hensigt, naar Vandet findes uklart, at fæste en Pose til Pumpetuden, hvor igiennem Vandet løber, førend det tages til Brug. Vandet, som tages af Peblinge-Søen selv, især ikke alt for nær ved Landet, er klarere. Man kan deraf slutte, at Pumpevandet vilde være bedre, naar man ikke var nødt til at lade Renderne ligge saa dybt, eller dersom Søen, i Omkredsen af Indløbs-Renderne, ikke paa Bunden var saa fuld af Mudder. Af Renderne allene kan denne Vandets ringere Godhed ikke komme, efterdi man undertiden faaer det temmelig klart af Pumpen, dog er det intet Spørgsmaal, at Trærender ofte kunne fordærve Vandet, hvilket ikke vilde være tilfældet med Render af et uforraadneligt Material.

Et andet Middel til Vandets Rensning er Filtrationen. Denne bortskaffer ligeledes de mechaniske indblandede fremmede Dele. Dersom man før Filtrationen udrører Vandet med stødte veludbrændte Kul, saa bortskaffes tillige nogle chemiske opløste Materier, som kunde være meget skadelige; alle ved Giæring og Forraadning frem-


364

bragte ildelugtende Materier indsuges nemlig af Kullet. Man har derfor indrettet Filtrermaskiner, hvori Sandet, som skal tilbageholde de mechaniske Ureenligheder, er blandet med Kul. Den største Fordeel ved disse Maskiner, hvori Kullet efterhaanden taber sin chemiske Virkning, er dog den, at Vandet nødes til deri at stige op igen, giennem Filtrum, efter at det først er kommet til Bunden. Denne opstigende Filtration kommer Naturens egen Fremgangsmaade særdeles nær, og renser Vandet meget fuldkomnere end den blotte nedstigende Filtration. Disse Filtrermaskiner forfærdigedes først i Paris af Smith og Euchat. For nærværende Tid har man ogsaa her en Fabrik deraf, hos Riis og Holm paa Amagertorv No.6. Man prøver bedst om en saadan Maskine er forsvarlig, ved at lade ret uklart Vand løbe derigennem, for at see, om det derved bliver gandske klart. Han man særdeles klart Vand, er et ogsaa ret godt, at lade dette løbe giennem Filtrum, for at see, om det aldeles intet taber af sin Klarhed. Det kan dog ikke nægtes: at det paa denne Maade nyelig filtrerede Vand er af en


365

mat og flau Smag, men antager igien sin forfriskende Virkning, naar det har været udsat for Luftens Indvirkning, og igien modtaget Kulsyre og Suurstof.

I chemisk Henseende udmærker vort Pumpevand sig ved den særdeles gode Egenskab, at det ingen Svovlsyre, og altsaa heller intet Gips indeholder. Dette er saa meget mere vigtigt, som Gipsen ikke ved Kogningen skiller sig fra Vandet, altsaa ikke blot nydes i det raae Drikkevand; men ogsaa i Spiser, i Thee og i Kaffe. Denne samme gode Egenskab har ogsaa det øvrige giennem Renderne tilførte Vand. Slotsgaardens Vand giør vel herfra nogen Undtagelse; men da den Gips, det indeholder, ikke udgiør nogen 1/35000 af Vandets Vægt, saa er dette næsten for intet at regne.

Den meest overveiende af Pumpevandets Bestanddele er den kulsure Kalk, som deri er opløst ved Hielp af Kulsyren. Ved Kogningen uddrives Kulsyren, og kulsuur Kalk udskiller sig. Denne Materie er ogsaa Hovedbestanddelene af den Steen, som ansætter sig ved lang Brug i Theekiædelerne. Man kan meget let faae denne saa-


366

kaldede Steen løs, ved at gyde stærk Eddike, eller en anden Syre, deri, og man behøver ikke at lade det udbanke deraf. Man kan regne næsten tre Gran kulsuur Kalk paa hver Pot Vand, hvilket omtrent udgiør 1/5000 af Vandets Masse. Springvandet indeholder lidet mere af denne Materie. Slotsvandet indeholder omtrent 1/4000 deraf. Vandet af Posten paa Gammeltorv, de fire Søstre kaldet, indeholder i dets Sted 1/3200 Magnesia. En gandske liden Qvantitet af Kalk er forbundet med Saltsyre, som saltsuur Kalk, opløst i Vandet. Man opdager let Saltsyren ved først at mætte den kulsure Kalk i Vandet med reen Salpetersyre, og derpaa tilsætte salpetersuurt Sølv. Den saltsure Kalkjord kan ogsaa udledes af den tørre Rest, som det bortdunstede Vand efterlader. Springvandet og det almindelige Pumpevand indeholde næsten ligemeget deraf, omtrent 1/12000 dog har Springvandet lidet mere. En saa ringe Mængde af et saa let opløseligt Salt kan sikkert ikke være til nogen Skade. Slotsvandet indeholder ikke saltsuur Kalk, men en lige saa stor Mængde af saltsuur Kali. Vandet af


367

Pumpen: de fire Søstre, indeholder kun omtrent 1/20000 saltsuur Kalkjord, men derimod 1/9000 saltsuurt Natrum, eller Kiøkkensalt.

Af Magnesia indeholde disse Vande et ubetydeligt Spor, undtagen Vandet af Pumpen: de fire Søstre, hvilket, som nyligt omtalt, indeholder det i temmelig stor Mængde.

Af Kieseljorden indeholde Pumpevandet, Springvandet og Slotsvandet kun et ringe Spor, i Springvandet neppe 1/200000. I Vandet af Pumpen: de fire Søstre, derimod indeholder 1/7700 Leer og Kiesel tilsammen, hvorved det altsaa staaer meget tilbage for de øvrige Arter.

Blodluden angiver intet Jern i Slotsvandet, Springvandet eller Pumpevandet; dog kan man opdage et ringe Spor af Farveforandring deri, naar man blander det med Blodluden, og derpaa afdamper det. Jernets Mængde er imidlertid saa ringe, at den maaskee ikke udgiør nogen Milliondeel af Vandets Masse. I Vandet fra de fire Søstre opdages lidet mere Jern, som sikkert ikke udgiør nogen 1/150000, men som ikke nøie kan bestemmes.


368

Nogle dyriske og vegetabilske Dele indeholde Vandene i Kiøbenhavn ogsaa opløste; og de blive efter Fordampningen tilbage med de jord- og saltagtige Dele, hvilke ved en stærk Varme deraf faae en bruun Farve. Mængden deraf er ulige, til forskiellige Tider, men er altid meget liden. Stenen i Theekiedlerne indeholder forholdsviis mere Kiesel, end det ved Indtørring af Vand erholdte Residuum, hvoraf man altsaa kan slutte, at den sig udskillende Kalk ved sin chemiske Tiltrækning drager den med sig. Vandet vinder altsaa i denne Henseende betydeligt ved Kogningen, men det taber sin Kulsyre og især sin Suurstof, som det først igien antager, naar det har været noget udsat for Luften. Vi see ogsaa: at ferske Vandfiske døe, naar man sætter dem i koldt Vand, som har været nyeligen kogt. Vandet i Pumpen: de fire Søstre, indeholder de fleste faste Dele omtrent 1/1540, af Vandets hele Masse. Slotsvandet derimod indeholder ikke meget mere end 1/2000 af sin Vægt. Springvandet har ikke 1/2800, og Pumpevandet har endnu lidet mindre.


369

Efter alt dette kan man regne Vandet af Pumpen: de fire Søstre, for det sletteste blandt disse undersøgte Vande, efterdi det baade indeholder fleest faste Dele, og fornemmeligen fordi Kiesel og Leer udgjør en saa stor Deel deri. Naar Springvandet og Pumpevandet er reent, har det noget Fortrin for Slotsvandet, som dog indeholder noget Gips og flere faste Dele. I øvrigt er det ikke usandsynligt, at mange finere Materier undgaae vore nærværende chemiske Prøvemidler.

Naar man efter disse chemiske Undersøgelser sammenligner Stadens nærværende Vande med det Vands Bestanddele, som Lange for 50 Aar har angivet, saa kan man deraf drage den ubehagelige Slutning, at samtlige Stadens Vande ere blevne betydelig slettere. Aarsagen dertil kunde vel findes i Søernes Forfald, og at de 2de Kilder siden den Tid ere forflyttede fra deres oprindelige Sted, ja endog ofte laasede, hvorved nok endeel af Vand-Indholdet har været nødt til at søge andre Veie, og at det tilbageblevne derved er blevet slettere.


370

Siette Afdeling.

Fødemidler i Kiøbenhavn.

Da det dyriske Legeme ved Aandedrættet, ved den umærkelige Uddunstning, ved Sveden, Stoelgangen, Urinen m. v. uophørligen taber af sine, saavel faste, som flydende Bestanddele; saa vilde det dyriske Liv snart forstyrres, hvis ikke dette Tab jevnligen blev erstattet ved Mad og Drikke eller Fødemidler paa en saa forundringsværdig Maade, bleve anvendte til Vedligeholdelse af den dyriske Oekonomie. Skaberen har derfor forsynet alle levende Væsener med Vogtere, som advare dem om Legements Trang til en saadan Erstatning, disse ere Sult og Tørst eller Begiærlighed efter at spise og drikke. Hele Dyr-Riget, Mennesket al


371

lene undtaget, tilfredsstiller denne Begiærlighed, blot for at opnaa dens Hensigt, eller til Livets, Sundhedens og Kræfternes Vedligeholdelse. Faa Fødemidler af Plante- og Dyre-Riget ere, efter Dyrenes forskiellige Arter, tilstrækkelige hertil, ikke heller nyde Dyrene mere end til deres Fornødenhed. Mennesket derimod, stedse umætteligt i sine Begierligheder, forøger Fødemidlernes Tal og Mængde til det Uendelige. Hele Jordens Overflade, alle Naturens Produkter, Havet og Luften, maae bidrage til at mætte Mennesket, ikke til Nødtørftighed og Nytte, men som oftest til Umaadelighed og Skade, allene for at kildre dets Gane. Ogsaa straffer Naturen Overtrædelsen af sine ensformige og simple Love ofte med Sygdom og Død.

Naturen har forsynet Danmark og Hovedstadens Omegne med overflødige Produkter, ikke allene til Livets og Sundhedens Vedligeholdelse, men ogsaa til Beboernes Vellevnet. Plante- og Dyre-Riget give i de sildigere Tider, under Danmarks saa meget forbedrede Land-Kultur, et saa rigeligt Udbytte, at det ikke allene er til-


372

strækkeligt til Beboernes Forbrug, men at deraf ogsaa noget kan afhændes til Fremmede. Sieldent eller ved enkelte Leiligheder trænger man til at indføre Livets første Nødvendigheder fra fremmede Steder. Derimod savne vi en Deel Overflødigheds-Vare, som vor Tidalders Smag har giort till en Nødvendighed for os, og disse undværlige og ofte skadelige Ting skylde vi fremmede lande.

Kiøbenhavnernes sædvanligste Spise er Kiød. Denne Føde er den meest afholdte, ikke allene i Hovedstaden, men ogsaa overalt i Landet. Den synes ogsaa passende til vort Klima, som, formedelst den fugtige Kuldes svækkende Egenskaber, forøger Beboernes Trang til en stærkere og animalsk Føde, end der er nødvendig under andre Himmelegne; dog nydes Kiødet almindeligen i Forbindelse med adskillige af Planterigets Produkter. Den arbeidende Mand, hvis meste Føde bestaaer i Kiød, er i Almindelighed langt stærkere og kraftfuldere, end den arbeidende Fattige, hvis indskrænkede Evner tvinge ham til mindre kostbare Fødemidler, som for det meste bestaae af Plante-.


373

riget. Det første Øiekast paa disse Mennesker viser det. Engellænderne, som nok ere de meest kiødædende Dyr i Europa og maaskee paa Jordkloden, give i Helbred, Styrke, Mod, Siæls og Legems Kræfter, ingen anden Nation noget efter. Det er en Fordom, at de Mennesker, som daglig spise Kiød, skulde være mere udsatte for hidsige Sygdomme, end andre, som næsten allene leve af Planterigets Produkter; Erfaringen lærer det modsatte. Danmark frembyder til sine Beboere af Landets egne Produkter tilstrækkelig Kiød, ikke allene til nødvendig Forbrug, men ogsaa til betydelig Udførsel.

Oxe-Kiød, hvorunder efter Talebrugen her forstaaes Kiødet af Stude, Tyre, Køer og Kvier, er af alle Kiødarter for Kiøbenhavnerne det behageligste, og vist er det ogsaa hos os af fortrinlig Godhed; det er ogsaa i Forhold til Dyrheden af andre Fødemidler i taalelig Priis. Det nydes for det meste kogt, med Hensyn til at faae en god Suppe, som Stadens Beboere holde for uundværlig. En god Oxe-Steg ansees ogsaa for den beste. Oxe-Kiød saltes meget til Brug i Huus-


374

holdninger, især om Vinteren. Røgningen af Oxe-Kiød efter Hamborgernes Maade have vi endnu ikke lært at efterligne til Fuldkommenhed, skiøndt denne saa meget afholdte Ret for største Deel tilberedes af jydske Stude. Kalve-Kiødet findes iligemaade meget godt hos os, da Kalvene sædvanlig fedes 4 til 6 Uger, førend de sendes til Staden; dog giør dets Dyrhed, at det kun kommer paa de Velhavendes Bord. Spæde Kalve føres ogsaa til Staden; og nydes for det meste af de Fattige. Denne slimede Føde kan vel ikke ansees for sund, men da den nydes med Brød, Salt, Peber m. v., saa frembringer den dog ingen skadelige Følger for Helbreden, Lamme-, Bede- og Faare-Kiød ere ogsaa undertiden af fortrinlig Godhed. Lammene komme i de første 2 til 3 Maaneder om Aaret kun paa de Formuendes Taffeler, siden blive de mere almindelige, om Sommeren og i Høsten selv for de Fattige. Endeel saltet Lammekiød, og det af fortrinlig Godhed, sendes til Staden fra Island. Vore egne fede Bede-Stykker, som ligne dem, der af og til hidføres fra Engelland og Nordamerika, benyt-


375

tes kun til Giæstebuder. Bedagede Bukke og Faar sælges her ogsaa under Navn af Lamme-Kiød. Flesk eller Svine-Kiød nydes af alle Stænder og under alle Former. Det er, næst Oxe-Kiød, den meest søgte Kiødart og særdeles velsmagende. Den arbeidende Klasse og de Fattige bruge en Tilsætning af Flesk til de Produkter af Planteriget, de nyde, og som derved vinde meget i Smagen.

Da alle Livets Nødvendigheder, saa og de anførte Kiødarter, skiøndt Landets egne Produkter, formedelst Stadens tiltagende Folkemængde, Handel og Handels-Skibenes Forsynelse, af og til stiger til saa høie Priser, at de for Fattige ere uoverkommelige, saa har man søgt at indføre Heste-Kiød som et Fødemiddel. Vist nok er det, at mange af disse nyttige Dyr omkomme ved tilfældige Beskadigelser, at andre af Mangel paa Foring i Vinterens Kulde tilsætte Livet, andre styrte under Trældoms Byrder. Mange hundrede Heste dræbes allene i Omegnen af Staden, som kunne tiene tusinde Mennesker til Føde, da de nu derimod, naar Huden er aftaget, nedgraves i Jorden, og om Vinteren anvendes til Føde for Hun-


376

dene. Heste-Kiød har været i almindelig Brug hos vore Forfædre. Upaatvivleligt er Brugen deraf allene bleven afskaffet ved religiøse eller politiske Fordomme, og Vanens Herredømme giør: at mange nu med Væmmelse og Modbydelighed tænke paa Heste-Kiød, som et Fødemiddel. Det kan vel ikke nægtes, at jo Kiødet af Heste, som de reenligste blandt alle vore Huusdyr, og som nyde den meest reenlige Føde, maae være lige saa sundt og nærende som nogen anden dyrisk Føde, vi nyde med Velbehag og Nytte. Selv Kiødet af gamle og mavre Heste, naar disse ellers ere sunde, indeholder vist mere væsentlig Næring, end det, de fleste Fattige sædvanligt pleie at nyde. Der findes endnu hele Nationer, som bruge Heste-Kiød til en behagelig og nærende Føde, hvoraf endog sunde og stærke Armeer og beleirede Festninger have betient sig med Nytte. Nogle have troet, at Brugen af denne Kiødart, som Fødemiddel, vilde være til Hinder for Hesteavlen og indskrænke deres Kultur, men det synes snarere rimeligt, at denne vilde vinde betydeligt derved. Ogsaa vilde denne Skik være velgiørende for disse ædle og nyttige


377

Dyr, da Eierne nok hellere vilde slagte dem med nogen Fordeel end lade dem, som nu ofte skeer, efter at de er udpinede af Trældoms Arbeide, paa den umenneskeligste Maade omkomme af Hunger og Kulde. Heste-Kiødet er ikke allene en sund, men ogsaa en velsmagende Føde. Baade kogt, og Suppen deraf, stegt og ristet, saltet og røget, er det en Spise, ikke allene for de Fattige, men ogsaa for den Formuendes kiælne Gane, naar han er fri for Fordomme, eller uvidende om, hvad han nyder. Det har i Smag stor Lighed med Oxe-Kiød. Paa de velhavendes Taffeler seer man allerede af og til en god Hestesteeg. Paa Veterinair-Skolen nydes Heste-Kiød under vor fortiente Professor Viborgs Opsigt saavel af Eleverne, som af det øvrige Personale, dagligt paa forskiellige Maader tillavet; de tilkiende det endog Fortrinet for Oxe-kiød. Man har endog i den sildigere Tid begyndt at sælge det for en ringe Priis til de Fattige; ogsaa Regieringen synes at opmuntre til denne Vedtægt. Vist er det: at Heste-Kiød er en sundere og kraftfuldere Føde, saavel for den arbeidende Mand, som for de Fat-


378

tige mod den de sædvanlig pleier at nyde. Mueligen kunde den Tid komme, at man finder Heste-Kiød ligesaa meget og maaskee mere velsmagende end Oxe-Kiød; og at man i det mindste vil indrømme det Fortrinet for Kiødet af Rensdyr og Biørne, som for deres Sieldenheds Skyld af og til findes paa de Formuendes Taffeler.

Da Sielland og de nærliggende Øer eie mange Skove, saa er Vildt af Raae- og Daadyr temmelig almindeligt hos os; af og til ogsaa Kron-Vildt af mere end 150 Punds Vægt. Sielden findes et Giæstebud, ved hvilket en Dyre-Ryg ikke udgiør en Hoved-Ret. Almuen og Tienestetyende finder aldeles ingen Smag deri. Harer ere heller ikke ualmindelige; Kaniner ere sieldnere. Vi have endnu ikke lært hos os at betiene os af Katte til Føde for Mennesker, som i Paris, hvor de spises under Navn af Kaniner. Fuglevildt, Kramsfugle, Agerhøns, Snepper, Bekkasiner, Brokfugle, Ryper, Urhøns, Jerper m. v. have vi ogsaa, skiøndt til meget høie Priser, som en Følge af vor tiltagende Luksus.

I Kultur af tamme Fugle, som Giæs, En-,


379

der, Kalkuner og Høns ere Siællands Beboere temmelig virksomme, de ere at faae til alle Aarstider, dog af meget forskiellig Fuldkommenhed.

Paa Oxekiød, Kalvekiød, Lammekiød og Flesk sættes aarlig af Magistraten en Taxt for Slagterne, i Forhold til de da værende Indkiøbs-Priser, for at forebygge alt for høie Priser for Stadens Beboere. Disse Kiød-Taxter, som allerede over et Sekulum have vedvaret, synes dog ikke at have frembragt den tilsigtede Nytte, da godt Kiød sædvanlig betales over Taxten. Vanen har giort, at man ikke mere holder dette for et Særsyn.

Følgende Liste, som jeg skylder Etatsraad Tønder Lunds Venskab, viser: hvor meget der af de fleste Kiødsorter i 8 Aar er indført allene igiennem Kiøbenhavns Porte til Forbrug i Staden, og som er for det meste af Siællands Produkter, undtagen en Deel Stude, som kommer over Kallundborg fra Jylland. Man kan omtrent antage, at det, som fra Søe-Siden til Skibs indføres, deels igien anvendes til Skibs-Provisioner, deels udføres til andre Steder. Indførselen fra Søe-Siden formindskes i Forhold til Kulturens Tiltagelse i Siælland.


380-381

Fortegnelse over adskillige Provisions-Varer af Dyr-Riget giennem Kiøbenhavns Porten i 8 Aar.

 
Aaret Stude Køer Kalve Kiød Lam og Faar Sviin Grise
fede spæde ferskt saltet
  Stk. Stk. Stk. Stk. Lpd. Tdr. Stk. Stk. Stk.
1798 4164 3717 8973 6639 179,723 115 122,055 9392 5258
1799 4756 4133 8407 7729 179,628 195 114,153 11727 4991
1800 5689 3659 2920 4111 237,606 371 116,792 8104 3595
1801 5917 3872 3575 4213 197,508 384 113,523 7916 3966
1802 5791 3755 2393 7312 202,083 401 120,281 8700 4459
1803 5744 4020 4771 5193 216,221 385 116,776 8790 5057
1804 5737 4038 4679 6718 263,477 397 116,430 8986 6799
1805 5753 4225 5073 4924 271,848 428 113,139 8578 5588

382-383

Fortegnelse over adskillige Provisions-Varer af Dyr-Riget giennem Kiøbenhavns Porte i 8 Porte [trykfejl for: Aar].

 
Aaret Oxetunger Kiødpølse Fleskesider Fleske-Skinker Dyr Harer Giæs Kalkunske Høns Kyllinger
  Stk. Lpd. Stk. Stk. Stk. Stk. Stk. Par Par
1798 38884 340 56474 922 2334 3855 84412 7611 34690
1799 32836 312 52189 791 2197 3149 70142 7694 31821
1800 37210 372 27668 709 2071 2556 55772 7513 32726
1801 35856 410 45325 803 2311 2699 14371 8205 32771
1802 41359 402 33659 832 2449 2907 59955 8592 32826
1803 38828 366 34141 862 2396 3192 56815 8614 35889
1804 41376 381 34722 880 2369 3000 59874 8737 37438
1805 41964 402 13900 855 2139 3371 48046 7871 36514

384-385

Fortegnelse over adskillige Provisions-Varer af Dyr-Riget giennem Kiøbenhavns Porte i 8 Aar.

 
Aaret Ænder Smør Ost Æg Agerhøns Brokfugle Kramsfugle Snepper Urhøns
  Par Fierding Lpd. Snese Par Par Par Par Par
1798 9458 21276 5363 95020 1616 263 856 348 92
1799 9112 21478 5250 107,786 1565 265 623 354 181
1800 9347 22440 5094 113,969 1389 252 960 351 242
1801 9088 21688 5613 107,704 1560 236 1012 311 97
1802 9906 21638 5773 106,759 1275 273 859 286 171
1803 11986 22650 6584 120,826 1322 253 606 340 477
1804 13158 22597 7039 133,705 1458 274 1231 318 564
1805 12615 21402 7891 141,685 1380 241 486 361 377

386

Man skulde troe, at en Stad, som Kiøbenhavn, der næsten er omgivet med Vand, som ligger imellem 2 store Have, Nord- og Øster-Søen, og som har adskillige store ferske Søer i Omkredsen og i Nærheden, maatte have en Overflødighed af baade Saltvands og Ferskvands Fiske, som kunde betydelig bidrage til Føde for Stadens Beboere, men dette er ikke Tilfældet. Fiskene anbefale sig her i Almindelighed ikke hverken ved deres Mængde eller Godhed. Maaskee Fiskene paa vore Kyster formindskes, som paa nogle andre Steder, maaskee de mange Handels-Skibes Færsel forjager dem, og maaskee er den mindre Virksomhed af vore Fiskere, eller deres ringe Antal, Skyld i, at de ikke fanges i større Mængde, eller sælges til en ringere Priis. Saltvands Fiske, hvormed Staden forsynes, fanges for det meste imellem Kiøbenhavn, Helsingøer og Gilleleie, eller de tilføres os med Baade og Fiske-Qvaser fra Sverrig, Bornholm, og andre Steder. Øen Amager, skiøndt omgivet af Havet, eier næsten ingen Fiskere. Saltvands Fiske sælges daglig ved gammel Strand, bringes ogsaa til Salg i Hu-


387

sene. Da disse sædvanlig ere døde, og have været det i en ubestemt Tid, saa er det naturligt: at de have tabt en Deel af deres Godhed og Smag, skiøndt Politiet efter Anordningerne vaager over, at de ikke holdes til fals, naar de ere fordærvede. Levende Torsk, som hidbringes fra Øster-Søen i Jagter, fyldte med Søe-Vand, ere af fortrinlig Godhed. De søges meest, men kunne dog formedelst deres Dyrhed ikke ansees som en almindelig Føde. Naar man paa Landstæderne ved Strandkanten spiser Fiske, som nyeligen ere fangede, saa findes deres Smag meget behageligere end naar de ere bragte til Kiøbenhavn. Krabber, Krebs, Hummer, Reier, Østers og Muslinger, henhøre til de sieldnere Arter, som vel ogsaa findes her, men som formedelst deres høie Priser kun nydes af de Formuende visse Tider om Aaret. Saltede Fiske, især Torsk og Klipfisk, føres hertil fra Norge og Island, og ere en almindelig Føde for Almuen; ogsaa tillave Fiskebløderne ved alkalisk Lud den hos os saakaldte Herrefisk eller Ludfisk, som giver en meget behagelig Spise, der ogsaa søges af Fremmede. Sild


388

fanges til visse Aarstider i Stadens Omegne og i Nord-Søen i stor Mængde. De tillaves paa forskiellige Maader. Vore saltede Sild, især fra Trondhiem og Altona, kunne ofte sættes ved Siden af de Flamske, og ere af fortrinlig Godhed. Holsteenske Sild, som ere røgede, blive i Mængde, især om Foraaret og om Sommeren, hidbragte; de ere en temmelig almindelig Spise. Ogsaa ferske Sild nydes meget, naar de fanges i Nærheden af Staden. Det samme er Tilfældet med de dyrere Lax-Arter, iblandt hvilke især den, som fanges og røges i Randers, betales til meget høie Priser. Havet indeholder upaatvivlelig en stor Mængde Søe-Dyr, som kunde anvendes, men endnu ikke blive anvendte, til Føde. Iblandt disse henhører den hos Romerne saa afholdte Echinus Esculentus, som ogsaa skal findes i Mængde ved de norske Kyster.

Ferskvands Fiske faae vi fra vore ferske Søer i Siælland og i Omkredsen af Staden. De ere af fortrinlig Godhed, men de fleste bringes til Staden i Fade og ved Vogne, og da de siden indsluttes i Hyttefade, indtil de efterhaanden kunne


389

sælges, saa maae de nødvendig tabe i Sundhed, Godhed og Smag. Levende, fuldkommen friske og sunde Fiske ere derfor en Sieldenhed i Kiøbenhavn, ogsaa pleie de Sælgende at kalde alle de Fiske levende og friske, som endnu tilkiendegive noget Spor af Liv; naar de nyeligen ere døde, kalder man dem derimod matte.

Planterigets Produkter, som kunne benyttes til Føde for Menneskene af alle Stænder, frembringer vor Jordbund rigelig, og i Overflødighed; mange af dem ere af en fortrinlig Godhed, skiøndt Landets Kultur endnu ikke er i Forhold med Statens og Stadens Folkemængde. Iblandt disse fortiener især at nævnes: alle Kaalsorter, Roer, Gulerødder, Kartofler, grønne Ærter, Asparges m. fl. Amager Land har fra Christian den andens Tid af, hvad Havesager og Jordfrugter angaaer, været Kiøbenhavns Spisekammer. Denne Øes driftige Beboere vedligeholde endnu til denne Tid dette Fortrin, uagtet de mange og store Haver, som ere anbragte i Stadens Omkreds. Af Amagernes Kaal gaaer endog hele Skibs-Ladninger til Provindserne, ligesom den og føres paa Vog-


390

ne næsten over hele Siælland. De 3/4 Dele af Stadens Forbrug kommer fra Amager.

Upaatvivlelig er den af Dyr- og Planteriget blandede Føde den fordeelagtigste for virksomme og arbeidsomme Mennesker, skiøndt ellers een af Delene maatte være tilstrækkelig til Livets Ophold. I Danmark, og især iblandt Landboerne, udgiør Kiød og Flesk Hovedføden, da Have-Kultur i det hele endnu er i sin Barndom hos os. Uagtet alle Opmuntringer dertil savne vore Bønders ubetydelige Haver næsten aldeles Havesager og Havefrugter. Naar man undtager Ærter, saa ere de forskiellige Bælg-Frugter, tyrkiske Bønner, valske Bønner og flere Sorter, som ved Kultur kunne forædles til en særdeles velsmagende sund og nærende Føde, næsten ikke kiendte hos os. Saavel i moralsk som physisk og oekonomisk Hensigt synes det at være ønskeligt, om Kiød-Konsumtionen hos os kunde noget indskrænkes, og Jordbruget af Planterigets Produkter noget udvides, da nu Kiød spises ofte baade Morgen, Middag og Aften, naar ikke Trang sætter Grændser derfor.


391

Iblandt alle Jordfrugter er ingen i Kiøbenhavn saa almindeligen antaget og afholdt, som Kartofler. Man finder denne frugt paa Riig-Mandens sybaritiske Tafler og ved Staadernes tarvelige Maaltider. Ogsaa udbreder sig Smagen for dem overalt iblandt Landalmuen, saa at vi, som en Følge deraf, kunne vente: at denne nyttige Frugts Kultur snart vil blive almindelig. De forskiellige Arter deraf vindes ikke allene rigeligen, og paa et lidet Jordstykke, noget nær mere, end af nogen anden Væxt, men ogsaa af fortrinlig Godhed, saa at de kunne sættes ved Siden af de bedste Kartofler fra Holland og Engelland. Den, som har indført denne nyttige Frugt i vore Egne fortiente en Ære-Støtte. Den i flere Henseender fortiente, afdøde Provst Lüders i Glüksborg fortiener den især. Han var den første, som indførte Kartoflers Brug i Danmark, og lod allerede i Aaret 1758 trykke en Beskrivelse om denne nyttige Frugts Dyrkelse. Regieringen skal for nogle og 40 Aar siden fra Pfalz have ladet komme Brødrene Markus og Philip May, som paa Brummark ved Reerstrup dyrkede de første Kartofler.


392

De anvendes nu ikke allene paa mange Maader til Føde for Mennesker, men ogsaa til Brændeviin, Stivelse, Gryn, Meel, og til Føde for Kreaturene. Adskillige Læger have holdt denne nyttige Frugt for usund og skadelig for Mennesker, fordi Planten henhører til den giftige Slægt, Solanum; men de forskiellige Slægter af Planter, som Botanikerne have antaget, ere vilkaarlige, og ikke grundede paa Naturens Love. Iblandt Arterne af Laktuk og Agarikus ere f. Ex. nogle, som bruges til almindelig Føde, og andre, som ere giftige. Desuden er Ideen om Kartoflernes Skadelighed blottet fra al Erfaring. Havde man ladet sig skrække af en saa ugrundet Formodning, saa vilde vi nu savne denne store Gave af Skaberens Haand. Millioner Mennesker nyde den næsten allene, og ere stærke derved paa Legemet og Siælen. Almuen i Irland lever for det meste af Kartofler, og er noget nær den stærkeste blandt alle Europas Beboere. Man kan ikke tilskrive dem en eneste skadelig Egenskab, som de ikke have tilfælles med andre uskyldige Fødemidler, nemlig at de kunne nydes i alt for stor Mængde. Det er


393

da Kvantiteten og ikke Kvaliteten, som anretter Skade; de ere nærende, let fordøielige, give ikke mange Vinde, som andre af Planterigets Produkter, især Kaalsorter og Bælg-Frugter, og deslige; de give ingen Syrlighed, intet Bugløb, ingen Forstoppelse. Iligemaade er det en Fordom, at de saakaldte umodne Kartofler skulde være skadelige for Helbreden; alligevel er dette bleven paastaaet, endog af oplyste Folk, og paa nogle Steder Brugen af Kartofler bleven forbudt førend i August Maaned. Det synes at være en meget urigtig Talebrug, at kalde Kartoflerne umodne, de ere ligesaa lidet umodne, som unge Guulerødder, Roer, Radiser og andre Jordfrugter; de bør kaldes unge Kartofler. Vor fortiente Professor Wiborg har ved mange Erfaringer beviist, at unge saavel røde som gule Kartofler af forskiællige Arter ere aldeles uskadelige for Helbreden, ei heller ere her i Staden, hvor de allerede i Juni og Juli Maaned almindelig nydes, nogensinde bemærkede skadelige Virkninger af dem. Fra oekonomisk Synspunkt kan det maaskee være urigtigt at spise smaae Kartofler, da man inden kort Tid kunde


394

vente at have dem større af samme Godhed; men fra lægevidenskabelig Side synes intet at kunne indvendes imod, at de nydes unge, enten man saa tager Hensyn til deres chemiske Analyse, eller til de nøiagtigste Erfaringer, man paa saa mange Steder har anstillet med dem. Dersom de end indeholdt bedøvende Partikler, saa ere disse flygtige, og ville gaae bort under Kogningen. I hede Klimater spiser man jo mange Frugter, som ere giftige i deres raae Tilstand, men aldeles uskadelige, naar de have været udsatte for Ildens Paavirkning. At Kartofler, ligesom andre Jordfrugter og Havevæxter, vinde i Smag og Godhed, naar de koges i Damp eller lidet Vand, er ved erfaring tilstrækkelig afgiort, skiønt denne Kogning endnu ikke almindeligen anvendes.

Salat spises her næsten ikke af Almuen, af Formuende kun sieldent, og sædvanligt til Stegen. Naar Hollænderen indbyder en Ven paa en Salat og en Pratje, naar en fransk Familie holder sit muntre Aftens-Maaltid ved Salat og Brød, saa spiser Engellænderen og Dansken Kiød. Vor Peberrod og vor Senop tiene til, paa en nyt-


395

tig Maade at krydre mange Retter af Dyr- og Planteriget.

Frugterne ere i Danmark for det meste ikke af den Godhed, som de besidde i de mere sydlige Dele af Europa. Grunden hertil ligger tildeels i vort kolde og fugtige Klima, deels i Mangel af Kunstflid og Have-Kultur, som hos os endnu ikke har opnaaet nogen Fuldkommenhed. Blæsten, som her om Sommeren og om Efteraaret hersker, giør: at en Deel Frugter afblæse umodne, andre afplukkes, førend de have naaet deres fulde Modenhed, og sælges til Skade for dem, som, uvante til at nyde gode Frugter, spise dem med Begiærlighed; skiøndt der efter Anordninger vaages over: at ingen umoden Frugt offentlig sælges og falbydes. Vi have dog nogle Sorter, som hos os af og til komme til Fuldkommenhed, for Exempel iblandt Pærerne: Pergamotter, Keiserinder, Figenpærer; iblandt Æblerne: Gravensteiner, Paspomruger, Kaviller, Pigeons, Flaskeæbler, Løgæbler; iblandt Blommer: Reine Klode, Katrineblommer og Æggeblommer m.v. Gode Sorter af Kirsebær frembringes vel ogsaa her,


396

men de ere saa sieldne og i saa høi Priis, at de ikke tiene til almindelig Brug. Derimod bringes af den slettere Sort Kirsebær aarlig omtrent 9000 Fierdinger til Salgs paa Stadens offentlige Torve; disse komme alle igiennem Vester-Port. Vi skylde denne Velgierning endnu til Prinds Georg af Danmark, som, medens han beboede Vordingborg Slot, uddeelte Frugttræer til alle Omegnens Beboere, hvoraf vi endnu høste Frugter. Ogsaa stræber vor velgiørende Regiering og vort virksomme Landhuusholdnings Selskab at udbrede Frugt- og Have-Kultur i de danske Stater, ved at lade uden Betaling Frugttræer uddele, anlægge Haver, og at lade undervise i Have-Kultur, hvilket med Tidens Løb sikkerligen vil være til stor Nytte. Det er endnu ikke kommet i Brug hos os, at man i de Aar, som give overflødig Frugt, brygger Most og Cider, eller tørrer Frugterne og anvender dem til Vinterføde. Tørrede Frugter faae vi fra det sydlige Tydskland. Derimod spiser man her begierlig en National-Ret Æblegrød med Faaremelk, hvoraf jeg, uagtet denne eventyrlige Blanding, hvor den ikke


397

var nydt i for stor Mængde, ikke har seet nogen skadelig Virkning, skiøndt denne Ret sædvanlig nydes til Desert efter et godt Maaltid. Paa de fleste Steder er Faarenes Malkning strængt forbuden, da den skal have skadelig Indflydelse paa Uldens Godhed. Af fremmede Frugter faae vi Citroner, Pommeranzer og Apelsiner fra Mallaga, Messina og Mentona, Viindruer fra Spanien, Renetter og mange Slags nedlagte Frugter fra Frankerig, Borstoffer fra Leipsig, ogsaa tilsendes os mange af begge Indiernes Frugter, nedlagte med Sukker. Finere Frugtsorter, som Ferskener, Abrikoser og Viindruer, komme her sieldent til Fuldkommenhed i frit Land, men ere et Produkt af Drivhusene. Jordbær af forskiellige Slags frembringes her til Fuldkommenhed i Haverne, naar der haves tilbørlig Omsorg for dem, ogsaa voxe de vildt hos os; man spiser dem her med Viin, Fløde, eller lidet fransk Brændeviin med Sukker. Nordens Viindruer: Ribs og Stikkelsbær, ere her i temmelig Overflødighed, og i deres Art fortreffelige; de nydes almindelig friske, eller syltes med Sukker til Forraad for hele Aaret.


398

Vore virksomme Huusmødre tillave en Viin deraf, som, naar den er gammel, kan sættes ved Siden af de søde Vine fra Middelhavets Omegne. Ogsaa spises hyppig umodne Stikkelsbær, afkogte med Sukker, i Form af Grød, en velsmagende ret, som dog ikke kan henregnes blandt de sundeste.

Liste

paa indført Grønt og Frugtsorter

 
Aaret Ærter Kaal Kartofler og Rødder Frugter
Grønne gule og graae grøn hvid og rød Blomkaal
  Tdr. Tdr. Læs Stok Stok Tdr. Tdr.
1798 24953 7910 2567 19971 1590 35321 16241
1799 20380 6172 2218 15808 1854 30077 16768
1800 23678 7492 2201 13497 1861 29801 4031
1801 23430 11061 2285 17714 1991 46419 12839
1802 23898 11523 2502 18187 2286 49232 11538
1803 23239 12030 2379 11007 2058 43961 12418
1804 23455 11313 2627 11764 2230 51287 13542
1805 22151 10364 2911 10166 2263 51130 11976

 

Brødet er i Kiøbenhavn ofte ikke saa fortrinlig godt, som det findes i de fleste andre store


399

Steder i Europa. Vore Kornarter, Rug og Hvede, som anvendes dertil, ere ikke sieldent af maadelig Beskaffenhed, urene og blandede med andre Frøe-Arter, endog med dem, som kunne være skadelig for Helbreden. Maadelig Pløining, Udsæd af urene Kornarter ved uformuende Bønder, fugtige Sommere og Høste, ere de sædvanlige Aarsager dertil; ogsaa bliver, naar dette er tilfældet, giort de fornødne Foranstaltninger, og givet Advarsler, at den deraf flydende Skade kunde, om ikke aldeles afhielpes, saa dog formindskes. Af Hvede have vi her adskillige Slags Brød, hvis Forskiel beroer paa Meelets Fiinhed, Brødets mere eller mindre hvide Farve, blødere og fastere Skorpe, og Tilsætning af Melk, Smør og Æg. Af Rugbrød have vi sigtet Brød og grovt Brød. Det første er, da Kliden er aftaget, mere nærende end det sidste, dog bliver dette, som syret, og kraftigere af Smag, foretrukket af mange, skiøndt det formedelst sit Indhold af Klid er mindre nærende. I Almindelighed spise de Formuende i Kiøbenhavn lidet Brød til deres Maaltider, ofte bliver det liggende urørt, til


400

Forundring for nærværende Fremmede, især franske Giæster. Denne Vane er ikke nyttig; naar Maven er opfyldt med stærkt nærende og feed Spise, kan den med Nytte taale en mindre nærende Tilsats til at befordre Fordøielsen. Derimod er Brødet Hoved-Næringen for de Fattige og den arbeidende Klasse, som nyde det til alle andre Fødemidler, hvorfor det i Almindelighed ansees som uundværligt for disse. Brødet af de sædvanlige Kornsorter, som dertil anvendes, ikke henhører blandt de absolute Nødvendigheder til Sundhedens og Livets Vedligeholdelse, hvilket man dog sædvanligt troer. Naar der indtræffer Misvæxt og Mangel paa Brød-Korn i et Land, saa sættes dets Beboere i Angest for Sult og Hungersnød. Det er mere Fordom og Vane end Trang, som giør: at vi holde Brød af vor sædvanlige Kornarter for uundværligt. Brødet er nyttigt, men ikke absolut nødvendigt. Naturen har endnu forsynet ethvert Land med andre Næringsmidler, som kunne benyttes i dets Sted, ellers dets Beboere kunne frembringe Produkter af Træe- og Bælg-Frugter, Bark og Rødder,


401

som kunne erstatte Brødet af vore sædvanlige Kornarter. Ogsaa vi eie mange saadanne Næringsmidler. Vi have vore fortreffelige Kartofler, disse Hesperidernes Guldæbler for Fattigdommen, som allene kogte, og uden videre Tillavning kunne bruges istedet for Brød. En Grund mere hvorfor Kulturen deraf fortiener saavidt mueligt at udvides. Ved Fastelavns- og Juletider nyde Kiøbenhavns Beboere tildeels nogle Dage efter hinanden med Graadighed nybagte Fastelavns-Bolder, Struter og Julekager. De første især spises hede, udrørte i smeltet Smør og Melk. Mange og farlige Følger, ja endog Døden, har jeg nogle Gange seet at følge paa Umaadelighed i Nydelsen af disse Brødsorter.

Rug-Brød sælges her efter en aarlig fastsat Taxt til en bestemt Vægt. I Hamborg, hvor en saadan Taxt tilforn ogsaa var indført, er den nu afskaffet. Paa de Steder, hvor Bagerne ikke boe langt fra hinanden, har dette havt en god Virkning, da Brødet der for Konkurrensens Skyld, er blevet større og bedre.


402-403

Liste over de forskiellige Meelsorter, som forbruges i Kiøbenhavn.

 
Aaret Indført som Meel Indført som
Rug-Brød
Indført som
Hvedebrød
Malet her i byen Stivelse og Puder
Rug. Byg. Hvede. Rug. Byg. Hvede. Til Gryn. Hvede. Byg.
  Tdr. Tdr. Tdr. Lpd. Lpd. Tdr. Tdr. Tdr. Tdr. Tdr. Tdr.
1798 71568 2870 15105 19248 8800 70209 44 40493 4231 3244  
1799 58830 4834 11168 17878 8593 82359 44 39166 6121 1808  
1800 50535 16940 8243 23111 8590 92186 1076 35490 7934 1689 378
1801 77488 28047 12278 19838 11902 85597 2605 29958 7989 1453 247
1802 69305 29707 14731 19630 12215 81351 445 36365 5336 1935  
1803 71751 26327 13835 25119 13615 89026 877 35719 4496 1929  
1804 78571 22278 14429 30120 14320 83928 413 38532 4851 1313  
1805 79344 22637 10253 28940 14438 91670 1133 36607 4587 777  

404

Grød er en af de Danskes Hovedretter saavel paa Landet som i Hovedstaden. Man maler her Grynene meest af Byg, sieldnere af Boghvede, Havre og Hvede. Grøden koges i Vand eller Melk, ogsaa er denne Føde, naar den er vel kogt, og ikke nydes i alt for stor Mængde, en sund og kraftig Næring. Almuen befinder sig fortreffelig derved. Vi see det især paa vore Søefolk; saavel paa Krigs- som Handels-Skibene faae de, saalænge de holde Søen, ei alene hver Aften, Byggryns Vand-Grød, men ogsaa 3 Gange ugentlig om Middagen, ved hvilken Kost de befinde sig særdeles vel. Ogsaa Meel-Spiser ere ikke ualmindelige hos os; de nydes i Form af Meelgrød, Boller, Pandekager, Budding m.v., og udgiøre en Bestanddeel af mange andre Retter. Ogsaa ved denne Spise befinder Almuen sig fuldkommen vel, naar den nydes med Maadelighed.

Melk er den første og naturligste Føde for Mennesker, ikke sielden bruges den ogsaa som Lægemiddel. Kiøbenhavn er kun meget maadelig forsynet dermed. Vi faae Melk deels af de mange Køer, som holdes i Byen, deels bringes den hertil


405

fra Stadens Omegne. Naar man betragter de Steder, hvor Køerne holdes her i Byen, saa finder man disse saa nyttige Dyr hensatte i smaae urene og indsluttede Stalde; den Føde, man der giver dem, bestaaer ikke i Høe, Halm og Grønt, som Naturen synes at have bestemt for dem, men i Mask og Bærme fra Bryggerne og Brændeviinsbrænderne. Dette Skeer endog om Sommeren, fordi Stadens Fælleder tilbyde en saa maver Føde, at Eierne see sig nødt til at tage Kvæget hiem om Aftenen for at føde det. Det er naturligt: at man under saadanne Omstændigheder ikke tør haabe at faae en god og sund Melk. Saavel den, der sælges i Byen, som den, der sendes fra Landet, er sædvanlig blandet med Vand, hvilket vel ikke er skadeligt for Sundheden, men dog forringer dens Godhed og Smag. Det samme skeer ogsaa ved Fløden; den blandes med Melk og Stivelse. Det er derfor en stor Sieldenhed her i Byen at faae god Melk og Fløde ublandet, som den kommer fra Naturens haand. Suur Melk er her om Sommeren meget afholdt; den sættes paa Fade eller Tallerkener, og spises, naar den er bleven suur, med


406

revet Brød og Sukker. Den haves ogsaa gierne tilkiøbs i alle Kiældere for den Fattige og mindre formuende Klasse af Folket, men er i Almindelighed af en ubehagelig Smag, svangret med Tobaksrøg og deslige. Ogsaa oplagt Melk, hvoraf Valden er afløbet, nydes begiærligen med paagydet Melk og Fløde; dog sieldent af de høiere Stænder, undtagen naar de forlyste sig paa Landet. Andre Tilsætninger til Melk ere her ikke almindelige. Amager-Melk ansees af vore Huusmødre for den sletteste Sort, enten fordi den er stærkere afskummet, eller mere fortyndet med Vand. Den sælges derfor og til en ringere Priis end den saakaldte Brændeviins-Melk. Mange Amagere have desuden endnu den Skik, at de opsætte Melken i Kobber-Kar, hvilket kan have skadelige Følger for Kiøbenhavnernes Helbred, især naar de lade den staae, til den løber sammen og bliver suur. Paa Øen Saltholm skal det endog være Brug at giemme suur Melk flere Dage i Kobber-Kar, indtil man endeligen afhenter den til Dragøe, hvorfra den bringes til Kiøbenhavn i store Træ-Bøtter. Det kan neppe feile, at jo Melkesyren


407

under denne Fremgangsmaade opløser en Deel Kobberkalk, og at den derved kan blive et giftigt Næringsmiddel for Almuen i Kiøbenhavn. Denne Gienstand er da saa meget vigtigere for vort Medicinal-Politie, som Amagerne næsten allene om Sommeren hidbringe tyk eller suur Melk og oplagt Melk daglig i stor Mængde, og sælge den offentlig paa Gaderne til en ringe Priis. Maaskee er en saadan forkobberet Melk Aarsagen til mange af de skadelige Virkninger, man sædvanligen hidleder fra Kaffeens og Brændevinens Misbrug blandt Almuen. Faare-Melk, som undertiden spises om Efteraaret, findes ikke sieldent blandet med Stivelse. Jeg kiender heller ingen Anordning, som for de danske Steder forbyder denne Blanding. I Tilfælde af Kvægsyge have vi de viseste Anordninger, saa at hverken Kiødet eller Melken kan komme det Almindelige til Skade.

Smør bliver vel ingensteds i Forhold brugt med den Ødselhed og Overflødighed, som i Kiøbenhavn og i hele Danmark. Næsten alle Retter, alt Grønt, Steg, Kage m.v. tillaves med meget Smør. Naar i andre tarveligere Lande Al-


408

muen spiser Brød med Kiød eller Ost til, saa maae her endog de Fattige og Tienestetyende tillige have Smør til Brødet. Næsten alt Smør, som forbruges i Kiøbenhavn, bliver os tilbragt fra Provindserne og fra den Deel af Siælland, som er længere fra Byen. De mange Køer, som findes i nogle Miles Omkreds fra den, ere neppe tilstrækkelige til at forsyne vore mange Kaffedrikkere med fortyndet Fløde. Omgangen med Smør er her ellers i Almindelighed upaaklagelig; at det af og til farves i April og Maji med Saften af Guulerødder eller lidet Safran, for at give det Anseelse af Sommer-Smør, henhører til de Bedragerier, som ikke ere skadelige for Sundheden. I de sidste Aaringer har man og begyndt med at giøre Smøret drøiere, ved at blande det med Meel af kogte Kartofler.

Fortrinlige Ost-Sorter tillaves ikke i Siælland. Mangel af Virksomhed og Kunstflid hindrer det, ikke Produkternes Beskaffenhed. Paa Antvortskov blev der ved Hr. Etatsraad Bruns Vindskibelighed tillavet Sveitser-Oste, og paa Bekkeskov ved Hr. Baron Selbys Nidkierhed engelske Oste,


409

begge Sorter til Fuldkommenhed. Enhver vilde beklage om denne nyttige Fabrikation formedelst Eiernes Forandring skulde standse. Vi faae vore finere Oste fra Engelland og Holland. Gode Oste tilvirkes ogsaa i Holsteen og Norge.

Æg, denne saa nærende og nyttige Artikel, bliver ogsaa meget brugt hos os, dog ere de ved den i seenere Tider saa meget tiltagende Mængde af Konditore og Restaurateurer, nu næsten hele Aaret igiennem i en saa umaadelig Priis, at deres Brug derved betydelig indskrænkes.

Følgende Liste viser de forskiellige Natur-Produkter, som i Kiøbenhavn mere og mindre hyppig anvendes til Næring. De med * betegnede Fiske faaes alle af ferske Søer, og de af Planterigets Produkter, som ere udmærkede ved samme Tegn, erholdes fra fremmede Stater; de øvrige findes i de danske Stater.

Af Dyr-Riget.

Patte-Dyr, Mammalia.

Rov-Dyr, Feræ.

Den sorte eller brune Biørn, Ursus arctos.


410

Gnavere, Glires.

Den almindelige Hare, Lepus timidus.

Kaninen, Lepus cuniculus.

Tykhudede, Pachydermata.

Huus-Svinet, Sus Scropha.

Vild-Svinet, Sus Aper.

Griise.

Det engelske Sviin.

Det flamske Sviin.

Drøvtyggende, Ruminantia.

Kron-Hiorten, Cervus Elaphus.

Raadyret, Cervus capreolus.

Daadyret, Cervus Platyceros.

Reensdyret, Cervus Tarandus.

Almindelig Geed, Capra Hircus.

Væder, Ovis aries.

Faar

Faare Melk

Faare Ost

Lam

Bede


411

Tyren, Bos taurus.

Koen

Melk

Fløde

Smør

Ost

Kvien

Kalven

Oxen.

Heelhovede, Solidungula.

Hesten, Equus Caballus.

Fugle, Aves.

Spurveartige, Passeres & Picæ.

Den egentlige Kramsfugl, Turdus musicus.

Den dobbelte Kramsfugl, Turdus viscivorus.

Soelsorten, Turdus merula.

Den almindelige Kramsfugl, Turdus pilaris.

Ravnen, Corvus corax.

Kragen, Corvus cornix.

Skaden, Corvus pica.

Alliken, Corvus monedula.

Den almindelige Stær, Sturnus vulgaris.


412

Korsnæbbet, Laxia curvirostra

Den almindelige Dompap, Loxia pyrrhula.

Granspurven, Fringilla domestica.

Bogfinken, Fringilla coeleps.

Irisken, Fringilla canabina.

Stilitsen, Fringilla cardactis.

Guul-Spurven, Emberiza citrinella.

Hortulanen, Emberiza hortulana.

Sang-Lærken, Alauda arvensis.

Pibe-Lærken, Alauda trivialis.

Busk-Lærken, Alauda arborea.

Eng-Lærken, Alauda pratensis.

Top-Lærken, Alauda cristata.

Spotmeise, Systa Europæa.

Klattrende, Scansores.

Den sorte Spet, Picus martius.

Grønspetten, Picus viridis.

Træ-Spetten, Picus major.

Hønsagtige, Gallinæ

Skovduen, Columba venas.

Huusduen, Columba venas.

Tiuren, Tetrao urogallus.

Urhanen, Tetrao tetrix.


413

Hirpen, Tetrao bonasia.

Rypen, Tetrao lagopus.

Den graae Agerhøne, Tetrao perdrix.

Vagtelen, Tetrao coturnix.

Den almindelige Fasan, Phasianus colchicus.

Hanen, Gallus. Phasianus gallus.

Hønen.

Hønseæg.

Kyllingen.

Kalkunen, Meleagis gallo-pavo.

Trappegaasen, Otis tarda.

Strand-Fugle, Grallæ.

Brok-Fuglen, Charadrius pluvialis.

Pomerantz-Fuglen, Charadrius morinellus.

Viben, Tringa Vanellus.

Brushanen, Tringa pugnax.

Skovsneppen, Scolopax rusticola.

Regnsporen, Scolopax arquata.

Bekkasinen, Scolopax gallinago

den enkelte, Scolopax gallinago

den dobbelte, Scolopax gallinago

den tredobbelte, Scolopax gallinago.

Rødbenen, Scolopax totanus.


414

Svømme-Fugle, Anseres.

Svanen, Anas cygnus.

Den almindelige Gaas, Anas anser.

Vildgaasen (Graagaasen), Anas anser ferus.

Svanegaasen, Anas cygnoides.

Grav-Gaasen, Anas tadorna.

Den almindelige And, Anas boschas.

Vildanden, Anas boschas.

Den tyrkiske And, Anas moschata.

Krikanden, Anas quescedula.

Kryb-Dyr, Amphibia.

Den grønne Skildpadde, Testudo mydas.

Leguanen, Lazerta ignava.

Kildefrøen, Rana esculenta.

Fiske, Pifces.

Bruk-Fiske, Choridropterygi.

Den egentlige Lampret, Pertomyzon marinus.

Negenøien, Petromyzon pluviatilis *.

Pletrokken, Raja batis.

Giellelukte, Branchiostegi.

Den almindelige Stør, Aviipenser storio.

Ulken, Lophius piscatorius.


415

Barbugede, Apodes.

Den almindelige Aal, Muræna anguilla *.

Havaalen, Muræna conger.

Tobisen, Amodytes tobianus.

Strubefintede, Jugulares.

Den egentlige Torsk, Gadus collarius.

Kabliauen, Gadus morrhua.

Kulleren, Gadus æglefinus.

Brystfinnede, Thoracici.

Den almindelige Tunge, Pleuronectes solea.

Pigvaren, Pleuronectes maximus.

Rødspetten, Pleuronectes platessa.

Den almindelige Flynder, Pleuronectus flesus.

Den almindelige Makrel, Scombes scombrus.

Ferskvands Aborren, Perca fluviatilis *.

Sandarten, Perca lucioperca *.

Søe-Aborren, Perca marina.

Bugfinnede, Abdominales.

Den egentlige Karpe, Cyprinus carpio *.

Barben, Cyprinus barbus *.

Suderen, Cyprinus tinca *.


416

Grundlingen, Cyprinus gobio *.

Brasen, Cyprinus brama *.

Hvidskallen, Cyprinus albula *.

Karussen, Cyprinus carassus *.

Den egentlige Sild, Clupea harengus.

Hvas Sild, Sprot, Clupea sprattus.

Ansiovis Sardella, Clupia encrasicolus.

Den almindelige Lax, Salmo salas.

Ørten Forellen, Salmo fario *.

Laxørten, Laxforellen, Salmo trutta *.

Helten, Salmo lavaretus.

Den almindelige Geede, Esox lucius *.

Den almindelige Hornfisk, Esox belona.

Den almindelige Malle, Siluris glaris.

Insekter, Insecta.

Den almindelige Krabbe, Cancer moenas.

Taskekrabben, Caner pagurus.

Flod-Krebsen, Astacus fluviatilis *.

Hummeren, Astacus marinus.

Reien, Astacus squilla.

Honningbie, Apis mellifera.

Honning.


417

Blød-Dyr, Mollusca.

Viin-Sneglen, Helix pomatia.

Den almindelige Østers, Ostrea edulis.

Den almindelige Musling, Mytilus edulis.

De med * betegnede ere Ferskvands-Fiske, de andre komme fra Havet.

Af Planteriget.

Første Klasse, Monandria.

Salturt, Aarig Salting, Salicornia herbacea.

Anden Klasse, Diandria.

Europæisk Oliventræe, Olea Europæa.

Bomolie.

Oliver.

Salvie, Læge-Salvie, Salvia officinalis.

Sort Peber, Piper nigrum *.

Hvid Peber.

Lang Peber, Piper longum *.

Tredje Klasse, Triandria.

Feld-Krop, Feedia olitoria.

Høst-Safran, Crocus sativus *.

Figen, almindelig Figentræ, Ficus Carica *.


418

Sukker, almindelig Sukker, Saccharum officinarum *.

Hirse, Hirse Trebælg, Panicum miliaceum *.

Manna, Manna-Svingel, Festuca fluitans.

Havre, almindelig Havre, Avena sativa.

Rug, almindelig Rug, Secale cereale.

Byg, almindelig Byg, Hordeum vulgare.

Byg, toradet, Hordeum distichon.

Hvede, almindelig Hvede, Triticum æstivum hybernum.

Fierde Klasse, Tetrandria.

Kirsebær-Korneel, Cornus mascula.

Femte Klasse, Pentrandria.

Borasurt, almindelig Borago, Borago officinalis.

Koedriver, Huulkravet Koedriver, Primula veris.

Bukkeblade, Menyanthes trifoliata.

Kaffe, arabisk Kaffebønne-Træ, Coffea arabica*.

Tobak, almindelig Tobak, Nicotiana Tabacum*.

Kartoffel, Kartoffel-Natskygge, Solanum tuberosum.

Spansk Peber, Capsicum annuum *.

Almindelig Ribs, Ribes.


419

Røde Ribs, rubrum.

Hvide Ribs.

Soelbær-Ribs, Ribes nigrum.

Stikkelsbær-Ribs, Ribes grossularia.

Almindelig Viinstok, Vitis vinifera *.

Viindruer.

Rosiner.

Viin.

Brændeviin.

Eddike.

Korender, Vitis apyrena *.

Melde, Have-Melde, Atriplex hortensis.

Rødbede, Beta vulgaris.

Gulerod, almindelig Gulerod, Daucus Carota.

Sukkerrod, Sukker-Merke, Sium Sisarum.

Koriander, Have-Koriander, Coriandrum sativum *.

Spansk Kørvel, Scandix odorata.

Almindelig Kørvel, Scandix Cerefolium.

Almindelig Pastinak, Pastinaca sativa.

Have-Dild, Anethum graveolens.

Kummen, almindelig Kummen, Carum Carvi.

Sillerie, Sillerie-Persille, Apium graveolens.


420

Almindelig Persille, Apium Petroselinum.

Hyld, almindelig hyld, Sambucus nigra.

Siette Klasse, Hexandria.

Ananas, almindelig Ananas, Bromelia Ananas.

Porre-Løg, Allium Porrum.

Hvid-Løg, Allium sativum.

Chalotte-Løg, Allium ascalonicum.

Rød-Løg, Have-Løg, Allium Cepa.

Pur-Løg, Snit-Løg, Græs-Løg, Allium Schoenoprasum.

Asparges, almindelig Asparges, Asparagus officinalis.

Berberisse, almindelig Berberisse, Berberis vulgaris.

Riis, Risengryn, Oryza sativa *.

Syre, Syre-Skreppe, Rumex Acetosa.

Bambus, almindelig Bambus, Bambusa arundinacea.

Ottende Klasse, Octandria.

Indiansk Karse, Tropæolum majus.

Blaabær, Blaabær-Bølle, Vaccinium Myrtillus.


421

Almindelig Bølle, Vaccinium uliginosum.

Tyttebær, Tyttebær-Bølle, Vaccinium vitis idæa.

Tranebær, Tranebær-Bølle, Vaccinium Oxycoccos.

Boghvede, Boghvede-Pileurt, Polygonum Fagopyrum.

Niende Klasse, Enneandria.

Fiin Kaneelbark-Træ, Laurus Cinamomum *.

Tyk Kaneelbark-Træ, Laurus Cassia *.

Grov Kaneelbark-Træ, Laurus Malabathrum *.

Laurbær-Træ, Laurus nobilis.

Tiende Klasse, Decandria.

Almindelig Rude, Ruta graveolens.

Trip Madam, hvid Steen-Urt, Sedum album.

Giøgemad, Huus-Giøgemad, Oxalis Acetosella.

Ellevte Klasse, Dodecandria.

Portulak, Have-Portulak, Portulacca oleracea.

Tolvte Klasse, Icosandria.

Allehaande, Speserie-Myrte-Træ, Myrtus Pimenta *.


422

Nelliker, Speserie-Nellike-Træ, Eugenia caryophyllata *.

Granat-Æble, almindelig Granat-Æble, Punica Granatum *.

Pfersken, Pfersken-Mandel-Træ, Amygdalus Persica.

Almindelig Mandel-Træ, Amygdalus communis.

Søde Mandler.

Bittre Mandler.

Aprikos, Aprikos-Kræge, Prunus armeniaca.

Kirsebær, Kirsebær-Kræge, Prunus cerasus.

Fuglebær-Kræge, Prunus avium.

Blomme, Blomme-Kræge, Prunus domestica.

Slaaen, Slaaen-Kræge, Prunus spinosa.

Mespel, almindelig Mespel, Mespilus germanica.

Pære, Pære-Abil, Pyrus communis.

Æble, Æble-Abil, Pyrus Malus.

Qvæde, Qvæde-Abil, Pyrus Cydonia.

Hyben, Hyben-Rose, Rosa villosa.

Hindbær, Hindbær-Klynger, Rubus idæus.

Brambær, Brambær-Klynger, Rubus fruticosus.


423

Multebær, Multebær-Klynger, Rubus Chamæmorus.

Jordbær, almindelig Jordbær, Fragaria vesca.

Trettende Klasse, Polyandria.

Kapers, almindelig Kapers-Træ, Capparis Spinosa *.

Thee, almindelig Thee, Thea Bohea *.

Grøn Thee, Thea viridis *.

Muskatnød, almindelig Muskat-Træ, Myristica moschata.

Muskatenblommer.

Fiortende Klasse, Didynamia.

Sar, Have-Sar, Satureja hortensis.

Merian, Have-Merian, Origanum Majorana.

Timian, Have-Timian, Thymus vulgaris.

Femtende Klasse, Tetradynamia.

Karse, Have-Karse, Lepidium sativum.

Kokleare, Læge-Kokleare, Cochlearia officinalis.

Peberod, Peberod-Kokleare, Cochlearia Armoracia.

Strand-Kaal, Strand-Kløftnaal, Crambe maritima.


424

Brønd-Karse, Gabeklap, Sisymbrium Nasturtium.

Rapsæd, Rapsæd-Kaal, Brassica Napus.

Roer, Roe-Kaal, Brassica Rapa.

May-Roer.

Mark-Roer eller Turnips.

Botfeldske Roer.

Almindelig Kaal, Brassica viridis, oleracea.

Grøn Kaal.

Kruus-Kaal.

Med Hoved:

Hvid Kaal.

Rød Kaal.

Savoy-Kaal.

Virsinger-Kaal.

Blom-Kaal.

Roe-Kaalarter:

Kaalrabi over Jorden.

Kaalrabi under Jorden.

Hvid Sennop, Sinapis alba.

Sort Sennop, Sinapis nigra.

Redike, almindelig Redike, Raphanus sativus.

Sorte Rediker.


425

Sextende Klasse, Monadelphia.

Tamarinde, almindelig Tamarinde-Træ, Tamarindus indica *.

Syttende Klasse, Diadelphia.

Snitte-Bønne, Phaseolus vulgaris.

Stang-Bønne.

Kryb-Bønne.

Perle-Bønne.

Ærter, Sæde-Ærter, Pisum sativum.

Mark-Ærter.

Sukker-Ærter.

Have-Ærter.

Kron-Ærter.

Graae Ærter.

Valske Bønner, Bønne-Vikke, Vicca Faba.

Lindse, almindelig Lindse, Ervum Lens.

Soye, Soye-Bønner, Dolichos Soya *.

Attende Klasse, Polyadelphia.

Kakao-Bønner, Kakao Bønne-Træ, Theobroma Cacao *.

Citron, almindelig Citron-Træ, Citrus medica *.

Lemon


426

Pommerantz, Pommerantz Citron-Træ, Citrus aurantium *.

Appelsiner.

Nittende Klasse, Syngenesia.

Skorzonere, Have-Skorzonere, Scorzonera Hispanica.

Laktuk, Salat Laktuk, Lactuca sativa.

Løvetand, almindelig Løvetand, Leontodon Taraxacum.

Cikorie, almindelig Cikorie, Cichorium Intybus.

Endivien Cikorie, Cichorium Endivia.

Artiskok, Have-Artiskok, Cynara Scolymus.

Chardon Artiskok, Cynara Cardunculus.

Malurt, Malurt-Bynke, Artemisia Absinthium.

Kong-Salat, Dragon-Bynke, Artemisia Dracunculus.

Jordæble, knollet Soelsikke, Helianthus tuberosus.

Tyvende Klasse, Gynandria.

Ingefer, ægte Ingefer, Amomum zingiber *.


427

Kardemom, Kardemom-Ingefer, Amomum Cardamomum *.

Vanille, almindelig Vanille, Epidendrum Vanilla *.

En og tyvende Klasse, Monoecia.

Morbær, sort Morbær-Træ, Morus nigra.

Kastanie, almindelig Kastanie-Træ, Castanea vesca *.

Valnød, Valnød-Træ, Juglans regia.

Hasselnød, almindelig Hassel, Corylus Avellana.

Lamberts Nød.

Græskar, almindelig Græskar, Cucurbita Pepo.

Vand-Melon, Græskar, Cucurbita Citrullus.

Agurk, Have-Agurk, Cucumis sativus.

Melon, Melon-Agurk, Cucumis Melo.

To og tyvende Klasse, Dioecia.

Pistacie, ægte Pistacie-Træ, Pistacia vera *.

Humle, almindelig Humle, Humulus Lupulus.

Spinat, Have-Spinat, Spinacia oleracea.

Eene, almindelig Eenebær-Træ, Juniperus communis.


428

Tre og tyvende Klasse, Cryptogamia.

Skampion, spiselig Bladsvamp, Agaricus campestris.

Spiselig Morkel, Phallus esculentus *.

Tryffel Bovist, Lycoperdon Tuber *.

Palmer, Palmæ *.

Sago, Sago-Palmetræ, Cycas circinalis *.

Datler, Dattelpalme, Phoenix dactylifera *.

Disse 20 Slags Pattedyr, 60 Fuglearter, 47 Fiske-Slags, og 185 Planterigets Produkter, hvis Tal lettelig kunde forøges, om Trang dertil lærte os deres Anvendelse, bruges mere og mindre hyppig, som Fødemidler i Kiøbenhavn. Dyrerigets Arter ere, paa faa Undtagelser nær, de danske Staters egne Produkter. Af Planteriget tilsendes os 47 Arter udenlands fra, og disse ere for den største Deel Overdaadigheds-Artikler. Til Livets Fornødenhed og Sundhedens Vedligeholdelse, har Danmark sædvanlig ingen Trang til Fødemidler fra fremmede Lande.

Kiøbenhavns Beboere drikke i Almindelighed kun lidet Vand, hvilket nok er en naturlig Følge


429

deraf, at vort Vand, som forhen er anført, ofte ikke er meget indbydende. De faa Vand-Elskere, som her findes, benytte sig af Vandet fra Slotskilden, eller lader det bringe hertil fra Roskilde. De fleste bruge kun Vand, som et Vehikel for Thee, Kaffe, Øl, eller de blande det med Viin; saa og med Brændeviin til Punsch eller Grok.

Iblandt alle konstige Drikke er der ingen, som enten med Hensyn til Danmarks Klima og Beliggenhed, eller til Landets Produkter, synes at være saa naturlig, saa nyttig, og saa passende til Sundhedens Vedligeholdelse, som Øl. Man kan vel antage, som en næsten almindelig Regel, at Naturen, paa alle Steder, hvor ikke Klimatet lægger uovervindelige Hindringer i Veien, har forsynet ethvert Land paa Jordkloden med de Produkter, eller dog forundt Jordbunden den Egenskab, ved Flid og Kultur at kunne frembringe dem, som ere tilstrækkelige til Vedligeholdelse af Beboernes Liv og Sundhed. Øllets Brug er ogsaa næsten saa gammel, som Tids-Historien rækker. Allerede i Oldtiden lavede man Øl til en høi Grad af Fuldkommenhed i Egypten og andre Lande;


430

paa mange Steder, især hvor Viin-Kulturen ikke var eller kunde indføres, kiendte man ingen større Vellyst, ingen behageligere Vederqvægelse, end Øl. Endnu da den brave Luther havde overstaaet Forhøret paa Rigsdagen i Worms, sendte Hertug Erik af Brunsvig ham en Flaske Embeker-Øl til hans Vederqvægelse. Danmark er et Korn-Land, vore Forfædre drak Øl, de vare nok ogsaa stærkere og sundere end deres Afkom, som betiene sig af Thee, Kaffe, Schokolade, Viin, Punsch og Brændeviin. Efter Naturens Indretning burde Øl være en Hoved-Drik for vort Lands Beboere, og enhver Fædrelandets Ven bør ønske, at mange vilde kappes om, at tillave det med den skyldige Omhu, at det kunde være sundt, styrkende, velsmagende, og behageligt for alle Stænder, hvorved Misbrug af fremmede, ikke sieldent skadelige, Drikke allene kan indskrænkes.

Regieringens Omsorg har allerede for nogle Aarhundrede været henvendt paa Ølbryggerierne i Hovedstaden, med Hensyn til at forskaffe dens Beboere godt og sundt Øl for billige Priser. I nogle Perioder har man troet, at dette Øiemed


431

sikkert vilde opnaaes ved Monopoler og Laugs-Rettigheder. Fra 1622 til 1690 havde Bryggerne saaledes erholdt Enerettighed til at brygge Øl i Staden, dens Forstæder og i 2 Mile af dens Omkreds, hvorved tillige Omgang imellem Bryggerne var fastsat, saa at alle toge lige Deel i denne Næringsvei. Fra 1690 til 1723 blev Omgangen imellem Bryggerne aldeles hævet, men 1739 igien indført. Endelig da Erfaringen i dette og flere Tilfælde viste, at Enerettighed og Monopoler ikke frembringe fuldkommen Sikkerhed og Betryggelse for Stadens Beboere, er Bryggerlauget saavelsom Øl-Taxten under 30 August 1805 igien aldeles hævet, saa at det nu er enhver Brygger tilladt at brygge saa meget og saa godt Øl, som han vil og kan. Regieringen har giort denne Foranstaltning i det Haab, at Bryggerne ville kappes om ved gode Vare at fortiene deres Medborgeres Tillid, og erhverve sig en hastig og stærk Afsætning, dog drages Vedkommende til Ansvar for Politie-Retten, naar Øllet findes forfalsket eller skadeligt for Sundheden. Vel har Brygger-Laugets Afskaffelse og Øl-Poli-


432

tiets og Taxtens Ophævelse i Hamborg ikke havt den tilsigtede Nytte, da der i Hamborg Aaret 1632 bryggedes 115,000 Tønder Øl, og dette udgiorde en betydelig Handels-Artikel til Udførsel, nu derimod ikke en tredie Deel af det hele Qvantum, eller neppe saa meget, som Stadens Indbyggere selv behøve; Øllet skal ogsaa være blevet slettere*). Endnu er hos os Øllet ikke heller bleven bedre siden den nye Forandring i Ølvæsenet, men vi have dog Grund til at haabe: at den, iblandt de mange virksomme og kloge Mænd, som befatte sig med at brygge Øl, vil opmuntre nogle til med Flid og Anstrængelse at behandle Ølbryggeriet, som en Videnskab, og at anstille den hele hidhørende chemiske Proces efter faste og stadige Grundsætninger, saa at Øllets Godhed ikke længere bliver afhængig af Tilfældet, men vil vorde tillavet efter videnskabelige Forskrifter og Regler, som bestandig Erfaring har viist at være paalidelige og fordeelagtige. Nogle af vore Bryggere ville vel og stræbe efter

________

*) Rambachs Beschreibung von Hamburg pag. 156


433

at frembringe af forskiellige Maltarter forskiellige Slags hvidt og brunt Øl, som kunde være styrkende, lædskende og behagelige for Ganen. De have derved Leilighed til at giøre sig fortiente af Fædrenelandet, fordi vi først da, naar der i Staten selv brygges godt Øl af alle Sorter, og naar dette sælges for en taalelig Priis, kunne vente at see fremmede Drikkes Misbrug, der saavel i physisk som oekonomisk Henseende ere saa skadelige, afskaffede eller betydeligen indskrænkede.

Bryggeriernes gode Tilstand er ogsaa upaatvivlelig en saare vigtig Gienstand for hele Staten. Det er vist, at især Almuen let forfalder til at drikke Brændeviin, naar godt Øl ikke kan faaes for en billig Priis, og at Brændevinens Misbrug sædvanligt staaer i et omvendt Forhold til Øllets Forbrug. Mangel paa godt Øl kan derfor betragtes som een af de vigtigste Aarsager til de saa uendelig mange physiske og moralske Ulykker, som Brændevinens Misbrug nu i Aarhundrede har foranlediget over hele Jordkloden. I Danmark begyndte Brugen af Brændeviin at udbrede sig fra Aaret 1651, da fremmed Øls Ind-


434

førsel blev forbuden, uagtet intet velsmagende Øl blev brygget i selve Landet. Vel blev dette Forbud 1657 igien hævet, men for at forhindre Indførselen, blev Tolden i Aaret 1667 saa betydelig forøget, at Stadens Beboere heller toge Brændeviin, end drak maadeligt, ikke velsmagende, og dertil dyrt Øl. I Engelland tog Brændeviinsdrikken især Overhaand, efter at det stærke Øl blev besværet med saa høie Taxter, at Almuen ikke kunde betale det. I Hamborg drikkes mere Brændeviin siden Ølbryggeriernes Forfald. Jeg kunde anføre flere Exempler paa den Sandhed: at maadeligt og dyrt Øl forøger Forbruget af Brændeviin, hvis jeg ikke formodede: at disse vare tilstrækkelige, og Sagen selv indlysende.

Upaatvivlelig kan der ogsaa i Kiøbenhavn brygges fortreffeligt, tyndt og stærkt, brunt og hvidt Øl; vi vide, at det danske Øl ofte i begge Indierne foretrækkes for det bedste engelske. Ønskeligt var det, om det ogsaa bestandig var af samme Godhed; men dette synes at være mere afhængigt af Tilfældet end af faste Grundsætningers Anvendelse. Derfor har man for samme Priis til for-


435

skiellige Tider sielden Øl af samme Farve, Lugt, Smag, Styrke og Godhed. Selv det bedste Øl, som for 25 Aar siden kostede 8 Rdlr, og som nu er steget til 16, er, uagtet dets Styrke, aldeles ikke frit for disse Mangler; man faaer det til forskiellige Tider bittert, sødt, syrligt, klart og uklart; af og til ogsaa i alle Henseender fortræffeligt, ogsaa behøver man ikke sielden mange igientagne Erindringer for at faa det tilbragt, da det kun brygges paa eet Sted, paa det saakaldte Kongens Bryggerhuus.

Vort Lands Produkter ere ikke Skyld i, at vort Øl ikke til alle Tider er af samme fortrinlige Godhed. Udmærket godt Øl brygges ofte af Vand, som ikke er af udmærket Godhed og Reenhed. Themsen, som modtager den største Deel af det uhyre Londons Ureenlighed, giver, som bekiendt, den fortræffelige Porter. Spreen hvori alle Slags Skarn fra Berlin udtømmes, anvendes til at brygge meget godt Øl. I Hamborg bruger man tildeels Vand af de urene Fleeter til Ølbrygning. Det er forhen anmærket: at Kiøbenhavns Vand ikke til alle tider er me-


436

get indbydende; dog kan deraf brygges fortreffeligt Øl. Da vi eie saa mange Slags Vande af de forskiellige Søer, Kilder og Brønde, saa vilde det være fortienstligt ved Forsøg at vise, hvilket Vand der giver det bedste Øl. Vore Korn-Vare, som anvendes til Ølbrygning, Humlen, som for det meste tilføres os fra Fremmede, ere sædvanligen ogsaa upaaklagelige. Vel voxer Humle af fortrinlig Godhed under vor Himmel-Egn, men den avles desværre endnu ikke nær i den Mængde, som den forbruges.

Det er følgelig Omgangs-Maaden allene, og Mangel paa bestemte Regler, eller deres nøiagtige Anvendelse, som giver os Øl af ulige Beskaffenhed og Godhed. Upaatvivlelig bidrager Maltets behørige Tillavning og Tørring meget til Øllets Godhed; det tørres enten i Luften eller ved konstig Varme. Dette giver os de tvende forskiellige Øl-Sorter, hvidt og brunt Øl; det første har en behageligere Viin-Smag og foretrækkes af Nogle, dog har det sidste de fleste Velyndere; upaatvivlelig kan en hastigere eller langsommere, stærkere eller svagere, Varme-Grad,


437

som ved Brygningen anvendes, giøre Øllet slettere eller bedre. Paa andre Steder koges Maltet, som skal bruges til Øl, i Vand; her derimod øses kun heedt Vand derpaa; upaatvivlelig blive ved Kogning Maltets Kræfter mere uddragne. Dette er Aarsagen: hvorfor Brygger-Masken saa meget søges og anvendes til at føde og fede Kreature, da den endnu indeholder mange nærende Dele, som derimod ere tabte for Øllets Godhed og Styrke. Ligesaa meget er Øllets Godhed afhængig af Giærens Beskaffenhed og Anvendelse. Naar denne ikke sættes paa i rette Tid, eller i tilbørlig Mængde, og under en ved Erfaring bestemt Varmegrad, saa skeer enten Giæringen for hastig, hvorved Kraften af Øllet tabes, eller den bliver for svag og ufuldstændig; i det første Tilfælde afgiver Brygningen, uagtet Maltets og Humlens Godhed og tilstrækkelige Mængde, tyndt og slet Øl; i det sidste Tilfælde bliver det uklart, væmmeligt, sødt, og gaaer hastigt over i Edike-Giæring; ogsaa kan det foranledige Vind-Kolik, Bugløb og andre Besværligheder. Øllets Godhed beroer ikke paa dets berusende Egenskaber; det skal være klart,


438

lædskende, styrkende, ikke for bittert eller surt og af en behagelig Lugt og Smag.

Offentligt Opsynover Bryggerierne, og over videnskabelige Grundsætningers rigtige og nøiagtige Anvendelse, vil til alle Tider være høist vanskeligt, om ikke umueligt, især i en Bye, som indeholder næsten hundrede Bryggere. Jeg skulde holde det for meget gavnligt: om alle Forskrifter, Øl-Bryggeriet vedkommende, som ere prøvede efter chemiske Grundsætninger og Erfaringer, bleve samlede og offentlig bekiendtgiorte i et kort og fatteligt Sprog. Adskillige meget mindre betydelige Næringsveie have den Forpligtelse, at de, som ville befatte sig med dem, først maae vise deres Duelighed dertil, førend de faae Tilladelse til at udøve dem. Bryggerne derimod, som sørge for Almuens almindeligste Drik, der kan have saa megen Indflydelse paa Menneskenes Sundhed og Styrke, ere befriede fra en saadan Prøve. Denne vigtige Sag overlades til Mænd, som kiøbe eller erhverve sig Brygger-Rettighed, skiøndt de som oftest ere blottede for de almindeligste Grund-Regler og Kundskaber, som henhøre til


439

denne Næringsvei. Bryggeriet bliver da sædvanligt overladt til ukyndige, vel og undertiden til skiødesløse, Brygger-Svende, som i det høieste have erhvervet sig nogen Øvelse i at brygge, men ikke ere kyndige i de videnskabelige Regler, der skulde veilede dem under deres Arbeide. Tilfældige Omstændigheder bestemme derfor, om Øllet, de brygge, bliver enten godt eller slet. Vore Bryggerier vilde vinde betydeligt, naar enhver, førend han fik Tilladelse til at udøve Brygger-Rettighed, maatte forpligtes til at lade sine Kundskaber i dette Fag prøve, og under Opsyn at vise dem ved Udøvelsen. Dette synes saa meget mere billigt, da Øllet i vort Klima og efter vore Lands-Produkter er og bør være den almindelige Drik for Almuen, og da Sundhed, Styrke og Liv staae i en saa nøie Forbindelse med Øllets Godhed.

Det er en ved Erfaring afgiort Sag, at store Bryggerier kunne med mindre Bekostning fremvirke bedre Øl, end de mindre og i Privathuse. I faae store Bryggerier i London brygges mere Øl, end af alle Kiøbenhavns Bryggere tilsammen, og


440

Øllet er til alle Tider fortreffeligt. Upaatvivlelig vilde et meget mindre Antal af Bryggerier under kyndige Mænds Bestyrelse kunne forsyne Staden med godt og sundt Øl, og over disse kunde da vel ogsaa haves offentlig Opsyn.

Brændeviins Drik er i Kiøbenhavn blandt Almuen meget almindelig, og langt mere end man skulde ønske det. Denne Drik holdes for næsten ligesaa nødvendig, som Brødet; ogsaa i Middelstanden bruges den meget og mere end Viin, skiøndt de slettere Viin-Sorter ikke ere i høi Priis. Den formuende Folke-Klasse holder sig derimod mere til Viin. Brændeviin brændes hos os af forskiellige Kornarter, i de seenere Tider ogsaa af Kartofler. Frugter have vi ikke i den Overflødighed, at de kunne anvendes til Brændeviin. Meget Brændeviin bliver os ogsaa tilført fra Frankerig og Spanien; Sukker-Brændeviin fra de danske vestindiske Øer under Navn af Rum; Riis-Brændeviin, Arrak, fra Ost-Indien og Genever fra Holland. Ogsaa drikkes hyppig Brændeviin fortyndet med kogende Vand og blandet med Sukker og vegetabilske Syrer under Navn


441

af Punsch, hvilken Nydelse af Brændeviin blandt alle synes at være den mindst skadelige. Desuden falbydes og bruges en Mængde af finere Liquørs, som under deres Sødhed og andre Blandinger skiule Styrken af Spiritus, og ere derfor saa meget mere skadelige og tillokkende. Den sædvanlige vandrige Finkel, som foretrækkes af Almuen, er det i en ringere Grad.

Mange Læger have holdt Brugen af spirituøse Drikke for ubetinget skadelig og livforkortende. Upaatvivlelig henhører Misbrugen deraf til de meest fordærvelige Lande-Plager, der have udbredt sig over hele Jordkloden, og fremvirket uendeligt mange physiske og moralske Ulykker. Dog synes det ikke, at en indskrænket og maadelig Brug af Brændeviin frembringer skadelige Følger for Liv og Helbred. Et halvt Aarhundredes Erfaring og Agtpaagivenhed paa denne Sag har overbeviist mig herom. Vi boe i et koldt og fugtigt Klima, eie ikke udmærket godt Vand, savne tillokkende og velsmagende Øl-Sorter, spise ofte feed Mad og mange Fiske; den største Deel af Stadens Beboere har tillige strængt legemligt


442

Arbeide. Under disse Omstændigheder synes en maadelig og ikke ofte igientagen Drik af Brændeviin ei allene ikke at være skadelig, men snarere uskadelig, ja endog velgiørende. Den arbeidende Mand, som i sit Ansigts Sveed maae æde sit Brød, som under Arbeidet sættes i en stærk Uddunstning, der svækker hans kræfter; Krigeren, som under en let Bedækning maa opholde sig under fri Himmel; Søemanden, som, udsat for Veirets mangfoldige Afvexlinger, og under strængt Arbeide, er indskrænket til grovere Føde, maadeligt Vand og endnu maadeligere Øl; alle disse finde sig ved Brændeviin styrkede og vederqvægede næsten i det samme Øieblik. Koldt Vand eller Øl vilde ikke giøre denne Virkning. For disse nyttige Mennesker er maadelig Brug af Brændeviin et sundt og styrkende Middel, en sand Livs-Balsom, ikke saavel fra diætetisk Synspunkt, men mere som et oplivende Lægemiddel.

Uagtet den anførte Nytte af Brændeviin, kan det dog ikke nægtes, at denne Drik ikke henhører til Livets Nødvendigheder, og at den jo aldeles kunde undværes. Førend det 14 Seku-


443

lum, da Brændeviin kom i Brug, vare vore Forfædre, skiøndt de ikke nød den, sunde og kraftfulde; de styrkede dem ved sund Kost, ved stærkt Øl og ved Arbeide, i Viinlandene ved Viin.

Skal alligevel Brændeviin nydes, saa maae dette under alle Omstændigheder skee med den strængeste Maadelighed og Forsigtighed. At den ikke harmonerer med den menneskelige Organisme, er klart deraf, at den i Begyndelsen altid drikkes med Modbydelighed, og at den først ved Øvelse eller Vane bliver saa tillokkende. Der gives heller ingen Uorden, som er saa farlig og saa skadelig, som Umaadelighed i Brug af Brændeviin, ingen Vei, hvorpaa man glider saa let frem til sin Fordærvelse, ingen Feil, som levner saa lidet Haab om Forbedring, som denne. Vel er en høi Grad af Drukkenskab ikke almindelig hos os, man seer nu et ringere Antal beskienkede Mennesker paa Gaden og offentlige Steder end forhen. For 50 Aar siden var det ingen Sieldenhed at see en Sværm af støiende Drenge forfølge tumlende Mennesker paa Gaden, nu er et saadant Optrin meget ualmindeligt, uagtet vore Gade-Drenge ikke


444

ere mindre kaade end tilforn. Naar om Sommeren flere tusinde Mennesker komme tilbage til Staden fra deres Forlystelser i Dyrehaven og andre offentlige Steder; saa finder man dog kun faa beskiænkede iblandt dem. Det er følgeligen ikke saa meget fra denne, som fra en anden Synspunkt, at Brændeviin kan siges at misbruges hos os. Man drikker sielden til Fuldskab, men desmere pimper man jevnligen og det til alle Tider af Dagen, for at vedligeholde en fremtvungen Munterhed, som siden lader en Afspænding og Svækkelse tilbage. Den Lethed, hvormed enhver paa alle Steder kan tilfredsstille sin Begierlighed efter Brændeviin; de mangfoldige Skienkere, som næsten ere boesatte i alle Gader, og i mange af dem i alle Huse; Opmuntringer til Drik af Bekiendte og Ubekiendte, Værter og Giæster; den ligesaa fordærvelige, som almindelige Vane, at betale smaae ubetydelige Tienester af den arbeidende Klasse med et Glas Brændeviin; disse og andre onde Vaner bidrage vist meget til at udbrede Drikfældighed. Ogsaa forbruges en saa uhyre Mængde Brændeviin i Staden og Forstæderne,


445

at saavel den physiske som moralske, oekonomiske og politiske Skade, som derved frembringes, bliver uberegnelig.

At igientagen og umaadelig Brug af Brændeviin ikke er styrkende, men svækkende i en høi Grad, er en uimodsigelig Sandhed. De enkelte Erfaringer, at endog stærke Brændeviins Drankere have beholdt et taaleligt Helbred og opnaaet en meget høi Alder, svække ikke denne Sandhed. Saadanne enkelte Mennesker maae, formedelst deres kraftfulde Organisation, betragtes som Undtagelser fra den almindelige Regel, og veie ikke op mod de Millioner, som have forkortet deres Dage ved Brændeviins-Drik. Bestandige Erfaringer over hele Jordkloden vise det, og Lægerne bemærke det daglig. De mindst betydelige Sygdomme blive ofte dødelige for Drankere, fordi deres Legeme ved Brændevinens vedvarende Pirring har tabt den naturlige Ømfindtlighed for Lægemidlerne. Brændeviin fremvirker paa en kort Tid en tilsyneladende Forøgelse af Kræfter og Munterhed, men efterlader sig for en længere Tid, Mathed, Ørhed, Søvnagtighed, Dorskhed, Mad-


446

lede, en svækket Fordøielse, Rysten i Lemmerne m.v. Ikke sielden gribe da saadanne Ulykkelige igien til det samme Middel for at bedøve deres ubehagelige Følelser, indtil endeligen deres Livs-Kræfter ikke længere kunne modstaae Brændevinens voldsomme Indtryk paa Organismen. De fremskynde ved denne Fremgangsmaade en unaturlig eller konstig Alderdom; deres Legeme bliver svageligt, Vædskerne skarpe, Kræfterne sløves, der indfinder sig Hoste, Stakaandhed, Lunge- og Lever-Sygdomme, den gyldne Aare, Vattersoet og deslige, som tilsidst giøre Ende paa deres Dage længe før den af Naturen bestemte Tid. Især have saadanne Ulykkelige Grund til at vaage over den lidenskabelige Lyst til Brændeviin, hvis ublide Skiebne har tildeelt dem en trættekiær og uordentlig Kone, ondartede eller paa Siæl og Legeme skrøbelige Børn, ødelæggende Processer, Mangel paa Livets Nødvendigheder for sig selv og Familie, eller de, som ideligen have at kiæmpe med Græmmelse og andre vedholdende Sorger og Fortredeligheder. Fortvivlelsen bliver ikke sielden en ny Drivefiær for dem til at tage deres Tilflugt til Brændeviin; de


447

lære snart, at dens første Indtryk qvæler deres ubehagelige Følelser, og lader dem for en kort Tid glemme Livets Gienvordigheder, eller neddysser dem i en livsalig Drøm, indtil den endeligen under et stigende Tab af Livs-Kræfterne paa een eller anden Maade giør Ende paa deres ublide og kummerfulde Dage.

Slige sørgelige Optrin ere blandt Almuens Mand-Kiøn ikke meget sieldne hos os. Vel have vi ogsaa Exempler paa at det andet Kiøn er hengivet til Brændeviin, dog ere disse meget sieldne. Saadanne Elendige blive da sædvanlig tyrranniske Mødre, Furier mod deres Mænd, og en Gienstand for offentlig Spot og Foragt; deres svagere Bygning formaaer ikke at giøre en saa lang eller kraftfuld Modstand som Mændenes, de blive hastigere et Offer for deres Udsvævelser. Det fortiener at anmærkes, at Brændeviins Misbrug snart berøver den qvindelige Skabning al sin Tækkelighed og Ynde, at den frembringer særegne Ansigts-Træk, som ikke lettelig miskiendes. Ogsaa er Ufrugtbarhed dens sædvanlige Følge. At det skulde være Sædvane hos os at give endog


448

Patte-Børn Kaffe med Brændeviin*) er en ufortient Bebreidelse. Vel har man seet Mødre og Ammer, som selv vare hengivne til Brændeviin, at meddele spæde Børn lidt af den Drik, der skaffede dem selv saa megen indbildt Fornøielse, men dette henhører til de Sieldenheder, som vel ogsaa kunne møde paa andre Steder, og derfor ikke bør betragtes, som almeen Skik, eller National-Sædvane.

Mere sædvanligt er det derimod hos os: at halvvoxne Drænge vænnes til Brændeviin. Naturligt er det: at disses svagere Bygning maae lide betydeligt ved denne fordærvelige Uskik; de blive gierne for deres hele Levetid smaae, usle Skabninger, udmærkede ved svækkede Evner baade paa Siæl og Legeme. Man kan jo forskaffe sig smaae, men sygelige og skrøbelige Hunde, naar man er grusom nok til at give Hvalpene Brændeviin. Denne Drik hindrer altsaa virkelig Organismens Udvikling. Maaskee kunde tiltagende Brændeviins-Drik iblandt unge Mennesker være een af de medvirkende Aarsager, hvorfor man nu finder

________

*) Rambachs Beschreibung von Hamburg pag. 150


449

et mindre Tal af høie og velvoxne Mænd end i forrige Tider. Historien lærer os, at hele Nationer i Nord-Amerika ere bleven usle, dumme og svage, allene ved Misbrug af Brændeviin, og det er høist sandsynligt, at ogsaa i Europa maaskee ligesaa mange bortrives af Brændevinens Misbrug som af Febere og Epidemier.

Ligesaa skadelig, som Umaadelighed i Brændeviins Brug er med Hensyn til Legemets physiske Tilstand, ligesaa mange onde Følger har den ogsaa for Moraliteten. Huuslig Lyksalighed flyer fra dens Boelig, som er hengiven til Brændeviin. Drankeren er lunefuld og sær i sin Omgang, hidsig og ubetænksom i sine Handlinger, doven og efterladen i sine Forretninger og sine Pligter, ufølsom for alt hvad der er godt, stort og ædelt; han er ligegyldig mod Ære, mod Skam og mod borgerlig Agtelse, udeeltagende i andres Lidelser, Lykke og Ulykke; han er slet Huusfader, slet Ægtefælle, slet Fader og slet Opdrager for sine Børn. Fattigdom og Foragt er Drikfældigheds sædvanlige Følger. Andre Lyder tillade dog Haab om Forbedring, denne er sædvanlig


450

uforbedrelig. Brændevinens Misbrug kan bringe en redelig Mand, med det beste, det ædelste Anlæg, til at begaae de sværeste Forbrydelser, og til at ende sine Dage paa Retterstædet. Den ulykkelige Enke, som ofte forgieves har anvendt sine Taarer og Bønner, for at afværge Ulykken, en talriig uskyldig Børneflok, tildeels allerede fordærvet af slette Exempler, ved Mangel paa gode Grundsætninger og ved Lediggang, falde, ved denne Last hos deres Forsørger og Fader, som oftest det Offentlige til Byrde. Naar man undersøger Aarsagerne til den Fattigdom og Mangel hos de mange Enker og faderløse Børn, som nyde offentlig Understøttelse, saa vil man, desværre! finde denne Sandhed bekræftet.

Ogsaa fra den oekonomiske Side er Misbrug af Brændeviin skadelig for det Almindelige. Naar man betragter den store Mængde af Korn-Varer, deels af egne og deels af fremmede Produkter, som forbruges til Brændeviin, og hvoraf en fierde Deel vilde være meer end tilstrækkelig, som et styrkende Middel, for den stærkt arbeidende Almue; naar man sammenligner det store


451

Kornforbrug til Brændeviin med det, som anvendes til Øl, der burde være vor almindeligste, som det er vor sundeste Drik, og med det, som anvendes til Brødkorn, der er og bør være Almuens Hovedføde, saa nødes man til at giøre den sørgelige Anmærkning, at Kiøbenhavn ved samme Korn-Tilførsel kunde i det mindste brødføde en fierde Deel, eller 25,000 flere Beboere, eller at en meget betydelig Mængde Korn kunde anvendes til Udførsel, dersom Brændevinens Misbrug ikke paa en saa fordærvelig Maade havde udbredt sig i Hovedstaden, ligesom det desværre ogsaa er Tilfældet paa Landet. Jeg har ved Enden af denne Artikel tilføiet en nøiagtig Liste over de i 10 Aar paa Maleværkets Konsumtions-Contoir angivne Kornvarer, som ere anvendte til Øl, Brændeviin og Edike i Kiøbenhavn. Vel blive noget af den her destillerede Brændeviin udført eller benyttet til Skibs-Provisioner, men upaatvivlelig er den Mængde af fremmed Brændeviin, som føres hertil og som forbruges her, meget mere betydelig. Efter et Middeltal fortoldes, for at blive her i Landet, aarlig af dansk-vestindisk


452

Rum 2000 Oxehoveder. Endnu mere betydelig er Indførselen af spansk og fransk Brændeviin. Disse sælges og i denne Tid for en saa lav Priis, at den danske Brændeviin af dyre Korn-Varer ikke kan konkurrere dermed, uagtet der af fremmed Brændeviin betales Fragt, Assurance og Indførsels-Told. Da disse fremmede Brændevine destilleres af umodne slette og maaskee fordærvede Frugter, saa fortiente det en nøiagtig lægevidenskabelig Undersøgelse, om de maaskee turde være endnu mere skadelige for Helbreden end god Korn-Brændeviin. Ogsaa er det Tab, som Staten lider ved Brændets og Steenkullenes Forbrug, ikke ubetydeligt.

Af samme Liste sees ikke allene den Mængde af Kornvarer, som i Staden aarlig anvendes til Brændeviins-Brænderierne, men ogsaa, hvor betydeligen Øl-Forbruget aftager. Nu forbruges over 20,000 Tønder Malt mindre end for 10 Aar siden. Dette bliver endnu mere paafaldende, naar man tillægger: at Brænderierne i Kiøbenhavn tilforn anvendte hvert Aar 90,000 Tønder Øl, under Navn af Paasæt, for at frembringe Giæring.


453

Vor oplyste og nidkiære Justitsraad Rafn arbeider dog nu med Held paa at hæve denne Misbrug. Regieringen har med det kongelige Brænderie, hvis Bestyrer han er, især til Formaal, ved videnskabelige Undersøgelser og praktiske Prøver at faa bestemt: hvilke Kornsorter, eller andre Produkter af Planteriget, der med Hensyn til Stadens almene Tarv ere de fordeelagtigste til Brændeviins-Brænden; hvilke de Produkter ere, som under en vedbørlig Behandling give den bedste Brændeviin, og i det største Maal; hvorledes de fornødne Apparater skulle indrettes paa den meest hensigtsmæssige og mindst bekostelige Maade, saa at der baade erholdes saamegen Brændeviin, som Produktet mueligen kan afgive, som at det tillige er godt, velsmagende, reent, uforfalsket; og især uden skadelige Tilblandinger af Kobber og Blye; endeligen ogsaa at den hele hidhørende chemiske Proces fuldføres ved Hielp af den simpleste Mekanik efter bestemte videnskabelige Regler, og til oekonomisk Nytte. Naar dette priselige Formaal opnaaes, da vil det kongelige Brænderie sikkerligen en Gang i Tiden blive en almeennyttig praktisk Skole for alle Brændeviinsbrændere.


454-455

Liste over de ved Kiøbenhavns Maleværks Consumtions-Contoir angivne forskielleige Slags Kornvarer til Brændeviin, Øl og Edike.

 
Aaret Til Brændeviin Til Øl til Edike
Hvede. Malt. Rug. Byg. Hvede og Rug blandet Hvede og Byg blandet Hvedemeel Malt Malt
  Tdr. Tdr. Tdr. Tdr. Tdr. Tdr. Tdr. Tdr. Tdr.
1795 62903 10209 692   49 12   66316 713
1796 67005 11504 1223         71421 700
1797 81330 8675 2858         76982 442
1798 82471 15201 750         77940 544
1799 81684 13746 543         71958 555
1800 74885 14110 1009 86 342     62795 484
1801 68128 12486 119 257     316 61795 547
1802 75190 14261 408 76       59916 492
1803 73220 13741 283 28       59381 446
1804 75200 13041 99         55703 445
1805 69429 12035 124 48       34041 449

456

Den chemiske Operation, at brænde Brændeviin med den mueligste Sparsommelighed, og til den høieste Grad af Fuldkommenhed, udøves hos os ikke heller efter videnskabelige Grundsætninger, og med den Nøiagtighed, som Sagens Vigtighed synes at fortiene. Meget mere Spiritus kunde erholdes, og meget Brændsel spares, dersom Destillationen blev foretaget i mere hensigtsmæssige Apparater efter Konstens Regler under Tilsyn af Mænd, som vare kyndige i dette Fag. Som bekiendt, drives derimod denne Næringsvei nu for det meste af Folk, som ere blottede for alle videnskabelige Grundsætninger, og som i det høieste have erhvervet sig nogen Øvelse, men hverken kunne bestemme Produktet, afværge muelige, eller rette indtrufne, Misheld under Arbeidet. Heri ligger Aarsagen, hvorfor der hos os saa ofte klages over: at Korn i samme Mængde og af samme Godhed ikke altid giver lige meget Brændeviin, men snart mere, snart mindre - en Omstændighed, som den Ukyndige hellere tilskriver Hændelsen eller Lykken, end han hidleder den fra sin egen Uduelighed til at kunne udføre sit Arbeide ef-


457

ter prøvede videnskabelige Grundsætninger. Det er da en behagelig Tanke, at de hidhørende Misbrug, der ere til saa stort Tab for Staten, efterhaanden ville hæves ved Justitsraad Rafns Omsorg for at anvende og udbrede alle nye Forbedringer ved Brænderierne. Saaledes er det nu under 29de Maji 1807 forbudet ved en kongelig Forordning: at ingen Kornvare undtagen Hvede med den behørige Tilsætning af Malt, til Brændeviin maae anvendes.

Man har giort Brændeviins Forbrug til en meget betydelig Indtægt for Staten. I de danske Stater erlægges de anordnede Afgivter paa Maleværkets Consumtions-Contoir; i andre Lande ere alle Brændeviins-Brænderier Statens Eiendom, i Sverrig har man endog udsat Belønninger for dem, der afsatte meest Brændeviin. Men naar man fra den ene Side betragter Statens forøgede Indtægt ved et større Forbrug af Brændeviin, og fra den anden Side overveier al den Ødelæggelse og Skade, som i physisk, moralsk, og oekonomisk Hensigt foraarsages af Brændevinens Misbrug, saa kan det vel ikke findes tvivl-


458

agtigt, om Staten taber uendeligt mere, end den vinder, ved overdreven Brændeviins-Forbrug? En Stat, siger Hufeland, i hvilken denne Last bliver almindelig, maae nødvendig gaae under, thi Flittighed, Dyd, Menneskelighed, moralsk Følelse, Maadelighed, Egenskaber uden hvilke ingen Stat kan bestaae, tilintetgiøres, hvor Mængden er forfalden til Drukkenskab og Fylderie.

Vel har Brændeviin været undværlig igiennem mange Aarhundrede og kunde fremdeles være det, dog henhører det vel til de fromme Ønsker, som aldrig ville opfyldes, at Brugen af denne Drik skulde kunne hæves aldeles, eller at alle Arter af spirituøse Drikke, eller dog de meer mistænkelige finere Likører, allene maatte bruges som Lægemidler og henlægges under Apothekerne. Har nogensinde en Gienstand, til Trods for Lægernes eenstemmige Advarseler og umiskiendelige bestandige Erfaringer, erhvervet sig almindelig Bifald i den Grad, at den holdes for uundværlig, saa er det visseligen Brændevinens Brug, hvorfra man saa let glider over til dens skadelige og fordærvelige Misbrug. Det synes dog ikke umue-


459

ligt, at jo Brændeviins Misbrug kunde indskrænkes noget, og at derved dens skadelige Indflydelse paa Folket og paa Staten kunde formindskes.

Det er forhen anmærket, at der, hvor Druen voxer og Vinen kan haves for en ringere Priis, og der, hvor velsmagende, kraftige og styrkende Øl-Sorter findes for en taalelig Priis, drikkes mindre Brændeviin. Dersom vore Bryggerier bleve bragte til en høiere Grad af Fuldkommenhed, og mange behagelige og tillokkende Øl-Sorter bleve fremvirkede, saa vilde dette meget bidrage til at formindske Brændeviins Brug. Selv et stærkt og berusende Øl vilde ikke have nær den skadelige Indflydelse paa Liv og Helbred, som Brændevinens Misbrug.

Hvor gierne jeg end ønsker, at alle mine Medborgere maae kunne nyde Livets Nødvendigheder og Fornøielser med saa liden Bekostning, som mueligt, saa kan jeg dog ikke modstaae den Tanke, at noget forhøiede Afgivter, og noget høiere Priser paa Brændeviin, vilde være velgiørende og nyttige for det Almindelige, da denne Driks umaadelige Brug, som især finder Sted


460

blandt Almuen, derved vilde for en Deel indskrænkes; en høiere Priis vilde dog vel afholde nogle fra at pimpe saa ofte, som det hidindtil har været Skik. Det er notorisk, at man, for at formindske de ødelæggende Virkninger af Brændevinens umaadelige Misbrug i Engelland, ved en Parlaments-Beslutning anordnede, at Prisen af alle Slags Brændevine skulde betydelig forhøies, og derimod Prisen og Afgivterne af Øl forholdsmæssig nedsættes, hvilket ogsaa har havt de ønskeligste Følger. I den engelske Tieneste faaer Mandskabet ikke heller Brændeviin, som en Artikel, der hører til dets daglige Kost, men kun ved enkelte Leiligheder det saakaldte Grok, eller Brændeviin blandet med en bestemt Mængde Vand i Forhold til Brændevinens Styrke. En Vedtægt, som paa de Steder, hvor den kan anvendes, vilde være af nyttige Følger.

Naar man betragter Europas store Steder, saa findes næsten ingen borgerlig Næringsdrivt, som er saa talriig og saa almindelig, som Brændeviins-Brænden. I Kiøbenhavn vare for nogle Aar siden omtrent 300. Disse Brændeviins-


461

Mænd vare næsten blottede for alle videnskabelige Kundskaber i deres Fag. Det anførte Tal er dog siden betydeligen formindsket, ikke fordi Brændeviin nu bruges i ringere Maal, men fordi det kan erholdes fra fremmede Lande for en ringere Priis. Meget større er det tal af Værtshuusholdere, Høkere, Kieldermænd med flere, som afgive sig med at skiænke Brændeviin. Man finder Folk af disse Næringsveie næsten i alle Gader, ja hist og her endog i alle Huse. Iblandt Jøderne i Kiøbenhavn findes almindeligen kun et ringe Antal, som drikker Brændeviin til Umaadelighed. Aarsagen hertil synes at ligge deri, at de ikke pleie at besøge Brændeviins-Skiænkere, hvor de vilde være udsatte for Pøbelens bespottende Anmærkninger; de undgaae derved Fristelsen, hvoraf saa mange andre henrives. Antallet af allehaande Brændeviins-Skiænkere overstiger 2000. Det er utroeligt: hvor meget denne Lethed at faae Brændeviin bidrager til Forførelse og Opmuntring, til Fylderie og Drukkenskab. Desuden bestaaer den hele Klasse af Brændeviins-Skiænkere af stærke arbeidsføre Mennesker, som kunde


462

bruges til nyttigt Arbeide, men som nu ere de mindst virksomme af alle Kiøbenhavns Borgere, da de sædvanlig ikke drive nogen anden Haandtering end at skiænke Brændeviin og Øl, og at underholde dem med deres snaksomme Giæster. Høist velgiørende vilde det sandsynligt være for Kiøbenhavns Beboere, hvis denne saa talrige Klasse af saa lidet gavnende Mennesker kunde indskrænkes, og Brændeviins Forbrug derved formindskes.

Adskillige Læger have giort det Forslag, at det aldeles maatte forbydes at udskiænke Brændeviin i Glas, og at der ikke maatte sælges mindre end en Pæl ad Gangen. Jeg ved ikke: om dette Forslag er nogensteds bleven udført, ei heller om der kan vaages over at man følger det; var dette mueligt, saa vilde det vist bidrage til at formindske Brændevinens saa meget tiltagende Forbrug, hvorved saa mange ledes til Fordærvelse.

Skiøndt Brændeviin i Kiøbenhavn næsten allene frembringes af Kornvare, saa destilleres den dog ogsaa af og til af Kartofler, Sukker, Sirup, Sukker-Skum, Mallas, Sukker-Vand m.v. God reen Brændeviin bør ikke indeholde


463

andet end Alcohol, Vand og nogen slimagtig Sukkerstof. Det forskiellige indbyrdes Forhold af disse Brændevinens Bestanddele, giør den meer eller mindre stærk og pirrende. Jeg er i Uvished, om det er bestemt ved nogen Lov, hvor mange Grader den almindelige Brændeviin skal holde, der udskiænkes sopgenviis hos Brændeviins-Mænd, i Kieldere og Kipper; men dog forekommer denne Sag mig ikke at være aldeles ligegyldig. Korn-Brændeviin og Kartoffelbrændeviin indeholde ved samme Grad af Styrke de samme Bestanddele i lige Maal; det sidste har renere Lugt og Smag; og er uden empyrevmatisk Olie. 32 Unzer af 5 ¾ Graders Styrke ved 10 Grader + R., destillerede af en Glas-Retorte ved 55 Grader + R. giver 13 ½ Unzer Spiritus Vini af 33 Graders Styrke ved 10 Grader + R. efter Justitsraad Mullers Alcoholometer, og 18 ½ Unzer Pflegma, som har en sødagtig Smag og Lugt, fordi den holder nogen planteslimagtig Sukkerstof opløst. Naar Brændeviin tillige indeholder andre pirrende, bedøvende, eller velsmagende Dele, saa bliver den derved mere skadelig. Vi vide af visse og bestandige Erfaringer, at den af Sukker paa de vestindi-


464

ske Øer nyelig destillerede Rum har en særegen skadelig Virkning paa Liv og Helbred, og forkorter mange tusinde Menneskers Dage. Denne skadelige Virkning af ung Rum taber sig først, naar den bliver ældre. Man pleier derfor at kalde den unge Rum Keldyvel, af det Engelske 'to kill the Devil.' Skulde det ikke være en gavnlig Forsigtigheds-Regel ved Brændeviin, som her destilleres af Sukker, at forbyde dens Udsalg indtil den havde lagt en bestemt Tid? At Brændevinens skadelige Virkninger maae forøges ved Tilblandning af Peber og Peberstøv, af opløst Kobber eller Blye af Rørene i Destilleer-Hatten og Svaletønden, naar de ikke efter Brugen forsigtig tørres og renses m.v., hvilket ikke let kan skee til fuldkommen Betryggelse ved de nu brugelige Kiøle-Apparater med Slanger, kan ingen Tvivl være underkastet. Brændeviins-Brænderier kræve derfor, ligesom Øl-Bryggerier, nøiagtig offentligt Tilsyn.

Ligesom Brændeviin er den sædvanligste og meest elskede Drik iblandt Almuen, saa er Vinen det for de mere formuende Klasser af Kiøbenhavns


465

Beboere, da hverken Vand eller Øl for nærværende er meget tillokkende. Dog drikkes ofte Vand blandet med Viin. Vi have her rigelig Tilførsel næsten af alle muelige Viin-Sorter fra Frankerige, Portugal, Spanien, Rhinen, Italien, Ungern, Øerne i Middelhavet, Madera, Tenerif, fra Kap m.v. Den sædvanlige Bord-Viin hos os er rød fransk Viin, hvoraf der gives mangfoldige Arter, som i Forhold til deres Godhed og Sieldenhed staae i en meget forskiellig, nogle i en meget høi Priis. Ogsaa de sædvanlige ringere Sorter findes ikke sieldent meget gode og til temmelig ringe Priser. Iblandt alle Ting, som henhøre til Livets virkelige eller indbildte Fornøielser og Nødvendigheder, er ingen saa lidet stegen i Prisen, som de ringere Viin-Sorter; derimod ere alle andre Ting næsten uden Undtagelse stegne til det dobbelte og tredobbelte. Prisen af disse almindelige Vine kunde endnu være mindre, hvis ikke baade de finere eller ædlere, og de ringere Viin-Sorter vare belagte med lige høie Afgivter.

Upaatvivlelig drak vore Forfædre mere Viin end deres Afkom. Ved Giæstebuder var en


466

høiere eller mindre Grad af Drukkenskab blandt Giæsterne temmelig almindelig, nu er saadant en meget stor Sieldenhed i de dannede Cirkler. Vi drikke meget mindre Viin, men derimod langt flere Sorter. Forhen søgte den arbeidende Borger hver Aften Viinhuset og Selskab, begyndte med en halv eller heel Pæl, men igientog den saa ofte, at han maatte lade sig ledsage til sit Hiem; nu søges Klubberne, i hvilke man under en, ikke sielden lidenskabelig, Samtale om Verdens store politiske Anliggender, nyder et Smørrebrød, en Sopgen, en kop Theevand, eller et Glas Øl. De sieldnere Viin-Sorters høie Priser, Dyrheden af Livets Nødvendigheder, aftagende Velstand, og den tiltagende Higen efter Forlystelser, Adspredelser og Forfængeligheder sætter desuden nu Vinens Forbrug snævrere Grændser end tilforn. Ogsaa virker dette i Forening med den saa almindelige Thee og Kaffedrik paa de hos os herskende Sygdomme. De stheniske Sygdomme have meget aftaget, og derimod have vi langt flere astheniske. Den nu saa hyppige Anomalie af Podagra var meget sieldnere hos vore Forfædre.


467

Det er vanskeligt nøiagtigen at angive Forholdet af Viin-Sorternes Forbrug i Kiøbenhavn i en Række af Aar. Mange af vore Kiøbmænd handle en gros med Vine og afsende næsten daglig store Qvantiteter til Provindserne og Naboerigerne. De her boesatte Viinhandlere, hvis Antal er omtrent 300, erlægge ikke Tolden strax ved Indførselen af Vinen, men den bliver dem krediteret, indtil den er afsat. Saa meget er vist, at Viin-Consumtionen i Forhold til Folkemængden ikke er umaadelig i Kiøbenhavn og at ikkun lidet deraf nydes af Almuen.

Vinens umaadelige Brug er i det hele meget sieldnere hos os end Brændevinens, da denne meest nydes af den talrigere Almue-Klasse; ogsaa er Virkningen af hiin meget mindre skadelig for Liv og Helbred end denne. Den Spiritus, som Vinen indeholder, er ved mere Vand og ved Viin-Syren saa fortyndet og indviklet, at den virker langsommere og mindre voldsomt paa Nerverne, og efterlader mindre Svækkelse, end naar den drikkes i Form af Brændeviin. Ogsaa finder man blandt Viin-Drikkere langt flere, som nyde en


468

god Helbred, og opnaae en høi Alderdom, end blandt Brændeviins-Drankere. En høi Grad af Umaadelighed i Vinens Misbrug fremvirker dog de samme ulykkelige Følger, som forhen ere anførte ved Betragtninger over Brændevinens skadelige Virkninger.

Vinens Forfalskning, for saavidt dette kan være til Skade for Liv og Helbred, er her meget usædvanlig. Man bemærker her næsten aldrig: at nogen efter Vinens Nydelse faaer Tilfælde, som kunde hidledes fra skadelige Tilsætninger til Vinen; ei heller have de hidindtil anstillede chemiske Forsøg givet nogen Anledning til en saadan Mistanke. Iblandt alle Vine er Kirsebær-Vinen, som tillaves hos os selv, Port-Vinen, som tilsendes os fra de engelske Fabriqver, og den skummende Champagner mindst frie for Mistanke om skadelig Forfalskning.

Ingen Drik er i Kiøbenhavn mere almindelig end Kaffe og Thee. I de Velhavendes Huse drikkes sædvanlig 1 til 2 Gange daglig stærk Kaffe med meget Sukker og slet Fløde; den nydes ligelede af de øvrige Folke-Klasser uden Undtagelse, selv af de Fattigste, der leve af Almisse. Af disse


469

bruges Kaffe nogle Gange om Dagen meget tyndt kogt og svagt farvet med fortyndet slet Melk, og forsødet med Pudder-Sukker; denne Blandning holdes nu for en af Livets uundværligste Fornødenheder. Selv fra den tidlige Ungdom vennes Almuens Børn til den. Den arbeidende Folke-Klasse og deres Familier nyder den ofte med Velbehag med noget Brød istæden for et ordentligt Maaltid, eller en anden kraftigere Føde. For 50 Aar siden saae man Konerne af stærkt arbeidende Haandværkere, Brændehuggere og desl., at tilbringe deres Mænd en Potte med Erter eller Kaal med Flesk og Brød, hvortil de drak en Kande godt Øl, nu tage de flittige Sopgener, og man bringer dem en Potte med daarlig Kaffe og en Kringle.

Upaatvivlelig henhører Kaffe, om ikke til de skadelige, saa dog til de undværlige Ting for det menneskelige Selskab. Ikke alle Kaffebønner ere af lige Godhed, nogle ere forgiemte, oliede, harske, søeslagne og deslige. Den Fattige maae hielpe sig med disse ringere Sorter. Ofte brændes de for stærkt, saa at deres Olie bliver empyrevmatisk, hidsende. Der kan følgelig ikke være


470

Tvivl om, at Kaffe kan foraarsage skadelige Virkninger. Hos den uvante frembringer stærk Kaffe en høiere Grad af Munterhed, nogen Beængstelse, Hierteklappen, rystende Hænder og en uroelig Søvn; svag eller tynd Kaffe derimod, som alle varme Drikke, der nydes ofte og i Mængde, maae foraarsage Slaphed og Svækkelse, især da man ikke her, som i andre Lande, sædvanlig lader sig nøie med een Kop, men modtager 3 til 4 og flere. Brugen af Cichorie, Erter, Vikker, Guulerødder med flere, i Stæden for, eller blandede med Kaffebønner, er ikkun sielden her, da den rigelige Tilførsel af Kaffe fra Ost- og Vest-Indien giør, at disse Overdaadigheds-Varer uagtet deres nuværende høie Priis, dog ere lettere Kiøb hos os, end paa de fleste andre Steder. Kaffeens Forbrug er derfor umaadelig stor i Kiøbenhavn.

Følgende Tabel angiver de her til Staden indførte og til Forbrug fortoldede Kaffebønner fra 1796 til 1805.


471

I Aaret 1796 1,611,710 Pd
I Aaret 1797 2,585,884 Pd.
I Aaret 1798 1,658,585 Pd.
I Aaret 1799 800,630 Pd.
I Aaret 1800 1,381,854 Pd.
I Aaret 1801 1,669,269 Pd.
I Aaret 1802 1,319,821 Pd.
I Aaret 1803 1,673,243 Pd.
I Aaret 1804 1,629,793 Pd.
I Aaret 1805 1,490,211 Pd.

Vel bliver af disse fortoldede Kaffebønner en Deel udsendt paa Landet og i Stadens Omegne, dog kan der være Grund til den Formodning, at mueligen af disse Varer, som ere til hver Mands Brug, og som saa let, uagtet Toldvæsenets Opmærksomhed, kunne i mindre Partier ufortoldet indføres, ligesaa meget paa denne Maade bliver indbragt, eller indsmuglet, som der udføres til Provindserne.

Kaffeen har vel iblandt Almuen for en Deel fortrængt Theevandets Brug, dog er dette endnu meget almindeligt. Sædvanlig drikkes Thee 2


472

Gange daglig, Morgen og Eftermiddag, blandt Borger-Klassen og i de høiere Stænder. Denne Sædvane er af stor Nytte i de huuslige Cirkler, den afgiver et Selskabs- eller Familie-Baand, som vi, uden at føle dets Savn, ikke kunne undvære. Om Morgenen samles Familien til Thee, hvilket sædvanlig giver Anledning til en behagelig og nyttig Underholdning om hvad der hører til Dagens Orden, for hver især. Om Eftermiddagen besøge Venner hinanden uden Tvang og uden stor Bekostning for at drikke Thee, hvilket sielden finder Sted i andre Selskaber, da disse for det meste have til Formaal at spise, drikke og spille. Ved Kogning og ved Theen bliver vort Vand, naar det er maadeligt, noget forbedret. Siden Thee- og Kaffe-Drik er bleven saa almindelig og hyppig, ere Blære-Stene, saa vel her, som paa andre Steder, blevne til en meget sielden Sygdom. Dette er alt hvad jeg har at anføre til Theens Berømmelse. Paa den hollandske Hyperbol, som Dr. Bontekoe efter det hollandske ostindiske Compagniets Ønske fremsatte, at nemlig enhver, hvis Sundhed var ham kiær, maatte


473

drikke i Begyndelsen 8 til 10 og siden 50 Kopper Thee daglig, troer nu vel ingen mere.

Som varmt Vand maae Theevand svække, især det andet Kiøn, naar det ikke nydes med Maade. Mange af disse betale denne Nydelse med en bleeg Ansigts-Farve, Hoved-Pine, svag Fordøielse, Nervesygdomme, forøget og ofte siden standset Uddunstning og dens Følger, og mange andre hemmelige Besværligheder. Stærk Thee kan man heller ikke aldeles friekiende for at virke paa en skadelig Maade paa Sundheden. Den henhører til de bedøvende Planter; vi vide, at de som arbeide i Thee-Magazinerne, blive af Uddunstningen og Lugten saaledes angrebne at de næsten almindelig lide af Nerve-Tilfælde. Vi vide, at mange efter Nydelsen af stærk, især grøn og fiin Thee, ikke sielden faae Besvimelser, Spændning over Brystet, Rystelse paa Hænderne og Søvnløshed. Især er dette Tilfældet, naar Theen enten af Sædvane, eller efter et sildigt Middags Maaltid, drikkes mod Natten og i større Mængde i Steden for Aftens Mad, hvilket iblandt de høiere Stænder ikke er usædvanligt. Den nyt-


474

tige Maade aldrig at drikke Thee, uden at spise dertil, er hos os ogsaa temmelig almindelig.

Det er kun lidet, naar man antager, at der af Kaffe og Thee forbruges allene i Staden Kiøbenhavn for den Summa af en halv Million Rigsdaler. Regnes da hertil den Mængde af Sukker, Fløde og Brændsel, som medgaaer tillige, saa følger heraf: at Stadens Forbrug af Kaffe og Thee er af stor Betydenhed saavel for den almindelige, som for den huuslige, Oekonomie.

Af det anførte sees, at Kiøbenhavn ikke allene er forsynet til Overflødighed med de Natur-Produkter og Fødemidler, som kunne tiene til Livets Ophold og Sundhedens Vedligeholdelse, men ogsaa til at tilfredsstille endog den lækkerste Gane; men Maaden, hvorpaa de anvendes, er her, som andre Steder, efter Menneskenes forskiellige Stilling og Tænkemaade, mange Forandringer underkastet. I Almindelighed lever man her mere tarveligt end i andre Europas store Steder; dog eie vi ogsaa enkelte, som giøre Vellevnet til deres Livs Lyksalighed, som anvende Midlerne til Livets Underholdning med Umaadelighed til Skade


475

for Liv og Helbred, som synes at leve for at nyde, og ikke at nyde for at leve; som forfølge de ankomne Skildpadder med samme Iver, som fordum Katius de store Foreller i Rom. Dog, dette er Sieldenheder. En høi Grad af Ødselhed og Overdaadighed med Hensyn til Fødemidler finder man ikkun ved nogle af vore Giæstebuder, og disse kunne ofte sættes ved Siden af dem, som findes i de overdaadigste Steder i Europa. Det er ikke Hoffet, ikke Statens første Embedsmænd, ikke den formuende Adel, som angiver denne Ødselheds Tone; disse leve tvertimod med en ædel, anstændig Tarvelighed. Det er den rige Borger, og den Stand, for hvilken Tidernes Gang har aabnet saa mange frodige Kilder til hastig Rigdom og Fattigdom, som viser en høi Grad af Ødselhed ved deres Giæstebude. De andre Stænder, og især de kongelige Embedsmænd, ere, naar de ikke ere bemidlede, ved deres Stilling indskrænkede indenfor temmelig snævre Grændser af en asthenisk Diæt.

Det franske Kiøkken finder ved vore velbesatte Tafler langt mere Bifald end det Engelske; ikke


476

heller smigre solide Retter Vertindens og Værtens Forfængelighed, eller kildre de øvede Giæsters Gane. Aatte, og af og til flere, Dage i Forveien indbydes ved ziirlige Billetter. Sørgeligt er det da for ægte Sybariter, naar flere Indbydelser indfalde paa een og samme Dag. Selskabet samles nu efter engelsk Maade ikke før efter Kl. 4, og man gaaer sædvanlig først til Bords imod Kl. 5, undertiden endog seenere. Denne Indretning kan have den Fordeel, at de fleste af Giæsterne have fuldendt deres Dag-Arbeide og kunne anvende Aftenen og en Deel af Natten til den vigtige Beskiæftigelse at spise og spille. Med megen Alvorlighed og Høitidelighed gaae Giæsterne til Bords, hvorved Rang-Forordningen saa meget mueligt iagttages, især hvor Damer udgiøre en Deel af Selskabet. Fortryllende er det pragtfulde Syn af et rigelig besat, stærk oplyst og vel dekoreret Taffel. Værten og Værtinden indtage hver sin Plads ved Enden af Bordet, for at paasee den behørige Orden ved en saadan Høitidelighed. En Mængde Retter tillavede paa dansk, fransk, engelsk, italiensk, indiansk m.v. efter


477

Reglerne af enhver Nations forfinede Kogekunst, bæres nu omkring under de forskiellige Akter af denne Høitidelighed. De have i Førstningen alle god Afgang, men naar Appetiten begynder at formindskes, saa modtages de enten ikke, eller smages kun for at bedømme Appreturen. Ikke een Ret maae blive tilbage uden at forelægges og bringes hele Kredsen rundt; de talrige og næsten urørte Levninger, hvoraf saa mange Trængende kunde mættes, komme da imellem Talerkerne, uden at have været til Nytte. Denne Sværm af Retter ledsages foruden af den sædvanlige Bord-Viin endnu af en Mængde andre fine franske, spanske, portugisiske Vine, af rhinsk og ungersk Viin, af Madera, Champagner, Cypern, Samos, Syrakus, Caps m.v. saa at man paa nogle Steder, da de mange Glas ikke kunne finde Plads for hver af Giæsterne, har indført den Skik, at sætte Glas-Kummer med Vand ved enhver af dem, hvori de kunne dyppe og reense deres Glas hver Gang de ville prøve en anden Viin-Sort. Høitideligheden sluttes endelig med den saakaldte Desert, som bestaaer af Tærter, Kager, Frugter, Konfekt, Krem,


478

Gelee, Iis og utallige andre Konst-Produkter af vore raffinerede Konditorier. Vore Forfædre, som for 50 Aar siden endnu ikke kiendte nogen høiere Anretning, end Suppe og Kiød, Fisk, Steeg og Kage, der blev ledsaget af een eller høist to Slags Vine, vilde forbauses, ved at see vore Taffeler. Den nyere Kogekonst er desværre rykket hastigere frem ad end Lægekonsten; hiin dræber og ødelægger mange flere, end denne formaaer at redde. Efter Maaltidet gives Kaffe, og som et Corrigens, efter al den Overdaadighed og Umaadelighed, et Glas Martiniqve eller anden fiin Likør. Roesværdigt er det dog, at man vilde finde det Stødende mod god Orden og Levemaade, at opmuntre nogen til at spise eller drikke; enhver har sin fuldkomne Friehed til at nyde saa lidet eller saa meget han lyster. I dannede Cirkler seer man ogsaa næsten aldrig nogen, som er beskiænket, neppe nogen, som røber Fuldskabs første Symptom: en høi Grad af Lystighed. Ved denne Maadelighed, som Anstændighed paalægger blandt alle Taffelets Fristelser til Umaadelighed, kan man forklare: at mange kunne deel-


479

tage i Giæstebuder flere Dage efter hinanden, ja endog paa een og samme Dag vise sig i forskiellige Cirkler til Middag og Aften, uden at de ved deres Hiemkomst trænge til Lægens Bistand. Til Aftens-Selskaber samle Giæsterne sig almindeligen ikke førend imellem Kl. 8 og 9. De faae da først en Kop Theevand, og sætte sig derefter strax til Spillebordet, hvor de friste Lykken, indtil Aftensmaaltidet er færdigt. Sædvanligen spises først Kl. 11, saa at Selskabet ikke skilles ad, eller vender Hiem, førend efter Midnat, eller endog sildigere ud paa Natten. At denne Skik maae være høist skadelig for Helbreden og Forretninger, er paafaldende; uroelige Nætter og en svækket Fordøielse ere dens nødvendige Følger. Ex magna coena stomacho fit maxima poena, sagde man alt i den salernitanske Skole.

Upaatvivlelig henhører et godt Maaltid, i et Venne-Selskab, hvor Friehed, Munterhed og underholdende Samtaler krydre Maden og Vinen, til Livets behageligste Fornøielser blandt dannede Mennesker. Anstændig Munterhed og almindelig Glæde findes kun sieldent i store og


480

blandede Selskaber, hvor Mængden af Giæsterne ere ukiendte for hinanden. Rigtigt er det gamle Ordsprog, at behagelige Maaltider kun have Sted, hvor Giæsternes Tal ikke overstiger Musernes, og ikke er mindre end Gratiernes. Kiedsommelighed blander sig derfor ikke sieldent med al den Overflødighed, som omgiver Giæsterne, saa meget mere da vore Giæstebuder sædvanligen vedvarer 2 til 3 og flere Timer.

Læseren vil ikke vente: at jeg skulde berømme vor raffinerede Kogekonst, som nyttig for Liv og Helbred; upaatvivlelig er den skadelig for begge, og forkorter Utalliges Dage. Jeg maae henholde mig til det, som Hufeland*) herom anfører: "de mange skarpe pirrende Ting, som vor nyere Kogekonst sammenblander, hindre Hensigten af Spisen, som er Næring eller Erstatning af de tabte Legems Dele; de frembringe snarere Legemets Udtæring ved at foraarsage en konstig og skadelig Feber. De forføre til Umaadelighed ved at pirre Ganen, endnu efter at Ma-

________

*) Hufelands Kunst des Leben zu verlängern. 2ter Th. pag. 54


481

vens Trang er afhiulpen. Fordøielses-Kræfterne kunne ikke bearbeide Massen af Fødemidlernes nærende Dele, som inddrages ved Konst i et lidet Rom. Der frembringes en Tilstand af Fuldblodighed, som forstyrrer Lige-Vægten og følgelig Sundheden. Sammensætninger og Blandninger af saa mange hinanden modsatte og stridende Ting kunne ikke andet end afgive gandske nye og stridende Produkter og Resultater i den dyriske Oekonomie. Man kunde antage, som en Grundsætning, at enhver Ret maae være desto ufordøieligere, jo mere den er sammensat, og at Vædskerne, som tilberedes af den, efter samme Forhold, maae blive desto slettere. Et Maaltid, som opfylder Legemet med raae og kun halvfordøiede Vædsker, kan ikke ansees som en Vinding for Liv og Sundhed. Kogekonsten forandrer ofte Forsynets herligste Gaver til en snigende Gift."

Vore Giæstebude ere dog i Almindelighed ingen Følge af Lyst til Vellevnet og Lekkerier; Forfængelighed har sædvanligt den største Deel i den herskende Yppighed ved deslige selskabelige For-


482

samlinger. Den Rige beværter sine Giæster pragtfuldt og smagfuldt for at vise sin Overflødighed; den mindre Formuende vil efterabe den Rige og stræber at beværte sine Venner paa samme Maade. Adskillige spare ingen Penge for at belæsse deres Taffeler med udsøgte Produkter fra mange Riger, ja fra alle Verdens Dele. De anstrænge sig undertiden over deres oekonomiske Kræfter, for at skaffe de sieldneste og kostbareste Retter til Veie; og de giøre dette blot af Kappelyst eller af en næsten unaturlig Forfængelighed. I det daglige Liv leve de med den roesværdigste Tarvelighed.

Ogsaa har Antallet af de offentlige Huse, i hvilke Lysthavende for en rundelig Betaling kunne beværtes paa fransk og engelsk, tiltaget meget hos os. Det første iblandt dem finder dog endnu meest Bifald, skiøndt den uerfarne Danske stundom under en prægtig Benævnelse faaer en meget almindelig Ret, som tilfredsstiller hans Nysgerrighed, men ikke hans Forventning. Engellændernes simple Retter behage mindre de Kiøbenhavnere, som ere vandte til Vellevnet. Mangen en Dansk finder ikke Smag i en hastig tillavet Steeg,


483

hvis Vædsker endnu have en blodig Farve, i de engelske Puddings, eller i grønne Have-Vexter, som ere kogte i bare Vand-Dampe. Alligevel kan man ikke nægte, at disse Retter er sunde og nærende, især naar de nydes med Peber, Viin, godt Øl, og ikke svælges for hastigen, men tygges vel.

En Næringsvei, som i de seenere Tider har meget udbredt sig iblandt os, finder man i de saakaldte Conditorie- og Restaurations-Butikker. For 30 Aar siden eiede Staden kun 2 Konditore, og havde den Gang nok; nu ere de meget talrige. De falholde i tillokkende Butikker: Chokolade, Orgeade, Punsch, Iis, Gelee, Kreme, Kager, Posteier, mange Slags Likører, nedlagte Frugter, og den hele Mængde af Sukker-Blandinger, hvormed den nyere raffinerede Sylte-, Koge- og Bage-Konst har beriget vor forfængelige Tidsalder. De fleste af disse Overdaadigheds-Varer ere skadelige for Helbreden, skadelige for Moraliteten, og skadelige for Oekonomien. Den stærke Spiritus, maskeret ved Sukker og Kryderier, og mange andre pirrende og stimulerende Sager, de


484

deigede Sammenblandninger, maaskee ogsaa af og til de Farver, hvormed disse Lekkerier oversmøres for at blive desmere tillokkende for Synet, maae nødvendig, især naar de nydes i Mængde, være skadelige for Helbreden. I Begyndelsen besøgtes disse Steder af mange, endog af Damerne; nu derimod da Nyehedens Tillokkelser ere forsvundne, kun for det meste af unge Mennesker. Mangen en haabefuld Yngling, som i et bedre Selskab skulde have uddannet sig til et nyttigt og agtværdigt Medlem af Samfundet, bortødsler sin ædle Tid i disse Butikker, vænnes her til at snakke meget om intet eller om Ting, han ikke forstaaer; taber den sømmelige Beskedenhed, der giør Ungdommen saa elskværdig; lærer at sætte høiere Priis paa Menneskets udvortes Form, paa en pyntelig Beklædning og deslige, end paa dets indvortes Værd, paa Kundskaber, Duelighed og Moralitet; forledes ved forfaldne Staldbrødre til en Ødselhed, som hverken er passende for hans Alder, Stilling, eller Kaar, og til Udsvævelser, som svække og sløve hans Aands og Legems Kræfter, ofte i den Grad, at han end førend sine Man-


485

doms Dage bliver til Byrde for Staten, sine Slægtninge og sig selv. Efter offentlige Tidender skal der desaarsag være i Strasborg udkommen en Anordning, i hvilken det forbydes Conditerne og Restaurateurer at give Skole-Discipler og deslige unge Mennesker Adgang til deres Butikker, under Straf af 3 Dages Arrest, og anden Gang under det Forbud videre at drive deres Næringsvei.

Den mindre Formuende, og den mere arbeidende Klasse af vore Medborgere lever i Almindelighed af en til to tarvelige Retter. Suppe og Kiød, Grød og Fisk, Kaal og Salt Kiød, Erter med Flesk og Kartofler, Melke-Mad, og Øllebrød med Sild, ere de sædvanlige Retter, bestemte for hver Dag i Ugen efter en uafbrudt Orden. Til disse Maaltider drikkes sædvanligt tyndt Øl. Ikkun Høitiderne, hellige Aftener og usædvanlige Leiligheder give Anledning til en Forandring i denne Orden. De ere ved denne Levemaade sunde, arbeidsomme og lykkelige; og de vilde sikkerligen være det i en endnu høiere Grad, hvis de ikke satte saa høi Priis paa Kaffe og Brændeviin.


486

Da i Kiøbenhavn ethvert arbeidsført Menneske i Almindelighed kan fortiene sin Føde paa en eller anden Maade, saa kan egentlig ingen kaldes Fattig undtagen den Dovne, den Udlevede, den Syge, og Børn, som mangle Understøttelse og Opdragelse. Disse henhøre under den offentlige Omsorg. De, som ved deres Arbeide kun have en meget ringe Fortieneste, ere ved deres Kaar indskrænkede til Valget af de Fødemidler, som ere mindst kostbare, til Oxehoveder, Kallun, salt Fisk, saltet og røget Flesk, Kaal og Kartofler m.v. Hestekiød vilde for disse Mennesker være en fortreffelig Føde; langt bedre end Kaffe og Brændeviin, hvis umaadelige Nydelse nu styrter saa mangen en arbeidende Familie i Fattigdom og Armod. Med Hensyn til denne Folke-Klasse er det især, at Øvrigheden ved bestemte Anordninger vaager over, at der kun maa falbydes gode, ikke fordærvede og skadelige Fødemidler.

Rumfordsk Suppe har man ogsaa søgt at indføre hos os, som et Surrogat for andre meer bekostelige Fødemidler. Som bekiendt, bestaaer den af Gryn, Salt, Edike, Flesk, Kiød, Brød,


487

Kartofler, Erter, Bønner og hvad som helst af andre Fødemidler, som vedholdende koges i en Sparovn i 6 Timer. Endeel af Vandet fordunster under denne Operation; det øvrige opløses og forener sig med Næringsmidlernes slimede Dele. I vort Tvangshuus er denne Suppe den almindelige og daglige Føde. Vist nok er det, at for 2 Skilling af denne Blanding er tilstrækkelig til at fylde Maven, til at dæmpe dens Krav, og til at opholde Livet; men for det arbeidende Menneske, og for den, som er vandt til en fastere og dyrisk Føde, synes den for sig allene ikke at være tilstrækkelig, og burde derfor kun gives nogle Gange om Ugen afvexlende med andre Næringsmidler. Ogsaa finder den iblandt vore Fattige ikke synderlig Bifald. Nytten af denne Suppe kan allene beroe paa den større opløsende Kraft af en længe vedholdende Kogning, og Fordelen paa den større Mængde, som paa eengang tillaves. Nyttigt er det, at Saltet og Ediken ikke blandes med Suppen, førend Bælg-Frugterne ere fuldkomment blødkogte.


488

I den sildigere Tid har man ogsaa anbefalet Been-Suppe, som et kraftigt Nærings-Middel, især for Søemanden inden Skibsborde, og for den fattige Deel af Folket, som ellers i Almindelighed maae nøies med en maadelig Kost. Det er vist, at Benene af vore Huusdyr: Køer, Oxer, Kalve, Heste, Sviin m.v., naar de koges eller steges paa sædvanlig Maade, ikke berøves alle deres nærende Bestanddele. De indeholde endnu, efter at de ere saaledes kogte eller stegte, megen dyrisk Gallert, som ved en ny og kraftigere Kogning kunde uddrages af dem, og tiene Mennesket til Næring. Vi see jo Hunden gnave saadanne Been med den største Taalmodighed, og ret godt at opholde sit Liv ved denne Føde. Man har ogsaa af kogte eller stegte Been tillavet Suppe-Kager, som i alle Henseender kunde sættes ved Siden af dem, der ved Kogning vare extraherede af ferskt Kiød. I store Stiftelser, hvor flere hundrede Mennesker ere forsamlede, og hvor undertiden Kiødet af en heel Oxe fortæres til et eneste Maaltid, eller dog paa faae Dage, vilde det være oekonomisk rigtigt: om man i


489

Kiøkkenet lod alle de store Been skiære ud af det kogte eller stegte Kiød, førend dette blev afdeelt eller udveiet i Portioner. Disse Been kunde med liden Bekostning og Umage*) knuses og stærkt udkoges til en kraftig Suppe i et tet tildækket Kar, eller den saakaldte olla Papiniana; og en saadan Suppe kunde da enten nydes ligefrem med de sædvanlige Tilsætninger af Planteriget, eller benyttes til at koge Erter, Kaal, eller Grød i, hvorved disse Retter vilde blive mere nærende, give mere Kraft og Styrke. I store Huusholdninger turde vel og en sparsommelig Huusmoder finde sin Regning ved at følge de samme Forskrifter. Derimod vilde det nok have sine store Vanskeligheder, at lade saavel raae, som kogte og stegte Been indsamle eller indkiøbe, omkring i Staden og i Landet, for i det store eller paa en Fabrik at tilberede et Beenpulver af dem, som kunde offentlig udsælges og benyttes til Suppe eller deslige. Tanken om: at de Been, hvoraf Pulveret var tillavet, maaskee havde ligget henslængte paa urene Steder, eller været halv forraadnede, førend

________

*) See Viborgs og Rafns Priisskrift om Beensuppen.


490

de bleve rensede, knuste, kogte og pulveriserede, eller at de under Nydelsen af Kiødet vare blevne slikkede og gnavede af andre Mennesker, hvis Sundheds-Tilstand endog maatte være mistænkelig, vilde sikkerligen afholde den ikke forarmede, og største Deel af Folket fra at benytte sig af saadant Fabrik-Gods til oekonomisk Brug, om end Beenpulveret, naar det var færdigt, besad alle Reenhedens tillokkende Præg, en skiøn hvid Farve, en behagelig eller uskyldig Lugt og Smag; og uagtet der vel ingen Smitte var at befrygte af dets Nydelse i Suppe, da det under Kogningen havde været udsat for en Varme-Grad, som ansees for at være fuldkomment betryggende.

Jeg kan ikke forlade Fødemidlerne i Kiøbenhavn, uden endnu at tilføie nogle Anmærkninger om Beskaffenheden af de Kar, hvori vi tilberede og giemme vore Føde- og Drikke-Varer. Især fortiene Kobber-Kar, som udgiøre en saa betydelig Deel af Kiøkken-Tøiet, ikke allene hos os, men ogsaa i de fleste andre Lande, en særdeles Opmærksomhed. Det er en gammel og almindelig Erfaringssætning, at Kobber opløses


491

ikke allene af Salte, Syrer og Fedme, men ogsaa af Vand, ja endog af Luften, forsaavidt den indeholder Kulsyre og Vand i en ubunden Tilstand. Det opløste Kobber gaaer over i en metallisk Chrystallisation, som er bekiendt under Navn af Spanskgrønt. Kobberet kan følgelig meddeles Fødemidlerne, som tillaves og giemmes deri, især naar disses Bestanddele og tilfældige Omstændigheder befordre Metallets Opløsning.

Allerede de gamle Romere kiendte Kobberets skadelige Indflydelse paa det dyriske Legeme; de overtrak derfor de Kobber-Kar, som tiente til Madlavningen, med Guld, Sølv, eller Tin, i den Hensigt at afværge deres skadelige Virkning. Vi bruge endnu den samme Fremgangsmaade; vel forsølve og forgylde vi ikke vort Kiøkkentøi, deels fordi disse Metaller ere i en høiere Priis, og deels fordi det er ligesaa vanskeligt at faae Guld og Sølv, som Tin, i en ublandet Tilstand, men Fortinningen er dog endnu i almindelig Brug. I Almindelighed troer man at være betrygget mod al Fare af det skadelige Kobber, naar Kiøkkentøiet af og til overtrækkes med hiint uskyldige Metal; dog er


492

intet vissere, end at dette Middel ikke er aldeles betryggende. Den daglige Erfaring lærer, at det er yderst sieldent at see Tin i en aldeles reen Tilstand og ublandet med andre skadelige Metaller, især med Blye, og at Tinnets Skiørhed sædvanlig ved Fortinningen giør en Tilblandning af Bly nødvendig. Man er derfor ved Brugen af Kobber-Kar, skiøndt de ere fortinnede, ikke aldeles sikker for at faae en større eller mindre Deel baade af Blye og Kobber ind i Legemet tilligemed Maden. Blyet løser sig hastigst op af alle Metaller, det efterlader derfor i det mindre opløselige Tin smaae Aabninger, som kunne sees tydeligt ved Hielp af et Forstørrelses-Glas, og igiennem hvilke, uagtet al anvendt Reenlighed, Kobberet angribes og opløses. Man nyder da, skiøndt i mindre Qvantitet, baade Kobber i Form af Spanskgrønt og tillige Blye i Form af Blye-Sukker i Maden.

At baade Spanskgrønt og Blye-Sukker ere særdeles skadelige for Helbreden, at de kunne foraarsage skadelige og dødelige Tilfælde, er en apodiktisk Sandhed, som ikke behøver noget


493

Beviis; utallige Erfaringer bestyrke den. Det mangler heller ikke paa deslige Erfaringer iblandt os, flere skiuler maaskee Graven. Naturligt maae Tilfældene, som derved foraarsages, være meget forskiellige efter Mængden af den nydte Gift og enkelte Menneskers særegne Konstitution. Naar hele Selskaber eller enkelte deraf efter et Maaltid hastigen angribes af Brækning, Kolik, heftige Smerter i Underlivet og Krampe m.v., saa er Mistanken om nydt Gift ligesaa naturlig, som at være betænkt paa at anvende passende Midler til deres Helbredelse. Men naar de anførte skadelige Metaller nydes i en saa liden Mængde, at de ikke kunne foraarsage heftige og tydelige Tilfælde, naar deres Nydelse jevnlig og daglig igientages, saa kan derved frembringes en langvarig sygelig Tilstand, hvis sande Aarsag er meget vanskelig at opdage, og derfor mueligen kan mislede endog den erfarne og skarpsynede Læge til at anvende urigtige Hielpemidler. Maaskee mange af de Besværligheder og Uordener i Underlivet, som man tilskriver Indigestion, Gigt, Krampe, Hysterie m.v., ere Følgen af Blye og Kobber, som


494

jævnligen nydes med Maden; maaskee afgive disse skadelige Metaller Kilden til mange andre chroniske Sygdomme. Heldigt er det for Almuen og for den mindre Formuende, at de sieldnere, end den Velhavende og Rige, ere udsatte for den Fare at nyde Gift tillige med deres Føde. Kobberets høiere Priis hindrer de Fattige i at anskaffe sig Kobbertøi, de betiene sig allene af Jydepotter og Jerngryder, hvorved de med Hensyn til deres Helbred ere fuldkomment betryggede.

Vi vide af Erfaringen: at Blye, Kobber og Messing opløses i et desto større Maal, jo længere de ere i Berørelse især med de Fødemidler, som have en Syre eller et Salt i deres Blanding. Faren er derfor altid langt større, naar Maden henstilles nogen Tid i fortinnede eller ufortinnede Kobberkar, end naar den allene koges, men ikke bliver staaende i dem, til den er afkølet. Suur Melk og Smør burde derfor aldrig opsættes eller bevares i slige Kar. Den samme Fare, hvormed vi trues, naar vi tillave Maden i Kobber-Kar, ere vi ogsaa udsatte for, ved Brændeviins-Brænderier, Edike-Bryggerier, og ved Vinens, især


495

Kirsebær-Vinens Behandling, naar Kobber og Messing derved anvendes, da disse Metaller ved Syren især let opløses. Vel kan man ikke nægte, at en høi Grad af Reenlighed og Nøiagtighed i strax at rense og tørre de brugte Kar, meget kan formindske Faren, dog kan man aldrig være fuldkommen sikker. Iblandt andre Sædvaner er den: at koge Agurker med Edike, og saltede Snittebønner, i et Kobber- eller Messing-Kar, for derved at give dem en grøn Farve, høist fordærvelig og skadelig.

Det vilde være meget velgiørende for Menneske-Slægten, som for Kiøbenhavns Beboere, dersom alle Kobber- og Messing-Kar, som anvendes til Madens og Drikkevares Tillavning og Opbevaring, aldeles kunde afskaffes.. Nytten deraf vilde nok være større end man ved første Øiekast skulde formode. Saavidt jeg veed, findes der intet Land i Europa, hvor man i denne Henseende har baaren større Omsorg for den offentlige Sundheds-Pleie, end i Sverrig. I dette Rige er ved kongelig Befaling al Brug af Kobber og Messing, saavel ved Flaaden, som Armeen, al-


496

deles forbudt, og Kar af Jernblik og støbt Jern indførte. Det kongelige Berg- og Kammer-Collegium anordnede tillige, at en tilstrækkelig Mængde af disse Kar skulde falholdes og sælges til en billig Priis; dette havde den Nytte, at Kobber og Messing ogsaa blev afskaffet i de fleste private Huse. I Frankerige udkom ogsaa en lignende Anordning, som dog siden ikke er efterlevet.

I andre Lande har man, uden at drage Skadeligheden af Kobber og Blye for det menneskelige Legeme i Tvivl, nøiet sig med at give Anordninger, hvorledes Fortinningen skal foretages, og i hvilket Forhold Blye maae tilsættes, da det ved Fortinning ikke aldeles skal kunne undværes. Disse Anordninger ere dog ikke fuldkomment betryggende, da det er særdeles vanskeligt at vaage over, at Fortinningen igientages saa ofte som det behøves, og at den udføres med Nøiagtighed. Faren af skadelig Fortinning vilde i en høi Grad formindskes, naar dertil allene blev anvendt engelsk granuleret Stang- og Blek-Tin, som er det reneste, vi kiende, og som desuden ved chemiske Undersøgelser kunde prøves, og naar der


497

ved Fortinningen ikke blev anvendt Harpix, men Salmiak, da dette Salt ikke tillader Fortinning, som er blandet med Blye. Dette er nu viseligen befalet ved Anordningen af 5 Junii dette Aar, hvori tillades at bruge Harpix-Fortinning med Tilsætning af een Deel Blye til to Dele Tin ved Theevandskiedler og store Kiedler paa een Tønde og derover, der ei skulle bruges til sure Tings Kogning. Derimod er det Kobber-Smedene, og alle dem, der fortinne, strængt forbudet at bruge andet end Salmiak-Fortinning til alle Kar, hvori Mad skal laves og giemmes.

Vi eie i Norge mange og betydelige Jerngruber, som aarligen afgive en stor Mængde Jern. Vi forarbeide til temmelig Fuldkommenhed af dette nyttige Metal alt hvad der henhører til Kiøkken-Sager, Kiedler, Gryder, Potter, Kasseroller og Pander m.v. Vi trænge følgelig ikke til Kobber i vore Kiøkkener. Den eneste Vanskelighed, som findes ved Jern Kiøkkentøi, bestaaer deri, at nogle Slags Jern undertiden afgive en sortagtig Farve til Maden, som vel ikke er skadelig for Helbreden, men dog ubehagelig for


498

Synet. Dette bemærkes dog kun ved nye Kar, som ikke meget er brugte. Ved deres daglige Brug og bestandig Polering taber det sig aldeles. Denne Vanskelighed kan følgelig forebygges, ved at vælge den rigtige Sort af Jern, til Kiøkkentøi, ved at iagttage den nøiagtigste Reenlighed, og ikke at lade Maden staae længe i Jern-Kar. Engellænderne have lært os at overtrække Jern-Kar, saavel som Kobber-Kar, med en god og varig Emaille, der vedligeholder Reenligheden ligesaa let som Porselain. Saadanne emaillerede Kar burde vel indføres i alle store og vel indrettede Kiøkkener, dersom de ellers kunne erholdes for en taalelig Priis, og med Varighed kunne anvendes. Manges Helbred vilde derved betydeligen vinde. Kobber er i det mindste 3 Gange saa dyrt, som Jern; det er følgelig blot Vane, indgroet Vane, der vedligeholder den anførte Uskik

Tin er i Kiøbenhavn næsten kommet aldeles af Brug, og vi have ingen Grund til at beklage det, da det meste Tin, som her forarbeides, er blandet med Blye. Man betiener sig her sædvanligen af Porselain og af det engelske Steentøi;


499

Almuen af vort Leertøi. Til Kogning bruger man de saa kaldte Jydepotter; disse forfærdiges af Brunsteen og Leer, de indeholde følgelig aldeles ingen skadelige Bestanddele, Metaller eller deslige; de have ingen anden Feil end den, at de ere skrøbelige eller stødes let itu, og derfor maae behandles med Varsomhed. De ere af en blaagraa eller sort Farve. Vore andre Leerpotter ere glasserede inden i. I de seenere Tider har man giort Lægerne opmærksomme paa, at denne Glassering skal indeholde Kobolt eller Blye. De her anstillede Forsøg have dog ikke bestyrket Mistanken om at de Potter, som her bruges til Madlavning og Kogning, afgive skadelige Metaller til Maden. Den Glassure, som bestaaer af Kiøkken-Salt, Brunsteen og reen Sand, er aldeles uskadelig. I Sverrig fabrikeres endog Bordtøi af Jern; jeg har seet Terriner, Fade og Tallerkener af polert Jern, som vare af en udmærket Skiønhed.

Iblandt de Midler, der benyttes af Kiøbenhavnerne til sandselige Forlystelser, maae jeg her endnu erindre Brugen af Tobak. Denne Plante har siden dens Indførsel fra Øen Tabago ved J.


500

Rikot for 150 Aar siden havt en meget besynderlig Skiebne; den er bleven roest af nogle, og med Rette lastet af andre. Keisere, Konger, Paver, Concilier, Moralister og Læger have til forskiellige Tider anvendt alt for at hemme dens Brug; men forgieves. Tobakken har seiret over alle Forfølgelser, Vanen har hos Mængden sat den blandt Livets Nødvendigheder, saa at dens Brug vel neppe nogensinde vil kunne udryddes. Det vilde synes utroeligt, om ikke daglig Erfaring viste det, at Røgen af en antændt giftig Plante, som hverken er tillokkende for Lugten eller Smagen, draget ind i Munden giennem et Rør, og udpustet igien, skulde kunne blive een af Livets behageligste, ja endog uundværligste Fornødenheder. Det fortiener at anmærkes, at Mennesket næsten under alle Himmel-Egne har været betænkt paa at udvælge sig særegne pirrende Midler, til at forskaffe sig en kort varende Forlystelse. Øl, Viin, Brændeviin, Kaffe, Thee, Kryderier, Valmue, Betel, Tobak og flere have fra enkelte Steder af udbredt sig mere eller mindre over Jordkloden. Europa har fra andre Verdens Dele modtaget


501

Kaffe, Thee, Kryderier, og Tobak, og har rigeligen betalt dem med Brændeviin, hvis Misbrug skader mere end alle de andre.

Tobak bruges her, som Røgtobak, Snustobak, og som Skraa. I de høiere Stænder har Røgtobakens Brug meget aftaget; blandt Mændene ere der kun faae, og af det andet Kiøn ingen, som røger. Derimod har den i en høi Grad udbredt sig blandt unge Mennesker, ja selv blandt halvvoxne Drenge. Dette skeer meest af den barnagtige Forfængelighed at ansees for Karle, da Tobaksrøgen i Begyndelsen vist ikke er tillokkende, og da denne Vane, især i den tidlige Alder, er skadelig baade for Sundhed og for Sæderne. Meerskums Pibehoveder og mange Slags Piberør ere blevne til en almindelig Handelsvare hos os. Mange unge Mennesker holde sig hellere fra dannede Selskaber, end undvære Piben. Paa Landeveien og selv paa Gaderne sees røgende Mennesker til Fods, til Hest og til Vogns. Ogsaa blandt Almuen er Tobaksrøgen meget almindelig, mange af den arbeidende Klasse sees næsten ikke uden Tobaks-Piben. Folk af en finere Smag røge


502

sammenrullede finere Tobaksblade, Zigaros fra Havanna.

Upaatvivlelig henhører Tobak til de undværlige Overdaadigheds-Varer, men neppe kan den ubetinget holdes for skadelig for Sundheden, skiøndt den henhører til de bedøvende Planter, og hos de uvante foraarsager Brækning, Bugløb, Svindel, kold Sveed, Besvimelse m.v. Ved Vanen kan den blive velgiørende for pflegmatiske slimede Konstitutioner, og for dem, som have en langsom Fordøielse. Mange skylder Tobaksrøgen allene, at de have daglig og ordentlig Aabning, andre finde sig aldrig beqvemmere til Sinds Anstrængelse og Eftertanke, end naar de have Piben i Munden. Desuagtet kan det ikke nægtes, at Misbrugen af denne narkotiske Plante kan være meget skadelig for Sundheden, især for dem, der have et svagt Bryst og for mavre, tørre Konstitutioner, da dens Brug almindeligen er ledsaget af et betydeligt Tab af Spyt, som er saa nødvendig til Fordøielsen og til Sundhedens Vedligeholdelse. Ellers synes Erfaringen ikke hos os at vise, at Ophold i Tobaks-Damp har hos


503

sunde Folk frembragt skadelige Følger for Helbreden.

Snustobakens Brug er vel hos os formindsket iblandt de dannede Stænder, dog bruges den endnu af mange, især af Mændene. Iblandt det andet Kiøn er det et sieldnere Tilfælde, og i Sandhed synes ogsaa dens Brug stridende med den qvindelige Ynde, Tækkelighed og Reenlighed. Derimod bruges Snustobak langt mere af Konerne i Almue-Klassen, hvis Fattigdom og nødvendige Sparsomhed giør denne Vane endnu mere ubehagelig. For Nytten af Snustobak finder jeg ikke meget at anføre; ved en bestandig Pirring at giøre Næsen til en frodigere Udtømmelses-Kilde end Naturen selv har bestemt, kan ikke være af Vigtighed for Sundheden, men snarere blive skadelig, naar den Fugtighed, som anvendes ved Tobakkens Fabrikation, indeholder skadelige eller for heftigt pirrende Substanser. Allene som Lægemiddel kan den være nyttig. Spansk Tobak bruges meget sieldent og kun af enkelte iblandt de Fornemmere, som faae den til Foræring; man kan da formode, at de Forfalskninger, hvorpaa man i


504

de seenere Tider har giort os opmærksomme, ikke finde Sted hos os. Endelig bliver Tobak endnu paa en egen Maade tillavet til at tygges. Skraatobak er kun brugelig hos enkelte af Almuen og blandt Søefolkene, som holde deres Pryntje ikke allene for et herligt Middel imod Skiørbug og for Tænderne, men ogsaa for et sandt Lekkerie.

Liste over de gieldende Anordninger om gode og sunde Fødemidler.

Almindelig Omsorg for Mad og Drikke.

Forordning af 22 October 1701 Kap. 9 § 2.

Forordning af 24 Junii 1710 Kap. 8 § 3.

Forordning af 12 Februari 1745 Kap. 9 § 3.

Plakat af 2 October 1741 § 7.

Reskript af 17 September 1701.

Tilsyn over Fødemidler.

Politie-Mesterens Instruktion af 24 Marti 1741 § 13.

Fugtige og umodne Kornvarer.

Cancellie Circulaire af 19 April 1800.


505

Fordærvede Fødemidler.

Forordning af 21 August 1677.

Reskript af 17 September 1701.

Forordning af 22 October 1701.

Reskript af 10 November 1719.

Plakat af 9 September 1793.

Plakat af 8 Maji 1788 § 4.

Fødemidler, som indføres til Søes.

Forordning af 15 Maji 1683 Kap. 3 § 1.

Plakat af 20 Januari 1768.

Forordning af 8 April 1780 § 12.

Om Korn-Maling.

Møllernes Laugs-Artikler af 15 Junii 1684.

Bagerne.

Bagernes Laugs-Artikler af 23 Januari 1683 § 5.

Reskript af 21 November 1696.

Reskript af 9 December 1740.

Instrux af 24 Marti 1741 § 18 m. fl.

Reskript af 8 Juli 1796.


506

Slagterne.

Slagternes Laugs-Artikler af 5 Majii 1683 § 5.

Plakat af 31 August 1745 § 4.

Forordning af 30 November 1778.

Plakat af 12 Maji 1790.

Reskript af 17 November 1798.

Høkerne, som handle med Fødemidler.

Plakat af 2 October 1741 § 7.

Urte-Kræmmere og Hør-Kræmmere, som falholde Fødemidler.

Urte-Kræmmernes Laugs-Artikler af 10 Juni 1690 § 8.

Hør-Kræmmernes Laugs-Artikler af 10 October 1722 § 6.

Forordning af 19. November 1687.

Viinhandlere.

Viinhandlernes Laugs-Artikler af 22 December 1694.

Tobak.

Tobaks-Spindernes Laugs-Artikler af 24 Juni 1786 Kap. 2 § 8.


507

Overdaadigheds Indskrænkning.

Forordning af 20 Januari 1783.

Kobber-Smede og andre, som fortinne, er det strængt forbudet at bruge andet end Salmiak-Fortinning til alle de Kar, hvori Mad skal laves og giemmes.

Forordning af 5 Junii 1805.


508

Syvende Afdeling.

Kiøbenhavnernes Legems-Bygning, Charakter, Sæder og Sædvaner.

Det er i Almindelighed meget vanskeligt i en stor og folkerig Stad at bestemme Beboernes Charakter, Legems-Dannelse, Sæder og Sædvaner. Dette er ogsaa Tilfældet i Kiøbenhavn, som en Samlingsplads for mange deels indfødte, deels fremmede, Mennesker. Neppe en tredie Deel af Stadens Beboere, med Undtagelse af Børn, hvis tilkommende Stilling i Livet endnu ikke er bestemt, bestaaer af indfødte Kiøbenhavnere. Den største Deel af Beboerne er fra de danske Provindser, fra Norge og Holsteen, de øvrige ere Fremmede, som Tilfældet eller et frit Valg har bestemt


509

til at boesætte sig her i Staden. Det er upaatvivleligt, at enhver Himmelegn, ethvert Rige, enhver Provinds, enhver folkerig Stad, giver saavel det dannede, som udannede, Menneske en egen Charakteristik, som fortiener Naturforskerens Opmærksomhed. Vi see dette ogsaa i de danske Stater. Betragte vi Nordmanden og Danske, Siællanderen, Jyden, Fynboeren og Holsteneren, især i deres eget Fødeland, saa finde vi dem betydeligt afvigende fra hverandre, andre Legems-Bygninger, andre Sæder, andre Anlæg, andre Dyder og Lyder. I Hovedstaden ere alle disse Charakterer blandede. En ulige Fordeling af Formue, Forskiællen i physisk og moralsk Opdragelse, i Beskieftigelser og Næringsveie, i Talenter og Anlæg, i Omgang og Forbindelser, i Lidenskaber, og mangfoldige andre tilfældige Omstændigheder, give den naturlige Carakter af enkelte Individier ikke sielden en gandske modsat Vending. Det gode, ædle, ærlige, naturlige Anlæg bliver blandet med Hovedstadens tomme Komplimenter, med Falskhed, Egennytte, Smigerie, Bagtalelse, og giør under Maske af finere


510

Levemaade ved Vanen mærkelige Forandringer i Hoved-Charakteren. I store Steder, hvor saa mange svækkende saavel physiske som moralske Aarsager støde sammen, ere Beboeren ikke saa sunde, stærke eller kraftfulde med Hensyn til deres physiske Dannelse, som paa Landet, allermindst de, som forrette meget siddende Arbeide og leve i en indesluttet ureen Luft. Men uagtet alle de mangfoldige Aarsager, som i store Steder virke paa Beboerens Charakter og Sundhed, findes dog sædvanlig nogle fremstikkende Træk, som ere særegne i enkelte Steder og som fortiene at anmærkes.

Kiøbenhaverne ere i det hele ikke stærkt byggede, ikke store af Vext, men kun af maadelig Størrelse, de fleste have meer eller mindre lyse Haar og lyseblaae Øine; meget mørke Haar og brune Øine ere sjeldnere; ei heller ere de sædvanligen af udmærket Styrke, undtagen den Klasse af Folket, som ideligen anstrænger sig ved Arbeide. Kiøbenhavnernes Ansigts-Farve er i Almindelighed bleeg, og deres Legeme noget fyldigt, skiøndt de sieldent have Anlæg til at blive meget feede; sieldent seer man Ansigter, som bære Styrkens og


511

Sundhedens Roser, undtagen iblandt den Mængde unge Mennesker af begge Kiøn, som fra Landet og Provindserne strømme til Hovedstaden, for at søge Dannelse, Arbeide, Befordring og Lykke. Ogsaa blandt det andet Kiøn finder man kun faa, som ere af en høi Vext. Paafaldende grædske Skiønhedrer, Ild og Liv i ædle Ansigts-Træk, en reen Huud, aldeles velordnede, hvide og sunde Tænder, et rigtigt Forhold i hele Legemets Dannelse, findes her ikke ofte, men derimod have vi ogsaa et langt mindre Tal af Karikaturer. Høi Skiønhed, som Grækenland og Italien fremvise, trives sielden under vor fugtige og foranderlige Himmelegn, dog eie vi mange qvindelige Skabninger, hvis Ansigts-Træk udtrykke Ynde, Tækkelighed og Godmodighed, og rigelig erstatte det, som maatte mange i Idealet af en fuldkommen Skiønhed.

Tidens Tand virker her, som paa andre Steder, hastigere paa det andet Kiøn, end paa Mændene. Ungdommens Roser tabe sig i Almindeighed tidligere, skiøndt dog mange, endnu i den modne Alder vedblive at være elskvær-


512

dige i en høi Grad. Den Fordom, at kunne forøge Skiønheden ved at sætte en konstig Farve paa Ansigtet, er her langt fra ikke almindelig, skiøndt enkelte især i de høiere Stænder, uden at det maa bemærkes, søge ved Sminke at forhøie deres Ansigts-Kolorit; saadanne konstige Tillokkelser ere ikke varige, og mindre fortryllende for andre, end skadelige for Individet selv. Den Uskik at overstryge hele Ansigtet, Halsen, Brystet, Hænderne og Armene med hvid Sminke, og at udmærke Aarerne ved at bemale dem med blaarød Farve, er næsten aldeles ikke i Brug blandt vore Damer. Al Sminke, endog den uskyldigste, er skadelig. Den forbinder sig med Huden, og hindrer Legemets Uddunstninger. Huden bliver ujevn, taber sin Blødhed, og sin naturlige Farve. Mange, især hvide, Sminker indeholder desuden fine metalliske Dele, som optages af de indsugende Aarer, blandes med Vædskerne, og kunne have meget fordærvelige Følger for Helbreden. Da man høist sieldent er hældig i den Kunst ved Sminke at efterligne Naturen, saa er det vanskeligt at begribe, hvorledes man har kunnet finde unaturlig røde Kinder


513

skiønne og tillokkende. Sminken betager ogsaa Ansigtet de yndige Farvevexlinger, som ere Blufærdighedens, Uskyldighedens, Deeltagelsens og Undseelsens blide Emblemer, og forvandler det yndigste, udtryksfuldeste Ansigt til et koldt ufølsomt Skildreie. Ved forskiellige Hoffer er det antaget og brugeligt, at ingen Dame maa lade sig see usminket; her er dette ikke Skik, da enhver kan vise sit naturlige Ansigt for Regieringen. Lægerne nyde af og til det Syrsyn, at Mennesker falde i Besvimelse med høirøde Kinder. Jeg pleiede i mine Forelæsninger over det medicinske Politie at anbefale mine Tilhørere, i Steden for den skadelige Sminke, et Skiønheds-Middel, som vil given enhver den høist muelige Grad af naturlig Skiønhed. Recepten bestaaer i Maadelighed, Arbeidsomhed, Reenlighed, gode Sæder og en god Samvittighed. Mens conscia recti, mulla pallescere culpa.

Krøblinger findes hos os meget sieldnere end i andre store Steder. Man sørger ogsaa for, at de enkelte, som opholde sig i Staden, ikke vise sig paa offentlige Steder, i Kirker og Spadseergan-


514

ge, for at opvække Medlidenhed, og for at aftvinge Almisse. Et uventet Syn af en saadan Ulykkelig kan ogsaa hos svage følsomme Mennesker, især af det andet Kiøn, fremvirke meget skadelige Følger for Helbreden.

Kiøbenhavnerne mangle ikke dne i store Steder sædvanlige Urbanitet, dog er den blandet med det medfødte Udtryk af Ærlighed og Oprigtighed. I Almindelighed synes de mere at have en god klar Forstand end Vittighed, en mere rigtig Bedømmelses- end Opfindelses-Kraft, og mere Alvorlighed end Munterhed. I deres Arbeide, i deres Anstrængelser, blander sig ofte en god Deel Phlegma; en Følge af Klimatets Fugtighed og Foranderlighed. Deres medfødte Godmodighed tillader dem sieldent at fornærme andre, men de taale endnu sieldnere Fornærmelser uhævnede. Velgiørenhed og Medlidenhed ere i Almindelighed et fremstikkende Træk i Kiøbenhavnernes Charakter. Ingen Ulykkelig aabenbarer sin Nød i offentlige Blade, uden at finde Understøttelse og at opnaae sit Ønske; intet offentligt Uhæld møder, førend strax hundrede Hænder tilbyde Hielp og


515

Understøttelse; intet Forslag giøres, som sigter til offentlig Nytte, uden at der findes mange, som tage Deel i det. Intet Barn anmeldes i Aviserne, hvis Forældre mangle Evne til dets Opdragelse, undtagen at der findes Pleie-Forældre, der antager det som deres eget. Mange offentlige Stiftelser, mange almeennyttige og velgiørende Indretninger, skylde allene privat Velgiørenhed deres Tilværelse eller Varighed. Kiøbenhavn kan i Forhold til Beboernes Antal, Evne og Velstand, sættes ved Siden af de meest velgiørende Steder i Europa.

Varme og Hengivenhed for Fædrenelandet og for Regieringen viser sig ved alle Leiligheder og i alle Stænder, endog af og til paa en støiende og sværmende Maade. Denne saa vel grundede Forkiærlighed for Fødelandet giør: at Fremmede undertiden møde en mindre Grad af Agtelse, Forekommenhed og Tillid end paa andre Steder; sieldent grændser endog Kiøbenhavnernes Adfærd mod Fremmede til Ubillighed mod deres Fortienster. Desuagtet møder det Særsyn, at fremmede Vare og fremmede Produkter staae i


516

stor Kredit hos os, skiøndt nogle af dem frembringes hos os selv af samme Godhed. Paa Auktioner efter fremmede Ministre betales sædvanlig alle Ting dyrere, fordi de ere, eller holdes for at være, fremmede. Hatte, Skoe, Klæde, Træ-Meubler, Vogne m. v. giøres hos os fortreffeligt, men de anbefales ved at gives ud for fremmede, og betales da dyrere. Enkelte af vore forfinede Damer vilde være undseelige ved at gaae med danske Skoe.

Almindelig Aands-Kultur og en naturlig god sund Forstand findes iblandt alle Stænder, selv iblandt Almuen. Vore saa meget forbedrede Skole- og Opdragelses-Anstalter, den Underviisning, som gives for voxne Folk af Haandværkerstanden og for den fattige Folke-Klasse, bidrage meget til at udbrede nyttig Almeen-Oplysning. Iblandt de dannede Stænder er Sprog-Kundskab især mere almindelig end i de fleste andre store Steder; sieldent kommer man i et Selskab, hvor ikke 3 til 4 Sprog tales endog til temmelig Fuldkommenhed. Charakteristiske Særsyn og Modsigelser møde ogsaa i Kiøbenhavn, som


517

paa andre Steder; Tienstagtighed og Grovhed, Velgiørenhed og Egennytte, Ødselhed og Karrighed, Religiøsitet og Bedragerie bemærkes undertiden hos et og samme Menneske. Jeg kan ikke heller undgaae at nævne Nysgerrighed og Forfængelighed blandt Kiøbenhavnernes Charakter-Træk; man kan ikke gaae igiennem en Gade, ikke løseligen betragte flere Menneskers Adfærd, uden kiendeligen at spore disse Lidenskaber.

Store og folkerige Gader kunne ansees som eget sammensatte Maschiner, hvori tusende forskielle Drivefiære og tusinde Hiul virke enten positivt eller negativt, direkte eller indirekte til det hele Værks Fuldkommenheder eller Mangler. Ethvert enkelt Individ bidrager ved sine særegne Siæls og Legems Evner dertil. Alle Videnskaber, alle Kunster, alle physiske og moralske Fuldkommenheder og Ufuldkommenheder, findes derfor samlede i folkerige Steder. Enhver anstrænger sine Anlæg, sine Kundskaber, sin Kunstflid for at tilfredsstille Andres virkelige eller indbildte Fornødenheder, og derved at erhverve sig selv Midler til Livets Nydelse og Livets Behageligheder.


518-519

General-Tabelle over Laugenes Interessenter og Mestere, samt Svende og Drenge i Kiøbenhavn

 
Laugene 1727

Interes-
senter og Mestere

1743

Interes-
senter og Mestere

1771

Interes-
senter og Mestere

1805

Interes-
senter og Mestere

1806
Interes-
senter og Mestere
Svende Drenge
No.              
1. Bagere 47 50 48 53 54 236 14
2. Barberere 20 20 15 20 20 39 23
3. Blytækkere 8 10 7 7 8 4 2
4. Bogbindere 11 21 28 50 43 41 22
5. Brændevinsbrændere 200 328 280 309 295 - 303
-. Bryggere 83 101 100 100 Lauget nu ophævet
6. Bundtmagere 8 7 16 12 14 3 3
7. Bødkere 30 38 38 47 48 74 103
8. Dreiere 9 9 12 16 16 24 5
9. Dugmagere - 16 24 24 23 37 3
(à parte Arbeidere 1806, 159)              
10. Feldberedere 6 5 5 3 2 3 1
11. Færgemænd 6 7 6 3 3 - -
12. Garvere 25 30 18 28 29 39 32
13. Giørtlere 18 17 10 12 11 7 5
14. Glarmestre 12 15 20 28 29 19 17
15. Grov- og Kleinsmede 97 113 104 112 110 216 183
16. Guldsmede 30 46 64 83 83 87 57
17. Handskemagere 15 16 24 12 10 16 3
18. Hattemagere 11 13 13 19 23 79 24
19. Hiulmænd 19 23 16 15 17 30 26
20. Hørkræmmere 49 49 38 41 41 36 40
21. Isen- og Urtekræmmere 47 89 85 121 131 77 123
22. Kandestøbere 8 11 11 6 6 3 1
23. Knapmagere 14 20 19 8 9 6 2
24. Kobbersmede 11 11 17 24 25 45 22

520-521

General-Tabelle over Laugenes Interessenter og Mestere, samt Svende og Drenge i Kiøbenhavn

 
Laugene 1727

Interes-
senter og Mestere

1743

Interes-
senter og Mestere

1771

Interes-
senter og Mestere

1805

Interes-
senter og Mestere

1806
Interes-
senter og Mestere
Svende Drenge
No.              
25. Lygtemagere 7 7 13 14 16 26 23
26. Malere 25 37 40 59 58 71 71
27. Muurmestere, Gibsere og Steenhuggere 17 35 33 51 48 531 27
28. Møllere 24 22 23 27 27 55 12
29. Naalemagere - - 8 9 10 16 4
30. Nagelsmede - - 11 12 13 36 6
31. Peruquemagere 40 69 63 64 65 17 4
32. Posementmagere 19 19 25 12 15 8 7
33. Pram- og Steenførere 21 19 22 102 94 - 105
34. Reebslagere 12 12 16 17 19 64 45
35. Remmesnidere og Sadelmagere 20 19 24 28 30 36 68
36. Seil-, Flag- og Compasmagere 6 6 13 11 11 29 50
37. Silke-, Ulden- og Lærreds-Kræmmere 42 60 64 63 56 23 81
38. Silkevævere 5 10 8 4 4 11 -
(á parte Arbeidere 1806, 20)              
39. Skippere 184 197 319 867 890 - -
40. Skoemagere 130 197 266 403 410 327 298
41. Skorsteensfeiere - - - 5 5 13 18
42. Skrædere 145 203 322 430 432 386 120
43. Slagtere 32 30 40 61 62 131 34
44. Snedkere 46 124 121 170 180 330 204
45. Stolemagere 10 14 14 20 27 29 19

522-523

General-Tabelle over Laugenes Interessenter og Mestere, samt Svende og Drenge i Kiøbenhavn

 
Laugene 1727

Interes-
senter og Mestere

1743

Interes-
senter og Mestere

1771

Interes-
senter og Mestere

1805

Interes-
senter og Mestere

1806
Interes-
senter og Mestere
Svende Drenge
No.              
46. Sverdfegere 15 10 7 8 6 5 2
47. Tobakspindere, de priviligerede Fabriker iberegnet 18 20 39 30 36 52 14
(á parte Arbeidere 1806, 448)              
48. Tømmermestere 27 34 29 41 39 551 39
49. Tøimagere - 8 23 24 24 49 3
(á parte Arbeidere 1806, 209)              
50. Uhrmagere - - 20 35 38 21 14
51. Viintappere 39 46 59 64 63 26 54
52. Vognmænd 27 32 13 15 14 158 -
53. Vævere 36 24 15 17 17 45 6
Summa Interessenter og Mestere 1731 2319 2668 3826 3759 4167 2342
Summa Svende 2012 2501 3051 4222 4167    
Summa Drenge 1709 1850 1754 2571 2342    
Summa Summarum 5452 6670 7473 10619 10268    
Hertil lægges endnu de anførte à parte Arbeidere hos Fabriqueurerne 836    
og de faste Folk eller Karle, som bruges ved de for nærværende Tid her i Staden i Drivt værende 86 Bryggerier, nemlig: 232    
I alt 11336 Personer  

524

Næringsveiene ere derfor ogsaa i Kiøbenhavn meget talrige og meget forskiellige. Ethvert sundt Menneske, som har Lyst til at arbeide, vil ikke lettelig her mangle Leilighed til at fortiene Livets Nødvendigheder. Allerede i Oldtiden havde de Næringesveie, som især ere af almindelig Nytte for Samfundet, forenet sig i Lauge, som efter bestemte Anordninger og Love udøvede deres Haandteringer. Af disse findes endnu nogle i Kiøbenhavn; dog ere de nu ikke saa talrige som fordum, eller paa andre Steder, da Monopolers skadelige Indflydelse her med Rette indskrænkes. Den gode Arbeider vil, endog uden at være i Lauget, snart anbefale sig ved sit Arbeide, og den mindre gode vil nok ikke længe nyde sine Medborgeres Søgning.

For uden den arbeidende Klasse af Mennesker, som Kiøbenhavn indeholder, er den tillige den kongelige Residents, er den Sædet for de kongelige Kollegier, for Marinen, Garnisonen, Universitetet og mange andre offentlige Stiftelser. Det kongelige Rentekammer har derfor ladet foranstalte en almindelig Folketælling i Aaret 1801 i Staden, med Hensyn til Næringsveiene, som tillige


525

viser Stadens nærværende Folkemængde. Resultatet af den er følgende:

  Mandfolk Fruentimmer
Kirkebetjente, Lærestanden og Studerende 1539 678
Land-Officerer 692 318
Soldater 5380 1384
Søe-Officerer 286 198
Matroser 5953 4235
Borgerlig Embedsstand 2875 2529
Kiøbmænd 1601 1532
Deres Karle og Drenge 1249 307
Fabrikanter 621 666
Deres Karle og Drenge 1576 934
Kunstnere og Haandværksmænd 5652 5813
Deres Svende og Drenge 7931 2712
Skippere, Fiskere og Søefarende 1900 1156
Værtshushold., Øl- og Brændeviins-Skiænkere, Kieldermænd, Jordbrugere og desl. 4547 5124
Tienestefolk 3487 10084
Dagleiere 3222 4107
Rentenerere 441 792
Pensionister 1181 2139
Almisse-Lemmer 1322 4281
Andre af ubestemt Næringsvei 187 344
Summa 51642 49333
Ialt 100975 Mennesker.    

526

Til Stadens borgerlige Forsvar tiene tre Borger-Corpser.

  Det Borgerlige Infanteries 1. Afdeling. Det borgerlige Artillerie. Brand-Corpset. Summa
Stabs- og Over-Officerer 126 37 53 216
Under-Officerer 246 109 267 622
Mandskab 1820 718 3042 5580
Bøssemagere 1 - - 1
Under-Exerceermestere 6 - - 6
FanE-poster 12 - - 12
Brandbud - - 6 6
Spillemænd 37 18 4 59
Summa 2248 882 3372 6502

 

Den 2den Afdeling er, saavidt jeg veed, endnu ikke organiseret.


527

Til at haandhæve borgerlig Orden og Sikkerhed, tiener Politie-Etagen, som bestaar af:

Politiemesteren.

3de Assessorer.

6 Fuldmægtige.

3 Copister.

1 Adjutant.

1 Torvemester.

1 Fyrbøder.

30 Politiebetjente i Staden.

2 Politibetjente paa Broerne.

20 Opsigtsbetiente i Staden.

6 Opsigtsbetiente paa Broerne.

1 Betient til at opsøge fremmede Jøder

Vægter-Corpset, som bestaaer af:

Chefen, Politiemesteren.

Vægter-Inspecteuren.

Vægter-Lieutenanten

Gade-Vægtere ... 284

Taarn-Vægtere ... 12


528

Broe-Vægtere ... 4

Hos Politiemesteren ... 1

Ved Politie-Arresten ... 2

Hos Præsidenten ... 1

Hos 1ste Borgemester ... 1

Iblandt alle selskabelige Skikke er ingen saa vigtig for Samfundet, ingen, som bidrager saa meget til menneskelig Lykke, til Moralitet og Dyd, ingen, der i saa høi Grad fremmer det almene Vel, som Ægteskab. Denne Forening er ikke blot en selskabelig Contrakt, en religiøs Skik, en konventionel eller en politisk Indretning, men den er Udtrykket af Naturens lydelige Stemme, hvis Præg tydelige røber Menneskets medfødte Evene til at hæve sig over alle andre Dyr, til at kunne modtage Aands Kultur og Forædling; den er een af Menneskets væsentlige Bestemmelser og ligesaa uundværlig for det enkelte Individs Opdragelse, som for Menneskeslægtens fremskridende Udvikling. Alle Nationer, selv i deres raaeste Tilstand, have erkiendt Ægteskabets Nødvendighed og Værdighed; alle have antaget høitide-


529

lige Skikke og Ceremonier ved disse Foreninger. Andre Dyrarter søge allene at tilfredsstille Kiønsdrivten med et eller flere Væsener af samme Art, men naar de have opnaaet denne Hensigt, finder imellem dem sædvanligt ingen videre Forbindelse Sted. Ægteskabets Hensigt iblandt Meneskene er derimod ikke indskrænket ved saa snævre Grændser. Ikke blot Kiøns-Drivtens sandselige Tilfredsstillelse, ikke blot Begiærlighed efter at fortplante sit Navn, at avle Børn og at opdrage dem, endnu mindre en høi Grad af Forlibelse, der, som alt hvad der er heftligt i Naturen, har en kort Varighed, giør lykkelige Ægteskaber, giør denne høitidelige Forening paa Levetid til det den kan og bør v@?re, til en Kilde for det høieste Maal af menneskelig Lykke, og for mange moralske og huuslige Dyder; koldere Overlæg og andre varigere Følelser af Agtelse, Venskab og fælles Attraae efter giensidigen at bidrage til hinandens Lykke og Fornøielse, ere ligesaa væsentlige til lykkelige ægteskabelige Forbindelser. Hvor disse findes, der vil Harmonie og Enighed i Tænkemaade og Handlinger, der vil deeltagende Følelse i lykke-


530

lige og ulykkelige Begivenheder, Trøst i Sorgen og Overbærelse med Svagheder, fælles Omsorg for huusligt Vel og huuslig Lykke, en øm Børne-Opdragelse, og mange huuslige Dyder spire frem og giøre Ægteskabets Baand til en Velsignelse for det menneskelige Kiøn. Forsynet tillod ikke, at Menneskene her skulde leve adskilte og fremmede for hverandre; de skulde ikke vandre ene paa en Bane, som overalt er bestrøet med Sorger og Glæder, med Arbeide og Besværligheder. Strax ved vor Indtrædelse i Verden skulde vi i vore Forældre finde ømme troefaste Venner, som vilde vaage over vor kraftløse Barndom. I den modnere Alder skulde vi i Ægteskabet finde en Ven, som ved at knytte sin Skiæbne til vores, vilde dele vore Byrder, forøge vore Glæder, lindre vore Sorger, og stræbe med os til et fælles Øiemed. I vor skrøbelige Alderdom skulde vi ikke heller være forladte, men som Erkiendtlighed modtage Bistand af dem, vi i vore kraftfulde Dage have paalagt de helligste Forpligtigelser.

Dog er det ikke allene de ved Ægteskabet kontraherende Personer, som høste Frugten af en


531

saadan lykkelig Forening, ogsaa det offentlige vinder usigeligen ved den. Lykkelige Ægteskaber ere en riig Kilde for offentlig Tilfredshed og Lykke. Hvor mange ere ikke de huuslige Dyder, som staae i den nøieste Forbindelse med det almene Vel? Arbeidsomhed og Orden, Sædelighed og Sparsommelighed, ere Ægteskabets velgiørende Frugter, og fremme saavel de enkelte Familiers, som Statens, Moralitet, Velstand og Styrke. Den retskafne Mand bliver først ved Kone og Børn knyttet ret fast til Staten og til Fædrenelandet; dets Vel, dets Fordeel bliver da hans egen, eller som Bako udtrykker sig: "den, som er gift og har Børn, han har givet Staten Gidsler, han er obligat; kun han er sand Statsborger, sand Patriot!"

Børne-Opdragelsen er upaatvivlelig af yderste Vigtighed for det almindelige; paa den grunder sig alt Haab om en lykkelig Efterslægt. Den ægteskabelige Forbindelse er det især, som fra den spæde Ungdom af opdrager Staten gode, sædelige, til Lydighed og Orden tilvante Borgere; aldrig kan Staten erstatte det, som det


532

høieste Væsen har tildeelt det ømme Fader- og Moder-Hierte. Staten er en slet Foster-Moder, især for spæde Børn. Den hele Verden giver herpaa de sørgeligste Exempler. Ikkun faae af de Mennesker, som Staten har opklækket, komme i den Stilling, at de, som gode, nyttige og arbeidsomme Borgere, kunne afbetale deres Gield til Staten. Det er unægteligt, at jo flere Børn en Stat eier, som ere avlede uden for Ægteskab, desto mere Anlæg til Usædelighed, desto mindre Borgerdyd og Fædrenelands-Kierlighed vil der findes. Uden Ægteskaber vilde den hele politiske og moralske Verden forstyrres.

Følgende Liste viser Antallet af dem, som i de sidste 30 Aar ere kopulerede i Kiøbenhavn

 
Aaret De Ægteviedes Tal I 5 Aar I 15 Aar
1777 988    
1778 911    
1779 919    
1780 935    
1781 1061 4814  

533

 
Aaret De Ægteviedes Tal I 5 Aar I 15 Aar
1782 1000    
1783 1323    
1784 1078    
1785 1043    
1786 961 5405  
1787 921    
1788 927    
1789 981    
1790 1062    
1791 1010 4901 15120
1792 982    
1793 860    
1794 817    
1795 840    
1796 978 4477  
1797 1048    
1798 1017    
1799 1078    
1800 908    
1801 871 4922  

534

 
Aaret De Ægteviedes Tal I 5 Aar I 15 Aar
1802 1170    
1803 968    
1804 1000    
1805 1028    
1806 976 5142 14541
      29661

Aaret De ægteviedes Tal I 5 Aar I 15 Aar 1802 1170 1803 968 1804 1000 1805 1028 1806 976 5142 14541 29661

Denne Liste, ligesom en Deel af de foranførte Oplysninger, skylder jeg Hr. Justitsraad Pontoppidans Venskab.

Heraf sees: at Ægteskabernes Antal, med Hensyn til Stadens saa meget forøgede Folkemængde, i dette Tidsrum ikke har taget til. De stigende Priser paa Livets Fornødenheder, Vellevnet og Ødselhed, saavel som formindsket Sædelighed og Religiøsitet kunne vel have Deel i dette Særsyn, der er saa sørgeligt for Staten, da man kunde have Grund til den Formodning: at Antallet af lykkelige Ægteskaber tillige formindskes.

Følgende Tabelle viser de Kopuleredes Tal fra 1797 til 1806 i Stadens forskiellige Sogne og Kirker.


535

Kopulerede.

 
i Aaret 1797 1798 1799 1800 1801
Slots Menigh. 4 2 2 1 3
Frue Sogn 67 53 62 56 67
Helliggeist. S. 34 32 37 35 27
Nicolai Sogn 114 140 130 115 108
Trinitat. S. 78 88 78 61 85
Holmens S. 213 200 199 182 200
St. Petri S. 59 60 56 71 45
Frelserens S. 68 51 58 55 36
Frid. tydske K. 10 11 12 6 9
Citadellet 19 20 28 10 19
Garnisons M. 291 282 303 256 217
Reformer M. 6 6 10 5 8
Vartov Kirke 0 0 2 2 0
Tugthuus K. 0 2 2 1 1
Alm. Hosp. K. 10 0 10 8 11
St. Hans H. 60 60 67 34 25
Abel Cathar K. 0 0 0 0 0
Fødselsstiftels. 0 0 0 0 0
Catholsk M.          
Jødiske Rat. 15 10 22 10 10
Tilsammen 1048 1017 1078 908 871

536

Kopulerede

 
I Aaret 1802 1803 1804 1805 1806
Slots Menigh. 5 1 1 2 3
Frue Sogn 81 68 65 61 89
Helliggeist S. 35 25 32 49 66
Nicolai Sogn 112 112 128 70 0
Trinitat S. 102 114 90 134 120
Holmens Sogn 332 264 252 303 276
St. Petri S. 62 51 69 61 61
Frelserens S. 49 39 51 31 52
Frid. tydske K. 9 11 18 18 13
Citadellet . . 39 23 11 12 12
Garnisons M. 287 224 258 245 235
Reformer M. 13 9 10 6 5
Vartov Kirke 1 4 0 0 0
Tugthuus K. 1 1 0 0 0
Alm. Hosp. K. 11 10 1 2 6
St. Hans H. 26 0 2 2 7
Abel Cathar. K. 0 1 0 0 0
Fødselsstiftels. 0 0 0 0 0
Catholsk M.       15 13
Jødiske Kat. 6 11 12 17 17
Tilsammen 1170 968 1000 1028 976

537

Naar vi betragte, hvorledes dette velgiørende høitidelige Baand knyttes, hvorledes allervigtigste Sag i Livet, som Forsynet har overladt til Menneskene, behandles, saa skulde det synes utroeligt, om ikke den daglige Erfaring viste det, hvor letsindig man ikke sielden indgaaer en Forening, som paa den ene Side kan lede til den høieste menneskelige Lykke, men paa den anden side kan være en Kilde til uendelig Ulykke, som ofte første endes ved Døden. Forsynet har underordnet Ægteskabet, som en frie Handling, til Fornuften, ikke til dyrisk Instinkt; Mennesket kan forudsee Følgerne af sine Handlinger, og indrette disse derefter. I andre vigtige Ting, som møde paa det menneskelige Livs Bane, pleier man dog at anvende Overlæg, Forsigtighed og Klogskab, men ved at indgaae Ægteskab mangler den ofte aldeles; ikke sieldent er det overfladigeste Bekiendskab, endog sluttet paa Maskerader, Baller, Lystigheder, Concerter og i Selskaber, blottet fra al Kundskab om hverandres Sædelighed, Tænkemaade og Handlinger, tilstrækkeligt til at knytte dette høitidelige Baand.


538

Paa andre Tider ere Sandselighed og Lidenskab, Konvenients, eller Beretning af forventende Fordele, Grunden til Foreningen. Nogle, især unge Mennesker af Almuen, som neppe have opnaaet den mandlige Alder, som ere uden Kundskaber, Duelighed og Erfaring, og langt fra de Udsigter at kunne underholde en Familie, indlade sig, henrevne af Ungdoms Lidenskab, og i blind Tillid til Forsynet, med den bedste Villie i ægteskabelige Forbindelser. I Kiøbenhavn vælge de af Almuen da den sædvanlige Næringsvei for mindre duelige Folk. De blive Øl-Tappere, Brændeviins-Skiænkere, Høkere, Kieldermænd o.s.v., og naar deres Forventning, formedelst den uforholdsmæssige Mængde af disse Mennesker, ikke opfyldes, da bliver Modløshed, Armod og Mangel, Uenighed og Bebreidelser, ja vel og Udsvævelser, de sædvandlige Følger af disse ubetænksomme og overilede Handlinger. Andre indlade sig, sædvanlig i Haab om forventende Fordele, i en meget ulige Alder i Ægteskab. Denne Uskik giør ikke allene: at Forplantningen, som afgiver det sødeste Baand, der forener Ægtefolk


539

paa det nøieste, er physisk umuelig, men den Forskiæl af Charakter og Tænkemaade i meget forskiellige Aldere, fremvirker sædvanlig ogsaa Mangel paa Harmonie og paa Enighed, saa meget mere, da de fleste dog ikke have Sands for den platoniske Kierlighed allene.

Uagtet de anførte Omstændigheder ved ægteskabelige Forbindelser giøre Udsigten til lykkelige Ægteskaber meget usikker; saa finder man dog ikke sieldent iblandt dem, om ikke høist lykkelige, saa dog taalelige Forbindelser. Erfaringen viser ogsaa i Kiøbenhavn, at der ikke sieldent først efter nogle Aars Forlab ved nøiere Omgang bliver sluttet et inderligt Venskab mellem dem, som i Begyndelsen ei ret kiendte og forstode hinanden: den daglige Omgang, den bestandige Stræben til eet Øiemed, Børnene, denne fælles Gienstand for begges Kiærlighed, den prøvede og troe befundne Deeltagelse i Livets behagelige og ubehagelige Omstændigheder, i Glædens og Kummerens Dage, alt dette jævner ofte saa mangen Hindring paa den ægteskabelige Bane, hæver Vanskelighederne og giør de Forenede stedse mere kiære og


540

umistelige for hinanden. Mange af slige Forenede maae derimod med Taalmodighed bære de Ubehageligheder, som Uliighed i Charaktererne fremvirker, indtil denne ved Vanen, ligesom alle Besværligheder i Livet, tilsidst blive mindre følelig; de erhverve dog ofte ved Orden, Sparsomhed og Arbeidsomhed deres Ophold, opdrage deres egne, ja endog fremmede Børn, og er nyttige og meget agtværdige Borgere i Staden.

Man finder desværre ogsaa hos os mange ægteskabelige Forbindelser, i hvilke de Forenedes Tænke- og Handlemaade ere høist afvigende fra hinanden, hvor Ufordragelighed, Fiendskab og Had, Voldsomheder og Forbrydelser, hvor Skindsyge, Luner, Herskesyge, Drik og Spil ikke tillade Haab om Enighed, men derimod uforanderligen forstyrre ikke blot al muelig ægteskabelig Lykke, men ogsaa den borgerlige Orden og Sikkerhed. Ægteskabs-Baandet, som er Religionens og Naturens Bud, bekiendtgiort for den kristelige Menighed, knyttet i Guds Huus eller dog i en høitidelig Forsamling, offentlig erklæret at være Skeet med Overlæg og velberaadt


541

Hu, indgaaet paa Levetid og under Løfte at dele Med- og Modgang, bundet ved Lovenes Former og helliget ved religiøse Skikke; slig en Forbindelse burde vel efter sin Natur være uopløselig, dersom ikke Omstændigheder kunde møde, hvor ulykkelige Ægteskabers Vedblivelse saavel ved deres Exempel, som ved deres Følger, kunde foranledige et endnu større Onde. Naar den Troeskab, uden hvilken Pagten ei kan bestaae, skiendigen brydes, naar en af Ægtefolkene giør sig skyldig i saadanne Overtrædelser, som medføre Lovenes Tiltale og almindelig Vanære, naar den, som skulde være fælles Raadgiver, Deeltager, Ven og Medhielper, handler som Uven og Fiende, truer med aldeles at omstyrte huuslig Lykke og Velfærd, da fortiener den ulykkelige, redelige og taalmodige Lidende at beklages, naar den seer sig i den sørgelige Nødvendighed at anraabe Regentens og Lovenes Bistand, til at skilles fra den, som saa gandske overtræder den indgangne Forenings ubrødelige Betingelser.

Ægteskabs-Skilsmisser finde hos os Sted under adskillige Former, ved Rets Dom og Re-


542

gentens Tilladelse. Frivillige ægteskabelige Adskillelser ere ved vore Love ikke forbudne. Naar derimod betydelig Uenighed og Ufordragelighed iblandt Ægtefolk bliver af dem paaklaget for Øvrigheden, giøres meget ofte heldige Forsøg til Forligelse, og naar denne ikke kan erholdes, tilstaaes sædvanlig, efter begge Ægtefællers Begiering og med fælles Samtykke, en temporær Adskillelse, hvilken, om begge Parter efter 3 Aars Forløb vedblive deres Ønske, med kongelig Bevilling kan gaae over til en aldeles og endelig Ophævelse af Ægteskabet, med Tilladelse til at indgaae en nye Forbindelse.

Upaatvivlelig henhører Lovgivningen, som angaaer Ægteskabs-Skilsmisser, til de vigtigste Problemer saavel for Statsmanden, som for Lovgiveren. Jo mere vanskeligt det bliver at erholde Skilsmisse, jo større bliver Antallet af ulykkelige Ægteskaber, og jo mere man derimod giør det let at ophæve ægteskabelige Forbindelser, desto friere bliver Letsindigheds og Usædeligheds sandselige Spil. Vist nok er det en Erfarings Sandhed, at Tidernes Stemning har saavel her, som


543

i andre Europas Stater, bragt det derhen, at Antallet af Ægteskabs-Skilsmisser er i de seenere Tider overmaade forøget. De Beretninger, som vor fortiente Justitsraad Rothe*) har uddraget af authentiske Dokumenter, og som vise Antallet af Skilsmisse søgende Ægtepar i Kiøbenhavn, og dens Forstæder for Aaret 1804, ere virkelig skrækkende. Sørgeligt var det: om Indbyggernes Usædelighed og Letsindighed var synket saa dybt, at dette allene gav anledning dertil. Ingensteds i Europa vare Skilsmisser af Ægtefolk saa talrige, som i Paris, hvor de dog ved Frankerigs seenere vise Lovgivninger i kort Tid betydeligen ere formindskede. Forligelses Væsenet har saavel i Kiøbenhavn, som over hele Landet, været yderst velgiørende. Ingensteds kan denne Indretning vise sig i sin fulde Værdighed og Glands i en høiere Grad, end ved Forligelse af uenige Ægtefolk, men under ingen anden Omstændighed er det heller saa klart, at den udkræver Mænd, som ere begavede med en høi Grad af Menneske-Kundskab, af Klogskab, af Talenter, af offentlig Ag-

________

*) A. B. Rothe om Ægteskabs-Skilsmisse p. 9.


544

telse og af en utrættelig Taalmodighed. I ældre Tider opvakte Ægteskabs-Skilsmisser, naar de stundom fandt Sted, almindelig Opmærksomhed, nu derimod ere de ikke mere paafaldende. Det synes dog at være analog med Sagens Natur og Vigtighed, at Forbindelser, som ere indgaaede paa en saa høitidelig Maade efter religiøse Skikke, naar de endeligen maatte ophæves, dette da blev foretaget og offentlig bekiendtgiort ved bestemte Ceremonier.

Ugierne erindrer jeg en fordærvelig Uskik, som desværre ikke er ualmindelig i Kiøbenhavn, og den er: unge Pigers Forførelse, af vellystige usædelige Mennesker, under Ægteskabs-Løfte. Vor Fødsels-Stiftelse giver mange og upaatvivlelige Beviis herpaa. Mange ædle, brave, godmodige, fuldblodige Piger, ubekiendte med Verdens nu herskende Tone, opoffre alt, hvad der kan opoffres, Uskyldighed, Ære, Dyd, Udsigter til at blive en troefast Ægtemage, en øm Moder, i blind Tillid til det dem givne Løfte, og naar de da endeligen finde sig bedragne, saa ville de, som ere af en letsindig Charakter, gaae


545

videre frem paa Liderlighedens og Udsvævelsernes Bane, hvortil, saavel som til alle deraf flydende Ulykker, den første Forfører har lagt Grundvolden. De derimod, som have mere Følelse for Dyd og Sædelighed, falde ofte i Fortvivlelse, og Selvmord bliver den ulykkelige Moders sørgelige Lod, eller, naar dette ikke er Tilfældet, bliver dog Barnet, blottet for Moderens ømme Omsorg, overladt til offentlig Pleie, og opnaaer sielden den Alder, som Naturen bestemte for det. Jeg vidste ikke at nævne nogen Handling, der, som mig synes, er saa umoralsk i sin Natur og saa skrækkelig i sine Følger, som denne, ingen som kunde fortiene mere Skiændsel og offentlig Foragt, end denne. Vel have vore vise Love, saa meget mueligt, sørget for slige ulykkelige Børns Opfostring og Opdragelse, og vor mageløse Fødsels-Stiftelse giør: at Barne-Mord er en næsten uhørt Forbrydelse her i Staden; dog bliver Sagen ikke mindre oprørende for den menneskelige Følelse.

En anden fordærvelig Sædvane, som, saavel i physisk som moralsk Henseende, har megen Indflydelse paa National Kraft og Styrke, Sædelig-


546

hed og Helbred, Liv og Død, er den alt for tidlige og for ofte igientagne Tilfredsstillelse af Kiønsdriften. I Oldtiden handlede man heri anderledes; den arbeidsomme, og ved gymnastiske Øvelser hærdede, unge Mand tænkte ikke førend i en Alder af 24 til 25 Aar, da han var stærk og kraftfuld, paa Tilfredsstillelsen af denne Drift; nu holder man op, hvor hine begyndte, og man smigrer sig med den taabelige Fordom, at Fraholdenhed i en yngre Alder kunde være skadelig. Det mandlige Legeme blive neppe fuldkommen uddannet førend i dets 24 Aar. Tidligere Udsvævelser i Kiønsdriften holde Legemet tilbage i dets Vext; de, som ere hengivne til denne Udyd, blive desuden svage og skrøbelige deres hele Levetid, de blive tidligt gamle, og forkorte deres Dage, de sees undertiden at være Oldinger i deres 30te Aar, eller mod den Tidspunkt, da vore Forfædre først havde opnaaet deres fulde Mandoms-Kraft. Det kan ikke nok igientages, at den fine ætheriske Fugtighed, som Naturen bestemte til Artens Vedligeholdelse, efter Naturens Love igien skal optages i Legemets Vædsker, for at give det Kraft og


547

Mod, Styrke og Anlæg til store og ædle Handlinger; at denne Naturens vise Hensigt aldrig kan opnaaes af dem, som for tidlig svække deres Mandoms Kraft. Held derfor den unge Mand, som i Ungdommens Vaar hærder sit Legeme ved Arbeide og Bevægelse, som har tidlig vandt sig til Maadelighed i Nydelsen af meget nærende og pirrende Fødemidler og Drikke, som har anstrængt sine Aands-Kræfter for at erhverve sig nyttige Kundskaber. Held den, som har undveget de mange tillokkende Fristelser, som ophidse Indbildnings-Kraften og indbyde til Vellyst, som har undgaaet den første Udsvævelse af dette Slags, der sædvanlig drager flere efter sig, da den slumrende Naturdrift derved bliver opvakt. Han, og han allene, vil, naar hans Legeme er fuldkommen uddannet, kunne haabe med fuld Kraft at nyde Ægteskabets høieste Velsignelse: at blive Fader til et stærkt og sundt Afkom. Jeg taler her ikke om de physiske Farer, som ledsage Kiønsdriftens Tilfredsstillelse uden for Ægteskabet, da disse skulle anføres paa et andet Sted.


548

Endnu maae jeg berøre en anden langt mere almindelig og fordærvelig Uskik, som har en end større ødelæggende Indflydelse paa Mennesket, da den baade forstyrrer de ædleste Siæle-Anlæg, og saa øiensynligen svækker Legemet og forkorter Livet. Denne skiændige Uskik er Onanie. Den er nok een af de meest fornedrende lidenskabelige Handlinger, der har udbredt sig næsten over hele Jordkloden, giort utallige Mennesker ulykkelige, og ledet dem til Fordærvelse; den er ogsaa i Kiøbenhavn, om ikke meget almindelig, saa dog ikke heller sielden. Upaatvivleligt er det en høist vigtig Gienstand for dem, der skulle bære Omsorg for Børns og Ungdommens physiske Opdragelse, at den mægtige Drift, som sædvanligt, efter Naturens vise Indretning, slumrer hos begge Kiøn indtil det 14 eller 15 Aar, ikke bliver opvakt for tidlig. Intet Middel, som kan forebygge eller undertvinge Kiønsdriften, indtil Legement har faaet sin Uddannelse, kan være saa alvorligt eller saa afskrækkende, at jo Sagens Vigtighed kræver dets Anvendelse. Sørgeligt er det, at adskillige af de nyere Læger ansee og forestille denne Last,


549

som ubetydelig og lidet skadende for Liv og Helbred. Mange Aars Erfaring og Agtpaagivenhed paa denne Sag har overbeviist mig om det Modsatte.

Enhver igientagen unaturlig eller konstig Udtømmelse, naar den ikke anvendes som Lægemiddel, er svækkende og Liv forkortende; men iblandt alle Udtømmelser er ingen mere fordærvelig, ingen, som i en saa høi Grad fortærer Livs-Kræfterne, som Ødselhed og Misbrug af den Vædske, der indeholder disse Kræfter i den meest koncentrerede Tilstand. Sæden er ikke blot den kraftigste Livs-Balsom for selve Individet, eller tiener til at beskytte Varigheden af dets Legeme, at forhøie dets Styrke og Energie; men den indeholder tillige Spiren til den ufødte Slægt, der skal staae frem som en nye Generation. Hiernen, som Central-Organet for alle Siælens Functioner, blev derfor af Naturen sat i den nøieste Sammenhæng, i den beundringsværdigste Harmonie, med Kiøns-Driften. Siæle-Evnerne modnes først, efter at denne Drift er vaagnet. Alt for tidlige eller uordentlige og overdrevne Anstræn-


550

gelser af Siælens Kræfter svække vor Manddoms Styrke og Kiønsdriften; alt for tidlig Brug, eller skændig Misbrug, af Kiønsdelene undertrykker Siælens Evner, og forstyrrer Harmonien i deres Udvikling. Det bedste, det ædleste Anlæg til at kunne hæve sig over Mængden, ved Aands-Kræfter, ved Hukommelse, Dømmekraft, Forstand, Fornuft, Skarpsindighed o. s. v., kan tilintetgiøres ved alt for tidlig og for ofte igientagen Brug eller Misbrug af physisk Kiærlighed. Denne sørgelige Virkning viser sig saa meget hastigere og vissere, naar denne Last udøves af Ynglinger, hvis Legeme endnu ikke har opnaaet sin fulde af Naturen bestemte Uddannelse.

Frem for alt svækkes Legemets Kraft, Styrke og Varighed ved Onanie. Betragter man de Ulykkelige, som i en tidlig Alder og længe have været hengiven til denne Last, saa vil man finde deres Aasyn og deres hele physiske Tilstand skrækkende: en guul bleeg Ansigtsfarve, indfaldne Kinder, Mangel paa Ungdoms Ild og Ynde, særegne fortrukne Miner, et frygtsomt, skummelt Øiekast, tynde, slappe, udtærede Muskler


551

og Lægge, med Ulyst og Mangel paa Kraft til legemlige Anstrængelser; et svagt Bryst, en uordentlig Fordøielse, og endelig den største af alle de Ulykker, der kunne møde Mennesket, Hypochondrie, med dens saa mangfoldige som qvalfulde Symptomer, vedholdende Beængstelser, Skamfuldhed, Selvbebreidelser, Mismod, Anger og Samvittighedsnag, en nedtrykt Aand, og en forskruet Indbildnings-Kraft. Disse ere hos begge Kiøn i en større eller mindre Grad Onaniens sædvanlige Følger. En erfaren og opmærksom Læge vil ikke lettelig miskiende disse Træk hos sine Syge.

At afværge Onanie er upaatvivlelig en af Menneskehedens vigtigste Anliggender. Den er langt mere almindelig end Pædagogerne sædvanligen troe, og den Skade, den anretter, er uberegnelig; dens Virkning er ikke indskrænket til de Individer, som udøve den i Løndom, men tillige udstrakt til deres elendige Afkom, og ved dem til hele Nationen. Lykkelig den Yngling, som undgaaer de mange tilfældige Omstændigheder, der kunne fremskynde en alt for tidlig Udvikling af Kiønsdriften; som i


552

sine Barndoms Dage ikke bliver udsat for de mange Forførelser af andre, hvorved saa let hans hele tilkommende Lykke forstyrres; lykkelig hver den, som forbliver i en uskyldig Uvidenhed om Kiønsdriften til sit 14 eller 15 Aar; som først da ved Naturens egen Røst bliver bekiendt med den, og tillige med den Afgrund, hvori han styrter sig ved Uorden i dens Tilfredsstillelse. Jo sildigere dette skeer, desto mere udviklet er hans Fornuft; desto større hans Kraft til at modstaae tillokkende Fristelser. Upaatvivleligt er det, at jo tidligere Ungdommens Opmærksomhed bliver henvendt paa Kiønsdrivten, desto farligere er dens Stilling, desto hastigere opvækkes de slumrende Evner; en ophidset Indbildnings-Kraft befordrer Uordenen ligesaa vist og maaskee vissere end udvortes legemlig Berørelse. At hindre Udbredelsen af denne vor Tids-Alders Pest, er vel een af de vigtigste Anliggender for Staten i Almindelighed, men især for Opdrageren og for Lægen. Ingen Gienstand udfordrer en meer omhyggelig Omsorg, endog lige fra Menneskets spædeste Barndom af. De hidhørende Forsigtigheds-Regler og medicinske For-


553

skrivter skal jeg betragte nøiere under Kapitlet om den kiøbenhavnske Ungdoms physiske Opdragelse. Mærkeligt er det, at Onanie har efterhaanden udbredt sig næsten over hele Europa, i et bestemt Forhold til, som man under Børne-Opdragelsen har tilsidesat eller forsømt de gymnastiske Øvelser. De fleste Dyr tilfredstille den dem meddeelte Kiønsdrift efter Naturens bestemte Forskrivter; nogle med de heftigste Anstrængelser, men kun til visse Tider. De blive i denne Periode svage og mavre, men oprette dog snart Tabet igien, naar Kiønsdriften atter gaaer til Hvile; andre adlyde Kiønsdriften til ubestemte Tider, dog kun efter Naturens Tilsigelse paa en Maade, at hverken deres Legems-Kr@?fter eller Helbred derved forstyrres. Mennesket allene fornedrer sig med Hensyn til Uorden i physisk Kiærlighed under Dyrene.

Forsynet har dog ikke nægtet Mennesket Hielpe-Midler til at holde denne mægtige Drift indenfor sine tilbørlige Grændser. Det høieste Væsen har forundt Mennesket allene Blufærdighed og Undseelse, der kunne tiene det, som et


554

kraftigt Skiold og Værn til at imodstaae den første Uorden i physisk Kiærlighed; vel den, som er opmærksom paa denne Naturens Stemme! kun een Gang advarer den høit, og hvor dette er forgieves, sieldent mere. Ved Opmærksomhed paa sig selv under Livets mangfoldige Afvexlinger, paa sin Diæt, sin Phantasie, sin lidenskabelige Stemning og s. v. kan Mennesket allene, fremfor alle Dyr, nedstemme Kiønsdriften. Ved at bruge Fornuft og Overlæg; ved at see hen til de ofte saa rædsomme Følger af Uorden i dens Tilfredsstillelse, kan det dæmpe dens Heftighed. Det vel opdragne Menneske har og især en kraftig Stytte for dets Blufærdighed og Kydskhed i Tanken om dets Bestemmelse til Ægteskab - til denne, naar Valget er hældigt, livsalige Forbindelse, der forædler Kiønsdriften, omskaber den dyriske Instinkt til et høiere Formaal, styrker Sinds- og Legems-Kræfter, bevarer Sundhed, forlænger Livet og bidrager saa uendelig meget til Lyksalighed og moralsk Fuldkommenhed.

Antallet af ugifte Mænd, eller efter Lovens Sprog og Talebrug hos os, af saa kaldte


555

Pebersvende synes i Kiøbenhavn mærkeligen at tiltage, og som en Følge deraf, ogsaa Antallet af de ugifte blandt Qvinde-Kiønnet. Til alle Tider, og iblandt alle oplyste Nationer, ere ugifte sunde Mænd, som hverken vare bundne ved antagne Religions-Skikke, ved politiske Nødvendigheder, eller ved fuldkommen og uafhielpelig Mangel paa Evne til at erhverve Livets første Nødvendigheder for en Familie, blevne betragtede som unyttige og skadelige Mennesker af Samfundet. Grækenlands og Roms Lovgivninger vise tydeligen, at man anvendte alt, for, ved udmærket Agtelse, Hæder og Fortrin, at opmuntre Mængden til at indgaae ægteskabelige Forbindelser. Samme Grundsætning er ogsaa i de nyere Tider antaget i mange Lande, hvor den gifte Mand nyder en høiere Grad af Agtelse end den ugifte, og hvor en Deel Embeder, som især kræve Værdighed, Tillid og udmærket Agtelse, allene besættes med gifte Mænd. Efter de, i en Deel af Tydskland indførte, romerske Love og Vedtægter, faldt Pebersvendens Efterladenskab til Staten, hvilket endnu i Brunsvig, Würtenberg og Pfaltz skal være


556

brugeligt. Det synes ogsaa aldeles billigt, at de, som nyde Selskabets Fordele, uden at ville ved ægteskabelige Forbindelser bidrage til det almene Vel, i det mindste nødes til efter Evne at hielpe og opmuntre andre, som Fattigdom allene afholder fra at indgaae Ægteskab. Plato har allerede giort dette Forslag. I Rom maatte ugifte Mænd betale en aarlig Skat, som kaldtes 'Uxorium.' I Aaret 1758 besluttede Forsamlingen i Maryland en lignende Skat, og nyelig har, efter de offentlige Tidender, Kongressen i Nordamerika, for dets samtlige Stater lagt en aarlig Afgivt paa alle ugifte Mænd over 25 Aar, som efter enhvers Formue af Øvrigheden bestemmes, og hvis Beløb anvendes til Opdragelse af forældreløse og uægte Børn.

Den ugifte Mand skader ikke allene Staten, hvori han lever, ved at berøve den sin Andeel af den Erstatning, hvorved Folkemængden i den tilbørlige Orden vedligeholdes, men han skader sig selv i en langt høiere Grad. Sieldnere skeer dette ved tvungen Undertrykkelse af Naturdriften, der vel og hos enkelte Individer kan være ligesaa


557

skadelig, som dens for tidlige og uordentlige Tilfredsstillelse. Ingen Kraft, ingen Evne, som er nedlagt i det menneskelige Legeme, kan uden Skade eller Tab blive uudviklet. Legemet bliver svækket, og Aanden dorsk og sløv, naar Avlings-Vædskerne, som indeholde Livs-Kraften i sin meest koncentrerte Skikkelse, tilsidst afsondres i et ringere Maal, og derfor mindre af dem indsues og forenes med Blodet. Summen af Livs-Kraften i den hele Organisme formindskes ved enhver fuldkommen Afbrydelse eller Standsning i denne saa høist vigtige Secretion. Der findes neppe et eneste Exempel paa, at en enlig ugift og kydsk Mand har opnaaet en Alder af over 100 Aar. At slig unaturlig Undertrykkelse af Ki@?nsdriften virker paa Karakter, Sinds- og Legems-Evner, Kraft og Styrke, viser hele Dyre-Riget, og den opmærksomme Menneskekiender vil ogsaa sædvanligen opdage denne Forskiæl især paa eenlige aldrende ugifte Mænd, hvis kolde udeeltagende Egoisme og Luner især synes derved at befordres. Ugifte Mænd ere aldeles berøvede den første af al menneskelig Velsignelse, huuslig Lykke, de ere der-


558

for mere end andre udsatte for Kiedsommelighed; man har i Engelland og Frankerige bemærket, at den største Deel af dem, som, keede af at leve, have forkortet deres Dage, have været eenlige ugifte Mennesker. En agtet Skribent siger *) "gaae hen i Fængslerne, du vil finde den største Deel af Fangerne ugifte; tæl de store Forbrydelser, og du vil finde de fleste af dem begaaede af ledige Mennesker. Den Ugifte tænker allene paa sig selv; den Gifte derimod har Mennesker, som ere ham kiære, og som kunne holde ham tilbage, i det Øieblik, han fatter det Forsæt at begaae en Forbrydelse. Almindeligen er den ledige Mand ugudelig, Qvinden derimod from."

Man seer dog ikke sielden, at de Mænd, som ikke gifte sig uagtet de vare istand til at underholde en Familie, derfor ikke undertrykke deres sandselige Naturdrift, de tilfredsstiller den oftere paa en uordentlig Maade. Saaledes giorde man i Old-Tiden **) saaledes skeer det i andre Lan-

________

*) Ueber die Ehe pag. 34-35.

**)Den romerske Keiser Augustus siger i sin Tale imod Pebersvendene: Neque adeo vos solitudo vivendi capit, ut absque mulieribus degatis, ac non qui-libet vestrum mensæ lectique sociam habeat, sed licentiam libidini ac lasciviæ vestræ quæritis. Dio Cass. C. 6 pag. 576.


559

de, og saaledes maae det vel ogsaa være hos os. Konkubinat, Onanie, Forførelse, Forstyrrelse af andres huuslige Lykke, smitsomme Sygdomme, med videre ere da ikke usædvanlige, men vel ligesaa almindelige, som deres skadelige Følger saavel i moralsk som physisk Henseende. Pebersvenden troer ofte, naar han endnu er i en kraftfuld Alder, af god Helbred, og i fuld Nydelse af selskabelige Adspredelser og Forlystelser, at være lykkelig i Følelsen af sin Frihed, Selvstændighed og Uafhængighed, men denne Illusion er ikke af Varighed. Mennesket er ikke skabt til fuldkommen Frihed og Uafhængighed; det vilde under denne Betingelse blive det vildeste Dyr i Skabningen. Den Ugifte har vist andre mere byrdefulde Baand end Ægteskabs-Baandet, han er, under Indbildningen om sin Frihed, maaskee til samme Tid en nedrig og egennyttig Frilles foragtelige Slave, føier sig efter hendes urimeligste Luner, og ønsker sig til Lykke, at han ei


560

foruroliges af en øm Mages tilgivelige Svagheder. Ingen Stilling i Verden kan erstattet det ømme Venskab, den saa nøie forbundne Interesse, den Omsorg, den Opmuntring, den Deeltagelse, den Trøst, som et lykkeligt Ægteskab tilbyder. De fleste Pebersvende maae savne denne Lykke, om ikke under Verdens støiende Adspredelser og Forlystelser i deres bedste Manddoms Dage, saa dog sildigere, naar Alderdom og dens Skrøbeligheder nærme sig. De staae da allene i Verden, som et eensomt affældigt Træ uden Lye af andre. Forgieves søge de ved leiede, ligegyldige, og egennyttige Mennesker at forskaffe sig Pleie, Tilsyn og Trøst i deres Lidelser; de nyde ikke den deeltagende Omsorg og ømme Bistand, som allene kan ventes der, hvor Naturdrift og Naturbaand knytte Mennesker tæt til hinanden; de døe som oftest usavnede og ubeklagede; kun faae, og maaskee ingen, elskede dem medens de vare sunde, ingen kiærlig Ægtefælle, ingen taknemmelige Børn, pleie dem i deres sidste Sygdom, eller forjage ved øm Omsorg Dødens Angst fra deres Siæl; høist sieldent flyde Erkiendtligheds-Taarer ved deres Jorde-,


561

færd med Ligegyldighed nævnes deres Navn, og snart indhylles det i evig Forglemmelse.

Det er ikke iblandt den arbeidende Klasse af vore Medborgere, ikke iblandt Haandværkere, ikke iblandt Søefolkene eller deres høist agtværdige Foresatte, at de fleste Pebersvende findes; dette er mere Tilfældet i den Klasse af Mennesker, som lettere kunde sørge for en Families Underholdning, hvis de ikke vare hengivne til Vellevnet og Forlystelser, og ikke skyede de Opoffrelser, som en ægteskabelig Forbindelse kræver. Af disse hører man da sædvanlig, som Forsvars-Grund for deres ledige Tilstand: at deres oekonomiske Stilling ikke tillader dem at forsørge en Familie og at bestride Børns Opdragelse. Sædvanligen er denne Grund ikkun tilsyneladende. Det er næsten utroeligt, hvad huuslig Orden, Tarvelighed og fælles Arbeidsomhed, endog under meget indskrænkede Vilkaar, kan udrette, uden i det mindste Maade at forstyrre huuslig Lykke. Iblandt de mangfoldige Familier, jeg som Læge har kiendt paa min lange praktiske Bane, erindrer jeg end ikke een eneste, som under de foranførte Betingelser, naar ikke


562

langvarige Sygdomme satte dem tilbage, skulde have lidt trykkende Mangel, fordi Børne-Opdragelsen var bekostelig.

Upaatvivlelig findes dog mange, som hverken kunne eller bør indlade dem i ægteskabelige Forbindelser, og som følgelig maae savne huuslig Lykke og huuslige Glæder. De, hvis Helbred og Legems-Bygning ikke giver dem Haab om et sundt Afkom; de, hvis yderlige Fattigdom, eller Mangel paa Duelighed og Evner neppe tillader dem at erhverve Livets første Nødvendigheder for dem selv; de, hvis Kald og Pligter forbyde en saadan Forbindelse; de, som er hengivne til Ødselhed og Overdaadighed, til Vellyst og Spillesyge, og ere for afmægtige til at kunne modstaae Fristelsen til slige Uordener; disse handle vist klogt og fornuftigt, naar de ikke indlade sig i en Forbindelse, som for dem og deres Familie vilde være af ulykkelige Følger.

Det kan vel ikke synes besynderligt, at jeg henregner Religion og Religiøsitet til de Midler, som bidrage til at befordre Menneske-Held og Menneske-Lykke, og bevare Liv, Sundhed og


563

Velbefindende. Religion eller Guddommens Dyrkelse henhører upaatvivlelig til Menneskets Naturdrift; man finder den jo blandt alle Nationer, endog blandt de raaeste, som ere blottede for al Kultur. Men vor guddommelige Religion udmærker sig især derved, at den, frem for alle andre paa Jordkloden, i høieste Grad fremmer Menneskets Lykke, hvori Helbred har en saa væsentlig Deel. Religionen, denne vor blide Ledsager paa Livets Bane, virker kraftigen mod Livets og Sundhedens Fiender. Et Menneske, som er en Slave af heftige Lidenskaber, er jevnlig i en opirret Tilstand, som fortærer Livs-Kraften, er sielden i den roelige Stilling, som bidrager saa meget til Sundhed og Liv. Religionen lærer os med Kraft at arbeide imod Lidenskabernes voldsomme Ytringer og deres skadelige Følger. Et Menneske uden Religion, som er uordentligt og umaadeligt i Nydelsen af de Velsignelser og Glæder, Forsynet har forundt os, undergraver sin Styrke, sit Helbred, sit Liv, og gaaer en tidligere Død i Møde. Religionen byder os at nyde dem med Maadelighed, og at anvende dem med Orden til Livets Velsignelse.


564

Egoisten, hvis Evner og Anstrængelser allene anvendes til egen, virkelig eller formeent Fordeel, uden Hensyn til andres Vel, savner den høie Glæde at bidrage til og at deeltage i andres Lykke, hvilket dog er een af vor Religions ædelste Grundsætninger. Vær du os derfor velsignet, hellige guddommelige Religion! som leder os til at være beskedne i Lykke, som giver os Taalmodighed og Kraft til at bære Livets kummerfulde Dage, som lærer os, at Livet kun er et Middel til større Fuldkommenhed, og at Menneskenes Skiebne er underordnet en høiere almægtig Bestyrelse, der paa det nøieste forudseer og bestemmer alt til Fordeel for os selv og andre. Være os velsignede, I religiøse Skikke, som bidrage saa meget til at styrke vor Troe, og vort Haab, til at befæste vore gode Forsætter, til at aflægge vore Feil, og til at virke med Kraft og Anstrængelse til vort eget, til andres og til Samfundets Bedste. Man kan med Sikkerhed antage, at gode Sæder og borgerlige Dyder, Lykke og Held, synke, og at Sinds og Legems Sygdomme tiltage der, hvor Religion og Religiøsitet behandles med Ligegyldighed og Kulde.


565

Vel troer jeg at have Grund til at holde Kiøbenhavn for een af de mindst usædelige store Steder i Europa, dog synes det: at Agtelse og varm Følelse for Religionen og religiøse Skikke, saavel hos os, som paa de fleste andre Steder, betydelig aftager. Ogsaa vi have aflagt vore Forfædres sædvanlige og daglige Religions Øvelser; hines Skikke at holde Morgen- og Aften-Bønner, at erindre med Taknemmelighed det høieste Væsen for og efter Maaltiderne, at anvende Søndagene til Kirkegang, og ikke til adspredende Fornøielser og Lystigheder, ere ikke længere i Brug. Den kiøbenhavnske Ungdom holdes især alt for lidt til at udøve eller deeltage i religiøse Skikke. Vore Kirker ere nu i Sammenligning med forrige Tider næsten tomme. Vel finde enkelte talentfulde Mænd, som af hiertelig Følelse for Religion og Dyd, tale med Varme og Kraft baade til Hiertet og til Forstanden, endnu talrige Tilhørere. Iblandt flere giver vor ærværdige Olding Biskop Balle herpaa et behageligt Beviis, da hans Prædikener og Bibellæsning, skiøndt denne holdes om Søndag Aftenen, paa en


566

Tid, der sædvanligen anvendes til selskabelige Forlystelser, alligevel er saa flittig besøgt, at Kirken neppe kan fatte hans Tilhørere. Dog har Kirke-Gangen i det hele betydelig aftaget hos os. Det samme er Tilfældet ved Kommunionen. Samenlignes Kommunikanternes Antal for 20 til 30 Aar siden med det, som nu findes, saa udgiør det nok neppe det halve, skiøndt Stadens Folkemængde i den Tid findes betydeligen forøget.

Følgende Tabel maae tiene til at oplyse denne sørgelige Sandhed.


567-568

 

Communikanter.

 
I Aaret 1797 1798 1799 1800 1801 1802 1803 1804 1805 1806
Frue Sogn 8572 8590 8395 8292 7809 7818 7133 6922 6678 6521
Holmens Sogn 12333 11875 11150 10000 10462 10793 9527 9381 9690 9691
Helliggeistes Sogn 4620 4339 4160 3858 3856 3827 3463 3093 1721  
Runde Kirkes Sogn mangler jeg Underretning
Petri Sogn 4305 4076 3698 3385 3113 3293 2758 2820 2626 2748
Vor Frelsers Kirke 5715 5411 5149 5051 4554 4719 4327 4191 3970 3785
Garnisons danske Menighed 5629 5472 5033 3877 3879 3872 3430 3357 3788 4048
Garnisons tydske Menighed 2649 2183 1929 1607 1373 1470 1306 1324 1162 1083
Frederiks t. Kirke paa Christiansborg 592 648 550 515 485 462 388 434 429 389
Citadellet Frederikshavn 500 507 466 367 334 370 337 223 275 235
St. Hans Hospital   656 645 312 306 202 268 285 261 274

569

Allene Barnedaab og Konfirmationen have ikke aftaget hos os, da de ere henlagte under de borgerlige Love og medføre borgerlige Fordele. Iblandt Kiøbenhavns Beboere er nok den talrige Klasse, som henholder sig til det Brødre-Unitetets Samfund, den, som med størst Nøiagtighed endnu følger religiøse Skikke, og da den dermed forener Orden, Tarvelighed og Arbeidsomhed, saa er den i en høi Grad agtværdig.

Da Ungdommen er Vidne til den Kulde og Letsindighed, hvormed Religionen af dens Forældre behandles, saa kan man have Grund til den sørgelige Udsigt i Fremtiden, at Religiøsitet hos os endnu mere vil aftage. Enhver veed af egen Erfaring, at de Indtryk, Mennesket modtager i en tidlig, endog barnlig Alder, ere særdeles levende, og derfor rodfæste sig saa dybt, at end ikke Tiden formaaer at udslette dem aldeles. Derfor er det jo, at en modnere Alder, Forstand, Philosophie og Erfaring ikke ere istand til at bortrydde Ideen om Spøgelser og Barsler, derfor indprænte sig allehaande Fordomme, Overtroe og Vantroe, lige dybt i Siælen, naar de bibringes


570

os i vor spæde Ungdom. Man følger nu sædvanligen den Grundsætning: ikke at lade Børnene lære noget, som de ikke kunne begribe, og man kan have Ret deri; dog er jeg fuldkommen overbeviist om, at de Indtryk om Godt og Ondt, Ret og Uret, om Stort og Ædelt, om Belønninger og Straffe, om Gud og Udødelighed, som i en yngere og barnlig Alder modtages, ville saaledes blive en Deel af vor Natur, at de aldrig fuldkommen kunde udslettes igien. Jeg føler dette med desto mere Varme, da jeg endnu med dyb Taknemmelighed erindrer de religiøse Følelser, jeg i min Barndom modtog af mine Forældre; disse Følelser have i en høi Grad været velgiørende for mig, og dem skylder jeg, at jeg har kunnet modstaae de Fristelser til Ligegyldighed mod Religionen, som jeg siden saa ofte har været udsat for. Den kritiske Philosophie tilstaaer selv, at adskillige af vore Religions-Sætninger, som dog kraftigen virke paa Menneske-Held og Lykke, ikke kunne bevises, men bør troes. Det er vanskeligt, saare vanskeligt, at vække Troen, naar man er i en moden Alder, Manden stræber efter Overbeviisning, Ung-


571

dommen og Barndommen ere Perioderne for Troen, og naar denne først eengang er vakt, saa tabes den aldrig, men bliver en Deel af vor Natur, og forlader os ikke førend paa hiin Side af Graven.

Den danske Regiering følger den Grundsætning, at Troe i Religions-Sager henhører blandt Menneskenes frie Handlinger, som ikke bør indskrænkes eller forandres ved Love, saa længe den borgerlige Orden og Roelighed ikke derved forstyrres. Alle Religions-Øvelser ere derfor i Kiøbenhavn tilladte, og udøves roelig med fuld Sikkerhed. Selv Negere fra Ost-Indien sees her af og til at udøve deres hedenske Religions-Skikke uden Hinder.

Store Forbrydelser, som vore Love belægger med Livs-Straf, ere her sieldnere end de pleie at være i de fleste andre store Steder. Naar enkelte deraf findes i et kort Tids-Rum, saa kan til andre Tider en Række af Aar bortgaae uden at de finde Sted. Mindre Forbrydelser derimod ere her, som i andre store Steder desmere talrige, især Tyverie. Aftagende Religiøsitet og dens Følge, formindsket Moralitet, forsømt Børne-


572

Opdragelse, Forfængelighed, Vellevnet, Brændeviins-Drik, Dovenskab og Fattigdom ere de sædvanlige Aarsager dertil. Uden at det bemærkes, virker vort aarvaagne Politie med Held til at opdage Forbrydelser.

Kiøbenhavnernes Klædedragt er vel forskiellig med Hensyn til Kiønnet, til Stand, Formue og Alder, dog møde heri ikke sieldent Undtagelser, man finder ofte Gamle, der klæde sig, som Unge, Uformuende som Rige, Tienestetyende som deres Herskaber. Moden behersker Klædedragten med en uindskrænket Magt og efter forunderlige Luner, som selv Forfængelighed, denne almægtige Drift, ikke sielden er underordnet. Det hører ikke til min Plan at sammenligne de forskiellige Klædedragter, som Tvang og Mode have lært Menneske-Slægten at anvende lige fra Polerne til Æqvator, ei heller at kritisere den nærværende Klædedragt, som Galliens Skrædere- og Mode-Handlere have indført hos os. Denne er hverken beregnet efter Skiønhed, Magelighed eller Sundhed; i Sammenligning med den simple, ædle, magelige og sunde Dragt af andre, især Old-


573

Tidens, Folke-Slægter. Jeg vil allene betragte enkelte Særheder, hvorved Kiøbenhavnernes Klædedragt støder an mod Sundheds-Regler.

De gamle Romere stode med Hensyn til Klædedragten paa en høiere Grad af Kultur og Oplysning end alle andre Nationer. Deres Love havde anviist ethvert Kiøn, Alder og Stand en særegen Beklædning, og Censorerne vaagede omhyggelig over dem. Nu er man paa alle Steder og i alle Lande mindre betænkelig. Naar afsindige Moder omskabe vore Børn til Krøblinger, vore Døttre til svage, skrøbelige, sygelige Skabninger, og giøre vore Mødre uskikkede til at føde et sundt Afkom, saa tie Lovene, saa arbeide Moralisten og Lægen forgieves imod dem.

Med Hensyn til Hovedets Bedækning har vor Tids-Alder frembragt høist betydelige og nyttige Forbedringer. Naturen selv har forsynet Hovedet med tilstrækkelige Bedækninger. End ikke i vort Klima trænger Hovedet til nogen Beklædning; ikkun de, som ved Vane ere forkielede, finde sig besværede, naar de have udsat det blottede Hoved for Luftens Indvirkning. Ogsaa


574

alle Oldtidens oplyste Nationer og store Mænd gik med blottede Hoveder. Det var for dem sædvanligt: 'Vertice nudo excipere insanos imbres coelique ruinam.' Ogsaa viser os vore haarløse Mænds, Oldingers og Munkenes Exempel, at Hovedet ligesaa godt, som Hænderne og Ansigtet, ja endog med Nytte, kan udsættes for Luftens Indvirkning. Upaatvivlelig kan Solens vedholdende Hede være meget skadelig, hvilket dog vort Klima sielden lader os befrygte. Vore sædvanlige runde Hatte, som allene bruges i frie Luft, ere hensigtsmæssige, nyttige, lette og ikke for meget hidsende. De forhen brugelige Pelshuer seer man næsten ikke mere, ogsaa formindskes de tykke uldne Huer iblandt Almuen betydeligt. Længe havde Modens Herredom indført at bedække Hovedet med eventyrlige Peryker, eller og at tilklistre Hovedet med Pomade og Pudder; dette er nu næsten reent afskaffet. Peryker og stive Frisurer blive mere og mere sieldne. Dette har den Fordeel, at ei allene Helbreden derved vinder, og mange Sygdomme og Uleiligheder afværges, men at ogsaa den uvigtige Næringsvei


575

af Perykmagere og Haarskiærere, der havde til Følge, at mange tusinde unge Mennesker, ved Indaandingen af Støvet, bleve pudrede til svage, kortaandende, lungesyge Mennesker, meget betydelig er indskrænket. Man bruger nu sædvanlig rundt afskaaret Haar, hvilken gode Skik ogsaa er indført blandt vore Militaire. Ikke allene bliver derved Ureenlighed afholdt, Hovedets frie Uddunstning befordret, Vadskning lettet, men ogsaa Puderets Forbrug formindsket. Den forhen anførte Tabel viser: hvor ubetydeligt Puderets Forbrug i de seenere Aar har været i Kiøbenhavn, hvilket upaatvivlelig er til Nytte, da det kan anvendes som Fødemiddel.

Mandkiønnet, især det af en sat Alder, klæder sig i Kiøbenhavn mere hensigtsmæssigt og tarveligt, end i de fleste andre store Steder i Europa. De Formuendes Klæder ere simple, fine, reenlige, af udmærket Gehalt, uden Broderi og Galoner. En fiin Klædes Kiole, Silke Vest og Beenklæder, og fiint Linned, bæres til den høieste Stads, undtagen af dem, der ere bundne til en anbefalet Uniform. Forfængelighedens og Mo-


576

dens Attributer findes sieldent i dannede Cirkler af den civile Etat. Selv Ringe, denne upassende Pynt for Mænd, sees næsten ikke.

Vor mandlige Ungdom derimod følger troeligen Frankeriges og Engellands foranderlige Moder. Den fornuftigere Deel holder Middelveien, indtil en ny Mode er bleven mere almindelig. Andre derimod følge med Iver det nye og paafaldende. Store gigantiske flade Hatte til Stads, som meest bæres under Armen, og som, naar de bruges til Hovedets Bedækning, ere en halv Gang bredere end Skuldrene; afskaaret Haar, gnedet med vaade Klude, indtil det antager en purret Brutus-Figur; uhyre Bakken-Barter; Halsen indviklet i mange Halsklude, saa at de bedække Hagen og giøre Halsen bredere end Hovedet; uhyre Kraver paa Kiolen, ophøiede og udstoppede Skuldere, som kunde give Formodning om en vanskabt Bygning; Ermer saa lange, at de næsten bedække Fingrene; korte fortil afskaarne Kioler uden Lommer; korte Veste, som neppe gaae over Brystet, med høie Kraver og smaae Lommer, som tiene til 1 eller 2 Uhre, hvilke desuden befæstes med en Snor over


577

Skuldrene; vide Beenklæder, som næsten række til op under Armene og ned mod Anklerne; ungergerske Støvler. Det unge Mandfolks sædvanlige Stilling i denne Paaklædning er med Hænderne i Beenklæderne. Dette er kortelig det sammensatte Kostyme af vore unge Mode-Herrers Klædedragt i de seenere Tider, som, uagtet dens Karrikatur, dog ved Vanen efterhaanden taber det paafaldende for Øiet. Tiden vil formodentlig snart igien giøre Forandring heri. Pantalons brugtes for nogen Tid siden saa snevre, at de, til største Skade for Helbreden, maatte presses med Magt over Benene. Det er bekiendt, at Greven af Artois daglig ved 6 haandfaste Karle lod sig ryste ned i sin Paaklædning; nu ere Beenklæderne saa vide, at 2 Been mageligen kunne rummes i dem.

Saa varmt Mændene klæde sig hos os, saa meget trodser derimod den største Deel af det andet Kiøn Klimatet og Kulden. Det synes i Almindelighed, at dette Kiøn ved Vanen taaler meget bedre Luftens Indvirkning paa Legemets Overflade end Mændene, hvilke neppe ustraffede vilde giøre


578

et Forsøg paa at efterligne hine i deres tyndere Beklædning. Dog har Damernes Klædedragt i mange Henseender vundet betydeligt; den er, i Sammenligning med ældre Moder, bleven baade behageligere for Synet, og nyttigere for Helbreden. De store klistrede Frisurer, Brugen af Pomade og Pudder med og uden Vellugt har maatte vige for den naturligere og yndigere Haar-Pynt, som nu bruges. De vansirende Peryker, som allene kunde være tilladelige for gamle, sygelige og skallede Mennesker, findes ikke mere. De stive Snørlive, som have omskabt saa mange veldannede Børn til Krøblinge, saa mange sunde raske Piger til sygelige Skrantninge, saa mange lykkelige Koner til ulykkelige Mødre, bæres nu næsten ikke mere, dog begynde de desværre igien at komme i Brug. Spidse Skoe og meget høie Hæle, som Campe har beviist at være i mange Henseender skadelige for Helbreden, have giort Plads for runde Skoe, mere passende til Fodens Dannelse, og uden Hæle, skiøndt vore Damer derved er blevne nogle Tommer kortere.


579

Ingen Nation i Verden har vel med Hensyn til Kunst-Flid og Følelse for det sande Skiønne naaet den Høide, som Grækerne og iblandt disse Athenienserne. Dette viste sig ogsaa i deres qvindelige Klædedragt, som man til alle Tids-Aldere har fundet skiøn, som endnu tiener til Mønster for de dannende Konster, og endnu fryder vort Øie, naar vi betragte de gamle Konstværker. Denne Klædedragt var for Jordens Paradis, under den blideste Himmel-Egn, hvor den høieste Grad af Kultur herskede, hvor Naturen med Ødselhed frembragte fuldkomne og samlede Skiønheder, vist baade skiøn og uskadelig for Helbreden. Galliens Letsindighed og Usædelighed har ved at efterligne den grædske Kostyme næsten forvandlet den til fuldkommen Nøgenhed, som vi dog hidtil endnu ikke have opnaaet.

Det var en ulyksalig Genius, som i de nyere Tider forplantede Grækenlands Kostume og tynde Klædedragt til vor nordiske Jordbund og vort kolde Klima. Denne skadelige Uskik har ogsaa i Kiøbenhavn udbredt sig almindelig iblandt alle Folke-Klasser, selv iblandt den tienende, ja


580

den begynder endog at vise sig iblandt Land-Boerne. Moden seirer, som Mode, over Uskyldighed og Blufærdighed med magisk Kraft. Pigen med det reneste Hierte, med Engle-Uskyldighed, er alligevel dristig nok til at vise sig offentlig i en ublue Dragt, og til at lade de Dele af Legemet, som skulde være skiulte, begabe og beundre. Bare Halse, den største Deel af Brysterne og Skulderne blottede, ubedækkede Arme næsten til Axlerne, tynde, igiennemsigtige Muselins- eller Silke-Klæder, som bedække en tynd bedragersk udspændt Trikot, og ved den mindste Bevægelse af Vinden vise Legemets Dannelse, saa at man næsten kan bemærke ethvert Muskel-Spil; tynde Silke-Strømper, ofte vævede i Kniplingsform, Skoe, hvis Varighed ikkun er beregnet til een eller faae Dage, og som neppe bedække Tæerne, ere meget almindelige hos os. Peldse og Muffer lægges til Side ved den første bedragerske Foraars-Soel, og under de nu brugelige Schavls har Vinden sædvanligt et temmelig frit Spillerum.

Denne tynde Klædedragt er i vort Klima upaatvivlelig skadelig for Helbreden, ligesom den


581

ogsaa kan være skadelig for Sædeligheden. Exempler paa det første ere desværre saa almindelige og saa talrige, at de virkeligen ere skrækkende. Det begynder at blive en National-Sag at indskrænke denne Uorden. Jeg gyser ved at erindre de mange Erfaringer, til hvilke jeg selv har været Vidne paa min lange Bane, som praktisk Læge. Hvor mange ædle herlige Piger, hvor mange yndige ømme Huusmødre, har jeg seet at forkorte deres Dage ved for tynde Klæder! Hvor ofte har jeg seet deres fortvivlende Slægtninger og Venner ledsage dem til deres Grav-Sted! Og dog er man som oftest døv mod Erfaringens Stemme; et tydeligt Beviis paa vore Tiders Letsindighed, paa Modens og Forfængelighedens uindskrænkede Herredømme. De sædvanlige og daglige Forandringer og Afvexlinger af varmere og tyndere Klæder giøre disse endnu mere skadelige for Helbreden; uden dem vilde Legemet med Tiden hærdes til at modstaae Luftens skadelige Indflydelse, ligesom det ofte vænnes til andre skadelige Ting. Vore Damer ere sædvanligen meget varmere klædte hiemme i deres Værelser, end uden for Huset i Sel-


582

skaber, paa Promenader, Baller og ved Skuespillene; naar Legemet meest trænger til en varmere Bedækning, da blottes det meest for at sættes til Skue, af og til fra den mindst yndige Side, efterdi Armene ikke til alle Tider have seiret over Klimatet, men under Kuldens Indvirkning have modtaget en rødblaa Farve og en ujevn Gaasehuud.

Mange af vore saa almindelig herskende Sygdomme, som Gigt, Forkiølelses-Sygdomme, Bryst-Svagheder, Blod-Spytten, Tæring, Kolik, standsede Udtømninger, utidige Fødsler m. v., skylde ofte deres Oprindelse til denne Uvane. Kiønnet viser her, som paa andre Steder, i Klædedragt og Pynt en langt høiere Grad af Forfængelighed og Ødselhed end Mændene; Muselins, Silketøier, Broderier, Kniplinger, Guldkiæder og Prætensioner, Diademer og Ringe, seer man her meget sædvanligt. Den nyttige Skik at bære et Uhr paa Siden, er derimod ikke længere i Brug, maaskee fordi Vedkommende ikke ville erindres om Tidens Løb. En meget slem Side af den qvindelige Tilbøielighed til Pragt og Pynt


583

er: at den forfører til Ødselhed med Penge, en Feil, som kan have de skrækkeligste Følger for Familiernes Lykke, og som, formedelst Modernes hastige Afvexlinger, er saa meget mere ødelæggende. Mange af disse Ødselheds og Forfængeligheds Varer komme fra fremmede Lande. Nogle af de Millioner, som Frankerigs og Engellands Konst-Flid og Mode-Handel trække med magnetisk Kraft fra hele Europa, kunde paa mange Steder fortienes med Fædrenelandets egne Hænder, og spares ved at forædle og benytte Fædrenelandets egne Produkter. Stændernes Forskiæl kiendes næsten ikke i Kiøbenhavn af Klædedragten. Den Uformuende efteraber den Formuende, og denne den Rige og Fornemme. Tieneste-Pigen gaaer, naar hun er pyntet, næsten klædt, ligesom de velhavende Borgeres og fornemme Embedsmænds Koner og Børn.

Børnenes Klædedragt er i de seenere Tider bleven meget forbedret. Intet Dyr blev end ved konstig Bedækning saa meget mishandlet, som fordum det spæde Barn. Alle andre Dyr have strax efter Fødselen en frie Bevægelse af deres Lemmer,


584

ligesom de nød den under deres Plante-Liv i Frugt-Moderen; Barnet derimod blev fast indsvøbt i den unaturligste Stilling med lige udstrakte Arme og Been, med sammensnøret Bryst og Underliv, i Form af en Mumie. Dette Uvæsen, hvorved mangfoldige Børn ere dræbte, eller ere blevne sygelige og svage, er nu næsten almindelig kommet af Brug. Man svøber nu Børnene i lette Matrasser med frie Arme, uden Trykning af Brystet og Maven, saaledes at endog nogen Bevægelse af Fødderne tillades. Da det paa eengang bliver omgivet, og udsat for Indvirkningen af den koldere Atmosphære, saa trænger det til en høiere Grad af Varme, og det saa meget mere, jo svagere det findes. Man bader det derfor strax efter Fødslen i lunket Vand, som omtrænt har Blodets Temperatur. Saaledes vænnes det efterhaanden til det Element, hvori det er bestemt at leve. Skeer dette længe, saa svækkes Barnet i Stedet for at styrkes; det bliver uvant til at taale Luftens foranderlige Indvirkninger. Forhen holdt man Børnenes Hoved indhyllet i en varm Bedækning, man lod dem gaae med uldne Huer næsten til den vox-


585

ne Alder, nu beklædes spæde Børns Hoved ikkun tyndt, og naar Haarene ere noget fremvoxne og Hovedet saaledes er forsynet med den af Naturen bestemte Bedækning, saa lader man dem være barhovede. Iblandt andre Fordele har dette frembragt den Nytte, at Skurv paa Hovedet, som forhen var saa almindeligt, nu er blevet meget sieldnere. Børnenes Klæder ere nu for det meste meget tyndere og lettere end i forrige Tider; man lader dem gaae hiemme med bar Hals og bare Arme, ja ogsaa efter Engellændernes Exempel med bare Been. Upaatvivleligt er hiin Skik, naar Børnene med Hensyn til Klimatets Ubestandighed vænnes langsomt til den, baade nyttig og styrkende for deres Helbred. Mere tvivlagtig er Nytten af at lade Børnene gaae uden Strømper. Velhavende Folk, hvis Kaar tillade dem at skifte denne Bedækning saa ofte den er bleven fugtig, have intet at befrygte af den, allermindst da deres Børns tilkommende Bestemmelse paa Livets Bane dog sædvanligen ikke er, at de skulle gaae barbenede.


586

Arbeidsomhed er den frodigste Kilde for Menneskets Dyd, Lykke, Helbred og Velstand. Guderne solgte menneskelig Lyksalighed for Prisen af Arbeide; sagde en af Oldtidens Vise. Ikke lettelig kan man tænke sig et lykkeligt Menneske uden Arbeide, naar dette ikke overstiger hans physiske Kræfter, eller dog tillader Afvexlinger. Det er glædeligt for Menneskeforskeren i store og folkerige Steder, at bemærke de mange tusende Mennesker, som stræbe, slide, arbeide, enhver efter sin særegne Hensigt, alle for at befordre egne og andres Fordele, for at tilfredsstille egne og andres væsentlige eller indbildte Fornødenheder.

Forsynet har forundt os Mennesker mange Slags behagelige Nydelser, Adspredelser, Fornøielser og Forlystelser, som, naar de vælges med Klogskab, nydes sparsomt eller med Maade og ere krydrede med en god Samvittighed, styrke Siæl og Legeme, lette Livets Besværligheder, og kunne ansees, som Belønning efter en forudgangen nyttig Anstrængelse. Den Ulykkelige, som ikke kiender andre Beskiæftigelser end Adspredelse, Forlystelse og Moerskab, savner aldeles Arbeidsomheds


587

velgiørende Nytte, han keedes imellem alle Livets Glæder, og bliver derved i Grunden mere ulykkelig. Fornuftig Nydelse er Taknemmelighed imod Skaberen. Misbrug af Livets Glæder forøder Siæls og Legems Kræfter, Formue, Tid, Sundhed og Liv. Ikkun under de anførte Betingelser ere Forlystelser en sand Balsom for Livet. Skaberen dannede Mennesket til et sandseligt Væsen, satte det i en sandselig Verden, og indrettede den menneskelige Natur til at attraae Sandselighedens Glæder; men Skaberen gav tillige Mennesket Forstand og Skiønsomhed til at vælge dets Forlystelser med Klogskab, og til at nyde dem med Maadelighed. Forlystelser, som Mennesket trænger til efter trættende Arbeide, fornøie enten Sindet eller virke tillige paa Legemet; Kiøbenhavn frembyder mange af begge Slags, hvoraf nogle nydes efter Hensigten med Maadelighed, til Nytte for Helbreden, mange uordentligt, hvorved ikke faae undergrave deres Sundhed og forkorte deres Dage.

Til de behageligste og meest yndede Forlystelser, som Kiøbenhavn frembyder, henhøre Skue-


588

spillene, og i Sandhed naar vedkommende Bestyrere med Nøiagtighed vaage over Valget af Stykkerne, saa at intet opføres, som kan være skadeligt for Sædeligheden og Tænkemaaden, saa henhøre de nok blandt Menneskets ædelste Adspredelser. Upaatvivlelig have Skuespillene Indflydelse paa national Charakter og national Tænkemaade. Vel er det naturligt, at de Stykker fortrinlig opføres, som Publikum bifalder og ynder; men Smagens Dannelse er dog for en stor Deel afhængig af Skuespillenes Valg. Enhver, som kiender deres kraftige Virkning paa det menneskelige Hierte, vil tilstaae: at en Deel af Stedernes Smag og Dannelse er afhængig af de ædle, kraftfulde Indtryk, Tilskuerne modtage af Skuespillene; dette er især Tilfældet hos den yngere og talrigere Deel af Folket, som endnu ikke er fuldkommen uddannet. Høist skadeligt er det derfor, naar Letsindighed og Ubetænksomhed fremstilles under Dydens Maske, og naar Forbrydelser undskyldes eller gives et Anstrøg af dydige og ædle Handlinger. Hoved-Hensigten af Skuespillene synes dog at være, at fornøie og at op-


589

vække behagelige Følelser hos Tilskuerne. Jeg veed ikke: om man i de nyere Tider har vundet ved, at en forfinet Smag mere og mere fortrænger det muntre og lystige fra vor Skueplads, og at nu Tilskuerne ofte underholdes med sørgelige Tildragelser, Grusomheder, Mord og Død, eller med en overspændt unaturlig Følsomhed. Holbergs og Molieres Kunstværker, som uagtet deres Ælde endnu fortrinlig yndes, ryste Mellemgulvet og opvække Lystighed og Munterhed, hvortil en Deel af Tilskuerne nok kan trænge. Upaatvivleligt er det Forfatternes og Skuespillernes Triumph, naar de kunne fremlokke Taarer, endog over Mandens alvorlige Kinder. Fra Sundhedens Side holder jeg mere af en deeltagende Taare, som frembringes af Latter, end af dem, der strømme ud af et beklemt Hierte. Det kan ikke være ligegyldigt, om Tilskueren forlader Skuespillet med et glad og muntert Sind eller i en sørgmodig Aands-Stemning. Naar det skeer ofte, har det unægtelig Indflydelse paa Charakteren. Maaskee er Engellændernes Tilbøielighed til Melancholie og Selvmord tildeels en Følge af denne ellers saa kraftfulde Nations tra-


590

giske og rystende Skuespil. Man vil ogsaa have bemærket, at Selvmord er mere almindelig i Frankerig, siden overspændt Følsomhed er bleven indført i deres Skuespil. Mueligen kunde dette ogsaa være Tilfældet hos os.

Kiøbenhavn eier ikkun eet offentligt Theater, og i dette spilles der de 8 Maaneder om Aaret 4 Gange om Ugen. Dette vort kongelige Skuespilhuus har ikkun et indskrænket Rum, som er uforholdsmæssigt til Mængden af Skuespil-Yndere, det kan ikkun rumme 1332 Mennesker, nemlig:

Parterret 500
Parkettet 70
Parterre-Logerne 144
1ste Etage Logerne 204
2den Etage Logerne 216
3die Etage Logerne 148
Galleriet 50

 

foruden Orchesterets Personale.

Musik og Dands, Dekorationer og Garderobe bidrage til at forøge Fornøielsen. Indkomsterne af Skuespillene beløbe sig i Aaret 1790


591

omtrænt til 34000 Rdlr., Udgivterne derimod efter Theater-Reglementet til Lønninger 38294 og i andre Udgivter til 31655 Rdlr. *). I de seenere Tider ere Indkomsterne formedelst Bænkenes Borttagelse af Parterret, og de forøgede Priser af Parket- og Loge-Pladser betydeligen forøgede. Det Tilskud, som den kongelige Kasse aarligen afgiver til dets Vedligeholdelse, er alligevel endnu meget betydeligt. Da Logerne næsten alle ere abonnerede af Libhabere, saa er Trængselen for at faa Billetter til Parterret, Plads-Logerne og Galleriet over al Beskrivelse, naar et yndet Stykke skal gives. Det er et høist ubehageligt Syn, af og til at see 100 og flere Mennesker i 5 til 6 og flere Timer at beleire Indgangen til Skuespilhuset i Regn og Snee, Kulde og Blæst, for at oppebie Dørens Aabning, og da, endog med Livsfare, at trænge sig frem for at faae Billetter. Kun de stærkere opnaae deres Hensigt, de andre maae ofte med Tab af Hatte og Skoe, med forrevne Klæder, ja vel ogsaa med legemlige Beskadigelser, gaae tilbage med uforrettet Sag. Ønske-

________

*) F. Thaarups danske Monarchies Statistik pag. 696.


592

ligt vilde det være, om det maatte findes mueligt at hæve denne og andre deraf flydende Uordener.

Med Hensyn til Sundheden synes vort Skuespilhuus ikke at kunne anbefales, allermindst naar det er gandske og tæt opfyldt. I Frankerig findes et Reglement, som efter Kubik- og Qvadrat-Indhold bestemmer det Tal af Billetter, som maae udgives. Naar man betragter de mange Mennesker af alle Stænder, ofte med vaade og urene Klæder og i fuld Sveed eller Damp, som stimle sammen især paa Parterret, tillige med de mange Lys, som fortære Atmosphærens Suurstof, skiøndt Oplysningen for det meste skeer ved argantiske Lamper, som ikke afgive Oos, saa kan vel ikke paatvivles, at Luften i et kort Tidsrum maae fordærves i en høi Grad. Et Skuespil burde derfor ikke vedvare længere end 2 Timer. Vel bliver Luften ved Forestillingernes Afvexlinger, ved den tidt igientagne Aabning af Dørene til Parterret, Parkettet og alle Loger, saavel som ved de anbragte Trækhuller, ofte fornyet, men deraf opstaaer en anden skadelig Virkning, nemlig at de Tilskuere, der have staaet sammenpakkede i et op-


593

hidsende Dampebad og i skadelige Uddunstninger, bestandig blive udsatte for en kold Trækvind fra alle Direktioner; lægger man hertil, at mange af Tilskuerne gaae hiem i slet Veir, eller blive staaende af Nysgierrighed i Forstuen for at betragte de Udgaaende, at andre ved Trængselen hindres fra at naae deres Vogne, eller maae oppebie dem i Trækvind, saa kan man vel ikke undres over, at mange, især ætherisk klædte Damer, fra Skuespilhuset hente Forkiølelse, Gigt, og lægge Grunden til andre Sygdomme, som kunne forkorte Livet.

Om Vinteren give Theater-Skolens Elever ogsaa Forestillinger hver Søndag Aften paa Hoftheatret; sædvanligt er ogsaa her for fuldt Huus. Den almindelige Lyst til Skuespillene giør: at desuden adskillige Selskaber have indrettet Privat-Theatre i Kiøbenhavn, hvor der spilles til bestemte Tider for sluttede Selskaber; endeligen have ogsaa adskillige især formuende Privat-Mænd indrettet Theatre i deres Huse, for, ved mødende Familie-Fester, at lade opføre Stykker af deres Børn og Bekiendte. Saa nyttig og behage-


594

lig end denne Fornøielse maae være til at danne unge Menneskers Sæder og udvortes Anstand, saa kan det dog ikke nægtes, at den medfører megen Tidsspilde, naar Rollerne skulle memoreres, og Prøverne flere Gange anstilles, at den let opvækker Passion for denne Beskiæftigelse, saa og at selv det Bifald, som gierne alt for rigeligen høstes af dem, der spille deres Roller bedst, kan vække Ungdommens Forfængelighed i en alt for høi Grad, og tillige udsætte den for Fristelser, som kunne være skadelige for Sædeligheden og et godt Rygte.

Musiken er upaatvivlelig et af de ædelste og sundeste Opmuntrings-Midler, som Forsynet har forundt Menneskeslægten. Alle Nationer, saa langt Historien rækker, have anvendt den, deels til at opvække høie religiøse Følelser under deres Guds-Dyrkelser, hvortil den vist i en høi Grad er egnet, og med stor Nytte anvendes, deels til Opmuntring og Forlystelse. Ogsaa af Lægerne erkiendes Musikens Kraft til at virke, ikke allene paa Sundheden, men endog, som Læge-Middel mod Sygdomme. Mange Erfaringer fra de ældste til vore Tider vise det; og virkelig burde


595

Musikens videnskabelige Anvendelse i Nerve- og Sinds-Sygdomme prøves oftere end det skeer. Upaatvivlelig vilde derved Musikens høie Værd og kraftfulde Virkning nøiere blive kiendt. Maaskee kunde endog Musiken virke paa Moraliteten ved at bringe Harmonie i de menneskelige Følelser. Man vil i det mindste have bemærket, at de fleste store Musici ogsaa have været ædle Mennesker. At Krigeren ved Musik kan opmuntres til Mod, Kiekhed og Tapperhed: er een ved mange Erfaringer beviist Grundsætning. Marseiller-Marschen gavnede fordum den franske Armee mere end en vunden Bataille. Musiken ved begge vore militaire Etater findes i de seenere Tider ogsaa i en høi Grad forbedret.

Musiken er ved vores sædvanlige Guds-Dyrkelser i Kirkerne, ikke saa fortrinlig, som den burde være til at opvække høie andægtige Følelser. Katholikerne have ved deres høitidelige Kirke-Musik giort mange Proselyter. Vel hører Musik-Genie ikke til Kiøbenhavnernes Charakteristik, dog er den i Almindelighed meget agtet og yndet iblandt Stadens Beboere; Kundskab og Øvelse deri hen-


596

hører som oftest til de dannede Stænders Opdragelse, ogsaa findes iblandt Musik-Elskere af begge Kiøn adskillige, som baade i Vokal- og Instrumental-Musik have opnaaet en høi Grad af Fuldkommenhed. Som Opmuntrings- og Forlystelses-Middel mangle vi ikke Concerter i Kiøbenhavn, saavel af det udmærkede kongelige Kapel, det musikalske Akademie, som af andre Musik-Elskere. Tilreisende Virtuoser finde, naar de faae Tilladelse til at give Concerter, sædvanligen talrige Tilhørere. Unge Mennesker kunne ikke letteligen anvende den Tid, som er bestemt til deres Forlystelse, paa en ædlere, behageligere og nyttigere Maade end til Musiken. Ved at dyrke den, opmuntres Sindet, stemmes Mennesket til Arbeidsomhed og Nidkierhed for sine Pligter; og afholdes det fra skadelige Adspredelser. Mueligen vilde det have en fordeelagtig Virkning paa National-Charakteren, dersom Vokal- eller Instrumental-Musik, efter Individernes forskiellige Anlæg, blev en væsentlig Deel af Opdragelsen i de offentlige Skoler. Det er naturligt, at de, som have et svagt Bryst, ikke kunne afgive dem med


597

Sang og blæsende Instrumenter; og at de kiælne Skrantninger, som ved at høre Harmonika, af bare Følsomhed faae Krampe eller besvime, ikke kunne deeltage i Musikens velgiørende og opmuntrende Virkninger.

Dands har til alle Tider og iblandt alle Folkeslægter været et almindeligt Middel til at opmuntre Sindet og at glæde Hiertet. En munter Musik og en velgiørende Legems-Bevægelse virke kraftigen dertil. Dands synes at være en ved Menneskets Naturdrift bestemt Yttring af Glæde; endog den blotte Tilskuer deeltager i de Dandsendes Fornøielser. Fra medicinsk Side kan følgelig intet være at indvende mod en maadelig Dands. Almuen i Kiøbenhavn nyder ikke denne Fornøielse, som den burde; sædvanligt dandse vore Søefolk, Tienestetyende, Haandværkssvende og deslige enten paa de offentlige Dandseboer, eller i smaae dybe qvalmfulde Kieldere, ofte endog paa de hedeste Sommerdage. Derimod besøger Mellem-Standen og de Fornemmere ofte Baller, og dette med en Lidenskab og under Omstændigheder, som undertiden ere høist fordærvelige, især for den yn-


598

gre Deel af Stadens Beboere. Kiøbenhavn mangler om Vinteren ikke Baller; vi have mange offentlige og flere private; de sidste have upaatvivlelig den Fordeel, at det snævrere Rum ikkun tillader mindre Qvadriller, hvorved hver enkelt Dands bliver kortere. Alle have derimod dette tilfælles, at Luften ved Ballerne i en høi Grad bliver fordærvet af de mange Slags menneskelige Uddunstninger, og af Værelsernes stærke Oplysning. At Luften berøves sin Suurstof: kiendes endog undertiden paa selve Lysenes matte Skin. Ballerne begynder her sædvanlig Kl. 7 til 8 om Aftenen og vedvarer i Almindelighed uafbrudt til Kl. 4 à 5 om Morgenen, fraregnet den lille Pause, som et kortvarende koldt Aftens-Maaltid medtager. Den smukke sædelige Menuet er reent kommen af Brug. Medicinsk rigtigt vilde det være at begynde og ende Ballerne med Menuetter, da enhver hastig Overgang fra Roelighed, til heftig Bevægelse, og fra denne til Roelighed, vist ikke er fordeelagtig for Sundheden. Man begynder derimod nu strax med engelske, franske, eller skotske Dandse og med de tydske Valser, hvis oprinde-


599

lige Charakter er Langsomhed, men som nu dandses saa hastig og saa længe, at de blive til en voldsom og heftig Bevægelse. Mange dandse, enten af umættelig Dandse-Lyst, eller af Forfængelighed uafbrudt og uden Hvile. Naturlig virker en saa voldsom Bevægelse og saa vedvarende Anstrængelse, i en heed og af mange Uddunstninger fordærvet Luft, paa en skadelig Maade paa Helbreden, og overgaaer Manges legemlige Kræfter, især under Nydelsen af varme Drikke, som forøge Uddunstningen under de forskiellige Lidenskaber, der paa Baller saa let kunne sættes i Bevægelse. Hertil kommer endnu: at Forkiølelsen i en saa ophidset Tilstand neppe fuldkommen kan afværges. De unge Damer ere sædvanligen paa Ballerne saa ætherisk klædte, at den mindste kiølige Luft virker umiddelbar paa deres blottede eller tyndt bedækkede Legeme. I Dandse-Rummet selv ere ikke sielden Vinduerne og Dørene saa utætte, at den ophidsede Dandser allerede forkiøles, naar han nærmer sig til dem. Spisesalen er ofte i nogen Frastand fra Dandse-Rummet, og paa Veien derhen kan, uagtet den forsigtigste Brug af Schavls


600

og Tørklæder, Forkiølelsen neppe forebygges, formedelst den tyndere Beklædning af Legemets nederste Dele. Naar man hertil lægger den Vanskelighed: at mange strax efter en ophidsende Vals eller Kiøraus, maae gaae ned ad Trapperne, vente efter deres Vogne, stige i dem i aabne trækfulde Porte m. v. saa har man Grund nok til den Formodning: at ikkun faae lidenskabelige Dandserinder forlade et stort Bal uden nogen Skade for deres Helbred. Det er især Damerne, som lide ved umaadelig Dands. De unge Herrer af en stærkere Bygning, af en mindre kiælen Opdragelse, ere deels varmere klædte, deels mindre lidenskabelige Dandsere og taale derfor bedre de dermed forbundne Anstrængelser. Ingen burde forlade et Bal førend i det mindste et Qvarteer efter den sidste Dands.

I Almindelighed er nok næsten ingen Forlystelse saa skadelig for Helbreden, som umaadelig Dands; ingen en større Fiende af Skiønheden end denne. Man behøver kun at see en lidenskabelig Dandserinde Dagen efter en igiennemdandset Nat, og hendes forandrede Træk, ind-


601

faldne Ansigt og matte Øine ville vise det store Tab af Kræfter, hun har lidt. Større eller mindre Svækkelse af Legemet, Gigt, Hoste, Blodspytten, Bryst-Betændelser, Lunge-Syge, Tæring, og en tidlig Død i Ungdommens blomstrende Alder, ere som oftest de sørgelige Følger deraf. De talrige Exempler herpaa ere virkelig skrækkende. Forgieves har mange paa deres Syge- og Døds-Leie begrædt deres Forfængelighed og Letsindighed med Hensyn til umaadelig Dands og tynd Klædedragt, uden at disse Advarsler have giort noget Indtryk paa de Efterlevende.

Saa skadelig og fordærvelig, som umaadelig Dands er for Helbred og Liv, saa velgiørende er det derimod, naar denne Forlystelse nydes med Maadelighed og Klogskab. Legems-Bevægelse ved muntert Sind er ret en Balsom for Livet. Begge findes dog sielden samlede paa store Baller, til hvilke der indbydes en Mængde Mennesker af forskiellig Stemning, som for det meste ere fremmede for hverandre. Glæde og Munterhed findes her sieldnere, end i smaae Venne-Selskaber, hvor en glad Stemning giver Anledning til


602

Dands, enten under Guds aabne Himmel eller i Værelser, som ere rummelige i Forhold til de Dandsendes Tal. Adskillige af vore theatralske Dandse kunde maaskee fortiene den samme Bebreidelse, som Horatz *) giver det vellystige Rom.

Iblandt Kiøbenhavns Forlystelser henhører ogsaa Maskerader. Disse begyndte i Staden i Aaret 1766, de bleve afskaffede i Aaret 1772, og ere for faa Aar siden igien komne i Brug. De holdes efter kongelig Tilladelse paa Hof-Theatret og i adskillige Privat-Huse. Fra medicinsk Side betragtede, kunne de medføre den samme Fare for Helbreden, som Ballerne, endog i en høiere Grad, da Luften under Maskerne lettere fordærves, og fra Moralitetens og Oekonomiens Side synes de ogsaa at kunde være betænkelige.

Kort-Spil er i Kiøbenhavn iblandt alle Forlystelser den meest almindelige. Man spiller Kort iblandt alle Stænder i store og mindre Cirkler, i Kieldere og i Palladser. Det er vist: at Kort-Spil ikke henhører til de sunde og velgiørende Forlystelser og Adspredelser. Den lange Stillesidden

Motus doceri gaudet Jonicos. Matura virgo - Horat. Carmin. Lib. III. Od. VI


603

for eller efter et rigeligt Maaltid ofte i hede Værelser og i en af mange Mennesker og Lys fordærvet Luft, den foregaaende Nydelse af Nærvesvækkende Thee, de mange Lidenskaber, som under Spillet sædvanligen opvækkes, Fortrydelse over Uheld og Tab, over begangne Feil, den Tanke: at det Tabte kunde have været anvendt paa en ædlere og bedre Maade, ja endog Gevinst fra den, som ikke er velhavende, eller kan bære Tabet med Ligegyldighed, tillade ikke Spilleren at skue tilbage over sin Daad med den Sinds-Roe, der er saa nødvendig til Sundhedens Vedligeholdelse. Desuagtet henhører Kort-Spil i vor Tids-Alder til de selskabelige Nødvendigheder, da uden dette, vore større Cirkler, af forskielligen stemte og ofte for hinanden fremmede Mennesker, hvis Underholdnings-Gaver ere meget uligeligen fordeelte, vilde være endnu mere keedende. Ønskeligt vilde det være, om vore Selskaber kunde tilbyde andre afvexlende Moerskaber end Kortspil, den yngre Alder burde i det mindste saa vel i moralsk som physisk Henseende forskaanes for at deeltage i denne Forlystelse. En munter 15 Aars Pige, som af og til i


604

flere Timer skal stiv og alvorlig være bunden til Vhist- eller Boston-Bordet, føler sædvanligt derved den meest dræbende Kiedsommelighed. Vore Forfædre tillode Ungdommen Jule-Lege, Pante-Lege og andre Spil, som gave Leilighed til Legems-Bevægelse, til at opmuntre Sindet og at anstrænge Forstanden. Saa uskyldigt ellers Kort-Spil, som Tidsfordriv og Moerskab i Almindelighed maae være, saa vist er det derimod: at høie og lidenskabelige Spil ere skadelige saavel for Moraliteten som for Sundheden. Hasard-Spil ere ved Forordningen af 6te October 1753 forbudte, ogsaa ere de sieldne hos os.

Spille-Syge henhører upaatvivlelig til de uædlere Lidenskaber, som skader Sædeligheden i en høi Grad og leder til Fordærvelse. Mange ville uden nyttigt Arbeide og Anstrængelse forbedre deres Kaar og berige dem. De kunde ofte naae dette Øiemed med Virksomhed, Sparsomhed og Orden, men denne Vei er dem for møisommelig langsom, og kan ved mange tilfældige Omstændigheder blive vanskelig. Den ubetænksomme Daare betragter derfor især Lotterie-Spil som


605

en nærmere Vei til Rigdom, Velstand og glade Dage, sætter alt, hvad han selv eier, hvad der er ham betroet af andre, og hvad han skylder sin Familie, paa et bedrageligt Tal, som han har drømt eller trukken i Blinde - og naar han da, som sædvanligt, finder sit Haab skuffet, naar han selv med Kone og Børn er ødelagt, og hans borgerlige Agtelse er uigienkaldelig tabt, saa bliver sort Melancholie, legemlige Sygdomme, hvis sande Aarsag Lægen vanskeligen opdager, saa bliver Afsindighed og Selvmord, ikke sieldent hans sørgelige Lod. Enhver, som kiender Kiøbenhavn, vil ikke kalde denne Erfarings-Sag i Tvivl, og Lægerne især føler den des dybere, da de saa ofte have Leilighed til at see dens sørgeligste Følger.

Een af de almindeligste og meest yndede Indretninger i Kiøbenhavn ere de saakaldte Klubber, eller sluttede Selskaber, som efter bestemte Love, for et vist fastsat Bidrag foranstalte fælles Moro og Forlystelse. Disse Selskaber ere temmelig talrige i Kiøbenhavn, enkelte af dem indbefatte nogle hundrede Medlemmer. Man finder her jevnlig afvexlende Underholdning, udsøgte Bøger, perio-


606

diske Skrifter og Flyve-Blade, Billard og Kortspil, Concerter og Baller, alvorlige og spøgende, politiske og moralske Underholdninger, Dagens Nyheder, Sommer-Forlystelser i Værelser og Haver, som man til dette Brug har leiet uden for Staden; kort, alt hvad der kan henregnes til anstændige Fornøielser, og hvoraf enhver vælger det han ynder og finder passende for sin Stilling og Tænkemaade. Valgte Direktører og Formænd vaage over Anstændighed og Orden, haandhæve de antagne Love og Vedtægter, bestyre Medlemmernes Valg, Klubbens Oekonomie og Finanser m. v. Ogsaa fremmede Reisende kunne faae Adgang til Klubberne paa en bestemt Tid. Enhver Klub har sin egen Vært, som mod Betaling forsyner ethvert Medlem med Mad og Drikke-Vare, naar det forlanges. Klubberne tilbyde følgelig en anstændig Fornøielse for Folk af en sat Alder, som ville anvende en kort Tid til Adspredelse efter fuldendt Arbeide, og for dem, som ikke have Smag for huuslige Glæder, eller hvis Tænkemaade og Stilling ikke tillader dem at deeltage deri. Alle Kiøbenhavns Klubber ere ved


607

en kongelig Kabinets-Ordre af 1780, satte under Politie-Mesterens Tilsyn, og have derved faaet visse Bestemmelser. Men om den derved attraaede Hensigt opnaaes: "at skadelig Forsømmelse og Tids-Spilde for Ungdommen derved skulde forekommes, og paa det beste mueligt denne slibrige Alder i fornuftige og anseete Folkes Selskab anføres til Sædelighed, Klogskab, Artighed og Sparsommelighed," er, som det synes, meget tvivlagtigt. Ogsaa findes i Kiøbenhavn en Deel Familie-Klubber, hvori Slægtninger, Venner og Bekiendtere komme overens om at samles med deres Koner og Børn paa en bestemt Dag om Ugen, sædvanligst om Søndagen, til Moro og tarvelig Spisning; de Ældere beskiæftige sig da med Samtaler og Kort-Spil, de Yngere derimod med Musik, Dands og Lege, som ere passende for deres Alder. Disse Selskaber vilde være endnu mere behagelige, dersom de samledes tidligere og ikke bleve samlede til efter Midnat. Helbreden og den næste Dags Forretninger vilde vinde derved. Smagen for Klubberne er ellers her bleven saa almindelig, at man endog hører tale om Kudske- og Tienere-Klubber.


608

Vore her værende Skyde-Selskaber kunne ogsaa henregnes til de selskabelige Klubber, da Skydningen efter en Fugl eller Skive nu næsten allene kan ansees, som et Forenings-Middel for en bestemt venskabelig Cirkel, der samler sig til visse Tider. I Old-Tiden synes Skyde-Selskaber oprindeligen at være indrettede til at øve Borgerne i at omgaaes med Skyde-Geværer og at bruge dem til Stædernes Forsvar; men for at opnaae denne Hensigt, maatte vel skydes med Kugle-Bøsser eller Pistoler paa fri Haand, ikke med Muskedonnere, lagte paa eller bundne til Pæle.

For de arbeidende Klasser af Almuen i Kiøbenhavn ere Forlystelser meget sparsomme; de indskrænkes næsten allene til Brændeviins-Huse og Øl-Huse, Kort- og Kegle-Spil. Gymnastiske offentlige Lege og Forlystelser kiende vi ikke til. Under vort kolde fugtige Klima, vor tykke taagede Luft, vor nærende Diæt, og vort nationale alvorlige Pflegma vilde de være særdeles velgiørende. Vi have allene det Haab, at Efterslægten vil mere paaskiønne den høie Værd af Gymnastiken, da man dog begynder at holde Ungdom-


609

men til legemlige Øvelser. Grækerne og Romerne behandlede denne vigtige Sag videnskabeligen. I de nyere Tider har man, især i Frankerige, begyndt igien at indføre Gymnastiken, og maaskee er dette een af Aarsagerne til denne Nations saa mærkeligen tiltagende National-Kraft og Styrke. Jeg forbeholder mig ved Undersøgelsen af Børnenes physiske Opdragelse i Kiøbenhavn videre at omtale dette vigtige Emne.

Iblandt alle andre Forlystelser er den at spadsere den meest almindelige og meest yndede for Kiøbenhavns Beboere. Ved det første Glimt af Foraars-Solen, saavel som under Sommerens brændende Hede og dens kiølige Aftener, saa og naar Vinteren giver klare Dage, tørre Gader og Maane-Skin, seer man en Deel Mennesker af begge Kiøn spadsere, endog til Midnat. Virkelig trænger ogsaa den største Deel af folkerige Steders Beboere til Bevægelse i en mere sund og reen Luft, end den, de indaande i deres Huse. At spadsere paa Kiøbenhavns Gader fortiener paa Sundhedens Vegne nok mindst at anbefales. Staden, skiøndt den er befæstet, tilbyder os inden


610

for dens Volde, og i Nærheden andre og sundere Spadsere-Gange. Den med skyggefulde Træer beplantede Vold, Rosenborg-Have, det nye Anlæg imellem Toldboden og Østerport, naar Reenligheden i Omkredsen af den og i Afløbs-Renderne fra Slamkisterne, og af Kastels-Graven paasees; Kirsebær-Gangen under Volden, hvortil man dog maae være forsynet med Nøgle; de skiønne Alleer strax uden for alle Byens Porte, hvoraf nogle strække sig en heel Miil fra Byen, hvilke, skiøndt til deels endnu unge, dog foruden Leilighed til sund Bevægelse, give Kiøbenhavns Indvaanere Haab om tilkommende Skygge.

Menneske-Vennen glædes ved at bemærke om Sommeren, især paa de Dage, Religionen har bestemt til Hvile efter Arbeide, den Rørelse og den Virksomhed, som da hersker i Staden iblandt alle Stænder, for at forlyste sig paa Landet, for at søge en god reen Luft, Forfriskning, Adspredelse og Fornøielse. Enhver stræber da at glemme Ugens Byrder og Besværligheder, og finder i Haabet om den forestaaende Fornøielse, nye Kræfter til at gaae Fremtiden imøde. Reen Luft,


611

Bevægelse, Adspredelse og en glad Stemning afgive saaledes det almindelige Forfrisknings-Middel, der er tilfælles for alle. Det er en menneskekiærlig Indretning, at Almuen og de arbeidende Mennesker, som ofte hele Dagen ere indsluttede paa usunde Steder, nu ikke længere behøve om Aftenen, det være Søgn- eller Hellig-Dag, i Porten at kiøbe sig Tilladelse til at indaande en fri og reen Luft. Denne Afgivt, som kaldes Portpenge, betales med Rette i de sidste Aaringer allene af Kiørende og Ridende. I godt Veir strømme da mange tusende udaf Byen, trodse vel ogsaa Kuldens og Hedens, Vindens og Støvets ubehagelige og skadelige Indflydelse i slet Veir. Familier, Slægtninge, eller forenede Venner danne da mangfoldige særskildte Selskaber. Equipager og Hyre-Vogne, Viener-Vogne og Diabler, Kalescher og Chaiser, Giks og Karioler, selskabelige Kurve-Vogne, som kunne rumme 8 til 10 og flere Mennesker, Ridende og en stor Mængde Gaaende, opfylde af og til vore brede og fortreffelige Landeveie for at besøge Stadens yndige Omegne. Især er Veien til Friderichsberg og


612

dens yndige Slots-Have sædvanlig i en høi Grad opfyldt med Mennesker, hvortil de paa Vesterbroe værende mange Værtshuse, Keglebaner, Konster og Gøglerier, som for Penge ere at see, ogsaa bidrage meget. Ved Forordningerne af 21 Marti 1738 og 7 October 1772 er det fremmede Omløbere forbudt at forevise Dyr, Taskenspiller-Konster, Linie-Dandsen, Komedier og deslige for Penge; slige Mennesker maae derfor først erhverve sig Øvrighedens Tilladelse til at lade deres Konster og Rariteter see offentlig for Almuen. Andre af Kiøbenhavns Indbyggere besøge længer bortliggende behagelige Steder, Charlottenlund, Dyrehaven, Sorgenfrie, Friderichsdal, Dronninggaard, Søllerød, Eenrum etc. Paa faae Steder i Europa ere saa mange naturlige Yndigheder i en saa kort Frastand samlede, som her. Nogle drage ud af Staden til deres egne Lyst-Gaarde eller til leiede Sommer-Værelser, andre for at besøge deres Venner og Bekiendte, andre opfylde Gæstgiver-Gaardene og Værts-Husene, andre seer man leirede omkring Bordene og i Græsset for glade at fortære deres medbragte Fø-,


613

de, som de undertiden have baaret ufortrødne i Bylter og Kurve til i en lang Frastand.

Oldtiden har fordum helliget adskillige af Siellands Kilder til offentlig Ærbødighed; Troen har tillagt dem Kræfter til at helbrede ellers ulægelige Sygdomme, og til at giøre vore Bønner til det høieste Væsen mere kraftige. Til disse henhører Kirsten Piils Kilde i Dyrehaven, som ligger 1½ Miil Norden for Staden, den udgyder rigeligt og fortreffeligt Vand, og dens yndige Beliggenhed i en behagelig Skov giør den især beqvem til et offentligt Forlystelses-Sted. Ogsaa denne Kilde har man fordum tillagt Lægedoms-Kræfter mod Sygdomme, især Natten for St. Hans-Dag og for vor Frue-Dag. Denne Troe er ikke aldeles udryddet. Endnu kan man ved Midnats-Tiden før disse Dage see gigtbrudne, lamme og andre Syge at bade sig med Vandet, og andre paa Knæ for at forrette deres Andagt, medens derimod andre kun tænke paa sværmende Forlystelser. Vor blide Regiering opmuntrer til denne Folke-Forlystelse paa forskiellige Maader; den tillader: at mange Telte maae i den saakaldte Dyre-


614

haves-Tid falholde adskillige Forfriskninger, at Liniedandsere, Marionet-Spillere, Pantomimer, konstige Ryttere, Skygge-Spil, optiske og magiske Konster, Taskenspillere, Kiemper og Dverge, fremmede Dyr og mere, maae forevises for Penge, at forskielligen indrettede Gynger maae afbenyttes m. v. Ogsaa staae i de seenere Tider Stadens Porte paa de Dage, Skoven meest besøges, aabne hele Natten, for ikke at indskrænke Almuens offentlige Forlystelse. Upaatvivlelig finder den talrige Mængde af Dyrehavens Giæster den Fornøielse og Opmuntring, de ikke sielden kiøbe med betydelige Opofringer, men Glæden viser sig sielden hos os ved levende, støiende og jublende Yttringer; ogsaa her viser sig den sædelige, alvorlige National-Charakter, og maaskee i en høiere Grad, end Fædrenelands-Vennen maatte ønske. Stærkt kiørende Vogne og brækkende Stillager og Gynger kunne af og til sætte enkelte Menneskers Liv i Fare. Menneske-Vennen sørger med Mængden, naar der paa disse Glædens Dage indfalder stærk Regn, naar man om Aftenen og Natten seer hele Klynger af vaade og trætte


615

Mennesker i en alvorlig fortredelig Stemning drage hiem til deres Boeliger, med smaae Børn ved Haanden eller med spæde Børn paa Armene, eller indpakkede i smaae Vogne, som trækkes af de Voxne. Mange af denne Mængde havde formodentlig længe i Forveien glædet sig til denne Høitid og den forventede Fornøielse, men fandt endelig deres Haab skuffet. Dog dette har Kilde-Reisen tilfælles med mange andre Livets Glæder, at den sande Lykke bestaaer mere i Haabet, end i selve Nydelsen. Roesværdigt er det dog: at blandt den store Mængde Mennesker af Almuen, som i denne Aars-Tid samles i Dyrehaven, sielden sees beskienkede, eller Folk, som af Kaadhed give Anledning til Uordener.

Lyst til Land-Levnet, landlige Sydsler og landlige Fornøielser er ellers i Staden meget almindelig; de, hvis Evne tillader det, have sædvanligen i Omegnen egne Land-Steder, eller dog leiede Sommer-Værelser; andre søge deres Fornøielse i Skoven og Værtshusene. Vist synes ogsaa den frie Landluft, Naturens fortryllende Skiønheder, og det belønnede Jordbrug, for


616

fornuftige og dannede Væsener at yde en ædlere og værdigere Fornøielse, end Stadens støiende Glæder, hvilke ikke sieldent efterlade sig Tomhed i Siælen og saa ofte give Anledning til Umaadelighed, Uorden, Udsvævelser, Sygdom og Døden.

Af disse Betragtningner sees, at Kiøbenhavn ikke mangler Forlystelser, at dens Indbyggere have Leilighed til at nyde alt, hvad der udfordres til at giøre Livet behageligt, til at give og beskytte Liv, Sundhed og Styrke; dog er deres Tal ikke ringe, som ved Umaadelighed i Nydelsen af Forsynets Gaver, ved overdreven Hang til Forlystelser og Adspredelser, ved Forfængelighed og Letsindighed, ved Usædelighed og Udsvævelser, svække deres Kræfter, undergrave deres Sundhed og forkorte deres Dage. Mange blive ogsaa ved en overdreven unaturlig Hang til Forlystelser og Adspredelser efterladne i deres Pligter, skiødesløse i deres Arbeide, umoralske i deres Følelser, styrte sig selv med Familie i Fattigdom og Elendighed, blive syge, tungsindige, melankolske, afsindige, ja forøge endog det skrækkende Antal af Selvmordere, som, desværre! aarligen stiger i Kiøbenhavn.


617

Maatte Religiøsitet og Sædelighed, Dyd og Retskaffenhed, Maadelighed og Orden, Arbeidsomhed og Virksomhed, Munterhed og Glæde bestandig tiltage iblandt os, saa vilde Kiøbenhavn være den lykkeligste iblandt Europas store og folkerige Steder, ligesom Danmark nu er det eneste Land i Europa, der under Forsynets og en viis Regierings Styrelse glædes ved Fredens uskatterlige Velsignelser.


618

[Tom side]


619

Tillæg.

Mørke og skiulte ere ofte Forsynets Veie, som lede til Menneskers, Stæders, og Staters Lykke og Ulykke, Stigen og Falden, Flor og Ødelæggelse. Ogsaa Kiøbenhavn giver herpaa et mærkværdigt Beviis. Da jeg for faae Uger siden sluttede den første Deel af mine Betragtninger over dens medicinsk-physiske Tilstand, var den een af de lykkeligste Stæder i hele Europa; dens lykkelige Beboere hvilede under Fredens Palmer, og enhver bidrog i sin Stilling til at fremme Almeenvel, Lykke og Velstand. Nu derimod er samme Stad en af de ulykkeligste; omringet af grusomme Fiender og opfyldt med Krigens Rædsler. Luen


620

har fortæret, og Kuglerne have ødelagt, vore fordum saa trygge og fredelige Boliger; hvert Menneske har ydermere lidt alt, hvad øm deeltagende Kierlighed for et krænket Fædreneland kan fremvirke paa Siælen. Det kunde for faae Uger siden neppe tænkes som mueligt, at et saa fredeligt Folk, og en saa blid som redelig og menneskekierlig Regiering, der ved saa betydelige Opofringer har stræbt, under Tidernes Omveltninger at vedligeholde den strængeste Neutralitet, og ikke har givet nogen Nation endog den mindste Anledning til Misfornøielse, skulde kunne overfaldes indenfor Grændserne af sine egne Stater; og dog skeete dette af Engellænderne paa en saa troeløs og barbarisk Maade, at der af Verdens Aarbøger kun kunne opstilles faae lignende Exempler. Uden den ringeste Anledning fra den danske Regierings Side, anfaldt denne voldsomme Nation, under Maske af Venskab og Hengivenhed, Hovedstaden og dens roelige Indbyggere, for at bortrane det kostbareste, Staten eier, den danske Flaade. Den udførte dette, mod al Folkeret saa stridige, Værk, under et opdigtet Paafund, som var blottet endog for den mindste Grad


621

af Sandsynlighed, med en Magt, som i den brittiske Historie er næsten uden Exempel. Den valgte hertil en Tid, da den danske Armee var fraværende, Garnisonen var svag, som bestod omtrent af 4000 Mand regulaire Forsvars-Tropper, og Staden uforberedt til at modstaae et saa voldsomt fiendtligt Angreb. Vor lykkelige Øe blev desuden i Hast omringet af talrige Krigs-Skibe for at giøre al Forbindelse med Provinserne og fremmede Lande umuelig, og for at betage Stadens Beboere alt Haab om Undsætning og Bistand. Under disse krigerske Tilberedelser anede man her endu saa lidet et fiendtlige Angreb fra engelsk Side, at man endog tillod, at deres uhyre Krigs- og Transport-Flaade i Førstningen daglig i Sundet blev forsynet med frisk Proviant.

Fiendens Angreb var beregnet, ikke saavel til ved Magt og Tapperhed at seire over en kiæk Modstand, som til at brænde og ødelægge. Han vovede ikke, uagtet sin overlegne Magt, at angribe Staden fra Søe-Siden; han fandt her Forsvars-Anstalterne alt for vel ordnede, og vore tappre Søe-Krigeres kraftfulde Kamp i Aaret 1801 var ham


622

endnu i frisk Minde. Han holdt derfor sin talrige Flaade i en betydelig Frastand, og naar enkelte Fregatter, Bombe- eller Brand-Skibe nærmede sig, bleve de af vor Baad-Flotille tvungne til at forlade deres Stilling, endog med Forliis af enkelte Skibe. Deres Flaade maatte saaledes nøies med allene at indslutte Staden fra Søe-Siden, og at borttage alle danske Handels-Skibe, som, uvidende om hvad der foregik, nærmede sig til vor Havn, og hvilke siden, endog efter Kapitulationen, ere bortsendte til Engeland. Den fiendtlige Armee derimod, som, efter den engelske Over-Generals eget Sigende, var 33.000 Mand, den uhyre Mængde af Munition, som var tilført den paa over 500 Transport-Skibe i adskillige Afdelinger, og en Deel af Magten fra deres Krigsskibe, bleve satte i Land paa vor lykkelige og yndige Øe, hvis mange Produkter, mod en forestaaende riig Høst, tilbøde overflødige Midler til Fiendernes Underhold og Forfriskning. Stadens indskrænkede Kræfter tillode ikke at forhindre Armeens Landgang, hvortil hele Øens Omkreds tilbød dem Leilighed, eller at afholde den fra at nær-


623

me sig til Stadens Fæstnings-Værker. Modstanden fra vor Side blev desuden giort endnu mere vanskelig ved de mange Haver og især grundmurede Bygninger, som vare anlagte i Forstæderne.

Imidlertid gjordes i Staden de mueligste Foranstaltninger til en tapper Modstand. Det borgerlige Artillerie, og Borgerskabets første og anden Afdeling, det tappre frievillige Liv-Jæger-Korps, og Studenter-Korpset bleve satte i virkelig Tieneste, og Herregaards-Skytterne bleve indkaldte fra Landet; alle grebe til Vaaben med den varmeste Fædrenelands-Kierlighed og den roesværdigste Kiækhed; Voldene bleve besatte med Skyds og forbedrede. Selv Studenterne bidroge villigen til at fuldføre dette Arbeide. Stadens 4 store Hospitaler, Fredrichs Hospital, som kan rumme over 300 Syge, Søe-Qvæsthuset, som kan modtage 800, Søe-Etatens Hospital i Nyboder, som har Plads for 200, og det almindelige Hospital for 300 Syge, bleve saa meget mueligt befriede fra andre Syge, for at kunne modtage Saarede. Samme Forsigtighed blev brugt ved Regimenternes sædvanlige Sygehuse. Desuden blev en Deel


624

af Land-Kadet-Academiet og af Fødsels-Stiftelsen indrettet til Lazaret for saarede Officerer og Liv-Jægere, Frimurer-Logen for Studenterne, og en Deel af Vaisenhuset for Lande-Værnet; endelig blev en Deel af Huset, som er bestemt for Vaaben-Øvelser, indrettet til et Reserve-Hospital, ifald der skulde yttre sig nogen anstikkende Sygdom. En Deel af vores yndige Forstæder bleve tildeels, uagtet Fiendens Modstand, af os selv lagte i Aske, og alle Ting bebudede et Forsvar, værdigt for Kiøbenhavns Beboere.

Den 16 August var Staden aldeles indsluttet, al Forbindelse med Landet og Posternes Gang hævet. Fra denne Tid blev Staden jevnlig foruroeliget med Bomber, Styk-Granater, Ild-Kugler, Haubitzer m.v. Desuden betiente Fienden sig ogsaa af et Slags Brand-Raketter, som i Mængde bleve afskudte for at hefte sig paa de Legemer, de traf, og for at udbrede Ild i Omkredsen. Fienden afskar ogsaa Springvandets frie Løb til Staden, dog uden al sørgelig Virkning, da nogle af Forraads-Søerne igennem adskillige dybe Grøvter beholdt den nødvendige Forbindelse med Be-


625

spiisnings-Søerne, som kunde beskyttes fra Stadens Volde. Fienden opkastede nu mange Batterier i hele Omkredsen af Stadens Landside, deels for at beskyde Staden, og deels for at sikkre sit Mandskab mod Kuglerne fra Voldene. Han opstillede en Mængde svært Skyds, hvoraf allene Morternes Tal beløb sig til omtrent 70. De sværeste Kanoner vare tagne fra Krigs-Skibene og forsynede med Skibs-Lavetter. Adskillige tildeels heldige Udfald fra Staden, der dog formedelst den svage Forsvars-Evne ikke kunde være talrige, forhalede vel Fiendens Fremskridt, men kunde ikke hindre, at jo hans Skyds tilsidst blev bragt os saa nær, at ikke alene Bomber og Kanoner, men endog Flinte-Kugler kunne naae Staden, da den var blottet for Udenværker og befæstede Forstæder, og desuden omgivet med Træer og Bygninger. Efter at det kongelige Huus forhen havde forladt Staden, begyndte Fienden den 2den September Kl. 7 om Aftenen fra Batterierne paa Vesterbroe, Ladegaarden, Blaaegaard, Nørrebroe, Kalkbrænderiet, Østerbroe, Svanemøllen, kort i hele Omkredsen af Stadens Landside, et i sit Slags ma-


626

geløst Bombardement især paa den vestre og nordre Side af Staden. Man regner: at der i denne Nat blev indkastede over 2500 Bomber, Skykgranater, Brand-Kugler, Brand-Raketter, og gloende Kugler. Mange Mennesker, især Koner og Børn, qvæstedes, og paa 36 Stæder brød Ild ud, dog blev denne ved vore nuværende fortreffelige Brandanstalter og Brandfolkenes Raskhed, skiøndt under en Regn af Bomber og Kugler, slukket med en forundringsværdig Hastighed. En Deel af Brandfolkene blev under dette anstrængende Arbeide qvæstet og dræbt. Næste Dag og paafølgende Nat var Bombarderingen vel ikke af samme Heftighed, dog indkastedes mange Bomber m.v. og adskillige Steder tændtes; alligevel bestyredes Sluknings-anstalterne endnu med Orden og Hastighed, saa at Ilden ikke tog Overhaand. Endelig begyndte den 4 September om Aftenen et Bombardement, som endnu overgik første Nats og varede den paafølgende hele Dag. Strax om Aftenen skødes Tømmer-Pladserne i Brand. Vort paa dette Stæd indrettede Batterie maatte forlades, da dets Krudt-Forraad sprang i Luften. Paa mange Stæder op-


627

kom Ild; som ikke mere kunde tvinges, da Brandfolkene af 48 Timers Arbeide vare udmattede, og Redskaberne, under vedholdende Brug, og ved Fiendens Skyds, vare ødelagte. Menneske-Tab var her saa meget større, da mange, især Qvinder og Børn, førend Beleiringens Begyndelse vare flygtede til Staden. Fienden rettede især sit Skyds mod Frue-Kirke og dens prægtige Taarn, skiøndt dette ikke kunne være til nogen militair Nytte for Staden eller til Skade for Fienden, da der findes andre ophøiede Stæder i Byen, hvorfra man kan overskue dens Omkreds; Taarnet tændtes endelig og faldt under Fiendens jublende Fryde-Raab. Ilden vedvarede omtrent i 48 Timer og 305 Huse og Gaarde, som indeholdt over 1300 Familier, bleve et Rov for Luerne. De Huse og Gaarde som brændte, ere vurderede til 2,400,000 Rdlr.; det langt større Tab af Huse, som deels ved Bomberne ere forstyrrede, deels beskadigede, og Boehavet, som derved er ødelagt, kan vist anslaaes til en langt høiere Værd. En betydelig Deel af Universitetets Bygninger er afbrændt, hvilket nødvendig i en lang Tid maae have en skadelig Ind-


628

flydelse paa Studiernes Fremgang. Iblandt disse Bygninger er Frue-Kirke, en Deel af Studie-Gaarden, Konsistorii Forsamlings-Stæd, det nyelig indrettede Universitetets Anatomie-Kammer, og dertil hørende Præparata, alle Professorernes Læse-Sale og 8 Professor Gaarde; desuden endnu 5 Præste-Residenser, 26 Brygger-Gaarde, 5 Bager-Gaarde, 20 Brændeviins-Brænderier m.v. Den Egn af Staden, som ikke brændte, blev truffet haardt af Bomberne. Ingen Deel af Staden, naar Christianshavn undtages, som dog heller ikke blev aldeles fri for Bomber, blev forskaanet; ikkun faae Huse bleve aldeles ubeskadigede. Da de fleste engelske Bomber vare paa 100, og nogle paa 150 Pund, saa er det naturligt, at de, som faldt i Husene, maatte gaae igiennem alle Etager, og, naar de sprang, beskadige baade Husene og deres Beboere, at derimod de, som sprang i Luften, vel giorde mindre Skade i Bygnngerne, men destomere udenfor. Paa nogle af de engelske Bomber, som faldt uden at springe, staaer malet 2800 Yards, som udgiør 4000 Alen. Ogsaa paa Flaaden faldt en Deel Bomber, hvoraf


629

nogle tændte. Dette opvakte hos mange af Stadens Beboere det Ønske, at den heller maatte brændes, end overgives til Fienden, dersom dette mueligen kunde have skeet uden tillige at ødelægge den øvrige Deel af Staden, og de 800 Handels-Skibe, som laae i Havnen og Canalerne.

Gyselig, og over al Beskrivelse var, og er tildeels endnu, Beboernes Stilling. Borgerne paa deres Post til Stadens Forsvar vare ikke allene bestandig udsatte for Livsfare, men maatte see deres Huse brænde, deres Eiendomme ødelagte, deres Næringsveie forstyrrede, deres Koner, Børn og Venner dræbte, lemlæstede, eller begravede under Ruinerne. Lykkelige vare de, som strax dræbtes, og ikke lemlæstedes, for under Pine og Lidelser at gaae en langsom og smertelig Død i Møde. Oldinger og Børn, Koner og Piger, Fødende og Nysfødte, Syge og Sunde bleve et Offer for Fiendens Grusomhed i disse ulykkelige og rædselsfulde Dage. De, som flygtede af Husene, udsatte sig for Regnen af Kuglerne paa Gaderne, da Bomber og Kugler fra Fienden bestandig indsendtes til Brand-Stæderne for at dræbe


630

de flygtende Koner og Børn, og det arbeidende Brandfolk, for at Ødelæggelsen derved kunde blive desto større. De mange, som med Ængstelse undgik Døden, og med Anstrængelse søgte at redde deres spæde Børn eller Levninger af deres Formue, som dog uagtet Politiets Aarvaagenhed ofte blev dem fraranet ved Tyve-Haand, maatte opholde sig under fri Himmel, indtil offentlig og privat Gavmildhed kunde bringe den meest trængende Deel af disse Ulykkelige under Tag, og forsyne dem med Livets første Fornødenheder.

Fiendens Forskandsninger vare nu saa nær ved Stadens Volde, at han, med fuldkommen Sikkerhed for sine Folk, ogsaa kunde sætte den øvrige Deel af Staden i Brand. Indbyggernes Stilling var saaledes skrækkelig i høieste Grad; deres Kræfter og Mod sank endelig; de saae sig ikke istand til med nogen Sandsynlighed at afværge, at jo Fienden kunde indtage Staden, og som en Følge deraf sætte sig i Besiddelse af begge Holmene og af Flaaden, uagtet disses Forsvar fra Søe-Siden var aldeles betryggende. En hastig og tilstrækkelig Undsætning syntes at være næsten aldeles


631

umuelig, da Fiendens talrige Flaade omringede hele Øen, og det Haab, man havde gjort sig om Landeværnets Bistand, skuffede mod al Forventning. Under disse Omstændigheder indgik de høist Kommanderende en Kapitulation, efter hvilken Flaaden, alle Krigs-Fartøier af enhver Benævnelse, tillige med alle Skibs-Sager og det hele Søe-Inventarium, skulde afgives til Fienden, med den haarde Betingelse, at han tillige skulde besætte begge Holmene og Citadellet, indtil Flaaden var udrustet, og, tilligemed alt det øvrige røvede, inden 6 Uger var bortført. Hvorledes dette sørgelige Resultat af alle ædle Anstængelser og Opofringer, hvorved Staten og Staden synes at rystes i sine Grund-Piller, har virket paa Kiøbenhavnernes Stemning; hvad vore brave Søe-Krigere have følt og føle ved at see vor kostbare mægtige Flaade bortranet, uden blodig eller seierrig Kamp til Søes; hvor mange forskiellige Betragtninger der ved denne sørgelige Leilighed fremtvinge sig hos ethvert Menneske i Staden, og hvorledes disse have yttret sig efter enhvers individuelle Følelse for Fædrenelandet og for privat Interesse; dette kan kun føles, men vover jeg ikke at beskrive.


632

Fienden tog da strax Kastellet og begge Holmene i Besiddelse, og arbeidede med den stærkeste Anstrængelse for at faae den hele Flaade tiltaklet, og saa hastig som muelig udlagt paa Rheden. Han bemægtigede sig tillige alt, hvad der fandtes paa Holmene, indtil Værkstæderne, og Haandværkernes egne Redskaber og de allerubetydeligste Ting; selv Kalkene og Diskene, som brugtes til Kommunion paa Orlogs-Skibene, bleve ikke forskaanede, skiøndt de siden efterlodes. Det, som ikke kunde bortføres, eller være ham til mindste Nytte, men os til Skade, blev savet eller hugget itu og forstyrret. Han nedbrød saaledes de nye Skibe, som stode paa Stabelen, og det Skib, som laae i Dokken; udtømmede Arsenalet og alle Magasinerne; huggede Prammene itu for at bortføre Tømmeret; kort: alt, hvad mueligen kunde tages, blev under den bekiendte Admiral Pophams Anførsel bortranet eller ødelagt. Denne umættelige Mand forlangte endog: at Batteriet Prøvestenen skulde afgives, da det bestaaer af tre gamle nedsynkede og med Stene og Jord opfyldte Skibe, dog blev denne hans Paastand, tillige-


633

med flere af samme Natur, ikke bifaldet af den mere billige og skaansomme høistkommanderende Admiral Gambier. Den engelske Kapitain James Dumbar skal især have været den, der med saa meget Strænghed udførte Admiral Pophams Befalinger. Som bekiendt, tilsatte Kapitainen i sidstafvigte Aar Fregatten Astræa paa de danske Kyster. Skibet blev strax paa den venskabeligste Maade modtaget paa Holmen for der at istandsættes, og dets hele Bemanding imidlertid indqvarteret paa Holmen. Kapitainen selv nød den Gang mange Beviser paa Kiøbenhavnernes Giestfriehed, indsamlede imidlertid Kundskab om Holmenes Indretning, og benyttede i Aar, til Giengiæld, denne sin Kundskab under Overmagtens Myndighed til Skade for Danmark. De danske Krigsskibes Beskaffenhed, og Holmenes Forraad har iøvrigt langt overgaaet Fiendens Forventning. De engelske Officerer anslaae, formodentlig for derefter at beregne Pris-Penge, Flaadens Værd tilligemed alt hvad der er borttaget fra Holmen, til en Summa, som overstiger 5 Millioner Pund Sterling, hvilket i danske Penge udgiør over 30 Millioner Rigsdaler.


634

Det tiener til et mærkeligt Beviis paa Kiøbenhavernes Sindighed og Lydighed mod Lovene, at de, uagtet den billige Forbittrelse, som almindelig herskede mod Fienden, dog, efter den kommanerende Generals Opfordring til Orden og Roelighed, lode en Mængde engelske Officerer, Underofficerer og Gemene, vise sig offentlig paa Gaderne til alle Tider af Dagen, uden at disse paa nogen Maade bleve fornærmede, hvilket maaske, under lignende Omstændigheder, ikke vilde have været Tilfældet i nogen anden stor Stad i Europa. Et nedværdigende Øiekast var i Almindelighed det eneste Mærke, ved hvilket Kiøbenhavns Indbyggere lode Fienden føle deres billige Harme over hans troløse og grusomme Adfærd.

At Stadens Beboere, saalænge der var Haab om at tilintetgiøre Fiendens Hensigt, efter deres Forfædres Exempel ved Mod, Standhaftighed og de mueligste Opofrelser have forsvaret Staden: dette er en notorisk Sandhed, som ikke kan paatvivles af nogen, der har været nærværende under Beleiringen. Historien og Efterslægten vil med Høiagtelse og Taknemmelighed erindre,


635

hvorledes vore modige Søefolk, og deres i en saa høi Grad agtværdige Foresatte med lidenskabelig Tapperhed udsatte sig for de største Farer, og tilbagedreve Fiendens Angreb paa vores bevæbnede Fartøier og Søe-Batterier, saa at han snart tabte baade Mod og Lyst til at igientage sine Angreb fra Søe-Siden; hvorledes det brave borgerlige Artillerie og Borger-Korpset forsvarede Voldene; hvorledes det kiække kongelige frivillige Jæger- og Skarpskytte-Korps ved Udfaldene fra Byen, og hvor Faren var størst, altid vare de største og modigste; hvorledes de brave Studentere vare utrættelige i deres Vaaben-Øvelser, og medvirkede kraftigen til at forøge Stadens svage Forsvars-Evner fra Land-Siden; hvorledes endelig hver anden tapper Mand af Garnisonen tog Deel i at afværge det Uhæld, som mødte Staden. Men det var bestemt af Forsynet, at Kiøbenhavn skulde falde, at Danmarks Hoved-Stad og Kongernes Residens for evig skulde tabe den Hæder, aldrig at være erobret af Fienden. Det største Uhæld, som under Beleiringen kunde møde Staden, mødte; vor brave ærværdige Olding


636

General Peymann blev under et kiækt Udfald, som krævede hans Nærværelse, haardt saaret, og var længe i Livsfare, under farlige Tilfælde, og dybt nedbøiet af Bekymring for ikke at kunne ved sin personlige Nærværelse medvirke til Stadens Forsvar. Samlede sørgelige Omstændigheder giorde det uundgaaeligt, at Staden efter 3 Ugers Modstand maatte kapitulere.

Dannemark har ved denne Beleiring mistet mange kiække Mænd, der faldt som Helte for Fædrenelandet, dog er de Faldnes Tal ikke saa stort, som man efter foranførte Omstændigheder skulde have ventet, da Stadens Beboere havde at kiempe mod Fiendens Kanoner og Kugler, Bomber og Ildens Luer. Følgende tvende Lister vise de Saaredes og Dødes Tal, med Undtagelse af dem, som ere behandlede i deres Boeliger, og dem, som fandt deres Død under Ruinerne. Den første, som jeg skylder General Peymanns Godhed, indeholder dem, som faldt paa Stædet for Fædrenelandet, eller bleve saarede, under de adskillige Udfald og Stadens Forsvar. I Søe-Defensionens Tab ere de 36 iberegnede, som sprang i Luften med een af Kanonbaadene. Den anden Liste der-


637

imod, som er uddraget af Hospitalernes Lister, angiver dem, som er modtagne i Stadens forskielleige Hospitaler. Enkelte Korpsers Tab er dog ikke at bestemme af denne Liste, da alle Hospitaler stode aabne for de Saarede, hvor de bleve modtagne, saalænge Pladsen tillod det, uden Hensyn til Stand eller det Korps, hvortil de henhørede. De Saaredes Tal har dog ikke været større end at jo Qvæsthuset næsten allene kunde have modtaget dem alle. Bestyrerne af Hospitalerne holdt det for Pligt, saameget mueligt, at lindre de Lidendes og Saaredes Kaar, som opofrede Liv, Lemmer og Helbred for Fædrenelandet; de tilstode dem ikke allene den beste Pleie, men frietoge dem ogsaa for Betaling. Den sidste Liste viser, at den største Deel af de Saarede var rammet af Bomber og Bombestykker, og iblandt disse var den største Deel Qvinder og Børn. Disse Saar fandtes meget farligere end de, som foraarsagedes af Kanon- og Flinte-Kugler. Sønderrivelsen og Rystelsen var i Almindelighed ved hine langt stærkere end ved disse. Selv tilsyneladende lette Saar af bomber bleve af og til ledsagede af Krampe-Tilfælde (Trismus), og hvor dette var Tilfældet, bleve de Saarede, paa faae Undtagelser nær, alle et Rov for Døden. Maaske bidrog Temperaturens hastige Forandring ogsaa dertil, da Thermometret, i de Dage Bombarderingen skeete, faldt fra 16 til 6 Grader.


638-639

Liste over de Døde og Saarede i Kiøbenhavn og Forstæderne, fra Krigens Begyndelse den 16de August til den 5te September inclusive 1807.

 
No. Regimenter og Corps Døde Saarede
Officerer Under Officerer Gemene Summa Døde Officerer Under Officerer Gemene Summa Saarede
1 Søe-Defensionen 1 - 51 52 5 1 45 51
2 Det Kongelige Artillerie-Corps - 1 9 10 3 - 23 26
3 Garden til Hest - - - - - - 2 2
4 Det siællandske Rytter-Regiment - - 2 2 - - - -
5 Husar-Detachementet - - - - - - 2 2
6 Liv-Garden til Fods - - 4 4 1 2 16 19
7 Danske Liv-Regiment 1 2 14 17 3 4 52 59
8 Norske Liv-Regiment - - 17 17 1 2 36 39
9 Marine-Regimentet - 1 17 18 - 3 16 19
10 Landværns-Brigaden 1 - 4 5 1 - 10 11
11 Kongens Liv-Jæger-Corps 1 - 13 14 - 2 49 51
12 Det siællandske ridende Jæger-Corps - 1 15 16 - 2 30 32
13 Det borgerlige Infanterie - - 15 15 5 3 27 35
14 Det borgerlige Artillerie - 1 5 6 - 1 - 1
15 Kronprindsens Liv-Corps - - 5 5 - - 3 3
  Summa 4 6 171 181 19 20 311 350

640-641

Liste paa de Saarede under Kiøbenhavns Beleiring i Aaret 1807, som fra den 16de August til den 7de September ere indlagte i Stadens Hospitaler.

 
Hospitalerne Saarede ved Bomber Saarede ved andre Vaab. Summa af Saarede Døde af absolut dodelige Saar Døde under Kuren Summa af Døde Helbre-
dede
Tilbage-
blevne
Frederichs Hospital 138 89 227 40 16 56 11 160
Søe-Qvæsthuset 48 43 91 25 6 31 33 27
Almindelig Hospital 131 16 147 12 26 38 19 90
Lazaret på Land-Kadet-Akademiet for Liv-Jægerne - 18 18 - 5 5 6 7
Lazaret på Fødsels-Stiftelsen for Officerer - 13 13 - 3 3 6 4
Lazaret for Studenterne af Kronprindsens Liv-Korps 5 5 10 5 - 5 4 1
Lazaret for Landværnet 74 11 85 11 7 18 52 15
Liv-Gardens Sygehus - 19 19 - 2 2 5 12
Artillerie Korpsets Sygehuus 26 27 53 6 4 10 12 31
Borgerlige Artilleries Sygehuus 12 6 18 6 1 7 5 6
Norske Liv-Regiments Sygehuus 2 46 48 5 12 17 11 20
Danske Liv-Regiments Sygehuus 4 23 27 - 2 2 20 5
Mariner Regimentets Sygehus 2 10 12 - 1 1 4 7
Summa 442 326 768 110 85 195 188 385

642

Naar man samler de 181, som faldt paa Stedet, de 110, som døde ved Bortførelsen til Hospitalerne, eller som døende bleve indbragte, de 85 som vare allerede døde kort efter Kapitulationen, og endelig de, som siden den Tid ere eller fremdeles kunde bortgaae, saa kan de Dødes Tal med Sikkerhed anslaaes til 376 Personer, hvilket saa meget mere opvækker sørgelige Følelser, da Stadens og Flaadens Skiæbne derved har ikke kunnet formildes. Tallet af Døde i Sammenligning med de Saarede, som endnu findes tilbage, og af hvilke enkeltes Skiæbne endnu ikke er bestemt, viser tilfulde: hvor morderiske disse Saar i Almindelighed have været. Det er ikkun en svag Trøst: at Fiendens Tab har været ulige større saavel til Søes paa det Skib, som sprang i Luften, paa det, som sank, og paa dem, som han i en ramponeret Tilstand bortførte; som og paa Land-Jorden, hvilket de hyppige fiendlige Begravelser paa forskiellige Steder udvise.

Kiøbenhavn har i en kort Rekke af Aar prøvet mange Ulykker, maaske flere end nogen anden stor Stad i Europa. I Aaret 1794 afbrændte


643

Christiansborg Slot. I Aaret 1795 blev en fierde Deel af Staden et Rov for Luerne, og i 1801 blev den angrebet af Engellænderne. Hine Uhæld giorde dog intet betydeligt Skaaer i Beboernes Lykke og Velstand; de efterlode intet sørgelig Spor, som jo Tiden alt har udslettet under en viis menneskekiærlig Regierings Styrelse. Denne Ulykke derimod, som mødte os i Aaret 1807, overgaaer langt alle de forrige, saavel med Hensyn til dens Natur, som til dens rimelige Følger. Frue-Kirke blev et Rov for Luerne, Petri-Kirke blev saaledes beskadiget, at den om nogensinde, dog ikke i en meget lang Tid kan bruges til sin Bestemmelse; næsten alle Universitetets Bygninger ere brændte og ødelagte. Mange Lærde have tabt deres kostbare Bogsamlinger, som i enkelte videnskabelige Grene vare uerstattelige, deres Kabinetter af Natur-, Kunst- og videnskabelige Produkter, og deres Manuskripter; Frugten af mangeaarige Anstrængelser. Den saavel organiserede Kathedral-Skole, tilligemed dens Bibliothek, Inventarium og Lærernes Boeliger er fortæret af Ilden; ogsaa den største Deel af Sund-


644

heds-Collegiets og det forrige Collegi medici Archiv brændte. Fattigvæsenet har tabt sine Bygninger, Arbeidshuset med dets Material-Forraad, Tvangshuset og alt hvad der var indrettet til at befordre Arbeidsomhed, Tarvelighed og Orden iblandt den fattige og trængende Deel af vores Medborgere, og til at forsyne dem med Livets Nødvendigheder. Mange betydelige Oplag af Handelsvare og Fødemidler ere brændte; Handelen og de med den forbundne Næringsveie ere standsede; vore talrige Handels-Skibe og deres kostbare Ladninger ere opbragte til de engelske Havne; adskillige Rige ere blevne Uformuende, Formuende ere blevne Fattige, Arbeidsomme ere satte ud af deres Næringsveie, Familier have tabt deres Forsørgere, Koner og Børn ere bortrevne fra Mændenes og fra Fædrenes Side; de, der er blevne Krøblinger, ville fordre og trænge til offentlig Understøttelse. Den tilstundende Vinter fordunkler end mere Udsigterne i Fremtiden. Naar man hertil lægger det sørgelige Resultat af de giorte Anstrængelser og Opofringer, saa har man for nærværende Tid Grund til at holde det fordum saa


645

lykkelige Kiøenhavn for den ulykkeligste iblandt alle Europas store Stæder. Den nu levende Generation vil, naar Forsynet ikke aabner skiulte Veie, neppe endog under de ivrigste Bestræbelser være istand til fuldkommen at raade Bod paa den os tilføiede Skade. Jeg henregner ikke til Statens og Stadens Afsavn og Tab hverken de udanske og letsindige, eller de menedige Forrædere, som under Fiendens Ophold omkring os, have forladt Fædrenelandet, og, listigen lokkede ved hans Guld, begivet sig i engelsk Tieneste. Disse Ulykkelige ville tidlig eller sildig haardt føle deres Vildfarelse.

Under alle disse sørgelige Omstændigheder herskede overalt i Staden Orden og Roelighed, Lydighed og Tillid, saavel til den militaire som civile Øvrighed. Vi savnede ikke heller Fødemidler; Staden var, førend den blev beleiret, paa en lang Tid forsynet med betydelige Oplag, og da Fienden nærmede sig til Staden, blev fra dens Omegne endnu en Mængde Levnetsmidler ført herind. Vel stege Priserne paa Livets Nødvendigheder i Begyndelsen af Beleiringen meget høit, dog satte


646

Politiets Omsorg dem snart igien i billige Grændser. Ikke heller leed vi Mangel paa Vand, endskiøndt Springvandet ved Fiendens Nærmelse til Staden strax blev afskaaret. Fienden blev af Stadens Forposter og fra Voldene, hindret i at afskiære de Render, som lede Pumpevandet fra Bespisnings-Søerne til Staden, eller at lade disse Søers Vand afløbe til St. Jørgens Søe og til Havet, hvilket uden saadan Hindring letteligen kunde have skeet. Erfaringen viste ellers: hvor vigtige de forhen anførte Brønde ere for Staden ved slige Leiligheder; de bleve ogsaa strax ved Beleiringens Begyndelse af Politiet satte i Reqvisition; andre nye Brønde blev gravede. Man fandt, at nogle af dem ere næste uudtømmelige, og at de samtligen, vel i Stand holdte, og jevnligen brugte, kunde tilbyde en betydelig Deel af Vand til Beboernes tarvelige Fornødenhed.

Det er ikke usædvanligt, at Mennesket, naar Lykken smiler, under Forlystelsernes og Adspredelsernes Tillokkelser, under Velstand, Vellevnet og Sundhed, ringeagter Religionen, eller dog bliver ligegyldig mod den; og at man derimod i kum-


647

merfulde Dage, naar ulykkelige Omstændigheder møde, naar Udsigterne i Fremtiden er mørke, tyer med Tillid til denne blide Ledsager paa Banen af det menneskelige Liv. Dette var ogsaa Tilfældet i København under Beleiringen. Man saa vore Kirker mod Sædvane opfyldte, man søgte og fandt Trøst og Opmuntring ved Religionens troe Haand, som aldrig forlader den ulykkelige aldeles trøstesløs.

Intet i Verden knytter Menneskene saa tet til hinaden, som fælles Gienvordigheder og Ulykker, fælles Fare, fælles Trang og Følelser for Fædrenelandets Hæder og Lykke; ogsaa dette saaes tydelig i det beleirede Kiøbenhavn. Aldrig herskede i Staden en mere venskabelig Tone, en mere utvungen og giæstfrie Omgang iblandt alle Stænder, aldrig mere tarvelig Sparsommelighed og nøiagtigere Orden, aldrig viste sig Forfængelighedens udbredte Herredømme mere afmægtigt end i denne ulykkelige Tid; især kiendte dette i de 3 sidste skrækkelige Dage og Nætter, da intet Menneske i hele Staden kunde end et Minut være sikkert paa at beholde sit Liv og sine Lemmer. Man-


648

ge flygtede i disse Dage til Christianshavn og til Amager; en Deel vare uforsigtige og modløse nok til at forlade deres Huse, som da tillige med deres Eiendomme des lettere bleve et Rov for Luerne og for det skiændige Tyverie, som til Skiændsel for Menneskeheden i disse Skrækkens Dage var saa almindeligt. Kiøbenhavnernes herskende Nysgerrighed viste sig ogsaa under Beleiringens sørgelige Dage. En Mængde Mennesker af begge Kiøn trak fra Morgen til Aften ud paa Toldboden, streifede omkring paa Voldene og besteg Kirke-Taarnene for at see Fiendes uhyre Flaade og hans opkastede Batterier. Dette skeete endog paa en Tid, da de Spadserende stode i Fare for at træffes af Fiendens forskellige Skyds, hvorfor da Øvrigheden tilsidst maatte spærre al Adgang til disse Stæder for Uvedkommende.

Stadens Beboere have ogsaa ved denne Leilighed lagt deres sædvanlige Godgiørenhed for Dagen. Mange kappedes om at tilbyde deres Folk, Vogne og Heste til almindelig Brug og Nytte, at vederqvæge de tienstgiørende Forsvarere af Staden paa deres Poster, at sørge over de Saaredes


649

behørige Transport til Hospitalerne, hvor alle Ting fandtes bereedte til deres Modtagelse, Pleie og Kuur, at sørge for de Brandlidtes Huuslye m.v. Kun faae viste sig lunkne mod vore Forsvareres Trang, eller mod Folkets almene Elendighed.

Kiøbenhavn var under Beleiringen aldeles fri for smitsomme og epidemiske Sygdomme; ikkun de Tilfælde yttrede sig, som vare en nødvendig Følge af Luftens hastige og i en høi Grad foranderlige Temperatur. Mange ere dog blevne og ville fremdeles blive et Offer for de Indtryk, som Angest og Forskrækkelse, Tab og Mangel, fremvirkede paa deres Livskraft og Styrke; enkelte derimod, som førend Beleiringen følte sig selv yderst svage, og som under Bombardementet flygtede fra et Sted i Byen til et andet, og opholdte sig i flere Nætter i hvælvede qvalmfulde Kieldere, har jeg derimod seet helbredede ved Indtrykket af den almindelige Angest og Elendighed, der virkede som et kraftfuldt elektrisk Stød paa deres Aand og deres Nerver.

Fienden forlod os endelig den 20 October, belæsset med Holmens Rigdomme, og efterlod os


650

billig Harme over hans forræderske og grusomme Angreb og de Ødelæggelser, dette har anrettet. Historien vil bevare for Efterslægten de Danske og Engelskes giensidige Forhold og Fremgangsmaade mod hinanden. Hvad ellers disse lige saa uventede, som ulykkelige, Hændelser ville virke paa Kiøbenhavns physisk-medicinske Stilling, paa Velstand og Fattigdom, paa Handel og Industrie, paa Virksomhed og Arbeidsomhed, paa Næringsveie og Næringsmidler, paa Religiøsitet og Sædelighed, paa Forfængelighed og Yppighed, paa Charakter og Tænkemaade, paa Børne-Opdragelse og de Fattiges Pleie, paa Videnskabernes og Kunsternes Dyrkelse, paa Sundheds- og Sygdoms-Pleie, paa Folkemængden og Dødelighed, og endelig paa offentlige og almeennyttige Foranstaltninger; dette vil allene Tiden lære. Dersom Forsynet forunder mig Liv og Kraft endnu nogen Tid, saa forbeholder jeg mig at afhandle disse Emner i den anden Deel af mine physisk-medicinske Betragtninger.