Warning: "continue" targeting switch is equivalent to "break". Did you mean to use "continue 2"? in /var/www/kobenhavnshistorie.dk/public_html/templates/sfkh_l11/functions.php on line 194

Indholdsfortegnelse

Femte Kapitel

om

Snarens-Qvarteer.

I. Snares-Qvarteer i Henseende til dets forrige Inddeling og Strekning begyndte med Stadens Veierhuus, og strakte sig omkring Assistenshuset og langs med Kanalen, (hvilke Stykke kaldes Nye-Broe) omkring Hiørnet og Vandmøllestrædet, samt Hiørnet af Magstræde, den østre Side af Raadhuusstræde, Nye- og Gammel-Torv, den søndre Side af Vimmelskaftet til Hiørnehuset af Hyskenstræde indberegnet. Dernæst fra Hiørnehuset af Hyskenstræde og Kompagniestræde, den vestlige Side af det lidet Stræde lige for Hyskenstræde, som løber ned til Veierhuset, hvor dette Qvarteer tog sin Begyndelse.

II. Snarens-Qvarteer i Henseende til den ny Inddeling efter Plakaten af 3 Maj Aar 1771 indbefatter nu omstunder følgende Gader: 1) Na-


379

boeløs. 2) Snaregaden. 3) Magstræde. 4) Nye-Broe, fra Assistenshuseet til Sandkisten i Hiørnet. 5) Knabrostrædene. 6) Endeløsstræde. 7) Gammel- og Nye-Torv. 8) Kompagniestræde. 9) Vandmøllestræde. 10) Raadhuusstræde. 11) Badstuestræde. 12) Broleggerstræde. 13) Skoeboegade. 14) Nygade. 15) Hele Vimmelskaftet til Amager-Torv.

III. Snares Borger-Compagnies Fane, forestiller en Rose inden i en Krands, og derover læses denne Inscription: Bryder Du, Stikker Du. Over disse Ord sees Kong Christian den Siettes Navn i dobbelt Træk, omgiven med en Elephant-Orden og ziret med en Krone. Neden under Krandsen sees adskillig Krigs-Armatur, og nederst staaer: Snarens Kompagnie. Udi de tre Hiørner af Fanen sees en brændende Bombe, og i det fierde Hiørne sees Stadens Vaaben.

IV. Den efter kongelig Befaling anordnede Qvarteer-Commissarius og Qvarteer-Betient, som er befalet at boe i Snarens-Qvarteer, for at skulle paaagte under Stadens Politiemester alt hvad den almindelige Orden vedkommer, skal til et udvortes Distinctions-Tegn, bære paa sin galunerede Hat en Cocarde, eller Baandsløife af mørkeblaae Couleur.

V. Om Stadens Gader, som henhøre under Snares-Qvarteer, er følgende Merkværdigt i Henseende til de ældre Tider saa og Egnens Situation at anføre.

A. Snaregaden, hvori er et Sukker-Raffinaderie No. 14 og den nordlige Side af Stadens offentlige Assistenshuus. Nogle mene, at denne Gade har sit navn efter den bekiendte danske Ridder Esbern Snare, (som var en kiødelig Broder til Biskop Absolon), Kong Waldemars den Stores eller den Førstes General, og døde Aar 1201. At som den ene Broder, nemlig Erkebisp Absolon, boede paa Slottet Axelhuus paa hiin Side Stranden, saa skal den anden Broder og Helt Esbern Snare have udvalgt at boe lige over for paa denne Kant af Gammel-Strand. Men at den Mening er gan-


380

ske falsk og ugrundet, kan sees tydelig deraf, at paa den Tid, da Esbern Snare levede, gik endnu den vilde Søe eller brede aabne Strand saa høit op, at der ingen Gade har kundet være paa dette Sted; thi al den Strekning er Tid efter anden først i Kong Friderick den Andens Tid, (efteraf Veierhuset af Christopher Walckendorff var anlagt et Stykke fra Landet ud i Søen) bleven ved Indpæling indtaget fra Strandgrunden og opfyldt til at bygge Huse paa. Men langt rimeligere og mere troeligt er det, at Snaregaden meget længe derefter, (da Stranden ved Indpæling og Bolverk alt mere og mere hvert Aar er bleven opfyldt) i sildigere Tider er anlagt imellem de Aar 1489 og 1504, og da har faaet sit Navn af Stadens Raadmand Erland Jonson Snare eller Snarre, som her har haft i denne Egn endeel Eiendoms-Hus eller Pakboder til at leie bort, hvilke ere kaldne Snares-Boder; thi hans Enke Karen Snares, fik Aar 1526 Kongens Brev paa at beholde den Bod hos Vand-Møllen, som hun iboer, og i et andet Brev af Aar 1528 nævnes Snares Gaard, øster for de Boder Karen Snare selv tilhøre og for de Boder, som høre til det danske Compagnie. (See Pontoppid. Orig. pag. 43.). Af en latinsk Inscription med Aarstal, som i fordum tid før Ildebranden stod paa et Huus i denne Gade, maae man slutte, at Snaregade er først bleven bebygt med Huse i den sidste halve Deel af det sextende Aahundrede. Bemeldte Inscription var denne: Brevis ets hujus Vitæ Felicitat, Modica est hujus Seculi Gloria, Jeronymus 1579. Da den rasende Ild i Stadens Ildebrand i October Aar 1728 paa den tredje Dags Formdidag havde ødelagt hele Snaregaden og trænget sig frem ad til Gammel-Strand, ja havde allerede angrebet Vindues-Skoderne og Vindues-Karmene af Hiørnehuset, der efter sin Beboer blev kaldet Hæsekers Gaard, kom Hans Majestæt Kong Friderik den Fierde med Kronprins Christian og sine Ministre ridende ned til Gammel-Strand imod Veierhuset, og af Ildebrandens over-


381

haandtagende Udbredelse, skiønnede retteligen, at, om samme Hiørnehuus kom i Brand, ville den øvrige Deel af Byen, tilligemed Slottet, Arsenalet, Kunstkammeret, det Kongelige Bibliothek, Cancellie- og Kammer-Bygningen med alle Arkiver, Børsen og ellers hele Resten af Bygningen paa Slotsholm ogsaa legges i Aske. Saasom der da var en stor Mangel paa fersk Vand til at slukke med, og ingen tænkte paa at betiene sig af den Mængde Søevand, der findes i Kanalen omkring Slottet, efterdi man da stod i den vrange Mening, at Søevand kunde ei slukke Ilden saa got som det ferske Vand; saa sendte Kongen nogle af sine medhavende Cavalliers, een for at hente en Commando Matroser, een anden at hente en Commando Grenaderer, og den tredie efter nogle Brandfolk med Sprøiter, Slange og Vandspande. Saasnart disse vare ankomne, befalede Hans Majestæt selv, at Matroserne skulle fordeles i Huset og forsvare dette mod Ilden, Grenadererne skulle formere to Linier fra Loftet ned i Huset over Gaden hen til Stranden, og derfra tilrekke hinanden Vandet i Spande; men Brandfolkene med Sprøiter blev posterede tæt ved Kanalen, for derfra at pompe Søevandet op i Huset ved de saa kaldede Slanger. Dette Søevand blev brugt med saa stor Nytte, at, endskiønt Hiørnegaarden af det mellemløbende smalle Stræde, Naboløes kaldet, som var en Bryggergaard, opfyldt med en heel Vinter-Provision af Korn, Malt og Brændeved, stod i lys Lue og opbrændte ganske i Grund, saa blev dog bemeldte Hæsekers Gaard saaledes forsvaret, at Ilden der maatte standse. Kronprinds Christian efterfulgte sin Hr. Faders Kongens Eksempel, posterede sig med sin Hofstat paa Vandkunsten, og der paa samme Maade og med samme Søevand af Kanalen, dæmpede den indtrængende Lue, hvorved ei alene den ene Side af Vandkunsten, men og alle bag ved liggende Huse, der Kronprindselige Pallais, og samtlige Kalleboe-Qvarteer bleve frelste. Ved disse tvende


382

Kongers kloge og hurtige Foranstaltning, blev den øvrige Deel af Staden reddet fra Undergang. (See C. J. Jessens Tom. 1. af Kongeriget Norges Tilstand pag. 568.)

B. Nybroe er den Gade, som gaaer langs med Gammel-Strands Kanal, fra Assistentshusets Hiørnegaard til Sandkisten ved Høibroe-Hiørnet. Ud til denne Gade vender Hoved-Facaden af Assistents-huset med sin Indkiørsels-Port, saaog et Sæbe-Syderie, den sorte Hane kaldet.

C. Magstræde.

D. Vandmøllestræde, som har sit Navn af en Vandmølle, som her har lagt i den Tid, da den brede aabne Strand gik helt op, og ei endnu ved Indpæling og Bolværk giort til en Kanal. I Documenter af Aar 1490 tales der om Munke-Gaarden i Vandmøllestræde, som paa den Tid har været en navnkundig Gaard, og vel mulig et Kloster.

E. Naboeløs. I denne Gade var før Stadens Ildebrand ingen Indgang til noget Huus, uden alene de Sidehuse fra de andre Gader, som vendte der ud til, og deraf har den endnu sit Navn.

F. Den østlige Side af Raadhuusstræde, som nu ogsaa kaldes Nye-Frideriksberggade, hvis vestlige Side afbrændte ganske Aar 1749, og er siden bleven dobbelt saa breed anlagt, som den var til forn (Se forhen pag. 60.) Gadens vestlige Side har i forrige Tider hørt under Vester-Qvarteer.

G. Compagniestræde, saaledes kaldet af de Compagnie-Huse, som de Tydske og Danske i fordum Tid har havt. Udi Compagnistræde have de tydske Kiøbmænd fra Lybek, Stettin, Wismar og Rostok havt i fordum Tid deres Pakhuse efter de hansestædske Princippia, hvis Hoved-Hensigt var at narre de Danske, som ei endnu havde tænkt paa mindste Handel selv at drive, men maatte lade sig nøie med de tilbragte Vare, som disse hansestædske Kiøbmænd ville


383

 

unde dem, da disse tydske Kiøbmænd lige fra Kong Knud den Siettes Tid indtil Kong Waldemars den Tredies Tid havde saa got som Monopolium paa al Handel i Kiøbenhavn. Lige til Aar 1590 gik Søen af den aabne Gammel-Strand op til Compagniestræde, saa at det var særdeles beqvemt for de hansestædske Kiøbmænd at udlosse deres Vare i deres her anlagte Pakhuse.

Da disse tydske Kiøbmænd mod Enden af det tolvte Aarhundrede her i Rigerne oprettede Handels-Stuer og Broderskaber eller Gildes-Laug, var og eet i Kiøbenhavn under dette Navn: Hilgen Drevalticheit Gilde, edder Broderschap der Düdeschen Kumpanye to Copenhauen. Hellig Trefondigheds-Gilde, eller Det Tydske Compagnies Broderskab i Kiøbenhavn. Det tydske Compagnie-Huus var da i den Gaard, hvor nu Løve-Apotheket lige for Helliggeistes Kirke i Vimmelskaftet er. Derom finder den gunstige Læser siden vidtløftigere Efterretning i det 6 Kapitel om Strand-Qvarteer §. I.

De Danske oprettede ligeledes et Handels-Laug og Broderskab under det Navn: Hellig Trefoldigheds-Laug udi det Danske Compagnie. Begge disse Broderskaber vare ved Magt indtil under Kong Friderik den Første, da det tydske Compagnie gik under. Men det danske Compagnie forblev, og er nu Det Kongelige Kiøbenhavnske-Skyde-Selskab, som holder deres aarlige solenne Skyden efter Papegøien paa Selskabets Gaard, Skydebanen kaldet, beliggende uden for Vester-Port.

Det forommeldte Danske Compagnie-Huus blev ogsaa kaldet Hellig Trefoldigheds Gilde-Huus. Dette Danske Compagnie-Huus laae paa Hiørnet af Compagniestræde og Broeleggerstræde; Over samme Huus stod følgende Opskrift: Dette Huus kaldes det Danske Compagnie For Broderskab, som boer derudi. Hellig Trefoldigheds-Laug kaldes der og med Ære, Derfor bør


384

ingen uærlig der være. Gud give Dem Alle, som gaaer ind og ud At elske hverandre af Sind og Hue. Concoria Res Parvæ erescunt, Discordia Res magnæ dilabuntur. 1591. Denne samme Inscription, som paa de Tider saaes at staae over det Danske Compagnie-Huus er bevaret til denne Dag, og til en evig Amindelse derom, sees og læses selv samme Opskrift med forgyldte Bogstaver over Porten paa Gaarden No. 63. i Compagniestræde. Compagnie-Brødrene holdt aarligen to generale Forsamlinger, af hvilke den ene kaldtes Pintse-Drik, og den anden kaldtes Jule-Drik, da hver Gang nye Laugs-Brødre indtegnede deres Navne i Compagniets Broder-Bog. Deres Samlinger bleve kaldte Adelstevne. Dette Danske Compagnie havde en Forstander, en Skaffer og en Tiener, som førte Navn af Degn. Udi Stadens Raadstue-Arkiv giemmes en meget zirlig skreven Bog i Folio, som fører denne Tittel: Dett Dansche Compagnies Broder-Bog her udi Kiøbenhaffn, hvorudi findes andtegnit alle Compagnie-Laugs-Brødre deris Naffne, som sig udi den Hellig Trefoldigheds Laug haver indladet, siden Mand schreff efter Christi Biurd 1542, huilken Bog er renueret oc fornyett paa Menige Laugs Brødress Bekostning den 29 Februari Mand schreff 1642. Udi denne Bog er indført en Deel af dem, som have været Lemmer af Selskabet og der tilstede, saavel Kongelige som Fyrstelige Personer, som andre Personer af alle Slags Stænder uden Forskiel, Kongens høie Ministre og Embedsmænd, Stadens Magistrat, Geistlige Mænd, Kirke- og Skole-Lærere, Handels- og Haandværks-Mænd, inden og uden Rigerne boende. Thi da Brødrene i det Danske Compagnie begyndte efter andre Kiøbmænds Eksempel i Mechlenborg og Preussen at øve sig i at omgaaes med Skydegevær, saa forvoldte dette, at andre af Stadens Indvaanere, som ikke befattede sig med Handelen, indginge i dette Broderskab. Kong


385

Christian den Tredie bifaldt Brødrenes Foretagende, og Aar 1542 indgik i Broderskabet, og lod sig i forbemeldte Broderbog antegne som Broder. Kongens høie Eksempel blev efterfulgt af Rigens Raad og andre Adelige Personer, tilsammen 15 i Tallet, hvis egenhændige navne findes indførte. Kong Christian den Tredie, for at opmuntre Stadens Indbyggere, skienkede samme Tid til Compagniet en Sølv forgyldt Papegøie, veiede 13 Lod, hvilken hengte udi en Sølv forgyldt Kiede. Paa Papegøiens ene Side stod Kong Christian den Tredies Brystbillede med Glas for, og paa den anden Side under Papegøiens vinge indfæstet en Ædelsteen af det Slags, som kaldes en Calcedonier. Papegøien stod paa en Gren, paa hvilken var det Aarstal 1542, og Konsterens Navn betegnet med de Bogstaver J. S. Dette Ærestegn blev af den, som engang om Aaret giorde det beste Skud til Papegøien, baaret fra Skydebanen uden for Staden ind i Staden til Compagniets Huus, hvor Kongen paa den Dag lod give Skytterne et Giestebud. Ommeldte Broder-Bog melder, at Aar 1556 har Kong Friderik den Anden med 23 Adelsmænd indtegnet sig. Ligeledes har Kong Friderik den Anden givet Compagniets Accise-Frihed paa 10 Læster Rostokker-Øl. Aar 1595 i Pintse-Drik, har Kong Christian den Fierde og med ham 6 Adelsmænd indtegnet sig: ligeledes Hertug Ulrik, Biskop til Schwerin. Aar 1622 den Kongelige Prinds Christinus Electus (saa kaldet, fordi han af Stænderne var udvalgt Aar 1608, og hyldet til Successor Aar 1610). Ligeledes Aar 1629 Prinds Ulrik. Aar 1642 Hertug Mauritz til Saxen, Julich og Berg, Landgreve til Türingen. Aar 1650 Kong Friderik den Treide tillige med 20 Adelsmænd. End videre finder man i samme Bog omtegnet Aar 1573 Doct. Poul Madsen, Superintendent, Doct. Hans Frantzen, Doct. og Professor Juris Knubbert, Doct. Andreas Lemvig, Mag. Rasmus Katholm, Stiftsprovst, Mag. Hans Guld-


386

smed, Mag. Niels Hviid, Mag. Anders, Slotspræst. Aar 1581 i Jule-Drik, Mag. Iver Stub, Mag. Hans Diriksen, Mag. Niels Krag. Aar 1631 i Hellig Tre Kongers Aften, Doct. Claus Blom, Mag. Hans Rosen. Aar 1639 Mag. Thomas Bang, Mag. Erik Olsen. Aar 1643 Doct. Niels Poulsen, Doct. Christian Stougaard &c. Endskiønt Compagniet havde sit eget Huus i Staden, saa eiede Selskabet dog alligevel ikke nogen beleilig Plads til at forestage sig deres Skyde-Øvelser paa, men maatte ofte forandre Skydebane. Af den Aarsag befalede Kong Christian den Femte Aar 1694 Politiemester i Kiøbenhavn Claus Rask, at udsee en bequem Plads til Skyde-øvelser, og blev da udvalgt den Plads uden for Nørre-port, hvor den Fuglestang stod, som var brugt til at afrette Falke paa. Kongen beskikkede Politiemester Rask at være Directeur ved Selskabet, og fire andre Mænd til Dommere, saaog foreskrev Compagniet Love, bestaaende af 19 Artikler, hvilke kan læses i Samlingen af Forordninger for Aar 1694. Isteden for i fordum Tid Broderskabet havde holdt tvende Forsamlinger, kaldede Jule-Drik og Pintse-Drik, saa blev nu anordnet tvende Slags Skyde-Øvelser, nemlig at skyde til Fuglen to Gange om Aaret, nemlig Onsdagen efter Pintse-Dag, og Onsdagen efter Laurentii-Dag, dernæst at skyde til Skiven, som skedte hver Onsdag. Paa denne Skydebane, (der saaledes efter Kongelig Befaling blev iudseet, som et sær synderlig Raades Kiendetegn for Kiøbenhavns Indbyggere for deres Fornøielse og Øvelse i at lære med Skydegevær at omgaaes), indfandt Kong Christian den Femte sig den 7 Sept. Aar 1694 tilligemed sin Høikongelige Familie og Hofstat af Cavaillerer og Damer, og giorde Begyndelsen med at skyde til Fuglen. Paa samme Dag indtegnede sig i oftommeldte Compagnie-Broderskabs-Bog, Kong Christian den Femte og Dronning Charlotte Amalie, Kronprinds Friderik, Prinds Carl, Prinds Christian og Kron-


387

Prinsesse Sophia Hedevig. Da den gamle Broderbog var ikke at finde, saa blev nu af Directeuren og Dommerne indrettet en ny Protocol, igiennemdraget og forseglet, paa det at man derudi kunde indføre hvad som tildrog sig, Compagnie-Brødrene til Efterretning og Efterkommerne til en Underretning.

Compagniet fortsatte nu aarligen dets Skyde-Øvelser i Kong Friderik den Fierdes og Kong Christian den Siettes Regierings Aar, dog med den Forandring, (som i de yngre Tider efter udenlandsk Skik blev indført), at den som nedskiød Papegøien, skulle det Aar omkring føre Navn af Fuglekonge, (thi slig Titel i slige Compagnier udi Tydskland er brugelig) og ved Skydningen bære en Sølv Papegøie et grønt eller rødt Fløiels Baand fra høire til venstre Side, hvilket Baand kaldes Konge- eller Æres-Baandet. Enhver afgaaende Fuglekonge gav en Sølvplade med sit Navn og Paaskrift til Erindring om sig, hvilket Sølvskildt blev fæstet paa Konge-Bannet. Adskillige Uordener begyndte nu at indsnige sig, eftersom Compagniet havde ingen, som førte Navn af dets Directeur, men Fuglekongen var dets Formand, som tilligemed Dommerne forestod dette Verk og Compagnie. Men i Kong Friderik den Femtes Tid kom det i Stand igien, ved Agent Andreas Biørns, Grosserer og Tømmerhandler paa Christianshavn, hans Flid og Omhyggelighed, da Skyde-Øvelserne blev foretagne paa en af ham opfyldt og til Skibsbyggerværf anlagt Plads, efter sin Eier Biørns Plads eller Biornsholm kaldet, hvor Fuglestangen stod i nogle Aar opreist og Selskabets Samling blev da holdet i Skibsbyggerværfs Spantehuus Sal. Aar 1749 behagede det Hans Kongelige Majestet Kong Friderik den Femte at benaade Compagniet med sin Høie Nærværelse, og selv at skyde til Papegøien sammesteds. Og for at opmuntre Indbyggerne til at vedblive den i saa lang Tid brugte Øvelse og dem selv til Fornøielse, ikke alleneste Allernaadigst behagede at indtegne sit


388

navn i Compagiets Broderbog, men ogsaa allernaadigst aarlig skienkede Fugle-Kongen 100 Rdlr. til Udgifternes Bestridelse, hvilken aarlig Kongelig Gave nu er skienket Compagniet, da Fuglekongen ei længere har saadan Udgift som i fordum Tid. Da Skydenavne blev forflyttet fra Biørnsplads paa Christianshavn uden for Stadens Vester-port paa det Sted, hvor Compagniets Skyde-Selskab nu holder den arlige Fugle- og Skive-Skyden, saa skenkede Kong Friderik den Femte Privilegium til Stedet, og tillod, at Eieren af Stedet blev tillagt noget aarlig af Stadens Casse, paa det at Compagniet sig af Pladsen og Huset kunde betiene. Fra den Tid af har Compagniets Aarsag til at regne en ny Periode i det Kiøbenhavnske Skyde-Selskabes Historie; thi Kong Friderik den Femtes store og uforglemmelige Velgierninger imod Compagniet gav det endnu langt større Anseelse end det nogentid i de ældgamle Tider har havt, saa at det Kiøbenhavnske Skyde-Compagnie er nu det anseeligste Skyde-Compagnie, som nogensteds findes. Høibemeldte Kong Friderik den Femte gav Compagniet ligesaadan Frihed paa visse Oxehoveder Vin, som Kong Friderik den Anden havde givet paa visse Læster Rostokker-Øl, men siden isteden for Accise-Frihed 300 Rdlr. Han gav Compagniet den store og kostbare Fuglestang, paa hvilken fæstes Papegøien, der nedskydes. Han confirmerede Compagniets Anordninger eller dets Love den 19 Apr. Aar 1765. Han befalede, at Stadens Over-Præsident altid skulle være Compagniets Chef. Han tillod Fugle-Kongen ved Selskabets Maaltid at have Rang for alle Undersaattere, ja endog for fremmede Prindser, og Fuglekongens Skaal at drikkes næst efter de Høikongelige Personers Minde under Kanoners Løsning, saa og at Fuglekongen i det Aar han er Fuglekonge, har frie Ind- og Udkiørsel igiennem Stadens Porte, naar Portpenge skal betales. Dette Danske Compagnie eller Kiøbenhavnske Skyde-Selskabs Anseelse og Velstand er


389

ydermere tiltaget i vor allernaadigske Kongens Kong Christian den Syvendes Regierings Tid; thi han har allernaadigst tilladt Compagniet i dets Expeditioner at bruge et Segl, hvori sees i Midten en Skyde-Skive, hefter paa de korsviis satte Skyde-Geværer. Omkring Skiven henger en Perlekands, hvorudi henger en Papegøie med udstrakte Vinger midt imellem Gevær-Skieftene. Oven paa Skiven staaer Kong Christian den Syvendes Navn en Chiffre med Krone over, omringet med en Laurbærkrands. I Afsnittet staaer Aarstallet 1776. Rundt omkring Skiven staaer disse Ord: Til Lyst og Fornøielse. Deruden om i Exerguen staaer: Kongelig Kiøbenhavnske Skyde-Selskabs Segl. Illigemaade har Kong Christian den Syvende allernaadigst tilladt Brødrene i Selskabets Forsamlinger i den under 27 Jan. Aar 1779 confirmerede Anordning for Brødrene udi det Danske Compagnie at bære et Ære-Tegn, som er i Sølv forgyldt Papegiøie med udstrakte Vinger, staaende paa en Gren. Paa dens Bryst staaer disse Bogstaver D. C., det er: Dansk Compagnie. Paa den ene Side af Grenen staaer det Aarstal 1779 og paa den anden Side det Aarstal 1542. Papegøien henger udi et grønt Silkebaand med Sølvkanter; og bæres paa Brystet, den venstre Side paa Vesten i et af Knaphullerne. Udi Compagniets Broderskabs Protocol ere fra Aar 1760 følgende Høi-Kongelige og Fyrstelige Personer antegnede: Hans Kongelige Majestet Kong Christian den Syvende, først som Kronprinds og siden som Konge; Hendes Kongelige Majestet Dronning Juliana Maria, Hans Kongelige Høihed Kronprinds Friderik, Hans Kongelige Høihed Arveprinds Friderik, som naadigst den 11 Oct Aar 1774 til en evig Amindelse har skienket til Compagniet en prægtig Sølv Kaffekande og to Sølv trearmede Lysestager, samt i sin naadigste medfulgte Skrivelse i mildeste Udtryk opmuntret Compagniet, hvilket Brev til en evig Ihukommelse giemmes udi en dertil indrettet Sølv-


390

Kasse. Paa disse prægtige Kongelige Præsenter staaer hans Kongelige Høiheds Prinds Frideriks Chifre og Vaaben, samt den 11 Oct. Aar 1774. Hendes Kongelige Høihed Arveprinsesse Sophia Friderica. Alle disse Høikongelige Personer understøtte Compagniet med aarlig Gave. Prinds Wilhelm, Landgreve af Hessen-Cassel; Prinds Carl, Landgreve af Hessen-Cassel; Prinds Friderik, Landgreve af Hessen-Cassel; Hertug Friderich Henrich Wilhelm af Slesvig-Holstein-Glücksburg; Prinds Wilhelm Henrich, Hertug af Glocester, Prinds Friderich Carl Ferdinand af Brunsvig-Lüneborg-Bevern. Paa en Side for sig selv i den forhen ommeldte gamle Broderbog i Raadstuens Arkiv, findes de omtalte Høikongelige og Fyrstelige Personer Navne antegnede, samt hvad Tid de ere indkomne og været tilstede i Broderskabets Forsamlinger, skreven paa det zirligste med Zirater uden om. Den sidste Inscription i samme gamle Bog har Justitsraad og General-Fiskal Friderik Wilhlem Wivet, som i Aaret 1770 var Fuglekoge forfattet og ladet i bemeldte Bog indskrive og lyder den saaledes: Den 5 September Aar 1770 var for dette Selskab en høitidelig og høistglædelig Dag, da Hendes Kongel. Majestet, den Stormægtigste Allernaadigste Dronning Carolina Mathilda, Dronning til Danmark og Norge &c. ikke allene var tilstedede, men endog Selv skiød og traf Papegøien. Selskabet glæder sig ved at have nydt samme Naade som dets Formænd i forrige Seculo ved den da regierende Dronning Charlotte Amalie Hendes Nærværelse den 7 Septemb. Aar 1694. Fugle-Kongen med Selskabet takker allerunderdanigst Hendes Kongl. Majestet for denne Naade, og tillige med alle Undersaattere priser Hendes Høikongelige Mildhed, samt ønsker Hende at leve længe og lyksaglig. Paa Skydepladsen, naar Fugleskydningen begynder, udbæres Præmierne eller Sølv-Gevinsterne, og fremsettes paa et Bord. Disse


391

Gevinser ere sex, nemlig: for Ringenes Nedskydelse, som Fuglen har i Næbet, en Sølv Sauceskaal; for den høire Vinge af Papegøien, en Sølv Spølkum. for den venstre Vinge, en dito Flødekaal, For Halen, en Sølv Potageskee eller og en Sølv Theepotte. For Hovedet en Sølv Kaffekande. Men Konge-Gevinsten er en stor Sølv Terrine, og tilfalder den, som nedskyder Kroppen. Alle disse Sølv-Gevinser ere af prægtigt Arbeide, og alle med Kongelig Tilladelse zirede med Kongens navn en Chiffre. Paa samme bord blant ommeldte Gevinster er ogsaa tilstede den af Broderskabet bekostede prægtige Sølvpokal, indrettet ved Laagets Aftagelse til en Pengebøsse. Denne Pokal og Pengebøsse, saasnart Compagnie-Brødrene begive sig til Bords, settes paa Spisebordet lige for Fuglekongen, og saasnart de Høikongelige Personers Minde under Kanoners Løsning allerunderdanigst er erindret, tager Fuglekongen bemeldte Pokal, aftager Laaget og giver i Bøssen eller frie Villie, og derefter gaaer den Bordet omkring fra en til anden, hvilken Collect indsamles til Skyde-Compagniets Fattig-Kasse. Men Compagniet har derforuden sin egen Hoved-Kasse. Paa forommeldte Sølv-Porkal der er indrettet til en Pengebøsse læses denne Inscripton uden paa: Danmarks og Norges Konning, Samt dets dyrbare Dronning, Printser og Printsesserne, Ganske Konge-Husets Minde Er erindret denne Sinde! Men man skal det stedes see Trolig giemt i Hierterne. Nu en Skaal med tørre Læber, Den at gøre Skiel vi stræber, Som til Tak ei glemmes maae, for hver har Fred i sin Næring Ved den mildeste Regering; Derfor skal den Arme faae. Herom lad Pokalen gaae. Ved Laagets Aftagelse læses paa det inderste Laag til Bøssen denne Inscription: I glade Dage husk Du paa din Næste Møie, Som maae i Fattigdom og Sygdom meget døie; Vort Vel staaer i Guds Haand Glem derfor ei dens Gavn; Som sukker om din


392

Hiels; men giv i Jesu navn. Foruden den aarlige høitidelige Fugle-Skyden til Papegøien, som er sidst i Juli Maaned, er ogsaa den ugentlige Skive-Skyden. Enhver Broder, som modtager Æretegnet, er forbunden at give sin zirlig malede Skive med sit Navn eller Vaaben paa, eller og med Devise paa; hvilken Skive til giverens Ihukommmelse ophænges i Skydestuen. Foruden Skiven giver han tilligemed tre Sølv-Premier, hvilke ikke maae være under 10 Rigsdalers Værd, og kaldes Krandsen, Ridderen og Lykkedaleren, alle i Sølv. Nu omstunder gives gemeenlig en Sølv Sukkerbøsse, af andre gives en Sølv Kalotskee, eller en Sølv Peberbøsse eller og en Sølv Púncheskee til Premie for første Skud; Dernæst en Sølv Flødeskee til anden Præmie, og en Medalje til tredie Premie. Disse Skud skee til Skiven. Da dette Kiøbenhavnske Skyde-Selskabs allerførste Chef, Hans Excellence forhen værende Over-præsident, von der Lühe, var død og blev begraven den 15 Apr. Aar 1778, var en sørgelig Ære-Pyramide for ham opsat paa Skydebanen, saaog under hans Liig-procession affyret her 30 Minutskud til Sorrigs-Tegn, samt Compagniets store Flag vajede paa halv Stang. Denne solenne sørgelige Ceremonie blev her holdet isteden for, at man i de allerældst Tider i disse Broderskaber eller Gildes-laug drak den Afdødes Skaal, som kaldtes Mini, det er: Erindring om den Afdødes Levnet og Embeder. Aar 1781 den 10 Oct. blev udi Skydestuen under Kanoners Løsning opsat Hr. Justitsraad Friderik Wilhelm Wivets Skilderie, som det samtlige Broderskab havde ladet bekoste, indfattet i en vel udarbeidet og forgyldt Ramme med Inscription: Kiøbenhavns Stads Ven Friderik Wilhelm Wivet til Ære og Minde. Dette Skilderie havde det samtlige Broderskab ladet bekoste i Betragtning af den særdeles Møie, Omhue og Nidkierhed, som Hr. Justitsraad Wivet, som Broder udi Selskabet, have udvist for dets Vel og Anseelse, som en gammel Indret-


393

ning, der ved Hans Kongelige Majestets allernaadigske Understøttelse sigter til Stadens Forsvar, Indbyggernes Fornøielse, og indbyrdes forbindende Venskab. Dette Kiøbenhavnske Skyde-Selskab i det Danske Compagnie dirigeres af dets Chef, som altid skal være Stadens Over-Præsident i Raadstuen, af Fuglekongen, af fire Dommere og tvende Inspecteurer. Selskabets Fattig-Kasse administreres af en Forstander, en Casserer og en Controleur. Ved Ære-Tegnets Protocol er en Secretair. Compagniet lønner en Skriver ved Skrive- og Fugle-Skydningen, som tillige er Bud; dernæst en Skudviser ved Skiven. En fuldstændigere og vidtløftigere Beskrivelse om det Kiøbenhavnske Skyde-Selskab i det Danske Compagnie kan Publicum forvente udgiven af Hr. Justitsraad og Høieste Rets Advocat Friderik Wilhelm Wivet. Aar 1782 den 29 Jan., som var Kong Christian den Syvendes høie Fødsels-Fest, blev den første Grundsteen lagt til en ny og mere beqvem Bygning for Broderskabet udi det Kongelige Kiøbenhavnske Skyde-Selskab i det Danske Compagnie paa Compagniets tilhørende Skydebane uden for Stadens Vesterport. I samme Grundsteen blev af Conferensraad Hersleb, (som da tilstedeværende øverste Magistrats-Person), nedlagt en Kobberplade, paa hvilken stod indgraveret følgende danske Inscription: Til Forsamling for Brødrene af det Kongeige Kiøbenhavnske Skyde-Selskab i det Danske Compagnie blev dette Sted udvalgt, for derpaa en ny Bygning at opsette og den Forste Steen dertil nedlagt paa Hans Kongelige Majestets Kong Christian den Syvendes høie Fødsels Fest den 29 januar 1782. Paa samme Tid var Compagniets Chef Hs. Excellence Hr. Geheimeraad G. A. Braem, Ridder, Over-Præsident i Kiøbenhavn. Fugle-Konge Hr. Etatsraad J. Clasen. Dommere, De Herrer C. Berg, A. Kaasbøll, R. Colsmann og N. Møller. Inspecteurer, De Herrer E.


394

Schmidt og C. F. Klemcke. Isteden for Sølvpenge, (som ved slige høitidelige Forretninger ofte nedlægges), blev i Grundstenen, nedlagt af Fuglekongen Hr. Etatsraad Clasen en Daase, i hvilken fandtes et Skrift af følgende Indhold. Enhver, som denne Steen i Tiden maatte finde, Og efter Aabning seer dette Skrift, den lukker inde, (I Fald, Historien skulle have glemt), Vil finde Bygningen til Nytte var bestemt. Et Kiøbmands Broderskab, hvori blev fordum handlet, Til Skyde-Øvelser med Tiden blev forvandlet; Dog var fra første Tid og indtil denne Dag Det Danske Compagnie Monarchens Velbehag. Til dette Selskabs Vel Kong Friderik den Femte Har første Grundvold lagt, (Han Naade aldrig glemte;) Hans Søn Kong Christian den Syvende har giort Til Større, hvad i hans Herr Faders Tid blev stort. Da man fra Christi Byrd Aarstallet kunde skrive Med Sytten Hundrede og To og Fiirsindstive I Januario den Ni og Tivende, I Kongens Fødsels Aar det Tre og Tredivte. Da Sexten Aar var talgt, fra Han ved Himlens Naade Til sine Rigers Gavn Regieringen tiltraade, Fra Indføds-Retten blev indført Sex Aar fuldbragt; Blev første Grundvolds-Steen til denne Bygning lagt. Gud legge mange Aar til Kongens Leve-Alder! Gud lad vor Konges Huus bestaae til Verden falder! Gud byde dette Sted for Uheld blive frie, men gavne mange Aar det Danske Compagnie! Gud give! Brøndrene maae stedse Himlen ære, Til Kongens Tieneste og Landets rede være, Hinanden elske, var det end med eget Tab; Saa staaer vel dette Huus og dette Broderskab. F. W. Wivet.

H. Store og Lille Knabroestræde, som ogsaa før Stadens store Ildebrand er kaldet Letbroestræde. Mman finder i gamle Documenter af Aar 1419, at der tales om Letbroestræde ved Standen østen


395

Vandmøllen. Navnet har denne Gade faaet af en liden Broe, som laae lige ud for denne Gade tvertover Gammel-Strands Kanal, paa hvilken man kunne gaae over til den Gade, Trompetergangen kaldet, der laae paa Slotsholmen eller Slotspladsen i forrige Tider, men hvis Huse bleve af Kong Christian den Siette kiøbte af deres Eiere for at skulle nedbrydes og Grundvolden planeres til det ny Slots Christiansborgs Grundvolds Udvidelse. Denne Broe blev gemeenlig kaldet Knagbroe, fordi den paa begge Ender og i Midten var besat med Knage for at hindre Kiørsel og Riden over den, hvortil den var alt for svag men tiente Fodgængere til Nytte og Beboernes Communication med hinanden paa begge Sider af Kanalen. Man kaldte den ogsaa Leibroe og Røebroe, fordi den var malet rød. Aar 1724 blev denne Broe ganske borttaget..

J. Nyegade, saaledes kaldet, fordi den er ny anlagt efter Ildebranden for Enden af Vimmelskaftet, for at have Passage fra Gammel-Torv. For Ildebranden Aar 1728 var her tillukt med Bygninger, og da var der ingen anden Vei fra Gammel-Torv til Vimmelskaftet end den Omvei igiennem Klædeboderne og Skoboegaden. Men da Staden efter Ildebranden blev igien opbygt, saa blev dette lidet Stykke ved en ny Gades Anleggelse giennemskaaren, for at skaffe Naboerne desto bedre Communication med hverandre og Adgang til Torvet.

VI. Udi Snarens-Qvarteer forekomme følgende publike Bygninger, Stiftelser &c. nøiagtigere at beskrives.

§. 1.

Stadens Veierhuus, beliggende ved Gammel-Strands Kanal. Dette Veierhuus er anlagt paa dette Sted Aar 1581 udi Kong Friderik den Andens Tid af Rigets Hofmester Christopher Walckendorff saasom en stor Bygmester, dog paa Magistratens Bekostning, efterdi dets Indkomster ere tillagte Magistraten i Kiøbenhavn. Thi i Kiøbenhavns Stads-Ret, udgivet af Kong


396

Friderik den Anden og dateret Koldinghuus Slot 5 Apr. Aar 1581 heder det saaledes: ”Huis Veyerhuset er anrørendis, effterdi det nu staar forfaldet oc vil opbyggis af nye, skulle Borgemestrere oc Raad nu saavelsom i tilkommende Tide, eftersom the haffuer thennem selver tilbødet, som oc billigt og ret er, selfver bygge oc forbedre fornefnte Veyerhuus, oc thet holde ved Magt paa theris egen Bekostning, Borgerne oc Byen uden al Besværing”. Det Sted, som da blev udvalgt af Hr. Christopher Walckendorff til at opbygge det ny Veierhuus paa, var langt ude i Gammel-Strands overmaade brede Revier, hvor han lod en stor Deel af Stranden indpæle, fylde og til Alles største Forundring opsette det ny Veierhusets Bygning der, hvor man aldrig havde ventet den at staae og mange meente, at det ikke gik an. Men efter Christopher Walckendorffs Exempel begyndte mange flere siden Tid efter at pæle ind af Gammel-Strands brede Revier paa den nordre Side. Og efterat de havde faaet opfyldt samme indpælede Strandgrund, saa opbygte de Huse og Bygninger derpaa Aar efter Aar. Dette Stadens Veierhuus er en anseelig høi og stor grundmured Bygning, hvis Stokværker eller Etager ere indrettede til Paklofter. Det er anlagt her ved Vandet eller Gammel-Strands indpælede Kanal til desto større Magelighed og beqvemme Transport for tunge Kiøbmands-Vare at bringe i Pramme eller Baade herhid for at blive veiede her i Veierboden. Ved Veierhuset er af Stadens Magistrat beskikket en Veiermester, som her haver sit Contoir, saaog visse ved Veierhuset beskikkede Arbeidskarle. Sammesteds er ogsaa Vragbroen med sin Kran til at ophidse af Pramme og Baade did henbragte tunge Vare med. Her blive Sild og andre deslige indpakkede Vare eftersete, vragede og bedømmede, om det er got og forsvarligt Kiøbmands-Gods, derefter ompakkede og merkede. Dertil er af Stadens Magistrat beskikket en Vrager med sine der ved Broen værende Bødkere og Arbeidskarle. Ved Veierhuset er et anseeligt Gaardsrum eller indhegnet Plads, og ved Indgangsporten til samme er Aar 1760 opsat en stor Skibs-Kran eller Skibs-Ankeres Prøve-Maskine, som bruges til alle de Skibs-Ankeres Prøve, som forfærdiges af Anker-Smedene i Kiøbenhavn. Og maae intet af dem forfærdiget


397

Anker udleveres under 100 Rdlrs Straf, førend det her er prøvet, stemplet og veiet. For Skibs-Ankeres Prøver og Stempling skal efter Kongelig Befaling, foruden de ordinaire Veier- og Arbeids-Penge, betales 12 sk. for Skippundet, hvoraf Smeden betaler det halve og Kiøberen betaler det andet halve. Ligeledes indtil de paa Prøve-Maskinen giorte Bekostninger ere afdragne, skal betales 1 Rdlr. af et Skibs-Anker, som veier over 6 Skippund, men ikkun 3 Mark, naar det veier under 6 Skippund.

§. 2.

Ved Siden af Veierhuset ud til Gaden er under et langt muret Skuur indrettet femten publike Slagter-Boder, hvor Stadens Slagtere daglig falholde, og sælge ferske Oxe- Kalve- og Lamme-Kiød til Stadens Indvaanere efter den af Magistraten til visse Tider af Aaret fastsatte Kiød-Taxt, som findes i hver Slagter-Bod opslagen paa et Bret eller Tavle til Alles Efterretning. Aar 1781 blev disse Slagter-Boder af Grundmuur nye opførte, da de tilforn var kun under et Bræde-Skuur indrettede, ligesom forhen meldt er i Skindergaden.

§. 3.

Assistents-Huset er en meget stor og rummelig Bygning, beliggende paa Hiørnet af Snaregaden og Nybroegaden ved Kanalen, strekkende sig til tre Gader, og tilhører det Kongelige Søe-Qvæsthuus. Bygningens Hoved-Facade vender ud til Kanalen eller Nybroe. Denne publike Stiftelse eller offentlige Laane-Huus, er allerførst anlagt i Staden den 28 Apr. Aar 1688 til Hielp for Fattige og Trængende, som behøve en kort Tid at laane en liden Sum Penge paa gyldigt Pant. Men for at forekomme og afværge al utilladelige privat Aagren, blev denne Stiftelse ved en Kongelig Forordning sat paa en fast Fod den 31 Jan. Aar 1699. Udi nogle Aar var det privilegerede Assistents-Huus i private Folkes Hænder; men Aar 1753 den 1 Jun. blev det overdraget til Søe-Qvæsthuset, som haver Fordelen deraf. Men det Kongelige Admiralitets- og Søe-Commisssariats-Collegium fører nu Over-Inspectionen. De Kongelige Betientere, som føre Administrationen ved Assistents-Huset, have deres


398

deres frie Værelser til Beboelse i Gaarden, saa og deres Skriver-Contoirer. Stadens Indvaanere, som trænge til smaa Summer af nogle Rigsdaler, kunde dermed assisteres mod de forud aftrukne og fastsatte Renter, som gyldigt Pant, være sig hvad det vil, under Vilkaar, at Vedkommende indløse det, førend Forfalds-Dagen er forbi; thi vis ikke Pantet da løses, eller den derpaa udgivne Assistents-Seddel fornyes paa længere Tid, da sælges ved offentlig Auction. Paa slige uindløste Pante-Go ds, holdes her to Gange om Aaret Auction, i Marts og September Maaneder. Af det, som her laanes over 100 Rdlr. skal svares maanedlig 1/6 Deel Procent eller 5 Mark. Af 100 Rdlr. til 50 Rdlr. maanedlig 1 Procent, og derunder 1 1/6 sk. af hver Rigsdaler. Uden for ved Indgangen og neden for Døren af Stuen, hvor Laanet skeer, staar opslagen en Tabelle over Assistens-Husets Renter. Den ringeste Summa, som her kan faaes, er et par Mark; dog laanes daglige 8 a 900 Rdlr. Udi denne store og anseelige Gaard af tre Etagers Høide er en stor Mængde af Værelser, inddeelte til de mange adskillige Panters Bevarelse, deres Sortering og Nummerering.

§. 4.

Et Sæbe-Syderie, Sorte Hanes Verk kaldet, beliggende ved Gammel-Strands Kanal eller Nybroe No. 19. og tilhører et Interessentskab. Ved Stadens Sæbe-Syderier er af Magistraten beskikket en Kørnemester.

§. 5.

Et Sukker-Raffinaderie No. 156 i Vimmelskaftet, tilhørende et Interessentskab.


[399]