Indholdsfortegnelse

 

Fagudtryk

Armere: At sætte et fæstningsanlæg i krigsklar stand; primært at udstyre det med artilleri og lettere våben.

Armering: I denne sammenhæng: Et fæstningsanlægs bevæbning.

Armeringsarbejder: Anlægsarbejder på et fæstningsværk, der normalt først igangsættes, når der er udsigt til krig. Det drejer sig f.eks. om at grave skyttegrave, at opsætte pigtrådshegn, at støbe lette betonanlæg, at bygge skanser og batterier samt opstille artilleri.

Artilleri: Fællesbetegnelse for kanoner, haubitzer og morterer.

Avant-fossé: Mindre voldgrav foran en fæstnings hovedgrav, oftest placeret uden for en enveloppe.

Banket: Standplads for artilleri eller fodfolk på en fæstningsvold.

Barfred: Fæstningstårn.

Bastion: Fremspringende forsvarsværk i fæstningsvold, anlagt for at flankere hovedvolden (kurtinerne) og fæstningens øvrige bastioner. En bastion består af to flanker og to facer, der mødes i en vinkel, kaldet saillanten. Vinklerne mellem kur­tiner og flanker, flanker og facer og mellem facerne indbyrdes (saillanten) er nøje afstemt af den optimale mulighed for flankering. Stykket i forlængelse af voldens inderlinie mellem de to flanker kaldes struben. På bastionens øverste plateau var der opbygget et brystværn til beskyttelse af mandskabet med bagvedliggende banket og batterier af jord eller træ til opstilling af artilleri. Flankerne kan, som det ses på flere af bastionerne i Christianshavns Vold, være forsynet med forsænkede batterier, hvis voldkrone ligger lavere end facernes voldkrone. Bastioner kan være hule eller massive. Massive bastioner blev undertiden forsynet med en forhøjning, en kat, til opstilling af langtrækkende skyts eller med en travers. På massive bastioner blev der ofte placeret vindmøller. I ældre kilder ses bastion sommetider be­nævnt bolværk (bulværk).

Batardeau: Se Dæmning.


212

Batteri: Selvstændigt, artilleri armeret fæstningsanlæg eller del af et større fæstningsværk. Det er ofte kun beskyttet med volde på fjendesiden, og det har normalt en hovedskudretning.

Bedækket vej: Se Dækket vej.

Beredskabsmm: Skudsikre beskyttelsesrum i forbindelse med skyttegravsstillinger, hvor soldater opholder sig med fuld udrustning under fjendtlig beskydning af stillingen og er klar til at rykke ud i stillingen, når skydningen holder op, inden fjenden stormer stillingen.

Berme: Det flade jordstykke mellem en fæstningsvold og den foranliggende grav, der skal hindre, at voldjorden ved beskydning opfylder graven. I høje volde ses ofte en ekstra berme et stykke oppe ad voldskråningen.

Bestykke: Opstille et fæstningsanlægs artilleri.

Bestykning: Et fæstningsanlægs artilleri.

Bjørn: Se Dæmning.

Bolværk: Blev undertiden benyttet med den generelle betydning forsvarsværk, men oftest med den specifikke betydning bastion. Kaldes også bulværk.

Brisk: Underlaget for en kanon, haubitz eller morter.

Brystværn: Forhøjning på den yderste del af en fæstningsvold til sikring af mand­skab og artilleri. Brystværnets øverste del kaldes voldkronen.

Brystværnskrone: Er voldens øverste vandrette flade over brystværnet.

Bulværk: Se Bolværk.

Citadel: En selvstændigt befæstet del af befæstning, der i givet fald ville kunne holdes, efter at den tilhørende befæstning måtte være indtaget, og hvorfra en tilbageerobring af fæstningen kunne ledes.

Demarkationslinie: Grænse for det areal uden for en fæstning, som af hensyn til forsvaret fra volden (frit skudfelt samt manglende skjul til fjenden) måtte underkastes en indskrænkning af grundejerens brugsret. Demarkationsservitutter kunne begrænse såvel grundens anvendelse som byggeri på arealet


213

Dossering: Et jordanlægs skråning, eventuelt beklædt med sten.

Dækket (bedækket) vej: Vej på ydersiden af en voldgrav, anlagt på kontrescarpen og skjult af glaciset.

Dæmning: I fæstningsterminologi ofte benævnt Bjørn, Kam eller Batardeau. Dæm­ninger lægges på tværs af en voldgrav for at opretholde en passende vandstand. Flere dæmninger inddeler voldgraven i bassiner, så ikke alt vand i graven flyder bort, hvis en fjende skyder en dæmning i grus, ligesom vandet ved dets opstemning kunne bruges til at drive en eller flere vandmøller. En dæmning sikres mod fjendtlig passage ved palisadegitre eller spærretårne.

Enceinte: En sammenhængende fæstningsvold, der - som et "bælte" jfr. fransk: ceinture) - beskytter en by, et område eller et pas.

Enveloppe: Lav forvold omkring en fæstning eller en del af en fæstnings uden­værk.

Escarpe: Den del af en fæstningsvold, der vender mod fjenden. Modsætningen er en kontrescarpe.

Esplanade: Fladt, ubebygget terræn mellem et citadel og en by.

Estakade: Pælespærring i vandareal, opsat for at hindre angreb.

Face: Den del af et fæstningsanlæg, der vender mod fjenden. (Se Bastion).

Faussebrai: Lav vold foran en fæstnings hovedvold, hvorfra der kunne skydes over voldgrav og glacis; sommetider ligger en faussebrai dog så lavt, at den kun kan beskyde voldgraven.

Flanke: Den del af et fæstningsværk, der i et bastionært anlæg forbinder facen med kurtinen og i et nyere anlæg forbinder face n med struben.

Flankerende skydning: Skydning på tværs af fjendens angrebsretning, d.v.s at man skyder ham i siden, når han angriber et fæstningsværk frontalt - vinkelret på. Foretages blandt andet fra kaponièrer, der er skjult for fjenden, indtil han kommer ind i anlæggets skudfelt.

Fleche: Pileformet udenværk oftest placeret uden for et glacis.


214

Forhug: Fældning af træbeplantning, der midlertidigt skal skabe en passiv hin­dring, idet man lader stammer og grene ligge i et bevidst sammenfiltret hindringsbælte, hvor man eventuelt tilspidser grene og stammer, der vender mod fjenden. Forhug kan også have til hovedformål at skaffe et befæstningsanlæg frit skud gennem et skovområde.

Forsvindingstårn: Kanon- eller maskingeværtårn, der kun er hævet op over dækket og synligt, når det skal skyde.

Fort: Et permanent fæstningsanlæg, der kan forsvare sig til alle sider.

Fortdækket: Den øverste plane eller næsten plane del af et fort.

Fortkronen: Det højeste punkt på et fort.

Fortkærnen: Betonkasematdelen af et fort.

Fortlegemet: Fortkærnen og den jordmasse med stensprængkappe, der ligger rundt om fortkærnen.

Forværk: Mindre, ikke defineret befæstningsanlæg, eventuelt udformet som en skanse eller et retranchement, foran et større befæstningsanlæg.

Glacis: En del af et fæstningsanlægs forværker, der kan være anlagt i jord eller sten. Landbefæstninger vil det som oftest være et kileformet jordlegeme på fjende­siden af anlægget. Det hæver sig ind mod fæstningsanlægget og slører dets konturer samt skjuler den dækkede vej, voldgrav, gravflankeringsanlæg og hele eller dele af hovedanlægget/-voldens yderside (eskarpen). Desuden gør det beskydningen af en angribende fjende lettere, idet han løber lige ind i forsvarets ild. Ved søbefæstningsanlæg er det oftest af sten og har til funktion at mindske bølgeslagets kraft og tvinge isskruninger opad, så de ikke gør skade på anlægget.

Haubitz: Krumbaneskyts: Se Artilleri.

Hornværk: Udenværk bestående af to halve bastioner, forbundet med en kurtine.

Kam: Se Dæmning.

Kanon: Fladbaneskyts: Se Artilleri.

Kaponière: Normalt en lille, snæver, beskyttet stilling eller bygning, der er beregnet til flankeforsvar langs grav, escarpe, kontrescarpe, strube eller pigtrådshegn.


215

Navnet er oprindeligt et fransk militærslangord. En kaponière er et kapunbur; kapuner er kastrerede hanekyllinger, som man feder op ved at holder mange samlet i et lille bur, hvor de næsten ikke kan røre sig, mens de bliver stopfodret.

Kasemat: Bombesikkert rum i et fæstningsanlæg.

Kat: Forhøjning på en bastion benyttet til opstilling af skyts for at give det en øget rækkevidde med det formål at beherske den fjernere del forterrænet.

Kigkurre: Se Lynette.

Kikkertstation: Stedet på eller ved et fæstningsanlæg, hvorfra fjenden holdes under observation, og måludpegningen til artilleriet foretages.

Kommandostation: Stedet på et fæstningsanlæg, hvorfra chefen leder anlæggets kamp.

Kontregarde: Udenværk formet som en vinkel liggende foran en bastion eller ravelin.

Kontrescarpe: Skråningen på voldgravs yderside. Kontrescarpen kan danne basis for en dækket vej og for glaciset. Modsætningen til en kontrescarpe er en escarpe.

Krenelering: Den takkede, åbne afslutning, som kendes fra murkronen på middelalderlige befæstningsmure, eller mur forsynet med skydeskår.

Kronværk: Udenværk med en hel og to halve bastioner forbundet af kurtiner og to forbindelsesvolde til hovedvolden.

Kunette: Rende i bunden af voldgrav, der fungerer som en ekstra forhindring for en angriber. I tørre voldgrave anvendes kunetten desuden som afvandingskanal.

Kurtine: Den del af en fæstningsvold, der ligger mellem to bastioner. En kurtine kan være beskyttet af en, undertiden to, nedre volde, en faussebrai.

Lavet: Er en artilleripieces underbygning, der danner leje for kanonrøret. Voldlavetter af træ - ofte med hjul - for kanoner, opstillet på fæstningsvolde. Panser­lavetter for kanoner, opstillet i pansertårn på et fort. Feltlavetter for heste- eller motortrukne kanoner.

Lynette: Et pileformet anlæg i en fæstnings udenværk, opbygget som en bastion og lukket i struben med en mur eller med palisader.


216

Mantelmur: Ordet betegner i middelalderen en ringmur, altså en befæstningsmur, som ligger beskyttende omkring noget andet.

Morter: Krumbaneskyts: Se Artilleri.

Observationstårn: Tårn (fast eller forsvindingstårn), hvorfra anlæggets forterræn kan holdes under observation. Forsvindingstårnet er af panserstål, mens det faste kan være af panserstål eller af pladejern.

Omløb: Anlæg i forbindelse med en dæmning, hvor vand ledes uden om denne. Det er ofte forsynet med et stemmeværk med stemmebjælker, så vandmængden kan reguleres.

Overfald: Anlæg i en dæmning, hvor vand ledes hen over den. Det er ofte forsynet med et stemmeværk med stemmebjælker, så vandmængden kan reguleres.

Oversvømmelsesområde: Område, der kan sættes under vand, så det bliver vanskeligt eller umuligt for en fjende at krydse det.

Panserlavet: Drejelig panserkanontårn, der løftes lidt, drejes og sættes ned i hvilestilling, før kanonen affyres.

Pansertårn: Drejeligt panserkanontårn, der kan skyde, mens det drejer.

Pansertårn, mobilt: Pansertårnet var påmonteret en aftagelige underdel med kørehjul og blev kørt frem til batteriets briske, hvor tårnet blev rullet af køredelen ind på betonbrisken. Derefter blev det dækket med sandsække og jord op til kup­lens drejelige del, som herefter var det eneste synlige af tårnet. Det var enten ar­meret med en 37 mm eller 57 mm kanon, der kunne drejes og skyde 360 grader rundt.

Postei: Se Rundel.

Poterne: Overdækket, og oftest overhvælvet, forbindelsesvej gennem en fæstnings­vold til faussebrai, voldgrav eller udenværk.

Ravelin: Et trekantet forsvarsværk beliggende i voldgraven mellem to bastioner og således foran en kurtine. En ravelin er beskyttet af en vold på sine to ydersider. Fungerer ravelinen som beskyttelse af en port, er ravelinvolden også forsynet med en port, ravelinporten.

Redan: Lille pileformet fremspring på fæstningsvold.


217

Redout: Lukket forsvarsværk, der kan afgive ild til alle sider.

Reduit: Stærkt befæstet kærneværk inden for et større fæstningsanlæg.

Retranchement: Lettere befæstet voldlinie.

Rondelle: Se Rundel.

Rundel: Rundt tårn, hvis side ofte er åben indad mod det befæstede. Benævnes blandt andet også sommetider Poste i eller Rondelle.

Saillant: Spidsen af et fæstningsværk, hvor to facer mødes i en vinkel.

Skanse I: Der nævnes i den sene middelalder flere skanser i forbindelse med be­fæstningen af byen. Der er formentlig tale om jordværker, eventuelt forstærkede med pæle. De har formodentlig ligget uden for volden for at beskytte fremspringende punkter, som f.eks. Jarmers Tårn og byens porte.

Skanse II: I 1600-årene dækker ordet ofte små bastionære anlæg.

Skanse III: Mindre, ikke defineret fæstningsværk, der ofte er lukket bagtil. Findes blandt andet som kystskanser i Englænderkrigens og i Den første Verdenskrigs stillinger på Amager.

Sluse: Anlæg, der kan styre vandgennemstrømningen i et vandløb eller en kanal. Styringen sker ved hjælp af stemmebjælker eller stigbord, der er anbragt/anbringes i stemmerigler.

Sortieport: Se Udfaldsport.

Stemmebjælker: Anbringes som en mere permanent vandregulering i et stemmeværks eller en sluses stemmerigler.

Stemmeværk: Anlæg, hvor vand stemmes op til en vis højde ved hjælp af et stig­bord eller stemmebjælker, der er anbragt/anbringes i stemmerigler.

Stensprængkappe: Kampestenslag, der er anbragt i jordlegemet foran eller om­kring kasematbygningen i et fort eller batteri samt ved en kaponière eller et ammunitionsmagasin. Det skal bringe en granat til sprængning, inden den når ind til det egentlige bygværk.


218

Stigbord: Bevægelig spærreanordning i sluse eller stemmeværk. Det bevæges op eller ned i stemmeriglerne i anlægget.

Stormgitter: Spærregitter rundt om et fortlegeme eller langs en fæstningsgrav.

Strube: Den side af et fæstningsanlæg, der vender væk fra fjenden, og som normalt er svagere forsvaret, eventuelt helt uden forsvar.

Styrteseng/-leje: Anlæg, der bremser vandet fra et overfald eller omløb og hindrer, at det river bunden af det følgende bassin op og skyller jorden væk.

Søminestation: Stedet, hvorfra kontrollerede minefelter aktiveres eller deakti­veres.

Tenaille: Fæstningssystem bestående af en zig-zag-formet let voldlinie, oftest beregnet til forsvar af en fæstnings udenværker.

Travers: Tværvold, oftest anlagt i en skyttegrav eller på et fæstningsanlægs brystværn og den bagvedliggende banket. Herved opdeler den anlæggets frontale kampafsnit, så skaderne fra eventuelle granateksplosioner begrænses. Samtidig forhin­dres flankerende skydning hen langs kampafsnittet.

Udfaldsport: Skjult udgang fra en fæstnings indre gennem hovedvolden til fausse­brai, voldgrav eller udenværk, beregnet til udfald mod en fjende under en belej­ring.

Underløb: Anlæg i en dæmning eller under en fæstningsgrav, der tillader vand at løbe under den. Det vil ofte være forsynet med en spærreanordning, så der kan lukkes for vandgennemstrømningen.

Voldgade: Forbindelsesgade bag en fæstningsvold, der også adskiller en bys civile (eller militære) bebyggelse fra voldterrænet.

Voldgang: Vej på en vold, beregnet til færdsel for forsvarere og derfor lagt således, at den er dækket fra beskydning udefra af brystværnet. Mellem voldgangen og brystværnet kan der være placeret batterier med skyts til beskydning af angribere.

Voldkrone: Oversiden af den øverste, let skrånende del af brystværnet på en vold.

Våbenplads: Dækket plads på escarpen af fæstningsgrav, hvor en udfaldsstyrke kan samles skjult af glaciset før et udfald.


219