1800.

Laugsvæsenets føleligste mangler hæves ved forordning af 21. marts, som tillige bestemmer, at halvdelen af de 32 mænds forsamling skal bestå af kunstnere, fabrikanter eller håndværkere, hvilke aldrig tidligere var blevet valgt. Forordning fastsætter straffe for strejker og indfører frimesterinstitutionen.

For første gang siden 1658 vælges en håndværker (en grovsmed) ind i de 32 mænds forsamling 2. maj.

De Massmannske Søndagsskoler åbnes 4. maj.

Casortis italienske selskab optræder første gang herhjemme (i Dyrehaven) 18. juni-9. juli; det opførte første gang en pantomime 3. juli; den følgende sommer optrådte selskabet på Hofteatret.

Filosofgangen langs Vestervold gøres tilgængelig for fodgængere.

Sankt Nikolaj Kirke nedlægges ved reskript af 4. juli. Menigheden ophørte dog først som selvstændig menighed 30. juni 1805. Kirkeruinen (undt. tårnet) nedrives 1814-17.

Der findes i dette år 316 brændevinsbrænderier i København.

På grund af befolkningens væmmelse ved det offentlige myrderi af herreløse hunde bestemmes det, at hunde kun må dræbes mellem 4 og 7 morgen. I det følgende år dræbes dog 815.

En optisk telegraf fra København. til Slesvig over Sjælland, Fyn og Als med 23 signalstationer anlægges, nedlægges 1862 efter i 1854 at være erstattet af den elektromagnetiske telegraf.

Kronprinsessegade, som tilligemed de tilstødende ejendomme havde udgjort en del af Kongens Have, anlægges, og gitteret med arkitekt Peter Meyns pavilloner og port på hjørnet af Gothersgade opføres. Den åbnes for færdselen 1804.

På grund af krigsudsigterne (englænderne havde den 25. juli opbragt en dansk fregat i Kanalen efter kamp) beordres der "presning" af mandskab til flåden. Natten mellem 24. og 25. august begynder politimesteren en razzia i Københavns gader og knejper, hvorved hurtigt flere hundrede arbejdsledige i alderen 13 til 72 år hverves til brug i defensionsskibene. Gentagne presninger finder sted før og under krigen.

Som følge af dyrtiden oprettes folkekøkkener. Her serveres den "Romfordske suppe" for 2½ sk. pr. portion.

Den 16. december slutter Danmark et neutralitetsforbund med Sverige og Rusland, den 18. december tillige med Preussen.

Det Wærnske Institut oprettes 12. december.

Malthe Conrad Bruun landsforvises 19. december på grund af "formastelige ud- tryk" i sine skrifter.

Ved århundredets slutning fandt samtiden, at København var blevet en overmåde smuk by, hvad der er ret forklarligt. Ved Amalienborgs bebyggelse havde den fået et kvarter, som ikke alene udmærkede sig ved pragtfulde bygninger, men også ved en efter datidens begreber storslået ordning af gaderne. De 2 ildebrande havde ryddet grundigt op i de snævre gyder, og vel var interessante fortidsminder forsvundne, men byen var blevet luftigere, renligere og behageligere. De ny huse var større og bekvemmere end tidligere. I reglen var de af et beskedent og regelmæssigt udseende, som store dele af den gamle by præges af, men der var dog af rigmænd opført et ikke ringe antal bygninger, der endnu den dag i dag er en pryd for byen. Den ved århundredets begyndelse herskende barokstil afløses succesivt af rokoko og klassicisme. Gadernes fysiognomi var dog vidt forskellig fra den nuværende, fordi der ikke fandtes storstadsbutikker, der først kom i det følgende århundrede.

København. var i århundredets sidste halvdel blevet en meget livlig handelsstad. Den havde ved sin beliggenhed og havn gode betingelser for at blive det, men den støttedes også i betydelig grad af kongerne. For at skabe stor handel havde allerede Christian IV oprettet handelskompagnier; der tildeltes dem store begunstigelser, og uagtet forsøgene mislykkedes, fortsatte man på den samme vej i to århundreder, thi man kendte den gang ikke noget andet middel end privilegier og monopoler, støttet af toldforanstaltninger. Fra 1726 gik man et skridt videre, idet man systematisk bestræbte sig for at hæmme købstædernes udvikling. Ved toldbestemmelser og forordninger gjorde man København til stabelplads for alle fremmede varer, hvorved den i hovedsagen blev indehaver af både den udenlandske og indenlandske handel. Det var regeringens mål at fremkalde en stor og mægtig handelsstad, og det lykkedes. Der opstod mænd, som med dristighed og dygtighed forstod at udnytte de politiske konjunkturer under de store søkrige i århundredets slutning. Der oparbejdedes da en kolossal transithandel mellem Østersølandene på den ene side, Middelhavet og de oversøiske lande på den anden side. Det var den såkaldte "florissante handelsperiode", under hvilken store rigdomme strømmede ind over landet, især til København. Vel mistede byen de fleste af sine forrettigheder ved toldloven af 1797, men dette forandrede ikke handelens een gang tilvante gang, og København. bevarede sin overvægt til 1807.

Industrien havde man ligeledes søgt at fremme ved begunstigelser, dels privilegier, dels forskud, hvad der også kom København til gode, da den havde de fleste fabrikker. I regelen strandede disse forsøg, kun enkelte virksomheder, navnlig på tekstilområdet, blomstrede en tid lang.

Umiddelbart før pesten 1711 anslår man Københavns folketal til ca. 66.000, efter pesten til ca. 44.000. Denne store nedgang blev hurtigt erstattet, thi allerede i tiden 1713-27 var der gennemsnitlig 76.000 indbyggere. I 1769 udgjorde befolkningen ca. 80.000 mennesker, ved århundredets slutning ca. 100.000.

---

1801.

Folkemængde d. 1. februar: København.: 100.975. Der fandtes flere mænd end kvinder, hvilket ikke har været tilfældet ved nogen senere tælling.

Frederiksberg: 1172 indb.; landliggerbyen Østerbro: 659.

Rustningsforberedelser mod England tager fart i januar. Københavns Borgervæbning reorganiseres, frivillige korps som Studenterkorpset og Livjæger- korpset dannes. Den 30. marts løber en engelsk flåde ind i sundet, efter at England forgæves havde forsøgt at få Danmark til at bryde neutralitetsforbundet.

Slaget på Reden 2. april. Et møde mellem kronprins Frederik og lord Nelson på Amalienborg den 9. april resulterer i en våbenhvile. Danmark må udtræde af neutralitetsforbundet.

Bistrup Hovedgård sælges; købes i 1808 tilbage af Københavns fattigvæsen.

Geheimestatsminister Møstings nu nedrevne gård i Smallegade opføres.

Strickers Batteri ved nuværende Amager Strandvej opføres.

Gymnastik indføres for første gang i en folkeskole; i 1805 fandtes det i 9 københavnske skoler.

Det forordnes, at "byens folk" (politiet) skal bære rød kjole.

Den første dampmølle kommer i gang i Overgaden oven Vandet 30. Privilegium af 26. januar 1798.

Den første vaccination mod kopper i Danmark efter englænderen Edw. Jenners metode foretages 6. juli.

Haydns "Skabelsen" opføres under uhyre tilstrømning i Vor Frue Kirke, første gang 14. oktober.

---

1802.

Den kgl. Kokoppeindpodningsanstalt oprettes ved kgl. resolution af 9. januar.

James Price åbner "Det danske nationale Sommerteater" på Vesterbro overfor Den kgl. Skydebane (nu Københavns Bymuseum) d. 25. april. Etablissementet bød efterhånden på linedans, ballet, pantomime (med Casorti), svinggynge, menageri, karussel, marionetkomedie, fyrværkeri; teatret nedreves 1808, men familierne Price og Casorti fortsatte andre steder på Vesterbro (se 1812 og 1817).

Guldhornene, der fandtes i Sønderjylland (Gallehus ved Tønder) 1639 og 1734, og som opbevaredes på Kunstkammeret, stjæles 4. maj og omsmeltes af tyven, en guldsmed.

Et nyt "Prøvestenen" dannedes ved sænkning af 3 linieskibe. Det demoleredes 1828 (se 1863).

Hellerupgård, nu nedrevet, opføres af den franske arkitekt Joseph Jacques Ramée; under belejringen 1807 var den englændernes hovedkvarter. På grunden ligger nu Gammel Hellerup Gymnasium.

Wildersgades Kaserne opføres på den gamle lærredfabriks grund. Er nu privatbeboelse.

Bygningsafgiften ("arealskatten") pålægges ved forordning af l. oktober.

Henrik Steffens begynder sine forelæsninger på Elers Kollegium 11. november Romantikken holder dermed sit indtog.

Oehlenschlægers "Digte 1803" udkommer i december.

---

1803.

Deltagelse i de borgerlige militære forretninger pålægges enhver tjenstdygtig mand blandt stadens civile indbyggere som en personlig pligt (plakat af 11. februar).

Der gives atter tilladelse til at holde offentlig maskerade mod særlig bevilling (15. februar). Det havde været forbudt siden 1772.

Det kgl. Sundhedskollegium oprettes 13. maj.

"Dagen" begynder at udkomme; ophørt 1843. Det var den første avis, der udkom daglig, dog ikke søndag.

"Nyeste Skilderi af København" begynder, ophørt i 1831.

De første ægteskabsannoncer fra mænd træffes i aviserne ved denne tid; fra kvinder først i 1808.

Hårpisken afskaffes i arméen 15. juli-

1804.

Det opdages 8. januar, at derhar fundet betydelige gravrøverier sted på Assistens Kirkegård.

Den Moltkeske Malerisamling åbnes for offentligheden i palæet (nu Håndværkerforeningen) i Dronningens Tværgade. Samlingen sælges ved auktioneri juni 1931.

Hærens Gymnastikskole oprettes.

Teaterkikkerter kommer i brug.

---

1805

Landsover- samt hof- og stadsretten oprettes ved forordning af 25. januar.

Begravelser i kirkerne forbydes 22. februar. Intet nyt gravsted må indrettes i dem, og i de ældre familiegravsteder må der kun nedsættes lig under visse betingelser.

Assistens Kirkegård på Nørrebro benyttedes næsten som et forlystelsessted. Folk gik derud med madkurv, bredte dug over en ligsten og nød deres måltid. Småhandlende solgte spise- og drikkevarer. Dette forbydes 15. februar.

For første gang overværer kvinder forelæsninger (H. C. Ørsteds) ved Universitetet.

Den jødiske Drengeskole stiftes.

Et kgl. mønsterbrænderi, der tillige skulle tjene som læreanstalt for brændevinsbrændere, oprettes; solgt til private 1817.

Trøstens Bolig (Admiral Winterfeldts Stiftelse) oprettes.

Tyskeren dr. Gall holder forelæsninger over frenologi, for hvilken der på denne tid herskede en overordentlig interesse.

Bygningen (tidligere ingeniørkaserne) Kronprinsessegade 46 opføres.

Cigarer averteres første gang til salg i Adresseavisen 8. august.

Det forbydes visekællinger at synge og falbyde på gaden (18. oktober).

Københavns Brandvæsen ordnes ved lov af l. november Denne ordning, der satte et meget stort apparat i bevægelse, bevaredes omtrent uforandret til 1860.

Grundstenen til Råd- og domhuset på Nytorv lægges d. 28. september.

---

1806.

Fodpost (befordring af bybreve), der var oprettet ved kgl. resolution af 20. december 1805, træder i virksomhed l. marts. Der var 8 bude, som den første dag udbragte 20 breve. De var iført røde frakker, høj silkehat; kalvekrøs og lakaj støvler. På deres vej gennem gaderne slog de til lyd med en gongong; fra 1814 anvendtes en klokke. I 1809 overgik institutionen til privat entreprise, men overtoges af staten i 1849.

Københavns rettersted flyttes fra Slagtervænget til den svenske skanse på Amagerfælled, hvor den første henrettelse fandt sted 25. marts.

Den feterede sanger og koncertmester Du Puy gør stor lykke med sin opera "Ungdom og Galskab" 19. maj.

Det første vauxhall (illumineret forlystelseshave med musik, dans, fyrværkeri m.m.) i København. foranstaltes på Vesterbro ved vore dages Westend af kunst berider Chiariny 8. juni. Bombardementet året efter standsede dog virksomheden og bygningerne flyttedes i 1808 til Kastellet og indrettedes til hestemølle, senere eksercerhus og senest depot.

Det påbydes, at der til hvert hus skal høre en særlig affaldsbøtte. Ordet "skraldemand" fortrænger det gamle ord "skarnager".

Druknehuset ved Langebro opføres.

København. bliver l. oktober for første gang vidne til, at en luftskipper stiger op med en ballon.

Det forbydes 12. december at oprette en studenterforening.

---

1807

Institut for Metalarbejdere stiftes 11. marts; i 1832 henlagt under Polyteknisk Læreanstalt; i 1859 forenet med Teknisk Institut.

Den af Rawert året forud udarbejdede matrikel træder i kraft ifølge rådstueplakat af 25. marts. Numrene er i hovedsagen de endnu gældende.

Det kgl. Døvstumme-Institut stiftes 17. april og begynder sin virksomhed i Sølvgade.

Efter Napoleons deklaration af fastlandsspærring 21. november 1806 tiltager den engelske kaperkrig. Indtil 1814 opbringes over halvdelen af den dansk-norske handelsflåde.

Indgangsportalen (graverbolig og ligstue) til Assistens Kirkegård opføres.

Mozarts "Don Juan" opføres første gang i København. med Du Puy i titelrollen 6. maj.

Fra dette år afholdes årlige kunstudstillinger på Charlottenborg (se 1769).

Kronprins Frederik udsteder under et 2 dages besøg i København 9.-10. august mobiliseringsordre.

Den engelske hær gør landgang ved Vedbæk 16. august. Forstæderne afbrændes delvist af byens forsvarere. Ved en række udfald 26.-31. august forsøger livjægerne forgæves at tilbageerobre Classens Have, der bliver ødelagt. Byen bombarderes 2.-5. september 290 ejendomme nedbrænder, 15-1600 bliver mere eller mindre beskadigede, henved 2000 mennesker dræbes eller såres. Vor Frue Kirke og Universitetet brænder. Den 7. september kapitulerer byen. Englænderne sejler bort med flåden (l7 linieskibe, 12 fregatter, 8 brigger, 35 mindre krigsfartøjer og 92 transportskibe) og dens magasiner 21. oktober efter at have ødelagt de skibe, der var under opførelse på Holmen.

Den 31. oktober slutter Danmark forbund med Napoleon, den 4. november erklærer England Danmark krig. Der begyndes bygning af en ro-kanonbådsflotille til erstatning for den tabte flåde, og med den fortsættes kaperkrigen. De danske havne lukkes for fjendtlige skibe og for tilførsel af varer fra de pågældende lande og deres kolonier.

Kapervæsenet sættes i system ved forordning af 14. september. De handlende opfordres til at udruste kaperskibe.

Begyndelsen til museet for nordiske oldsager gøres med en lille samling på loftet over Trinitatis Kirke, "Oldsagskabinettet".

---

1808.

Fra den 2. januar holdes byens porte åbne til kl. 24. Nøglerne opbevares fra nu af af portvægterne, ikke som hidtil af kongen. Dennes tilladelse skulle dog stadig indhentes, hvis portene ekstraordinært skulle åbnes om natten.

"Hakon Jarl", den første af Oehlenschlægers tragedier, opføres første gang på Det kgl. Teater 30. januar.

Selskabet for indenlandsk Kunstflid stiftes 22. marts og søger navnlig at bekæmpe import af engelske varer; ophørt 1821.

Byggeservituten for grundene i forstæderne fastslås ved plakat af 11. maj, der bestemmer, at der ikke må opføres huse med mere end l etage og kælder af 3 fods højde over jorden, samt at ingen bygning må være af grundmur; bestemmelserne, der skyldtes hensynet til byens forsvar, stod ved magt indtil 1870.

Forordning 21. maj om, at alt lys, der kan ses fra søen, skal mørklægges.

Købmand Jacob Holm anlægger en oliemølle ved Amagerbrogade, i 1809 en limfabrik, i 1811 en reberbane (tidligere Applebyes) ved Langebro (1830 ombygget til "Holms Huse", nu nedrevet), og i 1816 et skibsbyggeri. Det var en af de få virksomheder, der overlevede pengekrisen, og som i tiden 1824-40 erhvervede Jacob Holms Plads, Applebyes Plads, Asiatisk Kompagnis Plads og Larsens Plads.

Cigaretter indføres med de spanske tropper.

Et hesteslagteri anlægges på Christianshavn, hvor de heste, der anvendtes til menneskeføde, blev kontrolleret.

Forordning af 22. december om mæglerkorps, mæglereksamen etc. afløser mæglerartiklerne af 1684.

---

1809.

Politiretten løses fra forbindelsen med politimesteren og får sin egen justitiarius ved plakat af 4. april.

l henhold til forordning af 8. juni udstedes 8 og 12 skillingsedler, da metalmønterne hamstres. Al udførsel af ædle metaller forbydes.

Weyse, der fra 1805 var organist ved Vor Frue Kirke, debuterer på Det kgl. Teater med syngestykket "Sovedrikken". Hans romancer er fra nu af et væsentligt led i dansk musikliv.

Den første pianofortefabrik i Danmark anlægges af P. C. Uldahl.

Kgl. skuespiller H. C. Knudsen udnævnes til dannebrogsmand, noget den gang nyt og opsigtsvækkende for en mand i hans stilling. Han havde rundt om i riget givet underholdninger til fordel for de under bombardementet faldnes efterladte og vundet stor popularitet.

Pastoralseminariet oprettes.

Du Puy landsforvises på grund af sit forhold til prinsesse Charlotte (Frederik VII's moder).

Det Classenske Litteraturselskab oprettes.

Den grevelige Hielmstjerne-Rosencroneske Stiftelse oprettes ved disposition af 30. september.

---

1810.

Vaccinationen gøres obligatorisk ved forordning af 3. april.

Frederik VI stadfæster stadens privilegier af 24. juni 1661. En sådan stadfæstelse er ikke sket af de senere konger.

Det tillades detailhandlere under visse omstændigheder med magistratens tilladelse at handle en gros med de varer, der falder ind under deres næring, reskript af 21. juli.

Det kgl. danske Selskab for Fædrelandets Sprog og Historie dannes ved forening af Selskabet for den nordiske Histories og Sprogs Forbedring (stiftet 1745) og Det genealogiske og heraldiske Selskab (stiftet 1777).

Det forordnes, at kun aviser med særligt privilegium må bringe politiske efterretninger.

Kongen befaler, at Hirschholm Slot skal nedrives for at skaffe materialer til opførelsen af Christiansborg og Københavns Rådhus.

Med Grundtvigs dimisprædiken "Hvi er Herrens ord forsvundet af hans hus" åbnes en voldsom kamp mod den herskende rationalisme.

Byen overtager den for vandforsyningen vigtige Damhussø, hvorom der havde stået megen strid.

Gadefejningen overtages af fattigvæsenet (udførtes af ladegårdslemmerne, ophørt 1907).

Falkoneriet på Falkonergården nedlægges.

Stålpenne fabrikeres og averteres til salg i København i dette år, men bliver dog først langt senere almindelige.

Den første handelsskole, der får varig betydning, den Klemp'ske, oprettes.

En række industriudstillinger afholdes i Kongens Klubs lokaler på Østergade i 1810-17 samt i 1819.

Byggereglerne indenfor demarkationslinien (Jagtveje-Falkoner Allé skærpes.

Carolineskolen (den jødiske pigeskole) oprettes.

---

1811.

Ved plakat af 28. januar forbydes det under straf konditorer, lejebodholdere m. fl. at sælge deres varer til skoledisciple. Skolerne skal medvirke til, at dette overholdes (for at modvirke den tiltagende fordærvelse).

Et privat blindeinstitut oprettes af Kædeordenen og begynder sin virksomhed 10. juni; det bestod indtil staten i 1857 overtog omsorgen for de blindes undervisning.

Det første juletræ i København tændes hos dr. phil. Lehmann i Ny Kongensgade 6.

J. P. Münster bliver præst ved Vor Frue Kirke (men prædiker indtil dens fuldførelse i Trinitatis) og øver herfra stærk indflydelse på den kommende tids kirkelige liv.

---

1812.

Ejendommenes bygningsværdi medregnes fremtidig ved grundtakstens ansættelse (forordning af 21. april).

Byens vandvæsen bliver kommunalt ved forordning af 21. april. De gamle vandkompagnier hæves. Der påbydes vandskat. Ordningen trådte i kraft l. november.

Ved forordning af 6. maj ophæves den berygtede "ekstraskat" af 1762 og afløses af en ildstedsskat (ophævet 1816).

Ved forordning af 9. juni sættes en bom for jobberiet i ejendomme, hvilket havde fået huslejen til at stige stærkt.

Pricernes andet sommerteater på Vesterbro åbnes 10. maj; lukket 1816.

Lejermålsbøder (straf for uægteskabeligt samleje) afskaffes ved forordning af 12. juni.

De første danske litografier er fremlagt på dette års industriudstilling.

En karet med 6 personer styrter i Ladegårdsåen natten til 27. november. En sten til minde herom står endnu på Åboulevard (ved Åhusene).

For at imødegå den tiltagende varemangel og dyrtid nedsættes 5. december en kommission til undersøgelse af prisforholdene i København.

Kurantbankens sedler er ved årets slutning faldet til 1/14 af den pålydende værdi.

---

1813.

Rigsbanken oprettes ved lov af 5. januar (statsbankerotten) og udsteder rigsbankdalersedler. Kursfaldet fortsattes imidlertid, så en dalerseddel ved dette års slutning næppe var en skillining værd; de tidligere bestående bankinstitutter ophæves.

To italienere får bevilling til at drive udskænkning og servering af forfriskninger i Frederiksberg Have. Caféen åbnes 20. juni og overgår 1. maj 1825, til schweizeren Anton Josty.

Dr. J. C. Ryge debuterer som "Palnatoke" på Det kgl. Teater og skaber her navnlig traditionen for udførelsen af Oehlenschlagers tragedier.

Et drama af Shakespeare – Hamlet – opføres første gang på Det kgl. Teater med stykkets oversætter, Foersom, i titelrollen.

Rigsbanken overgår 30. juli til et aktieselskab, hvori alle grundejere indtræder som aktionærer, idet banken får en prioritet på 6% af al grundværdi som dækning for sedlerne.

De første forsøg med gasbelysning i København anstilles af blikkenslager Irgens udenfor hans butik i Købmagergade; forsøgene blev forbudt af politiet på grund af den derved forårsagede sammenstimlen af folk.

Den litterære jødefejde udbryder.

Det første privilegium til oprettelsen af en cigarfabrik gives 7. oktober Et par fabrikanter havde dog i de nærmest foregående år tilvirket cigarer uden privilegium.

---

1814.

Ved freden i Kiel 14. januar endte krigen, som havde de sørgeligste følger for landet, især for København.

Ved kongens ankomst til København 6. februar efter freden modtages han af dyb misstemning og heftige demonstrationer mod hans rådgivere, adjudantstaben ("De røde fjer"); efter syv års styre ved hjælp af denne indkaldes fra marts atter statsrådet til møder.

Jøderne får fuld borgerret ved forordning af 29. marts.

Trykkefriheden indskrænkes yderligere ved plakat af 13. maj. Reglerne for forudgennemsyn af aviser fastsættes således, at det faktisk bliver ensbetydende med censur.

Ved reskript af 17. maj bestemmes, at fattigvæsenet skal tage sig af alle husvilde.

Bibelselskabet for Danmark stiftes 22. maj.

Den Baggesen-Oehlenschlagerske litteraturfejde begynder; slutter 1819.

Amerika Mølle på Vesterbro opføres, hvor tidligere den murede galge stod. Møllen blev nedrevet 1882. I haven fandtes 1895 to skeletter, som formentes at være Struensees og Brandts.

Reglementet for borger- og almueskolevæsenet i København udkommer 29. juli; det indfører tvungen skolegang.

---

1815.

Dosseringen langs Sankt Jørgens Sø og Peblingesø udlægges til promenade.

Ved sin tilbagekomst fra Wienerkongressen 1. juni hilses Frederik VI af hovedstaden med stormende jubel som den, der har frelst landet fra undergang. Hans oprindelige folkeyndest var dalet under krigen, men nu fornyet og så stor som ingensinde før.

Råd- og domhuset samt arresthuset på Nytorv indvies 2. juli, påbegyndt 1805; arkitekt: C. F. Hansen.

Skindergade 34, opført af C. F. Hansen, fuldføres for Trøstens Bolig, fra 1846 Soldins Stiftelse.

Alvorlige tumulter foran den engelske gesandts bolig i anledning af slaget ved Waterloo.

Ved plakat af 4. oktober påbydes, at ingen hund må holdes i København, medmindre den er anmeldt for politiet og forsynet med et hundetegn; samtidig indføres hundeafgiften.

G. F. Hetsch ankommer til København i efteråret. Hans derefter begyndende virksomhed ved Kunstakademiets ornamentskole kommer til at betegne et vendepunkt i dansk kunsthåndværks udvikling.

---

1816.

Politiets mandtalslister indføres ved kgl. reskript af 31. januar, bekendtgjort ved plakat af 6. februar.

Metropolitanskolens bygning på Frue Plads (arkitekt: C. F. Hansen) indvies 23. april og benyttes af skolen til 1938.

Hærens Elevskole oprettes. Ophævet 16. januar 1912.

Varme bade indrettes i Hotel du Nord.

Sankt Hans Hospital og Claudi Rossets Stiftelse flyttes i dette og de følgende år fra Ladegården til Bistrup ved Roskilde, som indrettes til sindssygehospital og lemmestiftelse.

Gradmålingen oprettes, fra 1928 henlagt under Geodætisk Institut.

Ved reskript af 6. juli bestemmes, at fattigskatten i København skal beregnes efter de samme regler som bygningsafgiften.

Skolernes pligt til at "øve hustugt" (navnlig straf med ris) overfor elever af begge køn indskærpes i skrivelse af 19.oktober.

---

1817.

Ved forordning af 23. april oprettes Grosserer-Societetets Komité som rådgivende organ for kongen i handelsanliggender; adgang til handelslaugene gøres afhængig af en prøve, borgerskab til en betingelse for at drive handel etc.

Hestetorvet, der sidst havde været på Halmtorvet inden for Vesterport, flyttes til Trommesalen 6. maj.

Pricernes tredje teater (Vesterbro morskabsteater) lige over for Den kgl. Skydebane åbnes 15. maj; her fortsatte Casorti pantomimetraditionen og herfra overførte N. H. Volkersen (Pjerrot) i 1843 de casortiske traditioner til Tivoli. Teatret blev lukket 1844.

Oprør i Børnehuset d. 25. juni; tugthusafdelingen brænder; af oprørerne henrettes senere 7.

Efter Kunzens død får Det kgl. Kapel i Claus Schall sin første danske leder.

Der oprettes et embede som rådstuearkivar 26. juli; fra 1936 ændres titelen til stadsarkivar.

Salgsboderne ved Rundetårn samt kirkegårdsmuren mod Købmagergade og Landemærket forsvinder.

Grundstenen til alteret i Vor Frue Kirke lægges l. november.

3die borgmesterembede oprettes ved reskript af 12. november.

---

1818.

Amager birk oprettes ved reskript af 29. april.

Kongelunden på Amager anlægges; de første træer plantes 1819.

C. W. Eckersberg bliver professor ved Kunstakademiet og bliver bestemmende for den nationale malerkunsts fremtidige udvikling (realismen).

Nationalbanken åbnes 1. august som privat bank og overtager seddeludstedelsen; oktroj af 4. juli. Rigsbanken ophæves.

Skidenstræde får navneforandring til Krystalgade ved reskript af 28. oktober. Dette er begyndelsen til en hel række ændringer af mindre velsete gadenavne.

Garnisonssygehuset ("Grødslottet") oprettes 4. november i det såkaldte "Guldhus" i Rigensgade, idet Statens Uldmanufaktur kort forinden var flyttet til Usserød Klædefabrik.

---

1819.

Flyttedagene fastslås ved plakat af 8. marts.

Det første dampskib – Caledonia – ankommer til København. 23. maj. Det havde brugt 14 dage om turen fra værftet i England og kom til at gå i rutefart til Kiel i sommermånederne.

Den indbyrdes undervisningsmetode indføres ved reskript af 28. april; ophører i slutningen af trediverne.

De første bevillinger til anlæg af gasbelysning i bygninger gives.

Draisinen (en cykel uden pedal) kommer til København. ved denne tid, men huserer kun en kort tid som en slags legetøj.

"Synålejomfruen"s, Rachel Hertz' mærkelige simulationer begynder og bliver europæisk sensation, da det bl. a. lykkes hende at føre den højt ansete læge, professor J. D. Herholdt bag lyset. Først i 1826 afsløres bedrageriet.

Museet for nordiske oldsager på Trinitatis Kirkes loft åbnes for publikum (se 1807).

Mandskvartetter (Quartcordier) høres første gang.

Københavns Amts birk deles i Nordre og Søndre birk. Reskript af 25. august.

Jødefejden 4.-14. september samt 28. oktober; den bestod hovedsagelig i, at der blev slået ruder ind hos en del jøder, særligt i butikkerne.

Forfatteren Blok Tøxen offentliggør 14. september et brev til kongen, hvori han kræver en forfatning; han bringes til tavshed ved en pension.

H. C. Andersen kommer som dreng til København 6. september.

Ved plakat af 20. oktober lægges skat på klubber og dramatiske selskaber til bedste for genopførelsen af Vor Frue Kirke.

Bombebøssen stiftes 2. november – Den 6. juni 1881 flyttet til Overgaden oven Vandet 48.

---

1820.

Sparekassen for København. og Omegn åbnes l. maj.

I femåret 1816-20 gik gsntl. 50 firmaer fallit om året, og de fleste af de store handelshuse fra den "florissante" tid (se 1795) var allerede nu forsvundet.

Fattigvæsenet køber "Det lille København" til bolig for almisselemmer (se 1795).

Studenterforeningen stiftes 16. juli.

H. C. Ørsted opdager elektromagnetismen og fremsætter meddelelser herom i en afhandling den 21. juli.

Carl Maria v. Weber dirigerer egne værker ved en koncert på Det kgl. Teater 8. oktober.

Dr. J. J. Dampe arresteres i november, efter at han har forsøgt at danne en politisk forening med det formål at ændre regeringsformen. Han dømmes til døden, men benådes med livsvarigt fængsel på Christiansø.

---

1821.

Der oprettes ved reskript af 3. februar et kunstmuseum, hvori Kunstkammeret indlemmes, se 1824.

Nørreport holdes åben hele natten, dog med et gebyr af 2 skilling, fra 1. september mod betaling af dobbelte portpenge.

---

1822.

Ladegården, hvoraf en del dog er nedbrudt og materialerne anvendt til opførelsen af det ny Sankt Hans Hospital ved Roskilde, indrettes til arbejdsanstalt for fattige og husvilde.

Brandvæsenet får hovedkvarter i Nikolaj Tårn (til 1892).

Etablissementet Rosenlund ("Vauxhall") på Værnedamsvej åbnes i juni; det var en forløber for Tivoli og blev efter dets åbning omdannet til danselokalet Colosseum. Nedrevet 1881.

---

1823.

En daglig kursliste indføres fra 21. februar.

Rasmus Kr. Rask vender hjem fra Indien og medbringer rige skatte af håndskrifter og videnskabelige arbejder.

---

1824.

Kunstmuseet flyttes fra biblioteksbygningen (det nuværende Rigsarkiv) til Dronningens Tværgade 7. Samtidig udskilles malerisamlingen ("Galleriet") og anbringes på Christiansborg.

Brugen af indenbys veksler indføres.

B. S. Ingemann indleder rækken af sine historiske romaner med "Valdemar den Store og hans mænd", St. St. Blicher sine noveller med "En Landsbydegns Dagbog", og Grundtvig udsender "Nytårsmorgen".

Selskabet for Naturlærens Udbredelse stiftes 6. juli af H. C. Ørsted.

Læseselskabet Athenæum, der blevet mødested for de nye økonomiske og politiske ideer, stiftes 9. september; opløst 1901.

---

1825.

Det kgl. nordiske Oldskriftselskab stiftes 28. januar.

Rysensteens Badeanstalt, ved Langebro (ved nuværende H. C. Andersens Boulevard) åbnes 15. maj; eksproprieret 21. september 1893. En ny anstalt af samme navn åbnes 1905 på havnens modsatte side.

Den første hurtigpresse indføres (for Adresseavisen), den næste kom i 1835, og den første i København fabrikerede fremkom 1837.

Forsørgelsesanstalten for Blinde oprettes af Selskabet Kjæden.

Et centralvarme-anlæg med varm luft indrettes i ejendommen Bredgade 19.

Grundtvigs "Kirkens Genmæle" udkommer i august og fremkalder et betydningsfuldt kirkeligt røre; ved dom af 30. oktober 1826 idømmes Grundtvig en bøde og livsvarig censur (hævet 1838).

Kunstforeningen stiftes 11. november.

En vaudeville opføres første gang på Det kgl. Teater 28. november, nemlig Heibergs "Kong Salomon og Jørgen Hattemager".

---

1826.

Johanne Luise Pätges (senere fru Heiberg) optræder som 13-årig pige på Hofteatret i Poul Møllers dialog "Hans og Trine", 8. februar.

Christiansborg Slotskirke, der var brændt 1794, indvies den 14. maj (på tusindårsfesten for kristendommens indførelse i Danmark) efter genopførelsen. (Arkitekt: C. F. Hansen).

Regelmæssig daglig passagerkørsel (med "stage coach") mellem København, Gentofte og Lyngby begynder 17. juni.

N. L. Høyen begynder sine forelæsninger ved Kunstakademiet (over antik malerkunst).

Bestemmelsen, ifølge hvilken kødtaksten fastsættes af magistraten, hæves.

Ærkebiskoppens Gård på Østergade nedrives.

Fanden er løs i Laksegade i september. Ophavsmændene til mysterierne lykkedes det aldrig at finde.

---

1827.

Ugebladet "Kjøbenhavns flyvende Post" (J. L. Heiberg) udkom 1. januar, ophørte i 1828; udkom igen i 1830 og fra 1834 fortsat under navn af "Interimsblade" til 1837.

Landsforvisningsstraffen ophæves 30. marts.

Siboni åbner det første musikkonservatorium i København i maj.

Linedanseren Christian Roat forulykker den 12. juni ved forestilling på Ro- senborg Eksercerplads, da tovet brister.

H. C. Ørsted fremstiller vandfrit aluminiumklorid, hvoraf det året efter – på hans foranledning – lykkes at fremstille metallet aluminium.

Det sidste af de talrige dramatiske selskaber, "Holbergs Minde", giver sin sidste forestilling.

Staten køber Holsteins Palæ i Stormgade til de naturhistoriske samlinger.

København får dampskibsruteforbindelse med Jylland (skiftevis Ålborg, Århus og Fredericia).

"Kjøbenhavnsposten" (J. P. Grüne) begynder at udkomme, ophørt 1859.

Fasangården i Frederiksberg Have ombygges (arkitekt: J. H. Koch) (se 1723).

Det ny Trekroner fuldføres, påbegyndt 1787.

---

1828.

Den første offentlige anstalt med russiske dampbade åbnes 9. marts (i Amaliegade 3).

Drosker indføres. De 2 første holdt på Amagertorv 5. maj.

En dampmaskine forfærdiges første gang i Danmark.

Ejendommen "Blågård", som Staten måtte overtage i 1825, sælges og indrettes til teater for Pettolettis Selskab; teatret brændte 1833. Udstykningen af Blågårds tilliggende tager fart i de følgende år. Der anlægges et jernstøberi ved Blågårdsvejen.

Det første asyl i Danmark åbnes af Det kvindelige velgørende Selskab (stiftet 28. oktober) i Sølvgade 22.

Den første franske spækhøkerbutik ("Boutique de Charcuteries") åbnes på Købmagergade 3.

Den første sangforening i København stiftes af A. P. Berggreen.

Den første dampskibstur fra København til Malmø foretages 31. august.

Justeringsretten overdrages til København og Justerkammeret oprettes ved forordning af 10. september (fra 1909 er justervæsenet atter underlagt staten).

Det af C. F. Hansen genopførte Christiansborg (påbegyndt 1803) indvies 1. november.

Wilhelmine Stiftelsen oprettes 1. november.

"Elverhøj" opføres første gang 6. november.

---

1829.

Polyteknisk Læreanstalt stiftes 27. januar i Studiestræde (nuværende Studiegård).

Vor Frue Kirke, der var nedbrændt under bombardementet 1807, indvies 7. juni efter genopførelsen, påbegyndt 1811. Arkitekt: C. F. Hansen.

Jægersborg Allé bliver tilgængelig for publikum.

De mange små skatter, der opkrævedes efter grundtaksten, ophæves og erstattes af grundskatten.

Københavns Bespisningsanstalt oprettes af selskabet "Kjæden".

---

1830.

August Bournonville bliver solodanser og balletmester ved Det kgl. Teater fra 1. januar og skaber her den nationale danske ballet – indtil sin afgang 1877.

Det første her i landet (på Jacob Holms værft) byggede dampskib, "Frederik VI", løber af stabelen 12. juni og sættes i fart mellem København og Kiel i st. f. Caledonia. Det kunne rumme 110 passagerer.

Det kgl. danske Haveselskab stiftes under navnet Selskabet til Blomsterdyrkningens Fremme.

Nørrebro og Østerbro får vægtere og lygter.

Gymnastikundervisning indføres samtlige skoler i København.

Julirevolutionen sætter stærke spor i den offentlige debat.

Kugleposten til brevbefordring indføres; den ophører 1848 eller 49.

Den militære Højskole åbnes i Gjethuset 1. november Ophævet i 1868.

Holms Huse ved Langebro indrettes ved denne tid som arbejderboliger i den tidligere Applebyes (Holms) nu nedrevne reberbane.

---

1831.

Københavns samlede bygningsmasse nåede først nu omtrent samme størrelse som før branden 1807.

Stænderinstitutionen oprettes ved forordning af 28. maj. Kongen modtager levende hyldest derfor af studentert og i teatret; byen illumineres.

Svanholmskvarteret udstykkes, hvorved den første høje bebyggelse på Frederiksberg opstår.

Den kgl. Kobberstiksamling oprettes.

---

1832.

28. Maj Selskabet stiftes (A. F. Tscherning) og holder de følgende år fester til minde om stændernes indførelse.

Hestevæddeløb afholdes på Nørrefælled. Gentages i 1833, 34, 35 og 36 (se endvidere 1842).

Den første 28. maj fest afholdes på Skydebanen på årsdagen for forordning om stænderinstitutionen og gentages indtil 1848 smstds, på Enighedsværn o.fl. st. Der kræves "orden i landets finanser, budget og statsregnskab".

Museet for nordiske Oldsager flyttes fra Trinitatis Kirkes loft til Christians- borg.

Vejrspådommene anføres for sidste gang i Universitetets Almanak.

---

1833.

Svitzers Bjergnings-Entreprise stiftes 2. marts.

Mosaisk Trossamfunds Synagoge i Krystalgade indvies 12. april. Arkitekt: G. F. Hetsch.

Den vestindiske handel frigives 6. juni, hvilket betød et hårdt slag for Københavns handel.

Ladegården bliver tillige tvangsarbejdsanstalt for vagabonder og straffede personer.

Der gives tilladelse til, at svende må arbejde hjemme i fabriksfagene ("for- lagssystemet").

Tændstikker kommer i brug.

Frederiksberg Allé åbnes ved plakat af 26. januar for køren (undtagen arbejdskørsel) og riden.

---

1834.

Folkemængden den 18. februar: København. 119.212. Frederiksberg 1.912. Befolkningstilvæksten har i årene siden sidste folketælling (1801) været langt mindre i København end i købstæderne.

Petolettis Selskab åbner Vesterbros ny Teater 8. juni, en stor træbygning ved Frihedsstøtten. Her opføres bl. a. italienske operaer og pantomimer. Teatret kunne ligesom Prices morskabsteater ikke klare sig i konkurrencen med Tivoli, men fortsatte fra 1850-75 med panorama, anatomiske udstillinger o.1.

Rosenborg Brøndanstalt åbnes i Kongens Have (langs Gothersgade) 15.maj (nedrevet).

Dyrkning af tomater begyndes (i Kongens Haves driverier).

Lene Frænkels Stiftelse oprettes.

Eibeschiitz Stiftelse oprettes.

Fyldepenne averteres første gang til salg 11. august De bliver dog først almindelige omkring 1880.

Det første blomstersalg i København (og Danmark) åbnes af Selskabet til Blomsterkulturens Fremme.

Diligencebefordring indføres på hovedlandevejene 1. september.

Fædrelandet", organ for de nationalliberale ideer, begynder som ugeblad, første nummer udsendes 14. september. Det blev straks genstand for en retsforfølgelse, der resulterede i, at redaktøren, C. N. David blev afskediget som professor ved Universitetet.

De første valg til Stænderforsamlingen i Roskilde afholdes i København 17.-24. november.

---

1835.

Efter at have modtaget den store trykkefrihedsadresse 21. februar benytter kong Frederik VI i skrivelse til kancelliet af 26. februar udtrykket "Vi alene vide".

Selskabet for Trykkefrihedens rette Brug stiftes 30. marts, udgav "Dansk Folkeblad" og ophørte 1848.

Der gives tilladelse til afholdelse af vædderidt i Frederiksberg Allé i april.

A. N. Hansens Palæ i Bredgade (Fredericiagade 21) opføres.

Den bestandige borgerlige Forening køber Store Ravnsborg, der i en årrække bliver sted for talrige store fester.

H. C. Andersen udgiver sine første eventyr.

Københavns Asylselskab stiftes og åbner december sit første asyl.

---

1836.

Musikforeningen stiftes 5. marts.

Bådsmandsstrædes Kaserne opføres, udvidet 1863.

N. F. S. Grundtvig udsender sit første skrift om "Skolen for livet".

Den genopførte universitetsbygning indvies 13. oktober. Opførelsen begyndte i 1831, arkitekt: P. Malling. Universiteet havde siden 1795 benyttet forskellige lokaler i byen.

Jacob Holm anlægger på Christianshavn den første danske ophalingsbedding.

Spidsrodsstraffen afskaffes 17. oktober.

---

1837.

Håndværkerstiftelsen tages i brug den 24. april, i 1903 flyttet til Blegdamsvej 74.

Den første Tændstikfabrik i Norden anlægges i "Bag Hovedvagten".

Freunds springvandsfigur,i Rosenborg Have opstilles.

'

Lasenius Kramp stifter Snedkernes Tegneskole.

Kommunernes Brændemagasin ophæves (3. oktober).

Den "skarpe eksamination" (tortur) ved inkvisitionskommissionen, der fandt sted på Stokhuset, ophæves ved reskript af 6. december.

---

1838.

Den historiske Våbensamling på Tøjhuset (Tøjhusmuseet) anlægges, åbnes for publikum i 1857.

Hauserplads, anlagt 1819, overlades staden som hjælpetorv for Kultorvet, der var stadeplads for torvebønder med brændsel til hovedstaden. På Hauserplads 14 tidligere bl. a. fattigvæsenets arbejdsanstalt, indtil den nedbrændte under bombardementet i 1807.

Den kirurgiske og den medicinske eksamen forenes 20. januar til en alm. lægeeksamen.

Banksedlerne når parikurs.

Industriforeningen stiftes 12. juli af guldsmed J. B. Dalhoff m.fl.

I de 32 mænds forsamling den 13. september udnævnes Thorvaldsen til æresborger. (Københavns den dag i dag eneste æresborger). Han i stiger i land på Toldboden den 17. september.

Thorvaldsen testamenterer den 8. december alle de ham tilhørende kunstgenstande til København på betingelse af, at de skal udgøre et særligt museum.

---

1839.

Offentlige koncerter "à la Strauss" gives første gang 10. juni af et østrigsk orkester i Hotel d' Angleterre.

Dannelsen af industrielle aktieselskaber tager fart i dette år, men bringer i begyndelsen mange skuffelser.

Møde mellem studenter fra København og Lund i Dyrehaven.

Grundtvig bliver præst ved Vartov, som nu bliver midtpunktet for den grundtvigske bevægelse til hans død 1872.

Studentersforeningen stiftes.

Danske Samfund, den første foredragsforening i København, stiftes af Grundtvig, Fred. Barfod m. fl.; ophørt ca. 1878.

Ladegårdslemmerne stikker ild på anstalten den 14. august, efter at man havde anbragt et plankeværk til adskillelse af de to køn. Ilden slukkedes dog ret hurtigt.

Døvstummeinstituttets bygning på Kastelsvej tages i brug 2. september.

De første danske baptister døbes i Lundehussøen 27. oktober De blev forfulgt med fængslinger, mulkter etc.

Orla Lehmann overrækker, som ordfører for studenterne, Christian VIII den første adresse med krav om en fri konstitution d. 7. december.

"Fædrelandet" udsendes som dagblad 7. december, ophører 31. marts 1882.

---

1840.

Københavns kommunale forfatning ordnes ved loven af 1. januar. Borgerrepræsentanterne, 36 i tallet, skulle vælges af borgerne, men de tre borgmestre og overpræsidenten som hidtil af kongen. Befolkningens valgret var meget indskænket (i 1840 kun 1929 vælgere). De første borgerrepræsentantvalg afholdes 9. april.

Folkemængden den l. februar: København 120.819. Frederiksberg 2.304.

Den unge H. C. Lumbye begynder en koncertrække med wienermusik og egne kompositioner i Hotel d' Angleterre 4. februar.

En "laugskomité" til udarbejdelse af en ny næringslovgivning nedsættes 3. april.

Trangen til byggepladser indenfor voldene tiltager. Husene forhøjes, sider og baghuse opføres i stort antal.

Brændemærkningsstraffen afskaffes.

Et nordisk naturforskermøde afholdes i København.

Konsistorium ophæver det samme år stiftede "Studentersamfundet".

Borgerrepræsentanterne overrækker d, 2. juli kongen en adresse, hvori de takker for loven af l. januar om kommunens ordning og tillige udtaler håbet om, at kongen vil give nationen en besluttende medvirkning ved lovgivningen i almindelighed og ved bestemmelsen af statens indtægter og udgifter i særdeleshed.

"Corsaren" udkom 8. oktober, ophørt 1852.

Håndværkerforeningen stiftdes 20. november af Lasenius Kramp m.fl. med lau- genes bevarelse som hovedformål.

---

1841.

Chokoladefabrikant Chr. Kehlet overtager 31. marts det gamle traktørsted Alléenberg i Frederiksberg Allé og indretter det til folkelig forlystelseshave i stor stil; nedlagt 1923.

Bestemmelsen, ifølge hvilken magistraten havde fastsat brødpriserne ved en takst, hæves 7. april.

Den første omnibus (mellem København, Charlottenlund og Lyngby) begynder sine ture 30. maj.

Georg Carstensen arrangerer en fest i Kongens Have 15. juli i anledning af kronprins Frederiks formæling. Ved senere gentagelser anvender han betegnelsen vauxhall, concert og tivoli.

Glaciset uden for voldene, der siden 1776 væsentligt havde været benyttet til tobaksdyrkning, bortforpagtes til høavl.

Ved denne tid er man enkelte steder begyndt at belægge fortovene med asfait, f.eks. uden for Prins Ferdinands Palæ i Bredgade (nu "Baltica").

Der gives i dette og det følgende år tilladelse til ballonopstigninger fra Frederiksberg Allé.

Franz Liszt giver under stormende jubel 3 koncerter på Det kgl. Teater i juli.

Frederiksberg-Hvidovre sogneforstanderskab dannes i henhold til kommunalanordningen af 13. august.

Den etnografiske Samling åbnes 18. august i Dronningens Tværgade; indlemmet i Nationalmuseet 1892.

Dronning Caroline Amalie stifter Københavns første asylskole 19. september.

Handels- og Kontoristforeningen stiftes 27. oktober.

En julebasar afholdes på Indtistriforeningens foranstaltning i Rosenborg Brøndanstalt. Den gentages i de to følgende år, først i d'Angleterre, derefter i en særlig basarbygning på Kongens Nytorv. Den gav stødet til, at de handlende begyndte at foranstalte juleudstillinger i butiksvinduerne.

---

1842.

Kirurgisk Akademi indlemmes under Universitetet l. januar.

Et italiensk operaselskab, begynder at give forestillinger på Hofteatret 3. januar. Det bliver her til 1854.

Orla Lehmann, dømmes af højesteret til 3 måneders fængsel 20. januar. Dommen fremkalder mægtige gadedemonstrationer.

"Livrente- og Forsørgelsesanstalten af 1842" samt "Livsforsikringsanstalten i København" åbnes l. maj. 1 1871 forenes de 2 institutioner i "Livsforsikrings- og Forsørgelsesanstalten af 1871 ", som fra 1893 kaldes "Statsanstalten for Livsforsikring".

Skamstøtten for Corfitz Ulfeldt fjernes natten mellem 23. og 24. maj. Skamstøtten blev foreløbig henlagt i Stadens Materialegård; i 1858 flyttet til Nationalmuseet og i 1903 opstillet i museets haveanlæg.

Ulfeldts Plads får sit navn Gråbrødretorv.

Den første Komité til Hovedstadens Forskønnelse dannes, men virker kun kort tid.

Inkvisitionskommissionen ophæves.

Det første atelier for daguerretypi oprettes (i Bredgade).

Sundfarten med dampskibe begynder.

Hestevæddeløb afholdes atter på Nørrefælled. Gentages de følgende år, sidste gang i 1847 (se 1832).

En remissionsordning giver toldgodtgørelse ved indførsel af råsukker, kaffe, ris, råtobak m.m. fra produktionsstedet. Dette virker til fremme af hovedstadens næringsliv.

"Almuevennen" (J. A. Hansen) og "Københavns Amts Landkommunaltidende" stiftes; i 1853 kaldet "Folkebladet", i 1856 sammensmeltet med "Morgenposten".

Sankt Ansgars Kirke i Bredgade indvies 1. november. Arkitekt var G. F. Hetsch. Kirken indvies som de danske katolikkers hoved- og moderkirke (domkirke) 9. februar 1941.

---

1843.

Det tillades fra 3. april dampskibe med ild under kedlerne at gå gennem Toldbodbommen ind i den indre havn, hvilket hidtil havde været forbudt.

Den slesvigske Forening i København. stiftes i maj.

Skandinavisk Samfund stiftes i juni, ophæves af kancelliet 22. juli samme år, men genopstår som Skandinavisk Selskab 1. September; ophævet 1856.

H. H. Baumgarten opretter et maskinværksted på Købmagergade, den første begyndelse til firmaet Burmeister & Wain's Maskin- og Skibsbyggeri.

Søren Kierkegaards "Enten-Eller" udkommer.

L. A. Colding leverer ad eksperimental vej det første bevis for sætningen om energiens konstans.

Den kgl. Kobberstiksamling bliver offentlig tilgængelig.

Den første gadevanding (ad Strandvejen til Klampenborg) finder sted efter plan af kaptajn A. F. Tscherning.

Tivoli åbnes 15. august i Dronningens Enghave (på sin nuværende plads) med Georg Carstensen som ophavsmand og leder. H. C. Lumbye leder orkestret og den Casortiske pantomime får fremtidigt sit hjem her. Da haven lå på fæstningens glacis, måtte der kun findes træbygninger.

Det første totalafholdsselskab stiftes 3. september, ophæves 1848, hvorefter afholdsbevægelsen først genoptages 1879.

Jenny Lind optræder første gang på Det kgl. Teater 10. september.

Det tekniske Selskab stiftes 18. september af Lassenius Kramp og åbner 6. november Det tekniske Institut (se 1876).

---

1844.

Anordning angående borger- og almueskolevæsenet i København udkommer 20. marts. Skolevæsenets ledelse overgår til en lønnet direktør.

Thorvaldsen dør i Det, kgl. Teater 24. marts.

Kunstmuseets forhistoriske samling indlemmes i Museet for nordiske Old- sager.

Det bestemmes, at Jægersborg Dyrehave alene skal være lystskov.

Industriforeningen får den 25. maj koncession til anlægget af en jernbane mellem København og Roskilde og overdrager bevillingen til Det sjællandske Jernbaneselskab, som konstituerer sig den 2. juli.

Konvolutter med gummikant kommer i brug.

Det asiatiske Kompagni likviderer efter i 30 år at have ført en hensygnende tilværelse. Året efter sælges Trankebar og i 1850 kolonierne på Guineakysten.

Kunstige tænder omtales første gang.

Den første reklame-vinduesdukke udstilles (i Vimmelskaftet 38) af mode- handlerinde Louise Rasmussen (d.v.s.: grevinde Danner).

---

1845.

Folkemængden den 1. februar: København. 126.787 Frederiksberg 2.513.

Kriminal- og politiretten oprettes ved forordning 28. februar, træder i virksomhed 1. juli.

Borgerrespræsentationen tiIstiller den 10. april kongen en adresse om den danske nationalitets vilkår og om arvesuccessionen. I denne anledning modtager borgerrepræsentationen takadresse fra 3000 københavnske borgere og fra 16 købstæder.

Den sidste henrettelse på Københavns rettersted (Amagerfælled) finder sted 22. april.

Møllers Vokskabinet på hjørnet af Frederiksberg Allé og Værnedamsvej åbnes i påsken; brændte 31. maj 1870.

Klampenborg Vandkuranstalt åbnes 15. juni.

600 norske og svenske studenter ankommer til København 23. juni. (Det andet nordiske studentermøde 23.-28. juni). Skandinavismen har nået sin kulmination.

Korvetten "Galathea" under St. A. Bille forlader København 24. juni for at omsejle jorden; vender hjem 25. august 1847.

Nationalbankens sedler bliver indløselige med sølv.

Gennemgravningen af Valby Bakke til jernbaneanlægget begynder.

Nikolaj Kirkegård sløjfes og slagterboder af jernplader (der havde tidligere ligget træboder) opføres (nedrevet 1917).

"Flyveposten" udkommer, ophører 1870.

J. C. Jacobseri brygger for første gang godt undergæret øl.

H. C. Lumbyes Champagne-galop spilles første gang i Tivolis Koncertsal 22. august.

---

1846.

Hippodromen opføres; i 1857 omdannet til teater (Folketeatret).

Udstykningen af Classens Have begynder.

Ratzenborg i Frederiksberg Allé omdannes til forlystelseshaven Sommerlyst med teater, lysthuse, karrusselbane etc.

Bondevennernes Selskab stiftes. 5. maj. Går senere op i det forenede Ven- stre.

Stændervalg" afholdes sidste gang i København i december.

J. P. E. Hartmanns "Liden Kirsten" opføres første gang på Det kgl. Teater.

Treschows Stiftelser oprettes.

---

1847.

Den gamle stubmølle på Kastelsvolden blæser ned i en orkan 26. januar, hvorefter den nuværende, den sidste af de gamle voldmøller, opføres.

Casino åbnes den 21. februar som vintertivoli; i 1848 omdannet til teater.

Lysekronen i Det kgl. Teater falder ned i parkettet 21. marts og sårer 4 personer.

Den 6. maj begynder en uddeling af brødkort til trængende for at afhjælpe den herskende dyrtid.

Den første afholdscafé (i Danmark) åbnes på Kultorvet 24. juni.

Jernbanen mellem København og Roskilde åbnes 27. juni: Banegården lå i Dronningens Enghave, på samme sted som den nuværende hovedbanegård og var opført af træ.

Der gives byen koncession til anlæg af en frihavn, men Treårskrigen hindrer dens realisation.

Det første dampvaskeri oprettes (på Blegdamsvej).

Den første egentlige villa på Frederiksberg (og i forstæderne overhovedet), Tårnborg, opføres.

"Magistratsmåneskin" ophører. indtil da tændtes lygterne ikke, når det var måneskin.

Havnepolitiet oprettes.

Sølvgades skole – ældste kommuneskole i København endnu i brug – åbnes i september.

Håndværker-Dannelsesforeningen stiftes i oktober af jernstøber P. F. Lunde m.fl. Den krævede alm. valgret og tog initiativet til Hippodrommøderne året efter.

Kastrup Glasværk anlægges 12. oktober.

Gammel Carlsberg (det første bayersk ølbryggeri i Norden begynder sin virksomhed 10. november.

---

1848.

Kravet om en fri forfatning blusser stærkt op umiddelbart efter Christian VIIl's død 20. januar og giver sig udslag i adresser, skrifter og demonstrationer.

Casinomøderne afholdes efter indbydelse af de nationalliberale førere den 11. og 20. marts, det sidste, efter at meddelelsen om slesvigholstenernes krav på mødet i Rendsborg var indløbet. Orla Lehmanns på Casinomødet vedtagne resolution slutter med ordene: "Vi anråber Deres Majestæt om ikke at drive nationen til fortvlvlelsens selvhjælp".

Den samlede kommunalbestyrelse, ledsaget af en umådelig menneskernasse begiver sig den 21. marts til Christiansborg Slot for at overrække en adresse til Kongen. Denne svarer, at han allerede har forekommet andragendet, og at det gamle minisserium er opløst.

En slesvig-holstensk deputation, repræsenterende hertugdømmernes stænder, ankommer med damper fra Kiel 22. marts og forhandler med den den samme dag udnævnte ny regering; men inden dens hjemkomst var oprøret brudt ud.

En øvelsesskole for frivillige oprettes 26. marts; de første tropper afgår fra København. til krigsskuepladsen 27. marts.

Borgerrepræsentationen vedtager den 27. marts, at dens møder skal være offentlige.

Hippodrommøderne afholdes i marts, april, august og september.

Vesterport åbnes for færdselen om natten fra 6. april.

Den gang jeg drog afsted" (P. Faber og J. O. E. Hornemann) udkommer i begyndelsen af april.

Fønixklubben, de konservatives forening, stiftes i foråret, ligeledes den radikale Valgreform-Foreningen.

Frederiksberg får sin første gadebelysning.

En offentlig socialistisk diskussion rejses første gang i tidsskrifter og pjecer af stud. med. Fr. Dreier – men ophører ved hans død 1853.

Adgangen til Langelinie kan ske uden tegn.

Thorvaldsens Museum åbnes 17. september, opførelsen påbegyndt i 1839.

Almindelig værnepligt indføres d. 23. september.

Den grundlovgivende rigsdagsforsamling sammentræder 23. oktober på Christiansborg; valgene var foretaget 5. oktober.

Frederiksholms Arrest ("Blåtårn") nedrives delvist (den sidste rest i gården til Vester Voldgade 131 dog først nedrevet ca. 1965) og Københavns amts-, ting- og arresthus på Blegdamsvej tages i brug (indviet 18. december).

---

1849.

Postvæsenet overtager fra 14. maj omdelingen af bybreve.

Stenograf Dessau ansættes ved den grundlovgivende rigsdag for at oplære stenografer til rigsdagens brug; udgiver 1853 den første lærebog i GabeIsbergs system.

Danmarks Riges Grundlov vedtages af rigsforsamlingen 25. maj og stadfæstes af kong Frederik VII 5. juni.

København deles i 9 folketingskredse ved lov af 16. juni.

En landmand Jerichau fra Fredensborg får 26. juli bevilling til at udføre renovation af byen mod at indsætte transportable tønder i dens priveter. Hermed begynder de gamle latringrubers forsvinden.

De fra krigen hjemvendte tropper holder deres festlige indtog i København 9. og 10. september og modtager kongens tak ved en revu på Nørrefælled 10. september.

Valg til folketinget foretages første gang 4. december, til landstinget 29. december.

---

1850.

Den første ordentlige rigsdag åbnes 30. januar.

Et udsalg af drikkevand fra Helligkors kilde i Roskilde åbnes i en træbod ved Rundetårn i januar.

Logihuset Pjaltenborg i Åbenrå brænder natten til 26. marts, erindret i sangen: "Julia, Julia, hopsasa".

Forbudet mod fremmede jøders adgang til riget hæves ved lov af 5. april.

Ved lov af 20. juni ophæves indkvarterings-hjælpeskatten og tugthusskatten, og en ligningsskat pålægges (ophævet 1903).

Kvæsthusbroen anlægges.

Et maskinværksted opføres på Nyholm.

Fortovene i forstæderne får første gang en ordentlig brolægning.

Den første offentlige søbadeanstalt for mænd oprettes; nedlagt 1887.

Anvendelsen af kul som brændsel begynder ved denne tid.

Det matematisk-naturvidenskabelige fakultet oprettes ved Universitetet.

Omtrent ved denne tid bliver herrekjolen sort; samtidig indføres jaketten, der bliver hverdags- og hjemmedragt.

Borddanseepidemien udbryder (kom fra Amerika).

Børnehospitalet i Rigensgade åbnes den 11. november, nedlagt i 1876.

Diskussionen om kvindernes emancipation begynder med Clara Rafaels breve i december.

Rasphusarbejde afskaffes ved lov af 29. december.

---

1851.

Østerport holdes fra 1. januar åben hele natten.

Lov af 3. januar om pressens brug fast slår nærmere den i Grundloven givne trykkefrihed.

Bygningshåndværkerne begynder en strejke 18. januar. Ved dens bilæggelse kort efter udfærdiges første gang en trykt priskurant; forbudet mod strejker (se 1800) blev ikke bragt til anvendelse.

De fra krigen hjemvendte troppers indtog i København indledes med Garden 2. februar.

Fæstningsslaveristraffen afskaffes fra l. april og erstattes med tugthusstraf.

Postfrimærker indføres fra 1. april, og der anbringes brevkasser i gaderne. Postanvisning og postopkrævning indføres.

Borgerligt ægteskab indføres ved lov af 13. april for personer, af hvilke begge eller den ene ikke hører til noget anerkendt trossamfund, eller som hører til forskellige trossamfund; den første borgerlige vielse fandt sted på Rådhuset 14. juli s. år.

Der må fra 1. maj ikke foregå flere begravelser på kirkegårdene indenfor Københavns volde (forbudet overtrædes under koleraen to år efter).

Frilagerinstitutionen indføres ved bekendtgørelse af 30. juni.

N. Zahles Skole oprettes.

Den første af de frederiksbergske sideveje, Christiansholmsvej (nu Nyvej), anlægges og efterfølges snart af en række andre.

En almindelig udskylning og rensning af rendestenene forsøges i sommermånederne. Forsøget gentages ikke, da det forårsagede stank og var kostbart.

Den første svendestiftelse, tømrernes i Adelgade, opføres.

Sættemaskinen, opfundet af en Københavnsk typograf, Chr. Sørensen, fuldføres og udstilles i London; tages i brug på "Fædrelandet"s trykkeri 1854.

Direktør for Det sjællandske Jernbaneselskab Søren Hjorth opfinder dynamoprincippet.

Fabrikation af gummigaloscher begynder her i byen.

Antiksamlingen grundlægges, i 1892 indlemmet i Nationalmuseet.

Det første nordiske skolemøde afholdes i København.

Vandkommissionen påbegynder artesiske boringer 1. september i Damhussøens opland.

Luftskipperen Guiseppe Tardini forulykker i Kalvebod Strand 14. september.

Cæcilia-Foreningen stiftes 29. oktober af komponisten Henrik Rung.

Dagbladet udsender sit første nummer 24. november (C. St. A. Bille); ophørt at udkomme 1931.

Tallotteriet ophæves 31. december ifølge lov af 22. december 1850.

---

1852.

Ved lov af 6. januar blev demarkationslinien, der fra 1810 lå omtrent langs Falkoner Alléen og Jagtvejen, flyttet til søernes indre grænse, hvorved ca. 1800 tdr. ld. fik fuldkommen byggefrihed. Herved fremkaldtes i den følgende tid en eksplosionsagtig bebyggelse af Københavns udenbys kvarterer og af Frederiksberg. Der byggedes højt og sammentrængt, da arbejderne, som dengang ikke havde andet befordringsmiddel end "apostlenes heste", ikke måtte have for lang afstand til arbejdspladsen. 1852 danner derfor et vendepunkt i Københavns udviklingshistorie.

Konsumtionen ophører fra l. april i henhold til lov af 7. februar 1851.

Der opstilles slagterbod er på Gråbrødretorv.

Søndermarken åbnes for publikum ved denne tid.

Den første større industriudstilling afholdes på Christianborg Slots Ridebane, og samtidig afholdes det første alm. danske industrimøde.

Anlægget af H. C. Ørstedsvej og Bülowsvej begynder.

De to første offentlige nødtørftshuse ("urinkroge") opstilles.

Brevsamlingssteder oprettes i Københavns omegn.

En socialistisk kandidat (tøjmager Klamer) opstilles første gang ved et folketingsvalg (på Christianshavn.). Han får 109 stemmer.

---

1853.

Fr. Dreier stifter Foreningen for billige Livsfornødenheder (Danmarks første brugsforening) 9. januar. Den bestod kun et par år.

Kolera hærger byen fra 12. juni til 31. oktober; af dens ca. 130.000 indbyggere døde 4737. Små epidemier opstod i 1854, 1855, 1857.

Tanken om fattige Københavnske skolebørns ferieophold på landet fremsættes af overlærer, pastor emer. S. C. Müller og realiseres delvist allerede samme år.

Anlægget af sidegader på Nørrebro (Blågårds jorder) begynder – med Tømrergade og Smedegade. De første lejekaserner var – med dispensation – opført allerede 1847. På samme tid begynder udstykningen af Store Ravnsborgs og Solitudes jorder.

Borgerrepræsentationen vedtager et kombineret vand- og kloakanlæg (med indførelse af w.c.) Forslaget strander på regeringens og overpræsidentens modstand.

Oldsagssamlingen flyttes til Prinsens Palæ.

Bing og Grøndahls Porcelænsfabrik stiftes 19. april, og dens fabrik opføres på Vesterbro.

Frue Plads, der siden 1807 uordnet tilstand med rester gamle kirkegård, brolægges og afspærres for vogne.

Et græsk-katolsk kapel åbnes i Laksegade. Er senere nedlagt.

Der må fra l. august ikke foregå flere begravelser på kirkegårdene på Christianshavn, der i høj grad havde været benyttet under koleraen.

Norgesporten i Kastellet holdes fra 1. september åben hele natten.

De sidste rester af port- og passagepenge for fodgængere bortfalder 1. september.

Samtlige kirkeskoler nedlægges 1. oktober. Først i 1864 oprettes "De forenede Kirkeskoler" atter (se 1953).

---

1854.

Københavns private Lånebank åbnes 1. februar.

Statstelegrafen åbnes 2. februar, og forbindelse med Hamborg og dermed det europæiske telegrafsystem etableres.

Schneekloths Skole oprettes 2. maj.

Opførelsen af Lægeforeningens Boliger mellem Øster Allé og Østerbrogade begynder (arkitekt: M. G. Bindesbøll), fuldendt 1871 – det første forsøg på at skaffe gode og billige arbejderboliger.

Hovedstadens første store grundlovsfest fejres på Eremitagesletten 5. juni (25.000 deltagere). En stærk oppositionsbevægelse mod regeringen og fællesforfatningen af 26. juli giver sig udtryk i nye Casino-møder 29. august og 28. september Der stiftes en grundlovsværneforening, efterhånden med filialer rundt om i landet (se 1877).

"Den kronologiske Samling" oprettes ved kgl. resolution af 14. juni. Efter kgl. resolution af 28. december 1858 kaldet "De danske Kongers kronologiske Samling på Rosenborg Slot".

Højesteret får lokaler på Amalienborg (til 1864).

Den første symaskine forevises i lndustriforeningen.

Brokkensbod ved Toldbodvej nedrives og giver plads for rederiet C. K. Hansens bygning. Her havde været en meget søgt beværtning i hvert fald siden Frederik III's tid.

Af Nyboder overgår i 1854-57 et areal mellem Store Kongensgade og Borgergade til privat bebyggelse.

---

1855.

Telegralforbindelsen med Sverige og Norge åbnes l. januar.

Rentefoden gives fri (undtagen lån i faste ejendomme) ved lov af 6. april.

Børsbygningen overdrages til Grosserer-Societetet.

En passage for fodgængere etableres over volden og stadsgraven i nærheden af Sankt Peders Stræde. Den kaldtes Teglgårdsbroen (forvandt 1874).

Krinoliner kommer i brug og holder sig til ca. 1870.

Den første lutherske frimenighed uden for folkekirken stiftes i København. af N. P. Grunnet.

Åndssvageanstalten (Skolehjemmet) på Gl. Bakkehus åbnes I5. november.

---

1856.

Københavns Bygningskommission oprettes ved lov af 17. marts.

Jernbanen til Korsør og dampskibsforbindelsen Korsør-Kiel åbnes 27. april.

Sankt Josephs Søstrene kommer til København. 11. maj.

Det første alm. danske håndværkermøde afholdes 25. juni (i anledning af kampen om næringsfriheden).

De militære skildvagter ved samtlige porte inddrages 30. juni. København. ophører at være en fæstning. Nørreport nedrives, og færdselen ad den ny gen- nembrudte forlængelse af Frederiksborggade åbnes 18. oktober.

De Monradske Kursus, begyndelsen til Danmarks Lærerhøjskole, oprettes.

Beethovens 9. symfoni opføres 1. gang i København med N. V. Gade som dirigent.

Navnet Orlogsværftet for Holmens anlæg bliver officielt fastslået.

Det første dampkøkken oprettes (i Lille Regnegade).

De sorte studenterhuer indføres.

Grundtvigs højskole "Marienlyst" i Rådmandsmarken åbnes 3. november og havde til huse her til 1890. Bygningen nedreves 1953.

Den sjællandske Bondestands Sparekasse stiftes 26. november.

---

1857.

Sparekassen Bikuben stiftes 3. marts; dens nuværende bygning tages i brug april 1884.

Københavns kommunalbestyrelses ordning udvikles ved lov af 4. marts og vedtægt af 30. december. Borgerrepræsentanterne vælger de 4 borgmestre og de 4 rådmænd, dog skal valget approberes af kongen. Fattigdirektionen, vandkom- missionen samt brolægnings- og vejkommissionen ophæves og deres virksomheder henlægges under magistraten. Overformynderiet udskilles under en særlig styrelse.

Dåbstvang afskaffes ved lov af 4. marts.

Privatbanken oprettes ved kgl. bevilling af 4. marts; 1. juni vælges C. F. Tietgen til den ene direktør.

Øresundstolden ophæves 1. april.

Nedrivningen af Amagerport, Vesterport og Østerport begynder. Ved de nedrevne porte opstod et "gab", som først forsvandt, da voldene ca. 15 år senere blev sløjfet.

Forlystelsesetablissementet Alhambra (ved nuværende Alhambravej) åbnes 21. august som konkurrent til Tivoli. Det forberedende arbejde var udført af Georg Carstensen (4. januar 1857). Etablissementet nedlægges 1869.

Den første gade i "Kløvermarken" mellem Jagtvejen og Lygten anlægges. Det var Allersgade, som en sidegade til Nørrebrogade.

Udstykningen af Rosenvænget (nord for søerne) i villagrunde begynder; fortsættes til 1872.

Patentstilladset (til brug ved husreparationer) opfindes af en løjtnant Jensen.

Valkendorfs vejerhus ved Gl. Strand nedrives. På dets plads blev i en række år "Loppetorv". Dette flyttedes ca. 1880 til Vandkunsten.

Pavillonen Odeon i Frederiksberg Allé opføres. 1 1869 forandredes navnet til Morskabsteatret, senere til Frederiksberg Teater, i 1914 til Alexandrateatret, i 1917 til Betty Nansen Teatret og i 1944 til Allé Scenen.

Det første private kemisk-analytiske laboratorium åbnes. Nu V. Steins.

Vesterbro Torv anlægges ved nordenden af de gamle reberbaners plads.

Stockholmeren Victor Granberg går op med en ballon fra Christiansborg Ridebane 26. juli, men kommer kun til Hofteatrets tag ("Den går inte, Granberg").

Elektrisk lys og et elektrisk springvand forevises på Christiansborg Ridebane 27. august.

Folketeatret åbnes 18. september.

Daglig fejning af gaderne indføres i november Det havde tidligere været anordnet, men gennemførtes først nu.

Stor handelskrise udbryder i København i begyndelsen af december; staten træder hjælpende til for at afbøde almindeligt sammenbrud.

København får gasbelysning. Vestre Gasværk begynder sin virksomhed den 4. december med 1800 lygter i stedet for de 1600 tranlygter; anlægget påbegyndtes i 1856.

Ved lov af 14. december bestemmes grundskat for ejendommene i Københavns udenbys kvarterer.

Færgeretten i Københavns havn gives fri, 14. december.

Næringsfrihed indføres ved lov af 29. december; trådte fuldstændig i kraft 1. januar 1862. Laugenes eneret ophæves, torvetvangen afskaffes.

Københavns skoledirektion får sin sammensætning ved lov af 29. december.

Frederiksberg sogns økonomiske bestyrelse ordnes ved lov af 29. december. Den tidligere forbindelse med Hvidovre ophører, og Frederiksberg får en forvaltning omtrent som købstædernes. Sognet deles i et bydistrikt og et landdistrikt.

---

1858.

Børssalen indvies 2. marts.

Anlægget af søbefæstningen vedtages ved lov af 31. marts. Arbejdet begyndte i 1859, afsluttedes i 1868.

Kvinder opnår lige arveret med mænd og ugifte kvinder lige myndighed med mænd fra l. maj ifølge to love af 29. december 1857.

De første sidegader på Vesterbro, Valdemarsgade, Dannebrogsgade og Oehlenschlægersgade anlægges på denne tid, dog ikke i deres nuværende udstrækning.

Frederik Vl's statue i Frederiksberg Have afsløres.

Det første annoncebureau i København stiftes.

I dette og de følgende år underkastes Rosenborg Slot en gennemgribende restaurering og omgivelserne ordnes.

Dokken på Holmen indvies 18. august.

Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole åbnes 24. august. Veterinærskolen på Christianshavn nedlægges; samtidig ansættes N. J. Fjord som docent ved Landbohøjskolen og begynder sine banebrydende forsøg på en række landbrugstekniske områder, der i 1883 samles under Forsøgslaboratoriet og efterhånden under en række forskellige laboratorier rundt i landet.

Den første metodistiske gudstjeneste holdes i København i september.

Pepita de Oliva gæster København. og danser første gang 14. september; kom igen i 1861.

Det kgl. Blindeinstitut på Kastelsvej indvies 5. november (Arkitekt: F. Meldahl).

Havnevæsenets styrelse ordnes ved lov af 30. december.

---

1859.

Universitetets kemiske Laboratorium indvies i Ny Vestergade 19. februar. I 1892 flyttet til Øster Voldgade.

Ved lov af 15. april bestemmes, at Gammelholm og Botanisk Have bag Charlottenborg skal afgives til bebyggelse; flådens etablissementer flyttes fra Gammelholm til Orlogsværftet på Nyholm.

Københavns Sygehjem på Rolighedsvej indvies 27. maj, trådte i virksomhed 4. juni. I 1922 flyttet til Ordrupvej.

Det nuværende Blågård Seminarium oprettes 15. juni.

Joseph Michaelsen fremsætter sit forslag til dannelsen af en verdenspostforening.

Tunnelen under havnen (til kloakledninger m.m.) fuldføres.

Gadenumre indføres i København.

En fabrik til sodafremstilling af kryolith anlægges af prof. Julius Thomsen ved kalkbrænderiet på Østerbro.

Københavns Vandværk på fæstningsglaciset ved Farimagsvejen træder i virksomhed 8. august; blev påbegyndt 1857. Den sydlige del af Sankt Jørgens Sø inddrages i anlægget, og en dæmning føres over søen.

Zoologisk Have åbnes 20. september af Niels Kjærbølling; i 1872 overgået til et aktieselskab.

Illustreret Tidende udsender første nummer 2. oktober. Det var Danmarks første illustrerede ugeblad; ophørte 1924 at udkomme.

Foreningen til den ædle Hesteavls Fremme stiftes 17. december.

---

1860

Nytårsnat foretages der heftige demonstrationer på Christiansborg Slots Ridebane mod grevinde Danner og ministeriet Rotwitt. Optøjerne gentages tre gange i januar og fører til politikampe og talrige fængslinger.

Folkemængde d. 1. februar København 155.143. Frederiksberg 8.164.

Stokhuset nedlægges som straffeanstalt 31. marts.

Københavns Grundejerforening stiftes 23. maj.

Ved denne tid begynder anvendelsen af petroleum til belysning.

Der oprettes 6 faste brandstationer, indbyrdes telegrafisk forbundne. Herved gøres det første skridt henimod en ordning efter det nugældende system.

Kødudsalg i private huse bliver tilladt.

De første lukkede flytte-omnibusser kommer i brug.

De første underjordiske kloakanlæg udføres; de havde deres udløb i havnen og kanalerne, så man måtte forbyde vandklosetters afløb til dem og bevare tøndesystemet.

Der oprettes direkte telegrafforbindelse med England; den ophører med krigen i 1864 (se 1868).

Koks bliver almindeligt som brændsel ved denne tid.

Lemmestiftelsen på Sankt Hans Hospital bortflyttes, og hospitalet benyttes derefter kun til sindssyge.

Gadevanding med sprøjteslange foretages første gang (på Østergade) i juli.

Frederiksberg gasbelysning begynder i september.

Arbejderforeningen af 1860 stiftes af C. V. Rimestad 20. september (hedder siden 1929 Foreningen af 1860).

Det første paten bureau stiftes l. okt.

København. får sin første sundhedsvedtægt 26. oktober.

Stadsmusikantembedet ophæves 12. december.

---

1861

Begravelseskontoret oprettes i henhold til kgl. resolution af 7. juli 1859, træder i virksomhed l. januar.

Ved lov af 19. februar ophæves næringsskatten (af 1812) og der indføres indkomstskat til kommunen (ændret 1887 og 1910) og med de kommunale ejendomsskatter foregår den forandring, at medens de tidligere var foranderlige, bliver de nu fastslåede til et bestemt årligt beløb (ændret 1903).

Sø- og handelsretten oprettes ved lov af 19. februar.

Grundtakst indføres på Frederiksberg 6. april.

.

Etablissementet Thors Hal på Vesterbro åbnes i Frederik VII's nærværelse i maj; omdannedes senere til danselokale (Figaro, nu Valencia).

Kadetakademiet i Fredericiagade omdannes til kaserne for infanteri og ingeniører. Landkadetakademiet ophæves.

Den første eksaminerede lærerinde ansættes ved Københavns kommuneskole.

Gammelholms bebyggelse begynder.

Skt. Johannes Kirke indvies 25. august.

Universitetets astronomiske observatorium på Rosenborg Bastion tages i brug i september. Samtidig nedlægges observatoriet på Rundetårn.

Københavns kommunalbestyrelse vedtager en plan om salget af fæstejorderne på Bistrup godser, bekendtgjort l. oktober.

Universitetsbibliotekets bygning i Fiolstræde tages i brug i november og bøgerne flyttes dertil fra Trinitatis Kirkes loft.

De kommunale valg på Frederiksberg ordnes ved lov af 23 december.

---

1862.

Den tvungne laugsordning ophører l. januar i henhold til lov af 29. december 1857.

Frihandelsforeningen stiftes 28. februar; ophørt ca. 1870.

Alderstrøst grundlægges 26. februar; bygningen mod Nørrebrogade fuldendes i 1879, i Møllegade i 1895.

Nordisk studenterrnøde afholdes i København 11.-17. juni.

En plan til uddybning og regulering af havnen forelægges og gennemføres i de følgende 18 år.

Jernporten ved Frederiksberg Allé nedbrydes; genopstillet ved indgangen til Sønderrnarken på hjørnet af Pilealle og Roskildevej (dens nordlige låge med pillerne ved Værnedamsvej forsvandt dog først 1872).

Flåden får sine to første panserskibe.

De to første forretninger med fotografiske artikler oprettes.

Københavns kommunes skattekontor op rettes, 1882 kaldet skatteinspektoratet, 1898 skattedirektoratet.

Udlevering af proviant fra Proviantgården ophører.

Af Nyboder sælges 1862-73 grundene mod Adelgade, Ny Kronprinsessegade, Klerkegade, Fredericiagade og nogle mindre gader (se 1854).

Postekspeditioner på Vesterbro, Nørrebro og Østerbro oprettes 15. juli.

Københavns borgere fejrer venskabet melem Nordens konger, Frederik VII og Carl XV, ved en banket på Børsen, fakkeltog m.m. 19. juli.

Vejviseren overtages af stadskonduktør, kapt. T. Krak, der i løbet af dens to følgende årgange forøger dens indhold med realregister, husregister og fagregister.

I september afholdes prøvekørsel med et landevejslokomotiv ("Damp- elefanten") i Københavns nærhed.

---

1863.

Københavns politi ordnes ved lov af 11. februar og regulativ af 12. juni, træder i virksomhed l. juli. De forhadte bambusstokke, hvormed politiet hidtil havde været udrustet, afløses af stave efter engelsk mønster. Den offentlige politi ret oprettes. Vægterinstitutionen ophæves; opdagelsespolitiet oprettes. Der oprettes 3 politiinspektorater, og staden deles i 6 politikredse. (Hertil kommer i 1885 Østerbro, i 1902 det yderste Nørrebro og i 1906 Valby, ialt 9 kredse).

På Casino-mødet 28. marts opfordres ved de nationalliberales initiativ regeringen til at tage afgørende skridt til Holstens udsondring af og Slesvigs tilknytning til kongedømmet.

Studenterforeningens bygning, Holmens Kanal, opføres ved anvendelse af Holmens hovedmagasins midtpavillon, indvies 17. april, nedrevet 1911. </>

En græsk deputation ankommer 25. april til København for at tilbyde prins Vilhelm (senere kong Georg I) Grækenlands krone.

Diakonissestiftelsen oprettes 26. maj.

Et panserværksted opføres på Dokøen.

Frederiksberg Hospital oprettes på Lampevej (Howitzvej), i 1903 flyttet til N. Fasanvej.

Gadenumre indføres på Frederiksberg.

Fajancefabrikken Aluminia i Smallegade anlægges.

Frederiksberg Assistens Kirkegård (kaldes Fasankirkegården, fra 1926 Solbjerg Kirkegård) anlægges.

Mellemfortet og Prøvestenen fuldføres, begge som faste, kasematterede forter; påbegyndt ca. 1859.

Endnu i dette år var der over 3000 kreaturer opstaldet i den overbefolke de indre by.

Toldloven af 4. juli ophæver al udførselstold og nedsætter beskyttelsen betydeligt.

Kongerne Frederik VII Ogt Carl XV samt konsejlspræsident Hall mødes i Skodsborg 22. juli (allianceaftalerne).

Jembanen til Klampenborg åbnes 22. juli og til Lyngby l. oktober. Kommunehospitalet åbnes 19. september.

Kirken indvies 18. oktober Arkitekt: Christian Hansen.

Den første sporvejslinie (og tillige den første på Europas fastland), nemlig Frederiksberg ad Alléen til Trommesalen åbnes 22. oktober og fra Trommesalen, til Skt. Annæ Plads den 25. december.

Christian IX underskriver "Novemberforfatningen" 18. november.

Frederik VII's lig ankommer fra Glücksborg 2. december og føres fra Christiansborg til Roskilde den 18. december.

---

1864.

Københavns Dags-Telegraph, begyndelsen til den Ferslewske presse, udkommer l. januar (ophørt 1891).

Nye danske Brandforsikrings-Selskab stiftes 11. januar, begyndte sin virksomhed i april.

Meddelelsen om Dannevirkes rømning fremkalder en voldsom bevægelse i byen 6. februar.

Jernbanen til Helsingør over Hillerød åbnes 9. juni. Samtidig tages den senere såkaldte Nordbanegård i brug.

Højesteret flytter atter ind på Christiansborg.

Diligencebefordring fra København ophører fuldstændig.

Den første dampsprøjte anskaffes af brandvæsenet.

Holmens Kanal tilkastes.

Frederiksberg jernbanestation anlægges, idet Roskildebanen nu føres herover i stedet for som tidligere over Valby.

August-Foreningen stiftes af Helstatspartiets førere; ophørt 30. marts 1869.

Hovedbanegården ved Vestre Farimagsgade tages i brug den 14. oktober (nedrevet 1917). Den lå ligesom den første udenfor voldene.

---

1865.

Den første af C. Hambros vaske- og badeanstalter og den første offentlige badeanstalt i København (i Borgergade) åbnes 26. januar. Den sidste af disse anstalter nedlagdes 1918.

Kirkelig Forening for indre Mission i København stiftes 15. februar.

Den indenbys Københavnske telegrafbefordring åbnes d. 17. februar.

De Kellerske Åndssvageanstalter oprettes.

Antallet af sangerindeknejper i København og Frederiksberg kulminerer i dette år.

Arbejdernes Byggeforening stiftes af fysikus F. Ulrik.

Den store mølle ved Vodroffgård brænder.

Et jernskibsbyggeri opføres på "Nyholm".

De første kloakker på Frederiksberg anlægges (under Gl. Kongevej).

Den første velocipede, der ligner den gamle draisine, men har pedaler på forhjulet, kommer til København, hvor de dog først kommer i handelen 1868; men efter at have været højeste mode et par år forsvinder de atter.

Navigationsskolen i København indvies den 1. september.

Sporvejslinien Skt. Annæ Plads-Vibenshus åbnes 2. september, forlænges 1868 til Slukefter, med kørsel hveranden time.

Lov om valg af borgerrepræsentanter i København af 23. december giver valgret til alle bosatte borgere, som er valgbare til folketinget og betaler skat af mindst 200 rdl.

---

1866

Det Københavnske sporvejsforetagende overgår i et dansk selskabs hænder den 1. januar.

Metodistkirken i Rigensgade (nu Jerusalemskirken) indvies 7. januar.

Kunstmuseet (Kunstkammeret) opløses 29. januar og dets genstande fordeles mellem andre samlinger.

Ritzaus Telegrambureau stiftes (1. februar).

Almindelig borgerlig straffelov af. 10. februar Ved denne afskaffes bl. a. kagstrygning.

Under grundlovskampen stiftes Det forenede Venstre.

Livgarden til hest opløses 31. maj.

Danmarks Riges gennemsete Grundlov af 5. juni 1849 stadfæstes 28. juli.

Arbejdernes Byggeforenings første huse bortloddes (på Amager).

Ombygningen af Tugt-, Rasp- og Forbedringshuset på Christianshavn fuldendes (påbegyndt 1861). På den tidligere veterinærskoles grund opføres en særlig straffeanstalt for kvinder. Denne bygning blev i 1870 arresthus for mænd, i 1895 for kvinder og ombyggedes 1921 under navnet "Skt. Annæ Gård" til privatbeboelse.

Børsgraven tilkastes, hvorved Slotsholmsgade fra Børsens midte til havnen opstår.

Den kgl. danske Yachtklub stiftes under navnet Dansk Forening for Lystsejlads.

Den første roklub i Danmark (Københavns Roklub) stiftes.

Christiansholms ø sælges til Aktieselskabet Christiansholms Fabriker. I 1920 overgik øen til Københavns havnevæsen.

Grundstenen til de Classenske Boliger ved Godthåbsvej lægges d. 2. august. På en del af boligernes grund opførtes 1943-46 "Godfhåbs Have" (de sidste huse blev nedrevet 1958).

Frederiksberg får fra 1. oktober udvidet næringsfrihed ved lov af 23. februar s.å.

Sporvejslinien ad Vesterbrogade til Sorte Hest åbnes 18. november.

Det forenede Dampskibsselskab stiftes 11. december af C. F. Tietgen ved overtagelse af 22 skibe fra flere ældre rederier. Selskabet overtager og ombygger i 1872 det gamle Søkvæsthus ved Kvæsthusgade.

Hærens Geværfabrik oprettes 23. december; flyttes i 1888 fra proviantgården til Amager Boulevard.

---

1867.

Københavns Musikkonservatorium begynder sin virksomhed 2. januar.

Frederiksberg Brandvæsen ordnes ved vedtægt af 24. januar.

Det Classenske Bibliotek forenes med Universitetebiblioteket den 2. marts.

Ved lov af 6. juni nedlægges Københavns fæstningsværker undtagen Kastellet og Amagersiden, og der bestemmes, at dens areal med undtagelse af 21 tdr. land, der var udset til Botanisk Have) kan sælges til Københavns kommune, samt at byggeservituten kan hæves for de private grunde inden for Søerne, når ejerne betaler halvdelen af værdiforhøjelsen til staten, bestemt af en taksationskommission. Herved blev også staten interesseret i den mest muligt sammentrængte bebyggelse.

Vesterbros Passage dannes som en dæmning over stadsgraven. Fra nedrivningen af Vesterport (se 1857) havde her været "Vesterbros Gab". Indlemmelsen af Dronningens Enghave m.fl. mindre enklaver (ialt 15 tdr. land), der i 1621 var blevet afstået til kongen, begynder; afsluttes 1888.

Trekroner ombygges 1865-67.

Den kgl. Porcelænsfabrik overgår til en privatmand, som 1882 overdrager den til fabrikken Aluminia. Fra 1884 er den sarmlede virksomhed i Smallegade.

Politi-Efterretninger udsendes første gang.

Direkte telegrafforbindelse med Norge åbnes 1. juli.

Frederiksberg Allé og Runddelen ved Frederiksberg Have afleveres af staten til Frederiksberg kommune den 8. juli.

Den første baptistkirke i København (Kristuskirken) indvies 13. oktober.

Sporvejslinien Nørrebro-Kongens Nytorv åbnes 6. december.

---

1868.

Kricketspil vinder indpas i København, men var kommet hertil nogle år før.

"Dagens Nyheder" udsender sit første nummer, overgik i 1891 til den Ferslewske presse.

En ny håndværkerskole stiftes og begynder sin virksomhed 1. november; indlemmet i Tekniske Selskabs Skole i 1876.

Hærens officerskole oprettes 1. maj i stedet for den Den kgl. militære Højskole og fIyttes l. maj 1869 til Frederiksberg Slot.

Sporvejslinien Tivoli-Klampenborg station åbnes 19. maj.

Frederiksberg Kirke, der tidligere ejedes af staten, købes af Frederiksberg kommune.

Refshaleøens dannelse begynder, hvorved havnen udvides; derimod strander de planer om anlæggelse af en ny sydhavn, der havde været forberedt siden 1862 (krig og krise).

Det første panserskib bygges på Holmen.

Slotsholmsgades anlæg kan betragtes som fuldført; ligeledes opfyldningen af Tøjhushavnen; Christiansgade anlægges, hvor indsejlingen til denne havde været.

Vodroffgården med have indrettes til sommerforlystelsessted (Vodroffslund).

Den Listerske antiseptik ved sårbehandling indføres ved hospitalerne (M. Saxtorph).

Kuglen på Nikolaj tårn anvendes for første gang som tidssignal 6. juli; falder sidste gang i marts 1909.

Det Raben-Levetzauske Fond oprettes ved testamente af 7. september.

Det første grundtvigske "vennemøde" afholdes på Store Tuborg 8. september, Grundtvigs fødselsdag.

Danmark opnår igen direkte telegrafforbindelse med England 2I. september (se 1864).

Frimurerlogens bygning i Klerkegade indvies 6. oktober.

Kammermusikforeningen stiftes 5. december.

---

1869.

Politivedtægt for København af 18. januar træder i kraft 1. april.

Flådens officerskole (Søofficersskolen) oprettes 1. maj (i Gernersgade, fra 1903 på Holmen), i stedet for Søkadetakademiet, der siden 1767 (s.d.å.) havde haft forskellige bygninger i brug.

"Det lille Kjøbenhavn", på Toldbodpladsen (se 1795 og 1820), nedrives i maj.

Det Store Nordiske Telegrafselskab stiftes 1. juni ved sammenslutning af det Dansk-Norsk-Engelske, det Norsk-Britiske og det Dansk-Russiske Selskab. Året efter "smugles" de første kabler ind i Kina.

Fortovsservering etableres første gang i København (i Hotel Kongen af Danmarks café).

Havnevæsenets bygning på Toldboden tages i brug i juli.

Avissalg på gaden begynder (med "Nyt Aftenblad").

Jernstøber P. Andersens vandværk på Frederiksberg anlægges (se 1898).

Taksationen af den værdiforhøjelse, som de private grunde inden for søerne har opnået, afsluttes; og i de følgende år blev servitutten gennemgående afløst.

En landmandsforsamling med stort dyrskue afholdes i Kongens Have i juli.

En ny Knippelsbro åbnes 1. august.

Internationalt oldgranskermøde i København 27. august-3. september.

Ved kontrakt af 29. oktober overdrages de nedlagte fæstningsværker til Københavns kommune.

Skydeskolen oprettes l. november.

---

1870.

Folkemængde d. 1. februar: København, 181.291. Frederiksberg, 16.878

Nationalbankens nye bygning indvies 9. maj. (Tilbyningen ud til Havnegade opføres 1917). Bankbygningen ved Børsen nedrives.

Borgervæbningen og Kongens Livjægerkorps ophæves, Københavns Væbning dannes ved lov af 28. maj; ophævet 1909.

Den første Wagner-forestilling på Det kgl. Teater, "Lohengrin", gives.

Offentlig kornvejning indføres.

Hestevæddeløb afholdes første gang på Eremitagesletten.

Ved sæsonens begyndelse indføres det at benævne skuespillerinderne ved Det kgl. Teater frue og frøken, i st.f. madam og jomfru.

Tournuren særkender den elegante damedragt 1870-75 og 1882- 88.

Kommunen køber Enighedsværn til brug for det planlagte Kvægtorv.

Forstander ved Døvstummeinstituttet Malling-Hansen opfinder skrivekuglen, den første praktisk anvendelige1 skrivemaskine.

Ved den fransk-tyske krigs udbrud blusser en stærk revanchestemning frem i byen; den dør dog hen efter de store franske nederlag.

Brandvæsenet henlægges i henhold til lov af 15. august 1868 under Københavns kommune fra 1. august. Brandkorpset samt den kgl. Brandkommission hæves, og dennes dømmende myndighed overgår til kriminal- og politiretten.

Jernbanen til Masnedsund åbnes 4. oktober.

Vestre Kirkegård tages i brug; et begraveiseskapel indvies 2. november.

Zoologisk museum i Krystalgade åbnes for publikum 16. november.

Sundby Kirke indvies 11. december.

---

1871.

Dansk Kvindesamfund stiftes 24. februar.

Den første cellevogn ("salatfadet") tages i brug til fangetransport 3. marts.

Brevkort indføres l. april.

En ny socialistisk bevægelse begynder med udgivelsen af Louis Pios "Socialistiske Blade" i maj.

Jordarbejdet ved Botanisk Haves anlæg begynder. Det samme gælder Østre Anlæg. Derved bevares betydelige rester af byens gamle volde og grave.

Den første børnehave (efter Frøbelssystem) oprettes.

Det første Ny Carlsberg Bryggeri (nu "Mellembryggeriet") opføres. Fik sine nuværende bygninger 1880.

Den nyere landindvinding i Kalvebodstrand begynder omtrent på denne tid.

Vekselmæglernes og vekselerernes kursnoteringsudvalg oprettes.

Den første kemiske tøjrensningsanstalt anlægges.

"Socialisten" begynder at udkomme som ugeblad 21. juli; dagblad fra 2. april 1872; afløses i maj 1874 af "Social-Demokraten".

Katolsk apostolisk Kirke i Gyldenløvesgade indvies 1. august.

Den første socialistiske fagforening stiftes (af tobaksarbejderne) l. september 1.

Den danske Landmandsbank, Hypotek- og Vekselbank stiftes 5.oktober, begynder sin virksomhed 2. januar 1872.

Frederiksberg tekniske Skole oprettes 14. oktober.

Den Internationale Arbejderforening for Danmark stiftes 15. oktober ved et møde i Tømmerkroen i Adelgade med Louis Pio som "stormester".

Georg Brandes begynder sine forelæsninger på Universitetet (Emigrantlitteraturen) 3. nov.

---

1872

De østasiatiske telegraflinier inddrages under det Store Nordiske Telegraf-Selskab i februar.

Borgerrepræsentationen vedtager den 19. februar at anlægge en 80 alen bred boulevard om den gamle by fra Østerbro til Kalvebodstrand.

Konkursloven af 25. marts. Ved denne afskaffes gældsfængsel som straf.

Aktieselskabet De danske Sukkerfabriker oprettes 20. april ved sammenslutning af flere ældre fabrikker.

Gjethuset på Kongens Nytorv nedrives i april.

Et arbejderrnøde på Nørrefælled forhindres ved politi og militær den 5. maj. Pio, Geleff og Brix var blevet arresteret natten forud. "Socialisten" beslagslægges.

En nordisk Industri- og kunstudstilling åbnes i terrænet omkring Lucie Mølle (Gyldenløves Bastion) 13. juni, sluttes d. 28. oktober Industribygningen tages i brug.

Frederikberg Sporvejsselskab konstituerer sig den 14. juni.

Voldenes sløjfning begynder.

Udgivelsen af Københavns Diplomatarium begynder; afsluttet l892.

Burmeister & Wains værft på Refshaleøen anlægges. Det første skib løber af stabelen året efter.

Emdrupborg Højskole oprettes i den gamle hovedgård Emdrupgård. Nedlagt 1913.

Det nuværende Hvidøre opføres.

Tuborg Havn fuldføres, påbegyndt i 1869.

Meteorologisk Institut oprettes.

Det første Nordiske industrimøde afholdes i København 8.-19. juli.

Københavns Forstæders Sporvejsselskab stiftes d. 14. august.

Det første, nordiske juristmøde i København 22.-24. august.

Bebyggelsesplanen for fæstningsterrænet stadfæstes ved kgl. resolution af 25. september.

Kvindelig Læseforening stiftes 1. oktober.

Samfundet som antager sig vanføre og lemlæstede Børn stiftes 12. oktober.

Frederiksberg omnibuslinie ad Smallegade-Gl. Kongevej-Kongens Nytorv åbnes l. oktober.

Stormflod 13. november.

---

1873.

Københavns Handelsbank åbnes 18. april.

Tuborgs Fabrikker stiftes 13. maj. Selskabet omfattede da kunstgødningsfabrik, svovlsyrefabrik, glasværk og bryggeri. Blev efterhånden udelukkende bryggeri.

Drikkehaller (åbne sodavandsudsalg) åbnes flere steder i Frederiksberg Allé 25. maj.

Børns arbejde i fabrikker begrænses ved lov af 23. maj, den første begyndelse til en dansk sociallovgivning.

Ved udgravning under det nuværende Magasin du Nords sydøstlige hjørne findes fundamenterne af det gamle fæstningstårn Kringelen, "Byens Tårn".

Skt. Andreas Kirke på Ordruphøj indvies 25. maj.

Arbejderhusene ved Øster Farimagsgade opføres i årene 1873-89.

"Punch" udkommer, i 1895 ændret til "Puk", ophørt 1899.

"Morgenbladet" begynder at udkomme, ophørt i 1892.

Den første sommerrevy opføres i Vesterbrogade 29. Fra 1875 opførtes sommerrevyen på Morskabsteatret, det senere Betty Nansen Teater i Fre- deriksberg Allé.

Københavns første akvarium opstår på Vesterbro (over for Thors Hal, nu Valencia) i en dertil indrettet bygning. Da foretagendet ikke har succes, omdannes det i 1875 til Teater Elyseum og senere til danselokale (nuv. bygning har nr. 33).

Peder Madsens Gang, Prammandens Gang og Bag Hovedvagten forsvinder i 1873-76, og bygningskomplekset mod Ny Østergade og Hovedvagtsgade samt Hotel d'Angleterre opstår. I samme tidsrum bygges ligeledes de store bygninger ved den yderste ende af Gothersgade, Frederiksborggade og Vendersgade (Søtorvet). Det er det Københavnske Byggeselskab, hvem disse ejendomme skyldes.

Salg af grunde i fæstningsterrænet begynder.

Jernbroen over "Nørreports Gab" flyttes til Ørstedsparken, hvor den endnu findes.

Møntbygningen i Holbergsgade (senere postkontor) opføres på en del af den ældre møntbygnings plads.

Søndersø købes til Københavns vandforsyning.

Anlægget af Nansensgade, Nørre Farimagsgade og Nørre Søgade er fuldendt 28. juli.

Dommen over Pio, Brix og Geleff den 6. august lyder på forbedringshus. Internationale opløses 14. august. I stedet stiftes "Den demokratiske Arbejderforening", der snart afløstes af Fagforeningernes Central bestyrelse.

Frederik VII's statue på Christiansborg Slotsplads afsløres 6. oktober.

Ved folketingsvalget 14. november opslås valgresultater første gang i et dagblads vinduer ("Dags-Telegrafen" i Store Kongensgade 24).

---

1874.

Første nummer af "Social-Demokraten" udkommer den 10. maj.

Tietgen køber Frederikskirkens (Marmorkirkens) ruiner med omliggende plads af staten (i juni).

Det nuværende Pantomimeteater i Tivoli opføres.

Hanetårnet udfor Larslejsstræde udgraves (nedrives i 1878).

Chr. Hansens Laboratorium begynder fremstillingen af osteløbe, der bliver en verdensartikel.

Den første skotøjsfabrik oprettes.

Bygningen for Søkortarkivet og Meteorologisk Institut (ved Langelinie) tages i brug.

Hovedvagten flyttes fra Kongens Nytorv til Kastellet 28. august og dermed bortfalder den daglige infanterivagtparade.

Botanisk Have åbnes 9. oktober.

Det kgl. Teaters bygning åbnes 15. oktober. Grundstenen lagt 18. oktober 1872.

Oehlenschlægers statue opstilles d. 15. oktober ved Det kgl. Teater; den havde stået på Skt. Annæ Plads fra 21. oktober 1861.

Københavns Understøttelsesforening stiftes l. november.

Foreningen til Lærlinges Uddannelse stiftes 17. november.

Skt. Stefans Kirke indvies 26. december.

---

1875.

Et nyt møntsystem (guldmøntfod, kroner og øre) træder i kraft fra l. januar.

Broen over Nyhavn åbnes 6. februar.

Vajsenhusets tidligere bygning, Nørre Farimagsgade, tages i brug 1. maj.

Den sidste fattigskole nedlægges.

Kvinder får adgang til universitetet og dets eksaminer dog ikke den teologiske.

Carlsberglaboratoriet oprettes. Her udviklede professor Emil Chr. Hansen en rendyrket gærkultur, der første gang toges i brug på bryggerierne 12. november 1883 og vandt udbredelse over hele verden.

Den første rotationspresse indføres.

Den første pålægsmaskine kommer i brug ved denne tid (i en forretning Amagertorv 9).

Skt. Josephs Hospital åbnes l. juli.

Foreningen Det røde Kors stiftes 28. august.

Kong Frededk VII's Stiftelse i Gyldenløvesgade indvies 6. oktober.

Den første søndagsskole åbnes 10. oktober.

Holbergs statue ved Det kgl. Teater afsløres den 31. oktober.

Toldkammerbygningen mod Amaliegade tages i brug i november.

Foreningen til Dyrenes Beskyttelse stiftes 20. november.

---

1876.

Tegne- og Kunstindustriskolen for Kvinder åbnes 4. januar, stiftet i november 1875.

Lov om den offentlige fred på folkekirkens helligdage af 7. april.

Københavns Boldklub, den første i sin art her i landet, stiftes 26. april. Oprindeligt dyrkes langbold, fra 1879 også fodbold. Denne sport har dog været prøvet en kort tid forinden.

Socialdemokratiets første kongres afholdes på Gimle 6.-8. juni.

En bredere Langebro opføres, samtidig med at sejlløbet udvides.

Postgården ombygges. Postkredse indføres. De nuværende store brevkasser opsættes.

Statistiske oplysninger om staden København begynder at udkomme.

Den høje bicykle kommer for første gang til Danmark; men cykling bliver først mere almindelig omkring 1880.

De første selvbevægende torpedoer fabrikeres på Orlogsværftet, og 1878 kommer de første 3 torpedobåde hertil.

Botanisk Museum fuldføres.

Det socialdemokratiske vittighedsblad "Ravnen" udsender første nr.; ophørt 1926.

Øresundshospitalet oprettes l. august. De første patienter indlægges i 1878.

Tycho Brahes statue ved Observatoriet afsløres 8. august.

Nationaltidende udsender sit første nummer den 23. september.

Det tekniske Selskabs Skole åbnes l. oktober. I 1881 tages den nuværende bygning ved Nørre Voldgade i brug.

H. C. Ørsteds statue i Ørstedsparken afsløres 25. september.

Carlsbergfonden, til Videnskabelighedens Fremme i Danmark grundlægges af brygger J. C. Jacobsen ved fundats af 25. september, stadfæstet 18. oktober.

Emmaus-Kirken indvies 31. december.

---

1877.

Reglement for Frederiksberg brandvæsen stadfæstes l. februar.

Skt. Pauls Kirke indvies 18. februar.

Pio og Geleff udvandrer til Amerika 23. marts, - med politiets bistand!

Den første provisoriske finanslov udstedes 12. april. - Som følge heraf stiftes påny grundlovsværneforeninger rundt om i landet (fra 21. april)..

Ved rigsretsdom af 13. juni frifindes de forhenværende ministre Krieger, Holstein-Holsteinborg og Fonnesbech i den mod dem anlagte sag i anledning af salget af Marmorkirken.

Magdalenehjemmet Skovtofte stiftes.

Den første menighedspleje i Danmark (Diakonissestiftelens) stiftes.

En betydelig udvidelse af dampskibsbroen ved Kvæsthusgade påbegyndes.

Gammelholms bebyggelse kan betragtes som fuldført.

Illustreret Familie-Journal begynder at udkomme.

Kehlets Varieté i Allégade åbnes; her traf Drachmann i 1887 "Edith".

Rulleskøjteløb ses første gang i København 14. juli (i en pantomime i Cirkus Renz).

Martinskirken (Evangelisk Luthersk Frikirke) indvies 19. august.

Ved rigsretsdom af 4. oktober frifindes de forhenværende ministre Hall og Worsaae i den mod dem anlagte sag i anledning af overskridelse af bevillinger til det nye kgl. teater.

Lindevangshjemmet indvies 30. december 1878. Socialdemokratisk Forbund stiftes 12. februar.

"Københavns Mælkeforsyning" oprettes den l. april.

Nationalhistorisk museum på Frederiksborg oprettes ved kgl. resolution af 5. april.

Skt. Jakobs Kirke indvies 23. juni.

Første Odd Fellow loge stiftes 30. juni.

Den første telefoncentral (til ekspedition af indenbys telegrammer) anlægges i Ved Stranden 18. Se 1881.

En træbro anlægges over Sortedamssøen (se 1888).

Frederiksberg kommunale vandværk anlægges.

Den første kontinuerlige mejericentrifuge sættes i gang i København.

Lægeforeningens boliger ved Østerbrogade-Nyborggade opføres 1878- 79, nedrevet 1958.

En tilbygning til den Moltkeske malerisamling opføres ved palæet i Dronningens Tv,ærgade (se 1804).

K.F.U.M. stiftes 16. september.

Kunstnerhjemmet i Gothersgade tages i brug i oktober.

Østre Gasværk træder i virksomhed 23. oktober. Anlægget begyndte i 1876.

Tavleombæringen i de Københavnske kirker afskaffes 8. november (Kirketavle, d.v.s.: lille træplade (eller skuffe) på skaft, hvorpå menigheden lagde offer eller almisse).

---

1879.

Arbejdernes Forsamlingsbygning i Rømersgade indvies 23. april.

Kommunens internat oprettes.

Dronning Louises Børnehospital åbnes 16. juni.

Fællesrepræsentationen for Håndværk og lndustri stiftes 19. juli.

Holmensbro åbnes i juni, Højbro i august efter ombygning,.

Store nordiske Telegrafselskab udlægger kabler fra St. Petersborg til Vladivostok.

Ørstedsparken åbnes for publikum den 27. oktober; samtidig afsløres L. N. Hvidts buste.

Skrivemaskiner (Remington) kommer i brug.

Pladsen ved Trinitatis Kirke ordnes, - Ewalds og Wessels monument opstilles.

Arbejdernes Læseselskab stiftes 7. oktober.

Blegdamshospitalet tages i brug 5. november.

Legatet "Albertina" til anskaffelse af billedhuggerværker på offentlige pladser og haver i København stiftes 19. november af Carl Jacobsen.

Kvægtorvet ved Halmtorvet åbnes 28. november mellem gasværket og tømmerpladserne, delvis på opfyldt grund; det kom først i fuld drift 1. februar 1880. Samtidig rømmes Trommesalen som kvægtorv.

Ibsens "Et Dukkehjem" har verdenspremiere på Det kgl. Teater med Betty Hennings og Emil Poulsen i hovedrollerne. Det er et vendepunkt i teatrets historie og giver samtidig anledning til heftige debatter i befolkningen frem i tiden.

---

1880.

Staten overtager fra l. januar de sjællandske jernbaner.

Begravelsesvæsenets nye ordning træder i kraft l. januar, idet alle anliggender vedrørende kirkegårdene og begravelsesvæsenet overgår til en kommission, bestående af en borgmester, stadens 2 provster og 2 medlemmer af kommunalbestyrelsen.

Folkemængde den 1. februar: København, 234.850. – Frederiksberg, 26.510. – Sundbyerne, 9.923. - Utterslev under Skt. Stefans sogn 2.039. - lalt 273.322.

Helliggeisteskirke tages i brug 6. maj efter en hovedistandsættelse, påbegyndt i 1878.

De gamle lærredsboder fjernedes ved denne lejlighed sammen med muren ud mod gaden (nu Niels Hemmingsens Gade). Året efter forandres kirkens navn til Helligåndskirke.

Sparekasseinspektoratet oprettes ved lov af 28. maj.

H. C. Andersens statue i Rosenborg Have afsløres den 26. juni.

Opfostringshusets bygning i Randersgade tages i brug 29. juni.

Thingvallaselskabet dannes og begynder direkte passagerfart til New York. Overtages 1898 af D.F.D.S.

Opførelsen af National-komplekset begynder; koncertsalen (senere varieté) indvies 15. januar 1882.

En bolig- og huslejestatistik udkommer første gang.

Børsbroen og Frederiksholms Bro opføres.

Smørrebrødssedler kommer i brug ved denne tid.

Den i 1865 påbegyndte uddybning og regulering af havnen fuldføres.

Havnebanen åbnes 1. oktober.

Foreningen til unge Handelsmænds Uddannelse stiftes 3. november.

Skt. Matthæus Kirke indvies 7. november.

---

1881.

"Vort Forsvar" udsender sit første nr. den 2. januar; ophørt 1908.

Den første telefonstation for publikumssamtaler åbnes den 15. januar i Lille Kongensgade. Antallet af abonnenter var 22, men steg i løbet af to år til 850.

Forening for Ligbrænding stiftes 24. marts.

De første høje bicykler ("ordinaries") kommer hertil fra England. Den 7. maj stiftede københaverne den første cyklistklub, nu D.B.C.

Det første centralvarmeanlæg med varmt vand indrettes i dette år (i den russiske kirke).

Panoramabygningen i Jernbanegade åbnes.

Den første elektriske buelampe tændes uden for "National" og vakte den største opsigt.

Anbringelsen af stenbolværker i Slotsholmskanalen afsluttes.

De første brandalarmerings-apparater opstilles.

Generalfeltmarskal Helmuth von Moltke besøger Tivolis Koncertsal og modtages af orkestret med "Heil dir im Siegeskranz", hvilket i den følgende tid forårsager voldsomme demonstrationer mod dirigenten Balduin Dahl.

Aktieselskabet De Danske Spritfabrikker stiftes 9. august.

Niels Juels statue på Holmens Kanal afsløres 21. september.

Teknisk Skoles bygning i Ahlefeldtsgade indvies 29. september.

Højres Arbejder- og Vælgerforening, fra 1916 Den konservative Vælgerforening, stiftes 6. oktober.

Bethelskibet ved Nyhavn indvies 12. november, fjernes 1906.

Friskolebørns bespisning begyndte i vinteren 1881-82.

---

1882.

Firmaet F. L. Smidth & Co. stiftes 2. januar.

Stiftelsen Georg Stages Minde stiftes 3. april.

Studentersamfundet stiftes 2. maj, opretter den 21. december en aftenundervisning.

Telefonanlæggene overgår til Københavns Telefonselskab.

Brevsamlingssteder oprettes i København.

Ny Carlsberg Glyptotek grundlægges af brygger Carl Jacobsen på Ny Carlsberg. (se 1897).

Aluminia køber Den kongelige Porcelænsfabrik, der flytter til Smallegade i 1884.

Kalkbrænderifortet fuldendes, påbegyndt i 1880. Nedlagt 1915.

Anlægget og beplantningen af Nørre Voldgade fuldføres.

Den første vuggestue oprettes.

Missionshuset "Bethesda" indvies 26. september.

Lærlinge-plejehjemmet i Nørre Søgade indvies 4. oktober, nu indrettet til hotel.

Det første offentlige cykelvæddeløb finder sted i Tivoli 8. oktober.

Soldaterhjemmet på Christianshavn – det første i sin art - oprettes 13. november, nedlagt 1922.

De sidste gade-tranlygter i København (i Kastellet) viger pladsen for gaslygter 7. december.

---

1883.

Dagmarteatret åbnes 7. marts; nedrevet 1937.

Strandvejens Damp-Sporvejs-Selskab får koncession 10. marts; driften begynder 23. marts 1884 med kørsel mellem Trianglen og Klampenborg og ophører 1. oktober 1892. Maksimumsfarten var sat til 16 km/t; gennem Skovshoved dog kun det halve.

Det tyske socialdemokrati holder (hemmeligt) kongres i København i slutningen af marts som følge af Bismarcks socialistlov.

Kunstudstillingsbygningen ved Charlottenborg tages i brug l. april.

Ved folketingsvalget på Frederiksberg 29. maj viser der sig for første gang en stærk "liberal" (antiministeriel) bevægelse i hovedstaden.

K.F.U.K. stiftes.

Landbohøjskolens forsøgslaboratorium åbnes.

Københavns statistiske kontor oprettes 1. juni.

Den russiske kejser Alexander III og kejserinde Maria Feodorowna samt prinsen af Wales og prinsesse Alexandra, det græske og svenske kongepar m.fl. ankommer for at besøge Fredensborg 30. august til 11. oktober, et besøg der gentages i en årrække.

Alexander Newsky-Kirken indvies 9. september.

100 årsdagen for Grundtvigs fødsel fejres (ved et stort kirkeligt vennemøde d. 8. september). Samme dag afsløres korset på Marmorkirken (se 1894).

De offentlige slagtehuse tages i brug den 1. oktober, men bebyggelsen fortsættes i de følgende år, og først i oktober 1887 kan anlægget betragtes som fuldført.

Københavns liberale (fra 1905: radikale) Venstreforening stiftes 16. november.

Forsikringsforeningen i København stiftes 30. november.

"Avisen" begynder at udkomme i december, ophørt september 1896.

Den første fodboldkamp i Danmark mellem to klubber finder sted 16. december på Rosenborg Eksercerplads.

---

1884.

Tidsskriftet "Tilskueren" udsender første nummer i januar, ophørt december 1939.

Kastrup Kirke indvies 17. marts.

De samvirkende Sygekasser i København stiftes 28. april.

De to første social-demokratiske folketingsmænd vælges i Københavns 5. og 9. kreds d. 25. juni.

Ca. 300 sønderjydske piger aflægger besøg i København og omegn 22.-29. juni.

Haveselskabets Have ved Frederiksberg Slot anlægges (lå tidligere ved Haveselskabetsvej).

Mosaisk Menighed erhverver begravelsesplads ved Vestre Kirkegård.

Lawn-tennisspil indføres.

Laboratoriet for medicinsk bakteriologi oprettes.

Kongen afholder 15. august i anledning af en international lægekongres den sidste fest på Christiansborg (C. F. Hansens) inden branden. Ved kongressen aflægger Louis Pasteur beretning om sin behandling af hundegalskab.

Kommissionen til Bedømmelse af Svendeprøver i København oprettes ved regulativ af 3. oktober; den begynder sin virksomhed i 1885.

"Politiken" udsender første nummer 1. oktober.

Christiansborg Slot brænder 3. oktober.

En nationalsubskription til genopførelse af Christiansborg Slot åbnes d. 23.oktober.

Efter branden flytter Rigsdagen til kasernen (oprindeligt operahus) i Bredgade (nuv. Østre landsret), Højesteret til Bernstorffske Palæ i samme gade.

Københavns poliklinik for ubemidlede åbnes 15. november; overgår til kommunen 1. september 1923; nedlægges 1. april 1928.

Den første Langeliniepavillon indvies 25. november.

---

1885.

Der dannes riffelforeninger rundt om i landet i årets første måneder. Bevægelsen standses ved "Riffelprovisoriet" af 5. maj.

En stor kreds af mænd og kvinder udsteder 28. marts et opråb om at yde gaver til fædrelandets forsvar.

Den anden provisoriske finanslov udstedes 1. april; en del af regeringen trufne militære foranstaltninger viser sig overflødige, da hovedstaden holder sig rolig. Provisoriske finanslove udstedes nu årligt til og med 1893.

Kongens Livjægerkorps genoprettes 30. maj til beskyttelse af kongens person; består i ca. 5 år.

Esplanadepavillonen åbnes 7. maj. Den ældste opstod i 1844.

Jarmers Tårns ruiner udgraves i maj og får lov at stå.

Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse stiftes 9. maj.

Det danske Travselskab stiftes 19. juni. De første løb holdes 6. september ved Lyngbyvej. Denne bane nedlagdes 1891.

Margarine (opfundet i Frankrig 1870) begynder at komme i brug.

Vestervold med Filosofgangen fra Langebro til Halmtorvet er sløjfet.

Den første gade-asfaltering foretages (Bredgade ud for Højesteret og Fredericiagade ud for Rigsdagsbygningen).

Opførelsen af Titan' s fabrikskompleks ved Tagensvej begynder.

Københavns Skøjteløberforening (stiftet 1869) får overladt den sydvestlige halvdel af Peblingesøen til bane.

Udfyldningen af Tømmerhavnen bag Tivoli begynder. Indtil 1895 sker sejladsen til tømmer pladserne ad Tømmergraven, der først tilkastes 1897. Tømmerpladsvej blev til Reventlowsgade. De sidste tømmerpladser for- svandt 1899.

Den sidste latringrube i København forsvinder.

Studentersamfundets retshjælp begynder sin virksomhed i oktober.

Kr. Zahrtmann overtager en malerskole, som han leder til 1908, og som får stor betydning for udviklingen af dansk malerkunst.

1 årets løb fældes mange domme for majestætsforbrydelse o.a. politiske forseelser.

Frøbelseminariet stiftes.

Badeanstalten "Helgoland" (i Svanemøllebugten) anlægges; lukkes 1932, fjernet juli 1937.

Fagforeningernes sammenslutning i landsforbund begynder.

Den første større arbejdsgiverforening (jernindustriens) stiftes.

Den første lock-out - i smede og maskinarbejderfaget - fra 24. juli til 15. november. Arbejderne modtog i denne kamp betydelig støtte fra bønderne.

Skt. Johannes Stiftelse åbnes 21. juli; se 1918.

Panoptikon åbnes 2. august; lukkes 1924.

Dansk Folkemuseum åbnes 8. august i Panoktikonbygningen (i Prinsens Palæ i 1938).

Ingeniør H. Hammerich udarbejder det forslag til Godsbanegård, Boulevardbane m.m., der senere i alle hovedtræk er blevet gennemført; forelægges første gang offentligt 15. oktober.

Konsejlspræsident Estrup er genstand for et mislykket attentat på Toldbodvej den 21. oktober.

Estrup hyldes af et mægtigt fanetog den 25.oktober.

Gendarmerikorpset oprettes ved provisorisk lov af 27. oktober; ophævet 1894.

Ved provisorisk tillæg af 2. november til straffeloven fastsættes skærpede straffe for politiske o. l. forseelser.

Københavns kommunes folkebiblioteker (kommunebiblioteker), 6 i tallet, åbnes 7. november.

---

1886.

Det første spadestik til Københavns nye befæstning gøres 27. marts ved Garderhøj.

Cirkusbygningen i Jernbanegade åbnes 16. april.

Lucie Mølle på Gyldenløves Bastion (hvor nu Rådhuset står) flyttes til Kongens Enghave i maj; den brændte Skt. Hansaften 1914, og var den sidste stubmølle på volden.

Sundhedsvedtægt for København af 15. juni indfører kød- og mælkekontrol og indeholder bestemmelser om sundhedsfarlige bygninger.

Huitfeldtmonumentet på Langelinie rejses.

Aborreparkens anlæg omkring Helmers Bastion, hvor Skt. Peders Mølle havde stået, fuldføres.

En systematisk undersøgelse af de dybtliggende jordlags vandforhold i Københavns omegn påbegyndes; derved bliver byen i stand til at udføre forskellige kildevandsanlæg, fra hvilke vandforsyningen hovedsageligt sker.

Vestre Hospital (nu Rudolph Berghs Hospital) åbnes; påbegyndt i 1883.

Skt. Lukas Stiftelsen oprettes; flyttes til sin nuværende plads 1923.

Nørrebros Jernbanestation tages i brug.

Den første politiske kvindeforening stiftes.

Dansk Sløjdlærerskole oprettes.

Arbejderhusene ved Vesterfælledvej opføres i årene 1886-91.

Safety-cyklen, også kaldet bicykletten, indføres. Den havde kædetræk og nærmede sig den nuværende cykeltype og besejrede hurtigt ordinary- typen.

Store Ravnsborgs hovedbygning omdannes til Nørrebros Teater. Her skabtes i de følgende årtier den moderne københavner-revy med Frederik Jensen som førstekraft.

Krematoriet på Nyelandsvej opføres af Foreningen for Ligbrænding; nedlægges 1908.

Psykofysisk laboratorium (nu Universitetets psykologiske lababoratorium) oprettes.

Forbindelsen med Tyskland over Gedser åbnes.

Den første nordiske Jagt- og Fjerkræudstilling åbnes i København.

De samvirkende Fagforeninger i København (fra 1898 Arbejdernes Fællesorganisation) stiftes.

En planlagt fest i Dyrehaven for den dagen forinden løsladte Christen Berg forbydes, hvorefter en flåde på 15 dampskibe ledsager ham til en fest på Marienlyst 25. juli.

Desinfektionsanstalten på Skt. Johannes Stiftelse åbnes for publikum 1. august.

Presse-Provisorierne af 13. august.

Kulturminister Jacob Scavenius beordrer, at tysk fremtidig ikke må tales på Det kgl. Teater, hvorefter en tysk Wagner-sanger udfører "Tannhauser"s rolle på engelsk 5. september.

Frederiksbergs første rådhus tages i brug 7. oktober (sidste møde holdes i huset 4. maj 1953).

Arbejdernes Fællesbageri, det første af Arbejdernes kooperative foretagender, der fik varig betydning, grundlægges 1. november.

Frederiks tyske Kirkes Menighed (i Christianskirken) nedlægges ved kgl. resolution af 4. december.

Røde-Kro teatret (opført 1885-86) giver sin første forestilling 5. december; sidste forestilling 14. maj 1961; derefter nedrevet.

---

1887.

Nogle artikler af August Strindberg (fra 31. januar) giver anledning til en "sædelighedsdebat", der fortsættes året ud, og hvori bl. a. Bjørnstjerne Bjørnson deltager ("Handskefejden").

Dansk Skolemuseum (nu Statens pædagogiske Studiesamling) åbnes 1. marts i Gladsaxe, i juni flyttet til København.

Det første elektriske tørelement – der senere blev en verdenseksportartikel fremstilles i København.

Almindeligt dansk Vare- og Industrilotteri oprettes.

Frederiksberg birk oprettes ved lov af 15. april.

Frelsens Hær holder sit første møde i København, og "Krigsråbet" udsender sit første nr. den 8. maj.

Østerbros Ravelin og det gamle vagthus rives ned og giver plads for en 164 fod bred dæmning over voldgraven.

Den store gotiske mur i Skydeselskabets have opføres.

De første kolonihaver anlægges i foråret (ved Garnisons Kirkegård).

Fridtjof Nansen ankommer efter sin Grønlands-ekspedition til København og hædres ved en række fester.

Selvbeskatningen erhverver den til Lyngbyfortet fornødne grund og på begynder fortets opførelse.

Katolsk Menighed erhverver begravelsesplads ved Vestre Kirkegård.

Dronning Louises Bro fuldendt 7. september (se 1562).

Skt. Albans Kirke (den engelske kirke) indvies 17. september.

Frederiksberg kommunebiblioteker åbnes 1. oktober.

---

1888.

Al slagtning i København henvises til de offentlige slagtehuse fra 1. januar.

Det nye Halmtorv tages i brug 3. januar.

Carl Jacobsen og hustru tilbyder i skrivelse af 8. marts, at de vil skænke det offentlige Glyptoteket på Ny Carlsberg med alle dets kunstværker.

Niels Brocks Handelsskole begynder sin virksomhed l. maj i h. t. stifterens legat fra 1802.

En nordisk industri-, landbrugs- og kunstudstilling åbnes 18. maj, sluttes 2. oktober. Hovedbygningen lå, hvor senere Rådhuset og Hovedbrandstationen er opført; Tivoli var indlemmet i udstillingsterrænet.

Fransk kunstudstilling, foranstaltet af Carl Jacobsen, åbnes 18. maj.

Den første nordiske musikfest afholdes 4.-10. juni.

Tandlægeskolen oprettes ved kgl. resolution af 19. juni.

Kystbatterierne ved Charlottenlund og Kastrup fuldføres.

En dæmning over Sortedamssøen afløser træbroen fra 1878 (Fredensbro).

Schimmelmanns Palæ i Bredgade omdannes til koncertpalæ.

Det første danske kvindeblad, "Hvad vi vil", begynder at udkomme 14. juli; ophørt 1895.

De første væddeløb på cykelbanen i Ordrup køres 29. juli.

De to første socialdemokratiske landstingsmænd vælges i september.

"Venstres Organisation" stiftes ved et delegeretmøde i København 29.- 30. september.

---

1889.

Aktieselskabet De forenede Papirfabrikker stiftes 22. februar.

Rigsarkivet organiseres ved lov. af 30. marts.

Dagbladet "København" udsender sit første nr. 2. juni; forandrer i 1929 navn til "Morgenbladet" og går ind 1931.

Bygningslov for København 12. april.

Grønttorvet ved Vendersgade åbnes 26. april, efter at torvehandelen på Christianshavns Torv var ophørt.

Bethlehemskirken i Blågårdsgade indvies 12. maj; afløstes af den nye Bethlehemskirke på boulevarden, der indviedes 13. februar 1938.

Sidste år, hvori det er tilladt på flyttedagen at kaste sengehalm og lignende på gaden.

Kommunalbestyrelsen vedtager den nu i hovedsagen gældende ordning af brandvæsenet 15. juli.

Den første kvindelige læge nedsætter sig i København i august.

Borgerrepræsentationen vedtager anlæggelsen af en elektrisk centralstation den 23. september (se 1892).

Tilbygningen til Nytorvs arrest tages i brug 18. november.

Influenza ("la Grippa") optræder med voldsomhed i december, vedvarer i de første 8 måneder af 1890 og blusser atter op i 1891.

Kommunen bevilger den 16. december et beløb til anlæg af den første legeplads for børn (den blev anlagt ved Kapelvej).

---

1890.

Hellig Kors Kirke indvies 19. januar.

Folkemængde d. 1. februar: København, 312.859. – Frederiksberg, 46.954. – Sundbyerne, 13.310. - Utterslev under Skt. Stefans sogn, 2.569. – I alt 375.719.

Bygningslov for Frederiksberg 19. april.

Det danske Kunstindustrimuseum stiftes 30. april; museet åbnes 2. december 1895.

Demonstrationen for 8 timers arbejdsdag foretages første gang l. maj.

Tivolis portal ud til Vesterbrogade opføres. 27. juni åbnes i dens vestre pavillon Wivels restaurant (fra 10. juni 1931 "Wivex). Nu nedlagt.

Østergade og en del af Købmagergade asfalteres. Tidligere var kun de ved år 1885 nævnte asfalteringsarbejder foretaget. Ved denne tid kommer udtrykket "certosaherrer" (datidens "swing "pjatter") i brug.

Det botaniske Laboratorium opføres.

Destruktionsanstalten ved Vasbygade tages i brug.

De første Stenkuls-briketter kommer hertil ved denne tid.

Børnesanatorierne for København og omegn åbnes.

Luftringe til cykler indføres.

Polyteknisk Læreanstalts første bygning ved Sølvgade indvies l. september Den gamle læreanstalt i Studiestræde overgår til Universitetets brug ("Annekset") og er nu en del af Studiegården.

Halls statue i Søndermarken afsløres 15. september.

De Københavnske Handelsforeningers Fællesrepræsention (nu De danske Handelsforeningers Fællesorganisation) stiftes 14. november.

---

1891.

Aktieselskabet De Forenede Bryggerier stiftes 9. februar ved sammenslutning af 11 ældre bryggerier.

Den frie Udstilling åbnes i Kleis kunsthandel på Vesterbrogade 26. marts; flyttes senere til en træbygning foran det nye rådhus ud mod Vesterbros Passage, og den 25. marts 1898 til Wilumsens hus (med ravnene, nu i Willumsen Museet i Frederikssund) i Aborreparken og endelig i 1914 til Willumsens hus ved Østre Anlæg.

Frihavnens anlæg vedtages ved lov af 31. marts. Arbejderne påbegyndes straks derefter. Ved disse anvendes for første gang gravemaskiner. Planer om en sådan havn havde ofte tidligere været fremme. Nu gav påbegyndelsen af Kielerkanalen i 1888 dem vind i sejlene. Under udgravningerne begynder H. N. Rosenkjær de geologiske og arkæologiske undersøgelser, der fortsættes til hans død 1907, og som bliver skelsættende i kendskabet til Københavns forhistorie og ældste historie.

Bestemmelser om de kirkelige helligdages fredhellighed skærpes i lov af l. april.

Artillerivejs Kaserne fuldføres i april.

Travbanen flyttes fra Lyngbyvej til Charlottenlund, hvor de første løb holdes 24. maj.

Borups Højskole oprettes.

Lørups ridehus ved Stockholmsgade åbnes; i 1933 erstattet af en moderne ejendom.

Vandværket ved Skt. Jørgens Sø tages i brug.

Den første ballon captif med passagerer går op fra Tivoli.

Jesus-Kirken indvies 15. november.

---

1892.

Lovene om alderdomsforsørgelselse og om det offentlige fattigvæsen af 9. april 1891 træder i kraft 1. januar.

Nationalmuseet bliver ved kgl. resolution af 28. januar fællesnavnet for samlingerne i Prinsens Palæ, undtagent mønt- og medaillesamlingen.

Dansk Ingeniørforening stiftes 1. marts.

Den elektriske station i Gothersgade (Københavns første elektricitetsværk) begynder udsendelse af elektrisk strøm 5. marts.

Fakultativ ligbrænding indføres ved lov af 1. april.

Lov af 12. april om tilsyn med de anerkendte sygekasser.

Det elektriske lys tændes på Kongens Nytorv 26. maj, kong Christian IX's og dronning Louises guldbryllupsdag (første offentlige elektriske gadebelysning).

Det store kapel på Vestre Kirkegård indvies 15. juni.

Universitetets kemiske laboratorium, og mineralogiske museum ved Østervold tages i brug.

Svanemølien brænder.

Parcelbroen for enden af Griffenfeldsgade nedlægges.

De første bananer kommer til byen i denne tid.

Den første cykelsti anlægges (i Esplanaden) af Militæretaten.

Opførelsen af arbejderhusene ved Kildevældsgade begynder.

Københavns brandvæsens nuværende ordning er gennemført. Hovedbrandstationen blev indviet 30. april.

Borgerrepræsentationen vedtager opførelsen af et nyt rådhus efter Martin Nyrops plan l8. juli.

Almindelig Hospital flyttes i september fra Amaliegade til Nørre Allé.

"Dannebrog" udsender sit første nr. i september; ophører at udkomme i 1910.

N. J. Fjords statue ved Rolighedsvej afsløres 14. oktober.

De første auer-brændere med glødenet kommer hertil i oktober.

Farmaceutisk læreanstalt (nu Danmarks farmaceutiske Højskole) åbnes 14. november; i efteråret 1941 flyttet til Universitetsparken.

Grundudgravningen til Københavns nye rådhus begynder 10. december.

---

1893.

Den første ligbrænding foretages 13. januar (det må dog bemærkes, at man i 1886 brændte liget af en svensk tugthusfange).

De to første socialdemokratiske borgerrepræsentanter i København vælges 29. marts.

Klubben "Cyklisten"s bane ved Tivoli åbnes i foråret; nedlægges 1905.

Niels Finsen offentliggør sine første arbejder om lysets virkning på huden.

Brugsforeningen "Stores" dannes og vækker et stort røre blandt byens handlende.

Søpavillonen opføres.

De første kassekontrol-apparater kommer hertil.

Fra dette år forsynes København udelukkende med vand fra artesiske kilder.

Befæstningsanlæggene om København fuldendes; arbejdet begyndte i 1886.

Ny Kalkbrænderihavn og Lystbådehavnens anlæg påbegyndes.

Landsarkivet ved Jagtvejen tages i brug, udvidet 1920.

Vestrer Boulevard anlægges. Halmtorvet forandrer navn til Rådhuspladsen 8. oktober.

Immanuelskirken (Københavns Valgmenighed) indvies den 29. oktober.

Statstelefonen træder i virksomhed 6 december. Der etableres samtidig forbindelse med Malmö.

---

1894.

Tiden regnes fra l. januar efter mellemeuropæisk tid, nemlig efter middelsoltiden for den 15. længdegrad øst for Greenwich, der er 9 min. 41 sek forud for Københavns middelsoltid.

Frederiksberg Sparekasse stiftes 6. januar.

Københavns Arbejdshjem stiftes 20. januar i den nedlagte Amerika Mølles gård.

Gethsemana Kirke (foreløbig kirke) indvies 25. februar.

Kommunen overtager den 21. marts vedligeholdelsen af parkanlægget, som er dannet af dele af Esplanaden, Kastelsvolden og Langelinie.

Forfatningskampen sluttes med vedtageIse af finansloven 1. april. De øvrige provisorier ophæves.

Dansk Forfatterforening stiftes 19. maj.

Luftskipper Johansen foretager sin første ballonopstigning i Tivoli 3. juni.

Installation af W. C. begynder (i Malmøgadekvarteret).

Den første elektriske personelevator i København indlægges i Magasin du Nord (se 1796). En hydraulisk elevator fandtes fra midten af 70erne i Hotel Kongen af Danmark.

Frilagerbygningen fuldføres.

Palækoncerterne begynder.

Tørdokken på Refshaleøen anlægges.

Ny Rosenborg fuldføres.

Brødrene Soldenfeldts Stiftelse åbnes.

Københavns Amts Sygehus på Nyelandsvej fuldendes. 1. juli 1939 overtaget af Frederiksberg Hospital. (se 1927).

Spiritistisk Broderskab stiftes 12. juli.

Bygningen for Kunstindustrimuseet på Vestre Boulevard (nu De forenede Bryggeriers domicil) indvies 20. juli. Museet flyttede i 1924 til det tidl. Frederiks Hospital.

Grundstenen til Rådhuset lægges 28. juli.

Storkespringvandet på Højbro Plads fuldføres og springer første gang 28. juli.

Frederikskirken (Marmorkirken) indvies 19. august (Arkitekt: F. Meldahl).

Frihavnen åbnes for trafikken 9. november.

Jernbanen Nørrebro-Frihavnen åbnes 9. november.

Folketingskredsene omlægges ved lov af 14. december; antallet af folketingsmænd for hovedstaden forøges til 15.

---

1895.

Københavns Låne- og Diskontobank stiftes 14. februar, åbnes l. juni.

Det første automobil (en "Daimler") kommer til København. På "Strøget" ses dog først et automobil i april 1900.

Pladsen ved Helligånds Kirke åbnes for publikum.

Kastellets areal nord for Østbanegården, den erhverves af kommunen og overgår til bebyggelse. Østbanegade og Strandboulevarden anlægges.

Østervold med undtagelse af stykket fra nuværende kunstmuseum til Stokhuset sløjfes; dette stykke bortgraves i begyndelsen af 1913 og den sidste voldrebslager forsvinder.

Dronningens Mølle nedrives.

Hypotekforeningen for Lån mod sekundær prioritet i faste Ejendomme i København og Omegn oprettes.

Svanemølleviadukten opføres.

Opførelsen af Åhusene ved Åboulevard begynder. (Arkitekt: Ulrik Plesner) De blev toneangivende for den kommende tids boligbyggeri.

Middelgrundsfortet fuldføres, påbegyndt i 1890.

Boksning indføres ved denne tid.

Kapernaumskirken i Utterslev indvies 15. september.

Vestre Fængsel tages i brug 29. september Christianshavns Arresthus bliver nu kun kvindefængsel. Der ansættes en særlig inspektør for Københavns fængsler.

Dampfærgeforbindelsen Frihavnen-Malmø åbnes 7. oktober.

Den første fabrikation af salgsautomater herhjemme begynder 1. november.

Jesu Hjerte Kirke i Stenosgade indvies 3. november.

Detailhandlerbanken åbnes 15. november (se 1908).

---

1896.

Børsen" udgår som ugeblad i januar; som dagblad fra 1. oktober 1899. <(p>

Dansk Idrætsforbund stiftes 14. februar.

Arbejdsgiverforeningen af 1896 (for jern- og bygningsindustrien) stiftes 19. maj.

Caroline Amalies statue i Rosenborg Have afsløres 28. juni.

Statens Museum for Kunst fuldendes.

Helligåndskapellet, der rimeligvis er bygget i 1400-tallet, underkastes en restauration, hvorved det så vidt muligt bringes tilbage til sin oprindelige skikkelse (fra 1918 til 1957 kommunebibliotek).

Jorcks Passage fuldføres.

Højbrohus ("Peberbøssen") opføres, hvor i sin tid "Store Lækkerbisken" lå.

Den store viadukt ved Frihavnen opføres.

Jernbanen Nørrebro-Frederiksberg åbnes l. juli.

Statsprøveanstalten trådte i virksomhed 1. juli; den overtog det tidligere statslaboratorium for cementundersøgelse.

Kioskerne opstilles i juli (koncession af 3. september 1895).

Sions Kirke indvies 27. september.

Kristeligt Dagblad udsender sit første nr 1. oktober.

Dagbladet "Vort Land" udsender sit første nr. i oktober; ophørt 1919.

Det københavnske Kirkefond stiftes 14. oktober.

Finsensinstitutet stiftes 23. oktober.

Dansk Arbejdsmandsforbund stiftes i København 26. december.

---

1897.

Sporvejslinien Kongens Nytorv-Nørrebro overgår som den første af de Københavnske-frederiksbergske sporvejslinier til elektrisk drift (akkumulatorsystemet) 4. marts. Den skulle ringe uophørligt under kørslen.

Østasiatisk Kompagni stiftes 27. marts.

Ingeniørkasernen i Vogmandsmarken fuldføres i april.

Det første skolekøkken åbnes på Frederiksberg 23. april.

Ny Carlsberg Glyptotek, H. C. Andersens Boulevard (bygningens ældre del), indvies 1. maj; opførelsen begyndte i 1892.

International maleriudstilling afholdes i forbindelse med åbningen af Ny Carlsberg Glyptotek, afsluttet 31. oktober.

Taxameterdrosker indføres i maj.

En industritælling afholdes første gang 25. maj.

Danmarksmonumentet afsløres foran Kunstmuseet 26. maj, flyttes i 1919 til Pücklers Bastion, Østre Anlæg.

Skt. Lukas Kirke indvies 30. maj.

N. W. Gades statue på Skt. Annæ Plads afsløres d. 24. juni, flyttes til Østre Anlæg maj 1934.

Etablissementet Lorry åbnes; hed tidligere Kehlets Varieté.

Sporvejslinien Hellerup-Klampenborg åbnes.

En del af Ladegårdsåen overdækkes, hvorved Åboulevarden fremkommer.

Opfyldningen til dannelsen af den nye Godsbanegårds terræn begynder; Vestre Gasværkshavn anlægges. Samtidig opfyldes Tømmergraven og den ældre Gasværkshavn (anlagt 1873-76).

Tagensvej anlægges.

Store majslagre går i forrådnelse i Frihavnen, og udbreder stank i dens omegn.

Kloakplanen, hvorefter kloakvandet skal opsamles i afskærende ledninger, der fører det ud i Sundet, vedtages.

De blanke politihjeime indføres ved denne tid.

Stor jernbaneulykke ved Gentofte 11. juli; 32 dræbtes straks, 8 døde senere af deres kvæstelser.

Kystbanen fra Østerbro til Helsingør åbnes 2. august. Østerbro (nu Østerport) Station tages i brug.

Københavns kommunes fortsættelseskursus oprettes 1. oktober.

Urania-Observatoriet tages i brug 8. oktober.

Oehlenschlægers statue i Allégade afsløres i oktober; i 1953 (20. januar) opstillet i Søndermarken.

Rådhusbiblioteket åbnes 1. november.

Carlsberg Laboratoriets bygning indvies 10. november, J. C. Jacobsens statue dér afsløres.

Frederiksberg Sporvejs- og Elektricitets Aktieselskab, stiftes ved koncession af 13. november.

---

1898.

De samvirkende Fagforbund stiftes 3. januar.

Arbejderforsikringsrådet oprettes ved lov af 7. januar.

Musikhistorisk Museum grundlægges 31. januar.

Skt. Thomas Kirke indvies 6. februar.

Henrik Ibsen fejres ved en stor fest på d'Angleterre.

Statens Institut for Talelidende træder i virksomhed 1. april.

Folkeuniversitetsforeningen stiftes 13. april.

Fra dette år kan natrenovationen udføres ved ombytning af tønderne.

Golfspil indføres.

Den historiske Prøvesamling (samling af uniformsgenstande o.l.) i det gamle Stokhus åbnes. I 1922 indlemmet i Tøjhusmuseet.

Gardehusarkasernen (nu Østerbrogades kaserne) fuldføres, påbegyndt i 1895.

Københavns kommune køber store ejendomme særlig i Brønshøj sogn (Utterslev og Emdrup), bl. a. Bellahøj med dens 80 tdr. land.

Aktieselskabet Københavns Telefon Automater stiftes i april; virksomheden begynder i januar 1899.

Der anlægges en hundekirkegård ved Garnisons Kirkegård; nedlægges 1916.

Fabrikation af dieselmotorer optages af Burmeister & Wain.

Ingeniør Vald. Poulsen opfinder telegrafonen.

Den store flydedok kommer hertil fra Flensborg.

På denne tid har Vilhelm Pacht (fra 1898 Panoptikons direktør) i et par år forlystet byens børn med forskellige panoramaer, fonografer og "levende billeder" i den Frie Udstillings træbarak, der lå lige foran det nye rådhus ud til Vesterbros Passage. På samme tid averteres en kinematograf i Koncertpalæets mindre sal.

Selskabet "De kjøbenhavnske Sporveje" stiftes ved sammenslutning af de 6 bestående, sporvejs- og omnibusselskaber; selskabet får koncession 9. august.

Scala-Varieté åbnes 15. august.

Vestre Elektricitetsværk træder i virksomhed d. 7. september; anlægget påbegyndt i 1896.

Kjøbenhavns Grundejerbank åbnes 10. september (se 1908).

Frederiksberg kommune overtager fabrikant P. Andersens vandværk l. oktober.

Afstøbningssamlingen i Statens Museum for Kunst åbnes l. november.

Dansk Arbejdsgiver- og Mesterforening oprettes 22. november, trådte i virksomhed i 1899.

Foreningen til lovordnet udryddelse af rotter stiftes 25. november Hermed indledes rationel rottekrig.

Børnenes Kontor oprettes l. december.

---

1899<"strong>.

Omstigningsbilletter ved sporvejene indføres l. januar.

Loven om arbejderes ulykkesforsikring træder i kraft l5.januar.

Ved gavebrev af 14. januar tilbyder Carl Jacobsen og hustru af lade deres antikke kunstværker overgå til offentlig ejendom.

Arealet til pladsen i Blågårdskvarteret erhverves ved skøde af 16. januar.

Andelsudvalget dannes 18. februar.

Frederiksberg Bank begynder sin virksomhed 25. februar.

Nathanaelskirken indvies 19. marts.

En lock-out, omfattende ca. 34.000 arbejdere, navnlig i bygningsfagene, finder sted fra slutningen af maj til 5. september. Ved forliget af 5. september fastsættes grundregler for arbejdsforholdet i fremtiden.

En ny udvidelse af havnen påbegyndes; den tidligere inderred inddrages som en yderhavn, og havnens sydlige grænse udskydes til det i 1901-03 opførte afspærringsanlæg.

Kommunens frikoncerter i Rosenborg Have begynder, senere flyttet til Fælledparken.

Nygade udvides, efter af der 1898 var foretaget den dertil nødvendige ekspropriation.

Den første feriekoloni for skolebørn stiftes.

Staten lejer den Schackske Gård (opført 1666, men helt ombygget) i Slotsholmsgade til brug for Statistisk Bureau (nu Departement).

Carlsbergfondets bygning (med Videnskabernes Selskab) ved Dantes Plads fuldendes.

En organiseret kamp mod rotterne føres fra 3. august til 9. december.

Frederiksberg Kommune stilles som købstad og får et byvåben 23. august.

Landsoldaten med den lille hornblæser afsløres 12. september på H. C. Andersens Boulevard.

Første nummer af "Klodshans" ud kommer; ophørt 1926.

Akademisk Orkester stiftes.

Krydserkorvetten Valkyrien (prins Valdemar) tiltræder et togt til Østasien den 15. oktober.

Sporvejslinien Smallegade-Gl. Kongevej-Rådhuspladsen-Åboulevard- Godthåbsvej overgår til elektrisk drift 16. november, den anden linie, med hvilket dette blev tilfældet, og den første, der anvender luftledning.