Warning: "continue" targeting switch is equivalent to "break". Did you mean to use "continue 2"? in /var/www/kobenhavnshistorie.dk/public_html/templates/sfkh_l11/functions.php on line 194
Indholdsfortegnelse
O
"Odd Fellow Palæet", Bredgade 28
Odd Fellow Palæet er stadig et af byens fineste rokokopalæer, skønt dets oprindelige anlæg er lemlæstet. Det blev lagt som point de vue for Dronningens Tværgade, endog med hovedfløjen tilbagetrukket fra gadelinien, som det var skik i Paris, hvor typen kaldtes hotel. Bygherren var den velhavende Christian August greve Berckentin, som januar 1751 havde erhvervet grunden. Året før var han blevet ophøjet i grevestanden. Ligesom Eigtved havde tilsyn med byggeriet i den øvrige del af Frederiksstaden, prægede han også dette byggeri. En attest givet af stadsbygmesteren nævner "den af Hr. Oberst og Hofbygmester Eigtwedt forfattede Tegning". Det praktiske arbejde blev overdraget til Johann Gottfried Rosenberg, som formentlig har sendt et forslag til rettelse og godkendelse hos Eigtved. Byggeperioden strakte sig over perioden 1751-55.
Det rektangulære hus er i tre stokværk og den 11 fag brede facade er inddelt ved en fremhævet midtrisalit og svagt betonede siderisalitter, hvis nedre stokværk er bosseret. Mellempartierne opdeles ved ørelisener, et yndet motiv i midten af 1700-årene. I midtrisalitten er indgangspartiet med parvist anbragte marmorsøjler, der bærer beletagens balkon. Midtrisalitten afsluttes af en balustrade kronet af en sandstenskartouche, hvor man ser det Berckentinske våben. Ligeom rokokoen viser sig i våbenkartouchens asymmetriske form, ses den også i kartoucherne over beletagens "palævinduer". Over indgangen er sat en indskriftstavle, hvor man læser: Nova urbis regione regnante augusto aedificiis exurgente ejusdem auspicio hoc opus sibi et posteritati C.A.C. de Berckentin MDCCLIII. (Da den nye bydel på kongens bud rejste sig med bygninger, (byggede) C.A. greve Berckentin dette arbejde for sig og sine efterkommere 1753). Bag indgangen åbner sig vestibulen, hvis vægge og loft er dekoreret med stuk i livlig rokokostil. Nogle af beletagens rum er endnu delvis intakte.
Efter fransk mønster anlagde man en cour d'honneur foran huset, afgrænset til siderne af to lave stald fløje og lukket til gaden med to kortere tværtstillede pavilloner og et rigt udstyret smedejernsgitter. En brandtaksation udfærdiget 1755 fortæller, at der bag huset var have samt småbygninger som hønsehus, vaskehus og "Locummer". Selve haven var efter den franske barok, stift inddelt ved lige gange og smykket med blomsterrabatter, busketter, statuer og sandstensvaser.
Skår kom der også i glæden. Bygherren døde allerede tre år efter palæets færdiggørelse, og december 1761 var der "Ildebrand om Natten i Berckentins Gaard hos Schimmelmann, hvorved Salen med eendeel Meubler forderves", således skrev Luxdorph i sin dagbog. Den nye ejer, der omtales, var Heinrich Carl Schimmelmann. I virkeligheden var han på dette tidspunkt kun flyttet ind i palæet, men 1763 erhvervede han det for 40.000 rigsdaler. Familien Schimmelmann kom til at eje gården i fire generationer.
Under den første var palæet rammen om et storslået herskabsliv. Da en ekstraskat blev udskrevet, opgives husstanden som følger: øverst en funktionær med titel af kancelliråd, dernæst to sekretærer, en konditor, to kokke, en frisør, en løber, to jægere, syv tjenere, to rideknægte, tre kuske, to staldkarle samt seks andre mandlige betjente; dertil kom det kvindelige personale.
Sønnen, Heinrich Ernst lensgreve Schimmelmann førte stilen videre. Han var finansminister, desuden en stor humanist og skønånd, som samlede tidens største kunstnere: Rahbek, Baggesen, OehlenschIager og Schack Staffeldt. Ved hans død 1831 ophørte palæets glanstid. 1884 solgte familien det til det nyoprettede A/S Concert-Palæet.
Overgaden oven Vandet 10, se Brøstes Samling.