Formandens beretning for 2016

Selvom 2016 i mange henseender har været et mærkeligt og til dels uheldsvangert år, så har det været et støt og stabilt år for Selskabet for Københavns Historie.

Vi har haft fire traditionelle foredrag og tre eksterne arrangementer, der alle har været påfaldende velbesøgte, og det er jo rigtig dejligt.

Efter generalforsamlingen i februar fortalte Henrik Lundbak om Frihedsmuseet, og gav en spændende gennemgang af de forskellige interesser, som museet har skullet varetage gennem tiderne, og vi fik en orientering om de aktuelle byggeplaner på Esplanaden. Til det sidste kan jeg tilføje, at det planlagte underjordiske museum bliver både længere tid undervejs og dyrere, samt at man forventer en større arkæologisk undersøgelse af området, før grundstenen kan nedlægges i 2020.

I marts måned fortalte Thomas Roland her i Vartov om C.F. Hansen, med lysbilleder og stor entusiasme om den store arkitekt, som man kun kunne glæde sig over at have repræsenteret med fine bygningsværker i København.

Ikke mindre oplagt fortalte Ulrik Langen i april, også fra denne talerstol, om ”Guldhornstyven” Heidenreichs sørgelige liv og levned. Han anskuede tyveriet set fra tyvens side: Hvorfor gjorde han det, hvad var hans baggrund, og hvorledes endte hans liv. Det fik de tilstedeværende en rystende skildring af som et skyggebillede af Guldaldertiden.

Før sommeren gav Sven Erik Hansen os en præsentation af Frederiksstaden som en social campus med hospital, plejestiftelse, fødselsstiftelse og apotek samt kirurgisk akademi. Efter sin introduktion kunne man gå ud i området og se denne del af Ny-København med andre øjne.

Efter sommeren præsenterede Hanne Fabricius os for Slagterboderne på Enghavevej. Det var for en gangs skyld et ”hot” emne, idet bygningerne er truet, og som et af de sidste levn fra den tidlige forstadsbebyggelse, er de jo i sig selv bevaringsværdige. Status er nu, at de måske alligevel bliver reddet. Det Særlig Bygningssyn har indstillet dem til fredning, og sagen ligger nu på Kulturstyrelsens bord. Man må håbe, at dette tidlige byggeri bliver reddet i sidste øjeblik – og i øvrigt med kommunen som indædt modstander…

Årbogsuddelingen var i år henlagt til Reformert Kirke. Jeg vil ærligt tilstå, at arrangementet hvad det rent praktiske angår ikke var helt vellykket, idet samlingslokalet var alt for lille. Vi havde fejlbedømt antallet af fremmødte, men hvem kunne også forestille sig, at en fjerdedel af medlemmerne ville dukke op?! Der kom ca. 150 – i modsætning til ca. 100 året før.

Præsentationen af årbogen blev tilpasset de aktuelle forhold, dvs. kraftigt forkortet, og efterfølgende kunne vi heldigvis gå op i kirken, der blev helt fyldt. At der her var nogle akustiske problemer var et forhold, som vi ikke kunne vide, men de fleste fik et godt indtryk af Jan Janssens præsentation af ikke blot kirken, men også det kirkelige liv gennem tiderne for den tyske og franske menighed.

Og så sluttede året ved endnu en præsentation. Denne gang af Magasin du Nords historie og oprindelse. Det foregik ved Trine Halle, der ikke blot er leder af Magasins lille museum, men også fra generalforsamlingen i februar suppleant i vores bestyrelse. Hendes museum er på størrelse med en mindre dagligstue, så det foregik her i Vartov, men forhåbentligt har de mange interesserede også lagt vejen forbi Vingårdsstræde, hvor museet er beliggende. Der er tilmed gratis adgang!

Den årbog, som vi præsenterede i oktober, var den sjette efter at vi overtog redaktionen fra Stadsarkivet i 2011. Det går fint med at få artikler også for 2017 og 2018, men vi modtager altid gerne nye manuskripter. Mærkeligt nok er det vanskeligt at få artikler fra lidt nyere tid, dvs. fra det 20. eller 21. århundrede, men det kræver jo forfattere, der beskæftiger sig med perioden, og det kniber det åbenbart med. Man skulle ellers tro, at der var nok at tage fat på.

I lighed med tidligere år er årbogen blevet uddelt manuelt, dvs. uden om det, der engang var Post-væsenet. Det sparer os for betragtelige beløb i 10-15.000 kr-klassen, men det kræver naturligvis en indsats: Foruden medlemmer af bestyrelsen har Flemming Næsland, John Ruus og Grethe Græsborg delt årbøger ud. Andre har spurgt om mulighederne for uddeling, men dels skal uddelingen af praktiske grunde ikke splittes for meget op, dels skal der være medlemmer i det distrikt, som uddeleren ønsker at dele årbøger ud i. Men bestyrelsen vil gerne takke for interessen, og særligt i forhold til Flemming Næsland, John Ruus og Grethe Græsborg takke for deres flotte indsats.

Medlemstallet, der jo afspejles i kontingentindbetaligerne, holder sig pænt omkring 600 med en ”omsætning” på ca. 50 medlemmer om året, men det ligger åbenbart lidt trægt med at få det højre op. Engang, da jeg for godt 25 år siden blev medlem af bestyrelsen, var vi 1.200! Men det er da glædeligt, at tallet ikke er faldende i absolutte tal som det ses andre steder. Her i 2017 har vi genoptaget vores annoncering i det udbredte gratisblad ”Stræderne”, vores hvervefolder ligger på udvalgte steder og vi forventer, at medlemmerne gør aktiv reklame for Selskabet. Desuden er vores facebookgruppe fødekæde til egentligt medlemskab. Her samles 325 om forskellige nyheder, som facebookredaktøren Hanne Fabricius med jævne mellemrum kaster ud til de sultne. Hvor mange der senere bliver betalende medlemmer, har vi desværre ikke overblik over. Men det må da i det mindste gøde jordbunden for fremtiden.

 Udadtil har Selskabet markeret sig i en protest mod planer om at lukke de statslige arkivers indbyrdes lån. Det kan måske forekomme lidt tåget for nogle, men det er fjernlånet, der i sidste ende afgør, om man også uden for København kan beskæftige sig med Københavns Historie. For os, der bor i nærheden at det største arkiv på Slotsholmen, er det naturligvis også afgørende, at man ikke skal til Viborg for at se, hvad københavnske virksomheder har afleveret i de dele af Viborgarkivet, der blev overført fra det nedlagte Erhvervsarkiv i Århus.

Sidste år omtalte jeg i beretningen igen nedlæggelsen af Rådhusbiblioteket. De fysiske bøger synes i vidt omfang kasseret, og byens kommunale bibliotek mangler dermed endog hovedværker om byens historie. Det er en mærkelig måde at administrere kulturarven på, og vi har naturligvis sendt forespørgsler om, hvor skanningerne bliver af, når der nu blev bevilget 2,4 millioner kr. hertil som begrundelse for nedlæggelsen og kassationen i sin tid.

Selskabet undrer sig også over, at København 850 års jubilæum i den grad er forbigået kommunalpolitikernes ønsker om at samle byen om en fest i den anledning. Jeg husker endnu – som vel en del andre – 800-års jubilæet med historiske optog, udstillinger, der prægede byen i hele sommeren 1967. Den manglende interesse er påfaldende, men naturligvis har man også timet en lukkeperiode for Bymuseet til netop jubilæumsåret og omstruktureringer af Stadsarkivet hindrer også en større aktivitet fra den kant.

 På den baggrund er Selskabets virksomhed ikke mindst vigtig, og jeg håber, at vores medlemmer også i 2017 vil støtte op om det.

BWD