sti: velkommen > medlemsområde > arrangementer >
Velkommen
Selskabet
Medlemsområde
Årbogen
Bogtilbud
E-bøger
Eksterne links
Søgning
Hjælp
Kontakt

Arrangementer

Her finder du en fortegnelse over kommende arrangementer i Selskabet. Den udkommer i form af et efterårsprogram og et forårsprogram. Efterårsprogrammet bliver normalt offentliggjort i august måned og dækker tiden til januar, hvor så forårsprogrammet kommer. Forårets sidste arrangement ligger ofte i april måned. Fra menuen til højre kan du studere hele indeværende sæsonprogram.

 

Sæson 2017/18

Program for arrangementer i efteråret 2017

ÅRBOGSPRÆSENTATION

Historiske meddelelser om København 2017 præsenteres mandag den 9. oktober kl. 16 i ”Jazz House” i Kvindernes Bygning, Niels Hemmingsens Gade 8-10.


 Årbogen, der er Selskabets syvende, siden vi overtog den i 2011, indeholder denne gang artikler om Grundtvigskirken, et hus i Ryvangen, etableringen af Københavns Politi i årene op til 1863, J.L. Lunds stort set ukendte malerier fra det 2. Christiansborg samt en oversigtsartikel om byens parker. Den er derfor blevet større end tidligere årgange, og vi håber, at rigtigt mange vil møde op for at hente den, da det letter den efterfølgende distribution. Afhentes den ikke ved mødet, vil årbogen blev uddelt eller fremsendt i de følgende uger (idet selskabet dog forbeholder sig ret til at strække uddelingen frem til nytår).

 

ARRANGEMENTER

Kvindernes Bygning
Præsentation ved formanden for Kvindernes Bygning, journalist Annemarie Balle, Niels Hemmingsens Gade 8-10, mandag den 9. oktober efter årbogspræsentationen kl. 16.

Annemarie Balle vil gennemgå bygningens historie, der begynder så tidligt som i 1896, da de første tanker blev fostret, men bygningen blev først færdig i 1936. Arkitekten var Ragna Grubb, der i samtiden var stærkt engageret i debatten om udformningen af socialt boligbyggeri.
Arrangementet foregår i Jazzhouse, hvis lokaler har været ramme om mange møder m.v. I en periode havde Det Kongelige Teater en lille scene her, og tidligere var salen ramme for afdansningsballer og andet godt.

 

Regensen i nyere tid.
Foredrag ved Rikke Lagersted-Olsen og Josefine Albris, i Vartovs Store Sal, Farvergade 27 H, onsdag den 8. november, kl. 19.45 [NB På grund af et andet arrangement i Vartov åbnes dørene først kl. 19.30!].

De fleste kender Regensen som et historisk, men lukket sted, beliggende over for Rundetårn på den trafikerede Købmagergade, og mange vil måske huske Regensen som en mærkelig kulisse i danske lystspil á la Jul i Nøddebo Præstegård og Charlies’ Tante, men dette er langt fra hele sandheden om stedet. Regensen er Danmarks næstældste kollegium og i dag hjem for 100 studerende, ligesom da det blev bygget af Christian IV i 1623. Kollegiets liv rummer mange ritualer, skikke og traditioner – nogle af ældre, nogle af yngre dato, og stedet fungerer på mange måder som et lille mikrokosmos, der spejler det større samfund uden for murene. Det 20. århundredes regenshistorie er et samarbejde med de fire andre små universitetskollegier og ikke mindst ud- og ombygninger af de gamle fløje. Ved indgangen til det 20. århundrede var kollegiet i forfærdelig stand, og der blev stillet forslag om at rive bygningerne ned og erstatte dem med et moderne, tidssvarende varehus. Dette skete heldigvis ikke, og i dette foredrag tages vi med ind bag murene og får løftet sløret for nogle af de mindre kendte historier med særligt fokus på det 20. århundrede.

 

Jernbaneparken – Aborreparken
Foredrag ved Bjørn Westerbeek Dahl, mandag den 4. december i Vartovs Store Sal, Farvergade 27 H, kl. 19.30.


I 1886 åbnede en københavnsk park på den del af det gamle fæstningsterræn, hvor Helmers Bastion tidligere havde ligget. Det var i modsætning til Ørstedsparken og Østre Anlæg en ganske lille park, men der var dog en rest af både voldgraven og bastionen, selvom havearkitekt Flindt havde vendt op og ned på det meste. Han havde skabt et haveanlæg, der var karakteristisk ved sine store højdeforskelle og med sin gode udsigt ud over boulevarderne, Ørstedsparken og jernbaneterrænet. Den populære park fik aldring noget officielt navn, og forsvandt lidt efter lidt, da man havde besluttet at anlægge en ny banegård og forbinde den med Østerbro Station ved boulevardbanen. Alligevel har den sin interessante og til tider også dramatiske historie, der her fortælles med udgangspunkt i samtidens avisreportager – og ledsaget af samtidige billeder.

 

Banegårdsterrænet
Foredrag ved Jens Fleischer, onsdag den 14. februar 2018 i Vartov Store Sal, Farvergade 27 H, kl. ca. 20.15 (efter generalforsamlingen).

Arrangementet omtales nærmere i forårsprogrammet for 2018, men reserver allerede nu dagen!

 

 

 

 

Tilbage til toppen


Arkiv:

Arrangementer 2014/15

Arrangementer 2013/14

Arrangementer 2012/13

Arrangementer 2011/12

Arrangementer 2010/11

Arrangementer 2009/10

Arrangementer 2008/09

Arrangementer 2007/08

Arrangementer 2006/07

Arrangementer 2005/06


 


© Selskabet for Københavns Historie 12. januar 2017

Valid XHTML | Valid CSS | Copyright | Privatliv | Links til siden | Kolofon |