Warning: "continue" targeting switch is equivalent to "break". Did you mean to use "continue 2"? in /var/www/kobenhavnshistorie.dk/public_html/templates/sfkh_l11/functions.php on line 194

Indholdsfortegnelse

1700

Den Gregorianske kalender indføres, idet der udelades 11 dage af februar, så at 18. februar efterfulgtes af 1. marts.

De første jydske hosekræmmere får borgerskab i København. 7. juni. De får stadeplads på Amagertorv, men får i 1727 tilhold om at holde sig på fortovene. Mange af dem når frem til velstand og grundlægger store handelshuse.

Den 21. juli bliver København. bombarderet af en forenet hollandsk-svensk-en- gelsk flåde, og atter 25. og 27. juli, særlig Christianshavn. Der anrettes ikke nogen synderlig skade. Carl XII gør 4. august landgang ved Humlebæk og rykker med sin hær mod København, der bereder sig til forsvar; men faren for en belejring afværges ved fredsslutningen i Travendal den 18. august.

Christian IV's regeringstid, 1588-1648, danner en betydningsfuld periode i Københavns historie. Han forandrede fuldkommen byens fysiognomi ved at udvide dens areal til det dobbelte og ved opførelsen af mange pragtbygninger. Stilen i disse – den nederlandske renaissance, omdannet efter danske forhold – nåede hertil allerede under Frederik II (Holmens Kirkes vestgavl). Kongens eksempel smittede, og der opførtes flere smukke privatbygninger, at hvilke dog kun få er tilbage (Strandgade, Amagertorv). Københavns folkemængde henimod slutningen af hans regering anslås til ca. 25.000.

Fra 1660 ændredes udviklingen, idet byen nu blev den enevældige konges hof- og residensstad. Barokken fortrænger renaissancen. Kongens Nytorv med dens adelige palæer opstår. Stor bebyggelse finder også sted i kvarteret ved Frederiksholms Kanal og i de af Christian IV indlemmede bydele. Embedsstandens og garnisionens stærke vækst forårsagede en øget indvandring, der mere end holdt byen skadesløs for de åreladninger af befolkningen, som gentagne pestepidemier forårsagede. Ved den merkantilistiske industripolitik, der af Christian IV indlededes tidligere end i noget andet land, og ved den store byggevirksomhed drages mange tyske, hollandske og franske håndværkere til byen. Folketallet regnes at være steget fra ca. 42.000 i 1670erne til ca. 62.000 ved århundredets slutning.

Men i den gamle by bevarede gaderne endnu i 1600-tallet et næsten middelalderligt præg. Afvekslende og maleriske var de, men det var såre vanskeligt at færdes i dem. De var i regelen meget snævre, mange i den grad, at al vognfærdsel var umulig. Brolægningen var overordentlig slet og uregelmæssig, fordi hver husejer skulle sørge for sin part. Fortovene, der fra Arilds tid betragtedes som hørende til husene, var opfyldte af boder, bislag og skure og kunne slet ikke benyttes af fodgængere. Men det værste var den frygtelige urenlighed, thi alt, hvad der samledes i husene af fejeskarn og uhumskheder, kastede man på færdselsvejene, som blev bundløse og udbredte en ulidelig stank. Mod dette onde var der ført en hidtil håbløs kamp, og først i Christian V's tid lykkedes det at skaffe lidt bedre forhold til veje (se 1680).


1701.

Søkadetakademiet oprettes 26. april ved en omdannelse af Christian IV' s navigationsskole i Hummergade. Det var den første højere skole, hvori der udelukkende taltes dansk.

Det lovlige Kunstnersamfund indvies 21. oktober i Ahlefeldts Gård (senere Grams Gård, se 1795), der var opført efter en brand 1666. Dets undervisningsanstalt blev senere grundlaget for Kunstakademiet (se 1754).

En politiret oprettes ved forordning af 22. oktober I samme forordning forbydes handlendes omløben med varer i husene.


1702.

Helliggeistes danske skole oprettes som den første af de i de følgende 12 år opførte kirkeskoler, een i hvert af byens sogne. De var en af pietismens første frugter her i landet.

Sorgenfri Slot opføres omtrent på denne tid.


1703 og følgende år.

Der foretages en række forstærkningsarbejder ved befæstningen. Gravene uddybes, udenværker, raveliner anlægges. En ny Østerport (den fjerde og sidste) opføres, omtrent hvor nu Folke Bernadottes Allé støder til Østerbrogade; den var færdig 1708.

Staldmestergården ved Frederiksholms Kanal opføres 1703-06 på Slotsholmen (arkitekt: W. F. von Platen) på den plads, hvor der siden 1668 havde ligget en bygning til samme brug.

Ved denne tid begynder man at pudre parykken; selv børn bar parykker.

Anlægget af Søndemnarken fuldendes, påbegyndt 1699.

Operahuset ved Fredericiagade (arkitekt: W. F. von Platen) indvies 26. oktober som afløsning for det i 1689 brændte. Blev senere kadetakademi (i 1720), kaserne, rigsdagsbygning. Nu bolig for Østre Landsret.

Abraham Lehns Gård, Strandgade 6, opføres.


1704.

Frederiksberg Slot fuldføres; påbegyndt i 1699. Samtidig anlægges Frederiksberg Have samt Frederiksberg Allé. Alléen anlagdes dog kun fra haven til runddel en (Sankt Thomas). Først i 1736 fuldførtes strækningen til Vesterbrogade, hvor den var lukket ved låger. Slottets store sidefløje bygges 1708-10 og under Christian VI bygningerne, der omslutter slotsgården.

Admiralitetsbygningen på Bremerholm (omtr. Nationalbankens plads) opføres.

Et nyt kommercekollegium oprettes, ophæves 1731.

Citadelskirken indvies 26. nov; afløste en i 1664 opført, noget primitiv, kirke.


1705.

Gravkapellet ved Holmens Kirke opføres (arkitekt J. C. Ernst).

Elers Kollegium indvies 18. november, oprettet af en rigmand, hvis børn var om- kommet ved Operahusets brand.


1706.

Kammerjunker og kgl. køgemester v. d. Osten får 6. marts privilegium på at forfærdige, sælge og udleje portechaiser samt til at oprette et adressekontor og lade dets anmeldelser kundgøre på trykte plakater. Adressekontoret åbnes 18. marts, men måtte i 1711 lukkes p.gr.a. pesten. Det åbnedes atter en kort tid 1726 og 1749 og overtoges af agent Hans Holck 1759. Efterhånden fortrængtes dog portechaiserne af kareterne.

Garnisons (Den Herre Zebaoths) Kirke indvies 24. marts. Arkitekt: W. F. von Platen.

Blågård, en lystejendom, hvis grund strakte sig fra Peblingesøen og næsten til Griffenfeldsgade (Teglgårdsvangen), kommer i Prins Carls, Frederik IV's broders, besiddelse. Han opfører hovedbygningen, der tækkes med blåtagsten (deraf navnet), og anlægger en pragtfuld have.


1707.

En enkekasse for landmilitæretaten oprettes; fra 1740 giver den adgang for alle stænder; fra 1775 lukkes tilgangen, da den påfører staten store tab.

Teologisk embedseksamen oprettes.


1708.

Fattigvæsenet organiseres ved forordning af 24. september, ved hvilken bl. a. oprettes en særlig fattigdirektion. Al tiggeri såvel som at give almisse ved dørene for- bydes.

Kystlinien fra Sankt Annæ Pl. til Toldboden reguleres ved en opfyldning fra tømmerpladserne. Anlægget strækker sig dog over en årrække og slutter først ved Ny Toldbodgades fuldførelse (se 1719).


1709.

Herkules og Løven (af Johan Baratta) opstilles i Rosenborg Have (se 1773).

En "hellig kilde" udspringer på Vangede mark. Den afløser i Københavnernes yndest den gamle helligkilde ved Tuborg (Strandvejen). For de penge, der lagdes i blokken, grundlagdes Gentofte-Lyngby Hospital.

Efter Karl XII 's nederlag ved Poltava erklæres efter heftig krigspropaganda (bl. a. i kirkerne) krig mod Sverige, og 11. november forlader en stor transportflåde København for at gøre landgang i Sverige. Efter en meget hård vinter og en meget ringe høst udbrød der straks levnedsmiddelmangel og dyrtid i byen.

Forordning af 26. november forbyder på ny at holde løse svin i gårdene, men heller ikke denne gang lykkes det at skaffe forbudet respekt.


1710

De første særlige ligvogne kommer i brug i dette år.

Efter slaget ved Helsingborg 10. marts kom den slagne danske hær med mange sårede og syge til København, hvor den i 7-8 dage måtte kampere i gaderne. Epidemier opstod også i befolkningen, og ca. 6000 mennesker omkom.

Ladegården .indrettes til kvæsthus for landetaten.

Den første primitive karantænestation ved Toldboden indrettes for at holde pesten, der raser i nabolandene, borte.

Skat på parykker og fontanger ("sætter" eller "topper", dengang højeste mode i kvindelig hovedpynt, opkaldt efter en af Ludvig XIV's elskerinder) indføres 28. november.


1711.

Postvæsenet overtages af staten.

Garnisons Kirke får privilegium på ligvognskørsel (se 1782).

Pesten raser i København fra midt i juni, tager kendelig af i oktober, ophører fuldstændig i februar 1712. Tabet af menneskeliv anslås til 22.000 eller trediedelen af den samlede befolkning. Der måtte indrettes flere assistenskirkegårde inden for voldene midt i den tætte bebyggelse og en pestkirkegård på Østerbro (nuværende Garnisons Kirkegård). Soldater og fanger fra Bremerholm udkommanderes til at begrave ligene (ofte uden at kister kunne skaffes). Store pesthospitaler indrettedes på Vodroffgård og Ladegården med en barber som chef.


1712.

Et nyt arresthus opføres på sydsiden af Sluttergade. Her var bl. a. gældsfængsel og en årrække tillige dårekiste. I mange år holdt arresthusforvareren her værtshus, hvor folk fra gaden kunne holde fangerne med selskab.

Knippelsbro udsmykkes med fire, 2 meter høje, i træ udskårne Herkulesstatuer.


1713

Landkadetakademiet oprettes 25. september.

For at skaffe penge til krigsførelsen udstedes statspapirpenge. Disse kom dog snart i miskredit og inddroges helt 1728.

Prøvestenen og Trekroner anlægges. De fik navn efter to orlogsskibe, der sænkedes for at danne blokhusenes fundament og kerne.


1714.

Regensianerne, der under pesten havde bistået ved ligbæring, får privilegium på at bære borgerskabets og gejtslighedens lig; indtil 1792 virkede de personligt som ligbærere.

Voldene omkring København beplantes.

Frederik IV opretter et missionskollegium. Allerede 1706 havde han sendt en missionær til Trankebar.

Kongen køber Boldhuset og flere tilstødende gårde til nedrivning og opfører på deres grund den nuværende kancellibygning ("Den røde bygning", se 1721), arkitekt: J. S. Ernst.


1715.

Kongen bekendtgør, at "bestillinger, charger og titler" kan købes (for at ophjælpe finanserne). Dette bidrog til, at bestikkelighed, også på andre felter, bredte sig.

Der oprettes en "slavekasse" til udredning af løsepenge for søfolk, der var opbragt af sørøvere.


1716.

Czar Peter den Store kommer til København. 17. juli og czarinaen 6 dage senere.

2. oktober czarina Catherina kører op på Rundetårn i karriol, og czar Peter rider bagefter på en russisk hest.

De russiske hjælpetropper, der til københavnernes store uro havde slået lejr uden for voldene, trækker bort i efteråret, og med dem forlader czarparret byen 17. oktober.


1717.

Ludvig Holberg bliver som professor (først i metafysik) knyttet til Københavns universitet.

En værtshusholder får bevilling til at afholde "hidsninger" af tyre og hunde i sin ølhave bag (senere) baron Boltens gård (Gothersg. 8).


1719.

Etienne Capion og Samuel v. Qvoten får tilladelse til at "agere komedier" i det lille gjethus på Kongens Nytorv, en i 1698 opført tilbygning til gjethuset (for enden af Holmens Kanal). Den 17. maj 1720 får Capion kgl. privilegium. Her opførtes i to år tyske komedier, samt arrangeredes maskerader, baller og lignende. Samuel v. Qvoten havde de foregående år givet forestillinger i skræddernes laugshus i Brolægger- stræde.

Et lotteri oprettes første gang i Danmark. Der bortspilles kgl. jordegodser.

Peder Paars udkommer.

En musketer, som havde forskrevet sig til djævelen, henrettes på Nytorv.

Ny Toldbodgade brolægges, efter at store opfyldningsarbejder er fuldført (se 1708), og betegnes som "den realeste og længste gade i staden". Tidligere havde den kun været en dæmning over det sumpede terræn. "Det røde Hav" opstår som Toldbodens anlægsplads, og Københavns havn er nu udvidet med strækningen fra Bremerholm til Toldboden.


1720.

Vajsenhuset stiftes 8. april; den egentlige virksomhed begynder dog først 11. oktober 1727 på Nytorv (nuværende Domhus' grund). Indtil 1799 havde de forældreløse børn bolig i Vajsenhuset. Derefter har det kun været skole for sådanne.

Gehejmearkivet (fra 1889 kaldet Rigsarkivet) får sin egen bygning ved Pro- viantgården.

Operahuset i Bredgade (se 1703) ombygges ved denne tid til landkadetakademi, fra 1728 tillige søkadetakademi.

Fontangerne forsvinder ved denne tid. Fiskebensskørter (krinoliner) kommer i brug og var mode i de følgende 20-30 år.

"Den stærke mand" (von Eckenberg) kommer til København. og optræder med en gøglertrup i et bræddeskur på Nytorv; grundlægger to år efter en forlystelseshave på Nørrebro (nærved nuværende Sankt Hans Torv).

Storkansler grev U. A. Holstein indretter ved denne tid det store lyststed Solitude på Nørrebro. Her blev siden inokulationsanstalt (se 1770) og endnu senere et forlystelsessted med fugleskydning m.m.

Anlægget af Farimagsvejene uden for voldene afsluttes, begyndt 1714.

Det var tidligere reglen, at hvert hus kun beboedes af en enkelt familie, men på denne tid begynder man at indrette den anden etage, hvor "salen" var, til særskilt beboelse. Derfra stammer betegnelsen for etagerne over stuen.

Joachim Wielandt begynder udgivelsen af "Nye Tidender om lærde Sager", der bestod til 1836. Desuden udgav han en række andre aviser.

Anlægget af Jægersborg Allé finder sted i dette og følgende år.


1721.

Frederik IV påbegynder en ombygning af Københavns Slot. Den uregelmæssige grundform blev bibeholdt, murene blev gjort lige høje, og Blåtårn blev porttårn. En ridebane anlægges. I 1722 kunne kongefamilien flytte ind, men arbejdet fuldendtes først i 1727.

Det Holsteinske Palæ på Kongens Nytorv opføres (se 1796).

Laurierhuset (nuværende Garderkaserne) i Kongens Have indrettes på de tidligere væksthuses plads ved Østervold. Her afholdtes bl. a. kongelige festtafler.

Kancellibygningen ("Den røde bygning") fuldføres 1. september. Påbegyndtes 1715. Arkitekt: J. C. Ernst.

Et tysk operaselskaboptræder med et "hyrdespil" på Frederiksberg Slot 18. december og fortsætter sine forestillinger et par år.


1722.

Byen får sine første kaffehuse ved denne tid.

Der indføres en afgift til fattigvæsenet af skuespil og kunster.

Den danske Skueplads indvies 19. januar i Lille Grønnegade (nu Ny Adelgade) med opførelsen af Molières "Gnieren" Etienne Capion og fra 14. august samme år René Montaigu var teatrets ledere. Her begyndes samme efterår opførelsen af Holbergs komedier (den første var "Den politiske kandestøber"). Af økonomiske grunde benyttedes teatret også til maskerader, baller og assembléer og må gentagende gange lukke, indtil byens brand 1728 helt slutter dets tilværelse som teater.

Den første porcelænsfabrik i København. ("Delfts Porcelæns- eller Hollandsk Stentøjs Fabrik") anlægges (privilegium af 21. december) i Store Kongensgade på hjørnet af Fredericiagade.


1723.

Anne Hattemagers arresteres for rufferi og bliver den 9. april 1726 kagstrøget, står 3 dage i halsjern på Nytorv og kommer derefter i spindehuset for at have hvervet uskyldige piger til sin "bataillon". Efter løsladelsen genoptog hun dog sin gamle profession.

Fasangården i Frederiksberg Have opføres (arkitekt: J. C. Krieger).


1724.

To grønlændere (Pock og Keperock) kommer til København og vækker en uhyre opsigt. Den 9. november foranstaltes i den anledning et stort "grønlandsk optog" i kanalerne.

1725.

Budolphi Kloster stiftes 16. marts; i 1936 indlemmet i Gammel Kloster.

Kommandantboligen i Kastellet opføres.

Søerne renses og får ved en regulering en mere regelmæssig form. Betegnelsen Dosseringen (dæmning) kommer i brug.

Lejebiblioteker opstår.


1726.

Det kgl. oktr. Søassurancekompagni, det første i sin art, stiftes 20. april.

Holmens Bro ombygges og prydes med fire stenfigurer.

Grundstenen til Vartov-bygningen ved Farvergade nedlægges l. maj (fuldført 1743), arkitekt formentlig J. C. Krieger.

København får eneoplagsret på "de 4 species" (salt, brændevin, vin og tobak). Ophævet 1730.


1727.

Prinsens Palæ, der tidligere var en privatbygning, tages efter ombygning i brug af kronprinsen.

Offentlige koncerter afholdes første gang i København (i Bryggernes Laugshus).

København får sin første postgård (på Købmagergade, hvor nu Kronprinsensgade er anlagt). Den brændte i 1728.


1728.

En forfærdelig ulykke rammer København ved den store ildebrand fra 20.-23. oktober, hvorved størstedelen af den gamle by lægges i aske. Ilden udbrød i et hus ved Vestervold, hvor nu Paladshotellet ligger. Af offentlige bygninger brændte Vor Frue, Skt. Petri, Trinitatis, Helligånds og Reformert Kirke, rådhuset og det halve Vajsenhus, Universitetets bygninger (kun den ældgamle konsistoriumsbygning blev frelst), Regensen, Valkendorfs, Borchs og Elers kollegier, Bispegården, 11 professorboliger og alle præsteboligerne ved de nedbrændte kirker. Flere adelige gårde og anselige borgerlige huse gik op i luer. I alt brændte 74 gader med 1670 huse. – Mange videnskabelige skatte gik tabt, således universitetsbiblioteket, der fandtes på loftet over Trinitatis Kirke, observatoriet med Ole Rømers observationer og instrumenter og rådstuearkivet. Byens ældste sangværk (klokkespil), i Helligåndskirken, gik til grunde.

En reguleringskomité til byens genopførelse nedsættes 5. november. Den afgiver betænkning 7. december om gadeudvidelser, byggemåde m.m.

Som følge af byens brand standser Den danske Skueplads’ forestillinger for en årrække.


1729.

Gaderne undergår i dette og de følgende år store forandringer efter reguleringskomitéens forslag. Frederiksberggade anlægges og træder i stedet for 4 små gader, Store og Lille Klemensstræde, Vombadstuestræde og Helligkorsstræde, Kultorvet anlægges. Kattesundet forlænges fra Frederiksberggade til Vestergade. Den del af Knabrostræde, der ligger mellem Brolæggerstræde og Vimmelskaftet anlægges. En gade bag Helligåndskirken (nu Valkendorfsgade) føres ud til Vimmelskaftet. Niels Hemmingsens Gade forlænges over Gråbrødretorv til Skindergade. Store Brøndstræde føres ud til Gothersgade. Desuden bliver et stort antal (over 20) snævre gader udvidet og reguleret. På byens genopførelse fik overlandbygmester J. C. Krieger væsentlig indflydelse ("ildebrandshusene") med gavlkvist.

Gammel Kalkbrænderi opføres ved Langebro. Flyttes 1731 til nuværende Station Nordhavns plads.


1730.

Frue Kirkes tårn, der var blevet stående ved branden, styrter ned 5. august, hvorved en del mennesker dræbes.

Det Berregårdske Palæ opføres ved denne tid, det nuværende Ministerium for Kulturelle Anliggender.

Den nordlige del af Sophie Amalienborgs store have omdannes til eksercerplads ("mønsterplads").


1731.

Københavns Brandforsikring oprettes 26. januar. Denne institution fremmer i høj grad byens genopførelse, da risikoen ved at give lån i faste ejendomme formindskes betydeligt.

Den genopførte Reformert Kirke indvies 4. marts.

I dette år taltes over 30 kroer og traktørsteder på Frederiksberg, mest på Ny Hollænderbys plads. – Slottet trak folk ud til denne bydel.

Herrenhutismens stifter, grev Zinzendorf, kommer til København, hvor hans lære vinder betydelig udbredelse.

Frederiksholms Arrest, der afløste Blåtårn som hofarrest og derfor overtog navnet, opføres; her udstod bl. a. kgl. Majestæts skuespillere deres straffe. Senere benyttedes den også som arrest af Københavns Amt.

For at fremme genopbygningen gives der atter tilladelse til at anvende bindingsværk overalt. Denne tilladelse ophævedes 1737, men da var den genopførte by omtrent lige så brandfarlig som den gamle.

Københavns Slot, der efter ombygningen kun havde stået færdig i 4 år, nedbrydes; de private bygninger på Slotsholmen erhverves af kronen.

Blokhuset Trekroner sløjfes.

Den genopførte Trinitatis Kirke indvies 7. oktober.

Den ny kommunitetsbygning ved Nørregade indvies 27. november.


1732.

København får handelseneret på en række vigtige produkter (jern, stål, fremmed rug og hvede, sejldug, tjære, beg etc.). Denne ret bevares med enkelte indskrænkninger det 18. århundrede igennem.

Kirsten Piils kilde sættes i stand og bliver nu mål for københavnernes udflugter.

Det asiatiske Kompagni stiftes 12. april. Det var det eneste af de mange i denne perioden oprettede kompagnier, som viste sig at være livskraftigt, og det blev et betydningsfuldt led i byens forretningsliv. Det opløstes i 1843.

Marskalsgården (fra 1780 posthus) på Købmagergade fuldendes. Dens arkitekt Philip de Lange er meste for mange af de bedste endnu bevarede "ildebrandshuse".

Nybrogade 12 ("Hofkonditorens Gård") opføres, ligeledes af Philip de Lange. Det tilhørende nabohus (pakhus) er opført 1748.

Gråbrødretorv 1 ("Fiskebløderens Hus"), 3 ("Wessels Hus"), 5 og 7 fuldføres; typiske "ildebrandshuse".

Den genopførte universitetsbygning indvies 4. dec.

1733.

Grundstenen til Christiansborg Slot lægges 21. april. Opførelsen bekostedes af Øresundstoldens fond. Arkitekten: Häusser, Thurah og Eigtved.

Vodroffgård indrettes til kgl. Sejldugsfabrik; til gården hørte en stor vind-, vand- og hestemølle, der i det følgende århundrede fik indlagt damp. På Vodorffgård blev drevet mange forskellige virksomheder.

Ferske Fiskehandels Kompagnihus, Knabrostræde 30, Nybrogade 14, opføres.

Erhvervelsen af øen Skt. Corix betyder en opblomstring af Det vestindiske Kompagni; det får en ny oktroi året efter og erhverver en plads på Christianshavn (senere "Tyske Plads") med sukkerraffinaderi, pakhus m.m.

Charlottenlund Slot fuldføres, påbegyndt 1731. Stedet kaldtes tidligere Gyldenlund. I skoven var der et forlystelsesetablissement.

De første barometre ("veyr-glasse") i København forfærdiges og sælges (i Grønnegade af italieneren Peter Mella).

I Bræmers Ølhave ved Sofiegade holdes i dette år "hidsninger" af tyre, bjørne og hunde.

Ladegården overdrages til krigsbestyrelsen og benyttes fra 1. juli som sygehus, straffeanstalt og fattighus.

Den reformerte præstegård (Åbenrå 32-36) opføres af Philip de Lange.

Rådhusets genopførelse på Nytorv fundendtes (Arkitekt: J. C. Krieger).

Byens genopførelse var nu i det væsentlige fuldendt. De nye borgerhuse, blandt hvilke der var mange af bindingsværk, var enten 3 eller 2 etager høje med gavllignende kvist samt kælder.


1734.

Den nuværende Frederiksberg Kirke indvies 6. januar. Den gamle bindingsværkskirke på den anden side af Pile Allé nedrives.

Forordning af 24. april fastsætter straffe (fæstning, rasphus eller fængsel) for svende, der rotter sig sammen etc. – foranlediget ved strejker under Christiansborgs opførelse.

Den første hof- og statskalender udkommer.

Vajsenhusets genopførelse ved Nytorv (nuværende Domhus’ plads) fuldendes. (Arkitekt: J. C. Krieger). Det fik 1740 eneret til at trykke bibler og salmebøger.

Det ejendommelige barokhus Nørregade 30 opføres. Fra samme år er Fiolstræde 18, et af de få bevarede huse, der er helt i bindingsværk.


1735.

Skuespil, julestuer, maskerader o.l. forbydes på søn- og helligdage samt aftenen før. Det befales, at alle skal nøde i kirken på søn- og helligdage både til højmesse og aftensang. Overtrædelse heraf straffes med bøder eller gabestok. Byens porte lukkes om søndagen til kl. 4 ("sabbatanordningen" af 12. marts).

Christian VI opretter 5. december et "General-Landets-Økonomi- og Kommerce- Kollegium" i stedet for det i 1731 ophævede kommerce-Kkollegium, og merkantilismen får atter vind i sejlene (Banken, General-Magasinet, Grosserer- Societetet, manufakturerne, toldpolitiken).

Den første båndfabrik i København anlægges.

En ny toldbodbygning opføres i stedet for Christian IV's. Købmand Andreas Bjørn får tilladelse til at inddæmme det areal, hvor nu Grønlandske Handels, Krøyers og Wilders Plads ligger; han anlægger her, på "Bjørnsholm", et stort skibsbyggeri; i 1736 bygger han broen fra sidstnævnte plads over til Strandgade.

Harboeske Enkefruekloster stiftes 23. november Dets bygning i Stormgade blev ombygget 1754-60 af Thurah og 1772 af Harsdorff.


1736.

Konfirmationen indføres den 13. januar.

En juridisk embedseksamen indføres ved Københavns Universitet den 10. februar, en kirurgisk eksamen den 30. april. Samtidig oprettes et anatomisk-kirurgisk teater på Købmagergade – uafhængig af Universitetet – og striden mellem de på Universitetet uddannede læger og kirurgerne (barbererne) skærpes.

Ved forordning af 10. april forbydes det at bære guld- og sølvbroderi, galIonerede klæder, diamanter m.m.

Eremitagen opføres i Dyrehaven.

Kommunitetets bespisning af studenter ophører og erstattes af pengestipen- dier.

Der indrettes et nyt sangværk i Sankt Nikolaj Kirke; i 1743 flyttes det til Vor Frue Kirke, brænder med denne 1807.

En assignations-, veksel- og lånebank ("Kurantbanken") oprettes i København. d. 29. oktober og fik ret til udstedelse af banksedler med dækningspligt. Den havde først lokale på Charlottenborg, siden på Børsen.

En "linnedspinderi-direktion" til fremme af spinderiet oprettes; overtages senere af Plejeanstalten (se 1771).


1737.

General-Magasinet, som leverede råstoffer til de i tal stadig voksende tekstilmanufakturer og afkøbte dem de færdige varer, oprettes af staten for at fjerne mellemhandlergevinsterne; det fremkalder stor modstand hos laugene; ophæves 1771, men genopstår 1774.og forsvinder helt 1788.

Den senere kgl. silkefabrik (sennere i Bredgade) oprettes; ophørte 1804.

En kgl. porcelænsfabrik oprettes ved Langebro ("Blåtårnsfabrikken").

Der gives påbud om en ensartet byggemåde (vindueshøjde etc.); heraf præges endnu store dele af den gamle by.


1738.

Ved forordning af 21. marts forbydes det "komediantspillere, linedansere, taskenspillere eller de, som holder lykkepotter, at indfinde sig i Danmark og Norge og enten i husene eller på publique steder at øve deres spil og eksercitier". Denne forordning håndhævedes dog kun strengt i Christian VI's levetid.

Asiatisk Kompagnis bygning, Strandgade 25, opføres af arkitekten Philip de Lange. Det store pakhus bagved opføres af Eigtved 1748-50; pakhuset til gaden, der er en kopi af selve kompagnihuset, opføres 1781.

Frederiksberg Slots sidefløje opføres 1732-38. Arkitekt: Thurah.

Den genopførte Vor Frue Kirke indvies 30. april. Spiret bliver først færdigt i 1744.


1739.

Dokken på Christianshavn. ("Gamle Dok") indvies 26. maj under store festligheder; den betragtedes af datiden som et teknisk vidunder; hugget op og bassinet udfyldt 1918.

En brillemager nævnes første gang i København.

Opførelsen af Marmorbroen påbegyndes.

Der indføres delvis undervisning i modersmålet i de lærde skoler.

Opfyldningen af Arsenaløen approberes af Christian VI 9. september.


1740.

Kongefamiliens højtidelige indtog i Christiansborg Slot finder sted d. 26. november. Det nye navn fastslås 1. jan 1741. Slottet var dog ikke færdigt, og i de følgende år måtte der foretages store arbejder. Ridebaneanlægget er bevaret endnu.

Opfyldningen af Langøen, nu Frederiksholm, begynder.

Barchmanns Gård (nu Wedells Palæ og Borups Højskole) ved Frederiksholms Kanal opføres 1740-47.

Fæstningens Materialegård, Frederiksholms Kanal 30, opføres.


1741.

Kommunens brændemagasin, der i særligt strenge vintre skulle forebygge brændselsnød, oprettes.

Børnehuset på Christianshavn. ombygges og udvides. En særlig bygning til rasphuset opføres.

Det Würtembergske Palæ, fra 1747 Lerches Gård (Slotsholmsgade 10, nu en del af Ministerialbygningen) opføres dette og det følgende år.

Det forbydes under straf skræddere at sy klæder af udenlandsk klæde.

Det forordnes, at kun præster må afholde religiøse forsamlinger.

Stokhuset bliver tillige straffeanstalt for de til fæstningsarbejde dømte "slaver". Dermed ophæves straffeanstalten på Bremerholm.


1742.

Grosserernæringen adskilles fra detailhandelen ved forordning af 4. august.

.

Grosserer-Societetet dannes af de indskrevne groshandlere, som ejede skibe eller skibsparter.

Havnens styrelse underlægges en særlig kgl. kommission. Hidtil havde den nærmest været betragtet som byens anliggende.

Det kgl. Videnskabernes Selskab stiftes 13. november.


1743.

Prinsens Palæ ombygges af Eigtved (senere Thurah) og får sin nuværende skikkelse; fuldendt 1757. Med Eigtved er fransk rokoko nået til København, mens Thurah fortsat bygger i barokstil.

Den første jødiske synagoge i København åbnes i Læderstræde (nu nr. 13).

Den første private kaserne, Gardergården i Pustervig, opføres.

Den første frimurerloge i København stiftes.


1744.

Regensens genopførelse fuldendes.

Første nummer af"Den Danske Spectator" udkommer 15. maj. Det følges af en række andre "tilskuere" efter engelsk mønster med filosofisk, moralsk og politisk ræsonnerende stof.

En forordning om havnen og kanalerne fastsætter, hvor de forskellige skibsarter skal fortøje: fiskerbåde mellem Marmorbroen og Højbro, fartøjer med fødevarer, tørret og saltet fisk mellem Højbro og Holmens Bro, med brændsel og byggematerialer i Nyhavn og Frederiksholms Kanal, kornskibe, finneskibe m. m. i Børskanalen.

Byens første musikselskab, Det musikalske Societet, dannes. Det giver koncerter på Charlottenborg, senere bl. a. i Bryggernes Laugshus ved Klosterstræde.

Nørre Allé anlægges og beplantes.

Thurahs mægtige spir på Vor Frue Kirke indvies 5. december.


1745.

Selskabet for den nordiske Histories og Sprogs Forbedring stiftes, fra 1810 Det kgl. danske Selskab for Fædrelandets Historie og Sprog.

Kongen skænker englænderen Peter Applebye det opfyldte areal, der siden bar hans navn, men også kaldtes Engelskmandens Plads, og hvor han anlagde et skibsværft og en reberbane (se 1808 og 1913).

Byens areal indenfor voldene er vokset fra ca. 72 ha i 1600 til ca. 300 ha.


1746.

Søværnets Tøjhus på Arsenaløen fuldføres (Ph. de Lange).

Ved Frederik V's tronbestigelse forsvinder de jernlænker og andre afspærringer, hvormed Christiansborg havde været omgivet siden opførelsen, og livet i byen antager i det hele et muntrere og mere ubundet præg. Der gives atter (30. september) bevilling til opførelse af danske komedier. Forestillingerne begyndes i Læderstræde (i Synagogen, nu nr. 13) 14. april 1747 og fortsættes i det lille Gjethus 19. december 1747-31. maj 1748.


1747.

Et livrentesocietet (tontine) oprettes 13. februar. I det hele oprettes i disse år en mangfoldighed af enke- og pensionskasser.

Titlen overpræsident for magistratens leder indføres (se 1938).

Det bliver ved denne tid almindeligt at avertere værelser på landet til leje for Københavnerne om sommeren.

"Det almindelige Kompagni" stiftes med det formål at gøre København. til sta- belplads og drive mellemhandel mellem Østersøen og Middelhavet. Det overtager "Bjørnsholm" (se 1735), men opløses 1772.

Von Qvoten d. Y. åbner et nyt tysk-dansk teater i Store Kongensgade (nu nr. 75- 77) 23. november Her opførtes også komedier af Holberg. Det må dog allerede ophøre 23. maj året efter.

Et italiensk operaselskab (Mingottis) optræder fra 17. december og i de følgende 9 år på Charlottenborg med Scalabrini som kapelmester. Disse operaer mødes med skarp kritik, navnlig af Holberg, men var i øvrigt meget populære.


1748.

Hovedvagten på Nyholm fuldendes; påbegyndt 1744.

En privat forsørgelseskasse for enker og vanføre børn oprettes og efterfølges af talrige lignende foreninger.

Thurahs "Hafnia Hodierna" udkommer.

Et fransk teater åbnes i Nørregade (nuværende nr. 16), fra 1750 på Charlottenborg, indtil truppen i 1753 forlader landet.

Købmand J. v. Osten får tilladelse til at inddæmme det areal, hvor nu Holms og Tyske Plads ligger.

Eigtveds komediehus på Kongens Nytorv (hvor det lille Gjethus havde ligget) åbnes den 18. december. Danske skuespil og italienske operaer opføres skiftevis. Indskriften over scenen lød, dengang: "Ej komme inden disse døre, hvad hæsligt er at skue eller høre".


1749.

Berlingske Tidende (oprindelig "Kjøbenhavnske Danske Post-Tidender") udkommer første gang 3. januar.

Den senere berømte komponist Gluck optræder i nogen tid som kapelmester på den italienske opera.

Det bestemmes, at Kongens Nytorv skal være eksercerplads; i den anledning fældes "Krindsen", den tredobbelte række af lindetræer omkring "Hesten".

Brandvæsenet reformeres; i kanalerne anbringes 18 svære slagpumper.

Der opføres en bygning ved Nyhavn til brug for Mønten, der siden 1620 gentagne gange var flyttet.

Vesterbro er allerede ved at blive et forlystelseskvarter; der er 22 øltappere uden for Vesterport.

Ved reskript af 12. september skænker Frederik V Sophie Amalienborgs have og exercerplads til bebyggelse. Det var den grund, der tidligere havde hørt til det nedbrændte slot, og som strakte sig fra Sankt Annæ Plads til Toldbodvejen og fra Bredgade til Ny Toldbodgade. Byggegrundene overdroges som fri ejendom til enhver, der ville bygge efter de approberede tegninger, og der tilstodes dem 30 års indkvarteringsfrihed. Grundene til de 4 palæer på pladsen skænkede kongen til 4 adelsmænd. Bebyggelsen blev fuldført i løbet af få år under overledelse af hofbygmester Eigtved og kaldes nu Amalienborg. Kvarteret, den østlige del af "Ny København", benævnes fra nu af Frederiksstaden.

Mastekranen på Nyholm opføres af Philip de Lange.

Grundstenen til Frederikskirken (Marmorkirken) lægges den 30. oktober. Efter Eigtveds død 1754 indkaldes franskmanden N. H. Jardin for at fortsætte arbejdet. Opførelsen standsedes i 1770. Senere overdroges fuldførelsen efter mere beskeden plan til Harsdorff (1799) og efter ham til C. F. Hansen. I 1819 opgaves den helt, og kirken lå indtil 1874 som en ruin.


1750.

Teatret på Kongens Nytorv overdrages af kongen til staden, og kommer under magistratens bestyrelse til 1770.

Tobaksspinderlauget stiftes 11. maj. Der var på det tidspunkt ca. 30 tobaks- spinderier i København.

Rådhusstræde, der var meget snævert, udvides betydeligt, efter at en brand i 1749 havde lagt den ene side i aske.

Jagtvejen anlægges fra Falkonergården til Store Vibenshus.

Øster Allé anlægges.

Fødselsstiftelsen ("Det frie Jordemoderhus") oprettes l. juli i Gothersgade, flyttes i 1759 til Frederiks Hospital (se endvidere 1782 og 1910).


1751.

"Rådhusstrædekoncerterne" begynder 25. februar.

Tysklands dengang største digter, Klopstock, ankommer til København i april på foranledning af J. H. E. Bernstorff, for her at fuldende "Messiaden", understøttet af den danske stat. Han blev her (med bolig i Lyngby) til Bernstorffs fald 1770. Sammen med sine velyndere indkaldte han andre tyskere, der kom til at spille en rolle i hovedstadens åndsliv.

Det danske Kompagni reorganiseres ved privilegier af 26. august. Dets skydebane på Vesterbro fuldføres 1753.

Det Lindencroneske Palæ i Bredgade (siden 1898 engelsk gesandtskabsdomicil) opføres.


1752.

Frelsers Kirkes nuværende spir indvies 29. august, arkitekt: Thurah.

Det Bernstorffske og Det Dehnske Palæ i Bredgade opføres 1752-56.


1753.

Det kgl. Opfostringshus stiftes 29. juni på foranledning af J. H. E. Bernstorff. Dets bygning i Overgaden oven Vandet fuldendes 1755 (nu Søkvæsthuset). Opfostringshuset flyttede i 1775 til Store Kongensgade, i 1880 til Randersgade og i 1953 til Hellebækgård.

Hovedfløjen af Prinsessernes Gård på Frederiksberg brænder. I dens sted opføres det nuværende indgangsparti (arkitekt: Laurits de Thurah).

Schimmelmanns (oprindelig Berckentins) Palæ (nu Odd Fellow- eller Kon- certpalæet) i Bredgade opføres, fuldført 1755.

Klasselotteriet oprettes; det blev indtil 1833 trukket i "Rosen" i Rosenborg.

Den første fugleskydning afholdes på Det danske Kompagnis nyanlagte sky- debane på Vesterbro 9. august.

Det pålægges præsterne fra prædikestolen ved alle tænkelige midler at formane menighederne til at fremme de indenlandske industrier ved køb af deres varer.


1754.

Det kgl. Akademi for de skønne Kunster stiftes 31. marts under navn af Kgl. dansk Skildrer-, Billedhugger- og Bygningsakademi og får lokaler på Charlottenborg. Det havde tidligere været et privat kunstnerinstitut (se 1701).

Palæerne Amaliegade 15 og 17 opføres efter tegning af Eigtved, fuldendt 1756.

Kongen bemyndiger magistraten til at forlange husene i de smalleste gader rykket tilbage, hver gang en ombygning finder sted.

Teatrets primadonna, den knap 19-årige Caroline Amalie Thielo, dør pludseligt 5. februar, hvilket giver anledning til rygter om, at hendes elsker, den russiske minister, har ladet hende dræbe. Alle strømmer til hendes hus for at se liget.

Monopolet på den vestindiske handel ophæves og kronen overtager øerne, sukkerraffinaderiet og kompagniets øvrige ejendele.

J. F. Classen overtager en gård på Østerbro, hvor han oprettet en fajanceovnsfabrik, og hvor efterhånden den store, smukke Classens Have opstår.


1755.

Vartov Kirke indvies 11. juni.

Det tillades enhver at bygge, som han vil, udenfor demarkationslinien.

Det forordnes, at hyre-, mølle- og bryggervogne skal være forsynet med nummer, da kuskene på disse vogne ofte ved flugt søgte at unddrage sig ansvaret for ulykker, de forvoldte.

Franskmanden Jean Marechal får bevilling til at drive traktørsted i "Den stærke Mands Have" på Nørrebro (se 1720). Det er den første begyndelse til Hotel d' Angleterre. Allerede december samme år flytter virksomheden til Vingårdsstræde, nuværende nr. 1.

På grund af brandfaren (for flåden og det nye Amalienborg-kvarter) flyttes tømmerpladserne midlertidigt fra Ny Toldbodgade til "Grønland" ved Østerport. Samtidig påbegyndes anlægget af nye tømmerpladser (ved opfyldning) syd for Langebro (ved nuværende Tietgensgade).

Italieneren Guiseppe Sarti afløser Scalabrini som hofkapelmester (indtil 1773), og hans operaer gør stor lykke.

Ved kundgørelse af 31. marts opfordrer regeringen danske undersåtter til at indsende afhandlinger om fysikalske og økonomiske emner. Disse vil, om de vil findes værdige dertil, blive udgivet på statens bekostning. Dette fremkalder en levende debat i den efterfølgende tid, hvorved nye tanker, bl. a. Montesquieu's vinder udbredelse. De antagne besvarelser offentliggøres i 7 årgange af Erik Pontoppidans "Økonomiske Magasin".


1756.

. Holmens Bro styrter sammen, mens en afdeling af hestegarden rider over den. 3 gardere omkommer.

En ny "Gardergård" (privat kaserne) opføres i Vestergade.

Der nedsættes en bro- og bolværkskommission til at føre tilsyn med de stærkt forsømte anlæg.

Den endnu gældende grundtakst for den indre by fastsættes i henhold til reskript af 19. marts. Samtidig indføres nye matrikelnumre, der bestod til 1807.

I anledning af den mellem England og Frankrig udbrudte kolonikrig gives der 30. juli anvisning til de skibsfarende om forholdsregler angående kaperi. De følgende 7 krigsår gav i øvrigt handel og søfart betydelige chancer.

Den første spillekortfabrik i Danmark anlægges i København og samtidig forbydes indførelse af spillekort.


1757.

Der fastsættes bødestraf for drukkenskab (1. februar).

Frederiks Hospital (nuværende Kunstindustrimuseum) indvies 30. marts; påbe- gyndt 1751; arkitekter: Eigtved og Thurah (pavillonerne).

Amaliegade 25 opføres af Thurah (se 1782).

Geddes store kortværk over København fuldendes.

Straffen for ikke at gå til alters ophæves.

Sankt Petri Kirke får sit nuværende spir.

Kurantbankens sedler bliver uindløselige. Indtil 1845 er der derefter papir- fod.


1758.

Det pålægges kuskene altid at holde til højre.

Det første danske syngestykke opføres på Komediehuset, men gør fiasko og afløses af italiensk opera.

Den sidste henrettelse på Nytorv (af to falskmøntere) foretages 7. december.


1759.

Adresseavisen, som var begyndt at udkomme i 1749, men snart måtte ophøre, udgives på ny af Hans Holck, der i april havde genåbnet Adressekontoret, og fortsættes derefter uden afbrydelse indtil 1908.

Naturalie- og Husholdningskabinettet på Charlottenborg stiftes 31. marts; efterhånden forenet med flere andre samlinger til Universitetets Zoologiske Museum. I forbindelse hermed stod indtil 1778 et kemisk laboratorium.

Børnehuset på Christianshavn udvides atter betydeligt, bl. a. med tugthussbygnin- gen i gården.

Frederiks tyske Kirke (nu Christians Kirke) på Christianshavn indvies 2. december; arkitekt: Eigtved.

I dette år døde 1079 af kopper.

Efter en brand i det gamle Guldhus begynder opførelsen af den kgl. uldmanufaktur i Rigensgade, fra 1818 Garnisons Sygehus; bygningerne fuldførtes først 1786.


1760.

Assistens Kirkegård på Nørrebro indvies 6. november på et areal, hvor der forinden havde været tobaksplantager. – De 6 assistenskirkegårde (d.v.s.: hjælpekirkegårde) indenfor voldene må ikke modtage flere lig.

Halmtorvet (nu en del af Rådhuspladsen) anlægges på Vartovs og Vajsenhusets sløjfede kirkegårde.

Københavns kommune optager første gang et lån (i Genua) for at støtte regeringen.

Anlægget af den botaniske have på begge sider af Amaliegades nordligste del begynder; åbnes for publikum 1763.

Det første privatteater oprettes i efteråret af grev Conrad Danneskiold Laurvigen i hans palæ i Bredgade (senere Moltkeske Palæ).


1761.

Retterstedet fjernes fra Nytorv og forenes med retterstedet på Vesterfælled (Pesthusfælleden). – Brændemærkning og kagstrygning foregik dog fremdeles på Nytorv indtil 1780.

Selskabet til de skiønne og nyttige Videnskabers Forfremmelse stiftes.

Et klaver averteres første gang til salg i København.

En kommunal skole, den første siden 1640, opføres ved Blegdamsvej. Den forsvandt 1871.

J. S. Sneedorff påbegynder udgivelsen af "Den patriotiske Tilskuer".

Der oprettes paketfart mellem København. og Lübeck.


1762.

Gardehusar-regimentet oprettes 10. februar.

Med toldforordningen af 17. maj kulminerer det merkantilistiske system (153 indførselsforbud – deraf 75 for tekstilfarver – og talrige udførselsforbud samt toldsatser).

Truende krig fra Rusland medfører forceret, rustning og ekstraskatter. Faren driver dog over, da Katarina II 8. juli styrter sin mand fra tronen.

Der pålægges første gang en særlig fattigskat til dækning af udgifterne ved fattigvæsenet.

Stormbroen istandsættes og ophører at være vindebro.

Ekstraskatten" (en kopskat) pålægges 23. september, bl. a. for at redde Kurantbanken. Forsvandt først 1812.

En del af "Bjørnsholm" med skibsværft og pakhuse erhverves af mægler Carl Wilder og får navnet Wilders Plads. Resten af Bjørnsholm blev senere til Grønlands Handels Plads og Krøyers Plads.


1763.

Den første dispachør (retskyndig, der opgør søskade) udnævnes.

Opførelsen af Sølvgadens Kaserne (arkitekt: Jardin) på Sankt Annæ Kirkegårds sydlige del begynder. Fuldendt 1771. Hidtil havde soldaterne været indkvarteret privat.


1764.

Det gule Palæ i Amaliegade opføres af slave-, guld- og elefanthandleren Bargum (arkitekt: N. H. Jardin). Det var en af Københavns første bygninger i nyklassicistisk stil.

Gadefejningen bliver et offentligt anliggende.

Ved en undersøgelse viser det sig, at 291 lokummer har direkte afløb til rendestenene, mens natspande mange andre steder tømmes direkte deri.

Salg af gift forbydes urtekræmmerne og tillades kun apotekerne mod attest.


1765.

Skuespillerinden Mette Marie Roses bortførelse 11. marts vækker stor opsigt i byen. Gerningsmanden, grev Conrad Danneskiold Laurvigen, holder hende skjult i sit palæ i Bredgade, indtil kongen befaler ham at frigive hende.

Bebyggelsen af Frederiksberg Allé begynder, idet der 22. marts udbydes 29 lodder til salg.

Det guineiske Kompagni (slavehandel) stiftes 31. marts; efter dets fallit overtages slavehandelen af staten 1775.

Tømmerpladserne flyttes fra "Grønland" til den ny tømmerhavn, Københavns første sydhavn (se 1755).

Anlægget af offentlige fortove i København. begynder (ved Holmens Kanal; få år efter fra Kongens Nytorv til Vesterport samt ud ad Vesterbro).

Af Ladegårdsarealet udstykkes jorden mellem Ladegårdsåen og Gl. Kongevej og bortsælges ved auktion til private. Lampevej (nu Finsensvej og Howitzvej) opstår.

Bernstorff Slot fuldføres. Arkitekt: N. H. Jardin.

Et ekspeditionskontor (det første bud og dragerkompagni i København.) oprettes efter plan af Hans Holck.

"Kiøbenhavns Handelsspeil" udkommer; i 1766 udvidet til hele landet og kaldes da "Danmarks Handels-Speil" (Hans Holck).


1766.

Claudi Rossets Stiftelse oprettes til bedste for Pesthuset.

Der opføres et katolsk kapel i Bredgade.

En annonce i Adresseavisen meddeler, at et par forlorne lægge er fundet på Christiansborg Slotsplads. Rokokotidens herredragt med knæbenklæder og hvide silkestrømper gjorde ofte anvendelsen af sådanne hjælpemidler ønskelige.

Den 15-årige dronning Caroline Mathilde modtages ved sin ankomst 8. november med endeløs jubel af den festsmykkede by. Ved formælingen 10. november indvies riddersalen på Christiansborg.

Et katuntrykkeri indrettes på R. Iselins gård, Rosendal, på Østerbro. Under Rosendal hørte bl. a. hele det senere Rosenvænget.

Købmand Andreas Bodenhoff får kgl. gavebrev på den plads, der nu bærer hans navn, 31. december Grunden udfyldes derefter, og der dannedes et skibsbyggeri og en tømmerhandel, senere Hambros Dampmølle, den første i Danmark.


1767.

Hofteatret (ovenover Christiansborgs sydlige staldbygning) åbnes 30. januar.

Christian VII debuterer på Hofteatret 16. marts som sultan på Orosman i Voltaires "Zaire".

Kongens Bryghus brænder 7.-8. maj. Det genopbygges af søetaten omtrent i sin nuværende skikkelse og bliver pakhus, medens bryggeriet flyttes til den modsatte side af Frederiksholms Kanal.

De bestående frimurerloger i København forenes til een: "Zorobabel til Nordstjernen".

Baron Boltens Gård (Gothersgade 8) opføres; typisk rokokobygning.

Begge kadetakademier flytter fra palæet i Fredericiagade (se 1703).

Fortet Prøvestenen nedlægges og Lynetten anlægges.


1768.

Støvlet-Kathrine, Christian VII's elskerinde, deporteres til Hamburg.

C. F. Harsdorff opfører Amagertorv 29 for Det Petersenske Jomfrukloster. Bygningen brændte 1795, men genopførtes efter samme tegning.


1769.

Struensee kommer til København. i januar sammen med kongen, hvis læge han er blevet på kongens rejse. Hans indflydelse over kongen og snart også dronningen vokser hurtigt.

Den første salon (kunstudstilling) afholdes på Charlottenborg; derefter 1778, 1794 og fra 1807 hvert år.

Det kgl. danske Landhusholdningsselskab stiftes 29. januar.

Det ældste jernstøberi i København. (Thomas Potters) anlægges i Sofiegade (kgl. bevilling af 7. februar). I de følgende år indkaldes flere englændere for at gøre København delagtig i "den industrielle revolutions" resultater.

Almindeligt Hospital i Amaliegade åbnes 9. april, påbegyndt i 1766. Udvidet i 1808 med den Duntzfeldtske Gård. Bygningerne blev nedrevet efter stifteIsens flytning 1892.

Christians Plejehus (for invalider og soldaters enker og børn) i Store Kongensgade 110 indvies 28. maj og afløser Ladegården som militærhospital og - stiftelse. I 1785 flyttet til Eckernførde. Hele Ladegården overgår derefter til Københavns fattigvæsen og overtager 6. oktober lemmerne fra Pesthuset ved Kalvebodstrand og får navnet Sankt Hans Hospital. I Christians Plejehus be- skæftigedes op til 500 lemmer med mangeartet industriel virksomhed.

Christianskirkens spir fuld føres 30. juni. Arkitekt: G. D. Anthon.

En "spisningskasse" oprettes af Hans Holck; ophørt 1779.

Det befales ved kgl. reskript, at alle løse hunde skal slås ned af natmandens folk (frygt for hundegalskab).

Universitetets mineraliesamling bliver grundlagt.

Der ansættes to vægtere på Vesterbro.

Den første almindelige folketælling afholdes 15. august Københavns folketal var da, uden militæret (der ikke optaltes), 70.514, med militæret formentlig ca. 80.000.

Det første macadamiserede vejstykke, fra Store Vibenshus til Lyngby, åbnes 10. november.


1770.

Vejviseren udkommer første gang 10. januar (Hans Holck).

Der oprettes en inokulationsanstalt på Solitude på Nørrebro – året forinden var 1219 børn i København døde af kopper. Den bestod til 1783. Bekæmpelsen var dog endnu lidet effektiv (se 1801).

Gyldendalske Boghandel oprettes ved denne tid; overtog i 1787 dens nuværende ejendom i Klareboderne (opført 173134).

Kartofler anvendes første gang i hoffets husholdning.

Uindskrænket trykkefrihed indføres 14. september, hvorved der gives plads for en sand flom af skandskrifter mod forordningens ophavsmand: Struensee.

Ved forordning af 28. oktober afskaffes 3. påske-, pinse- og juledag samt endnu 5 dage som helligdage.

Frugt- og vanilleis begynder at vinde indpas ved denne tid.

Dronning Caroline Mathilde deltager i skydningen på Den kgl. Skydebane 5. september, klædt i mandsdragt; hun rammer papegøjen.

Teatret på Kongens Nytorv overtages af staten og får navnet Den kgl. danske Skueplads. Her opretter Guiseppe Sarti Det kgl. danske Kapel.


1771

Tallotteriet oprettes 12. januar (se 1851). Det blev trukket foran Rådhuset, fra 1795-1818 på Charlottenborg.

Struensee afskediger magistraten og de 32 mænd 3. april og udnævner en ny kommunalbestyrelse. Den gamle ordning indføres igen i oktober 1772, dog ikke ganske uforandret.

Hans Holck åbner 3 friskoler 9. april, inden årets udgang yderligere 2.

På Fødselsstiftelsen anbringes i april en kasse, hvori nyfødte børn kunne nedlægges til forsørgelse af det offentlige. Den fjernedes 1774.

Den kgl. Belønningsskole stiftes 1. maj.

Civiletatens materialegård ved Frederiksholms Kanal opføres. Arkitekt: G. D. Anthon. Den indeholdt fra første færd atelierer for kendte billedhuggere.

Husejerne får 8. maj befaling til at lade matrikelnumrene male uden på husene, en foranstaltning, som var blevet stærkt anbefalet i vejviseren.

Livgarden til hest ophæves 22. marts; genoprettes 27. maj 1772.

Det første hestevæddeløb i København. afholdes 4. juni på Nørrefælled. Gentages 1772, men derefter først i 1832.

Hof- og stadsretten oprettes d. 15. juni. Herved afskaffedes bytinget og hof- og borgretten samt Universitetets særlige jurisdiktion; kort efter henlægges også inkvisitionskommissionen herunder. Det er en af de få foranstaltninger, som Struensee fremkaldte, der bevaredes efter hans fald.

Hele Kongens Have bliver tilgængelig for publikum; der indrettes restauration og spillebank og foranstaltes store folkefester med fyrværkeri og militærkoncerter. Kongens Have blev er en art forløber for Tivoli.

Belysningsvæsenet henlægges under magistraten, og der opsættes 309 nye lygter. Disse forsynes med engelsk glas i st. f. hornruder. Borgerne fik lov til at bruge fakler, når de lystes hjem.

Struensee udnævnes til geheimekabinetsminister med ret til at udstede ordrer uden kongens underskrift 14. juli en uge efter at dronningen har født ham en datter.

2400 norske matroser drager 10. september fra Holmen til Hørsholm Slot for at fremtvinge udbetalingen af deres tilgodehavende sold. Struensee og kongehuset flygter fra slottet, viser sig iøvrigt eftergivende og giver et festmåltid for de revolterende matroser på Frederiksborg Slots ridebane 29. september.

Frederik V's rytterstatue på Amalienborg Plads (af billedhuggeren Saly) afsløres 1. august. Grundstenen var nedlagt 1. oktober 1760 og de uhyre store omkostninger afholdt af Det asiatiske Kompagni.

Regimenterne flytter ind i den nu fuldførte Sølvgadens Kaserne omkring l. oktober.

Ved kabinetsordre af 16. oktober ophæves de særlige direktioner for fattigvæsenet, Vajsenhuset og Opfostringshuset, og som fælles overledelse af disse institutioner oprettes Den alm. Plejeanstalt; ved forordning af 16. november lægges yderligere Vartov, Alm. Hospital, Sankt Hans Hospital og Claudi Rossets Stiftelse samt Abel Cathrines Hospital ind under plejeanstaltens styrelse.

Sammenstød i teatret på Kongens Nytorv mellem studenter og officerer 25. oktober, hvilket giver anledning til Ewalds skuespil "De brutale klappere".

Livgarden til fods ophæves og gør derfor 24. december mytteri, der støttes af byens befolkning (juleaftensfejden); genoprettes 20. januar 1772.


1772.

Struensee styrtes den 17. januar natten efter et maskebal i Hofteatret på Christiansborg Slot. Dronning Caroline Mathilde arresteres og forvises. Om aftenen giver pøbelen sin glæde udtryk ved tumulter af meget alvorlig karakter. Struensees og Brandts henrettelse foregår d. 28. april på Østerfælled og overværes af 30.000 mennesker; ligene nedgraves, efter at have været lagt på stejle og hjul, ved den murede galge på Vesterbro (se 1814).

Første nr. af "Kiøbenhavns Aftenpost" (Hans Holck) udsendes 16. marts.

I den nydannede regering bliver arveprins Frederiks kabinetssekretær Ove Høegh Guldberg stadig mere toneangivende.

Norske Selskab stiftes 30. april; ophævet 1813.

Byens ældste dramatiske selskab, "Det Skiönnes muntre Dyrkere", oprettes (bestod i 50 år); det efterfulgtes i den følgende tid af en række selskaber med samme formål.

Det kgl. medicinske Selskab stiftes 14. oktober, fra 1872 Medicinsk Selskab.

Der indrettes første gang et tidssignal (på Rundetårn).

Maskerader, hestevæddeløb, fremmede linedansere o.fl. offentlige forlystelser forbydes.

Skrift- og kommandosproget i hæren forandres fra tysk til dansk.

Der oprettes på det offentliges bekostning 5 friskoler, efter at der i det foregående tiår ved privat initiativ var oprettet flere sådanne.

Artillerikadetinstituttet oprettes; ophævet 1830.

Det asiatiske Kompagni omdannes til Nyt asiatisk Kompagni, og den ostindiske handel frigives, mens det nye selskab beholdt retten til handelen på Kina.


1773.

Wessels "Kærlighed uden strømper" med Scalabrinis musik opføres første gang 26. marts på Den kgl. danske Skueplads.

Herkulespavillonen i Rosenborg Have opføres af Harsdorff i stedet for den under Christian V indrettede Eremitage eller "Det blå lysthus". Herhen flyttes "Herkules og Løven".

Veterinærskolen på Christianshavn oprettes.

Regeringen overtager Kurantbanken og dermed seddeludstedelsen.

En dansk syngeskole stiftes under ledelse af M. A. Potenza.

Der oprettes et handelsseminarium (i Vingårdsstræde), der dog snart ophører.

Trykkefriheden indskrænkes betydeligt 20. oktober (regeringsforanstaltninger må ikke diskuteres i pressen), men censuren genindføres dog endnu ikke.

Der indføres gratis konsultation i kønssygdomme ved reskript af 20. oktober.

Teatret på Kongens Nytorv, der 1770-72 havde været givet i entreprise til Guiseppe Sarti, kommer 23. oktober under ledelse af en kgl. direktion.


1774.

Teatret på Kongens Nytorv, som var blevet ombygget og udvidet (arkitekt: Harsdorff) åbnes igen 31. januar Da læste man for første gang indskriften over scenen: "Ej blot til Lyst".

Der ansættes en fabrikkommissær for København og omegn. Det var et led i den af Guldberg indledede nye kraftige merkantilistiske politik.

En i pressen bekendtgjort oversættelse af Goethes "Werther" standses ved en kabinetsordre i dette efterår, foranlediget ved en erklæring fra det teologiske fakultet. Men bogen læstes på tysk og man oplevede også her en Werthermani.


1775.

Den almindelige Enkekasse stiftes som afløser af Enkekassen af 1707; ophører at modtage indskud 31. august 1845.

Med den amerikanske uafhængighedskrigs udbrud begynder en række opgangsårfor handel og skibsfart.

Ved skoleforordning af 11. maj lægges særlig vægt på modersmålets pleje i de højere skoler.

Chr. Bastholms "Den gejstlige talekunst", rationalismens toneangivende værk her i landet, udkommer.

Opfostringshuset flytter til Store Kongensgade 110.

Den senere kgl. porcelainsfabrik grundlægges l. maj og får lokaler på Købmagergade 5, den gl. postgård; bygningen blev nedrevet 1885; fabrikken blev 1779-1868 drevet af staten.

Guiseppe Sarti landsforvises på grund af embedsmisbrug (bestikkelser) og bliver konservatoriedirektør i Venezia.

Ved plakat af 27. november forbydes det værtshusholdere og puncheværter at "holde kvindfolk til at bedrive utugt og forføre unge mennesker".

Drejers Klub stiftes 26. november og fik senere mange aflæggere, bl. a. Kongens Klub 1776 og Efterslægtsselskabet 1786. Fra de mange litterære, selskabelige og filantropiske selskaber bredte i de følgende årtier et væld af klubviser sig over byen.


1776.

Gratistskolen åbnes 8. januar (Hans Holck).

Ved lov af 15. januar bliver indfødsret i monarkiet gjort til betingelse for opnåelsen af embeder. Loven vakte stor glæde og gav anledning til nationale festligheder overalt i byen.

Amager Landevej fra Amagerport til Dragør anlægges.

Anlægget af den nuværende Roskilde Landevej forbi Frederiksberg Slot fuldføres. Af den tidligere Roskilde Landevej er Rahbeks Allé en rest.

Det første bomuldsvæveri ("manchesterfabrik") anlægges.

I dette år beskæftigede tekstilindustrien i København. 6736 arbejdere.

Det Holmbladske hus, Sølvgade 38, opføres, et af de seneste rokokohuse.

Brigader Hallings gård, Lille Strandstræde 14, opføres i nyklassisk stil.

I dette og det følgende år anlægges fire kongelige tobaksplantager på Vester- ,Nørre- og Østerbro. I 1778 udvides plantagearealet yderligere, så at byen i nogle år var som indrammet deraf.

"Gjethuskoncerterne" begynder 27. november (Joh. Hartmann).


1777.

Det kgl. Møbelmagasin oprettes 17. februar til støtte for dansk snedkerarbejde; nedlagt 1815.

Jacob Holmblad anlægger i. h.t. privilegium af 12. maj et "complet manu- facturfarveri" i det året før opførte hus Sølvgade 38, og forbandt dermed dyrkning af farveplanter udenfor Voldene. Det var en af de få større virksomheder, der overlevede pengekrisen, 1813 ff.; den udvidedes senere, bl. a. med sæbefabrik, stearinlysfabrik og spilllekortfabrik, og er stammen for flere virksomheder.

Staten overtager Nyt asiatisk Kompagnis ejendomme i Indien.

Brolægningen bliver et kommunalt anliggende og der indføres en brolægningsskat ved forordning af 20. august.

Søkvæsthuset flyttes til Overgaden oven Vandet (nuværende nr. 60, Opfostringsusets tidligere bygning).


1778.

Et nyt vestindisk handelsselskab stiftes 11. maj, overgår i 1788 til staten.

Det harmoniske Selskab eller "Harmonien" stiftes 19. juni. Det var byens fornemste klub og den første, til hvilken damer fik adgang. Nu forlængst ophævet.

Universitetets botaniske Have flytter fra pladsen ved Amalienborg til haven bag Charlottenborg. Samtidig nedlægges den ældste botaniske have ved Krystalgade.

For sidste gang optræder et af de hidtil så hyppigt optrædende italienske ope- raselskaber i København. De forbydes af kongen.

Den første arbejdsanvisning (ved hjælp af arbejdssedler) iværksættes af Hans Holck.


1779.

Københavns store galge på Pesthusfælleden nedtages, men stedet vedbliver at være rettersted til 1792.

Ny Kalkbrænderi anlægges nær ved det gamle.

Et krudttårn ved Østerport springer i luften 31. marts, hvorved mange mennesker kvæstes eller dræbes, og et stort antal huse går til grunde eller beskadiges, deriblandt to voldmøller og store dele af Nyboder.

Toldbodhavnen "Det røde Hav" opfyldes for at give plads til pakhuse.


1780.

Johannes Ewalds "Fiskerne" opføres 31. januar Ved denne lejlighed synges for første gang "Kong Christian stod ved højen mast".

Postgården flyttes til det nuværende sted på Købmagergade. (Marskalsgården) 31. marts. Den var forinden blevet ombygget af C. F. Harsdorff.

Statsminister Guldberg pålægger i en kabinetsordre af 10. maj politimesteren at holde et vågent øje med "de såkaldte clubs", hvoraf der i de foregående år var opstået et stort antal, samt fastsætter grænser for deres tilladelighed.

Dyrehavsbakken begynder at komme i ry for sine forlystelser.

Den kgl. Manchesterfabrik ved Sortedamssø og klædemanufakturet på Blågård anlægges; de ophørte henholdsvis 1807 og 1786.

En ny færdselsordning sætter strenge straffe for hurtig kørsel i gaderne. Der må kun køres i "den såkaldte luntetrav".

De store pakhuse ved Toldboden (Kieler Pakhus, Blå Pakhus, Vestindisk Pakhus osv.) opføres 1780-83 efter Harsdorffs tegninger, hvor tømmerpladserne tidligere havde været.

"Harsdorffs Palæ", dobbelthuset Kongens Nytorv 3-5, opføres som forbillede dels for et palæ, dels for et beboelseshus med flere lejligheder.

Paketfart oprettes mellem København og Kiel.

På grund af mange håndværkeruroligheder i 1770erne forbydes de højtidelige optog ved laugsskiltes flytning.

Den kgl. Mønt- og Medaillesamling bliver en selvstændig samling, der fra 1784 får plads på Rosenborg.

Det dramatisk-literaire.Selskab stiftes af K. L. Rahbek m.fl. og er i mange år toneangivende. Det opførte Holbergs komedier m.m. i Borups lokaler i Landemærket.


1781.

Ved reskript af 4. april overdrages fattigvæsenets bestyrelse til magistraten.

Opfyldningen af Ankerø (nu Dokø) approberes af Christian VII.

Færdsel med vogne og heste i Frederiksberg Allé forbydes ved plakat af 28. april for andre end de kgl. herskaber samt ejerne af de omliggende jorder (se 1833).

Det østersøiske Handelskompagni stiftes 5. juli.

Harsdorff overtager en del af den tidligere botaniske haves grund og begynder opførelsen af Amaliegade 37-49.

Ved hver af de 16 voldmøller opføres en konsumtionsbod.


1782.

Der oprettedes en fabrikdirektion 18. maj til støtte for kommercekollegicets arbejde. 1 1787 ændredes den til en general-fabrik-direktion, hvis levetid dog kun var kort.

Thurahs hus, Amaliegade 25, købes af enkedronning Juliane Marie og indrettes til fødselsstiftelse (gavebrev 29. januar 1785). Samtidig opføres naboejendommen nr. 23 til brug for plejestiftelsen, der i 1803 udvides med nr. 21 (opført 1752 af Eigtved).

Der anlægges en stor reberbane på "Grønland" langs Store Kongensgade. Den blev i 1844 husarkaserne.

Privilegiet på ligvognskørsel overgår til stadens bedemænd.

Der indføres pligt til at anmelde epidemiske sygdomme.


1783.

En meget omfattende forordning om "overdådigheds indskrænkning" udstedes 20. januar Den havde navnlig til hensigt at formindske brugen af udenlandsk arbejde. Forordningen vakte stor uvilje og meget røre.

En krise med mange af de største handelshuses sammenbrud følger efter den amerikanske frihedskrigs afslutning (Versaillesfreden).

Under den "florissante handelsperiode" havde København haft omtrent 10 gange så stor import som samtlige provinshavne ialt.

Store bedragerier opdages i Det asiatiske Kompagni 2. maj. Regeringen griber ind for at få forholdene ordnet.

Brandmajor Boye Junge køber "Groskantslerens Gård" på Købmagergade og anlægger på grunden Kronprinsensgade (fuldendt 1785).

"Det store Slavehus" med plads til 600 af søværnets slaver opføres ved Stokhuset.

Det store pakhus, Strandgade 29, tages i brug i juni af Det kgl. Canal- og Handelskompagni; det benævnes fremdeles "Den gamle Grynmølle", fordi søværnet havde haft sin grynmølle der siden 1727.

Djævlebesværgelsen ved dåben afskaffes.

Bernstorffstøtten; nu flyttet til Lyngbyvej, indvies 28. august.

Den første danske luftballon opsendes fra Kongens Have af apoteker Mühlensteth 27. december.


1784.

Det kgl. Søkortarkiv oprettes 25. oktober.

Ved hofrevolutionen den 14. april styrtes den Guldbergske regering; det nye styre bryder efterhånden med den merkantilistiske politik.

Forlystelsesstedet Ratzenborg, fra 1846 Sommerlyst og nu Aveny-Scenen opstår ved bevilling af 29. december.


1785.

Esplanaden fuldføres og bliver straks et yndet anlæg for spadserende; den endte med en træbeplantet høj på nuværende Toldbodplads.

Kirurgisk Akademi oprettes 22. juni som en særlig læreanstalt i stedet for Det anatomsk-kirurgiske Teater (se 1736); og bygningen i Bredgade (arkitekt: Peter Meyn) fuldføres 1787 (fra 1910 Medicinsk Historisk Museum). Adskillelsen mellem kirurger og medicinere vedvarer til 1838.

Heerings Gård i Overgaden neden Vandet opføres.

"Jernporten" ved indgangen til Frederiksberg Allé opføres i st.f. den tidligere træ- port (se 1862).

Etatsråd J. A. Augustin bliver efter testamentarisk ønske som den første standsperson begravet på Assistens Kirkegård.

Tidsskriftet "Minerva" udkommer 1. gang; ophørt 1807.


1786.

Grønland, pladsen mellem Kastellet og Østervold, hvor der havde været rettersted, eksercerplads og tømmeroplag, forsvinder og giver plads for en udvidelse af Nyboder.

En bankbygning opføres af arkitekten Peter Meyn ved siden af Børsen med facade ud til Slotspladsen, og Kurantbanken overflyttes hertil (se 1870).

Eksercerpladsen i Rosenborg Have anlægges, og Laurierhuset omdannes til kaserne for livgarden. 1787 bygges det i 1929 nedrevne eksercerhus mod Gothersgade.

Snurrebroen ved Sankt Annæ Gade bygges for private midler, ombygget 1923- 24.

Efterslægtselskabets skole oprettes 4. marts. Den havde 1797-1913 lokaler i den i 1640 opførte renaissancebygning på Østergade, der blev nedrevet til fordel for Illums hus.

De første dødsannoncer i aviserne fremkommer dette år. Tidligere bekendtgjordes et dødsfald ved sørgebreve.

Sønderrnarken omdannes i den nye engelske havestil; anlægget fuldført 1790.

K. L. Rahbek tager varigt ophold på Bakkehuset, som især efter hans ægteskab med Kamma Heger 1798 bliver et kulturelt samlingssted i en lang årrække.


1787.

Københavns folkemængde: 90.032.

Det kgl. Skydeselskabs hovedbygning på Vesterbro (nu Københavns Bymuseum) indvies 10. maj; dets store have anlægges; den gik helt ned til stranden.

Anlægget af et nyt Trekroner (et muret fort) påbegyndes.

De to borgerdydskoler oprettes af Borgerdydselskabet, der var stiftet 15. april 1785.

J. A. P. Schulz bliver kgl. Kapelmester og får stor betydning for sangens og musiklivets udvikling i København.


1788.

Jøderne får adgang til laugene.

Det første schweizerkonditori i København. oprettes, idet Johan Soltani den 13. februar blev kukkenbager på Østergade.

Det forbydes ved plakat af 8. maj at tømme latrinspande i rendestenene. Mange steder havde "priveterne" endnu afløb til disse.

Universitetet reorganiseres ved fundats af 7. maj. Antallet af professorer bliver væsentligt større.

Det forenede Velgørenhedsselskab, nu Borgervennen, stiftes 4. juni.


1789.

Classenske Fideikommis oprettes ved testetamente af 28. januar 1789 og kodicil af 23. marts 1792.

En dansk opera (af Kunzen) opføres på Det kgl. Teater 31. marts. Den giver anledning til langvarig strid ("Holgerfejden") med angreb på tekstens forfatter, Jens Baggesen.

Et kemisk laboratorium oprettes i den gamle botaniske have i Krystalgade bag Universitetet; flyttes i 1829 til Polyteknisk Læreanstalt.

Fattigfogederne (stodderkongerne) afskaffes, og tilsynet med tiggeriet overgår til vægterne.

Landkadetakademiet, der siden 1767 havde været på Amalienborg, flytter tilbage til det tidligere operahus i Fredericiagade (nu Østre landsret), hvor det bliver til 1861.

Forbedringshusarbejde indføres som mildere strafart.


1790.

Assistens Kirkegård på Amager (Frelsers"Kirkegård) indrettes.

Dørhamre forbydes, da de forstyrrer de omboendes nattero.

Den første dampmaskine opstilles og tages i brug i ankersmedien på Holmen, hvor den drev hammerværket til 1803.

Børnene fjernes fra Børnehuset på Christianshavn., og anstalten blev nu udelukkende tugt-, rasp- og forbedringshus.

Den brune rotte kommer første gang til København.

Til en fest på Skydebanen 25. september skriver P. A. Heiberg sin "Indtogsvise" med det berømte vers "Ordener hænger man på idioter". Den løber snart byen rundt, og Heiberg idømmes en bøde.

Trykkefriheden indskrænkes atter 3. december.

Thomas Thaarups "Høstgildet" opføres første gang med musik af J. A. P. Schulz 16. december til forherligelse af bondefrigøgelsen.


1791.

Det første skolelærerseminarium i kongeriget oprettes på Blågård (hvor klædemanufakturen var nedlagt 1786); i 1809 flyttet til Jonstrup.

Balles Lærebog indføres.

Døttreskolen i København oprettes.

En privat speciesbank oprettes 16. februar, ophævet 1813. Den havde ligesom Kurantbanken seddeludstedelsesret.

Regeringen erklærer i en forordning af 24. juni, at det cirkulerende seddelbeløb "ingensinde mere skal vorde forøget", hvorved man håber at forbedre sedlernes kurs.

Rahbeks Danske Tilskuer begynder at udkomme; ophørte 1808.

Kanneworffs hus, hjørnet af Bredgade og Kongens Nytorv får sit nuværende udseende.


1792.

Retterstedet flyttes fra Vesterfælled til Slagtervænget uden for Østerport.

Regensens ligbæringsprivilegium udøves fra nu af til dets ophævelse 1895 ved lejede bærere, hvis kontor dog stadig var på Regensen.

Det bestemmes 16. marts, at negerslaveriet skal ophæves fra ultimo 1802 Fra 1778-89 udførtes fra Afrika for dansk regning 17.113 negerslaver til Vestindien. Forbudet får også betydning i København (negerslaver tilhørende familier, der er hjemvendt fra Vestindien).

Grundstenen til Frihedsstøtten lægges 31. juli.

Der pålægges første gang en afgift af arv.

Hestgarder-, senere Artillerikasernen ved Frederiksholms Kanal opføres; brændt 1798, men straks derefter genopført.


1793.

Posthusfejden" udbryder 2. februar efter et sammenstød mellem en officer og en student. Den varede i flere dage og både politi og militær måtte gribe ind.

Kreditoplagsret indføres ved forordning 31. maj, tidligere end i noget andet land.

Den Waagepetersenske Gård, Store Strandstræde 18, opføres (kendt som musikcentrum).

Det store kgl. Bibliotek åbnes til offentlig brug ved reskipt af 15. november.

Den Classenske Legatskole oprettes ved kgl. resolution af 15. november.

En i anledning af Toulons generobring 13. december planlagt fest på d' Angleterre forbydes efter henvendelse derom fra den engelske gesandt.

Under indtryk af de ændrede moder i Frankrig begynder nu empiren også at præge klædedragten.


1794.

Christiansborg Slot brænder den 26. februar; dog reddes den søndre løngang og bygningerne omkring ridebanen. Senere på året tager kongefamilien bolig på Amalienborg; staten ejede det ene palæ, og de 3 andre blev købt. Palæerne bliver istandsat og ombygget og Harsdorffs kolonnade opføres i 1796.

Højesteret får efter branden lokaler i Prinsens Palæ; dens årlige åbning fandt dog sted på Rosenborg.

Et væbnet neutralitetsforbund mellem Danmark-Norge og Sverige sluttes 27. marts i København. Hvert af rigerne skal udruste 8 linieskibe til eventuelle repressalier overfor kaperi.

Tømmersvendene nedlægger arbejdet, og andre store laug gør fælles sag med dem, hvorved strejken kommer til at omfatte ca. 2000 svende, over halvdelen af samtlige svende i byen. Denne bevægelse vakte uhyre opsigt, og den gav stødet til ændringer i laugsordningen (se 21. marts 1800).

Frederiksberg Have omdannes efter engelsk mønster; kanalerne graves, Apistemplet (arkitekt: Nicolai Abildgaard) og Schweizerhuset opføres. Anlægget fuldføres 1801.


1795.

Københavns anden store ildebrand udbryder den 5. juni i Dellehaugen på Bremerholm og varer til 7. juni. 55 gader med 941 huse og gårde blev ildens bytte. Af offentlige bygninger, som brændte, skal nævnes: Adminiralitetsbygningen, Sankt Nikolaj Kirke, Rådhuset, Vajsenhuset på Nytorv, Valkendorfs Kollegium, 6 professorresidenser, Synagogen og Budolfi Kloster.

"Det lille København.", en række lave længer til brug for 118 brandlidte familier opføres ved Amaliegade (på nuværende Toldkammerbygningsplads). På Slotsholmen bygges desuden 83 barakker for de husvilde ("frederikskolonien"). De anvendtes til 1800. Også i selve slotsruinen tillodes det de husvilde at tage ophold.

Efter branden blev Højbro Plads anlagt, idet det gamle tætte kvarter om Lille Færgestræde forsvandt, og ikke få snævre gader udvidedes.

Byens genopførelse foregik meget hurtigt. De nye huse blev grundmurede og i reglen en etage højere end før; deres hjørner skulle "brækkes" (forordning af 4. juli). Kommunalbestyrelsen fik plads i Marskalsgården.

Mester Jakels komedie indføres omtrent ved denne tid (på Dyrehavsbakken).

Det forbydes de optrædende på Det kgl. Teater ved bukken eller nejen at takke for bifald.

Kunzen afløser Schulz som kgl. kapelmester.

"Byens vartegn" på Havfrugrunden nedtages, da grunden skal uddybes.

Det Classenske Biblioteks bygning i Amaliegade opføres i dette og de følgende år.

Peschiers Palæ (nu Landmandsbanken) opføres af C. F. Harsdorff, forhøjet 1850 af G. F. Hetsch med et stokværk.

Hotel d' Angleterre flytter efter branden fra Vingårdstræde til Grams Gård på Kongens Nytorv , hvor det endnu findes. Navnet havde hotellet fået 1791, fordi det husede den engelske klub. Bygningen fik sit nuværende udseende efter en brand i 1915.

Det Reiersenske Fond oprettes.

Magistratens pligter og forhold bestemmes ved instruks af 28. august, magistratsmedlemmerne og embedsmændene vælges af kongen, og de 32 mænd vælges på livstid af magistraten.


1796

Kommissionen for de fonds, som er henlagt til at betale de ved gadernes udvidelse købte grunde m.m. oprettes ved kgl. befaling af 20. april. Den sælger i årene 1798-1813 en stor mængde af Københavns fæstejorder.

Brevpostbudene får rød uniform.

Gustmayers Gård og Hotel Royal (Ved Stranden 14 og 18) opføres.

Det Holsteinske Palæ på Kongens Nytorv omdannes til "Hotel du Nord"; i 1893 ombygget af Magasin du Nord.


1797.

Toldloven af l. februar udkommer. Den betegner et brud med merkantilismen. Alle udførselsforbud ophæves. Der fastsættes meget mådeholdne værditoldsatser. Kreditoplagsretten udvides.

Port- og passagepenge ophæves for fodgængere og fredag formiddag for kørende og ridende, hvilket datiden betragtede som et stort fremskridt.

Sankt Jørgens Sø inddrages under vandforsyningen.

Kreditkassen for Husejerne stiftes l. marts.

Tamperetten afskaffes 1. december


1798.

Københavns lodseri oprettes l. januar.

Det kgl. oktr. Brandassurancekompagni for varer og effekter stiftes 4. april.

Den bestandig borgerlige Forening stiftes 18. maj; rekonstrueret 1824 (se 1835).

Selskabet til Håndværkerstandens Forædling stiftes, i 1807 overgået til Institut for Metalarbejdere (s.d.).

"Politivennen" begynder at udkomme, ophører 1843.

På grund af det voksende kaperi fra de krigsførende magter (især Frankrig) begynder konvojering af skibe i denne sommer.

Af de franske brolæggere, som var her i dette år, lærte vore egne brolæggere at bruge stole under arbejdet. Før lå de på knæ med en pude under knæene.

En opera af Mozart ("Cosi fan tutte") opføres første gang i København med Kunzen som kapelmester.

Der gives 31. august ordre til at nedrive Rådhusets ruiner samt ryddeliggøre Gammel- og Nytorv, der derefter blev en plads.


1799.

Trolovelser afskaffes ved forordning af 4. januar, efter at det allerede 1783 var blevet forbudt trolovede at flytte sammen før brylluppet.

Den forstbotaniske Have ved Charlottenlund anlægges (reskript 5. juni).

Ejendommen "Enighedsværn" ved tømmerpladserne uden for Vesterport indrettes til skydebane samt fest- og selskabslokaler.

ErichsensPalæ (nu Handelsbanken) opføres af C. F. Harsdorff.

Plan for ordningen af Københavns fattigvæsen udgår l. juli. Denne plan fastslår det nugældende princip, at hele samfundets vel kræver, at det offentlige antager sig alle trængende, der ikke kan skaffe sig nødtørftigt underhold. Den bestemmer, at der skal oprettes skoler for børn, hvis forældre ikke kan betale for dem.

Den christianshavnske Døttreskole oprettes.

Der gives første gang bevilling til beriderforestillinger (på Dyrehavsbakken).

Handelskrise udbryder i august efter at diskontoen i maj er steget til 12%. Kreditmangelen søges afbødet ved den den 13. november oprettede depositokasse og ved en af Grosserer-Societetet samtidig stiftet lånekasse. Trykkefriheden indskrænkes atter 27. september efter stærkt tryk fra russisk side.

Der indføres censur for de forfattere, der har været dømt for presseforseelser.

Det første gymnastiske institut i København. åbnes af F. Nachtegall i november.

Landsforvisningsdommen over P. A. Heiberg fældes 23. december; han rejste 7. februar 1800 til Paris.

Det kinesiske lysthus i Frederiksberg Have opføres (arkitekt: A. Kirkerup (se 1794)).