PROGRAM FOR EFTERÅRET 2023 Selskabet for Københavns Historie

 Mursten til København

Omvisning i den bevarede ringovn i Nivå, søndag den 10. september 2023, kl. 14 ved teglværkshistoriker Jørgen G. Berthelsen m.fl. Tilmelding nødvendig frem til og med 3. september (se adressen nedenfor)

Siden begyndelsen af 1700-tallet har Nivå leveret mursten til København, og det er ikke for meget sagt, at København for en stor dels vedkommende er bygget af ler fra de rige forekomster ved udløbet af Nivåen. Det gælder i særlig grad den store udbygningsperiode efter 1852, hvor brokvartererne krævede millioner af de sten, som stedets teglværker var leveringsdygtige i.
Og så er det så heldigt, at der i Nivå er bevaret en ringovn fra 1870, der introducerede en måde at massefremstille mursten på. Den blev bevaret ved ihærdig indsat af dagens omviser, fint restaureret og velegnet til at beskrive denne del af Københavns historie.

Omvisningen begynder kl. 14, og selvkørende kan let parkere tæt på ovnen (den er slukket). Andre kan tage Kystbanen (6 x i timen) til Nivå Station og enten selv opsøge ovnen, eller under ledsagelse af den lokalt bosiddende formand føres ned til stedet. I sidste tilfælde vil der være afhentning på perron 1, hvor ankommende Helsingørtog fra København H kl. 12.56 er i Nivå præcis ½ time senere. Der er ca. 15 minutters gang til ovnen. Efter besigtigelsen kan der aflægges et besøg på den bevarede teglværksmole, ligesom der vil være mulighed for at se resterne af Nivå Galejhavn fra 1750’erne.

Rosenvænget – Danmarks ældste villakvarter
Foredrag ved arkitekturhistoriker Gitte Ladegaard tirsdag 3. oktober kl. 19 i Det Færøske Hus, Vesterbrogade 17 A. – Ingen tilmelding.
Siden demarkationslinjen faldt i 1852 og de første grunde i Rosenvænget blev udstykket og solgt af Mozart Waagepetersen, er en betydelig del af Københavns byudviklings- og kulturhistorie indskrevet her. Historicismens arkitektur satte sit præg på borgerskabets nye boligform: villaen og samtidens store arkitekter får nye udfordringer. Johan Daniel Herholdt, Jens Wilhelm Dahlerup og Villiam Klein skaber rammerne omkring borgerskabets liv. Guldalderens bannerførere bor her; P.C. Skovgaardfamilien, Johanne Luise Heiberg, Wilhelm Marstrand og Carl Frederik Aagaard. Fløjene er trukket op, H.C. Andersen og Georg Brandes er nære venner til beboere. Foredraget fokuserer på arkitekturen og repræsentanter fra Guldalderen i en brydningstid, hvor borgerskabet får indflydelse. Historien om Rosenvænget fremstår som et spejl af Københavns byudvikling og skiftende bevaringsstrategier. Konteksten gør villaer, veje og træer til kulturarv. Rosenvængets kulturmiljø knytter sig til og formidler en fælles historie. Bevaring er ikke det samme som musealisering, men respekt for de mange spor der kan aflæses i et bykvarter som et friluftsarkiv og erindringsteater.

Kvinder på kanten
Foredrag ved etnolog Inger Wiene, tirsdag 24. oktober, kl. 19 i Det Færøske Hus, Vesterbrogade 17 A. – Ingen tilmelding.
Foredraget bygger på en gennemgang af retssager fra 17- og 1800-tallet, hvori kvinder indgår som part. Heri oprulles gennem vidneafhøringer helt utrolige skæbner, og man får derigennem et billede af kvinders vilkår og handlemuligheder, og det vises, hvorledes det var nødvendigt at bryde lovens grænser for at overleve. Her er bl.a. historier om kvinder, der er løsgængere, føder i dølgsmål, tigger, begår tyverier, forfalsker skudsmålsbøger, begår horeri og meget mere. Men det er også historien om, at når det først er gået galt, er det svært eller umuligt at komme tilbage til samfundet – ud af tugthuset og stigmatiseringen. De rammer, som den gældende moral og lovbestemmelser sætter for kvindernes liv, bliver tydelige og spejler samfundsstrukturen i sig selv.
1770-1773 - tre vilde år med ytringsfrihed
Foredrag ved professor Ulrik Langen, onsdag 29. november 2023, kl. 19 i Det Færøske Hus, Vesterbrogade 17 A. – Ingen tilmelding.
Den 14. september 1770 indførte Christian 7. og hans livlæge J.F. Struensee pludselig trykkefrihed, og Danmark blev det første land i verden med ubetinget ytringsfrihed. De næste tre år væltede nye skrifter frem. Trykkefrihedstiden blev et eventyrligt eksperiment i stor skala. Hvad skete der, når en europæisk stat pludselig gav ordet frit og fjernede al censur?
I foredraget drages vi tilbage til 1770’ernes København, hvor vi følger udvalgte debatter og fejder og indrammer den nye offentlighed, som opstod omkring trykkerier, bogboder, aviskiosker og visekællinger, men også med matroser, fiskerkoner, spækhøkere, værtshuse og bordeller.
Kunstens konge – folkets søn
Foredrag ved kunsthistoriker Kira Kofoed, torsdag 8. februar 2024, efter Generalforsamlingen (se nedenfor) i Det Færøske Hus, Vesterbrogade 17 A. – Ingen tilmelding.
Da billedhuggeren Bertel Thorvaldsen (1770-1844) ankom til København 1838 efter mere end 41 års liv og karriere i Rom var der ikke bare tale en massehyldest af en superstjerne i kunstens elitære marmorverden.
Modtagelsen var under overfladen en vigtig, politisk ladet begivenhed med revolutionære indslag, der i enevældens sidste år tydeligt manifesterede det støt voksende krav om et mere frit og lige samfund.
 Især kunstnere, studenter og det nye borgerskab så Thorvaldsen som en rollemodel, der viste vejen for en ny type samfund, hvor alle mennesker fra fødslen var stillet lige og kunne bestemme frit over eget liv. Billedhuggerens livsbane fra fattig dreng til succesfuld og velhavende kunstner blev en inspirationskilde selv for dem, der ikke kendte hans kunstværker. Han var ”en af os” og en ”folkets søn”, men samtidig blev han hyldet som konge i kunstens rige af Paven og af Europas fyrster og adelige. Den position kunne udnyttes – både af hovedpersonen selv og af kræfter i samfundet omkring ham.
 I foredraget hører vi nærmere om, hvad der egentlig skete, da Thorvaldsen gik i land i København. Hvilken fejring havde man planlagt, hvem havde stået for den, og hvad skete der af politisk karakter, som vi kan læse om i samtidens breve og presseomtaler? Der stilles skarpt på skjulte symboler og på happenings af revolutionær karakter i forbindelse med fejringen og i den lange tegneserie, Sonnes frise, der endnu i dag kan ses på museets ydermure. Vi ser nærmere på en kamp om historieskrivningen, der har betydet meget for eftertidens opfattelse af Thorvaldsen og hans museum.
 
 
INDKALDELSE TIL GENERALFORSAMLING 2024

Generalforsamlingen finder sted i Det Færøske Hus, Vesterbrogade 17 A, torsdag den 8. februar kl. 19 med følgende dagsorden:
1. Valg af dirigent.
2. Beretning.
3. Regnskab for det senest afsluttede kalenderår (2023).
4. Indkomne forslag.
5. Valg af:
a. Formand. – b. Fire bestyrelsesmedlemmer. – c. To bestyrelsessuppleanter. – d. To revisorer. –
e. En revisorsuppleant.
6. Fastsættelse af budget for det indeværende år, herunder fastsættelse af kontingent for 2024.
7. Eventuelt.
EFTERLYSNING
Vores hjemmeside www.kobenhavnshistorie.dk trænger til en redaktør: Siden trænger til en kærlig hånd og en indholdsmæssig og teknisk ajourføring.
Har du selv erfaringer og tid til at bidrage til en fornyelse af siden, eller kender du nogen, der har det, tøv da ikke med at kontakt bestyrelsen. Se adressen neden for!

SELSKABET FOR KØBENHAVNS HISTORIE
Vi kontaktes på www.kobenhavnshistorie.dk eller ved skriftlig henvendelse til formanden:
Bjørn Westerbeek Dahl, Løberen 3, 2990 Nivå. Mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.