Artikler af Hannelene Toft Jensen i Københavns Kronik.

Gengivet med forfatterens velvillige tilladelse. © Hannelene Toft Jensen.

Indhold:


Københavns Kronik nr. 54, oktober 1991, s. [3]-[4]

[Side 3]

Bydelsatlas for Vesterbro

Af Hannelene Toft Jensen

Planstyrelsen har i samarbejde med Københavns Kommune udsendt et bydelsatlas for Vesterbro.

Atlasset er et resume af de oplysninger, der indsamles i forbindelse med en landsdækkende kortlægning og registrering af bevaringsværdier i byer og bygninger. Man kan måske mene, at Vesterbro for ganske få år siden fik en registrant og derfor måtte være dækket ind. Bydelsatlasset dækker imidlertid hele bydelen, forstået som den bydelsafgrænsning, Københavns Kommune har etableret, medens registranten kun omhandler en lille del af den ældre bebyggelse. Desuden behandler atlasset ikke alene bygninger, men også gaderum, pladser og andre bevaringsværdige sammenhænge. Planstyrelsens kommune- og bydelsatlas er opbygget efter samme skelet. Først behandles områdets topografi, dernæst de historiske forhold, der har haft indflydelse på bebyggelsen, så kommer gennemgangen af de bevaringsværdige sammenhænge og endelig er alle bygninger angivet på kort med deres bevaringsværdi. Atlasset slutter med en kort gennemgang af den fremtidige bevaringspolitik.

Topografien i en storby kan være vanskelig at forholde sig til, da bebyggelsen helt dækker de tidligere landskabelige træk. Ikke desto mindre er den oprindelige topografi en betydelig faktor for hvordan den enkelte bydel opleves. På Vesterbro ligger store dele af bebyggelsen på opfyld og fremtræder da også ganske fladt. Et forhold der er medvirkende til at understrege de lange lige gadeforløb. Så meget desto mere opleves stigningen op mod Valby Bakke, for ikke at tale om faldet den anden vej, hvor Matthæus Kirken fra bakkens top står centralt i perspektivet, for siden - længere nede ad bakken - helt at forsvinde.

De historiske forhold, der trækkes frem som betydende for bebyggelsens udvikling på Vesterbro, forholder sig til storbyens almene udvikling. På Vesterbro er det den voldsomme ekspansion efter voldenes fald og opgivelsen af demarkationslinien, der har været afgørende for bydelens udvikling. Hertil kommer den hastige teknologiske udvikling i sidste halvdel af 1800-årene, baggrunden for de store offentlige anlæg, der ligger som en ring udenom den egentlige boligby.

Gennemgangen af de bevaringsværdige sammenhænge behandler de arkitektoniske og miljømæssige kvaliteter i bydelen. Som byområde er Vesterbro en meget europæisk bydel, karakteriseret ved at være opført indenfor en kort årrække med arkitektonisk ensartet bebyggelse, lange smalle gader, en ældgammel indfaldsvej og en …m bred boulevard.

I atlas behandles såvel overordnede træk, som hvordan Carlsbergs silo synsmæssigt binder bydelen sammen, som mere detaillerede træk, med beskrivelse af enkelte gaders bebyggelsesmæssige forløb og pladserne s arkitektoniske opbygning.

De enkelte bygningers bevaringsværdi angives på kortblade i en tre-skala, omfattende høj, middel og lav bevaringsværdi. Hertil kommer særskilt angivelse af fredede bygninger og kirker. Alle bygninger er medtaget også de, som ikke er offentligt tilgængelige som f.eks. Vestre Fængsel.

Atlasset for Vesterbro er det første af en række bydelsatlas, der skal dække hele Københavns Kommune. Allerede ved årsskiftet følger et bydelsatlas over Bispebjerg bydel og det næst planlagte er for Østerbro.

Vesterbro Bydelsatlas sælges gennem Hans Reitzels forlag for 100 kr.