Dkhkb

Udskriv | Email

Forfatter:	N. Jonge
Titel:	Den Kongelige Hoved- og Residentz-Stad Kiøbenhavns Beskrivelse, forestillende Stadens Tilstand, Beskaffenhed oc Merkværdigheder i en sammenhængende Orden i de ældste, mellemste oc nyeste Tider.
Udgivet:	Kbh., 1783-1945 Kbh., kobenhavnshistorie.dk, 2011

Introduktion til webudgaven

Som et tidligt varsel om de mange lokaltopografier, der prægede de første årtier af 1800-tallet, står Nicolai Jonges Københavns beskrivelse fra 1783.
Jonge var født i København i 1727 og efter studier ved Københavns Universitet blev han præst i Allerslev syd for Præstø i 1762. Her virkede han til sin død i 1789 som præst og myreflittig forfatter. På Allerslev Kirkegård står stadig hans gravmæle som et minde om den usædvanlige præst.

Allerede mens han studerede teologi i København, var han blevet optaget af faget geografi, og allerede i 1753 oversatte han en tysk skolegeografi til dansk, og den blev hans første publikation.

Selv efter ansættelsen i Allerslev fortsatte Jonge sine geografiske studier, og som et hovedværk står han Verdensgeografi i 7 store kvartbind med talrige kobberstukne landkort. Sidste bind udkom først i 1791, altså efter Jonges død.

I 1783 udgav han første bind af sin Københavnstopografi, der blev udgivet under den omstændige titel: ”Den Kongelige Hoved- og Residentz-Stad Kiøbenhavns Beskrivelse, forestillende Stadens Tilstand, Beskaffenhed oc Merkværdigheder i en sammenhængende Orden i de ældste, mellemste oc nyeste Tider”. Den indeholdt kapitlerne 1-6 af topografien. Kapitel 7 til 12 forelå i manuskriptform ved Jonges død i 1789, og blev først udgivet i 1945 på initiativ af Selskabet for Dansk Kulturhistorie på grundlag af originalmanuskriptet på Det Kongelige Bibliotek.

Jonges beskrivelse af København er den mest omfattende topografi over den danske hovedstad fra 1700-tallet og står i detaljeringsgrad langt over afsnittet om København i Erik Pontoppidans Danske Atlas, og dens skematiske opbygning og rigdom på oplysninger gør det til et væsentligt kildeskrift fra København i den florissante periode, før brande og bombardementet i 1794-1807 ændrede byens udseende markant.

Den elektroniske udgave bygger på en indskrivning af 1. bind ved Gitte Steffensen og Bjørn Westerbeek Dahl, 2. bind bygger på en skanning af udgaven fra 1945.

Ophavsret

Nærværende udgave af Nicolai Jonges Københavns beskrivelse er, under henvisning til ophavsretslovens 70-års regel, frit tilgængelig.

Kiøbenhavns

Beskrivelse

____________

Første Bind

[I]

Den

Kongelige

Hoved- og Residentz-Stad

Kiøbenhavns

Beskrivelse,

forestillende

Stadens Tilstand, Beskaffenhed og Merkværdigheder i en sam-

menhængende Orden i de ældste, mellemste oc nyeste Tider.

Ved

N. Jonge, Hafniensis.

Kiøbenhavn, 1783.

Trykt hos Nicolaus Møller, Kongelig Hofbogtrykker.

[III]

Til

Kongen.

[V]

Stormægtigste Monark!

Allernaadigste Arve-Konge!

Saa magtpaaliggende som det har været for Deres Kongelige Majestet at kiende sine underliggende Rigers Stater og tilhørende Egenskaber, saa behageligt vil det ventelig ogsaa blive for Deres Majestets Kongelige Residentz-Stads første Anlæg, dens successive Tilvext ved Stadens Grunds firdobbelte Udvidelse i Deres Kongelige Majestets Høikongelige Forfædres Tid, dens tiltagne Flor oc nu værende blomstrende Tilstand, de derudi værende publiqve og private Bygninger, saavelsom det af Deres Konglige Majestets Høisaglig Hr. Farfaders opbygte prægtige Christiansborg Slot, andre Kongelige Slotte oc Palais, tilligemed mange merkværdige Stiftelser og

[VI]

Anlæg, hvilke findes i Staden og hvormed denne i vor Norden saa berømte Stad er ziret. I saadan Hensigt fordrister jeg mig for Deres Kongelige Majestets Fødder allerunderdanigst at nedlegge dette mit Skrift, hvori jeg har stræbt (efter de Oplysnings-Documenter, mig dertil har været forundt) at udføre oc vise alt hvad som af betydelige Ting til denne nærværende Tid er at iagttage. Andre værdige Mænd som Thurah og Pontoppidan have ved deres udgivne Skrifter, (den første ved Hafnia Hodierna, den sidste ved Origines Hafnienses), beflittet sig at meddele Publiko samme Materier over den Kongelige Residentz-Stad; men som deres Verker kun gaae til deres Levetider, saa har jeg bestræbet mig for i dette mit Skrift at tilføre det, som i disses maatte feile, og det paa en mere omstændelig Maade fra enhver Stiftelses første Begyndelse indtil nærværende Tider.

Hvad større Glæde da for mig, end at dette mit Arbeide saa lykkelig maatte finde Deres Kongelige Majestets allernaadigste Bifald: da vilde hver derpaa anvendt Times Bestræbelse lette og glæde mit bekymringsfulde Sind.

Allernaadigste Konge! Antag da denne min gode Villie som en allerunderdanigst Pligt, jeg skylder det Høikongelige Arvehuus og mine Medborgere! Forlad, Allernaadigske Konge!

[VII]

de Mangler, som til Skriftets Fuldkommenhed endnu maatte feile, og lad mig under Deres Kongelige Majestets Naade allernaadigst stedse blive beskyttet! Saa skal mine allerunderdanigste Forbønner anraabe Gud om daglige Velsignelser for den allerbedste Dannemarks Konge, som Gud til den allersildigste Tid med Helbred til sine Rigers Lyksaglighed vilde opholde!

Hvilket med inderlig Andagt bedes og ønskes af

Deres Kongelige Majestets

allerunderdanigste troe Arve-Undersaat og trofaste Forbeder hos Gud
N. Jonge,
Sognepræst for Allesløv Menighed i Sielland.

[VIII]

Fornøden Forerindring

til

den Høigunstige Læser.

Over alle Europæiske Keiserlige og Kongelige Residentz- og Hoved-Stæder han man store Beskrivelser. Men forunderligt, at man over de danske Kongers Residentz- og Hoved-Stad Kiøbenhavn ingen tilstrekkelig Beskrivelse har havt hidindtil. Til vel har man Salig Hr. Generalmajor Laurids de Thurahs Hafnia Hodierna eller udførlig Beskrivelse om den Kongelige Residentz- og Hovedstad Kiøbenhavn, skrevet paa tre Sprog, Dansk, Fransk og Tydsk, og afdeelt i tre Columner paa Siderne, trykt i Median-Qvart Aar 1748. Men samme Skrift har meest Hensigt (efter den vidtberømte Autors architectoniske Formaal) til at forestille Architecturen af da værende publiqve, saa og andre anseelige private Bygninger, hvilcke forestilles derfor stukne meget sauber i Kobber og aftrykte paa 110 Tabeller. Skriftet i sig selv er 368 Sider eller 46 Ark

stort; men den danske Text eller Beskrivelsen selv udgiør 15 Ark, eftersom den franske og tydske Text indtager de to Tredendele af Verket. Udi disse 40 Aars Forløb fra samme Skrifts Udgave ere mange vigtige Forandringer forefaldne, flere offentlige Stiftelser indrettede og anordnede, mangfoldige anseelige publiqve og private Bygninger til Stadens Ziir og Prydelse opførte. Udi Salig Pro-Cantzler E. Pontoppidans Atlas Daniæ Tom. II. fra pag. 67 til pag. 163 findes en nyere Beskrivelse om Kiøbenhavn, men proportioneret efter samme kostbare Verks Beskaffenhed. Efter den Tid er udkommen en meget kort Beskrivelse om Kiøbenhavn ved Agent Hans Holk, trykt Aar 1774 til 8vo, stor 6 Ark. Samme Piece, tilligemed Ejusdem Beskrivelse om Kiøbenhavns Sogne-Kirker, trykt i 8vo Aar 1775, ere samlede og excerperede af forommeldte Thuras og Pontoppidans Verker. Aar 1782 udkom Hr. Cancellie-Secretair E. C. Haubers Beschreibung der Königliche Dänischen Residentz-Stadt Copenhagen und der Königlichen Land-Schlösser, stor 15 Ark in 8vo. Af samme tydske Beskrivelse udkom Aar 1783 en dansk Oversettelse ved L. C. Dau, in 8vo.

Denne vidtløftige Beskrivelse, som jeg her fremlegger i to Tomer afhandlet for den høi-respective Læser, er i Henseende til Stadens successive anseelige Tilvext, afdeelt i tre Bøger, af hvilke den første Bog afhandler Det gamle eller ældre Kiøbenhavn: Den anden Bog afhandler det ny eller yngre Kiøbenhavn: Og den tredie Bog afhandler Christianshavn. Men i Henseende til Stadens ordentlige civile Inddeling i Qvarterer er dette Skrift afdeelt i Tolv Kapitler, saa at ethvert Qvarteer afhandles i et særskilt Kapitel. Beskrivelsen selv forestiller Stadens Tilstand, Fata og Beskaffenhed i de ældre, mellemste oc nyeste Tider, og altså dens Oprindelige, Tilvæxt oc nu værende florisante

Tilstand, samt de Kongelige Slotte med deres Gemakker, Statens Kirker med deres gamle og nye Monumenter, Inscriptioner, alle offentlige Stiftelser og Bygninger, Torve, Statuer &c., tillige med alle Stadens Merk- og See-Værdigheder; saa at Læseren til sin Oplysning og Fornøielse finder i en sammenhængende Tids Orden paa ethvert Sted samlet alt det, som ellers i Henseende til de ældre Tiders Historie derom findes adspredt i mange og adskillige Skrifter.

Anledning til at forfatte dette Skrift efter anførte Plan og Grundlag gav mig Salig Hr. Etatsraad Erich Torm, Politiemester og ældste Borgemester i Kiøbenhavn, som opmuntrede mig dertil, og af den Aarsag deels selv gav mig det første Stof til dette Skrift ved at meddele mig til Affskrift baade sine egne Optegnelser om Stadens Gader oc dertil henhørende Anekdoter, saa og sit eget store og nitide Kort over Statens Qvarterer og Gader, deels forskaffede mig ved daværende Raadhusskriver, Etatsraad og Borgemester Hans Nissen, og ved Raadstueskriver-Contoirets da værende Fuldmægtig, men siden Raadstueskriver Cancellieraad Tausen, fri Adgang til Raadstue-Arkivet for at benytte mig af sammes Documenter; hvorudover Raadstue-Arkivets gamle Protocoller, Brevskaber og Tegninger bleve mig nøie bekiendte, af hvilke jeg da excerperede det, som var fornødent til mit Formaal.

Denne min private Samling blev foreviist Procantzler Pontoppidan til Eftersyn, da han forfattede sit Skrift Origines Hafnienses kaldet, som udkom 1760, hvorudover jeg ikke tænkte paa at udgive min Samling.

Men da Stadens Tilvext er nu bleven saa anseelig forøget, mange flere vigtige Stiftelse oprettede, Stadens Handel i saa mange Grene udvidet, adskillige anseelige Handels-Bygninger med deres tilhørende Pakhuse opførte, mange vigtige Indretningers Forandringer forefaldne; saa har jeg, som en indfødt Kiøbenhavner, erindrende mig hiin romerske Poets Ovidii Ord: Libr. I. de Ponto Epist. III. vers. 35. Nescio qua natale solum dulcedine cunctos Ducit & immemores non sinit esse sui, fuldført dette af mig forhen begyndte Skrift, især da saa mange anseelige og bekiendte Embedsmænd i Kiøbenhavn, hver i sit Fag, have meddeelt mig autenthique Efterretninger om alt, hvad jeg allerærbødigst har til mit Formaal begiert af dem, og de allerbest i den Afhandling, som angik deres Embede, kunde give paalidelig Oplysning om.

Paa det at derfor den høigunstige Læser kan være betrygget om Beretningernes Paalidelighed, og at han ikke føres bag Lyset i nogen Paragraphs Indhold; saa anføres her i en alphabetisk Orden de bekiendte Embedsmænd, som jeg paa Publicums Vegne skylder og tillige her offentligen aflegger min allerpligtskyldigste og ærbødigste Taksigelse for de mig fra deris Haand meddeelte autenthique Oplysninger og Efterretninger, hvormed de havde bidraget til dette Skrifts Fuldførelse, nemlig: Hr. Peder Hersleb Abildgaard, Sognepræst ved vor Frelsers Kirke paa Christianshavn, som har meddeelt Efterretninger, angaaende samme Kirke. Hr. Peder Baagøe, forhen Capellan ved Wartau-Hospital og Educations-Inspecteur ved Opfostringshuset, men nu residerende Capellan ved Domkirken i Roskilde, har meddeelt Efterretningen om Opfostringshuset. Hr. Oluf Bang, Klokker ved Holmens Kirke; Hr. Jens Winther Bentzon, øverst Capellan ved vor Frue Kirke; Hr. Justitsraad Blechinberg, Kongelig Majestets Slotsfoged ved Christiansborgs Slot, som

XII

har meddeelt den fuldstændige Efterretning om samme Kongelige Residentz-Slot. Hr. Johannes Brandt, Klokker ved vor Frelsers Kirke, som har meddeelt adskillige Anekdoter om samme Kirke. Hr. Prof. Thomas Bugge, Professor Astronomiæ ved Universitetet, som har givet mig den udførlige Efterretning om de nye Indretninger ved Observatorium Astronomicum paa runde Taarn. Hr. Professor Brünniche, Professor Histor. Natur. ved Universitetet, som har givet den indførte Oplysning om Theatrum Naturale i Communitetets Bygning paa Universitetet. Hr. Chemnitz, tydsk Sognepræst ved den Herre Zebaoths tydske Menighed; Hr. Doct. Theol. Coltzmann, Pastor ved tydsk Reformeert Menighed; Hr Haaber, Klokker ved St. Nicolai Kirke; Hr. Hansen, Kongelig Majestets Hofskriver; Hr. Stadshauptmand Jürgensen, Hr. Prof. J. N. Kall, ved Universitetet, som, qua Præpositus Communitatis & Collegii Regii, har meddeelt den indførte Efterretning om Regentsens nyere Indretning; Hr. Prof. Krebs ved Artillerie-Skolen, som har meddeelt den Efterretning om samme Kongelige Institut paa forrige Giethuus; Hr. Justitsraad Lange, Raadmand og Raadstueskriver, Hr. Justitsraad Frantz Henrick Müller, Inspecteur ved det Kongelige danske Porcelains Fabrike, samt Apotheker, Materialist og Laborant, som har meddeelt Efterretning om samme Fabrike. Hr. Cancellieraad Munck, Postmester ved det lollandske oc helsingørske Post-Contoir; Hr. Michael Ritz, Klokker ved Trinitatis Kirke; Hr. Etatsraad Friis Rotbøll, Professor Medicinæ ved Universitetet; Hr. Saxtorph, øverst Capellan ved St. Nicolai Kirke; Hr. Schou, Klokker ved Helliggeistes Kirke; Hr. Sebot, Cantor og Klokker ved den Herre Zebaoths Kirke; Hr. Grosserer Seiling, som har meddeelt Efterretning om sin Grynmølle ved Blaataarn; Hr. Svitzer, Kongelig Fuldmægtig ved Rosenborgs Kongelige Lyst-Slot, som baade har corrigeret de Feil, som

XIII

findes i de hidtil trykte Efterretninger om samme Slot, saa og meddeelt en accurat og fuldstændigere Efterretning om samme Kongelige Slots Kostbarheden og Herligheder. Hr. Provst Tybring, Sognepræst ved Holmens Kirke; Hr. Prof. Weidenhaupt, ved det Kongelige Maler-Academie paa Charlottenborg, som har meddeelt Efterretning om de af ham forfærdigede Monumenter og Kunststykker; Hr. Justitsraad Wiedewelt, Professor ved nysommeldte Academie, som Publikum har at takke for den fuldstændige Efterretning om bemeldte Kunsternes Academi fra dets allerførste Anlæg, Tilvext og Flor indtil nærværende Tid; om hvilket Academie og Institut ikke noget hidtil har været trykt. Ligeledes har Hr. Justitsraad Wiedewelt meddeelt en architechtorisk Beskrivelse paa de af ham forferdigede Monumenter i Stadens Kirker, samt andre hans Kunststykker, som deels findes paa det Kongelige Slot Christiansborg, deels i private Kunst-Samlinger forvarede. Hr. Cancelliraad og Raadmand Voltelin, Hr. Justitsraad Jacob Wildschiøtt, ved Søe-Etatens Commissariat, samt flere andre.

For at forevige lærde Mænds Minde, som have været offentlige ordentlige Lærere ved Universitetet, Kirkerne og den latinske Cathedral-Skole, har jeg ved Universitetet anført de ordentlige Professorer, som have sammesteds offenlig doceret. Ved Kirkerne har jeg anført alle de Sognepræster, som fra Reformations-Tiden ved de ældre Kirker, men ved de nyere Kirker fra deres Begyndelse og Indvielse have været. Ved Stadens latinske Cathedral-Skole har jeg anført baade Rectores og Con-Rectores, som havde været Lærere ved samme. Ligeledes er ved Stadens Raadstue anført alle de Præsidenter, Over-Præsidenter, Borgemester og Raadmænd, som have levet efter Souverainiteten. Ved alle Collegier ere anførte alle forhen existerede Forandringer, tilligemed deres nu værende

XIV

Forfatning. Det samme findes ogsaa iagttaget ved alle publiqve Stiftelser. Ved det Kongelige Kunstkammer er anført en dansk Oversettelse af Laurentzens Museum Regium, tilligemed endeel nyere Tillæg, meddeelt af Salig Hr. Morell, Kongelig Kunstforvalter, tilligemed endeel af de rare Skilderier, som sammesteds findes.

Muligt mig af en Deel bliver lagt til Last, at jeg i denne Beskrivelse over Kiøbenhavn har været alt for vidtløftig, og at mange Particulariteter og Punctiller kunde have været udeladte. Men muligt en og anden i Tidens Længde kunde til sin Fornøielse finde her anført det, som han da begierede at vide, og som Hukommelse ved Tidens Ældre havde tabt at tilkiendegive Efterslægten, som derudover kunde have Anledning at sige med Virgil. Et quorum meminisse juvat.

Hvad Forandring, der under denne Tomes langvarige Tryk er forefalden, især paa de anførte Embedsmænds Lister, eller i anden Begivenhed, skal blive som et Anhang ved den anden Tome af dette Skrift tllføiet.

N. Jonge.

[XV]

Inhold

Kiøbenhavns Beskrivelses Første Tome.

Indledning.

Første Bog om det gamle eller ældre Kiøbenhavn. pag. 1
Første Kapitel om Nørre-Qvarteer. pag. 2
Stadens Gader i Nørre-Qvarteer. pag. 6
Publiqve Bygninger, Kirker, Stiftelser, &c. pag. 12
§. 1. Bispegaarden, som Stadens mellemste Raadhuus og allerførte Studiigaard. pag. 12, 13
Biskopperne i Siellands Stift, siden Reformationen. pag. 14-16
§. 2. St. Petri tydske Kirke. pag. 18
Dens Monumenter. pag. 27
Pastores, siden Reformationen. pag. 47
§. 3. St. Petri Kirkes fattige Skole. pag. 51
§. 4. Kirkens Hospital eller Pleiehuus. pag. 52
§. 5. Det Peltiske Hospital eller Pleiehuus. pag. 52.
§. 6. Den tydske Friskole. pag. 52
§. 7. Walckendorffs Collegium. pag. 53
§. 8. Budolphi Kloster eller Hospital. pag. 58
Andet Kapitel om Vester Qvarteer. pag. 59
Stadens Gader i Vester-Qvarteer. pag. 60
Publiqve Bygninger, Kirker, Stiftelser, &c. pag. 67
§. 1. Høe- eller Halm-Torvet. pag. 67
§. 2. Det store Hospital Wartou eller Hellig Aands Hospital. pag. 68
Præsterne ved samme Hospital. pag. 77
§. 3. Vandkunsten. pag. 78
§. 4. Kalleboe, nu Frideriksholms-Qvarteer. pag. 79
§. 5. Det Kongelige Pallais. pag. 80
§. 6. Det Kongelige Vaskerhuus. pag. 83.

XVI

§. 7. Det grevelige Knuthiske Hotel. pag. 83
§. 8. Den Kongleige Hof- og Civil-Etatens Material-Gaard. pag. 84
§. 9. Den Kongelige Militair- og Fæstningens Material-Gaard. pag. 84
§. 10. Den Seilingske Grynmølle. pag. 84.
§. 11. Glasur-Tagsteens Fabriqve. pag. 85.
§. 12. Blaataarn eller Frideriksholms Arrest-Taarn. pag. 85
§. 13. Det ny Kongelige Bryggerhuus. pag. 85
§. 14. Det Konglige Høe-Magazin. pag. 86
§. 15. Den philosophiske Gang. pag. 86
§. 16. Lange-Broe. pag. 87
§. 17. Det Harboiske Frue-Kloster. pag. 87
§. 18. Det grevelige Holstein-Lethraborgske Hotel. pag. 89
§. 19. Kalleboe- eller Frideriksholms-Kanal. pag. 89
§. 20. Prindsens-Broe. pag. 90
§. 21. Slots-Broen. pag. 91
§. 22. Storm-Broen. pag. 91
§. 23. Slutteriet. pag. 92
§. 24. Det Kongelige Weysenhuus. pag. 94
§. 25. Raadhuset. pag. 101
a) Præsidenterne siden Souverainiteten. pag. 115
b) Over-Præsidenterne. pag. 117
c) Borgemesterne. pag. 117
d) Raadmænd. pag. 122
e) Stadshauptmænd. pag. 128
§. 26. Nye-Torv. pag. 129
§. 27. Gammel-Torv. pag. 129
§. 28. Vester-Port. pag. 133
§. 29. De ny Tømmer-Pladser. pag. 136
Tredie Kapitel om Klædeboe-Qvarteer. pag. 137
Stadens Gader i Klædeboe-Qvarteer. pag. 139
Publiqve Bygninger, Kirker, Stoftelser, &c. pag. 144
§. 1. Vor Frue Kirke. pag. 144
Dens Monumenter, gamle og nye. pag. 167
Stiftsprovster og Sognepræster ved Frue Kirke siden Reformationen. pag. 240
§. 2. Kirkens fattige Skoler. pag. 245
§. 3. Vor Frue latinske Skole. pag. 246
Rectores Scholæ. pag. 253
Con-Rectores. pag. 256

XVII

§. 4. Universitetet. pag. 258
Det Kongelige Communitet, gemeenlig Klosteret kaldet. pag. 267
Universitetets samtlige Bygninger, Consistorii-Huser. pag. 272
Det egentlige Universitets-Huus. pag. 275
Universitetets Natural-Theater. pag. 283
Communitetet. pag. 286
Præpositi Communitatis Regiæ. pag. 291
Patroner for Universitetet fra dets Stiftelse. pag. 298
Universitetets Professor-Residenzer. pag. 300
Professorer ved Universitetet. pag. 301
§. 5. Collegium Regium, eller Regentsen. pag. 312
Regentsens Bibliothek. pag. 296 [!, 319]
§. 6. Collegium Elersianum, eller Elersens Collegium. pag. 322
§. 7. Collegium Mediceum, eller Borckens Collegium. pag. 324
§. 8. Kul- eller Skiden-Torvet. pag. 328
§. 9. Nørre-Port. pag. 328
§. 10. Inoculations-Anstalten. pag. 331
§. 11. Assistenz-Kirkegaardene. pag. 331
§. 12. St. Hanses Hospital og Rosets Stiftelse. pag. 332
Fierde Kapitel om Frimands-Qvarteer. pag. 333
Stadens Gader i Frimands-Qvarteer. pag. 334
Publiqve Bygninger, Kirker, Stiftelsr, &c. pag. 338
§. 1. Helliggeistes Kirke. pag. 338
Dens Monumenter, gamle og nye. pag. 347
Dens Sognepræster siden Reformationen. pag. 362
§. 2. Kirkens fattige Skole. pag. 366
§. 3. Graabrødre-Torv eller Ulfelds-Plads. pag. 367
§. 4. Det Kongleige Hof-Apothek eller Elephant-Apotheket. pag. 369
§. 5. Den Kongelige General-Post-Amts Gaard. pag. 369
§. 6. Det Kongleige Theatrum Anatomico-Chirurgicum. pag. 371
§. 7. Bryggernes-Laugshuus. pag. 375
§. 8. Amager-Torv. pag. 376
Femte Kapitel om Snarens-Qvarteer. pag. 379
Stadens Gader i Snarens-Qvarteer. pag. 379
Om det danske Compagnie, som nu kaldes det Kongelige Kiøbenhavnske Skyde-Selskab, hvis Ælde, Oprindelse, fornyede Oprettelse, nu værende Flor, Beskaffenhed, &c. pag. 387
§. 1. Stadens Veierhuus. pag. 395

XVIII

§. 2. Publiqve Slagterboder. pag. 397
§. 3. Assistenzhuset. pag. 397
Siette Kapitel om Strand-Qvarteer. pag. 399
Stadens Gader i Strand-Qvarteer. pag. 400
Til dette Qvarteer hører Slotsholmen, som indgrændses af Gammel-Strands Kanal. pag. 401
Publiqve Bygninger, Stiftelser, &c. pag. 404
§. 1. Løve-Apotheket. pag. 404
§. 2. Det Petersenske Jomfrue-Kloster. pag. 405
§. 3. Svane-Apotheket. pag. 406
§. 4. Høibroe. pag. 407
§. 5. Gammelstrands Kanal. pag. 408
§. 6. Fiske-Torvet. pag. 409
§. 7. Pramlaugets Contoir. pag. 410
§. 8. Slotsholms Grund. pag. 415
§. 9. Børsen. pag. 415
§. 10. Consumptions-Contoiret eller den lille Accise-Bod ved Børsen. pag. 420
§. 11. Nye-Børs. pag. 420
§. 12. Knippels-Broe. pag. 422
§. 13. Slotsholms Vagthuus, hvor a) Vagtstuen, b) Maleverkets Consumptions-Contoir., c) den Kongelige Skræder-Sal er. pag. 423
§. 14. Slotsholms- eller Børs-Canal. pag. 424
§. 15. Bag Børsen. pag. 424
§. 16. Det Kongelige Generalitets- og Commissariats-Collegii Gaard. pag. 425
§. 17. Cancelliets Bygning. pag. 426
§. 18. Den Kongelige Proviantgaard. pag. 434
§. 19. Det Kongelige store Bibliothek. pag. 436
Det Kongleige Kunstkammer. pag. 442
§. 20. Det Kongelige Tøihuus eller Land-Etatens Arsenal. pag. 490
§. 21. Kiøbenhavns Vaertegn. pag. 493
§. 22. Det Kongelige Residentz-Slot Christiansborg. pag. 494
§. 23. Slotspladsen. pag. 546
§. 24. Holmens-Broe. pag. 548

XIX

Indledning

til

Kiøbenhavns Beskrivelse.

Kiøbenhavn er Hovedstaden for Kongeriget Danmark og de danske Kongers Residenz-Stad. Den er anlagt imellem Nord- og Øster-Søen paa den østlige Søekyst af Siælland paa det Sted, hvor Sundet imellem Sielland og Skaane er omtrent fire Mile bredt. Og da Øresund er Hoved-Giennemfarten imellem Nord- og Østersoen, saa er derfor Kiøbenhavns Reed formedelst de fra Nordsøen kommende Skibes Opseiling fra Sundet og de fra Østersøen kommende Skibes Nedseiling til Sunden altid fuld af Skibe.

Der hvor Staden Kiøbenhavn tager sin Begyndelsen, udgiør Øen Amager, et andet, men langt smallere Sund eller Strøm, som danner Stadens ypperlige Havn, der gaaer igiennem Staden saaledes, at Kiøbenhavn ligger ved Havnens høire Side og Christianshavn ved Havnens venstre Side. De Skibe, som hale ind af Bommen ved Stadens Toldbod, have i Opseilingen langs med Strømmen ved Styrbord-Siden i Syne Frideriksstads Qvarters præg-

tige Bygninger, det gamle Qvæsthuus med Handels- og Canal-Compagniets Bygninger; derefter Nyhavn, Gammel-Holm, Holmens Kirkes Kapel, &c. Men ved Bagbord-Siden have de Ny-Holm, den Kongelige Orlogs-Flaade, beliggende i sin Huk, Christiansholm eller Søe-Arsenalet; derefter den forreste Deel af Christiansholm, de adskillige Handels-Selskabers sammesteds anlagte Skibsbygger-Verffer og Pakhuse; den Kongelige Docque og Asiatiske Compagnies Verffer og Bygninger. Skibens Ind- og Udseiling er ved den nordlige Ende, thi ved den sydlige Ende er Havnen tilsperret, fordi Vandet af Kalleboe-Strand uden for Lange-Broe er ikke dybt nok for store Fartøier. Denne Skibshavn agtes af kyndige Søefarende at være den største og sikkerste Havn i hele Østersøen for Kiøbmænds-Skibe, saa at Kiøbenhavn har af Naturen den allerønskeligste og beqvemmeste Beliggenhed til den meest florissante Handel og Seilads at drive paa Nord- og Øster-Søen.

Kiøbenhavns Poli-Høide er 56 Grad, den længste Dag er 17 Timer lang og den korteste Dag er 7 Timer lang. Staden ligger 5 Mile fra Øresund, 14 Mile fra Corsør, 59 Mile fra Christiania i Norge, 131 Mile fra Tronhiem, 64 Mile fra Stokholm, 57 Mile fra Hamborg. Stadens Situation er hart ad zirkelrund og holder i sin Omkreds halvanden Miil.

Naar Kiøbenhavn egentlig er anlagt, er meget uvist at kunde nøie bestemme. I det tiende Aarhundrede har den kiøbenhavnske Grund været et bekiendt Fisker-Leie, thi langs ved den østlige Strandkant vare nogle Strandhuse, hvori boede endeel Fiskere, som hørte til Serreslev Sogn, hvis Sædemarker og Enge gik lige ned til den aabne Strand. De Seilende og Søefarende fandt her en tryg Havn og Reed for deres Skibe at ligge sikre paa imod alle Vinde, hvorudover Stedets naturlige Beskaffenhed har foranlediget alle Seilende at give Stedet det Navn af Havn, som til deres Skibes Tryghed passede sig best. Man finder derfor udi de allerældste Documenter og Breve, at Staden er ikkun kalden Hafn eller Hafnæ. Den danske Skribent Saxo Grammaticus beretter, at dette Sted Hafn blev flittig besøgt af fremmede Nationers Skibe. Og da deels skaanske Fiskere baade fra Skanør og andre Steder, deels vendiske Kiøbmænd fra de nedersaxiske Hansestæder ved Østersøen seilede bestandig herhid, saa kaldte de

XXI

Søefarende Stedets Navn efter deres forskiellige Sprog og Udtale Kiopinghafn, Køpmandshaffn, Kiøbmannæhamn, Kopendehaffnæ, Kiøbmændshaun, Kaufmandshaven, Kopmannehafen, Kopenhagen; og paa Latin Hafnia, Portus Mercatorum, publicus Negotiatorum Portus, Portua Danorum. Siden i Biskop Absolons Tid, da Husene bleve flere i Tallet, er den kaldet Urbs Absalonica, Absalons Bye, Villa Hafn, Kiøbstæd-Hafn. Men Slottet, som Biskop Absolon lod bygge og befæste efter de Tiders brugelige Befæstningsmaade til at forsvare Havnen, blev kalden Castrum de Hafn. Denne Roskildske Biskop Absalon, som siden blev Erkebisp i Lund i Skaane, har Kiøbenhavn at takke for sin første rette Opkomst og tiltagende Flor.

Kong Valdemar den Første skienkede al den Grund og Strekning, som Kiøbenhavns Stad med sine Gader og Fæstningsverker ere anlagte paa, til Erkebisp Absolon Aar 1186, tilligemed den halve Deel af Sokkelunds-Herred, som Staden ligger i; og Erkebisp Absolon skienkede igien Kiøbenhavn og al dens Grund til sine Efterfølgere i Embedet paa den Roskildske Bispestoel. De pavelige Confirmationer paa Kong Valdemars Gave til Erkebisp Absolon giemmes i det Kongelige Geheime Arkiv.

Kiøbenhavn var en biskoppelig Eiendom fra Aar 1186 under de Roskildske Biskopper indtil Aar 1341. I dens Tids Mellemrum begyndte Byen at tage til baade i Handel, Søefart, Næring og Folkemængde; dog vare endnu ikke murede Kiøbstæd-Bygninger, men alle Byens Huse vare med klinede Leer-Vegge og Kaalhauger indhegnede med Tiørne-Gierder. Byens allerførste Indhegning var med Træ-Planker. Man havde ingen anden Magistrats-Person end Bispens Foged, som af den Roskildske Bisp blev beskikket af have Indsigt med at fremme Ret og Skiel blant Byens Indvaanere. Biskop Jakob Erlandsen gav Kiøbenhavn sin første Kiøbstæds-Ret Aar 1254. Ved Folkemængdens Tiltagelse fik Byen i de følgende Roskildske Bispers Tid en ordentlig Magistrat, en Raadstue og et Byeting, samt Aar 1293 en Ting- og Raadstue-Bog, kalden Liber Civitatis eller Stadhs-Baak. Medens disse Roskildske Bisper eiede Kiøbenhavn, bare Borgerne selv Omsorg for at befæste den bedre end tilforn. For hvilket Fæstnings-Arbeide at fuldføre Biskop Ingvard takkede

XXII

dem i et Brev, dateret Roskilde Aar 1289 Fer. Sexta prox. ante Fest. Nat. Virg. glor. udi 155 Aar var Kiøbenhavn de Roskildske Biskoppers Eiendom.

Men fra Aar 1341 er Kiøbenhavn atter bleven en Kongelig Eiendom, thi Kong Valdemar den Tredie indsaae tydeligen, at Kiøbenhavn (i Hnseende til sin af Naturen fordeelagtige Beliggenhed) var saadan en beleilig Havn, som han høiligen behøvede til sine Orlogs-Skibes og Undersaatternes Koffardie-Skibes Sikkerhed, hvorudover Kongens søgte at faae den Roskildske Biskop Johannes eller Hans Nyborg Aar 1341 overtalt til at aftræde Byen med tilliggende Grunde til Kongen paa nogen kort Tid, hvilket stødte mod Biskoppens egen gode Villie. Men Aftrædelses-Terminen blev ofte forlænget, saa at Kiøbenhavn ikke kom mere tilbage til de Roskildske Bisper, endskiønt de ikke ved alle Leiligheder aflode at paastaae deris Eiendoms-Ret dertil og at tilbagekalde Staden med Slottet, som dem engang var skiødet og skienket af Erkebisp Absalon. Men de Danske Konger ville ei slippe den. Af den langvarige Trette imellem Kongerne og de Roskildske Bisper om Stadens Eiendom blev ved den lutherske Religion ganske ophævet, da alle de katholske Biskoppers Godser bleve lagte under Kronen.

Fra den lykkelige Tidspunkt, da Kong Christopher af Bayern giorde Kiøbenhavn til sin Kongelige Residentz-Stad, har den overmaade sterk tiltaget hvert Aar i Kiøbmandskab, Handel, smukke Bygninger, snorrette Gaders Anlæggelse, Politiets ordentlige Indretning og Administration, Stadens Befæstnings Forbedrelse, Handelens Udvidelse i alle dens Grene, saa og i Fabrik- og Manufaktur-Væsenets Forøgelse.

Kiøbenhavn er under de Høilovlige Oldenborgske Kongers Regiering bleven fire gangen udvidet. Første gang Aar 1526 i Kong Friderik den Førstes Tid, da Kongen lod Stadens Grund og Befæstning udvide nogle hundrede Alen mod den nordre Side paa den indtagne Grund, som tilhørte den nedbrudte Landsbye Serresløv. Anden Gang Aar 1608, da Kong Christian den Fierde Lod mod Østen og Nordost indtage inden for Stadens Volde al den Circumference, som udgiør St. Annæ- Øster- og Vester-Qvarteer, og tillige anlagde paa Amager Christianshavn, som ved Broer er sammenføiet med Kiøbenhavn. Tredie Gang Aar 1660, da Kong Friderik den Tredie ved Stadens vestre Side lod opfylde Kalleboe-Strands flade Grunde og anlagde Frideriksholms Distrikt. Fierde Gang Aar 1685, da Kong Christian den Femte lod fra Amager-Port oplegge det ny Verk paa en Sandgrund i Havet, hvilket blev udstrakt til Havnens Ende.

XXIII

At i Kiøbenhavn er en god sund Luft har Prof. Med. Rasmus Caspars. Bartholin, i sin Disputats de Aere Havniensi, Francf. 1679 og Doct. Rob. Steph. Henrici, i sin Disputats de Salubritate Aeris Hafniensis, Hafn. 1738 tydeligen beviist. Samtlige Indvaaneres Antal af alle Stænder i Kiøbenhavn ere omtrent 1000000 Siele efter Prof. Theol. Ant. Frid. Büschings Beregning. Tallet paa de i Staden aarlig Fødte er omtrent 3000, og de aarlig Dødes Antalt næsten det samme. Aar 1780 vare af begge Kiøn fødte 3035, og døde 2673, ægteviede 935 Par. Aar 1781 var af begge Kiøn fødte 2985, og døde 3741, ægteviede 1061 Par. Aar 1782 fødte af begge Kiøn 2822 og døde 4244, ægteviede 1000 Par

Stadens Gader ere broelagte og de brede Gader ere Aar 1771 forsynede med Trottoirs paa hver Side af Gaden. I de mørke Vinter-Aftener og Nætter igiennem ere Gaderne ved antændte Gade-Løgter oplyste. Ligeledes i samme Aar bleve alle Gadernes Navne malede paa alle Hiørner og alle Huse med Matrikuls-Numer tegnede. Stadens Indvaanere have i Overflødighed det deiligste ferske Vand, hvilket de pompe op af Vandposter, som ere satte ned paa de Vand-Render, der ligge nogle Alen ned under Jorden langs igiennem Stadens Gader. Dette ferske Vand ledes fra 3 store ferske Søer, St. Jørgens Søe, Peblinge-Søen og sorte Dams Søe, beliggende kort uden for Staden, igiennem Render under Stadens Volde og Graver ind i Byen. Disse underjordiske Vandledninger ere anlagte Aar 1680, og bestaae af 14 Pompevands Hoved-Render; desuden ere ogsaa 5 Springvands Hoved-Render, hvilke føre det ferske Vand fra Emdrups-Søe ved Lundehuset ind i Staden.

Stadens Grund og Eiendom strekker sig paa den vestre Kant til Ledet uden for den saa kaldede Steensholms Gaard, saa at Stadens Grund uden for Vester-Port begynder ved det Huus, Norske Løve, beliggende ved høire Haand, og er samme Huus den sidste Bygning ved Veien af Stadens Grund. Pa den nordre Kant strekker Stadens Grund sig til den saa kaldede Løgte, hvilket Huus er her det sidste paa Stadens Grund. Imellem Vibens Huus og Lundehuset er Vognmændenes Vangehuus den sidste Bygning paa Stadens Grund. Ved den østre Kant strekker Stadens Grund sig til Rosbeks Broe; uden for Øster-Port er store Mariendahl det sidste Huus paa venstre Haand ved Landeveien. Men uden for Amager- eller Christianshavns-Port har Staden ingen Eiendom, men allene Rettighed til visse Høveders Græsning.

Kiøbenhavn er overmaade got befæstet, og i Kong Christian den Syvendes Tid ere Fæstnings-Verkerne med nye Anlæg og Indretninger forbedrede. Volden har 25 Bulverker, Kastellet Friderikshavn hører med til Stadens Be-

XXIV

fæstning og ved Søe-Siden bedekker Inløbet til Havnen. Et meget langt Stykke af Volden, nemlig det, som indelukker Nyeholm og den Kongelige Orlogs-Flaade, er anlagt og opført i Søen. Ved den tillukte Ende af Havnen eller Kalleboe-Strand ere murede Udenverker paa begge Sider. Paa den ved Amager-Siden uden for Gravene fortløbende Dæmning staae paa hin Side Porten nogle murede Batterie-Huse.

Stadens Vaaben forestiller et stort Taarn i Midten og to mindre Taarne i Sølv-Feldt. Over Spidsen af hvert af de to smaae Taarne sees en Stierne og over Spidsen af det store Taarn sees en halv Maane; Udi Porten af det store Taarn, (som er at ansee som en Fæstnings-Port) staaer en bevæbnet Krigsmand med Sverd og Harnisk og derover sees Kong Friderik den Tredies Navn i Chifre med Krone. Neden under Taarnet sees Søen. Paa hver Side af Vaabenet staaer en Løve som Skioldholdere. Oven over Skioldet staaer 3 Hielme, af hvilke det mellemste bærer en aaben Krone, men bag ved de to andre sees at udstikke ved den høire Side 5 Standarter og ved den venstre Side 5 Faner. Neden under Vaabenet sees alle Slags Krigs-Armatur. Dette Vaaben er given Staden af Kong Friderik den Tredie Aar 1659.

Eftersom Kiøbenhavn er blevet fire gang udvidet og med flere nye Qvarterers Tillæg forøget, saa pleier man at inddele Staden i tre Hoved-Parter, nemlig. 1.) Det gamle eller ældre Kiøbenhavn. 2) Det nyere eller yngre Kiøbenhavn, og 3.) Christianshavn. Den ganske Stad er inddeelt i 12 Qvarterer, ethver Qvarteer indbefatter visse Gader, Stræder, Torve eller offentlige Pladse. Til den Deel af Staden, som kaldes det gamle Kiøbenhavn hører 9 Qvarterer; til den Deel, som kaldes det ny Kiøbenahvn hører 2 Qvarterer; og til Christianshavn hører samme Stads egen Qvarteer, som er det tolvte.

Vi begive os nu til at beskrive nøiagtigere hver af disse tre Hoved-Dele i Staden i tre Bøger.

[1]

Første Bog

det gamle eller ældre Kiøbenhavn.

Det gamle eller ældre Kiøbenhavn bestaar af ni Qvarterer, som ere følgende: 1) Nørre-Qvarteer, 2) Vester-Qvarteer, 3) Klædebo-Qvarteer, 4) Friemans-Qvarteer, 5) Snarens-Qvarteer, 6) Strand-Qvarteer, 7) Rosenborg-Qvarteer, 8) Købmager-Qvarteer og 9) Øster-Qvarteer. Al den strækning indbefatter vel den Grund af Staden, som Byen fordum indsluttede, da kong Christoffer af Bayern Aar 1443 gjorde København til en Kongelig Residens-Stad; men Stadens Grund blev i de følgende Tider udvidet adskillige gange under Kong Friderich den Første, Kong Christian den Fierde, Friderich den Tredie, saa og i Kong Christian den Femtes Tid. Ved hvilken Lejlighed Kiøbenhavns første Grund er bleven udstrakt og forøget til mere end dobbelt saa meget, som dens gamle Størrelse i de allerældste tider har været; saa at denne Hoveddel af Staden i denne henseende ei med Rette kan fortiene Navn af det gamle eller ældre Kiøbenhavn; men den beholder kun endnu samme Navn, fordi de fleste Gader i denne Hoveddeel af Staden fremvise endnu den gamle Smalhed og Krumhed, som de altid har havt

fra Stadens allerældste Tider af, ligesom i alle andre gamle Stæder. De Gader, som afbrændte i den store Ildebrand, der overgik Staden i Oktober-Maaned Aar 1728, ere vel siden efter Branden anlagte fuldkommen brede. Men den Krumhed, som de altid tilforn har havt, kunde dog ei aldeles overalt forekommes for adskillige Vanskeligheders skyld. Derimod de nyere anlagte Gader ere alle brede og lige efter Snoren trukne.

Tilforn have Stadens tolv Qvarterer været ulige store, saa at nogle Qvarterer have været af en større Circumference, og indesluttet flere Gader, end andre Qvarterer. Men Aar 1771 befalede Hans Kongel. Majestet, Kong Christian den Syvende, at alle Stadens tolv Qvarterer skulle være lige inddeelte. Af den Aarsag udkom den 3 Junii Aar 1771 en Placat, hvorledes Stadens Qvarterer herefter vare inddelte, og af hvilke Gader ethvert Qvarteer skal bestaae. Man har derfor anført baade den gamle og den nye Inddeling for Eftertidens skyld. Thi først har man anført, hvor ethvert Qvarteer tilforn har taget sin Begyndelse og hvor det endtes; saa og hvilke Gader der da laae inden for samme Circumference og Zirkel. Dernæst har man anført, hvilke Gader, efter bemeldte Placat, høre nu omstunder til hvert Qvarteer. Derefter finder den gunstige Læser Efterretning om hver Gade i Besynderlighed, hvad merkværdigt derom kan være at agte, i Henseende til de ældre Tider, for at oplyse Egnens Situation og Beskaffenhed sammesteds. Og endelig beskrives nøiagtig og udførligen de i ethvert Qvarteer beliggende offentlige Bygninger, Kirker, Stiftelser, Torve og andre bebygte Pladser med deres Merkværdigheder.

Vi afhandle nu ethvert af disse ommeldte Qvarterer i særskilte Kapitler.

Første Kapitel

Nørre-Qvarteer.

I. Nørre-Qvarteer, i henseende til dets forrige Inddeling og Strekning, begyndte med Gammel-Torv på Hiørnet af Nørregade, og indbefattede den

søndre Side af Gammel-Torv og Vestergade omkring Vester- og Nørre-Vold til Hiørnet af Nørregade ned til Gammel-Torv, hvor dette Qvarteer begyndte. Dette hele Nørre-Qvarteer ligger til vor Frue Kirke-Sogn. Ommeldte Hjørnehuus af Gammel-Torv og Nørregade er altid kaldet Blasen. Udi Stadens store Ildebrand i October-Måned Aar 1728 lod man (i den Tanke at ville frelse vor Frue Kirke fra den overhaandtagende Brand) samme Huus, hvorunder da og indtil for faa Aar siden har været en aaben Viinkielder, ved Krud springe i Luften, for, om muligt, derved at standse Ildebranden.

II. Nørre-Qvarteer, i Henseende til den nye Inddeling efter Placaten af 3 Junii Aar 1771, indbefatter nu omstunder følgende Gader: 1) Vestergade. 2) Studiistræde. 3) St. Pederstræde. 4) Bakken. 5) Store og Lille Larsbiørnstræde. 6) Ved Volden fra Vestergade til Nørre-Port. 7) Teglgaardstæde. 8) Larsleystræde. 9) Nørregade.

III. Nørre-Qvarteers Borger-Compagnies Fane har fire over hverandre i en Fiirkant satte Hænder med en Kerne udi Midten, omringede af Skyer. Oven over læses disse Ord: Forvar, hvad Du har. Men neden under staaer adskillige Krigs-Armatur, og derunder Fanens Navn: Nørre-Compagnie. Allerøverst midt paa står Kong Christian den Siettes Navn udi Chiffre med Krone over. Udi de tre Hiørner staaer en brændende Bombe. Men i det fierde Hjørne øverst tæt ved Fanstangen staaer Stadens Vaaben.

Efter Souverainiteten Aar 1663 blev Stadens Borgerskabs militaire Væsen indrettet og Borgerskabet inddeelt i ti Compagnier, hver Compagnie under sin Capitain, men samtlige under en Stads-Oberst, som nu omstunder kaldes Stads-Hauptmand. Men da Christianshavn blev indlemmet under Kiøbenhavns Magistrat, og Brandvæsenet blev oprettet i Kong Christian den Femtes Tid, kom to Compagnier dertil, nemlig: Christianshavns-Compagnie og Brand-Compagnie. Hver Compagnie fik sin Taftes

Fane, ziret med adskillige Merker og Stadens Vaaben i Hiørnet på enhver. Alle tolv Faner forvares hos Stads-Haupmand, og er ham i den henseende tillagt en Skildvagt af Borgerskabets Raadstue-Vagt. Stads-Hauptmand har af Kongen Obersts Bestalling. De første Capitainer ved Borger-Compagnierne, efter Kiøbenhavns Beleiring og Souverainitetes Introduction, bleve af Kong Friderich den Tredie regalerede hver af dem med en Guldkiæde. Capitainerne nyde Kongelige Bestallinger, hvilke expederes fra Generalitets- og Commissariats-Collegium. Disse Borger-Capitainer fik af Kong Christian den Syvende i Februarii Aar 1772 allernaadigst Tilladelse, at bære i deres Munderings-Kaarder det sædvanlige militaire Port d’Epee, eller Feldt-Tegn, ligesom alle militaire Officerer ved Armeen. Samtlige Borger-Officerer baade Over- og Subalterne bære rød Uniform med en Guld-Galon eller Tresse om Hatten.

IV. Da Staden blev efter Kongelig Befaling Aar 1771 inddeelt i tolv lige store Qvarterer eller Distrikter, blev samme Tid allernaadigst befalet, at i hver af de tolv Qvarterer, saavelsom paa de tre saa kaldede Broer eller Forstæder for Staden, Nørre- Vester- og Øster-Port, skulle antages en Qvarteer-Commissair og en Qvarteer-Betient, som under Stadens Politiemestrer skal paaagte alt, hvad den almindelige Orden vedkommer, men ogsaa være Qvarterets Indbyggere til Assistence i alle de Tilfælde, som har Indflydelse i Politievæsenet, naar deres Hielp bliver forlanget. Over deres Boepæle, enhver i sit Qvarteer, skal staae et Bræt over Døren, hvorpaa staar: N. N. Qvarteer-Commissair eller N. N. Qvarteer-Betient i N. N. Qvarteer. Disse Qvarteer-Commissairer og Qvarteer-Betientere ere befalede stedse at bære (foruden Politie-Tegnet, hvormed de i fornødent Tilfælde kan legitimere sig) et udvortes Distinctions-Tegn. Alle Qvarteer-Commissairerne bære guld-galonerede Hatte, og alle Qvarteer-Betientere bære sølv-galonerede Hatte med en Cocarde eller Baand-Sløife af en vis Couleur, som for hvert Qvarteer i Placaten af 3 Junii Aar 1771 er anordnet. Qvarteer-Commissairen og Qvarteer-Betienten for Nørre-

Qvarteer er befalet at bære en Cocarde elller Baand-Sløife af Ponecean og hvid Couleur. Det nylig ommeldte Politie-Tegn, hvormed de rette Politie-Betientere, efter Forordnigen af 22 October 1701, altid ere forsynede, er en hvid Stok eller Træ-Haandgreb af omtrent fire Tommers Længde, med en Haand på Enden og et Øie inden i Haanden, samt en Krone om Haandledet, og Skyer neden ved Ringen om Træ Haandgrebet. Hvilket Politie Tegn enhver kan frit æske at see fremviist, naar Politie-Betienterne melde sig i nogen Embeds-Forretning. Aar 1771 blev, ved Placat af 18 April, bekiendtgiort, at Hans Kongel. Majestet havde befalet, at Politie-Tegnet skulle forandres saaledes, at den saa kaldte Politie-Haand skulle være aldeles afskaffet og indkaldet, og derimod skulle Betienterne til deres Legimitation i fornødent Tilfælde gives et andet Tegn af en forgyldt Medaille, som i et rødt Baand bæres om Halsen inde på Vesten. Paa samme Medaille findes Stadens Vaaben, de tre Taarne med neden under værende Krigs-Armatur og deroven over en kronet Hielm, over hvilken korsviis ligger to Kaarder, som holdes af to Løver, der ere sædvanlige Skild-Holdere ved Stadens Vaaben. Bag ved dem staar Aarstallet 1771 saaledes deelt, at paa den ene Side staar 17. og paa den anden Side 71. og omkring i den øverste Rand staar de Ord i en Runding: Kiøbenhavns Politie-Tegn. Den hele Medaille er omringet med en Krands, og oven til forsynet med en Øske, hvorefter den bæres. Dette blev siden forandret; thi ved et Kongeligt Rescript af 31 December 1772 til Magistraten blev det befalet, at til Politiets Haandhævelse og dets Myndighed har Hans Majestet befalet, at Politie-Betienterne skal udleveres og hos sig bære den til Politie-Tegn forhen indførte Justits-Haand, Dette blev ved Placat fra Magistraten den 6 Januarii 1773 bekiendtgiort for Stadens Indvaanere.

V. Paa alle Gaarde og Huse overalt i Stadens Gader, blev Aar 1771, efter Kongelig Befaling derom, Matrikulens Nummer satte med Olie-Farve, og på alle Hiørnehuse ligeledes malede Gadernes Navne. Udi

paakommende Ildebrands Tilfælde, udi de mørke Vinter-Aftener og Nætter, blive visse antændte Brand-Lygter udhængte for Husene, paa det at de forbi passerende Sprøiter og Brandfolk kan ubehindret see at komme frem. Saadan en Brand-Lygte med Pibe til Lys og med reent Glas for, samt af forsvarligt tykt Blik vel og tæt forfærdiget, skal Mesterne i Blikkenslager-Lauget være pligtige, efter Magistratens Placat af 10 Sept. 1749, at levere paa Anfordring for sex Mark, tolv Skilling. Men naar derudi isteden for Pibe forlanges en Lampe med Tilbehør, da derfor i alt betales syv Mark, otte Skilling. De ordentlige Gade-Lygter, hvoraf findes et vist Antal paa begge Sider i alle Gader, i en vis Afstand fra hinanden, ere anordnede i Kong Christian den Femtes Tid Aar 1687. Deres Antændelse om Vinter-Aftener til et vist Klokkeslæt, og deres Slukkelse i Morgen-Stunden efter Maanskinnets Af- og Tiltagelse, besørges af hver Gades Vægter.

VI. Om Stadens Gader i Nørre-Qvarteer er følgende merkværdigt, i Henseende til de ældre Tider, saa og Egnens Situation, at anføre.

A. Vestergade er en, af sine smukke Bygninger, anseelig Gade, som med den ene Ende gaaer op til Volden, og med den anden Ende løber ned til Gammel-Torv. Dens søndre Side har tilforn hørt til Nørre-Qvarteer, men dens nordre Side til Vester-Qvarteer; men efter den nyere Inddeling af Stadens lige store Qvarterer Aar 1771 hører nu hele Vestergade til Nørre-Qvarter. Vestergade har fået sit Navn af den forrige Vester-Port, som da laa lige ud for Enden af Vestergade, og var bygt Aar 1583, samt ziret med et Spiir, men blev næsten aldeles ødelagt i Kiøbenhavns Beleiring Aar 1658 og 1659. Paa Vestergade ligger fem priviligerede Giestgiver-Gaarde, hvor de til Staden ankomne Reisende kan tage ind for at faa strax Logemente for deres egen Person, saa og Staldrum til deres Heste, om de det behøve. Hver af disse Herbergeer- eller Giestgiver-Gaarde har sit besynderlige Navn, nemlig: Prindsen, Skibet, Rosen, Viinkanden og de tre Hiorter.

B. Studiistræde gaar med den ene Ende ud til Nørregade, og med den anden Ende op til Volden, eller Vold-Siden. Studiistræde har faaet sit Navn af den allerførste Studiigaard, som Aar 1512 blev af Kong Hans anlagt at være udi Stadens Raadhuus; hvilken Gaard paa den Tid var paa Hiørnet af Studiistræde og Nørregade, hvor nu omstunder Bispegaarden er. Men tilforn i de ældre Tider er denne Gade bleven kaldet Raadhuusstræde, saalænge bemeldte Hiørnegaard var et Raadhuus (see E. Pontoppidans Orig. Hafniens. Pag. 198.) Udi gamle Documenter af Aar 1450 kaldes denne Gade derfor Raadhuusstræde. I latinske Breve kaldes den Vicus Prætorii, og i nogle Breve eller Documenter af Aar 1493 og 1516 kaldes den gamle Raadhuusstræde, fordi Navnet på Gaden var allerede paa den Tid i daglig Tale blevet forandret til Studiistræde, eftersom Hiørnegaarden, der før havde været Stadens Raadhuus, nu i nogle Aar var bleven forandret til en Studiigaard eller Universitets-Huus for Professorerne. Udi denne Gade ligger to Professor-Residenzer næsten lige over for hverandre, hvis Matrikuls-Nummere ere No. 62 og 116.

C. St. Pederstræde gaar med den ene Ende ud til Nørregade, og med den anden Ende op til Volden. Denne Gade har faaet sit Navn af St. Petri Tydske Kirke, hvis søndre Side vender ud til denne Gade. Næst op til Kirkegaardens Brandmuur ligger den ene tydske Præstes Residenze No. 118. Lige over for Kirken ligger St. Petri Kirkes Chor-Skole og fattige Skolehuus No. 181. Dernæst ligger i samme Gade en Professor-Residenz No. 38; saa og paa samme Side høiere op mod Volden Walkendorphs Collegium, og næst op dertil ligger Budolphi Kloster eller Hospital. Om disse to Stiftelser forekommer fuldstændigere Efterretning siden ved §. 7 og 8. Udi fodum Tid har i denne Gade været anlagt en akademisk Stiftelse, men af hvad egentlig Beskaffenhed og Indretning den har været, vides ikke tilfulde. Thi man finder i Kong Christian den Tredies Brev da-

teret Colding Tirsdagen post Assumptionis Aar 1548 til samtlige Professorer ved Kiøbenhavns Universitet: ”At saasom Kongens Liv-Medicus, Doctor Cornelius Hamsfort, havde afstaaet St. Birgittæ Alters Vicarie i vor Frue Kirke, tilligemed dets Residenz og Abildgaard, beliggende bag St. Pederstræde, hvilket de Høilærde ville have til en Skole og Pædagogium at optugte og lære unge Personer, Religionen til Beste, og skulle derfor give Doctor Cornelius aarligen 60 Mark Dansk; saa havde Kongen stadfæstet denne Opladelse, med Vilkaar, at der blev bygt en Skole, hvor unge Personer kunne have deres Værelse.” At denne Stiftelse ikke har været en latinsk Skole til Skolebørn, kan tydeligen sees og sluttes deraf, at allerede tre Aar tilforn, nemlig Aar 1545, var vor Frue latinske Skole befalet at opbygge paa de tre Hoved-Kirkers, vor Frue, Hellig-Geistes og Nicolai Kirkers Bekostning. Man maa altsaa rimelig slutte deraf, at samme offentlige Bygning ikke har været et Skolehuus, men et Pædagogium Academicum for unge Studentere. Denne Grund med sin tilhørende Frugthauge eller Plads har formodentlig været den selv samme Grund, som Universitetets Professorer Aar 1691 solgte til St. Petri Kirkes Ældste og Curatores til at bygge Liig-Kapellet paa, og anlægge den nu-værende Urtegaard ved Kirken paa.

D. Store Lars Biørnstræde og

E. Lille Lars Biørnstræde. Begge disse Gader have faaet deres Navn efter en Borger, ved Navn Lasse Biørnsen, som eiede en Gaard og Grund, beliggende Norden for Vestergade, af hvilken hans Enke navnlig Sisse gav Aar 1479 en Part til St. Petri Krike (Pontoppidans Orig. Hafn. Pag. 198.)

F. Teglgaardstræde har faaet sit Navn af en stor Teglgaard med tilhørende Teglbrænderie, som i de ældre Tider har været uden for Staden anlagt paa denne Grund, førend samme ved Stadens Udvidelse paa denne Kant blev tagen inden for Fæstningens Volde. Men efter den Tid

blev Teglverket med sine Bygninger nedbrudt, og Pladsen bebygt med Byens Huse. Man seer samme Teglgaard aftegnet paa den Prospect og Aftegning af Stadens Situation for Aar 1520.

G. Lars Leystræde, en liden Gade, som efter de Tiders Brug har faaet sit Navn efter en formuende Mand, Lars Lays, (contracte pro Nicolay) som har bygt de fleste Boder eller smaa lave Huse, som samme Gade bestod af i fordum Tid. Af saadanne smaa ringe Bygninger saa man længe indtil Aar 1737 paa de afbrændte Pladser staaende tilbage, frelst fra den rasende Ild, et meget lidet uanseeligt Huus, ikkun halvanden Alen høi fra Gaden til Taget med et skraae Tag af 7 til 8 Alens Høide; dets Stuer, hvis Vinduer vare saa godt som lige med Gaden laae ned i Jorden. Hvilken lave Bygning vidnede om Forfædrenes og de ældste Tiders slette Bygningsmaade, Tarvelighed og Sparsommelighed. Udi denne Gade ligger St. Petri Kirkes Hospital eller Pleiehuus, hvorom forekommer siden ved §. 4. fornøden Efterretning; saa og det Peltiske Hospital eller Pleiehuus, ny opbygt Aar 1780, hvorom mere bliver at anføre siden ved §. 5.

H. Nørregade er en anseelig stor og med smukke Bygninger ziret lang Gade, hvis søndre Ende gaar ud til Gammel-Torv, og dens nordre Ende ud til Voldsiden. Tilforn har den vestre Side af Nørregade hørt til Nørre-Qvarteer, og dens østre Side til Klædeboe-Qvarteer, men, i Følge Placaten af 3 Junii 1771, hører nu hele Nørregade til Nørre-Qvarteer. Paa begge Sider af Nørregade ligger 28 anseelige Brygger-Gaarde, saa og en priviligeret Herbergeer-Gaard, kaldet de tre Tobaks-Ruller. Dernæst er blant publiqve Bygninger paa den vestre Side af Nørregade at merke Bispegaarden No. 36, som er de Siellandske Biskoppers Residenze, beliggende paa Hiørnet af Nørregade og Studiistræde. Om samme finder den gunstige Læser udførligere Efterretning siden ved §. 1. Næst ved den Tydske Kirkes eller St. Petri Kirkegaards Brandmur ligger den ældste

Tydske Præstes Residenz, en anseelig Gaard No. 41, hvilken Kong Friderich den Tredie kiøbte og skienkede til St. Petri Tydske Kirke, til at være en Præste-Residenz. Om samme Kongelige Donation vidnede en latinsk Inskription, som stod på bemeldte Præste-Residenz, og var at læse for Ildebranden, med disse Ord: Ædeis Has, Munificentia Pientissimi Regis Friderici III. Patriæ Patris Ecclesia Germanorum donatas, Provisores ejusdem Ecclesiæ Albertus Itzen, Gerhardus Hökel, Georgius Witte in usum Pastoris Publico Sumptu instaurari curarunt. Anno Salutis reparatæ MDCLVI. Ud til denne Side af Nørregade vender den østre Ende af Tydsk Kirke og Kirkegaardens Hovedport paa Brandmuren, tilligemed Kirkens Sprøitehuus. Medens St. Petri Kirke var i forrige Tider en Dansk Sogne-Kirke i Staden og havde sit eget Sognefolk, da hørte denne vestre Side af Nørregade til St. Peders Sogn i de Aar 1424-1527. Det er ligeledes at merke, at den halve Deel af Nørregade fra Skidenstræde op til Volden har i fordum Tid lagt uden for Staden, og da været bebygt med Bøndergaarde og Huse af den siden nedbrudte Bondeby Serretslev, da Nørre-Port stod den Tid midt paa Nørregade ved Enden af Skidenstræde. Men i Kong Friderich den Førstes Tid, da Stadens Grund blev udvidet på denne Kant, blev nysommeldte nedbrudte Landsbyes Bønder omskiftede til Kiøbenhavns Borgere, saa at Nørregades ældste Beboere have været Bønder og udenbyes Folk, hvilke derfor ofte, naar de havde noget at afgiøre med de andre ældre Borgere paa samme Gade, maatte høre af Begyndelsen denne skiemtefulde Afviisning: Hvad har I Serritslev-Mænd heri at sige? (E.Pontopp. Orig. Hafn. pag. 12.) Udi de allerældste Tider har her paa Nørregade været en latinsk Skole anlagt, hvilket sees af en gammel Fortegnelse over vor Frue Kirkes tilhørende Grunde, forfattet omtrent Aar 1370, hvor det heder: Vor Frue Kirke har en Gaard på Nørregade tæt ved Skolen, i hvilken Gaard boer

hr. Jo. Holric. At samme Skole længe forhen har været stiftet i Begyndelsen af det fiortende Aarhundrede, sees af de Gaver, som dertil ere skienkede; thi Frue Cecilia John Litles Daatter har Aar 1307 i sit Testamente givet tre Mark Denarier til fattige Skolebørn i Kiøbenhavn. Aar 1343 har Frue Ingeborg, Enke-Hertuginde af Sverrig, Halland og Samsøe, givet i Decani og det Kiøbenhavnske Capitels Hænder Asmunderuth eller Asminderød Kirke (pro Scolastria Ecclesiæ Hafnensis) til Skolevæsenet ved Kiøbenhavns Kirke, dog med de Vilkaar, at Skolemestrene (Scolasticus Ecclesiæ Hafnensis) skulle aarlig holde en Begiengelse for hendes afdøde Mands Siel, Hr. Knud, fordum Hertug i Halland og Samsøe. I bemeldte Aar 1343 udgav Biskoppen i Roskilde en Anordning, som blev giort for Capitlet i Kiøbenhavn, hvori blandt andet læses den Artikel, at Decanus og Canikerne skulle holde en dygtig Skolemester, (Scolasticum ydoneum, non perpetuum, per Dominum Episcopum instituendum. (E. Pontopp. Orig. pag. 166.) Om samme Skole er siden forflyttet derfra og anlagt i Graabrødre-Kloster, hvor Magister Jonas Andersen og flere berømte Mænd for Reformationen have været Rectorer eller Skolens Forstandere, vides ikke. Paa den vestre Side af Nørregade ligger ogsaa et anseeligt Sukker-Raffinaderie, kaldet det Peltiske, fordi det er anlagt af Hr. Banco-Commissair Abraham Pelt i Gaarden No. 5. Af alle Stadens Sukker-Raffinaderier, som nu ere, siden den Kongelige Frihed til Sukker-Raffinaderiers Oprettelse Aar 1754 den 19 Oct., anlagte, er dette det ældste; thi det var det eneste private Sukker-Raffinaderie i mange Aar i Staden, naar man undtager det Kongelige (nu det grevelige Schimmelmanske) Sukker-Raffinaderie paa Christianshavn. Nok et andet Sukker-Raffinaderie høiere op mod Volden af et Interessentskab. Det allerførste Sukker-Raffinaderie, som i Danmark er anlagt, blev oprettet af Cornelius Cuscant, som af Kong Christian den Fierde fik Privilegium derpaa den 17. Febr. 1626

samt sex Aars Frihed for Told og Licent. Nørregade har faaet sit navn af Nørre-Port, som i fordum Tid for Stadens Udvidelse paa denne Kant har, som forhen meldt, staaet først midt på Nørregade, og siden, efter Stadens Udvidelse, har stået for Enden af Gaden, hvor man i Voldens Underdeel seer endnu Levninger af den gamle murede Nørre-Port, som der sammesteds har været tilforn.

VII. Udi Nørre-Qvarteer forekommer følgende publiqve Bygninger, Kirker, Stiftelser etc. nøiagtigere at beskrives og anføres.

§. 1.

Bispegaarden No. 36, som nu omstunder, efter Reformationen, er de Siellandske Biskoppers Residenz, beliggende på Hjørnet af Nørregade og Studiistræde. Denne Gaard har i fordum Tid i det femtende Aarhundrede været Stadens mellemste Raadhuus, og har været ziret med et Spiir. Tegningen af samme Raadhuus, som i sig selv har været en meget stor og anseelig Bygning, bestaaende af fire Fløie, hvoraf Hovedbygningen ud til Nørregade har bestaaet af elleve store Fag Grundmuur og to Etager høi, med Port paa, sees i E. Pontopp. Orig. Hafn. pag. 170. Og det var fra dette Raadhuus-Spiir, at den bekiendte kunstige Liniedandser i Kong Friderich den Andens Tid havde sit Reeb, paa hvilket han giorde sine Kunster, bundet lige tvert over Nørregade op til vor Frue Kirke-Spiir. Efterat Kiøbenhavns Universitet var blevet stiftet Aar 1478, laante Kong Christian den Første dette gamle Raadhuus, som laa Vesten for vor Frue Kirke, af Stadens Magistrat Aar 1479 til en Studiigaard paa ti Aar, og da tilbageleveres, naar saa skeedte, at Studium eller Collegium, som var begyndt, blev andensteds henskikket. Dette giorde Borgemestere og Raad, skiønt ugierne. Og da de ti Aar eller mere vare forløbne, toge de selv deres Raadhuus tilbage med Magt. Men de udrettede intet derved, som sees af den Befaling, dateret Aar 1491 til Borgmester og Raad, ”der siges voldeligen at have taget det gamle Raadhuus her i Byen fra Docterne og Mesterne, men skulle strax lade dem det igien bekomme; og hvis de havde noget deri at sige, da skulle de dermed opholde, indtil Kongen selv kom til-

stede.” (E. Pontopp. Orig. Hafn. Pag. 145. 146) I en gammel Academiets Matricul for Aar 1491 staar der: ”At ved Budolphi Fæst satte Kiøbenhavns Borgemester og Raad sig for at tage med voldsom Haand tilbage det gamle Raadhus, som af Kong Christiern var forundt til Universitetes Brug; hvilket blev bilagt ved Dronning Christine, og den Sag blev opsat til Kongens Tilbagekomst. Men da Kongen og Dronningen ikke vare hjemme, saa fuldførte de deres Forsæt, og ved Dionysii Fæst, da Kongen ei var i Byen, saa borttog den første Borgemester, Esbern Skaffue Raadhuset fra Universitetet. Men Aar 1492, anden Helligdag for Pauli Omvendelse, blev bemeldte Esbern Skaffue nødt til, efter Kongens skriftlige Befaling, offentlig paa Byetinget (in publico Placito) at give Universitetet tilbage igien det gamle Raadhuus.” (E. Pontopp. Marmora Dan. Tom. I. pag. 127). Den forommeldte Aftegning af dette Raadhuus, tilligemed sine tilhørende Sidebygninger, viser tydeligen, at det har været i sin Strekning meget større, end Bispegaarden nu omstunder er, og følgeligen havt saa mange overflødige Værelser, at nogle af dem kunde overlades til Auditoria Academica; saa at det er baade rimeligt og troligt, at i denne Gaard har paa een og den samme Tid i nogle Aar været baade Stadens Raadhuus og tillige Universitets-Huus eller Studiigaard. Men Kong Hans eller Johannes giorde dette Raadhuus Aar 1512 til en ordentlig Studiigaard, og lod den dertil opbygge og indrette, saa at et Lectorium eller Auditorium blev holdet her ordentligen for Universitetets Studenter. Paa denne første Studiigaard blev strax i bemeldte Aar sat følgende Overskrift: Anno. Milleno. Quingenteno. Duodeno. Conditur. Hec. Ædes. Doctis. Aptissima. Sedes. Antistes. Moritur. Roscildensis. Sepelitur. Illic. Morte. Comes. Jacobo. Cum. Fratre. Johannes. Eligitur. Lago. Presul. Pietatis Imago. Huic Cum Succedit. Devotus Clerus. Obedit. Slavi Cum Danis Componunt Federa Pacis. Dacia. Lectatur. Pax. Qvia Tuta. Datur. Hec. & Plura. Lege. Sub. Principe. Facta. Johanne. Quid. Referam. Pluris. Princeps: Est. Jam - - - Spes – Est. – Illc. Patris. Est. Dominusque Maris. (See P. J. Reseniis Inscript. Hafn. Pag. 247.248. Pontopp. Marmor. Dan. Tom. I. pag. 127. Ejusd. Orig. Hafn. pag. 144.) Til denne

gamle Inscription, som bestod ikkun af to Linier, var tilføiet et Vaaben, forestillende tvende hvide Duer, siddende paa tre grønne Bielker med himmelblaa Grund, og midt imellem dem stod et Hierte. Ved Siden af dette Vaaben saaes et Mands Brystbillede, hvis Dragt forestillede at maatte være en Dansk Adelsmands Effigies. Blandt de Danske adelige Vaabener, som stode før Stadens store Ildebrand afmalede i vor Frue Kirke paa Væggen ved Orgelverket, saaes et Vaaben, som nøie lignede bemeldte Vaaben, undtagen at Hiertet imellem Duerne fattedes. Denne Gaard forblev i 28 Aar at være den første Studiigaard indtil Aar 1540. Men efter Reformationen blev den samme Lectorii Bygning foræret af Kong Christian den Tredie til Universitetet, for at være en ordentlig Professor- og Bispe-Residenz for Biskopperne i Siellands Stift. Og fra den Tid have de lutherske Biskopper, quà Professores Theolgiæ Ordin., altid beboet den. Udi Erkebiskops Dr. Hans Svanes Tid faldt i Stadens Beleirings Tid en fiendtlig Bombe ved her i Bispegaarden igiennem Taget og Lofterne, dog uden at crepere og giøre større Skade; hvorudover den til en evig Amindelse om Guds Beskiermelse blev indsat i Muren, og derunder tillige sat denne Inscription: Granat paa 300 Pund Epsopo D. Johanne Svaningio Anno 1658 Die 28 Octob. (See Viti Beringii Obfid. Hafn. pag. 68. og D. G. Zivergs Siellandske Cleresie pag. 283.) Saavel de første ommeldte latinske Inscriptioner, som denne sidste Inscription, vare at læse paa Bispegaarden lige til Aar 1728, da hele Gaarden ved Stadens ulykkelige Ildebrand i October-Maaned blev lagt i Aske udi Biskop Dr. Christen Worms Tid, som da var til St. Dionysii Landemode i Roskilde. Den nu værende Bispe-Residenz er efter Ildebranden ganske ny af Grunden opbygt Aar 1730. Siden Reformationen have følgende berømmelige Mænd været lutherske Biskopper i Siellands Stift, hvilke efter den Kongelige Fundats ere tillige Professores Theologiæ ved Universitetet, nemlig:

1. Doctor Petrus Palladius, fød i Ribe Aar 1503, var den første lutherske Biskop og Superintendent i Siellands Stift efter Reformationen. Allerførst var han Rector ved Odense Skole. Reiste siden udenlands og var hos Luther og Me-

lanchton i Wittenberg. Ved sin Hiemkomst blev han Professor Theologiæ i Kiøbenhavn Aar 1535. Doctor Theologiæ til Wittenberg Aar 1536. Døde Aar 1560 den 3 Januarii.

2. Doctor Hans Albertsen, fød i Kiøbenhavn Aar 1525, blev Magister Aar 1546. Derefter først Professor Græcæ Linguæ, siden Dialectices, og Aar 1558 Professor Theologiæ. Aar 1559 blev han Biskop, Petr. Palladius i Embedet adjungeret, og som virkelig Biskop succederede Aar 1560. Han døde den 25 May 1569.

3. Doctor Paul Madsen, fød i Kiøge Aar 1527. Efter sin Hiemkomst fra udenlands Reise blev han Aar 1555 Professor Linguæ & Græcæ. Aar 1557 Prof. Linguæ Hebrææ. Aar 1560 Prof. Dialecticæ. Aar 1562 Biskop i Ribe; men Aar 1569 Biskop i Sielland. Aar 1570 Doctor Theologiæ. Døde den 31 October 1590.

4. Doctor Peter Winstrup, fød i Kiøbenhavn Aar 1549. Efter sin Hiemkomst fra sine udenlandske Reiser blev han Lector Theologiæ i Aarhus Aar 1576. Derefter Aar 1578 Sognepræst til Hellig-Geistes Kirke i Kiøbenhavn. Aar 1587 blev han Biskop Bertelsen i Aarhuus adjungeret, med Succession, og 1588 virkelig Biskop i Aarhuus Stift. Aar 1591 blev han Biskop i Sielland. Han døde Aar 1614 den 24 Junii.

5. Doctor Hans Poulsen Resen, fød Aar 1561 i Resen Præstegaard i Riber Stift. Efterat hans udenlandske Reise var fuldendt, blev han Prof. Log. Ordin. og Theolog. Extraord. i Kiøbenhavn. Aar 1597 Prof. Theol. Ordin. og Doctor Theol. Aar 1615 blev han Biskop i Sielland. Han døde Aar 1638 den 14 September.

6. Doctor Jesper Brockmann, fød i Kiøge Aar 1585 den 5 August; han blev Rector i Herlufsholms Skole Aar 1608. Derefter Aar 1610 Prof. Pædagogicus ved Kiøbenhavns Universitet. Aar 1613 Prof. Linguæ Græcæ. Aar 1615 Prof. Theolog. Aar 1639 Biskop i Sielland. Han døde Aar 1652 den 19. April.

7. Doctor Hans Hansen Resen, fød i Kiøbenhavn Aar 1596 den 19 October. Var først Rector i Herlufholms Skole Aar 1621. Derefter Aar 1624 Prof. Philof. ved Universitetet. Aar 1635 Prof. Theol. og Aar 1636 Doct. Theol. Men Aar 1652 Biskop i Sielland. Han døde Aar 1653 den 3 April.

8. Doctor Lauritz Mortensen Skavenius, eller Skavboe. Efter fuldendte udenlands Reiser blev han Aar 1620 Sognepræst og Lector Theol. i Roskilde. Aar 1639 Prof. Theol. Aar 1640 Doct. Theol. Aar 1653 blev han Biskop i Sielland. Han døde Aar 1655 den 22 Junii.

9. Doctor Hans Svane, fød i Horsens Aar 1606 den 27 Martii. Aar 1633, paa sin udenlands Reise, blev han Prof. Linguæ Sanctæ Designatus. Aar 1646 blev han Prof. og Doct. Theol. Men Aar 1655 Biskop i Siellands Stift. Han levede i Stadens Beleirings Tid, og var et af de store Hiul, som fornemmelig drev Souverainitetets Verket til Fuldkommenhed, hvorudover han Aar 1660 fik Titel af Erkebiskop, Statsraad, Assessor i Høieste-Ret, og Præses i Consistorio. Til en Erindring og Almindelse om den Danske Arve-Enevolds Magt, lod Erkebiskop Svane paa egen Bekostning mynte en meget stor Medalje baade i Guld og Sølv, af hvilke han i November 1666 allerunderdanigst offererede dem i Guld til Kongen, Dronningen og det Høikongelige Huses Personer, men dem af Sølv til andre Personer af Distinction. Paa den ene Side af samme Medaille staaer, midt paa, dette bibelske Sprog: Cum Ipso Ero in Angustia, Eruam Eum & Honore Afficiam Eum. Psal. 91.15. Rundt omkring sees otte Kongelige Personers Brystbilleder, med deres Navne, nemlig: Fridericus III. Dan. & Norv. Rex. Sophia Amalia Dan. & Norv. Regina. Celsitudo Regia Christianus. Principissa Anna Sophia. Georgius Princeps. Principissa Uldarica Eleonora. Principissa Wilhelmina Ernestina. Principiffa Friderica Amalia; hver af disse Kongelige Personers Brystbillede er omringet med en Laurbærkrands. Den i Guld veier 47 Ungerske Dukater, og er meget rar; men den i Sølv veier 7½ Lod. Erkebiskop Hans Svane døde Aar 1668.

10. Doctor Hans Wandal, fød Aar 1624 i Wiborg. Efter fuldendt udenlands Reise blev han Aar 1652 Prof. Linguæ Hebrææ. Aar 1655 Prof. Theol., og Aar 1668 Biskop i Sielland. Han døde Aar 1675 den 1 May.

11. Doctor Hans Bagger, fød i Lund i Skaane, blev Prof. Philof. og Conrector ved den latinske Skole i Lund. Aar 1674 i April blev han, efter sin Hiemkomst fra sin tredie udenlands Reise fra fremmede Universiteter, kaldet til Sognepræst ved vor Frue Kirke, og Stiftsprovst i Kiøbenhavn. Og næste Aar 1675 Doct. Theol., saa og Biskop udi Siellands Stift i sit Alders 29 Aar. Han døde Aar 1693 den 30 August.

12. Doctor Henrik Bornemann, fød i Kiøbenhavn Aar 1646, var Vicerector Aar 1669, dernæst Conrector Aar 1671, og Aar 1672 Rector ved vor Frue latinske Skole. Aar 1674 Prof. Logices & Metaphys. Men Aar 1675 Stiftsprovst og Sognepræst ved vor Frue Kirke. Derefter Aar 1683 Biskop i Aalborg. Men Aar 1693 Biskop i Sielland. Han døde Aar 1710 den 31 Dec.

13. Doctor Christen Worm, fød i Kiøbenhavn Aar 1672, blev Aar 1695 Prof. Ordin,. Philos. & Theol. Extraord. Derefter Sognepræst til St. Nicolai Kirke i Kiøbenhavn Aar 1699, og Aar 1707 Stiftsprovst og Sognepræst ved vor Frue Kirke. Aar 1710 Prof. Theol. Ordin. Men Aar 1711 Biskop i Sielland, og blev ordineret til Biskop af Doct. Christian Müller, Biskop i Fyen. Han døde Aar 1737 den 9 October.

14. Magister Peder Hersleb, fød Aar 1689, blev Feltpræst Aar 1714. Men Aar 1718 Sognepræst til Gunderslev paa Falster. Samme Aar blev han Slotspræst i Friderichsborg. Aar 1725 kaldet til Hofpræst i Kiøbenhavn. Aar 1730 til Biskop i Christiania. Aar 1737 Biskop i Sielland. Han døde Aar 1757 den 4 April. Denne Biskop kronede Kong Friderich den Femte.

15. Hr. Ludvig Harboe, fød Aar 1709 i det Slesvigske, blev Aar 1738 Sognepræst til Citadellet Friderichshavns Kirke. Aar 1741 General-Kirke-Visitator i Island. Aar 1743 Biskop i Trondhiem. Aar 1748 adjungeret og succederende Biskop i Sielland. Aar 1766 tillige Kongelig Confessionarius. Aar 1769 fik Rang med Conferenzraader. Denne Biskop kronede Kong Christian den Syvende, hvilken høitidelige Salvings-Act blev forrettet i Christiansborgs Slots-Capel i Kiøbenhavn. Udi Hr. Biskop Harboes Tid indkaldt det første Jubilæum eller Jubelfæst, til Erindring om den for et hundrede Aar siden ved den Kongelige Regiering indførte Enevolds Magt og Herredømme, som blev helligholdt med største Høitidelighed den 12 Oct. 1760. Til samme høitglædelige Jubelfæst blev af Geistligheden slagen en Medaille, paa hvis ene Side eller Aversen staaer Kong Friderich den Femtes Brystbillede, hvor omkring læses Kongens Navn og Titel: Fridericus V. Rex Daniæ & Norveg. Vand. Gothorum. Paa den anden Side eller Reversen forestilles et knælende Fruentimmer, som forestiller Danmark og Norge, og overleverer Regalia i Pietatis Skiød med Overskrift: Sponte Oblata, Pie Tuenda. Og med Underskrift: Cler. Dan. Norv. In Memoriam Jubilæi Pro Absol. Dominio Stirpis Oldenburgicæ MDCCLX.D.XVI Oct.

§2.

St. Petri Tydske Kirke, hvor den Tydske Menighed eller de Tydske Indvaanere i Staden af civil Stand nu holde deres Gudstieneste, er beliggende paa Hiørnet af Nørregade og St. Pederstræde. Denne Kirke har af Begyndelsen i de allerældste Tider ikkun været en Landsbye-Kirke, men er nu omstunder efter sin Orden den fierde Sognekirke i Staden. Kirken er, i Henseende til sin allerførste Bygning, meget ældgammel; thi i det ellevte Aarhundrede har allerede denne Kirke staaet her paa selv samme Sted, hvilket kan bevises af ældgamle Documenter. Et Manuscript paa Universitetets Bibliotek No. 74, af den Rostgaardske Donation, beviser klarlig, at den nu værende St. Petri eller Tydske Kirke har i de ældre Tider været en Landsbye-Kirke, og Bøndernes i Serretslev Bye deres Sognekirke. (Denne Landsbye, Serretslevs Marker og Enge har i fordum Tid strakt sig lige ned til Bremerholm og Gammel Strand). Altsaa har denne St. Petri Kirke været til længe, førend man begyndte Tid efter anden at borttage bemeldte Landsbyes tilhørende Jorder til at bygge Staden Kiøbenhavn paa, og efterhaanden at giøre dens Bønder og Beboere til de første Borgere og Indvaanere i Staden. Endnu Aar 1500 laa nogle Bøndergaarde og Huse af Serretslev i den Strekning fra midt paa Nørregade langs ned ad Skidenstræde indtil Landemerket. Men faa Aar derefter blev samme Landsbye nedbrudt, da Kiøbenhavn og Fæstningen blev udvidet og giort større paa denne Kant, saa at alle forommeldte Serretslevs Bymarker bleve nu indlemmede under Stadens Circumference til nye Gaders Anlæggelse og Formerelse. Denne St. Petri Kirke, som vi nu see at ligge midt paa Nørregade, laae (førend Staden Aar 1526 blev saaledes udvidet) ved Enden eller tæt ved den da værende Nørre-Port. Fra denne Tid og lige til Reformationens Tid har St. Petri Kirke været een af Stadens Danske Sognekirker, og havde en god Deel af Stadens Gader til sig eget Sogn; thi i Aaret 1419 og 1450 laa Raadhuusstræde, nemlig gamle Raadhuusstræde, som nu kaldes Studiistræde, og Aar 1481 laae Nørregade, saa og Aar 1507 hele Gammel-Torv og andre flere Gader, nemlig Lars Biørnstræde, St. Pederstræde, Vicus St. Petri, Saltboderne,

mod Nørregade Aar 1416-1464. Et Tverstræde, som løber af St. Pederstræde nør neder til Byens Planker Aar 1519. Det lille Stræde, som indløber af Østen i Vesten fra St. Petri Kirketaarn Aar 1499. Man finder, at Aar 1454 har Hr. Hans Hayn, Kanik i vor Frue Kirke, været tillige Kirkeherre til St. Petri Kirke; og een af de sidste Danske Sognepræster til denne St. Petri Kirke har været Hr. Erik Nielsen, som Aar 1495 kaldes Doctor i Kirkeloven, Degn, Decanus Capituli i Kiøbenhavn, og tillige Sognepræst til St. Petri Kirke. Paa den Tid var Kirkens Bygning meget mindre, end nu omstunder, og Taarnet havde da kun et lidet Spiir, hvilket kan tydelig sees paa de allerældste Tegninger af Stadens Prospect. Da nu St. Petri Kirke kort efter Reformationens Tid Aar 1537 mistede sit Sognefolk, fordi den laae vor Frue Kirke alt for nær, saa blev Gudstienesten her i St. Petri Kirke nedlagt og Kirken tillukt; ja Kirkens Bygning skulle da have været nedbrudt, eftersom samme Kirke blev anseet for at være overflødig. Dog alligevel blev Kirkebygningen staaende bestandig tillukt, og derefter i mange Aar ikke brugt til andet, end til et Giethuus at støbe Kanoner udi. Imidlertid slog Torden Aar 1567 ned i baade St. Petri Kirke og tillige i vor Frue Kirke, da Taarnet paa St. Petri Kirke tog megen Skade. Eftersom nu adskillige protestantiske Familier af den Tydske Nation, formedelst Religions-Krigen og Urolighederne i Tydskland, flygtede i Hobetal ind til Danmark, og aarligen flere og flere satte sig ned at boe i Kiøbenhavn, saa at en Tydsk Menighed blev Aar 1574 indrettet i Kiøbenhavn, som holdt sine Forsamlinger og Gudstieneste i St. Claræ Kloster. Hvorudover Kong Friderich den Anden lod Aar 1575 denne forfaldne St. Petri Kirke, efter 48 Aars Forløb, reparere, og gjorde den til den Tydske Menigheds Kirke; men derimod blev St. Claræ Kloster giort igien til et Giethuus. Disse Tydske fik da nu i denne St. Petri Kirke, efter Kongelig Befaling, en ugentlig Tydsk Prædiken af en Tydsk Præst, da saavel Præsten som Degnen fik deres Løn af Kongens Rentekammer. Thi i Canzelliets Registrante-Protocol No. 11. pag. 145 staaer: At Kong Friederich den Anden gav Aar 1575 den 24 Febr. sin Benaadning, at Hr. Lars Pedersen, Tydsk Præst, skal have to

hundrede Daler aarlig, og den 11 Martii næst efter gav Kongen sin Benaadning, at Theophilas Nænius, Tydsk Skolemester i Kiøbenhavn, skal have fyrretyve gamle Dalere Løn og fri Huus aarlig, for at synge med hans Disciple i Tydske Kirke. Siden lod Kong Christian den Fierde Aar 1609 meget forbedre denne St. Petri Kirkes Bygning, samt paa Taarnet lod han opsætte et Spiir 60 Alen høit, og lod det tække med Skæversteen. Men da endnu mange flere Tydske Familier, formedelst den langvarige Religions-Krig udi Tydskland, reiste ind til Danmark, og bosatte sig i Kiøbenhavn; saa blev denne Kirke af Kong Christian den Fierde Aar 1618 giort til en ordentlig Tydsk Sognekirke; den fik to Præster, en Sognepræst og en Capellan, saa og ligesaa mange Prædikener som de øvrige Stadens Kirker, undtagen Froprædiken, som her ei holdes. Da høibemeldte Konge Aar 1631 anordnede, at Fredags Prædikener skulle holdes overalt i Stadens Kirker, saa blev her begyndt ligeledes med samme Uge-Prædiken at holdes. Om Onsdagen holdes her Catechisation skifteviis ved Præsterne. Aar 1641 den 27 Martii blev St. Petri Kirkes Privilegier forbedrede af Kongen, Sognefolket fik Frihed at søge denne Kirke, i hvor de end boede; men Kongen forbeholdt sig selv den Ret, at kalde Sognepræsten, som blev lønnet af det Kongelige Rentekammer; hvorimod Sognefolket kunne udvælge sig en Capellan, som Menigheden selv lønnede. Barnedaab, Alterens Sacramentes Uddelelse, Liigbegravelse, Brudevielse &c. maatte ske i St. Petri Kirke, ligesom i andre Kirker, og St. Petri Kirke have alle de Jura og Beneficia, som andre Sognekirker har i Kiøbenhavn. Det maatte staae Menigheden frit for at betiene sig enten af Sognepræsten eller Capellanen ved Barnedaab, Altergang, Brudevielser, Liigprædikener &c. Menigheden fik Frihed til at lade bygge og indrette en Tydsk Læse- Skrive- og Regne-Skole, og dens Disciple at synge baade i Choret og for Liig. Udi de følgende Tider er disse Kongelige Privilegier fremdeles forbedrede. Capellanen er afskaffet, og derimod ere tvende Pastores med lige Myndighed beskikkede, hvilke alternere med hinanden i at prædike Høimesse og Aftensang. I Særdeleshed gav Kong Christian den Femte Aar 1678 den 5 Nov. St. Petri sin Kongelige Confirmation paa en Frihed som hidind-

til vel havde været brugt, paa Grund af Kong Christian den Femtes forundte Privilegier, men dog noget mistydet og taget i Tvivl, nemlig, at St. Petri Kirkes Tydske Præster skulle have Frihed til, at betiene, paa Embeds Vegne, alle deres Menigheds Lemmer, i hvor de end boede, og enten de vare Indenlandske eller Fremmede. Samme Tid fik Menighedens Forstandere (eftersom deres Præster nu salareres af deres egne Midler) Frihed til ved forefaldne Præste-Embeds Vacance at foreslaae to eller tre duelige Subjecta til Præster, af hvilke Kongen ville udvælge een. Tillige blev fastsat, at Kirken skulle have en Kongelig Minister til Patron, saa og nogle anseelige Borgere til Curatores, Forstandere og Ældste, af hvilke, saavelsom af Patronen, de ringere Kirke-Betienteres og Skole-Embeder skulle dependere at bortgive. Nu omstunder skeer et vacant Præstevalg offentligen i Kirken af Menigheden paa en fastsat Dag, da en trykt Liste paa de uden- og indenlandske Præsters Navne, som ere bragte i Forslag at votere paa, nogle Dage forud er uddeelt blandt Menigheden. Enhver afleverer sit Votum, hvorefter Præstevalget falder paa den, som har faaet de fleste Vota. Hvorpaa den eligerede Hr. Pastors Vocation udfærdiges og underskrives af Kirkens Patron, Curatores, Forstandere og Ældste, og af Kongenn confirmeres. Aar 1649 blev St. Petri Kirke ziret med et smukt malet Pulpitur af Kirkens da værende Ældste, Goddert Bram, som lod samme Pulpitur bekoste og opsætte for de Penge, som hans afdøde Broder Johann Bram, forhen een af de Ældste, havde testamenteret dertil. Derom vidnede følgende Tydske Inscription, som til en bestandig Erindring stod malet paa Pulpituret saaledes: Von dem was Herr Johann Bram selig dieser Teutschen Kirchen vermact hat seiner hinterlassener Bruder Goddert Bram diese Pulpitur Gott zu Ehren, dem Kirchen zum Zirath und seinem seligen Bruder zum Gedächtniss lassen bekosten und verfertigen. Im Jahr 1649. Johann Bram. Goddert Bram. Udi Stadens Beleirngs Tid blev en fiendtlig Kugle indskudt i Kirketaarnet, hvilken blev siden indmuret og til en Erindring om Guds Varetægt over Staden blev følgende Inscription opsat paa Kirkemuren: Anno 1659. Die Kugel nun Sanct Petri tracht, Damit die Schwerd ihm niederlagt

Vorm Jahr in Herbst Monat; Wie tapfer damals diese Stat Durch Gottes Gnad gewehret sich, Wird Kindes Kind vergessen nicht. Aar 1691 blev Kirkens Bygning anseelig udvidet og giort større til at kunne rumme flere Tilhørere. Til en Erindring derom læses paa Kirkemuren denne Inscription: Anno 1691 des 27 Aprilis hat zu dieses Gottes Haus Erweiterung den ersten Stein geleget hiesiger Teuschen Gemeine hoher Patron, Herr Conrad, Graff zu Rewentlow, &c. Dass ganze Werk unter Direction, Vorsorge, Aussicht der Herrn Eltesten, Lorens Kreyers und Abraham Lehus, Curators Andreas Kellinghusen, Peter Weinberg &c.

Denne St. Petri Kirke er nu en Kors-Kirke af maadelig Størrelse, indvendig 76 Alen lang og 30 Alen høi til Tagryggen. Den leed stor Skade i Stadens store Ildebrand udi October Aar 1728, og mistede en stor Deel af sin gamle Prydelse og Anseelse, hvoriblandt især regnes Taarnet, hvis Muur før Branden var ziret med en høi veldannet Spids, hvis Aftegning sees i Pontop. Orig. Hafn. Merkeligt er det, at Doctor Henrik Dürkop, Pastor ved St. Petri Kirke, en for Guds Lære og Menneskens Saligheds Bedste at befordre særdeles ivrig og nidkier Lærer, i en Prædiken paa tiende Søndag efter Trinitatis Aar 1720 her i Kirken forudspaaede Stadens forestaaende Ødelæggelse; thi da han over den Text afhandlede en Materie, som sigtede til at advare Menneskene imod Guds retfærdige Straffe-Domme, saa brugte han i sin Aands heftige Ivrighed blant andre Udtryk ogsaa disse Ord: Førend ti Aar gaar til Ende, skal Kiøbenhavn blive til en Steenhob. Merker vel, hvad jeg siger, og jeg vil sige det anden gang, at det maa merkes desto vissere, nemlig: Førend ti Aar gaae til Ende, skal Kiøbenhavn blive til en Steenhob. Denne Spaadom lagde mange paa Hierte, andre udloe den, og i Aaret 1728 var der ikkun to Aar af Terminen tilovers, da talede mange derom. I det samme blev Spaadommen uformodentlig opfyldt, og Doctor Dürkop selv syntes saa lidet som andre at have ventet Opfyldelsen den gang; thi hans Skrek over Stadens Ildebrand blev saa stor, at den drog hans langvarige Helsot efter sig. (See Menoza L. Brev.) Ved en anseelig indsamlet inden og udenrigs Hielp og Collect blev

denne St. Petri Kirke snart sat i god Stand igien og ny opbygt, saa at Kirken blev efter Ildebranden indviet af Hr. Biskop og Doctor Christen Worm, og den første Prædiken paa ny holdet den 2 Sept. 1731. Men paa Taarnmuren satte man kun en simpel Kuppel, hvis Aftegning sees i L. Thuras Hafn. Hod. Anno 1748. Tab. 89. pag. 259. Samme Kuppel blev staaende indtil Aar 1756, da den blev afbrekket og i dens Sted blev af Hr. Brandmajor og Hof-Tømmermester Joh. Bøye Junge opført et anseeligt Spiir af 62 Alen Træværks Høide, og 72 Alen, med Stangen, høit, oven for Taarnmuren. Samme Spiir er tækket med 62 Skippund Kobber, og blev ganske færdigt i to Aar. Dette Spiir giver en smuk Anseelse, og er overstrøget med søegrøn Oliefarve uden paa Kobber-Tækningen, deels til Zirat og deels til Kobberets Conservation. Spirets Stang er ziret med tre Kugler, og allerøverst en Hane, meget stærk forgyldt, isteden for et Fløi, og deroven over sees et Kors. Desuden ere otte Kugler derpaa anbragte, paa hvilke Spiret synes at hvile, samt fire Skildter over Udsigterne, saa og drevne Kapitæler. Stangen er ogsaa prydet med endeel Løvverk. Hanen paa Spiret blev opsat den 3 May 1757, da Over-Kammerherre Carl Adolph von Plessen var Kirke-Patron, Hr. Wynant Thyme og Hr. Magnus Wollmann vare Ældste; Hr. Johan Jürgensen, Hr. Johan Andresen, Hr. Asker Askersen og Hr. Christian Henrik Lund vare Curatores, samt Hr. Albrecht Petersen og Hr. Phil. C. Verte vare Forstandere. Dette nye anseelige Spiirs Opsættelse har kostet Kirken over tyve tusinde Rigsdaler; hvoraf Kong Friderich den Femte har skienket tolv tusinde Rigsdaler, og det øvrige er indsamlet som en Gave af de andre Høikongelige Personer, af Kirke-Patronen, af høie Herskaber, saa og af Menigheden; men det Manglende er taget af Kirkens egne Capitaler. Taarnet er i alt 124 Alen høit, nemlig 37 Alen høit til Vægtergangen, derfra til Spirets Træverks Begyndelse i 15 Alen; saa at Taarnmuren er 52 Alen, og Spiret, som meldt er, med Stangen, 72 Alen. Aftegningen paa dette nye opsatte Spiir sees i E. Pontopp. Atlas, Tom. 1. Taarnet har fire Klokker, hvilke tilsammen veie 24 Skippund. Paa disse Klokker læses følgende Inscriptioner:

(1.) Anno 1649 har der Durchleuchtigsten hochgeborner Fürst und Herr, König Friderich der Dritte zu Gottes Ehre dieser Kloche gegossen, der Teutschen Kirchen St. Petri allergnädigst verehret, damals besagten Kirchen-Prediger Doctor Thomas Lindemann und M. Simon Hennings zu selben Zeit waren der Kirchen Elteste und Vorsteher Gotthardt Bram, Marten Schnitznicht Asserens und Hans Herman Hinster. Judith 16. v. 17. Me Fecit Claus von Dam. Dominus F3. Providebit.

(2.) Diese St. Petri Kloch ist gegossen in Copenhagen Anno Christi 1646 den 4 Augusti von Meister Claus von Damm, von Hamburg bürtig; und ist damals Predigers gewesen zu der Teutschen Kirchen, D. Thomas Lindemann und M. Simon Hennings. Kirche Elteste Vorsteher Goddert Bram, Marten Schultz, Jost Stapel, Wichman Möller.

(3.) Aus dem Feur bin ich geflossen, Felix Fux hat mich gegossen, Anno 1630. Diese Kloche lies giessen Johan Bram, Jürgen Petersen, David Mord, Matthias Klowman, nach Ihro Kön. May. Privilegium Anno 1630 den 18 Decemb. Bernhardus Meyer, Pastor.

(4.) Diese Kloche haben lassen giessen die Vorsteher der Teutschen Kirken St. Petri, Johan Bram, Jürgen Petersen, David Moert, Michel Kruse, und ist dazu verehrt von etlichen christlighen Gesellen in Copenhagen. Anno 1631 goes mich Hans Kemmer.

Vi betragte nu Kirken indvendig, som er lys, smuk malet og beqvem til at tage imod en anseelig Mængde af Tilhørere, har smukke Pulpitur-Stole, og deriblandt een for det Kongelige Herskab. Alteret er overmaade smukt og tillige net udført efter Bygnings-Kunstens Regler; det er ogsaa prydet med megen sterk Forgyldning og kunstigt Bildhugger-Arbeide. Altertavlens Malerie forestiller Christum ved Oliebierget i sin Sieleangest, og er forfærdiget af den berømte Danske Hofskildrer, Cancellieraad Krock, og af ham foræret til Kirken. Præ-

dikestolen er ligeledes meget zirlig udarbejdet og ligesom Alteret, ziret baade med kunstigt Bildhugger-Verk og en sterk Forgyldning. Næst ved Prædikestolen hænger et stort og fortreffeligt Malerie, giort af forommeldte Hof-Skildrer Krock, hvilket forestiller Christi Himmelfart, da Apostlerne stode og stirrede op til den Skye, som tog ham bort fra deres Øine. Dette Skilderie admireres af alle forstandige Kiendere og Kunst-Dommere i den allerhøieste Grad, fordi disse stirrende Disciplers Affecter ere saa naturlige og kunstig udtrykte, at jo mere man betragter dem, jo mere levende synes de at vise sig; Det er foræret til Kirken af Geheimeraad og Over-Kammerherre Carl Adolph von Plessen. Lige over for sees et andet stort Malerie, som forestiller Doctor Morten Luther i et Møde eller Forsamling med en Deel andre bekiendte Lærere. Døbe-Funten er en forgyldt Engel i menneskelig Legems Størrelse ganske sterk forgyldt, som bærer det sølv Døbefad, hvoraf Daaben forrettes. Orgelverket agtes af alle Kiendere høit for sin Zirligheds og liflige Klangs Skyld. I Henseende til Gudstienestens Holdelse er at agte, at, i Følge de Kongl. Rescripter af 3 og 23 May Aar 1760, begyndes Høimesse-Tienesten i alle Stadens Hoved-Kirker Klokken 9, hvilket tog sin Begyndelse Mikkelsdag Aar 1760, da ellers tilforn Høimesse begyndte Klokken 8. Catechifationen om Søndag Middag begyndes Klokken 1 og endes mod Klokken 2, og Forretningen begyndes og sluttes med et Vers af en Psalme. Hvorefter Aftensang begyndes Klokken 2. I Kraft af forommeldte Rescript er det tilladt i Faste-Tiden at bruge Orgelverk ved Psalmerne som synges saavel til Høimesse som til Aftensang, men i Dimmel-Ugen bruges ikke Orgelverket. Fredags-Prædiken begyndes Klokkn. [!] 8. Om Onsdag Formiddag holdes i St. Petri Kirke Catchifation ved Præsterne alternatim med Skolebørn. Ved de daglige Chor-Sange, som holdes For- og Eftermiddag i Stadens Sognekirker, læses efter Bønnen et Kapitel i Bibelen.

Kirken har to store Kapeller, indrettede til Begravelses-Steder, hvis Mure saasom de bleve skaante i Ildebrandens Tid, fremvise endeel herlige Epitaphier af Marmor og Steen, opsatte over adskillige Stands-Personer og andre

berømmelige Mænd, som ligge begravne under Hvelvingerne og i Side-Kammerne. Disse to Liig-Kapeller føre Navn af det gamle og det nye Kapel.

Uden paa det gamle Kapel, som efter Stadens Ildebrand Aar 1728 er opbygt nye og derfor kaldes nu det nye Kapel, staaer oven i dets Frontispice følgende Inskription i tydske Vers med forgyldte Bogstaver, indhugne i en sort Marmorsteen: Mein Leser! Dieses Leichen-Haus, fiel ebenfalls in Asch und Graus, Da wie vor mehr als zehen Jahren Des Herren schwere Hand erfahren. Im eilften [!] Jahr half Gott es bauen Und liess es uns vergrössert schauen. So ruht hier samste Ihr Gebeine, Bis Gott euch mit dem Geist vereine. Anno 1739. Inden til i samme Liig-Kapel læses følgende Inskription: Anno 1739 haben die Kirchen-Ältesten, Curatores und Vorsteher zu St. Petri, Dieterich Barthold Beckmann, Peter Nissen, Nicolaus von Hütten, Wiemand Thyme, Johann Georg Böckler, als im eilften Jahr nach dem grossen Brande diese vorhin so genante alte lange Kapelle von Grund aufbauen lassen, und selbiges Jahr glüchlich vollendet. Gott allein die Ehre.

Udi det andet, som fordum kaldtes det nye Kapel, men nu kaldes det gamle Kapel, sees uden paa oven til i dets Frontispice, en ligesaadan sort Marmorsteen som paa det først ommeldte Liig-Kapel. I samme Steen læses indhuggen følgende Inscription i tydske Vers, ligeledes med forgyldte Bogstaver: Nehmt, wer Ihr seyd, von diesem Stein Die Nachricht dieses Hauses ein; Es legen sich zur Ruh nie nieder Der abgelegten Leib und Glieder, Der, die aus Welt und Eitelkeit Sich aufgemacht zur Ewigkeit Und warten bis Sie Gott last kommen Zur Schaar der auverwählten Frommen, 1682. Indvendig i dette Liig-Kapel læser man følgende Inscription: Im Jahr 1681 haben die Kirchen-Ältesten, Curatores und Vorsteher zu St. Petri, Thomas Ocksen, Henrik Schupp, Andreas Soebottier, Johan Drøge, Lorenz Croyer, Nicolaus Boye, Peter Weinberg, diesen Platz von der Universitet allhier gekauft und gegenwärtige Begräbniss Capelle nebst anliegenden so genanten Krautgarten dar-

auf bauen und einrichten lassen. Gott allein die Ehre. Udi dette gamle Kapel seer man en Deel prægtige og kostbare Epitaphier, nemlig:

Et prægtigt Marmor-Monument over Geheimeraad Christian Lente, med efterfølgende latinske Inscription.

D.O.M.S. Et Sempiternæ Memoriæ Viri Perillustris & Excellentissimi Domini Christiani de Lente, Hæreditarii in Sarlhausen, Dannebrogici Ordinis Equitis Aurat. S.S.R.R.M.M. Christiani Quinti & Friderici Quarti, Dan. & Nor. &c.&c. Consiliarii Intimi & Status, Rei bellicæ Secretarii Supremi, inter Commissariatus Generalis Deputatos Primi & Ceremon. Summi Magistri, Equestris Academiæ, quæ est Hafniæ, Præfecti olim Regii. Ad Potentissimos Carolum Secundum & Jacobum Secundum, Magnæ Britanniæ Reges, nec non ad Præpotentes Foederati Belgii Ordines, quondam Ablegati Extraordinarii. Postea ad Tractatum Pacis Rysvicensis Legati, &c. Denique Prim. Præfecti Fioniæ & Equitis Ordinis Elephantini. Qui vivus Sibi Filiæque Suæ hic Ædem exstrui curavit, ut pie Defunctorum Ossa ibi quiescerent. Nat. Flensburgi Id. Mart. Anno MDCXLIX. Denat. IV. Non. Novembr. Anno MDCCXXV.

Ved Siden af Geheimeraad Lentes sorte Marmor-Kiste, staaer en anden Liigkiste af hviid Marmor, hvori ligger hans Datter, Frøken Dorothea Christina de Lente, som efter Inscriptionen var født i London den 5 September Aar 1685 og døde i Kiøbenhavn den 10 Februar Aar 1703 i sit Alders 17 Aar.

I Muren over Indgangen til Geheimeraad Hr. Christian Siegfried von Plessens Liig-Kapel, hvor han hviler i en prægtig Kobber-Kiste, som er prydet med mangfoldige udi Ilden sterk forgyldte Zirater, er indsat en stor sort Marmor-Tavle, paa hvilken er at læse følgende latinske Inscription.

Sta Viator, & Venerabundus Locum Agnosce, quem Creditæ nobilitant Exuviæ Illustrissimi Herois, Domini Christiani Seigfriedi à Plessen, Eleph. Ord. Equ. Aurati, Domini in Parin & Hoickendorf, Sacr. Reg. Maj. Dan. & Norv. Consiliarii Intimi & quondam Ærarii Regii Præfecti Summi & Integerrimi, Nat. Anno MDCXLVI. Denat. Anno MDCCXXIII. Cui Vivo Eximiæ Virtutes, Sincera Pietas, Mens Semper Recta, Judicium Acre & intemerata Fides, Maximorum Regum ac Principum Christiani Quinti, Friderici Quarti Potentissimorum Dan. & Norv. Monarcharum, ut & Georgii, Daniæ Principis Hæreditarii & Hu-

jus Conjugis Serenissimæ Annæ, Magnæ Britanniæ Reginæ non summos solum Honores, sed & intimam prorsus Familiaritatem. Mortuo Bonorum Omnium Lacrymas & aperta Desideria meruerunt. Tanto Viro tam simplicem positum Lapidem miraris? Define! Per ultimas ita jusserat Tabulas Vir ab omni Fastu alienissimus, cujus Voluntati sollicitie non obtemperare Nefas merito duxerunt Liberi Mæstissimi. Quorum Pietati, nisi ipsa obstetisset Pietas, ne aurea quidem suffecissent Monumenta. Certe Bonis illa probata, Malis Solis Futura Fuisse invisa. Vale, Viator! & quas tam exiguus non capit Locus, veras pie Defuncti Laudes ex communi omnium, quibis ipsa non sordet Virtus, Suffragio difce. Moerens scripsit Ivarus Rosencrantz.

Det Weisiske Monument over Statsraad Daniel Benjamin Weise, og hans Frue Ingeborg Christine Justesen, er af hviid italiensk og blaa norsk Marmor, circa sex og en halv Alen høi med følgende latinske Inscription.

In Memoriam Defunctorum Parentum, Danielis Benjaminis Weyse, S.R.M. à Confiliis Status, Reique Maritimæ Curatoris, qui obiit die XVII Julii Anno MDCCXXX & Ingeburgæ Christinæ Justesen, quæ obiit die XII Junii Anno MDCCLXXV. Hoc Pietatis Monomentum ponunt Superstites Liberi.

Inscriptions-Tavlen er indsluttet imellem tvende riflede Lessener. Oven over er i en Bue paa en sort Marmorgrund anbragt en brændende Lampe, og allerøverst over Frisen og Hoved-Gesimset sees Familie-Vaabenet udhugget. Neden under bemeldte Tavle er Døden forestillet ved en liggende Genius med nedslagne Vinger, som i den høire Haand har en omvendt og udslukt Fakkel, og med den venste Arm hviler paa en Urne, der er behængt med en Cypresse-Krands. Paa Postamentet staaer disse Ord: Vivit post Funera Virtus. Lampen Vaabenet, den liggende Genius, saa og Urnen, er af den bedste Statuarie-Marmor, samt Bogstaverne i Inscriptionen og paa Postamentet ere forgyldte. Inscriptionen er udhuggen paa Marmoren med romersk antique Quadrat-Bogstaver. Dette Monument er forfærdiget af Hr. Professor Wiedewelt, ved det Kongel. Maler-Billedhugger- og Bygnings-Academie i Kiøbenhavn.

Over Geheimeraad Michael Wibes Liig-Kapel, læses følgende Latinske Inscription, indhuggen i en sort Marmor-Tavle:

Inter amplissima Boreæ Aulæ Negotia & præstita Augustissimo Trionum Monarchæ cum Fide Obsequia Mortalitatis Memor & securioris apud Cælites Aulæ Cupidus, Hoc Conditorium Suis Suorumque Ossibus præparavit, ut in Spem secuturæ Mortalitatis molliter quiescerent, Illustrissimus & Excellentissimus Heros, Michaël Wibe, Dominus in Freyenfeld, Sacr. Reg. Maj. Dan. & Norv. Consiliarius Intimus, Ord. Dannebrog. Equ. Vice-Præses Cancellariæ Danicæ in Supr. Tribunali Justitiarius, Consiliarius Regius Status, Institiæ & Commerciorum, Sereniss. Danorum Principis Hæreditarii Friderici Moribus, Studiisque Præfectus. Octo Liberorum Parens ex Conjuge Svavissima, Perillustri & Generosa Domina, Margaretha Catharina Reimers, prius Thalami per Annos XV. Nunc Tumuli Socia, quam cum Parte florentissimæ Prolis dimidia Cælo præmiserat, tradita Terris altera, utramque inter Ipse Felicissimus, cum Illam in Cælo inveniret æterni Splendoris Participem, Hanc in Terris relinqueret Paternæ Virtutis Hæredem. Hoc Voto excessit Havnia ad Superos Calendis Maji Anno MDCXC. Ætatis LXIII. Quam Senibus fatalem scribunt. Heroi Tanto æternum Bene Sit!

Udi Frontispicen af det Brandske Families Monument, som er af sort Marmor, læses disse Ord: Funesta Incendii Orchestræ Amalienburgensis Memoria. Og der neden for, læses over Frøken Anne Cathrine Brandt, som omkom i den ulykkelige Ildebrand i Opera-Huset paa Amalienborg, den 19 April Aar 1689 følgende latinske Inscription:

D.M.S. Ossa Pia & Cineres Sacri heic requiescunt Virginis, quantum est Hafniensium, Generosissimæ, Nobilissimæ Annæ Catharinæ Brandt, Viri Perillustris atque Excellentissimi Domini Petri Brandt, Viri Perillustris Excellentissimo Domini Petri Brandt, Hæreditarii in Peterstrup, Equitis, Regii Quæstoris Supremi & ad Statum Maritimum curandum Deputati, Consiliarii Cameræ, Tunderæ Præfecti & Perillustris atque Generosissimæ Dominæ Abigaëlis Mariæ Brandten natæ von Stöcken, Filiæ natu maximæ, carissimæ, desideratissimæ. Natalibus Magna Fuit, sed Virtutibus, quæ Ipsi nativæ erant Major. Armaverat Sapientia Pectus supra Ætatem, firmaverat Pietas. Inter tenella Ætatis adulta gliscebat Virtus. Proletarium Nihil, Excelsa Omnia. Quod Modestum, Pium, Decorum, Jucundum & quicquid est Virtutum, suum facere insudavit. Quibus provectior Ætas, si Fata concessisent, ad Stuporem & Sui

Venerationem protraxisset. Viator! Si Sensum habes in his Exsequiis, etiam Tibi lugendi erunt Tantæ Virginis Luctus. Quæ enim acerbius lugeretur? Vix suit quæ dignius, vix Futura ilicet. Nata Anno MDCLXXX Die XIV Januarii. Obiit Anno MDCLXXXIX Die XIX April. Fecit N.D.B.

Over den tapre danske Admirals Niels Barfods Monument læses følgende danske Inscription:

Her inden fore hviler det, som Jorden fik til Giemme, da Sielen foer til Himmelen, Legemet af en fordum saa forsigtig, som behiertet, og derover saa høistpriselig Søe-Helt; Den høiædle og Velbaarne Herre, Hr. Admiral Niels Barfod, Hans Kongel. Majestets til Danmark og Norge, &c. hiøtbetroede Deputerede ved Søe-Etatens General-Commissariat; hvis Fødestavn var Taasinge, hvor han kom til Verden Aar 1650 den 5 April. Avlet af brave Forældre, Faderen Ædle og Høifornemme Lars Barfod, Kong Friderik den Tredies Proviant-Commissarius; Moderen den Dydzirede Madame Christine Løve. Lære-Skolen Holland, did hen Aar 1666 af den store General-Admiral Hr. Cort Adeler blev forsendt at lære det saa nyttige Søemandskab. Prøvestedet Ostindien, hvor han fandt alles Approbation, især hos Os, saa han Aar 1675 efter Capitain Bæhrs Død paa Reisen, tog sig Skibet Oldenborg an, og førte det fra Batavia lykkelig hiem til Danmark. Tumle-Banen til den største Æres Indleggelse Øster-, Nord og Vestre-Søe. Paa den førstes Strømme viste han sit Helte-Mod og roesværdige Conduite, saavel under andres Commando, som ved sin egen Anførsel, med at slaae sin Konges og Fædrenelands Fiender af Søen; Nu som Capitaine i Slaget ved Øeland Aar 1676. Nu som Commandeur-Capitaine ei allene i de tvende Trefninger ved Langeland og Kiøge-Bugt Aar 1677, men endog ved Bornholm Aar 1679, hvor han selv anden fægtede lykkelig imod fem Orlog-Skibe. Nu som Schoutbynacht Aar 1700, da han saa mandig forsvarede de danske Pramme imod trende fiendtlige Floders Anfald og Bombardering. Paa den andens Bølger lod han kiende, saa tit han kom, sin Forsigtighed i at conservere baade Krigs- og Coffardie-Skibe fra Svenskens Overfald. Paa den tredies Farvand brillerede hans Nidkierhed Aar 1694 i at maintinere sin Herres Høihed imod den haarde Engelske Attaque. – Altsaa ei Under, at han Aar 1710 avancerede til Vice-Admiral, Aar 1714 til Admiral og Aar 1717 den 10 Martii til Deputered ved Søe-Etatens General-Commissariat. Og som han i de militaire Charger agerede en aarvaagen og tapper Søemand, saa var han i den sidste og civile til Monarkens Fordeel en forsynlig Huushol-

der. Han var en agted Mand af alle, en elsket Herre af sine Hustruer, en æred Fader af sine Børn. Med den ene Frue, Frue Jannik Bæhr, levede han i Ægteskab 10 Aar og avlede en Søn, med Frue Magdalena de Witt 29 Aar og havde 3 Sønner og 2 Døttre. Han overstridede Dødens Kamp den 23 Febr. 1730 i sit 80de Aar og fik den bedste Seiers-Palme i Himmelen.

Over Statsraad Christopher Gabel:

Christophorus Gabel, Consiliarius in Colleg. Status & Cameræ, Pro. Rex Hafniæ & Præfectus Insularum Færoensium, mortuus LVI Ætatis Ann. Christ. MDCLXXIII.

Paa det smukke Mothiske Monument læses følgende latinske Inscription, som er forfattet af Professor Thomas Bartholin over den Kongelige Liv-Medicus, Doctor Poul Moth.

Quam vides Urnam, Viator, Corpus tegit Nobilissimi Pauli Moth, Med. Doct. & Chirurgiæ Experientissimi, Informatoris quondam Daniæ & Norveg. Regis Christiani Quinti fidelissimi & Friderici Tertii piæ Memoriæ Archiatri Primarii. Hic cum toto Vitæ Curriculo Omnibus Bonis acceptus, nulli gravis, Omnibus inservire studuisset, Animan Deo, Famam Æternitati consecravit. Natus MDC Die XVI Sept. Flensburgi Holsatorum, postquam viginti Annos itineribus consumpsisset peragrando Germaniam, Daniam, Belgium, Angliam, Galliam, Italiam, novendecim inserviendo Sacratissimis Regiis Majestatibus Friderico Tertio & Christiano Quinto. Denatus MDCLXX. Die VI Majii. Nunc prisca Fides jacet & cum omnibus antiqua Medicina, quæ multis Vitam, Spem Omnibus, Sibi Senium & immortalitatem Integritate Vitæ & Rerum Usu ex Voto procuravit publico. Nomen si vultis, nomine majus D. Paulus Moth est, qui aliis inserviendo, morbô tandem consumtus & Seniô, Æternitatem exspectat, quam Arte salutari vel in Terris meruit vel possidebit in Cælis. Thomas Bartholinus.

Udi Universitetets Liig-Progamma over bemeldte Doctor Poul Moth, første Kongelige Liv-Medicus, hedder det: At han er født i Flensborg Aar 1600 den 3 Sept. Hans Fader var Matthias Moth, Medicus hos Keiser Rudolph og Matthias i Wien. Hans Moder var Ingeborg Jørgens-Datter i Rendsborg. Han studerede i Rendsborg, Königsberg og tilsidst i Kiøbenhavn. Reiste Aar 1623 til Holland, opholdt sig i 3 Aar til Leiden. Derefter til Frankrige og Italien. Blev creeret til Doctor Me-<(p>

dicinæ i Basel Aar 1637.Giftede sig med Ide Büren, en Borgemesters Datter i Kiel, havde med hende 4 sønner og 4 Døtre; Blandt hvilke den ældste Søn M. Rudolph Moth, blev Hofpræst og siden Sognepræst til St. Knuds Kirke i Odense og adjungeret Vice-Biskop udi Fyen. Den anden Søn Matthias Moth studerede Medicinen &c. Den yngste Datter Sophia Amalia Moth, et overmaade deiligt Fruentimmer, siden Grevinde af Samsøe. Udi Odense practicerede han Medicin i 4 Aar, men Aar 1651 blev han kaldet til Kiøbenhavn af Kong Friderik den Tredje til at være Kongelig Liv-Medicus.

Det Titleyske Begravelses Monument, som er oprettet over den Kongelige Stor-Britanniske Minister og Envoye Extraordinaire Hr. Walter von Titley, som i 40 Aar opholdt sig ved det Kongelige Danske Hof, og døde Aar 1768, har følgende latinske Inscriptioner:

Monumentet bestaar af en paa trende Socler hvilende Sarcophage, som bag ved har en Opreisning med en Inscriptions-Tavle. Paa Sarcophagen, hvilken er af blaagraa norsk Marmor, og hvoraf ikkun den forreste Side og begge Ende-Stykkerne ere at see, er foran anbragt Vaabenet og paa Enderne Rosetter, hvilke tillige med flere Ornamenter ere af hviid italiensk Marmor, og oven over samme staaer en Vase af blaa Marmor. Opreisningen er ogsaa af blaagraa norsk Marmor, men den store i to Parter afdeelte Tavle er af italiensk Marmor. Oven over denne sidste Tavle staaer den Salige Hr. Titleys Portrait en Medaillon af den bedste italienske Marmor, hvilket bliver tildekket, og det hele Monument indfattet, samt insluttet af et Gevandt af en anden Sort norsk Marmor med brune Aarer. Over Indgangen til den særdeles Afdeling, i hvilken Monumentet er opsat, læses følgende latinske Inscription.

Hic Condi Voluit D. Walterus Titley. Eques. Inter Magnam Britanniam & Daniam per quadraginta circiter Annos Fidus Internuntius. Natus Staffordschiar d. 28. Novemb. Anno 1700. Denatus prope Hafniam d. 27. Febr. Anno 1768. Pius Prudens. Verus & verè Doctus. Docebit Posteros Claruisse in Dania Anglorum Legatum, Qui, Danis æque Adamatus ac Suis, Æternum Beneficentiæ Monumentum Utrisque Reliquit & Orbi.

Paa den store Tavle staae følgende latinske Inscriptioner at læse:

M.S.
GVALTERI TITLEY Angli
Qui
Legatione Britannica
Variis Honorum Titulis Insignita
Apud Serenissimos Daniæ & Norvegiæ Reges
per Annos ferme XXXX
Summa cum Laude Functus
in hac veluti altera Patria
Magno Utrique Desiderio
Diem obiit Supremum
Tertio Kal. Mart. MDCCLXVIII.
Ætatis LXVIII.

Vivo Optimo Amicissimo
EDWARDUS WESTON
Regi Magnæ Britanniæ
Ad Res Hibernicas Administrandas
a Secretis
Laborum Ejus in Negotia
Publica
Impensorum
et Testis et Particeps
Nec non Testamenti idem Curator
et e Residua Parte Hæres
L.L.B.M.
Poni Curavit.

Alle de indhugne Bogstaver ere forgyldte. I Vasen eller Urnen paa Sarcophagen findes indlagt en Pergaments-Rulle, hvorpaa er skrevet disse tydske Vers:

Erblastes Titleys Asch und Staub
Hier ist bewahrt für alles Raub;
Doch sein Geist schwebt jetz über Sterne
Und siehet die Erde nur von Ferne
Dein Ruhm der blühet späth und früh
Der wird verwelcken nimmer nie.

So ruhe denn in Gottes Hand
Der Dich lies aus dies Irdisch Land
Satt von der Welt, im Frieden fahren,
Wohnt Du gleich bey den frommen Scharen
Man giebst Dir doch ein lebend Grab
Jedennoch treuer Herzen ab.

Monumentets hele Opreisning giør circa syv Alen. Alle Inscriptioner ere indhugne paa Marmoren med romerske antiqve Qvadrat-Bogstaver. Dette Monument er forfærdiget ved Hr. Professor Wiedewelt.

Det Mølmannske Marmor-Monument er opsat over Statsraad Bernhard Møllemann, Professor Histor. ved Kiøbenhavns Universitet, Historiograph. & Bibliothec. Regius, som døde Aar 1778.

Paa Inscriptions-Tavlen, som ved begge Sider er behængt med Eegeblade læses følgende latinske Inscription:

Monumentum Dicatum Memoriæ Bernhardi Möllmanni. J. U. Doctoris, Regis a Consiliis Status, in Academia Hafn. Prof. Publ. Ord. Historiographi Regii, Bibliothecæ Regiæ Præfecti, Academiæ Scientiarum Hafn. nec non Acad. Pict. Sculpt. Architect. Membri, Nati Flensburgi Die XII Septembris Anno MDCCII. Quem Doctrina Eximia, Exquisita & Solida Conspicuum & Celebrem, Morum Integritas, Religio, Fides, Beneficentia & Humanitas Honore & Amore Dignum, Exitus e Vita, ex qua placide Discessit Die XXV Julii Anno MDCCLXXVIII. Æterno Beatum reddidit, Posuit Magnus Möllmannus, Frater, Per quadraginta Annos ad Templum & Parochiam S. Petri Primum Ædilis, Deinceps Curator & tandem Presbyter, qui sub illo Reliquias Uxoris Catharinæ Bremer Anno MDCCLX. Die XVI Junii pie Defunctæ ac Fratis junxit, Locumque Sibi destinavit Ipse Denatus Anno MDCCLXXXI.

Oven over sees udi en Niche en siddende Philosoph, som med en brændende Lampe betragter Jordkloden. Paa Buen af Nichen staaer de Ord: ????? ??????? (det er: Kiend dig Selv). Og deroven paa er Urnen sat. Alt det ophøiede Arbeide i Nichen, som forestiller Philosophen med en brændende Lampe, at beskue Jordkloden, saavelsom og Inscriptions-Tavlen, samt Urnen, er af den bedste hvide Italienske Marmor, men alt det øvrige er af norsk blaa Marmor. Inscriptions-Bogstaverne ere indhugne paa Marmoren med romerske antiqve Qvadrat-Bogstaver og forgyldte. Dette Monument, hvis Høide er cica 6 ¼ Alen, er ligeledes forfærdiget af Hr. Professor Wiedewelt.

Paa Urtegaarden, som indsluttes af Kapellet, er opsat et Epitaphium over Salig Pro-Cancellarius Erich Pontoppidan. Samme Epitaphium er 5½ Alen høi, og bestaar af en Steen af hvidgraa norsk Marmor, der er afrundet og derudi er anbragt den Salige Pro-Kanslers Portrait en Medaillon, udhuggen i hvid italiensk Marmor. Paa Marmoren er med romersk antiqve Qvadrat-Bogstaver udhuggen følgende latinske Inscription, forfattet af den Salige Mand selv i levende Live.

Post multos Labores ad Requiem Cælestem properans Fessa huic Humo Membra mandavit Ericus Pontoppidanus, Dr. Primum Verbi Divini Minister Norburgensis, Hakenbergensis, Friderichsburgensis & Aulæ Regiæ Haafniensis,

Dein Episcopus Bergensis; Tandem Universit. Reg. Hafniens. Pro-Cancellarius. Ad singulos Gradus non sua, sed Regum Clementissimorum Voluntate evectus, Prodesse maluit, quam Præesse, Sciens Injuriam Fecit Nemini, Sibi Facientibus Facile Condonavit, Suæ Infirmatatis non Ignarus. Tria sunt, quæ continuo vitavit, Scandalum, Forum, Æs alienum. Veritatis illius, quæ ad Pietatem est Tenacissimus, inutilium Quæstionum egregius Contemptor, Religionis Causa Neminem odio habuit, nisi vel Blasphematores, vel Hypocritas, Ecclesiæ & Patriæ Vulneribus Lingva & Calamo mederi conatus; Inutilem semper Se Servum agnovit, Solius Jesu Christi Meritis salvandum, Ex triplici Conjugio, Pio, Pacifico & Jucundo Decem non malæ Spei Liberos, ex Otiis Literariis Scripta Futuris Seculis profutura reliquit. Primam Auram hausit Aarhusii Cimbr. Anno 1698. d. 24 August. Ultimam Hafniæ Anno 1764. d. 20 Decembr.

Den same Inscription er ogsaa anbragt paa Pladen paa Hans Liigkiste. Den Salige Pro-Cantzer E. Pontoppidan ligger begraven i St. Petri Kirkes Urtegaard. Dette smukke Monument er ogssa forfærdiget og opsat ved Hr. Professor Wiedewelt.

Over Salig Doctor Eberhard David Hauber, fordum Pastor ved St. Petri Kirke, er et Monument af Marmor opsat paa Urtegaarden bag Kapellet. Dette Monument er forfærdiget af en Sort norsk Marmor, som er hvid i Grunden og indsprengt med gule og blaa Aarer. Derimod er al Decoration af hvid italiensk Marmor, og Inscriptionen med forgyldte Bogstaver. Monumentets Høide er circa 6 Alen. Liigstenen er af norsk blaagraa Marmor. Bemeldte Inscription paa Monumentet er forfattet i det tydske Sprog, og indhuggen paa Marmoren med romerske antiqve Qvadrat-Bogstaver, lydende saaledes:

Mitten unter Vielen, die von Ihm zur Gerechtigkeit gewiesen würden, Ruhet hier Eberhard David Hauber, Der Gott in der Offenbarung, in der Natur und in seinem eigenen Herzen erkannt und empfunden hat, und Der auf dem Ruf der letzten Posaunen gewisz mit der Glanze des Himmels bekleidet, wie die Sterne immer und ewiglich leuchten wird. Daniel XII Cap. v. III. Seinen Durchgang durch die Welt trat Er an den XXVII May MDCXCV. Und ging über in die Ewigkeit den XIII Februari MDCCLXV. Danckbare Freunde heiligten Ihm dieses Denkmahl MDCCLXXIX.

Oven over sees en Cirkul, giort af en Slange, som betegner Evigheden, hvorudi er en Stierne. Neden under er dette Monument prydet med geographiske og til Natur-Riget henhørende Symbolis. Paa Graven neden for er lagt en Marmorsteen, hvorpaa denne Opskrift staaer indhuggen: Eberhard David Hauber, weiland der heiligen Schrifft Doctor und Pastor der Deutschen St. Petri Gemeine in Copenhagen, und Maria Catharina Hauber, gebohrne Sigel, sind nach einer XXXIII jährigen Verbindung durch den Hingang der Letztern den XVIII Februari MDCCLIX getrennet. Den XIII Februari MDCCLXV aber hier wieder gesammelt und unter diesem Stein bis zur Erndte Gottes der Erde anvertrauet worden. Dette Monument er ogsaa forfærdiget ved Hr. Professor Wiedewelt.

Over Just Wiedewelt, Kongelig Billedhugger paa Gammel- og Nyeholm, som døde Aar 1757, er af hans Søn, Hr. Professor Wiedewelt, opsat et Epitaphium af hvid italiensk Marmor, oven til afrundet, hvorudi er anbragt den Salige Just Wiedewelts Portrait en Medaillon af den fineste italienske Marmor med denne Omskrift neden under Portraitet med forgyldte Bogstaver: Justus Wiedewelt Statuaris. Nat. Hafniæ XVIII Novbr. MDCLXXVII. Mortuus VIII Sept. MDCCLVII. Hvorunder staaer: Fecit Filius. Samme Epitaphium hviler paa et Hovedstykke af norsk blaa Marmor. Det er 3½ Alen høit.

Paa Monumentet over Mag. Daniel Pheiff, som var Pastor ved St. Petri Kirke, og døde Aar 1662, er opsat følgende Inscriptioner.

Heic jacet M. Danielis Pheiffius; Ex infigni Pheiffiorum Fabrorumque Prosapia, Natus Anno MDCXVIII. Die Jul. XIII Denatus Anno Ejusdem Seculi LXII. Nocte inter August. XVII & XVIII, illa scilicet, Quæ Sabbathum sequebatur Ecelesiæ, Abiit, ut Sabbathum celebraret Christo, Ita vixit, ut moreretur Mundo, Ita mortuus est, ut viveret Deo, Verbi Præco Annis undecim, Maritus amabilis uno minus. In Ecclesia Pastor Fidelis, In Pauperes Benignus, Omnibus Amicus, Ita suit, dum Præsens suit, Ut Absentem Omnes Lugeant, Anno MD.LXII. P.M.S.

Siste Gradum, Viator! Cineres heic æstimabis Magni Theologiæ Consulti Et humanæ partier Sapientiæ quasi Promicondi Dni. M. Danielis Pheiffii, Qui

donec Vivus inter Mortales ambulavit, Non nisi immortalia quæsivit, Jam verò Cælestia occupavit; Juventutis Primitias Deo statim dedicavit; Sacra Biblia & Sanctos Patres sæpius Pertractavit, Deum & Mysteria Ejus submisse adoravit; Sed ad omnia prope Regna summa adiit, Et Maximos quosque Doctores in iis audivit, Quæ ab Exteris cunque Optima reportavit, Ecclesiæ Suæ fidelissime communicavit; Ibamus ad Eum plenis undique Viis; Alliciebamur Verborum Lepore; Suspendebamur Sententiarum Gravitate; Flectebamur Orationis Viribus. Habitum venerabamur Viri & Statum, Sed & Indolem quandam in Oculis & Vultu, Cum præfari inciperet, omnes arrigebamus Aures, Canora Vox, Verba electa, grandes Sententiæ, qui Rhetorices gnari agnoscebamus, Incisa deprehendebamus Membra, Circumductum sentiebamus, Capiebamur Numero, Cum partiri pergeret, Nihil sentiebamus Impeditum, Nihil inane, nihil quod caudam traheret, Cum texeret Argumentorum Nexus, Impediebamur, Cum retexeret, expediebamur, Ubi inserebat Narratiunculas, ducebamur, Ubi premebat, Veris Manus dabamus. Cum tentaret Affectus mitiores Bonis, Per Os Lacrymæ, Cum duriores, multum Roboris in Facie. Denique pro Re ipsa & Figuras variabat Et Vocem Flexu & Actionem Gestu Commendabat; Omnia vero in ipso Suggestu crescere videbantur. Idem postridie quasi Alius audiebatur. Sed eo ipso melior, qui pridie visus Optimus. A Rege jussus Cathedram quoque conscendere Academicam. Huic Honori, Ah! immortuus est, Sublimiori etiam præreptus. Familiares Ejus nihil vidimus Eò Placidius, Nihil etiam Cautius, Quare & à summis sæpe Viris visebatur, Nec Molestus Quisquam illi, Qui fatigari nesciebat. Verbò: Ille omnes æstimabat Vivus, Nos Omnes deploramus Mortuum. Heic vero jacet Solus. Tu save Manibus illius Viri, Qui omnes pios tenerrime amavit Et impios quoque in Viam redire jussit. Jam vade, Viator! Memorque Vive Lethi. Hoc Epitahpium L.M.Q.P. Hieronymus Weitzeus.

Deo Opt. Max. Sacrum & Memoriæ Reverendi admodum & præclarissimi Viri Dn. M. Danielis Pheiffii, Quem, Divus ille tot eruditissimarum Animarum Carnifex, Calculus, Nigro ipse notandus Calculo, Vitâ expulit. Quem acerbissime luget Mæstissima Conjux, geminaque Proles. Quem deplorat Ecclesia Teutonica Pastorem antehac suum vigilantem, Animarum Curatorem fidelem ac zelo gloriæ divinæ ardentem, Ipsumque adeo Pietatis emendatissimum Exemplar. Quem desiderat Juventus Academica, Destinatum Cathedræ Theologiæ Profes-

sorem, Utpote cujus divinis Animi ac Ingenii Dotibus frui non licuerit. Quem deflet Tota Hafnia, Prudentiæ, Humanitatis ac Probitatis Nomine cunctis Amabilem. Quique tandem, Vitâ hîc sanctê transactâ, Jam transcriptus in æternas Sedes Sempiterno apud Deum perfunditur Gaudiô; Hic in Terris semper gloriose memorandus. P.N.M. id est Petrus Nicol. Mehrn, Sub-Bibliothecarius.

Paa Mag. Gerlach Siasser, som har været Pastor ved St. Petri Krike, hans Epitaphium, læses følgende Inscription:

Viro plurimum Reverendo, Clarissimo Domino, Mag. Gerlacho Siassio, Ecclesiæ, quæ Christo è Germanis Hafniæ colligitur, Pastori nuper cordatissimo, post Vitam, quantum licet, sine maculis actam, maculosa Febri non sine insigni Multorum Moerore exstincto Die XIII Septembris Anno MDCLXXV. Terræ inferendo positum à Severino Slutero, Regiæ Viduæ Concionatore.

Siccine cum Maculis Tibi mors obeunda SIASSI.
Libera cui Maculis Vita peracta suit.
A Maculis Corpus dum Christi immune laboras
Sistere, Tu maculas attraphis ipse Tibi.
Quid tum, si maculis attrahis ipse Tibi.
Quid tum, si maculis tua Mens deformibus expers.
Menti crede oberit nil maculosa Caro.
Plura darem, at nolim Maculis implere Papyrum
Et nostros jam jam postulat Aula Sonos.
Hier liegt mit Weib und Kind Hr. Siasser begraben,
Der theure Gottes Mann, den frommen Herzen haben
Das Grabmahl ausgericht, damit auch dieser Stein
Der Mann und seiner Lehr Gedenckmahl solle sein.

Paa Doct. Johannes Lassenius, som har været Pastor ved St. Petri Kirke, hans Marmor-Monument læses følgende latinske Inscription:

D.O.M.S. Sacri Fori Princeps, Oratorum Disertissimus Doct. Johannes Lassenius, in Pomerania clarissimo Loco Natus, accepto in Patria bonarum Artium Cultu, in Exteris elegantioris Vitæ Paratu, Scientias & Humanitatem, Pietatem & Numinis Cultum diu in Holsatia feliciter docuit fidus Magister, Religiosus Antistes, Venerabilis Præpositus. In metropolitana hac Urbe sacram hanc Ædem Voce animavit, Academiam Consiliis rexit. Vivus profuisset si potuisset,

sed Membra fractus male habitavit, donec diu exercitum Corpus pertæsus terreni Ponderis ultro excussit Animus, Dicto Maritæ & Cathedræ, Liberis & Libris prostremo Vale. Interim bis Conjux, quinquies Parens, nunc Cælo assertus Exuvias magnæ & desideratissimæ Animæ angusto Sarcophago per nobilissimam Dominam Jesiam Wildeniam, Conjugum secundam & superstites Hæredes passus est condi. Vixit Annos quinquaginta sex, Menses sex, Dies sex. Mortuus Anno MDCXCII. Die Augusti XIX. Circumvolat Fama, maximi Ingenii relicta Spolia, quæ Cælo ut Astrum lucens, inscia Finis, ignara Periodi, in Omnium Animis colitur. Utrique equidem Germaniæ & universo Orbi Literario summum Jacturæ & Doloris, sed soli Daniæ immortalis Desiderii tristissimum Argumentum. Posuit O. W. Worm. Eloquent. Prof. Reg. Neden under staaer Doct. Joh. Lassenii Vaaben, nemlig: Et Skibs-Anker imellem to Stierner med en Due deroven over.

Paa Doct. Henrik Dyrkops Liigkiste, som har været Pastor ved St. Petri Kirke læses følgende latinske Inscription:

Urna quas capit Exuvias Solo debitas, alma Mater Delicias, Cælum fovet depositum Stirpis, Gentis, Ecclesiæ Decus, Desiderium, Sydus, S. S. Theologiæ Doctorem insignem magni Nominis Virum, Doct. Henricum Dürkop, proximæ Ædis D. Petro sacræ Pastor Primar. Sexagenario Majorem, quippe 1671 natum, 1731 denatum. Cajum Connubio auspicatissimo ter quaterque beatum. Cajis Radios antiquæ Ceræ, Pietatis ac Virtutum spargentibus Lunarium adinstar Dna. Elisabetha Leopoldin, Dna. Catharina Ritter, Dna. Catharina Lucia Reiken, Dna. Dorothea Langersken; Parentem Prole utriusque Sexus fæcundum, Quaternione Decada absolvente Masculo. Legens Lugens Viator Sta! Lugens Gnatum ingeniorum fertilis Lubeca, vigilantis per Annos undecim Pastoris nunquam oblitura; Plangit Costa Mariti saucia, Thori cælibis Custos, deflet unicus Filius Bigis Sororum stipatus tenellis, congemit Prophetarum Schola etiam raptum – – – Abi, Viator; Cineres tantos osculatus.

Paa Doct. Franz Julius Lütkens, som har været tydsk Hof-Prædikant, hans Epitaphium, læses følgende Inscription:

FRANCISCUS JULIUS LÜTKENS, Dr. Dellia-Saxo-Lauenburg Patre Fransisco – Luneburg. Magistro, Matre Anna Sophia Wolff, Prætoris Filia natus, Luneburgi

in Gymnasio decem Annis & ejusdem Munificentia in Academiis Quadriennio exacto, Superintend. Sandhagii & Edzardi Hebræi familiaris, Schola-Salder. in March. Brandeb. Rector Quadriennium, Quinquennium Magdeburgi Diaconus, Triennium Stargardiæ Pomeranorum Pastor Primarius & Præpositus, Assessor Consistor. & Pro-Superintendes XVII Annis Berolini D. Petri Præpositus, Inspect. Synodi & Regis Prussiæ à Consiliis Sacris. Concionator hîc Aulicus & Academiæ Professor Anno MDCCXII. d. XII August. Havniæ in Cælum abiens Exuvias mortales heic deposuit cum Rosina Elisabetha Conjuge, M. Andreæ Prætorii, Superintend. Brandeb. & Annæ Rosinæ Crausæ Filia mortua d. XXI Decembr. MDCCIX & præmortuis Filiabus Margaretha Elisabetha XIX, Dorothea Elisabetha XVII Annorum & Nepte XVIII Hor. Superstites lacrimantes reliquit secundam Uxorem Gertrudem Stuviam, Bartholo Stuvio & Helena Sophia Merkera præclaro Havn. Civ. genere III Mart. Anno – – natam, d. XVIII Septembr. MDCCXI, cum dirissima Hafniam maxime depopularetur, ut piam Constantiam utriusque agnoscas, ipsi nuptam, Filium Fridericum natum d. XXIX Junii MDCC, Filias Annam Elisabetham, Uxorem Christophori Dieterici Chudii, Archi-Diaconi Soltvedelensis, Charlottam Sophiam nat. d. XII Julii MDCCII. Tredecim Liberorum Pater, quorum decem præmiserat in Cælum, Vixit Annos LXV. Mens. IX Dies XXII.

Paa en Liigsteen over Hr. Bernhard Meyer, Pastor ved St. Petri Kirke, som døde Aar 1634 staaer denne latinske Inscription:

Bernhardus Meyerus, Pastor Templi hujus quondam Primarius, Natus Flensburgi Anno 15… ipsa Bruma Anni ineuntis 15… Denatus Hafniæ 24 April 1634. Exspectat Resurrectionem.

Over Doctor Peter Theodorik Paynge.

Hic quiescit Vir Clarissimus & Excellentiss. Dominus Doctor PETRUS THEODORICUS PAYNGE, Chymicus quondam Regis Christiani IV. Celeberrimus qui Anno Christi M.DC.XXXXV. Ætatis suæ 70 Mens. April. Die XII. Hora XII. Men. Animam Creatori reddidit.

Paa Monumentet over Johan Bram, Kongel. Factor, Kiøbmand og Kirkens Ældste:

Hier unter liget begraben der Ehrenachtig und Wolfornehmer Johan Bram, Ihrer Königl. May. Und Prindzl. Durchl. in Dännemarken gewesener Factor, weit be-

rühmter Kaufman und dieser Kirken in die 23 Jahr gewesner Eltester samt dessen vielgeliebte Haussfraw die Ehr und vieltugendtreiche Cæcilia Bruns, welche gestorben den 7 Decembr. Anno 1641. Er aber Anno 1646 den 1 January, und hat seinter hinterlassener Bruder Göddert Bram diess Epitaphium Ihnen zur Gedächtnis aufrichten lassen. Gott verliehe Ihnen und Uns allen eine froliche Aufferstehung zum ewig Leben.

Paa Monumentet over Jørgen Petterson, Kirkens Ældste, som døde Aar 1637. Under hans Skilderie denne Inscription:

Aken, Leiden, Copenhagen Wissen von Mir zu sagen; Aken lies Ich Aken sein Halff der Lutherschen Gemein Ein Kirk ein Leiden Bawen, Hir vertraut man meiner Glauben Dieser Kirchen vorzustehen Vnd der Armen Bestes sehe; Habe nun den Lohn erworben, Das Ich Selig bin gestorben. Anno 1637. Deo & Ecclesiæ hoc soceri Monumentum reparavit Gener Steph. V. Essen. M. DC.L.

Over Kantzler Theodor Lente.

Hier ruhen die Gebeine Des Weyland Hoch-Edlen und Gestrengen Herrn Theodori Lenten, welcher zu Ossnabrüg den 14ten Marti Anno 1605 von Vornehmen Eltern erzeuget, von erster Jugent an zu statlichen Wissenschaften angeführt, durch angewanten Fleiss und Vieljährige Peregrinationen zu Herrendiensten tüchtig befunden, Anno 1635 Verehliget, mit vier Söhnen und Dreyen Töchtern gesegnet, Anno 1637 von Ihrer Königl. Mayst. Herrn Friderich den Dritte, bey dahmals geführter Erzbischofflichen Bremischen und darauf, Anno 1648 erfolgeter Königl. Dennemarckischen Regierung vor Dero Cammer-Secretario und Raht bestellet, dabey vielfätig begnädiget, nachgehents zum Teutschen Cantzlern und Assessoren in Collegio Status und höchstem Gericht beruffen, von Gott aber den 20ten Februari Anno 1668 durch eine sanfft und seligen Todt abgefordert worden, da Ihm Gott ewiglich erfreue.

Over Frøken Regina Magdalena Lente, som ved en ulykkelig hændelse uforsigtig blev i Huset ihielskudt i Stadens Beleirings-Tid, er af Petr. Nic. Mehrn forfattet følgende latinske Inscription:

Lege Viator Et Securitatem Relega, Disce quam humana vertat evertatque Punctum Temporis, Cumque certissimi Lethi incertissimum & Genus sit & Momentum, Lethum omni Momento bene Vivens Exspecta, Adverete vero adversissimum, nec opinatum Casum. Eximia Virginum REGINA MAGDALENA, Nobilissimi & Ampliss. Viri Theodori Lenten, S. Reg. Majest. Dan.Norv. &c. à Con-

siliis Secretioribus Filia, Non hostili, non inimica, non destinante Manu, Imprudentius ac infelicius emissa Sclopeto Glande, Proh Dolor! Occubuit, Nempe qui Defunctæ Vitam vel sua ipsius si licuisset Redimere præoptasset. Ille Vitam ipsi adimere, sed insciens ac invitus festinavit. Mirum! Quæ obsessa Urbe prægrandes illos è Tormentis hostilibus vibratos Globos, qui Domos partier ac Homines sternebant, cælitus protecta elusit, Ei minuscula Glands Sclopeti domestici Spiritum elisit, Sic adeo timuit Mortem & evasit, Non timuit & oppetiit, Duræ Vices! Quam Juno jam jam parabat jugali componere Thalamo, Hanc Morte properabat gelido componere Tumulo. Heu! præmatura & præcipitata Mors attamen beata, Neque enim imparatam prorfus oppressit Virginem, Quippe Pietati nunquam non Sacra facientem, Virtuti ac Modestiæ perpetuo litantem, Ut quæ iis quoque Nominibus enitere inter Virgines quam maxime Niteretur Ipse quidem Flos Pudoris illibatus Ipsum Decus ac Delicium Virginei Chori, Ubi Amabilitas Morum cum ipsa Pietate paria faciebat, Quo ipsam tenerius amabat Sponsus cælestis Maturiusque exemptam Terris, Curis a Timoribus Cælo ac æternæ Felicitati asseruit. Til denne Inscription er føiet følgende tre Epigrammata: I. Regis ut æterni REGINA accessit in Aulam, Quod sitiit Regina jam fruitura bonis. Cedite Reginæ Terrarum, Cedite, dixit Vestra etenim sordent aurea Sceptra meis. II. MAGDALIS illustri vocitata est Nomine vivens, Debuit illustri Vulnere strata mori. III. Funere præcipiti cecidit cum LENTIA Virgo. Hoc ipso cecidit Funere quarta Charis. Pet. Nic. Mehrnerus. Sub-Biblioth.

Over General-Auditeur og Asessor Paulus Tscherning.

Alhier ruhet der Weiland Hochedte und Manhaffter Herr Pavlus Tscherning, welcher Anno 1627 den 25 Janu. am Tage Pauli zu Bunklou in Slesien von fürnemmen Eltern erzeuget und vor ersten zu Tugent in stadtlichen Wissenschafften und Erfahrung aussgefüret bis er Anno 1655 in Dennemarcken kommen bey damahligen Kriege als balt General-Auditeur, und nach demselben noch darzu Assessor bey dem Königl. Krieges Collegio geworden und in beider Ampter rühmlichen Vervaltung entlich am 17 Septemb. 1666 zu Copenhagen seligen entschlaffen ist.

Paa Liigstenen over Boghandler Joachim Moltken.

D.O.M.S. & Memoriæ Optimi prudentissimique Viri JOACHIMI MOLTKEN, Bibliopolæ Hafniensis Primarii, qui inter Literas Librosque perpetuo versatus Quam plurimos docuit, Doctrinam vero non Ore tradidit, sed Manu, Mille Li-

brorum Venditor, Pluris quam mille Libros unicum Librum æstimavit, Quippe in eum adeoque in novam Civitatem Non atrô Liquore, sed rubrô Sangvine Agni inscriptus erat, Ad quam incolendam pleno semper Gradu Etiam cum qviesceret, contendebat, Quod cum pergebat iter, Arctissimo tandem oppressus Somno, Potiore sui Parte ad dictam Civitatem præmissa; Altera vero, Matri communi commissa, Non nisi ad Clangorem Tubæ, sed citra Angorem evigilabit. Ibi tum omnes omnium aperti Libri, Omnia Omnium Facta, quantumvis ante operta, apertissima facient; At hic, facta dudum gratia Debiti, In experiundo Jure faventem Experietur Judicem. Tui quoque Libri, Lector, memineris. P.N.M. id est: Petr. Nic. Mehrnerus.

Paa Liigstenen over Kongelig Liv-Chirurgus Marcus Schmiden.

D.O.M.S. Desideratissimo Marito MARCO SCHMIDEN, Reg. Majest. Dan. Norvegiæ Personæ Chirurgo, Nato Anno MDCXVII. Denato Anno MDCLVII. Ætatis suæ XL. Conjugii VII. Mæstissima Uxor Catharina Glæsein Spe gloriosæ Resurrectionis & æternæ Conjunctionis H.M.P.

Over Sal. Brandmajor og Tømmermester Boye Junge, som døde Aar 1778, er i St. Petri Begravelses-Kapel opsat følgende smukke Epitaphium, deels af norsk, deels af italiensk Marmor, tilligemed tvende Inscriptions-Tavler med Latinske Inscriptioner, hvilke ere forfattede af Hr. Doctor Münter, Pastor ved St. Petri Kirke. Men Monumentet Selv med sine Decorationer er inventeret og forfærdiget af Hr. Professor Weidenhaupt ved det Kongel. Maler-Billedhugger- og Bygnings-Academie i Kiøbenhavn.

Paa dette Monument sees allerunderst en Socle af norsk Marmor over tre Alen lang og ni Tommer høi. Paa samme hviler en anden norsk Marmor-Steen af to og trefierdedeel Alens Længde og en Alen sex Tommers Høide. Paa begge Ender af denne Steen er en Inscriptions-Tavle, afrundet oven til. Imellem disse Inscriptions-Tavler sees et bas Relief af italiensk Marmor, halvanden Alen lang og atten Tomer høi. I midten sidder et klædt Fruentimmer, som forestiller Bygnings-Kunsten, med den ene Haand under Hovedet, samt samme Arm hvilende paa Kapitælet af den Corinthiske Seule og havende i den anden Haand et Vinkel-Jern. Paa den ene Side af denne Figur i Grunden sees en

ganske flad udarbeidet Prospect af Christiansborg Slot, ved hvilket den Salige Brand-Major har haft Tømmer-Arbeidet; Og paa den anden Side af Figuren sees St. Petri Kirke og Taarn, hvilket Taarn af ham er bygt. Over denne Steen sees en Plade ligeledes af norsk Marmor, hvorudi er indlagt et Ornament af italiensk hvid Marmor og på begge Ender af samme er indlagt en Roset, ligeledes af italiensk Marmor. Paa denne Plade er endnu en Opsats af norsk Marmor, noget over een Alen og et Qvarteer bred og en Alen Høi. I midten af denne Opsats er den Sal. Brand-Majors Boje Junges Portrait i Medaillon af hviid italiensk Marmor udarbejdet og i samme indlagt. Ved hver Side af denne Opsats paa den forhen nævnte Plade staaer en Urne af italiensk Marmor, hvorpaa er med fordybte Bogstaver udhuggen og forgyldt følgende latinske Inscription om hans Fødsels- og Døds Aar. Paa den ene Urne: Natus XXV August MDCLXXXXVII. Og paa den anden Urne: Denatus XXI Mart. MDCCLXXVIII. Over den Opsats, hvorudi Portraitet er indfattet, er endnu en Forhøining af norsk Marmor, hvorpaa staaer et Røgelse-Kar af italiensk Marmor. Paa Inscriptions-Tavlerne ere Bogstaverne fordybet indhugne og forgyldte. Paa den ene Tavle staaer: Tegit Hic Lapis Ossa JOHANNIS BOJE JUNGE, in hac Urbe Regia Quondam Architecti & Præfecti Eorum, Qui in coercendis incendiis Laborant. Ob Pietatem, Candorem Deo & Hominibus Carus; Vitam egit Civibus Fructuosam. Paa den anden Tavle staaer: Multis ILLE Bonis Flebilis Occidit; Nulli Flebilior, Quam Mæstissimæ Conjugi FRIDERICÆ LOVISÆ EILERTS. Marito Desideratissimo in Eodem Hoc Sepulcro Socia Futura Monumentum Hoc Collocari Curavit.

Til St. Petri Kirke, dens Præster, Præste-Enker og Menighedens Fattige ere Tid efter anden ved Fundationer skienkede og henlagte følgende Legata.

I. Til St. Petri Kirke ere følgende Legata:

Af Over Tøimester Peter Kalthoff den 27 Januar Aar 1672 givet 1000 Rdlr.

- Albert Itzen, den 20 Juli Aar 1680 givet 500 Rdlr.

- Hennich Schup, den 8 April Aar 1689 givet 1000 Rdlr.

- Geheimeraad Thomas Balthaser von Jessen, den 24 Novemb. Aar 1700 givet 1000 Rdlr.

Af Johan Walzer, den 9 Juli 1701 til Kirken 66 Rdlr. 4 Mk. Og til Musiqven ved Kirken, 33 Rdlr. 2 Mk.

- Hans Wilcken, den 9 August Aar 1701. givet 66 Rdlr. 4 Mk.

- Geheimeraad Christian von Lente, den 25 Juli 1703 givet 2200 Rdlr. Kroner.

- Johan Christian Jobusch, den 28 Novemb. 1707 givet 500 Rdlr.

- Peter Haubolts Enke, den 10 Sept. 1711 givet 400 Rdlr.

- Hattemager Henrich Brandt, den 19 Sept. 1711 givet 100 Rdlr.

- en Anonymo, den 23 Sept. 1711 givet 100 Rdlr. I Kroner og 10 Rdlr. i Courant.

- Birgitthe Nielsdatter, Aar 1711 givet 100 Rdlr.

- Henrich Cretsmer, den 6 Nov. 1711 givet 50 Rdlr.

- Andreas Kellinghusen og Hustrue Abigael Riber, den 27 Mart. 1717 givet 200 Rdlr.

- Diderik Meier, den 12 Dec. 1718 givet 10 Rdlr.

- Mikael Meier, den 12 April 1718 givet 13 Rdlr. 2 Mk.

- Geheimeraad Christian Siegfried von Plessen, den 29 Juni 1723 givet 500 Rdlr.

- Skibsbygger Henrich Hansen, den 14 Nov. 1716 givet 33 Rdlr. 2 Mk.

- Arnold Friderich Stangenfeldt, den 15 Oct. 1720 givet 200 Rdlr.

- Peter Helvig Retzel, den 12 Jun. 1728 givet 1000 Rdlr.

- Christian Bygom, Herredsfoged i Jylland, den 23 Jun. 1729 givet 200 Rdlr.

- Franciscus von Dorn, Taffeldekker hos Grev Friis den 15 Apr. 1735 givet 100 Rdlr.

- Vagtmester Carl Neumann, ved Livgarden til Hest, den 15 Aug. 1748 givet 20 Rdlr.

- Kirkens Ældste, Weimand Thyme, den 11 Dec. 1751, givet 2000 Rdlr.

- Kiøbmand Albert Petersen, den 10 Decemb. 1755 givet 2000 Rdlr.

II. Til St. Petri Kirkes Præster ere givne følgende Legata.

Af Canceller Theodorus Lente, den 5 Jun. 1668 givet 1000 Rdlr.

- Over-Tøimester, Peter Kalthoff, den 23 Jan. 1672 givet 1000 Rdlr.

III. Til St. Petri Kirkes Præste-Enker ere givne følgende Legata.

Af Johan Bram, den 1 Jan. 1642 givet 2000 Rdlr.

- Abraham Lehns Enke, Cathrine Elisabeth Kreyer, den 11 Dec. 1709 givet 500 Rdlr.

- Nicolai Fincke, den 2 Oct. 1711 givet 40 Rdlr.

- adskillige i en samlet Summa leveret Doct. Dürkop den 12 Januar 1712 150 Rdlr.

IV. Til Menighedesn Fattige ere givne følgende Legata.

Af Canceller Theodorus Lente, den 5 Jun. 1668 givet 500 Rdlr.

- Myntmester Henrich Köhlers Enke, Marck Holterman, den 18 Jan. 1671 givet 200 Rdlr.

- Over-Tøimester Peter Kalthoff, den 27 Jan. 1672 givet 1000 Rdlr.

- Albert Heins Enke, Magdalena Klingenberg, den 30 Nov. 1677 givet 200 Rdlr.

- Hieronymus Hieroymi, den 11 Jun. 1685 givet 500 Rdlr.

- Hans Henrich Nørck og Christian Schupp, den 4 Mart. 1715 givet 500 Rdlr.

- Friderich Feddersen, Aar 1697 givet 100 Rdlr.

- Johan Walzer, den 9 Jul. 1701 givet 66 Rdlr. 4 Mrk.

- Steffen Kreier, den 22 April 1705 givet 1000 Rdlr.

- Christian Glæde, den 17 May 1706 givet 50 Rdlr.

- Johan Gottfried Becker, Hof-Apotheker, den 29 Oct. 1708 givet 500 Rd.

- hans Søn Gottfried Becker, den 11 Nov. 1722 givet 100 Rdlr.

- Henrik Friderich Rademacher, den 28 Aug. 1711 givet 66 Rdlr. 4 Mk.

- Peter Hauboldts Enke, den 10 Sept. 1711 givet 600 Rdlr.

- Habert Wordemann, den 13 Sept. 1711 givet 66 Rdlr. 4 Mk.

- Birgitthe Nielsdatter, Aar 1711 givet 200 Rdlr.

- Johan Conrad Weyde, Barberer, givet Aar 1711 50 Rdlr.

- en Enke den 28 Sept. 1711 givet 33 Rdlr. 2 Mk.

- Henrik Cresmer, den 10 Oct. 1711 givet 25 Rdlr.

- en Enke, Aar 1713 givet 33 Rdlr. 2 Mk.

- Anders Kellinghusen, den 27 Mart. 1717 givet 2000 Rdlr.

- Jochum Briede, den 15 Febr. 1718 givet 500 Rdlr.

- Diderich Meier, Aar 1718 givet 10 Rdlr.

Af Michael Meier, 1718 givet 13 Rdlr. 2 Mk.

- Abraham Kløchers Enke Elisabeth von Lengenken, Aar 1718 givet 1075 Rd.

- Peter Lund og Lorents Ketels, Aar 1722 givet 1000 Rdlr.

- Geheimeraad Carl Siegfrid von Plessen, 6 Jul. 1723 givet 500 Rdlr.

- Henrik Hansen, Skibbygger den 14 Nov. 1716 givet 64 Rdlr. 4 Mk.

- Maren Wandel, Enke af Raadmand Bøest, Oberst Hirschnach, og Oberst Franck, givet 400 Rdlr.

- Geheimeraad Christian Lente, den 18 Jun. 1711 givet 1000 Rdlr.

- Thomas Hartvig, den 6 Jul. 1728 givet 64 Rdlr. 4 Mk.

- Andreas Bygum, Herredsfoged Aar 1729 givet 200 Rdlr.

- Baron og Kabinets-Sekretair Peder Lüders, den 14 Jul. 1730 givet 250 Rd.

- Matthias von der Wittering, den 17 Jun. 1733 givet 50 Rdlr.

- en ubekiendt, den 11 Jun. 1738 givet til Fattighuset 100 Rdlr.-

- Frue Sophie Hedevig von Ørencrona, den 15 Febr. 1740 givet 4600 Rd.

hvoraf de 4000 Rdlr. ere til Sognets Fattige, og de 600 Rdlr.til Hospitalet.

- David Gieses Enke, Margarethe Langhoff, Aar 1746 givet 400 Rdlr. til Hospitalet og

Pleiehuset, da hun Selv var en Lem deraf.

- Vagtmester Carl Friderik Neumann, Aar 1748 givet 20 Rdlr.

- Vinand Thyme, den 11 Dec. 1751 givet 2000 Rdlr.

- Friderich Sidov, den 21 Jun. 1752 givet 10 Rdlr.

- Hans Holst, den 16 Aug. 1752 givet 4000 Rdlr. hvoraf de 3000 Rdlr. ere til Kirkens Fattighuus,

og det ene tusende til Menighedens Fattige.

- Brandmajor Preisler, den 30 Sept. 1752 givet 10 Rdlr.

- Kiøbmand Albert Petersen, den 10 Dec. 1755 givet til Hospitalet 2000 Rdlr. og til Menighedens

Fattige 1000 Rdlr.

Om St. Petri Kirkes tydske Præster.

Præsterne eller Pastores ved St. Petri tydske Kirke, har været følgende:

1.) Mag. Lars Pedersen, fra Haderslev, blev indkalden fra Wittenberg; han døde Aar 1574 og ligger begraven i vor Frue Kirke i Mag. Hans Alborgs Kapel.

2.) Hr. Ovenius fra Holsteen.

3.) Mag. Johan Homann, døde Aar 1593, er begraven i Vor Frue Kirke.

4.) Mag. Johannes Kraft, fra Aar 1593 til Aar 1616 han var tillige Rector ved vor Frue latinske Skole.

5.) Hr. Bernhard Meyer, fra Flensborg, først Rector i Haderslev, derefter Præst ved St. Petri Kirke Aar 1616. Døde Aar 1634. Udi hans Tid blev beskikket en Diaconus, nemlig: først Mag. Johan Stemann, Aar 1625, som blev siden kaldet til Pastor ved St. Nikolai Kirke i Hamborg Aar 1630 og levede sammesteds til Aar 1647. Dernæst Mag. Hans Beyerling, eller Beurle fra Schwaben Aar 1630, som selv resignerede Aar 1632.

6.) Mag. Simon Hennings, blev kaldet til Præst den 2 Febr. 1632, men han begierede sin Afsked fra Menigheden Aar 1651, fordi han var impliceret med Corfitz Ulfeld i den bekiendte Dinæ Sag. Siden blev han Hof-Prædikant hos Ulfeld, da han boede i Stralsund, men blev Aar 1654 Sognepræst ved Domkirken i Bremen, hvor han døde Aar 1661. Udi Mag. Simon Hennings Embeds Tid var Hr. W. Langhorst Diaconus fra Aar 1634 til Aar 1637.

7.) Doct. Thomas Lindemann, Professor og Doct. Theologiæ i Rostok, blev Sognepræst til St. Petri tydske Kirke den 15 Sept. 1638, han døde Aar 1653.

8.) Mag. Daniel Pheif, fra Pommern, kaldet til at være Diaconus eller Comminister ved St. Petri Kirke Aar 1651, og efter 3 Aars Forløb Aar 1654 til at være Sognepræst ved samme Kirke. Aar 1662 den 2 Febr. blev han kaldet til at være Professor Theologiæ ved Kiøbenhavns Universitet, men han døde samme Aar den 18 Aug. Han levede i Souverainitætens Introduction, og i Anledning af samme Colenne-Act den 19 Oct. Aar 1660 lod han ved sin Præste-Residens opsætte et Monument med følgende latinske Inscription: Adeste. Reges. Accurrite. Principes. Spectate. Providentiam. Dei. Admirabilem. Exemplum. Sine. Exemplo. Fridericus Tertius. Daniæ. Rex. inter maxima. Belli Discrimina. Quovis. Rege. Visus. Infelicior. at. inter. maxima. Pericula. Quovis. Rege. Constantior. Postquam. cum. mala. Fortuna. Diu. colluctatus. esset. Meliorem. non. Sorte. Sed. Virtute. Adeptus. est. Nam. Vigilias. Laborem. Prudentiamque. Fortissimi. Principis. Diu. Admiratus. Daniæ. Populus. Quem Regem. Pridem. Dominumque. elegerat. Nunc. Titulo. Novo. Appellat. Monarcham. Hoc. Deesse. Suæ. Felicitati. existimans. ut. Romanos. imitatus. omne. suum. jus. omnemque. Potestatem. in. hunc. solum. conferret. & Romanos. Supergressus. inter. tanti. Principis. hæreditaria. Bona. Suam. quoque nu-

meraret. Patriam. Sic. Tandem. Fridericus. Tertius. Quovis. Daniæ. Rege. Felicior. Qui post exantlatum. Bellum. Atrocissimum. tanta. hæreditate. auctus. est. sic. Fridericus. Tertius. Quovis. Daniæ. Rege. major Quippe. cujus. virtuti. Debent. Nepotes. Quod. non. fiant. Reges. sed. nascantur. Vivat. Friedericus. Tertius. primus. Daniæ. Hæres. &. tantas. opes. Feliciter. transmittat. ad. Posteros. Applaudite. Reges. Applaudite. Principes.

9.) Mag. Johannes Tarnow, fra Rostok, kaldet til Diaconus Aar 1654 ved St. Petri tydske Kirke, i hvilket Embede han døde Aar 1661.

10.) Mag. Hieronymus Bueck, fra Lybek, kaldet til Diaconus ved St. Petri Kirke Aar 1661 den 18 April, ordineret den 1 May næst efter. Da Professor Pheif døde blev han kaldet til Sognepræst eller Pastor ved samme Kirke den 9 May Aar 1664. Han døde Aar 1673 den 18 Sept.

11.) Mag. Christian Brämer, fra Lybek, kaldet til Diaconus ved St. Petri Kirke Aar 1662. Derefter kaldet Aar 1676 til Sognepræst ved samme Kirke. Døde den 4 Jan. 1701.

12.) Gerlach Siassius, fra Mecklenborg, kaldet til Sognepræst ved St. Petri Kirke Aar 1673. Døde Aar 1675. Hans Epithaphium er anført pag. 38.

13.) Doct. Johannes Lassenius, var først Rector i Itzehoe, dernæst Sognepræst i Barmstedt i Holsteen; derefter Aar 1676 kaldet til Sognepræst til St. Petri tydske Kirke. Aar 1678 blev han Professor Theologiæ. Han døde Aar 1692.

14.) J. E. Smied, fra Helsingøer, blev præst ved Kirken Aar 1692 døde Aar 1701.

15.) Doct. Barthold Botsak, var først sognepræst til St. Catharinæ Kirke i Bremen; derefter Superintendent sammesteds. Men Aar 1693 blev han kaldet til Sognepræst til St. Petri Kirke i Kiøbenhavn; Aar 1702 blev han Professor Theologiæ honorarius. Han døde den 16 Apr. Aar 1709.

16.) Hr. Sigismund Wilhelm Topp, var først Præst i Holsteen; derefter blev han Aar 1701 Diaconus ved St. Petri tydske Kirke i Kiøbenhavn. Han var meget urimelig og ville ei forette de ugentlige Prædikener, som tilfaldt ham med den anden Diaconus at forrette, og til Aftensang Dom. 8.p. Trin. Aar 1703 tog uformodentlig Afskeed fra Menigheden og resignerede; hvorpaa han reiste bort.

17.) F.G.Menzer, fra Pommern, var præst fra Aar 1701 til Aar 1711, da han døde i Pesten.

18.) G.Henrici, blev præst Aar 1702, men blev Aar 1705 removeret fra Embedet.

19.) Doct. Henrik Dürkop, var først Præst i Lybek Aar 1695. Derefter blev han Aar 1706 kaldet til Præst til St. Petri Kirke i Kiøbenhavn og Professor Catecheseos. Han blev Doct. Theolog. Aar 1731. Døde Aar 1731 den 8 Julii.

20.) Mag. Matthias Schreiber, fra Holsteen, var Sognepræst fra Aar 1712 til Aar 1746, da han døde.

21.) Konsistorial-Raad Anthon Christopher Rhone, blev Aar 1729 kaldet til Præst ved St. Petri tydske Kirke; Aar 1736 blev han Konsistorial-Raad. Aar 1767 nedlagde han sit embede formedelst Alderdom og Svaghed, og blev af Kirken aflagt med en Pension.

22.) Doct. Eberhard David Hauber, fød Aar 1695, var Superintendent i Grevskabet Schaumburg; blev Doct. Theolog. Aar 1727. Derefter blev han Aar 1746 kaldet til Sognepræst ved St. Petri Kirke. Han døde Aar 1765 den 13 Febr.

23.) Doct. Balthasar Münter, fød i Lybek Aar 1735; blev Præst i Gotha Aar 1760. Derefter Præst og Superintendent i Tonna Aar 1763. Men Aar 1765 tydsk Præst til St. Petri Kirke i Kiøbenhavn. Aar 1767 Doct. Theolog.

24.) Hr. Friderik Gabriel Resewitz, var først Ober-Prædikant i Qvedlingburg, men Aar 1767 blev han kaldet til Pastor til St. Petri tydske Kirke i Kiøbenhavn. Derefter blev han Aar 1775 kaldet til Abbed og General-Superintendent i Klosterbergen i det Magdeborgske.

25.) Hr. Ludvig Manthey, først Kapellan ved Garnisions-Kirke i Kiøbenhavn; derefter Slots- og Sognepræst i Glückstad. Men Aar 1775 kaldet til Pastor ved St. Petri tydske Kirke i Kiøbenhavn, hvor han holdt sin Indtrædelses-Prædiken den 6 Søndag efter Trinitatis.

§3

St. Petri Kirkes Fattige Skole er stiftet Aar 1643, og var Kammer-Secretair Friderich Günther den allerførste, som til samme at anlegge gav 1000 Rigsdaler i sit Testamente den 1 Jun Aar 1643. Kirkens anseelige grundmurede Skole-Huus No. 181 er beliggende i St. Pederstræde lige over for

Kirken, og er indrettet til 50 Drengebørn, hvilke nyde frie Underviisning i Regning, Skrivning og Læsning; de nyde hvert andet Aar fuldstændige nye Klæder af Skolens Fond, som hvert Aar til Halvparten af dem bliver udddelt. Skoleholderen nyder frie Huus i Skole-Bygningen, saa og i aarlig Løn 300 Rigsdaler, hvoraf han maa holde selv en Undermester. Skolens Capital er ved adskillige Velgiøreres milde Gaver stegen til over 12000 Rigsdaler.

Til denne Skole er følgende Legata givne:

1. Af Kammer-Secretair Friderich Günter, 1000 Rdlr. den 1 Jun. Aar 1643.

2. - Apotheker Johan Kirchhoff, 500 Rdlr. Aar 1692.

3. - Friderik Feddersen, 100 Rdlr. Aar 1697.

4. - Geheimeraad Thomas von Jessen, 500 Rdlr. Aar 1700.

5. - Hans Vilchen, 66 Rdlr. 4 Mk. Aar 1701.

6. - Christian Glæde, 50 Rdlr. Aar 1706.

7. - Apotheker Johan Gottfried Becker, 500 Rdlr. Aar 1708.

8. - Hans Søn Gottfried Becker, 100 Rdlr. Aar 1722.

9. - Abraham Lehns Enke, 500 Rdlr. Aar 1709.

10.- Henrik Cretsmer, 25 Rdlr. Aar 1711.

11.- Medailleur Meybuskes Enke, 200 Rdlr. Aar 1712.

12.- Andreas Kellinghusen, 200 Rdlr. Aar 1717.

13.- Jochum Weide, 500 Rdlr. Aar 1712.

14. - Michael Meier, 13 Rdlr. 2 Mk. Aar 1718.

15. - Professor Masius, 500 Rdlr. Aar 1718.

16. - Peder Lund og Lorents Ketels, 1000 Rdlr. Aar 1722.

17. - Geheimeraad Carl Siegfried von Plessen, 500 Rdlr. Aar 1723.

18. - Povl Klotack, 200 Rdlr. Aar 1715.

19. - Christian Kellerman, 50 Rdlr. Aar 1724.

20. - Henrik Hansen, 33 Rdlr. 2 Mk. Aar 1716.

21. - Maren Wandel, Enke af Raadman Boest, Oberst Hirschnach, og Oberst Frank, 500 Rdlr. Aar 1725.

22. - Arnold Friderich Stangenfeld, 100 Rdlr. Aar 1720.

23. - Thomas Hartvig, 33 Rdlr. 2 Mk. Aar 1728.

24. - Andreas Bygum, 200 Rdlr. Aar 1729.

25. Af Baron Lüders, 250 Rdlr. Aar 1731.

26. - Kammerherre von Haxthausen, 100 Rdlr. Aar 1731.

27. - Franciscus von Dorn, 100 Rdlr. Aar 1735.

28. - Christiana Wedel, 100 Rdlr. Aar 1737.

29. - Apellona Mullich, 100 Rdlr. Aar 1732.

30. - Henning Thomas Schaef, 4 Rdlr. Aar 1742.

31. - Henrich Schlichten, 150 Rdlr. 93 sk. Aar 1737.

32. - Justitsraad Klinge, 394 Rdlr. 84 sk. Aar 1744.

33. - Regiments-Feltskier Wulf, 10 Rdlr. Aar 1744.

34. - Gouverneur Gardelin, 400 Rdlr. Aar 1750.

35. - Winand Thyme, 500 Rdlr. Aar 1751.

36. - Brandmajor Preisler, 10 Rdlr. Aar 1752.

§4

St. Petri Kirkes Hospital eller Pleie-Huus, beliggende i Larsleistræde, er en grundmuret Bygning, som blev opbygt Aar 1737 af Begyndelsen ikkun til otte Lemmer, men Aar 1754 blev same Bygning udvidet, giort støre og indrettet til 16 Personer, hvilke af Førstningen ikkun nød frie Værelser og Ildebrand, men nu nyde de alle, hver for sig af begge Kiøn, tillige 3 Mark ugentlig til deres Underholdning.

§5

Det Peltiske Hospital elller Pleie-Huus, beliggende i samme Gade tæt ved nysommeldte Kirkes Hospital. Denne grundmurede Bygning, som er tolv Fag bred og to Etager høi, har Banco-Commissair og Sukker-Raffinadeur Abraham Pelt, som et Lem af St. Petri tydske Menighed ladet opføre Aar 1779 og 1780 ganske nye af sine egne Midler.

§6

Ligeledes har St. Petri Kirke en tydsk Frie-Skole for hielpeløse Børn til deres frie Underviisning i Børne-Lærdom og Haandgierning. Denne Skole understøttes af Frie-Skolernes Velgiøere, som dertil have ladet sig tegne at give maanedlig til Skolemesternes Løn 3 Mk. 8 sk. Samme Skole tilligemed tre andre danske Frie-Skoler for hielpeløse Børn blev stiftet af Hr. Agent Hans

Holck og aabnet den 1 May Aar 1772 under det kiøbenhavnske Adresse-Contoirs Direction. Den ældste Pastor ved Kirken er Skole-Patron og bestyrer denne Skoles indvortes Forfatning.

§7

Walckendorffs-Collegium, beliggende i St. Pederstræde, er det ældste Collegium, som i Kiøbenhavn er stiftet til Universitetets og Studenternes Nytte Aar 1595. Den Bygning, hvori dette Collegium er indrettet, har i fordum Tid i de Katolske Tider været et Karmeliter-Kloster, stiftet Aar 1519 af Kong Christian den Anden, og begyndt, da Doctor Alexander Medicus var Rector ved Academiet, og blev kaldet De hvide Brødres Kloster. Stifteren skal have været Anders Christensen, S.S. Theologiæ Doctor, tilligemed nogle Cistercienser-Munke, som hialp dertil. (See Conr. Aslaci Tab. Chronol.) Udi dette Hvide Kloster i Kiøbenhavn er allerførst begyndt den rene Evangelii Lærdom, ligesom den af Doct. Morten Luther var reformeret, thi Aar Feria II. infra Octavas Ascensionis begyndte følgende dens theologiske forelæsninger, nemlig: Pater regens Paulus Eliæ, Theologiæ Baccalaureus, Andreas Liung, Nicolaus Mönbo, Laurentius Svenonis, Magnus Pauli og Franciscus Wormondus, Amstelodamensis. (See Luther. Triumphant. Joh. Pauli Resenii pag. 93. confer. ibid. Pag. 108. 158. 48. 49. 89. 165. 97. 1. 2. 119. 165. 108. 135. 126. 138. 148. 152. 155. Arild Hvitfelds Danske Bispe-Krønike in Fol. pag. 96. Conr. Aslac. Orat. Theolog. pag. 20. Joh. Baazii Histor.Ecclesiast. Svecic. Lib. 2. Cap. 4. 5. 7. 11. 12. 13. 14. 20.) Blant disse Mænd, som opholdt sig i dette Karmeliter-Kloster, blev siden i Reformationens Tid især bekiendt Broder Paulus Eliæ, der for sin Ubestandigheds Skyld i Religionen, blev kaldet Poul Vendekaabe, (hvis Liv og Levnet er paa Latin udgivet af Christian Olivarius, Havn. 1741. in 8.) saa og Lector Franciscus Wormondus, eller Franz Wormundsen, som siden blev den første evangeliske Biskop og Superintendent i Lund i Skaane, efter de katholske Bispers Afsættelse. (See B. Ludv. Holbergs Danmarks Histor. Tom. 2. pag. 240 og 384. Saa og J. L. Wolfs Encom. Daniæpag. 639). Denne Kloster-Bygning stod efter Re-

formationens Indførsel, da Munkene antoge den evangeliske Troe, længe øde, forfalden og ubrugt, saa og faldt i private Folkes Hænder, indtil Rentemester og Rigets Hofmester, Christopher Walckendorff til Glorup, som levede i Kong Christian den Fierdes Tid, kiøbte den overblevne Kloster-Bygning Aar 1595, lod den reparere og indrette til en Bolig eller Collegium Academicum for 16 Studenter, hvilke han tillige forsynede med et aarligt Stipendium, overladende Professorerne ved Universitetet at indrette denne Stiftelse paa det allerfordeelagtigste, hvilket ogsaa siden er skeet, saa at det endnu florerer. I Begyndelsen blev dette Collegium kaldet med det almindelige Navn: Hofmesters Boder. Hegelunds Calendar. Mss. siger, at dette Collegium blev indviet den 28 Febr. Aar 1589, endskiønt dets Stiftelse sees ellers at have været skeet den 16. Jul. Aar 1595; Saa at det er troligt, at den sidste Regning maae være fra den Tid Exercitierne begyndte. (L. Holbergs Danmark Riges Historie, Tom. 2. pag. 552. og 575. Ejusd. Danmarks og Norges Stat pag. 194.) Den Fundatz, som er oprettet for dette Collegium er af Fundator Selv Hr. Christopher Walckendorff underskrevet den 10 Jul. Aar 1595, og findes Ord efter andet anført i Hans de Hofmans Samlinger af Fundatzer, Tom. 1. pag. 50. Disse 16 Studentere, hvoraf to og to ligge sammen i en Seng paa et Kammer og ere Contubernaler; de have her i dette Collegio et got frie Logement, bestaaende af tvende rummelige Kammere, forsynede med fornødent Inventarium af et Sengested med Omhæng, Borde, Jern-Vindovn i Sengekammeret, Stole og et Klædeskab til deres Gangklæder at henge fra sig i under Lukke og Laas. Hver Alumnus eller Collegiant af disse 16, ligger i dette Collegio i 5 Aars Tid, og imidlertid nyder hver for sig tillige aarlig til et aarligt Stipendium, 30 Rdlr. som er Renten af den til dette Collegium henlagte Kapital. Den allerførste Kapital, som af Stifteren Selv, Hr. Christopher Walckendorff var henlagt til dette Collegium, var ikkun 6100 Rdlr. Men nu er Kapitalen opstegen til mere end tre gange saameget, nemlig 20000 Rdlr., endskiønt den store Ildebrand i Aaret 1728 giorde dette Collegium stor Skade. Hver især af Collegianterne er forbunden at holde her-

inde paa Auditorium en offentlig Disputatz eengang om Aaret og at lade samme Disputatz trykke. Den ældste Collegiant eller den Alumnus, som har lagt længst her i Collegio, er altid Inspector Collegii, og derfor nyder en halve Part af Stipendium mere end de øvrige 15 Alumni. Men een af Professorerne er altid Ephorus over dette Collegium, og uddeler det aarlige Stipendium til disse Collegiantere i to Terminer, nemlig 11 Jan. og 11 Dec. Ved Collegium er et maadelig Gaardsrum forsynet med fersk Vand, beliggende imellem Collegii-Bygning og Auditorii-Bygning. Imellem dette Gaardsrum og Haugen sees en anden liden grundmuret Bygning, staaende for sig selv, i hvilken er baade et temmeligt stort Auditorium forsynet med et Cathedra, saa og deroven for to store Stuer, hvori dette Collegiums anseelige Bibliothek forvares. Udi Auditorum paa dets Cathedra holde Alumni deres aarlige Disputatser, saavelsom og Morgen- og Aften-Bøn skifteviis, hvortil ringes altid med Collegii Klokke. Naar den Professor, som har været Ephorus Collegii Walckendorfiani, døer, da holdes altid af da værende Inspector Collegii en latinsk Sørge-Tale eller Parentation oven ham paa dette Audiorium eller Høre-Sal. Ved Siden af forommeldte Cathedra sees hængende paa Veggen Stifterens Hr. Christopher Walckendorffs Skilderie og Vaaben til en taknemmelig Erindring om denne Hans roesværdige Stiftelse for Efterslegten. Under Hans Skilderie paa en sort Tavle læses følgende latinske Vers med forgyldte Bogstaver, forfattede af Jens Grot, Inspektor i Collegio Aar 1708. Has bellatrices Aquilas, Hastasque minaces Jactat Apelléa Mars generosus Ope. Cæruleusque patet Campus, juvat isse per Arma, Miraque Virtutis Signa dedisse Suæ. His pandit Phoebus, Musis Helicona sub Alis, Munificoque fovet Pectora grata Sinu. Tot Meritis Famæ se Walckendorfius olim Sacrat & æterno Nomine Fata domat. Ita posuit Janus Grot, Inspector Loci 1708. Dette Collegii-Bibliothek, som forvares ved Siden af Auditorium i forommeldte tvende store Stuer, er en af de ældste Bogsamlinger i Staden, thi det havde den Lykke, at det blev ei fortæret Aar 1728 af den store Ildebrand, hvis Lue da ellers fortærede de andre Bibliotheker i Staden, eftersom denne lave Bygning blev med største Forundring ganske

bevaret fra den græsselige Ild, som lagde alting rundt omkring den i Aske. Den allerførste Begyndelse til en Bogsamling, skeedte med 429 Bøger, som Stifteren Selv, Hr. Christopher Walckendorff gav dertil, og lod hensette i Collegium, thi paa den Tid vare Bibliothekerne her i Landet kun smaae. Men siden efterhaanden er dette Bibliothek bleven anseelig forøget ved adskillige Bøgers Foræring dertil, som skeer af adskillige Mænd, som i deres akademiske Aar har lagt i dette Collegio og nydt dets Stipendium. Hr. Mag. Jørgen Eilersen, fordum Professor Eloquentiæ og Rector ved Kiøbenhavns latinske Skole gav Aar 1686 en Bogsamling af 1409 Bøger dertil, og lod føre derhen. Til en Erindring derom staar over den Eilersinske Bogsamling paa en Tavle at læse denne latinske Inscription: D. O. M. S. Quod Felix Faustumquæ atque Salutare esse velit Supremum Numen! Librariam hanc Suppellectilem Walckendorfiani Stipendii Alumnis pro feliciore eorundem humanioribus in Literis Profectu juvando, dicatam sacratamque esse voluit Georgius Hilarius, honorarius quondam Scholæ Haveniensis Rector, Collegii hujus ab Anno 1666 ad 1676 Ephorus & Regius in Academia Havniensi Professor Anno 1686. Dernæst har Hr. Jacob Snistorf, fordum øverst Kapellan ved St. Nikolai Kirke i Kiøbenhavn, givet hertil en Bogsamling af 1014 Bøger. Ved denne Samling sees Hr. Snistorfs Skilderie, og tillige paa en Tavle staaer følgende Inscription med forgyldte Bogstaver til en Admindelse derom: Q. F. F. Q. S. Ut post Fata Liberos generaret, qui Vivus nullos genuit, admodum Reverendus ac Clarissimus Dominus Jacobus Jani Snisdorffius, dum viveret ad Ædem Divi Nicolai, quæ Hafniæ est, Comminister Primarius & quondam hujus Collegii Alumnus, librariam hanc Suppellectilem legavit Musis Walckendorfianis Ao. 1731. Ligeledes har Magister Poul Hersted foræret hertil 199 Bøger. Ved denne Herslebiske Bogsamling er ligeledes ophængt en Admindelses-Tavle med følgende latinske Opskrift: D.O.M. Musis Walckendorfianis Donum hocce Librarium Anno 1717 Die 14 Septbr. d. d. d . Magister Paulus Herslovius, olim Collegii Walckendorfiani Alumnus, nunc cælestis Curiæ Civis, cui Mnemosynon hocce pium Anno 1720. Die 14 Spt. p. p. p. Magister Fridericus Nannestad, Collegii Inspector. End videre har Hr. Magister Frants Thestrup, fordum Biskop i Aal-

borg Stift, saasom han havde været en Lem af Walckendorffs Collegio, foræret 71 Bøger til Bibliothekets Forøgelse. Ligeledes har Hr. Mads Hvistendahl, fordum anden Kapellan ved vor Frue Kirke i Kiøbenhavn, til en Erindring om at han i sine academiske Aar har været Alumnus Collegii Walckendorfiani, foræret til Bibliotheket alle udkomne Dele af Acta Eruditorum Lipsiensia fra Aar 1682 lige til værende Tid, saa og alle Joh. Christ. Wolfens latinske Skrifter, samtlige i smukke Bind. Desuden have adskillige, som ligeledes have lagt herinde paa dette Collegium, foræret en og anden enkelt Bog til at forøge dets Bibliothek med. Aar 1761 solgte man alle de Dubletter og Tripletter, eller de Skrifter, hvoraf man havde to eller tre Exemplarer af en og den samme Bog, og for samme Penge kiøbte nyere Skrifter, saa at Bibliotheca Collegii Waldkendorfiani er anseeligt, stort og talrigt. En ordentlig forfattet Catalogus over det hele Bibliothek giemmes altid hos Inspector Collegii, som ved sin Bortflyttelse overleverer Bibliotheket efter Catalogi Indhold til sin Successor. Ved dette Collegium er bag ved Auditorii-Bygning også en temmelig stor og smuk Hauge, vel anlagt, hvor hvert Kammer i Collegio har sit tilhørende særdeles Urtebed, Lyst-Qvarteer og visse Frugttræer. Til samme Hauge at holde i Stand, lønnes en Gærtner. Haugen er indhegnet med en kostelig Brandmuur. Af Collegii Midler lønnes en Portner, som reengiør Værelserne og besørger Ringningen. Dette Collegii Walckendorfiani grundmurede Bygning ud til Gaden, bestaaer af to Etager med en Qvist over, alt af Brandmuur, er 37 Alen bred og Porten midt paa Bygningen; den er 16 Alen høi til Gesimsen, men 28 Alen høi til Tagryggen. Aftegningen sees i Thuras Hafn. hod. Tab. CVI. og Pontoppid. Atlas Daniæ Tom. II. Uden paa Collegii Bygning til Gaden læses i en sort Steen oppe i Frontispicen eller Qvisten følgende latinske Inscription udhuggen: D. O. M. J. Almæ Hafn. Academiæ Domum Hanc XVI Adolescentum Habitationibus distinctam cum Area, Fonte, Museo Publico, Bibliotheca & Horto, additis necessariis Reditibus perpetuum crescentibus L. M. D. D. Christophorus Walckendorf de Glorup, &c Anno Jesu Christi MDXCV. Denne Bygning leed vel i Stadens store Ildebrand i October Aar 1728 temmelig stor

Skade, men brændte dog ei ganske af, hvorfor den snart igien kom i god og forsvarlig Stand til Studenternes Nytte. Om Collegio Walckendorfiano kan ogsaa efterlæses P. Windingii Academia Hafniens. pag. 448.

§8

Budolphi Kloster eller Hospital, beliggende i St. Pederstræde næst ved Walckendorffs Collegium, er en mild Stiftelse eller lidet Almisse-Huus, stiftet af en Student, ved Navn Morten Nielsen Budolph, en Søn af Raadmand Morten Nielsen i Kiøbenhavn og Magdalena Borneman. Bemeldte Fundator har ved sit Testamente af 16 Mar. Aar 1725 skienket en Kapital af 4000 Rdlr. Kroner, samt et Huus i Prinsens-Gade ved Nye-Boder til frie Beboelse og Underholdning for fire skikkelige, men derhos fattige, gamle eller skrøbelige Personer af Borgerskabet i Kiøbenhavn. Men da samme Huus, der bestod af gammel Bindingsverk, ikke var beqvemt til saadan Stiftelse, blev det af Executores Testamenti Budolphiani solgt paa Auction for 531 Rdlr., og i Aaret 1727 kiøbt i Pustervig tre grundmurede Vaaninger, som under eet skulle samles og indrettes til Stiftelsens Brug og Hensigt, hvorpaa Fundatsen den 1 Oct. 1728 blev oprettet. Men de bleve faa Dage derefter ved den store Ildebrand, som da overgik Staden, lagde i Aske. Hvorpaa Statsraad og Professor Thestrup, som da Længstlevende af Executores Testamenti har besørget, opbygget og indrettet dette grundmurede Huus, som kaldes Budolphi Kloster, beliggende i St. Pederstræde. Af Begyndelsen blev her indlagt en Inspecteur, som med sin Hustrue nød hver tre Mark ugentlig; En Læsemester 4 Mark ugentlig og fire skikkelige, men fattige Fruentimmere af borgerlig Stand, hver 3 Mk. ugentlig. Aar 1759 var Capitalen voxet til 6400 Rdlr. Courant. Af Renten nød da 7 Pensionister ugentlig hver 3 Mk., men den ældste Pensionist nød 4 Mark ugentlig imod at forestaae Bønnens Holdelse Morgen og Aften. Hvad der for Husets Udgifter og aarlige Vedligeholdelse kan overskyde, saavelsom Pensionisternes Betalings Fradragelse, bliver det øvrige samlet til Capitalen, i Forventning, at flere Pensionister kan blive med Tiden at imodtage. Een af Pensionisterne, for at blive i dette Kloster antagen, gav dertil

600 Rdlr., hvoraf hun foruden den ugentlige Pension, nød Renten sin Livs-Tid. Her ligge nu 8 Lemmer, som nyde ugentligen hver 3 Mark. Over Hospitalets Dør ud til Gaden læses denne danske Opskrift udhuggen i en Steen: Salig Morten Budolphs Kloster, legeret Aar 1725 med Capital 4000 Rigsdaler; Først indrettet i Pusterviig, som brændte Aar 1728; Nu atter paa denne større Plads af nye opbygget og til Fremvext i Tiden med Fundatz efter Testamentet istandsat Aar 1743 af Justitsraad og Professor Christian Thestrup. Det er at agte, at, endskiønt paa Stenen anføres Fundationen, saa er den dog ikke oprettet, men hviler i Concept under 1 Oct. 1728 ved Stiftelsens Documenter.

Andet Kapitel

Vester-Qvarteer.

I. Vester-Qvarteer, i Henseende til dets forrige Inddeling og Strekning, begyndte med Hiørne-Huset af Nye-Torv og Raadhuusstræde, og strakte sig om den vestre Side af Raadhuusstræde langs Kanalen, (som kaldes Kalleboe- eller Friderichsholms-Kanal) omkring Blaae-Taarn; derfra omkring det nye Kongens Brygger-Huus, langs med Volden til Hiørnet af Vestergade, den hele Søndre-Side af Vestergade omkring Hiørne-Huset af Vestergade og Gammel-Torv; Dernæst den hele vestre Side baade af Gammel- og Nye-Torv lige til Hiørnehuset af Nye-Torv og Raadhuusstræde, hvor Qvarteret begyndte. Dette hele Qvarteer ligger ogsaa til Vor Frue Kirke Sogn.

II.Vester-Qvarteer, i Henseende til den nye Inddeling efter Placaten af 3 Jun. 1771, indbefatter nu omstunder følgende Gader: 1) Farvegaden. 2) Vandkunsten. 3) Løngangstæde. 4) Gaasegaden. 5) Hestemøllestræde. 6) Kattesund. 7) Sønder- og Vester-Vold, til Vestergade. 8) Lavendelstræde. 9) Mikkelbryggersgade. 10) Fyhrensgang. 11) Slutterigaden. 12) Frideriksberggaden. 13) Kanalen fra Nye-Broe til Printsens-Broe. 14) Stormgaden. 15) Nye Vestergade eller Wigantsgade.

III. Vester-Qvarteers Borger-Kompagnies Fane fremviser en stor ottekantet Stierne med Overskrift: Ringe Magt Ei Foragt. Og deroven over staaer Kong Christian den Siettes Navn i Chiffre med Krone over. Neden under Stiernen staaer adskillig Krigs-Armatur, og der neden under igien, læses Fanens Navn: Vester-Compagnie. Udi de tre Hiørner af Fanen staaer en brændende Bombe. Men i det fierde Hiørne øverst staaer Stadens Vaaben.

IV. Den efter Kongel. Befaling Aar 1771 anordnede Qvarteer-Commissarius og Qvarteer-Betient, som er befalet at boe i Vester-Qvarteer for at paaagte under Stadens Politiemester alt hvad den almindelige Orden vedkommer, skal til et udvortes Distinctions-Tegn bære paa sin galonerede Hat en Cocarde eller Baand-Sløife af hvid Couleur.

V. Om Stadens Gader i Vester-Qvarteer, er følgende Merkværdigt i Henseende til de ældre Tider, saa og Egnens Situation at anføre.

A. Raadhuusstræde, en anseelig bred Gade, hvis hele vestre Side afbrændte ganske Aar 1749 og derudover blev Gaden ved de nye Gaarders og Huses Opbyggelse giort dobbelt saa bred, som den havde været tilforn; Nu kaldes den ogsaa Nye Frideriksberggade, efterat den saaledes er giort bredere og anseeligere. Denne Gade fik det Navn Raadhuusstræde, saasnart det forrige nye Raadhuus, (der afbrændte i Stadens Ildebrand Aar 1728) blev opbygt af Kong Christian den Fierde Aar 1605. Men det andet Navn Nye-

Frideriksberggade fik den, efter at den ene Side ganske afbrændte i Aaret 1749 og Gaden efter sin Opbyggelse er giort bredere og anseeligere med Bygninger. Man finder, at i de allerældste Tider er denne Gade bleven kaldet Skoeboderne, hvorom et gammelt Brev af Aar 1549, som giemmes i det Danske Selskabs Archiv paa Charlottenborg Slot, melder, og har da ligget i Helliggeist-Huus Sogn. Den østre Side af Raadhuusstræde, som med den ene Ende gaaer til Nye-Torv og med den anden Ende løber ned til Kalleboe, hørte fordum til Snarens-Qvarteer, og den venstre Side til Vester-Qvarteer.

B. Vandkunsten er en stor Plads, vendende med sin venstre Side ud til Volden. Den har sit Navn af en her i fordum Tid værende stor Cisterne eller Vand-Kam, opmuret af Ciment ved Vester-Port, hvori det ferske Vand ved korte Vandledninger, igiennem Muren fra Stadens Graver blev indleedt til Stadens Indvaaneres Nytte; Men samme Cisterne blev ved Stadens Udvidelse paa denne Kant Aar 1668 nedbrudt, saa at ingen Mindesmerker er nu omstunder deraf tilovers. Den gunstige Læser finder fuldstændigere Oplysning og Efterretning derom siden ved denne Pladses Beskrivelse under § 3.

C. Stormgaden er en anseelig bred og stor Gade, hvis ene Ende gaaer ned til Kalleboe- eller Frideriksholms-Kanal, og den anden Ende ud til Volden. Denne Gade har faaet sit Navn deraf, at de Svenske Aar 1659 den 11 Febr. i Stadens Beleiring løbe den stærkeste Storm paa denne Kant af Staden, og giorde det allerhaardeste Anfald mod Fæstningen ved denne Side, saa at fem af de beste svenske Regimenter under General la Voyette og Ascheberg bleve der afslagne og ligge der begravede. Ligeledes fik den svenske Felt-Tøimester Erik Steenboock der sit Banesaar; (Pontoppid Orig. Hafn. pag. 241.) Thi al den Strekning laae paa de Tider uden for Sta-

dens Volde. Udi denne Gade ligger det Grevelige Holstein-Lethraborgiske Hotel; Ligeledes det Harboiske Frue-Kloster. Det er eller at merke, at den nordre Side af Stormgaden hører til Vor Frue Kirke-Sogn, men den søndre Side af Gaden hører til St. Nicolai Kirke-Sogn.

D. Wigantsgade, som nu ogsaa kaldes Nye Vestergade, er den mellemste, brede og anseelige Gade, hvis ene Ende gaaer ned til Kalleboe- eller Frideriksholms Kanal og den anden Ende gaaer op til Volden. Denne Gade ligger lige ud for Christiansborgs Slots-Broe. Den har faaet sit første Navn af en anseelig Groshandler, ved Navn Gisbert Wygandt Michelbecker, som Aar 1680 bebygte en Deel afmaalte Bygnings-Pladser i denne nye anlagte Gade. Bemeldte Wygandts egen Gaard var en anseelig stor Bygning og Hiørne-Gaard, beliggende paa den Plads og Grund, hvor nu det Kongelige Pallais er bygt. Udi denne Wigandts Gaard, holdt de Reformerte deres Gudstieneste, førend de fik af Kong Christian den Femte Tilladelse at bygge sig selv den Reformerte Kirke Aar 1688. See tillige mere herefter ved §. 5.

E. Prindtsensgade, som nu ogsaa kaldes Nye Kongensgade, er den sidste, brede og anseelige Gade, hvis ene Ende gaaer ned til Kalleboe- eller Frideriksholms-Kanal, og den anden Ende gaaer op til Volden.

Anmerkning. Al den Strekning fra Vandkunsten, som indbefatter disse tre Gader, Stormgaden, Wigandtsgaden og Prindtsensgaden, saa og lige til Blaataarn og lange Broe, kaldes Kalleboe, fordi at denne Grund er opfyldt af den i fordum Tid værende aabne Kalleboe Strand, som her gik ind fra den vilde Søe eller Øster-Søe. Al denne Strekning kaldes ogsaa Frideriksholms-District. See tillige herefter §. 4.

F.Løngangsstræde, en kort Gade, som løber fra Vandkunsten op til Volden, har fået sit Navn i fordum Tid af en lang hvelvet Broe, bestående af mange Arcader eller Buer, kaldet Løngangs-Broen,

hvilken gik fra Slots-Holmens Side, eller fra den murede Løngang paa det gamle Slot over Gammel-Strand hen over til Byens eller Vandkunstens Side. Denne Vei pleiede altid det Kongelige Herskab paa den Tid at kiøre, saa ofte de kiørte fra Slottet ud af Vesterport. (See Wolfs Encom. Dan. pag. 155. Pontop. Orig. pag. 247.) Samme Løngangs-Broe blev Aar 1643 i Kong Christian den Fierdes Tid afbrudt, da Kalleboestrand fra Slotsholmens Side af blev begyndt at opfyldes for at bebygges. Ud til Løngangsstræde vender den søndre Fløi af Vartov-Hospital, saa og dets Kirke med sit Portal.

G. Farvergaden, hvis øverste Ende løber op til Volden, men dens nederste Ende støder til Kompagniestræde, har faaet sit Navn af den her i fordum Tid beliggende kongelige Farvergaard, der siden blev i Aaret 1666 indrettet til Store Vartov-Hospital, hvortil Indgangen er i denne Gade. Det Vand, som i denne Egn flød ned fra udenbyes Søer, giorde dette Sted overmaade beqvem til Farvernes Brug. Bemeldte Farvergaard har tilforn været den bekiendte Danske Astronomi Hr. Tycho Brahes Gaard, og havde han Aar1588 sine astronomiske Observationer paa et Festnings-Taarn eller Runddeel, som stod paa den nærliggende Vold. (Pontop. Orig. pag. 16.)

H. Sluttergaden, som har sit Navn af Stadens offentlige Arresthuus eller Slutterie, som der ligger og indtager den ene ganske Side af samme Gade.

I. Gaasegaden, som gaaer fra Farvergaden ind til Vandkunsten. Denne Gades Grund, har til midt i det femtende Aarhundrede været overskyllet af Kattesunds Vand.

K. Hestemøllestræde, i fordum Tid Vandmøllestræde, hvori Aar 1490 har lagt et Kloster, kaldet Munkegaarden. Søen af den liden Fiord Kattesund, gik i fordum Dage vidt op omkring i denne

Egn, men da Søen efterhaanden blev opfyldt af Strandsand og stoppet, saa kunde man af Mangel paa Vand ei male længere paa den Vandmølle, som her laae, hvorudover den blev forandret til en Hestemølle, som har givet dette Stræde sit Navn.

L. Lavendelstræde, som tilforn er kaldet Lasse Vindersstræde, efter en Raadmand i Kiøbenhavn, ved Navn Lauritz Vinder, som levede Aar 1419, og har bygt Huse og Vaaninger her.

M. Henrik Fyhrensgang, hvis ene Ende gaar til Kattesundet, og den anden Ende til Mikkelbryggersgade.

N. Kattesund, er ogsaa en Gade. Den har faaet sit Navn af en liden Fiord eller Havets Indløb, som her i fordum Tid dannede en liden Skibshavn for smaae Fartøier, og Fiskernes Silde Baade, som her ankom for at sælge, lade og losse. Denne liden Fiord eller Havn blev kaldet Kattesund og dets Vand fra Kalleboe-Strand gik vidt op omkring i denne Egn; men Tid efter anden blev dette Vand saa opfyldt af Mudder, og Indløbet af Strandsand fra Havet saa tilstoppet, at neppe nogen Baad kunne komme frem, hvorudover man opfyldte Pladsen, og anlagte her nogle smaae Stræder, saasom Møllestræde, Mikkelbryggersgade, Fyrensgang, store og lille St. Klementsgade. (See Pontop. Orig. Hafn. pag. 17.) Allerede Aar 1496 var Kattesund blevet forandret til en bebygt Gade. Man har i de nyere Tider, endog i dette attende Aarhundrede, ved at grave Kieldere, og legge dyb Grundvold til nye moderne Huus-Bygninger fundet i Egnen her omkring Skibs Baade med Jernlænker, Skibsankere, adskillige Skibs-Redskab og indpælede Skibsbroer, opfyldte med Kampesteen, &c. Ellers er her at merke, at ved denne Strandkant af Kattesund eller Fiordens Indløb vare i det trettende, fiortende og femtende Aarhundrede bygte nogle Strandhuse, hvis Beboere droge skiøn Næring til sig af Sildefiskeriet. Af den Aarsag har man for de ankomne Skibsfolks og Søe-

farendes Skyld bygt her en Kirke, St. Klemens Kirke kaldet, til Ære for den romerske Pave St. Klemens, som i Pavedømmet blev æret og dyrket som de Søefarendes Patron. Thi man fortæller dette fabelagtige Mirakel om Pave Klemens, at, da denne Martyrs døde Legem blev bundet til et stort Skibs-Anker, saa sank Ankeret ikke, med flød til Lands med ham. Denne St. Klemens Kirke i Kattesund holder nogle for at været den allerældste af Stadens Kirker, endskiønt uden tilstrekkeligt Beviis. Den har haft sin Kirkegaard, som Aar 1256 blev givet dertil af Asser Uddebroddeson og hans Hustrue Abild, hvilke ogsaa lode bygge et nyt Stykke til Kirken, for at giøre den større. Udi en Bog over St. Klemens Kirkes Indtægt og Udgift, som blev forvaret i Helliggeistes Kirkes Arkiv, læses disse Ord strax i Begyndelsen af samme Bog: Ascer Uddebroddeson, ok hans Hussfru Abild gaffve Sanct Clement then Jord, som nw er St. Clemens Kirchegaard oc lothe bygge then Wester deel aff Kirchen. (See P.Resenii Inscript. Hafn. pag. 262.) Denne St. Klemens Kirke har haft sit eget Sogn og visse Gader, der hørte til Sognet, saasom: Rebinder-Boder Aar 1440. Vestergade, Aar 1448. St. Klemensstræde Aar 1495. Bombestræde eller Badstuestræde Aar 1433. Smedegaden Aar 1433. Vandmøllestræde Aar 1490. Kattesund Aar 1496, som da allerede var bleven forandret til en Gade, bebygt med Huse, hvorom nylig forhen er meldt. Aar 1419 var St. Klemens Kirke saa brøstfældig, at Bisp Nafno i Vesteraas i Sverige, tilligemed Erkebisperne i Lund og Upsal, (hvilke med flere Bisper vare forsamlede i Kiøbenhavn) gave et Afladsbrev til Beste for samme Kirke til dens Reparation. Efter den Tid blev St. Klemens Sognekald henlagt som et Præbende til Kanikerne ved vor Frue Kirke. Endeligen blev denne St. Klemens Kirke i Kattesund nedbrudt Aar 1530, som var sex Aar for Pa-

vedommets Afskaffelse, fordi den blev anseet som overflødig og mindst værd at holde ved lige: St. Klemens Sogn og Menighed blev lagt til Vor Frue Kirke og indlemmet i dets Sogn. (Pontop. Orig. Hafn. pag. 37. 199.) Hvorpaa Kirkens tilhørende Grund blev besat med Huse og Bygninger. Man finder, at paa samme nedbrudte Kirkes Grund har Christopher Hansen, Borgmester i Kiøbenhavn haft sin Gaard med tilhørende Hauge, som var indrettet af St. Klemens forhen værende Kirkegaard. I samme Hauge var opsat et Monument, hvorpaa følgende Inscription, forfattet af Professor Thomas Bartholin, var at læse: Divo Ascerio, Jovis olim, nunc Cereris Custodi, Qui in Spem Corporis reviviscentis Læte inter Plantas Florens Tumulo Suo & Saxo perennior Debet Ordini Sacro Venerationen Perpetuæ Crucis Candidatus Quam Servat Saxum Ne Plures Excrucies. H.M.L.P. Thomas Bartholinus. MDXLIX. (See Resenii Insciptiones pag. 261.) I Kattesund ligger Stadens Avlsgaard, som er Stadens Material-Gaard, hvor den civile Skarpretter har fire Værelser til Beboelse.

O. Frideriksberggade, som er lige for Vester-Port og gaar ned til Gammel-Torv. Den har sit Navn efter det uden for Staden paa Valbye Bakke beliggende Kongelige Slot Frideriksberg, til hvis behagelige Slotshauge at promenere i om Sommeren Stadens Indvaaneres Passage og ellers de Reisendes Tour igiennem Stadens Vester-Port falder altid igiennem denne Gade. Efter Stadens store Ildebrand i Aaret 1728 er denne Gade ny anlagt og giennemskaaren af et Stykke, at de her i fordum Tid værende store og lille St. Klemensstræder, hvilke begge da førte Navn af St. Klemens Kirke. Denne Gade er en anseelig snorret og bred Gade, ziret med smukke Bygninger. Den deles i store Frideriksberggade og lille Frideriksberggade.

P. Mikkelbryggersgade, men i de ældste Tider Mikkelbryggersgang kaldet, gaaer fra Frideriksberggade til Lavendelstræde. Al denne

Grund er den opfyldte Strand til Kattesundets Vand. Det er troligt, at denne Gade har faaet sit Navn af en Brygger, som her har anlagt sin Bryggergaard, og været bekiendt af sit godt Ølls Bryggerie, der har skaffet ham god Næring, baade de af Skibsfolk som ankom i Kattesund, saa og af Byens Folk.

Q. Søndervoldstræde, beliggende omkring ved Vester-Vold. Her ere at agte de to Herbergere- og Giestgivergaarde til de Reisendes Beqvemmeligheder, nemlig: Knapsteds-Gaard og Norske Løve, beliggende paa hver sin Side af Frideriksberggaden imod Vester-Port.

R. Smedebakken, som og kaldes Kaalhovedgaden, eller paa Bakken, saa og Bakkegaden. Men i fordum Tid Smediegaden kaldet. Denne Gade gaaer fra Frideriksberggade hen til Vestergade. Her er den høieste Grund og Jordsmon i hele Staden.

S. Den søndre Side af Vestergade. Om Vestergade er allerede meldt forhen i det første Kap. Litr. A. pag. 6. Den nordre Side af Vestergade har tilforn hørt til Nørre-Qvarteer.

V. Udi Vester-Qvarteer forekomme følgende publike Bygninger, Kirker, Stiftelser, Torve, &c. nøiagtigere at beskrive og anføres:

§.1.

Høe-Torvet eller Halm-Torvet, som holdes paa Vester-Voldgade paa hver sin Side ved Vester-Port. Paa denne brede Plads imellem Volden og Stadens Huse langs med Volden paa begge Siderne af Vester-Port holde Bønderne med deres Høe- og Halm-Læs, som de kiøre ind med til Torvs for at sælge til Stadens Indvaanere. Ved den Ende af denne Plads eller Høe-Torv, som vender ned til Wartov-Hospital, har tilforn været en med Plankeverk indhegnet stor Kirkegaard, hvor de Afdødes Liig fra Wartov-Hospital og Waysenhuset bleve begravede. Men dette Plankeverk blev nedbrudt og Kirkegaardens Plads udlagt til offentlig Torveplads i November Aar 1760. Paa denne Plads skeer nu Kagstrygning efter Rescript af 19 Apr. 1780. De syv nye Kirkegaarder som Assistents-Kirkegaarder, for Stadens Kirker bleve uden for Sta-

dens Nørre-Port anlagte, og med en Brandmuur indhegnede. Disse syv nye Kirkegaarder, som ere: Een for Frue Kirke, een for Nicolai Kirke, een for Helliggeistes Kirke, een for Trinitatis Kirke, een for St. Petri Kirke, een for Waysenhuset og een for Wartov-Hospital, blev høitideligen indviede ved en offentlig Tale, holden den 6 Nov. 1760 af da værende Stiftsprovst og Sognepræst ved Vor Frue Kirke i Kiøbenhavn Mag. Henrik Bützov over den Text 1 Cor. 15 Kap. 42 Vers. Det saaes i Forkrænkelighed, det staaer op i Uforkrænkelighed.

§2

Det store Hospital Wartov, eller rettere Hellig Aands Hospital, beliggende paa Hiørnet af Farvergaden og Vester-Voldgade, er et af de rigeste Hospitaler i alle protestantiske Lande. Denne milde og gudelige Stiftelse er meget gammel, over tre hundrede Aar. Thi allerførst er dette Hospital under Pavedommets Tid, stiftet af Kong Christian den Første Aar 1474 til Tyve fattige Menneskers Underholdning og skulle ligne det Hospital, som Kongen paa sin Andagts-Reise havde seet i Rom, og kaldes Saxia de Urbe. Det blev da kaldet Helliggeistes Hospital, eller Kiøbenhavns Helliggeistes Huus, fordi det laa ved Helliggeistes Kirke. Hans Gemalinde, Dronning Dorothea formerede Lemmernes Antal Aar 1495, i det hun deels skienkede til dette Kloster et hende tilhørende Huus i Høibroestræde og deels noget Gods, som ikke tilhørte Kronen, i Ladager, Dalbye, Jernsøe og Kraghave, som hun havde kiøbt af Hr. Claus Reenow. Samme Aar tog Hun kongelig Confirmation af hendes Søn, Kong Johannes paa dette hendes Testamente. Men Kong Johannes søgte desuden Pavelig Confirmation af Pave Julius den anden, paa dette Hospitals hele Stiftelse, og lod heller ikke mangle Selv at give dertil. Dette Hospital blev Aar 1514 forbedret af Dronning Christine, som var Kong Hanses Enke Dronning, ligeledes af Kong Christian den Anden, hvorom hans Brev, givet Aar 1514 Mandagen efter Vor Frue Conceptionis vidner; saa og Aar 1538 af Kong Christian den Tredie efter Reformationen anseelig forøget med Landgods af 120 Bøndergaarde, saa og med noget af Vor Frue Kirkes Vica-

rie-Gods, bestaaende meest i Jordskyld. Deriblant var St. Nymanns Altergods, givet af en Skotlænder, hvorfor tvende Senge bleve stiftede til Beste for den Skotske Nation. Gavebrevet er underskrevet af Walter Simonsen, Hans Buntmager, Sander Stark, Hans Kupper, Jakob Linkam, Hans Komeier, Hans Sandersen med menige Skotters Nation, Borgere i Kiøbenhavn Aar 1539 Nativit. Mariæ og af Kong Christian den Tredie confirmeret. Disse to Senge findes endnu i Wartov Hospital og tilhøre Skotlændere frem for andre, hvis de melde sig dertil ved Vacance. Ligeledes blev dette Hospital forøget med Konge-Tienden af Uggeløse-Sogn, hvilken Tiende som i Kong Friderik den andens Tid Aar 1570 blev ombyttet med Jentofte Sogn, saasom nærmere ved Haanden, ligesom det nu omstunder er. End videre fik dette Hospital alle de Eiendomme, som havde tilhørt de nedbrudte St. Jørgens og St. Giertruds Hospitaler, tilligemed det, som havde tilhørt St. Eriks Gilde i Kiøbenhavn. Thi ligesom Stadens Indvaanere toge mere og mere til i Folkemængde, saa blev ogsaa de Fattiges Antal større og større efterhaanden. Hvorfore disse høilovlige Konger vare betænkte paa at forøge dette Hospitals Midler saaledes, at flere Nødlidende end tilforn kunde der faa deres daglige Ophold. Hvorudover høistbemeldte Kong Christian den Tredie lagde anseelige Godser, Prælaturer og Kanonikater, som ikke vare skienkede til Universitetet, saa og andre Indkomster til dette Hospital. Ligeledes har Kong Friderik den Anden største Omsorg for samme Hospital, da han baade gav Aar 1570 Hospitalets Godser lige Frihed med adelige Godser, og desuden forøgede Hospitalets Indkomster paa en anseelig Maade. Dette Helliggeistes Hospital bestod af tre Bygninger; men Aar 1616 blev dette de Fattiges Hospitals-Huus udi Kiøbenhavn forordnet af Kong Christian den Fierde til at skulle være et Tugthuus for Drenge og Piger, hvorudover hans Kongelige Majestæt til Vederlag oplod og bevilgede den kongelige Gaard, Wartov kaldet, med al dens tilhørende Herlighed af Lykker, Hauger, Ager og Eng, beliggende uden for Stadens Øster-Port ved Strandkanten (paa det Sted, hvor endnu det saa kaldte gamle Wartov staaer), at samme Gaard skulle efter den Dag være og blive evindelig perpetueret til et Sygehuus og Hospi-

tals Vaaning for de Fattige, hvorhen de udflyttede for at være Aar 1617. (See Wolfs Encom. Regn. Dan. pag. 378.) Derpaa blev dette store Hospital forenede det ved Speilbye-Kloster paa Møen værende Hospital; ligeledes visse smaae Hospitaler i Stege, Nestved, Wordingborg og Kalundborg Aar 1627, hvis Lemmer bleve alle forflyttede herhid og indlemmede i dette store Hospital, som fra den Tid af blev af alle i daglig Tale kaldet Wartov-Hospital efter Gaardens gamle Navn. Men som man efter kort Tids Forløb befandt dette Sted at være ubeqvemt og alt for langtbortliggende, saa bevilgede Kong Christian den Fierde, at der maatte bygges et andet Hospital nærmere ved Kiøbenhavn til de samme Fattige. Hvorpaa en kostelig grundmuret Hospitals-Bygning under Navn af Nye Wartov blev bygt imellem Peblinge-Søe og sorte Dam. Samme Bygning, bestaaende af fire store grundmurede Længder og tre Etager høie med hvalte Kieldere, saa og med Volde og Graver deromkring ziret, kostede 31000 Rigsdaler. (See Pontop. Orig. 295.) P. J. Resenii Manuscript, som giemmes i Raadhusets Archiv, siger: ”At disse fire grundmurede Huse vare qvadrat i fire Hiørner udi hverandre, bygte og indsluttede med en Brønd midt i Gaarden, hvorudi Wartovs Fattige Forstander boede udi den ene Længe. Porten var ud til Gaden og Hospitalets Lemmer havde deres Værelser udi de andre to Længder, hvor de havde deres Senge og bleve spiste. Saa og var den fierde Længde for dem, som nogle fremmede Folk af visse Aarsager ville der indsette i visse Kammerser for Betaling, foruden Bryggers, Kielder og Bagershuse. Og der tvertover fra Wartovs Port, saavidt at Landeveien kunde gaa igiennem, var en Ladegaard for Avling, Qvæg, Tørv og Ildebrand. Nok et Møllehuus, bygt af Tømmer og Steen. Denne Bygning blev begyndt Aar 1625 og fuldendt med Bygning, Volde og Graver, saa at de Fattige fløttede derind Aar 1630 og det alt bekostet af de Fattiges egne Midler, og kostede 27000 courante Dalere.” Saavidt bemeldte Resenske Manuscript. Lemmerne vare da et hundrede og nogle, hvilke bleve rundeligen bespisede, ligesom Dagen tilhørte, Middag og Aften, foruden ellers anderledes og mere paa Høitids-Aftener og Dage. Hospitalets Be-

tientere paa den Tid vare en Prior eller Forstander, en Prædikant, en Degn, en Skriver, en Kieldersvend, en Bager og Brygger selv tredie, en Kokkerske og Kokkepige, to Vognsvende, en Portner, en Qvinde, som udskiftede Brød og Øl iblandt de Fattige, som og havde Tin-Fade og Tin-Kander i Forvaring; Tre Piger, som rygtede de Syge og giorde anden Hospitals-Gierning, en Slagter, en Fæehyrde, som og rygtede Qvæget om Vinteren, en Hakkelseskierer til Qvæget om Vinteren, som og var Torvefoged om Sommeren, og en Vange-Giemmer om Sommeren. (Wolfs Encon. Dan. pag. 379.) Dette Nye Wartov blev i Stadens haarde Beleiring Aar 1659, (efterat de Fattige vare den 3 Nov. Aar 1658 forflyttede derfra ind i Staden, hvor de fik en Gaard i Pilestræde at være indtil videre) brugt til et Blokhuus og omgivet med Skandser og derved ganske ruineret. Forommeldte P. J. Resenii Manuscript, giemt i Raadstuens Archiv siger: ”At denne (nemlig Nye Wartovs) Bygning blev ikke afbrændt den 11 Aug. Aar 1658, da ellers for Svenskens Ankomst alle Husene uden Porten bleve stukne udi Ild og bleve de Fattige deri til den 3 Nov. i bemeldte Aar, efterat da Svensken brød op Beleiringen och rømte fra Byen, da Hollænderne kom og blev dem tilladt at indflytte i Byen igiennem Nørre-Port, hvor de bleve i Pilestræde udi et Leiehuus efter Tidens Tilstand forsynede; hvilchen Port bleff igien tillukt, der de vare indfløttede. Men Bygningen blev den 25 Nov. derefter af vore egne Soldatere nedbrudt og Tømmeret brugt til Pallisader for Kastellet ved Øster-Port, saa at deraf ikke blev det mindste tilbage. Aar 1662 flyttede Lemmerne ud paa Christianshavn, hvor nu Børnehuset er, og derfra kom de Aar 1666 til at boe i Farvegaden, hvor de siden ere forblevne.” Saavidt bemeldte Manuscript.

Efter Souverainiteten blev dette Wartov-Hospital af Kong Friderik den Tredie flyttet ind i Staden igien, hvor det vel tilforn af Begyndelsen havde været, men dog nu anlagt paa et andet Sted, nemlig mod Vester-Vold imellem Farvegaden og Vandkunsten paa det Sted, hvor Tycho Brahe, fordum havde boet og haft sit Observatorium Aar 1588. See tillige forhen pag. 63 ved Litr. G. De Fattiges Forstander kiøbte Aar 1666 samme Gaard af hr. Joachim

Friderik Wind til Gierdrup, som da eiede og beboede den, for 3200 Rdlr., hvilke Penge til samme gudelige Brug bleve forærede dertil af Jørgen Willumsens Enke, ved Navn Ellen Willums. Efterat denne Gaard var bleven indrettet til de Fattiges Nytte, flyttede alle Hospitalets Lemmer herind Aar 1666. Og siden den Tid har dette Hospital (hvis rette Navn er Hellig Aands Hospital, men bliver sædvanlig i daglig Tale kaldet store Wartov) været rolig og bestandig paa dette Sted. Ved Tidens Længde blev denne første Bygning saa brøstfældig, at man foretog sig Aar 1725 ganske at nedbryde den og i dens Sted igien at opføre en nye anseeligere grundmured Bygning, til hvilken den første Grundsteen blev lagt af Kong Christian den Siette, som da værende Kronprinds, den 1 May. Aar 1726. Udi samme Aar blev paa Hospitalets egen Bekostning fra Grunden af ny opført og færdig den forreste Fløi, som vender imod Løngangsstræde, bestaaende af sytten Fag; indrettet til Lemmerne. Men Aar 1728 blev færdig bygt den Side-Fløi, som vender mod Volden, bestaaende af femten Fag med en Qvist af tre Fag, og er 72 Alen lang; Begge Længder ere to Etager høie uden Kielder. Disse to Længder kostede Hospitalet Fem og tyve Tusende, tre hundrede og ti Rigsdaler. Over Døren midt paa Bygningen af ommeldte forreste Fløi, som er 87 Alen lang, 13 Alen høi til Gesimsen, men 27 Alen til Tagryggen, saa og 22 Alen bred, og vender ud til Løngangsstræde, staaer denne latinske Inscription med forgyldte Bogstaver: Hospitium sublevandis Pauperibus destinatum ut Pietatis Publicæ Exemplum exstruit Officium Curatorum Anno MDCCXXV. Øverst i Frontispicen sees Kong Friderik den Fierdes Navn in Ciffre med Krone over, omgiven med et dobbelt Cornu Copiæ eller Overflødigheds-Horn. Midt i denne Bygning var fordum Hospitalets Kirke eller rettere Kirke-Sal indrettet, hvor Gudstienesten blev holdet indtil Aar 1755. Denne Kirke gik op igiennem begge Etagerne i Hospitalets Bygning og var aaben paa begge Sider, saa at Gangen oven og neden til stødte til samme. Man kunde i Kirken staae og see Senge og adskilligt Huusgeraad, som stod ved Lemmernes Senge. At Kirken var saaledes anlagt foraarsagede megen Allarm, en steck Giennemgang ja megen usund og

ubehagelig Lugt for Tilhørerne i Kirken. Men da den ny Kirke blev opbygt, saa blev denne Kirke-Sal indlemmet med Hospitalet, saa at 62 nye Senge bleve anlagte. Da Hospitalets Indkomster mere voxte og tiltog, saa bleve disse ommeldte to Fløi-Bygninger Aar 1744 endnu forøgede ligeledes paa Hospitalets egen Bekostning med den tredie nye Fløi-Bygning, som vender ud til Farvegaden og bestaaer ligeledes af tvende Etager, 21 Fag Brandmuur, 103 Alen i Længden med en Qvist af tre Fag. Den kostede at bygge 11000 Rdlr. efter Contractens Indhold. Midt paa denne sidste opførte Fløi-Bygning er Porten og Indkiørselen til Hospitalets Gaardsrum anlagt. I denne Bygning ere smukke Værelser indrettede til Prioren eller Forstanderen i den første Etage og til Præsten i den anden Etage. Udi dette Hospital underholdes nu 358 Lemmer af begge Kiøn, dog meest gamle Koner, blant hvilke Kiøbenhavns Borgerfolk have Fortrin frem for andre til at komme herind. Alle disse Lemmer nyde ugentligen hver tre Mark Danske til deres Underholdning og Klæder; desuden nyde Lemmerne, hver især, paa efterfølgende Tider til Offer og Tractement, nemlig til Juul 13 sk. til Nye Aar 3 sk. til Hellig tre Kongers Dag 3 sk. til Fastelavn 3 sk. til Paaske 13 sk. til Pintse Dag 13 sk. til Mikkels Dag 9 sk. og til Mortens Dag 3 sk. Dernæst have de frie Værelser, hver sin Seng, saa og ved Sengen saa meget Rum, at et Skab, to Stole og et lidet Bord kan staae paa. De nyde samtlig fri Varme i de dertil indrettede store Spindestuer; desuden nyde de daglig Tilsyn af nogle Opvartersker eller Gangkoner. Den hele Side af Hospitalet ud imod Vandkunsten er i begge Etager, uden derimellem løbende Vægge og Afdelinger, besat med Senge, hvor der er indlagt lutter Fruentimmer. I den ene halve Deel af den nye Bygning i Farvegaden ligger i den øverste Etage ligeledes Fruentimmere, men i den underste Etage ligge Mandspersoner. I den Længde af Hospitalet imod Volden ere neden under, foruden det rummelige Kiøkken, to store Stuer, som om Vinteren bliver giort Varme udi, at Lemmerne der kan sidde inde for at giøre hvad Arbeide, de selv vil foretage sig. Oven til ere ligeledes to deslige Værelser og desforuden to store almindelige Sygestuer, hvorudi der bestandig blive holdte 20 Syge-Senge.

Den ganske Bygning, hvori saa mange Mennesker logerer, giør en indbygt Fiirkant, ikke saa bred som lang, og i begge Etagerne ere aabne Gallerier, saa at der altid kan haves Tilsyn med Ild og Lys overalt. For at faae endnu mere Rum til flere Lemmer i denne Bygning, saa blev Kirken, som før var midt i Bygningen, forflyttet til Enden af Hospitalets Bygning. Af den Aarsag blev et Borgerhuus som laae næst op til Hospitalet ud til Løngangsstræde, kiøbt for at nedrives og paa sammes Grund blev af Hospitalets Midler opbygt en meget zirlig liden Kirke. Grundstenen til denne ny Kirke blev lagt den 23 Apr. Aar 1754 af Grev von Berkentin, som første Directeur for de Fattiges Væsen. I Grundstenen blev et Mindesmærke indlagt, som var forfærdiget og skrevet paa Pergament af Justitsraad Christian Magnus Falsen, Sekretair ved Fattig-Væsens Collegium. Derpaa blev fortfaret med Kirkens Bygning, der snart blev bragt i Stand. Kirken er 33 Alen lang, 12 Alen høi og 22 Alen bred, nemlig ligesaa bred som den øvrige Hospitals Bygning. Alteret og Prædikestolen fra den forrige Kirke-Sal, hvilket fordum Geheimeraad Lerche som Præses for de Fattiges Væsen havde skienket dertil, blev beholdt og brugt i den nye Kirke. Prædikestolen blev sat lige over Alteret, deels for at spare Rummet og deels at Præstens Stemme kunde høres desbedre overalt og ind i Hospitalet selv. Men det Malerie, som fandtes i Altertavlen, blev til Giverens Ihukommelse og til Kirkens Prydelse anbragt paa Muren. Midt i Kirken hænger en smuk Messing Lysekrone, som Hospitalets Præst, Hr. Biskop Poul Egede har foræret til Kirken. Lige over for Prædikestolen er anbragt et lidet net Orgelverk, givet til Kirken af Poul Nielsen True, Sverdfeger i Kiøbenhavn. De Lemmer, som boe i Hospitalets underste Etage, gaae fra samme ind i Kirken, igiennem to Døre, og tage deres Plads nede i Kirken. Paa de tre Sider i Kirken ere rummelige Gallerier, paa hvilke de sidde, som boe udi Hospitalets øverste Etage, og paa hvilke de kan gaae lige ind ad to Døre fra deres Sal. Denne Kirke blev høitideligen indviet af Hr. Biskop Peder Hersleb, den 11 Jun. Aar 1755 over de Ord. Luc. 19 Kap. 46 Vers. Mit Huus er et Bedehuus. Sangen, eller Degne-Tienesten her, forrettes altid ved tvende af Vor Frue

latinske Skoles Discipler i Mester-Lectien. Den ældste af dem nyder aarligen 10 Rdlr. 2 Mk. og den anden aarlig 4 Rdlr. Løn af Hospitalet, samt på Høitiderne Offer af Lemmerne, saa og af Byens Folk, der boe i Nærværelsen, som søge Gudstienesten her. Kirkebygningen har kostet 7319 Rdlr. End videre er Aar 1758 for Hospitalets egne Midler kiøbt tvende Gaarde, beliggende tæt op til Hospitalet, af hvilke den ene, beliggende ud til Farvegaden og Løngangstrædet har kostet 3400 Rdlr. og er indrettet til et Curere-Huus eller Sygestuer, hvor tolv Personer paa gangen kan modtages, og er en priselig Anstalt. Den anden Gaard, beliggende ud til Farvegaden har kostet 3600 Rdlr. og er indrettet til Hospitalets Udvidelse. Ved dette Hospital holdes en Portner, en Arbeidskarl og 9 Tienestepiger til Opvartning. Hospitalets anseelige Fond og aarlige Indkomster bestaae deels i Jordegods, hvoraf det eier paa Kiøbenhavns og Roskilde Amter 537 Tønder 3 2/9 Fierdingkar Hartkorn, deels i Jordskyld af visse Huusgrunde i Staden, som udgiør 261 Rdlr., deels i Konge- og Kirke-Tiender, deels i aarlige Renter af dets anseelige Kapitaler, som ere udsatte paa Rente i Jordegodser, Huse eller andet sikkert Pant, og udgiør tre Tønder Gulds Midler. Adskillige formuende Folk have skienket til dette Hospital anseelige Capitaler, af hvis Renter underholdes visse Senge aarligen. Donators Navn staar malet paa hver Seng, saa og dens Nummer. Og naar nogen Seng ved Dødsfald bliver ledig, har Givernes eller Donatorum Arvinger selv Frihed at besette disse Senge med en Lem, som de dertil udnævner. Men nar ingen Arving efter Fundator eller Stifteren er mere til, da besettes de ledige Senge af Directeurerne for det almindelige Pleie-Væsen i Kiøbenhavn.

Foruden et anseeligt og betydeligt Antal af Kiøbenhavnske Senge, som af Hospitalet underholdes og hvis Antal efterhaanden tiltager, hvilke Directionen selv belegger med Lemmer, ere her følgende Senge stiftede, nemlig: Møens Hospitals 8 Senge, belægges af Provsten i Stege, efter Kong Christian den Fierdes Fundats af 12 Dec. Aar 1618. De tre Kiøbstæders Nestveds, 9 Senge, Ringsteds 4 Senge og Kallundborgs 6 Senge belegges af enhver Byes Magistrat og Sognepræst efter Kong Christian den Fierdes Fundats af 16

Dec. Aar 1631. De Particulaire, som har stiftet her Senge, ere: 1) Rigets Hofmester Peder Oxe til Gisselfeld og Holmegaard funderede 17 Jun. 1575, 8 Senge, nemlig to for Gisselfeld og sex for Holmegaard. 2) Biskop Doct. Hans Resen den 5 Apr. Aar 1633 funderede to Senge. 3) Bispinde Resen, Anne Eisenberg, den 11 May Aar 1641 givet 2 Senge. 4) Borgemester Jakob Mikelsen, den 15 Aug. 1641 to Senge. 5) Doct. Niels Poulsen, Professor, den 11 Nov. Aar 1646 stiftet tre Senge. 6) Doct. Jesper Brockmann, stiftet 24 Senge ved tre diverse Fundatser. 7) Det islandske Compagnie den 31 Dec. 1648 stiftet 4 Senge. 8) Margrethe Finck Sal. Jørgens Fiurens, den 11 Mart. 1655 stiftet 2 Senge. 9) Dronning Sophia Amalia, den 9 Febr. 1663 stiftet to Senge til to gamle og syge kongelige Staldfolk. 10) Doct. Thomas Finck, den 11 Jun. 1674 stiftet 3 Senge. 11) Raadmand Johan Drøghe og Frue Margrethe Elsebeth Pauli Aar 1697 en Seng. 12) Secretair Didrichsen, Aar 1698, 3 Senge. 13) Kiøbmand Jens Nielsen Hald, Aar 1700, 2 Senge. 14) Justitsraad Bartholomæus Jensen, Aar 1703, 2 Senge. 15) Jep Andersen, Aar 1713, 2 Senge, hvilke Præsterne til Holmens Kirke belegge. 16) Margrethe Sal. Brandt, Aar 1715 en Seng. 17) Statsraad Eilersen, Aar 1716, 2 Senge. 18) Raadmand Christopher Iversen, Aar 1719, 2 Senge. 19) Professor Hans Steenbuk, Aar 1758, 5 Senge. 20) Justitsraad Voskams Enke-Frue Anne Margrethe Weiberg, Aar 1721, en Seng. 21) Frue Else Cathrine Bartholin, Aar 1723 en Seng, som belegges altid af Stifts-Provsten ved vor Frue Kirke. 22) Geheimeraadinde Walther, F.A.E. von Knuthes, Aar 1724, 2 Senge. 23) Doct. Masii Arvinger, Aar 1726 en Seng. 24) Raadmand Bøsk og Frue Maren Wandel, Aar 1726 en Seng. 25) Bispinde Bagger, Søster Svane, 2 Senge. 26) Generalmajor Friderich Hans von Walther, Christian Bagger Professor og Jeanne Maria Bagger, Aar 1732 en Seng. 27.) Geheimeraad Lerche, Aar 1728 og hans Enkefrue Grevinde af Lerche, stiftet tre Senge. 28) Justitsraad Peder Lasson, Aar 1707, 11 Senge. 29) Professor Birkerods

Enke-Frue Ellen Marie Limvigs, Aar 1729 en Seng. 30) Professor Hans Steenbuck, 8 Senge. 31) Commerceraad Jacob Olsen, Aar 1735 en Seng. 32) Commerceraadinde Elisabeth Hæseker, Aar 1736 2 Senge. 33) Abigael Kellinghusen, 2 Senge. 34) Frue Rostgaard. 35) Jomfr. Maria Christine Meier, Aar 1752, 2 Senge. 36) Jacob Rosberg og Hustrue Anna Catharine de Voss, Aar 1752 en Seng. 37) Conferentsraad Hans Seidelin, Aar 1753, 12 Senge. 38) Etatsraad Helt, Aar 1755, 11 Senge. 39) Rosens Seng for Dronningens Hofdamer. 40) Kammerherre Christian Siegfried von Plessen, Aar 1755 stiftet 4 Senge. 41) Elias Johansen og Hustrue, Aar 1756 en Seng. 42) Morten Stephansen, Aar 1757 en Seng. 43) Brygger Gruses Senge, hvortil er af ham til Hospitalet skienket 5000 Rdlr. 44) Etatsraad Jens Bings Senge, hvortil er skienket 4000 Rdlr.

Følgende har været Præster ved Wartov-Hospitals Kirke:

1.) Andreas Madsen Hiøring, fød 7 Sept. 1609 var Præst til Wartov – eller Hellig Geistes- Hospital og Børnehuset i Kiøbenhavn: døde 23 Dec. 1679.

2.) Johannes Bruusmann, fød 1637 i Tronhiem. Aar 1668 blev han Rector ved Herlufsholms Skole. Aar 1677 frasagde han sig Rectoratet for Svagheds Skyld. Aar 1679 blev han Præst til Wartov, Børne- og Sygehuset i Kiøbenhavn, men Aar 1685 frasagde sig Børnehuset og Sygehuset for Svagheds Skyld og beholdt Wartov alene, i hvilket Embede han døde Aar 1707.

3.) Ole Hersleb, var Præst her indtil Aar 1741, da han selv resignerede.

4.) Poul Egede, var først Missionair i Grønland. Aar 1741 Præst til Wartov. Aar 1761 Professor Theol. Nat. samt Inspecteur og Provst over den grønlandske Mission. Aar 1779 titulair Biskop.

Paa Pladsen ud for Wartov-Hospital eller Halm-Torvet skeer nu Kagstrygning efter et Kongeligt Rescript til Magistraten af 19 Apr. Aar 1780. Thi Kaget eller Echafauttet paa Nye-Torv skulle efter kongelig Ordre af 29 Mart. 1755 forflyttes til Halm-Torvet, men efter Rescript af 25 September 1761 blev ganske nedbrudt. Dog blev Kagstrygning forrettet ved en Pæl (som i sligt Tilfælde blev opsat), endnu paa Nye-Torv, indtil Aar 1780.

§3

Den store Plads Vandkunsten, som er vel egentlig ikke et Torv, hvor noget falholdes, men en offentlig Plads, som bruges til Borgerskabets Vagt- og Paradeplads ved Solennitæter. Denne Plads er anviist for Amagernes eller andre Bønders tomme Vogne, naar de ere ledige for Læs, at de da holde her saalænge, indtil de mod Aften kiøre bort, paa det at de ikke skal betage Rummet paa de rette offentlige Torve. Det Navn Vandkunsten har denne Plads faaet af en stor Vandkunst eller Cisterne, opmuret af Ciment og opbygt af Kong Friederik den Anden, som paa samme Vandkunst til Byens Beste havde anvendt 3000 gamle Dalere; Hvilken Summa blev den 9 Jan. 1581 betalt til Rentemester Christopher Walckendorf, under hvis Opsyn den var bleven opbygt. Denne Cisterne laa ved Vester-Volds Side og i samme blev det ferske Vand ved en muret Hvelvning igiennem Muren fra Stadens Graver indledt. Denne Vandkunst udelukke det salte Vand ved Kalleboe-Strand, som laae strax uden for og derimod opholdt det ferske vand inden for, saa at det i Stadens Graver stod høit nok til at have sit Fald ned igiennem Voldens Underdeel midt imellem Helmers Skandse og Hahnes Boldverk til at forsyne siden de ved Vandkunsten næstliggende Qvarterer; Thi paa den Tid havde man ellers intet andet ferskt Vand i Staden end alene i Brønde, af hvilke de publike vare kun tolv, men de private næsten 500 i Tallet. (Pontop. Orig. pag. 251.) Strax neden for Vandkunsten endtes Stadens Fæstning i Beleiringens Tid ved en Muur, som blev kaldet Slotsholms Fæstnings-Muur, besat med Runddeler eller runde Taarne med Skydehuller. Et Stykke af samme Muur blev kaldet Kammen og indesluttede det ferske Vand, saa at det blev adskilt fra Havet eller Kalleboestrand, som laaae uden for. (Wolfs Encom. pag. 155. og Pontop. Orig. pag. 17.) Al denne Fæstningsmuur, tilligemed en Skandse, saa og den forommeldte kostbare murede Vandkunst blev nedreven Aar 1668, da Kong Friderik den Tredie lod Fæstningens Vold nu trekke ud ligefrem til Kalleboe Aar 1669, efterat denne aabne flade Kalleboestrand ved Stadens Udvidelse paa denne Kant var bleven indtaget og indlemmet under Stadens Grund og Circumference, saa

at samme blev nu opfyldt for at bebygges med Huse til Beboelse. Vandkunsten er den i Brandforordningen af 9 May Aar 1749 anordnede Allarm-Plads, hvor Borgerne i Vester-Qvarteer i paakommende stor Ildsvaade skal forsamle sig under Gevær med deres Kapitain og Officerer, da Stads-Hauptmand og Kapitainen udcommanderer saa mange, som efter Nødens Storhed og Stedets Udkrævelse til Gaderne at besette, fornøden eragtes. Den østre Side af Vandkunsten tilligemed Kalleboe hører til Nye Kiøbenhavn.

§4

Kalleboe, nu Frideriksholm kaldet, er al den Strekning og District af Staden, som ligger fra Hiørnet af Vandkunsten langs med Kalleboe- eller Frideriksholms-Kanal (See tillige §. 16.) lige ned til lange Broe omkring Blaae Taarn; derfra omkring det nye Kongelige Bryghuus langs med Vester-Vold op til Løngangsstrædet. Det Navn Kalleboe har dette District faaet af den her i fordum Tid værende aabne flade Kalleboestrand, som fra den vilde Søe gik ind og oversvømmede Grunden. Men det ny Navn Frideriksholm har det faaet efter kongelig Befaling af 3 Dec. Aar 1660 af Kong Friderik den Tredie, som lod alt dette store Stykke af Kalleboestrand med stor Bekostning ved Dæmning og Opfyldelse indtage inden for Stadens udvidede Volde og Aar efter Aar giøre beboelig, saa at her nu i dette ny Qvarteer findes skiønne og prægtige Bygninger. Alt dette District Frideriksholm (som dog i daglig Tale endnu kaldes Kalleboe) indbefatter tre anseelige store og brede Gader, nemlig: Stormgade, Wigantsgade eller ny Vestergade og Prindsensgade eller ny Kongensgade. Kong Friderik den Tredie lod de opfyldte Byggepladse ved Alne-Maal udvise af Ingenieuren Jan Jansen efter udstædte Kongelig Befaling af 18 Jun. Aar 1668. De allerførste, som her begyndte at bygge vare Friderik Pogkenberg og Poul Schindler. Dog blev dette Frideriksholms Distrikt ikke ret synderligen bebygget med Gaarde og Huse, førend i Kong Christian den Femtes Tid, da den Kongelige Kieldermester Gisbert Wygandt Michelbecker distingverede sig frem for andre ved sine mange Bygninger saaledes, at een af de anlagte Gader beholdt hans Navn og blev efter ham kaldet Wigantsgade. Dog

giorde han disse Bekostninger ikke uden kongelig Belønning, thi Kong Christian den Fierde [!, Femte] i sit Brev til Magistraten af 10 Nov. Aar 1688 befaler, at, eftersom Wygandt Michelbecker havde med mange Huses Opbyggelse ziret Staden i det Qvarteer Kalleboe, saa forundtes ham at handle med alle Slags Vare, Silketøier alene undtagne, baade en Gros og i smaa Partier. (Pontop. Orig. Hafn. pag. 240. og 242.)

Blant Bygningerne, beliggende i dette Frideriksholms-Qvarteer eller saa kaldede Kalleboe, merkes:

§5

Det Kongelige Pallais eller egentlig Kronprindsens Pallais, beliggende med sin Hoved-Facade ud mod Frideriksholms- eller Kalleboe-Kanal paa Hiørnet af Wigantsgade eller ny Vestergade. Paa denne Grund stod allerførst en stor og anseelig Bygning, der var opført af nys forommeldte Kongelige Kieldermester og anseelige Kiøbmand Wygandt Michelbecker. Men da Kong Friderik den Fierde foretog sig at sette det gamle Kiøbenhavns Slot i Stand, og at lade en Deel af samme Slot ganske nedbryde, saa maatte det Kongelige Herskab, medens Arbeidet stod paa, forlade Slottet. Hvorfor denne saa kaldte Wygants store Gaard blev kiøbt af dens da værende Eier og Grunden giort større med nogle Gaarde af Nabolauget, som bleve ogsaa af Kongen kiøbte og lagte dertil. Derpaa blev Gaarden indrettet til en Interims-Residens for da værende Kronprinds Christian med sin Gemalinde, Kronprindsesse Sophia Magdalena. Ved hvilken Leilighed Bygningen blev større og anseeligere, saa at Hoved-Facaden mod Kanalen blev 100 Alen lang, og den anden Side mod Wigantsgade blev 150 Alen lang. Men Aar 1743 lod Kong Christian den Siette, (da dette Pallais skulle tiene til en Residents for da værende Kronprinds Friderich med sin Gemalinde, Kronprindsesse Lovise) i Grunden nedbryde dets Hoved-Bygning eller forreste Side, som vendte imod Christianborg Slot, lagde Pladsen af et næst ved staaende Huus dertil og lod Aar 1743 og 1744 foruden en Side- og Bag-Bygning opføre den Facade, som nu sees. Det rette Corps de Logis blev rykket længere ind ad mod Haugen, saa at foran blev

en rummelig Forgaard, indsluttet ved en Bygning saa lav at Hoved-Facaden kan sees deroven over, allerhelst Forbygningens Tag er plat og dets Postementer ere zirede med maadelig store Statuer, samt Porten midt paa, svarende til Frontispicen, paa Palladset selv, som er udvendig anseeligt og indvendig vel indrettet. Alle Gemakker og Indretninger af de Bygninger, som bleve staaende og som ere af et anseeligt Begreb, bleve da ny indrettede, til mere Beqvemmelighed forandrede og alle paa det ziirligste og netteste meublerede og udstafferede. Hvorefter Kronprinds Friderik med sin Gemalinde Kronprinsesse Lovisa toge dette Pallais i Besiddelse og residerede her om Vinteren, indtil Kong Christian den Siette døde paa Hirschholms Slot den 6 Aug. Aar 1746, da Kong Friderik den Femte tog det Kongelige Slot Christiansborg til sin Kongelige Residence. Fra begge Ender af Hoved-Facaden paa dette Pallais udgaaer tvende Side-Bygninger af lige Høide og Længde, saavidt man seer ud mod Kanalen; men mod Wigantsgaden continuerer den ene Side-Bygning halvandet hundrede Alen længer og giver saavel udvendig god Anseelse, som indvendig i alle tre Etager en Mængde af Domestiqve-Værelser, hvilke have Samfund ved et Gallerie, som i sin Længde finder her ingen Lige. Bag ved dette Pallais ligger en smuk og behagelig Hauge, som efter sin Størrelse er zirlig forsynet med deilige Buegange, Lyst-Qvarterer, Springvande og Fontainer, Billed-Statuer og deslige Zirater. Aftegningen af dette Pallais Hoved-Facade findes i Thuras Hafn. hod. Tab. XX. pag. 90. trykt Kbvn. Aar 1748. og Pontop. Atlas Tom. II. pag. 106 og 107. Udi Kong Friderik den Femtes Regierings-Tid blev dette Pallais beboet af Enke-Fyrstinde Sophia Wilhelmina af Ost-Frisland, fød Prinsesse af Brandenburg-Culmbach og Søster til Kong Christian den Siettes Dronning Sophia Magdalena, som med sin Hofstat residerede her om Vinteren indtil hendes Død paa Sorgenfrie Slot den 7 Jun. Aar 1764. Siden blev dette Pallais beboet af Prinds Carl af Hessen-Cassel, tilligemed hans Gemalinde, Prinsesse Lovise, Søster til Kong Christian den Syvende.

Det Kongelige Danske Landhuusholdnings-Selskab, som blev stiftet paa Kongens Geburtsdag den 29 Jan. Aar 1769 holder paa dette Pallais sine ugentlige Samlinger og Fierdingaars-Møder. Dette Selskabs Protector er Hans Majestet Kongen Selv. Selskabet er tilladt at sette Kongens eget Chifre, samt det danske og norske Vaaben i sit Segl. Selskabet fik af Kongen en Capital af 3000 Rigsdaler til en bestandig Fond og 200 Rdlr. aarlig til en Bihielp til dets betydelige Udgifter. De fik Aar 1771 Værelser i det Kongelige Pallais til Forsamling, samt til at giemme dets Papirer og indkomne Modeller og andre Merkværdigheder. Til Erstatning for den vidtløftige Brev-Vexling, som hører til Selskabets Væsen faaer det aarlig 200 Rdlr. af den Kongelige Kasse, isteden for den forhen forundte Post-Frihed for Breve. Selskabets Præses er Hans Kongelige Høihed, Kronprinds Friderik, dernæst to Vice-Præsidenter, en Secretair og en Casserer. Dette Selskabs Indflydelse paa det almindelige Beste viser sig, deels ved Belønninger, som det tilkiender dem, der grundig besvare deres Priis-Spørgsmaale, saavelsom og dem, der udmerke sig ved Foretagender i Oeconomien, Handelen og Handteringer, deels ogsaa ved egne almindelig nyttige Foretagender og Bekiendtgiørelser. Til sine Priser har Selskabet ladet præge en stor og en mindre Medaille. Den store Medaille afbilder Selskabet under et Fruentimmers Figur. Den staar paa en Fod, som synes at tilkiendegive Selskabets faste Grund i Staten selv og i dens Velfærd. Den seer ned med en velgiørende Mine og holder Krandsen i begge Hænder, ligesom bereedt til Belønning. Paa dens høire Side sees en Ploug og paa den venstre et Caducæum, for at bemerke begge Selskabets fornemste Gienstande, som er Ager-Dyrkning og Handelen. Ved dens Fødder ligge paa begge Sider Overflødigheds-Horn. Det Cornu Copiæ ved Plougen er opfyldt med Ax og Frugter. Og det Cornu Copiæ ved Caducæum med Mynter. Omskriften er: Det Kongelige Danske Landhuusholdnings-Selskab. Og i Afsnittet staaer: Den 29 Jan. 1769, som dets Stiftelses-Dag. Paa Reversen findes følgende Inscription: Flids og Vinskibeligheds Belønning til Fædrenelandets bedre Flor. Den mindre Medaille forestiller paa Aversen to sammenbundne op til

hinanden satte Korn-Neg. Bag ved dem i Midten er en [!, et] Caducæum og deroven over en svævende Laurbærkrands. Omskriften og Exerguen er ligesom paa den store Medaille. Paa Bagsiden staar den korte Inscription: Beviis paa en god Borgers udviste patriotiske Flid. Den store Medaille er 100 Rdlr. værd i Guld, og i Sølv skatteres den efter Priis-Opgaverne lige med 20 Rdlr. Hvilket dog ikke er saaledes at forstaae, som at den Gehalt beløb sig til saa meget, men at den Vindende har Valget enten at tage 20 Rdlr. i Penge, eller og dette Æres-Tegn. Den mindre Medaille bliver i Guld skatteret lige med 50 Rdlr. og i Sølv med 10. Rdlr. Selskabets Forsamlinger holdes hele Vinteren igiennem hver Uge og om Sommeren engang maanedlig. Fire deraf kaldes Fierdingaars-Møder og vare længere end de øvrige eftersom flere Sager foretages, især de, som angaae Selskabets Forfatning, dets Indtægt og Udgift. Til at forfatte og bedømme Pris-Opgaverne, setter Selskabet visse Commissioner.

§.6.

Det Kongelige Slots Christianborgs Vasker-Huus, beliggende ud til Kalleboe-Kanal paa Hiørnet af Wigantsgade, hvilket dirigeres af Hendes Kongelige Majestets Dronningens Oldfrue. Her giemmes det Kongelige Taffel-Dække-Tøi, den kongelige Hof-Stats Sengeklæder, og hvad dertil henhører, samt Gardiner, &c. efter Inventarii Formældning. Denne Gaard har i fordum Tid altid været den Kongelige Confessionarii Residens.

§.7

Det Grevelige Knuthiske Hotel, tilforn det Plessiske Hotel, beliggende ligeledes ud til Kalleboe-Kanal, No. 325 er en meget smuk Bygning. Samme Gaard er med kongelig Tilladelse solgt fra Grevskabet til privat Eiendom og i Aaret 1779 ved offentlig Auction bortsolgt til Grosserer Lycke, som af Stalden og Remisserne har oprettet anseelige store Pakhuse. I den anden Etage i Forhuset ud til Kanalen holdes Frimurer-Logen, Zorobabel af Nordstiernen kaldet, som ved Frimurernes aarlige anseelige Gave til en af de Holckiske Friskoler i at klæde samme Skolebørn haver distingveret sig.

§.8.

Den Kongelige Hof- og Civil-Etatens Material-Gaard, som ogsaa vender ud til bemeldte Kalleboe Kanal. Denne Material-Gaard No. 342 ligger under det Kongelige Rente-Kammers Departement. Her skal haves i Forraad adskillige Bygnings-Materialier til de kongelige Slots-Bygninger. Lige ud for denne Material-Gaard tæt ved Bolverket af denne Kalleboe-Kanal staar en stor Skibs-Krahn, som bruges til at opløfte og udlosse de store Blokke af Sandsteen eller Marmor-Blokke af de Skibe, som have dem inde og med slige Steen-Ladninger legge til Bolverket for at losse.

§.9.

Den Kongelige Militair- og Fæstningens-Material-Gaard, beliggende næst ved, men alleryderst ved Enden af Kalleboe-Kanal paa Hiørnet. Denne militaire Material-Gaard No. 341 ligger under Generalitets- og Commissariats-Collegii Departement. Her haves i Forvaring og udleveres de til Stadens Fortifications- og Fæstningsverker henhørende Materialier, Verktøier og Redskaber, og saa videre. Hver af disse Material-Gaarder har sin egen Material-Forvalter, som boer her.

§.10.

Den Seylingske Grynmølle, beliggende ved Enden af Kalleboe-Kanal eller ved den venstre Side af lange Broe, er et anseeligt Mølle-Verk, tilhørende Hr. Grosserer Johannes Seyling i Kiøbenhavn, som efter et Kongeligt allernaadigst Privilegium anlagte dette ypperlige Verk, hvis kostbare Bygning og Indretning bleve fuldførte Aar 1780 for Hr. Capitain Holms og Hr. Joh. Seylings egen Regning. Bygningen i sig selv er 56 Alen lang, 23 Alen dyb og 4 Etager høi, og grundmuret paa alle Sider. I den nordre Ende er anlagt Stald til 14 Heste, adskilt fra den anden Bygning, heel igiennem med en Brandmuur, for Ildsvaades Skyld. Korn-Magazinet er til 6 a 8 tusinde Tønder. Maleverket bestaaer af en Qvern med Rhinske Møllestene; derved ere fem Sigter og tre Blæse-Verk, som paa eengang drives ved samme Verk. Disse ikke alene rense Sæden fra al Ureenhed og Ukrud, men endogsaa Grynene

fra deres Saaer. Dette ene Verk drives ved Heste. Paa dette Verk formales alene Byg, som forhen er tørret paa en Kølle. Disse Byggryn ere især tienlige til Skibs-Gryn og paa lange Reiser, eftersom de kan formedelst deres Tørhed meget godt holde sig. Om Aaret kan her formales 11 a 12 tusende Tønder Byg. Ved dette ypperlige Mølleverk er ogsaa indrettet en Tørre-Kølle, der er indrettet alene af Steen og Jern, og giør den øvrige Bygning sikker og frie for Ildsvaade. Paa denne Kølle tørres om Aaret ovenmeldte Qvantum Byg. Fra denne Gryn-Mølle forsynes al den Kongelige Flaade med de behøvende Gryn, ligeledes alle andre oprettede Compagnier tage her til deres Skibes Provision de behøvende Skibs-Gryn.

§.11.

Glassur-Tagsteens-Fabrikken, anlagt af Hr. Grosserer Chr. Hansen i Kiøbenhavn, er beliggende strax ved Tømmerpladsene ud mod Vandet til Christianshavn.

§.12

Blaae Taarn eller Frideriksholms Arrest-Taarn, beliggende for Enden af Kalleboe-Qvarteer tæt ved Lange-Broe, er en fiirkantet grundmuret massiv Bygning, indrettet til et Fange-Taarn og er Hof-Statens og Kiøbenhavns-Amts ordentlige Fængsel. Det har arvet sit Navn efter det saa kaldte Blaae-Taarn, et Arresthuus, som i fordum Tid har været paa det gamle Kiøbenhavnske Slot. I dette Fange- Taarn logerer vel undertiden nogle Hof-Tienere af det Slags, som kunde have giort sig uværdige til bedre Medfart; men egentlig er det et Arrest-Taarn alene for Udenbyes Misdædere af Kiøbenhavns-Amt, hvilke, naar de for begangne grove Forbrydelser sidde paa Livet, blive her i dette Fængsel præparerede til Døden. Her omkring forbi Blaae-Taarn falder Veien og Kiørselen ud til de nye anlagte Tømmerpladser.

§.13.

Det Nye Kongelige Bryggerhuus, opbygt ganske ny fra Grunden her Aar 1768. Her brygges alt det Skibs-Øl, til Kongens Orlogs-Flaade, hvormed de provianteres, naar den enten ganske, eller et vist Antal af Orlogs-

Skibe og Fregatter eqviperes og bemandes, for at gaae ud i Søen paa nogen Expedition. Men ellers bruges Kongens Bryggerhuus af Brygger-Lauget i Kiøbenhavn, for her at brygge alle Sorter Øl, baade brunt og hvidt Øl, saa og Breyhane eller dobbelt sterk Øl til at forsendes bort til Vestindien og paa andre længere Søe-Reiser. Man begyndte at brygge her Aar 1771 alle Sorter Øl, som kan her faaes tilkiøbs. Tilforn har Kongens Bryggerhuus lagt paa den anden eller østre Side af Kalleboe-Kanal mod Enden af samme ved Siden af den Kongelige Veed-Hauge og var opbygt af Kong Christian den Fierde, efterat den hele Plads var med stor Bekostning ved Dæmning og Indpæling indtagen fra Søen og opfyldt. Men da samme gamle store Bryggerhuus ved ulykkelig Ildebrand afbrændte den 7 May Aar 1767, holdt man for best, ikke at opbygge Kongens Bryggerhuus igien paa selv samme Plads, paa det at det ikke for Farligheds Skyld skulle være de kongelige Slots-Bygninger saa nær. Hvorudover det Nye Kongelige Bryggerhuus blev Aar 1768 anlagt og opbygt paa den anden eller vestre Side af Kalleboe-Kanal ved Lange-Broe. Aar 1771 den 25 Jan. var Kong Christian den Syvende og Dronning Caroline Mathilde paa dette af Brygger-Lauget nye opbygte Bryghuus og besaae de deri værende prægtige Indretninger, hvilke bleve Deres Kongelige Majesteter anviste af Directionen for Bryggerlauget. Og besaae Deres Kongelige Majesteter det deri værende Fadeverk og Forraad til Flaadens Nødvendighed. Derefter besaae begge Deres Kongelige Majesteter ogsaa det gamle afbrændte Bryghuus.

§. 14.

Det Kongelige Høe-Magazin er en lang Bygning, som vender ud til Vester-Vold. Her giemmes alt det Høe, som bruges til de Kongelige Vogn- Ride- og Material-Heste, som staaer i Slots-Staldene.

§.15

Den Philosophiske Gang er en bred Allee, langs med Vester-Volds Fortog, besat paa begge Sider med Linde-Træer. Denne Allee giver Stadens Indbyggere en overmaade behagelig Spadseregang, hvor det om Sommeren, især mod Aftens Tid, vrimler med Mennesker. Denne særdeles fornøielige Allee

gaaer langs med Voldens Fortog neden til lige fra Lange-Broe op til Vester-Port. Langs uden for Alleen er en bred Vand-Sluse eller Rende, beklædt paa begge Sider med Steen, over hvilke ere lagte nogle Steen-Broer lige ud for Printsensgade, Wigantsgade, Stormgaden og Løngangsstræde, til største Magelighed for de Spadserende at kunne komme baade fra Alleen ud paa Vold-Gaden og fra Voldgaden ind paa Alleen.

§.16.

Lange-Broe, beliggende ved Blaae-Taarn og ved Enden af den nysommeldte philosophiske Gang, er en meget lang Broe, bygt paa Pæle og bestaaer af lutter Tømmer, overalt anstrøgen med rød Olie-Farve, som giver Broen en smuk Anseelse langt borte. Denne Broe er anlagt fra Kalleboe- eller Frideriksholms-District over til Christianshavn tvert over Strømmen eller Vandet, hvor Østersøen flyder ind til Kalleboe, og er en Raritet for sin store Længdes Skyld. Den er vel midt paa indrettet som en Vindebroe, men bruges aldrig dertil, eftersom Grunden her er al for flak og ei dyb nok til Skibes Passage derigiennem. Denne Broe vedligeholder Communicationen imellem Kiøbenhavn og Christianshavn paa denne Kant for Gaaende, som have i omliggende Egn noget at forrette. Ingen Kiørsel over denne Broe tillades, uden alene paa den Tid, naar Knippels-Broe eller Christianhavns-Broe for Brøstfældigheds Skyld er under Reparation i nogle Uger, da Amagerne tillades med deres Torve-Læs at kiøre ganske langsom derover ind til deres Torvestader i Staden.

§. 17.

Det Harboiske Frue-Kloster, beliggende i Stormgaden, er en mild Stiftelse for Enker af adelig Stand, hvis Mænd have tient Kongen og Fædrelandet, men ikke efterladt dem det, hvoraf de kunde leve utrængende til anden Hielp. Dette Kloster bærer Navn af sin Stifterinde, afgangne Geheimeraad Jens Harboes Enkefrue, Geheimeraadinde Christiana Harboe, fød Baronesse Fiuren, som gav ved et Testamente sin her paa selv samme Sted beliggende og iboende Gaard til et Enke-Frue-Kloster, saa og alle sine anseelige Midler med alt sit Efterladenskab, tillige med sit Baronie Støfringgaard i Jylland,

at deles i lige Dele for at oprettes af disse Hendes Midler baade dette Enke-Frue-Kloster i Kiøbenhavn, saa og Jomfrue-Klosteret Støfringgaard i Jylland. Dette Harboiske Frue-Kloster blev indrettet Aar 1741. Men da Bygningen var for liden til sin Bestemmelse, blev Aaret 1758 opført en anden nye til alle Sider grundmured Bygning, som var parallel med den gamle, men begge Bygninger bleve sammenføiede ved en lavere Forbygning, saa at begge Corps de Logis forestille et Par store Pavillons. Hver af disse to Hoved Fløie eller Pavillons ere tre Etager høi og sex Fag bred. Udi hver Pavillon ere Logementer til sex Fruer og deres Piger, saa og sex Kiøkkener i en Linie. I hver Etage ere fire Værelser til to Fruer og det femte til deres Piger. Hver Frue har et Kiøkken, et Spisekammer paa tre Fag alt i en Linie. Derforuden har hver Frue sine Kieldere i samme Bygning. Imellem disse to Pavillons er Mellem-Bygningen, som er to Etager høi og sex Fag bred med en Altan over, ziret med Sandsteens Lendeverk og Stifterindens Vaaben ud til Gaden. I den anden Etage af Mellem-Bygningen er Priorindens Værelser og den Sal, hvor Prædiken og Bøn holdes. Saa og Directeurens Værelse, hvori giemmes Klosterets Obligationer, Brevskaber og Protocoller. Under denne Bygning ere Kieldere til Priorindens og Directeurens brug. Neden under er et Kiøkken og Pigekammer for Priorinden, saa og en Stue til Portneren. Samme Portner nyder aarlig Løn 60 Rdlr. og 10 Rdlr. til Ildebrand. Ved Stiftelsen er et Vaskerhuus og to Material-Huse. Ligeledes ogsaa en smuk liden Hauge, som kom i Stand Aar 1760. Paa Bygningen ere tre Porte, nemlig en Port ved hver Ende, hver paa to Fag, og en Hoved Port i Mellem-Bygningen som er Hoved-Indkiørselen. Dette Frue-Kloster er en Stiftelse for en Priorinde og 12 Enke-Fruer, hvis Mænd have været af de fem første Classer i Rangen. Priorinden nyder foruden fri Logemente aarligen i Pension 260 Rdlr. og hver af de 12 Fruer foruden fri Logemente nyder aarlig 160 Rdlr. I dette Kloster prædiker hver Søn- og Helligdag en Student, som derfor nyder aarlig 60 Rdlr. Løn og med Tiden mere, saa og Offer af Conventualinderne. Der findes tvende Skilderier, som er Salig Geheimeraad Iver Harboes og Frue Christina

Fiurens, med nogle af deres Familiers Skilderier, hvorom dog ingen Oplysning haves formedelst deres Ælde og Ukiendelighed. Frue Geheimeraadinde Harboes Fundats paa Enke-Frue Klosteret er dateret den 23 Nov. Aar 1735, og er at læse i H. de Hofmanns Samling af Fundatser og Gave-Breve, Tom. 10. pag. 5. Aftegningen paa dette Harboiske Frue-Kloster findes i Pontoppid. Atlas. Dan. Tom. II.

§.18.

Det Grevelige-Holstein-Lethraborgske Hotel, beliggende i Stormgaden, hvis Hoved-Facade er 55 Alen. Portalet midt paa Bygningen er et af de kosteligste i Staden af graae og lys Marmor med toskanske Pillastrer. Indvendig er Opgangen paa en skiøn Marmor Hoved-Trappe; og blant mange vel meublerte Gemakker er den store Sal over Porten særdeles anseelig. Tagets Kant er beprydet med Statuer, Vaser og andre Ornamenter, saa og med det grevelige Huses Vaaben. Haugen er adskilt fra Gaarden ved en lav Muur, besat med Statuer. Det Kongelige Kiøbenhavnske Videnskabers Societet (som begyndte den 13 Nov. Aar 1742, men af Kong Christian den Siette stiftet og confirmeret den 11 Jan. Aar 1743) holdte i denne Gaard under da værende illustre Eiers, Hans Høigrevelige Excellences, Hr. Greve Johan Ludvig af Holstein, hans Præsidio sine Forsamlinger, indtil det siden fik Værelse paa det Kongelige Slot Charlottenborg. Aftegningen paa dette Grevelige Hotel findes vel i Thuras Hafn. Tab. XXXI. saaledes som det var i Aaret 1748, men da samme Hotel har siden den Tid faaet endnu en Etage, saa og en langt prægtigere Anseelse og Decorationer, saa finder en Elsker af Architecturen den nu værende nyere accurate Aftegning paa samme Grevelige Hotel i Pontoppid. Atlas Daniæ Tom. II.

§.19

Kalleboe-Kanal eller Friderichsholms-Kanal er det Stykke af Kanalen, som begynder ved Enden af Gammel-Strands-Kanal lige ud for Enden af Vandkunsten og strekker sig ud til Havet eller Enden af Kalleboe-Qvarteer. Paa det at den gunstige Læser kan giøre sig et ret Begreb og Idee om Stadens forrige Situa-

tion og Beskaffenhed i de ældre Tider paa denne Kant, saa maae dette vel merkes: At i fordum Tid endtes Gammel-Strands-Kanal lige neden for Vandkunsten. Men da Kalleboe-Strand imellem Kiøbenhavn og Amager formedelst sine høie Sandgrunde ikke kunde beseiles, saa blev samme flade Strand, der tilforn ved en Muur og Skandse var adskilt fra Slottet, (See tillige §. 3.) nu kort efter Stadens Beleirings-Tid ganske opfyldt lige ud for Slotsholmen paa Stadens vestre Side; hvorpaa Kong Friderik den Tredie lod denne nye Kalleboe-Kanal grave, paa det at Vandet i Gammel Strands-Kanal kunde have sit udløb i Havet bag Slotsholmen. Nu er det sammenflydende Vand imellem Kiøbenhavn og Amager fra begge Sider sanket ved de tvende Broer, nemlig: Lange Broe og Knippels-Broe til en overmaade sterk Strøm. (Pontoppid. Orig. Pag. 241.)

Førend vi forlade Kalleboe- eller Friderichsholms-District, maae vi først besee de tre Broer, som gaae tvert over nysommeldte Kalleboe- eller Frideriksholms-Kanal fra Byens Side over til Slotsholmen, hvor de Kongelige Slots-Bygninger ligge. Disse tre Broer ere:

§.20.

Prindsens-Broe, som har sit Navn efter den Gade Prindsensgade, fordi Broen ligger lige ud for samme Gade og i lige Linie med den. Denne Broe ligger tvert over Kalleboe-Kanal og er den sidste af disse tre Broer, fordi den er mod Enden af samme Kanal. Den er en sterk Broe, hvilende paa fire af Steen opmurede Piller; den har ikke været oplukt, siden den nye Slotsbroe er bygt; thi de Skibe, som ligge i Kalleboe-Kanal for at losse deres indehavende Ladninger, komme ei længere op end til denne Broe. Veien fra Kalleboe over til de Kongelige Staldbygninger, Tøihuset, Kunstkammeret, Proviantgaarden, Rentekammeret, Børsen &c. og tilbage igien falder meget beleilig over denne Broe, som derfor vedligeholder Communicationen imellem Frideriksholms-Qvarteer og Slotsholmen.

§.21.

Slots-Broen, liggende lige ud for Wigantsgaden, er den mellemste af de tre Broer over Kalleboe-Kanal. Den kaldes Slots-Broe, fordi Hoved-Indkiørselen til det Kongelige Residenze-Slot Christiansborg falder over denne Broe. Den er en overmaade prægtig Broe, meget bred, opført paa tre murede og med Sandsteen beklædte Piller, og efter Bygningskunsten halvslagne Buer med et zirligt Steen Gelender ved begge Sider. Over denne Broe er ikke alleneste en frie og rummelig Kiørsel for Vogne ind til Christiansborg Slot over den store Slots-Forgaard eller Ridebanen; men ved begge sider af Broen er ogsaa en bred Gang for Fodgængere, belagt med norske Marmor-Fliser. Samme Gang er nogle Tommer Høiere end Kiørsels-Veien. Denne Slots Broe gaar ret op til de to af Qvaderstene opførte Pavillons, hvis Aabning er forsynet med en stor prægtig Jern-Port, bestaaende af tvende med et zirligt Gitterverk udarbeidede Fløie, hvorigiennem Indkiørselen til Slottet falder. Isteden for Bolverk ved Kanalen er ved begge ender af denne Broe opført en kostbar Muur af lutter norske Marmor-Blokstene.

§.22.

Storm-Broen er den første af de tre Broer over Kalle-Boe Kanal, og har sit Navn af Stormgaden, fordi Broen ligger lige ud for samme Gade og i Linie med den. Denne Broe er bygt paa fire af Qvaderstene opmurede Piller. Tilforn har den stedse været indrettet til at vinde op indtil Aar 1762, da den ved sin Reparation blev forandret og er nu ikke mere til at lukke op, som tilforn. I Bolverket paa Byens Side er indrettet et stort Sand-Magazin eller en af Bræder indrettet Sandkiste, omtrent en Alen høiere end Gaden. Heri forvares de diverse Slags Sand, som Pramlaugets-Contoir ved sine Sandbaade og Arbeidsfolk ugentlig lader optage og indbringe for at lade samme daglig ved en beskikket Udsælger sammesteds udsælge i store og smaae Portioner til Stadens Indvaanere, som behøve Gulvsand, Broe-Sand eller Muursand til Kalk.

Anmerkning. I de ældre Tider lige til midt i det forrige syttende Aarhundrede gik den vilde Søe og Kallebo-Strand imellem Amager og Sielland lige op til Vandkun-

stens Side, (§. 3.) og tvert over at regne lige op til Bremerholm. Men i Kong Christian den Fierdes Tid blev al den Strekning paa Slottets Side, hvor nu Børsen, Nye Børs, bag Børsen, Rentekammeret, Proviantgaarden, Tøihuset, Staldbygningen, det forrige kongelige Bryghuus, den kongelige Veedhauge &c. staaer, indtagen ved kostbare Dæmninger fra den aabne Søe og opfyldt til at bebygges. Dernæst i Kong Friderik den Tredies Tid blev al den øvrige Strekning paa Byens Side, som kaldes nu Frideriksholms-Qvarteer, indtagen ved Dæmninger af Kalleboestrand og ligeledes opfyldt til at bebygges. Og endskiønt al denne vidtløftige Strekning burde henregnes til den nyere Deel af Staden, saa dog alligevel indbefattes den under den ældre Deel af Kiøbenhavn.

§.23.

Slutteriet, eller Stadens offentlige Arresthuus for den civile eller borgerlige Stand, er en stor og sterk grundmuret Bygning, fire Etager høi, foruden Kielder-Etagen. Over Døren midt paa Bygningen staaer Kong Friderik den Fierdes Navn en Ciffre indhuggen i en Steen og øverst i Frontespicen sees i Steen udhuggen Stadens Vaaben med sine sædvanlige tilhørende Decorationer. Denne Bygning er i Kong Friderik den Fierdes Tid opført for at tiene til Stadens offentlige Arresthuus. Det er til denne Brug beqvemt indrettet; thi som dette Huus ei alene bruges til grove Misdæderes Bevaring, som har forbrudt deres Liv, men og til skikkelige og brave Bogerfolks Arrest, som for Gields Skyld eller for andre Forseelser kan geraade i Fortræd; saa ere og Værelserne indrettede paa en Maade, som kommer overeens med enhvers Stand og Forseelse, saa at det sidste Slags Arrestantere ere forsynede med skikkelige Værelser, der med de Førstes ei have nogen Slags Sammenhæng. Gields-Arrestanterne nyde daglig Underholdning i Penge 6 sk., som Creditorerne, der har ladet dem arrestere, betale. Men Delinqventerne nyde ikkun daglig 4 sk., som svares af Sigt- og Sagefalds-Cassen, som i fordum Tid var under Byefogdens Administration, men nu omstunder under Hof- og Stads-Rettens Administration. Alle Arrestanterne ere under Arrest-Forvarerens Opsyn og Ansvar. Aar 1771 udi May blev af Magistraten foranstaltet, at i Stadens Arresthuus i et dertil anviist Værelse skal herefter indlegges de Cadavera eller døde Mennesker, som undertiden findes liggende døde i Kanalerne og paa Gaderne, isteden for at slige

Cadavera tilforn ere altid blevne indbaarne og lagte i Stadens Avlsgaard i Kattesundet. I de ældre Tider finder man ingen synderlig Efterretning om et offentligt Arresthuus eller Slutterie. Kong Christian den Tredie befalede ved et Brev af 25 Jan. Aar 1556, at, saasom der klagedes over saa mange onde Betalere, skulle der for dennem indrettes et Arresthuus og ikke gives de Fanger mere end een dansk Hviid dagligen; Døde de deri, da skulle Ingen derfor tiltales. Udi Kiøbenhavns Stads-Ret, eller (efter A. Hvitfelds Ord. Tom. I. pag. 383) Birke-Ret udgiven af Kong Christopher af Beieren paa Calixti-Dag eller den 14 Oct. Aar 1443 tales der i det siette Kapitel om et Stads-Arresthuus. Kielderne under Stadens Raadhuus have i fordum Tid været Stadens Fængsel, da de have været usædvanlig sterke og store. Udi Graaebrødre-Kloster var fordum et Prison eller Fængsel for Munkene i den nederste Deel af den Bygning, som nogle Aar derefter blev indrettet til Tugthuus-Kirke. Hvilket Huus da tilhørte Byen og i nogle Aar var anordnet til Fængsler for Byens Arrestanter, indtil det blev forandret til en Kirke. (See J. L. Wolffs Encom. Dan. pag. 369.) Dette Arresthuus eller Slutterie har en net liden Huus-Kirke, hvori Gudstienesten forrettes paa Søn- og Hellig-Dage af Arresthusets egen Præst, der har sine egne frie Værelser i Huset at beboe. Høimesse-Prædiken holdes til sædvanlig Klokkeslæt, men isteden for Aftensang bliver holden Catechisation. Samme Præst bereder til Døden de Misdædere af Borgerstanden, som her sidde paa Livet og have faaet deres Døds-Dom.

De, som have været Præster ved Arresthuset, ere følgende:

1.) Morten Wemmenhøy, kaldet 6 Sept. Aar 1737.

2.) Hans Teilman, den 14 Nov. Aar 1738.

3.) Casper Kølichen, den 14 Apr. Aar 1741.

4.) Hans Christian Hansen, den 4 Aug. Aar 1741.

5.) Morten Thrane Rothenburg, den 25 Apr. Aar 1750. blev dømt fra Embedet.

6.) Nicolai Ulliz, den 2 Oct. Aar 1767.

7.) Marcus Monrad, den 16 Sept. 1771.

8.) Andreas Wibe, den 17 May Aar 1777.

§.24

Det Kongelige Weysenhuus, allerførst stiftet af Kong Friderik den Fierde, Aar 1727, er en meget stor og anseelig grundmured Bygning, bestaaende af fire sammenbygte Længder i en langagtig Qvadrat af tre Etager foruden høie Kieldere derunder. I Henseende til de ældre Tider er dette at merke, at det sted og Plads, hvor nu dette Kongelige Weysenhuus staar opbygt paa, var fordum et greveligt Hotel, tilhørende den grevelige Frisiske Familie. Men sidst i forrige Aarhundrede kiøbte Kong Christian den Femte denne de Frisers Gaard og lod den paa Kongelig Bekostning indrette til et Ridderligt Academie til den adelige Ungdoms Underviisning ei allene i Sprog og Videnskaber, men ogsaa i adskillige legemlige Øvelser. Dette Ridderlige Academie blev oprettet den 26 Jul. Aar 1691, og høitideligen udi Hans Kongelige Majestets, samt tvende Prindsers høie Nærværelse indviet ved en zirlig Oration, holden paa Kong Christian den Femtes Fødsels-Dag den 15 Apr. Aar 1692 af da værende Siellandske Biskop Doct. Hans Bagger. (See Zwergs Siellandske Cleresie pag. 314.) Om dette Ridderlige Academie og dets Statutis kan læses i Pontoppidans Annales Tom. IV. pag. 677. Da Forelæsninger og Exercitia toge sin Begyndelse, blev Academiet ved en offentlig Oration den 2 Jun. Aar 1695 inaugureret af Dr. Jens Birkerod, Professor Theologiæ ved dette Academi. Dets Stiftelse eller Fundatz er dateret den 14 Sept. Aar 1695 og blev publiceret i dansk, latinsk og tydske Sprog, trykt in Folio, Khvn. Aar 1695. Af Fundazen sees, at en Prinds, som holdte tre Tienere maatte give til Introductionen 150 Rdlr. og aarligen 650 Rdlr. En Greve, Baron og Adelsmand, som holdte to Tienere, maatte give til Indtroduction 50 Rdlr. og aarligen 450 Rdlr., men holdt han kun een Tiener, da gav han 350 Rdlr. Iblant de anseelige Personer, som studerede ved dette Ridderlige Academie, vare følgende: Landgreven Carl af Hessen-Cassel, som Herman Frid. Meier, Alumnus ved samme Academie beneventerede med en offentlig fransk Oration den 27 Sept. Aar 1698. (See Nova Litter. Maris Balthici & Septbr. Ao. 1698. pag. 185.) Grev Friderich Christian Danneskiold, Greve af Laurvigen og Hirtsham, Grev Ferdinand

Anton af Danneskiold og Laurvigen, Grev Erpach, Grev Løvenstein, Grev Wedel, Grev Ranzow, Grev Christ. Gustav af Jarlsberg, Baron Christian Friderich Lillienkrone, Baron Christian Ranzow, Baron Theodor Fiuren, den russiske Envoje ved det Danske Hof, hans Søn Nicolaus Ismailow &c. Aar 1704 den 10 Jun. Holdt Jørgen Jacob von Bylow paa dette Academis Auditorium en offentlig Tale de Ludis Veterum cum Exercitiis Academiæ Equestris comparatis.

Dette Ridderlige Academie havde følgende Over-Hofmestere, nemlig: 1) Hr. Wiglas von Schindel. 2) Hr. Marcus Giøe, Ridder, Geheimeraad, Herre til Brahesborg. 3) Hr. Christian de Lente, Ridder, Herre til Carlshausen. 4) Greve Carl af Ahlefeldt, Langeland og Rixingen. 5) Hr. Henrik Ernst von Calnein, var den sidste Over-Hofmester, og blev siden Etatsraad og Stiftamtmand i Ribe. De, som vare Professores ved dette Ridderlige Academie, var følgende: I. Professores Theologiæ vare: Doct. Jens Jakob Birkerod, fra Academiets Stiftelse Aar 1692, han var tillige Prof. Theolog. ved Universitetet og tilsidst Biskop i Aalborg. Doct. Christian Rudolph Møller, var tillige tydsk Hof-Prædikant og blev siden Biskop i Fyen. Doct. Franz Julius Lütken, var tillige tydsk Hof-Prædikant. II. Professores Juris vare disse to: Doct. Henrik Weghorst, som ogsaa tillige var Profess. Juris ved Universitetet. Doct. Otto Sperling, som tillige var Professor Eloquentiæ & Hist. Udi Mathesi vare disse to Professorer, nemlig Mag. Sebastian Laurenberg, tilforn Professor Mathes ved Sorøe Academie og ved Universitetet i Kiøbenhavn. Hr. Georg Oxendorf var her Professor i 18 Aar, indtil Academiet blev ophævet. Udi Eloquentia og Historiis vare følgende Professorer: Hr. Stephen Kenkel, som siden blev Told-Kammereer ved Øresunds Toldkammer i Helsingøer og Etatsraad. Doct. Otto Sperling, hvorom nys er meldt, at han var tillige Profess. Juris. Hr. Ole Willumsen Worm, som siden blev Profess. Medicinæ ved Kiøbenhavns Universitet. Tillige var Mag. Johannes Hieronymus a Petkum, Professor Moralium, som siden blev creeret til Licentiat Theolog. Aar 1697.

Men dette Ridderlige Academie, efterat det havde vedvaret i 18 Aar, blev ophævet Aar 1710, da Kong Friderik den Fierde forandrede det Aar 1712 til en Krigs-Skole for Land-Cadetter. Dertil blev det brugt i 8 Aar. Men da disse Landcadetter bleve forflyttede Aar 1720 til det forrige Opera-Huus, beliggende i Dronningens Bredgade, saa bleve Bygningerne, som vare saa forfaldne, at de ei kunde hielpes med Reparation, ganske i Grunden nedbrudte; og derimod bleve Aar 1727 af Kong Friderik den Fierde opførte nye Bygninger, hvilke bleve bestemte til et Kongeligt Weysenhuus, som fik Kongelig Fundatz, dateret den 21 Jul. Aar 1727, samt kongelig anordned Spise-Taxt for Børnene i Weysenhuset af samme Dato. Til dette Weysenshuus gav Kong Friderik den Fierde strax i begyndelsen 60000 Rdlr. rede Penge, samt Forsikring paa 2000 Rdlr. aarligen. Dette Kongelige Anlæg og Stiftelse blev siden understøttet med rige Gaver fra adskillige formuende Personer. Weysenhusets-Kirke blev indviet af da værende Hof-Prædikant, Mag. Peder Hersleb, paa Stifterens høie Fødsels-Dag den 11 Oct., hvorfor ogsaa samme Dag til en taknemmelig Erindring om saa Høipriselig en Stiftelse, hvert Aar ihukommes høitideligen med Gudstieneste og Prædikens Holdelse i Kirken. Men neppe vare dette Weysenhusets Bygninger fuldførte, førend de ved den store Ildebrand i October Måned Aar 1728 bleve lagte i Aske, undtagen nogle faa Baghuse. Men efter Ildebranden lod Kong Christian den Siette i Aaret 1731 opbygge af Grunden det nu værende Weysenhuus, hvis Bygning giør meget til Nye-Torvs Anseelse og blev Weysenhuset ganske færdig og Kirken høitideligen indviet den 17 Febr. Aar 1734. Weysenhusets Hoved-Facade af 108 Alens Længde, og tre Etagers Høide, indtager den ene Side af Nye-Torv; Bygningen er 24 Alen høi til Gesimsene, men 34 Alen høi til Tag-Ryggen. Aftegningen derpaa findes i Thuras Hafn. Tab. CI. og Pontoppid. Atlas Dan. Tom. II. Udi denne Stiftelse opdrages 150 Fader- og Moderløse-Børn af begge Kiøn. Alle disse Børn klædes med grøn Uniform. De nyde dagligen to Maaltider, Middags- og Aftens-Maaltid efter foreskreven Spise-Taxt. De undervises i deres Christendom, saavelsom i Regning og Skrivning af husets Præceptorer

og Adjunkter. Skolerne er fire, nemlig to Drenge- og to Pige-Skoler. Hver Drenge-Skole har sin Præceptor og Adjunctus. Hver Pige-Skole har sin Præceptor og Lære-Moder. Pigerne undervises ogsaa i at kniple og at strikke Strømper, til hvilke sidste Underviisninger et par Skoler især ere anlagte. Børnene modtages ikke under 8 Aar, og gaae ud igien, naar de ere komne til den Alder, at de har været til Confirmation, saa at Drengene kan settes til et Haandverk og Pigerne tiene for deres Brød. Desuden er endnu oven over Kirken en Drenge- og Pige-Skole, kaldet de Fattiges-Skoler, hvor andre fattige Børn af Byen nyde ikkun frie Information og de Klæder, som Weysenhusets Børn aflegge, naar de hvert andet Aar klædes paa ny. Udi dette Kongelige Weysenhuus holdes to Collegier, nemlig: Missions-Collegium de Cursu Evangelii promovendo og General-Kirke-Inspections Collegium. De to Secretairer i Kirke-Inspections-Collegio have deres frie Værelser her inde at beboe. Weysenhuset har sin Inspector, sin egen beskikkede Præst, sin Oeconomus eller Spisemester, som bespiser saavel Børnene, som Læremesterne og Læremødrene, saa og andre under dem hørende Folk tvende gange om Dagen. Ligeledes har Weysenhuset sin egen Bogtrykker, en Portner og andre Betientere, hvilke alle, hver for sig, efter deres Embede og Stand have deres fri behørige og tilstrekkelige Værelser at boe i. Desuden har Weysenhuset sit eget rummelige Apothek, tilligemed behørigt Laboratorium, saa og tilstrekkelige Værelser for en Apotheker; deraf tages aarlig visse Forpagtnings-Penge af en Apotheker, som finder her baade rummelige og tilstrekkelige Værelser, saavel til beqvemmelig Beboelse, som til Provisions-Kamre og Laboratorii Indretning. Ligeledes har Weysenhuset sin egen Boglade, hvori daglig udsælges ved Husets egen beskikkede Boghandler, baade dets egne Oplags-Bøger af danske Bibler i diverse Formater, den nye til almindelig Brug i Kirkerne anordnede Psalmebog, som udkom Aar 1778, den i danske Skoler til Ungdommens Underviisning at læse authoriserede Forklaring, saa og det Saxdorphiske Udtog af samme, hvilke Bøger især ingen uden Weysenhuset alene efter en Kongelig Befaling er berettiget at trykke og oplegge; saa og andre Bøger af Husets eget Forlag, tilligemed udenlandske Skrifter.

Udi Kielderen under Bogladen har Weysenhuset et stort Bogtrykkerie med sex Presser, som er forsynet med et stort Forraad af Typi og Skrifter. Det bestyres af Husets egen Bogtrykker, som er fritagen fra al borgerlig Tyngde. Dette Bogtrykkerie er altid i fuld Gang, thi her trykkes ikke allene Husets egne privilegerte Bøger, men ogsaa andres ny udgivne Skrifter for Betaling. Endnu er at merke, at Weysenhuset har et temmelig stort Bibliothek, bestaaende meest af danske Bøger, stiftet ved Professor Theologiæ Hans Steenbuks Gavmildhed, da han dertil har skienket 600 Rdlr. for hvis Rente skulle aarlig kiøbes ny Bøger. Ligeledes har Weysenhuset ogsaa en Naturalie-Samling.

Midt i den store Bygning ud til Nye-Torv imellem Apotheket paa den søndre Side og Bogladen paa den nordre Side er Weysenhusets Kirke bygt, ziret med et maadeligt Spir, behengt med Klokker og prydet med en forgyldt Krone imellem to forgyldte Kugler og allerøverst en forgyldt Hane til en Fløi. Spiret er 37 Alen høit og har et Seierverk. Da Klokkerne ved Ringning med dem, satte Underbygningen i nogen Bevægelse, blev Kirke-Muren midt paa bestyrket med et zirligt Forspring ud mod Nye-Torv, hvor ogsa Hoved-Indgangen til Kirken er. Kirkens Længde udvendig er 42 Alen. Uden paa Kirken over Kirke-Døren læses i Steen udhuggen dette Bibelske Sprog: Jac. 1,27. En reen og ubesmittet Gudsdyrkelse for Gud og Faderen er denne, at besøge Faderløse og Enker i deres Trængsel og at holde sig selv ubesmittet fra Verden. Øverst i Frontispicen sees i Steen udhuggen det Kongelige Danske Vaaben med Krone over, holden af to Vildmænd. Weysenhusets Kirke blev efter Ildebranden indviet den 17 Febr. Aar 1734 i Kong Christian den Siettes og Dronning Sophiæ Magdalenæ Nærværelse. Indvendig er Kirken lidet aflang. Øverst i Kirken er Alteret, ligeover Alteret er Prædikestolen, og Orgelverket er igien lige oven over Prædikestolen anlagt. Over de tvende nederste Rader Stole ere paa hver Side tvende aabne Gallerier, som bæres af to Rader Pillarer, og ere afdeelte til Kirkestole for adskillige af Stadens Indvaanere, som søge Gudstienesten her, foruden en særdeles Stoel til Directeurernes Tieneste. Denne vigtige Stiftelses-Dag bliver aarligen med Gudstieneste og Prædiken den 11 Oct. ihukommet.

Efter 37 Aars ønskeligste Flor blev denne herlige og gudelige Stiftelse imod al menneskelig Tanke og Formodning ophævet med Aars 1771 Udgang. Gudstienesten og Prædiken ophørte, Kirken belv tillukt, Weysenhuus-Børnene bleve udsatte i Kost for to Mark ugentlig til deres Underholdning hos Borgere og Bønder af den kongelige Direction over den almindelige Pleie-Anstalt efter Placat af 5 Dec. Aar 1771. En ny Forfatning i de Fattiges Pleie og dermed forbunden Kongelig Real-Skoles Oprettelse i det forrige Weysenhuus, som efter Hans Kongelige Majestets Befaling ved den Kongelige Direction for den almindelige Pleie-Anstalt skulle istandsettes, blev solgt paa Weysenhusets-Boglade for 6 s. Udi den Kongelige Forordning af 16 Nov. 1771 om Pleie-Anstalts Indretning til Underholdning for Stadens Fattige mælder §. 8. at det er Kongens landsfaderlige Villie, at der skal anlegges en Real-Skole, hvorved Øiemedet skal være at skaffe de Unge saadanne Kundskaber, at de, uden at være egentlige Lærde, kunde blive beqvemme til de mange i det borgerlige Liv forefaldende Haandteringer. Imidlertid blev en Real-Skole i forrige Weysenhuus indrettet, hvortil blev beskikket en Rector og en Con-Rector, dernæst en Inspector over Fattig- og Arbeids-Skolerne og blev Hr. Bendix Krøll, hidtil Capellan pro Persona ved store Wartov Hospitals-Kirke, dertil antagen og til den Ende holdt sin Afskeeds-Prædiken i Wartov-Kirke Dom. II. Advent. Aar 1771, for at være herefter Skole-Inspector ved den almindelige Pleie-Anstalt. Planen til denne Real-Skoles Oprettelse blev publiceret at skulle have taget sin Begyndelse i Aaret 1772. Men dette Anlæg til en Real-Skoles Oprettelse i det forrige Weysenhuus kom dog ei til Fuldkommehed, men ophørte ganske. Thi efter nogle Maaneders Forløb blev det Kongelige Weysenhuus den 12 Nov. Aar 1772 oprettet igien paa sin sædvanlige forrige Fod, og fik sine Directeurer og Curatorer som tilforn, og den 19 Nov. 1772 blev Skole-Inspector ved den almindelige Pleie-Anstalt, Hr. Krøll, beskikket af Directeurerne til at være tillige Præst ved Weysenhuset. Dog gik der en rum Tid forbi, inden alle Ting kom igien i sin forrige Orden. Kirken, som nu havde staaet tillukt i 21 Maaneder fik Præst og Gudstieneste igien. Og efterat Kirken imidlertid ved en fuldkom-

100

men indvendig Reparation havde faaet en langt smukkere Anseelse end forhen, især ved den nu overalt zirlig forgyldte Prædikestol, som falder got i Øinene, blev Kirken paa ny høitideligen aabnet ved Gudstieneste og Prædiken, holden Mandagen den 11 Oct. 1773, som var Weysenhusets første Indstiftelses-Dag, da Weysenhusets nye Præst, Skole-Inspector Hr. Bendix Krøll, efter en kort Indtrædelses Tale over de Ord: Esaiæ 6 Kap. 8 Vers. See! Her er Jeg, send Mig; holdt Tale til Kirkens og Stiftelsens Aabning over Texten Esaiæ 49 Kap. 23 Vers. Kongerne skulle være dine Foster-Fædre, men Exord. af Psalm. 28, 10. Fader og Moder forlode mig, men Herren skal annamme mig til sig. Ved denne høitidelige Act blev af Cancellieraad Bekmann, een af Weysenhusets Curatorer, foræret til Kirken to smukke Tavler, den første af dem for Weysenhuset, og den anden Tavle for Præsten. Hvilke to Tavler paa samme høitidelige Dag blev første gang blant tilhørerne ombaarne. Af Directionen for Weysenhuset blev Aar 1774 udgivet et Reglement for Børnenes moralske og phykiske Opdragelse i denne Stiftelse, hvorefter Inspecteuren haver alene Over-Opsigt over Børnenes physiske Opdragelse, men Præsten alene over deres moralske Opdragelse. Hvert Kiøn af Børnene inddeler Præsten tilligemed Informatores i tvende Hoved-Klasser, hver Klasse i to a tre Parter og hver Klasse under sin egen Informator. I enhver Klasse føres en Skole Protocol, hvori betegnes ethvert Barns Opførsel, Flittighed og Fremgang. Hvert Halv-Aar nemlig Paaske og Mikkelsdag skeer offentlig Examen i Christendommen udi Kirken om Formiddagen, og om Eftermiddagen i Spisestuen over Skrivning, Regning og andre Videnskaber. De Børn, som ved Examen have udmerket sig ved Flittighed, concurere til de Premier, som uddeles den 11 Oct. som er Weysenhusets Stiftelsesdag. Uden for Stiftelsen antages ogsaa Forældres Børn for Betaling at nyde lige Underviisning med Weysenbørnene af Weysenhusets Præceptorer. For saadanne fremmede Børns Underviisning ligemed Stiftelsens egne Børn i nederste Klasse betales 7 Mark qvartaliter og i øverste Klasse 9 Mark qvartaliter. Al Slags Straf, hvormed Ungdommen kan afskrekkes fra det Onde, henføres beqvemmelig efter Forseelsernes Beskaffenhed til tre Klasser,

101

nemlig: 1) Beskæmmende. 2) Berøvende, og 3) Følelige; hvilke hver for sig maae bruges med den allerstørste Forstand og Vaersomhed.

De, som have været Præster ved Weysenhuset siden dets første Stiftelse, ere:

1.) Hr. Enewald Ewald, fød Aar 1696 i Tønder-Amt, blev Aar 1727 Præceptor ved Weysenhuset, da det af Kong Friderik den Fierde blev stiftet. Aaret 1728 blev han den første Præst ved Weysenhuset. Aar 1747 blev han Professor Theologiæ Extraordinarius. Døde Aar 1754.

2. Hr. Hans Lindegaard, fød Aar 1702. var først Præceptor ved Weysenhuset, derefter Sognepræst til Glinstrup i Aarhus Stift, siden Sognepræst i Ebbeltoft, derfra kaldet til Provst og Sognepræst til vor Frue Kirke i Aarhus; endelig Præst ved det Kongelige Weysenhuus i Kiøbenhavn. Døde den 28 Jun. Aar 1770.

3.) Hr. Berendt Sverdrup, var først personel Capellan i Norge, blev Aar 1770 den 2 Nov. kaldet til Præst ved Weysenhuset. Da denne Stiftelse blev nedlagt ved Aarets 1771 Udgang, blev han Aar 1772 kaldet til Slotspræst ved Aggershuus Slot og Sognepræst for Aggers-Menigheder i Christiania Stift.

4.) Hr. Bendix Krøll, først personel Capellan ved Helliggeistes Hospital eller store Wartovs Kirke, derefter Skole-Inspecteur ved Fattig- og Arbeids-Skolerne Aar 1771. Men Aar 1772 den 19 Nov. kaldet til Præst ved Weysenhuset, da det blev oprettet igien. Aar 1779 tillige Slotspræst ved Christiansborgs Slots-Kirke.

§. 25.

Raadhuset er en ny og moderne Bygning, ganske af ny opført efter Stadens store Ildebrand paa selv samme Grund, hvor det forrige afbrændte Raadhuus stod. Det ligger ganske frit uden at støde op til andre Bygninger, saa at det alene giør Skildsmisse imellem Gammel-Torv og Nye-Torv. I Henseende til de ældre Tider maae merkes, at Stadens allerførste og ældste Raadhuus laae i det femtende Aarhundrede paa Hiørnet af Nørregade og Klædeboderne, hvorom meldes mere siden i det tredie Kapitel om Klædeboe-Qvarteer Litr. A. Men da samme Raadhuus blev ved Stadens Tilvext omsider for lidet, saa blev det ved Mageskifte overladt til Kanikkerne ved Vor Frue Kirke. Dernæst blev anlagt og bygt et nyere og større Raadhuus paa Hiørnet af Nør-

102

regade og Studiistræde paa det Sted, hvor nu omstunder Bispe-Residentsen er. (See tillige forhen pag. 12.) Udi gamle Breve kaldes Raadhuset Prætorium eller Consistorium nostrum Hafnis eller Domus Consulatus og Byetinged kaldtes Pllpacitum nostrum Civile. Dette andet eller mellemste opbygte Raadhuus, eller rettere en Deel af dette Raadhus laante Kong Christian den Første af Stadens Magistrat paa ti Aar til at holde det af Høimeldte Konge nye anlagte Universitets Collegia udi indtil videre. Men da mere end 20 Aar vare forløbne, tog Borgemester og Raad det gamle Raadhuus tilbage med Vold og Magt Aar 1491, men de matte ugierne levere det igien tilbage til Professorernes Brug. Siden giorde Kong Hans denne Raadhuus-Bygning til en ordentlig Studii-Gaard eller Universitet.

Det tredie Raadhuus, som Staden har haft, blev bygt Aar 1605 i Kong Christian den Fierdes Tid meget anseeligt af Steen ganske ny paa den søndre Side af Gammel-Torv (See L. Holbergs Danmarks Histor. Tom. 2. pag, 902.) Da Raadstue-Spiret ikke stod paa Taget, men paa et Taarn, som stod ud fra Muren, var opmuret fra Grunden, ziret paa alle fire Sider med en skiøn Seierskive. Hvorhos er at agte, at paa al den Plads, som nu er det Nye-Torv, vare i fordum Tid bygte mange Vaaninger og huse bag fra Raadhuset langs ned ad Gaden paa de tvende Sider inden for Rendestenen, som nu Torvet er. I disse Huse boede Rettens Betientere, Borgemesternes, Byfogdens Tienere og Vagtskriveren med andre flere Slags Folk. Men da samme Huse bleve ved Ildsvaade, som opkom i en Pottemagers Huus, afbrændte, saa blev den hele afbrændte Plads forordnet til et Nye-Torv, saa at Raadhuset kunde have baade bag og for til lige stor Anseelse. (See Wolffs Encom. Dan. pag. 367.) Paa dette Raadhuus lod Kong Christian den Fierde prægtig tractere Rigets Stænder af Sielland, da de havde paa Nye-Torv hyldet hans Søn, Prinds Christian i hans Alders syvende Aar til at være Danmarks og Norges Konge efter Hans Kongelige Majestets Død. (See Wolff 1. cit.) Over Indgangen til dette Raadhuus stod denne vigtige og betydelige Opskrift:

103

Hæc Domus Odit,
Neqvitiam
Amat,
Pacem,
Punit,
Scelera,
Conservat,
Jura,
Honorat,
Probos.

Indvendig støde adskillige latinske, danske og tydske Inscriptioner, af hvilke man vil anføre de betydeligste. Sufficit Actori Querulo Altera Si Patet Auris, Servetur Pavido Judicus Une Reo. Johannes VIII Cap. Tum Justus Judex Fueris & Criminis Ultor, Cum Sceleris Non Sis Conscius Ipse Tibi. Esaiæ X Cap. Væ Judicibus iniquam Ferentibus Sententiam & Scribis injusta seribentibus, ut opprimant Judicio Pauperes. Aristotel. Amor, Odium & proprium Commodum Sæpe Faciunt Judicem non cognoscere Verum. Lad Ingen Vild fra Rætten gaae, Lad Skiænk Dig ei besvige; Som sagen er, Døm hver Mand saa, Den Fattig med den Rige. Til en Erindring om Stadens Beleiring stod følgende Inscription: Anno 1659 den 11 Febr. war der Storm hier vor Kopenhagen, da War Ich Andreas Frichen von Breslou, Muurmeister hier in Kopenhagen, Eltermann für die Brand-Meister und Brand-Gesellen allzusammen diese Brandzangen brauchten wir vor die Feur-Kuglen. Anno 1662. Dette Raadhuus blev i Stadens store Ildebrand i Oct. Aar 1728 næsten ødelagt, saa at ikke meget deraf blev skaanet af Ilden; dog beholdt man samme Grund og opførte nu efter Ildebranden den nu værende moderne grundmurede Bygning, bestaaende af to Etager.

Raadhusets Bygning er 50 Alen bred og 18 Alen høi til Gesimsen, men 36 Alen høi til Tagryggen. Paa Raadhusets Hoved-Facade, som vender ud til Gammel-Torv er Hoved-Indgangen. Dernæst er Raadhuset prydet med et zirligt Spir, hvilende midt paa Overdelen af et italiensk Tag, ziret med et skiønt Seierverk paa begge Sider ud til hvert Torv. Taarnet er 39 Alen høit over Taget og i Fløiet staar Kong Christian den Siettes Navn en Ciffre med Krone over. For ved ovenmeldte Hoved-Indgang til Raadhuset er et zirligt Steen-Portal med tvende fristaaende Romerske Piller, hvilke bære en Balcon eller Altan, der er uden for det midterste Vindue i den anden Etage. Deroven over er en høi rundagtig Frontispice, hvori sees i Steen udhuggen Kong Christian den Siettes Bustum eller Brystbillede og neden under samme sees det Kongelige Danske

104

Vaaben med sine Vaabenholdere eller Vildmænd; og derhos to siddende Billeder, eet paa hver Side af Vaabenet, hvilke forestiller Forsigtighed og Retfærdighed. Allerøverst oven over Gesimsen af Frontispicen sees ligeledes i Steen udhuggen Kong Christian den Siettes Navn en Ciffre med den Kongelige Krone over, baaren af to basunerende Engle. Paa denne Hoved-Side ud til Gammel-Torv er op til Raadstue-Bygningen en forhøiet opgang med en anseelig bred og frie Steen-Trappe af faa Trin, som nu er aaben paa alle Sider og oven til er en bred rummelig Plads hvor Tal-Lotteriet i General-Lotto-Administrationens Overværelse offentlig trekkes paa de bestemte Dage hver Maaned i Aaret. Denne Trappes forhøiede Opgang er en Levning af det forrige afbrændte Raadstue-Taarns Grundvold. Tilforn var denne Trappe-Plads omgiven med et meget kunstig udarbeidet Jern-Gitterverk, eller Gelender, hvilket blev borttaget Aar 1766 og Trappe-Pladsen blev giort aaben, som den havde været tilforn. Da der ogsaa midt over Indgangs-Portalet blev opsat Stads-Vaabenet, holden af tvende Løver, udhugget i Steen. Begge Aftegninger paa Opgangens Forandring sees i Thuras Hafn. Hod. Tab. XXXIII. og Tab. XXXIV. saa og i Pontop. Atlas Tom. II. Paa denne Forhøining uden for Stadens Raadhuus trekkes det Danske Tal-Lotterie med følgende Anstalter paa de bestemte Dage maanedlig. Paa ovenmeldte Forhøining sidde omkring et Bord de Kongelige Commissarier, iblant hvilke Over-Præsidenten præsiderer, de Herrer Deputerede og een Secretair, som fører Protokollen. Paa en anden Forhøining staaer den Trekningen værende Inspecteur, og ved Maskinen, paa en endnu større Forhøining oven paa Bordet, staaer en af Friskolernes Drengebørn prægtig klædt i guldgalonerede Silkeklæder, hvis Øine blive tilbundne, naar han skal tage de fem Gevinster ud af Maskinen. Paa Bordet, som er overtrukket med grønt Klæde, staaer denne Lotterie-Maskine, som er giort af Kobber, meget smuk malet og sterk forgyldt. Oven paa den staaer Fortuna. Midt paa Bordet staaer en grøn malet og forgyldt Kasse, hvori ligger de 90 Nummere med deres hosliggende 90 Capseler. Saasnart een af de Herrer Commissarier kommer tilkiørende, begyndes en Instrumental-Musiqve fra Raad-

105

stuens Altan, bestaaende af Pouker og Trompetter for at fornøie Tilskuerne. Naar Commissarierne ere samlede og have sat sig, aabner den første Commissair den tilforn ommeldte for ham paa Bordet staaende Kasse, hvoraf han udtager alle disse 90 Nummere, som alle ere af Pergament i sin Orden fra 1 til 90, og leverer samme stykkeviis til Inspecteuren, hvorpaa Inspecteuren opraaber dem lydelig hver for sig, og foreviser Tilskuerne samme; derpaa indslutter han dem i den til hvert af Nummerne indrettede Capsel, som ham til den Ende leveres af den anden kongelige Commissair, hvorpaa han igien overleverer den til en anden, af hvilken sidste Herre den af Friskolen ommeldte Dreng igien modtager den for at legge den ned i Maskinen. Ved hvert femtende Nummer, som er indlagt, tillukkes Maskinen og omdreies nogle gange, hvorved tillige Musiken høres efter et dertil med en Klokke af den første Commissair givet Signal. Naar da alle Nummerne paa denne Maade ere vel melerede, bliver Drengens Øine tilbundne og med en Hanske paa den høire Haand udtager han de fem Capseler stykkevis af Maskinen med de deri værende fem Nummere, som han derefter legger paa en Sølv-Tallerken. Dette frembæres af Over-Præsidenten, som leverer samme til den første Commissair, der aabner det, og efterat have forevist Tilskuerne det, leverer bemeldte Nummer til Inspecteuren, som ligeledes foreviser og lydelig opraaber det, hvorpaa det protokolleres af Secretairen. Inspecteuren legger det derefter igien i sin Capsel og kaster det ud blant Mængden af Tilskuerne paa Torvet, og en Tavle, hvorpaa Nummeret med forgyldte Chiffre findes, hænges ud paa Forhøiningen for at sees af alle Tilskuerne. Ved hvert af disse Nummeres Trekning igientages tillige den ommeldte Musik. Paa den maade forholdes med ethvert af disse Nummeres Trekning, indtil de alle fem ere udtrukne, da denne Solennitet endes med den førommeldte Musik.

Fra denne Frie-Trappe træder man igiennem Portalet ind i en stor publiqve Sal, der egentlig tiener til en offentlig Samlings-Plads for alle dem, som have noget at anbringe for Raadet og forblive her, indtil de af Magistraten ved en Raadstue-Tiener indkaldes. Veggene i denne publiqve Sal ere behængt med de Danske Kongers af den Oldenborske Stamme deres Skilderier. Ligeledes

106

finder man ogsaa her ophængte adskillige Kæmpe-Gevær, store Slag-Sverd, som er en antiqvarisk Rest, der er reddet fra Stadens store Ildebrand. I nogle Skabe i Veggen med Døre for af Staaltraad Gitterverk sees staaende Maal og Vægt. Fra denne Forsamlings-Stue i første Etage træder man nogle faa Trappe-Trin op til et langt Gallerie, fra hvilke alle udkomne Kongelige Forordninger, Rescripter, og andet, som skal kundgiøres Borgerskabet, bliver af Magistraten oplæst og forkyndet for den her i Salen tilstedeværende Almue. Fra dette Gallerie kommer man ind i Raadets sædvanlige Forsamlings-Stue, som er et stort og anseeligt Værelse, hvor Over-Præsidenten, Borgemestere og Raad forsamle sig visse Dage om Ugen for at raadslaae om Stadens Tarv og Beste, saa og for at afgiøre de Ting, som angaae Staden og dens Borgerskab. Et stykke af denne Raadstue eller Magistratens Forsamlings-Stue er ved Indgangen afsondret fra den øvrige Deel ved en Ballustrade eller Tralverk; Uden for samme bliver den eller de, som indkaldes for Raadet staaende, paa det at ingen skal trænge sig ind paa Magistraten, som sidder inden for Balustraden, forsamlet ved et med grønt Klæde overtrukket langt Bord. I samme Sal forsamle sig ogsaa nogle gange om Aaret Brand- og Vand-Commissionens Directeurer, for at anordne og afgiøre et og andet i deres Indretninger.

Næst ved denne Sal er Stadens Arkiv eller Raadstue-Arkivet, hvori giemmes, foruden de sædvanlige Protokoller og Documenter, en Deel meget gamle og rare Manuscripter, baade Staden og Raadhuset angaaende; ligeledes endeel accurate og tilforladelige Tegninger af Staden, bestaaende baade i generale Kort over hele Staden, saa og i spicielle Kort over hvert Qvarteer saavelsom og Kort over det ferske Vands Indledninger i hvert Qvarteer og Vandrendernes Beliggenhed i Jorden, saa og Kort over andre merkværdige Indretninger. Udi dette Arkiv giemmes et rart Manuscript paa Pergament, som indeholder Kiøbenhavns Statuter, Privilegier og Friheder, hvilke Rigets Hofmester, Christopher Walckendorff, har Aar 1582 ladet samle og meget zirligen udskrive, derefter ladet dette rare Manuscript indbinde i en Bog, beslagen med Sølv og henlegge i Forvaring paa Kiøbenhavns Raadstue. Man finder her

107

Kiøbenhavns første Stads-Ret og skrevne Lov i sin latinske Original, udgiven idus Martii tertio Anno Domini MCCLIV af Jacob Erlandsen, Biskop i Roskild og siden Erkebisp til Lund i Skaane. Ligeledes finder man her i Stadens Arkiv Biskop Stigoti latinske Brev, dateret in crastimo beati Matthiæ Apostoli, Anno Domini MCCLXXX om Tilladelse for Kiøbenhavns Indvaanere at bryde Steen og Kalk paa Saltholm. Saa og Biskop Ingvar Hiorts latinske Brev, angaaende Politien, dateret in Die Inventionis sanctæ Crucis Anno Domini 1281. Samme Biskops Brev, dateret Roskilde Anno Domini 1289. Feria sexta proxima ante Festum Nativitatis Virginis gloriosæ om Hielp til Byens Befæstning. I dette Stadens Arkiv giemmes ogsaa et rart Manuscript af P. J. Resenii Hand i et Pergaments Bind. Ligeledes findes i Raadhuus-Arkivet en zirlig skreven Bog in Folio under følgende Titel: Dett Dansche Compagnies Broder-Bog her udi Kiøbenhaffn, hvorudi findes andtegnit alle Compagnie Laugs-Brødre deris Naffn, som sig udi den Hellig-Trefoldigheds-Laug haver indladet, siden Mand schreff effter Christi Biurd 1542. hvilcken Bog er renueret og fornyett paa Meninge Laugs-Brødres Bekostning den 29 February, da man schreff Aar 1623. Man læser i denne Bog et Register paa alle Laugs-Brødrenes Navne, deriblant Kongers, Fyrsters, Adeliges, Biskoppers, Præsters, Rectorers og Borgeres egenhændig optegnede Navne, saasom Aar 1542 Kong Christian den Tredie med 15 Adelsmænd. Aar 1556 Kong Friderik den Anden med 23 Adelsmænd. Aar 1595 i Pintse-Drik Kong Christian den Fierde og med ham 6 Adelsmænd. Hertug Ulrik, Biskop til Schverin. Aar 1622 den Kongelige Prinds Christianus Electus, (saa kaldet, fordi han af Stænderne var udvalgt Aar 1608 og hyldet til Successor Aar 1610.) Ligeledes Aar 1650 Kong Friderik den Tredie med 20 Adelsmænd. End videre Aar 1573 Doct. Poul Madsen, Superintendent. Doctor Hans Frantzen, Doctor Knubbert. Doct. Andreas Lemvig, Mag. Rasmus Katholm, Mag. Hans Guldsmed, Mag. Niels Hviid, Mag. Andreas, Slotspræst. Aar 1581 i Jule-Drik, Mag. Iver Stub, Mag. Hans Diriksen, Mag. Niels Krag. Aar 1631

108

Hellig tre Kongers Aften, Doct. Claus Blom, Mag. Hans Reisen. Aar 1639 Poulsen, Mag. Thomas Bang, Mag. Erik Olsen. Aar 1643 Doctor Niels, Doct. Christian Stougaard &c. Om dette Danske Compagnie finder den gunstige Læser Oplysning og Efterretning herefter ved det 5. Kap. om Snarens-Qvarteer.

Udi anden Etage af Raadhusets Hoved-Facade ud til Gammel-Torv er de To og Tredive Mænds Sal, som er det største og anseeligste Værelse i Raadhuset, hvor disse Deputerede Borgere med deres Formand forsamles og holde deres Conference med Magistraten. Paa denne Sal blev Kiøbenhavns Hof- og Stads-Ret holdet første gang den 15. Jul. Aar 1771 og vedvarede dens Sessioner her indtil videre Arrangement blev føiet, da Hans Kongelige Majestet siden kiøbte Gaarden No. 35 paa Østergade, hvor samme Hof- og Stads-Ret nu holdes. Den gunstige Læser finder udførligere Efterretning om Hof- og Stads-Retten i det syvende Kapitel om Kiøbmager-Qvarteer.

Lige ud for Raadhusets Trappe forsamles hver Aften Stadens Natvægteres-Compagnie til et vist Klokkeslet efter Aarets forskiellige Tider alle i deres sædvanlige Uniform, bevæbnet i Haanden med deres Morgenstierne, som er en lang Stang, paa hvis yderste Ende er en rund Kugle, besat med Jernpigge, hvilke under deres foresatte Vægter-Capitains og Vægter-Lieutenants Opsyn udsendes herfra hver af dem til sin anordnede Post og Gade at beobagte om Natten, og derefter om Morgenen at give Raport til deres Foresatte om hvad der paa deres Post om Natten kan være forefaldet og passeret. Aftegning af Stadens Raadhuus paa den Side, som vender ud til Gammel-Torv, findes i Thuras Hofn. hod. Tab. XXXIII og XXXIV saa og Pontoppid. Atlas. Dan. Tom 2.

Den anden Side af Raadhusets Bygning, som vender ud mod Nye-Torv, hviler paa tvende Arcader i Kielder-Etagen, som der er meget høiere end paa den anden Side ud til Gammel-Torv. Hver Arcade er sex Alen høi. Midt paa denne Side af Raadhuset sees allerøverst en rund Frontispice, hvori under Gesimsen i Steen sees udhugget det Kongelige Danske Vaaben med Krone over, hvilket holdes af to Løver. Paa hver af Enderne af denne Side af Raadhuset, sees en spits Frontispice, hvori under Gesimsen staaer i Steen udhugget Stadens

109

Vaaben. Kielderne ere indrettede deels til Arrest-Kammere, deels til en aaben Vinkielder med Skienke-Stue mod Nye-Torv, som af Magistraten paa visse Aar ad Gangen ved Auction leies og forpagtes bort til een af Stadens Vinhandlere. Udi de Værelser, som vende ud mod Nye-Torv er Borger-Vagts og Brand-Vagts-Stuen, ligeledes den Stue, hvori Byetinget i fordum Tid blev holdet, førend Hof- og Stads-Retten blev anordnet Aar 1771; men Byetingets forrige Værelser ere nu indrettede til Arrest-Kammere. Oven paa i anden Etage ud til Nye-Torv er Stadens Brand-Assecurance-Contoir for dets Officiantere. Dernæst ogsaa Politie-Kammeret, hvor Politie-Retten holdes af Stadens Politie-Mester, som til Politie-Retten at betiene har en Fuldmægtig, Protokolist, to Copiister, og en Adjutant. Under Stadens Politiemester ere subordinerede et vist Antal Politie-Betientere, og de Aar 1771 anordnede Qvarteer-Commissairer og Qvarteer-Betientere. Om disse er forhen meldt Kap. I. Dernæst ere her to Værelser til Raadstue-Skriver-Stuen, saa og to Værelser til Stadens almindelige Over-Formynderie for alle Umyndiges Midler af alle Etater. Imellem Raadstueskriver-Stuen og Over-Formynderie-Stuen er et Værelse indrettet til de Fattiges Væsens Contoir, hvilke Contoirer ere nu indrettede af de fordum værende Byeskriver-Stuens Værelser. Facaden af Raadhusets Bygning ud til Nye-Torv er ei saa zirlig, som den anden Facade mod Gammel-Torv, dog er den en anseelig Prydelse for Nye-Torv, hvis nordre Side den aldeles indtager. Aftegningen paa Raadhuset mod Nye-Torv findes i Thuras Hafn. Hod. Tab. XXXV. og XXXVI. saa og Pontoppid. Atlas Dan. Tom. 2.

Dette Stadens Raadhuus er prydet med et herligt Spir, hvilende midt paa Overdelen af et Italiensk Tag, og ziret med et skiønt Seierverk paa begge Sider til hvert Torv. Spiret er 39 Alen høit over Taget, bred 9 Alen neden til og i Fløiet staar Kong Christian den Siettes Navn en Chiffre med Krone over. Men i Taarnet er ingen Klokker.

Stadens Magistrat har i de allerældste Tider bestaaet af to Borgemestere og fire Raadmænd, indtil at Kong Friderik den Første Aar 1526 anordnede, at Stadens Magistrat skulle bestaae af fire Borgemestere og tolv Raadmænd.

110

Men Kong Friderik den Tredie reducerede Raadmændenes Antal til otte. Aar 1660 fik Stadens Magistrat til Formand en Præsident, som var Hans Nansen, der var Borgemester og havde været et af de store Hiul, som befordrede Souverainitets-Acten, hvorudover han blev den første Præsident i Kiøbenhavn. I de ældre Tider blev Magistraten udvalgt af Borgerskabet, dog altid med Samtykke af Fogeden paa Slottet. Slige Valg havde Sted indtil de urolige Tider og Stadens dobbelte Beleiring under Kong Friderik den Første og Kong Christian den Tredie gave den berygtede Borgemester Ambrosius Bogbinder og hans Anhang Anledning til at ophidse Almuen. (Om samme Mand kan læses Holbergs Danm. Histor. Tom. 2. pag. 283. 297. 310 og 342.) Hvorudover Kong Christian den Tredie i Capitulationen forbeholdt sig den Ret at beskikke saadanne Mænd, som Byen kunde være tient med. Udi Excerptis Cosmi Bornemanni Mss. meldes om en gammmel Kiøbenhavns Raadstue-Bog, kaldet Stads-Bog, hvori følgende stod antegnet: Anno 1293 anordnede først Biskop Johannes Krag af Roskilde, rigtige Bøger at skulle holdes paa Tinget og paa Raadhuset, paa alle Sager, som der ageres. Det samme igientog Biskop Oluf i Roskilde Anno 1303 og kaldede Bogen Libellum Villæ Hafniensis, leggende dette til, at alle Contracter, Skøder &c. derui skulle ogsaa indføres, og at de, som derudi ei vare skrevne, intet skulde gielde. Den nævnes i Documenter af Anno 1294 Liber Civitatis og i Erici Pomerani og Christian den Førstes Privilegier af Aar 1422 og 1461 theres Stadhs-Baak. Naar en Byefoged i de ældre Tider tiltraadte dette sit vigtige Embede, saa blev altid brugt ved hans Indsettelse denne Ceremonie, at man gav ham i Haanden et af de store Slag-Sverd, som hængte paa Raadhuset. Kong Christian den Fierde forordnede, i den af ham Aar 1618 anlagte ny Stad Christianshavn, to Borgemestere og fire Raadmænd, samt en Byefoged, der skulle betiene Retten i samme Stad; men sligt blev siden forandret, da Christianshavn blev af Kong Christian den Femte indlemmet i Kiøbenhavn og lagt under Kiøbenhavns Stads Magistrats-Jurisdiction; Christianshavns Byeting blev afskaffet den 31 Jan. 1685, og fra den Tid af har Kiøbenhavn ikkun haft en Byefoged, som

111

altid var Borgerskabets Under-Dommer i alle civile og criminelle Sager, der bleve førte for Byetinget.

Stadens Magistrat i værende attende Aarhundrede, hvorunder Stadens Borgerskab sorterer, bestaaer af en Over Præsident, to virkelige Borgmestere, samt otte virkelige Raadmænd, som nyde Gage og Indkomster, desuden Vice-Borgemestere og Vice-Raadmænd, som vel have Caracterer og Sæde i Raadet med Stemme og Succession, men nyde ingen Løn, førend een af de virkelige ved Dødsfald giør Plads. Foruden disse er en Raadstue-Skriver. Tilforn har Staden haft en Byefoged og en Byeskriver, men disse to Embeder ere nu ved Hof- og Stads-Rettens Anordning Aar 1771 nedlagde og afskaffede. Til Magistratens Underholdning og Stadens Nødtørft skienkede Kong Friderik den Tredie Aar 1661 Bidstrup Gaard og anseelige Gods af Roskilde Lehn, som i fordum Tid havde været de Katholske Roskildske Bispers Herresæde, hvis Hovedgaards Taxt er 85 Tdr. 2 Skppr. 2 Fkr. 2 Album. Skovskyld 2 Tdr. 2 Skpr. 2 Fkr. saa at hver af dem nyder det halve af Godsets Indkomster. Magistraten faaer aarlig af Brygger-Lauget 200 Rdlr. Kroner, som leveres hver St. Thomæ Dag og er en Refusion eller Erstatning for det Paalæg, som Kong Friderik den Anden Aar 1573 paalagte Byen, at af hver Tønde Øl, som blev udtappet i Staden, skulle svares 1 sk. til Magistraten. Af Stadens Magistrat beskikkes følgende Byens Embeds-Mænd. 1) Raadstue-Archivarius. 2) Stads-Kæmneren, hvilke man finder, at Kong Friderik den Anden Aar 1580 har beskikket at være tvende til at besørge den almindelig Indtægt og Udgift, men Aar 1643 blev Kæmner Embedet betroet een Mand; derimod i de sildigere Tider ere atter igien beskikkede to Stads-Kæmnere. 3) Accise-Skriveren. 4) Bogholder ved Brand-Cassen. 5) Oldermænd og Rodemestere. 6) Vægter-Inspecteuren. 7) Vægter-Lieutenanten, som tillige er Brænde-Magazins-Inspecteur. 8) Renovations-Inspecteuren og Betienter. 9) Veiermester paa Stadens Veierhuus med dertil hørende Arbeidskarle. 10) Kornskriveren med Kornmaalerne og Dragerne, Vragerne med de ved Broen værende Bødker og Arbeidskarle. 11) Raadstue-Tienere. 12) Stadens fem Bedemænd,

112

af hvilke enhver har sit visse District med dertil hørende Gader. 13) Port- og Passage-Betientere. 14) Brænde-Favnsettere og Læssere. 15) Saltdragere. 16) Arrest-Forvarere. 17) Raadstue-Vagtmesteren. 18) Stads-Mæglere. Ellers har Magistraten gammel vedtagen Rettighed til at kalde Kapellaner til St. Nicolai Kirke og Helliggeistes Kirke, saavelsom og Organister, Klokkere og Gravere til disse samme to Kirker, saaog til vor Frelsers Kirke paa Christianshavn. Om Magistratens Rettighed til at kalde Kapellanerne ved St. Nicolai Kirke, ligesom ved Helliggeistes Kirke, er Aar 1678 forefalden en Dispyt med da værende Sognepræst ved Nicolai Kirke, Mag. Michael Henriksen Tistorf, som tillige med Kirke-Værgeren ville kalde efter en foregiven gammel Brug. Men Magistraten fandt kongelig Bifald i at afvise Sognepræstens og Kirkeværgerens Paastand som ugrundet, da Magistraten baade for og efter Souverainiteten havde haft samme Ret til at besette Kapellanierne ved Nicolai Kirke og Helliggeistes Kirke som Professores Universitatis havde og udøvede i slige Tilfælde med at kalde Kapellaner til vor Frue Kirke og Trinitatis Kirke. Derimod havde Sognepræsten Mag. Michael Henriksen Tistorfs Foregivende ingen Grund, eftersom det paaberaabte ældre Eksempel angik kun en personel Kapellans Vocation, hvilket var Sognepræsten bevilget. Men ved Menighedens Tilvext var af et personel Kapellanie for længe siden blevet et residerende Kapellanie. Og at bortgive et residerende Kapellanie kunde ikke tilkomme Sognepræsten. Aar 1771 den 3 Apr. behagede det allernaadigst Kong Christian den Syvende at afskedige det da værende ganske Raad eller Magistrats Personer, saavelsom og da værende Politiemester, Raadhuus Skriver og samtlige To og Tredive Mænd, og beholdt de afgaaende Magistrats-Personer en tredie Part af den aarlige fastsatte staaende Gehalt eller Gage, som de hidtil havde nydt. Kiøbenhavns Magistrat, som afgik den 3 Apr. Aar 1771 var: 1) Over-Præsident Hr. Geheime-Conferentsraad von der Lühe. 2) Virkelige Borgemestere: Conferentsraad Johan Christian von Schrødersee, Etatsraad Christian Fedder, Etatsraad Herman Henrik Kønnemann. Vice-Borgemestere: Etatsraad Johannes Valleur, Etatsraad Hans Christopher Hersleb, Etatsraad Friderik Horn,

113

Etatsraad Johan Jakob Hæseker, Etatsraad Abraham Falk. Virkelige Raad-mænd: Etatsraad Johan Friderik Holmsted, Cancellieraad Johan Diderik Beckmann, Raadman Gerhard Hoffgaard, Raadmand Johan Christian Willebrandt. Vice-Raadmænd: Raadmand Andreas Storp, Raadmand Peder Casse, Raadmand Peder Liunge, Raadmand Johan Peder Suhr, pro tempore Stads-Physikus Prof. og Doct. Wandeler, General-Auditeur Borneman, Raadmand Matthias Lunding, Raadmand Morten Munk og Raadmand Balthaser Schiøth.

Det af Hans Kongelige Majestet allernaadigste udnævnte ny Raad samledes paa Raadstuen Onsdagen den 3 Apr. 1771 og bestiod af følgende Membra. 1) Grev Ulrich Adolph af Holstein, Ridder, Kammerherre og Amtmand til Tønder, som Over-Præsident. 2) Justitsraad Rothe, som første Borgemester. 3) Hr. Johan Peder Suhr, som anden Borgemester. 4) Hr. Matthias Lunding, som Syndikus. 5) Pro Tempore værende Stads-Physikus Doct. Wandeler. Dernæst fire Raadmænd, nemlig: 6) Hr. Svend Kiøbke. 7) Hr. Hans Christian Beck. 8) Hr. Matthias Hundewadt. 9) Hr. Jørgen Thulstrup. Saa og tvende Borgerskabets Repræsentanter, nemlig Hr. Christen Waage, og Hr. Matthias Lange. Ved en trykt Placat af bemeldte Dato under den ny Over-Præsidents Navn og Underskrift blev Stadens Indvaanere bekiendtgiort baade det ny Raad eller Stadens ny Magistrats-Personers Antal og Navne, saa og tillige i samme Placat alle og enhver bekiendtgiort, at alle Sportler herefter og Indkomster af Stadens Gods og Jorder henlegges til at formindske de borgerlige Udgifter; at Stadens Indvaanere skal til alle Tider have tvende Repræsentanter, som kan iagttage deres Bedste i Raadets Samlinger. Og at disse tvende Repræsentanter, tilligemed fire Raadmænd, skal herefter hvert Aar udvælges ved et frit Valg og for denne gang ikkun alleneste udnævnes af Hans Kongelige Majestet. Strax derpaa lod dette ny Stads-Raad ved en trykt Placat, dateret Kiøbenhavns Raadstue den 8 Apr 1771 tilkiendegive Stadens Indvaanere, at alle de Indtægter, som forrige Magistrat haver haft til deres Belønning, skal herefter indflyde i Stadens alminde-

114

lige Kasse, saasom ingen Sportler for det nu værende Raad finder Sted, saa skal Indvaanerne, saasnart skee kan, blive givet Underretning om Kassens nu værende Tilstand, ligesom og Publicum herefter aarligen skal blive givet Efterretning, hvorledes Kassen tiltager. Dette ny udnævnte Raad forblev nitten Maaneder, da det allernaadigst behagede Hans Kongelige Majestet, Kong Christian den Syvende, den 1 Oct. Aar 1772 at indsette den forrige Magistrat igien, som da den 5 Oct. Aar 1772 tog Sæde i Raadstuen saaledes: Over-Præsident Hr. Conferentsraad Braem. Virkelige Borgemestere: Hr. Conferentsraad Johan Christian von Schrødersee, Hr. Etatsraad Hans Christopher Hersleb. Vice-Borgemestere: Hr. Etatsraad Hæseker, Etatsraad Falk, Borgemester Suhr, Hr. Syndikus Lunding. Raadmænd: Etatsraad Holmsted, Cancellieraad Beckmann, Raadmand Hoffgaaard, Raadmand Willebrandt. Vice-Raadmænd: Raadmand Storp, Raadmand Casse, Raadmand Liunge, Raadmand Munk, Raadmand Schiøth, Raadmand Kiøbke, Raadmand Beck, Raadmand Thulstrup. I dette Mellemrum var Etatsraad og Borgemester Horn, som tillige var Politiemester, forhen allernaadigst udnævnt til at være Justitarius i Hof- og Stads-Retten. General-Auditeur og Vice-Raadmand Bornemann udnævnt til Politiemester, men nu til Assessor i Høieste Ret. Etatsraad Fædder udnævnt til Politiemester, men blev sin Tour forbeholden som Borgemester. De tvende Borgerskabets Repræsentanter afgik, efterdi de To og Tredive Mænds Korps eller Collegium igien blev oprettet. Thi Stadens 32 Mænd, som den 3 Apr. Aar 1771 bleve ophævede, bleve nu igien den 16 Oct. Aar 1772 allernaadigst restituerede og toge deres Sæde i deres Forsamlings-Sal paa Raadhuset. Disse To og Tredive Mænds Collegium er anordnet af Kong Friderik den Tredie i Stadens Privilegiers Diploma af 24 Jun. Aar 1661 anden Paragraph, hvilke tillige med Præsidenten, Borgemestere og Raad, Stadens Beste, saavelsom dens Indtegt og Udgift kan overveie og derom handle og slutte; to af dem, tilligemed Præsidenten og een af Borgemesterne maae altid have frie Adgang til Kongen, Stadens og det gemene Anliggende at andrage. Disse 32 Mænd have deres Formand. Hos een af Stadens Magistrats-Per-

115

soner holdes altid hiemme i hans iboende Gaard: Det Kongelige Justeer-Kammer i Kiøbenhavn, hvor al Dansk Maal og Vægt udselges til følgende Priser, nemlig: En complet Urtevegt i en Kasse, 10 Mk. En dito Sølv-Vegt i en Kasse, 11 Mk. Urtevegten separeres og koster et Pund 3 Mk. Et halvt Pund 2 Mk. ¼ Pund 1 Mk. 4 Lod 12 sk. 2 Lod 10 sk. Et Lod 8 sk. Et halvt Lod 6 sk. Et Qvint. 6 sk. Af Sølv-Vegten separeres allene: 2 Lod 12 sk. Et Lod 12 sk. ½ Lod 8 sk. Et Qvintin 8 sk. Grov KiøbmandsVegt: Af Malm: 10 Lispund 28 Rdlr. 5 dito 16 Rdlr. 4 dito 14 Rdlr. 2 dito 7 Rdlr. Et dito 21 Mk. 8 Pund 11 Mk. 4 ditto 8 Mk. 2 dito 1 Rdlr. Et halvt dito 2 Mk. Et fierdingspund 1 Mk. Af Jern: 10 Lispund 7 Rdlr. 24 sk. 5 dito 22 Mk. 4 dito 16 Mk. 8 sk. 2 dito 9 Mk. 8 sk. Et Lispund 6 Mk. 8 Pund 5 Mk. En Skippunds-Bismer, 14 Rdlr. 4 Mk. En fire Lispunds Bismer 2 Rdlr. En to Lispunds Bismer, 14 Mk. Et Pottemaal af Tin, 7 Mk. 8 sk. Et halvt dito 4 Mk. 8 sk. Et fierdedeel dito 2 Mk. 12 sk. Et ottendeel dito 2 Mk. Et sextendeel dito 24 sk. Et Pottemaal af Blik, 18 sk. Et halvt dito, 14 sk. Et fierdedeel dito, 10 sk. Et ottendeel-dito, 6 sk. Et sextendeel dito, 5 sk. Et Pottemaal af Træ, 10 sk. Et halvt dito, 8 sk. En Korn-Tønde 27 Mk. En halv dito, 3 Rdlr. En Salt-Tønde, 5 Mk. En Skieppe, 5 Mk. En halv Skieppe, 3 Mk. En fierdedeel Skieppe eller Fierdingkar, 2 Mk. 8 sk. En ottendeel Skieppe eller halv Fierdingkar, 2 Mk. En sextendeel Skieppe, 12 sk. En Jern-Alen, 4 Mk. En Træ-Alen, 1 Mk. Et Træ-Bæger, en halv Pot og en Pægel, 18 sk.

I. Præsidenterne i Kiøbenhavns-Raadstue siden Souverainiteten Aar 1660.

1.) Aar 1660 den 28 Oct. indkom Hans Nansen og var den allerførste Præsident i Kiøbenhavn. Han var fød Aar 1598 den 12 Nov. blev Raadmand i Raadstuen Aar 1639. den 11. Mart. blev siden Borgemester Aar 1644. den 5. May. Han var eet af de store Hiul, som befordrede Souverainitets-Acten, og blev derfor strax K. M. Raad og Assessor i Collegio Status. Aar 1661. den 25. Febr. Assessor i Høieste Ret. Døde Aar 1667. den 12. Nov.

116

2.) Peter Bølk, Petrus Bullichius, blev President den 17 Dec. Aar 1667. Var Kammeraad, Assessor i Collegio Status og Høieste Ret. Døde Aar 1671. den 13 Nov.

3.) Peder Hansen Resen, J. U. Doct. blev President Aar 1672. den 22. Jan. blev Borgemester Aar 1664. Justitsraad Aar 1677. den 17 Apr. Var tilforn Professor Juris Aar 1662. Blev Etatsraad Aar 1684. Døde Aar 1688. den 1. Jun.

4.) Hans Nansen, blev President Aar 1688 den 7 Aug. forhen Kammerraad og Assessor i Høieste Ret. Aar 1709 den 9 Nov. Justitsraad. Døde Aar 1713 den 9 Jul. Hans Datter Catharina Nansen blev gift med Grev Peder Griffenfelt den 13 Nov. Aar 1670.

5.) Johannes Christensen Meller, blev President Aar 1713 den 16 Aug. Han blev Raadmand Aar 1692 og Stadshauptmand Aar 1701; men Aar 1709 Justitsraad, og Aar 1710 den 3 Oct. Borgemester. Aar 1713 blev han Etatsraad, og Aar 1722 Conferentsraad. Døde Aar 1724 den 10 Oct.

6.) Johannes Schrader, blev Præsident Aar 1724 den 24 Nov. Tilforn Justitsraad. Aar 1712. og Aar 1719 Etatsraad. Døde Aar 1736 den 20 Sept.

7.) Christian Bram, blev Præsident Aar 1736 den 5 Oct. var forhen Aar 1720 bleven Justitsraad. Aar 1726 Justitiarius, og samme Aar Etatsraad. Dimitteret Aar 1747 den 16. Jun.

II. Over-Præsidenterne.

1.) Jacob Bendsen, blev Over-Præsident Aar 1747 den 16 Jun. Var forhen Aar 1731 den 21 Jun. bleven Ridder. Aar 1750 Geheimeraad. Tog Afskeed Aar 1750 thi den 11 Sept. blev han Vice-Stadtholder i Norge.

2.) Friderich Otto von Rappe, indkom Aar 1750 den 11 Sept. Var Aar 1740 bleven Ridder. Aar 1747 Geheimeraad. Tog Afskeed Aar 1754 den 22 Apr. Døde Aar 1758 den 2 Dec.

3.) Volrath August von der Lühe, indkom Aar 1754 den 13 May. Blev Aar 1745 Ridder og siden Over-Kammerjunker. Aar 1750 Geheimeraad og siden Geheime-Conferentsraad. Aar 1771 den 25 Mart. gav han i Raadstuen tilkiende, at Hans Majestet havde entlediget ham fra hans Over-Præsidents Charge.

4.) Grev Ulrich Adolph von Holstein, blev Over-Præsident den 3 Apr. 1771, da Hs. K. Majestæt allernaadigst udnævnte et nyt Raad udi Staden. Han var tilforn Kammerherre, Ridder og Amtmand til Tøndern.

117

Ved en trykt Plakat af 3 April 1771 under Over-Præsident Grev U. A. von Holsteins Underskrift blev anmeldt Borgerskabet, at Hs. K. Majestet havde ophævet det hele hidtil værende Raad, saavelsom Politimester, Raadhuusskriver og samtlige 32 Mænd, og nu allernaadigst fundet for got at udnævne et nyt Raad udi Staden, bestaaende foruden U. A. Greve af Holstein som Over-Præsident, af Hr. Justitsraad Rothe, som første Borgemester, Hr. Johan Peder Suhr, som anden Borgemester, Hr. Matthias Lunding, som Syndicus. Pro tempore værende Stats-Physicus Hr. Doctor Wandeler, Hr. Svend Kiøbke, som Raadmand. Hr. Hans Christian Beck, ligeledes Hr. Mathias Hundewadt, ligeledes Hr. Jørgen Thulstrup, ligeledes. Dernæst Hr. Christen Waage, og Matthias Lange, som Borgerskabets Repræsentanter. Dette ny Raad samledes paa Raadstuen Onsdagen den 3 Apr. 1771. Efter nitten Maaneders Forløb behagede det Hans Kongelige Majestet, den 1 Oct. 1772 allernaadigst at indsætte den forrige Magistrat igien, hvilken den 5 Oct. tog Sæde i Raadstuen igien. Men de tvende Borgerskabets Repræsentanter afgik, efterdi de 32 Mænds Corps igien blev oprettet. I dette Intervallo, eller forommeldte 19 Maaneders Mellemrum, var af forrige Magistrats-Personer døde Etatsraad og Borgemester Rønnemann, og Etatsraad og Borgemester Valeur. Dernæst Etatsraad og Borgemester Horn, af Hans Kongelige Majestet udnævnt til Justitiarius i den under 15 Jun. 1771 oprettede Hof- og Stads-Ret. Etatsraad og Borgemester Fædder udnævnt til Politiemester, som dog blev sin Tour forbeholden som Borgemester; og General-Auditeur og Raadmand Bornemann, udnævnt til Assessor i Høieste Ret.

5.) Gotthart Albert Braem, Ridder, Geheimeraad og Over-Præsident Aar 1772 den 1 Oct. tog Sæde i Raadstuen med den forrige Magistrat den 5 Oct. 1772.

III. Borgemesterne i Kiøbenhavns Raadstue siden Souverainiteten:

1.) Peder Hansen Resen, J. U. Doct. og Professor Reg. indkom i Raadstuen som Borgemester Aar 1644 blev Præsident Aar 1672. Døde Aar 1688 See om ham forhen blandt Præsidenterne No. 3.

2.) Titus Bølch, eller Bullichius, blev Borgemester Aar 1665. Var Kongelig Commissair over Kirkerne i Norge. Døde Aar 1684.

3.) Peder Bølk, eller Petrus Bullichius, blev Borgemester Aar 1667 derefter Præsident. See om ham forhen blant Præsidenterne No. 2.

4.) Christian Caspersen Schøller, blev Borgemester Aar 1667. Var Assessor i Høieste Ret. Døde Aar 1677, og er begraven i vor Frue Kirke.

5.) Jørgen Fogh, J. U. Licentatus, blev Borgemester Aar 1668 den 21 Aug. Han blev Raadmand Aar 1667 den 16 Dec. Og Aar 1675 blev han Stads-

118

Oberst. Var gift med Grev Peder Griffenfelts Søster, Cathrine Schumacher. Døde Aar 1685 i Jylland i Græmmelse. Om ham kan efterlæses Holbergs Danm. Riges Hist. Tom. 3. pag. 652.

6.) Balthasar Seckman, blev Borgemester Aar 1675, men døde samme Aar den 20 Sept. og ligger begravet i Hiembek-Kirke i Tudse-Herred i Siælland. Han havde tilforn i Kong Christian den Fierdes Tid været Skriver paa det kongelige Klædekammer, derefter Raadmand, saaog Assessor udi Collegio Status og Høieste Ret.

7.) Hans Pedersen Blat, blev Borgemester Aar 1676 den 7 Mart. Tilforn ældste Raadmand. Døde Aar 1677.

8.) Christen Andersen Duering, blev Borgemester Aar 1676, havde tilforn været Commissarius, og Aar 1678 Assessor udi Høieste Ret.

9.) Bartholomæus Jensen, blev Borgemester Aar 1677 den 16 Nov. Var Raadmand Aar 1676, blev Assessor i Høieste Ret Aar 1679. den 30 Nov. Siden Justitsraad. Døde Aar 1697 den 5 Aug. og er begravet i St. Nicolai Kirke.

10.) Cosmus Bornemann, blev Borgemester Aar 1677, var Professor og Doct. Juris paa Universitetet. Cancelliraad og Assessor i Høieste Ret. Døde Aar 1692 den 21 Sept.

11.) Sigvard Friis Dverg, blev Borgemester Aar 1677, var Assessor i Høieste Ret, blev Justitsraad Aar 1702 den 2 Mart. Var gift med Sophia Nansen, som Aar 1713 fik Præsident Skrader. Han døde Aar 1710 den 23 Mart.

12.) Bartholin, blev Vice-Borgemester Aar 1677. Døde Aar 1703 den 16 Nov.

13.) Johan Bertram Ernst, blev Vice-Borgemester Aar 1703 den 12 Dec. Var tillige Politiemester. Døde den 22 Dec. 1722.

14. Oluf Rømer, blev Borgemester Aar 1705 den 24 Jan. var tillige Politiemester, blev Etatsraad Aar 1706. Døde Aar 1710 den 19 Sept.

15.) Anders Jacobsen, blev Borgemester Aar 1705, var Assessor i Høieste Ret, blev Justitsraad Aar 1702 den 14 Mart. og Etatsraad Aar 1717 den 19 Mart. Døde Aar 1717 den 5 May.

16.) Johan Eichel, blev Borgemester Aar 1710 den 22 Sept. Aar 1717 Justitsraad. Aar 1728 Etatsraad. Døde Aar 1736 den 26 Mart. i sit 70 Aar.

119

17.) Johannes Christensen Meller, blev Borgemester Aar 1710 den 3 Oct. Siden Præsident Aar 1713. See forhen blant Præsidenterne No. 5.

18.) Christin Berregaard, blev Borgemester Aar 1714 den 15 Jan. Udgift af Raadstuen Aar 1729 den 2 Mart., da han blev Deputeret i Rentekammeret. Aar 1731 Conferentsraad. Døde Aar 1750 den 5 Aug. paa Borrebye-Gaard i Sielland.

19.) Jacob Sidenboeg, blev Vice-Borgemester Aar 1717 den 12 Jul. Var Assessor i Høieste Ret. Døde Aar 1718 den 8 Sept.

20.) Nicolai Wivet, blev Vice-Borgemester Aar 1718 den 2 Dec. og Cancellieraad. Døde Aar 1725 den 17 Jan.

21.) Johan Poul Brandt, Vice-Borgemester Aar 1723 den 11 Jan. Aar 1729 Justitsraad. Døde Aar 1731 den 26 Febr.

22.) Johan Philip Ratechen, Vice-Borgemester Aar 1723 den 27 Jun. Blev Aar 1710 Cancellieraad, Aar 1713 Justitsraad, Aar 1723 Politiemester. Udgik 1725 den 25 Oct. som civiliter mortuus.

23.) Hans Himmerich, Vice-Borgemester Aar 1726 den 4 Oct. og Politiemester. Udgik Aar 1731 den 22 Febr. som civiliter mortuus.

24.) Rasmus Byssing, Aar 1726 den 14 Oct. Justitsraad Aar 1729. Døde Aar 1744 den 3 Sept.

25.) Peter Ramshardt, Borgemester Aar 1728 den 21 Jul. Justitsraad Aar 1740 den 26 Aug. Døde Aar 1748 den 8 Jul.

26.) Michel Worm, Borgemester Aar 1728 den 16 Nov. Blev Amtmand i Norge Aar 1729 den 10 Aug. og Aar 1736 den 13 Apr. Justitsraad. Døde Aar 1743 den 13 Aug.

27.) Erik Torm, Borgemester og Politiemester Aar 1731 den 19 Febr. Aar 1737 den 28. Jun. Justitsraad. Aar 1747 den 4 Sept. Etatsraad. Aar 1760 virkelig Etatsraad. Aar 1761 den 4 Sept. afstod han Politie-Embedet til sin Svigersøn, Borgmester Friderik Horn. Døde som ældste Borgemester Aar 1764 den 23 Febr.

28.) Edvard Wium, Vice-Borgemester Aar 1731 den 12 Mart., tilforn Stads-Physicus og Commerceråd. Døde Aar 1731 den 3 Oct.

29.) Lorentz Fischer, Borgemester Aar 1731 den 28 Oct. og tog Sæde i Raadstuen, men uden Løn førend efter Senium, men nød imidlertid den ham tillagde Pension.

120

Udgik og tog Afskeed Aar 1733 den 6 May, og blev tredie Deputered udi Søe-Etatens General-Commissariat.

30.) Friderik Holmsted, Vice-Borgemester Aar 1733 den 27 Apr. Justitsraad Aar 1737 den 28 Jun. Aar 1747 den 4 Sept. Etatsraad. Døde Aar 1758 den 12 Jun.

31.) Michael Grøn, Vice-Borgemester Aar 1739 den 17 Jul., dog uden at vente Løn af Raadstuen. Døde Aar 1742 den 20 Jan.

32.) Envold de Falsen, Borgemester Aar 1743 den 6 Sept. var tilforn Raadmand Aar 1729 den 27 Juni. Aar 1733 den 28 Nov. Justitsraad. Aar 1747 Etatsraad. Aar 1752 den 11 Oct. virkelig Etatsraad. Aar 1758 den 18 Aug. nobiliteret. Aar 1760 den 17 Oct. Conferentsraad. Døde den 30 Jul. 1761.

33.) Niels Hendriksen, Vice-Borgemester, var Aar 1727 den 21 Jul. bleven Raadmand. Aar 1739 Justitsraad. Døde Aar 1745 den 9 Oct. i sit 70 Aar.

34.) Peder Helt, Vice-Borgemester Aar 1745 den 29 Oct., tilforn Aar 1733 den 12 Febr. Assessor i Høieste Ret. Aar 1740 den 12 Febr. Justitsraad. Aar 1747 den 4 Sept. Etatsraad. Døde 1752 den 20 Febr.

35.) Anthon Raff, Vice-Borgemester Aar 1748 den 23 Mart., blev Raadmand Aar 1729 den 8 Oct. Aar 1740 Justitsraad og Aar 1750 den 15 May Etatsraad. Døde Aar 1758 den 5 Febr.

36.) Johan Christian Schrødersee, virkelig Borgemester Aar 1749 den 7 Mart. Aar 1747 den 13 Jan. Justitsraad. Aar 1752 den 11 Oct. Etatsraad. Aar 1759 nobiliteret den 28 Dec. og Aar 1760 virkelig Etatsraad.

37.) Herman Henrik Kønnemann, virkelig Borgemester Aar 1749 den 15 Sept. Aar 1729 den 10 Oct. blev han Raadmand. Aar 1731 den 2 Mart. Commerceraad. Aar 1740 den 26 Aug. Justitsraad. Aar 1755 den 28 Nov. Etatsraad. Gik ud af Raadstuen den 3 April Aar 1771, da den gamle Magistrat blev ophævet. Døde Aar 1771 den 11 May.

38.) Christian Fædder, Vice-Borgemester Aar 1749 den 2 Nov. Aar 1758 Justitsraad, derefter Etatsraad. Aar 1770 den 21 Nov. lod han oplæse i Raadstuen Over-Secretairens Brev, dateret 30 Dec. 1769, at hans Søn Friderik Fædder, naar han har reist udenlands, skal være Raadmand nest efter Raadmand Morten Munck.

121

39.) Johannes Valeur, Vice-Borgemester Aar 1750 den 11 Sept., var tilforn Aar 1727 den 23 Jun. Assessor i Hof-Retten og Cancellieraad. Aar 1729 den 23 Dec. Raadmand. Aar 1739 den 28 Nov. virkelig Justitsraad. Aar 1749 den 28 Oct. Etatsraad, gik ud af Raadstuen den 3 Apr. 1771. Døde Aar 1771 den 20 Sept.

40.) Herman Lengeke Kløcker, Borgemester Aar 1750 den 11 Sept., tilforn Aar 1734 den 19 Apr. Raadmand. Aar 1740 Justitsraad. Aar 1740 den 20 May Etatsraad. Aar 1760 nobilitered. Døde Aar 1765 den 5 Dec.

41.) Gabriel Hilman, Vice-Borgemester Aar 1754 den 22 Jun., var Raadmand Aar 1731 den 25 Mart. Aar 1746 og 1755 den 31 Mart. virkelig Justitsraad. Døde Aar 1765 den 24 Dec.

42.) Hans Fogh, Vice-Borgemester Aar 1754 den 28 Jun. var forhen Raadmand Aar 1731, blev Justitsraad

43.) Samme Aar og Dato blev Landsdommer og Justitsraad Hans Christopher Hersleb Vice-Borgemester.

44.) Friderich Horn, Vice-Borgemester og adjungeret Politiemester Aar 1754 den 18 Jun. blev Aar 1761 den 4 Sept. virkelig Politiemester, samme Aar den 13 Nov. Justitsraad, gik ud af Raadstuen ved det ny Raads Indsettelse den 3 Apr. 1771. blev samme Aar den 15 Jun. Justitiarius i Hof- og Stads-Retten, derefter Conferentsraad. Døde Aar 1781.

45.) Kay Kock, Vice-Borgemester Aar 1766 den 8 Aug. tog Sæde Aar 1768 den 15 Jun. Døde Aar 1770 den 15 Sept.

46.) Johan Jacob Hæseker, Vice-Borgemester Aar 1770 den 28 Sept. gik ud af Raadstuen den 3 Apr. Aar 1771, kom ind igien ved den gamle Magistrats Indsettelse Aar 1772 den 1 Oct.

47.) Hans Nicolai Nissen, Vice-Borgemester Aar 1770 den 28 Sept. forhen Raadmand Aar 1745 den 25 Febr. og Raadstue-Skriver Aar 1749 den 21 Febr. Justitsraad Aar 1755, og Etatsraad. Døde Aar 1771 den 10 Febr.

48.) Abraham Falk, Vice-Borgemester Aar 1770 den 28 Sept. Forhen Raadmand Aar 1746, derefter Justitsraad og endelig Etatsraad, gik ud af Raadstuen Aar 1771 den 3 Apr. men kom ind igien med de øvrige forhen dimitterede Magistrats-Personer Aar 1772 den 1 Oct.

122

49.) Tycho Rothe, blev første Borgemester Aar 1771 den 3 Apr. da det ny Raad tog Sæde i Raadstuen, men efter faa Maaneders Forløb gik ud af Raadstuen.

50.) Cancellieraad Matthiesen, blev første Borgemester i Borgemester Rothes Sted, men gik ud af Raadstuen Aar 1772 den 1 Oct. da de forrige Magistrats-Personer kom ind igien og toge Sæde.

51.) Johan Peter Suhr, som anden Borgemester i det ny Raad Aar 1771 den 3 Apr. Men da samme Raad afgik og Hans Kongelige Majestet allernaadigst behagede at indsette den forrige Magistrat igien, blev han Aar 1772 den 1 Oct. Vice-Borgemester.

52.) Matthias Lunding, indkom som Syndicus Aar 1771 den 3 Apr. i det ny Raad, og da samme afgik, blev han Aar 1772 den 1 Oct. Vice-Borgemester ved den gamle Magistrats Indsettelse, og tog Sæde med dem i Raadstuen den 5 Oct. 1772. Blev Justitsraad, derefter Etatsraad og Aar 1781 Conferentsraad.

53. Johan Friderik Holmsted, blev Vice-Borgemester Aar 1773 den 7 Jan. var tilforn Raadmand, blev Justitsraad Aar 1758 den 6 Jan. derefter Etatsraad. Døde Aar 1781.

IV Raadmændene i Kiøbenhavns Raadstue siden Souverainiteten.

1.) Aar 1660 blev Claus Iversen Raun Raadmand, var Byefoged i Kiøbenhavn Aar 1638, døde Aar 1669.

2.) Samme Aar Henrik Jakobsen, var Over-Formynder, døde Aar 1668.

3.) Samme Aar Wilhelm Fuiren, døde Aar 1664.

4.) Aar 1666 Hans Pedersen Klein.

5.) Aar 1667 den 16 Dec. Jørgen Fogh, blev siden Vice-Borgemester.

6.) Aar 1668 Johan Lehn.

7.) Aar 1669 Jakob Eliesen.

8.) Aar 1676 Biørn Jacobsen, døde Aar 1679 er begravet i vor Frue Kirke.

9.) Aar 1676 Bartholomæus Jensen, blev derefter Borgemester. See blant Borgemesterne No. 9.

10.) Aar 1677 Hans Bladt, siden Borgemester. See No. 7.

11.) Aar 1677 den 16 Nov. Hans Knudsen Leegaard.

123

12.) Aar 1679 Iver Caspersen Schøler.

13.) Aar 1680 Bendix Meisen.

14.) Aar 1684 Peder Motsfeld, døde Aar 1702 den 10 Apr.

15.) Aar 1686 Claus Sohn, døde Aar 1688 den 9 Sept. begraven i Trinitatis Kirke.

16.) Samme Aar, Frantz Jonson.

17.) Samme Aar, Arent Berentsen, var tilforn Byeskriver i Kiøbenhavn, døde Aar 1682. Han har udgivet Danmarks og Norges frugtbare Herlighed, trykt Aar 1656 in Qvarto.

18.) Samme Aar Hans Stampe, døde Aar 1694.

19.) Samme Aar Jørgen Sechman, døde Aar 1696, ligger begraven i St. Nicolai Kirke.

20.) Samme Aar Morten Nielsen Budolph, døde Aar 1696.

21.) Aar 1688 Christen Wintersen, var tilforn Borgemester udi Odense, døde Aar 1691 den 1 May.

22.) Samme Aar Bøske, døde Aar 1709.

23.) Samme Aar, Søren Nielsen Møller.

24.) Samme Aar Jens Riber, døde Aar 1709 den 26 Apr.

25.) Aar 1692 Johannes Christensen Miller, see blandt Præsidenterne No. 5.

26.) Aar 1697 Lauritz Nielsen Fogh, døde Aar 1735 den 19 Nov.

27.) Samme Aar Mads Christensen, døde Aar 1701 den 21 May.

28.) Samme Aar Peder Motzfeldt, døde Aar 1702 den 10 Apr.

29.) Samme Aar Niels Jacobsen Sletting, døde Aar 1706.

30.) Samme Aar Meulengracht, døde Aar 1706 den 11 Sept.

31.) Samme Aar Lauritz Andersen, døde Aar 1717 den 25 Sept.

32.) Aar 1701 den 19 Jan. Jens Kuur, var Commerceraad og Stempelpapirs-Forvalter. Døde Aar 1738 den 29 Dec.

33.) Samme Aar, Arve Michelsen.

34.) Samme Aar den 12 Oct. Edelberg Senior, døde Aar 1706 den 28 Mart. 82 Aar gammel.

35.) Aar 1702 den 26 Apr. Hans Carstensen, døde Aar 1709 den 6 May, begravet i St. Petri Kirke.

124

36.) Samme Aar den 29 Nov. Jens Rostgaard, var først Amtsforvalter over Kronborg Amt; saa og Krigs- og Land-Commissair i Sielland, Lolland, Falster og Møen. Døde Aar 1715 den 11 Nov.

37.) Samme Aar den 13 Dec. Elovius Mangor, døde Aar 1714 den 8 Febr.

38.) Aar 1704 den 4 Aug. Christian Simonsen, døde Aar 1723 den 18 Jun.

39.) Aar 1705 den 21 Febr. Christopher Iversen, døde Aar 1714 den 1 Mart.

40.) Aar 1710 den 30 Apr. Kai Klinge, døde Aar 1727 den 17 Mart.

41.) Samme Aar den 3 Jul. Matthias Pedersen, var Stadshauptmand, døde Aar 1719 den 16 Nov.

42.) Samme Aar den 3 Jul. Jens Olsen, døde Aar 1719 den 13 Febr.

43.) Samme Aar den 27 Oct. Jacob Arildsen Edelborg Junior, var Stads-Capitain. Døde Aar 1711 den 20 Apr.

44.) Aar 1711 den 10 Oct. Christian Meier, men døde førend han tog Sæde i Raadstuen, den 15 Oct.

45.) Samme Aar den 14. Oct. Anders Larsen Beck, døde Aar 1734 den 2 Dec.

46.) Aar 1714 den 9 Oct. Hans Stuve, Vice-Stadshauptmand. Døde Aar 1728 den 19 Dec.

47.) Samme Aar den 9 Oct. Ogelbye, døde Aar 1720 den 16 Mart.

48.) Samme Aar den 9 Oct. Nicolai Wroe, Ældste ved St. Petri Kirke og Committeret ved Silkehuset. Døde Aar 1726 den 11 Oct.

49.) Aar 1718 den 12 Febr. Herman Høier, døde Aar 1725 den 14 Oct.

50.) Aar 1719 den 19 Dec. Hans Mikelsen, døde Aar 1721 den 25 Oct.

51.) Aar 1720 den 13 Jan. Rosenberg, døde Aar 1729 den 4 Jul.

52.) Samme Aar den 15 Jan. Michael Fieldsted, blev Aar 1729 den 3 Jan. Stadshauptmand og Justitsraad. Døde Aar 1741 den 3 Jan.

53.) Aar 1722 den 4 Febr. Christen Sørensen, døde Aar 1730 den 30 Nov.

54.) Aar 1725 den 12 Nov. Christian Schupp, døde Aar 1729 den 30 Aug.

55.) Samme Aar den 12 Mart. Hans Pedersen Giested, var oldermand for Rodemesterne. Døde Aar 1727 den 30 Jun.

56.) Samme Aar den 12 Mart. Nicolai Burmester, blev Justitsraad Aar 1739 den 28 Nov. Døde Aar 1742 den 26 Nov.

57.) Aar 1727 den 21 Jul. Jens Lasson, døde Aar 1729 den 11 Dec.

58.) Samme Aar den 14 Jul. Niels Henriksen. See Borgemesterne No. 33.

125

59.) Aar 1729 den 27 Jun. Enevold Falsen. See Borgemesterne No. 32.

60.) Samme Aar den 8 Oct. Anthoni Raff. See Borgemesterne No. 35.

61.) Samme Aar den 10 Jun. Herman Henrik Kønnemann. See Borgemesterne No. 37.

62.) Samme Aar den 23 Dec. Johannes Valeur. See Borgemesterne No. 39.

63.) Aar 1731 den 25 Mart. Gabriel Hilmann. See Borgemesterne No. 41.

64.) Samme Aar den 19 Apr. Gregorius Nielsen, blev Justitsraad Aar 1741 den 13 Jan. Døde Aar 1745 den 6 Oct.

Hans Brev var ældre end Raadmand Foghs, og derfor i Sæde og Løn præfererede.

65.) Samme Aar den 2 Apr. Hans Fogh. See Borgemesterne No. 42.

66.) Aar 1732 den 12 May. Johan Edinger, blev Justitsraad Aar 1741 den 13 Jan. Døde Aar 1763 den 19 Jan.

67.) Aar 1734 den 10 Febr. Rasmus Kieldsen, i Naade dimitteret Aar 1737 den 18 Jan.

68.) Samme Aar den 19 Apr. Herman Lengeke Kløcher. See Borgemesterne No. 40.

69.) Aar 1738 den 19 Dec. Johan Jakob Hæseker, blev Aar 1752 den 24 Nov. virkelig Cancellieraad og 1758 den 6 Jan. virkelig Justitsraad.

70. Aar 1739 den 30 Nov. Iver Grønnegaard, død Aar 1755 den 17 Jun.

71.) Aar 1742 den 11 May Thomas Ziemer, døde Aar 1755 den 25 Sept.

72.) Aar 1745 den 15 Jan. Rasmus Holm, døde Aar 1751 den 13 Febr. Blev Aar 1758 den 26 Dec. virkelig Cancellieraad og Aar 1758 den 6 Jan. virkelig Justitsraad.

73.) Samme Aar den 15 Jan. Stephen Hæger, døde Aar 1753 den 10 Aug.

74.) Samme Aar den 25 Febr. Hans Nicolai Nissen, siden Borgemester. See blant Borgemesterne No. 47.

75.) Aar 1746 den 22 Jul. Abraham Falck, blev siden Borgemester. See blant Borgemesterne No. 48.

76.) Samme Aar den 14 Oct. Hans Holst de Place, var forhen Aar 1741 den 12 Dec. Wirkelig Commerce-Assessor. Døde Aar 1770 den 15 Jan.

77.) Aar 1749 den 28 Mart. Jens Gregersen Klitgaard, døde Aar 1755 den 3 Apr.

78.) Samme Aar den 28 Mart. Søren Jørgensen, døde Aar 1758 den 6 Sept.

126

79.) Aar 1749 den 10 May Johan Friderik Holmsted, blev siden Borgemester. See blant Borgemesterne No. 53.

80.) Aar 1751 den 5 Oct. Johan Diderich Beckmann.

81.) Aar 1755 den 17 Oct. Johan Bæhrntz, døde Aar 1757 den 23 Jun.

82.) Samme Aar den 17 Oct. Hans Munch, døde Aar 1760 den 18 Dec.

(Begge disse To vare Formænd for de 32 Mænd.)

83.) Aar 1758 den 25 Mart. Gerhard Hoffgaard, Justitsraad, tillige Qvæsthuus-Directeur og efter Rescript af 20 May Aar 1763 tog Sæde den 30 Nov. Aar 1761.

84.) Aar 1759 den 12 Jan. Johan Christian Willebrandt.

85.) Samme Aar den 12 Jan. Andreas Storp, Justitsraad.

86.) Aar 1760 den 23 May Peter Casse.

87.) Samme Aar den 23 May Friderik Liunge.

88.) Aar 1761 den 29 May Johan Peter Suhr, siden Borgemester. See blant Borgemesterne No. 51.

89.) Aar 1766 den 8 Aug. Vilhelm Bornemann, General-Auditeur, Politiemester, Assessor i Høieste Ret, Etatsraad, Conferentsraad 1781.

90.) Samme Aar den 8 Aug. Andreas Johan Andresen, døde Aar 1767 den 25 Dec.

91.) Aar 1768 den 1 Jan. Matthias Lunding, blev siden Borgemester. See forhen blant Borgemesterne No. 52.

92.) Aar 1769 den 29 Dec. Morten Munck, Justitsraad.

93.) Aar 1770 den 16 Nov. Balthasar Schiøt.

94.) Pro Tempore Stads-Physicus Doct. Wandeler. Et kongelig Rescript af 23 Jan. Aar 1771 befalede, at Stads-Physicus skal som før tage Sæde blant Magistraten. Rescript af 8 Febr. næstefter befaler, at han bestandig skal have Sæde, dog uden Løn, men 400 Rdlr. af Stadens Kasse. Rescript af 22 Mart. at han skal ansees som virkelig Raadmand og have Sæde næst efter dem, der ere i Gage. Den 25 Mart. 1771 tog han Sæde i Raadstuen og forblev der efter Forandringen med det ny Raad, samt siden til hans Død.

Om Forandringen med Magistraten i Raadstuen den 3 Apr. Aar 1771 og atter den 1 Oct. Aar 1772 er forhen meldt.

95.) Aar 1772 den 1 Oct. Svend Kiøbke.

127

96.) Aar 1772 den 1 Oct. Hans Christian Beck, Justitsraad.

97.) Samme Aar den 1 Oct. Matthias Hundewadt.

98.) Samme Aar den 1 Oct. Jørgen Thulstrup, Justitsraad.

99.) Samme Aar den 10 Dec. Friderik Fædder, Justitsraad.

100.) Aar 1776 den 25 Sept. Diderick Beckmann.

101.) Samme Aar den 25 Sept. Christen Waage.

102.) Samme Aar den 25 Sept. Michael Lange.

103.) Aar 1779 den 10 Febr. Svenning Lange, tillige Raadstue-Skriver og Cancellieraad.

104.) Samme Aar den 10 Febr. Jens Hansen, Cancellieraad.

105.) Aar 1781 den 21 Febr. Poul Freese.

106.) Samme Aar den 16 May Just Henrik Voltelin, Cancellie-Secretair.

Da Jubelfesten for Souverainiteten eller de danske Kongers Enevolds-Regiering blev høitideligen helligholdt i October 1760, lod Magistraten i Kiøbenhavn paa Stadens Vegne, til Erindring om den for 100 Aar siden skeete lykkelige Forandring udi Regieringen i disse Riger, mynte og uddele en Medaille, paa hvis ene Side sees Hans Kongelige Majestet Kong Friderik den Femtes Bustum med Omskrift: Parens & Conditor Alter, og neden under Bustum staaer Aarstallet MDCCLX. Paa den anden Side af Medaillen sees Kong Friderik den Tredie i fuld Corpus staaende under en Baldachin, holdende et Roer à l’ antique udi sin venstre Haand, og givende med sin høire Haand en Krands til et Fruentimmer, der forestiller Staden, og knælende præsenterer sig for Hans Kongelige Majestets Fødder, havende Stadens Vaaben liggende ved sin venstre Side, en Stads-Krone paa Hovedet og modtagende med sin høire Haand den af Hans Majestet givende Krands. Omskriften er: Urbis Melioris Origo, og neden under i Afsnittet staaer det Aarstal MDCLX. Denne Medaille veier i Guld 12 Lod og i Sølv 8 Lod.

Til Erindring om den Kongelige Enevolds-Regiering skienkede Kong Friderik den Femte i October Aar 1760 til Stadens Indvaanere en Capital af 4000 Rdlr. hvis aarlige Renter uddeles hvert Aars 16 Oct. til 10 trængende og fattige Mennesker af Stadens Indvaanere til en evigvarende Erindring om

128

denne store og betydelige Dag. Fundatsen er dateret den 25 Sept. Aar 1761 og besørges Renternes Uddelelse af Magistraten.

Ligeledes er ved Raadstuen et Legatum, givet af Justitsraad og Borgemester Bartholomæus Jensen, stor 500 Slettedaler til fattige Raadstue-Enker, dateret 3 Nov. 1716, samt det af Magistraten dertil giorte Tillæg af dens Løn aarlig, i alt 28 Rdlr. dateret den 31 Jan. 1753.

Ligeledes et Legatum af Oberste Hirschnach til Borger-Enker i Kiøbenhavn, stor af Begyndelsen 1200 Rdlr. men nu voxet til 1700 Rdlr. hvis Renter to gange om Aaret uddeles til 8 fattige Enker ved Stadens Magistrat. See Hofmanns Fundatzer og Gave-Brev. Tom. 10. pag. 381. 385 og 389.

V. Stadshauptmænd i Kiøbenhavn siden Souverainiteten, Aar 1660.

1.) Friderik Thuresen, var Borger-Capitain, og blev Stads-Oberst i Beleiringens Tid, og i samme Tid indlagde sig stor Ære, efter Souverainiteten blev han confirmeret i samme Charge af Kong Friderik den Tredie, samt bar denne Konges Portrait på sit Bryst.

2.) Niels Enevoldsen, Capitain ved Frimands-Compagniet, af Profession en Guldarbeider, var ogsaa Capitain udi Beleiringens Tid og fik en Guldkiede med en Medaille udi, ligesom de øvrige Capitainer til at bære på Brystet. Ved hans Tiltrædelse udi Chargen blev Navnet forandret til Stadshauptmand, men Embedet blev det samme.

3.) Johannes Christensen Meller, var Brygger, har været Capitain ved Christianshavns Compagnie, blev Stadshauptmand og Borgemester og siden præsident i Raadstuen.

4.) Matthias Pedersen Ramshardt, en Kiøbmand og Capitain i Vester-Compagnie, blev Vice-Stadshauptmand og Raadmand Aar 1711 den 2 Oct. samt succederede omsider Aar 1713. Han døde udi Ildebrands-Tiden ved Proviantgaarden. Og da Borgerskabet dermed var beskieftiget, saa maatte de Militaire af Garnisonen give Commando med Liget, foruden Artilleriet med Kanoner.

5.) Hans Stuve, Capitain ved Vester-Compagnie, var Kiøbmand, blev Vice-Stadshauptmand og Raadmand, og tilsidst Stadshauptmand. Han døde i

129

Stadens store Ildebrands Tid Aar 1728 og blev desformedelst i al Stilhed begravet. Udi hans Tid blev Aar 1726 den 17 May Capitain Voller af Nørre-Compagnie beskikket til Vice-Stadshauptmand, men ved Stadshauptmand Stuves dødelige Afgang, avancerede:

6.) Michael Fieldstedt, Raadmand, som havde været Capitain ved Christianshavns Compagnie til Stadshauptmand den 4 Dec. 1729. Han døde Aar 1741 den 3 Jan.

7.) Friderik Fabritius, Hof-Juveleer og Capitain ved Kiøbmager-Compagnie, blev Stadshauptmand Aar 1741 den 16 Jan.

8.) Johan Walbohm, Capitain ved Snarens-Compagnie, succederede som virkelig Stadshauptmand.

9.) Søren Treeld, Capitain ved Nørre-Compagnie, blev Vice-Stadshauptmand Aar 1755 den 22 Febr. og succederede Stadshauptmand Walbohm Aar 1759 den 31 Mart. Samme Dag fik den ældste Capitain Gerhard Hermann, Capitain ved Strand-Compagniet, Caracteer af Stadshauptmand. Aar 1772 den 17 Jan. fik Stadshauptmand Treeld et tillæg af 300 Rdlr. samt Oberstes-Rang for sig og alle Eftermænd i Embedet.

10.) Johan Jørgensen, Kiøbmand og Cancellieraad, samt Capitain ved Snarens Compagnie, blev Stadshauptmand Aar 1777 den 20 Aug.

§. 26.

Nye-Torv ligger bag Raadhuset eller paa Raadhusets søndre Side. Det kaldes Nye-Torv i Henseende til Gammel-Torv, som er ældre. Dette Nye-Torv er anlagt Aar 1648, hvortil Anledningen var denne: Da nogle Huse, som i fordums Tid vare bygte bag Raadhuset, til Boliger for adskillige Rettens Betientere med andre Slags Folk, blev ved en ulykkelig Ildsvaade, der opkom hos en Pottemager sammesteds, Aar 1647 ganske ødelagte, saa blev al den Plads, hvor disse afbrændte Huse havde staaet paa, giort ryddelig til Sikkerhed for Raadhuset og dets Arkiv, og efter den Tid indrettet til et Torv, kaldet Nye-Torv. (See forhen §. 25. pag. 102.) Paa dette Nye-Torv blev Kong Christian den Fierdes Søn, Prinds Christian hyldet i hans Alders syvende Aar, til at være Danmarks og Norges Konge efter Hans Hr. Faders Død,

130

af Stænderne udi Sielland paa en Plads, dertil opreist og prægtig stafferet, hvilken, efterat Eeden af Stænderne var aflagt, blev given Almuen til Priis. Siden om Eftermiddagen havde Kong Christian den Fierde alle Stænderne til Giest paa Raadhuset, hvilke bleve over al Maade kosteligen tracterede, og om Aftenen, da Maaltid og Dands var holden, afgik paa Gammel-Torv et meget stort Fyrverk. (See J.L.Wolfs Encom. Dan. pag. 367.)

Midt paa dette Nye-Torv blev i Kong Friderik den Fierdes Tid opsat et høit opmuret ottekanted Echafout, gemeenlig Skafottet kaldet, eller offentlig Executions-Sted, indsluttet rundt omkring oven til med et Jern-Rekverk eller Brystvern, og Gulvet belagt med Klinker. Ved hvis ene Side stod en Steen-Støtte opreist, paa hvis Overdeel stod Retfærdigheds Billede med et Sverd i den ene og et Riis i den anden Haand. Paa dette Echafout bleve de Maleficantere af Borgerstanden, der havde sat i Slutteriet paa Livet for begangne Mord, henførte og offentligen af Skarpretteren henrettede. Men forommeldte Støtte maatte de omfavne, som mistede deres Hud og bleve pidskede enten for Tyverie eller for Løsagtighed. Anledningen til dette Echafouts Opbyggelse var denne: En Ruffer, navnlig Mikel Pihl med sin Hustrue havde forført adskillige Borgerbørn til Rufferie hos sig, blev for sit rufferske og løsagtige Forhold straffet og tillige dømt, at, dersom de tiere bleve overbeviiste om sligt Rufferie og Forførelse til Rufferie, da skulle han, som var bemidlet, baade lade opbygge et ny Kag og være den første, som der skulle pidskes. Han blev atter overbeviist om samme rufferske Forhold og adskilliges Forførelse hos sig til samme ligesom forhen, hvorudover dette Echafout blev af hans egne Penge opbygt, og han med sin Hustrue vare de allerførste, som her bleve for Løsagtighed piskede og derefter hensatte paa Livstid i Børnehuset. Aftegningen paa dette Echafout sees i Thuras Hafn. Hod. Tab. XXXVI. Pag. 173.)

Efterat dette Echafout havde i mange Aar været den sædvanlige Retterplads inden Stadens Volde og forvoldte Almuens store Opløb på Nye-Torv ved saadan Leilighed; Saa blev bemeldte Echafout efter Kongelig Befaling af 25 Sept. Aar 1761 nedbrudt i Kong Friderik den Femtes Tid og Torvet giort

131

ganske ryddeligt og beqvemmere til sit Brug. Efter dets Nedbrydelse blev dog Kagstrygning forrettet ved en Pæl, men efter Kongelig Rescript af 19 Apr. 1780 skal Kagstrygning nu skee paa Pladsen ved Wartov-Hospital. Paa Nye-Torv sidde Bønder-Koner fra nærliggende Landsbyer, Valby, Hvidoure &c. med slagtede Gies, Kapuner, Høns, Pularer &c. at sælge. Saa og andre Sælge-Koner med Fødevare at forhandle. Ligeledes sidde ogsaa her de, som handle med alle Slags gammel Jernkram. Paa den vestre Side af Nye-Torv staaer et stort Trykverk, med fire Pomper, som alle samtlig under eet ere beklædte med Bræder og malede. Dette Trykverk kaldes de Fire Jomfruer, og give overflødig Vand til fire Sider, naar de bruges i paakommende Ildsvaade. Dette Nye-Torv er omgivet med store og skiønne Bygninger.

§.27.

Gammel-Torv, beliggende for ved Raadhuset eller paa Raadhusets nordre Side, er efter sit Navn det allerældste Torv i Staden, thi i gamle Documenter og Skiøder af Aar 1446 og Aar 1458 kaldes det: Det gamle Market, og i nogle andre Documenter af Aar 1475 og Aar 1488 kaldes det Gammel-Torv. Dog maae man merke, at det ikke paa den Tid blev kaldet Gammel-Torv i Ligning med Nye-Torv, thi Nye-Torv var ikke endnu den Tid til, eftersom dets Torveplads var da bebygt med Huse lige til Aar 1647 (hvorom er meldt i §. 26. pag. 129.) Men det er altid bleven kaldet Gammel-Torv, fordi det var et ældre Torv end Fiske-Torvet, som nu omstunder kaldes Amager-Torv. Da Kong Christian den Fierdes Søn, Prinds Christian, var hyldet af Stænderne til at være Konge efter sin Hr. Faders Død, lod Kongen her paa Gammel-Torv afbrænde et meget smukt Fyrverkerie, giort i adskillige Kreaturers Efterlignelse og mange hundrede Raketter og Svermere, som opfore i Luften. (See Wolfs Encom. Dan. pag. 368.)

Midt paa Gammel-Torv staaer en smuk og kostbar Fontaine eller Vandspring, som er prydet med mangfoldige Zirater af sterk forgyldt Kobber, saa og omgiven med et konstigt og kostbart ottekantet Jern-Gitterverk, i hvilket sees paa nogle Steder Stadens Vaaben forgyldt indfattet. Den paa Middelpunk-

132

ten staaende og med Afløbs-Render omgivne Piedestal bærer et i sin Circumference meget stort Kobber-Bækken, hvis Aabninger slippe det Vand, som i adskillige Aarer udspringe af det midt i Bekkenet udi fuld Legems Størrelse staaende Kierligheds- eller Barmhiertigheds-Billede, giort af Kobber, som holder et Barn ved Haanden, hvilke Billeder ere sterk forgyldte. Paa de kongelige Geburts-Dage og ved andre Solenniteter springer dette Vand med store forgyldte Træe-Kugler bestandig mange Alen høit op i Veiret. Denne Fontaine er af Kong Christian den Fierde oprettet Aar 1609, da en stor Brønd, indvendig beklædt med huggen Steen, blev her anlagt, hvorudi det ferske Vand blev indledsaget. Men Aar 1634 efter Resenii Manuscripts Formeldning blev paa den forrige Brønds Sted anlagt en Fontaine og blev der i Juni Maaned begyndt at mures derpaa. Denne Fontaine, som med en indtagende og henrykkende Forundring og Fornøielse betragtes, giver ud af sine ommeldte Billeder Nat og Dag uden Ophold overflødigt Vand fra sig.

Det ommeldte smukke og kunstige Jern-Gitterverk omkring denne Fontaine er bekostet og indrettet af Kong Friderik den Fierde. Uden omkring dette Gitterverk er en forhøiet bred Trottoir, belagt med store Fliser og huggen Steen, hvorpaa Tilskuere kan gaae for med Fornøielse at besee dette Vandspring. Man seer her daglig een af Stadens Vægtere at gaae for at have Opsyn, at ingen skal beskadige Gitterverket eller giøre Indbrud til Fontainen selv. Uden om dette Trottoir eller brede Fortog staaer Avisstene for at afhindre Torve-Vogne at kiøre for nær hertil. Paa Torve-Dage seer man dette store Torv rundt om at være opfyldt med Torve-Læs. Paa Gammel-Torv falholde Bønderne fra Landet alle Slags Kornvare, Hvede, Rug, Byg, Havre, Byg- og Havre-Gryn, saa og Frugt, Æbler, Pærer, Kirsebær, ligeledes Fedevare, røget og grønsaltet Flesk, Æg, samt levende Fieder-Kreature, Gies, Ænder, Høns, ligeledes slagtede Fiedergies og Tøndebaand. Paa dette Torv holdes af Stadens Politiemester altid en Torvemester, som dertil lønnes af Politiekammeret for at have Opsigt med Orden og Skik blant den Mængde af Torve-Læs.

133

Gammel-Torv støder til fem Gader, alle Huse og Gaarde, som omgive dette Torv, ere høie, smukke og anseelige Bygninger. Tvende Gange om Aaret, nemlig ved Paaske og Mikkelsdags Tider holdes her paa dette Torv Mynstring af Brand-Compagniet med alle Stadens Sprøiter, som blive proberte og efterseete. I paakommende Ildsvaade er Gammel-Torv den i Brand-Forordningen af 9 May Aar 1749 anordnede Allarm-Plads, hvor Borgerne i Nørre- og Snarens-Qvarteer skal samles under deres behørige Gevær, tilligemed Capitainer og Subalterne Officerer.

§. 28.

Vester-Port, som nu er beliggende lige ud for Enden af Frideriksberggaden, laae i forrige Tider lige ud for Enden af Vestergade; Men blev af Kong Friderik den Tredie Aar 1668 flyttet længere ned, saa at den kom i Linie med da værende St. Klemensstræde, nu med Frideriksberggaden. Tet ved nuværende Vester-Port har i fordum Tid staaet St. Klemens-Kirke, som blev nedbrudt Aar 1530. (See forhen pag. 65.) Forommeldte forrige Vesterport havde for Stadens Beleiring et Taarn med Spir. Det er ellers at merke, at i forrige Tider havde alle Stadens Porte vel Taarne, men de vare af Facon og Skikkelse, som vore Landsbye-Kirke-Taarne, med høie Gavle og Kamme. Hvilket tydelig kan sees paa de Aftegninger af Kiøbenhavn for Aar 1618. Vester-Port var af ny ganske ombygt Aar 1583 i Kong Friderik den Andens Tid. Men samme Port blev Aar 1619 ziret med et temmeligt høit Taarn og Spir, saa og med Kong Christian den Fierdes Brystbillede i en overnaturlig Størrelse, udhugget i Steen. Som noget besynderlig Merkværdigt maae endnu anføres, at, endskiønt denne Vester-Port blev i Stadens haarde Beleiring saa ganske ødelagt af de fiendtlige Bomber og Skud, saa blev dog høibemeldte Konges Billede aldrig rørt, eller truffet. Hvorudover Kong Friderik den Tredie, da Beleiringen var ophævet, lod sin Hr. Faders Brystbillede nedtage og til en evig Amindelse lod det opsette paa det Kongelige Kunst- og Raritet-Kammer, hvor det endnu er at see. Eftersom denne Vester-Port var, som nys er meldt, i Stadens haarde Beleiring i de Aar 1658 og 1659 bleven ødelagt, saa og Taar-

134

net tillige med Spiret nedskudt, eftersom her skedte det største fiendtlige Anfald og heftigste Storm. Saa lod Kong Friderik den Tredie efter Beleiringen forflytte Vester-Port og lod den ganske ny af Grunden opføre eller ombygge Aar 1668. Denne ny Vester-Ports Hoved-Facade ud imod Marken blev da forøget og beprydet med Krigs-Armatur i huggen Steen. Blant andre Bygnings-Zirater paa denne Port merker man den ingenieuse Indretning, at isteden for de i Bygningskunsten sædvanlige Pillere, ere her anbragt ordentlige Kanon-Piber, hvilke bære Hoved-Gesimsen. Paa disse Kanon-Piber staaer Kong Christian den Fierdes Navn en Chiffre med Krone over. Lige oven over Portalet eller Indkiørselen af den i Volden gehveltede Port sees Kong Friderik den Tredies Navn en Chiffre med Krone over og neden under samme staaer Aarstallet 1668. Allerøverst i Frontispicen staaer Kong Frederik den Fierdes Navn en Chriffre med Krone over, og neden under paa Gesimsen staaer: Anno 1722, i hvilket Aar den er repareret.

Vester-Ports Facade ud mod Marken er 14½ Alen i Breden. Porten er 6 Alen bred og 7½ Alen høi, men det hele Portal er 13 Alen høit. Udi de Aar 1778 og 1779 er denne Port ud imod Marken, tilligemed Voldene efter nyere Regler i Ingenieur-Kunsten anseeligen forøgede og forbedrede, samt med Pallisader forsynede. Igiennem Vester-Port falder den største, folkrigeste og sterkeste Passage af Reisende, af Torve-Vogne og af Gaaende, fordi denne Port vender ud til den almindelige Landevei igiennem Sielland. Veien fra Vester-Port til den store Allee, som fører til Frideriksbergs-Slot og er en liden Fierdingvei lang, er efter en kongelig Kabinets-Ordre til Magistraten i Februar Aar 1771 bleven ganske ny og jevn anlagt og paa begge Sider besat med Linde-Træer, saa og forsynet med en bred Sidegang for Fodgængere. Efter Forordningen af 2 Juli. 1695 aabnes Vester-Port i Januar Måned om Morgenen Kl. 7½ og lukkes Kl. 4 om Eftermiddagen. Udi Februar aabnes Kl. 6½, lukkes Kl. 5. Udi Marts aabnes Kl. 5½, lukkes Kl. 6. Udi April aabnes Kl. 4½, lukkes Kl. 7. Udi May aabnes Kl. 4, lukkes Kl. 9. Udi Juni aabnes Kl. 3½, lukkes Kl. 9. Udi Juli aabnes Kl. 3½, lukkes Kl. 9. Udi

135

August aabnes Kl. 4, lukkes Kl. 8. Udi September aabnes Kl. 4½, lukkes Kl. 7. Udi October aabnes Kl. 5½, lukkes Kl. 6. Udi November aabnes Kl. 6½, lukkes Kl. 5. Udi December aabnes Kl. 7½, lukkes Kl. 4. Den Port-Skilling, som betales af hver igiennem Stadens Porte passerende Bonde-Vogn, item Passage-Penge eller Bompenge, som betales af alle Ind- og Udpasserende om Søndagen og Hellige Dage, samt Fredag Formiddag og om Aftenen, efterat Vagt-Klokken har ringet, bliver af de beskikkede Passage-Betientere indleverede i Stadens Renovations-Kasse. Af disse Port- og Passage-Penge bekostes Stadens Gaders, Torves og publiqve Pladsers, samt Broerne igiennem Stadens Porte, deres Renovation.

Paa Vester-Ports Consumtions-Contoir eller Accise-Boe, som ligger strax uden for Stadens Ravelin og Vester-Ports yderste Fald-Bom ere udi Aaret 1772 blevne cisede følgende Vahre til Indførsel igiennem Vester-Port i Staden, nemlig:

Agerhøns, 904 Par. Aal (røget) 27 Ldp. Ditto saltede, 4½ Fierding. Aske, 153 7/8 Tønder. Agurker (syltede) 78 Glas. Dito grønne 6 9/32 Tdr. Anchiovis, 3 Dunker. Banke-Byg-Gryn, 2033½ Lispd. Bygmeel 46 59/64 Tdr. Baandstager, 226800 Stykker. Brød af Hvedemeel, 42 Lpd. Blomkaal, 89½ Stok. Bark, 811 Læs. Brokfugle, 140 Par. Bukkeskind, (raa) 45 Deger. Bekasiner, 92 Par. Blommer, 19 ¾ Tdr. Kommen, 34 Tdr. Kaniner, 2 Stkr. Klid, 3 Tdr. Dyr, af Hiorter og Hinder 747 Dyr. Duer, 376 Par. Dyrehuder, beredte 32 Stkr. Dito, uberedte 54 Stkr. Æg, 52534 ½ Snees. Ænder, 4979½ Par. Ærter, 5364 7/32 Tdr. Edike, 7 3/32 Tdr. Engskier, 2 ¼ Skpd. Ærter, grønne 5782 Tdr. Frugt, frisk 2708 7/8 Tdr. Dito, tørre 16 3/8 Lpd. Flesk, 31078 Sider. Fleskebørster, 243 Stkr. Foder, (alle Slags Halm) 17039 ¼ Læs. Fier, 1322 3/8 Lpd. Fasaner, 39 Stkr. Fisketunger, 114 Snese. Flyndre, 16800 Stkr. Gies, 24992 Stkr. Gryn 297 43/48 Tdr. Grise, 2082 Stkr. Grønkaal, 33½ Læs. Giedder (tørre) 22 ¾ Lpd. Grynmeel, 3 9/32 Tdr. Havre, 35688½ Tdr. Harer, 2372

136

Stykker. Huder, (beredte) 239 Stkr. Hareskind, 56 15/16 Zimmer. Hampe- og Hørfrøe, 41 Tdr. Høns, 7933 Par. Hvidkaal, 218 Stok. Huder, (raae) 6554 Stkr. Hvedemeel, 718 ½ Lpd. Humle, (Siellandsk) 16½ Lpd. Honning, 7 10/12 Fierding. Ister, 139½ Fierding. Kiør, 897 Stkr. Kalve, (fede) 3891 Stkr. Kalve, (spæde) 402 Stkr. Kalkonske Høns, 2151½ Par. Kalveskind, (raae) 482 1/8 Deger. Kalveskind (beredte) 1531 Stkr. Kiød, 38724 7/12 Lispd. Kallun, 45 15/96 Tdr. Kyllinger, 11706 Par. Koste, 366 Traver. Kiøkkenfit, 6½ Fierding. Kiød, (saltet) 26½ Tønde. Kul, 17 ¼ Læs. Kramsfugle, 207 Snese. Kirsebær, (friske) 3095½ Fierdinger. Kirsebær, (tørre) 62 Lispd. Lammeskind, (raae) 4487 Deger. Lam, 34906 Stkr. Lammeskind, (beredte) 1179 ¾ Deger. Lar, 24½ Stkr. Lar, (saltede) 4½ Fierdinger. Løg, 7 Tdr. Linzer, 3 ¾ Tdr. Melk, 4432½ Tdr. Maarskind, 107 Stkr. Miød, 12 1/3 Tdr. Nødder, 68 ¾ Tdr. Ost, 2030½ Lispd. Oxetunger, 4121 Stkr. Odderskind, 135 Stkr. Perlegryn, 197 ¼ Lispd. Qvier, 18 Stkr. Ræveskind, 363 Stkr. Rugmeel, 648 ¾ Tdr. Rugbrød, 417 Lispd. Rødder, alle slags 127 Tdr. Roefrøe, 27 2/3 Tdr. Stude, 3137 Stkr. Sviin, 8781 Stkr. Senop, 33½ Tdr. Sild (fersk) 253 ¾ Tdr. Snepper, 389½ Par. Sælhunde-Skind, 4½ Deger. Tørv, 1516½ Læs. Tyrer, 9 Stkr. Tellelys, 37 2/5 Lispd. Telle, 943 1/8 Fierdinger. Uhrhøns, 31 Stkr. Vox, 862½ Lspd. Vikker, 62 Tdr. Brændeved 266 Læs Valdnødder, 14 Tdr. Ørter, 10 Stkr.

§. 29.

Tømmerpladsene, gemenlig de ny Tømmerpladse kaldne, fordi de ere her anlagte Aar 1765, da de forhen værende gamle Tømmerpladse, alle indhegnede med Plankeverk og nummererede, vare beliggende for Enden af Toldbodgaden, langs med Bolverket og Søen i en lige Linie ud til Stadens Toldbod, men bleve nedbrudte og forflyttede derfra efter Kongelig Rescript af 30 May 1755, og vare i nogle Aar anlagte paa Grønland ved Øster-Port, men derefter blev disse ny Tømmerpladse til Tømmerhandlernes Brug anlagte paa en lang

137

Grund, der med stor Bekostning i nogle Aar er ud i Søen opfyldt og indpælet mod Kalleboestrand strax uden for Vester-Port paa venstre Haand, og efter Kongelig Rescript af 25 Mart. 1765 forflyttede herhid. Disse Tømmerpladse ere nogle og 20 i Tallet og ere tillukte med tvende Porte, hvilke aabnes i Januar og December Måneder Kl. 7½ om Morgenen og lukkes Kl. 4½ om Eftermiddagen. I Februar og November aabnes de Kl. 6½ og lukkes Kl. 5½. I Marts og October aabnes de Kl. 5½ og lukkes Kl. 7. Udi April og September aabnes de Kl. 5 og lukkes Kl. 8. Udi May, Juni, Juli og August Maaneder aabnes de Kl. 4 og lukkes Kl. 9½. Til disse Tømmerpladse er Inkiørselen for Stadens Indvaanere fra Kalleboe forbi Blaataarn ved Lange Broe, men for udenbyes Folk og Bønder-Vogne er en Vei anlagt hen til dem strax uden for Stadens Ravelin. Iblant Tømmerpladsene har Staden en Magazin-Brændeplads, thi efter Kong Christian den Syvendes Befaling Aar 1771 skal Staden holde et Brænde-Magazin, for om Vinteren dermed at moderere Prisen paa Brænde til Soulagement for de Fattige. Saa anskaffes aarlig et Qvantum Brændeved af Bøg, El, Fyr, som udsælges Favneviis af Pladsen, men fornemmelig i smaat for 2, 4, 8, 16 sk. Udhugges paa to dertil beleilige steder de Fattige til Nytte og Brug, og udsælges deels i Universitetes Kielder paa Nørregade, deels i Vingaardstræde.

Tredie Kapitel

Klædeboe–Qvarteer.

I. Klædeboe-Qvarter (i henseende til dets gamle Strekning og Circumference indtil Aar 1771) begyndte med Hiørnehuset af Nørregade og

138

Klædeboderne og indbefattede da den nordre Side af Klædeboderne og Skindergaden lige ud til Kiøbmagergade. Den venstre Side af store Kiøbmagergade, derfra om til Skidenstræde, den samme Side af lille Kiøbmagergade, Nørre-Torv, St. Giertrudstræde og Tornebuskegaden til Volden. Derfra langs med Volden forbi Nørre-Port, samt til Nørregade, den østre Side af Nørregade lige ned til Hiørnehuset af Nørregade og Klædeboderne, hvor dette Qvarteer tog sin begyndelse. Til Klædeboe-Qvarter henhører Stadens Nørre-Broe og Øster-Broe, eller Forstadens Huse uden for Nørre-Port og Øster-Port, hvilke have deres egne Rodemestere. Klædeboe-Qvarteer ligger til Vor Frue Kirke.

II. Klædeboe-Qvarteer (ifølge den ny Inddeling efter Placaten af 3 Jun. Aar 1771) indbefatter nu omstunder følgende Gader, som ere: 1) Klædeboerne. 2) Store- og Lille Kannikestræde. 3) Store- og Lille-Fiolstræde. 4) Skidenstræde. 5) Rosengaarden. 6) Kultorvet. 7) Frideriksborggaden. 8) Rosenborggaden. 9) Lille Kiøbmagergade. 10) St. Giertrudstræde. 11) Tornebuskegaden. 12) Ved Volden fra Nørre-Port til Sølvgaden. 13) Pederhvitfeldsstræde. 14) Frue-Kirkegaard. 15) Pustervig.

III. Klædeboe-Qvarteers Borgers-Kompagnies Fane fører tvende Hænder, som komme ud af Skyer, og rekke hen efter hverandre. Deroven over læses følgende Overskrift: Troe og Mistroe. Neden under Hænderne sees Krigs-Armatur, og derneden under igien læses: Klædeboe-Qvarteer. Udi de tre Hiørner af Fanen staar en brændende Bomme, men i det fierde Hiørne øverst staaer Stadens Vaaben.

IV. Den efter Kongelig Befaling anordnede Qvarteer-Commissarius og Qvarteer-Betient, som er befalet at boe i Klædeboe-Qvarteer for at skulle paaagte under Stadens Politiemester alt hvad den almindelige Orden vedkommer, skal til et udvortes Distictions-Tegn bære paa sin gallonerede Hat og en Cocarde eller Baand-Sløife af blaa og guul Couleur.

139

V. Om Stadens Gader, som henhøre under Klædeboe-Qvarteer, er følgende Merkverdigt at anføre.

A. Klædeboerne, (hvis nordre Side har kun tilforn hørt til Klædeboe-Qvarteer med den søndre Side til Kiøbmager-Qvarteer), er en snorret og anseelig Gade. Den kaldes i gamle latinske Breve af Aar 1392 Tabnernæ Pannicidarum; Platea Klæthæbodæ 1370. I andre Breve af Aar 1415 og 1444 Vicus Pannicidarum. Denne Gade har faaet sit Navn af Klædeboe-Lauget, hvorom tales i Kong Christian den Tredies Brev, dateret Mikkels-Aften Aar 1549, som fastsetter hvad de, som ere i samme Klædeboe-Laug, maatte sælge, nemlig allehaande Klæde, Fløiel, Damask, Silketøi, Sardug &c. I Henseende til de ældre Tider er ogsaa at merke, at Hiørnehuset eller det Huus No. 1, beliggende paa Hiørnet af Klædeboerne og Nørregade, har i fordum Tid været Stadens ældste Raadhuus lige til Aar 1492, da samme Huus, fordi det var for lidet til et Raadhuus, blev ved Mageskifte overladt til Kanikerne ved vor Frue Kirke. Dets Kieldere vare usædvanlige store og sterke, saasom de havde været brugt til Stadens Fængsel.

B. Store-Kanikestræde, hvor Hoved-Indkørselen er til Universitetet, eller den saa kaldede Studiigaard. Dernæst ligger i denne Gade sex Professor-Residentser, som ere: No. 33. No. 34. No. 35. No. 41. No. 42. og No. 247. Ligeledes Borckens Collegium for 16 Studentere. Elersens-Collegium for 16 Studentere. Og Regentsen eller Collegium Regium, stiftet af Kong Christian den Fierde for 100 Studentere, beliggende paa Hiørnet af denne Gade og Kiøbmagergade.

C. Lille-Kanikestræde, disse tvende Stræder eller Gader have faaet deres Navne af vor Frue Kirkes Kaniker og Prælater, som i de katholske Tider fordum boede her Aar 1511 og længe før den Tid i deres tilhørende Kanike-Boliger. Men efter Reformationen blev

140

disse Kanike-Boliger, ligesom de da værende Kaniker afgik og døde, efter Kong Christian den Tredies Befaling tillagde otte Professorer til deres Residentser. Til en Erindring derom stod fordum før Stadens store Ildebrand over Indgangen til een af Professor-Residentserne disse Ord at læse: C3, Hanc curiam & VII alias Cononicorum Capituli Hafniensis assignavit Habitationibus Professorum Regiæ Academiæ MDXXXIX. C.M.E.L. J.M.N.T.J.R.C.B.J.R.T.B.J.V.D.H.E.V.P. Hvilke Bogstaver forklares således: Christianus Morsianus. Erasmus Lætus. Jacobus Matthiæ. Nicolaus Theophili. Johannes Pauli Resenius. Casparus Brockmannus. Joh. Joh. Resenius. Thomas Bangius. Joh. Vandalinus. Domum Habitans Erasmus Vindingius Posuit.

D. Store-Fiolstræde.

E. Lille-Fiolstræde, i hvilken ligger to Professor-Residentser, som ere No. 250 og No. 251. Ligeledes den øverste Kapellans ved vor Frue Kirke, hans Præste-Residents No. 254.

F. Store-Skidenstræde kaldes ellers Krystalstræde. Ud til denne Gade vender den nordre Fløi af Regentsen og den søndre Fløi af vor Frue Kirkes danske Fattiges Skole. Denne Gade endes ved store Fiolstræde. Det slette Navn Skidenstræde har denne Gade faaet deraf, at den indtil Aar 1526 var en Kloak eller en almindelig Sammenløbs- og Afløbs-Rende af alt det urene Vand og Dynd, der gik ud i Stadens Graver, førend Fæstningens Volde og Graver, tillige med Nørre-Port blev flyttet omtrent 500 Alen længere ud. Desuden var Grunden her i de Dage langt nedrigere og tildeels oversvømmet med Vand fra Pustervig, hvor det løb ind fra den ferske Søe. Udi gamle Breve kaldes Skidenstræde commune Canale Villæ borealiter, det er, Byens almindelige Rende mod Norden. (Pontoppid. Orig. pag. 18.)

G. Lille Skidenstræde, begynder fra store Fiolstræde og gaar i lige Linie med store Skidenstræde ud til Nørregade. I fordum Tid har

141

Nørre-Port lagt ved Enden af Skidenstræde midt paa Nørregade. Den nordre Side af Universitetets Botaniske Hauge vender ud til Lille-Skidenstræde.

H. Den nordre Side af Skindergaden, hvori ligger vor Frue latinske Skole med Rectors og Con-Rectors Residentser, hørte i fordum Tid til Klædeboe-Qvarteer, men den søndre Side af samme Gade hørte da til Frimands Qvarteer. Men ved den ny Inddeling af Stadens Qvarterer i Følge Placaten af 3 Jun. 1771 hører nu hele Skindergaden til Frimands-Qvarteer, hvor den gunstige Læser finder udførlig Efterretning om samme Gade.

I. Frue Kirkegaard, hertil vender den søndre Side af vor Frue latinske Skole-Bygning.

K. Lille Kiøbmagergade er beliggende for Enden af Store-Kiøbmagergade, og tager sin Begyndelse fra Skidenstræde, og gaar op til Kul-Torvet. Tilforn har den vestre Side af Lille-Kiøbmagergade hørt til Klædeboe-Qvarteer og den østre Side af samme Gade hørt til Rosenborg-Qvarteer, men nu hører den hele Gade i Følge Placaten af 3 Jun. 1771 til Klædeboe-Qvarteer.

L. St. Giertrudstræde, i forrige Tider St. Giertruds-Gade kaldet. Den har faaet sit Navn af St. Giertruds-Hospital eller Sygehuus, som her omtrent i fordum Tid har staaet, men blev i Reformationens Tid af Kong Christian den Tredie indlemmet med Helliggeistes-Hospital. (See Kap. 2. §. 2. pag. 69.) Samme St. Giertruds-Hospital var stiftet af et Fruentimmer, der efter sin Død blev regnet blant Helgenes Tal og kaldet St. Giertrud. Paa dette Hospitals Kirkegaard blev Slotsherren Torben Oxe fordum halshuggen den 29 Nov. Aar 1517 efter Kong Christian den Andens Befaling, da han var dømt af 12 Bønder fra Solbierg-Landsbye, hvilke udgiorde en Ret uden for Kiøbenhavns Slots-Port. (See L. Holbergs Danm. Hist. Tom. 2. pag. 27. 28. Svanning Christ II. Lib. II. Cap. II.

142

M. Rosengaarden, denne Gade har faaet sit Navn af en kongelig Hauge, som her har været anlagt og blev kaldet Rosengaard, da man læser tillige i gamle Documenter om en Gade her, kaldet Rosengaardstræde, som formodentlig har løbet tet ved samme Hauge omtrent, hvor nu Kul-Torvet er, førend Stadens Udvidelse i Kong Friderik den Førstes Tid paa denne Kant. Andre mene, at Gaden har faaet sit Navn af den adelige Herremand Hr. Jens Rosengaard, som her har haft sin Gaard og Hauge. Man finder ogsaa en adelig Herremand, ved Navn Christopher Rosengaard, som har været Embedsmand paa Kiøbenhavns Slot Aar 1580. Lige op til Rosengaarden har Kirkegaarden ved St. Giertruds Hospital strakt sig. Ligeledes finder man ogsaa, at paa Rosengaarden har den berømmelige danske adelige Herremand Hr. Henrik Ranzov bygt en anseelig Gaard, ziret med et Taarn i det forrige St. Giertruds Kloster, saa at samme Gaard i følgende Tider altid beholdt det Navn: De Ranzovers Gaard. Bemeldte Hr. Henrik Ranzov levede i Kong Friderik den Andens Tid, og formedelst sin store og grundige Lærdom, Ferdighed i de galante europæiske Sprog, samt i Latin, Græsk og Hebraisk, sin Capacitet og Dyder var et Vidunder paa de Tider i Norden. Han var til sidst Statholder i Holsteen. Om ham kan læses i Holbergs Danm. Hist. Tom. 2. pag. 513. Paa et Huus, beliggende paa Rosengaarden, læste man før Stadens Ildebrand disse Ord under et udhugget Billede af en Oxe. Diese Ochsen habe ich gebraten auss der König Friderici III. Seine Krönung den 23 Novembr. 1648. Jochim tre Wieder.

N. Rosenborggaden, som har sit Navn af det kongelige Slot Rosenborg, beliggende strax derved. I denne Gade sees den nordre Side af den Reformerte Kirke.

O. Tornebuskegaden har faaet sit Navn af et vidtløftigt Tiørne-Fang, som her i fordum Tid, da denne Egn laa uden for Staden, har

143

staaet paa denne Kant og tilhørt Bønderne i den nu nedbrudte Landsbye Serritsløv, hvor de huggede deres Tiørne-Giersel og Lukke, som de brugte til deres Markers indhegning, samt solgte deraf til Stadens Indvaanere, hvis Hauge-Pladser og Kaalhauger vare da indelukte med Tiørne-Gierder, indtil efter Kongelig Befaling Eierne skulle opføre Kiøbsted-Bygning og Steentag isteden for klinede Vegge og Straatag. (Pontop. Orig. pag. 71.) Da Staden blev udvidet paa denne Kant, saa bleve ommeldte Serritsløvs Bøndermarker indtagne under Stadens Grund at bygge Huse paa, den Landsbye Serritsløvs nedbrudt og deres Tiørnehug ødelagt.

P. Frideriksborggaden fører Navn efter det kongelige Slot Frideriksborg, og løber ud til Kul-Torvet.

Q. Peder Hvitfeldstræde, som har sit Navn af en adelig Herremand Peder Hvitfeldt, som levede i Kong Christian den Tredies og i Begyndelsen af Kong Friderik den Andens Regerings-Tid, og har her haft sin Gaard at boe i. Udi denne Gade er vor Frue Kirkes danske Fattiges Skole.

R. Den østre Side af Nørregade, hvortil vender vor Frue Kirke-Taarn, eller den vestre Ende af vor Frue Kirke, saa og Communitetet, eller den vestre Side af Universitetts Bygninger, har tilforn hørt til Klædeboe-Qvarteer, og den vestre Side af Nørregade til Nørre-Qvarteer. Men nu efter Placaten af 3 Jun. Aar 1771 hører hele Nørregade til Klædeboe-Qvarteer. Den gunstige Læser ville derfor behage tillige at eftersee Kap. I. Lit. pag. 9.

S. Pustervig. Denne Gade er lukt i den østre Ende, men den vestre Ende gaar ud til Kul-Torvet. Tilforn har denne Gade hørt til Rosenborg-Qvarteer, men efter Placaten af 3 Jun. 1771 om Stadens Qvarterers ny Inddeling hører den nu til Klædeboe-Qvarteer. Gaden har sit Navn af den flade Strand, Pustervig, som her oversvømmede denne Egn, men blev med stor Bekostning ind-

144

pælet og Aar 1447 opfyldt af Kong Christopher af Bayern. Den gunstige Læser ville behage tillige at efterlæse Kapitelet om Rosenborg-Qvarteer, hvor der atter tales om Pustervig.

VI. Udi Klædeboe-Qvarteer forekomme følgende publike Bygninger, Kirker, Stiftelser, Torve &c., nøiagtigere at beskrives og anføres.

<p/p>

§. 1.

Vor Frue Kirke, i Pavedømmets Tid kaldet den Hellige Jomfrue Mariæ Kirke, er beliggende med sin vestre Ende eller med sit prægtige Taarn ud til Nørregade. Denne Kirke er den største af alle Stadens Kirker og tillige den fornemste i hele Danmark. Thi Aar 1568 blev der befalet, at alle Kirke-Ceremonier overalt i Danmark skulle holdes efter Kiøbenhavns Kirker, og i Kirke-Ritualet befales, at de Kirke-Ceremonier, som her bruges på Søn- og hellige Dage, skal være en Rettesnor for alle Lærere ved de danske og norske Kirker at følge. Alle Danske, Norske og Islandske Bispers Vielser og Solenniteter forrettes her af Biskoppen over Siellands-Stift.

Kirkens første Bygnings-Aar og Ælde er temmelig uvis, thi den har været underkast adskillig haard Skiebne. Men at vor Frue Kirke er i det allermindste 700 Aar gammel, saasom den af Begyndelsen er bleven bygt paa den Plads, hvor den staaer, maae sluttes tilforladelig af følgende Efterretninger: Af ældgamle Documenter sees, at Kirken har været til, førend den berømte Roskilde Biskop og siden Erkebisp i Lund Absolons Tid, nemlig i hans Formands, den i Historien saa bekiendte Roskilde Biskop Eskilds Tid. Denne Bisp Eskild var Biskop i Roskild indtil Aar 1138, da han blev Erkebisp i Lund i Skaane. (Om ham kan læses Wolfs Encom. Dan. pag. 467. og L. Holbergs Danm. Hist. Tom. 1. pag. 218. 243.) Af mange gamle Huus-Skiøder og Breve seer man, at Frue Kirke har været een af Byens Sogne-Kirker, og har haft sit visse Sogn og sin ordentlige Menighed. (See A. Hvitfeld pag. 1334. Art. 2.) Saa tales der om Curia in Copmannæhafæn, at den laae in Parochia S. Mariæ Anno 1248. Denne St. Mariæ eller vor Frue Kirke fik i Begyndelsen af det trettende Aarhundrede det Fortrin frem for de andre Byens

145

Kirker, at den blev giort til en Collegiat- eller Domkirke, og fik et Capitulum Canonicorum. Thi Aar 1209 stiftede den Roskildke Bisp Petrus Sunonis eller Peder Suneson et Dom-Kapitel ved denne Kirke. Bemeldte Bisp Peder Suneson, som ogsaa kaldes Peder den Gamle eller den Første, og har fordum været Kong Waldemars Kantzler, døde den 29 Oct. Aar 1214. Og fordi han saaledes berigede og beærede Kirken med Capitulo Canonicorum, derfor kaldes han Ecclesiæ Hafnensis Fundator & Canonicorum in eadam Deo fervientium Institutor. (See Obituarium Eccles. B. Virg. Hafn. Mss. in Collectaneis Bartholinianis). Udi den tredie Artikel af den katolske Biskop Joachim Rønnovs Skrift, indleveret paa Rigsdagen Aar 1530, heder det: At Biskop Peder af Roskild, den Første af det Navn, haver funderet sex Kanik-Dømmer udi samme Collegiat-Kirke paa de Sogne-Kirker her i Byen og nogle uden for. (See A. Hvitfeld pag. 1334.) Dette Capitul havde af Begyndelsen allene een Prælat ved Navn Absalon, som var Decanus Capituli og levede Aar 1209. Siden kom en anden Prælat dertil, under Navn af Cantor, som foruden sin Gaard havde et stort Enemerke, kaldet Decani-Hauge eller Degne-Haugen, beliggende fra Pustervig øster ud imod Stranden, og blev siden overladt Staden til Græsning ved en Accord, men er nu ved Stadens og Fæstningens Udvidelse indlemmet under Stadens Grund. Bemeldte Prælaturer vare ved Magt indtil Reformationens Tid. Ved denne Collegiat-Kirke vare af Begyndelsen ikkun 6 Præbendarier eller Kaniker; Og vare deres Kanonikater eller Kanike-Dømmer funderte paa de andre Byers Kirker, St. Nicolai, St. Petri og St. Clemens Kirker, samt paa nogle udenbyes Kirker, men siden bleve de forøgede indtil 12. Til vor Frue Collegiat-Kirke laae Aar 1436 disse 12 Præbender eller Kanonikater, nemlig: 1) St. Nicolai Præbende. 2) St. Petri Præbende. 3) St. Clemens Præbende. 4) Brøntzøws Præbende. 5) Aworde-Øwres Præbende. 6) Walbyes Præbende. 7) Buthinges Præbende. 8) Ølstdohe Præbende. 9) Tune-Præbende. 10). Wandløse Præbende. 11.) Otz-Herrets Præbende. 12) Wassingrøds Præbende. Ved Universitetes Stiftelse bleve disse Præbenders Tal reducerede til 6 igien; Thi Kong Christian

146

den Første forsynede Professorerne med disse Præbender, og Kong Christian den Tredie henlagde efter Reformationen det meste af Kapitulets øvrige Gods til Professorerne. (See Pontop. Orig. Hafn. pag. 38. 41.)

Vor Frue Kirke har udstaaet adskillige Ødeleggelser, thi den er eengang ruineret af de Lybske under den Rygenske Fyrstes Jarmers Anførsel Aar 1259 (A. Hvitfeld Tom. 1. pag. 259. Cod. De Ludevig Reliqv. Mss. omnis Ævi Tom. IX. No. XII. pag. 216.) Ligeledes er Kirken ødelagt engang af de Norskes Indfald Aar 1306. Da vor Frue Kirke udi Aaret 1316 blev opbygt, havde den allerede fire gange været afbrændt, hvilket den latinske Inscription, som for Stadens store Ildebrand i Aaret 1728 stod udhuggen paa den nordre Kirke-Port, tydeligen udviste. Paa samme Dør saaes de fire Evangelister afbildede under de sædvanlige hieroglyphiske Lignelser af en Engel, en Oxe, en Løve og en Ørn. Og midt imellem disse fire Dyr saaes Verdens Frelser afbildet under et Lam, bærende Korsets Fane og af dets Bryst saaes Blodet at udspringe i et Beger. Dernæst i Omkredsen stod disse Ord at læse: Anno Domini MCCCXVI. Reedificatur ista Ecclesia prius quater per incendium devastata. Paa den søndre Kirke-Port mod Vesten saaes Kapitulets aflange Segl, spids til begge Ender, hvori blev forestillet Jomfrue Mariæ Bebudelse ved Engelen med de Ord paa en af hans Haand nedhængende Seddel: Ave. Maria. Gratia. Plena. Saa og Jomfrue Mariæ med de Ord paa en af hendes Haand ligeledes nedhengende Seddel: Ecce. Ancilla. Domini. Øverst saaes den Hellig Aand i en Dues Skikkelse at nedkomme over Maria. I Omkredsen ved Randen stod disse Ord: ? Sigillum Capituli Sancte Marie * De* Copmanne Hafn. Ved denne søndre Port stod ogsaa disse latinske Vers: Hoc Tibi Cara Mihi Posui Christine Johannis Costula Defunctis Pignoribusque Tribus. Vive Viennensis Carolus Tibi Wormser Id Optab, Qui Genus Austriaco Sangvine Duxit Avum. Ante Obitum Moriens Non Moriturus Obit. Obiit August. 8. Anno 1618. Paa den søndre Port mod Østen saaes Universitetes Segl, som præsenterede Kong Christian den Tredies Brystbillede i fuld Kronings-Dragt, med Zepteret i den høire og Rigs-Æblet i den venstre Haand, saa og Krone paa Hovedet, havende et langt Skieg og store

147

Knæbelsbarter. Midt paa stod Aarstallet 1537. I Omkredsen eller ved Randen stod denne latinske Opskrift: ?Sigill.?Schole?VNIVERS?HAFFNIEN?A?CHRISTIANO?3 REGE?DAN?et Norve?instaurate.

Ved siden af vor Frue Kirke blev i Kong Hanses Tid Aar 1500 bygt et nyt Kapel, kaldet St. Rochi Kapel, hvis Stifter var en Prælat, ved Navn Anders Friis, som var Cantor Capituli Hafnensis. Udi samme Kapel var et Altar, hvortil Indgangen var lige for Prædikestolen. Under Gehvelvten af St. Rochi Kapel vare ophængt mangfoldige Rytter-Faner, som i den Ditmarske Krig vare erobrede. Paa begge sider af dette St. Rochi Kapel vare opsatte smukke Epitaphia over Professor Rasmus Winding, Professor Thomas Bartholin, Professor Thomas Fink og Frue.

Ligeledes var ved vor Frue Kirke et skiønt Bibliothek, given af Frantz Willumsen, Kongelig Majestets Tolder og Kanik i Lund til Studenterne i Kiøbenhavn. Bemeldte Frantz Willumsen laae begraven neden for Trappen, som man gik op til samme Bibliothek. (Wolfs Encom. Dan. pag. 337.) Over Døren ind til dette Bibliothek, som blev kaldet Bibliotheca Franciscana, var at see hans Epitaphium af Træe med følgende lantinske Inscription.

Francisci Wilhelmi, Canonici Lundensis & Regii Telonarii in Arce Hafniensi instructissimæ hujus Bibliothecæ Fundatoris, Viri Optimi & Ornatissimi, in Domino mortui An. 1573. Die Mart. XXII Epitaphium. Hoc Pietas, Hoc prisca Fides, Hoc inclyta Virtus Subjecto recubant, marcida facta Solo. Num terræ repelant tales Penetralia Dotes? Per quas ad Cælum dicitur esse Via: Scilicet hi tecti Cineres & putre Cadaver, Virtutum Sedes & Pietatis errant. Nam, Francisce! Tuæ complêsti Munera Vitæ Publica; Privatæ quæque fuêre Domus. Ut Tua perstiterit semper Mens Conscia Recti, Famaque sit nullis contaminata Notis. Nomen at æternum meruit Tibi publica facta A Te Doctorum Bibliotheca Virum. Cujus ut est longus Meriti septuplicis Usus; Sic Tua per conctos Laus erit aucta Dies. Spititus Astrifero dudum vestitus Amictu Splendet & est nivei Pars speciosa Cleri. Interea Manes Thecam hanc servare Librorum Vos voluit vigiles hoc superesse Loco. Amico & Collegæ Viro Opt. & Conjuctiss. Memor. grat. ergo Christianus Machab, Alpinas.

148

Aar 1514 blev Klokke-Taarnet allerførst ziret med et Spir, ligesaa høit som Kirkegaardens Længde, nemlig 114 Alen, samt paa de fire Hiørner omgivet med fire mindre Spire, hvert af dem var 8 Alen høit. Ved dette første Spirs Opsettelse af 20 Sept. 1514 reiste sig en Trette imellem Bygnings-Mesteren og hans Mestersvend; thi Svenden meente, sig at være ligesaa god som Mesteren selv. Da nu Knappen skulle legges paa Spiret, befalede Mesteren, at en Bielke skulle udlegges og fastgiøres. Paa denne Bielke gik Mesteren ud lige til den yderste Ende deraf og huggede en Øre fast derudi, hvilken han bød Svenden hente tilbage, efterdi han trodsede saa meget paa sin Capacitet. Svenden, som var hidsig og ærgierrig, vegrede sig ikke for at giøre det, og gik ud for at tagen Øren tilbage, men blev hovedsvimlende, faldt ned til Jorden og døde. Den Confusion, som saadan ulykkelig Hændelse foraarsagede, har formodentlig været Aarsag i, at Knappen paa samme Spir ikke blev vel og forsvarlig apteret; thi kort derefter blæste den ned i en Storm. (See Holbergs Danm. Hist. Tom. 2. pag. 20.) Dette Spir stod kun et Aars Tid, da det deels af Storm, deels af Lynild blev saa beskadiget, at man i næstfølgende Aar maatte bygge det om paa ny. Udi Kong Friderik den Førstes Tid kort for Reformationen skedte Aar 1531 på Tredie Jule-Dag i vor Frue Kirke et stort Opløb af nogle Borgere under Anførsel af den bekiendte Borgemester Ambrosius Bogbinder med flere, hvilke af en utidig Nidkierhed ville fordrive Kanikerne, nedreve mange Helgenes Billeder fra deres Sted i Kirken, kastede dem ned til Jorden, huggede baade Helgenes Billeder og deres Altere i Stykker. Men denne Tumult blev dog stillet, da Byfogden med noget Mandskab indfandt sig, saa at det store Altar med dens konstige Alter-Tavle blev dog ved hans Forsvar ubeskadiget, da det stod ogsaa Fare for at blive paa samme Maade mishandlet. (Holbergs Danm. Hist. Tom. 2. pag. 242.) Efter en gammel Jordskylds-Bog, vor Frue Kirke tilhørende, findes Kirkens Altare med tilligende Præbender at have den Tid været 16 i Tallet, nemlig: 1) Altare Compassionis B. Virginis. 2) Altare S. Olai. 3) Altare Trium Regum. 4) Altare Elegii. 5) Altare Gregorii. 6) Altare Trinitatis. 7) Altare Omnium Sanctorum. 8) Al-

149

tare quinque Vulnerum. 9) Altare Georgii. 10) Altare Lucii. 11) Altare Lucii. 12) Altare Dionysii. 13) Altare Mariæ Magdalenæ, stiftet Aar 1464. 14) Altare Luciæ. 15) Altare Johannis Evangelistæ. 16) Altare Michaelis. Foruden disse vare der endnu i vor Frue Kirke ni andre Altere, som gamle Documenter melde om, nemlig: 1) Summum Altare Chori, Anno 1340. 2) Altare Apostolorum, Anno 1357. 3) Altare Andreæ, Anno 1458. 4) Altare Theoboldi, Anno 1414. 5) Altare S. Johan Baptistæ, & S. Birgittæ, Anno 1466. 6) Altare S. Annæ, Anno 1491. 7) Altare Resurrect. J. Christi, Anno 1501. 8) Altare Jodoci, alias quatuor Doctorum, Anno 1531. 9) Altare Viviani, Anno 1539. For at forekomme videre Oprør, lod Kong Friderik den Første tillukke Kirken for begge Partier, saavel for de Evangeliske, som for de Katholske, noget over et Aar. Men Kanikerne fik Kirken ved den katholske Biskops udi Roskild, Joachim Rønnovs Befordring igien Aar 1533, og de beholdt den indtil Aar 1536; da ved Religionens Forandring eller Lutheri Reformations Indførsel i Kong Christian den Tredies Tid blev vor Frue Kirke (der i Pavedommets Tid havde haft sit Capitulum Canonicorum) giort nu til en luthersk Sogne-Kirke for St. Peders og St. Klemens Kirkes Sognefolk, saa at vor Frue Kirke fik nu ved Reformationen til sit Sogns Forøgelse og Tillæg al den Deel af Byen, som tilforn søgte St. Peders Kirke. (Om St. Klemens Kirke, der fordum laae i Kattesund og nedbrudt Aar 1530, er forhen meldt Kap. 2. Ltr. N.)

Strax efter Reformationen nemlig Aar 1537 den 2 Sept. blev udi vor Frue Kirke holdet en særdeles høitidelig Act, nemlig de syv første evangeliske Biskoppers solenne Bispe-Ordination udi Kong Christian den Tredies og hans Dronnings, saa og Rigets Raads Nærværelse. Disse syv Superintendenter vare: 1) Mag. Franciscus Wormondus, Superintendent i Lund i Skaane, som havde i lang Tid været Lector Theologiæ udi Malmøe. 2) Doct. Peder Palladius, Superintendent over Siellands Stift. 3) Mag. Jørgen Sadalin, Superintendent over Fyns Stift. 4) Mag. Jakob Skonning, Superintendent over Viborg Stift. 5) Mag. Jens Tomsen, Superintendent

150

over Aalborg Stift. 6) Mag. Johannes Vandalus, Superintendent over Riber Stift. 7) Mag. Mads Skade, Superintendent over Aarhuus Stift. L. Holberg i sin Danm. Hist. Tom. 2. pag. 348 siger, at der vare syv Superintendenter, og at denne høitidelige Act skete den 26 Aug.; men E. Pontoppidan i sin Orig, Hafn. pag. 271 siger, at de vare syv danske og en norsk Biskop eller Superintendent, saa og at denne Act skete den 2 Sept. Bemeldte Bispe-Ordination blev forrettet ved den Wittenbergiske Theologus Docto Johannes Bugenhagen af Pommern, som Kong Christian den Tredie havde ladet forskrive for at betiene sig af hans Raad i den evangeliske Kirke-Stats Indrettelse, efterat de katholske Bisper vare afsatte. Siden den Tid er begge Rigets Biskopper altid blevne indviede til deres biskoppelige Embede af den Siellandske Biskop i vor Frue Kirke.

I fordum Tid har det altid været Skik og Brug, at den af Professorerne, som skulle være Rector Magnificus Universitatis, er hvert Aar Torsdagen efter Trinitatis Søndag med sædvanlig Ceremonier creeret for høie Altar i vor Frue Kirke i alle Professorernes Nærværelse. Ligeledes naar nogen skulle promoveres in Doctorem, i hvilket Facultet det end var, saa skedte samme Doctor-Creation med sædvanlige Ceremonier ogsaa for Alteret her i Kirken af den Professor, som i det Aar var Decanus i samme Facultet.

Aar 1550 blev vor Frue Kirke sat i en fuldkommen smuk Stand baade indvendig og udvendig. Indvendig var Kirken meget herlig og skiøn; Alter-Tavlen meget forgyldt og kunstig udskaaren, med halvslagen fint Guld forgyldt. Ligeledes var Choret prydet med Pulpiturer, Prædikestolen meget net udskaaren og forgyldt; Messing-Døbefunt staaende paa fire Evangelister; Et stort Orgelverk. Udi Choret paa Gulvet stod en meget stor Messing-Lysestage, hvorpaa kunde settes fem store Voxlys. Udi Kirkens store brede Gang hengte tre store Messing-Lysekroner med Inscriptioner, som siden anføres, og paa alle Pillerne vare Messing-Arme til at sette Lys i, saavelsom og paa Veggene i de andre Gange. (Wolfs Encom. Dan. pag. 161. 162.) Kirken blev ogsaa i bemeldte Aar 1550 udvendig prydet med et Spir, hvilket blev nogle gange beskadiget af Tor-

151

denslag Aar 1573 og Aar 1585, saa at Kirkens Hvelving ogsaa fik stor Skade. Men efter dens Reparation blev den store Hvelving prydet med en kunstig og overmaade smuk Maling Aar 1555, saa at den ene Bue ikke lignede den anden i fortreffeligt Arbeide, og alle kunsterfarne Kiendere maatte høiligen forundre sig derover. (Wolfs Encom. 1. cit.) Paa den ene af forommeldte Lysekroner stod denne plattydske Opskrift: Anno Domini disse Croner hebbe Ick Marie Matz Dochter Weddel in unser leven Frawen Kircken in die Ehre Gottes gegeben, och Thor Gedencknis meiner Seeligen Mandtz, Gott vorlehen em ein frölik Upstandinge, samt all vromnten Christen, Amen. Paa den anden Lysekrone stod disse Ord: Anno 1618 den 15 Febr. haffver Erlige Gudsfrøgtige Qvinde Dorothe Doctors skienckit og giffvet denne Crone til vor Frue Kirke, Gud til Ære og Kirken til Gavn og Beste at hænge offver hendes Salige Husbonde Doctor Anders Lemvigh, og hendes kiere Brødre ligge begraffne. Paa den tredie Lysekrone stode disse Ord: Anno 1635 haffver Erlig og Welagte Mand Christen Pederssøn med sin Hustru Maren Svends Datter foræret denne Chrone til denne Kirke. Aar 1669 blev til Kirken givet en Lysekrone, som blev ophængt i St. Rochi Kapel, af Frue Bente Urne, Sal. Henrik Rosenvinges med sin Mand Philip Joakim Barstorph, og til at reenholde samme Lysekrone, saa og til Lys dertil givet Penge 125 Specie-Daler. Ligeledes blev Aar 1672 givet en Lysekrone til Kirken af Niels Nielsen og hans Hustrue Elline, som var Sal. Christen Jensens, Slagter, hans Efterleverske; saa og 50 Rdlr. som altid skulle staae paa Rente til at holde deres Lysekrone reen, ligemed de andre Kirkens Lysekroner og Lys derpaa at sette. Tilforn var af Niels Persen, foruden 100 Rdlr. for sit Leiersted, givet Aar 1618 den 3 May for Lys i Kirken at holde vedlige med at brænde fra Mortensdag og indtil Dagen blev længere 200 gode Dalere. Ligeledes gav Daniel Bundtmager Aar 1626 til Lysene at holde vedlige i vor Frue Kirke 100 courante Daler.

Aar 1555 blev ved den søndre Side af Kirken indrettet et Convent-Huus. Aar 1576 den 13 Nov. befalede Kong Friderik den Anden, at den Fredags-

152

Prædiken, som hidtil ugentligen havde været holdet i Helliggeistes Kirke, skulle efterdags holdes i vor Frue Kirke, saasom der var bedre Rum for Tilhørerne. Indtil Aar 1583 havde begge Kiøn siddet blant hverandre uden Forskiel i Kirkerne, men i bemeldte Aar blev i vor Frue Kirke og siden efter dens Eksempel i alle andre Kirker giort Forskiel paa Stolestaderne. Udi Aaret 1606 blev vor Frue Kirke-Spir for sin Brystfældigheds Skyld nedtaget og paa Kong Christian den Fierdes Bekostning blev det paa ny igien opsat i Aaret 1609. Dette ny Kirke-Spir var 100 Siellandske Alne i Høiden foruden Jernstangen, som var 14 Alen, hvilket var prydet med en forgyldt Krone. Spiret blev tækket med 96 Skippd. Kobber, og paa de fire Hiørner paa Taarnet stode fire smaae Spirer, af hvilke hvert var 28 Alen høit. Men da eet af dem nogen Tid derefter blæste ned, saa bleve de andre tre ogsaa tillige nedtagne. For dette Spir at opsette, fik Tømmermændene 4000 Rdlr. og Kobbertækkeren fik 700 Rdlr. Dette Spir stod i 117 Aar, og afbrændte i Stadens store Ildebrand i October Måned Aar 1728.

Udi vor Frue Kirke under Kirke-Hvelvingen hængte fordum en Mængde Krigs-Faner eller Standarter, hvilke Kong Friderik den Anden i den syv Aars Feide imellem Danmark og Sverrig havde erobret; men da Kong Christian den Fierdes Kroning skulle skee her i Kirken, bleve de nedtagne. Vel blev siden igien Aar 1613 ophængt her i Kirken de Faner og Standarter, som Kong Christian den Fierde i de to Aars Krig med den Svenske Konge Carl den Niende havde taget med bevæbnet Haand baade til Lands og Vands; men nogle Aar derefter lod Kong Christian den Fierde alle disse Faner, Standarter med flere gamle Trophæer samle sammen og hensette paa det af ham selv ny opbygte store Tøihuus ved Slottet. Udi Stadens Beleirings-Tid Aar 1659 bleve nogle indskudte fiendtlige Kanonkugler siddende halv indtrykte i Kirkens høie Spir, og, saavidt de vare synlige, forgyldte til en Erindring om Guds Beskiermelse.

Vor Frue Kirke fik Aar 1675 en smuk Prydelse ved Joh. Höfneri, J. U. Licent. Bibliothek, som af ham i hans Testamente var givet, tilligemed 1500 Rdlr., af hvis Renter det aarlig skulle forøges med flere Bøger. Det blev hen-

153

sat i et Kapel paa den søndre Side af Kirken, hvilket siden blev kaldet Høfners Kapel, og stod aabent visse Timer til Studenternes Brug og Nytte under tilbørlig Opsyn. Siden blev saavel det Høfnerske, som det forhen pag. 147 ommeldte Frantz Willumsens Bibliothek forflyttet derfra hen til Universitetets Bibliothek paa Runde Kirke. I selv samme Aar blev Kirkens store Orgelverk sat i saa fuldstændig Stand med nye Orgelpiber, hvoraf nogle vare saa store, at en fuldkommen stor Mand kunde staae inden i een af dem; saa at dette Orgelverk neppe havde sin Lige nogensteds; ja dets Lyd og Klang var saa overmaade sterk, at Kirke-Muren rystede derved, hvorudover Organisten sielden torde bruge det med alle sine Orgelpiber. Dette Orgelverk blev ødelagt med Kirken i Stadens Ildebrand Aar 1728.

Udi vor Frue Kirke er i fordum Tid forrettet endeel af de danske Kongers og Dronningers Kroninger. Thi Aar 1536 den 12 Aug. blev Kong Christian den Tredie og hans Dronning Dorothea kronet af Doct. Johan Bugenhagen. (Holbergs Danm. Hist. Tom. 2. pag. 348.) Aar 1559 blev Kong Friderik den Anden kronet paa Søndagen efter St. Lauritz-Dag af Mag. Nicolaus Paladus, Biskop i Lund i Skaane, eftersom hans Broder Doct. Peder Palladius, Biskop i Sielland, laae syg. Aar 1596 den 29 Aug. paa en Søndag skeete Kong Christian den Fierdes Kroning af Doct. Peder Jensen Winstrup, Biskop i Sielland, da de tvende Bisper, Mag. Mogens Madsen af Skaane paa den høire Side og Mag. Jacob Matsen af Fyn paa den venstre Side af Ordinator assisterede ved Kroningen. Prosessionen skeete fra Slottet igiennem Byen over Amager-Torv til vor Frue Kirke; Kongen reed paa en graa Hest, og over Kongen blev baaret en Himmel af Gyldenstykke. De fire Rigens Raad gik foran Kongen og bare Regalierne, nemlig; Steen Brahe med Rigets Æble, Peder Munck, Rigens Marsk, med Sverdet, Christian Friis, Cantzler, med Zepteret, Christopher Walckendorff, Rigets Hofmester, med Kronen. Om denne Kronings-Act er slagen en Medaille, paa hvis ene Side forestilles Kong Christian den Fierde i fuld Kronings-Dragt med Krone paa Hovedet og Zepteret i sin høire Haand, siddende paa en prægtig udstaferet Hest under en Himmel, som

154

bæres af de fire Rigens Raad, Jørgen Friis, Præben Gyldenstierne, Axel Brahe og Henrik Lykke. Oven over Himmelen staaer: Christiani 4. Daniæ. Norveg. Regis. C. A. Nat. 1577. Elect. 84. Cor. 96. Neden under Himmelen læses disse Ord: Conjug. 97. Men. No. 27. Udi Afsnittet under Hestens Fødder staaer: Vivat Et Valeat. C. L. R. M. Nic. S. F. 1598. Hvilke Bogstaver forklares saaledes: Cum Licentia Regiæ Majestatis NJColaus Schauben Fecit. Paa den anden side midt paa, sees Gudsfrygts Billede og Pallas staaende at ønske hinanden til Lykke, og at holde fast med deres høire Haand ved en blomstrende Lillie i en Urtepotte imellem sig. Saa og Hercules med sin Kølle liggende ved deres Fødder med de Ord imellem sig: Dormiat, Dum Liceat. Neden under dem staaer Kongens Symbolum: Regna Firmat Pietas, og derunder en Elephant med Kongens kronede Navn en Chifre. Rundt om ved Kanten af Medallien staaer elleve Rigets Vaabener og inden for dem læses disse Ord: Nil Salubrius Pallade, Pietae instructa. Ligeledes er i vor Frue Kirke bleven kronet Kong Christian den Fierdes Dronning Anna Catharina paa Trinitatis Søndag Aar 1598. Endelig og er i vor Frue Kirke kronet Kong Friderik den Tredie Aar 1648 den 23 Nov. og hans Dronning Sophia Amalia den 24 Nov. af Doct. Jesper Rasmussen Brokmann, Biskop udi Siellands Stift, da Doct. Hans Mikkelsen, Biskop udi Fyn, og Doct. Peder Winstrup, Biskop udi Skaane assisterede ved denne solenne Act. (See Wolfs Encom. Dan. pag. 305.335.) Siden den Tid er ingen Kongelig Kronings-Act forrettet her i Kirken, men efter Souverainiteten er den skeet udi Frideriksborg Slots-Kirke.

Eftersom ingen Kirke var paa Kiøbenhavns Slot, saa lod Kong Christian den Tredie, (indtil Slots-Kirken blev ferdig paa Slottet) holde Prædiken for sig og Dronningen i vor Frue Kirke, hvortil Kongen forordnede den Kirke-Tieneste, som blev kaldet Tolv-Prædiken. Til samme Prædiken at bivaane, kiørte Kongen med Hof-Junkerne, og Dronningen med sine Jomfruer. Men naar det var smukt Veirligt, saa reed baade Kongen og Dronningen med sine Jomfruer til Kirke paa Gangere. Men Slotsherren og andre Slottens Folk og Tienere gik ned til St. Nicolai Kirke at høre Prædiken. (See Wolfs Encom. Dan. pag. 145. 146.)

155

Udi vor Frue Kirke ere adskillige Kongelige og Fyrstelige Personers Liig i fordum Tid begravne. Aar 1612 blev Kong Christian den Fierdes Dronning Anna Cathrina, som døde paa Kiøbenhavns Slot den 29 Marts, Hendes Lig med kongelige Ceremonier indsat i vor Frue Kirke, hvor det forblev staaende - 30 Aar, men Aar 1642 blev det ført ud til Roskilde og sat i de kongelige Beigravelser [!] sammesteds. Ligeledes er Hertug Ulriks Lig, som blev ført fra Slesien til Kiøbenhavn, indsat i vor Frue Kirke Aar 1634. Hertug Hanses Lig, som kom fra Rusland, og blev her begravet Aar 1637. Prinds Christians Lig, som døde paa Reisen til Karlsbad, blev ført til Kiøbenhavn og indsat her i Kirken Aar 1647. Da Kong Christian den Fierde var død den 28 Febr. paa Rosenborg Slot, som den Tid laae udenfor Kiøbenhavn, blev det kongelige Lig med alle kongelige Ceremonier indsat Løverdagen den 18 Nov. Aar 1648 i vor Frue Kirke.

Udi Choret laae begravne mange adelige Mænd, hvis prægtige Epitaphia fremviste smukke latinske Inscriptioner, nemlig: Paa den nordre Side, Peder Oxe til Gisselfeld, Rigens Hofmester; Christopher Walckendorff til Glorup, Otto Rud, Rigens Admiral. Af lærde Mænd: Biskop Hans Hansen Resen, Biskop Lauritz Morten Skavenius, Professor Caspar Bartholin. Paa den søndre Side af Choret saaes smukke Epitaphia med Inscriptioner deels over adelige Personer, nemlig Kantzler Johannes Friis til Hasselager, Christian Friis til Borreby, Kantzler Christen Tommesen Sehestedt; deels over lærde Mænd: Professor Theologiæ Doct. Hans Rasmus Brockmann, Professor Theologiæ Doct. Niels Skandorph. Udi Chorets Gulv laae smukke Ligstene med Inscriptioner, deels danske deels latinske, hvilke svarede til de paa Veggene opreiste Monumenter, saaog mange andre Ligstene med Inscriptioner over Adelige, Stands-Personer og lærde Mænd. Uden for Choret midt i Kirken saae man ogsaa mange prægtige Epitaphia, zirede med Inscriptioner. Ligeledes paa begge Sider i St. Rochi Kapel vare at see adskillige Epitaphia med Inscriptioner over nogle Professorer med deres Fruer. Udi Stadens store Ildebrand Aar 1728 bleve alle disse Epitaphia, tilligemed Kirken selv

156

deels opbrændte, deels ødelagte, undtagen St. Rochi Kapel, hvor en Deel Epitaphia bleve conserverede. De Monumenter, som af Ilden bleve kun lidet beskadigede, ere efter Ildebranden, da vor Frue Kirke blev opbygt paa ny, satte i Stand igien af Arvingerne. Naar vi komme til at beskrive vor Frue Kirkes nuværende Tilstand med sin indvendige og udvendige Zirat og Beskaffenhed, da finder den gunstige Læser en Samling af alle de Inscriptioner, som i fordum Tid for Branden vare at læse paa de opsatte Monumenter og betydeligste Ligstene i Kirken over berømmelige Mænd i Staten og Kirken, at ikke deres berømmelige Eftermæle med Tiden skal forgaae, saa og alle de Monumenter med deres Inscriptioner, som nu ere at see i Choret, Kirken og under Taarnet, hvoraf en Deel i de nyere Tider ere opsatte, og ere Kirken til anseelig Prydelse.

Kirkens Døbe-Funt, som Aar 1550 var bekostet af Messing, blev aar 1622 ganske af ny omgiort og opsat, da Professor Claus Plum var Rector Magnificus ved Academiet, Doctor Hans Resen var Biskop og Professor Johannes Alan var Kirke-Værger. Eftersom samme Døbefunt ei blev ødelagt af Ilden i Kirkens Ildebrand, men er endnu til; Saa findes de Inscriptioner, som staae paa samme, anførte siden herefter, naar vi ved Kirkens nuværende indvendige Beskrivelse kommer til at melde om Døbe-Funten.

I det forhen værende store Kirke-Taarn hængte fordum fem Klokker, af hvilket den største kaldtes Kongens Klokke. Paa samme stod denne Inscription: Anno 1646 war Claus vom Dam dem i Salvatores Miden Ramen gegeven als men M.V. vant beschreven in XXVII Jahr na ons Herren dodt. Konning Friderich den Anden gaf Borgemester og Raad her i Kiøbenhavn denne Klocke. Kongens Klocke er mit Naven Kongen til Ære og Byen til Gaven. Anno 1581. Campanam Hanc sub Frid. I. Anno MDXXVII primum fusam & Anno MDLXXXI. in pios Usus a Friderico Secundo donatam post fatalem Pulsum Anno MDXLVI fundi denuo & Turri suæ Templi Academici quarta Parte auctiorem restitui curavit Rex Daniæ Augustissimus Christianus Quartus. Det er: Kong Friderich den Første lod denne Klokke allerførst støbe Aar

157

1527. Kong Friderik den Anden lod den omstøbe Aar 1581, da den i Ringningen var revnet, og forærede den til gudelig Brug; Men Kong Kristian den Fierde lod den giøre en fierdedeel større til Taarnet. Den anden Klokke førte Navn af Frimands-Klokke, og havde følgende Inscription: Annus Signatur M.D. dum Jota Locatur Baptizata Pie Matris Campana Marie Nomine siti fusa fidei virtutibus ufa. Ejus licet nunc Jacobi fieri dedit Christianus - - vere Sumptibus cernit. Paa den tredie Klokke, kalden Vagt-Klokken, stod disse Ord: Anno 1651 heft mich gegaten Claus von Damin Koppenhagen und sein domals Kierckvater gewesen H. Magister Jacob Finke und H. Hans Terckelsen. Den fierde Klokke kalden Tolv-Klokken, have denne Opskrift: Anna ben ig ghenaempt hut Jonsten aus heblaempt BBJJ twee geloopen van eender Moedere M.VCXLV. Den femte Klokke blev kalden Pinken, hvorpaa stod dette latinske Munke-Vers: Cantor Hafnensis Junii Sub Tempore Mensis Maria Qui Me conflavit MDCV. Quique Locavit. Udi det lille Taarn over Choret hængte tre smaa Klokker, af hvilke den ene førte Navn af Fem-Klokken, hvorpaa stod disse Ord: Si Deus pro Nobis, Quis contra Nos. Her Lauritz til Lockerups Kirke Anno Domini 1574. D. N. G. Paa den anden Sex-Klokken kalden, stod: Verbum Domini manet in æternum. Borchard Giesser M. F. Anno 1611. På den femte Klokke, Pinchen kalden, stod: Veni cum Pace, Michael Laurentius Fecit.

Stadens store og græsselige Ildebrand i October Aar 1728 fortærede baade Taarnet og Kirken. Thi da det Hiørnehuus, Blasen kaldet, paa Hiørnet af Nørregade og Gammel-Torv ved Krud sprang i Luften (hvorom er meldt pag. 3.) saaes en halv Time derefter en lang klar Straale af samme Ildfunkler, at opfylde Luften og endeligen at hefte sig til Taarn-Spiret, som strax deraf blev antændt og efter en Times Forløb at staae i en Glød fra øverst til nederst, hvorpaa det, efterat have vaklet nogle faa Minutter, faldt ned paa Kirken, slog den nordre Side af Kirken ind og antændte den. Dets Fald knuste ogsaa de næst derved staaende Huse, som ogsaa kom i Brand Strax. Ilden

158

fortærede den hele Kirke saa nær som et Stykke af choret, og det hvelvede saa kaldte Høfners Kapel, hvilket blev saavidt frelst fra Ilden, at det med Reparation kunde hielpes, og derover blev samme staaende og indlemmet i den ny Kirke-Bygning, som nu staaer opført. Det øvrige af Kirken blev efter Ildebranden vel fra Grunden af opbygt ganske nyt, men den gamle Bygnings-Plan blev fulgt og opført en gothisk Bygning for at betiene sig af den gamle Grundvold. Derudover er Anordningen ikke i alle Stykker efter de nyere Tiders Smag. Hoved-Bygningen, eller det saa kaldte Skib, er et meget langt og proportionerligt Stykke, dog med Affald til begge Sider, saa at under de høieste Vinduer, møder igen et Tag, som dækker de lavere Hvelvinger under Side-Bygningen, hvilken atter bestyrkes ved massive Piller uden paa Muren.

Aar 1731 den 11 Sept. blev Grundstenen til vor Frue Kirkes ny Bygning lagt af Kong Christian den Siette. Da man nedbrød Aar 1732 en gammel Muur af vor Frue Kirkes Sakristie, fandt man 26 Kofferter staaende her indmurede under en Hvelving. Alle disse Kofferter vare fyldte med Papirer af Regninger, Contracter og Protokoller &c., hvilke vare mere end 200 Aar gamle fra Kong Christian den Førstes Tid. Især fandtes blant disse Documenter endeel Contracter paa de Godser, som læg Mænd havde givet Geistligheden for Afladsbreve. Kirkens Længde er nu 140 Alen, mens den Brede er 48 Alen inden for Muren. Den er udvendig 32 Alen høi til Taget og 50 Alen høi til Tagryggen. Men over Choret, hvor Taget er lavere, er der kun 43 Alen til Tagryggen. Omgangs-Choret er 12½ Alen høi til Taget og 15 Alen høi til Tagryggen. Denne Kirke er af skiøn Anseelse baade uden og inden til.

Kirkens udvortes Pragt befordres af dens prægtige Taarn, som er det høieste i Staden, og staaer tillige paa den høieste Jordsmon eller Grund i Staden. Den rige Forgyldning, som paa dette Taarn er anbragt saavel paa alle Pillarernes Kapitæler og Skaft Gesimser, som og paa de mangfoldige andre Zirater, forøger Taarnets Anseelse og Pragt i alle Tilskueres Øine. Taarn-Muren er i sin Fiirkant 80 Alen og i sin Høide fra Horzonten indtil Tømmerverket 74 Alen eller 148 Fod, men er nu, tilligemed sit kunstig udarbeidede og paa Zirater

159

rigelig forgyldte Kobber-Spir 191 Siellandske Alne eller 382 Fod i alt høit. Af denne Høide kan man lettelig slutte, at dette Kirke-Taarn lader sig tilsyne meget langt borte i klart Veir 5 til 6 Mile fra Staden. Strax neden under Vægtergangen sees paa alle fire Sider af Taarnet et Seierverk. Efter kongelig Befaling Aar 1771 skal alle Staden offentlige Uhrverker stilles efter et givet Signal fra Observatorium Astronomicum paa Runde-Taarn, da hver Onsdag og Løverdag Kl. treqvarteer til tolv præcis hidses et Flag op paa den Mast, som gaaer langs med Observatorii Bygning og præcise Kl. 12 om Middagen bliver samme Flag indtaget; hvilket tog sin Begyndelse paa Nye-Aars Dag Aar 1772, paa det at Klokkernes Gang kan være rigtig og overeenstemmende i at vise Tiden.

Dette anseelige Kirke-Taarn lod Kong Christian den Siette opføre under General Major og General-Bygmester Lauritz de Thura, hans Direction. Men dets Architectur er inventeret af Geheimeraad Wincenz Lerke. En halv Snees Alen over Vægtergangen, som hviler paa Knæstykker af huggen Steen og haver en Jern-Ballustrade eller Gelænderverk, reiser sig den saa kaldte Dom, hvilken bærer Spirets første og fiirkantede Etage, omgiven med 16 joniske og romerske Pilastrer, rigeligen forgyldt med halvslagen Guld paa dens Fod- og Hovedstykker. Den derpaa hvilende anden Etage, som er ottekantet, omgives med ligesaa mange Pilastrer af Corinthisk Orden, ligeledes forgyldt. Derefter følger den egentlige Pyramide, hvis Spidse endes nu omstunder uden Fløi med tre forgyldte Kroner af Kobber i aftagende Størrelse, den ene mindre end den anden. Den største Krone veier 17 Lispund 10 Pund. Den mellemste Krone veier 12 Lispund og 12 Pund. Og den mindste eller øverste Krone veier 8 Lispund og 2 Pund. Allerøverst sidder et Kors, isteden for en Fløi-Knap. Spirets mellemste Kanter og Luft-Huller ere prydede med forgyldte Kugler, Urtepotter og deslige Decorationer.

Det maae tillige her merkes, at det Spir, som blev opført paa Taarn-Muren, var af Begyndelsen 123 Alen eller 246½ Fod høit, da dets Fløi med stor Ceremonie blev opsat Aar 1745. Saa at Frue Taarns ganske Høide

160

var paa den Tid 394½ Fod eller 197 Alen. Thi fra Horizonten til det Sted, hvor Spiret tager sin Begyndelse, er 148 Fod. Spiret fra Murens Overkant af indtil det allerøverste over Fløiet at regne, holdt da 246½ Fod. Den lange Jernstang, hvorpaa Kronerne og Kuglerne vare fastgiorte, var, saavidt den rakte over Tømmerverket, 38½ Fod høi og veiede tilligemed Skinnerne, ved hvis Hielp Stangen blev giort fast paa Tømmeret, 12 Skippund, 13 Lispund, 6 Pund. Paa denne lange Jernstang saaes tre forgyldte kongelige Kroner, en over den anden, saa og to forgyldte Kugler, hvoraf den største Kugle sad neden under Kronerne og den mindste Kugle sad allerøverst oven over dem alle. Den største Kugles Diameter var halvtredie Alen eller fem Fod. Den mindste Kugles Diameter eller Tversnit var fem Qvarteer eller halvtredie Fod. Begge disse Kugler veiede tilsammen 11 Lispund 1 ¾ Pund, deroven over igien sad Fløiet, som fra dets Bevægelses-Punkt ud til Enden var 7½ Fod langt og 3½ Fod høit. Dette Fløi veiede et Skippund, et Lispund og et Pund. I Fløiet saas Kong Christian den Siettes og Dronning Sophiæ Magdalenes Navn i Trek med Krone over, altsammen sterk forgyldt. Oven over Fløiet sad et Kors isteden for en Fløiknap. Aftegningen paa dette Spir med Fløiet, Kroner og to Kugler findes i Thuras Hafn. Hod. Tab. LXXXVI. Pag. 235.

Men da man efter nogle Aars Forløb frygtede for, at denne Spirets saa betydelige Høide ikke skulle være af Bestandighed, eftersom Fløistangen saaes at slingre meget sterk udi Stormveir, saa blev Aar 1755 sex Alen tagne af den lange Jernstang, som forhen var nitten Alen over Tømmerverket. Forommeldte Fløi blev da ogsaa nedtaget og tillige med begge Kuglerne ikke mere opsatte, eftersom Spirstangen blev nu giort kortere og er nu kun tretten Alen lang. Aftegningen paa Spirstangen, ziret med tre Kroner uden Fløi saaledes som det nu omstunder sees at være, findes i E. Pontoppid. Atlas Dan. Tom. II.

Til dette store Taarn skienkede Kong Christian den Siette fire kostbare Ringe-Klokker, hvilke ere støbte i Kiøbenhavn paa det forhen værende kongelige Giethuus paa Kongens Nye-Torv. Den største Klokke kaldes Kongens Klokke, men i daglig Tale Storm-Klokken, den veier 37 Skippund, 11 Lispund,

161

6 Pund, og holder 3½ Alen eller 7 Fod i Diameter eller Tversnit. Den har følgende Inscription: Den Kongens Klokke isteden for den forrige af samme Navn, som med Kirken i Byens ulykkelige Ildebrand forgik Aar 1728, først støbt Aar 1527 under Kong Friderik den Første, og skienket til gudeligt Brug af Kong Friderik den anden Aar 1581. Siden da den brast, blev omstøbt en fierdedeel større og given Kirken af Kong Christian den Fierde Aar 1646. Er nu endelig Aar 1747 ved den Stormægtigste Allernaadigste Konges, Christian den Siettes, store Gavmildhed og gudelige Forsorg, tilligemed denne Hoved-Kirkes og Taarnets prægtige Bygning, end meget ypperligere og en tredie Deel større af ny støbt og given til Kirkens Høitids- og Storm-Klokke med fem andre mindre Klokker. Gud give dem Lykke og Beskiermelse til sin Kirkes bestandige Brug! Kongens Klokke er mit Navn; Gud til Ære og Folket til Gavn. Støbt Aar 1747 i den Stormægtigste Monark, Kong Friderik den Femtes første glorværdigste Regiærings Aar. Blant andre Zirater paa denne store Klokke seer man det Kongelige Vaaben.

Den anden Klokke kaldes Søndags-Klokke, og veier 18 Skippund 7 Lispund 6 Pund; den holder 5½ Fod eller 2 Alen og 3 Qvarteer i Diameter eller Tversnit, og har følgende Inscription: Aar 1746 gav den gudfrygtlige og allernaadigste Konge, Christian den Siette mig som anden Klokke, af nye støbt med fem andre, til at samle Folket til Gudstienesten udi den efter Byens Brand af nye opbygte Frue Kirke, kaldet Søndags-Klokke.

Den tredie Klokke kaldes Vagt-Klokken, og veier 10 Skippd. 11 Lispd. 2 Pund, den holder halvtredie Alen eller fem Fod i Diameter eller Tversnit og har følgende Inscription: Denne Tredie Klokke, som med fem Andre er ved den store Monark Kong Christian den Siettes landsfaderlige Forsorg og Godhed Aar 1746 af nye støbt, er given denne Byens Hoved-Kirke, som af Jomfrue Maria fordum er kaldet: Frue Kirke, til en Vagt-Klokke. Hver Aften ringes med denne Klokke til Portens Lukkelse i et Qvarteer, førend Stadens Porte tillukkes.

162

Den fierde Klokke er Middags Bede-Klokke og kaldes Tolv-Klokke; den veier 4 Skippd. 6 Lispd. 13 Pund, og holder halvanden Alen og 7/8 Tome eller 3 Fod og 4 7/8 Tome i sin Diameter eller Tversnit. Denne mindste Klokke har følgende Inscriptioner: Af sex Klokker, som ved den Fromme og Allernaadigste Konges Christian den Siettes christelige Omhue for Guds Kirke ere af nye støbte, og Aar 1746 skiænkede til Guds Tieneste og denne Hoved-Kirkes Prydelse, er denne Middags og Bede-Klokke den Fierde, kaldet Tolv-Klokken. Med denne ringes, saasnart Klokken er slagen Tolv om Middagen. Alle disse fire Klokker ere af en fortreffelig og angenem Lyd, alle efter Musikens Toner indrettede. De ere støbte af Capitain Holtzmann, hvis Navn staaer paa hver Klokke især med disse Ord: Me Fecit Johann Barthold Holtzmann, Hafniæ. Soli Deo Gloria. Disse fire Klokker bleve ophidsede i Taarnet den 15 Aug. Aar 1747. Man begyndte første Gang til en Prøve at ringe med disse Klokker i Kongens Paahør den 4 Oct. nest efter fra Tolv til Eet om Middagen. Men Nye-Aars Dag Aar 1748 have disse Klokker først begyndt at giøre Tieneste ved Kirken.

Tre af disse ommeldte Klokker kom i Aaret 1768 til Skade ved Ringningen, saa de maatte omstøbes. De tre ny støbte Klokker bleve ophængte i vor Frue Kirkes store Taarn den 17 Jan. Aar 1769, og fører nu følgende Inscriptioner: Den første og største af disse Klokker veier 18 Skippd. 17 Lispd. 12 Pund og fører denne Inscription: Af sex Klokker, som høisalig Kong Christian den Siette lod støbe og forære til vor Frue Kirke i Aaret 1746, er denne den Anden og kaldes Søndags-Klokken. Den kom siden til Skade og maatte omstøbes, hvilket skedte i Aaret 1768. Den anden Klokke veier 10 Skippd. 9 Lispd. 12 Pund og har følgende Inscription: Vor Frue Kirkes tredie Klokke: Vagt-Klokken kaldet, blev i Aaret 1746 given af høisalig Kong Christian den Siette og da støbt af Capitain Johann Barthold Holtzmann i Kiøbenhavn, men kom siden saaledes til Skade, at den endelig i Aaret 1768 maatte omstøbes. Den tredie og mindste Klokke veier 4 Skipd. 10 Lispd. 6 Pund, med Inscriptionen: Vor Frue Kirkes fierde Klokke, som kaldes Middags-

163

Bede-Klokke eller Tolv-Klokke, blev i Aaret 1746 skienket af høisalig Kong Christian den Siette, og da støbt af Capitain Joh. Barth. Holtzmann i Kiøbenhavn; men kom siden saaledes til Skade, at den endelig i Aaret 1768 maate omstøbes. Omkring den øverste Rand paa alle disse trende Klokker staaer: Me Fecit Michael Carl Troschel, Königl. Hof-Glockengiesser in Copenhagen. Soli Deo Gloria. Man begyndte at ringe med dem til en Prøve den 4, 6 og 7 Febr. og den 9 Febr. med dem alle tre paa eengang.

Udi Taarnet er ogsaa et Gangverk eller Klokke-Spil, hvilket Aar 1747 blev forflyttet fra St. Nicolai Kirke-Taarn til denne Hoved-Kirke. Paa dette Sangverk ligesom paa et Klaveer, bliver af Kirkens Organist spillet en Time eller to ved Ligbegængelser i Staden, naar det af Vedkommende forlanges for Betaling. Til dette Sangverk betales efter de kongelige Privilegier af hver Huusvielse 2 Rdlr., men af de fem første Classer i Rangen betales 4 Rdlr. af en Huusvielse, endskiønt det ikke bruges. Og for hvert Liig, som begraves paa usædvanlig Tid, gives 4 Rdlr. til Sangverket. Men for Ligbegængelser for en Time at spille derpaa, gives sex Rdlr. om Sommeren, og 7 Rdlr. 3 Mk. om Vinteren. Paa Taarnet have fire Vægtere deres Værelser og bestandige Vagt for at tilkiendegive ved at klemte med Storm-Klokken, naar de fra Taarnet see nogensteds i Staden Ildebrand at opkomme, da de tillige fra Vægtergangen udhænge et rødt Flag paa en Stang, naar det er om Dagen, og en antændt Laterne, naar det er om Natten, paa den Kant af Vægtergangen, som vender lige mod Branden.

Lige over Choret har vor Frue Kirke et lidet Taarn eller Spir, som hviler paa Kirkens Hvelving. Det er 37 Alen høit over Kirken, men 80 Alen høit fra Kirkegaardens Overflade, er ziret med et Fløi, hvori staar Kong Christian den Siettes Navn en Chiffre med Krone over. Udi dette Taarn hænger to Klokker, hvormed ringes til den daglige Bøns Holdelse i Kirken om Formiddagen Kl. 8 og om Eftermiddagen Kl. 3; saa og til Skriftemaals Holdelse tre gange om Ugen. Ligeledes hver Tirsdag Formiddag Kl. treqvarteer til 9 til Catechisations Holdelse af Præsterne med Kirkens danske Skoles Ungdom.

164

Naar man fra Nørregade træder ind i vor Frue Kirke igiennem Hoved-Indgangen, som er under Taarnet, saa betragter man allerførst Kirkens prægtige Portal, som er 14 Alen høi, forferdiget af Steen. Det er med alle sin Zirater udført paa det smukkeste og kunstigste, saa og hist og her prydet med riig Forgyldning, samt med Kong Christian den Siettes og Dronning Sophiæ Magdalenæ Navn en Chiffre. Paa begge Sider af Kirken ere i Midten ligeledes smukke Portaler af Steen, hver af dem er 10 Alen høi, zirede med høibemeldte kongelige Personers Navne og samme Konges Symbolum: Deo & Populo. Indvendig er denne Kirke meget anseelig formedelst dens store Længde og dermed vel overeenstemmende Høide. Hvelvingerne i Kirken bæres af 14 meget høie Pillere; Tvende Rader lange Vinduer paa hver Side, nemlig den ene Rad øverst paa Hoved-Bygningen; den anden Rad Vinduer er neden under paa Vingerne, give en ganske fuldkommen Lysning. Kirkens Perspectiv igennem dens ganske Arcade er ugemeen herlig og lys.

Choret er meget stort og adskilles fra Kirken ved et lavt Tralverk, ziret med Messing-Pillarer. Begge Siderne af dette Chor behænges overalt med smukke Tapeter ved forefaldne Bispe-Vielsers Solenniteter, da de Høikongelige Personer ofte ere nærværende ved samme solenne Act. Altaret er zirligt og vel udført efter Bygningskunstens Regler. Det viser allerøverst i en stor forgyldt Gloria, Christi Opstandelses Billede; men nederst paa Alter-Tavlen i sig selv forestilles Christi Fødsel malet af Tanke. Til Altaret hører følgende Vasa sacra: En Sølv-Kande, indvendig forgyldt, vog 132 Lod, et Sølv-Skrin til Abelaterne, ligeledes indvendig forgyldt, vog 54 Lod 2 Qvint. En Sølv-Kalk eller Beger indvendig og udvendig forgyldt, vog 36 Lod 2 Qvint. Et Sølv-Fad eller Patellet ind- og udvendig forgyldt, vog 19 Lod 1 Qvt. Paa Kanden, Skrinet og Begeret staaer under Bunden: Vor Frue Kirke tilhørende. For dette Altar forretter Biskoppen i Sielland alle Bispe-Vielser, da alle tolv Biskopper i Danmark, Norge og Island blive her efter Kirke-Ritualets Forskrift høitideligen indviede til deres biskoppelige Embede. Ligeledes forretter ogsaa her Biskoppen i Sielland alle Præste-Viel-

165

ser, da alle de Candidater, som ere vocerede til Præster og henhøre under Siellands Stift og Bispedom, saa og Felt- og Skibs-Præster blive efter Kirke Ritualets Forskrift indviede her til det hellige præstelige Embede. Da den Russiske Czar eller Keiser Peter Alexiowitz den Store opholdt sig i Kiøbenhavn Aar 1716, saa bivaanede Czaren, tilligemed Kong Friderik den Fierde en Præstevielse i vor Frue Kirke. Samme Præste-Ordination blev for Czarens Skyld efter kongelig Befaling forrettet med al biskoppelig Ordinations-Ceremonie-Solennitet. Og da den russiske Czar forundrede sig høiligen over Ordinators, Biskop Doct. Christen Worms, store Veltalenhed i alt hvad han i sin Ordinations-Tale fremførte, og Czaren spurgte Kong Friderik den Fierde, om Biskoppen Talede alt det uden ad, som han prædikede, fik Hans Czariske Majestet af Kongen det Svar: Ja vist. Hvorpaa Czaren sagde: Naar jeg kommer hiem, skal jeg og lære min Patriark til at prædike uden ad. De Præster, som i vor Frue Kirke ordineres, give hver fire Mark til Kirken. I fordum Tid har vor Frue Kirke haft Jordskyld, men en Deel har kiøbt sig fri. Nogle ere endnu tilbage, som derfor betale. Hvilket aarlig kan beløbe sig til 83 Rdlr. 1 Mk. 4 sk. Kirken har Jordegods i Sielland, især Bifverskov Kirke-Tiende, saaog Lindemark og Taarnbye Konge-Tiende.

Døbe-Funten er endnu en Levning fra den gamle Kirke, som ei af Ilden i Kirkens Brand blev ødelagt. Den bæres af fire Engle, som staae paa en Fod, der hviler paa fire Løver, alt af støbt Metal. Paa denne Døbe-Funt læses følgende latinske Inscriptioner, som viser, at den er forferdiget og opsat Aar 1622.

Deo & Pietati, S. Rectore Acad. Magnif. Claudio Plumio, J. U. D. Johan Resenio, S. Theol. Doct. & Episcopo, Templi Procuratore M. Joh. Alano. Anno MDCXXII. erectum. (See tillige forhen pag. 150.) Dernest disse to bibelske Sprog paa Latin, nemlig: Luc. II Gloria. In. Excelsis. Deo. Et. In. Terra. Pax. Hominibus. Bona. Voluntas. og Marc. XVI. Qui Crediderit & Baptizatus fuerit, Salvus erit, Qui non Crediderit, Condemnabitur. Disse tre Inscriptioner staae i tre smaa Runddele, og alt er med store Bogstaver. Døbe-Fadet er af støbt

166

Sølv, af prægtig hævet Arbeide. Under Randen staaer Vægten 200 Lod. Paa Randen indvendig staaer i en Runddeel. Vas Hoc Argenteum, Quod in Usum Sacri Baptismatis Morti Jam Vicinus Voverat Anno MDCXCI.D VIII Maji, Rectore Magnifico Dno. Oligero Jacobæo, Dedicabat Anni ejusdem D. XXV Novembris, Rectore Dno. Hectore Gothofredo Masio. Episcopo Dno. Johanne Baggero. Procuratore Templi Paulo Vindingio. Pastore Ecclesiæ M. Johanne Adolpho Bornemanno. Laurentius Tott, Uxore Conscia Barbara Muus, Petri Filia. Amoris Futurum Pignus, Quo Hanc Divæ Virginis Ædem Prosequitur.

Ligeledes lige over for i en Runddeel staar følgende danske Inscription med latinske Bogstaver: I dette Bad er Livsens Flood. Ved Aandens Kraft og Jesu Blod. Som Begge Vandet rører. Den Gamle Adam Druknes Her. Den Nye Opkommer Reen og Skier. Som Herren Selv Tilhører. O! Jesu Mild, Vor Siæles Haab. Som Vilde ved din egen Daab Vor Daab sin Hæder Gifve. Lad Hver en Siæl der skiden var Og renses skal i dertte Kar, Et Ærens Kar forblifve. J. E. Schmidt. Midt imellem Forestaaende er en Liden Runddeel med tvende Billeder udi. Paa Randen om samme staar: Sigillum Capituli Sancte Marie De Copmannehafn. Imellem Billederne staar disse Ord: Ecce Ancilla Dni. Ave Maria Grat. Plena. Lige over for staar en liden Runddeel med et Billede, paa Randen om samme staaer: Sigillum Schole Universe Hafniens. à Christiano 3. Rege Danie & Norvegie instaurate. (Disse tre Inscriptioner svare til den forhen pag. 147 anførte Opskrift, som fordum stod paa den søndre Kirke-Port før Branden.) Paa Bunden i Døbe-Fadet staaer alene dette bibelske Sprog: Denne Er Min Elskelige Søn. Alle Inscriptioner ere indgravne med lutter initiale Bogstaver.

Prædikestolen er efter Bygningskunsten vel anordnet og med mange forgyldte arkitektoriske Zirater prydet. Den hviler paa et grønt Palme-Træe, som synes at bære denne Byrde. Kirken er prydet med tvende Gallerier af lukte Pulpitur-Stole, hvilke udløbe hen imod Choret. Lige før Prædikestolen er Kongens Stoel, som af de høikongelige Personer ved indfaldne Bispe-Vielser Solenniteter ofte betrædes, og er prydet med smukke forgyldte Decorationer.

167

Paa Orgelverket, som har en skiøn og liflig Klang med rene Stemmer, er anvendt zirligt Arbeide. Men dette er ei saa overmaade stort som det forrige, der i Kirkens Brand blev ødelagt.

Udi Kirken hænger tre Messing-Lysekroner, den store Lysekrone har 30 Arme, er given Aar 1752 af Borger og Tobakspinder Christen Nielsen Tromp, og har kostet 500 Rdlr. Den midterste Lysekrone har 16 Arme, er skienket af Svineslagter Rasmus Hansens Enke, Karen Hansen, Aar 1738, og har, foruden et Skippund 12 Lispund 2 Pund Messing, som Kirken eiede, kostet 130 Rdlr. Den tredie Lysekrone er given Aar 1750 af Madame Munck, afgangne Brygger Anders Muncks Enke, og har otte Arme. Desuden i Choret ere to Messing-Arme, givne Aar 1752 af Brændeviinsbrænder Niels Berthelsens Enke.

Nesten midt i Kirken paa Kirkegulvet paa en Borgers Andreas Byrger Nyegaard, hans Begravelses-Sted, der blev ganske urørt og ubeskadiget ved Kirkens Ruin i den store Ildebrand, har den Afdødes Arvinger til Erindring om dets Frelse, ladet paa Ligstenen udhugge følgende danske Vers: Da hver en Grav blev ødelagt (Aar 1728 den 21 Oct.) Og Manges Been opbrændte, Holdt Gud paa mine Bene Vagt, At intet Ont dem hændte. Til Tegn i Tiden det skal staae Iblant Guds Vunderverker; At han derfor kan Æren faae, Naar Folk min Tavle merker.

Udi vor Frue Kirke have mange berømmelige gamle adelige Familier, ligeledes mange Stands-Personer, geistlige og verdslige, deres Arve-Begravelses-Sted. Efterat Kirken er opbygt igien, have mange Familier ladet sette i stand igien deres Forfædres Begravelser, som ved Kirkens Ildebrand vare ødelagte. Saaledes seer man under Taarnet paa den høire Side af Indgangen i Kirken, det Gyldenløviske Kapel som til Taarnet er anbygt, hvor den høigrevelige Familie af Danneskiold-Laurvigen har sit Hvilested. Samme Kapel var for den ulykkelige Ildebrand ziret med et prægtigt Epitaphium af Marmor, og forferdiget af en Italiener, ved Navn Qvilino, men blev i Branden næsten ødelagt. Paa dette Gyldenløviske Monument, som var opsat over General-Lietunant Ulrik Christian Gyldenløve, stod da denne latinske Inscription:

168

Non Est, Quod Mirere, Viator! Funus Hoc educi jam serius, Quod vellemus nunqvam. Alid enim quam hoc mærentium Agmen Rectius ipse duxisset, Tot ante Legionum inclytus ae fortissimus Imperator ULDARICUS CHRISTIANUS GÜLDENLOV. Nobile Magni Donorum Regis Christiani Quarti Germen, Friderici Amor, Patiræ Desiderium, Castrorum Delicium ac Metus, Hostium Terror, Urbis Tutela; Et, si vis semel omnia, Heroum Danorum Gloria immortalis. Vix enim Adolescentem induere vacavit, Cum fecit de Patre Fidem. Cujus ille dignum Exemplar Ætatis suæ Momenta singula Illstribus Curis occupavit; Virtutumque laudabili incremento Vix positis sub magno Hispaniæ Rege Militæ Tyrociniis, Non pretiis, sed Meritis, Supremos militaris Gloriæ Titulos adeptus Documentum dedit, Non Titulis Viros, Sed Viris Titulos crescere, Spretisque Meritorum Cunabulis, Omnia Honorum Pretia anteivit Totus ipse aureus, Censerique voluit Non unde, sed qualis esset. Et ne Nomini credas defuisse Omen, Fide Aurum, Fortitudine Leonem vicit, Fama melior, Metu major, Consilio & Manu præsens Non imperare quam facere promptior Exemlô suo docuit, Rectius fieri, qvam nasci Heroës. Factus Condæo militaris imperii Comes, Belgica, Gallicaque Lauru Svecicis Trophæis prælusit. Stant ad Ræteliam, Stant ad Monsonium, Vinoxbergam, Dunkerkam, Gravelingam & tota Flandria Æeterna invicti Herois Monumenta. Et memorabiles ad Lauholmiam Engelholmiamque Pugnæ mori vetant. At nusqvam rectius Heroën explicuit, Quam cum in subjectas Urbi insidias grassatus, Quafi alteram ante Trojam Hector Danicus, Optima ab Hoste Sveco Spolia referret, Non civicâ modò Coronâ insignis, sed & Regiâ & tota Danicâ. Longa jam per Hostium Strages Mortis Experientiâ, Licet Annis immaturus, vitâ deficitur. Notoque qvod triginta Annis calcasset, itinere Eo contendit, Ubi nunqvam moriturus, Unum hoc dolens, Qvod sicca Morte vincendus esset, Qvi toties Heroicam provocasset, Et cruentæ sæpis Timorem fecisset. Cæli jam certus, nihil timuit nisi Deum, Qvem conciliatum jam sibi ac propitium Futuris Cæli Deliciis plenus Toto Pectore excepit. Sic scilicet, ne exitialis Anni Finis Cladibus inito cederet, Hac Tanti Herois Strage nobilitatus exiit. De Anno ne curiose quæras, Memineris eum fuisse, Quem ut tacere velimus. Obliviscemus nunqvam.

Herunder hviler høyædle ocvh Welbiurdig nu Salig Ulrich Christian Gyldenlof til Ulrichsholm, Stormectige och Høybaarne Førstes Kong Friderichs II. Danmar-

169

ckis, Norgis, Wendis och Gottes Konges General-Lieutenant ofver Militien Oberst til Hest och Foeds och Befalings-Mand over Skanderborig, som er fød paa det Kongl. Huus Ibstrup Anno M.DC.XXX den VII Aprilis, och bortkaldet Gud Hannem udi Kiøbenhafns Beleiring Anno M.DC.LVIII. den XI Decemb. der han hafve lefved udi denne Verden XXVIII Aar, VIII Maaneder och 11 Dage. Gud gifve hannem med alle tro Christne en ærefuld Opstandelse.

I dette Gyldenløviske Lig-Kapel var ogsaa hensat Hr. Hans Ulrich Gyldenløf til Vindinge Gaard, Kongelig Majestets Befalingsmand paa Cronborg og Friderichsborg Slotte, som er fød paa Cronborg Slot den 10 Marts Aar 1615, og døde paa Cronborg Slot den 31 Jan. 1645 i sit Alders 30 Aar.

Ligeledes Hr. Ulrik Friderik Gyldenleu, Ridder af Elephanten, Stadtholder, General-Feldt-Marskalk, Greve af Laurvig, fød Aar 1638. Død Aar 1704 den 17 Apr. I sit 66 Aar.

Ulricus Fridericus Guldenleu, Regius Elephantini Ordinis Eques, Norvegiæ quondam Pro-Rex Generalis Campi Mareschallus & Camerarius Supremus, Dominus Comitatus Laurvigensis & in Hartzhorn, Mundum Die XX Julii Anni MDCXXXIIX ingressus, postquam rarum & insigne per XIII, & quod superest, Lustra Nomen Fastis dedisset, Morti tandem Diem Aprilis XVII Anni MDCCIV Vitæ ultimum heic notandum reliquit.

Over Hr. Christian Gyldenløve.

Exspecta Spectator; Lege & Luge; Jussêre Fata, quem Fama vetat mori, immortalem Danorum Atlantem, Ajacem, Achillem. Unus ille est, sed instar omnium Heros illustissimus, Excellentissimus Christianus Gyldenlovius, quondam, eheu! Quondam Dominus Comitatus Samsoæ, Liber Baro in Lindenborg, Eques Elephantini Ordinis Auratus, Sacr. Reg. Maj. Dan. Norv. Archistrategus Supremo Proximus, Præfectus Cubiculo Regio & Rei Tabellariæ publicæ Supremus. Flet Morboniam furentem decollantemque Spem non Irene minus quam Bellona. Orbam suo Palladio non sictis plorat Lacrymîs, sed serîîs; Sed seris plangit infelix Patria, Præfica inconsolabilis in Sinu gavisura illa & impense gratulatura Sibi, Nestorem vivendo vincere si potuisset Gyldenlovius, quem, cum sanguine potuisset vel solo niti, Heroa Virtute sola nisum Virtute Nemo vicit.

170

Nec vero Suavitate nativa Nestor vicit, sed ætate sola. Emensus nempe tot olim Secula, quot illistravit Hic immensa Virtute Lustrorum Seculi nostri paria. Numera Virtutes utrinque & Annos numera, putabis, si computaveris, Nostrum Triseeli Senem Annorum 30 Nestorem, Æternitatis adeo nihil deesse visum immortabitatis & Gloriæ Candidato, nisi quod mortalis esset. Gloriæ adeo nihil jam deest tam nesciis mori Virtutibus, nisi dignus & mori nescius Encomiastes. Fuit enimvero, dum fuit, mangnum Patriæ Patris Delicium Orbisque Borei Decus. Magnum Civium Honor, Omnium Amor. Loquentur Marmora, quem balbutit Lingua Dana, Germana, Galla, Itala & quæ non. Nec Ævo nostro tam surda sit & absurda Posteritas, ned Posteris tam ignava & ignara Fama, quin gemat funestum Diem 15 Jul. quop DeLItIæ DanICæ DeLetæ.

Dette Gyldenløviske Monument er nu af Hr. Greve Ferdinand Anton af Danneskiold Laurvigen, Ridder af Elephanten og Over-Staldmester paa ny overmaade prægtig bekostet og af Professor Carl Stanley den yngre forfærdiget. Paa dette ny opsatte Monument sees Døden at skrive i en opslaaet Bog følgende Ord:

Ulricus Fridericus Guldenleu. Regius. Elephantini Ordinis. Eques. Norvegiæ. Quondam. Pro-Rex. Generalis. Campi. Mareschallus. Et Camerarius. Supremus. Dominus. Comtatus. Laurwicensis. Et. In Hertzhorn. Mundum. Die XX Julii. Anni. MDCXXXIIX. Ingressus. Postqum. Rarum Et Infigne. Per. XIII. Et. Quod. Superest. Lustra. Nomen. Fastis. Dedisset. Morti. Tandem. Diem. Aprilis. XVII. Anni MDCCIV. Vitæ. Ultimum. Heic. Notandum. Reliquit.

Paa den venstre Side af samme Indgang under Taarnet er ligesaadant et Kapel, som til Taarnet ogsaa er anbygt og tilhører den Høigrevelige Familie af Danneskiold-Samsøe, men dette er ei endnu sat i Stand.

Det Løvenørnske Lig-Kapel, hvori er nedsat General-Lieutenant Poul de Løvenørn, Ridder af Elephanten, er ei heller endnu sat i Stand.

Det grevelige Holstein-Lethraborgiske Lig-Kapel er strax ved Daaben. Paa dette Monument sees denne Families mange adelige Forfædres Vaaben og Ahner at staae udhugne paa begge Pillarerne ved Indgangen til Kapellet. Igiennem Jern-Tralverket sees her at staae fem sorte Marmor-Kister med hvide Zirater, nemlig Geheimeraad Johan Georg von Holstein, død Aar 1730. Begge

171

hans Fruer, Frue Friderica von Bülov, død Aar 1725, og Frue Charlotte Amalie von Plessen, død Aar 1740. Greve Johan Ludvig von Holstein, død Aar 1763, og hans Frue Hedvig Wind.

Det Bartholinske Monument er opsat paa den søndre Side af Kirken over en Dør, som paa begge sider er decoreret, og hvorigiennem er Gang til nogle indelukte Stole.

Dette Epitaphium er for den største Deel, (saavidt det angaar Decorationen) af italiensk Marmor, men det øvrige er af norsk Marmor. Samme Epitaphium er udziret med trende Medaillons, hvoraf den mellemste forestiller den Salige Frue selv, men de øvrige to Medaillons forestille hendes bortdøde to Mænd, Salig Etatsraad Ole Rømer og Etatsraad Thom. Th. Bartholin. Paa Siderne staae to Vaser og to Figurer, nemlig, Hengivehenhed og Gudsfrygt, og oven over dem staaer det Bartholinske Familie-Vaaben. Derimellem læses følgende latinske Inscription, forfattet af hans Exellence Hr. Geheimeraad Bolle Willum Lürdorph.

P.M. MATRONE ELISÆ MAGDALENÆ BARTHOLTNÆ Filiæ Caspari Bartholini Thomæ F. Casp. N. Conjugis primum Olai Roemeri postea Thomæ Bartholini Th. F. Th. N. Quæ Pietate, Castimoniâ, Consiliô, Beneficentiâ Tantis Nominibus Non inferior vixit octogenaria Major, Deo Favente, Patriæ ut duraret Exemplum, Seculo Si proficere velit Profuturm. Hæres Casp. Christoph. Bartholinus Christoph. F. Th. N. M. P. Nata D. XXIV Junii An. MDCLXXX. Obiit D. IX Julii MDCCXIII.

Høiden af dette Monument fra Gulvet af er 6 ¼ Alen, det er forferdiget af Professor Wiedewelt.

Anmerkning. Frue Estatsraadinde Else Magdalena Bartholin var en Datter af Conferentsraad Caspar Thomæsen Bartholin, og først gift med Etatsraad Ole Rømer; derefter med sit Søskendebarn Thomas Thomesen Bartholin, som var Aar 1715 Professor Philosophiæ. Aar 1721 Assessor i Høieste Ret: Aar 1722 Justitsraad, Aar 1729 General-Procureur. Aar 1730 Etatsraad. Aar 1732 Quæstor Universitatis. Aar 1736 Justitiarius i Høieste Ret, og døde Aar 1737.

Monumentet over Professor og Doct. Med. Friderich Franck de Frankenau, Assessor i Høieste Ret, bestaaer af en stor sort Marmors Inscrip

172

tions-Tavle, som er anbragt paa en af Pillerne paa den søndre side af Kirken mod Alteret. Bemeldte sorte Marmor-Tavle fremviser følgende latinske Inscription med indhugne forgyldte Bogstaver:

Exuvias Hic Deposuit Vir Bonis Omnibus, Dum Vixit, Charus, Deo Jam Charissimus GEORGIIUS FRIDERICUS FRANCUS DE FRANKENAU. In Supremo Tribunali Et Consist. Olim Assessor, Medicinæ Doctor Et in Univers. Hafn. Professor Publ. Ordin. Natus Argentorati D. 28.August. An. M.D.CLXIX. Defunctus Hafniæ D. 7. Maji Anno MDCCXXII. Cum Binis Iisque Lectissimis Conjugibus Prius Thalami, Nunc Tumuli Sociis: Maria Sybilla Roderiguez Et Sophia Amalia Runge, Liberisque Posteriori Thoro Natis, Immatura Autem Morte Præreptis.

Securus Morte Est, Qui Scit, Se Morte Renasci:
Mors Ea Non Dici, Sed Nova Vita Potest.

Piis Parentum Cineribus Amoris Et Honoris Ergo Poni Curârunt Filii Superstites Joh. Ern. Et Frid. Christ. De Frankenau. Anno MDCCLXII.

Oven over denne Inscriptions-Tavle er at see den Salige Professor Frankenaus Portrait en Medaillon af hvid italiensk Marmor under en Festone. Dette Monument er forferdiget ved Professor Wiedewelt.

Anmerkning. Prof. og Doct. Med. Georg Frid. Franck de Frankenau, var fød i Stradsborg Aar 1699, kom med sin Fader Prof. Med. Georg Franck de Frankenau, (da han var blevet Kongl. Dansk Liv-Medicus) til Danmark, blev Aar 1708 Professor Medicinæ ved Kiøbenhavns Universitet, og siden Assessor i Høieste Ret. Døde Aar 1732.

Paa Monumentet over Professor og Stifts-Provst, samt Sognepræst ved vor Frue Kirke Mag. Erich Olsen Torm stod i fordum Tid følgende Inscrioption:

D.O.M.S. Hîc Ossa quiescunt Viri Venerabilis & Reverendi Mag. ERICI OLAI TORM, qui Mortalitatem, quam ipsis idibus Septemb. Anno M.D.C.VII. Apud Cimbros in Terra Salingorum Oppido, Torum dicto, a piis acceptam Parentibus induerat, Qui vitam, quam post peractas in Belgium, Angliam & Gallias Peregrinationes Primum in Academia Hafniensi Mathematum Profess. Publ. Mox itidem ad Ædes D. Virginis Sacras Pastor Primarius Et Sochelundensis Præpositus, Moribus Probus, Doctrina Vigil, Charam Deo, Gratam Hominibus traduxerat. Tandem ex XXVII Annorum Conjugio, Anno M.DCXL inchoato,

173

duorum Filiorum, Filiarumque totidem Parens factus, non tam Annîs quam Meritîs gravis, Dexteram Corporis sui Partem per aliquot Menses exuit, finivit. Animamque Cælo Sexagenarius reddidit Anno M.DC.LXVII. IV Non. Junii. Da Lector! Mortuo Lachrymas, Qui Vivo debuisti Obsequia.

Over Professor og Stifts-Provst Erik Torm har Peder Nicolai Mehrn, Sub-Bibliothecarius ved Universitetets Bibliothek giort følgende latinske Vers:

Non Ego Sustineo Defuncti Dicere Laudes,
Nam Vetor Ingenii Debilitate Mei.
Barlæum satis est Viventis prodere Famam,
Hosce olim Juveni cum canit ille modos.
Tormius Exemplo est, quem doctæ gratia Linguæ,
Quem placidi Mores & fine Felle probant.
Tales Arctois Juvenes cum mittis ab Oris.
Dania, quæ fueras Barbara, Phocis eris.
Hoc Torm Elogium leget Ætas sera Nepotum,
Aurea Barlæi dum Monumenta leget.

Dette Monument med Inscription undergik i Kirkens Ildebrand Aar 1728. Men Aar 1762 lod Stifts-Provst Torms Datter-Søn, Etatsraad og Politiemester Erik Torm i Kiøbenhavn, af ny bekoste og opsette paa Kirkens nordre Side, hvor Daaben er, et ganske nyt Epitaphium over forommeldte Prof. og Stiftsprovst Erik Olsen Torm.

Dette nye Epitaphium bestaar af en sort Marmor-Tavle. Oven over samme sees baade Salig Stiftsprovst Erik Torms og Etatsraad Erik Torms Portraits en Medaillons af hvid italiensk Marmor anbragt, hvilke vende Ansigterne mod hinanden, og ere sammenføiede ved en sig passende Festone. Inscriptionen paa Mormor-Tavlen af indhugne forgyldte Bogstaver er forfattet paa Dansk og lyder saaledes:

I Stæden for den Gravskrift, som her haver været opsat, og i Ildebranden 1728 undergik, over Den Höyværdige og Höylærde Magister ERICH OLUFSÖN TORM, fød i Aaret 1607, der blev Professor Mathermatum ved Kiøbenhavns Universitet i Aaret 1635. Sogne-Præst til Vor Frue Meenighed og Stifts-Provst over Sokkelunds Herret i Aaret 1645. Döde den 2 Junii 1667 i Hans Alders 60 Aar.

174

Var udi et 27 Aars Ægteskab med Søster Olufs Daatter Worm, der den 8 Junii 1667 tilforhandlede Sig og Arvinger dette Hvilested. Haver Hands Daatter-Sön ERICH TORM, föd 1684. Kongelig Majts Virkelig Etats- og Justitz-Raad, samt Politie- og Borgemester her i Kiøbenhavn 1731, været tvende gange i Ægteskab med Anna Christina Ravn og Anna Thygesen, og efterat Hand formedelst sin høie Alder 78 Aar havde nedlagt det Ham over 30 Aar Allernaadigst anfortroede Politie-Mester-Embede, ladet denne Marmor-Steen opsette til Afmindelse i Aaret 1762.

Dette Tormske Monument er forferdiget og opsat ved Professor Wiedewelt, og er Inscriptionen indhuggen paa Marmoren med romerske antique Qvadrat-Bogstaver.

Paa Ligstenen over Professor og Stifts-Provst Torm, stod denne latinske Inscription:

Clarissi. Religionsissimi M. Erici Olai Tormii, Pastoris Ecclesiæ D. Virginis atque Præpositi Districtus Sochelundensis & Conjugiis Lectissimæ Sostratæ Worm Olia F. Eorumque Libeorum Sepulchrum Anno M.DC.LXVII.

Det Bingiske Monument over Etatsraad og Doctor Med. Jens Bing fremviser en stor Marmor-Tavle, fastgiort paa en af Kirkens Pillere ved Opgangen til Choret. Paa samme Tavle sees indhuggen følgende latinske Inscription med forgyldte Bogstaver:

D. M. S. Memorem Hæc Columna habet Tabulam Sepulchri Ad ipsos Gradus Chori, prima in Navi siti, Quò tegitur Illustris quondam & Experientissimus S. R. M. Cancell. Justit. & Status Consiliarius, Mediousque Practicus Celeberrimus, Nunc Beatus JANUS BING, Animô & Corpore Magnus, Arte salutari, Simplicitate Morum, Pietate Semetipso Major, Meritis Beneficiisque in Posteros erogatis Privatorum Ævi Sui Maximus. Natus Reinæ prope Nidrosiam Mense Augusto MDCLXXXI. Decessit Hauniæ D. X Octobris MDCCLI. Bene Merenti poni curavit Senatus Universitatis Regiæ.

Anmerkning. Etatsraad og Doctor Jens Bing, var fød Aar 1681, blev Aar 1712 Doctor Medicinæ. Derefter Cancellieraad Aar 1726. Justitsraad Aar 1727. og Etatsraad Aar 1746. Døde Aar 1751 ugift og testamenterede til Academiet og anden gudelig Brug omtrent 37000 Rigsdaler. See Hofmanns Fundatzer Tom. 1. pag. 228. Rothes Eftermæle Tom. 2.

175

Monumentet over Professor og Doct. Theologiæ Peder Holm er ved den venstre Side af Hoved-Opgangen til Choret, hvor man paa en af Kirkens Piller seer opsat og fastgiort en stor hvid Marmor-Tavle, paa hvilken læses indhuggen følgende latinske Inscription med forgyldte Bogstaver:

Suspice, Qui Transis, Manes juxta conditos; Cave, læseris. Mortales Exuvias infra destituit Vir sempiterna Saxique, cui insculpitur, duritie perenniori Memoria dignus Senex, si quis unquam Venerabilis, PETRUS HOLMIUS, in Universitate Reg. Havn. S. S. Theolog. Doct. & Prof. Publ. Ordinar. Facult. Theol. diu Senior. Qui Moum prope Fridericopolim Norv. Anno MDCCVI. Die VI. Mens. Junii Natus Jacobo Holmio, Rei Auctionariæ Præfecto & Ida Sophia Ölgod Parentibus prognatus Adolevit In Spem & Decus pristinum Familiæ, Cujus Imaginum Nobilitas Sua cum Virtute reviruit, Studiis Academicis initiatus, Pietate, Diligentia, Doctrina Comitibus, Ducibus ivit ad Honores & Officia. Anno MDCCXXVII. in Communitate Regia Decanus. Anno MDCCXXXV. Communitatis & Collegii Regii Præpositus. Anno MDCCXXXVIII. Theologiæ Professor constitutus; Sed Anno demum MDCCXLVI. Ordinarius. Divinas Ille Veritates Ore & Exemplo docuit. Veræ & Christianæ Virtutis strenuus, rigidusque Satelles; Custos Conscientiæ reverens & cautus; Meritissimo Cuique Facilis & Beneficus; Religioni, Litteris, Patriæ semper utilissimus Vixit. Vitam Cælebs finiit Havniæ Anno MDCCLXXVII Die IV Mensis Junii eheu! motuus. Ossa Terræ, Nomen Posteris, Animam Cælo commendavit. Justum Viri, quod apud Bonos Omnes reliquit, Desiderium Domitrix Invidiæ Mors non delebit. Defunctum æmulentur et ament, Quotquot Virtutem personatam non ament. I Lector! in Rem Tuam Et Vestigia Tanti Viri, Si potis es, sequere. Poni fecit Wilhelmus Knust.

Oven over denne Marmor-Tavle sees Professor Doct. Peder Holms Effigies med Præstekrave og Paryk paa, meget net og zirlig udhuggen i italiensk Marmor. Monumentet er bekostet af hans universelle Arving og Søster-Søn Wilhelm Knust, Over-Graver ved vor Frue Kirke sammesteds.

Anmerkning. Profess. Theolog. Dr. Peder Holm, fød Aar 1706, blev Aar 1735 Præpositus Communitatis & Colleg. Reg. Aar 1738 Prof. Theol. Extraord. Aar 1746 Prof. Theol. Ordin. Aar 1749 Doctor Theolog. Døde som Primus Theologus Aar 1777.

176

Det Adlerske Monument paa Kirkens nordre Side ved Chorets Omgang sees fuldkommen paa ny, Aar 1761 opreist og forferdiget over den vidtberømte Danske Søe-Helt, Admiral Cort Sivertsen Adler.

Dette Epitaphium er af hvid og sort italiensk Marmor, og er et af de anseeligste Epitaphier i Danmark, thi det er nu sat i langt skiønnere Stand, end det var før Branden. Dette prægtige Monument bestaar af følgende Dele:

Først et glat Fodstykke af sort Marmor, hvor man i en Bue ned i Begravelsen paa samme Fodstykkes Ender seer to tyrkiske Slaver af hvid italiensk Marmor i Legems Størrelse, hvilke forestille denne Admirals tappre Forhold og store Fordele over den tyrkiske Nation. For det andet nok et Fodstykke oven paa det første med Gesimsverk, hvorpaa denne Admiral Cort Adelers Billede ligger paa en Maatte, lidet ophøiet, i fuld Harnisk med Dannebroge og St. Marci Ridder Orden paa, og Commando-Stav i den høire Haand. Oven over Admiralens Billede sees Fama med en Trompet i den høire Hand og med en Laurbær Krands i den venstre Haand for at krone Admiralens Hoved, som en seierrig Helt. Ved hans Fod sees en liden Cherub, bærende Admiralens Hielm, som er ziret med en Laurbær-Krands, altsammen af hvid italiensk Marmor. Bag ved Admiralens Billede seer man en meget stor Inscriptions-Tavle af sort Marmor med forgyldte Bogstaver og rød Marmor-Indfatning, som betager Pladsen imellem de to hvide Marmor-Piller og Hoved-Gesimsen. Paa denne Tavle læses følgende latinske Inscription:

Cunradus Adelaer, Dominus de Brasberg & Giemsöe, Ordinis Dannebrogici & D. Marci Venet. Eques. S. R. M. Daniæ & Norwegiæ Generalis Admiralius, Collegii Maritimi Vice-Præses, Turcarum Terror, Barbarorum Horror, Candiæ Clypeus, Venetorum Murus, Belgarum Honos, Norvagorum Gloria, Militiæ Navalis Danicæ Decus, Orbis Arctoi Miraculum, Qui excelsum Caput usque eo exseruit sub Martino Harbregti Trompio, ut renata Venetiis Roma, Hunc sibi præoptaret – maritimi Imperii Adservatorem. Quot enim intra Calpen Maria, quot Sinus, Flumina, tot perpetuos numeravit Triumphos. Ad Dardanellas ac Vollo, ad Rhodum ac singulis sæpe Insulis æterna invicti Duci Monumenta - - surgunt altius Tropæa, proprio Acinacetruncato Ibrahim Bassa, – – –

177

Sed maxime supra Homines ivit Heros, quum in bellicas Naves septuaginta septem sola adeo Prætoria intonuit, ut, millibus Turcarum quinque percussis, quindecim harum ad Scudam in Candia perforavit, Belli Fulmen hactenus inimitabile. Illæsam ergo tot – – – Aquilam Jovi suo restitui placuit Augustissimo Monarchæ Friderico Tertio, sub cujus ut & Augustissimi Successoris Christiani Quinti serenissimis, Auspiciis quails fuerit, quæ cæperit, quanta perfecerit, norunt, qui Patriam norunt, omnes ac singuli. Tandem post infinitos Expeditione Suecica Labores Triduo a Classe Regia supra Fidem servata, quum immensa gloria Orbem implesset, implevit Fata ac Naturæ cessit, qui Hosti nunquam. Natus Brevigæ Norvagorum Anno MDCXXII. Obit Hafniæ Anno MDCLXXVI. Tu, Viator! ad Te ut redeas, Abi ac nusquam Luge Mortalem, qui ubique Immortalis.

Under Admiralens Billede i det øverste fodstykkes Fyldning seer man to Søe-Batailler i hvid Marmor en bas relief, hvor Skibet St. Jørgen, som Cort Adeler commanderte, allene sees iblant de tyrkiske Skibe. Ved Hovedet og Fødderne af Admiralens Billede uden for Pillerne sees adskillig Armatur, og tillige oven over i Fyldningen sees Familiens Vaaben af hvid italiensk Marmor. Oven paa Hoved-Gesimsen sees en liden Bygning af sort Marmor, prydet med en Vase eller Urne, behængt med en Blomster-Snor, som to Cheruber, en ved hver Side, gribe efter, for dermed at pryde Admiralens Aske. Epitaphiets Høide fra Gulvet til det øverste af Vasen er 16 Alen og dets Brede er otte Alen. Neden til er dette Epitaphium forvaret med et smukt Jern-Gitterverk, og i begge Dørene staae de Bogstaver: C. S. A. i dobbelt Træk ægte forgyldte. Over Epitaphiet sees hængende to Faner, af hvilke den ene er en Sørge-Fane og den anden er en Fryde-Fane, hvilke begge ere brugte ved denne Admirals Lig-Begængelse af 4 Febr. Aar 1676. Paa den ene Fane sees de Adelers Vaaben, og deromkring læses følgende danske Opskrift: Den Høiædle og Velbaarne Herre, Hr. Cort Adeler, Herre til Bradsbierg og Giembsøe zc. Ridder af Dannebroge, Hs. K. Ms. til Danmark og Norge zc. høibetroede General-Admiral, Vice-Præsident udi Admiralitets-Collegio, samt Admiralitets-Raad, og til Venetien Ridder af St. Marco. Er fød i Brevig i Norge den 16 Dec.

178

Anno 1622. Døde i Kiøbenhavn den 5 Nov. Aar 1675. Gud ære Hannem paa Jesu Dag. Et Christen Mod, forsøgt i Nøden, Det staaer sin Prøve midt i Døden.

Over Stifts-Provst Jens Jakob Hegelund, Sognepræst ved vor Frue Kirke, som døde Aar 1773, er opsat et zirligt Epitaphium af hvid italiensk Marmor over Arvingernes Eiendoms Begravelse.

Paa dette Epitaphium sees hans Brystbillede og læses tillige følgende latinske Inscription:

Excessit e Vita, qui conditus hoc Tumulo est, Curis confectus & fractus Labore Janus Jacobus Hegelund, Fridericiæ Cimbrorum editus An. Ch. Nat. MDCCXI Nonis Octobris, Patrem, qui Duobus ante natum Filium Mensibus functus Fatis erat, Jacobum Hegelund, Mercatorem olim & Civem Fridericiensem nunquam vidit posthuma Proles. Mater Maria Lindvig, cum esset relicta Vidua & egens, Miserata Orbum, successit in Locum Parentum Beneburga, Gerstorphii Vidua Conjugis, Alumnumque misit mature in Scholam, quæ est Fridericoburgi, Latinam, Academica Civitate donatus est Anno MDCCXXIX. Et Omnium Primus Regio Stipendio, constituto Peregrinantibus Literarum causa: Quibus cum dedisset operam Halæ Saxonum & Jenæ, post Biennium Rediit Domum & datus est Præceptor militari Puerorum ingenuorum Seminario, Supplemento Præfectorum regiis Copiis Terra Marique. Anno MDCCXLI primo in Castris divina Oracula jussus est interpretarier. Mox in Capitulo Walloæ recens constituto tum Germanica, tum patria Lingua, Factus simul Curio Vallebyensis & Taarnbyensis. Hinc evocatus est Anno MDCCLX Hauniam a Rege ad gerendum nomine Pastoris Primarii Sacerdotium, quod ad Ædem pertinet, dicatam Sancto Spiritui. Et Anno MDCCLXIII Sacra curare jussus est Pastor Primarius Templi, quod Virgini Deiparæ Pontificiorum consecravit Superstitio; Diæceseos Idem Siellandiæ & Parochiæ Sochelundiæ Præpositus. Ita Honores adeptus est in Ordine Sacro amplissimos. Nullos (vera loqvor) petiit, recusavit aliquos. Duxit in Matrimonium Anno MDCCXLI Abelam Johannam Fieldstediam; Ex qua suscepit Liberos XVII; Quorum undecim, Filii septem & Filiæ quatuor humanis ante Patrem Rebus erepti, Superstites sex, Unus admodum Filius & quinque Filiæ. Diem obiit supremum Annos natus LXI & Dies CLXII. Anno MDCCLXXIII. XV. Cal. April.

179

Bene Serve Bone & Fidelis! in Exiguo Fidelis Fuisti, super multa Te constituam, ingredere in gaudium Domini Tui, Matth. XXV. v. 21.

Optanda Mors est Side Metu Mortis moris Sence
Palmæ Victoribus Pretium.

Natus ad Homines demerendos id agebat sedulo, ut quos Sibi Beneficiis obstringeret, Laboriosus, si quis alius; Nulla, quæ ferebat Officii Ratio, detrectavit Munia; Molestiis vincebatur nullis, quoad tulere Vires, Accuratissime administravit Negotia, quin iis impendit Spiritum. Facundo Ore pandebat Mysteria, Religionis ardens proferre Pomoeria Officioque Christiani Hominis ita suetus inculcare Animis, ut mallet blande suadere, quam minis terrere. Eo quod mite erat ingenium & Pectus Christo unice dicatum. Precare Viator, ut Hujus Ossibus Terra sit Levis. Tu Fave & Vale.

Udi Chorets Omgang ligge de fleste af de siellandske Biskopper efter Reformationen begravne, paa hvis Epitaphia og Ligstene man læser følgende latinske og danske Inscriptioner, eftersom Ildens fortærende Lue dog sparede Kirkens Chor.

Over Doct. Peder Palladius, den første lutherske Biskop efter Reformationen, som døde Aar 1560 og ligger begraven i det øverste Chor læses følgende Inscription paa hans Ligsteen.

PETRUS PALLADIUS, Ripensis, Sacræ Theologiæ Doctor, Academiæ Hauniensis Professor & Sædlandicarum Ecclesiarum Superintendens vigilantissimus, Vir Pietate, Eruditione, Comitate & vera Virtute ornatissimus, in invocatione Filii Dei obdormivit tertio Die Januarii. Anno Domini 1560. Ætatis suæ 57. Nostra Conversatio in Cælis. Philip. 3.

Over Doct. Hans Albertsen, den anden evangeliske Biskop, som døde Aar 1590 læses paa hans Ligsteen i det øverste Chor følgende latinske Inscription:

Hunc Lapidem casto posuit Catharina Marito,

JOHANNI ALBERTO, Fæmina moesta suo.

Ipse Scholæ Rector, Doctorque & Episcopus acri

Judicio valuit cum Pietate pari.

180

Obiit autem Anno Domini 1569, Die 25 May,

Ætatis suæ Anno 44 fere.

Over Doct. Poul Madsen, den tredie siellandske Biskop, som døde Aar 1590, læses følgende latinske Inscription paa hans Ligsteen i det øverste Chor.

PAULO MATTIÆ Coagiensi, Theologiæ Doctori, Episcopo primum Ripensi An. VIII. Deinde XX Rosehild. VII olim in hac Academia Linguæ Lat. Græc. Heb. Artiumque Professori Optatissimo Viduarum Orph. Paup. Fautori, Viro vere bono. Qui summo Bonorum obiit Desiderio Prid. Id. Kal. Novembr. An. Salutis MDXC. Æt. 63. Hæred. Patruo Chariss. P. P. Soli Deo Gloria. Prudens Simplicitas.

Over Biskop Doct. Poul Madsens Frue, Cathrina Hasebard, paa hendes Monument i Omgangen ved Choret.

Matronarum Decori Catharinæ, Patre Jacobo Hasebardo, Chirurgo & Matre Abigaele Loir, honesto Loco natæ; Reverendi ac Clariss. Viri Dn. Pauli Matthiæ, S. S. Theologiæ Doct. & Episcopi Roschild. vigilantiss. Uxori dilectiss. quocum legitimo Thori Foedere sociata pie ac caste in Amore conjugali vixit Annis plus minus X, atque in hoc Patris Dormitorio ad illum gloriosum Diem sepositæ Jacobus Hasebardus, Medicinæ D. Sorori chariss. ne hoc Honore aut Memoria præter Meritum privaretur, ab Dn. Episcopi p. m. Hæredibus hanc Tabellam F. ac. P. C. In Vocatione Mediatoris Filii Dei decessit Anno Salutis M.D.LXXVIII. XVIII Sept.

Over Doct. Peder Winstrup, den fierde siellandske Biskop, som døde Aar 1614, læses følgende latinske Inscription paa hans Monument, som er af Alabaster.

In Nomine D. J. Doct. PETRO JAN. WINSTRUP. Hafn. olim Mag. Lect. S. S. Th. Aarh. Ann. II. post Pastori ad. S. Hospital. Hafn. Ann. IX. Hinc Episcopo, tum illic vicissim Ann. IV. tum heic rursus, sicut tunc simul Doct. Theolog. in Reg. Acad. & Canon. Roëskild. Ann. 23 P. Anna Eisenberg C. L. Qui natus An. MDXLIX. Die XIIX Marti exspiravit in Die XXIV Junii Anno MDCXIV.

Monumentum Dni. Doctor PETRI JOAN.WINSTRUPII, Superintendentis Selandiæ, qui obiit Anno M.DC.XIV. Nec non Annæ Eliæ Eisenbergii F. quæ placide obdormivit post in Domino Anno Jes. Christ. M.DC.XLVI. Die XXVII Maji Ætatis suæ LXXI.

181

Denne Gravskrift staaer paa en Steen med deres Vaaben paa uden for Choret. Paa en Ligsteen over Biskop P. Winstrups første Hustrue, midt i Kirken staar disse Ord:

Her ligger begrafven Erlig og gudfrøctige Qvinde Marine Espens Datter, Dr. Peder Winstrups Hustru, som udi Herren hensoff den 10 Septembr. Anno MDC.

Over Doct. Hans Poulsen Resen, den femte siellandske Biskop, som døde Aar 1638 læses følgende latinske Inscription paa hans Monument, opsat paa den nordre Side udi Choret imellem tvende Pillere.

In Nomine D. J. C. Venerabili Viro D. JOHANNI PAUL. RESENIO, Cimbro, in Regia hac Academia olim Magistro, Professori Publ. Logic. Annis VI. Hinc Doctori Profess. S. S. Theolog. ibid. An. XIIX. Tandem Episcopo simul Sædland. & Canonico Roeschildensi una Annis XXIII & Mensibus III. Qui natus II Febr. Ann. M.D.LXI. Obdormivit in Domino Anno M.DC.XXXIIX. D. XIX Septemb. Bis marito & ex prima Conjuge Barbara Andr. Laurentii Fil. IV. Liberorum Patri. Postrema Conjux Anna Eliæ Eisenbergii Fil. cum Superstite Filio D. D. Johanne Resenio & Filia Anna D. D. Nicolai Paschasii moestissima Posuit.

Symbol. Ora & Spera [hebraisk text, ikke gengivet i udskriften] Joh. 14. V. 6. Ego sum Via, Veritas & Vita.

Da Bikop Hans Poulsens Resen ligger begraven jevnsides ved Biskop Peder Palladius, saa ere følgende Elegiaca udhugne paa den Ligsteen, som ligger nordlig, over Biskop Resen.

Hujus tam patuli recubat sub Tegmine Busti
Non modo Palladius, sed quoque Resenius.
Sicut Utrique fuit spiranti Spiritus unus,
Unica sic ambos nunc tegit Urna Viros.
Resenius post Palladium dum vixit in Orbe
Claruit, ut Lumen, perstitit ut Columen.
Præclarus patrii Doctor fuit ille Lycæi,
Sæpius ejusdem Rector & Ille fuit.
Multos Ille fuit Præsul Sædlandicus Annos,
Zelo pro Cælo præditus eximio.
Lutheri fuit Ille sui sincerus Amator,
Ejus sincerus quin Imitator erat.

182

Numine quam plenus fuerit, quam Lumine plenus
Enthea Scripta docent, Enthea Facta probant.
Christus eum Cælo redivivum sistet, ut illic,
Qui fuit hic Lumen, Stella sit usque micans.
Pet. Winstrup. Dr.

Over Doct. Jesper Rasmusen Brokmann, den siette siellandske Biskop, som døde Aar 1652, er bag Choret et smukt Epitaphium, forferdiget af Marmor og Steen, paa hvilket læses følgende Inscription:

Monumentum Deo Opt. Max. & æternæ Memoriæ, D. CASPARI ERASMI BROCHMAND, Roeskildensis & Lundensis Canonici, qui postquam Literas Romanas ac Græcas An. 5. S. S. Theolog. 23. in Acad. Hauniens. incomparabili ingenio, Fide, Facundia, docuisset, sed et medio Temporis in S. Palatium excitus C5. Adolescentiam Sapientiæ Præceptis instituisset Anno 1639. D. 19 Janu. invitus ad An. 14. S. Theol. Facult. Decanatum & Sædlandiæ Episcopatum evectus est; In quo dum strenue sollicite, providenter Academiæ, Ecclesiæ, Scholis, Pauperibus, Seculo, Posteris & copiose & undique consulit, contra vota Bonorum Omnium & verissimis Lacrymis Ann. Ætat. 67. Conjug. 41. Sal. Publ. 1652. Paschalium Feriarum Secunda. O Miseriam! Oriente Sole occidens, heic cum infantibus geminis & natu maxu. 22. An. Christiano Casparo B. in ipsa hac Acad. Prof. Eloqv. destinato placidissime quiescens solam concordissimæ Opt. Uxoris conjunctionem desiderat, ut mox & cum ea & cum illis ex hoc Loco resurgat. Id brevi futurum est. Incomperabili Marito, Dulciss. Fratri, Indulgentiss. Patruo pie Opt. Mer. Uxor, Frater, Patrucles, heu infelices! unanimes posuerunt. In eodem hoc sita est Marita desiderata vere optima Sillia Balkenburgia def. An. Ætat. 80 Sal. Publ. 1661. Cave, quisquis sies, ne unquam dehinc hoc Sepulcrum aperias, inquites: Nam tali semel surgere demtum est. Conquiescant in Pace. Deus Vindes.

Imellem tvende Piller paa den søndre Side i det øverste Chor sees Epitaphium over Biskop Jesper Brokmand med denne latinske Inscription:

C. E. B. ???? ????? Luc. Cap. X. Vers. XLI. Sufficit Mihi Gratia Tua, Domine. 2 Corinth. XII. V. 9. CASPARUS ERASMUS BROCHMAND, Selandiæ Episcopus, in Regia Academia Hafniensi Facultatis Theologicæ Senior ac Decanus &

183

Sillia Balkenburgia, Conjux. Hoc Monumentum Sibi & tribus Liberis pie defunctis Vivi posuere Anno Christi M.DC.XLVII. Ille Vitam beatus finiit Anno 1652. Ætatis suæ Anno 67. Hæc autem pie obiit Anno 1661. in Jul. Annos nata 80. Apoc. XXII. v. 20. Veni Domine Jesu, veni cito.

Over Biskop Dr. Hans Hansen Resen, den syvende siellandske Biskop, som døde Aar 1653, er i choret paa den nordre Pille opsat et Steen-Monument med hans Effigies, og denne latinske Inscription:

D. M. S. JOHANNI JOHANNIS RESENIO, Theolog. Doctori & in hac Regia Academia Professori P. Sielandiæque Episcopo, Qui ærumnosam hanc Vitam cum beata commutavit Die Dom. Palmarum Anno Christi M.DC.LIII. Ætatis LVI. Nec non Thaliæ Winstrupiæ, Matri XIII Liberorum, Quæ eodem Chr. Anno Annos nata XLIX. Vitam Beata finivit. Parentibus Hisce Piis bene meren. Hoc Memoriæ Monumentum Filii & Filiæ lugentes meritoque poni curavere Anno Chr. M.DC.LVII. Spero, dum Spiro, Mea Spes est unica Christus.

Paa Ligstenen over Biskop Hans Hansen Resen staaer denne latinske Inscription:

Pietati & Posteritati Sacrum. JOHANNES JOHASNNIS RESENIUS, Regius S. S. Theologiæ Professor atque Doctor nec non Præsul Seelandiæ Venerandus, Deo ac Regi Fidus, Patriæ Utilis, Omnibus Carus, Amicis Animo constanti Amicus, Lætus Lætis, Miseris Patronus, Delicium Juventutis, Decus Academiæ, Ingenio, Doctrina, & Candore, Thaliæ Winstrupiæ Maritus, Parens IX. Natorum & Natarum IV. Hoc tegitur Tumulo, in quem Liberis Posterisque Ejus ad Latus Hajus Saxi venerabilis Jus est inferendi perpetuum. O triste Jus Sepulchri! Tristi Fato ereptus est Anno M.DC.LIII. Magno Ordinis Scholarumque Dispendio, Majori Amicorum & Liberorum Luctu, Maximo Studiosæ Juventutis Desiderio, cum vixisset Annos plus LVI. In Academia Hafniensi docuisset XXIX; Præfuisset Episcopatui Annum circiter. O Patriæ Dolor! Verum vivit adhuc Vitam; Vitam mutavit, non reliquit; Secessit, non discessit, Abiit, non Obiit; Mors, Superum Ministra, Eum Mortablibus eripuit, Immortalibus reddidit. Tuum, Lector! adde, quisquis Doctrinam & Candorem amas, quorum Ille Thesaurus erat. Abi, Flores sparge, si non Lacrymas. Plangebat & pangebat Petrus Resenius, major natu Filius, J. U. D. & P. P. Die S. Johannis M.DC.LX. S. D. S. Micha. Apost. Centur. XIV. Num. XXV. ? ?????? ????? ???? ???????. ?????; ?????: ???????.

184

Æternæ Memoriæ Sacrum, quod Optumi atque Integerrimi Viri JOHANNIS RESENII JOH. FIL. Theolog. Doct. & Professoris P. & Selandiæ Episcopi candidissim. & sanctissima Anima Terris condendum reliquit Hoc situm. Fave qui vides & Candori collachruma, cujus magnum Decus occubuit Anno M.DC.LIII. III Nonas Aprilis. Vixit Annos LVI.M.V.D.XV.

Aar efter Guds Biurd M.DC.LIII. Palme Søndag den 3 April døde den Ærverdig, Hæderlig, Høyærede og nu hos Gud Salige Mand S. D. Hans Hansøn Resen, S. S. Theolog. D. & Prof. i det Kongl. Universitet, Bisp over Sielands Stift, hvilcken barnefød er her i Kiøbenhavn Aar M.D.XCVI. den XIX Octob. Aff meget hæderlige fornemme og æcte Forældre, den ærverdige, hæderlige og høylærde Mand D. Hans Povelsen Resen, Bisp over Sielands Stift oc S. S. Theologiæ D. & Prof. her i Universitetet og den hæderlig oc gudfrøctige Matrone Barbara D. Andreæ Laurentii, fordum Professor Theolog. Daatter, blev strax ved Daaben Christo indpodet oc i samme Tro oc Fryct opfød, derhos underviist i Boglige Konster saavel hiemme i Huset som i Vor Frue Skole til Aar M.DC.XIV. den XX Oct. da han bleff Civis Academicus, reiste Aar M.DC.XV den XX Novemb. effter sin Salig Faders Raad til Rostock, derfra paa Wittenberg, kom igien M.DC.XVIII. XIV Martii. Tog atter ud den XXVI Februari M.DC.XIX til Stradsburg. Derfra igiennem Sviserland igien ind ad Franckerige paa Lyon, giennem Burgundien ad Paris oc Orleans, deden giennem Nederlandene hiem igien, hvor han ankom XX Decembr. M.DC.XX. bleff Aar effter M.DC.XXI. den XI April kaldet Rector Scholæ Herlovianæ. Den XII May næstfølgende creeret til Magister och M.DC.XXIV. den IV Marts Prof. Philof. Kom samme Aar i Ecteskab med den Erlige, Dydige og gudfrøctige Pige Thale Peders Daatter Windstrup, S. D. Peder Winstrups, fordom Biscop ofver Sielands Stift oc Theol. Professor. Daatter, aulede med hende XIII Børn, IX Sønner og IV Døttre. M.DC.XXXII. Decan. Facult. Phil. oc M.DC.XXXV. Theol. Doctor och M.DC.XLI. Magnif. Acad. Rector. M.DC.LII. den XXV May indset at være Biskop, vied siden den XVIII Juli; oridinerede i trende Ordinationer XVI Præster, indsatte en Provst, bleff med denne Omgangs-Skole aff Herren besøgt. Ved hvilcken feldet, lod her Legemet, Sielen i Himlen, och i alle Oprictiges Hierter en erlig och velsigned Ihukommelse. Ligget bleff nedsat den XV April M.DC.LIII. forventendes her Frelserens Aabenbarelse.

185

Paa Frue Bispinde Thalia Resens Liigsteen læses følgende Inscription: Her under hviler den hæderlige og meget gudfryctige Matrone, nu Salig hos Gud Thalia Hans Hansen Resens, hvicken barnefød er her i Kiøbenhafn Aar M.DC.IV. den XII May aff hæderlige og høylærde Mand Peder Jensen Winstrup, fordum Biscop ofver Aarhuus Stift och derefter S.S.Theolog. Doct. udi det Kongl. Academie och Biscop ofver Siellands Stift, Moderen den hæderlige och gudfryctige Matrone Annæ Eliæ Eisenbergii, Konning Friderichs den Anden høyloftig Ihukommelse Tyske Secreterers effterlatte Daatter, nu tillige hos Gud. Vaar strax ved Daaben indpodet i den christen Kircke och siden der hiemme i sine Forældres Huus paa X. Aars Tid, da hun effter sin Salig Faders Afgang kom til sin kiere Mormoder Anna Eliæ Eisenbergs udi det Kongl. Academie og dereffter til sin kiere Søster Eline M. Niels Klausens. Kom omsider hiem igien i sin Moders Huus, hvor hun forbleff til Aar M.DC.XXV. da kom hun i det hæderlig Ægteskab den XIV. Novem. med den hæderlige och høylærde Mand Hans Hansen Resen, da Philos. Magister og Prof. i det Kongl. Academie, mens derefter S. S. Theolog. D. sammestæds och omsider Superintendent ofver Sielland, nu Salig hos Gud; hvilcket Ecteskab Gud velsignede med 13 Børn, och varede det XXVII Aar och VI Maaneder. Anno M.DC.LIII. er hun aff den Sorg hun hafde efter sin Mands Død, angreben haardeligen med en stor Siugdom, hvor aff hun och den 13 Dag efter sin S. Mands Afgang, som var Dagen effter hans Liigbegengelse den 17. April der Klokken vaar 4. om Efftermiddagen sacteligen og sødeligen udi Herren er hensofved, efter hun her i Verden hafde lefved ved LI. Aar ringer 3 Uger och 5 Dage. Legemed som her er nederlagt i Forkrenckelighed, venter her en glædelig Opstandelse i Forkrenckelighed.

Over Biskop Lauritz Mortesen Skavenius, den ottende siellandske Biskop, som døde Aar 1655, læses følgende latinske Inscription paa hans Steen-Monument.

D.O.M. Et Memoriæ perenni Parentum Optimorum Dn. LAURENTII MART. SCAVENII, S.S Theol. Dr. Profess. & Zeland. Episcopi, qui An. M.D.LXXXIX. in Lucem editus a puero Stud. Bon Artium. innutritus Animum porro in Peregrinationibus per German. Helvet. Gall. & Belgium uberiore Doctrina exornavit, quam in Schol. Past. Prof. & Episcop. munere ab Anno M.DC.XX ad Diem Obitus An. M.DCLV. ea Solertia, Integritate, Prudentia impendit, ut Deo Pietatem,

186

Regi Fidem, Auditoribus Diligentiam, Cunctis Viri boni, Officium probarit. Nec non Elisæ Petrææ, quæ nata An. M.DC.I. & facta Conjux An. M.DC.XX. Fæcunda XV. Liberorum Mater totam Vitam raro Pietatis Pudicitiæ ac conjugalis Amoris Exemplo ad An. M.DC.LIII. transegit debitæ Pietatis & Amoris erga Parentes bene meritos Monumento hoc subjectum Tumulum exornandum curarunt tres superstites Liberi Petrus, Martinus, Elisa Scavenius. An. Chr. M.DC.LXIII.

Paa Liigstenen over Biskop Scavenii staaer følgende latinske Inscription.

Ex hoc Conditorio Manes Viri Religiosissimi Dn. Doct. Laurentii Martini Scavenii, S. S. Theologiæ in Acad Regia Hafn. quondam Professoris laudatissimi, Ecclesiarum Selandicarum Superintendentis vigilantissimi; Canonici Roeschildensis meritissimi cum summo Desiderio exspectant gloriosam Carnis hic repositæ Resurrectionem. Die 3 Julii Anni Christi M.DC.LV. Esto Fidelius usque ad Mortem & dabo Tibi Coronam Vitæ.

Over Erkebiskop Doct. Hans Svane, den niende siellandske Biskop, som døde Aar 1668, sees i det øverste Chor Monumentet med denne latinske Inscription:

Magnum & venerabile Nomen Dr. JOHANNIS SVANINGII ob egregia in Rempublicam Merita Consiliarii Regii, Supremi Tribunalis Assessoris, Achiepiscopi, Præsidisque Consistorii Titulis raro Exemplo Celeberrimi, Meriti incomparabilis, ipso Ætatis decretorio magno MDCLXVIII. D. XXVI Julii ingenti Bonorum Omnium Luctu exstincti Relicta Conjux Maria Fuiren, Lætorum & Tristium per Annos XXX Socia individua, sex Liberorum Mater, vix dimidia Sui Parte Superstes Æternitati sacravit.

JOHANNES SVANINGIUS unico ad hanc Diem Exemplo per omnes Honorum Titulos vectus, Summæque Rerum in Aula, Academia & Ecclesia junctim adhibitus post exactos florentissimo in Conjugio, sex Liberis aucto, Annos XXIX beatissimam Animam Cælo, cui debebatur, vindicavit, Mortalitatis reliquum huic Conditorio intulit Anno redemti Orbis LXVIII supra sedecim Secula Ætatis LXIII.

Siste impetum, Viator! piosque Manes JOHANNIS SVANINGII respice attentius, qui, dum vixit, Deo, Regi, Patriæ religiose vixit, Cunctis semper vivus,

187

Sibi Soli mortuus, Nulli non innocuus. Mortem non timebat, utpote non connatam. Vitam non amabat, quippe mutuatam. Hinc pio discessit Obitu, suum Cuique restituens. Unum tamen abstulit, quod optares, redditum, parem, Heu! reliquit Neminem! Si hæres, Fossii excute Facundiam. Hic adulari nescit. Is permulceri negat. Fucum Neuter amat. Si Fallo, libere renuncia: Ilicet!

Over Biskop Doct. Hans Wandal, den tiende siellandske Biskop, som døde Aar 1675, er følgende latinske Inscription at læse paa hans Monument i det øverste Chor.

Monumentum B. Doct. JOHANNIS WANDALINI, Seelandiæ Episcopi & Facult. Theol. Decani, qui obiit Anno MDCLXXV. Nec non B. Annæ Catharinæ Winstrupiæ, quæ dilectissimum Maritum placida Morte secuta est Anno MDCLXXVIII.

? & ? JOHANNIES WANDALINUS, S. S. Theol. D. & Prof. Reg. Episcopus Sælandiæ & Facult. Theol. Decanus Sibi ac Uxori suavissimæ Annæ Catharinæ Winstrupiæ una cum XII Liberis paris in utroque Sexu Numeri, quorum Duo jam jam præmissi, Monumentum hoc Winstrupiano cohærens in optatam Exuviarum requiem usque ad supremæ Tubæ Clangorem Vivus exstrui fecit Anno MDCLXXI ut tam Ipse, quam Illi mortui Vivis interssent.

Paa Biskop Doct. Hans Wandals Liigsteen er udhuggen denne Inscription:

Et Hic Tuum Decus & Miraculum est Cimbria. Hic ingens Ille jacet Doctor JOH. WANDALINUS, S. S. Theol. Prof. & Selandiæ Episcopus, qui inter Nutricum pene Lallos, Studia & Linguas, etiam orientales, edoctus post amplas Peregrinationes & non unam Domi in Academicis Cathedris Functionem Mitra bicorni clarus Doctrinam argutatricem, quæ Dissidiis concutit Ecclesiam, potente dejecit Fulmine, Scientiarumque omnium Circulum Vitæ æquans Sanctitate, decoravit Muneris sui, dum viveret, Sublimitatem, interque Scripta & Libros, suos veræ Pietatis Obsides, viridi propemodum ætate ante Senectutem defunctus ipsam obstupefecit Eloquentiam, quæ tantis Meritis se imparem professa, ut Vivum loquendo, ita nunc Mortuum tacendo comitatur. Natus est Ann. 1624. D. 26. Januarii. Mortuus 1675. D. I Maji.

Paa det zirlige og kostbare Monument bag Alteret i det øverste Chor over Biskop doct. Hans Bagger, som døde Aar 1693, læses denne korte latinske Inscription:

188

Magnum Seculi sui Ornamentum Dr. JOHANNES BAGGERUS, Seelandiæ Episcopus, Exuvias hic deposuit Anno MDCXCIII. Cætera Superstes nunquam moriturus. U. M. P.

Og derunder læses disse tolv Linier af danske Vers, som den fynske Biskop Doct. Hans Kingo har opsat til hans Æreminde:

Gak, Læser! ey forbi, Du haver her at lære Ved Doctor Baggers Grav, Veltalenhed og Ære At hvile i. Hands Been og Alt hvad pryde kand En Biskop, fuld af Gud og Nidkiærheds Forstand. Og om Du træder ned Hands Hvilestæd at skue! Tænk da hvert Gran udaf Hands Aske er en Drue, Der modnes immerfort til Himlens Herlighed; Trods Satan, Avind og hvad Misgunst Verden veed. Den Kiste som Hands Been er her betroet at giemme, See den ærbødig an, Dig Selv dog ey at glemme; Thi Du for Syndsens Sold er Dødsens Underpant; Beed Jesus løse Dig, ved hvilken Bagger vandt. Th. Kingo.

Det er ellers merkværdigt, at Biskop Bagger har længe holdet en fortrolig Correspondence med den romerske Pave Clemens XI, hvilket man aldrig enten før eller siden har hørt, at en romersk Pave har ført Brev-Vexling med en luthersk Biskop. E. Pontoppidan i Marm. Dan. Tom. I. pag. 66. Saa og D. G. Zwerg i Siellandske Cleresie pag. 338. fortæller, at Etatsraad Niels Foss, Præsident i Under-Admiralitets-Retten i Kiøbenhavn, (som døde Aar 1751 og efterlod et anseeligt stort og rart Bibliothek) medens han opholdt sig i Rom Aar 1705 og havde der stor Adgang hos Fyrsten Carpegna og hans Broder Cardinal Carpegna, som den Tid var Vicario delle Chiesa, spurgte Cardinalen bemeldte Niels Foss engang, om han ikke havde lyst til at have Audientz hos Paven. Hvorpaa Foss svarede, at han ønskede det gierne, naar han som en Protestant maatte befries fra den Ceremonie at kysse Pavens Tøffel. Hvilket da ogsaa blev lovet ham, naar han fik privat Audientz hos Paven. Der Pave Clemens XI. fornam af Samtale med N. Foss, at han var fra Kiøbenhavn, spurgte Paven fornemlig, om Biskop Hans Bagger levede endnu? Og da Foss svarede, at Biskop Bagger var død allerede for 10 Aar siden, sagde Paven: E peccato, bisogne che il Segnor Baggero sia stato huomo vailantissimo. Det er paa Dansk: Det er Skade, thi hr. Bagger maae visselig have været en meget brav Mand. Foss bad om Tilladelse at spørge, ved hvad Leilighed Biskop Bagger var bleven Hs. Pavelige Hellighed saa nøie bekiendt? Paven svarede: Jeg kiender ham af mere end tyve Breve, som jeg har vexlet med ham i den Jesuits, Pater Henrich Kirchers Sag, som havde opholdt sig i Danmark.

189

Over Doct. Henrik Bornemann, den tolvte siellandske Biskop, som døde Aar 1710, er opsat et kostbart Marmor-Monument bag Choret, paa hvilket læses denne vidtløftige latinske Inscription:

D. O. M. S. Mens Deo Soli confisa, inter omnes humanarum Rerum Vicissitudines manet inconfusa. Id suo testatus est EXEMPLO HENRICUS BORNEMANN, S. S. Theolog. Doctor & in Acad. Hafn. P. P. Sælandiæ Episcopus & Facult. Theolog. Decanus, qui post exantlatos per Dei gratiam Officiis publicis XLI Annorum Labores, primo in Schola hac Metropolitana, ubi ultra VII integros Annos ceu Vicarius Rectoris, Con-Rector & Rector multa cum Laude Juventuti præfuit, Logices ac Metaphysices in Academia Regia Professione interea simul conspicuus. Deinde in Templo ac Coetu hoc a Diva Virgine nominato, ubi ultra VIII Annos ceu Pastor Primarius & præcipuus Diæceseos Sælandinæ nominatimque Eparchiæ Sochelundensis Præpositus multo cum Fructu Sacris Dei operatus est; Postea in Episcopatu Wensalico sive Aalburgensi, ubi ultra Decennium ab Anno MDCLXXXIII. Die XXIV Julii ad Annum MDCXCIII. D. XIV Octobr. cum insigni Templorum, Scholarum, Ptochotrophiorum, Successorumque Utilitate ac Emolumento, Deo adjuvante, sedit. Et sicut Auxilium Manus Divinæ secum perenne semper intellexit, ita grata iterum manu DCCC Thaleros Danicos piis ibidem Usibus ante Abitum legavit, Id quod erectum Aalburgi in Memoriam abeuntis in Æde Butolphi Epitaphium amplius ostendit. Tandem in Episcopatu hoc Sælandico & Decanatu Professionis Theologicæ Hauniensi, ubi per XVII jam Annos sola cælesti Vocatione fretus Academiæ, Ecclesiæ, Scholis & Pauperibus, quantum potuit, prodesse studuit, quibus etiam accumulata quotidie in Officio hoc super se suosque Divinæ Misericordiæ & Regii Favoris ac Clementiæ in Hostium quorumlibet invidiam, Beneficia, Summam MMMCCC Thalerorum Danicorum pio juxta Programma publicum Testamento reliquit. Hoc denique Tumulo Anno Ætatis LXV Exuvias deposuit & Die XXXI Decembris Anno MDCCX inter Mortales ulterius esse desiit, promissis in Requiem antea Conjugibus Suavissimis & Dilectissimis Susanna Worm, Olai Filia, ex Conjugio vix bimo unius Filioli Olai Bornemanni Matre. Anna Würge Henrici Filia Lubecensi, ex dulcissimo & mellitissimo XXIV prope Annorum Conjugio IV Liberorum, pari in utroque Sexu Numero, Hieronymi & Philippi Julii, Susannæ ac Hedevigæ Margarethæ Genitrice Laudatissima ac Desideratissima.

190

Paa Doct. Christen Worms, den trettende siellandske Biskop, som døde Aar 1737, Hans Monument staaer følgende danske Inscription udhuggen.

Her giæmmes i Jorden de jordiske Levninger af den uskatterlige og nu i Himlen Salige Mand, Høyædle og Høyværdige Doctor Christen Worm, Biskop i Siællands Stift, S. S. Theologiæ Profess. Publ. og Facultatis Theologiæ Decanus, hvis Dyder forgiæves skal søges, hver for sig, iblant Mange og neppe skal findes samlede hos Een. Hands uryggelige Ærlighed og ubevægelige Troskab; Hands reene og sunde Fornuft; Hands uforfalskede Gudsfrygt og sagtmodige Nidkiærhed viiste, hvor umistelig en Mand han var til saa magtpaaliggende et Embede. Een af Gud Selv oplyst Kundskab udi de Ting, som høre Gud til, kronede de Forretninger, hvorudi han opofrede Sig til Guds og Landets Tieneste. Een meer end menneskelig Veltalenhed bekræftet af det rene Sandheds Ord, lagde Kraft og Fynd i de Ord han talede. Han blev fød til Verden Aar 1672 den 10 Junii, og skyldede Livet næst Gud til sin anseelige og af Rætfærdighed og Gudsfrygt høyagtede Forældre. Faderen den høyædle og Velbaarne Mand Willum Worm, Hands Kongl. Majestæts Conference-Raad og Justitiarius udi høyeste Rætt; Moderen den Høyædle og Velbaarne Frue, Frue Else Luxdorph. Iblant de Velsignelser, Herrernes Herre gav hannem her paa Jorden, skiønnede han paa dem som den første, at han i Aaret 1699 blev samlet med den uskatteerlige Frue, Frue Kirstine Tistorff, som efterat Hun i et kierligt og lyksaligt Egteskab af 29 Aar hafde ved livsalig Omgiængelse indtaget Hands Hierte, endelig ved sin, efter Hands Ønske alt for tilig, Fraskillelse gik i Forveien den 18 Januarii Aar 1729 og arvede det Rige, som Dem Begge var bereed fra Verdens Begyndelse. Hands Egteskab var af Gud rigelig benaadet, i det han saae sig en Fader af fire Børn. Og da de Tvende i deres spæde Aar igien forlode ham og bleve indtagne at see deres himmelske Faders Ansigt, erkiendte han det for en stor Naade, at han indtil sin Død saae de Tvende Sig beholdne, nemlig, Hands elskelig og kiære Søn, Velædle og Velbyrdige Michael Worm, Hans Kongl. Majestets Justice-Raad og Borgemester i den Kongel. Residence-Stad Kiøbenhavn, og Hands dyrebare og livsalige Daatter, Frue Else Worm, som ved et i Herren besluttet Egteskab er foreenet med den Velædle og Velbyrdige Mand Caspar Christopher Bartholin, Hands Kongel. Majestæts Justiice-Raad, Assessor i Høyeste Rætt og Secretair i det Danske Cancellie. Hvilke Han nu har efterladt sig overvundne af Sorg og fældende paa Hands Grav de Taarer, som Gud allene har forbeholdt sig at aftørre. Hvad Landet, hvad Kirken, hvad Enhver savner i ham, vil den

191

tilkommende Tid bædre lære, end den næværende kand beskrive. Hands Navn glemmes aldrig, førend Landet glemmer sig selv. Hands Amindelse døer aldrig, førend al Rætfærdighed uddøer af Jorden. Hands dyre Siel, som Jorden ei var værdig at beholde, fandt sit Fædreland i Himmelen den 9 Octobris 1737, og forlod et af Arbeide trættet og af Sygdom udmattet Legeme. Hans Ære skal fuldkommes, naar Hands og alle Troendes Legemer opvækkes for at indtage de ævige Boliger.

Over Frue Bispinde Friderica Lovise Harboe, Hr. Biskop Ludvig Harboes Frue , er forfattet følgende Inscription:

Her ligger i sin stille Hvile det Dødelige af Frue Friderica Lovise Harboe, som var en værdig Datter af Herr Biskop Peder Hersleb og Frue Bolette Hiorth, En dyrebar Hustrue for en dybsørgende Mand Ludvig Harboe, Biskop over Siellands Stift, En omhyggelig Moder for syv Børn, Blant hvilke Tre møde Hende i den salige Evighed og Fire begræde det store Tab, De ved Hendes dødelige Bortgang smertelig føle; En øm Mormoder for en kiær Datter-Datter, En sand Jesu Ven og Hands Ords Elsker. Den Salige saae denne Verdens Lys Aar 1720 den 20 Julii; Traadde i et fornøyeligt Ægteskab Aar 1748 den 11 September; Fuldendede Løbet Aar 1780 den 24 December, Fuld af Troe Tillid til sin Frelser, Efterat have levet i Gud og med Gud 60 Aar 5 Maaneder og 4 dage. Ebr. IV. V. 3. Vi, som have troet, gaae ind i Hvilen.

Ligeledes seer man bag Choret mange smukke Monumenter over adelige Personer:

Over den danske tappre og berømte Helt Axel Urop med sin Frue Cecilia Grubbe seer man et prægtigt Marmor-Monument, paa hvilket læses disse latinske Vers:

Hic situs est Urop, Belli Dux atque Senator,

Cautior a Fabii Tempore Nemo fuit.

Magnos Magna decent, Tantoque Cecilia Grubbe,

Mater Egenorum, Conjuge digna fuit.

Paa deres Liigsteen staaer følgende Inscription:

Illustris & Generosus Dominus Dnus. AXELIUS UROP, qui tribus Regibus Consiliis & Armis fidelissime inserviendo nunquam quievit, hic quiescit cum Conjuge charissima Illustri ac Generosissima Domina Cecilia Grubbe, Obiit Anno 1671. D. 15 Martii.

192

Over en Adelsmand Nicolaus Nider, som døde Aar 1425.

Anno ab Incarnatione Dni MCDXXV. Diversionis Apostolorum obiit Nicolaus Nider, Armiger, Orate pro oe.

Paa den nordre Side af Choret sees et Epitahpium over Rigens Hofmester Peder Oxe med denne danske Opskrift:

Her ligger begraffvet Erlig og Welbiurdig Mand Peder Oxe til Gislefeld, R. M. och Danmarks Rigens Hoffmester, som var Hr. Johann Oxis Søn til Nielstrup og kallede Gud hannem på Friderichsborg then Mandag nest for Simonis og Judæ Dag, som var den XXIII. Octobris Formiddag, der Klochen var imellem XI och XII. Gud unde Hannem med alle fromme Christne ehn hæderlig og ærefuld Opstandelse. Anno Domini M.DC.LXXV.

Paa Monumentet over Hr. Albert Oxe.

Virtute & Genere nobili Alerto Oxo de Nielstrup, Johannis Oxi, Aurati Equitis Filio dulcissimo Marito, qui pie ex hac Vita migravit 7 Die Septembris Anno 1577 in Hylleröd juxta Friderichsburgum Uxor Moestiss. Nobilis Domina Cecilia Wrne de Boserup Memor Futuræ æternæ cum Illo & gloriosæ Consuetudinis fieri Fecit.

Paa Monumentet over Frue Mette Oxe.

Her ligger begrafven Erlig och Welbyrdig Frue, Frue Mette Herr Johan Oxis Hostru til Nielstrup, som var Mogens Oxes Dotter til Krencherop och hafde hendis Salige Hosbonde och hun V Sønner och VII Døttre effter thennom och døde hun i Kiøbenhafn Aar M.D.XXXVI. Den Almectigste Gud giffve hende en glædelig Opstandelse med alle Christne.

Her ligger begrafven Erlig och Welbyrdig Mand, Salig Jørgen Brahe til Tostrup, Herr Tyche Brahis Søn, som døde i Kiøbenhavn den XXI Dag Junii Aar 1565. Gud gifve hannem en glædelig Opstandelse. Her ligger begrafven Erlig och Velb. Frue, Frue Inger Salig Jørgen Brahiss Herr Johan Oxis Dotter til Nielstrup, som døde Aar 1592.

Paa Rigens Hofmester Hr. Christopher Walckendorffs Alabaster-Monument læses denne latinske Inscription:

D. S. CHRISTOPHORUS WALKENDORPHIUS de Glorup, humanæ Conditionis memor hoc Sibi Monumentum Vivens fieri curavit, qui tribus Regibus Chri-

193

stiano III. Friderico II. Christiano IV. ob singularem industriam & in Rebus administrandis Sedulitatem summam carus, quod Favorem Laboribus respondisse senserit, Numinis Benignitati attribuit, idque in Votis habuit: Vices Fortunæ variæ interdum graves ferendo superantur. Aulæque Magister factus Oeconomiam ad Regis Votum ita reparavit, ut Sui Desiderium bene meritus relinqueret. Morbo tamen gravi solutis vitæ Vinculis, jugi Suspirio, a quo hauserat, Deo Opt. Max. Spiritum commendavit. Luxere Musarum Alumni Patronum beneficum & faventem. Moritur Hafn. 1601. Januar 17.

Paa hans Liigsten læses disse Ord:

Christophori Walkendorphii de Glorup, quondam Aulæ Magistri. Exuviæ Revelationem Filiorum Dei Spe viva hic exspectant. Obdormivit in Domino Hafniæ Anno 1601. Jan. 17.

Anmerkning: Hans Skilderie findes paa Consistorium, saa og paa det af ham stiftede Walckendorffs Collegium, hvor det sees ophængt ved Siden af Cathedra paa Auditorium sammesteds. Hans Liv og Levnet læses i Rothes Eftermæle.

Paa Admiral Otto Ruds Monument læses denne latinske Inscription:

Genere & Virtute Nobilis Vir OTTO RUD, Domini Canuti Rud de Wedby, Equitis Aurati Filius, Præfectus Regiæ Arcis Corsör, navalis Belli Summus Imperator fuit, quod cum Svecis Illustrissimus Princeps Fridericus II. Daniæ & Norvegiæ Rex gessit Anno Dom. M.D.LXV. Eodem Anno Die VII Mensis Julii Hostem instructa Classe petens, cum eodem prope Littora Pomeraniæ XI Horas fortiter pugnavit, cæsisque multis Millibus adversæ Partis, V Naves instructissimas expugnavit, Signa tenuit. Paulo post sociis Navalibus auxilium non portantibus, profligata Classe protritus & oppressus est, desideratis in ea Nave, qua vehebatur, MCC Viris. Ipse vero magno Vulnere in Capite accepto Navem, quæ Nomen Venatoris habebat, ictibus Globorum ferreorum dehiscentem & submersioni proximam coactus est Hosti tradere et sese dedere. Captus autem extemplo in Sveciam delatus est & servatus in Arce Svarensöe, ubi Peste correptus Vitam cum Morte pie commutavit XI. Die Octobr. ejus Anni, cujus Obitus Multis, inprimis autem Uxori Dilectissimæ Nobili & Piæ Matronæ Petronellæ Oxe, relictis maxime III Filiis, totidemque Filiabus luctuosus est. Pace vero inter Danos & Svecos composita, ossa humata fuerunt in Daniam deportata cura moestissimæ Conjugis & sepulta in Templo Divæ Virginis Die Julii …. Anno …… Ubi

194

jam quiescent & exspectant Diem futuræ Resurrectionis atque Gloriæ æternæ; Quam Ipse Vivus conjugali Thoro fociaverat Sibi, hanc mortuus habet Sepulcri Sociam, Nobilem & Præstantem Matronam Petronellam Oxe Domini Johannes Oxe de Nielstrup, Equitis Aurati Filiam, donec Dies exspectatus aderit, in quo tertio fiet cælestibus gaudiis plenissima Conjux in æterna Vita cum Sanctis Omnibus, Obiit autem Illa Anno M.D…..Mense…..Die….

Paa Liigstenen over ham:

Her ligger begrafven Erlig och Welbyrdig Mand Otte Rhud til Møgelkier, Salige Hr. Knud Rhudtz til Vedby Ridders Søn, Høybaarne Første, Friderich then Andens, Danmarchis Norgis Konings-Høfvitzmand paa Korsør-Slot och Oberst, Admiral i then Feide imellem Danmarch och Sverig Aar effter Guds Byr 1565, som videre er at lese paa then Table her ret ofver staar, med sin Elskelige Hustru Erlig och Welbyrdige Frue Pernille Oxe, Salige Hr. Johan Oxis til Nielstrup Ridders Dater och forvente en glad och ærefuld Opstandelse med alle Guds Vdvalde, Døde Han i Sverig then 11. Dag Octob. förnefnte 1565. Døde Hun effter Guds Byr 15….

Paa det Alabaster-Monument over Kantzler Johannes Friis.

Johanni Friis ab Hesselager, Viro Claris. De Regibus & Repub. Daniæ plurimis & maximis in Rebus bene merito Friderici I. Vice- Cancellario, Christiani vero III. & Friderici II. Cancellario fideliss. & prudentiss. cujus Consilio & Auctoritate Ecclesiæ & Scholæ, Disciplina & Reditibus ornatæ, Legum Emendatione Reipubl. Forma stabilita; Qui posteaquam Familiæ Suæ Decus Virtute & Meretis amplificasset, vegeta Senecta, sed Annorum satur Vitam Naturæ, Spiritum Servatori Deo plenus Fide & Spe reddidit. Moritur Coagii 5 Dec. Anno 1570. Hæredes Patruo B. M. Pos. Vince Bono Malum.

Paa Liigstenen over Kantzler Johannes Friis.

JOHANNIS FRISII, quondam Cancellarii Ossa Horam Archangeli beata Spe hic exspectant. Familiæ Insignia, Vitæ Officia, Mortis Momentum vicina Columna indicat. Obiit Anno 1570.

Bemeldte Kantzler Johan Friis af Hesselager var Universitetets første Patron efter Kong Christian den Tredies nye Fundation Aar 1539. See Holbergs Danm. Historie Tom. 2. pag. 399.

Paa Steen-Monumentet over Kantzler Christian Friis, som levede i Kong Christian den Fierdes Tid, og blev Kantzler den 9 Jun. Aar 1596.

195

Deo Trino & Uni Gloria 1625. Memoriæ Illustris & Generosi Viri CHRISTIANI FRIIS de Borby, Cujus innata Virtus Literis & Usu Domi Forisque sedulo exculta in Aula & Archivo Ser. Regis Friderici II. probate & approbata, Regimine variarum Præfecturarum gnaviter exercitata, Ipsum tandem ad summam Archivi Ser. Regis Christiani IV. gubernationem & Sedem Regni Senatoriam evexit, ubi fideliter atque prudenter Annis XX exantlatis insigni Regis Favore, magno Reipubl. Fructu & Applausu, demum in Comitiis Norvegicis in Navi Regia pie obiit d. 29 Julii Anno Christi 1616. Ætat 59½. Nec non generosæ Ipsius Conjugis Mettæ Hardenberg de Schioldmose, quæ cum Ipso Fida Socia vixit pie & caste Annos XXXI. Dies, qui supererant pauci, Viduitatis Integritate Vitæ ac Redemptionis Spe refocillans Animam Deo reddidit 15 Junii Anno Christi 1617. - Ætatis 54. Honoris & Gratitudinis ergo hoc scripsit & poni curavit Pallas Rosencrantz de Krenkerup.

Om denne Kantzler Christian Friis til Borreby, hans Død og Characteer findes Efterretning i Holbergs Danm. Hist. Tom. 2. pag. 655. Palle Rosenkrantz, som har forfattet Inscriptionen, var Befalingsmand over Nyekiøbings og Aaleholms-Lehn og signaliserede sig i den Calmarkse Krig. (See ibid. pag. 831.)

Paa Ligstenen læses disse Ord:

Christian Friis til Borby, Kongl. Mayst. Canceller och Danmarchis Rigis Raad. Frue Mette Hardenberg til Schioldemose.

Illorum recubant hic uno Membra Cubili,

Expectant Faciem, Christe, videre Tuam. I.H.S.

Den bekiendte latinske Poet Willichius Westhovius har ogsaa forfattet følgende Inscription over Cantzler Christian Friis.

Magnificus & Generosus Vir Christianus Frisius de Borby, insignibus gravium Meritorum Titulis Regi ac Reipubl. Danorum desiderabilis, Venerabilis, idque justo exercitæ Virtutis Omine. Primum Friderico II. D. R. in Secretis Regni Archivis taciturna Fidelitate assiduus. Exinde Christiano IV. Patriæque Regno per XX Annorum Periodos Cancellarius Senator ingenii Fideique Dexteritate Magnus, ejusdem provida consultæ Auctoritatis Magnificentia Sacros Religionis Legum Literarum Usus Fovit, Adauxit, Tutata est. Ejusdem munifica tam in honestarum Artium Sectatores, quam nullos non rerum egenos Liberalitas obscura Nemini esse potuit. Optabiles Rerum ac Negotiorum Successus faventi Numinis

196

indulgentiæ pia Viri Modestia adscripsit. Innumeras variorum Itenerum Molestias operosis Reipubl. Negotiis impensas minime capit arcta brevis Tabulæ Angustia. Omnis fatalis demum clausit Expeditio, qua Regem ac Dominum Christianum IV navali Profectione comitatus apud Asloam Norvegiæ Oppidum (VI. Calend. Sextil. MDXVI.) usurariam felicis Animæ Possessionem Locatori Deo reddidit. Cujus Transitum complures turbida luctuosi Cordis moestitudine prosequuntur Omnes gratabundo Cælitum Amplexui religiosa Votoum Pietate commendant. W. W.

Over Rigets Raad og Kantzler Christian Thomsen Sehestedt læses denne latinske Inscription:

Exequiæ Perillustris ac Generosissimi Herois CHRISTIANI THOMÆI SEHESTED, Cancellarii Regii, Regni Senatoris, Equitis Aurati, &c. factæ sunt in hoc Templo Anno 1657, qui circa horam nonam Mense Augusto exspiravit, cum vixisset Annos sexaginta septem, quinque Menses, decem & octo Dies.

Siste, Viator! & Tumulum intuere æternæ Memoriæ Herois, immortali Vita dignissimi æternaque donati Dn. CHRISTIANI THOMÆI SEHESTED, cujus afflictissimo Patriæ Statu diuturniora Merita Mors Nobis, Vitam indignatio in Nos divina abstulit. Qui Regni Daniæ Senator duos ac triginta Annos & Cancellarius Regius decem & septem fuerat, Christianarum vero Virtutum ab Ortu Vitæ ac heroicarum ad Exitum usque Vitæ Exemplum novennali per Germaniam, Italiam, Galliam & Angliam peregrinatione, ut nihil mirari, sic cuncta mortalia despicere didicit; Legationibus variis ad Hispanos, Anglos, Belgas, Germanos, Svecos Splendorem Aularum & Pompam inter Fortunæ Ludibria habere Sibi edoctus, earum ad R. P. Fructum retulit, Sanctitatem priscam retinuit, Pietatem & Religionem, quam multos ubique mentiri viderat, sincere ac constantissime Exemplo & Patrocinio tuebatur; Acerrime autem Animoque invictissimo, postquam illius & justa Musarum Patriæ Deo & Rege datus erat publicus Vindex, privatas res suas (quod unum est Seculi Nostri Miraculum) R. P. haudquaquam prætulit. Bonis Omnibus favit; Optimos promovit; Malos ferre non potuit; in Omnes Beneficus; Sustentavit Egenos & in Eo, sive Homine, sive Heroë, quid desideraveris? nisi quod mori quotidie voluerit, quem quoditie mortem meditari ipsa Morum & Vultus gravitas ostendebat, cujus Vitam Rex, Procere &

197

Populus Clade multorum, sed afflicti suamet Vita redimissent, ut Patria Posterique valerent. Abi Viator & hoc quoque Cancellarium in Exemplum Posteris vixisse, quod Libens mori Heros voluerit, cogita. Erasmus Joh. Brochmand, R. & Equ. Acad. Sor. p. t. Decanus & Histor. ac. Pol. ib. Prof. Publ.

Epitahpium

Inhibe coactos Præfica Fletus,

Sistunt ad Urnam hanc Funere Lessos,

Letho datus est Magnus Heros.

Quod Natura potuit, Genus dedit ac Nobilitatem; Quod Fortuna, Dignitatem ac Decus; Quod Amor, devotas Omnium Mentes; Quod Virtus, innocentiam ac Pietatem; Quod Pietas, immortalitatem dedit ac beatas Sedes. Ex istis Genus cognoscis & Nomen Viator, conjicis denicales Ferias, justitiumque toti Daniæ lugenti beatissimos Cineres CHRISTIANI THOMÆI, qui ex illustri SEHESTEDIORUM ortus Familia, Pietate & optimis imbutus Præceptis omni, quod mirere, caruit infantia. Adhuc Juvenis Legatione ad Hispanos ostendit se Hispanis, qualis esset & visus est Danis, qualis futurus esset, qui Ætatis Jura feliciter anteverterat. Ita prima Ætatis parte se omnibus commendavit, qui pro Regibus ortus erat. Amplexus ejus Virtutes est Christianus Magnus, ut Filiis Regiis adhiberetur. Præesse Moribus Principum debuit, cujus tota Vita Morum Sanctitas, qua meruit Nobilem Virginem Mettam Rosenkrantziam, cujus raras Virtutes si quæras, scias, Filiam fuisse Oligeri Rosenkrantzii. Cum ea Pater octo & trium Liberorum ita vixit Annos vigniti quator, ut plures optasset. In primas Regni Danici Curas vocatus admitti statim ad secretiora Regum Consilia debebat, qui Legibus erat datus. Elegisset eum Sibi Fridericus, nisi id ante fecisset Pater. Sibi consulere nesciebat generosus Animus, ut publico commodius consuleret.. Regis, Regni, Patriæ utilitati intentus neglexit suam. Ita dum mortalem se meminit ante Mortem immortalis, prosperos Regi Successus, felix Regno incrementum, crescentem Patriæ gloriam exoptans, æterna in illud Tempus dilata Gaudia Anno septimo supra sexagesimum securus admittit. Ne quis in Testamento præteritum se quereretur, felicibus Pietatis & Modestiæ, Miseris Patientiæ, Aulæ Ministris Fidei & Candoris Exemplum, Musis Languorem, Heroibus optimam vivendi Formam, Omnibus Desiderium Sui reliquit. Adeste Luctuum Socii, quos gaudiorum optaremus. Discite, nihil hic esse perenne, quod eximie placeat, sed de-

198

beri Coelo coelestia. Gratulamini beatissimæ Animæ & gaudete, nisi solutis forte in pluviam Nubibus, læsæ Serenitatis frustra exspectetur Aspectus.

Johannes Faber.

Over Marskalk Melchior Ranzow.

Anno 1539 Do starf Selige Melchior Rantzow un de was Kø. May. to Dennemarck Raath og Holstens Marskal dem Gott gnade.

MELCHIOR hic RANZO situs est clarissimus atque
Nobilibus veteri Stemmate natus Avis.
Qui Virtute sua, multis & Dotibus, amplæ
Inclyta Ranzoæ Gloria Gentis erat.
Quem dolet in media sublatum Ætate virili
Cimbria, præstantem magnificumque Virum
Illius in duris industria cognita Rebus
Danorum & Regi sæpe probate fuit.
Corporeisque Bonis nunquam Vitæve pepercit
Pro Domini salva Posteritate sui.
Impiger, assiduus, celer imperterritus, acer
Præfectus Pacis Militiæque fuit.
Eloquio gnarus, magna cum Laude diserto,
Mentis abundanter promere sensa suæ.
Quantum & præstiterit, cum res poscebat, in Armis,
Pallida testatum reddere Trava potest.
Invida cur Lachesis non hunc es vivere tantum
Passa diu meritum Stamina longa Virum?
Rumpere sed meritæ nequeas cum Stamina Famæ;
Post Cineres viget hæc vivaque simper erit.

Denne Melchior Ranzow var Kong Christian den Tredies Marskalk og Krigsraad. Han fangede de to katholske Bisper Torben Bilde og Joachim Rønnow. Kongen græmmede sig saa meget over hans Død, at han græd og sagde: At der faldt en Ædelsteen af hans Krone. See Holbergs Danm. Hist. Tom. 2. pag. 402.

Anno Dni. M.D.LXIII. XII Martii, obiit Nobilis, Generosus & Pius Vir Corwitius Wlfeld de Roxbölle & Sielsöe, illustrissimi Friderici II. Danorum Regis &c. Consiliarius, qui hic XXVIII, ejusdem Mensis est sepultus.

199

Hic sepultus est Nobilis Vir Georgius Rosengaard, qui a proprio Fratre suo Joanne innocenter occisus --- in Pace requiescat. Anno Dni. 1532. Dies vero Obitus erat decimus quartus Aprilis.

Paa de Podebuskers Monument.

Hr. Jørgen Podebusch, Ridder, til Kragerup. Hr. Preben Podebusch Søn hans Fædrene och Møderne. 1559

Fru Emengaard Bilde, Hr. Anders Bildiss Daatter Salig Hr. Jørgen Podebuskis efterleffverske. Fæderne och Møderne. 1559-

Paa det Bernechowske Monument.

Nobiles & Generosi Fridericus cum Fratre suo Martino, Filii Johannis Bernechov de Birchholm & Castissimæ Dominæ Mettæ Oxe, Nepotes Johannis Oxe de Nilstrup, Equitis Aurati cum ob præclaram Indolem & Eruditionem summam de se Exspectationem reliquissent, immatura Morte pie obierunt, Ille Anno Christi 1570 die 6 Septemb. Ætatis suæ Anno 19. Hic vero Anno Christi 1577 die 23 Novemb. Anno Ætatis suæ 23 & cum generoso Eshillo Oxe de Logismose hic una sepulti sunt.

Paa Liigstenen over Hr. Peder Goodsche:

Her ligger Erlig och Welbyrdig Mand Peder Goodsche til Liemark, som vaar Kongl. May. Befalningsmand paa Kiøbenhafns Slott och Lhen udi XX Aar til Gud kallede hannem Anno Christi 1557 den 8 Dag April, hvis Siel Gud haffver.

Her udi hviler Erlig och Welbyrdig Mand Jørgen Wind til Gunderup, Danmarckis Rigis Admiral och Befalningsmand paa Dragsholms Slot, som var fød udi Roskilde den 7 Juli Anno 1593 af Erlige och Welbyrdige Foreldre Jacob Wind til Grundet og Fru Else Høg til Klaropgaard, och døde udi Kiøbenhafn den 17 Julii Anno 1644 af et Skud, som han fick den 1 Julii udi samme Aar imellem Kongl. Mayst. och Rigens Fiende de Svenskes Skibsfloder, hvor han mandelig som en god og redelig Patriot och Rigens fornemme Admiral for sit Fædernelandtz tro oc oprigtig Tieneste godvilligen udøste sit Blod och berømmeligen ente sit liff. Sielen er i Guds Haand, Legemed forventer paa Dommens Dag en ærefuld och glædelig Opstandelse.

Her hviler Erlig och Welbyrdig Frue, Salig Frue Ingeborg Ulfstand, Salig Jørgen Winds til Gunderop, som var Erlig och Welbyrdig Mands Holger Ulfstands til Hicheberig och Welbiurdig Salig Frue Anne Skraugaards deris kiere

200

Daatter, fød paa formeldte Hickeberig Aar 1598 den 16 May. Døde paa Ellinge i Skaane den 2 Augusti Aar 1652. Legemed som her er saaed i Forkrenckelighed forventer en glædelig Opstandelse i Uforkrenckelighed.

Her ligger og hviler udi Gud den høyærede och Welbaarne Mand Herr Sigward Urne til Kaarup, Ridder, Hans Kongl. Mayest. til Dannemark Raad, Rigens Staldmester och Befalingsmand paa Draxholm Slot, som blev fød paa Halsted-Kloster Anno1603 den 14 April. Døde udi Windekilde ved Draxholm Anno 1661 den 16 Februarii udi hans Alders 57 Aar 10 Maaneder og 3 Dage. Gud giffve hannem med alle tro Christne en glædelig Opstandelse.

Her ligger begrafvet Erlig og Velbiurdig Mand Niels Vlfstand til Barsebeck, salig Herr Trud Vlfstands Søn til Torup, som døde paa Amager den 5 Dag Octob. Aar 1575 med sin kiere Hostru Erlig Welbiurdig Fru Margrethe Schaffve, Harluff Scaffvis Datter til Eskildstrup, som ocsaa døde samme Sted och Aar den 6 Dag Octob. og blefve her begge begrafne den 16 Dag Novembr. Aar 1575. Gud gifve dem en ærefuld och glædelig Opstandelse.

Paa Epitaphium over Jørgen Rud.

Her ligger begraffven Erlig og Welb. Mand Jørgen Rudt til Eggaardt, som var Erlig og Welbiurdig Mand Erich Ruds Søn til Fuglsang, som bleff ihielslagen her i Kiøbenhaffn den Søndag nest for St. Michels Dag, som var den 27 Septemb. Anno Domini 1584.

I et andet Epitaphium over den samme heder det:

Her ligger begrafven Erlig og Welbiurdig Mand Jørgen Rudt til Enggaardt, som var Erlig og Welb. Mand Erich Rudts Søn til Fowilsang, som blev ihielslagen i Kiøbenhaffn aff hans egen Moders Søster-Søn den 30 Junii Aar 1584.

Her ligger begrafven Erlig or Welbiurdig Mand, Peder Rudt til Fugelsang, som var Erlige og Velbiurdige Mand Erich Ruds Søn til Fugelsang, som bleff hastig ihielstucken ved Friderichsborg aff Christen Hansen til Nørgaard i Laaland. Den Alsommectigste herre Gud giffve hannem med alle troe Christne en glædelig og ærefuld Opstandelse. Anno Domini 1592.

Her ligger begrafven Erlig och Welbiurdige Salige Frue Pernille Rud, Otte Ruds Daatter aff Møgelkier, och var hun fød paa Wissborg Slot paa Gulland Aar 1556. Hendis Hossbunde var Erlige og Welbiurdige Mand Friderich Qvitzou til

201

Qvitzousholm och kallede Gud hende her i Kiøbenhaffn Anno 1608 den 21 Dag Junii, der Klocken var ved et Slet om Morgenen. Gud gifve hende med alle tro Christne en ærefuld og glædelig Opstandelse paa den yderste Domme Dag.

Paa Kanzler Holger Winds Monument.

Hic beatam Sui Restitutionem opperitur Perillustris & Generosissimus Dominus OLIGERUS WIND, Dynastes Harrestadii, Ord. Eleph. Eques. S. R. Maj. Dan. & Norv. Cancellarius, Consiliarius Intimus & in Supremo Justitiæ Tribunali Assessor gravissimus in Aula trium potentissimorum Daniæ Regum cum illustri Laude diutissime versatus. Cui prima experiundi sui Arena Svecia, florentissimæ quæque Europæ penetrate Aularum, etiam Cæsareæ, recondita, collectus ingens Prudentiæ civilis, Thesaurus, quem Patriæ postea liberaliter impendit, in Consiliis, providus, in Rebus gerendis infatigabilis, in administranda Justitia incorruptissimus. Domus Ejus Pietatis & priscæ Fidei Palæstra. Quas Dotes ut in Posteritatem quoque diffunderet, inito Conjugio, ex Generosissima & Sanctissima Uxore Margaretha Gedde sustulit Filios septem totidemque Filias, ex quibus quatuor in Cælum præmissi sunt; Reliqui in Virtutes Parentum generosa Æmulatione consurgunt. Obiit Sexagenarius, Vitæ mortalis satur, æternæ persuasissimus Anno MDCLXXXIII quinto Junii. Habes hic Patria, quod ereptum lugeas. Habetis Posteri, quod in consummatum Sapientiæ Exemplar Animo vestro proponatis.

Paa Baron Diderich Fuirens Monument.

Silere mallem, infelix Marmor! Quam Tibi narrare, quisquis hæc legis, vicino Pulveri immixtos esse Cineres Perillustris & Generosissimi Domini DIETERICI FUIREN, Baronis de Fuirendal, Domini de Söndervang & Ströbingegaard S. R. M. Consiliarii Justitiæ & Cancellariæ & in Supr. Justitæ Curia Assessoris. Qui inter Belgas, Angl. Gall. Ital. Germ. Hungar. sed maxime inter Patriæ Proceres mitissimæ Indolis & consummatæ Integritatis Lumine usquequaque effulsit, sed nimirum sex Lustris nec ultra inter Mortales versatus Cælum repetiit XIII Die Sextilis Anno MDCLXXXVI. solis e quaterna Prole Dieterico & Christina Superstitibus. Deficienti oculos clausit Conjux moestissima (quæ me hic posuit) Margaretha Elers, claudens dixit:

Ille meos, primus qui me Sibi junxit, Amores

Abstulit; Ille habeat secum, servetque Sepulchro.

202

Inscriptionen paa den store Marmor-Liigsteen, hvorunder der Begge hvile:

Qui eodem quondam Thalamo querimoniæ omnis experte per novem fere Annos quieverant, Perillustres & Generosissimi Conjuges Dietericus Fuiren & Margareta Elers, Eorum pretiosissimos Cineres (evocato post exacta in his Terris sex Lustra ad Superos Marito, Die XIII Sextil. Anno MDCLXXXVI, moestissima autem Vidua per continuo manantia Lacrumarum Flumina ad Sedes beates transvecta XV Die Mensis Septembr. Anno MDCCVIII Ætatis nempe septimi supra quinquagesimum) Illustrissima Domina Christina Fuiren unica tantorum Parentum e quaterna Sobole superstes Filia, suavissimæ Genetricis Desiderio pie satisfactura splendidissimo hoc Conditorio, quasi de novo instructo Thalamo, locari curavit, sine ulteriori Ossilegio secura posthac Quiete, nullis vel turbanda vel terminanda Moeroribus, fruituros. Abito nunc, quisquis hæc legisti & eredito exsultasse, si quis exstinctis sensus sit, & pene revixisse tam tenere se invicem amantes Reliquias, post tristissima duorum & viginti & quod excurrit, annorum divortia in communi tandem Dormitorio tam arcte confociatas. Abi Viator & noveris etiam Te nunc oculis lustrasse Urnam [ ]. Moestus p. qui immortalia in Fuireninanæ Domus Merita in hoc quoque Marmore vivere ac superesse voluit L. Thura.

Over Conferentsraad Niels Slange.

Siste gradum, Viator! Sub hac Urna conditur NICOLAUS SLANGE, olim S. R. M. Conciliarius Conferentiæ, Status, Jistitiæ & Cancellariæ Assessor, Secretarius Cancellariæ Danicæ. Natus Anno MDCLVII. D. XXVI Mens. Julii. Denatus Ao. MDCCXXXVI. D. XXI Mens. Julii. Vitæ hujus satur, futuræ sitientissimus, Annorum plenus, quos LXXX compleverat, additis XI Mensibus. Exuviæ ejus haud temerandæ sub Pace hic quiescent, nam Resurrectionem Primogenitorum exspectant. At memento, quomodo Divus noster, dum vixit, vixit Deo Gratus, Regi Fidus, Patriæ Probus. Abi jam Viator! nec plura quæras Elogia, extrema hac Linea omnium Virtutum tulit Punctum.

Ligeledes finder man smukke Epitaphia over lærde og berømmelige Mænd ved Universitetet, Kirken og Staten. Endskiønt de fleste af de Epitaphier, som for Stadens Ildebrand var at see midt i Kirken, bleve af Ildens Magt øde-

203

lagte; saa vil man dog til en evig Erindring om disse Mænd fornøie den gunstige Læser ved at anføre de vigtigste Inscriptioner paa samme Monumenter.

Paa Professor Theol. Doct. Cunradi Aslaci (Kort Axelsen eller Aslakson) Monument.

Memento Mori! Viro Reverendo & Clarissimo Dn. Doctori Cunrado Aslaco, Bergis Norvegorum Anno 1569 nato insigni vero Ecclesiæ Damno Hafniæ Anno 1624 denato. S. S. Theologiæ in Academia Hafniensi Professori Primario. Marito desideratissimo sex Liberorum Parenti optatissimo. Cui Amorem & Obsequium Vivo ampluis testari cum non possit moestissima Conjux, Barbara Olai Filia, intemeratum in Demortui Ossa Affectum hoc qualicunque Monumento testari voluit. Invita licet istud Marito præstet Officium, quod Sibi a Marito exsolvi unice optasset. Tu Quisquis hæc legis memor Mortalitatis tuæ, Æternitatem meditare.

Paa Professor Doct. Kort Axelsens Liigsteen.

Her ligger begrafven hæderlig och høylærde Mand, nu Salige med Gud Dr. Cort Axelsen, som vaar barnefød til Bergen i Norge af Erlige og velfornemme Forældre Anno 1569, som efter lang Studering baade her og i fremmede Lande vaar Philosophiæ Professor her i det Kongl. Academi och Theologiæ i XVII Aar, heden soff dødelig i Herren Anno 1624 den 7 Februarii, forventendis en glædelig Opstandelse, hvis effterleffvendis bedrøfvede Hustru, hæderlig och gudfrøctige Barbara Olufs Datter med begge deres 2 ofverlefvendis Børn den salig Mand til Hukommelse bekostede denne Steen.

Anmerkning. Professor Aslacius var fød i Bergen den 28 Jun. Aar 1569, deponerede Aar 1584. Blev Aar 1600 Prof. Linguæ Latinæ og Aar 1602 Prof. Linguæ Græcæ & Hebrææ. Aar 1607 Professor og Doctor Theologiæ. Han blev siden indviklet i Uenighed med Biskop Dr. Hans Resen i Anledning af Mag. Oluf Coccii Sag. Han var gift med Borgemester Oluf Mortensens Datter i Kiøbenhavn. Han døde den 7. Febr. Aar 1624. Om hans Død læses i Niels Mickelsens Lægebog.

Over Professor Johannes Machabæus Alpinas.

In ipso & per ipsum ipsius causa nascendi morimur victuri JOHANNES MACHABÆUS ALPINAS, ex Nobili Macalpinorum Familia oriundus in Scotia, Religionis causa in Exilium actus; Hinc vicissim Pseudo-Pontificatum Romanum exegit; Cumque Annis plus minus XV in hac Academia Salutis Doctrinam propa-

204

gasset & illustriss. Regis Dan. Chistiani III. & omnium Bonorum Favorem meruisset, in cælestem Patriam translatus est Anno 1557 Decemb. Die 5.

Hunc Agneta Machinsona ex generosa Stirpe Scotorum prognata, Exilii & Thalami illius Socia, cum 86 Annos Ætatis, Viduitatis vero 32. innocenter & pie admodum complevisset, ad æternæ Vitæ Contubernium subsecuta est, Anno 1589. Die Febr. 26. In Spem futuræ Resurrectionis hoc gratissimi Animi Monumentum Parentibus suis dulcissimis Christianus Machabæus Alpinas. F. F.

Hans rette Navn var Johannes Mecalpinas, en Skotlænder. Han maatte formedelst Forfølgelserne af Dronning Maria flygte til Tydskland til Wittenberg, hvor han blev Doct. Theologiæ og Aar 1542 af Kong Christian den Tredie kaldet ind til Danmark for at være Prof. Theologiæ ved Universitetet.

Paa Professor Johannes Alans Frues Liigsteen.

C. J. E. D. Hoc est Sepulchrum pulchræ Fæminæ Helenæ Martini Hafniensis, Quæ Stirpe honestissima, Connubio spectabili primum Cragiano, post Alano, pia, pudica & proba, Matronarum Decus, Mundum ut immundum despexit, Coelum Solium Beatorum solum suspexit, Animam beatam Deo reddidit. Anno Christi MDCXV Maji XXIV. Ætatis XLIX. Incomparabili Matronæ & Matri ditectæ Benedictæ Laurentianæ vicinæ, Johannes Janus Alanus P. P. M. P.

Professor Johannes Alan var først Prof. Pædagogicus Aar 1602 og Aar 1621 Prof. Linguæ Græcæ. Døde Aar 1631. Var gift med Professor Anders Krags Enke, Ellen Mortens Datter.

Paa Monumentet over Professosr Theolog. Doct. Thomas Hansen Bang.

Memoriæ & Meritis Viri admodum Reverendi, Clarissimi D. Dr. THOMÆ JOAN. G. BANGII, Linguæ Sanctæ XXII. Theologiæ Annos IX in Regia Hafniensi Academi Professoris Publici & Regii Palatii Librarii Præfecti Primi. Qui iterato Academiæ hujus Rectoratu, quarto Facultatis Philosophicæ Decanatu, atque duodecennali Publicæ Bibliothecæ administratione feliciter functus, Anno Chr. MDCLXI. Ætatis suæ LXI inter Mortales esse desiit. Cujus Cineres huic Conditorio, Nomen Saxo, Effigiem Tabulæ, Famam Posteritati commendarunt Vidua relicta Elisa Theodorici F. & sex Liberi superstites Anno MDCLXIV.

Justi in perpetuum vivent habentque in Domino positam Mercedem, eorum curam gerente Supremo, ideo Regnum præclarum adipiscentur & de Domini Manu Diadema pulcherrimum. Sapient. V.

205

Paa Professor Thomas Bangs Liigsteen.

Thomas Johannis Bangius, Flemlosiæ in Fionia natus An. M.DC. Annos XXII Hebrææ Linguæ in Regia Acad. Hafn. Prof. Publ. S. S. Theol. Doctor & Professor Primarius IX Annos. Primus Regii Palatii Liberarii Præfectus. Denatus Hauniæ 27 Octobr. Anno M.DC.LXI. ????? ?? ???????????.

Anmerkning. Professor Thomas Bang var fød Aar 1600 i Flemløse i Fyen, hvor hans Fader Hans Bang var Præst, som nedstammede fra den Oluf Bang af Middelfart, som fordum var Legations-Secretair hos den pavelige Nuntius Thomas Cardinalis Strigonensis og Patriarch. Constantinop. til Ungarn, hvor han af Kong Ludvig Aar 1517 blev nobiliteret. Aar 1630 blev han Prof. Linguæ Orient. Og Aar 1652 Prof. Theolog. og Doct. Theolog. Aar 1653. Han blev den første Bibliothecarius Univers. Døde Aar 1661.

Paa Professor og Doct. Casper Bartholins Monument.

D. O. M. S. CASP. BARTHOLIN. Malmog. Theolog. Med. ac Philosoph. Doct. Reg. Acad. Hafn. Publ. & Rosch. Cap. Canonic. Ingenio Divino, differendique Acumine, Pietate, Prudentia, Justitia, Integritate, singulisque inserviendi Voluntate non Domi minus XVII Ann. in Artium Human. Med ac Theol. Profess. Regnique Gymnasiis vel Regio Jussu destinata Industria, quam Foris in meliore Orbi Europ. variis obitis peregrin. & Monum. editis Nobilitato. Ex Recturæ Acad. iterat. & Honore & Onere in cælest. Patriam immat. Morte evocato Anna Finchia cum VI. Fil. & I. Filia superstes, Amoris Fideique Conjug. & peren. Desiderii Monum. B. M. P. C. M. Soræ obiit XIII Julii M.DC.XXIX. cum Annos vixisset XLIIII. & Menses V.

Paa Liigstenen over Professor Caspar Bartholin.

CASPAR. BARTHOLINUS Theolog. Medic. ac Philosoph. Doct. Acad. Hafn. Prof. P. & Roschild. Canon. Post varias Peregr. & Meditationum exantlatos Labores in hunc securæ Quietis Locum illatus gloriosam Resurrectionem exspectat.

Denne Professor Caspar Bartholin var fød i Malmøe Aar 1585. Blev Doct. Medic. Aar 1610 og Prof. Medic. Aar 1611. Han faldt Aar 1623 i en heftig Sygdom, i hvis Anledning han lovede at opofre sin øvrige Livstid til Theologien; Han blev Aar 1624 Prof. Theolog. og Doct. Theolog. Aar 1628. Formedelst den grasserende Pest reiste han til Sorøe, hvor han døde Aar 1629.

206

Paa Liigstenen over Secretair Jesper Brochmann.

Hic sepultus est Reverendus & Clarissimus Vir, M. CASPARUS BROCHMANNUS Hafniensis, olim in hoc Regno trium ordine Regum Secretarius fidelissimus, qui obiit Anno Domini 1562. Die XI Novembris, cujus Animam non amissam, sed in cælestia præmissam, congratulemur.

M. Jesper Brockmann blev Secretair hos Kong Christian 2. og Kong Friderik I. See Holbergs Danm. Hist. Tom. 2. pag. 102 og 255. Over ham har Hr. Daniel Chrysostomus, Sognepræst i Hiøring i Jylland, skrevet et Epicedion Metricum, trykt Kbhvn. 1562.

Paa Professor Theolog. og Doct. Johannes Rasmussen Brockmanns Monument.

D. O. M. S. Rever. & Clariss. Viro D. JOHAN. ERASM. BROCHMANNO Coagiens. Philosoph. & Theol. XVI. æque. sort. Prof. P. Ann. Chr. M.DC.XXXIIX. VI. Id. Octob. Æt. XLIV. itera. Rect. Mens. v. pie defunct. Druda Finchia XV. Conjugii Anno II. Filiis & IV Filiabus superstes hoc Parent. Memor. Monument. moestiss. P. C.

Johanni Erasmo Brochmanno, Theologo Hauniensi & Academiæ iterato Rectori, Viro sanctissimis Moribus & antiqua Fide, Deo & Literarum Saluti unice devoto, Marito bene merenti, Druda Finchia cum masoula Prole fæminea dimidio minore etiam in Morte conjugalis Fidei tenax Conditorium hoc suas olim recepturum Exuvias moestissima paravit.

Paa Liigstenen:

D. O. M. S. Johannes Erasmi Brochmand. S. S. Theol. D. & in Acad. Hafnien. Philos. ac Thelogiæ pari XVI. Anno decursu Prof. P. natus Coagii An.M.D.XCIV. Hafniæ vero in amiciss. quindecen. Conjugio VI Liber. Pater. iterati Rectorat. sui Mense v. placidissime denatus Anno M.DC.XXXIIX. VI Idus Octob. Ætatis suæ XLIV.

Professor Johannes Rasmussen Brockmann var fød Aar 1594, blev Rector i Sorøe Aar 1619. Prof. Philos. Aar 1621 og Prof. Theolog. Aar 1630. Doct. Theolog. Aar 1634. Døde Aar 1638. Var gift med Drude Finke, Doct. Thomas Finkes Daatter.

Paa Professor Rasmus Bartholins Monument i Rochi Kapel.

ERASMUS BARTHOLINUS, Regius Mathematicus atque Med. & Math. Prof. Publ. Cælis in Terra intentus, ut Cælos depositis Terræ Sordibus possideret;

207

Medicæ & Mathematicæ Artisque Analyticæ Interpres, Postremæ Analyseos Memor Sibi & Suis Monumentum hoc destinavit MDCLXVII.

Paa Mag. Albert Bartholins Liigsteen.

M. ALBERTI BARTHOLINI CASP. F. Gymnasii Friderici – Burgensis Rectoris emeriti, nati Hafniæ MDCXX. & ibidem MDCLXIII. pie defuncti Cineres hac Urna clausi gloriosam Resurrectionem exspectant.

Mag. Albert Bartholin fød Aar 1620, blev Rector ved Frideriksborg Skole Aar 1645, resignerede for sin svage Helbreds Skyld Aar 1660. Døde i Kiøbenhavn i sin Broders Professor Thomas Bartholins Huus Aar 1663. Han er bekiendt af Liber posthumus de Scriptis Danorum editus a Fratre Th. Bartholino, Hafn. 1666. Samme er med Tillæg af Joh. Møller udgiven Aar 1699 in Biblioth. Septentr. Erud.

Paa Professor Thomas Bartholins Monument i Rochi Kapel.

Thomas Bartholinus, Professor Medicinæ Honorarius, Spe futuræ Quietis, quam Vivus Animo possedit & Corpori optavit, ut Posteritati suæ interesset Superstes Sibi Suisque M.H.F. MDCLXIII.

Feralis Loculus Thomæ Bartholini Caspari Fil. Medicinæ per Annos XX Professoris & Facultatis Decani ac II Rectoris. Lactei Thoracis in Homine Ductus & Vasorum Lymphaticorum Inventoris primi. Nati Hafniæ XX Octobr. MDCXVI. Denati MDCLXXX. Et Elisæ Christophori Fil. IX Liberorum Matris sanctissimæ nobilissimis Parentibus natæ Hafniæ V. Novembr. MDCXXXII. Denatæ MDCLXX. Conjugum per Annos XX felicissimorum.

Pingamus quanquam sacrato in Marmore Formas,

Et signent Titulos aurea Vela novos;

Omnia fluxa tamen, jubeat nisi Gratia Christi

Æthereis scribi Nomina nostra Locis.

Sub hoc Saxo Exuviæ Thomæ Bartholini & Elisæ Christophori F. Conjugum cum Filiis V & Filiabus IV. Æternitatem post Fata Redivivæ expectant.

Professor Thomas Casparsen Bartholin, fød Aar 1616. Blev Doct. Med. Aar 1645 i Basel. Blev Prof. Mathem. Aar 1647 og Aar 1648 Prof. Anatomiæ & Medicinæ. Han er den første, som har observeret Ductum Thoracis Lacteum og Vasa Lymphatica. Aar 1661 tog han sin Afskeed fra Academiet som Prof. Honorarius. Blev Aar 1675 Assessor i Høyeste Ret. Døde Aar 1680. Han blev

208

50 Aar efter sin Død og hans Descendenter nobiliteret af Kong Christian VI. Aar 1731.

Følgende latinske Inscription over Professor Thomas Casparsen Bartholin er forfattet af Professor Christian Ostenfeld.

Principi ac Instauratori suo inclyto, Gentis Danorum Gloriæ, Orbis ac Literarum Decori, magno Medicinæ incremento Thomæ Bartholino, quod infelicibus tot Seculorum ac doctarum Mentium Erroribus ostensis, expurgatis, profligatis (*) victaque invidi malitia Seculi imperante Regum Optimo Friderico Tertio Anno Seculi decimiseptimi LII. Vasa Lymphatica, perennes illos Lymphæ vitalis Latices Seculisque omnibus ignota ac invisa limpidissimi Roris fluenta & Alveos, qua per Partes humani Corporis universas, Sinusque ac Recessus intimos decurrit, Coelo congener verumque ac familiare Nectar, ingenuum Corporis Nutrimentum, Alimenti Pars cælestissima & quintum quasi Elementum, Primus invenerit, ostenderit, clarissimi gloriam inventi, Lauros, Adoreas, Aras, Æternitatem L. M. Q. decernit, offert Anatomia per Christianum Ostenfeld, Med. Doct. & Prof. P. in Reg. Acad. Hafn.

(*)Med denne Talemaade sigtes til de Stridigheder, som Professor Th. Bartholin havde baade med den parisiske Anatomicus, Johan Riolan i Anledning af Lacteis Thoracicis, saa og med Ole Rudbeck Prof. Med i Upsal, som tilegnede sig Opfindelsen af Lacteis Thoracicis.

Endnu en anden Inscription over Professor Thomas Bartholin er forfattet af Professor Vitus Bering.

D. THOMÆ BARTHOLINO m.p. Vitus Bering. Et vero hæc Apotheosis est, Lector, hic magni BARTHOLINI Tumulus, quem ad Laquearia Templi sub hoc evectum, cum inferre Coelo publica Pietas non posset, quod proximum suit, admovit Coelo. Cæterum multo quam Ære perennius excidit Monumentum jam Sibi, qui Musarum Tutela ingens & Palladium, primus Mortalium post Tergum reliquit Naturam, id est, plures scripsit Libros, quam accepit Annos, magnoque Famæ plausu & Præconio Gentium supra omne provectus Exemplum, Daniam industriæ suæ, sed universum Orbem Laudum Theatrum effecit. Quo Nomine ad Archiatri & Professionis Honorariæ Decus, vel ut clarius dicas, supra omnem Honorem evectus, quæ Alii pro Officio, Is pro Gloria effecit, inque Secessu Hagestano, postquam regnare in Academia desiit, regnare perrexit in

209

Ingeniis Hominum & uni subtractus Loco omnium Negotia procuravit. Ruperunt tantos impetus infelices, quod doleas, flammæ & quo nullum ne Alexandrinis quidem ignibus illustrius raptum est Spolium, tanti Viri nondum editos Labores interciderunt. Cæterum stat Fama supra Librorum Ruinas, quæ Decus suum præoccupavit Fatis & perenni illa ac sepulchri Legibus exemta gloria accepit a Literis, quam Literis dedit, immortalitatem. Surgite Decora per Daniam Pectora, quorum bono scripsit tantus Literarum Princeps, quorum erunt tot Laborum Fructus & Commoda. Erectum videtis Vexillum publicum, ad quod se exigere humana industria, ad quod Virtus & Doctrina possit. Vos qualia futura sitis, Virtutibus ostendite, Bartholinus ostendit.

Imellem de tvende Inscriptioner over Professor Thomas Casp. Bartholin og Professor Rasmus Winding stod paa den Gehvelt-Bue, som sammenføier Muren til begge disse tvende Mænds Begravelser i Rochi Kapel disse latinske elegiske Vers:

Quos Amor in Terris sincero Foedere junxit,

Mors ubi disjunget, juncta Sepulcra tegent.

Sic Humus hæc uno disjuncto Pariete condet,

Donec in Ætheria junxerit Arce Deus.

Turbari interea prohibebunt Ossa Patroni

Ædis & His Jus est hoc prohibere nefas.

Paa Professor Rasmus Windings Monument, som han selv i levende Live lod opsette i St. Rochi Kapel over sit og sin Families Hvilested.

B.Eugen. Episcopus Toletanus Opusc. XII.

Libet, relictis omnibus, quæ transeunt,

Deum timere, sempiterna quærere,

Terrena Lucra deputare Pulverem,

Orare semper atque flendo dicere:

Abite pessum vana Mundi Gaudia,

Opes caducæ, luculenta Prædia,

Fasces, Honores, Blandimenta noxia,

Jam Finis instat & Ruina proxima,

Jam Mors cruenta nostra pulsat Limina.

S. A. MDCLXVI. Erasm. Paul. Windingiius.

210

Paa Liigstenen over Professor Rasmus Winding.

Hic situs sum, qui Nihil sum; si quid, dum vivebam, fui; Fui id aliorum Opinione magis quam mea; Ero aliquid, quando cum Deo immortalis ero. Erasmus Pauli Windingius, natus Anno 1615. d. 19 Martii. Vivere in Terra desii Anno 1684 die 4 Septembr. ut in Coelo sine Annorum, Mensium & Dierum Mensura vivam.

Paa den anden Liigsteen næst ved over Professor Winding og hans Frue, saa og Børn.

Tantum in caduco Solo Terræ possidet, Qui Spe ac Jesu Fiducia æternam in Coelo Possessionem exspectat Erasmus Pauli Windingius, cum Uxoribus Magarita Jacobi Finkii F. Cumque Liberis Paulo, Murgarita, Anna, Jacobo, Paulo, Jacobo, Johanna, Margarita Windingiis. P. A. MDCLXVII.

Paa et andet Monument over Professor Rasm. Winding.

Erasmus Pauli F. Windingins, Professor Regius, hujus Ædis Procurator.

Vivus paravit hunc Sibi Locum Quietis Mortuo:

Id unicum Superstites rogans Laborum Præmium,

Ut abstinere a Mortuo Vivi velint injuriam,

Quam vivus Ille Nemini Sciens Volensque fecerit.

Anno MDCLXI.

Følgende Inscription over Professor Winding er forfattet af Vitus Bering.

Aspicis, Lector! suspensos prope Tholum funerales Capulos ac imaginem ac Honorem Mortis supra Mortem ipsam attolli. Ita condi Erasmus Windingius voluit, ingens illud Integritatis non Hominis Nomen, qui Mortis Elementa jam inde ab infantia doctus, quotidie se animadvertit rapi ad Tumulum, nunquam reformidavit. Et vero nunquam defuere, quæ fidentem facerent rectæ Vitæ Propositum & in eo perseverandi Constantia, quibus post obitas cultioris Europæ Terras, ita peregrina vidit Regna, ut illustraret suum, interque amplissimas Domi Procurationes haud unam Provinciam nactus, in Supremo tandem dicundi Juris Senatu summum Fastigium privati Hominis impleret. In quo pleno Dignitatis Munere non Pars tantum Justitiæ, sed publicum Os & Lingua præire Verba, excutere ingenia Causarum usque ad Miraculum gnarus, auxit Pietate & Elo-

211

quio Munus, quod Incrementum ex Magnitudine non habebat. Et vero dedere tantæ Functioni non leve Pretium excussæ a Fundamentis Patriæ Leges, quas jussu Regio inter Tribonianos Seculi sui Allectus ab abditis Salebrarum Anfractibus & imis Elementis refecit, quodque gloriosissimum est, nondum proditas Prælo, expressit semper Moribus, perpetua Lex ipse, perpetua Virtutum imago, qui Vitia in aliis quam in Se libentius excusans, Veritatemque Nullius gratia professus, Timore nullo priscorum Danorum, quantacunque fuit per Orbem, gloriam superfusa nova Luce illustravit. Meretur his in Sacris Ædibus Locum, qui universat tot per Annos conservavit Templi Tutor & Dei Templum. Monumentum hoc, dum viveret, Fidei & post Fata Monumentum Integritatis in hoc Templo futurus. Quorum cum geminum videas, Lector, alterum Tumulum crede, alterum Trophæum, quorum alterum struxit Ipse Sibi, alterum publica Veneratio & Omnium Nomine Vitus Beringius.

Endnu en anden Inscription over Professor Rasmus Winding paa Vers.

Quid Funeris Ambitus iste

Et Honor datus Ossibus Orbis?
Quid concamerata Sepulcra
Et pervia Lumini & Auris?
Quid Janua, quid Simulacra,
Viros imitantia Vultus?
Incisaque Carmine Saxa
Et sparsa Virentibus Herbis?
Nisi quod Revirescere Tabo
Dilapsa Cadavera certum.
Et reddere Corpora Luci
Adaperta Sepulcra necesse est.
Quo mox Rediviva receptis
Animis rapiantur in Auras,
Superaque in Sede locata
Referant de Morte Triumphum.

Over Professor Vitus Bering.

Io! Fama, resolve Ora, & postquam siluerit Beringius, Tu loquere. Redde tanto Præconi vices, & postquam cessarit ille, repone tuas, qui, Vox, dum

212

viveret & Eloquium Seculi sui e media Cimbria eductus provexit Musas, & quicquid Bolus vel Alaricus in Romanam diruendo peccarunt eloquentiam, redonavit Orbi. Viburgo Cimbrorum orta hæc Virtus circumtulit per longissimas Peregrinationes Juventutem & nota summis per Orbem ingeniis ac par maximis, post geminam in utraque Patriæ Academia functionem adlecta est Aulæ, inque Ærario Assessoriam, quam vocant, dignitatem, mox in supremo dicundi Juris Tribunali supremum togatæ Felicitatis Splendorem nactus, læta animi sublimitate in exemplum omnis Ævi suffecturus. Inter quas Functiones adjecit, quod rarum, aperto eloquio carminis adstricti gratiam, qua ita peregrinas per Orbem Potestates, hinc Cæsaream, inde Galliarum Regem permulsit, ut alter Juveni & adhuc peregrinanti Palatinos offerret honores; Alter pretium illud, quod magnis per Orbem ingeniis novo, sed illustri invento Galliarum munficentia decernit. Et vero post hos Honores silet demum beata Lingua & illas in ore gratias surripit Orbi, hocque Monumento conditur, qui ubique etiam in patria Historia viva exhibet Monumenta & fastigia functionum vitæ sanctitate adæquavit.

Anmerkning. Professor Vitus Bering var fød Aar 1617. Blev Aar 1650 den første Prof. Poëseos ved Universitetet. Samme Aar Profess. Histor. ved Sorøe Academi og Historigraphus Reg. Aar 1661 blev han Assessor i Høieste Ret og Kammer-Collegio. Døde Aar 1675.

Paa Professsor Vitus Berings Liigsten.

Vitus Beringius hic beatam exspectat ????????. Patria illi Cimbria, Parens Viburgensis Consul, ingenium ardens, amoenum & ad summa natum, quo etiam meruit a summis Europæ Principibus, Romano Imperatore, Danorum, Gallorum, Svecorumque Augustis prolixe amari. Post ostentatam Exteris Lucem suam in patrio Lyceo primum Poeseos constituitur Professor, hinc in Sorano Historiarum. Tandem Historicus Regius & postea simul Ærarii summique Justitiæ Fori Assessor, par Officiis, a Seculi Labe immunis. Duplex ei Conjugium, utrumque Prole felix. Opera Seculum omne intrabunt, Anima Coelos habitat, quam Deo suo reddidit XX Maji Anno MDCLXXV. nondum plene Sexagenarius.

Paa Secretair Philip Julius Bornemanns Monument.

D. O. M. S. Hoc tegitur Tumulo Philippus Julius Bornemann pervetusta apud Stadenses Bornemannorum Familia, nobilique von der Meden Stirpe prognatus. Primum illustrissimi Comitis Oldenburgici & Reverendiss. ac Celsissimi Prin-

213

cipis Joh. Frederici Archiepiscopi Brem. & Lubecensis, deinde duorum Potentissimorum Daniæ Regum, divi Parentis Christiani IV. & Augustissimi Filii Friderici III. XXVI Annorum Spatio Secretarius Intimus. Maritus heic itidem recubantis lectissimæ Matronæ Hedvigæ Zoëgæ Parens XI Liberorum, quorum IV Filii III Filiæ hodieque supersunt. Vitam non sine acerbo Suorum omniumque Bonorum Luctu finiit Anno M.DCLII die IX August. Annos natus LII. MXI.DVII. Vir sincera Pietate, prisca Fide, antiqua Probitate nulli Secundus. Deum timens, Regi obsequens, Reipublicæ amans; in egenos benesicus, Nemini gravis, omnibus, queis potuit, commodus, de quo in vita jure questus est Nemo, quod præpropere obiit, dolent omnes. Tu quisquis hæc legis, ipsi æternum gaudeat, terraque, ne gravis sit, precare. Have & Mortalitatis tuæ memor æternitatem cogita.

Paa Professor Knud Bieskes Monument.

Deo Triuni Sacrum M. Canuti Bieschii Cortemundani Memoriæ Lector! quisquis ades, Saxum hoc rogat, se adspicias. Nos Sapientiæ tum ejus, quæ profunda Dei intime, tum quæ exteriora proxime sapit, Simulacra testatum Posteritati hic sistimur M. Canutum Bieschium Sapientiæ ipsius utriusque, quæ in ipso pariter, immane quam religiosa devinctione certabat hoc ipso in Loco, unde publico Patriæ Bono & Saluti prolucet, funditur utraque Lumen juxta ac Columen; Ut rarissim. Vita desideratiss. inter mediam Vitæ jam virescentis Spem Mortalitati, quam immortalitatem præstare natus ipse erat, desiderio frustratis longe plurimis ingenti suo exemptum quicquid in se immortale, siquidem fas illud Mortales flere immature nimis Patriæ præreptum, æterna memoria lugendum nobis Coelo intulisse; Quicquid mortale in Vitam æternam regenerandum hic deposuisse, id quod, nescius ne esses, erigi nos fecit, qui ipsum, dum vixit, dum vivit, sincero in Spiritu amore constantissime prosequitur Oligerus G. Rosenkrantz in Rosenholm. Tu Deo Bonisque Vive & Vale. Det Billede ved den høire Side holdt en Bog med denne Opskrift: Scriptura dicto facta profunda Dei præsciens. Derneden under stod disse Ord: Spiritus Sapientiæ, qui ex Deo, Morti Caput deterit. Det Billede ved den venstre Side holdt et Skiold med denne Opskrift: Clypeus Dicto Facta exteriora Dei cluens. Derneden under var at læse disse Ord: Spiritus Sapientiæ, qui in Homine, Morti pedes stringit.

214

Paa Liigstenen:

Seminatur Corpus Animalo, surgit Corpus Spirituale. Qualis Terrenus, tales terreni, qualis supracælestis, tales supracælestes, I Cor. 15. Canuti Bieschii, in Morte jam vivi, Quicquid Terra hac in vitam regenerandum restabat ulta. Interca dum mortale quicquid ipsius absorbetur a vita. Corpus inquam animale hoc clauditur Lapide. Existentes in Habitaculo suspiramus onerati eo quod nolumus exui, sed superindui, ut absorbeatur Mortale a vita. 2 Cor. 5.

Professor Knud Bieske var fød Aar 1575 i Kirteminde. Blev Profess. Pædag. Aar 1608 og Profess. Linguæ Græcæ Aar 1610. Døde Aar 1612.

Over Professor og Doct. Ole Borck, som har stiftet Collegium Mediceum eller Borkens Collegium.

Quicquid ex æterno Naturæ rescripto communem Mortalitatis Sententiam deprecari non potuit, post longam cum interno Hoste Luctam & Dolores humana fere Constantia majores in melioris Vitæ Exspectationem & desideratæ Quietis Fructum hoc in Loculo reliquit Vir incomparabilis Olaus Borrichius, Saer. Reg. Majest. Consiliarius Cancellariæ, Assessor in Supremo Tribunali Justitiæ, Justitiæ & Colleg Consistoriali, Medicinæ & Philologiæ Professor. Cætera Orbi tradidit immortalem Nominis sui Memoriam & Famam cum Æternitate certuram. Vixit Cælebs, sed ex Musarum Filiis tot adoptavit Liberos, quot in Collegio, a Se pie fundato, Pietatis & Virtutis Exercitiis tanto Parente dignos se ostenderit. Natus est Anno MDCXXVI die septimo Aprilis. Denatus Anno MDCXC. Quiescat in Pace.

Professor Ole Bork var fød Aar 1626. Blev Prof. Philolog. & Chemico-Botanicus Aar 1660. Blev Assessor i Høieste Ret Aar 1686, og Cancellieraad Aar 1689. Døde Aar 1690.

Paa Professor og Doct. Peder Capitanei Monument.

Natalium Splendore, Virtute & Doctrina ornatissimi Viri D. Petri Capitanei, Zelandi Mittelburgensis, Medicinæ Doctoris eximii & Archiatri Regii, &c. Epitaphium.

Numerus Anni, Mensis, Diei & Horæ Obitus,
OCCVbVIt Fatls CapItaneVs, aLta MICarel
JanI scXta VbI LVX horaq Ve non foret.
Non dispar Medica Capitaneus Arte Galeno
Petrus in hoc Tumulo post sua Fata cubat.

215

Qui quantas fuerit scit Lovianiense Lycæum
Et Schola, cui Paridis Nomen inesse ferunt.
Extulit Hunc plenis formosa Valentia Buccis
Doctorisque Illum jussit habere Decus.
Urbs quoque Vernovio stupuit vicina docentem.
Nec non æquoreis Hafnia cincta Vadis:
Sæpius Hic tristi Morborum Turbine Regem
Exanimem Vitæ reddidit Ille suæ.
Octo decemque fere cum Conjuge vixit in Annos,
Viderit ut similem vix Pietate Sibi.
Ter Tribus at tandem Lustris sine Labe peractis.
Sistitur æthereo morte necante Polo.
Antonius Baldersleben. Sang. C. F.

Paa Liigstenen over Doct. Capitanei Gravsted.

Aar 1557. 6 Janu. ist der Achtbar und Hochgelerte Doct. Petrus Capitaneus Kon. May. Leibartz E. C. in Christo entslafen. Denen Gott genade.

Anmerkning. Prof. Petrus Capitaneus var fød Aar 1512 i Midelburg i Zeeland. Blev Profess. og Doct. Medic. i Rostok, derefter ved Kiøbenhavns Universitet, og blev tillige Aar 1547 Kongel. Liv-Medicus hos Kong Christian den Tredie, var Aar 1556 Decanus i Lund Domkapitel. Døde Aar 1557.

Paa Professor og Doct. Thomas Finkes Monument i St. Rochi Kapel.

D. O. M. S. THOMAS FINCHIUS, Flensb. Philos. & Medicienæ Doctor, illustris. Holsatiæ Ducis Philippi Medicus quondam Aulicus, Academ, Postea Hafniensis Mathemat. & Eloquentiæ per XIII Medicinæ vero LIII. Professor Publ. Facult. Decanus & Senior, Canonicus Roschildensis, Regiæ Stud. Oeconomu. LIV. Ann. Præfectus. Dum vixit, Pater, Avus, Abavus, Atavus, LXXIX Lib. Viduitat. XLII. Æt. XCVI.VI Kal. Maji MDCLVI. placide defunctus ex Dormitorio suo gloriosam Resurrectionem exspectat.

Professor Thomas Finke var fød i Flensborg Aar 1561, blev Doct. Medicie Aar 1577 og Aar 1590 Prof. Matheseos ved Kiøbenhavns Universitet. Aar 1602 Profess. Eloquentiæ. Aar 1603 Prof. Med. Døde Aar 1656 i sit Alders 96 Aar. Var gift med Søster Ivarta.

216

Paa Professor Thomas Finkes Frue, Søster Ivaria, hendes Monument.

D. O. M. S. Sostratæ Ivariæ Eidorensi, postquam Virgo Anno XVI. Th. Finckio Flensb, illustriss. Sl. ac Hols. Ducis Philippi L. M. Medico mox Hafn. Acad. Professori nupsisset; Conjugi ut reliq. An. XXIII ac Dies CCC amicissimæ III Filior. & VI Filiar. Matri fideli pientiss. Cætero prisca virtute Matronæ honoratiss. Ita vita hac virtutis in illam gloriæ XXV Junii An. MDCXIV. In Christo Redemptore commutata desideratissimæ Maritus acerbo in officio gratus cum VI Lib. III. Gen. Med. D. D. D. Et III Nep. superstes, In perennem Amoris Memoriam B. merenti moerens P. Mens Generosa ultra Polos in Manibus Domini Sortes nostras inquirit.

Paa Liigstenen over dem begge:

Thomas Finckius, Acad. Profess. ultra Ann. XXII Senior. Postquam non tantum Sostratam suam dilectiss. Sed etiam Comm. L.I.B.B.B.B. Moriendi ordine Drudam & Birgittam, Ivarum & Thomam huic Sepulcro intulisset; Demum Saxum illi imponi C. Anno MDCXXXVII. Beatam dimissionem ad divinæ Voluntatis Arbitrium præstolaturus.

Over Professor Jakob Finke, (en Søn af Professor Thomas Finke) i Rochi Kapel.

D. M. Sacrum. Hic situs est M. Jacobus Finchius, in Acad. Hafn. Physices Professor P. Senior & Emeritus, Felicissimi Parentis felix Æmulator; Vir Fide ac Virtute antiqua, haud Facie nova; Solida eitam Doctrina ac pari Prudentia, gravitate quidem conspicuus, sed Nemini gravis; Certe Bonis Omnibus carus; Jamque plenus Annis, plenus Honoribus, quo Anni Tempore Deus nascitur ad Mortem, Hic pie denascitur ad Vitam; Cumque illi recens nato Carmen Genethliacum gloriose concinnunt Angeli, Huic funerato Nenias luctuose concinnunt Musæ. Itaque cum veteri hic Anno veteribus rejectis Exuviis Novum ingressus Annum est, nullis Terminis claudendum; Simulque sub novo illic Sole, novi Orbis novus Incola Gaudia æternum fruenda, quæ moriens Deus precioso precio redemit, Hic jam a Morte vivens gratis occupavit. P. N. M. (id est) Petrus Nicolaus Mehrn.

217

Paa Professor Jakob Finkes Monument i St. Rochi Kapel.

Jacobus Finkius Prosapiam Familiis Finckiorum & Ivariorum e Ducatu Slesvicensi. Lucem & Educationem Hafniæ Danorum, melioribusque Europæ Aulis & Academiis debuit. Mathefin, Physicam, Artesque Liberales in Academia Regia Hauniensi publice docuit. Senior & Emeritus immunitate a Rege donatus. Plus Suis quam Sibi vivere studuit. Morum integritate, solidaque Eruditione, vivus æmulationem, mortuus admirationem meruit. Plus esse quam videri voluit. Nec superbius quid Tumulo inscribi optavit, quam quod vivus semper in ore habuit: Beati, quorum Nomina scripta sunt in Coelo.

Duorum Filiorum, totidemque Filiarum Parens Conjugem Margaretham Tetens, Oldenvorti apud Eyderstadorenses sepelivit, heic ossa Tumulo Paterne inferri jussit. Natus 1592. Denatus 1663.

Professor Jacob Fincke var fød Aar 1592. Blev Prof. Physicæ Aar 1623. Døde Aar 1663. var gift med Margrethe Tetens, Doct. Joh. Tetens Datter.

Paa Liigstenen over Professor Jørgen From, som døde Aar 1651.

J. H. S. M. Georgius Frommius, olim Mathematum Professor in Academia Hafniensi Anno MDCLI.D. XIX August. Ætatis suæ XLVI. Conjugii vero Ann. V. Mens. IV mortuus. Ex hoc Tumulo gloriosam exspectat Mortuorum Resurrectionem.

Paa Liigstenen over Professor Froms Søn, Hans Jørgensen From, som blev ihelslagen Aar 1666 paa Studiigaarden af en liden Steen paa den Dag, da de unge Studentere skulle indskrives. Hvorudover den hidtil blant de gamle Studentere brugte usømmelige Maade med at banke de unge Studentere med Stokke og Steen, naar de skulle immatriculeres, blev ved en alvorlig og streng Befaling af Consistorio, afskaffet og forbudet.

Johannes Georgii Frommius, Ingentis Spei Adolescens, dum Prætextam ponere & Foro se sistere parat Togam sumturus, primo Tyrocinii Die lugubri casu Purpuratus Mortis declaratur, sed mox inter supremi Fori Candidatos receptus, exactis nondum Annis undeviginti, uno gradu omnes Honorum Laudumque Titulos superavit. Obiit Anno MDCLXVI. Calendis Quint.

Paa Professor og Doct. Med. Joh. Francisci Monument.

Clarissimo Viro, Doctrina, Pietate, Virtute atque Prudentia excellenti, Dno. JOHANNI FRANCISCO Ripensi, Facultatis Medicæ Doctori eximio, Poetæ atque

218

Musico summo, Marito dulcissimo, quid Ætatis LII Anno, Christi vero 1584 die 4 Julii ex Vita hac migravit, Uxor mæstissima Marina Laurentii Filia postquam cum eo in sancto ac placido Conjugio Annos 23 vixisset, ac ipse in hac Academia Ann. 24. Professionem Medicam fideliter & cum Auditorum Fructu docuisset, in Posteritatis Memoriam Monumentum hoc fieri curavit.

Paa et andet Monument over Prof. Johan Francisci.

Doctiss. & Humaniss. Viro, Domino Johanni Francisco Ripensi, Medicinæ Galenicæ Doctori, Poëtæ & Musico Eximio, Omnibusque Bonis charo.
Si mortale nihil deceat perferre Camænas,
Sique Poetarum Vita perennis erit.
Arte Machaonia docuit qui primus Apollo,
Si Libitina tuum jus inhibere licet.
Musica Lætitiæ genitus convictus Amicus
Si cita Parcarum sistere fila queant.
Quæris, in hoc Tumulo cur condidit ossa Johannes
Franciscus? Curque is concidit ante Diem?
Quem Musæ & Charites adeo coluere, quod inter
Præcipuos Vates nomen habere darent.
Et cui contribuit facundi Cura Galeni,
Conspicuus Medica Doctor ut Arte foret.
Musica mentem hilarem, facilis Convictus Amicos,
Egregium Mores attribuere Decus.
Ille severa tamen poterat nec flectere Fata
Et multos Lustris plus superesse decem.
Scilicet est certi præfixus Terminus Ævi,
Quem superare nequit, Stat sua cuique Dies.
Nec Mors sæva ulli parcet, licet ipse Machaon
Arte siet Medica, Carminibusque Maro.
Orphea seu Cantu superet, seu Thesea Amore,
Est adeo claris Mors inimica Viris.
Ergo nihil mirum est, quod Fatis cessit iniquis,
Vir, qui perpetuo vivere dignus erat.

219

Forsitan & Mores, Hominum Terrasque perosus
Optabat Superis Civis adesse Diis.
Nec frustratus in hoc Christo Duce gaudet Olympo
Hic sine Fine Quies, Vita Salusque datur.

Obiit Anno MDLXXXIV. Ætatis suæ LII. Amico post Fata quod Vivo addixit Tycho Brahe. F. Hafn. In Patrui vero Memoriam collapsum restitui curavit C. P. D. (id est) Claudius Plumius, Doct. Anno MDCXXII.

Paa de Fossiske Arvingers Monument.

Quos communis olim Uterus fovit, solers Parentum Cura simul enutrivit, mutuum in Peregrinationibus Officium sociavit, constans denique per totam Vitam Amicitia junxit, ut, qui Vivi non nisi ægre divellebantur, mortui quam proxime sibi accederent, hunc Tumulum, humanæ quidem Fragilitatis Argumentum, sed ultimum fessis Præsidium Rebus Sibi Suisque Vivi compararunt Fratres Matthias Foss, S. S. Theol. Prof. Reg. & Janus Foss, Philosophiæ & Medicinæ Doctor Ao. MDCLXXI. Vitam non relinquimus, sed mutamus.

Anmerkning. Disse to Brødre, nemlig Matthias Foss, fød i Lund i Skaane Aar 1627, blev Rector ved den latinske Skole sammesteds Aar 1653. Derefter kaldet til Hofprædikant i Kiøbenhavn Aar 1660. Siden blev han Aar 1665 Profess. Theolog. Ordin. og Aar 1672 Biskop i Aalborg, hvor han døde Aar 1683. Den anden Broder, Jens Foss, fød Aar 1629. Blev Doct. Med. Aar 1654, Blev Stads-Physicus i Kiøbenhavn Aar 1664. Derefter Assessor i Høieste Ret Aar 1679, og Cancellieraad Aar 1684. Døde Aar 1687.

Paa Doct. Christian Foss, Liv-Medicus hos Kong Christian den Femte, og Assessor i Høieste Ret, fød Aar 1626, (en Broder til de nysommeldte Fosser) død Aar 1680, hans Monument.

Sta Hospes & jacturam Luge publicam, si pars ipse es Publici! Sta Viator & privatum geme Damnum, si qua Privatorum Cura Te tangat. Hoc enim implet Conditorium magnum Medicinæ Numen, illustre Chemiæ Sidus, Augustæ Domus Archiater, Supremi Tribunalis Assessor & Arctoi Orbis Æsculapius CHRISTIANUS FOSSIUS, cui Cunas & Famam amica dedit Scania, invidiam & Obtrectationes inimica, sed nequicquam ratas, cum pro innocentia staret Candor, pro Candore Pietas, pro Pietate Justitia, pro Omnibus Coeli Favor ac indulgentia. Quippe quo Vindice Familiæ Securitatem spontaneo redemit exilio, exilium nun-

220

quam meritus. Interea nec auri tenax, nec odii, sua inimicis ceu Beneficia, reliquit omnia, maleficia condonavit singula. Unius autem Gentis dum declinat injurias, in alterius amorem incurrit. Sic ad officia factus, ut aliis non sibi vixerit. Sic a Candore instructus, ut Animum in Fronte gesserit candide, Frontem Animo nunquam occultaverit subdole. Proinde vix visus, auditus tamen, Potentissimo Danorum Monarchæ Christiano Quinto, ita suavissima indolis integritate, ita magno perspicacis ingenii Acumine probari cæpit, ut Regiæ Sanitati summus Seculi sui adstare Hippocrates juberetur. Adstitit autem ita, ut Procerum Suspiriis repetatur, medioxumorum Singultibus requiratur, infimortum Ploratibus deploretur. Deplorandus utique, quamdiu Mortalitatis Regnum Mortis infestant Prodromi. At dum Fata domat & parce furere Parcas jubet, Fatorum in se vertit invidiam, omni, dum vixit, invidia major. Scilicet dolebant inimica immortalitati inter Mortales Numina, suos Inferis Manes, suas Plutoni Umbras, sua Vespillonibus Funera invideri, subtrahi, intercipi, et Mortem fere ipsam, mori alioquin nesciam, in Tabulas Libitinæ tam stupendo trahi Medico. Hinc insidiæ, retia, doli & occultæ Machinationes, quibus ad Rogum Rhadamantheo poscitur judicio, qui Rogo multos eripuerat. Præmittitur quippe Febris, primum quartana ex intervallo noxia, post continua & ardenti æstu sine induciis infesta. Subsequitur Diarrhæa, Prædatrix Virium potentissima, Comitantur turbantia Caput insomnia, divum Medicinæ Capitolium. Tandem Catastrophen addunt in tragica non tragicam Singultus, Spasmi & Retortus in se Spiritus, Præcones Mortis præsentissimi. Quibus singultim velut deficientibus, quod ex Merito inter homines invenit, Coelum inter divos ex gratia occupavit Fama, Mortalibus Corpore mortuus, Anima æternum viventibus interfuturus. Abi Hospes & Parcis dicito, optima haud esse Spolia, quæ non Feretrio, sed Feretro sunt dicanda. Abi Viator & Fatis narra, non posse ægrotare Sanitatem, jacere Remedia & Vitam invitam mori, ex quo Medicinæ inter Cælites factus est Doninus, qui Medicinæ in Terris Minister fuit.

Paa Professor Peder Gelstrups Liigsteen.

Heic recubat Linguis pollens Collega Lycei
Hafniaci Petrus nomine Gelstrupius.
Qui varias Hominum variorum floridus Urbes
Lustravit Juvenis, doctiloquasque Scholas.

221

Albis, Danubii, Rheni, Ligerisque, Tybrisque

Affudit Latices, Artis amora Labris.
Cætera quis fuerit, doceant, quos condidit olim.
Solerti clarus dexteritate Libri.

Obiit Anno Domini 1630 die 9 Septembris Ætatis suæ 49. Elisa Petri Flensb. Amoris Fideique Conjugalis Monumentum pro Tempore multis cum Lachrymis posuit IV Augusti Anno Dni MDCXXXI.

Professor Peder Gelstrup var fød Aar 1581. Blev 1608 Præpositus Communitatis Regiæ. Aar 1614 Prof. Literar. humaniorum. Aar 1621 Prof. Logices. Døde Aar 1630.

Paa Professor Christiani Longomontani Monument.

D. O. S. Instaurata Astronomia Danica, inventa Cyclometria vera, Christianus Longomontanus, Professor Mathematum P. Sibi, Liberis & imprimis Uxori suæ desideratissimæ Dorotheæ Bartholinæ, Hoc Monumentum Anno Chr. MDCXXXIIX. F. F. Anagramma M. Johannis Christophori Græc. Lingu. Prof. M. Christianus Longomontanus Cimber. Astronomus Magni vere es nunc inclitus orbis.

Paa Liigstenen over Professor Longomontanus og hans Frue Dorthe Bartholin.

Christianus Severini F. Longomontanus Cimber, Superior. Mathemat. Professor P. Annis 40 Astronomiæ Danicæ interea Confector, Cyclometriæ veræ primus Repertor. Nec non B. Dorothea Bartholina Malmog. Carissima ipsius in Annum XXX Conjux, Pietatis, Prudentiæ & reliquarum Virtutum sui Sexus & Sortis Exemplum, quæ in Christo Jesu obiit d. XX Mensis Junii Anno MDCXXVII. Ætatis suæ XLVIII. Hi una cum duorum Filiorum præmissorum Ossibus, juxta positis, in certissimam Spem beatæ Resurrectionis ob sola Christi Merita hic recumbunt & in pace quiscunt.

Professor Christian Longomontanus var fød Aar 1562. Blev Prof. Matheseos Aar 1607. Døde Aar 1647. Var gift med Dorthe Bartholin, en Søster til Doct. Caspar Bartholin den Ældre. Han var een af sine Tiders største Mathematicis. Det runde Astronomiske Taarn ved Trinitatis Kirke er hans Indretning paa Kongelig Bekostning.

222

Paa Licentiat Johannes Hopners Monument.

Johannes Hopnerus Hafniensis, Andr. F. Johannis clari Mathematici Nep. J. U. Licentiatus, Philologus & Poëta excellens, vitæ integer, Liberalitate, in adverso hujus Tabulæ Latere descripta, inclytus infra hoc æneum Monumentum quiescit. Nat. d. VI Maji Anno MDCXLII. Denat. d. XXII Jun. Anno MDCLXXV.

Johannes Hopnerus, cum nullos ex se natos Hæredes haberet, & si habuisset, brevi potuissent deficere, pio gratoque in Deum ac Patriam animo Hæredes seripsit cum Mundo duraturos. Deducto enim cum Funeris impensis ære alieno bona Fide dissolvendo legavit Regiæ Academiæ Bibliothecam IIM. Numm. Uncial. emptam. Bibliothecæ ordinandæ ac conservandæ Sortem MCI. Numm. Uncial æstimatas. Studioso Philologiæ & Theologiæ Sortem V Numm. Uncial. Huic sacræ Ædi Sortem MCC Numm. Uncial. Studiosis pauperibus Sortem M. Numm. Uncial. Aliis, quibus bene voluit, præter Supellectilem Sortem IIC. Numm. Uncial. Egentibus honestis, quos ostiatim mendicare pudet, & Hafn. Ptochotrophio, quicquid Bonorum superesset. Quæ hic in Tabulis Testamenti perscripta, ut Omnes sciant, huic Tabulæ in Exemplum inscribi jussit. Testis E. Windingius. Vos, quibus bene fecit, beatis Manibus bene precamini, & Viri benefici Memoriam sancte ac perenni Laude colite.

Anmerkning. Johannes Hopners, fød Aar 1642. Blev Licentiatus Juris til Orleans i Frankrige, levede sin Tid hen i Stilhed og Studeringer, anvendte sin Tid paa den latinske Poesie og Fædrenelandets Historie. Døde Aar 1675. Af ham har Hopneri Kapel ved Frue Kirke sit Navn. Han testamenterede til Kirken Aar 1675 1200 Rdlr., hvoraf først skulle tages hvis fornøden giøres til hans Grav i Daab-Choret at mure og til en Steen at paalegge, saa og til et hæderligt Epitaphium, ligeledes til Messing-Piller med Snedkerverk i samme Chor, samt til en Sølv-Kande til Alterets Brug. Det øvrige at sette paa Rente til Kirkens Nytte og Prydelse, saa og til Gravens og Epitaphii Brøstfældighed at reparere. Graven efter hans og hans Forældres Liigs Nedsettelse er med Hvelvning tillukt og maae ei under noget Skin aabnes til andre Liigs Nedsettelse. Epitaphium at opsette kostede 514 Rdlr. 4 Mk. Messing-Pillerne kostede 114 Rdlr. foruden Snedker-Verket. Sølvkanden til Alteret veier 150 Lod 3 Qvt., og kostede med Arbeids-Løn 87 Rdlr. 5 Mk. 2 sk.

Paa Professor og Doct. Medicinæ Andreas Lymvigs Monument.

Andreæ Lymvici, Medicinæ Doctoris & Professoris, qui excessit e vita Anno Salutis Humanæ MDCIII. Die Maji III. cum vixisset Annos LXVII.

223

Epitaphium.

Pæonia celebris Lymvicus in Arte Magister
Andreas ægris Cura Salusque Viris.
Qui potuit varios aliorum tollere Morbos,
Iatrica multos qui bene juvit ope.
Non potuit proprium Medicus depellere Morbum,
Proditus insidiis, Parca maligna, tuis,
Occidit in viridi, vitæ satur ipse, Senecta,
Et fractum curis Mors violenta tulit.
Cimbria natales Huic Patria præbuit ortus,
Ad Maris occiduas subsilientis aquas.
Hic Christum teneris cognoscere coepit ab Annis
Et Latio didicit parvulus ore loqui.
Ad nostras major factus devenit Athenas,
Hic ubi stant claræ Regia Tecta Scholæ.
Præbuit attentas ubi Præceptoribus aures,
Quos coluit studio, Religione, Fide.
Ingressus Latiam Trojani Antenoris Urbem,
Quæque natant mediis Mænia vidit aquis.
Felsina visa Huic est Urbs, visaque Roma superba,
Et quicquid tota claret in Italia.
Doctoris Titulum, Phæbo Basilea monente,
Contulit ad Rheni prætereuntis aquas.
Tractantem audivit multas Schola publica messes
Hippocratis Libros, Pergameique Senis.
Defunctum lugent Pietas, Probitasque Pudorque
Et quos sæpe sua fovit amicus ope.
Corporis Exuviæ Tumulo conduntur & ossa,
Spiritus in Christi vivit agitque Sinu.

Amico incomparabili & Collegæ, ob Animi integritatem Morumque & singularis Doctrinæ Elegantiam, addictissimus Nicolaus Theophilus, Amicus & Collega, memoriæ causa dolens faciebat.

224

Professor og Doct. Andreas Lymvig, fød Aar 1538 i Lemvig i Jylland, hvor hans Fader Mag. Jens Andersen var Sognepræst. Aar 1577 blev han Prof. Medic. i Kiøbenhavn. Døde Aar 1603 og testamenterede sit Bibliothek til Academiet og 200 Rdlr. til vor Frue Kirke. Faderen Mag. Jens Andersen, en ung Munk i Aarhuus, blev Aar 1521 sendt af de sorte Munke til Rom og blev ham givet et Stipendium af 200 florentinske Gylden, at han, naar han kom tilbage, kunde være dygtigere til at sette sig imod de Lutherske, men da han paa Hiemveien havde hørt Luther og Philip Melanchton i Wittenberg, saa ville han ikke vende tilbage til Klosteret, men med stor Nidkierhed satte sig nu imod sine forhen værende Brødre, de katholske Munke.

Paa Monumentet over de tvende Svogre, Prof. Theol. Jakob Madsen og Professor Medicinæ Doct. Andreas Lymvig.

Reverendis & clarissimis Viris, Animorum Candore, Integritate, Pietatis Studio, Doctrina, Prudentia, Modestia & multo Rerum Usu præsteantibus, Jacobo Matthiæ Arhusiensi, & Andreæ Lymvico Cimbro, viam universæ Carnis ingressis; Quo ille Latinam, Græcam & Hebræam Linguas & S. S. Theologiam publice in Academia hujus Oppidi feliciter & fideliter docuit. Hic medendi Artem in hoc Regno exercuit eandemque in Regio Gymnasio Annis fere XXV. professus, uterque Doctora Laurea ornatus, sanctissimis Moribus præditus, de Re Literaria & Studiis Adolescentiæ bene meritus, munus suum magna cum Nominis & Famæ gloria sustinuit. Dorothea Uxor Viri amantissima & Soror Fratris charissima Monumentum hoc pro Tempore multis cum Lachrymis posuit. Omnis Caro gramen & omnis Gloria Hominis quasi Flos Graminis.

Paa Professor og Doct. Christen Torkildsen Morsings eller Christiani Torkilli Morsiani Monument:

Anno 1560. 6 Calend. Augusti
Cum ter quinque suæ complerat Lustra Senectæ
Doctor CHRISTIERNUS tristia Fata tulit.
Vir bonus & Medicæ Doctor celeberrimus Artis,
Qui summo gessit Munia digna Viro.
Præsuit Hafniacæ Rectorque Paterque Juventæ,
Prosuit & Patriæ gloria prima suæ.
Membra levi nunc hic defuncta teguntur ab Urna,
Mens cum Cælicolis illius Astra tenet.

225

Professor og Doct. Christen Torkildsen Morsing, var fød paa den Øe Mors i Jylland. En overmaade grundlærd Mand i Sprog, Philosophie og Medicin. Blev Prof. Medic. ved Universitetet og først Rector Universit. efter Reformationen. Aar 1544 blev han Academiets Vice-Kantzler og Aar 1557 Canonicus Rosch. Døde Aar 1560.

Over Professor og Doct. Medicinæ Christian Ostenfeld.

Christianus Ostenfeld, J. U. & M. Doctor, postquam, peragrata politiori Europæ Parte, in Schola, Academia, Aula, animo valens, Corpore æger, diu se Patriæ impendisset, pertæsus haud commodæ Vitæ, mortalitatem, quali jam Annos - - detinebatur, placide exuit Calendis Septembris Anno MDCLXXI. Ossa hoc Robur claudit; nomen Orbis Animam Cælum habet. Famæ Æternitatem, Cineribus Quietem apprecare, Lector, Vale & quoque Fatum exspecta.

Locus Sepulturæ Christiani Ostenfeld, Dani Medicinæ Doctoris & Professoris Regii Haffniensis, qui Academiam Juris Consultorum Patavii Anno integro pro Rectore administravit, missus pro ea sæpius ad Principem & Senatum Venetum Orator, Reque bene & ex usu Academiæ gesta, imaginem e Marmore in Palatio Academico & alteram æri incisam meruit hac Inscriptione:

Genio & Meritis Clariss. Viri CHRISTIANI OSTENFELD Dani, Universit. Patav. & Nation. German. Juris Consultorum ad Seren. Venet. Princip. Oratoris ob navatam strenue Difficilibus Temporibus Operam Natio. German. Juris. Consultorum M. P. Patavii MDCLIV.

Professor Christian Ostenfeld, fød Aar 1619, opholdt sig paa sin udenlandske Reise en lang Tid i Padua, hvor han var Pro-Rector Nationis Germ. Juris consult, og talede Academiets Sag for Dogen og Raadet i Venedig saaledes, at hans Effigies i Marmor og Kobberstik blev som et Æresminde sat i Academiets Sal med en Inscription, som læses i Pontoppiod. Gesta & Vestig. Dan. extra Daniam Cap. II. de Italia. Aar 1656 blev han Prof. Medicinæ ved Universitetet i Kiøbenhavn. Aar 1661 Bibliothecarius Universit. Aar 1670 Assessor i Høieste Ret. Døde Aar 1671. Var gift med Søster Finke.

Paa Professor og Præsident Doct. Peder Hansen Resens Monument.

D. Petrus Resenius Johannis Filius, Johannis Pauli Nepos, post peragrata viridioribus Annis nobiliora Europæ Regna, Hispaniam, Italiam, Gallias cum inferiore & superiore Germania, redux in Patriam fas commune & Sanctiones publicas professus est in Lyceo & administravit in Urbe: Raroque in Danis, sed

226

non primo, Exemplo Professor & Consul, ita juris sibi adscripsit Titulos, ut facto exerceret. Supra quæ Munia Regio Mandato assidere in supremo dictandi Juris Senatu & Tribunali jussus, nullo in Republica gerenda Fastidio, Negotiorum nullo Bonum unquam suum distinxit a publico nudaque Fide & nil obtendente Moribus, avito gentis Symbolo talem se exhibuit Civibus, qualem sibi optavit Deum. Uxorem duxit Annam Meyeram Holsatam, cum qua pro Stirpe & Posteris Amorem Tibi legavit, Patria, & hoc, quod cernis, Lapidis, quod unum ex mundo aufert Sibi. Si quid supra hunc erit, dabit Fama, aut, si hæc cesset Deus.

Quisquis Avum Patremque Iegis, nunc cerne Nepotem,

Et da candidius, si potes, Orbe Genus.

Nascimur impares, pares morimur, Cinis æquat omnes; Nulli præclusa est Virtus; Omnibus patet, non quærit Censum, sed nudo homine contenta est. V. Beringius.

Anmerkning. Professor og Præsident Peder Hansen Resen, fød Aar 1625. Blev Prof. Ethices Aar 1657, og Prof. Juris Aar 1662 ved Academiet. Aar 1664 blev han tillige Borgemester i Kiøbenhavn. Aar 1669 Assessor i Høieste Ret. Aar 1672 Præsident. Aar 1677 Justitsraad. Aar 1684 Etatsraad. Døde Aar 1688.

Paa Monumentet over Doct. og Liv Medicus Petrus Severini og hans Hustrue Drude Thorsmede.

Clar.mo Præsta.mo Viro PETRO SEVERINI RIPENSI, Phil. & Med. D. Ser. Reg. Dan. divi Friderici II. & R. Christiani IV. Archiatro cle.me charo, Canonico Roschildensi, Universitatis Hafniensis in Juventute Professori & in Senectute destinato & honestæ Matronæ Drudæ Thorsmede, Conjugi ac v Liberis Sepulturæ communis Quiete hic una fruentibus. G. P. P. G. E. F.

Condita sub placido senserunt Funera Tecto,
Heu nimium immitis tetrica Jura Necis.
Perpetua dignum vitali sustulit Aura
Artis Apollineæ, gloria summa, Virum.
Pieridumque Jubar, nulli hac Ætate secundum,
Ut Monumenta dabunt, utque dedere Fidem.

227

Fæmineæ Virtutis Honos, Pietatis Ocellus,
Conjunx Fata sequi dura coacta suit.
Æmula Pars Stirpis quoque Proles quina Parentum
Spes illa occubuit sorte subacta pari.
Quid meritos Luctus solabitur inclyta Coeli
Gaudia, quæ meritis sunt data Christe tuis?
Exuvias etenim quas hospita continet Urna
Sacratas, vitæ reddet aperta novæ.

D. Petr. Severini obiit Anno 1602 Jul. 29. Æt. 62. Druda Thorsmede obiit Anno 1610 Sept. 21. Æt. 43. Filia Giesa nupta M. in Æde S. Sp. Sepulturæ data. In Puerperio obiit Anno 1613. Jul. 2. Anno Ætat. 18. Mens. 8. D. 2.

Paa et andet Monument over Doct. P. Severini.

D. O. M. A. Celebritatis Splendore & immortali Memoria Viro longe dignissimo Dn. Doct. PETRO SEVERINI Rip. Ph. ac Med. mira excell. aliarumque Scientiarum & Virtutum Præstantia omnibus Ordinibus summe charo, duorum potentiss. Regum Dan. Patris & Filii Archiatro, Canon. Roschildensi, qui in Sacello postico cum lectiss. Conjuge & Liberis Sepulchro & Epitaphio honoratur, Tabellam hanc perpetui sui desiderii Testem.

GR. P. GEC. J. Ch.

Occidit, Heu! toties tua qui victribus Armis,
Mors, coleri docuit cedere Tela Fugæ.
Invicto est Animo victus mortalia Morti
Liquit & Æthereis haud peritura Choris.
Prælia sic victo victrices dura Triumphos,
Et Cælo atque Solo constituere Decus.
Illic astrigenas intervicture Cohortes
Perpetuum hic vivo Nomine, Petre, clues.
Quæ Vita interiit, suit hæc melioris Origo,
Grataque Supremo est reddita Præda Deo.
P. Anno MDCXV. Mense Novemb.

Professor Petr. Severini eller Peder Sørensen, fød i Ribe Aar 1542. Blev Prof. Poëseos Aar 1562. Blev Kongel. Liv-Medicus Aar 1570, og Aar 1602 Prof. Medicinæ, men døde strax derpaa af Pest Aar 1602.

228

Over Professor og Doct. Medicinæ Johannes a Prato eller Pratensis.

Advenæ hic estis, Patriam quærite, o fallaces Hominum Spes. Ne festina Viator, Vitæ & Viæ meæ Modum accipe & abi. JOHANNES ego PRATENSIS, Philippo Patre Gallo, Regibus olim ab Officiis caro, Arhusiæ Cimbrorum natus sui. Ingenii Dotes & Morum, quæ multos mihi pepererunt Amicos Formam commendent, si velint amici Posteri, Mihi vitæ Fontem cognovisse & amasse Lucrum suit. Quinquennium in hac Schola Medica & Philosophica proposui. At vero, dum publico fungor docendi Munere, non improviso, sed subito, morte occupor. Sic debui, sic decuit. Nexus corporeos celeri solutione linquens quantum potui languida Lingua dixi Christo Deo, Spiritum ut susciperet, reliqua Cor peregit & indissolubili Foedere æternum peraget. Si Lacrymis, si Mærore, acerbum flecti potuisset Fatum, triste hoc tam caræ Memoriæ Obsequium incomparabili Amico non detulisset Petrus Severinus, Med. Doct. Vixit Annos 32. Mens. 6. Dies 3. Obiit Anno 1576. Kal. Jun. Hor. 3.

Paa Liigstenen over Doct. Johannes Pratensis.

JOHANNES PHILIPPI PRATENSIS, Medici & Philosophi Clariss. Ossa hic quiescunt. Mens Coelo fruitur. Ad Tubæ Ængelicæ Clangorem Tumulus hic Depositum bona Fide reddet. Moritur Anno 1576 Die 1 Jun. Hora 3. P. S. A. S. P.

Anmerkning. Professor Johannes Pratensis, (hvis Fader var Philip a Prato fra Rouen i Normandie i Frankrige og fulgte til Danmark med Dronning Isabelle, Kong Christian den Andens Gemalinde, og blev siden Canonicus i Aarhuus). Blev Doct. Medic. og Aar 1571 Prof. Medic. ved Universitetet Døde Aar 1576.

Paa Liigstenen over den Kongel. Kabinets Secretair Niels Truckenroth.

Nicolao Truckenroth, Franco Genere, virtute Rerumque plurimar. Usu ornatiss. postquam Annos XXIIX summa Fidei & integritatis Laude ab Epistolis fuisset Regiis, Tandem cælestem in Regiam divinitus evocato Marito, Parentique opt. Clariss. Uxor Anna, Filiaque unica Dorothea hunc Tumulum mærentes F. F. Obiit Anno Salut. MDXIIIC. die VI Decembris. Ætatis suæ LIV.

Paa Liigstenen over Kongel. Liv-Medicus, Doct. Ahasverus Payngh.

Pietati & Posteritati Ahasverus Payngh, Medicinæ Doctor, Chymicus eximius & Archiater Regius e clara & honesta apud Husumenses Holsatiæ Prosapia variis per Orbem Peregrinationibus edoctus Orbi magis vivendum quam Sibi in

229

Dania per Annos XXIV Medicinam feliciter exercuit. Tandem Hafniæ Anno Christi MDCLXVII. III Iduum Maji, Ætatis vero LIX vivere desiit, Vitio Pulmonum Mortalitatis vitium absumente. Mæstissima Conjux Christina Tidemanni Filia, quacum Annos XXIV & quod excurrit, sine jurgiis vixerat superstes, hic poni voluit Reliquias Mariti, Cujus Animam Deus, Famam Mundus habet, Æternum ut vivat, apprecare Lector.

Doct. Ahasverus Payngh, (hvis Fader Doct. Petrus Theodoricus Payngh var Kong Christian den Fierdes Chymicus), blev Doct. Med. Aar 1645, og siden Hof-Medicus i Kong Friderik den Tredies Tid. Døde Aar 1667.

Paa Monumentet over Christian Hammer.

D. O. M. S. Memoriæ & Meritis Optimi & Prudentissimi Viri Christiani Hammer Hafniensis, qui exacto tenellæ Ætatis Flore variis Sereniss. Regiæ Majest. Negotiis procurandis, Rebus nauticis & dispensandis Regiis Stipendiis Anno X adhibitus Spartam ea Judicii ac Industriæ Dexteritate ornavit, ut Regi & Bonis Omnibus ubique gratissimus extiterit; Periclitanti autem Regiæ Classi cum indefessam operam locaret, imbecillitate & Morbo oppressus obiit Anno MDCIX. I Calendarum Januarii Ætatis LV sub vicino Pulvere gloriosam Resurrectionem exspectanti Jacobus Michaelius, relictæ Uxoris Maritus II & Anna Martini F. Utriusque Conjunx Dulciss. cælestis ac sempiternæ Felicitatis Societatem sperantes hoc Monumentum F. F. 1618. Ante Obitum moriens non moriturus obit.

Paa Monumentet over Professor Juris Claus Plum, som døde Aar 1649.

Viro Consultiss. Clariss. Claudio Plumio, J. U. D. ac P. P. in Regia Acad. Hafn. per XXXII Ann. celeberr. quarter interea Rectori & bis marito ac ex utroque Conjugio XIIX Liberorum Patri, relicta Vidua Kirstina Conradi Fil. cum Liberis superstitibus hoc Monumentum mæstissime poni curavit Anno MDCL.

Paa den Kongel. Proviants-Forvalter Claus Olsens Epitaphium.

Ao. 1621. Deo Triuni Sacrum Memoriæ & Meritis Humanitate, Integritate ac Prudentia spectatissimi Viri Claudii Olai Megalopurgensis quondam Ser. Reg. Mejest. Annonæ Præfecti solertissimi. Qui Haterslebii Anno Christiano 1556 a Parentibus consulari Dignitate conspicuis prognatus solidæ Virtutis Viam naviter seduloque pressit. Quo ipso gratiam & Favorem constantem a Magistratu suo impetravit, firmam sibi conciliavit æqualium amicitiam & Inferiorum Benevolentiam,

230

Lusum Fortunæ despexit, Mortis insultum contempsit ac tandem Hafniæ 26 Junii Anno 1619 Animam Deo Creatori pie placideque reddidit. Ingeburga Petræa, relicta Conjux mæstissima, hoc Epitaphium erigi curavit.

Ut Tibi Mors felix contingat, vivere disce;

Ut Felix possis vivere; Disce mori.

Vive, sed ut semper vivas, sic ergo beatus,

Vive Deo: Moritur, qui sibi vivit Homo.

Paa Monumentet over Professor Theologiæ Nicolaus Petræus.

D. O. M. S. Nicolao Petræo, S. S. Theolog. ac. Philosoph. Doct. Viro ab ingenio & industria incomparabili. Qui postquam varias Germ. & Gall. Acad. lustrasset inque Regia hac prius per quadriennium ferme oriental. Lingu. vari. Profess. fructuose egisset ac post per totidem Ann. cum semestri Cathedram Theolog. Religiose animasset, animam Creatori suo IV Octob. Anno J. Ch. MDCXXXIV. Ætatis vero XXXIV pie reddidit. Medea Winstrupia cum IV Filiabus, præmissis II Filiis post Conjugi, VI Ann. & V Mens. superstes, Marito desideratiss. hoc Monumentum P. C. mæstiss.

Paa Liigstenen over Professor Theologiæ, Doct. Nicolaus Petræus.

Nicolaus Petræus, S. S. Theologiæ & Philosophiæ D. &c. Post varios Reipubl. exantlatos Labores Mortalibus heic subtus depositis exuviis cum II Filiis Petro & Nicolao Posthumo gloriosam Archangeli Tubam præstolatur.

Professor Nicol. Petræus eller Niels Pedersen blev efter fuldendt udenlands Reise paa Kongel. Stipendium, Aar 1626 Prof. Linguarum Oriental. ved Universitetet, og Aar 1630 Profess. Theolog. Døde Aar 1634. Var gift med Mette Winstrup. Som var Biskop Peder Winstrups Datter.

Paa Monumentet over Stifts-Provst Hans Tommesen.

D. O. M. S. Beati Mortui, qui in Domino vivunt, Vita enim Mortalium Spelunca est Tenebrarum & Lacrymarum Charybdis: Hæc quæsivi, didici & vidi, Vobisque, qui adhuc in Antro suspiratis, quia extra invidiam sum, gratis communico. Sum enim, sed non hic JOHANNES THOMÆ Ripensis, Qui Annos XII Ecclesiæ huic æternæ Vitæ viam, qua & ipse constanter sequutus sum, demonstravi. Morum & Vitæ integritate, Exemplum Pietatis, quod potui, reliqui. Labore, Confiliis, Admonitionibus, si non Fundamenta collocavi, Latera tamen collabentia, paululum sustentavi, Cupiensque clarius contemplari, quæ hic per

231

animata obscure aspexi, Carnis Desideria & Vincula reliqui. In Christo Vitam, Scientiam & Veritatem inveni. Parentes, sed turbato Naturæ Ordine, Uxor, Liberi voto Mæsti pie satisfecere. Vixit Asnnos XLI. Mense VI. Dies XXIV. Obiit Anno 1573 die XXII Septemb.

Anmerkning. Faderen til denne Mag. Hans Thommesen var Thomas Knudsen, Sognepræst i Hygom uden for Ribe, som Aar 1520 forlod Pavedømmet, hvori han var opfødt, antog den lutherske Religion og skrev adskillige gudelige Psalmer, som største Delen findes i Sønnens Hr. Mag. Hans Thommesens Psalmebog, trykt i Khvn. Aar 1569 og 1592 in 12. Først var Mag. Hans Tommesen Rector i Ribe latinske Skole; derefter Aar 1561 Stiftsprovst og Sognepræst ved vor Frue Kirke i Khvn. Døde Aar 1573.

Paa Professor Søren Pedersen Calinburgs Monument.

Iniqua plerumque Hominum Judicia, qui Deo placet, sat habet, si vel toti Mundo displiceat. SEVERINO PETRÆO CALINBURGIO, Regio in Academia Hafniensi Professori Annos fere XII. nato Anno MDCVII. Die XIII Octobris. Mortuo Anno MDCLVII. Die XXV Novembris & Christinæ Bukmannæ Caspari Fil. natæ Anno MDCXIV. Die XXVII. Januarii, mortuæ Anno MDCLIX. Die XX Maji. Parentibus bene meritis posuerunt Liberi superstites Casparus, Petrus, Bodilla.

Paa Liigstenen over Professor Søren Pedersen Calinburg eller Kallundborg.

Severini Petræi Calinburgii, Regii Professoris quondam in Academia Hauniensi & Uxoris Christinæ Burmannæ Caspari F. Ossa hic quiescunt.

Anmerkning. Professor Severinus Petræus Calinburg eller Calundanus, (Søren Pedersen Callundborg) fød Aar 1607. Blev Præpositus Communit. Reg. Derefter Aar 1635 Con-Rector og Aar 1638 Rector ved vor Frue latinske Skole. Aar 1646 Prof. Ethices ved Universitetet. Døde Aar 1657.

Paa Liigstenen over Professor Christian Mikkelsen.

M.Christiano Michaelis F. Koagiensi, Viro optimo & doctissimo, qui cum aliquot Annos in hac Academia Linguam Latinam, tandem græcam docuisset, obiit Anno 1592. d. 12 Septembris Ætat. suæ 43. Marito suo dulcissimo Margaretha Johannis F. P.

Paa Monumentet over Professor Christian Steenbuck.

M.Christianus Steenbuchius, Linguæ Ebrææ in Academia Hauniensi Professor Regius, exacto Annorum prope XL Curriculo, Vitæ Mundique satur divinam

232

Animam Origini suæ adscripsit & tabidum Corpus Mortis, antequam moreretur, Similacrum Urnæ huic intulit. A. D. VII Kal. Septemb. Anno MDCLXV.

Exuvias Christiani Steenbuchii, Ebr. Linguæ Prof. Reg. Viri integræ & Famæ & Conscientiæ post innocentem XL Annorum sub Coelo Peregrinationem, æternam in Coelis Civitatem adepti, Mariti incomparabilis & unius ex se Filii Parentis exiguo hoc æterni Amoris Monumento Vidua superstes Dorothea Brochmanna, Gemitu & Lacrymis delassata condidit Anno MDCLV.

Professor Christian Steenbuck, fød Aar 1625. Blev Prof. Linguæ Hebrææ Aar 1655. Døde Aar 1665. Var Fader til Prof. Theolog. Hans Steenbuck.

Over Professor Doct. Christian Jensen, Slotspræst.

Arctoi Nathan fuit alter Regis in Aula,

Qui cubat hic, fatis est, cætera Fama dabit.

Jesum & Animam Reducem præstolatur heic tumulatus Venerabilis Vir Christianus Janus, Hafniensis, S. S. Theologiæ Doctor, qui natus Anno 1596. d. 24 Januarii, Rector quondam Scholæ Othinianæ 10 Mensibus, Professor Gymnasii Othiniani Mensibus 2. Pastor Viellensis Annos 3. Concionator Aulicus Annis 5. Maritus Ann. II. Parens Liberorum 4. Filiorum 2 & Filiarum totidem. Fridericiburgi beate obiit Anno Ætatis 39. Anno Christi 1635. d. 10 Januarii. Id quod Cippo mæstissime testatum voluit Vidua superstes Elisa Johannis Ripensis Consulis Hottersnesiensis Filia. Ego vadam ad Eum; Ille vero non revertetur ad Me, 2 Sam. XII. 23.

Om Slotspræst Christen Jensen’ kan efterlæses Zwergs Siellandske Cleresie Tom. 1.

Paa Liigstenen over Slotspræst Mag. Morten Poulsen Grum.

D. O. M. S. Sacrum & Piæ Memoriæ M. Martini Pauli Grumii Concionatoris S. R. in Arce Hafniensi, Viri per omnia Vitæ eruditissimi, integerrimi & optimi, cujus quod claudi potuit, heic jacet. Excessit e Vita Anno J.C. MDCLII. Augusti Die VI, Muneris Sacri primo, Conjugii non. toto Ætatis XXXVII. Fine cum Exordiis conjuncto. Hæc Gaudia humana sunt.

Om Slotspræst Mag. Grum kan læses Zwergs Siellandske Cleresie Tom. I.

Paa Liigstenen over Matthias Knudsen, Kapellan ved Kirken.

Memoriæ novissima tua Dn. Matthias Canutius Ottoniensis, fidelis in hac Ecclesia Verbi Dei Minister, qui post multos Labores placida Morte in Domino obdormivit Anno 1568 die 29 Julii Ætatis suæ 48. Hic una cum tribus Liberis

233

Bodilda, Dorothea, Canuto quiescit. His apposita est pia & honesta Mulier Metta Nicolai F. D. Matthiæ Uxor, quæ obiit Anno - - - Beata Tranquillitas.

Paa Monumentet over Jakob Mikkelsen, øverst Borgemester i Kiøbenhavn og hans Hustru Anna Mortens Datter.

D. O. M. S. Memoriæ & Meritis Annæ Martiniæ Conjugis Suaviss. vixit Ann. LXIV. Mens. IX. Dies XIIX. Mentem Coelo, Corpus Terræ Anno MDCXLII. Die XXIV Mens. Aug. reposuit Jacobus Michaelius, Urbis Consul, cujus heic quoque Ossa Spe gloriosæ Resurrectionis & Conjunctionis æternæ communi quiescunt Sepulchro mutuæ per Annos XXIX Concordiæ Monument. P. C. Moritur Anno Domini MDCXLIV. Muneris XIX. Ætatis LXVII. Die XXV Mens. Aug.

Paa Liigstenen over dem begge.

Her under ligger begrafven Erlig Welvis och fornemme Mand Jacob Michelsen, fordum Øverste Borgemester i Staden, som døde Anno MDCXLIV. Med sin kiere Hustro, Erlig dydig och gudfrøctige Qvinde Anne Mortens Datter, som døde Anno MDCXLII. Forventendis en ærefuld Opstandelse. Mors hæc Reparatio Vitæ est. Tandem bona Causa triumphat.

Paa Liigstenen over Elisabeth Hasebard, som var Stiftsprovst Rasmus Katholms Hustrue.

Fæmina Pietate, Modestia & Humanitate præstanti Elisabethæ Hasebard Lubecensi, Conjugi Erasmi Katholmii, hujus Ecclesiæ Pastroris dulcissimæ, in vera Jesu Christi Fide & invocatione Anno Servatoris 1575. Ætatis suæ 24 fere, die 22 Febr. defunctæ moestissimus Maritus posuit. Vive ut vivas.

Paa Liigstenen over Dorthe Hasebard, som var Stiftsprovst Desider. Johannis Fosses Frue, der døde Aar 1590 i sit Alders 34 Aar.

Honestæ, Sanctæ, Prudenti & in Re Oeconomica industriæ Fæminæ Dorotheæ Hasebard, honestiss. Parentibus Jacobo Hasebard, Regis Christiani III. Chirurgo peritiss. & Abigaele Bonifacii F. natæ piæ Liberorum 8 Matri. Uxori multo cariss. Maritus mæstissimus Desiderius Johannes Fossius, hujus Ecclesiæ Pastor Monumentum hoc posuit. Vivere moriens cæpit 3 Novembris Anno Christi 1590. Ætatis vero suæ 34. Spes est recuperandæ olim dulcissimæ, nam

???? ???? præbens repetit si præbita ????,

Haud repetita aufert, sed repetita refert.

234

Paa Liigstenen over Margarethe Fyring, Professor og Stifts-Provst Jens Dinesons Jersins Frue.

Margaritæ Fyringiæ Venustæ, Castæ, Probæ & vere in Jesu Christo Piæ, Uxori jugiter desideratæ, quam die a Partu Filioli XVII. Annos XVI. Mens. Jan. II natam Verus Sponsus Jesus Christus ad se deduxit Anno MDCXXIIX. Mart. XIX. Janus Dionysius Jersinus M. P.

Paa Professor Theologiæ og Stifts-Provst Niels Skandorphs Monument.

D. N. P. H. W. D. Piæ Memoriæ Viri admodum Reverendi & Religiosi Dn. Nicolai Schandorphii, Theologiæ Doctoris & in Regia hac Academia Professoris Ordinarii, qui die I Novembr. An. 1645 ærumnosam hanc Vitam cum beata illa commutavit. Uxor superstes Helviga Paludana poni curavit.

Anmerkning. Professor Niels Schandorph fød Aar 1596, var Rector i Viborg Aar 1625. Derfra kaldet Aar 1626 til Sognepræst til Budolphi Menighed udi Aalborg,. Aar 1634 Stiftsprovst og Sognepræst til vor Frue Kirke i Kiøbenhavn. Aar 1639 Prof. Theolog. Døde Aar 1645.

Paa Monumentet over Stiftsprovst og Sognepræst Johan Adolph Bornemann.

Piæ Memoriæ Plurimum Venerabilis, Nobilissimi & Amplissimi Mag. Johannis Adolphi Bornemanni, ad Templum hoc, quod Divæ Genetrici sacrum, Pastoris Primarii & Nomarchiæ Sochelundensis Præpositi, qui Virtutum omnium Possessor felicissimus haustum domi ingenii Cultum eumque in Belgio, Anglia, Gallia, Italia, Germania auctum Patriæ suæ impendere gloriosum ducens primos informandæ Juventuti Labores in Schola Coagiensi impendit; Hinc in Cathedra Arcis Regiæ Hafniensis, tandem in Pulpitis Ædis hujus sacris, Voluntatis Divinæ Interpres Religiosus extitit & Pietatis incredibili Fervore, Vitæ integritate verum Dei Sacerdotem Facundia inexhausta Oratorem disertum, Pectore niveo Orbis Delicium se exhibuit. Hæc Marmora, hos Titulos Conjux mæstissima Elisa Catharina Bartholina Thom. Fil. quæ cum Marito clarissimo Annis XIV vixerat, cum duobus Filiis Philippo Julio & Thoma Bornemannis pos. Natus Anno MDCXLIII. Desiit esse Anno MDCXCVIII. Vivet cum Æternitate.

Anmerkning. Mag. Johan Adolph Bornemann, fød Aar 1643. Blev Aar 1675 Rector i Kiøge Skole. Aar 1676 Slotspræst i Kiøbenhavn. Aar 1683 Stifts-Provst og Sognepræst til vor Frue Kirke i Kiøbenhavn. Døde Aar 1698.

235

Over Mag. Morten Reenberg, Stiftsprovst og Sognepræst ved vor Frue Kirke, sees dette Epitaphium, skrevet med forgyldte Bogstaver paa en sort Steen ved den østlige Side af vor Frue Kirke.

Hic situs est Mag. Martinus Reenberg, Cimb. Past. Æd. Div. Virg. Præpos. Diæc. & Socchelund. Christum lucratus, Nemini quid credidit, debuit, reliquit, LXXVI fere An. moriens Mundum, Momento Mortem, vicit. Anno Æræ Christianæ MDCCXXXVI. D. XXIII Febr.

Over Oberst og Vice-Commendant i Kiøbenhavn Johan Jacob Hirschnach og hans Frue Maria Vandal, (en Datter af Biskop Doct. Hans Vandal) var næst ved Biskop Vandals Begravelse opsat et smukt Epitaphium med Decorationer, hvilket i Stadens Ildebrand blev ruineret Aar 1728. Paa samme stod følgende latinske Inscription.

D. O. M. S. Memoria illustris & generosi Viri JOHANNIS JACOBI HIRSCHNACH, qui natus Anno MDCXLIV. Die 27 Decembris in Villa Honborg Jutiæ Septentrionalis, Patre claro & inclyto Jacobo Johanne Hirschnach, quondam Arcis Regiæ Coldingensis Præfecto, Matre proba Anna Johanna Müller. Anno Ætatis 14. a Suecis, Jutiam cum exercitu ingressis, raptus. Deinde in Horum cum Cæsareis Bello a quodam earum Partium Centurione gravis Armaturæ Equestri captus Anno 1659. inque Sacræ Cæsareæ Majestatis Militiam equestrem Dragonariam cooptatus ab infimo ejusdem gradu Annis 17, per intermedium Officiorum strenue & fortiter rem gerendo ad Centuriatus Dignitatem cataphractos inter Equites, quos Dragonarios appellant, adscendit, cui muneri per triennium præfuit cum laude eximia; Adeoque viginiti annos sub Signis Austriacis & quidem sedecim Expeditionibus, hinc adversus Turcas, illincque adversus Gallos Arma pro Cæsare tulit, magnanimus ubique & felix. Demum Anno 1679, exauctorata per Pacem Legione Trautmansdorphia, in qua terna Stipendia Centurio fecerat, in Patriam Redux a Gloriosissimæ Memoriæ Rege Christiano Quinto inte Excubitores Aulæ nobiles ad annum adscitus. Mox Centuriæ Militum Legionis, quam Marinam dicunt, Præfectus, per octennium tunc in eadem Legione Vigiliis Præfectus. Sexennio inde Castello Friderichshavn vicaria potestate, cui octennio præfuit, Protribunus interea suæ Legionis factus. Tandem jussu Augustissimi Regis Friderici Quarti Anno 1701, una cum Auctoritate Tribuni, curam secun-

236

dam Militiæ Urbanæ hujus Metropoleos capessivit. Vixit Annis sexaginta quinque. Obiit Anno 1709.

Et Uxoris Generosæ atque Nobilissimæ MARIÆ VANDALINÆ, quæ Anno MDCLIX. Die 28 Junii orta Parente, eminentissimo Doctore Johanne Wandalino, Siælandiæ Episcopo, Facultatis Theologicæ Decano, et generosa atque Nobilissima Catharina Winstrupia, ad Pietatem & omne Decus sui Sexus educata; Prius Marita nobilis & generosi Böfke, Senatoris Hafniensis, paulo post Vidua ad secunda Vota transit cum memorato Domino Hirschnacio Anno 1702. Vixit - - - -.

Paa den Spade, som af Præsterne altid bruges ved Jords Paakastelse paa Liig, er en Sølvknap, dannet som en liden Liigkiste. Paa den ene Side af samme Knap staaer dette bibelske Sprog, Rom. 6. v. 23. Thi Døden er Syndsens Sold. Og paa den anden Side staaer disse Ord: Er Foræret til Vor Frue Kirke af Christen Nielsen Stiern. Anno 1711. Formodentlig har Donator været Graver her ved Kirken. Aar 1771 den 29 Apr. blev det ved Placat befalet, at intet Liig for Eftertiden maae begraves paa anden Tid end om Natten imellem Klokken 1 og 6 om Morgenen, dog ved Placat af Magistraten af 10 Oct. 1771 blev det tilladt til Klokken 9. Men Aar 1772 blev det igien forandret. Vor Frue Kirkegaard er i paakommende stor Ildsvaade den anordnede Allarmplads for Borgerne i Klædeboe-Qvarteer.

Vor Frue Kirke er udvendig tækket med blaae hollandske Tagsteen, men paa Vingerne, Omgangen og Spirene er Taget belagt med Kobber. Kirken har kostet at ombygge efter ofte ommeldte Stadens store Ildebrand over halvanden Tønde Guld. Kirken blev med den største Solennitet indviet af den siellandske Biskop Mag. Peder Hersleb den 30 Apr. Aar 1738, i Kong Christian den Siettes og hans Dronnings Sophiæ Magdalenæ høie Nærværelse, over Texten Psalm. 93, v. 5. Herre! Dit Ord er en ret Lærdom, Hellighed er dit Huses Prydelse evindeligen. Vor Frue Kirke har tre Præster, nemlig en Sognepræst, som altid er Stiftsprovst i Siellands Stift og Provst over Sokkelunds Herred; dernæst to Kapellaner: Aar 1573 den 23 Aug. befalede

237

Kong Friderik den Anden, at Oureydre Sogn (Hvidoure) skal altid være og blive annecteret til vor Frue Kirke i Kiøbenhavn, samt at den ældste Kapellan til vor Frue Kirke skal nyde al Præste-Rettighed af samme Sogn, imod at betiene Sognefolkene inden og uden Kirken som en ret Siele-Sørger. Men ved Kapellanens Mag. Kølikens Død den 6. Jan. Aar 1746, blev Hvidoure Kald annecteret til Frederiksbergs Sognekald; hvorimod Sognepræsten til Frideriksberg betaler aarligen 150 Rdlr. til den øverste Kapellan ved vor Frue Kirke til Refusion. I fordum Tid har Professorerne altid kaldet og beskikket Sognepræst til vor Frue Kirke. Da Aar 1598 den 15 Nov. strax efter Kong Christian den Fierdes Kroning indkaldt Tvistighed imellem Professorerne og Stadens Borgemestere om Jure Patronatus at kalde Mag. Christen Jensen-Guldager til Sognepræst til vor Frue Kirke, saa haver Kongen med Kantzler Christian Friis til Borrebye resolveret, der Rector Academiæ Doct. Thomas Fincke, Doct. Peder Winstrup, Doct. Hans Resen og Doct. Claus Theophilus med fire Borgemestere bleve paa Slottet opkaldet, at Rector og de høilærde skulle have Magt at kalde Sognepræst til Frue Kirke. Og i den Doms-Act, udstædt den 20 Jul. Aar 1630 af Kong Christian den Fierde og Danmarks Riges Raad i en Proces imellem Universitetet og Stadens Magistrat, da Rector Univers. Doct. Claus Plum, Doct. Hans Resen, Biskop, Doct. Jesper Brockmann og Doct. Thomas Finke agerede deres Sag for Kongen og Raadet, heder det: At Professorerne som Canikker andensteds efter Ordinantsen pag. 44. udgiver Kaldsbrev til Sognekaldet til vor Frue Kirke, som er Templum Collegiatum eller Domkirke. (Pontoppid. Orig. Hafn. pag. 320.) Kirken staaer under Professorernes Forsvar, hvoraf Een er altid Procurator Templi. Professorerne have Rettighed til at kalde de to Kapellaner. Naar det øverste Kapellanie er vacant, ascenderer altid den nederste Kapellan; og da udvælges 5 a 6 Candidater, eller ordinerede Præster, deels Studiosi til at prædike paa Valg; af hvilke ved pluralitet af Professorernes Vota paa Consistorium udvælges Een til at være nederst Capellan, hvis Vocation confirmeres af Kongen. Alle Kirkens tre Præster have deres frie Præste-Residenzer. Professorerne beskikke alle Kirkens Betientere, saa og Skole-

238

Lærere ved Kirkens fattige Skoler. Ved Kirken er en Organist, en Klokker, en Over-Graver og to Under-Gravere. Hver Morgen Kl. 8. holdes i Kirken Bøn og Sang af en Hører i vor Frue latinske Skole med sine Disciple, og ligeledes hver Eftermiddag Kl. 3. Denne Morgen- og Aften-Bøn i Stadens Kirker er paabudet at holdes i Kirke-Ordinantsen den 14 Jun. Aar 1539, samt i Kiøbenhavns Beleiring den 16 Aug. Aar 1658. Foruden Froprædiken, Høimesse- og Aftensangs-Prædiken hver Søn- og Hellig-Dag holdes her i Kirken Onsdags-Prædiken, som egentlig er den saa kaldte Syvslets-Prædiken; Fredags-Prædiken, saa og Skrifteprædiken hver Løverdag Eftermiddag Kl. 2 for Confitenterne. I følge det Kongelige Rescript Aar 1760 begyndes nu i Stadens Kirker Froprædiken om Morgenen Kl. 7. (som ellers tilforn blev begyndt Kl. 6.) Høimesse-Tienesten begyndes Kl. 9, (som tilforn blev begyndt Kl. 8.) Denne Forandring tog sin begyndelse paa Mikkelsdags Fest Aar 1760. Isteden for den hidindtil siden Aar 1689 brugte Dr. Thomas Kingos Psalmebog blev efter Kongelig Befaling Aar 1781 anordnet herefter i Stadens Kirker at bruges den Aar 1778 udgivne Psalme-Bog eller Samling af gamle og nye Sange; hvilket tog sin Begyndelse med Kirke-Aaret Første Advents Søndag Aar 1781. Samme Psalmebog havde været brugt i tre Aar forhen i de kongelige Slots-Menigheder og Weysenhusets Kirke.

I Henseende til de ældre Tider er endnu at merke, at Aar 1625 blev paa vor Frue Kirkes Bekostning uden for Stadens Nørre-Port (som da laae ved Enden af Nørregade, og hvis Rudera endnu sees sammesteds i Volden) bygt en grundmuret nye Kirke. Paa den søndre Kirke-Port af samme nye Kirke stod at læse denne latinske Inscription:

Ædem hanc Sacram Jussu Regiæ Majestatis Christiani Quarti ædificavit Templum Divæ Virginis Havniense suo Sumptu.

Bemeldte nye Kirke laae imellem Vester- og Nørre-Port og var opbygt for dem, som boede i Husene i Forstaden. Samme Kirke, bygt Aar 1625, blev indviet Dom. I. post. Trinit. Aar 1628, men blev afbrændt Aar 1658. Udi den Doms-Act, som Aar 1630 den 20 Jul. er udstædt af Kongen og Dan-

239

marks Riges Raad i en Proces imellem Universitetet og Stadens Magistrat, heder det: At Professorer kalder Graver og Klokker til den nye Kirke som vor Frue Kirke har uden nogens Tillæg bygt, hvorfor og samme Kirke dependerer af vor Frue Kirke og er under dens Kirke-Værge. Da Frue Kirke, som hidtil ikkun havde haft een Kapellan, fik sin anden Kapellan, saa fik han Befaling til at boe ude ved den nye Kirke. Dog dette varede ikke længere end til Kiøbenhavns Beleiring Aar 1658, da baade bemeldte nye Kirke og den derhos liggende Forstad betimelig blev nedbrudt og afbrændt, paa det at Fienden ikke derved skulle finde noget skiul eller Kanonerne paa Stadens Volde skulle finde Hinder i at vise deres Virkning. (Pontoppid. Orig. Hafn. pag. 291.) Man finder, at følgende Mænd have været Præster ved denne nye Kirke, nemlig: 1.) Mag. Thor Rasmusen, som var Sognepræst til Hvidoure uden for Kiøbenhavn, var tillige beskikket at skulle være Præst til denne nye Kirke Aar 1625. Men Aar 1627 blev han kaldet til at være Biskop paa Gulland. I hans Tid blev Kirken ei færdig bygt. (L. Wolfs Encom. Dan. pag. 679.) Efter ham var 2.) Hr. Peder Nicolai Sæby, fra Aar 1628 Dom. I. p. Trinit. da Kirken blev indviet, indtil Aar 1629 udi August. 3.) Hr. Peder Nielsen, fød i Slagelse, var Præst her fra Aar 1629 til Aar 1644 anden Pintse Dag. 4.) Peder Iversen Munk, en Borgemesters Søn af Kiøbenhavn, fra Aar 1644 den 10 Jul. til Aar 1654 den 5 Aug. da han døde. 5.) Hr. Bendt Olsen Halland, kaldet Aar 1654. I hvis Tid Kirken blev afbrændt og ødelagt. (See Hiørings Leier-Krants.)

Til vor Frue Kirkes Sogn hører nu omstunder følgende Gader med deres Gaarde og Huse, som i alt ere 986. nemlig: 1) Store Kanikkestræde, som har 16 Huse og Gaarde. 2) Farvegaden, har 42 foruden store Wartovs Hospital. 3) Store Fiolstræde har 44, og lille Fiolstræde. 4) Frideriksberggade har 33, lille Frideriksberggade har 4. 5) Gaasegaden ved Stadens Arresthuus, har 4. 6) Gammel Torv har 14. 7) Henrikfyrensgang har 14. 8) Kalleboderne har 2. 9) Kattesundet har 34. 10) Paa store Kiøbmagergade 2. 11) Paa lille Kiøbmagergade, den ene Side 9.

240

12) I Klædeboderne, den ene Side 10. 13) Store Larsbiørnstræde 18. 14) Lille Larsbiørnstræde 11. 15) Larsleistræde 30. 16) Mikkelbryggersgade 21. 17) Nye-Torv og Sluttergaden 21, foruden Weysenhuset og Raadstuen. 18) Nørregade har 50, foruden Studiigaarden, St Petri, vor Frue Kirke og Præste-Residenserne. 19) Uden for Nørre-Port den ene Side har 6. 20) Nørre-Vold har 8. 21) Pederhvitfeldsstræde har 23. 22) Raadhuusstræde, den ene Side har 5. 23) Rosengaardens ene Side har 15. 24) Skidenstræde har 26. 25) Skiden-Torvet har 5. 26) Skindergadens ene Side har 19. 27) St. Pedersstræde har 62, foruden Walckendorfs-Collegium og den tydske Præstes Residents. 28) Stormgadens ene Side har 8, foruden det Harboiske Kloster. 29) Studiistræde har 54, med tvende Professor-Residentser. 30) Sønder Vold, fra Stormgaden til Wartov har 4. 31) Teilgaardstræde har 20. 32) Vandkunsten har 33 foruden Wartovs Hospitals Kirke. 33) Vestergade har 39. 34) Vester-Vold fra Farvegaden til det andet Huus fra St. Pederstræde har 59.

Ved vor Frue Kirke have siden Reformationen været følgende Stifts-Provster og Sognepræster, nemlig:

1.) Mag. Jørgen Jensen Sadolin, den første lutherske Sognepræst ved vor Frue Kirke; Han var først Prædikant i Viborg og blev siden Biskop i Odense, hvortil han blev ordineret Aar 1537, og døde den 19 Dec. 1559.

2.) Mag. Olaus Chrysostomus eller Oluf Gyldenmund, fød i Vendsyssel, var først Professor ved Gymnasium i Malmøe og Lector sammesteds, blev siden Professor Lingu. Ebrææ ved Universitetet i Kiøbenhavn, og Aar 1537 Sognepræst ved vor Frue Kirke; Aar 1542 Professor Theolog. Tilsidst blev han Aar 1547 Biskop over Børglum, nu Aalborg Stift, hvor han døde Aar 1553.

3.) Mag. Niels Palladius, fød i Ribe, var først Sognepræst ved St. Nicolai Kirke, derefter Stiftsprovst og Sognepræst til vor Frue Kirke. Aar 1552 blev han Biskop over Lunds Stift i Skaane, til hvilket Embede han blev af sin Broder Doct. Peder Palladius, Biskop i Sielland, indviet paa anden Søndag efter Paaske i samme Aar udi Lunds Domkirke. Han var med som Biskop at sette Kronen paa Kong Friderik den Anden. Døde Aar 1560. (See Wolfs Encom. Dan. pag. 640.)

241

4.) Mag. Niels Jespersen, fød i Viborg Aar 1519. Var først Abbed i Sorøe-Kloster, derefter Præst i Aalborg, siden i Malmøe, og omsider Aar 1558 Sognepræst til vor Frue Kirke i Kiøbenhavn, hvorfra han blev forflyttet Aar 1560 til at være Biskop i Fyens Stift, hvor han døde Aar 1587. Han har efter Arild Hvitfelds Beretning skrevet Gradualet eller den almindelige Sang- og Choral-Bog til Kirkens Brug.

5.) Mag. Tycho Asmund, blev Stiftsprovst og Sognepræst til vor Frue Kirke Aar 1560, og derefter Biskop i Lund i Skaane efter Doct. Niels Palladius. Han blev ordineret i Lund af den siellandske Biskop Doct. Hans Albertsen. (See Wolfs Encom. pag. 640.)

6.) Mag. Hans Tommesen, blev Stiftsprovst og Sognepræst Aar 1561. Døde Aar 1573. Om ham er meldt mere ved Monumentet over ham.

7.) Mag. Rasmus Katholm, blev Stiftsprovst og Sognepræst Aar 1573. Døde Aar 1582. Om ham læses i Windings Acad. Hafn. pag. 114. 115.

8.) Mag. Desiderius Foss, fød i Odense, var først Rector i Roskilde Skole, blev Aar 1580 Professor Pædagogicus i Kiøbenhavn. Aar 1582 Sognepræst til vor Frue Kirke. Fra samme Embede tog han sin Afskeed formedelst Hukommelsens og Sindets Kræfters Svækkelse, og døde kort derefter Aar 1598.

9.) Mag. Christen Jensen Guldager, kaldet Aar 1598 til Sognepræst til vor Frue Kirke og Stiftsprovst, hvilket Embede han forestod i fire Aar, thi Aar 1602 blev han af Kong Christian den Fierde kaldet til Hofpræst, og omsider benaadet med et Canonicat i Roskilde, hvor han døde Aar 1611. Om ham kan læses i Zwergs Siellandske Cleresie.

10.) Mag. Niels Clausen Sinding, blev Stiftsprovst og Sognepræst Aar 1602 og Aar 1607 Biskop i Opslo eller nu Aggerhuus Stift, hvor han døde Aar 1617.

11.) Mag. Peder Skielderup, var Aar 1604 Sognepræst i Mandal. Aar 1607 Slotspræst i Frideriksborg, derefter Aar 1608 Stiftsprovst og Sognepræst til vor Frue Kirke i Kiøbenhavn, og Aar 1622 Biskop i Trondhiem.

12.) Mag. Jacob Hasebard, fød i Kiøbenhavn Aar 1591. Blev Professor Mathematum ved Universitetet, og Aar 1608 Stiftsprovst og Sognepræst ved vor Frue Kirke. Døde Aar 1625.

242

13.) Mag. Jens Dienesen Jensen, fød Aar 1587, blev Professor Metaphysices ved Universitetet Aar 1619, og Aar 1626 Stiftsprovst og Sognepræst ved vor Frue Kirke. Aar 1629 Biskop i Ribe, hvor han døde Aar 1634.

14.) Mag. Hans Burchardi, fød Aar 1597, var Aar 1622 Informator hos Kronprinds siden Konge, Friderik den Tredie. Blev Aar 1629 Stiftsprovst og Sognepræst ved vor Frue Kirke, og Aar 1634 Biskop i Ribe, hvor han døde Aar 1643.

15.) Mag. Niels Paulsen Skandorph, var Sognepræst i Aalborg, derefter Professor Theologiæ ved Universitetet, og Aar 1634 Stiftsprovst og Sognepræst til vor Frue Kirke, hvor han døde Aar 1639. (Windingii Acad. Hafn. pag. 341-346.

16. Mag. Vikman Jacob Hasebard, fød Aar 1601, var Rector ved Herlufholms Skole. Aar 1636 blev han Sognepræst til vor Frue Kirke i Odense. Aar 1640 Stiftsprovst og Sognepræst til vor Frue Kirke i Kiøbenhavn. Aar 1642 blev han Biskop i Viborg, hvor han døde samme Aar.

17.) Mag. Ole Wind, fød Aar 1590. Blev Aar 1617 Rector i Slagelse, Aar 1619 Con-Rector i Roskilde, og Aar 1625 Rector ved Frue latinske Skole. Samme Aar blev han af Kiøbenhavns Magistrat og de fornemste Borgere i Hellig Geistes Menighed udvalgt til Sognepræst ved Helliggeistes Kirke. Aar 1642 blev han af Universitetets Professorer udvalgt at være Stiftsprovst og Sognepræst ved vor Frue Kirke. Aar 1645 blev han Hofprædikant og Kongelig Confessionarius hos Kong Christian den fierde. Han døde Aar 1646. Om ham læses i Zwergs Siellandske Cleresie.

18.) Mag. Erik Olsen Torm, var Professor Mathematum ved Kiøbenhavns Universitet, blev Aar 1641 den 27 Jun. af Professorerne paa Consistorio udvalgt og beskikket til Stiftsprovst og Sognepræst ved Frue Kirke, i hvilket Embede han døde Aar 1667 den 2 Jun. (See Windingii Acad. Hafn. pag. 338.)

19.) Mag. Jakob Faber, fød Aar 1622. Var Con-Rector i Viborg. Aar 1647 Sognepræst i Skive i Jylland. Aar 1667 kaldet af Kong Friderik den Tredie til Stiftsprovst og Sognepræst til vor Frue Kirke, hvor han døde Aar 1674 den 20 Febr.

243

20.) Mag. Hans Bagger, fød Aar 1646 i Lund i Skaane, var Professor Linguar. Oriental. og Aar 1675 kaldet til Stiftsprovst og Sognepræst ved Frue Kirke Aar 1675 Biskop i Sielland. (See blant Bisperne No. 11. pag. 16.)

21.) Doct. Henrik Bornemann, fød Aar 1646. Var Stiftsprovst fra Aar 1675 til Aar 1683. (Om ham er meldt allerede blant Bisperne No. 12. pag. 17.)

22.) Mag. Johan Adolph Bornemann, fød Aar 1643. Var Rector i Kiøge Skole Aar 1675. Aar 1676 Slotspræst i Kiøbenhavn. Aar 1683 Stifts-Provst og Sognepræst til vor Frue Kirke. Døde Aar 1698.

23.) Mag. Johannes Petri Dorschæus, fød Aar 1661. Var Feldtpræst Aar 1689. Blev Aar 1692 Sognepræst i Colding. Aar 1695 Reisepræst og Confessionarius hos Prinds Christian paa hans udenlands Reise. Aar 1697 blev han Sognepræst til Hellig Geistes Kirke i Kiøbenhavn. Aar 1698 Stiftsprovst og Sognepræst til vor Frue Kirke. Han døde Aar 1706 den 19 Nov.

24.) Doct. Christen Willumsen Worm, fød Aar 1672. Blev Aar 1694 Profes. Philos. Ord. og Theol. Desig. Derefter Sognepræst ved St. Nicolai Kirke Aar 1699. Men Aar 1707 Stiftsprovst og Sognepræst ved vor Frue Kirke. Og Aar 1710 Biskop i Sielland.

25.) Prof. Jacob Lodberg, fød Aar 1672. Blev Aar 1695 Prof. Theol. & Phil. Extraord. Aar 1699 Lector i Aarhuus; Aar 1701 Stiftsprovst i Christuiania. Aar 1707 Sognepræst til St. Nicolai Kirke i Khvn., Aar 1711 Stiftsprovst og Sognepræst til vor Frue Kirke. Aar 1717 Biskop i Fyens Stift. Døde Aar 1731.

26.) Mag. Søren Knudsen Sevel, fød Aar 1653. Ved Biskop Doct. Søren Gluds Recommendation blev han af Kongen kaldet den 16 Oct. Aar 1680 til Sognepræst ved Domkirken i Viborg, og blev den 17 Dec. ordineret til samme Embede af Biskop Glud. Efter 30 Aars Forløb blev han Aar 1711 kaldet til Provst og Sognepræst ved Holmens Kirke i Kiøbenhavn. Aar 1718 den 3 Jan. blev han kaldet til Stiftsprovst og Sognepræst ved vor Frue Kirke. Han døde Aar 1720 den 6 Jan. Hans Liig blev siden ført til Viborg.

27.) Mag. Morten Reenberg, fød Aar 1660. Blev Aar 1693 i Februar Feldt-Provst ved de danske keiserlige Hielpe-Tropper i Flandern. Samme Aar i Junii kaldet til Sognepræst i Stege paa Møen. Aar 1709 den 6 Sept. blev han Sognepræst ved Helliggeistes Kirke i Kiøbenhavn, og Aar 1720 Stifts-Provst og Sognepræst ved vor Frue Kirke. Han døde Aar 1736 den 23 Febr.

244

og blev efter hans Forlangende begravet tæt i den østre Ende af Choret paa Kirkegaarden i en muret Grav ni Alen dyb og med en muret Gehvelvt over.

28.) Hr. Niels Dorph, fød Aar 1681. Blev Aar 1707 Capellan pro Persona i Nannestads Præstegield. Aar 1709 Feldtpræst ved et norsk Regiment. Aar 1712 Sognepræst til Wang paa Hedemarken, og Aar 1726 Provst i samme Provstie. Aar 1733 den 28 Aug. blev han af Kong Christian den Siette paa den norske Reise kaldet til Sognepræst ved Nicolai Kirke i Kiøbenhavn. Aar 1736 den 28 Apr. blev han Stiftsprovst og Sognepræst ved vor Frue Kirke, og 28 Nov. i Jubelfæstens Tid Consistorialraad. Aar 1738 den 14 Febr. blev han Biskop i Aggerhuus Stift og den 4 May ordineret til Biskop i Frue Kirke. Og var denne den første Bispevielse, som blev holdet i Frue Kirke efter den store Ildebrand, da Kirken var indviet den 30 April; thi Biskop Dorph, uagtet han i to Aar havde været Sognepræst til Frue Menighed, havde ikke haft den Fornøielse at prædike i Frue Kirke, førend paa den Dag, da han blev indviet til Biskop, saasom (førend Frue Kirke blev opbygt) holdt Frue Menighed sin Gudstieneste i Nicolai Kirke alternativement. Aar 1758 den 3 May døde han i sit Biskopelige Embeds 20 Aar, sit præstelige Embeds 51 Aar, og Alders 77 Aar.

29.) Hr. Mads Holm, fød Aar 1673. Blev Aar 1702 Sognepræst til Hammel i Aarhuus Stift. Aar 1706 blev han Sognepræst for Qvislemark Menighed i Sielland, og Aar 1715 Provst i Øster-Flokkebierg Herred. Aar 1738 den 14 Febr. blev han Stiftsprovst og Sognepræst ved vor Frue Kirke i Kiøbenhavn. Han døde den 8 Oct. Aar 1738, efterat han havde været Stiftsprovst i ni Maaneder og blev begravet den 14 Oct. ved den vestre Side af Sal. Hr. Reenberg.

30.) Hr. Henrik Gerner, var først Sognepræst til Waale-Præstegield i Aggerhuus Stift; Blev Aar 1738 den 14 Nov. kaldet til Stiftsprovst og Sognepræst ved Frue Kirke i Kiøbenhavn. Aar 1747 in May resignerede han, for at reise hen til den herrenhuttiske Menighed. Han har udgivet sit eget Vita & Fata, trykt Khvn. Aar 1772 in 8vo.

31.) Professor Søren Blok, fød Aar 1696. Blev Aar 1730 den 24 Jan. Sognepræst til Barret i Aarhuus Stift. Aar 1741 den 4 Aug. Professor Theolog. Ordinarius ved Universitetet. Aar 1746 den 15 Apr. Stiftsprovst og Sogne-Præst til Budolphi Kirke i Aalborg. Aar 1747 den 30 Jun. Stiftsprovst og Sognepræst til vor Frue Kirke i Kiøbenhavn, og blev indsat den 20 Aug. Han døde Aar 1753 den 18 Sept.

245

32.) Mag. Henrik Christopher Bützow, fød Aar 1693. Blev Aar 1719 den 2 Jul. Feldtpræst ved de danske Tropper. Aar 1720 den 28 Jun. Sognepræst for Øls i Viborg Stift, og Aar 1733 Provst i Hinsted-Herred. Aar 1741 den 21 Jul. Stiftsprovst og Sognepræst ved Domkirken i Viborg. Aar 1747 den 30 Jun. Stiftsprovst og Sognepræst til Budolphi Kirke i Aalborg. Aar 1754 den 1 Mart. Stiftsprovst og Sognepræst til vor Frue Kirke i Kiøbenhavn. Han døde Aar 1763 den 9 Jul. i sit Alders 71 Aar.

33.) Hr. Jens Jakob Hegelund, fød Aar 1711, blev Aar 1741 den 10 May ordineret til Feldtprovst ved de Kongel. Tropper, som gik i Storbrittannisk Tieneste, men strax derpaa den 19 May kaldet til dansk Præst ved det kongelige Stift Valløe og Sognepræst til Valløebye Menighed. Aar 1745 blev han ene Stifts-Præst Dansk og Tydsk, og Aar 1759 Provst i Bewerskov-Herred. Aar 1760 den 22 Dec. blev han Sognepræst ved Helliggeistes Kirke i Kiøbenhavn, og indsat Aar 1761 den 22 Febr. Aar 1763 den 21 Jan. befalet at forrette Provste-Embedet i Provst Bützovs Svaghed. Aar 1763 den 26 aug. blev han Stiftsprovst og Sognepræst ved vor Frue Kirke, og holdt sin Indgangs-Prædiken den 16 Oct. Han døde Aar 1773 den 18 Mart. 61 Aar gammel.

34.) Hr. Jacob Hviid, fød Aar 1713. Blev Sognepræst til Fogedbye-Sogn i Sielland Aar 1748, men Aar 1755 Sognepræst til Qvislemark- og Fourendal-Menigheder. Aar 1766 den 20 Jun. Sognepræst ved vor Frelsers Kirke paa Christianshavn. Og Aar 1773 den 1 Apr. Sogneprovst og Sognepræst ved vor Frue Kirke. Aar 1779 den 31 Dec. General-Kirke-Inspector.

§. 2.

Vor Frue Kirke har to danske Skoler for Sognets fattige Børn af begge kiøn, nemlig en Drenge-Skole og en Pige-Skole, som hver for sig ere separerede. Begge stiftede Aar 1718 af da værende Stiftsprovst og Sognepræst Hr. Jakob Lodberg, siden Biskop i Fyens Stift. Skole-Capitalen er nu voxen over 14000 Rdlr., af hvis aarlige Renter 30 til 40 Drenge- og ligesaa mange Pigebørn gives hvert Aar nye uldene og linnede Klæder, saaog Skoe og Strømper; og 81 Skolebørn faae daglig Brød for 1 sk. De nyde frie Underviisning i Læsning, Skriving og Regning. Disse Skolers Lærere, som ere en Skolemester, en Hører og en Læremoder, nyde aarlig 283 Rdlr. i Løn

246

samt frie Værelser, Lys og Brænde til Skolen. Hver Tiirsdag Formiddag møde disse Skolebørn i Kirken fra kl. 9 til 10, da alle tre Præster catechisere selv med dem og skifte saaledes, at hver af Præsterne har sit Fierdingaar at holde Catechisaction med dem i. Skolens Fundats er af Kong Friderik den Fierde confirmeret den 4 Mart. Aar 1718. Dronning Lovise, Kong Friderik den Fierdes Gemalinde, skienkede Aar 1711. 1000 Rdlr. til denne Skole; de øvrige Donationer og Legata, som af adskillige Personer i de følgende Aar ere skienkede til denne Skole findes anførte tilligemed Fundatzen i Hofmans Samling af Fundationer og Gave-Breve Tom. 9. pag. 117.119.

Foruden disse to Kirken tilhørende Skoler har Frue Sogn en Frieskole for hielpeløse Børn, stiftet af Hr. Agent Hans Holk under Adresse-Contoirets Direction i Kiøbenhavn Aar 1771. Den blev aabnet den 1 May Aar 1771. Samme Skole understøttes af Frie-Skolernes Velgiøreres frivillige Gaver, som dertil have ladet sig antegne at give noget vist maanedlig.

§. 3.

Vor Frue latinske Skole er en Cathedral-Skole, hvis grundmurede Skolebygning ligger paa vor Frue Kirkegaard ved Kirkens søndre Side, men Skolens Rectors og Con-Rectors Residentzer vende ud til Skindergaden. Man finder at i Pavedommets Tid har udi Graabrødre Kloster været latinsk Skole, hvis Rector Aar 1546 har været Magister Jonas Andersen. Disse Skole-Discipler havde paa den Tid en særdeles Dragt; thi saasnart nogen blev examineret af Skolemesteren, om han havde Naturalier til boglige Kunster og blev antaget blant Disciplernes Tal, maatte han, ligesom alle Disciplene bære Kappe, som skiulte det hele Legeme, undtagen den høire Arm, der var frie. Paa Hovedet havde de en Kabus med en Svants, som hængte ned ad Nakken. (See Joh. Svaningii Hist. Christ. II. Libr. 2. Cap. 8.) Men eftersom en Deel af disse fattige Skole-Disciple gik om i Staden at betle, saa udgav Kong Christian den Anden Aar 1519 den Forordning, at ingen Forældre maatte holde deres Børn til Studeringer og sette dem i Skolen med mindre de selv formaaede at underholde dem uden Hielp af Tiggerie. (See Holbergs Danmarks Historie

247

Tom. 2. pag. 49.) Men da Graabrødre Kloster-Bygning, (efterat Magistraten havde modtaget den til de Fattiges Beste) blev anvendt til andet Brug, saa blev Aar 1545 befalet, at de tre Hoved-Kirker, nemlig vor Frue, Helliggeistes og Nicolai Kirke skulle bygge og vedligeholde en trivial latinsk Skole. Til denne skole at anlegge kiøbte man den Plads, beliggende ved Enden af Skindergaden paa vor Frue Kirkegaard, hvor de Skotske Soldater efter Arild Hvitfelds Beretning bleve Aar 1519 overfaldne af nogle Tydske og tilligemed Huset opbrændt. Denne latinske Skole blev da allerførst opbygt Aar 1548 af ny paa forommeldte tre Kirkers Bekostning. Denne første Skole-Bygning stod indtil Aar 1591, da den blev nedbrudt og en større, saa og smukkere Skole-Bygning blev opført ved Bygmester Jørgen Schult paa en Deel fornemme og formuende Mænds Bekostning, hvoriblant vare de tre Riddere, Christopher Parsberg, Erik Munk og Axel Gyldenstierne, og andre flere, hvilke ved deres milde Gaver sammenskiød til den ny Skole-Bygning en Summa af henimod 3000 Rdlr. Til en Amindelse derom stod følgende latinske Inscription udhuggen i Steen over Skolen:

Rege Daniæ & Norveg. &c. Chistiano Quarto, Aulæ Regiæ Magistro Christophoro Walckendorphio, Episcopo Selandiæ Doct. Petro Jani Winstrupio, Consule Olao Martini, Architectore Georgio Schult, Sumptibus Christiophori Parsberg, Erici Munck, Axelii Gyldenstierne, Benedicti Gregorii, Vacarii Roskild, Petri Coldingii, Engelberti Henrici, Claudii Jacobi Studiosi, Johannis Scribæ, Hæredum Dni Johannis Skoning, Andreæ Francisci, Civis Coagiensis, Johannis Wormii, (qui simul 2859 Taler. 1½ Marc. 6 Solid. obtulerunt) & Aliorum.

Hvilket sees af den latinske Skoles Regnskabs-Bøger, som giemmes paa Kiøbenhavns Universitets Archiv; (P. Resenii Inscript. Hafn. pag. 253.) Indtil Aar 1616 havde den latinske Skole ikkun en Rector, men ingen Con-Rector. Kong Christian den Fierde oprettede Con-Rectors Embede og lagde til Con-Rectors Inkomst et Vicariat af Roskilde Domkirke efter sit kongelige Brev, dateret Skanderborg den 4 Sept. Aar 1616. Omsider blev den latinske skole Aar 1634 forøget med en ny Bygning til Rectors og Con-Rectors Residenz, som er Skolens Forhuus og vender ud til Skindergaden; Ligeledes til sex Høre-

248

res Værelser oven over Skolen, altsammen opbygt paa de ovenmeldte tre Kirkers og Skolens fælles Bekostning, thi Skolen havde i nogle faa Aar sanket en Capital af 17000 Rdlr. hvortil det meste blev foræret af Peder Oxe, Christopher Walckendorff, Sille Brokmanns, Doct. Hans Resen og Doct. Peder Resen, Friderik Fuiren, &c. Over samme Bygning blev sat følgende latinske Inscription, indhuggen i en Steen:

D.O:M:S: Residentia Rectoris & Collegarum Scholæ B. Virginis Trium Templorum Sumptibus & Sch. Exstructa Anno 1634.

Alle disse Skolens Bygninger forbleve ved Magt indtil Aar 1728, da de i Stadens forskrekkelige Ildebrand udi October Maaned bleve næsten ganske ødelagte. Men de ere alle efter Ildebranden af ny blevne opbygte, saavel Skolens Bygning, som ogsaa Rectors og Con-Rectors Residenzer af Grundmuur meget zirligen og beqvemt. Den nordre Side af hele Skole-Bygningen vender, ligesom tilforn, ud til vor Frue Kirkegaard og er 55 Alen lang, 13 Alen høi til Taget, men 22 Alen høi til Tag-Ryggen, bestaaende af to Etager med en Qvist i Midten elleve Fag breed af to Fag. Man seer her i samme Grundmuur siddende, endnu tilovers fra Branden frelst, i Steen zirlig udhuggen det Kongelige danske Vaaben, samt derunder Kong Christian den Fierdes Navn i Chiffre med sit Symbolum: Regna Firmat Pietas, sterk forgyldt. Udi den første Etage er Skolen, men i den anden Etage eller langs over Skolen ere beqvemme Værelser til samtlige Skolens Collegæ eller Hørere, saa at hver af dem haver to rummelige Værelser, hvis Vinduer vende ud til Kirkegaarden. I Qvisten er et Værelse, Sange-Loftet kaldet, hvor Skolens Cantor informerer Disciplene i at synge Psalmer efter Noder, naar de sædvanlige Læse-Timer i Skolen ere til Ende. Men i den Bygning, som vender ud til Skindergaden, har baade Rector og Con-Rector, hver for sig, sin egen Residenz med beqvemme Værelser til deres Huusholdning.

Indvendig i Skolen, som er høi, kiølig og luftig, saa og Gulvet belagt med Steen-Fliser, seer man syv Classer eller Lectier, een paa hver Side, indrettede og enhver Classe har sin Collega eller Hører, som underviser sine under-

249

havende Disciple efter de Metas og Fremgang, som ere foreskrevne hver Lectie for sig. De fire øverste Collegæ have hver sin Sogne-Kirke at være Degn til, og opvarter Sangen i Kirken med sine Disciple ved Guds-Tienesten om Søndagen, Fredag og Løverdags Eftermiddag. Den siette Lecties Hører er Degn til vor Frue Kirke, den femte Lecties Hører er Degn til Nicolai Kirke, den fierde Lecties Hører er Degn til Helliggeistes Kirke, og den tredie Lecties Hører er Degn til Runde Kirke. Hver af dem indsamle to gange om Aaret Degnepenge af de i Sognet boende Familier i hvert Huus. Nu omstunder ere Hørernes Tal ikkun fem, da første Lectie tilligemed nederste Lectie eller Sinke ere nedlagde. Siette og femte Lectie er med Tralverk og Døre ganske aflukkede fra de øvrige ringere Classer. Derefter er den saa kaldede Mester-Lectie eller øverste Classe ved en Forhøining af to Trin saa og med Tralverk og dobbelte Døre aflukket for sig selv, samt med Trægulv destingveret fra Skolens øvrige Lectier. Den er tillige forsynet med et Cathedra, hvor Rector og Con-Rector har hver sine visse Dage og Timer at læse med deres Disciple, som ere fordeelte paa tre Parter. Skolens Rector er efter Kong Christian den Fierdes Anordning tillige Professor Musices, og efter Kong Christian den Siettes Skole-Forordning af Aar 1739 har Rector ved Kiøbenhavns latinske Skole altid Rang næst efter Sognepræsterne i Staden. Til Rectors Løn er henlagt Phanefiords Sogns Konge-Tiende paa Møen og af Degne-Pensioner aarlig 84 Rdlr. 4 Mk. Som Professor Musices nyder Rector 30 Rdlr. aarlig. Af Kirkerne nyder han hver Paaske 19 Rdlr. 2 Mk, 4 sk. nemlig: af vor Frue Kirke, 10 Rdlr. 1 Mk. 4 sk. Af Helliggeistes 5 Rdlr. Af Nicolai Kirke 4 Rdlr. 1 Mk. saa og af Skolens Liigpenge den fierde Deel og Copulations-Penge &c. Degne-Pensionerne til vor Frue latinske Skole er i alt 234 Rdlr. Til Con-Rector er henlagt Vixøe, Hersted-Øster og Kaleboe Anpart Konge-Tiende, Skibbinge Konge-Tiende, Asminderups Konge-Tiende, samt af Degne-Pensionerne 51 Rdlr. Skolen har sin egen Cantor, som paa visse Dage om Ugen i en Time informerer Disciplene in Musica Figurali paa et dertil anviist Værelse paa Skolen, naar de sædvanlige Formiddags Skole-Timer ere til Ende. Samme Cantor opfører Kirke-Musiken med Disciplene paa de tre

250

store Høitider i Stadens Kirker, samt ved academiske Solenniteter, saaog ved Sørge-Musikens og Cantaters Opførelse ved Liigbegængelser. Cantor nyder af Skolen aarlig 86 Rdlr. Løn, nemlig af Skolen 20 Rdlr., af Copulations-Penge 50 Rdlr., for Musiken til de store Høitider 16 Rdlr. Saaog af Stadens Kirker i alt 244 Rdlr. aarlig, nemlig af vor Frue Kirke 70 Rdlr., af St. Nicolai Kirke 50 Rdlr., af Helliggeistes Kirke 50 Rdlr., af Trinitatis Kirke 30 Rdlr., og af St. Petri tydske Kirke 44 Rdlr. Desuden faaer Cantor sin Deel for Musiken ved academiske Solenniteter og af Discant Penge fra Slottet. Skolen har ogsaa en Succentor, som altid er een af Collegis Scholæ, og opvarter ved Musiken. Han informerer Disciplene i Choral-Sang og derfor nyder 26 Rdlr. aarlig og for Musikens Opvartning 20 Rdlr. Dernæst har han af Stadens Kirker 37 Rdlr. 2 Mk. aarlig, nemlig af vor Frue Kirke 10 Rdlr., af Helliggeistes Kirke 6 Rdlr. 4 Mk., af Nicolai Kirke 6 Rdlr. 4 Mk. af Trinitatis Kirke 6 Rdlr. og af St. Petri Kirke 8 Rdlr. Desuden er ham tillagt som Præcentor ved Thuresøns Bøns Holdelse hver Fredag Eftermiddag Kl. 3 i St. Nikolai Kirke aarlig 19 Rdlr. 4 sk. Som Præcentor ved Syv-Slets Prædikens Holdelse i Helliggeistes Kirke nyder han aarlig 10 Rdlr. af Skolen, og besørger Sangens Forretning ved een af Skolens Disciple. Aar 1775 den 11 Mai udgav Kong Christian den Syvende en Forordning, angaaende Skolevæsenets Forbedring ved de publique latinske Skoler og hvad den studerende Ungdom der saavel fra publik som privat Information kommer til Academiet skal giøre Rede for. Aftegningen af den latinske skoles Bygning findes i Thuras Hafn. Hod. Tab. CIX. Ved denne Skole er et Skole-Bibliothek.

For Stadens Ildebrand saae man ved Siden af Rectors Cathedra hængende paa Væggen de tvende siellandske Biskoppers, Doct. Hans Poulsens Resens og Doct. Jesper Brokmanns Skilderier, hvilke begge havde været denne latinske Skoles store Velgiørere. Under deres Skilderier var af Rector Scholæ, Mag. Jørgen Eilertsen, forfattet og opsat følgende latinske Inscriptioner i lapidal Stil.

251

Under Sal. Biskops Doct. Hans Poulsens Resens Skilderie læste man følgende latinske Inscription:

Memoriæ & Immortalibus in hanc Scholam Meritis Venerabilis in Christo Patris, Joh. Pauli Resenii, S. S. Theolog. Doctoris, ejusdemque in Academia Hafniensi Profess. Senioris, itidem & Decani Selandiæ Episcopi & Canonici Roschildensis Ob liberalissimum MM Uncialium Nummum, In Pauperes Scholæ hujus Alumnos legatum & procuratam pro Scholæ Conservatione Monetæ vulgar, duum itidem Milium octoginta Thaler. Ex communi Pauperum Fisco in singulos Annos Eleemosynam, Nec non Propensissimum in Musicam instrumentalem, pariter ac Vocalem, Studium & liberale in Ejusdem Cultores Stipendium Annuum, Hoc Monumentum suis impensis poni voluit, qui Tanti Viri Beneficentia, Cura & pro Scholæ Conservatione Sollicitudine in difficillima ejusdem Administratione plurimum se adjutum gratus profitetur Georg. Hillarius. Scholæ Rector.

Under Biskop Doct. Jesper Rasmussen Brockmanns Skilderie var at læse denne latinske Inscription:

Immortalitati & Æternæ Memoriæ Dn. Casp. Eram. Brochmann S. S. Theologiæ Doctoris, Professoris Senioris & Decani, Selandiæ Episcopi, Scholarum Diæceseos suæ, interque has præcipue hujus Metropolitanæ Patroni Euergetæ, Nutritii & Conservatoris, Omnium ante Se laudatissimorum Episcoporum Munificentiam & Liberalitatem supergressi ob largissimas sine Exemplo Eleemosynas annuas incredibilem pro Schola conservanda Sollicitudinem, summumque Humanitatis atque Benevolentiæ in Ludi hujus Docentes, Discentesque Studium, quo privatim publiceque Vivus Mortuusque inclaruit. Hoc Monumentum suis Sumptibus posuit Georgius Hilarius, Scholæ Rector.

Foruden disse tvende Biskopper have mange andre, saavel af adelig som borgerlig Stand, givet anseelige Kapitaler til denne latinske Skole. Blant disse Skolens Velgiørere regnes især Peder Skram, Ridder og Rigets Admiral; Peder Oxe til Gisselfelt, Rigets Hofmester, saaog hans Søster Inger Oxe, Jørgen Brahes Enke Frue; Christopher Walckendorff, Rigets Hofmester; Gunde Lange, Doct. Jesper Brockmanns Enke, Bispinde Sille Valkenburg, Doct. Henrik Fuiren, Stads-Oberst eller Stads-Hauptmand Friderik Thunæsen, Doct. Hans Poulsen Resen, Etatsraad Peder Resen, Etats-

252

raad Jørgen Elers, Professor Søren Calundan, Peder Phyg, Renteskriver Hans Mikelsen, Slotsskriver Hans Mikelsen, Bente Schultz, Kirstine Jørgen Bentsens, Margrethe Hans Tausings, Raadmand Hans Wibe, Peder Thommesen, Christen Jensen Aalborg, Søren Lademager, Raadmand Mikel Sørensen, Raadmand Hans Stampe, Jens Pedersen Darup, Klokker Søren Matthisen, Søren Jakobsen Graahe, Professor Hans Steenbuck, Biskop Edvard Londemann af Rosenkrone, Anne Cathrine de Voss, afgangne Jacob Rosborgs Enke og adskillige flere. Blant Skolens Fundationer er et Legatum Musicum paa 300 Specie Daler til tre Disciple; Frue Sille Brokmanns paa 1000 Rdlr. til tre Disciple; De Reseners Legatum paa 3000 Rdlr. til Brød; Eilers Legatum paa 500 Rdlr. til Brød. Dr. Henrik Fuirens paa 500 Rdlr. til tre Disciple. Professor Søren Calundans paa 300 Rdlr. til en Discipel. Raadmand Hans Stampe paa 500 Slettedaler til fem Disciple. Jens Darups paa 100 Rdlr. til en Discipel; Klokker Søren Matthisens paa 200 Rdlr. til 4 Disciple; Søren Graahes paa 100 Rdlr. til en Discipel; Dr. Hans Steenbucks paa 400 Rdlr. til en Discipel. Rosenkrones paa 200 Rdlr. Anne Vosses paa 1000 Rdlr. Klæder for for 500 Rdlr. svares aarlig af Børnehuset &c. Alle Skolens Legata findes anførte i Hofmans Fundationer og Gave-Breve Tom. 9. pag. 90 - 116. Denne latinske Skole, som formedelst sin Beliggenhed ved Frue Kirkegaard kaldes i daglig Tale Vor Frue latinske Skole, men eller Schola Metropolitana, eller Kiøbenhavns latinske Skole, er altsaa forsynet med anseelige og rige Donationer af Legatis til Disciplenes Nytte, saa at Skolen er nu Eier af 36000 Rdlr. i frugtbringende Kapitaler, hvorfor een af Magistrats-Personerne aflegger et aarligt Regnskab under Direction af Biskoppen og Magistraten. Hvilket Regnskab, tilligemed Rectors eget a parte aarlige Regnskab revideres af visse Magistrats-Personer og qvitteres af Directionen. Uden for Skolens Bygning eller ved Enden af den, ud til Frue Kirkegaard er et meget lidet Gaardsrum, indsluttet med et Portal, som af nye blev opsat Aar 1777, da her tilforn stod ikkun en liden Muur, med en Laage paa, som en Levning fra Ildebranden.

253

Over det nye Steen-Portal eller Indgangs-Port til vor Frue latinske Skole næst op til Kirkegaarden staaer i Steen med forgyldte Bogstaver indhuggen denne latinske Inscription:

Studiis Juventutis Scholasticæ Sacra Hæc Domus Impensis Templorum instructior & ornatior. Anno MDCCLXXVII.

Ved Kiøbenhavns latinske Cathedral-Skole have følgende været Rectores, nemlig:

1.) Mag. Jonas Andersen, blev Rector Aar 1546, og siden Lector i Opslo i Norge. Han har først været Rector ved den particulaire latinske Skole i Graabrødre-Kloster. (See om ham siden i Kap. 4. §. 1.)

2.) Mag. Andreas Petri Coagius, eller Anders Kiøge, blev Rector Aar 1558 og Aar 1562 Professor Matheseos ved Universitetet; Men Aar 1578 blev han Canonicus i Skaane. See Windingii Acad. Hafn. pag. 115. Alb. Bartholini de Script. Dan. pag. 7.

3.) Olaus Theophili, blev Rector Aar 1566. (See Bartholin Hyp. pag. 112.) Han er udelukt i Resens Fortegnelse i Ejusd. Inscript. Havn. pag. 253.

4.) Mag. Laurentius Welhadi, eller Lars Villadsen, fød i Hadersleb. Blev Rector Aar 1576. Efter hans Død stod Rectoratet nogen Tid ledigt og imidlertid skiftedes Professorerne ved Universitetet at læse hver Dag i Skolen med Disciplene. (Windingii Acad. Hafn. pag. 192.)

5.) Mag. Niels Krag, fød i Ribe, blev Aar 1577 Rector i Kiøbenhavns Skole, tog sin Afsked derfra Aar 1582, og reiste udenlands. Efter sin Hiemkomst blev han Aar 1589 Professor Extraord. og Aar 1592 Professor Græcæ Linguæ. Aar 1594 Historiographus Regius. Aar 1601 Forstander over Sorøe Kloster. Døde samme Aar. Han har skrevet Annales Christiani tertii.

6.) Mag. Iver Stub, blev Rector Aar 1582 og derefter Professor ved Universitetet Aar 1589 (See Winding. Acad. Hafn. pag. 158 – 160. Bartholin. de Scriptis Dan. pag. 94.)

7.) Mag. Lars Nielsen Scavenius, blev Rector Aar 1590. Derefter Professor ved Universitetet Aar 1594. Siden Sognepræst til Taarnbye paa Amager. Omsider Biskop i Stavanger. (See Windiug. Acad. Pag. 194.)

254

8.) Mag. Frantz Jonæsen, var først Rector i Slagelse, derefter Rector ved Kiøbenhavns Skole Aar 1606. Siden Sognepræst i Store-Heedinge i Sielland.

9.) Mag. Johannes Kraft, var Aar 1593 Præst ved St. Petri tydske Kirke og tillige Rector ved vor Frue latinske Skole, saaog Canonicus i Roskilde. Døde Aar 1616. (Alb. Bartholin de Script. Dan. pag. 74.)

10.) Mag. Frantz Jørgensen eller Franciscus Georgii, var Aar 1602 Sognepræst til Ondløse i Sielland, derefter Aar 1616 Rector ved Kiøbenhavns latinske Skole, og Aar 1625 Lector Theologiæ ved Gymnasium i Roskild, hvor han døde Aar 1646.

11.) Mag. Ole Wind, var først Rector i Slangerup Skole Aar 1617. Derefter Con-Rector ved Roskilde Skole Aar 1619. Reiste udenlands og efter sin Hiemkomst blev Rector i Kiøbenhavns Skole Aar 1625. Efter tre Maaneders Forløb kaldet til Sognepræst ved Helliggeistes Kirke. Tilsidst Aar 1645 Confessionarius Regius. Døde Aar 1645. (See Zwerg siellandske Cleresie, Tom. 1. Alb. Bartholin de Script. Dan. pag 112. Mölleri Hypomn. pag. 355.)

12.) Mag. Andreas Pedersen Hegelund, var først Rector i Slagelse, derefter Rector i Kiøbenhavns Skole Aar 1625. Omsider Provst og Sognepræst i Stege paa Møen. Døde Aar 1638.

13. Mag. Søren Pedersen Calundan, var Provst ved Communitetet og Regentsen, derefter Con-Rector og siden Aar 1638 Rector ved Kiøbenhavns Skole og Professor Ethices ved Universitetet. (Winding. Acad. Hafn. pag. 370-375.)

14.) Mag. Jørgen Eilersen, eller Georgius Hilarius, blev Aar 1641 Con-Rector og Aar 1646 Rector ved Kiøbenhavns Skole. Aar 1654 blev han Professor Literar. humaniorum. Aar 1672 Afstod han Rectoratet til Mag. Henrik Bornemann. Døde Aar 1686. og testamenterede sit Bibliothek til Walckendorffs Collegium. (Winding. Acad. Hafn. pag. 408-413.)

15.) Mag. Henrik Bornemann, var først Con-Rector og siden Aar 1672 Rector ved Kiøbenhavns Skole. Aar 1674 Professor Log. & Metaphysices. Aar 1675 Stiftsprovst og Sognepræst ved vor Frue Kirke. Siden blev han Aar 1682 Biskop i Aalborg Stift, og tilsidst Aar 1693 Biskop i Siellands Stift. Døde Aar 1710.

16.) Mag. Jakob Foss, var først Rector i Kiøge Skole Aar 1666, dernæst Rector ved Kiøbenhavns skole Aar 1675. Døde Aar 1676.

255

17.) Mag. Peder Foss, Broder til den forrige. Var først Rector i Slagelse Skole Aar 1663, men derefter Rector ved Kiøbenhavns Skole Aar 1677. Døde Aar 1698.

18.) Mag. Søren Glud, var først Con-Rector Aar 1686 og derefter Rector ved vor Frue Skole Aar 1698. Blev Professor Philosophiæ designatus Aar 1704. Døde Aar 1705.

19.) Mag. Andreas Frølund, var først Rector ved Sorøe Skole Aar 1702 og Professor Philosoph. designatus. Blev Aar 1705 Rector ved Kiøbenhavns Skole. Aar 1708 Professor Metaphysices, og Aar 1709 Professor Linguæ Ebrææ. Døde Aar 1731.

20.) Mag. Clemens Schade, fød Aar 1683, var først Con-Rector ved vor Frue Skole Aar 1720. Derefter Rector ved samme Skole Aar 1731. Blev Professor Philosophiæ Aar 1747. Formedelst Alderdom resignerede han, og i Januar Aar 1760 holdt med en Solenne-Act i Skolens Cathedra en ziirlig latinsk Afskeds-Tale, da Hr. Professor Munthe blev indsat igien som Rector, og Mag. Lars Lykke, som Con-Rector, saaog Jørgen Rhode som Sub-Rector, der forrettede Vice-Rectoris indtil Professor Schades Død. Han døde den 28 Jan. Aar 1765.

21.) Mag. Caspar Friderik Munthe, fød Aar 1704. Blev Con-Rector ved vor Frue Skole Aar 1736. Blev Vice-Rector med Adjunction og eventual Succession Aar 1740. Blev Aar 1747 Professor designatus Linguæ Græcæ. Aar 1748 virkelig Professor Linguæ Græcæ. Aar 1760 indsat som Rector ved Skolen, men forblev i sin Professione Græca ved Universitetet. Blev virkelig Justitsraad Aar 1762. Døde 10 Dec. Aar 1763.

22.) Mag. Lars Lykke, var først Con-Rector ved vor Frue Skole Aar 1760, men ved Professor Schades Død blev Aar 1765 Rector ved denne Skole. Døde Aar 1770.

23.) Mag. Johannes Christopher Neuchs, blev Aar 1759 Rector ved Fridericiæ latinske Skole i Jylland. Dernæst Aar 1770 den 14 Sept. Rector ved Kiøbenhavns latinske Skole, og indsat den 6 Nov. af Hr. Biskop Harboe. Døde Aar 1776. den 16 Nov.

24.) Mag. Sculo Theodori Thorlacius, først Rector ved Coldings latinske Skole i Jylland 1769 den 17 Febr. Derefter Aar 1777 den 8 Jan. Rector ved Kiøbenhavns latinske Skole. Aar 1780 blev han Justitsraad.

256

Ved Kiøbenhavns latinske Cathedral-Skole have følgende været Con-Rectores, nemlig:

1.) Mag. Rasmus Sørensen, Aar 1620. Blev siden Sognepræst i Faxe i Sielland og Provst i Herredet. (See Alb. Bartholin de Script. Dan. pag. 40.)

2.) Mag. Niels Mortesen Skelderup, blev Con-Rector Aar 1620. Derefter Aar 1622 blev han Rector ved Sorøe Skole, siden Professor først Logices, dernæst Theologiæ ved Sorøe Academi og Sognepræst i Sorøe, hvor han døde Aar 1640. (See Bartholin pag. 108.)

3.) Mag. Andreas Jakob Langebek, Aar 1622 blev han Con-Rector ved vor Frue Skole, siden blev han Aar 1625 Rector ved Slagelse Skole; men Aar 1630 blev han Sognepræst til Kallehauge Menighed i Sielland, hvor han døde Aar 1645.

4.) Mag. Jørgen Theophili Sadolin, blev Con-Rector Aar 1625. Derefter Aar 1626 Sognepræst til Stokkemark i Lolland og Provst i Sønder-Herred. Døde Aar 1650.

5.) Mag. Lauritz Pedersen Thura, blev Con-Rector Aar 1627. Siden blev han Aar 1628 Provst og Sognepræst i Nyekiøbing paa Falster, hvor han døde Aar 1655. (See Bartholin de Script. Dan. pag. 97.)

6.) Mag. Jørgen Palæmonsen, blev Con-Rector Aar 1628. Men Aar 1630 reiste han udenlands, hvorpaa Con-Rectoratet stod ledigt indtil Sommeren i Aaret 1631. Efter ham kom

7.) Mag. Knud Hansen Weile, fød i Odense, blev Con-Rector Aar 1631. Siden Rector i Slagelse Skole Aar 1635. Og omsider Aar 1640 Slots-Prædikant paa Antvorskov. Døde Aar 1647.

8.) Mag. Søren Pedersen Calundan eller Callundborg, blev Aar 1633 Provst paa Klosteret. Aar 1635 Con-Rector i vor Frue latinske Skole, og Aar 1638 Rector ved samme Skole. (See foran blant Rectores No. 13.)

9.) Mag. Christopher Ludvig Munthe, blev Aar 1638 Con-Rector ved Frue Skole, siden Præpositus Communitatis Regiæ og Professor Poeseos ved Universitetet Aar 1639, men siden Professor ved Lund Universitet i Skaane.

10.) Mag. Jørgen Eilersen, blev Con-Rector Aar 1641, men Aar 1646 Rector ved Frue Skole. (See foran blant Rectores No. 14.)

257

11.) Mag. Hans Jensen Viborg, blev Provst paa Klosteret Aar 1645, og Aar 1646 Con-Rector ved Frue Skole. Aar 1649 Sognepræst i Lund i Skaane. Tilsidst Provst og Sognepræst i Stege paa Møen. Døde Aar 1682.

12.) Mag. Jørgen Christensen, var Con-Rector fra Aar 1649 til Aar 1657, da han blev Lector Theologiæ i Ribe, hvor han døde Aar 1664. (See Terpagri Ripæ Cimbricæ pag. 226.)

13.) Mag. Jørgen Hammer, blev Con-Rector Aar 1664 og tillige i samme Aar Præpositus Communit. Reg. Strax derefter Professor Poeseos. Aar 1670 frasagde han sig Con-Rectoratet og forblev alene ved Academiet og Communitetet. Han døde Aar 1683. (A. Thuræ Idea Hist. Lit. pag. 179.)

14.) Mag. Henrik Bornemann, blev Con-Rector Aar 1671 og Rector Aar 1672. (See om ham blant Rectores No. 15.)

15.) Mag. Morten Jorgensen, var Con-Rector fra Aar 1672 til Aar 1676. Siden Præst paa Samsøe.

16.) Mag. Niels Biørnskov, var Con-Rector fra Aar 1677 til Aar 1686. Derefter Rector ved Christiania Skole i Norge.

17.) Mag. Søren Glud, først Con-Rector Aar 1686 og Rector Aar 1698. Om ham er meldt forhen blant Rectores No. 18.

18.) Mag. Jørgen Ursin, blev Con-Rector Aar 1698, men Aar 1702 blev han Sognepræst i Nakskov i Lolland.

19.) Mag. Torkild Grænov, blev Con-Rector Aar 1702. Blev Aar 1703 Rector ved Frideriksborgs latinske Skole. Døde Aar 1730.

20.) Mag. Henrik Hierrild, blev Con-Rector ved denne Skole Aar 1703. Siden kaldet til Sognepræst i Kiøge.

21.) Mag. Caspar Joachim Kølichen, døde Aar 1711 i Pesten. Han har været overmaade berømt for sin Styrke i latinsk Poesi, saa at han havde faa Ligemænd.

22.) Mag. Hans Gram, blev Con-Rector Aar 1711, og Aar 1714 Professor Linguæ Græcæ ved Universitetet. Aar 1730 Historiographus og Bibliothecarius Regius. Aar 1731 Geheime-Archivarius og Justitsraad. Aar 1745 Etatsraad. Døde Aar 1748. Over denne Mand blev slagen en Sølv-Medaille vog 3 Lod. Paa Aversen staaer hans Brystbillede med Omskrift: Johannes Grammius Consiliar. Status. Histor. Bibl. Arch. Reg. Græcæ Linguæ Professor. Paa

258

Reversen sees en tillukt Bog liggende paa et Bord. Oven over læses disse Ord: Lugentibus Musis. Neden under: Occlusus Die 19 Febr. 1748.

23.) Mag. Clemens Schade, blev Con-Rector Aar 1720, og Rector Aar 1731. Om ham er meldt fuldstændigere blant Rectores No. 20.

24.) Mag. Johan Peter Anchersen, fød Aar 1700. Blev Con-Rector ved vor Frue latinske Skole Aar 1732, og Aar 1733 Bibliothecarius Univers. Aar 1736 Professor Philosophiæ. Aar 1737 Professor Eloquentiæ. Aar 1752 virkelig Justitsraad. Døde Aar 1765 den 22 Apr.

25.) Mag. Casper Friderik Munthe, blev Con-Rector Aar 1736. Derefter Vice-Rector Aar 1740. (See om ham blant Rectores No. 21.)

26.) Mag. Lars Lykke, blev Con-Rector Aar 1760 og Rector 1765. (See om ham blant Rectores No. 22.)

27.) Mag. Lars Sahl, blev Con-Rector ved Skolen Aar 1762 og Vicarius i at læse ved Universitetet i den vacante Professors Græcæ Linguæ Sted. Aar 1780 den 10 Jan. blev han Professor Linguæ Græcæ.

§. 4.

Universitetet eller Academiet, i daglig Tale Studiigaarden kaldet, ligger paa Hiørnet af store Kannikestræde og Nørregade ved vor Frue Kirkes nordre Side. Den Hoved-Side af Bygningen, som vender ud til Nørregade, er 155 Alen lang, to Etager høi, 20 Alen høi til Gesimsen, men 30 Alen høi til Tagryggen. Om dette Universitets første Oprindelse og Stiftelse maae følgende Begivenheder merkes: Kong Erik af Pommeren var den første Konge i Danmark, som fik i Sinde efter andre Nationers Exempel at stifte og anlegge et Universitet i sit eget Rige til Studeringers Opkomst. Til den Ende forhvervede han Aar 1418 den romerske Paves (som paa den Tid ansaaes for at have Monopolium i deslige Naaders Uddelelse) Martini den Femtes Brev og Bulla til Erkebispen i Lund i Skaane og til Biskoppen i Roskild, at de skulle paa et beleiligt Sted indrette et almindeligt Studium eller Høi-Skole, som skulle have samme Friheder som Universitetet i Paris, og hvor alle Videnskaber, undtagen Theologie, maatte læres og forhandles; dog med den Limitation eller Indskrænkning, at, dersom det ei blev sat i Verk inden to Aars Forløb, da skulle

259

denne Paves Tilladelse ophæves. Men formedelst den forvirrede Tilstand, som paa samme Tid var i Riget og de indfaldende urolige Tider, blev der intet af dette nyttige Anlæg og Stiftelse, hverken i Kong Erik af Pommeren, eller i hans Eftermands Kong Christophers af Beyern, deres Regierings Tid, men det stod hen indtil Slutningen af Kong Christian den Førstes Regiering.

Høibemeldte Kong Christian den Første paa sin Pillegrims Reise til Rom Aar 1474 fornyede samme Begiering, og erhvervede ny Frihed af den romerske Pave Sextus den Fierde til at stifte et Universitet i sit Rige Danmark, og fik ommeldte Paves Brev og Bulla, dateret XIII Calend. Julii Anno 1475 til Erke-Bispen i Lund Johannes Brostorp om samme Academie at oprette, hvilket skulle nyde ligedanne Friheder og Herligheder, som andre Universiteter, især det Bononiske, enten vare eller fremdeles bleve forundte. Derpaa overlagde Kong Christian den Første efter sin Hiemkomst fra sin udenlands Reise denne Sag nærmere med Rigets Biskopper og Prælater, hvorledes og paa hvad Sted, at Universitetet skulle oprettes. Efter den Roskildske Biskops Olai Martini Raad og Samtykke udvalgte Kongen den Kongelige Residenz-Stad Kiøbenhavn til boglige Kunsters Hoved-Sæde. (See E. Pontoppid. Orig. Hafn. pag. 140. L. Holbergs Danmarks og Norges Geistlige og Verdslige Stat pag. 163 sqv.) Efter samme Biskops Raad og Tilskyndelse blev ogsaa Mag. Peder Albertsen, Kanik i Lund, som kort derefter antog Doctor-Graden, udseet af Kongen til at være den Middels-Person, som Kongen betroede det hele Verk til, baade i at indrette alle Ting paa beste Maade, saa og i at opsøge beqvemme Lærere. Da fornævnte Mag. Peder Albertsen havde faaet kongelig Befaling at skulle tage til sig visse Doctores og Magistri, som skulle tilligemed ham selv lære og undervise offentligen i alle Faculteter, endogsaa Theologien, saa reiste han med Erke-Bispens af Lund Hr. Johan Brostorps Tilladelse ud til det Cølnske Universitet ved Rhein; thi dette Universitet var paa den Tid, næst det Parisiske, meest bekiendt og besøgt af de Danske. Paa dette Cølnske Universitet udvalgte Dr. Peder Albertsen adskillige Magistri, Baccalaurei og Studentere, som han bragte med sig til Kiøbenhavn, men han bragte ikkun en Doctor Theologiæ, ved

260

Navn Petr. Davidis de Scotia og en Juris Baccalaureus ved navn Mag. Tilemann Schlecht. (See Winding. Acad. Hafn. pag. 55. sqv.) De første academiske Lærere vare efter A. Thuras fuldstændige Fortegnelse paa dem i sin infantia Acad. Hafn. pag. 12. disse: Petrus Gunneri Gryswaldens, Birgerus Gunneri, Ericus Nicolai de Tange, Gen. Rosecrandz, Hermannus de Nienborg, Andreas Christierni, Petrus de Falstria, Martinus Rennhard, Paulus Eliæ, Christianus Morsianus, Amelungus Amelungi, Wincentius Stege, Johannes Cusanus, Alexander Kynsonus, Canutus Wiburgensis, Mathias Petri, Thomas Alme, M. Torbern, hvilke deels strax efter Universitetets Stiftelse, deels siden indtil Reformationen, ja nogle, (saasom Christianus Torkilli Morsianus især) have efter Reformationen befordret Guds Ære og gøde Videnskabers Udbredelse i Danmark. Bemeldte Christian Tork. Morsian kaldes af Etatsraad Gram een af Nørre-Jyllands Ornamenter i Kiøbenhavns Videnskabers Societets Skrifter Tom. 4. pag. 271. Da nu alting efter tre Aars Forløb var bragt i Orden og Stand, blev det nye Universitet anlagt i Kiøbenhavn Aar 1478, og forsynet med sin allerførste kongelige Fundatz og Diploma, paa Latin forfattet og dateret in Castro Hafniensi Die B. Francisci Confessoris, eller paa Kiøbenhavns Slot den 4 Oct. Aar 1478. Dette latinske Diploma kan læses i L. Holbergs Danmarks og Norges Geistlige og Verdslige Stat pag. 164. Saa og i Pontoppid. Orig. Hafn. pag. 140. Den forhen ommeldte Roskildske Biskop Olaus Martini, som var Kongens Kantzler, blev nu tillige Universitetets Kantzler. Doctor Peder Albertsen, som nu var kaldet til Professor ved dette Universitet, blev af Biskop Olaus Martini beskikket til at være Vice-Kantzler, og blev nu den allerførste Pro-Cancellarius. Mag. Jesper Henriksen, Herre til Sandager Gaard, som da var Decanus Capituli Hafniensis, blev udvalgt til at være den allerførste Rector Magnificus. Men Erkebisp Johan Brostorp af Lund gav Academiet Statuta, og foreskrev Maaden, paa hvilken en Rector skulle udvælges, samt adskilligt andet. Universitetets første Indkomster til Professorernes Løn bleve tagne af visse overflødige Præbender i det Roskildske og Kiøbenhavnske Kapitel, samt af nogle Kirker, saasom Faxøe og Sæby, som vare forsynede med rige Tiender. (See Pontoppid. Orig. pag. 142. 143.) Da Rector og Pro-

261

fessores nu vare udnævnte og endeel Studerende sammensankede saavel af Landets egne, som Fremmede, saa blev Universitetet i det næstfølgende Aar 1479 høitideligen indviet af Universitetets Vice-Kantzler og Professor Doct. Petrus Alberti eller Peder Albertsen, udi Kongens, den Roskildske Biskops og de fornæmste Rigets Stænders høie Nærværelse, ved hvis Samtykke der paa samme Tid blev creeret den første Rector Magnificus, nemlig Mag. Jesper Henriksen. Denne høitidelige Indvielse skeedte den første Jun. Aar 1479 i vor Frue Kirke, hvor forommeldte Doct. Peder Albertsen holdt en Inaugural-Oration in Laudem Scientiarum, og Præsten holdt en Messe de Spiritu Sancto. (See Wind. Acad. Hafn. og A. Thuras Infant. Acad. Pontoppid. Orig. Hafn. Pag. 143.) Efterat Orationen var til Ende beærede Kongen og Hoffet dette nye Universitet med at indskrive deres Navne udi Academiets Immatriculations-Protocol. Det samme giorde adskillige høie Stands-Personer, samt Bisper, Abbeder og Prælater, omtrent 70 i Tallet. Om Universitetets første Opkomst, Skiebne, Privilegier kan efterlæses Willichii Westhovii ????????????? in Laudem Regiæ Dan. Academiæ Hafn. 1604. in 4. Caspari Bartholini (Senioris) Oratio de Ortu, Progressu & Incrementis Academiæ Hafn. Trykt Hafn. 1620 in 4. og atter Witeb. 1645. M. Thomæ Wilhelmi, Canonici Lund. & Theol. Lectoris, Tract. de Fundatione Academiæ Hafn. E. Windingii Acad. Hafn. Trykt Khvn. 1665 in 4. Joh. Isaac. Pontani Rer. Dan. Part. IV. pag. 769. Frid. Chr. Bircherodii Oratio, habita de Acad. Hafn. Trykt Khvn. 1694. Nic. Petr. Sibberns Bibliotheca Hist. Dano-Norv. Cap. X. §. 1. pag. 308. sqv. Og af udenlandske kan efterlæses Frid. Lucæ Europäischer Helicon, handlende om alle Nationers Academier, især i Europa, Part. III. Cap. V. §. 6. pag. 259. sqv.

Paa dette Universitet lærtes nu offentligen alle Videnskaber endogsaa Theologien, hvorudover Biskop Lauge Urne og flere katholske Bisper siden ansaae Theologiens offentlige Læsning som en stor Anledning til Kirke-Reformationens Fremgang. Af Begyndelsen havde Professorerne ingen egne Auditoria, hvor de kunde holde deres Forelæsninger for de Studerende; men de havde paa nogen Tid til Laans af Dom-Kapitelet nogle Skole-Værelser i den søndre Side af vor Frue Kirke. Thi i en af Universitetets gamle Registranter findes disse Ord:

262

Anno 1478 Litteræ Capituli Hafniensis, quibus gratiose conceduntur Petro Alberti Scholæ, in Parte Meridionali Ecclesiæ D. Virginis situatæ, pro Lectionibus & Exercitiis, donec prædictus Magister & sui Conscii de Scholis melioribus suerint provisi. Dette varede kun et Aar, at Professorerne havde her deres Auditoria. Thi Aar 1479 laante Kong Christian den Første af Stadens Magistrat til et Studii- eller Universitets-Huus Byens gamle Raadhuus, beliggende Vesten for Frue Kirke paa Hiørnet af Nørregade og Studiistræde just paa det Sted, hvor nu omstunder den siellandske Biskops Residenz er. Dette Laan skulde ikkun vare i 10 Aar og efter den Tids Forløb skulle samme Huus blive Magistraten leveret tilbage igien, naarsomhelst at Studium eller Collegium, som var begyndt, blev paa et andet beqvemt Sted anlagt. Men da disse 10 Aar og flere vare forløbne, tog Magistraten deres Raadhuus tilbage med Magt Aar 1491, men de maatte efter kongelig Befaling strax lade Doctorerne og Mesterne bekomme det igien til deres Brug. (See foran pag. 12 og 102.) Kong Hans lod derpaa samme Raadhuus Aar 1512 indrette til en beqvem Bygning og et ordentlig Universitets-Huus, hvor Professorerne kunde holde deres offentlige Lectier. Paa denne allerførste Studiigaard blev sat en latinsk Overskrift, som allerede forhen er anført pag. 12. Udi den følgende Tid blev dette nye Universitet begavet med en og anden Herlighed for at holde det ved lige; adskillige nyttige Anordninger bleve ogsaa giorde for at bringe det i en mere blomstrende Tilstand. Kong Hans forordnede, at ingen Adel eller Uadel maatte udsende deres Børn i fremmede Lande for at studere, førend de i 3 Aar havde studeret ved Kiøbenhavns Academie. Kong Christian den Anden anordnede, at ingen maatte begive sig fra Academiet for at studere udenlands, førend han var bleven promoveret til Baccalaureus. Men desuagtet kom Academiet dog paa nogen Tid i Forfald, deels formedelst den megen Uroe, som Kong Christian den Anden var indviklet i, deels siden Kong Friderik den Andens Tid, da Academiet formedelst Religionens Forandring blev bragt udi stor Forvirrelse, saa at Universitetet havde i 8 Aar ingen Øvrighed. Men Kong Christian den Tredie satte dette Universitet Aar 1539 igien i sin fulde Stand og forbedrede det. Thi Professorerne, som

263

udi de vanskelige Tider vare adspredte, bleve kaldte tilbage, og Universitetet fik sin Rector, nemlig Professor Christianus Torkilli Morsianus. Kongen gav Academiet en ny Fundatz paa Latin, dateret Odense paa Rigsdagen den 10 Jun. Aar 1539 under Kongens og Rigsraadernes Hænder. Denne Fundatz kan læses i E. Pontoppid. Orig. Hafn. pag. 302. Kongen forskrev Doctor Johan Bugenhagen fra Wittenberg i Sachsen ind til Danmark og efter samme Mands Raad oprettede han Kiøbenhavns Universitet, saa at der nu maatte læres offentlig Theologie, Lægekunst, Lovkyndighed, det latinske, græske og hebraiske Sprog. Dernæst lagde Kongen nye visse Indkomster til Academiet, saa og til Professorernes Løn lagde han af de forhen værende katholske Bispe-Tiender, Knardrups Kloster af siellandske og skaanske Kirker, af Øresunds Told og Jordskyld af 103 Huse, som havde tilhørt vor Frue Kirke, eller egentlig Kanikerne i Kapitelet; hvilke Indkomster beløb sig til 1400 Rhinske Gylden aarligen. Studiigaarden blev nu forandret, thi isteden for Universitetet hidindtil havde været i det gamle Raadhuus paa Hiørnet af Studiistræde, saa gav Kongen nu et nyt Sted til en Studiigaard eller Universitets-Huus, nemlig den forrige Bispegaard, hvor de katholske Biskopper havde boet.

Denne store Gaard, beliggende paa Kapitelets Grund, tilhørte for Reformationen altid Biskoppen i Roskild, som der residerede, naar han nu og da opholdt sig i Kiøbenhavn, men da denne Bispegaard tilligemed alt det øvrige geistlige Gods blev efter den store Forandring i Religionen lagt under Kronen, saa forærede Kongen bemeldte Bispegaard til det kiøbenhavnske Universitets Nytte og Brug. Udi denne forrige katholske Bispegaard med alle sine tilhørende Bygninger bleve nu indrettede ordentlige Auditoria til Universitetets Brug, samt tillige Boliger for Læsemesterne, og Logementer for Studenterne saa og Værelser til en Spisemester. Dernæst bleve Kanik-Boligerne, ligesom de nu værende Kaniker afgik og døde, tillagte otte Professorer til deres Residentser. (See vidtløftigere herom Nic. Cragii Hist. Christiani III. edit. à Joh. Grammio fra pag. 93 – 136.) Til en Erindring om denne Forandring stod over Indgangen paa en af disse Professor-Residentser en latinske Inscription, som er anført for-

264

hen pag. 140. Kong Christian den Tredie beskikkede sin Kantzler til at skulle herefter bestandig være Academiets Kantzler og Conservator, som skulle paasee Fundatzens og Ordinantzens bestandige Eflerlevelse. Til hvilket Embede Rigets Kantzler Johannes Friis til Hasselager blev beskikket. Denne nye anordnede Studiigaard eller Universitets-Huus blev indrettet Aar 1540. Men af al den gamle Bygning sees i vore Tider intet mere tilovers end den liden Bygning, som bruges til Consistorii Forsamlings-Sted, og i Stadens store Ildebrand blev staaende, fordi det var en lav Bygning, som Ilden mindre fattede udi, da alle de øvrige Academiets Bygninger afbrændte. Aar 1543 blev efter Kongens Befaling holdet paa det store Auditorium i dette nye Universitet et Colloqium Theologicum eller Disputatz i 8 Dage imellem de lutherske og papistiske Lærere baade For- og Eftermiddag offentlig fra Klokken 7 til 12 om Formiddagen og fra Klokken 2 til 5 om Eftermiddagen ofte i Kongens egen Nærværelse, som hørte derpaa med stor Fornøielse. Dette Colloqvium blev holdet i December Maaned, hvor alle Canonici af Dom-Kapitlerne og Prælater i Klosterne, som agtede at tage et og andet Stykke af deres papistiske Lærdom i Forsvar vare indbudne at møde. Den siellandske Biskop Doct. Peder Palladius var Præces iblant Collocutores, nemlig Johannes Maccabæus, Christian Morsianus, Claus Chrysotomus og Johannes Synningius, paa de Evangeliskes Side. (See E. Pontoppid. Annales Hist. Ecclef. Tom. III. Pag. 280. fqv. Zwergs Siellandske Clerisie Tom. I. pag. 61.) Iblant de fornemste papistiske Lærere vare de tvende Abbeder af Esserom og Herritsvad, Doct. Jacob Heye, Cantor, Mag. Joh. Laurentii, Doct. Nicol. Blachius nomine Capituli Roschildens. M. Erasmus Sartorius af Sorøe-Kloster, Petrus Severus, Petrus Jareus, Mag. Jonas Thuronis og Mag, Bernhardus Arvidi. Efterat disse længe havde tvistet om Religions-Artiklerne, saa underskreve de omsider Troens Artikler efter den antagne Religions-Form og Bekiendelse. Derpaa efter Disputatsens Slutning blev Aar 1574 af Doct. Petrus Palladius disse tre promoverede til Doctores Theologiæ, nemlig: Mag. Olaus Chrysostomus, Professor Theologiæ, Mag. Johannes Synningius, Professor Theologiæ ved Universitetet, og Mag. Nicolaus

265

Cragius, Tydsk Hof-Prædikant, som offentligen udi denne Forsamling havde forsvaret den Evangeliske Troe. (See Holbergs Danmarks Hist. Tom. 2. pag. 370. Zwergs Clerisie pag. 449. Pontop. Annales Ecclef. Dan. Tom. III. pag. 282.)

Kong Christian den Tredie gav atter Aar 1555, 1556 og 1557 endnu mere Gods og Løn til Professorernes Underholdning, eftersom deres Løn var kun ringe; thi Aar 1555 tillagde han dem mere af Aroe og Jørlunds Bøndergaarde; Aar 1556 tillagde han hver Professor 144 Skiepper Korn aarligen at nyde, hvilket i Consistorio blev publiceret af Kantzleren; Aar 1557 den 13. Jul. beskikkede han, at Professor Linguæ Hebrææ skulle have sin ganske Løn og underholdning af Lollands og Falsters Menigheder. De følgende Konger have endnu mere forbedret det Kiøbenhavnske Universitet og forøget baade Professorernes Antal, saa og deres Indkomster. Kong Friderik den Anden confirmerede Aar 1560 den 30 May ved et Kongebrev Academiets Fundation, tilligemed alle de Tillæg, som vare givne 1555 og 1557, samt og Universitetets Privilegier. Aar 1569 gav han 400 Rdlr. in Specie af Soers, Antvorskovs og Ringsteds Klosters Indkomster til Reise-Stipendier paa fremmede Academier for tre Studentere af Theologie og en Studiosus Medicinæ. Aar 1561 byttede Kongen med Academiet og gav Claræ Kloster i Roskild isteden for Knardrup-Kloster. Aar 1571 forbedrede han Professorernes Stipendia af Roskild- og Lunde-Kapitlers Canonicater og Vicariater. Aar 1573 den 22 Aug. confirmerede han de Jura Patronatus til nogle Præstekalde, som Academiet vare forundte af hans Forfædre. Og Aar 1587 den 12 Jun. tilkiendte han Universitetet noget Gods udi Faxøe-Herred, som i en Trette om samme Gods var Universitetet fradømt af nogle Commissarier. Kong Christian den Fierde beskikkede, at der skulle være fire Professorer mere end tilforn, og tillagde enhver af dem deres Løn nemlig en Professor Metaphysices blev indsat den 3 April. Aar 1619. Siden blev Aar 1630 den 10 Sept. anordnet en Professor Theologiæ og en Professor Linguæ Latinæ. Aar 1636 den 23 Dec. blev beskikket en Professor Poeseos. Aar 1658 den 6 Jul. gav Kong Friderik den Tredie

266

Professorerne Jus Patronatus til den ny opbygte Trinitatis Kirke. Og fordi Academiet ved de indfaldne vanskelige Krigstider havde mistet en Deel af dets Indkomster, saa erstattede høibemeldte Konge Academiet samme Forliis; thi han tillagde til Professorernes Løn Aar 1651 den 3 Jul. tre Vicariater udi Roskilds Capitel og derforuden tillagde han dem aarlige Pensioner af Kirkerne i Jylland. Aar 1658 den 14 Jul. ordinerede han Academiet at tillegges tvende Præbender, som først bleve vacante i Jyllands Dom-Capitler. Og da et Canonicat ved Doct. Jacob Madsens Død blev vacant Aar 1660, fik Academiet det samme efter Kongens Befaling. Saa stor en Iver, som tre Konger have ladet see ved Academiets Opkomst, saa stor en Nidkierhed have de efterfølgende høilovlige Konger bestandig viist i at conservere det og bringe Academiet i anseelig Flor og Velstand. Men især kan Kong Christian den Siette ansees ikke allene som en Fornyer, men endog som Stifter af det nu blomstrende Kiøbenhavns Universitet, thi strax efter hans Regierings Tiltrædelse anordnede han en Commission for at arbeide paa, hvorledes saavel Oeconomien, som Academiets Studia og Exercitier kunde mere ordentligen indrettes: hvad Oeconomien angik, da vare Indkomsterne ringe og ulige deelte. Professoreres vare deelte i tre Klasser, nemlig Doctores, Magistros og Pædagoges, hvoraf de første af tilfælles Indkomster nøde tre, de andre to og de sidste ikkun een Part. For at hæve den almindelige Mangel udi Indkomsterne, lod Kong Christian den Siette ved Forordning af 18 Marts Aar 1732 paabyde en ny Studii Skat, som af Præster og Kirker aarligen skulle ydes til Universitetet. Og for at hæve den Ulighed, som før var udi Delingen, reducerede han trende Professioner, hvis Indkomster bleve lige reparterede paa de øvrige sex Philosophos, hvilket sees af den almindelige Ligning, dateret Frideriksberg den 18 Apr. Aar 1732. Men ligesom Kong Christian den Siette reducerede tre Professioner, for at forøge de sex Philosophorum Indkomster, saa anordnede han derimod en ny Professor Juris, til hvis Underholdning han tillagde Leuten, Stange og Romdals Konge-Tiende i Hedemarkens Fogderier udi Norge. Og paa det at samme ny Professor skulle have lige Indkomster med de andre, blev til samme Tiende lagt en Deel af til-

267

fælles Distributzer. Hvad academiske Exercitier angaaer, da bleve de tilligemed Indkomsterne forøgede, adskillige Ting afskaffede og andre tillagde, saa at det Kiøbenhavnske Universitet fik en ganske anden Skikkelse, hvilket kan sees af den Kongelige Fundation, dateret Frideriksberg den 31 Marts Aar 1732, og bestaar af 104 Paragrapher. Udi Kong Friderik den Femtes Tid blev den ny Indretning ved Universitetet giort, at den 2 May Aar 1755 blev Doct. Erik Pontoppidan, Biskop over Bergens Stift, beskikket til at være Pro-Kantzler vedUniversittetet efter den ham givne Kongelige Instrux, bestaaende af 25 Paragrapher. Samme er trykt i Holbergs Danm. og Norg. Statpag. 237. Hvilket Embede ved samme Pro-Kantzlers Død Aar 1764 igien ophørte. Universitetets nu værende ypperligen Indretning og Forfatning til Studeringers og Videnskabers fuldkomne blomstrende Tilstand er til en udødelige Ære for vor Allernaadigste Konge, Kong Christian den Syvende, som udgav en ny Fundatz og Forordning af 11 May 1775 angaaende hvorledes saavel ved Examen Artium, som andre Examinia Academica herefter ved Universitetet i Kiøbenhavn skal forholdes. Ligeledes under samme Dato en ny forbedret Fundatz for de tvende ved Universitetet værende Kongelige Stiftelser, Communitetet og Regentsen.<\p>

Ved Siden af Universitetet blev Aar 1569 ud til Nørregade ganske ny opbygt af Bindingsverk Det Kongelige-Communitet gemmenlig Klosteret kaldet. Om denne Stiftelese forekommer siden at melde udførligere ved Universitetets nu værende Bygninger Litr. B. Dette Communitet eller Studenternes Convent-Huus, som det også i fordum Tid kaldtes, afbrændte Aar 1641, men blev strax skiønnere opbygt end det var tilforn, saa at det kom Aar 1643 i fuldkommen Stand; hvilket sees af følgende latinske Inscription, der stod paa samme Bygning at læse med disse Ord:

D.O.M.A. Anno Christi MDCXLIII. Ædes Hæ Communitatis Regiæ a Frederico Secundo, Daniæ & Norvegiæ Rege, MDLXIX. Fundata a Calamitate Incendii MDCXLI de Novo excitatæ.

268

De gamle og af Ælde forfaldne Bygninger af Universitetet lod Kong Christian den Fierde nedbryde Aar 1597 og igien med stor Bekostning lod opføre en ny Studiigaaard, som blev fuldført Aar 1600. Denne anseelige og kostbare ny Universitets-Bygning, som udgiorde den hele Øster-Længde af Studiegaarden, blev i begyndelsen kaldet Collegium Novum. Til dens Opbyggeslse har hver Præst i Kiøbstæderne og paa Landet givet en Daler. Domkirken i Roskilde gav 300 Daler, Capitulares sammesteds, nemlig de residerende gave 150 Daler, og de andre gave 300 Daler. Samme Bygning blev høitiligen indviet i Kong Christian den Fierdes og Kongens Broders Hertug Ulriks Overværelse af da værende Rector Universitatis. Professor Niels Krag, den 26 Jun. eller VI Calendar. Julii Anno 1601. Samme Oration er trykt med denne Titel: Panegyricus Christiano IV. Daniæ, Norv. &c Regi dicstus, in Dedicatione augustissimæ Basilicæ, seu novæ Academiæ, Deo & Musis consacratæ A.D. vi Calend. Juni Anno MDCCI. a Nicol. Cragio, Acad. Hafn. Rect.Hafn. Typis Henr. Waldkirchii in 4. Udi denne Bygning lod Kong Christian den Fierde hensette Aar 1605 Universitetets Bibliotheqve, som hidtil i mange Aar, nemlig fra Aar 1539 havde staaet forvaret i Helliggeistes-Kloster, efterat han havde givet sit eget Kongelige Bibliothek til dets Forøgelse. Men da dette Universitets-Bibliotek ved Tidens Længde blev meget større og talrigere, saa at det ei her kunde længere rummes, saa blev det Aar 1657 forflyttet hen paa Overdelen af Trinitatis Kirke, som dertil blev indrettet af Kong Friderik den Tredie. Udi Alberti Thuras Idea Historiæ Literariæ Danorum findes en Fortegnelse paa alle de lærde Mænd, som her paa Universitetet fra dets første Stiftelse af ere blevne promoverede til Doctores Theologiæ, Juris & Medicinæ indtil Aar 1720. Blant disse academiske Høitideligheder og Promotioner er især at regne den saa kaldte store Doctor-Grad in Facultate Theologica, da Aar 1675 bleve af Doctor og Professor Theologiæ ved Universitetet Georg Witzleben promoverede og creerede til Doctores Theologiæ følgende elleve lærde geistlige Mænd, nemlig: Mag. Hans Rossing, Biskop over Christianiæ Stift; Mag Niels Envold Randolph, Biskop over Bergens Stift, Mag. Matthias Foss, Biskop over

269

Aalborg Stift; Mag. Rudolf Meth, Vice-Biskop i Fyens Stift; Mag. Erik Pontoppidan, Biskop over Trondhiems Stift; Mag. Søren Glud, Biskop over Viborg Stift: Mag. Hans Leth, Kongelig Confessionarius og Hof-Prædikant; Mag. Jens Birkerod, Profesor Theologiæ ved Universitetet; Mag. Christopher Schletter, Professor Theologiæ ved Universitetet; Mag. Hans Bagger, Stiftsprovst og Sognepræst ved vor Frue Kirke i Kiøbenhavn, og Mag. Jacob Birkerod, Proffessor Theologiæ og Linguæ Ebrææ ved Odense Gymnasium.

Ved Universitetets søndre Side, som vender ud til vor Frue Kirke, paa det samme Sted, (hvor nu Pedellens Bolig er) var for Ildebranden opbygt et skiønt Anatomisk Huus, Theatrum Anatomicum kaldet, hvilket Aar 1644 var opført paa de siellandske Kirkers Bekostning. Til samme Theatrum Anatomicum gav Communitetets Oeconomus, Professor Thomas Finke, 1000 Rdlr. Dette Theatrum Anatomicum blev aabnet af Doct. Simon Pauli ved den første Section af et Fruentimmer-Cadaver, som blev forrettet af ham sammesteds den 3 Mart. Aar 1645. Det er ellers at merke om Anatomien paa Universitetet, at Medicinen begyndte at florere lidet i det sextende Aarhundrede, og Biskop Knud i Aarhuus var den første som begyndte at skrive i denne Videnskab. Doct. Andreas Christensen eller Christiani, fød i Ribe, blev efter sin Hiemkomst fra udenlandske Universiteter Aar 1584 Professor Medicinæ ved Kiøbenhavns Universitet og var den første, som ved Academiet øvede Anatomien, hvilket foraarsagede saadan Væmmelse hos adskillige efter de Tiders Enfoldighed, at næsten ingen skikkelige Folk ville gaae til Bords med Ham, hvorfor han maatte afstaae fra sit Forehavende. Men i det følgende syttende Aarhundrede var Doctor Ole Worm og Doct. Simon Pauli de første, som retskaffen tracterede Anatomien ved Universitetet i Kiøbenhavn. Ligeledes i Botaniken excellerede Georg Fiuren, Ole Worm og Otto Sperling den yngre. Men i Chymien Petrus Syverinius og Doct. Ole Bork. Bemeldte Anatomiske Huus er af Doct. Thomas Bartholin omstændelig beskrevet og trykt Aar 1662 i Kbvn. in 8. under Titel: Descriptio Domus Anatomicæ Hafniensis.

270

Følgende latinske Inscription eller Elegiaca vare forfattede af Doct. Michael Kirsten, siden Medicus i Hamborg, og stode at læse over dette Anatomiske Huus: Hic aut vides aut Corpore secta Corpora secta. Viator: Hic Ars Naturæ solvik & unit Opus. End videre saae man her indvendig følgende latinske Inscriptioner opsatte: O! Stirps, O! Serpens, O! Poma, O! flebile Factum. Tanti vera vides hic Simulacra Mali. Hoc Adas, hoc Eva fuit, cum Poma voraret: Aut mox si nondum tum fuit, illud erat 1645.

HOMO BULLA: Hippocrates præclara Sui Monumenta Laboris, Ossa Tibi Delphis ærea Phæbe sacrat. Hafniades Musæ Vobis dicat ossea Pauli Ossea PAULLI Ossa, illi suus est, huic suus extet Honos. Quid Forman, Narcisse tui, venaris in unda? O! Miser! Hic melius conspicienda fuit, Hoc Speculum veras, non vanas objicit umbras, Hoc omni melius Te Tibi sistit Homo. 1645. Michael Kirstenius Morau.

HOMO UMBRA. Prima recens structum Mulier dissecta Theatrum Imbuit. Hæc Artis Gloria prima fuit. Dumque Loco donat Faman Caput ipsa vicissim, Prima fuit; Primum Munus & Ossa dedit. Vertice sic calvo sic nudis Dentibus albet, Hoc gerit oblongos ossea larva Pedes. Sic Venter, sic Pectrus hiat, quam scitus Apelles Mors est! quam vere, quid fit, adumbrat Homo. 1645.

Paa dette Anatomie-Kammer stod ogsaa et Skab, hvorudi var forvaret et Scheleton, foræret af Doct. Henningius Arnisæus, Kong Christian den Fierdes Liv-Medicus. Paa Skabet stod denne latinske Inscription:

Quisquis es, Mortalitatis Memor, Disce ad immortalitatem properare. Reg. Hafn. Academiæ Ornamento Human. Fabric. Studios. Commodo Hæcce Corporis Humani Ossa donaria Viri Clariss. Doct. Henningii Arnisæi, Medici Regii, in Sceleti Formam redegit Olaus Worm, Doct. Med. Profess. P. Anno MDCXXIIX.

Over en Høne, hvis usædvanlige store Lever veiede halvtolvte Unzer var at læse denne Inscription: Hæc Sceleton Gallina fuit, sed prædita Monstro Monstrosam fecit grande voraxque Jecur. Over en Hane med et usædvanlig stort Hoved: Hic huic Gallinæ Gallus bene jungitur. Illa Epar monstrosam gessit & iste Caput. Over en Svane stod denne Inscription: Hoc Cygni est Sceleton, recte Phæbeius Ales Haud sacra Phæbi debet abesse Domo. Cum nullos metuant

271

Hostes hæc Limina Phæbi, Osseus excubiis sifficit iste Vigil. Over en Abe: Ora licet Cauda me Sors privaverit Hospes. Dic tamen: Hic quondam Cercopithecus erat. Ossibus humanis similem se Simia præstat. Ut credas; Hic en Simia Vera Tibi est. Over et Pindsviin: Quem cernis, non jam Spinis exhorret Echinus, Non se conglomerat, non petit Antra fugax. Over en Maahr: Omnia Mors æquat, non Mortes improba Gallam Jam petit; Haud Martem mortuus ille timet. Oven over dette Theatrum Anatomicum blev Aar 1657 bygt en nye Etage til et Naturalie-Kammer kaldet Palatium Novum, hvor mange af Naturens selsomme og rare Producter vare med største Forundring at besee. Dette Raritet-Kammer var bygt deels paa de Kirkers Bekostning, til hvilke Universitetet har Patronat-Ret, deels i Særdeleshed paa Grevinge Kirkes Bekostning, som tilhører altid den anden Medicus, deels ogsaa paa Sal. Doctor Thomas Finckes Arvingers Bekostning. Den beste Deel af Rariteten i dette Palatium Novum eller Naturalie-Kammer havde Doct. Henrik Fuiren skienket dertil, og en Catalogus derover findes trykt af Thomas Bartholin Aar 1662 i hans Domus Anatomica pag. 41. til pag. 47. Siden blev atter en ypperlig Samling af Naturalier foræret dertil af Broderen Doct. Thomas Fuiren Aar 1663. Al denne rare Samling blev ødelagt og opbrændt i Stadens store Ildebrand, da Universitetets Bygninger afbrændte Aar 1728. Paa dette Naturalie-Kammer over Indgangen dertil stod denne latinske Inscription at læse:

Musæum Naturæ Liberali Sumptu Divini Senis D. Thomæ Finckii Professoris per Annos LVI Optime Meriti, In quem Natura omnia sua Munera contulit, Publico Bono Exstructum, ut cum Naturæ Perennitate Fama Ejus esset semper Superstes. A.C. MDCLVII. (See Sibbern in Biblioth. Histor. Dano-Norveg. Cap. III. § 2. pag. 342; 243.)

Alle disse ommeldte Universitets Bygninger bleve ved Stadens ulykkelige Ildebrand i October Maaned Aar 1728 ødelagte indtil en Deel af Grundvoldene og Murene, undtagen den forhen ommeldte liden lave Bygning Consistorii-Huset kaldet, som Ildens Lue ei fortærede, men blev staaende ubeskadiget. Efter Ildebranden bleve ved Kong Friderik den Fierdes høipriselige Omhue giort Begyndelse med at opbygge af ny alle Universitetets afbrændte Bygninger, men i

272

Kong Christian den Siettes Tid bleve alle Bygninger, Universitetet tilhørende, fuldferdigede og af ny Grundmuur opførte i fuldkommen Stand.

Det Kiøbenhavnske Universitets samtlige Bygninger, som nu omstunder indsluttes af en meget stor, fiirkantet, rummelig og tillige broelagt Gaardsrum, Studiigaarden kaldet, ere disse fire følgende:

(A) Consistorii-Huset, som er en meget ældgammel, lav og uanseelig, men derhos massiv grundmured Bygning, i alt 34½ Alen lang, hvoraf den lavere Deel, hvor Opgangen med Steen-Trappen, ziret Jern-Gelender-Verk, sees, er 13 Alen lang, 7½ Alen til Taget og 11 Alen til Tagryggen høi. Men den høire Deel, som indbefatter Consistorii Stue, er 21½ Alen lang, 9 Alen til Taget og 16 Alen til Ryggen. Denne liden Bygning og dens Kieldere, beliggende paa Studiigaardens nordre Side, er endnu en Levning af de roskildske katholske Bispers Residenz. Paa denne Bispegaard ere adskillige Breve og Documenter daterede saa tilig, at man seer tydelig nok, at disse Prælater have fra Kong Valdemar den Tredies Tid af, længe førend Byen blev afstaaet, ikke haft deres Bolig paa Slottet. Saaledes finder man et Brev af den roskildske Biskop Oluf Mortesen [!], hvor det heder: Datum in Curia nostra Episcopali Hafnis 1464. Et andet paa Dansk, som begynder saaledes: Vi Olaf Mortenssøn, Biskop i Roskilde &c. udi Kopendehaffn paa vor Gaard var skikket p. 1474. Da Kong Christian den Fierde nedrev Aar 1597 de gamle Bygninger for at opbygge en ny Studiigaard, saa lod han dette Huus blive staaende; dog lod han det reparere, thi hans Navn en Chiffre med Krone C4. sees udhuggen i Steen over Døren med denne latinske Inscription: Domus Consistorialis Regiæ Academiæ Hafniensis. Denne Bygning maae ellers være bleven forbedret baade i Kong Friderik den Tredies Tid, thi hans Navn staaer en Chiffre med Krone oven over Kong Christian den Fierdes Navn, udhuggen i Steen udi Frontispicen; saaog i Kong Christian den Femtes Regierings Begyndelse, thi paa Muren ved det første Vindue staaer C5. 1671. Dette gamle Con

273

sistorii-Huus havde den Lykke i Ildebranden, at blive skaanet, formodentlig fordi det var saa lavt, og blev ei angrebet af den gresselige Lue, der ellers fortærede de øvrige Bygninger rundt omkring det. Paa Consistorium giemmes Universitetets Arkiv og Protocoller. Omkring pa Væggen i Consistorii Stue henge endeel gamle originale Skilderier af de Danske Konger af den Oldenborgske Stamme, samt af Academiets Patroner og Professorer. Paa Consistorii Auditorium eller Høre-Sal holdes alle offentlige Examina Academica af Professorerne i alles Paahør. Ligeledes holdes her Professorernes Deliberations-Samlinger og Voteringer, naar noget Embede, hvortil Professorerne conjunctim have Jus vocandi og constituendi, bortgives per plurima vota. Naar Rector Magnificus tilsiger, da forsamle Professorerne sig her for at raadslaae om Academiets Tarv. Udi fordum Tid blev ogsaa paa Consistorium paa de fire Tamper-dage om Aaret, alle i Sielland forefaldne Ægteskabs-Sager afhandlede og paadømte for Tamper-Retten, indtil Aar 1771, da samme Ret blev henlagt under den oprettede Hof- og Stads Ret. Paa Consistorium bliver hvert Aar den ny Rector Universitatis solenniter creeret paa første Torsdag efter Trinitatis Søndag med de sædvanlige Ceremonier og en latinsk Oration, som holdes af den Professor, der nedlegger sit Rectorat og overleverer samme Embede tilligemed Rector-Kaaben, Academiets Segl, Love og Zeptre til den ny Rector. Tilforn skedte altid denne Ceremonie med Rectors Creation udi vor Frue Kirke med stor Solennitet, men nuomstunder ganske stille i Professorernes Overværelse paa Consistorio. I det Aar, som en Professor er Rector Magnificus Universitatis, kaldes han deres Magnificence og har nuomstunder Rang med en Etatsraad. I fordum Tid var Rector Universitatis i saadan Anseelse, at han udi academiske Sessioner havde Sæde oven for den kongelige Kantzler, som kan sees af Kong Christian den Tredies Ordination. Ja, Rector Universitatis cederede ikke nogen fremmed Ambassadeur, hvilket sees af samme Ordination. Det fornemste Embede blant Professorerne er Rectoris Magnifici Embede, som vedvarer

274

ikkun et Aar omkring. Rectors Embede bliver af Professorerne, som sidde i Consistorio, forrettet vexelvis. I Førstningen var hver Halvår en ny Rector, siden efter den Constitution giort Aar 1669 hvert Aar. Hvorledes Rectors Udvælgelse skeer, kan sees af den Constitution, som blev giort Aar 1569. Om den academiske Rectors Værdighed kan læses Thomæ Bartholins Oration, holden den 6 Jun. Aar 1672, da han tredie gang nedlagde sit Rectorat, og er trykt samme Aar in 4. Professsorerne bleve deelte udi tre Klasser, hvoraf enhver skulle have Rectoratet vexelvis sit Aar. Under den første Klasse befattedes Theologi, under den anden Jurister og Medici, under den tredie Artium Professores. Udi den sidste Klasse kalder Rectoratet alene paa de tre Ældste og ikke til de yngre Philosophos, med mindre nogen af de første findes udygtige, hvilket kan sees af Constitutionens første Artikel. Efter Rector følger Professorerne ved Universitetet, hvilke inddeles udi fire Faculteter, som er det Theologiske Facultet, det Medicinske Facultet, det Juridiske Facultet og det Philosophiske Facultet. Ethvert Facultet har sin Decanus, hvis Embede det er, at conferere de academiske Honores, og at censurere de Skrifter, som henhøre til hvert Facultet, og bleve indleverede til Censor, førend de kom til Trykken. Men denne Censur er nu ganske ophævet ved et kongeligt Rescript af 14 Sept. Aar 1770. Udi Facultate Theologica ere fire Professores Ordinarii, hvoraf een saasom Biskoppen af Siellend, der er tillige Tertius Theologus, er Decanus perpetuus. Udi Facultate Medica er to Ordinarii Professores, hvoraf den Ældste er Decanus perpetuus. Udi Facultate Juridica ere to Professorer, hvoraf den ene profiterer Jus Naturæ & Gentium, Jus Publicum, saa og Philosophia Moralis; den anden læser over Jus Justinianeum, og forklarer den danske og norske Lov, samt Natur- og Folke-Retten. Under det, som man her kalder Facultas Philosophica, befattes alle andre Videnskaber. Udi det Facultet ere sex Philosophi Constistoriales og fire Extra-Consistoriales. Der er ingen perpetuus Decanus udi det Philosophiske Facultet, men Decanatet

275

gaar vexelvis fra en til en anden blant Philosophos Consistoriales. (See Holbergs. Geistl. og Verdsl. Stat pag.. 197. 198.) Under Consistorii Bygning ere to Kieldere, som tiene til Fængsel for Universitetets Bønder. Tet op til Consistorii Bygning i samme nørdre Længde eller Side-Bygning har Communiteterets Oconomus sine Værelser og frie Residenze. I de ældre Tider har een af Professorerne været tillige Oeconomus Communitatis Regiæ, men Aar 1621 lod Kong Christian forbyde, at ingen Professor tillige maatte være Oeconomus i Klosteret. Bag ved Universitetet ud mod Skidenstræde er Universitetets anseelige Botaniske Hauge, indsluttet med en Brandmuur.

(B) Det egentlige Universitets-Huus, beliggende paa Studiigaardens østlige side, er 80 alen langt, to Etager høit af Grundmuur, 17 Alen høit til Taget og 25 Alen høit til Tagryggen. Denne Bygning er ziret midt paa med et lidet Spir, hvori hænger en Klokke. Hermed ringes af Universitetets Famulus eller Pedel ved hver Time til Professorernes Lectier eller offentlige Forelæsninger på Academiet paa de Dage, der læses af dem for Studenterne i Sprog og Videnskaber efter det trykte latinske Progammatis Formelding, som hvert Aar midt i August Maaned opslaaes paa Universitetet og bekiendtgøres for Studenterne. Af samme Programma, som viser Lectiones publicæ og privatæ af samtlige Professorer i det Theologiske, Juridiske, Medicinske og Philosophiske Facultet, sees og erfares baade hvad Materie enhver Professor har udvalgt og foresat sig at læse over det ganske Aar igiennem, saaog til hvad Klokeslet han holder samme sine Forelæsninger. Disse offentlige Lectioner holdes her paa Universitetet fra Klokken 8 til 12 Formiddag og fra Klokken 2 til 5 Eftermidag. Baade i den nederste og øverste Etage af denne Bygning ere indrettede Auditoria til Professorernes Forelæsninger, begge zirede med Cathedra for Professorerne og med Bænke for deres Auditores. I den nederste Etage er Auditorium inferius. Naar Præpositus Communitatis Regiæ indsetter een eller flere Decani ved forefaldne Vacance paa Communitetet, da skeer

276

samme indsettelse af ham paa Auditorium inferius. Men i den anden eller øverste Etage er et meget stort og langt Auditorium, kaldet Auditorium Superius. Dette øverste Auditorium eller Høresal er 82 Fod lang og den øverste Ende ziret med et Cathedra, hvorover er en Himmel, som ved Solenniteter prydes med rød Silke-betræk og Gardiner. Paa den østlige eller høire Side af dette Cathedra er langs ned med Vinduerne et forhøiet Sæde, indelukt med Skranker til Professorerne; og lige over for paa den vestlige eller venstre Side af samme Cathedra er ligeledes langs med Vinduerne et forhøiet Sæde, indelukt med Skranker til de øvrige fornemme Tilhørere af Stands-Personer og Stadens Sognepræster. Men her midt imellem over hele Auditorii Gulv ere faste Bænker med Rygstykker, ligesom Kirkestole for 7 til 800 Studentere og Auditores. Indenfor Tverskrankerne (ved hvilke Universitetets tvende Famuli eller Pedeller staae hver med sit Sølv-Zepter i Haanden, med hvilke de gaae i Procession foran for Rector Universitatis) lige for ved Cathedra settes endeel Stole for Riddere, som ville bivaane de academiske Solenniteter. Øverst ved den venstre side af Cathederet er Kongens Stoel, eller et Ordentlig Gemak med Kakkelovn i, adskilt med Vinduer fra Auditorium. Af denne Stoel betiene Kongen og de Kongelige Personer sig, saa og Stats-Ministrene, samt fremmede Gesandtere og Fyrstelige personer sig, naar de med deres allerhøieste og høie Nærværelse beære Universitetet at høre paa de academiske solenne Acter. Paa Kongens Geburts-Dag holder altid Rector Universitatis paa dette Auditorium Superius en latinsk Oration, som for og efter er accompagneret med en behagelig Instrumental- og Vocal-Musik, der opføres af Stads-Musikanten og den latinske Skoles Cantor med sine Disciple. For Orationen ringes altid samme dag i to Timer med den største Klokke i vor Frue Kirketaarn. Og Dagen for Alle Helgens Dag holder den yngste Professor paa samme Auditorium en latinsk Oration til en Erindring om Lutheri Reformation. Dette Auditorium Superius eller øverste Auditorium blev efter Ildebranden paa ny solenniter indviet

277

ved en latinsk Oration, holden af da værende Universitatis, Professor Hans Gram, udi Kong Christian den Siettes og Kronprinds Frideriks høie Nærværelse, Aar 1732. Paa dette store eller øverste Auditorium holdes altid de solenne Doctor-Promotioner, Orationer og Disputatzer, som enten udgives af Professorerne selv, eller af Doctorandis ved deres Doctor Promotioner. Alle Academiske Solenniteter tilkiendegives altid nogle Dage forud ved et trykt latinsk Programma, som skrives af den Professor, der er Notarius Universitatis, og udstædes under Universitetets Segl, hvorefter det af Universitetets Famulus opslaaes til Bekiendtgiørelse paa et stort Bret eller Tavle, som til den Ende er fæstet fast i Muren ved Universitetets Port.

Naar Deposituri eller de unge Studentere, som aarligen dimitteres fra de latinske Skoler eller privatim til Academiet, have paa Consistorio underkastet sig den første Examen Artium eller saa kaldet Depositz, og ere examinerede af samtlige Professores Philosophiæ in Præceptis Scholasticis, da samles de siden paa en vis fastsat Dag om Morgenen tilig for at forfatte det specimen styli, som dem under en Professors Opsyn forelegges og dicteres. Efter to til tre Dages Forløb, naar Examen Styli er foretagen af Facultas Philosophica, samles de igien her til Honores paa en fastsat Dag, da den Professor, som det Aar er Decanus Philosophiæ, holder en Oration og ved at opregne alle deres Navne, creerer dem til at være Studiosi Philosophiæ & Artium bonarum. I fordum Tid var denne solenne Act geleidet med nogle Ceremonier, som nu omstunder ganske ere afskaffede. I de ældste Tider kom de unge Studentere sammen paa Studiigaarden, forklædte, maskerede og øvende mange narriske og latterlige Spøg, hvorpaa de bleve overstænkede af Universitetets Pedel med Vand, som stod øst dertil udi et Kar. Men Aar 1666 blev sligt Gøgleverk efter Consistorii Befaling afskaffet, da Professor Froms Søn var bleven ulykkeligvis ihielslagen (See forhen pag. 217.) og Candidati bleve befalede at gaae paa den Dag med en hvid Kappe, som de paa Studiigaarden toge paa og igien

278

siden lagde af, naar Honores var til Ende, og de kom ned paa Studiigaarden igien. Denne Skik blev afskaffet Aar 1674. Efter den Tid er det brugeligt, at de unge Candidater forsamle sig paa Auditorium Superius, som tillige er opfyldt med en talrig Mængde af Tilhørere. Hvor da, efterat Decanus Philosophiæ eller Professoren haver holdt sin latinske Oration af Cathedra til dem, de øverste af de unge Candidater begierer i sit og de øvrige Candidaters Navn af Decanus at faa academisk Borgerret eller at antages iblant Studenternes Tal. For at efterkomme slig Begiering gik Decanus i fordum Tid ned af Cathedra til enhver af disse unge Candidater og gav dem lidet Salt i Munden, derhos forklarede for dem, at Saltet betydede Viisdom, derefter øste han lidet Viin paa enhvers Hoved, forklarende for dem tillige, at Vinen betydede aandelig Velsignelse, Glæde, Fryd og Fred i Gud, saa og indbyrdes Kierlighed. Efterat denne symboliske Act var forrettet, (hvilken nu ved Fundatzen af 31 Mars Aar 1732 er afskaffen) gik Decanus op igien i Cathedra og i den helligeTrefoldigheds Navn creerede, forkyndte og ved Navn speciatim udraabte alle disse Candidater til at være Artium liberalium & Philosophiæ Studiosi. Naar Decanus har sluttet sin Tale, holder den næst øverste Candidat en Taksigelse paa latinske Vers, hvormed Acten sluttes. Næste Dag derefter blive disse unge Candidati paa Consistorio indskrevne af Rector Magnificus i Universitetets Protocol eller Matricul, da de tillige udvælge sig een af de Philosophiske Professorer til deres privat Præceptor, hvis Raad og Anførsel de betiene sig af i deres Studeringers Fortsættelse ved Academiet. De, som fra udenlandske Academier komme ind til Kiøbenhavns Universitet, anmelde alene deres Navne hos Rector Universitatis, paa det at deres Navne kan blive immatriculerede blant de academiske Borgeres Tal. Naar nogen Theologisk Candidat befordres til Præste-Embede, da skal han forevise i det danske Kansellie sit Testimonium Publicum fra Universitetet, hvilket Notarius udstæder under Rectors Sigillo, førend hans Vocation expederes.

279

I de ældste Tider var det Brug og Skik, at Studenterne gik med Kappe paa, saa at ingen maatte bære Kaarde, hvilket ogsaa ved Kong Friderik den Andens Befaling Aar 1577 er bekræftet. Dette vedvarede indtil Kong Friderik den Tredies Regierings Tid, som tillod de Studentere, der tilligemed Borgerne havde med utrolig Troskab og Tapperhed udstaaet Kiøbenhavns Beleiring Aar 1659, at bære Kaarde, dog finder man en Forordning af Kong Friderik den Tredie af Aar 1667, som forbyder saadant. Men at Studenterne nu om stunder gaae med Kaarde, grunder sig ikke efter B. Holbergs Mening paa en vedtagen Skik og Brug, hvormed Øvrigheden har seet igiennem Fingre, eftersom den Skik er bleven almindelig blant alle Kiøbenhavns Indbyggere. (See Holbergs Danm. Hist. Tom. 3. pag. 310.) Men Kong Christian den Femte i Rescript af 16 Sept. 1681 har tilladt det. I Henseende til Studenternes Forhold og Pligter ved Universitetet har man Ordinatio Lectionum in Acad Hafn. per Regiam Majestatem instaurata, Hafn. Anno 1537, edita à Christiano Morsiano in 12. Georgii Dybvadii Commonefactio de Disciplina, quæ in Legibus Acad. Hafn. describitur, Hafn. 1597 in 8. Joh. Pauli Resenii Oratio de Officiis Studiosorum Acad. Hafniens. Hafn. 1611 in 8. Leges Studiosorum Acad. Hafniens. in 12. Anno 1623. Ligeledes Nicolai Theophili Dissertatio de Privilegiis Studiosorum, Anno 1603 in 4. I Henseende til Kong Friderik den Fierdes Forordning om Studenternes udfordrende Examen Theologicum og Kald til det hellig Prædike-Embede i Danmark og Norge af 1 Aug. Aar 1707, (hvis vigtigste Artikler findes anført i Nova Literaria Maris Balthici & Septentr. Aar 1708. pag. 315. sqv.) er slagen en prægtig Medaille, som af Kongen blev uddeelt iblant da værende Professorer. Paa den ene Side af samme Medaille sees Kongens Brystbillede med sædvanlige Omskrift: Fridericus IV. D. G. Rex Dan. Norv. V. G. Neden under staaer Medailleurens Navn P. Berg. Paa den anden Side forestilles Gudsfrygt, staaende for ved et altar at giøre Røgelse-Offer for Gud. Øverst sees Guds bestandige alseende Øie. Rundt omkring Kanten læses dette bibelske Sprog: Et Placebit Domino

280

Sacrificium Malach. III. Neden under i Afsnittet staaer: Edict. de Nominandis Sacerdobitus. Cal. Aug. Anno MDCCVII.

De Examina Publica, som holdes paa visse Tider af Professoribus Philosophicis & Theologicis, ere disse: Den første og største Examen, kaldet gemeenlig Depositz eller Examen Artium, hvorom den Danske Lov melder 2 bog 20 Kap. 3. Art. holdes engang om Aaret, tilforn kort efter St. Hans Dag, men nu i Kraft af Forordningen af 11 May 1777 i September Maaned. Denne Examen er indstiftet at ingen i Fleng uværdig skal blive Student, uden han har Testimonium af Rector Scholæ om sit Levnet og Lærdom, og har selv aflagt Prøve paa Academiet ved sin Examen. Den anden store Examen er Examen Philosophicum, hvorom Loven taler 2 Bog 20 Kap. 4 og 6 Art. Da Candidati overhøres udi alle philosophiske Videnskaber af Professoribus Philosophiæ, hvilke antegnes udi Protocollen, hvorledes enhver svarer og derefter give dem adskillige Characterer, saasom Laudabilem, haud illudabilem &c. Den tredie store Examen er Examen Philologicum, som ei tilforn har været i Brug, men ved Forordningen af 11 May 1777 er befalet isteden for den forhen brugelige Baccalaurei-Grad. Den sidste store Examen er Examen Theologicum, kaldet gemeenlig Attestatz, da alle tre Professores Theologiæ examinere Candidaten, og Provsten paa Communitetet som Notarius sidder hos Examinator for at antegne i Protokollen hvilke Spørgsmaal, der blive givne, og hvorledes Candidaten besvarer dem. Hvorefter Candidaten efter Theologorum holdne Censur, aflegges med Charactere Laudabili eller haud illaudabili &c. i Henseende til alt hvad han har giort Rede for. Derpaa aflegger han sin Eed med oprakte Fingre at ville uryggelig blive ved den uforandrede Augsburgiske Troes Bekiendelse.

De academiske Æres-Grader ere: 1) Den philosophiske Baccalaurei-Grad, til hvilken at erholde Academiet har tilladt de Studentere, som med Flid og Berømmelse have sustineret Examen Philosophicum, og uden samme Baccalaurei-Grad eller prima in Philosophia Laurea ingen maatte

281

antages til Examen Theologicum efter Lovens 2 Bog 20 Kap. 6 Artik. Om Baccalaurei-Grad, dens Oprindelse, Nytte og Privilegier kan læses Olai Worms Skrift, de Baccalaureo Philosophiæ, trykt Kbvn. 1622. in 12. Thom. Finckii Invitatio ad hunc Gradum Anno 1594. Thom. Vangii 1650. Chr. Steenbuchii 1663. Petr. Joh. Resenii 1667. A. Thura Differtat. de Gradu Baccalaureatus Philosophici, 1719 & 1720. Denne Baccalaurei-Grad er nu afskaffet ved Forordning af 11 May Aar 1775, da Hs. Kongel. Majestet Kong Christian den Syvende anordnede Examen Philologicum.

De øvrige Academiske Honores eller Æres-Grader ere: Magister-Grad, Licentiat-Grad og Doctor-Grad, hvilken sidste er den fornemste; thi i Følge af det kongelige Reskript af 24 August Aar 1736 have Doctores Theologiæ Rang med Konsistorial-Raader, Doctores Juris Rang med Cansellie-Assessorer efter Forordning af 10 Febr. 1736, og Doctores Medicinæ Rang med Kammer-Assessorer efter Reskript af 20 Julii 1742. Om Magister-Grad, dens Oprindelse, Ælde, Værdighed og Rettigheder kan læses Søren Gluds Tractat Aar 1701. Efter Magister-Grad følger Licentiat-Grad, som Academiet meget sparsommeligen har uddelt ved mange Aars Mellem-Rum. Men det meest ærede og fornemste er Doctor-Grad, som gives adskillige saavel i det Theologiske, som medicinske, saa ogsaa saa i det Juridiske Facultet, da Doctorandus i forveien holder Inaugural-Disputats. Udi fordum Tid blev altid den Theologiske Doctor-Grads høytidelige Ceremonier forrettede i vor Frue Kirkes Chor, hvor Orationerne bleve holdne, og prægtige Doctor-Handsker forærede til enhver af de fornemste Tilhørere. Udi Kong Christian den Fierdes Forordning af 23 Febr. Aar 1625 om Moderation og Lindring i Bekostningerne ved de academiske Promotioner heder det: at af de graduerede Personer udi alt ikke maae udgives meer end 30 eller 34 halve Rdlrs Handsker eller og 40 Par i det allerhøieste. Saa at Doctores af Professorerne, saa og enhver af de Borgemestere af

282

Kiøbenhavn, som til academiske Promotioner vare tilstede og inviterede, blev givet et par Handsker saa godt som en Rdlr. in Specie; siden enhver af Pastorerne, de andre Professorer og Raadmændene, som ved Promotionen vare tilstede, skulle gives et Par Handsker, saa got som en halv Rdlr. in Specie Til andre lærde Mænd og Borgerskab, som var inviterede, maatte foræres et par Handsker saa got som en halv Rdlr. Men disse Doctor-Handsker ere nu afskaffede. Nu omstunder skeer de theologiske Doctor-Promotioner med mindre Pragt paa Auditorium Superius og Creationen forrettes af Decanus Facultatis Theologicæ, som selv er Doctor Theologiæ. Her blive ogsaa Doctores Juris og Doctores Medicinæ creerede, hver af sit Facultetets Decanus, da Doctorandus bliver paasat en Fløiels Doctor-Hat paa Hovedet og en ring paa Fingeren. Den medicinske Doctor-Promotion forefalder oftest, ja undertiden for en eneste Doctorandi Skyld. Men Doctor-Promotioner in Theologia og in Jure forefaldne ikkun sielden, gierne ved indfaldende store Solennitter ved Hoffet eller i Staten, saasom Aar 1749 i Anledning af Jubelfesten for den Oldenburgske Konge-Stammes Regiering i 300 Aar. Aar 1752 blev holdet Doctor-Promotion ved Solenniteten af Dronning Juliane Maries Indtog. Aar 1760 atter Doctor-Promotion ved Souverainitetets Jubelfests Solennnitet. Aar 1769 den 11 Oct. blev paa Universitetets øverste Auditorium holdet den academiske Jubelfest for det Kongelige Communitets Stiftelse for 200 Aar siden. Orationen blev holdet af Doct. og Professor Theologiæ Joh. Andr. Cramer. Aar 1779 den 11 May blev holdt Universitetets Jubel-Aar med stor Solennitet. Ved samme Leilighed blev holdet høitidelig Doctor-Promotion, da ti Doctores Theologiæ, een Doctor Juris og een Doctor Medicinæ bleve creerede. Disse Acta solennia Jubilæa ere trykte Aar 1779 in Fol.

Udi den anden Ende af sammme Etage af Universitetets-Huset eller lige over for Auditorium Superius paa den anden Side af Hoved-Opgangs-Trappen er det Anatomiske Theater, hvor Sectiones Cadaverum foretages af

283

Profector og de academiske Forelæsninger over Anatomien for de medicinske Candidater holdes om Vinteren af Professorerne ved det medicinske Facultet. Paa Universitetets Anatomie-Kammer findes adskillige Præparata og Scheleta eller Beenrader. Aftegningen af denne Længde eller Universitetet sees i Thuras Hafn. Hod. Tab. CIII. Opgangen til Auditorium Supereius og til Theatrum Anantomicum er midt paa denne østlige Længde.

Universtetets Natural-Theater er paa Kongelig Bekostning indrettet i Universitetets vestlige Bygning ud til Nørregade oven over Communitetets store Sal Aar 1770. Det har alle de Fordele og den Anseelse, som kan bidrage til Orden, Varighed og Indretningens Prydelse. Hr. Pofessor Brünnich holder der om Foraaret og Sommeren Forelæsninger for Studerende og andre Elskere af Natur-Historien og ellers foreviser det naar forlanges. Salen blev ved et kongeligt Rescript af 5 Jan. Aar 1770 overdraget til ham, for der at sette sin egen Samling og strax efter ved Kongelig Gavmildhed og Hans Excellences Hr. Grev Thotts Aarvaagenhen for Vindeskaberne paa hans Kongelige Majestets Bekostning indrettet af Professor Brünnich til et Natural-Theater: Den Kongelige Samling af Naturalier, som var paa Charlottenborg anlagt, blev siden foræret til Universitetet og i Marts Maaned Aar 1772 ved Professor Brünnich, (som efter Professor Ascanius var Samlingen betroet) forflyttet hen i forbemeldte Universitets Natural-Theater. Siden er ved Kongligt Rescript af 26 Nov. 1776 til Rector og Professorer anviist til Vedligeholdelse af Natural-Theatret en aarlig Summa af 100 Rdlr. Hvilken Kongelig Gave med mere til den botaniske Hauges Forfremmelse allerede i Aaret 1769 blev Universitetet ved Hans Excellences Grev Otto Thotts Bevaagenhed Universitetet forsikret. Natural-Samlingen bestaaer af en talrig Mængde og tildeels sieldne Stykker af indenlandske og fremmede Malm-Bierg- og Jord-Arter. Iblant de udenrigske Samlinger er den Svenske og Hartzer de betydeligste. Dyre-Samlingen, som i disse senere Aar er anseeligen forøget, indeholder for

284

uden indenlandske Dyr-Arter en stor og kostbar Samling af fremmede, som deels ere udstoppede og i Glas hensatte, deels tørrede eller i Viingeist paa det omhyggeligste bevarede. Ved Hans Exellences Hr. Grev Adam Gottlob Moltkes Gavmildhed havde Samlingen af Dyr i Viingeist faaet en anseelig Tilvext, medens den endnu var paa Charlottenborg. Samlingen af Conchylier og andre Søe-Producter, saavelsom Insect-Samlingen er meget udvidet ved de store Samlinger, som det i Arabien for en Deel Aar siden reisende Danske Selskab med megen Møie og Omkostning paa Kongelig Regning indsendte, og siden tillige med den Charlottenborger-Samling til Universitetet af Kongen skienkede. Derfra har ogsaa Natural-Theatret nogle vel bevarede Mummier. Urte-Samlingen er giort af den afdøde Professor Tycho Holm. Bog-Samlingen ved Charlottenborgs Amphitheater blev efter Kongelig Resolution af 25 Jan. Aar 1772 til det Kongelige norske Kammer bestemt at forblive under Professor Brünnichs Opsigt, de Bøger undtagne, som deraf efter bemeldte Ordre bleve til Seminarium paa Kongsberg overdragne. Alt dette, som staaer under Professor Brünnichs Opsigt, bliver ved samme Professor aarligen formeret, som for Udgifterne aflegger Regning til Consistorium. Laboratorium Chymicum, som før var indrettet paa Charlottenborg, blev efter Kongelig Befaling til Rector og Professores, dateret Kiøbenhavn den 7 Jan. 1778 anlagt i det forhen til botanisk Brug opbygte Huus i Universitetets gamle Botaniske Hauge, hvor det af Professor Brünnich paa Kongelig Bekostning er indrettet. Til dette Huses Vedligeholdelse betaler Universitetets Bygnings-Casse aarligen 10 Rdlr. En fuldstændig Beskrivelse over Universitetets Natural-Theater i nogle Tomer, udgives af Professsor Morten Thrane Brünnich. Endnu er at agte, at for nærværende Tid er Hr. Professor Brünnichs egen Samling ogsaa opsat paa Natural-Theatret, og bestaaer for det meste i et temmelig fuldstændigt Valg af de sieldneste og kostbareste Mineralier og Forsteninger, som størstedelen ere samlede af ham selv paa hans udenlandske Reiser ved de fleste

<p/p>

285

og betydeligste europæiske Biergverker og udgivet omtrent 6000 Stykker; saa og af Søe-Vexter fra adskillige Verdens Dele og en samling af Insecter og Urter. Hr. Professor Martinus Thrane Brünnich er fød i Kiøbenhavn den 29 Sept. 1737. Hans Fader, Andreas Brünnich var Portrait-Maler, og Moderen Margrethe Thrane Hvass. Han blev dimitteret fra Kiøbenhavns Skole Aar 1757 til Academiet. Efterat han havde cum Laude sustineret Examen Philosophicum Aar 1758 og ligeledes Examen Theologicum Aar 1760, blev han Aar 1762 Alumnus Collegii Elersiani. Aar 1765 den 7 Jun. blev ham tillagt aarlig Løn 300 Rdlr. for at reise paa de oeconomiske Studia og Natur-Historien, og ved Hjemkomsten at docere samme Videnskaber ved Academiet. Samme Aar i Julio tiltrådte han sin Reise til Holland, Engeland, Frankerige, Italien, Istrien, Dalmatien, Temesvarer-Banat, Ungarn, Siebenbürgen, og derfra igiennem Østerige, Bøhmen, Ober-Saxen, Bareuth og Hartz tilbage til Kiøbenhavn udi October Aar 1769. Paa hvilke Reiser han især studerede Natur-Historien af Dyr-Riget, Mineralogien, Chymien, og de øvrige Bergverks-Videnskaber. Medens han var i Ungarn, blev han den 4 Febr. 1768 valgt til Medlem af det Botaniske Selskab i Florenz. Ved hans Ophold i Freiberg i Ober-Saxen blev han den 5 May 1769 kaldet til at være Professor Oeconomiæ & Historiæ Naturalis ved Kiøbenhavns Universitet. Efter sin Hiemkomst blev han valgt den 17 Nov. 1769 til Medlem i det Kongelige Danske Videnskabers Selskab, og samme Aar den 22. Dec. til Medlem i det Kongelige Norske Videnskabers Selskab. Aar 1772 den 23 Jul. blev han beskikket til Kongelig Commissarius ved Sølvverkets Undersøgelse paa Kongsberg i Norge. Reiste did den 4 Aug. samme Aar, og kom tilbage ved Commissionens Slutning i Julio 1775. Aar 1776 i Januar blev han Medlem af det Naturforskende Selskab i Berlin. Samme Aar blev han gift med Jomfrue Wibeke Schou. Af ham er udgivet: Prodromus Insectologiæ Sielandiæ, Hafn. 1761 in 8. Ederfuglens Beskri-

286

velse med 3 Kobbere, Khvn. 1763 in 8. Ornithologia borealis, Hafn. 1764. c. Tab. æn. 8. Entomologia eller Insect-Lære, Dansk og Latin, Khvn. 1764. c. Tab. æn. Ichtyologia Massileensis – Spolia Maris Adriatici. Lips. 1769. 8. Nogle Tillæg til Cronsteds Versuch einer Mineralogie, Copenh. u. Leipz. 1770. 8. Zoologiæ Fundamenta, prælectionibus Acad. accommodata og paa dansk Grunde i Dyre-Læren, Hafn. 1771.8. Udi det Kiøbenhavnske Selskabs Skrifter 12 Deel pag. 291. er af ham indført Velsen, en Fiske-Art (Gadus Raninus) beskreven. Lieledes en Beskrivelse over Trilobiten, en Dyre-Slegt og dens Arter i de Kiøbenhavnske Danske Videnskabers Selskabs Skrifters nye Samling, 1. Deel pag. 384. Beskrivelse over en Mussel, kaldet: Tellina inæquivalvis, Berlin Beschäftig. 2. D. Upgifft om Stenen Oculus Mundi, Kongl. Sv. Academ. Handl. 1777 pag. 345. Afhandling om twänna nya Arter af Tenn-Malm Kgl. Svensk. Acad. Handl. 1778 pag. 320. Mineralogie afhandlende Egenskaber og Brug af Jord- og Steen-Arter, Salter, mineralske Legemer og Metaller. Khvn. 1777. 8. Nogle Tillæg til Hr. Professor Georgii tydske Oversettelse af samme Bog, Petersborg 1781. 8. Afhandlingen om Saltgruberne i Siebenbürgen med et Kobber, indført i det Kongelige Norske Videnskabers Selskabs Skrifter, 5 Bind pag. 177. En Deel Beskrivelser paa Dyr, som i Linnei Systema Naturæ Tom. I. og Mantissa ved hans Navn findes indrykkede. Dyrenes Historie og Dyr-Samlingen udi Universitets Natural-Theater, første Hefte med 7 Kobbere in Folio minori, Khvn. 1782.

(c) Universitets største og længste Bygning er den vestlige Side, beliggende ud imod Nørregade; thi denne Længde er 155 Alen lang lige til Hiørnet af Skidenstræde. Udi den første Etage af denne Bygnings søndre Ende er allerførst Klosteret eller det Kongelige Communitets store Sal, hvortil Opgangen fra Studiigaarden er af en Steen-Trappe med et Jern-Gelænder. Her mødte hver Dag i forrige Tider fra Klokken 10 til 11, 100 Alumni eller Studentere, hvilke vare fordeelte ved 10 Borde,

287

hvoraf de 9 Borde havde hver sin Decanus, men det tiende eller øverste Bord havde Præpositus Communitatis eller Provsten paa Klosteret til sin Præses. I forommeldte Time maatte en Alumnus ved hvert Bord som Opponens og hans Sidemand som Defendens, skifteviis af Commensales, disputere over visse Theses af Theologie og Philosophie, men Decanus som Præses deciderede. Disse Theses bleve i fordum Tid foreskrevne af Præpositus Communitatis og for hver Uge offentlig til Alumnorum Efterretning opslagne af Communitetets Pedel; da der om Mandagen blev disputeret af Logica, om Tirsdagen af Physica, om Onsdagen af Metaphysica, om Torsdag, Fredag og Løverdag af Theologien over visse Artikler udi Doct. Caspari Brockmanni Systema Theologicum, men om Søndage og Hellige Dage af de sædvanlige evangeliske og epistoliske Texter. Paa ethvert Bord blev sat en Sparebøsse, hvori lagdes af Decanus dens Penge, som blev borte uden lovlig Undskyldning af Sygdom eller deslige. Saasnart Exercitia vare til Ende om Løverdagen, blev af Provsten paa Klosteret uddeelt 4 Mark til hver Alumnus til Kostpenge for den Uge i Overværelse af 2 Decani hver Gang. Den Forandring, som hermed er skeet, forekommer siden. Næst ved samme Communitets store Sal, er det dertil store indrettede Kiøkken og Bryggerset, som blev brugt af Oeconomus, saalænge Spisningen paa Communitetet vedvarede.

Dette Kongelige Communitet, som i daglig Tale sædvanlig kaldes Klosteret, fordi af Begyndelsen Studenternes frie Spiisning blev givet dem i Helliggeistes Kloster udi Kong Christian den Tredies Tid, som gav 20 fattige Studentere sammesteds frie Spise og Underholdning to gange om Dagen, Middag og Aften, blev stiftet Aar 1569 den 25 Jul. af Kong Friderik den Anden for 100 Studentere til deres frie Spiisning og Underholdning, saa at de første 20 Alumnorum Tal bleve forøgede til 100. (See Literæ Regiæ de Regia Eleemosyna pro centum pauperibus Studiosis datis Anno 1569.) Til dette Communitets Oprettelse skienkede Kongen Bispe-Tiende og andet Bøndergods, som derfor blev kaldet

288

Communitetets Gods. Derover blev sat en Forstander eller Oeconomus, som blev beordret at giøre Regnskab den ottende Dag efter Philippi Jakobi hvert Aar, hvilket kan sees af samme Diploma. At saaden Oeconomus haver i Førstningen været een af Professorerne, kan sees af Kong Christian den Fierdes Novell. Constit. dateret til Kiøbenhavn Aar 1621, hvor disse Ord findes i den tredje Artikel: Og skal, naar Os Elskelig Thomas Fincke er ved Døden afgangen, ingen Professor mere være Oeconomus. Iligemaade blev beskikket, hvor mange Retter Mad Alumni skulde have til Middag og Aften. Dette Kongelige Communitets-Huus blev i forommeldte Aar 1569 bygt ved Siden af Universitetet ud mod Nørregade af Bindingsverk eller muret imellem Stolperne. Og blev det ved en høitidelig latinsk Tale, holden af Doct. Nicolaus Hemmingius, Professor Theologiæ ved Kiøbenhavns Universitet, indviet Dominica Jubilate eller den 1 May Aar 1569 Klokken 9 om Formiddagen. Aar 1619 forøgede Kong Christian den Fierde denne sine Forfædres priselige Stiftelse, saa at Alumnorum Tal blev 120. Og Aar 1630 blev deres Tal atter forøget med 24, saa at der bleve nu 144 Alumni, foruden 12 af vor Frue latinske Skoles Disciple, som kaldtes Davidici, hvilke, fordi de opvartede ved Sangen i den Kongelige Slots Kirke, fik først Maaneds Kost paa Proviantgaarden, ligesom Matroserne, men nu fra den 6 Dec. Aar 1630 bleve bespiste ved det nederste Bord paa det Kongelige Communitet. Samme Aar lod Kongen ogsaa bygge en Spisestue til dem samtlige at spise i. Denne Communitets-Bygning af Bindingsverk afbrændte Aar 1641, tilligemed nogle andre nærliggende Huse, men blev kort derefter inden halvandet Aars Forløb Aar 1643 opbygt af Grundmuur langt smukkere end tilforn, saa og indrettet saaledes, at Oeconomus og de Studerende, som af ham skulle bespises, havde bedre Rum og Leilighed end tilforn. Efterat Provintsen Skaane er bleven skilt fra Danmarks Rige, hvorudover Communitetets aarlige Indkomster ved Jordegodsernes Afgang bleve formindskede, saa bleve ogsaa Alumnorum Tal

289

forminsket, saa at Antallet paa Alumni Convictorii Regii i mange Aar ikkun har været 100. Om det Kongelige Communitets Oprindelse og Fremgang holdt Mag. Peder Hunderup, Provst ved Communitetet og Regentsen en Afskeeds-Tale den 8 Febr. Aar 1720, da han nedlagde samme Embede og var kaldet til Capellan ved Trinitatis Kirke.

Denne nu værende nye grundmurede Communitets-Bygning blev, (efterat den i Stadens store Ildebrand Aar 1728 med de øvrige Universitetets Bygninger vare ødelagte) dog saa hastig i Kong Christian den Siettes Tid bragt til Fuldkommenhed, saa at endog sidst i Aaret 1731 blev Communitetet indviet ved en latinsk Oration af da værende Præpositus Communitatis Mag. Friderik Nannestad. Indtil Aar 1755 var Alumnorum Tal 100. Siden er det aarligen forøget til 172 og efterhaanden formeres til et større Antal, muligt til 200, ligesom Tienderne, der paa Livs-Tid ere bortfæstede, blive ledige ved Fæsternes Dødsfald, hvorpaa de stilles til offentlig Auction til større Afgift at svare deraf aarlig. Paa Communitetets Sal bleve i Pro-Cantzler Doct. Erik Pontoppidans Tid indrettede 12 Borde isteden for de hidtil værende 10 Borde. Enhver Decanus, som med Provsten eller Præpositus Communitatis nu er 12 i Tallet, har faaet siden bemeldte Aar et ugentlig Tillæg af to Mark, saa at hver Decanus har nu ugentligen een Rigsdaler. Ved et Kongeligt Rescript af 4 May Aar 1759 er befalet, at Decani Communitatis skal ansees som Magistri legentes og skal de læse to eller flere Timer om Ugen publice in Theologia & Philosophia. Ligeledes efter et Kongeligt Rescript af 27 Jul. Aar 1759 nyder fire Decani Legentes aarligen hver 50 Rdlr. Hvilke 200 Rdlr. ere henlagte til dem af de 300 Rdlr., som Communitetet sparer ved Oeconomi Embedes Forandring. Communitetet faaer hvert Aars 11 Dec. 500 Rdlr. af Kongens Zahl-Casse for Consumtion. Af Brygger-Lauget i Kiøbenhavn faaer Communitetet aarlig 100 Rdlr. i Recognition for den Communitetet forundte Brygger-Rettighed. Professores Theologiæ antage og beskikke Præpositus Communitatis

290

eller Provsten paa Klosteret og Regentsen. De beskikke Oeconomus paa Communitetet, som tillige er Secretarius Communitatis & Collegii Regii. De vælge Decani og udnævne Alumni. Oeconomus har Opsigt over alle Communitetets Bygninger, hvorunder henhører ogsaa Regentsen. Secretarius Communitatis & Collegii Regii er tillige Archivarius og har Communitetets og Regentsens Arkiv, Sigillum Communitatis & Collegii Regii med Kongens Chiffre C7 og Omskrift, hos sig. Hans Løn er 500 Rdlr., nemlig 250 Rdlr. for hvert Embede. Han nyder fri Værelser paa Academiet. (See Forordn. af 2 Jul. 1777.)

For de tvende ved Kiøbenhavns Universitet værende kongelige Stiftelser, nemlig Communitetet og Regentsen, eller Collegium Regium, udgav Kong Christian den Syvende en ny forbedret Fundatz af 25 Jul. Aar 1777, hvori er befalet, at paa Communitetet skal være 12 Borde og ved ethvert Bord foruden Provsten og Decani tretten Alumni, undtagen ved det øverste Bord, hvor der nu ere 14 Alumni. Præpositus Communitatis har til Introduction af hver Alumnus paa Communitetet 3 Rdlr. og af hver Alumnus til Regentsen 2 Rdlr. Exercitia paa Klosteret er nu fra Klokken 11 til 12 ¼. Under Præpositus Communitatis staae Decani, og de indsettes af ham i det Theologiske Facultets Nærværelse. Af de 12 Borde paa Klosteret, Provstens Bord iberegnet, skal sex være Theologiske, to Juridiske, et Medicinsk, to i Physiken og Mathematiken og et i Historien. Ingen maae blive Decanus, føreud han har fyldt sit 23 Aar. Decanus aflegger Eed, nyder aarlig 100 Rdlr., har Opsyn med Alumnorum Flid og Fremgang i Studeringer. Decani er tillige Inspectores paa Regentsen, og haver hver Decanus to Kamre paa Regentsen med Brænde, og skal de sammesteds have Opsyn med Alumnorum Sæder og Levemaade. Men Decanus har ei Deel enten i Liigbæren eller i Pengene derfor. Alumni Communitatis nyde hver for sig nu fire Mark ugentlig. Antallet paa Alumni Communitatis Regiæ, som daglig møde ved Kloster-Øvelserne, er nu omstunder 154. Alle de

291

privilegerede ere befriede fra Kloster-Øvelserne. Communitetet og Regentsen ere nu samlede. En Alumnus, som har Examen Philosophicum nyder begge Dele i tre Aar, men den Alumnus, som tillige tager Examen Philologicum, nyder begge Dele i fem Aar, undtagen de privilegerede, som nyde begge Dele udi fem Aar. De Privilegerede, ere Studenterne fra Færøe, Island og Grønland. Syv Seminarister, som oplæres at tiene ved Missionen i Finmarken, Nordlandene og Grønland. De fire grønlandske Seminarister nyde ugentlig dobbelt Portion af Communitetet, og de tre Finmarkske Seminarister nyde ugentlig en enkelt Portion, men dog saaledes, at de af Legatum Steenbuckianum i alt nyde 70 Rdlr. aarlig. De privilegerede Stipendiarii ere fremdeles fire Deposituri fra Tronhiem og to fra Frideriksborgs Skole, hvilke aflegge hos Præpositus Communitatis et Prøve-Specimen. Dernæst fem Præceptores adjuncti paa Weysenhuset, og to Studentere, som bruges ved astronomiske Observationer paa runde Taarn, saa og sex Landmaalere, hvoraf tre har en dobbelt Portion; Capellan og Catechet ved Trinitatis Kirke; og een Catechet ved Holmens Kirke, saa og Informator ved de 32 Mænds Skole i Kiøbenhavn. En Portner og Famulus Bibliothecæ Regiæ tre Portioner; Sognepræsten ved Trinitatis Kirke, 99 Rdlr. 2 Mk. De to Ministri Academiæ nyde hver 43 Rdlr. 2 Mk. Famulus Communitatis, som tillige er Ringer, har 121 Rdlr. 2 Mk. men er tillige Famulus Bibliothecæ paa Regentsen og derfor nyder 28 Rdlr. 4 Mk., som i alt er 150 Rdlr. Famulus ved Bibliotheket paa runde Taarn nyder fem Mark ugentlig.

De som have været Præpositi Communitatis Regiæ eller Provster paa Klosteret, fra dets første Stiftelse indtil nærværende Tid, ere:

1.) Otto Einarsen eller Oddur Einarsøn, Otto Einarius, hvorom Arngrim Jonæsen melder i hans Crymogæa, en Islænder af Fødsel, fød Aar 1553. Blev holdt i Skole af Guldbrand Thorlaksen sammesteds, blev sendt til Academiet, hvor han i en kort Tid blev Præpositus Communitatis Regiæ. Derefter Rector

292

ved Holums latinske Skole, og omsider Aar 1588, blev han Biskop i Skalholt Stift i Island. Døde Aar 1630.

2.) Mag. Andreas Christensen, (Andreas Christiani) fød i Ribe Aar 1551. Blev Provst paa Klosteret, reiste derefter udenlands. Blev Aar 1583 Doctor Medicinæ, og Aar 1584 Professor Medicinæ ved Universitetet. Var Oeconomus Communitatis fra Aar 1595 til Aar 1602, da han blev Forstander over Sorøe, hvor han døde Aar 1606.

3.) Christen Rasmusen, (Christianus Erasmi)

4.) Esben Samsing, (Esbernus Samsingius.)

5.) Rasmus Nielsen, (Erasmus Nicolaides.)

6.) Mag. Peder Gelstrup, fød Aar 1581. Blev Præpositus Communitatis Regiæ Aar 1608, men Aar 1614 Professsor Literarum humaniorum, og Aar 1621 Professor Logices. Døde Aar 1630.

7.) Mag. Anton Hansen, (Antonius Johannis.) Var Provst paa Klosteret fra Aar 1611 til Aar 1614.

8.) Henrik Gerhard Milzov, Aar 1621.

9.) Mag. Theodor Rasmusen, (Theodorus Erasmi), var Provst fra Aar 1621 til Januari Maaned Aar 1623.

10.) Mag Hans Hansen, (Johan Johannis) fra Aar 1623 til Aar 1626.

11.) Mag. Søren Jüdicher, fra Aar 1626 til Aar 1627 den 20 Jun.

12.) Mag. Ole Pedersen, (Olaus Petræus) som allerførst forestod saavel Regentsen eller Collegium Regium, som ogsaa Convictorium Regium eller Klosteret Aar 1628.

13.) Johannes Olsen Bond, (Johannes Bondæus.) Aar 1630.

14.) Søren Pedersen Calundan, fød Aar 1607. Blev Provst paa Klosteret Aar 1633, derefter Con-Rector Aar 1635, og Aar 1638 Rector ved vor Frue latinske Skole i Kiøbenhavn. Om ham er meldt pag. 254 blant Rectores No. 13. Aar 1646 blev han Professor Ethices ved Universitetet.

15.) Mag. Hans Thommesen Ring, Aar 1635. Døde Aar 1638.

16.) Mag. Mogens Willadsen, (Magnus Wilhadi) Aar 1638. Var tillige Præst ved Regents-Kirken indtil Aar 1639.

17.) Mag. Christopher Ludvig Munthe, Aar 1639. Tilforn Con-Rector ved vor Frue latinske Skole. See foran blant Con-Rectores Scholæ No. 9 pag. 256.

293

18.) Mag. Jens Justesen Berg, (Janus Montanus). Blev Provst paa Klosteret Aar 1640, var tillige Præst ved Regents-Kirken, og dernæst den første Sogne-Præst ved Trinitatis Kirke.

19.) Mag. Johannes Jensen Viborg, blev Præpositus Communit. Aar 1645. Tilforn Con-Rector ved vor Frue latinske Skole. See foran blant Con-Rectores Scholæ No. 11. pag. 257.

20.) Mag. Christian Aagaard, fød Aar 1616. Blev Provst ved Communitetet Aar 1646, men Aar 1647 Professor Poeseos extraordinar. Aar 1651 Rector ved Ribe Skole og Aar 1658 Lector Theologiæ sammesteds.

21.) Mag. Peder Magni Mahler, fød i Viborg Aar 1619. Blev Præposit. Communit. Aar 1651. Blev siden Professor Theologiæ og Sognepræst i Sorøe Aar 1653. Døde den 31. Aug. 1668.

22.) Mag. Peder Holm, blev Provst paa Klosteret Aar 1653. Siden Lector Theologiæ ved Christiania latinske Skole.

23.) Mag. Johannes Gregersen Lemvig, (Joh. Gregorii Lemovicus), blev Aar 1661 Provst paa Klosteret, i hvilket Embede han døde Aar 1664 i sit Alders 31 Aar.

24.) Mag. Jørgen Hammer, var først Con-Rector ved vor Frue latinske Skole. (See foran blant Con-Rectores No. 13. pag. 257.) Blev tillige Præpositus Communitatis fra Aar 1664 til Aar 1683. Siden blev han Professor Poeseos og derefter Professor Logices ved Universitetet.

25.) Mag. Johannes Jakobsen Birkerod, blev Aar 1682 Vice-Præpositus Communitatis og 1683 virkelig Provst ved Klosteret. Aar 1684 blev han Professor Linguæ Ebrææ og Aar 1692 Professor Theologiæ baade ved det Ridderlige Academie i Kiøbenhavn og ved Universitetet. Aar 1693 blev han Biskop udi Aalborg.

26.) Mag. Søren Glud, var først Rector i Holbeks latinske Skole, men Aar 1688 Provst paa Klosteret og tillige Professor Mathematum inferiorum Ordinarius og Theologiæ Designatus. Aar 1691 kaldet til Sognepræst til Domkirken i Bergen. Døde Aar 1696.

27.) Mag. Johannes Thomesen Bartholin, blev Aar 1688 Professor Philosophiæ. Aar 1691 Præpositus Commmunitatis, derefter Professor Linguæ Ebrææ Aar 1693 fik han Sæde in Facult. Theolog. Aar 1695 Doct. Theologiæ. Døde Aar 1739.

294

28.) Mag. Stephen Reitzer, blev Provst paa Klosteret Aar 1694, derefter Professor Philisophiæ designatur. Døde Aar 1701.

29.) Mag. Christian Wilhelm Lange, blev Præpositus Communitatis Aar 1701, men døde Aar 1702.

30.) Mag. Søren Jakobsen Lintrup, blev Aar 1696 Rector ved Bergens latinske Skole og tillige Professor Theologiæ & Philosophiæ designatus. Efter Bergens Byens Ildebrand blev han Aar 1704 Præpositus Communitatis Regiæ. Aar 1707 blev han Professor Eloquentiæ. Aar 1716 Professor Theologiæ Extraordinar. Aar 1720 Biskop i Viborg. Aar 1725 blev han kongelig Confessionarius og Professor Theologiæ Ordinar. Døde Aar 1731.

31.) Mag. Peder Hunderup, blev Aar 1714 Provst paa Klosteret. Aar 1720 Kapellan til Trinitatis Kirke. Aar 1726 Sognepræst til Garnisons Kirkes danske Menighed, og Aar 1728 Sognepræst til St. Nicolai Kirke i Kiøbenhavn. Døde Aar 1733.

32.) Mag. Johannes Wandal, blev Aar 1718 Professor Philisophiæ & Theologiæ designatus. Derefter Aar 1720 i Februari Provst paa Klosteret. Nedsagde sit Provste-Embede Aar 1722 den 12 Jun. Aar 1726 Sognepræst ved Taarnbye Menighed paa Amager. Døde Aar 1757 den 8. Mart.

33.) Mag. Friderik Nannestad, blev Præsositus Communitatis Regiæ Aar 1722 den 13 Jun. Aar 1732 Stiftsprovst og Sognepræst til Domkirken i Aarhuus. Aar 1742 Doctor Theologiæ. Aar 1747 Professor Theologiæ extraordinarius. Aar 1748 Biskop i Tronhiem. Aar 1758 Biskop i Christiania.

34.) Mag. Peder Holm, fød Aar 1706. Blev Præpositus Communitatis Regiæ Aar 1735 og Vicarius for Biskoppen i at læse og disputere. Aar 1738 Profess. Theologiæ og Philis. extraordin. Aar 1746 Professor Theologiæ Ordinar. Aar 1749 Doctor Theologiæ. Døde Aar 1777. I hans Tid blev den Bygning af Regentsen opbygt, hvori Provsten paa Regentsen har sine Værelser.

35.) Doct. Johannes Otto Bang, fød Aar 1712. Blev Aar 1746 Provst ved det kongelige Communitet og Regentsen. Aar 1752 Doctor Theologiæ. Aar 1754 Professor Theologiæ Ordinarius. Døde Aar 1764. I hans Tid blev den Side-Bygning, hvori Regents-Kirken er, vendende ud til Kiøbmagergade af ny opbygt og indviet.

295

36.) Niels Nannestad, fød Aar 1730. Blev Provst paa Klosteret i November Aar 1754, men qvitterede i September Aar 1755, da han ved Mageskift med Professor Gunnerus blev Sognepræst ved Herlufsholm. Aar 1758 blev han Profess. Linguæ Ebrææ og Lector Theologiæ ved Gymnasium i Odense, og Aar 1766 blev han tilllige residerende Kapellan til St. Knuds Kirke i Odense. Døde Aar 1782.

37.) Professor Johannes Ernst Gunnerus, fød Aar 1718. Efterat han længe havde opholdt sig i Jena, blev han Aar 1754 kaldet til Professor Theologiæ Extraordinarius og Sognepræst ved Herlufsholm. Aar 1755 omskiftede han samme Embede med Provsten paa Klosteret og Regentsen Niels Nannested, og tillige blev Biskoppens Vicarius til at læse og disputere. Aar 1758 i August qvitterede han, da han blev Biskop i Tronhiem.

38.) Mag. Jørgen Leth Skiønning, blev Provst paa Communitetet og Regentsen Aar 1758 indtil September Aar 1769, da han blev Sognepræst ved Kallehauge Menighed i Sielland.

39.) Professor Christian Gotthold Seydlitz, fød Aar 1738. Blev Aar 1769 i October Provst over det Kongelige Communitet eller Klosteret og Regentsen. Aar 1777 blev han Professor ved Gymnasium i Odense.

40.) Professor Nicolaus Christian Kall, blev Aar Præpositus Communitatis Regiæ og Collegii Regii, og indsat i Januar Aar 1778 saaog Professor Linguæ Ebrææ ved Universitetet.

41.) Professor Andreas Christian Hviid, Medlem af det Kongelige Videnskabers Academie i Neapolis, er fød Aar 1749. Blev Aar 1781 Provst ved det Kongelige Communitet og Regentsen, og Biskoppens Vicarius til at læse.

Ved siden af Communitets-Salen er nu indrettet et Bibliothek-Værelse udi den Bygning, som udi de ældre Tider, da Spisningen havde Sted, var Oeconomi Brug, men i de nyere Tider haver været beboet af nogle af Professorum Theologiæ Enker. I bemeldte Værelse indsettes Regentsens Bibliothek som hidinditl af Mangel paa anden Plads har været hensat i Skabe i Regents-Kirken. Udi samme Bygning er tillige indrettet en Forsamlings-Stue for Com-

296

missionen over Communitetet og Regentsen; ligeledes et Værelse for Stiftelsens Arkiv, og et Contoir for Oeconomus.

Endnu i samme vestlige Bygnings Længde mod Hiørnet af Skidenstræde ere Aar 1758 ligeledes indrettede smukke Værelser i begge Etager til da værende Pro-Kantzler Doct. Erik Pontoppidans Residens, tilligemed behørig Hauge og Gaardsrum. Efter hans Død er det et Enke-Sæde for hans Enke-Frue.

Dette Kiøbenhavnske Universitet eier mangfoldige Jordegodser, Kirker og Tiender, af hvis aarlige Revenüer og Indkomster Professorerne nyde deres aarlige Løn og Indkomster. Den Professor, som tillige efter Fundatsen er Academiets Rentemester eller Qvæstor forvarer Academiets Casse og giør Regnskab aarlig for dets Indtægter og Udgifter. Han er befriet fra at holde Lectier, at disputere og examinere, men maae i sit Sted holde en Vicarius. Foruden sin aarlige Løn lige med de andre Philosophis, faaer han 200 Rdlr. til at lønne een som læser og disputerer for ham, samt til at holde en i Regnskabs Førelse forfaren Fuldmægtig. (See Fundatsen af 31 Mart. Aar 1732 §. 86. 91.) For at holde Lectiones publicas paa Academiet giver Kongen hver Professor aarlig 100 Rdlr. De anseelige Legata og Stipendia, som Tid efter anden ere skienkede af adskillige private Folk til de Studerendes Nytte ved Academiet, udgiøre den Capital 300000 Rdlr., hvoraf de ved Universitetet sig opholdende Studentere nyde aarlige Renter. Man vil anføre nogle af de vigtigste Stipendier, for Exempel: Et kongeligt Stipendium, givet af Kong Friderik den Anden til fire Studentre at reise udenlands paa, nemlig tre Theologiske og en Medicinsk, for at studre ved fremmede Universiteter. Et andet kongeligt Stipendium, givet af Kong Friderik den Tredie til en medicinsk Student. Et dobbelt Frisers Stipendium, det ene givet af Cantzler Johannes Friis til Hasselager, Aar 1539 paa 3000 Rdlr., hvilket siden af Arvingerne er forøget med 500 Rdlr. Det andet af Broder-Sønnen Friderik Friis som Aar 1619 den 3 Jun.

gav 2000 Rdlr. hvert Stipendium at nye i 3 Aar (See Windingii Acad. Hafn. pag. 24.) Det Skeelske Stipendium paa 3000 Rdlr. (See Wind. Acad. pag. 450.) Det Menzerske Stipensium, givet af Mentzer Christophersen, Sognepræst i Tronhiem, stor 1000 Rdlr. Det Rosenkrantzske Stipendium givet Aar 1622 af Holger Rosenkrantz, stor 2500 Rdlr. til en theologisk Student at reise udenlands paa; (See Winding. Acad. pag. 449. 450.) Det Finkiske Stipendium, givet af Doctor Thomas Finke. (See Winding. Acad. pag. 167.) Stipendium decollatæ Virginis, stor 500 Rdlr. Legatum Resenianum Vetus Ao. 1634 & novum Ao. 1685. Legat. Bartholinianum Ao. 1629. Leg. Brochmannianum Ao. 1641. Increment. Brochmannianum Ao. 1713. Legat. Viduæ Brochmannianum Aar 1652. Legat. Longomontanum Ao. 1643. Leg. Winstrupianum Ao. 1663. Legat. Fuirenianum Ao. 1660. Legat. Thomæ Fuiren Ao. 1674. Legat. Höpnerianum Ao. 1675. Legat. Fossianum Ao. 1701. Legat. Grönbeckianum Ao. 1720. Legat. Bircherodianum Ao. 1729. Legat. Bornemannianum Ao. 1711. Legat. Lassenianum Ao. 1713. Legat. Grüsianum Ao. 1748. Legat. Bingianum Ao. 1749. Legat. Holbergianum Ao. 1754. Legat. Londeman Rosenkrones Ao. 1749. Legat. Rosborg & Voss. Ao. 1756. stor 5000 Rdlr. Alle disse Gave-Breve findes in extenso anført i Hofmanns Samling af Fundationer Tom. 1. og Tom 9.

Universitetets Øvrighed har af Begyndelsen altid været Biskoppen af Roskild med Capitels-Herrene sammesteds, Prælater og Decanus. Men efter den sidste katholske Biskop Jacob Rønnovs Død har altid Rigets Kantzler, tilligemed Rector og Professores baaret Omsorg for Academiet, og ere regnede for Academiets Øvrighed. Dog finder man efter Reformationen, at Erkebisp Hans Svane har været Academiets Hoved fra Aar 1662 indtil hans Død Aar 1668. Udi den Tid bleve alle Inscriptionerne saaledes stilede: Præses Consistorii Rector & Professores Civibus Academicis Salutem. Men det blev ophævet efter hans Død. Da Universitetet Aar 1755 fik Doct. Erik Pontoppidan, Biskop i Bergens Stift til Pro-Cancellarius, heder det i Pro-Kantzlerens Instrux §. 17. at i Consistorio & Consess. Academiciis tager Pro-Cancellarius sin Plads

298

næst under Rector, og i §. 19. at udi Programmata, som udi Rectors navn til Promotioner udstædes, skal, efterat Patroni Navn er anført, settes Voluntate Ejus Nobis per illustrem Pro-Cancellarium indicata.

Man vil her anføre alle deres Navne, som have været Patroner for Universitetet.

1.) Ole Mortensen, Olaus Martini, Kongens Kantzler og Biskop udi Roskilde, var den allerførste Universitets-Kantzler, beskikket af Kong Christian den Første ved Universitetets Oprettelse. han beskikkede Mag. Peder Albertsen til at være Vice-Kantzler ved Academiet. Denne Olaus Martini død i København St. Augustini Dag Aar 1485. (See Winding. Acad. Hafn. pag. 19 L. Wolfs Encom. Dan. pag. 471.) Han var den 32 Biskopi in Serie Episcop. Roskildens.

2.) Niels Skaufve, Biskop i Roskild. Døde Martini Dag Aar 1493. (See Winding. Acad. pag. 19. Wolfs Encom. Dan. pag. 472.)

3.) Johannes Jacobsen Ibsen, fød i Ravensborg (Johannes Jacobi Ravensbergensis) var tilforn Forstander i Dalby Kloster, derefter Kong Hanses Kantzler; Siden Envoje i Engeland og Skotland; Tilsidst Biskop i Roskild og Academiets Kantzler Aar 1500. Døde Aar 1512. (See Winding. Acad. Hafn. pag. 20. 21. L. Wolfs Encom. Dan. pag. 472.)

4.) Lauge Urne, Doctor Juris og Rigets Kantzler, derefter Biskop udi Roskilde Aar 1512. Døde den 20 Apr. Aar 1529. (See Winding. Acad. pag. 21. 22. Wolfs Encom. pag. 473.).

5.) Jacob Rønnov, var ved Hoffet hos Kong Friderik den Første, siden Biskop i Roskild. Han var den sidste af de katholske Bisper, blev afsat ved Reformations Indførelse af Kong Christian den tredie. Han døde som en Fange udi Fængsel paa Kiøbenhavns Slot Aar 1544. (See Holbergs Danm. Hist. Tom. 2. pag. 370. Winding. Acad. pag. 23.) Sidne have efter Kong Christian den Tredies Fundatz Kantzlerne allene været Universitetets Patroner, nemlig:

6.) Johannes Friis, til Hasselager, var Vice-Kantzler hos Kong Friderik den Anden, derefter blev han Kong Christian den Tredies Kantzler. Efter Reformatio-

299

nen blev han Aar 1539 beskikket at være Universitetets Kantzler og Conservator, som skulle paasee Fundatzens og Ordinantzens bestandige Efterlevelse. (See N. Cragii Annales Hist. Christiani III.) Han døde i Kiøge Aar 1570. (See Winding. Acad. pag. 24. 25.)

7.) Niels Kaas til Torupgaard, var Rigets Kantzler i Kong Friderik den Andens Tid Aar 1573 og en af de fire Regierings-Raader i Kong Christian den Fierds Mindre-Aarighed. (See Holbergs Danm. Hist. Tom. 2. pag. 513 og 553. Han døde Aar 1594. (See Winding. Acad. pag. 25-29).

8.) Christian Friis til Borrebye, en Broder til forommeldte Johannes Friis, var Kong Christian den Fierdes Kantzler Aar 1596. Døde Aar 1616. (See Winding. Acad. pag. 30-35. Professor Chr. Longomontanus har udstædt Ligg-Programma over ham.).

9.) Christian Friis til Kragerup, Ridder, Kongens Kantzler og Regierings-Raad hos Kronprinds Christian den Femte i Kong Christian den Fierdes Fraværelse. (See Holbergs Danm. Hist. Tom. 2. pag. 655 og 724.) Han døde Aar 1639. (See Windings Acad. pag. 36-41. Professor Claus Plum som Rector har udstædt Liig-Programmet over ham).

10.) Christen Thommesen Sehestedt til Stangaard, Ridder, var Rigs-Kantzler og den fornemste Rigens Raad. Døde Aar 1657. (See Winding. Acad. pag. 41-49.)

11.) Joachim Gersdorph til Tundbyholm, Ridder, Rigens Hofmester Aar 1652. Siden blev han Rigets Drost og Præsident in Collegio Status Aar 1660. Omtrent Aar 1658 blev han Academiets Conservator. Han døde Aar 1661. Winding. i sin Acad. Hafn. har gaaet ham forbi.

12.) Peder Reetz, til Thurebyholm &c. Ridder, Rigs-Kantzler og Rigens Raad. Døde Aar 1674.

13.) Peder Griffenfeldt, tilforn kaldet Schumacher, Ridder af Elefanten, Grev- og Rigs-Kantzler.

14.) Grev Friderik Ahlefeld til Langeland og Nixingen, Ridder, Kantzler, Statholder i Slesvig og Holsteen.

15.) Mikael Vibe til Freyenfeldt, Ridder, Geheimeraad, var Hovmester hos Kronprinds Friderik, eller siden Kong Friderik den Fierde. Han døde Aar 1690.

300

16.) Grev Conrad Reventlau til Klausholm, Kalløe &c. Ridder af Elefanten, Gros-Kantzler og Ober-Jægermester.

17.) Ditlev Wibe til Freyenfelt, Ridder af Elefanten, Geheimeraad, Ober-Secretair i det danske Cancellie, Academiets Patron indtil Aar 1721. Blev Vice-Statholder i Norge.

18.) Grev Ulrik Adolph af Holstein itl Holstensborg, Ridder af Elefanten, Gros-Kantzler etc.

19. Ivar Rosenkrants, Geheimeraad.

20. Grev Johan Ludvig von Holstein, til Lethraborg.

21. Grv Otto Thott til Gaunøe, Geheime-Stads-Minister etc.

(D) Den søndre Side af Universitetet vender ud til store Kannikestræde eller vor Frue Kirke. Paa denne Længde er Hoved-Indgangen eller Indkiørselen til Universitetets anseelige Studiigaard igiennem to Porte, nemlig en Port ved hver Ende af samme søndre Længde. Midt imellem disse tvende Porte er opført en liden grundmured Bygning, hvori Communitetets Famulus boer, hvis Forretning blant andet ogsaa er at lade Academiets Klokke ringe til Lectiers og Disputatzers Holdelse, saa og at have Opsigt med Studiigaarden. Paa selvsamme Sted, hvor Famulus nu boer, stod for Ildebranden det forhen ommeldte Anatomie-Huus eller Theatrum Anatomicum.

Næst op til Universitetets østlige Længde, ligger en Professor-Residentz, hvilken Gaard Kong Christian den Fierde Aar 1600 forærede til Universitetet, tilligemed den derhos bag ved liggende Haugeplads, som nu er indrettet til Academiets medicinske eller botaniske Hauge, der er indhegnet med en Brandmur, vendende ud til Skidenstræde. Udi Nærhden af Universitetet ligger i alt tolv Professor-Residentzer, hvilke ere af Kongernes Gavmildhed forærede siden Reformationen til Universitetet, til Professorernes frie Beboelse. Af disse ligger de otte i begge Kanikestræder og Fiolstræde, hvilke i fordum Tid have været i Kanik-Bolig. (See forhen pag. 139.) Dernæst een Professor-Residentz i St. Pedersstræde og tre Residentzer i Studiistræde, af hvilke Biskoppen i Sielland qua Professor Theologiæ altid beboer den ene som Bispe-Residentz, fordi han

301

efter Academiets Fundatz, er tillige Professor Theologiæ ved Universitetet, og bestandig Decanus Facultatis Theologicæ. Samme Gaard var af Kong Hans Aar 1512 opbygt og indrettet til et Lectorium og Universitets- eller Studiigaard. (See forhen pag. 13.) Desuden ere i Universitetets vestlige Længde Aar 1758 næst ved Communitetet indretteet en smuk Residentz for da værende Pro-Cancellarius.

Fra Universitetets første Stiftelse og Begyndelse, have mange lærde og berømmelige Mænd været Professores Ordinarii i alle Faculteter ved dette Universitet. Doc. og Professor Theologiæ & Medicinæ Caspar Berthelsen Bartholin har i sin Oratio de Ortu, Progresse & Incrementis Academiæ Hafniensis, trykt Hafn. 1620. in 4. og Witteb. Ao. 1625. in 4. opregnet alle de Herrer Professorer, som have levet ved Academiet fra dets Stiftelse indtil Aar 1620. Og Professor Rasmus Winding i sit Skrift: Academia Hafniensis, trykt Hafn. Ao. 1665. in 4. har anført de Professores Levnets-Løb, som have levet ved Academiet indtil Aar 1665. Det er at beklage, at dette Skrift ei siden af nogen blevet continueret, hvorudover mange lærede og berømmelige Mænds Hukommelse ved Tidens længde vil blive udslettet. Vel har Alb. Thura i sin Idea Hist. Liter. pag. 143. til 209. givet os en Continuations-Fortegnelse paa de Professorer i alle Faculteter, som have levet fra Aar 1665 til 1720; men efter det Aar haves ingen videre Fortsettelse. Man vil derfor her korteligen anføre de Professorers Navne, som have levet fra Aar 1665 indtil Aar 1781.

Professores Theologiæ Ordinarii.

Iblant dem henhøre allerførst Biskopperne i Siellands Stift, som tillige ere Decani Facultatis Theologiæ. Disse ere alle anførte forhen pag. 14. Men især finder Læseren en fuldstændig og udførlig Efterretning om dem alle i D. Zwregs Siellandske Cleresie, trykt Khvn. Aar 1754. in 4.

De øvrige Professores Theologiæ Ordinarii.

1.) Doct. Hans Wandal, Professor Theologiæ fra 1665 til Aar 1668, da han blev Biskop i Sielland. (See blant Biskopperne i Sielland No. 10. pag. 16.)

302

2.) Doc. Christian Nold, Professor Theologiæ fra Aar 1664 den 9 May. Døde den 22. Aug. Aar 1683 i sit Alders 83 Aar.

3.) Doc. Jens Birkerod, tilforn Professor Linguæ Græca, blev Professor Theologiæ Aar 1668 efter Biskop Hans Vandal. Døde den 12 Sept. Aar 1686 i sit Alders 62 Aar, og ligger begravet i Trinitatis Kirke.

4.) Doc Mauritz Koning, fød i Norge Aar 1637. Blev Aar 1666 i May Adjunctus Theologiæ, og strax Aar 1667 Prof. Theolog. Ordin. Aar 1668 Doctor Bullatus, og samme Aar den 13 Dec. Biskop i Aalborg Stift. Døde den 2 May Aar 1672.

5.) Georg Witzleben, fød i Thüringen Aar 1616, blev Aar 1644 Prof. Theologiæ ved Sorøe Academie, og Sognepræst sammesteds. Aar 1646 blev han Doctor Theologiæ. Da Sorøe Academie blev nedlagt, blev han [texten har: hans] Professor Theologiæ ved Kiøbenhavns Universitet. Døde Aar 1676 den 11 Sept. i sit Alders 60 Aar.

6.) Doct. Matthias Foss, fød i Lund i Skaane Aar 1627 den 12 Oct. Blev Aar 1660 af Kong Friderik den Tredie kaldet til Hofpræst ved Kiøbenhavns Slot. Aar 1665 den 22 Jun. blev han Prof. Theologiæ. Aar 1672 Biskop i Aalborg Stift. Aar 1675 Doct. Theolog. Døde Aar 1683 den 8. Jul. (See om ham i Zwergs Cleresie pag. 645. sqv.).

7.) Doct. Christopher Schletter, fød i Halmsted i Halland Aar 1629. Blev Rector ved Herlufsholm Aar 1658. Siden Aar 1668 Lector Theologiæ ved Gymnasium i Roskilde, og Canonicus sammesteds. Efter nysommeldte Doct. Matth. Fosses Død skulle han være Biskop i Aalborg Stift, men tog imod at være Prof. Theologiæ ved Universitetet i Kiøbenhavn. Aar 1678 blev han Biskop i Tronheim. Døde Aar 1688.

8.) Doct. Johannes Lassenius, fød i Pommern Aar 1636. Blev Doct. Theol. i Grypswald Aar 1667. Derefter Aar 1669 Hofprædikant hos Grev Ditleff Rantzow Statholder i Holstein. Aar 1676 Sognepræst til St. Petri tydske Kirke i Kiøbenhavn. Aar 1678 Professor Theologiæ ved Universitetet efter Biskop Schletter. Døde den 29. Aug. Aar 1692.

9.) Doct. Jens Birkerod, fød i Odense Aar 1658. Blev Præpositus Communitatis Regiæ Aar 1683. Dereefter Aar 1684 Professor Linguæ Ebrææ ved Universitetet. Aar 1687 Adjunctus Facultat. Theolog. Aar 1692 Professor Theo-

303

logiæ ved det ridderlige Academie i Kiøbenhavn, men samme Aar den 29 Aug, Professor Theologiæ ved Universitetet efter Doct. Lassenii Død. Omsider Aar 1694 Biskop i Aalborg Stift, og Doctor Bullatus Aar 1698. Døde Aar 1708 den 8. Dec.

10.) Doct. Hector Gottfried Masius, fød i det Ratzeborgiske Aar 1653, var Legations-Præst Aar 1682 hos den danske Envoje ved det franske Hof. Blev Aar 1683 Professor Theologiæ Extraord. og tydsk Hofprædikant. Aar 1686 Prof. Theologiæ Ordin. Aar 1687 Doctor Theolog. Døde den 20 Sept. Aar 1709 i sin Alders 56 Aar, paa sin Herregaard Raunstrup i Sielland.

11.) Doct. Hans Wandal, fød i Kiøbenhavn den 14 Jan. Aar 1656. Blev Rector ved Sorøe Skole Aar 1680, men Aar 1683 Prof. Linguar. Oriental. og samme Aar efter Prof. Nolds Død, blev han Professor Theologiæ. Døde den 10. Mart. Aar 1710 i sin Alders 54 Aar.

12.) Doctor Hans Bartholin, fød i Kiøbenhavn Aar 1665. Blev Aar 1688 Prof. Philos. og Theologiæ Adjunctus. Siden blev han Aar 1691 Provst paa Klosteret og Regentsen. Derefter Professor Linguæ Ebrææ, og Aar 1693 Profess. Theologiæ Ordin. Aar 1695 Doctor Theolog. Aar 1693 Profess. Thelogiæ Ordin. Aar 1695. Doctor Theolog. Aar 1731 resignerede han fra Academiet for Alderdsoms Skyld. Døde Aar 1739.

13.) Prof. Hans Steenbuck, fød i Kiøbenhavn Aar 1664. Blev Profess. Linguæ Ebrææ Aar 1693, og Aar 1709 Professor Theologiæ. Døde i enlig Stand Aar 1740 den 21 Jun. Han var den sidste, som førte Navn af Summus Theologus.

14.) Prof. Johannes Trellund, fød i Kiøbenhavn Aar 1669. Blev Lector Theologiæ i Christiania, derfra kaldet til Feltprovst ved de danske Tropper i Italien, hos Hans Høie Excellence Christian Gyldenløve. Aar 1705 blev han Professor Eloquentiæ ved Universitetet i Kiøbenhavn. Derefter Stiftsprovst og Sognepræst i Christiania Aar 1707. Blev Professor Theologiæ efter Prof. Worm, som blev Biskop i Kiøbenhavn Aar 1711, og Aar 1725 Biskop i Wiborg. Døde Aar 1735 den 12 Jun.

15.) Dr. Marcus Wøldike, fød Aar 1699 den 25 Nov. Blev Aar 1728 Sognepræst i Warde i Jylland. Aar 1731 Professor Theologiæ i Kiøbenhavn. Aar 1736 Doctor Theologiæ. Aar 1734 Assessor i Missions-Collegio. Døde Aar 1750 den 26 Sept.

304

16.) Doct. Jeremias Friderik Reuss, fød Aar 1700 i Hertugdømmet Würtenberg. Aar 1732 blev han tydsk Hofpræst i Kiøbenhavn og Professor Theologiæ Ordin. ved Universitetet. Aar 1742 Doctor Theologiæ. Aar 1749 General-Superintendent i Hertugdømmene Slesvig og Holstein. Aar 1757 Kanzer ved Academiet i Tübingen.

17.) Prof. Søren Block, fød Aar 1696. Blev Aar 1730 Sognepræst til Barret i Aarhuus Stift. Aar 1741 Professor Theologiæ ved Universitetet i Kiøbenhavn. Aar 1746 Stiftsprovst og Sognepræst til Budolphi Menighed i Aalborg, og Aar 1747 Stiftsprovst og Sognepræst til vor Frue Kirke i Kiøbenhavn. Døde Aar 1753.

18.) Doct. Peder Holm, fød Aar 1706. Blev Aar 1735 Præpositus Communitatis Regiæ & Collegii Regii. Aar 1738 Professor Theologiæ Extraord. Aar 1746 Professor Theologiæ Ordin. Aar 1749 Doctor Theolog. Døde ugift Aar 1777. (See tillige forhen blant Provsterne paa Klosteret No. 34. pag. 294.

19.) Doct. Johannes Otto Bang, fød Aar 1712. Blev Aar 1746 Provst paa Klosteret og Regentsen. Aar 1752 Doctor Theolog. Aar 1754 Profess. Theologiæ Ordin. Døde Aar 1764 ugift.

20.) Prof. Christian Beverlin Studsgaard, fød i Kiøbenhavn. Blev Aar 1759 Sognepræst ved Herlufsholm og Lector Theologiæ ved den adelige Skole sammesteds. Aar 1769 Professor Theologiæ Ordin. ved Kiøbenhavns Universitet. Aar 1773 Sognepræst til Budolphi Kirke i Aalborg. Aar 1778. blev han Biskop sammesteds.

21.) Doct. Nikolaj Edinger Balle, fød i Lolland. Blev Aar 1771 Sognepræst til Kiettrup og Giøttrup Menigheder i Aalborg Stift. Efter faa Maaneders Forløb kaldet 1772 til Professor Theologiæ Ordinar. ved Universitetet i Kiøbenhavn. Aar 1774 Doctor Theolog. Samme Aar den 11 May dansk Hofprædikant.

22.) Prof. Lorentz Ancker, fød i Kiøbenhavn. Blev Professor Theologiæ Ordinar. Aar 1773 ved Universitetet i Kiøbenhavn. Samme Aar Stiftsprovst og Sognepræst ved St. Knuds Kirke i Odense.

23.) Prof. Herman Treskov, blev Aar 1773 Professor Theologiæ Ordin. ved Universitetet i Kiøbenhavn, men Aar 1775 kaldet til Sognepræst ved Garnisons-Kirkens danske Menighed i Kiøbenhavn.

305

24.) Doct. Hector Jansen, blev Aar 1766 kaldet til tydsk Slotspræst ved Christiansborgs Slots-Kapel, derefter tydsk Hofprædikant. Men Aar 1774 beskikket at være tillige Professor Theologiæ Ordinarius ved Kiøbenhavns Universitet, og samme Aar Doctor Theologiæ.

25.) Doct. Claus Frees Hornemann, blev Aar 1776 Professor Theologiæ, og Aaret efter Prof. Theol. Ordin. ved Universitetet. Aar 1779 Doctor Theologiæ.

Professores Juris, Medicinæ & Philosophiæ.

1.) Prof. Peder Lauridsen Scavenius, fød Aar 1623. Blev Aar 1657 Profess. Juris og Doctor Juris Utr. Aar 1660 General-Procureur og Assessor i Høieste Ret. Aar 1684 Etatsraad. Døde Aar 1685.

2.) Doct. Cosmus Bornemann, fød i Hadersleb Aar 1637. Blev Aar 1667 Prof. Juris ved Universiteet. Aar 1668 Doctor Juris. Aar 1684 Borgemester i Kiøbenhavn. Aar 1685 Assessor i Høieste Ret. Døde Aar 1692.

3.) Prof. Thomas Thomsen Bartholin, fød Aar 1659. Blev Aar 1677 Prof. Design. Politices & Histor. Patriæ. Aar 1684 Antiquarius Regius. Aar 1685 Professor Juris. Døde Aar 1690.

4.) Prof. Christian Retzer, fød i Kiøbenhavn Aar 1665. Blev Aar 1689 Prof. Juris Design. ved Universitetet. Aar 1709 Assessor i Høieste Ret og Justitsraad. Aar 1721 Etatsraad. Aar 1722 Stiftamtmand i Tronhiem, og Aar 1726 Stiftamtmand i Aalborg. Døde Aar 1736 i Flensborg.

5. Doct. Henrik Weghorst, fød i Kiel Aar 1653. Blev Aar 1692 Professor Philosophiæ Moralis ved det Ridderlige Academie i Kiøbenhavn, og kort derefter tillige Professor Metaphys. Ordin. og Juris Extraord. ved Universitetet. Aar 1697 Cancellieraad og Assessor i Hof-Retten. Døde Aar 1722.

6.) Prof. Christian Ludvig Scheid, var først Professor Juris Extraord. i Göttingen, men Aar 1738 kaldet til Professor Juris Civilis & Patriæ ved Universitetet i Kiøbenhavn. Aar 1739 Profess. Juris Naturæ, Gentium & Publici. Aar 1746 Justitsraad. Aar 1749 forlod han Danmark og blev Hofraad og Bibliothecarius i Hannover, hvor han døde Aar 1761.

7.) Doct. Christian Ostenfeld, Doctor Medicinæ. Blev Aar 1656 Professor Medicinæ. Aar 1661 Bibliothecarius Universitatis. Aar 1670 Assessor i Høieste Ret. Døde Aar 1671. (See foran om ham ved hans Monument pag. 225.)

8.) Doct. Thomas Casp. Bartholin, fød Aar 1616. Blev Aar 1647 Professor Mathematum. Aar 1648 Professor Anatomiæ & Medicinæ. Døde Aar 1680. (See om ham ved hans Monument pag. 208.)

9.) Doct. Rasmus Casp. Bartholin, fød Aar 1625. Blev Aar 1656 Professor Geometriæ. Aar 1657 Professor Medicinæ. Aar 1675 Assessor i Høieste Ret. Aar 1684 Justitsraad. Aar 1694 Etatsraad. Døde Aar 1698.

10.) Doct. Wilhelm Olsen Worm, fød Aar 1633 i Kiøbenhavn. Blev Aar 1622 Professor Physices Experimentalis, siden Professor Medicinæ. Aar 1679 Assessor i Høieste Ret, Bibliothecarius og Historiographus Regius. Aar 1687 Justitsraad. Aar 1690 Justitiarius i Høieste Ret. Aar 1694 Conferensraad. Døde Aar 1704.

11.) Doc. Matthias Jacobæus, fød Aar 1637. Blev Aar 1664 Professor Historiar. & Geograph. Aar 1668 Professor Græca Linguæ, og omsider Professor Medicinæ. Døde Aar 1688.

12.) Doct. Ole Borck, fød Aar 1626. Blev Aar 1660 Professor Philologiæ & Chemico-Botanicus. Aar 1686 Assessor i Høieste Ret. Aar 1689 Cancellieraad. Døde ugift Aar 1690. (See om ham forhen ved hans Monument pag. 214.).

13.) Doct. Jens Jacobæus, fød Aar 1646. Blev Professor Medicinæ Aar 1685. Døde Aar 1698.

14.) Doct. Oligerus Jacobæus, fød Aar 1679 Professor Medicinæ ved Universitetet. Aar 1693 Assessor i Høieste Ret og Justitsraad. Døde Aar 1701.

15.) Doct. Ole Worm (den yngre) fød Aar 1667. Blev Aar 1688 Professor Philosophiæ. Aar 1691 Professor Eloquentiæ. Aar 1704 Professor Medicinæ ved Universitetet. Døde Aar 1708.

16.) Prof. Hans Mikkelsen Muhle, fød i Fyen. Blev Aar 1677 Professor Medicinæ. Døde Aar 1712.

17.) Prof. Andreas Aargaard, var føst Professor Logices, siden Professor Medicinæ & Chirugiæ, resignerede Aar 1699. Blev Justitsraad.

18.) Prof. Jørgen Seerup, fød i Ribe Aar 1660. Blev Aar 1699 Professor Philosophiæ & Medicinæ ved Universitetet. Aar 1700 Doctor Medicinæ. Døde Aar 1701.

307

19.) Prof. Hans Adolph Hoffstetter, var Professor Medicinæ ved Universitetet, Kongelig Liv-Medicus og Justitsraad.

20.) Prof. Georg Frank de Franckenau, fød Aar 1644. Blev Kongelig dansk Liv-Medicus Aar 1695. Justitsraad Aar 1697. Døde Aar 1704.

21.) Prof. Georg Friderik Frank de Franckenau, fød Aar 1669. Blev Aar 1701 Professor Medicinæ & Philos. designat. ved Universitetet. Aar 1708 virkelig Professor Medicinæ, siden Assessor i Høieste Ret. Døde Aar 1732.

22.) Prof. Johannes de Buchwald, fød Aar 1658. Blev Kongelig Liv-Medicus Aar 1707. Siden Professor Medicinæ ved Universitetet Aar 1717 og Justitsraad. Aar 1728 Etatsraad. Døde Aar 1738.

23.) Prof. Balthasar Johannes de Buchwald, fød Aar 1697. Blev Aar 1720 Doctor Medicinæ. Aar 1739 Professor Medicinæ ved Universitetet. Aar 1749 Justitsraad. Aar 1760 Etatsraad. Døde Aar 1763.

24.) Prof. Christian Lodberg Friis, fød Aar 1699. Blev Aar 1725 Doctor Medicinæ. Aar 1734 Stads-Physicus i Kiøbenhavn. Aar 1739 Professor Med. Extraord. Aar 1747 virkelig Professor Medicinæ. Aar 1760 Justitsraad. Aar 1769 Etatsraad.

25.) Prof. Caspar Thomasen Bartholin, fød Aar 1655. Blev Aar 1674 Professor Philosophiæ. Aar 1678 Doctor Medicinæ. Aar 1691 Assessor i Høieste Ret. Aar 1694 Justitsraad. Aar 1708 Etatsraad. Aar 1719 General-Produreur. Aar 1722 Konferensraad. Aar 1724 Deputered for Financerne. Aar 1729 Ridder af Dannebroge. Døde Aar 1738.

26.) Prof. Johannes Jensen Birkerod, fød Aar 1663. Blev Aar 1688 Prof. Logices & metaphys. Aar 1699 Professor Histor. & Geograph. Døde Aar 1720.

27.) Prof. Thomas Thomsen Bartholin, (den yngre) fød Aar 1690. Blev Aar 1715 Professor Philosophiæ. Aar 1718 Assessor i Hof-Retten. Aar 1721 Assessor i Høieste Ret. Aar 1722 Justitsraad. Aar 1729 General-Procureur. Aar 1730 Etatsraad. Aar 1732 Quæstor Universit. Aar 1736 Justitiarius i Høieste Ret. Døde Aar 1737.

28.) Prof. Arnas Magnæus, fød i Island Aar 1663. Blev Aar 1694 Professor Antiquitatum Danicarum, Aar 1697 Kongelig Arkiv-Sekretair. Aar 1721 Bibliothecarius ved Academiets Bibliothek. Døde Aar 1730.

308

29.) Prof. Johannes Zoega, fød i Kiøbenhavn Aar 1608. Blev Aar 1644 Professor Logices & metaphys. Døde Aar 1673.

30.) Prof. Henrik Bornemann, fød Aar 1646. Blev Aar 1674 Professor Logices & Metaphys. Aar 1675 Stiftsprovst. (See mere om ham blant Sielllands Biskopper No. 12. pag. 17.)

31.) Prof. Peder Hansen Resen, fød Aar 1625. Blev Aar 1657 Professor Ethnices. Aar 1662 Professor Juris. Aar 1664 Borgemester. Aar 1672 Præsident i Kiøbenhavn. Døde Aar 1688. (Om ham er meldt forhen ved Stadens Præsidenter.)

32.) Prof. Jørgen Hammer, fød Aar 1633, var Provst paa Klosteret, blev Professor Poeseos, derefter Professor Logices & Metaphys. (Om ham er meldt forhen blandt Provsterne ved Communitetet No. 24. pag. 293.).

33.) Prof. Christian Bagger, fød Aar 1692. Blev Aar 1715 Profess. Designat. Aar 1720 Profess. Mathem. infer. Ordin. Aar 1729 Assessor i Høieste Ret. Aar 1733 Justitsraad. Aar 1736 Doctor Juris Bullatus. Aar 1738 Stiftamtmand i Bergen. Døde Aar 1741.

34.) Prof. Johannes Friderik Wandal, fød Aar 1686. Blev Aar 1708 Prof. Philosophiæ & Theologiæ design. Aar 1709 Professor Metaphys. Døde Aar 1717.

35.) Prof. Ludvig Holberg, fød Aar 1685. Blev Aar 1714 Profess Extraord. Aar 1718 Professor Metaphys. Aar 1737 Professor Historiarum og Quæstor Universit. Aar 1747 blev han Baron. Han døde Aar 1754.

36.) Prof. Johannes Wandal, fød Aar 1694. Blev Aar 1718 Professor Philosophiæ & Theologiæ Design. Aar 1720 Provst paa Klosteret og Regentsen. (See mere om ham forhen blant Præpos. Comunit. Reg. Nor. 32. pag. 294.)

37.) Prof. Christian Steenbuck, fød Aar 1625. Blev Aar 1655 Profess. Ebrææ Linguæ ved Universitetet. Døde Aar 1665.

38.) Prof. Ole Eriksen Torm, fød Aar 1641. Blev Aar 1666 Professor Linguæ Ebrææ, Syriacæ ved Universitetet. Aar 1670 Slotspræst ved Frideriksborg Slot. Døde Aar 1698.

39.) Prof. Andreas Frølund, fød Aar 1669. Blev Aar 1702 Profess. Philosoph. designatus. Aar 1703 Professor Metaph. og Aar 1709 Professor Linguæ Ebrææ. Døde Aar 1731.

309

40. Prof. Rasmus Poulsen Winding, fød Aar 1615. Blev Aar 1648 Professor Linguæ Græcæ ved Universitetet, og Aar 1661 Prof. Histor. & Geograph. Aar 1660 Assessor i Høieste Ret. Aar 1670 Referendarius i Høieste Ret. Aar 1680 Justitsraad, og Aar 1684 Etatsraad. Døde Aar 1684.

41. Prof. Poul Winding, fød Aar 1658. Blev Aar 1677 Professor design. og Aar 1681 Professor Linguæ Græcæ, siden Assessor i Høieste Ret, Justits- og Etatsraad. Døde Aar 1712.

42. Prof. Hans Gram, fød Aar 1685. Blev Aar 1714 Professor Linguæ Græcæ. (See om ham forhen blant Con Rectores ved Frue latinske Skole No. 22. pag. 257.)

43. Prof. Wilhelm Lange, fød Aar 1624. Blev Aar 1650 Professor Mathematum inferiorum, kom ei til at forrette sit Professorat, thi han blev Informator hos Kronprintsen, Kong Christian den Femte og siden Landsdommer i Jylland; derefter Assessor i Høieste Ret. Døde Aar 1682.

44. Prof. Ole Rømer, fød Aar 1644. Blev Aar 1676 Professor Matheseos design. og Aar 1681 tiltraadte sin Profession. Aar 1705 blev han Politie- og Borgemester i Kiøbenhavn, var tillige Assessor i Høieste Ret, Justits- og Etatsraad. Døde Aar 1710.

45. Prof. Lars Skive, fød Aar 1677. Blev Aar 1710 Professor Mathematum Superiorum ved Universitetet. Døde kort derefter.

46. Jørgen Rasch, fød i Lolland. Blev Professor Mathematum Superiorum ved Universitetet Aar 1711. Døde Aar 1714.

47. Prof. Peder Horrebow, fød Aar 1679. Blev Aar 1714 Professor Mathematum Superiorum ved Universitet. Døde Aar 1764.

48. Prof. Christian Horrebow, fød Aar 1717. Blev Aar 1747 Professor Mathematum design. Aar 1753 virkelig Professor Philos. Aar 1761 Justitsraad. Aar 1769 Etatsraad. Døde Aar 1776.

49. Prof. Peder Horrebow, (den yngre) blev Aar 1763 Professor Matheseos & Phil. design. resignerede Aar 1777 med Pension.

50. Prof. Thomas Bugge, blev Professor Mathematum Superiorum Aar 1777.

51. Prof. Matthias Anchersen, fød Aar 1682. Blev Aar 1705 Professor Theologiæ & Philos. design. Aar 1709 Profess. Mathemat. inferior. ordin. Aar

310

1720 Sognepræst til Taarnbye paa Amager. Aar 1726 Sognepræst ved Trinitatis Kirke i Kiøbenhavn. Aar 1731 Biskop i Ribe. Døde Aar 1741.

52. Prof. Christian Thestrup, fød Aar 1689. Blev Aar 1719 Professor Philos. design. Aar 1722 Professor Mathem. inferior. siden Professor Philosophiæ, Aar 1731 Assessor i Høieste Ret. Aar 1735 Justitsraad. Aar 1739 Professor Juris Extraord. Aar 1749 Etatsraad. Døde Aar 1750.

53. Prof. Henrik Stampe, fød Aar 1713. Blev Aar 1740 Doctor Juris. Aar 1741 Professor Philosophiæ. Aar 1748 General-Auditør ved Søe-Etaten. Aar 1753 Professor Juris Naturæ, Gentium & Publ. samt General-Procureur og Assessor i Høieste Ret. Aar 1760 Etatsraad. Aar 1766 Conferentsraad. Aar 1769 Ridder af Dannebroge. Er Quæstor Universitatis.

54. Prof. Berndhard Møllmann, fød Aar 1702. Blev Aar 1741 Professor Antiquitatum Patriæ. Aar 1748 Bibliothecarius Reg. Aar 1754 Professor Hist. & Geographiæ Aar 1755 Justitsraad og Historiographus Reg. Aar 1768 Etatsraad. Døde Aar 1778.

55. Prof. Johan Christian Kall, fød Aar 1714. Blev Aar 1738 Professor Linguarum Orientalium ved Universitetet. Aar 1753 Justitsraad. Aar 1768 Etatsraad. Døde Aar 1775.

56. Prof. Peder Kofod Ancher, fød Aar 1710. Blev Aar 1741 Professor Publ. Ord. Juris Civilis Patriæ. Aar 1753 General-Auditør ved Søe-Etaten, Assessor i Høieste Ret, Justitsraad. Aar 1768 Etatsraad; derefter Conferentsraad.

57.) Professor Joachim Friderik Ramus, fød Aar 1686. Blev Professor Mathematum Inferiorum ved Universitetet. Aar 1728 Justitsraad. Døde Aar 1769.

58.) Prof. Johan Peter Anchersen, fød Aar 1700. Blev Professor Philosophiæ Aar 1736. (See mere om ham ved Con-Rectores Scholæ Hafniens. No. 24. pag. 258.)

59.) Prof. Georg Detharding, fød Aar 1671. Blev Aar 1733 Professor Medicinæ ved Universitetet. Aar 1743 Justitsraad. Døde Aar 1747.

60.) Prof. Ernst Gottlieb Ziegenbalg, fød Aar 1716. Blev Aar 1747 Professor Mathematum Inferiorum ved Universitetet. Døde Aar 1758.

61.) Prof. Caspar Friderik Munthe, fød Aar 1704. Blev Professor Linguæ Græcæ Aar 1747. (See mere om ham blant Rectores Scholæ Hafn. No. 21. pag. 255.)

311

62.) Prof. Balthazar Gebhard de Obelitz, fød Aar 1728. Blev Aar 1754 Professor Juris Design. Aar 1759 Professor Juris Ordin. Aar 1762 Justitsraad. Aar 1770 Etatsraad. Aar 1780 Conferentsraad.

63.) Prof. Christian Friis Rottbøll, fød Aar 1727. Blev Aar 1755 Doctor Medicinæ. Aar 1756 Professor Medicinæ Design., blev siden Justitsraad og derefter Etatsraad.

64.) Prof. Jens Bing Dons, fød Aar 1734. Blev Doctor Juris Aar 1767. Samme Aar Professor Juris ved Universitetet, siden Justitsraad og Laugmand i Tronhiem.

65.) Prof. Johan Henrich Schlegel, fød Aar 1726. Blev Aar 1760 Professor Philosophiæ Design. ved Universitetet. Aar 1770 Historiographus & Bibliothecarius Regius. Døde Aar 1780.

66.) Prof. Martin Hübner, blev Professor Design. ved Universitetet. Aar 1766 tiltraadte han sin Profession, blev derefter Justits- Etats- og Conferentsraad.

67.) Prof. Christian Friderich Wadskier, blev Aar 1747 Professor Histor. ved Sorøe Academie, men Aar 1752 Professor Poeseos ved Universitetet i Kiøbenhavn. Derefter Professor Eloquentiæ. Døde Aar 1779.

68.) Prof. Ole Stockfleth Pihl, blev Aar 1762 Professor Oeconomiæ ved Universitet. Døde Aar 1765.

69.) Prof. Chrisitan Gottlieb Kratzenstein, blev Aar 1753 Professor Physicæ Experimentalis og Medicinæ ved Universitetet.

70.) Prof. Christian Hee, blev Aar 1759 Professor Matheseos og Philosophiæ ved Universitetet, og derefter Justitsraad. Døde Aar 1781.

71.) Prof. Børge Riisbrigh, fød Aar 1731. Blev Aar 1767 Professor Philisophiæ ved Universitetet.

72.) Prof. Matthias Saxtorph, fød Aar 1740. Blev Aar 1771 Doctor Medicinæ og Accoucheur. Aar 1773. Professor Medicinæ.

73.) Prof. Christian Johannes Berger, fød i Wien Aar 1724. Blev Aar 1761 Professor Medicinæ Design. og Professor Artis Obstetricis ved Universitet.

74.) Prof. Jak. Ed. Colbiørnsen, Professor Juris Aar 1773.

75.) Professor Johannes Christian Fabritius, Professor Oeconomiæ & Histor. Naturalis Aar 1768.

312

76.) Prof. Peder Christian Abildgaard, fød Aar 1740. Blev Aar 1768 Doctor Medicinæ og derefter Professor og Stads-Physicus.

77.) Prof. Morten Thrane Brünnich, fød Aar 1737. Blev Aar 1769 Professor Historiæ Naturalis & Oeconomiæ ved Universitetet.

78.) Prof. Henrik Callisen, Professor Anatomiæ & Chirurgiæ Aar 1773.

79.) Prof. Johan Clemens Thode, Professor Medicinæ Aar 1774.

80.) Prof. Abraham Kall, Professor Græcæ Linguæ Aar 1770. Professor Historiæ & Geograph. Aar 1781.

81.) Prof. Nicolaus Kall, Professor Linguæ Ebrææ Aar 1776.

82.) Prof. Jakob Baden, fød Aar 1735. Blev Professor extraord. Aar 1774. Professor Eloquentiæ ved Universitetet Aar 1780.

83.) Prof. Lars Sahl, blev professor Linguæ Græcæ Aar 1781. (See om ham ved Con-Rectores Scholæ Hafn. No. 27. pag. 258.)

Dette kongelige Universitet har fire Collegier, hvori et vist Antal Studentere nyde frie Værelser, saaog tillige visse Stipendii-Penge af det Collegium, hvis Alumnus de ere, til deres Studeringers Fortsættelse. Bemeldte Collegia ere disse følgende:

§. 5.

Regentsen eller Collegium Regium, en stor og vidtløftig Bygning, beliggende paa Hiørnet af store Kanikestræde og Kiøbmagergade, saaog Skidenstræde, saa at den vender ud til tre Gader. I de ældre Tider har en Deel af dette anseelige og rummelige Sted være en kongelig Stald, men ud til Kanikestræde har det været Rigets Kantzler Christian Frises Gaard. Aar 1618 kiøbte Kong Christian den Fierde samme Gaard og lod den hele Plads ganske opbygge og indrette til en beqvem Bolig for 120 fattige Studentere. Denne Stiftelse blev bragt i fuldkommen Stand Aar 1623, hvilket sees af en latinsk Inscription, udhuggen i Steen og ziret med forgyldte Bogstaver, (samme Steen sidder indmuret paa den Side, som vender ud til Kiøbmagergade) af følgende Indhold:

Soli potenter Coelo Terraque pollenti ac invicto Deo, Statori juxta atque unico Sospitatori dato, Jesu Christo, Domino Nostro, Christianus Quartus,

313

Daniæ atque Septentrionis Rex Potentissimus, Hoc Pietatis Collegium, bono veræ Religionis per Regna hæc Septentrionalia felicius fructuosiusque propagandæ dicavit sacravitque Anno ab exhibito in Carne Christo MDCXXIII.

Bygningen blev forsynet med et Auditorium til daglige Øvelser; men siden lod Christian den Fierde opbygge en ordentlig Kirke for Studenterne i den Længde, som vender ud til Kiøbmagergade. For denne Regents-Kirke blev en ordineret Præst beskikket den 21 Aug. Aar 1635. Og blev Regents-Kirken indviet solenniter i Kongens egen Nærværelse den 25 Oct. som var den 22 Søndag efter Trinitatis Aar 1635 af Professor Niels Skandorph, Stiftsprovst og Sognepræst ved vor Frue Kirke. Et offentlig Programma blev af Rector Universitatis udstædt den 2 Aug. Aar 1635 til Domus Collegiata, vulgo Regentia dicta, Templo Academiæ Juventutis dicata. Ved Regents-Kirken har der været tre Præster, nemlig: 1.) Mag. Mogens Willadsen, fra Aar 1635 til St. Hans Dag Aar 1639, som imidlertid i Aaret 1638 var tillige Præpositus Communitatis Regiæ. (See forhen pag. 292). 2.) Hr. Otto - - var allen Præst i et Aars Tid. 3.) Mag. Jens Justesen Berg (Montanus), var Præst her fra Aar 1640 den 30 Mai indtil Trinitatis Kirkes Indvielse; han var ogsaa tillige Provst paa Klosteret. (See forhen pag. 293). Man kan ogsaa efterlæse Winding. Acad. Hafn. pag. 14. og J. L. Wolfs Diarium v. Calendar. Ecclesiasticum, trykt Khvn. 1748 in 4. pag. 585. Men da Regents-Kirken efter nogle Aars Forløb syntes at være for liden til Studenternes talrige Mængde, saa lod Kong Christian den Fierde bygge Trinitatis Kirke. (See Professor Peder Spormanns, Rect. Univers. Programma in solennem Encæniorum Templi S. S. Trinitatis Festivitatem d. 1 Juni. Ao. 1656). Da Trinitatis Kirke kom i Stand Aar 1656, blev der ei mere prædiket i Regentz-Kirken. Nu bruges denne Kirke ikkun til at holde Morgen- og Aftenbøn i af Regentsianere, samt til at holde Disputatzer og Declamationer udi for dem, som ere Stipendiarii Communitatis Regiæ eller nyde Klosteret og ei tillige ligge paa noget andet Collegium. Aar 1681 den 16 Sept. blev befalet, at Studiosi Theologiæ skulle bære Kapper, men Studiosi Juris, Medicinæ & Politicæ maae allene bære

314

Kaarer. Udi Staden store Ildebrand Aar 1728 leed Regentz-Kirken ei synderlig Brand-Skade. Saalænge som Trinitatis Kirke stod i Bygning efter Stadens store Ildebrand, saa blev Brudevielser, Barnedaab og Skriftemaal af Menighedens Præster forrettede her i Regents-Kirken, men Gudstienesten med Prædiken og Altergang blev i værende Tid forrettet i Garnisons-Kirken indtil 7 Oct. Aar 1731. Men Aar 1750 blev denne samme Kirke-Længde for sin Ældes og Brystfældigheds Skyld ganske nedreven og af ny opbygt, da Kirken atter paa samme Sted blev indrettet, den gamle Prædikestoel og Alter igien opsat, som en Antiqvitet. Kirken blev i samtlige Professoreres Nærværelse indviet til et Auditorium med en lantisk Oration, holden paa Prædikestolen af da værende Præpositus Communitatis & Collegii Regii Hr. Johannes Otto Bang, siden Professor Theologiæ. Ved samme solenne Act blev tillige holdet i Cathedra den første Disputatz i den ny opbygte Kirke af Alumnus Collegii Regii Berthel Herman Grube, nu Sognepræst i Vordingborg i Siellland, som da ogsaa tillige holdt en Inaugurations Oration paa Latin. Forhen ommeldte latinske Inscriptions-Steen blev ogsaa til en Amindelse indsat i denne ny Bygnings Muur ved Kirke-Vinduerne ud til Kiøbmagergade. Regentsens Bibliothek var en Tid lang hensat i Skabe udi Regents-Kirken af Mangel paa anden Plads. Aar 1780 fik denne kongelige Stiftelse eller Collegium Regium ved kongelig Gavmildhed til sin udvortes Ziir og Nytte en liden Taarn-Bygning paa Kirken med Slag-Uhr udi.

De øvrige Side-Fløie af Regentsens Bygninger bleve i Stadens store Ildebrand Aar 1728 meget mere beskadigede og ødelagt, men efter faa Aars Forløb bleve Regentsens Bygninger ganske igien opbygte og forøgede. Ud til Kiøbmagergade sees Kong Friderik den Fierdes Navn i dobbelt Chiffre med Krone over, altsammen forgyldt, siddende indmuret. Af denne store grundmurede Bygning vender ud til ovenmeldte tre Gader og har et overmaade stort Gaards-Rum, forsynet med fersk Vand. Hoved-Længden er ud til Kanikestræde, hvori Porten og Indkiørslen er. Aar 1748 bleve disse elleve Fag ganske af ny opbygte, bestaaende af tre Etager med Kielder under saa og en Qvist. I denne ny Bygning, som er 42 Alen lang til Gaden, 18 Alen høi til Taget og 26

315

Alen høi til Tag-Ryggen, har Provsten paa Regentsen, som altid er tillige Præpositus Communitatis Regiæ, vel indrettede Værelser for sig selv at boe udi de sex Fag over Porten i begge Etager, men Kiøkken i første Etage, samt Indgangs-Dør fra Gaden til sine Værelser. I de øvrige fem Fag paa den vestlige Side ere Kammere indrettede til Regentsianerne. Regentsens Under-Betient (men forhen Portner kaldet), har ogsaa visse frie Værelser; Han bærer Omsorg for Gaardens Reenholdelse, besørger Værelserne feiede og Sengene at lade rede, har 72 Rdlr. 4 Mk. aarlig Løn og af hver Alumnus 1 Rdlr. i to Terminer, tre Mark til Paaske og tre Mark til Mikkelsdag. Provsten paa Regentsen har øverst Tilsyn med de Alumnis, som ligge paa Regentsen; Under Provsten var i fordum Tid fem Inspectores, som skulle have Opsyn med Alumnis, hver Inspector i sin Gang eller Afdeling. Disse Inspectores bleve afskaffede Aar 1777, da den ny forbedrede Fundation for de tvende ved Kiøbenhavns Universitet værende kongelige Stiftelser, Communitetet og Regentsen, udkom: I Kraft af samme fik Decani Inspectionen. Regentsianernes Antal er i alt 100, blant hvilke de faldne Liigpenge deles lige. Til syv af disse Pladser har Missions-Collegium Rettighed at demoninere, hvilke tilkomme fire grønlandske og tre finmarkiske Seminarister. Tre Pladser nydes af Videnskabernes Selskabs Landmaalere, hvortil dette Selskab denominerer; og frem Pladser nydes af Adjunctis paa Weysenhuset, hvortil Directionen for denne Stiftelse denominerer. Landmaalerne og Adjuncti paa Weysenhuset have hidindtil for deres Embeds-Forretningers Skyld ligget uden for Regentsen. De øvrige Alumni ere alle forbundne til at ligge paa Regentsen; dog maae nogle af de yngste af Mangel paa Plads bie indtil ved ny Vacance dem kunde anvises Plads. Af Regentsianerne ere altid to og to Contubernaler, og have tvende maadelige Kamre tilfelles med hinanden. Det inderste Kammer er forsynet med et Sengested, en Jern Vindovn, et Bord og to Stole. Til hver Kammer gives en Favn Brænde frit. Der ere ogsaa nogle faa Stipendii-Kamre, som ved en og andens private Gavmildhed ere forsynede med Stipendiis og særdeles Donationer, hvilke de Alumni nyde, som ligge paa samme Kamre. Man seer nogle Kamres Døre, paa hvilke det der-

316

til henlagt Stipendium er malet. De Stipendia, som saaledes er henlagt itl Kamre paa Regentsen, hvor tvende Stipendiarii ere Contubernaler, ere følgende: A) Stipendium Domus Regiæ nydes af tvende Studiosis i tre Aar og bortgives af det hele Theologiske Facultet. Den første Theologus er Ephorus for samme, Capitalen var før ikkun 1200 Rdlr., men blev den 15 Marts Aar 1777 ved en kongelig Gave af 600 Rdlr. forøget til 1800 Rdlr., dog skal Renterne af dettte Tillæg ikke tilkomme Stipendiariis, men anvendes til Bøgers Indkøb for Regentsens Bibliothek. Renterne ere i alt aarlig 67 Rdlr. 3 Mk. B) Stipendium Steenbuchianum nydes af fire Alumni i tre Aar, det bortgives af den anden Theologus, som Ephorus derfor. Capitalen er 1062 Rdlr. 3 Mk., og de aarlige Renter 39 Rdlr. 5 Mk. 1 sk. C) Stipendium Windingianum nydes i tre Aar af tvende Studiosis og bortgives af Major og General-Adjutant Løvenørn. Capitalen er 266 Rdlr. 4 Mk. i Kroner; Renten 10 Rdlr. 4 Mk. 12 sk. D) Stipendium Masio-Rostgaardinanum nydes i tre Aar af fire Studiosis, og bortgives af Theologo Primo som Ephoro, Capitalen er 533 Rdlr. 2 Mk. og de aarlige Renter 20 Rldr. E) Stipendium Holmianum, som nydes at tvende Studiosis i tre Aar, og bortgives af den første Theologo. Capitalen er 400 Rdlr. og Renten 15 Rdlr. F) Stipendium Nannestadianum, som nydes af to Studiosis i tre Aar, og bortgives af anden Theologus, Capitalen er 200 Rdlr. Renten 7 Rdlr. 3 Mk. G) Stipendium Gludianum nydes af tvende Studiosis i fem Aar og bortgives af første Theologo, Capitalen er 666 Rdlr. 4 Mk. Renten 25 Rdlr. H) Stipendium Anonymi nydes af tvende Studiosis i tre Aar, og bortgives af den andne Theologus. Capitalen er 300 Rdlr. og Renten 11 Rdlr. 1 mk. 8 sk. I) Stipendium Bingianum nydes af to Studentere i tre Aar og bortgives af den anden Theologus. Capitalen er 434 Rdlr. Renten 16 Rdlr. 1 Mk. 8 sk. Med disse ovenstaaende ni Stipendiis har det den Beskaffenhed, at den Student, som denomineres til et af dem, erholder derved tillige Plads paa Regentsen og Adgang til lige Deel i Liigpengene. Derimod ere tvende andre Stipendia henlagde til Regentsen, hvilke altid skal gives til saadanne, som allerede i Forveien have Plads der, hvilke de nye saalængde de end-

317

nu have Tid tilbage paa Regentsen. Disse ere: K) Stipendium Bartholinianum, som nydes af to Studiosis, og bortgives paa nærværende Tid af Justitsraad Bartholin. Capitalen er 300 Rdlr. i Kroner. L) Stipendium Bingianum hvoraf ni Studiosi nyde aarligen hver 20 Rdlr. Det bortgives fra Ephorus Legati Bingiani, som paa nærværende Tid er Hr. Professor Kratzenstein. De samtlige Regentsianers visse Beneficium er deres aarlige uvisse Indtægt af Liigbæren, hvortil de allene siden Pestens Tid i Kiøbenhavn udi Aaret 1711 ere nu berettigede. Thi Aar 1619 har det været ved Academiet anordnet, at ingen Student maatte lade sig bruge til nogen Liigbæren, uden at det var en Literati Liig. Men da Studenterne paa Regentsen i Pestens bedrøvelige Tid Aar 1711 viste god Assistence ved de Dødes Liig, saa fik Regentsianerne fra den Tid af den Frihed, at maatte for Betaling bære alle de Liig til Jorden, som ikke henhøre til noget vist Laug eller berettiget Selskabet, efter en kongelig Forordning af 21 Dec. Aar 1714, hvilket i den kongelige Fundatz for Academiet af 31 Marts Aar 1732 er confirmeret. Disse Regentsianer bære alle Ministre, Rangs- og Stands-Personers, de Geistlige og Verdsliges, samt alle Stadens Indvaaneres Liig, som ikke henhøre til Krigsstanden eller noget borgerligt Laug, da deres Umage med at sette Liigkisten i en Liigvogn og tage den deraf for at nedsette det i Graven eller og med at bære Liget paa en Liigbøre til Kirkegaarden for der at begrave det, betales dem pro Persona efter en vis fastsat Taxt, da Liigbærernes Antal ogsaa bestemmes efter Veiens Længde. Regentsianerne have ved Liigbæren en Formand, kaldet Studenternes Formand, som boer uden for Regentsen og beskikkes af Professorerne. Han nyder en dobbelt Portion af Liigpengene ved alle forefaldende Liig. Hos samme Formand bestiler Stadens Bedemænd al forefalden Liigbæren og erlegge Betalingen til ham, som i fordum Tid strax i Liighuset uddeelte Liigpengene til de Studentere, som det efter omgaaende Tour tilfaldt at bortbære samme Liig. Efter en Raadstue-Placat fra Magistraten af 4 Apr. Aar 1781, maae ingen Seddel paa Jord, være sig i Kirkerne paa Stadens- eller Assistenz-Kirkegaardene udstædes af Kirkeværgerne eller andre Vedkommende, forinden det med Attest fra Studenternes Formand bevises, at de enten betiene

318

sig af Studenterne eller en af de privilegerede Lauge, eller og at han paa Studenternes Vegne har intet derimod at erindre. For at udstæde slige Attester skal Studenternes Formand være tilstedet paa Regentsen om Formiddagen fra Klokken 8 til 12, og om Eftermiddagen fra Kl. 1 til 5 om Sommeren, men fra Kl. 1 til 4 om Vintereen. Men for slige Attester maae af ham ingen Betaling tages. Bemeldte Formand bestiller og tilsiger Regentsianerne, naar noget Liig skal henbæres til Jorden. Regentsianerne skifte at bære Liig efter deres Kammeres Tour. Listen paa dem, som det saaledes efter Touren tilfalder at bære Liig, bliver af Formandne udstædt og Dagen forud opslagen til Regentsianernes Eftersyn i et lidet Skab med et Staaltraad-Gitterverk og Laas for, saa at enhver kan læse den opslagne Liig-Seddel, hvorpaa tillige staaer skrevet, hvilke og hvor mange Personer skal møde til det begierte Klokkeslet, saa og Gaden, hvori Liighuset er, samt om det er et Bære- eller Kiøre-Liig, saa og til hvilken Kirke Liget skal henføres. Naar Tiden er, at de skal gaae bort til Liighuset, da ringes med Regents-Klokken paa Gaarden, paa det at de Liigbærende, alle sorte anstændig paaklædte og med sorte Kapper paa, kan samtlig følges ad hen til Liighuset, da Formanden altid selv eller (naar flere Liig paa et og det samme Klokkeslet forefalder) hans Vicarius altid skal være tilstede tillige ved Liigbæren, for at eftersee, at samme skeer uden nogen Uorden. Saalænge som Baccalaurei-Grad var brugelig ved Academiet, saa laae Baccalaurei paa Regentsen i fem Aar, men de som ei havde samme Grad, kun i tre Aar. Tilforn har dette Stipendium af Liigbærens Indkomst været meget uliig for Alumnis Collegii Regii, eftersom Lykken i Omgangs-Touren har truffet Manden; men ved den af Kong Christian den Syvende Aar 1777 den 25 Jul. udgivne ny forbedrede Fundatz for de tvende ved Kiøbenhavns Universitet værende kongelige Stiftelser, Communitetet og Regentsen, blev Stipendium Collegii Regii sat paa en bedre og ordentligere Fod, samt Regentsen baade med Bygninger og et Bibliothek anseelig forøget.

Thi Formanden indsamler nu de Penge, som betales for Liigbæren, hvorover han holder Bog og Protokol, og ved hver Maaneds Udgang afleverer han disse indsamlede Liigbærings-Penge til Provsten paa Regentsen, som da maaned-

319

lig uddeler den indkomne Summa til alle Alumni Collegii Regii. Visse Laug eller Societeter i Staden erlegge efter deres Størrelse eller Tilstand aarligen til Regentsianerne een af Magistraten fastsat Kiendelse, hvilke Recognitions-Penge Magistraten besørger indsamlede og leverede til Provsten paa Regentsen. Nu omstunder have Alumni Collegii Regii af Liigbæren aarligen omtrent 25 Rdlr. pro Persona. Desuden have de frie Brænde, som forhen meldt er, og det, som visse Laug contribuere til Regentsen, for selv at bortbære deres Døde, nemlig 210 Rdlr. 5 mk. deles eengang om Aaaret imellem alle Alumni af Præposito Collegii Regii. Begge de kongelige Stipendia, Communitetet og Regentsen, ere nu efter Forordningens første Paragraph altid samlede til en nogenledes klækkelig Hielp for den studerende Ungdom, som behøver Understøttelse til Fremgang i deres Studeringer, saa at naar en Student antages til at nyde Communitetet, antages han ogsaa til Regentsen. En Alumnus, som har Examen Philosophicum, nyder begge disse Beneficia ikkun i tre Aar; men den Alumnus som tillige tager Examen Philologicum, nyder begge Dele i fem Aar, undtagen de privilegerede, som nyde begge Dele i fem Aar. De privilegeredes Antal kan ses af den ny Fundatz §. 21. Disse ere alle befriede fra Kloster-Øvelserne, undtagen de sammesteds benævnede, under Litr. a. og c. Aar 1777 blev paa Regentsen ved den østlige Ende af Porten bygt en ny tredie Etage over hele Bygningen ud itl Kannikestræde for at vinde større Plads for Alumnis, hvilket var nødvendigt, da Decani efter den ny Forordning hver skulle have tvende Kamre paa Regentsen til Beboelse. Der vandtes ved denne ny Etage ikkun 8 dobbelte Værelser, saa at man derfor hidindtil ikke har haft Plads itl alle. Udi bemeldte Aar 1777 blev i Kraft af den ny forbedrede Fundatz indrettet et Bibliothek, kaldet Regentsens Haand-Bibliothek, hvilket blev bekostet af Stipendium Domus Regiæ, som forhen var 1200 Rdlr., men ved ommeldte Fundatz af 25 Jun. Aar 1777 §. 44. forøget af Kongen og det kongelige Huus med 1000 Rdlr., nemlig med 600 Rdlr. af Hans Kongelige Majestet Kong Christian den Syvende og Hendes Kongelige Majestet Enke-Dronning Juliana Maria, saa og med 400 Rdlr. af Kron-Prinds Friderik og Arve-Prinds

320

Friderik. Til dette Regentsens Bibliothek blev strax indkiøbt Bøger for de 400 Rdlr., men de øvrige 600 Rdlr. bleve satte ud paa Rente og for Renten kiøbes aarligen Bøger til at forøge samme Bogsamling med. Regentsens Bibliothek bestaaer for nærværende Tid af 1000 Volumina. Paa Bindet af disse Bøger er sat dette Stempel med disse Bogstaver S. D. R. det er: Stipendium Domus Regiæ. Dette Bibliotheks Fond og Revenuer til Bøgers Indkiøb ere: a) Renten af de 600 Rdlr. hvormed Stipendium Domus Regiæ blev Aar 1777 forøget. b) De 400 Rdlr. som bleve skienkede af Kronprindsen og Arveprindsen, for hvilke strax blev indkiøbt Bøger. c) Ere i fire Aar til Bibliotheket blevne skienkede aarlig 100 Rdlr. af en ubekiendt Velgiører, som siden fandtes at være Saling Geheimeraad Henrik Hielmstierne. d) Fire Actier udi det typographiske Selskab, skienkede af Kongen. e) En Gave af 300 Rdlr. fra Cancelliet. f) De paa ledige Pladser paa Communitetet faldne Penge, og en tredie Deel af Mulcterne. Dette Haand-Bibliothek for Decani og Alumni Communitatis er aaben alle Søgnedage fra Klokken 1 til 2 Eftermiddag. Famulius Communitatis Regiæ er tillige Famulus ved Regentsens Haand-Bibliothek, og derfor nyder han aarlig Løn 28 Rdlr. 4 Mk. Dette Bibliothek har hidindtil ikke haft nogen aparte Sal,, men af Mangel paa andne Plads været hensat i Skabe i Regents-Kirken. Hvorudover i Aaret 1781 ved Siden af Communitets-Salen udi første Etage er nu indrettet et Værelse, hvori Regentsens Haand-Bibliothek skal henflyttes for at staae herefter opsat til Vedkommendes Nytte og Brug, hvorom er meldt pag. 295. Nu omstunder have alle Decani og Alumni paa Communitetet frie Værelser paa Regentsen i Kraft af oft ommeldte forbedrede Fundatz. Decanus er Inspector og Tilsynsmand og har sine Alumni tet ved og omkring sig logerende paa Regentsen for at have Indsigt med deres Fremgang i Studeringer. Da Universitetet Aar 1778 den 31 Jan. celebrerede Hans Kongelige Majestets Fødsels-Dag ved en solenne Tale paa Universitetets store Auditorum af Professor Theologiæ, Doct. Balle, blev tillige Communitetet (efterat den ny Forandring var skeet) ved samme Leilighed indviet i Hans Kongelige Høihed Kronprindsens og Hans Kongelige Høihed Arveprindsens høie Nærvæ-

321

relse, da Professor Kall, blev af ham indsat til Provst for Communitetet og Regentsen, samt elleve indsatte til Decani og Inspectores paa Regentsen. Efter Talen bleve de Høie Kongelige Personer ledsagede af Rector Magnificus og Professorerne over paa Communitetets Sal for at bivaane Alumnorum Øvelse. I denne solenne Anledning var hele Regentsen samme Aften illumineret. Over Communitetet og Regentsen er anordnet en bestandig Commission. Men Inspection over hele Regentsen i Henseende til Oeconomien og Orden paa Regentsen har Decanus Facultatis Theologicæ. Oeconomus Communitatis har Opsigt over Regentsens Bygninger, tilligemed Communitetets Bygninger. Regentsen underholdes aarligen af Communitetets Indkomster. Regentsen har en Secretair, som tillige er Archivarius ved Regentsens Arkiv og har i sin Forvaring til forefaldne Expeditioner disse Stiftelser eget Segl med Kongens Ciffre C7. og Omskrift: Sigilumme Communitatis & Collegii Regii. Hans Løn som Secretair og Archivarius ved Regentsen er 250 Rdlr. Han er tillige Secretair og Archivarius Communitatis Regiæ, og for samme Embede nyder han 250 Rdlr. og haver frie Værelser paa Academiet, som Oeconomus ved Communitetet, at beboe. (See tillige forhen ved Communitetet pag. 290.) I Følge et Kongelig Rescript af 1 Nov. Aar 1781. holdes Examen Theologicum eller Attestatz for Studenterne ikkun fire gange om Aaret, nemlig i Januar, April, strax efter St. Hans Dag, og sidst i October; hvilken Indretning begyndte i April Maaned Aar 1782. Ved Examen Theologicum fører altid Præpositus Collegii Regii Examinations-Protocollen. Provsten paa Regentsen er tillige altid Provst paa Klosteret eller Præsositus Communitatis Regiæ; Foruden sien visse og uvisse Indkomster har han af hver Alumnus, som antages til Communitetet, 3 Rdlr. til Introduction, og af hver Alumnus, som antages til Regentsen, 2 Rdlr. Eller naar det skeer til begge disse Beneficia paa eengang, 5 Rdlr. til Introduction. Alle de Mænd, som have været Provster paa Regentsen fra dens Stiftelse indtil værende tid, findes anførte ved Communitetet eller Klosteret forhen pag. 291.

322

Elersens Collegium eller Collegium Elersianum, beliggende i Store Kanikestræde lige over ofr Regentsen, er en stor grundmuret Bygning, hvis Facade er 38 Alen lang ud til Gaden, tre Etager høi med Kielder under og ziret med Pillarer imellem Vinduerne. Over Porten, som er midt paa Bygningne, sees Stifterens Jørgen Elers Effigies eller Brystbillede, udhuggen i Steen og tillige sterk forgyldt. Bygningen er 20 Alen høi til Taget og 31 Alen høi til Tagryggen. Dette Collegium bærer Navn af sin Stifter, Etatsraad Jørgen Elers, som (efter at begge hans Døttre vare brændte i den ulykkelige Ildebrand, som opkom i Opera-Huset paa Slottet Amalienborg den 19 Apr. Aar 1689) gav i sit Testamente alle sine Midler til adskillige gudeligt Brug, og blant andet gav han 29000 Rdlr. til dette Collegii Bygning og 16 Studenteres Underholdning i samme. Dette Collegii Fundatz findes anført i Hofmanns Samling af fundatzer, Tom 1. pag. 93 til 97. og er dateret 29 Nov. Aar 1691. Derpaa lod Doct. Hans Wandal, som var Executor af dette Testamente opføre en kostbar og anseelig bygning med Værelser for 16 Studentere, alt efter det mediceiske Collegii Model og Plan. Dette Collegium Elersianum kom efter nogle Aars Forløb i Stand og blev solenniter indviet den 18 Nov. Aar 1705 udi Gros-Cantzlerens og Universitets Patrons, Grev Conrad Reventlovs og de fornemste Ministres, samt alle Professorernes Nærværelse, ved en latinsk Oration, holden af Johan Sidelmann, den første Inspector i dette Collegio, men siden Capellan ved Helliggeistes Kirke i Kiøbenhavn. Udi dette Collegio have 16 Studentere i fem Aar deres frie Værelser. To og To ligge sammen og ere Conturbernaler. De have to meget anseelige Værelser, af hvilke det inderste er forsynet med en stor Jern-Vindovn, et Sengested, Bord og Stole; og det yderste Værelse med et stort Klædeskab forsynet med Laas og Nøgel. Af disse 16 Studentere ere de otte forpligtede at studere Theologie, to studere Medicinen, to Historien, Politica og Jus Publicum, to Philosophie, een Astronomien og en Geometrien. Collegii Vaaben og Sigillum er et Sindbillede, forestillende en Egern, som sidder og knekker Nødder med Omskrift: Nucleos non Putamina, det

er: Jeg søger efter Kiernen og ikke Skallen. Neden under staaer: Colleg. Eilerian. Fundat. 18 Nov. 1705. Dette staaer altid trykt paa Collegii Alumnorum Disputatzer. Ved dette Collegium er ogsaa en smuk Hauge, hvori hver Kammer har sit tilhørende Lyst-Qvarter og sine visse Frugttræer. haugen er omringet med en Brandmuur ud til Skindergaden, og ved et smukt Jern-Gitterverk adskilt fra Collegii anseelige Gaardsrum, der er forsynet med Springvand; her er ogsaa et chymisk Laboratorium. Ved Collegium er en Portner, som haver sit Værelse med Udgang for sig selv, og haver Opsyn med Gaardens og Værelsernes Reengiørelse. Udi Collegio Elersiano stod for Ildebranden Missions-Collegii Bogtrykkerie i mange Aar, saa at de første Editioner af de saa kaldte Missions-Bibler, Nye Testamenter, Psalme-Bøger og adskillige andre danske Bøger ere her trykte paa Missions-Collegii Forlag. Ligeledes var her et smukt Bibliothek, saaog et lidet Kunst- eler Raritets-Kammer, hvilket altsammen tilligemed hele Collegii Bygning blev ødelagt i Stadens Ildebrand Aar 1728. Her stod ogsaa de arabiske Typi eller Bogstaver, som Conferentsraad Friderik Rostgaard havde foræret til Universitetet, hvilke dog bleve reddede fra Brandne og giemmes nu paa Universitetets Bibliothek paa runde Taarn. Efter forommeldte Ildebrand blev dette Collegii Bygning bragt i fuldkommen Stand igien. Aftegningne paa dets nuværende Bygning findes i Thuras Hafnia Hod. Tab. CVIII. saa og i Pontoppid. Atlas Tom II. Efterat dette Collegium var opbyg igien, laae vel Alumni herinde og nød frie Værelser, men ei noget Stipendium i nogle Aar, førend at Capitalen efter nogle Aars Forløb naaede en vis Størrelse, at deraf kunde skee nogen Distributz, hvilken tog sin Begyndelsen Aar 1754. Nu nyder hver Alumnus i dette Collegio udi frem Aar aarligen 40 Rdlr. Stipendium i to Terminer, det halve til 11 Jun. og det andet halve til 11 Dec., men Inspector Collegii nyder en tredie Deel mere. Enhver af dem er forbundet at holde en aarlig Disputatz paa dette Collegii Auditorium. Den øverste eller tredie Etage er paa den ene Side af Collegii Trappe indrettet til et smukt Auditorium med et Cathedrag, hvor Collegianernes Disputatzer holdes; og paa den anden Side af Trappen lige over for er Bibliothekets Sal, hvis Antal af Bøger

324

nu er voxet anseelig. En af Professorerne er altid Ephorus over dette Collegium og uddeler Stipendium til Collegianerne til hver Termin. Naar Ephorus ved Døden afgaaer, holdes altid en solenne latinsk Parentation paa Collegii Auditorium over ham af Inspector Collegii. Den ældste Alumnus i Collegio er altid Inspector og har Opsyn med Bibliotheket.

§. 7.

Borckens Collegium kaldet Collegium Mediceum, efter Stifterens egen Villie i hans Fundatz derom, dateret Kiøbenhavn den 29. Jul. Aar 1689, men ellers i daglig Tale efter Stifterens egetn Navn Collegium Borrichianum. Dette Collegium er beliggende i Store Kanikestræde og er en anseelig grundmured Bygning, tre Etager Høi, tolv Fag bred, ziret med en Port midt paa Bygningen. Dens Hoved-Facade, hvorunder er en Kielder til Brænde, er ud til Gaden 35 Alen bred, 18 Alen høi til Taget og 30 Alen høi til Tagryggen. Dette Collegium er stifte Aar 1689 af den store Medicus, Chymicus og Polyhistor Doct. Ole Borck, Cancellieraad, Assessor i Høieste Ret og Professor Medicinæ ved Kiøbenhavns Universitet, som ved sit Testament af 29 Jul. Aar 1689 gav sin Gaard og Grund, beliggende paa selvsamme Sted, samt 23500 Rdlr. til dette academiske Collegium og Stipendium til 16 danske og norske Studentere. Blant dette Antal tilholdes 10 af dem at studere Theologie, een af studere Mathesis, tre Philologien, og de øvrige to at studere Botaniken, Medicinen og Chymien. For Chymisternes Skyld blev ved Collegium indrettet et Laboratorium, opbygt i Gaarden, hvilket blev forsynet med alle de chymiske Instrumenter, som Stifteren selv Doct. Ole Borck havde brugt. Dette Collegium blev høitideligen indviet den 29 Mai Aar 1691 ved to latinske Orationer, holdne paa dets Auditorium; Den første Oration af Professor Poul Winding, som var tillige den første Ephorus for dette Collegium, og den anden Oration af Mag. Christian Arsleb, som da vr den første Inspector i dette Collegio, men siden Sognepræst til Sorterup og Ottestrup Menigheder i Sielland. Da de Fornemste af Rigets Ministrer, tillige alle Professorerne bivaanede denne solenne Act. Enhver af disse 16 Collegiantere eller Alumni Collegii Medicei nyder dette Sti

325

pendium ved at ligge i dette Collegio i fem Aar, da to og to ere Contubernaler og have frie Værelser, nemlig to smukke Stuer, hvoraf det inderste er forsynet med en Jern-Vindovn, et Sengeted, Bord og Sole, saa og tillige nyder hver Alumnus 60 Rdlr. og 2 Mk. i to Terminer, hvorfor enhver af dem er forbunden at holde en aarlig Disputatz paa Collegii Auditorium. Den ældste af Alumnis i Collegio er Inspector Collegii Medicei, og nyder aarlig en halv Portion mere af Stipendio end de andre Alumne; han har Bibliotheket under sit Opsyn. Efterdi Fundator selv var dimitteret fra Riber latinske Skole, saa har han i sin Fundtaz forordnet, at iblant forommeldte 16 Alumni skal altid være to Ripenser eller to Studentere, som ere dimitterede fra Ribe latinske Skole, hvilke altid ere berettigede til at nyde Sted i dette Collegio. Pladsen til Collegii Bygning er kun liden at regne mod den Plads, som findes til Elersens og Walckendorffs Collegier; dog er her en liden Lysthauge, et Gaardsrum med fersk Vand, saaog et chymisk Laboratorium med Instrumenter forsynet. Tet op til Collegii Bygnings vestlige Side er en liden Bygning til Collegii Portner, som har Opsyn med Gaardens og Kamrenes Reengiørelse. For Ildebranden stod over Collegii Port Stifterens Doct. Ole Borcks Brystbillede, udhuggen i Steen; saa og saaes over Porten følgende latinske Inscription med forgyldte Bogstaver, forfattet af Professor Poul Winding, den allerførste Ephorus for dette Collegium: Borrichii, Domus Hæc quamvis Medicea vocatur, In muto nescit Marmore Fama mori. P. V. Collegii Vaaben ogSigillum er et Hieroglyphicum, (det er, et Sindbillede, som ikke med Ord, men med et vist Billede giver sin Hensigt tilkiende), forestillende en Drage, som udbreder sine Vinger imod Solens Straaler, ligesom den vilde snappe dem op. Om samme Hieroglyphicum har Mag. Ditmar Bullichius eller Bølk, siden Provst paa Samsøe og Sognepræst for Bidzer og Onsberg Menigheder paa samme Land, i sin Oration holden paa Collegii Auditorium den 18. Jun. Aar 1696, opsat følgende latinske Vers: Conspicimus Solem, succumbentemque Draconem, Hunc quasi foecundant, quas parit ille, Faces. Chemicus hinc Lapidem quærat; Sol denotat Aurum, Argentumque Draco. Phoebus utrumque parit. Nil sine Sole Draco gignit, Nil indigus Auri Gignere, ni Phæbus fulserit ille, potest.

326

Om samme Hieroglyphicum har ogsaa Anto Ebeling holdt en Oration paa Collegii Auditorium den 27 Febr. Aar 1697. Udi Nova Litter. Maris Balthici og September Maaned Aar 1703 pag. 134 meldes, at Mag. Peter Brink, Inspector Collegii Medicei, siden Sognepræst i Arendahl i Norge, var til Sinds at udgive Historia & Acta primi Decennii Collegii Medicei. Om Collegii Hauge findes Efterretning i Gudmanni Postholani Flora Medicea Hafniaca, seu Schediasma Botanico-Medicum de Viribus Plantarum, in Horto Collegii Medicei Ao. 1691 inventarum. Paa Collegii Auditorium saaes for Ildebranden de berømteste Professorers Brystbilleder, giorte i Gibs, hvilke levede paa den Tid, da dette Collegium blev stiftet, nemlig: Doct. Hans Bagger, Biskop i Siellland; Doct. Hans Wandal og Doct. Hecotr G. Masius, Professores Theologiæ; Saa og Caspar Thommesen Bartholin, Ole Borck, Wilhelm Worm, Oliger Jaccobæus, Cosmus Bornemann, Rasmus Bartholin og Poul Winding, Professores Philosophiæ. Her var ogsaa et skiønt Bibliothek, der bestod af 3 til 4000 Bind, foruden 150 rare og kostbare Manuscripter, hvilke vare forærede hertil deels af Fundator Doct. Ole Borck selv, deels af Doct. Thomas Bartholin, Etatsraad Poul Winding, Mag. Joh. Brunsmann og andre. Man havde ogsaa i 60 Bind en Samling af alle de Disputatzer, Declamationer og Orationer, som her af Alumnis Collegii Medicei fra dets første Stiftelses Tid vare blevne holdne. Udi Vinduet næst ved Døren saae man i Glas indbrændt de fire Faculteters, nemlig det Theologiske, Juridiske, Medicinske og Philosophiske, deres Insignia. Næst ved Bibliotheket var ogsaa et anseeligt Naturalie- og Kunst-Kammer, hvor mangfoldige rare og sælsomme Ting vare forvarede, for med største Forundring at betragtes. Iblant ander merkværdige saae man her i en Sølvæske forvaret den umaadelige store Steen, som var avlet i Blæren hos Sal. Doct. Ole Borck og forvaldte hans Død den 3 Oct. Aar 1690, tillige med en Deel andre smaae Stene, som ogsaa fandtes hos ham. Paa Laaget af samme Sølvæske var at læse dette danske Vers og Inscription, forfattet af Thomas Kingo: Her er den Morder-Steen, der stak med Dødes Fork, Og jog til Graven Vor Udøde-

327

lige Bork; Den lærde Verden fik derved et Hierte-Meen. Gak Læser, Gak og Græ, og Du Selv er en Steen. Ligeledes har Stephanus Dubravius skrevet paa bemeldte Sølvæske disse latinske Vers: Calculus Hic silus est illustri Corpore Sectus, quo sine Borrichius nil nisi Gemma fuit, Frangere cum Lacrymis Charitum Tentavit Apollo, Comminuit Gemmam, Calx tamen iste Prior. Non sic Jaspideum corrodes, Calculi Nomen Quod super Astra micans, Calculus Albus habet. Ligeledes saae man her paa dette Raritet-Kammer hænge 66 Skilderier af de berømmeligste Medici, som da levede baade i Danmark og paa udenlandske Stæder. Dette Collegium Mediceum, tilligemed det smukke Bibliothek, samt Naturalie- og Kunst-Kammeret, saa og alle Naturalier og forommeldte Sølvæske med Skilderierne, bleve ved Stadens Ildebrand i October Aar 1728 lagte i Aske. Nu værende Collegii grundmurede Bygning er og ny opbygt efter ommeldte Ildebrand. (Aftegningen paa Collegium Mediceum findes i Thuras Hafn. Hod. Tab. CVII. og i Pontoppid. Atlas Tom. II. Bygningens Beskaffenhed er forhen anført. Udi den øverste Etage er i den ene Ende indrette Collegii Auditorium, ziret med et Cathedrag. Her holdes altid de aarlige Disputatzer af Alumnis Collegii Medicei. Over Cathedrag sees følgende bibelske Sprog med forgyldte Bogstaver: ?? ??????...????? ...? ????? ??...?. det er: Bliver ikke ligeskikkede med denne Verden, Rom. 12, 2. Paa Auditorium hænger ogsaa Stifterens Doct. Ole Borcks Skilderie. Lige for Cathedret er et Skab, hvori staaer forvaret et Crucifix af massiv Sølv, skienket af Fundator selv, hvorved læses et af Salig Doct. Ole Borck forfattet latinsk Vers. ? ??? ?. Condis Me, Pateris pro Me, Scelus Omne Remittis, Prolegis, His Meritis Quis Satis Aptus Amor? Dette Skab bliver altid oplukt hver Gang nogen Disputatz holdes og var det eneste, som i Branden blev reddet. Det i Kiøbenhavn under Doct. og Professor Nicol. Eding. Balles Opsyn og Anførsel stiftede Homiletiske Selskab holdt af Begyndelsen her paa dette Auditorium i Præsidis og Membrorum Overværelse deres homiletiske Prøve-Taler. Lige over Auditorum i den anden Ende af samme tredie Etage er Collegii Bibliothek, som nu efter Ildebranden er voxen til et talrigt Antal. En af Professorerne er al-

328

tid Ephorus Collegii Medicei, som naar Vacance blant Alumnos forefalder, giør Proposition eller Forslag af nogle Studentere, hvoraf een ved Pluralitet af Professorernes Vota udvælges til at faae den vacante Plads i Collegio; Samme Valgs-Maade bruges ved alle de øvrige Collegia Academica. Naar Ephorus ved Døden afgaaer, da holder altid Inspector Collegii en Sørge-Parentation over ham med Solennitet paa Collegii Auditorium i samtlige Professorers Nærværelse.

§. 8.

Kul Torvet eller Skiden-Torv, som ogsaa kaldes Brænde- og Tørve-Torv, hvor Kulsviger-Vogne fra de nærmeste Skov-Egne holde med deres Kul-Læs i Sække, for at sælge Træ-Kul til Stadens Indvaanere. Ligeledes holder her ogsaa andre Bønder Vogne fra Landet, deels med Tørve-Læs, deels og med langflakt Grene-Brænde-Læse. Dette Torv eller offentlige Plads er anlagt efter Ildebrandne lige for Nørre-Prt for Enden af Lille Kiøbmagergade, hvor det begynder og gaaer til Frideriksborggaden. I de ældre Tider har her staaet St. Giertruds Hospital eller Kloster og Sygehuus med sin Kirkegaard, hvor Kong Christian den Andne lod Slotsherren Torben Oxe halshugge, da han vilde unde ham et hæderligere Rettersted end det almindelige. (See derom i Holbergs Danmarks Riges Hist. Tom. 3. pag. 24. Pontoppid. Orig. pag. 165.). Siden blev St. Giertruds Hospital forenet med St. Jørgens Hospital, og efter Reformationen begge indlemmede med Helliggeistes Hospital. (Pontop. loco cit.)

§. 9.

Nørre-Port er den skiønneste og zirligste Port af alle Stadens fire Porte, beliggende lige for Kultorvet. I Henseende til de ældre Tider er at agte, at Nørre-Port, Porta Aquilonaris kaldet, laae Aar 1370 midt paa Nørregade næste ved Skidenstræde. Men da Staden blev Aar 1526 paa denne Kant udvidet ved at indtage den Landsbye Serridsløvs Byemarker til Stadens Grund, hvorom er meldt forhen, og Fæstningens Volde tillige blev flyttede længere ud, saa blev Nørre Port forflyttet omtrent 500 Alen længere ud, og kom til at staae lige for Enden af Nørregade; hvilket det endnu i Volden tilbagestaaende Stykke

329

Muurværk af den gamle Nørre-Port giver tilkiende og bærer Vidne om. Paa den Tid havde Nørre-Port ligesom de øvrige af Stadens Porte et Taarn, bygt med høie Gavle og Kamme, ligesom Landsbye-Kirke-Taarne. Men Aar 1619 blev Nørre-Port ziret med et høit Taarn og Spiir, ligesom Vester-Port var ziret me; (See pag. 133). Derimod lod Kong Christian den Femte paa ny igien forflytte Nørre-Ports gamle Beliggenhed fra det Sted, hvor den tilforn stod, og lod den nu anlegge nogle hundrede Alen længere hen imod Østen, og Aar 1671 ganske af ny opmure den nu værende Nørre-Ports Bygning paa det Sted, hvor den nu staaer. Denne Ports Hvelving er den høieste; ligeledes er Portalet det anseeligste blant alle Stadens Porte; hvilket formodentlig er skeet af den Aarsag, fordi alle høitidelige Indtoge med det Høikongelige Huses Personer sædvanligen skeer igennem denne Port. Midt over Portalet eller Aabningen af Porten ud til Landeveien sees Kong Christian den Femtes Brystbillede eller Bustum, udhuggen i Steen og omgivet med en Laurbær-Krands, og adskillige Kirgs-Æres-Tegn. Paa den ene Side af Porten, seer man imellem Pillerne, som ere efter Dorisk Art, udi en Niche staaende et Billede i fuld Legems Størrelse, som forestiller Gudsfrygtighed; og paa den anden Side af Porten, seer man ligeledes imelem Pillerne af Dorisk Orden udi en Niche, staaende et Billede i fuld Legems Størrelse, som forestiller Retfærdig. Begge disse Billeder ere kunstig og net udhugne i Steen. Disse to Dyders Forestilling sigter til Kong Christian den Femtes sædvanlige Livsporg, som var: Pietate & Justitia. Allerøverst i Frontespicen staaer C5. med Krone over, ziret med Blomsterverk. Midt imellem Kolonnerne oven over Nicherne staaer Aasrtallet, saa at over den ene Niche staaer: Anno, og over den andne Niche staaer: 1671. Saavel paa Gesimserne, som under Nicherne, staaer udhuggen adskillig Krigs-Armatur. Nørre-Ports Facade ud imod Marken er 21 Alen bred, Portens Brede indvendig er 7 Alen, og dens Høide er 10 ¼ Alen (Aftegningen af Nørre-Port sees i Thuras Hafnia Hod. Tab. VI). Aar 1771 blev i alle Stadens Porte foranstaltet Klokker med lange Klokkestrenge af Staaltraad, hvilken ingen under høi Straf maatte understaae sig at beskadige paa nogen Maade. Med sise Klokker blev

330

ringet af Gefreideren, som staaer ved Slagbommen for de Kiørende, da eet Træk af ham betydede: Holdt. To Træk betydede: Kiør. Men tre Træk betydede: De Kongelige Herskabers Ankomst. Men efter et Aars Tids Forløb blev det forandret, og Klokkerne med Strengene ganske borttagne. Paa Nørre-Ports Consumtions-Contoir eller Accise-Bod, (som ligger strax uden for Stadens Rvelin og yderste Fald-Bom) er i et Aar til Indførsel i Staden consumptioneret følgende: Aal (røget), 19½ Lispd. Aal (saltet), 1½ Td. Aborrer (tørre), 26 Lispd. Agerhøns, 54 Par. Agurker (grønne), 54 Tdr. Dito syltede, 23 Glas. I Ottinger, 2 Ottinger, Baandstager, 26300 Stkr. Bark, 252 Læs. Duer, 412 Par. Dyr, 297 Stkr. Erter (grønne), 346 Tdr. Dito gule og graae, 1032 Tdr. Fasaner, 18 Par. Fiær og Duun, 74 Lispd. Fisketunger, 2134 Snese. Flesk, 4674 Sider. Flyndre, 700 Stykker, Frugt, 1386 Tdr. Giæs, 6664 Stkr. Grise, 926 Stkr. Gryn, 1638 Tdr. Harer, 226 Stkr. Havre, 9232 Tdr. Huder, 1640 Stkr. Høe og Halm, 9579 Læs. Høns, 3424 Par. Kaal (Blom-), 456 Stok. Dito grøn, 18 Læs. Dito hviid og rød, 696 Stok. Kalkonske Høns, 546 Par. Kalve (fede), 704 Stkr. Dito spæde, 327 Stkr. Kalveskin, 96 Degger. Kiød, 4268 Lispd. Kisebær, 256 Tdr. Kramsfulge, 986 Snese. Kyllinger, 6806 Par. Lam, 31124 Stkr. Lammeskin, 1670 Degger. Løg. 14 Tdr. Hvedemeel, 516 Lispd. Rugmeel, 604 Tdr. Melk, 1342 Tdr. Nødder, 36 Tdr. Ost, 392 Lispd. Rødder og Roer, 608 Tdr. Ræveskind, 138 Stkr. Snepper, 106 Par. Smør, 208 Tdr. Sviin, 908 Stkr. Tørv, 31806 Læs. Vogntømmer, 40 Læs. Uhrhøns, 21 Stkr. Lang Brændeved, 7212 Læs. Vox, 152 Lispd. Æg, 2948 Snese. Ænder, 412 Par. Uden for alle Stadens Porte ere Aar 1780 anlagte brede Trottoirs ved Veiene, besatte med Træer paa begge Sider for Fodgængere. Ved en Raadstue-Placat af 15 Mart. Aar 1780 er bekiendtgiort, at Hans Kongelige Majested ved Rescript af 27 Oct. Aar 1779 har befalet, at Trottoirs ved Veienes nye Anlæg paa Broerne uden for Stadens Porte vorder indrettede

331

og deres Vedligeholdelse skal udredes af Vedkommende Huus-Eiere selv, for saa vidt enhvers Huus eller Gaard strekker sig.

§. 10.

Uden for Nørre-Port er efter kongelig Resolution af 1 Dec. Aar 1769 anlagt en kongelig offentlig Inoculations-Anstalt, da ingen Børne-Koppe-Oculation tillades i Kiøbenhavn, men skeer alle uden for Byen for den almindelige Sikkerheds Skyld. Kong Christian den Syvende har ved en nedsat Commission indrettet og anlagt denne Stiftelse paa den Gaard Solitude, som dertil blev kiøbt. Denne Inoculations-Anstalt og Stiftelse blev aabnet den 14. Jun. Aar 1770. Stedet bestaaer af to rumelige og anseelige Bygninger, hvoraf den ene Bygning er til Præparerende, og den anden Bygning er til de Inoculerede, hvilke sidste beholde den store Hauge til fri Promenade, saa at ingen Communication imellem Patienterne have Sted, hverken i Henseende til Husene eller Præparationer. Værelserne ere overalt til Orden og Fornødenhed meublerede. De Betalende ere for sig selv i Corps de Logis og blive bestandig staaende til dette Brug. Ethvert Værelser har sin egen Ind- og Udgang. Indretningen er til 48 Personer paa Gangen, saa at 16 er Betalende, og de 32 Fattige, hvilke ved deres Indkomst, og, saalænge de i Stiftelsen forblive, faae al fornøden Dragt af Uldet og Linnet, og nyde frit paa Kongens Naade Inoculation, Medicamenter, Logis, Kost og Opvartning. I Stiftelsen antages saavel af Kiøbenhavn, som af Provinzerne, Børn og Personer fra 3 Aar til 50 Aar. Inoculations-Anstalten er fortroet en Medicus Opsigt; desuden er antaget en Chirurgus. Diæten udi Mad og Drikke, samt Reenlighed baade om Personer og i Værelser, besørges af en Oldfrue. Til de Syges Opvartning ere Borger-Enker antagne. Til denne priisværdige Inoculations-Anstalt skienkde Kong Christian den Svyende 4000 Rdlr. hvert Aar i fem Aart.

§. 11.

Assistentz-Kirkegaardene, beliggende uden for Nørre-Port, strax ved Inoculations-Stiftelsens Gaard, ere syv i Tallet, og omringede med en Brand-

332

Muur. De bleve anlagte her Aar 1760 uden for Staden isteden for de tilforn i Staden his og her værende Assistentz-Kirkegaard, saasom i Fiolstræde, paa Gammel Myndt og i Borgegaden; hvilke Pladse bleve bebygte med Huse. Om disse nye anlagte Assistentz-Kirkegaarde er meldt forhen i det 2. Kap. §. 1. pag. 67. Ved Indgangen til dem boer en Graver, som har Opsyn dermed.

§. 12.

St. Johannes Hospital og Rossets Stiftelse er en Bygning, beliggende midt imellem Vester- og Nørre-Port, og indrettet paa samme Sted, hvor Krigs Hospitalets Ladegaard i fordum Tid var. Dette Hospital er et af Kiøbenhavns Fattiges-Væsens-Stiftelse, nemlig Pesthuset, som i forrige Tider laae uden for Vester-Port paa Vester-Fælled ved Strandkanten. Om samme Pesthusets Oprindelse og allerførste Stiftelse haves ikke nogen vis Efterretning. Det er uvist om det var det St. Jørgens Hospital, som Aar 1368 har været i København, og er blevet siden forflyttet uden for Vester- Port, og da har været forenet med Helliggeistes Hospital, eller om det Aar 1522 er blevet anlagt uden for Vester-Port af nyt, af Claus Dennen en Groshandler, for smitsomme Sygdommes Skyld. Det sidste synes at være det troligste, saasam det heder St. Johannes Hospital. Pesthusets Capitaler have været forenede med Conventhusets Midler, og derfor bleve Pesthusets Lemmer, som var 150 til 160, underholdte af Conventhuset. En Galanteriehandler ved Navn Claudi Rosset, af Religion en Catholik, boende i København, testamenterede Aar 1749 til Pesthuset 10000 Rdlr. og Aar 1752 giorde han den Constitution, at Lemmerne i samme Huus skulle af Capitalens Indkomster nyde et lidet Tillæg til deres Ugepenge, som var 4 sk. og et vist Antalt af dem have Klæder. Denne goddædige Stifter bekostede desuden selv i sin Levetid ofte nye Skiorter, Klæder og Sengelæder, og uddelede dem til de elendigste Lemmer. I samme Pesthus var 12 Daarekister til at indslutte galne og vandvittige Mennesker udi, og desuden 12 Forvarings-Kamre for dem, som vel ikke ere rasende og uregierlige, men dog urolige i deres Gemytter. Opsigt over Pesthuset var anbetroet Inspecteuren ved Conventhuset i Kiøbenhavn. Bemeldte Claudi Rosset forøgede siden

333

sin forhen givne Capital med 20000, saa at Pesthuset fik 30000 Rdlr. i alt efter hans dødelige Afgang. Da dette Pesthuus var baade af Ælde og slet Indretning ubrugeligt, saa blev Pesthusets Lemmer og Indretninger forflyttede til den forrige Krigs-Hospitalets Ladegaard, som til den Ende blev kiøbt og givet det Navn: St. Hanses Hospital og Claudi Rossets Stiftelse. Udi denne Stiftelse er i alt 200 Lemmer. Her er ogsaa en kirke, som har sin egen Præst, boende i Hospitalet. Til en Erindring om Ædelsindedes indsendte Hielp og Gaver til denne Indretning, er i Kirken opsat en Tavle med denne Inscriription: Til Hielp at drage op istedet for det gamle, Et Pesthuus nyt og stærk, man haver kundet samle Fra skyflte Givere de Gaver, som her staae Paa Tavlen aabenlyst; gid Flere følge maa. Ved dette Hospital er også en Inspecteur, som har sine frie Værelser her, saa og en Spisemester.

Fierde Kapitel

Frimands-Qvarteer.

I. Frimands-Qvarteer i Henseende til dets forrige Inddeling og Strekning begyndte med Hiørnehuset af Store Kiøbmagergade og Amager-Torv, og indbefattede den østre Side af hele Amager-Torv og hele Vimmelskaftet lige op til Skouboegaden, den østre Side af Skouboegaden til Skindergaden, den hele søndre Side af Skindergaden lige ud til Store Kiøbmagergade omkring Hiørnet og derfra den hele vestlige Side af Store Kiømagergade lige ned til Hiørnet af Amager-Torv, hvor dette Qvarteer tog sin Begyndelse.

334

II. Frimands-Qvarteer i Henseende til den ny Inddeling efter Placaten af 3. May Aar 1771, indbefatter nu omstunder følgende Gader: 1) Lille og Store Helliggeistesstræde. 2.) Klosterstræde. 3.) Store Kiøbmagergade med David Skolemesters Gaard. 4.) Løvstræde. 5.) Tugthuus-Porten. 6.) Kokkegaden. 7.) Graabrødre-Torv. 8.) Graabrødrestræde. 9.) Keysergaden. 10.) Trompetergangen. 11.) Skindergaden.

III. Frimands Borger-Compagnies Fane forestiller en flyvende Ørn eller stor Fugl med Overskrift: Flyv Varig. Derunder staaer: Frimands Compagnie. Udi de tre Hiørner af Fanen staaer en brændende Bombe, men øverst udi det fierde Hiørne, staaer Stadens Vaaben.

IV. Den efter Kongelig Befaling anordnede Qvarteer-Commissarius og Quarteer-Betient, som er befalet at boe i Frimands-Qvarteer for at skule paaagte under Stadens Politiemester alt hvad den almindelige Orden vedkommer, skal til et udvortes Distinctions-Tegn bære paa sin galunerede Hat en Cocarde eller Baand-Sløife af blaae og hviid Couleur.

V. Om Stadens Gader, som henhøre under Frimands-Qvarteer, er følgende Merkværdigt i Henseende til de ældre Tider, saa og Egnens Situation at anføre.

A. Vimmelskaftet, til hvis østre Side vender den søndre Side af Helliggeistes Kirke. Denne Gade Vimmelskaftet kaldet, er en af de ældste saa kaldte Adel-Gader eller almindelige Hoved-Gader i det gamle Kiøbenhavn. Den har faaet sit Navn af sine Bugter og Krumhed; thi Navnet betyder Skaftet paa en Snedkers Boer eller Vimmel. Den nederste Ende af Vimmelskaftet kaldtes i fordum Tid Aar 1478 Fiskergade, die Vischstrate, og Torvet derhos, som nu heder Amager-Torv, kaldtes i de allerældste Tider Fisker-Torv. (See mere siden ved §. 8.)

B. Lille Helliggeiststræde, som gaaer fra Vimmelskaftet op til Ulfelds-Plads. Den har sit Navn af Helliggeistes Kirke, hvis østre Ende

335

og Taarn vender ud til denne Gade, tilligemed samme Kirkes anseelige Brandmuur, som indeslutter Kirkegaarden paa den Kant. I samme Muur seer man indrettet 26 indmurede Lærrets-Boder, alle numererede, hvor Stadens Lærrets-Handlere daglig falholde alle Slags hiemgiorte Lærreder og ulden Tøi, Leien af disse Boder beregnes Kirken til Indtægt.

C. Tugthuus-Porten, er den korte Gade, beliggende i Linie med Lille Helliggeiststræde og gaaer ud til Ulfeldsplads, og hvis ene Side udgiør Sognepræstens til Helliggeistes Kirke hans Præste-Residentz No. 143. Den har faaet sit gamle Navn Tugthuusporten af et Tugt- og Manufaktur-Huus, som Kong Christian den Fierde lod Aar 1639 indrette ved den nordre Side af Helliggeistes Kirke ind til Løvstræde. Men samme Anstalt varede ikkun sex Aar, da Bygningen blev solgt og til anden Brug anvendt. (See L. Wolfs Encom. Daniæ pag. 372. Pontoppid. Orig. Hafn. pag. 333.) Lige til Stadens store Ildebrand Aar 1728 stod der endnu en Port af samme Bygning tvertover hele Gaden, ligesom man nu omstunder seer paa Østergade over Peder Madsens Gang. Samme Port blev kaldet Tugthuusporten, og deraf fik Gaden inden for sit Navn i daglig Tale. Men efter Stadens Ildebrand er bemeldte Navn ganske afskaffet, thi nu hører denne lille Gade til Helliggeistesstræde. Den østre Fløi af Helliggeistes Kirkes Fattiges Skole-Bygning, ligger paa Hiørnet af denne Gade og Kokkegaden.

D. Kokkegaden er anlagt i en Vinkel, og gaaer omkring Helliggeistes Kirkes vestre og nordre Side ud til Vimmelskaftet. I denne Gade ligger Kirkens Capellans Residenz No. 57., samt Organistens, Klokkerens og Gravernes smukke Boliger, saa og Kirkens Fattiges Skole-Bygnings Hoved-Side. Kirkens Liig-Kapels Bygning vender ogsaa her ud ad.

336

E. Store Helliggeistesstræde løber med den ene Ende ud til Store Kiøbmagergade og giør en Vinkel med Lille Helliggeistesstræde.

F. Trompetergangen er en kort Gade, som gaaer fra Ulfeldsplads ind til Skindergaden.

G. Keisergaden er et lidet Tverstræde fra Ulfeldsplads ind til Skindergade. Paa den Plads imellem Trompetergangen og Keisergade har i fordum Tid staaet Rigets Drost Hr. Joachim Gersdorfs Gaard, som han bygde i Kong Frederik den Tredies Tid paa en Deel af det nedbrudte Graaabrødre Klosters tilhørende Kirkegaard og Hauge-Plads, hvorudover man ved at legge Fundamentet opgrov en Mængde Dødninge-Hoveder.

H. Graabrødrestæde er et lidet Tverstræde fra Ulfeldsplads ind til Klosterstræde, og har sit Navn af det i fordum Tid her staaende Graabrødre-Kloster, fra hvilket her skal have været den sædvanlige Udgang paa denne Kant.

I. Klosterstræde, gaaer med den ene Ende til Skindergaden og med den anden Ende ud til Vimmelskaftet. Denne Gade har faaet sit Navn af det her i fordum Tid beliggende Graaabrødre-Kloster, hvis Kirke vendte ud til denne Gade. Paa Hiørnet af Klosterstræde og Skindergaden er Bryggernes anseelige Laugshuus. En stor Deel af Stadens Mester-Skoemagere boe i denne Gade.

K. Skouboegaden, denne Gade gaaer fra Skindergaden ud til den øverste Ende af Vimmelskaftet. Man finder i Documenter fra de allerældste Tider, nemlig af Aar 1385, at denne Gade er kaldet Tydskemangade. I andre Documenter af Aar 1465 er den kaldet Skuderboderne, og Aar 1514 er den kaldet Skobodernes Stræde, fordi de fleste Skomagere, som vare tydske Mestere i Lavet, have boet i denne Gade.

L. Skindergaden, paa hvis søndre Side ligge elleve publique Slagter-Boder, indrettede under et Træe-Skuur med Steen Tag over og

337

Gulvet belagt med Bræder, hvor Stadens Mester-Slagtere daglig falholde fersk Øxe- Kalve- og Lamme Kiød til Stadens Indvaanere. Gaden har faaet sit Navn af det gamle Ord: skindre, det er at flaae Huden af det slagtede Qvæg. I de allerældste Tider har Stadens Slagter-Boder været for Enden af Kiøbmagergaden indtil Aar 1530 da de bleve forflyttede til Skindergaden, som da blev kaldet Strædet bag Cantoris Port, men fik nu det Navn Skindergaden af Kiødboderne.

M. Store Kiøbmagergade, har mangfoldige anseelige Bygninger. Denne Gade kaldes i gamle Documenter af Aar 1364 og Aar 1407 Tabernæ Carnificum, eller Carnificum Urbis, fordi Byens Slagtere havde her deres Kiødboder og sædvanlige Slagter-Plads for Enden af Gaden og Byen, som da endtes ved Landemærket. Deraf har Staden i de ældste Tider faaet det Navn Kiøbmanger-Boder Aar 1440 saa og Kiødmangerstræde Aar 1471, eller Kiødmangergade Aar 1530. Af dette gamle Ord er ved Tidens Længde og en fordervet Udtale blevet det vanskabte Ord Kiøbmagergade. Men baade i det trettende og fiortende Aarhundrede er denne Gade kaldet Biørnebroegade af en Broe, Biørnebroe kaldet, som gik over en Arm af Pusterviigs flade Strand, østen for nu værende Trinitatis Kirke; hvilken Strand blev Aar 1447 i Kong Christophers af Bayeren hans Regierings-Tid indpælet og opfyldt, da den ganske Strekning var paa de Tider ubebygt. Paa den vestre Side af Store Kiøbmagergade ligger: Hof- eller Elephant-Apotheket: Det Kongelige General-Post-Amts Gaard, hvor det Kongelige Post-Huus for alle Post-Contoirer holdes; saa og den Kongelige Anatomie- og Chirurgie-Lære-Sal eller Auditorium for Vund-Læger eller Studiosis Chirurgiæ. Tilforn har den vestre Side af Store Kiøbmagergade fra Skindergadens Hiørne ned til Amager-Torv hørt til Frimands-Qvarteer, men den østre Side til Kiøbmager-Qvarteer.

338

VI. Udi Frimands-Qvarter forekomme følgende publiqve Bygninger, Kirker, Stiftelser, Torve &c. nøiagtigere at beskrives:

§. 1.

Helliggeistes Kirke, Templum Sancti Spiritus, og ikke Helliggiestes Kirke, Templum Sanctorum Hospitum kaldet, er beliggende omtrent midt i Staden; blant alle Stadens Sognekirker er denne vel den mindste og tillige udvortes mindst anseelige, men derimod indvendig desto mere prydet og i Ordenen den anden Sognekirke. Den er anlagt paa den nordre Side af Vimmelskaftet og har fordum været en Kloster-Kirke, tilhørende det paa de Tider derhos liggende Due-Brødres- eller Hellig Aands-Kloster. Samme Kloster med Kirken er stiftet af Kong Waldemar den Tredie og hans Datter Dronning Margrethe, samt siden forøget af Dronning Christine, som var Kong Hanses Enke (See J. L. Wolfs Encom. Regni Dan. pag. 371.) for de Munke, hvilke bleve kaldede Due-Brødre, Fratres Ordinis Spiritus Sancti, og havde en Due i deres Vaaben, ligesom man og endnu seer en Due udhuggen i Steen blant denne Kirkes Portals Zirater. Endog længe for den Tid har der været de saa kaldte Hellig Aands Brødre i Kiøbenhavn, nemlig Aar 1307, til hvilke Frue Cecilia, Jon. Litles Datter i sit Testament har skienket en Gave. (See Pontoppid. Orig. Hafn. pag. 161.) Og i de Bartholinske Samlinger af Mss. Hist. findes en Extract med disse Ord: Anno 1473. Hafn. intra octavam Beat. Mariæ Virginis gloriosæ tog Kong Christian Helliggeistes Kloster i Kiøbenhavn, samt alle dets Ordens Folk, Præster og Sødskende i sin Beskiermelse. Kong Christian den Første efter sin Hiemkomst fra Rom, indrettede en Deel af dette Helliggeistes Kloster til et Hospital for 20 Fattiges Underholdning Aar 1474, og da blev det kaldet Helliggeistes Hospital; hvilket har været den allerførste Oprindelige og Stiftelse til det nu værende store Wartovs Hospital, der endnu fører Navn af Helliggeistes Hospital. (See forhen Kap. 2. §. 2. om store Wartovs Hospital.) Men efter Reformationen blev denne Hellig Aands Kloster-Kirke udi Kong Christian den Tredies Tid Aar 1537 omskiftet og forordnet til en ordentlig Sogne-Kirke i Staden isteden for St. Klemens Kirke i Kattesund, der da blev nedbrudt, og

339

af hvis Menighed endeel blev nu her anviist at holde deres Gudstieneste. Denne Helliggeistes Kirke er allerførst bygt udi Aaret 1469, og altsaa over 300 Aar gammel, hvilket man kan tilforladenligen vide af en gammel latinsk Inscription, som for Ildebranden stod paa Chor-Stolen at læse med disse Ord:

Anno Milleno CDLX que Novino Regni Danorum Christiano Sceptra tenente ac disponente Roscildensemque regente Ecclesiam, gnavo Martino, Præsule Olavo, Hæc Domus in Laudem moderatur - - - Augustine Pie, Paulo par sic & Heliæ, Nos Tecum pone, finitu Mortis Agone. Sub Præceptore Petro Plow, Laudis Honore Concrepat æterni Numinis iste Chorus.

Denne Ole Mortensen var Kong Christian den Første Kanzler og den 32 Biskop i Roskild. Han succederede Ole Daae, og døde Aar 1485. (See A. Hvitfelds Bispe-Krønike pag. 47. og Wolfs Encom. pag. 471.) Udi denne Kirke lod Kong Christian den Tredie Aar 1530 anordne visse Morgen-Prædikener, som skulle kaldes Syvslæts-Prædikener, hvilke han i egen høie Person ofte besøgte. Kongen gav Sognepræsterne ved Stadens tre Hoved-Kirker, som altid selv skulle forrette disse Morgen-Prædikener, til en Belønning for dette deres Arbeide nogen Indkomst af Korn og andet Vicarie-Gods. Paa denne Kirkes Forbedring anvendte Rigets Hofmester Christopher Walckendorph Aar 1582 store Bekostninger af sine egne Midler, og lod tillige bygge Kirketaarnet; dog findes udi Raadmand Claus Ryttes Regnskab ved Kirken, at Sognemændene have givet til Taarnet 226 Rdlr., samt Tømmer, Kalk og Steen Aar 1583. Udi dette Klokke-Taarn hængte to store Klokker; Paa den ene af dem stod denne latinske Inscription: In Laudem sanctissimæ & individuæ Trinitatis Campanarum Hæc impensis Templi D. Spiritus Sancti, Cujus etiam usui destinatur, fusa est Anno Jesu Christi 1640. Me Fecit Claues vam Damm. [hebraisk indskrift] Dirige Cor Meum C4 Spiritus Sanctus. Paa den anden Klokke stod disse Ord eller latinske Vers: Ænea Vox duro late intonat excita Ferro Ad Sacra Mortales quæ peragenda vocet. Sic decuit nam Corda gravi saturata Veterno Voce nimis rigida Nemo ferire potest. Borchardt Gel. Geter. Me. Fecit. Anno Domini 1589. Paa dette Kirketaarn saaes en stor Seierskive paa hver Side, som viste hver Times Klokkeslæt, og langt borte kunde sees. Kirke-Taarnets smukke og zirlige Spir blev opsat Aar 1594,

340

hvilket man fik at vide af den latinske Inscription, som stod paa en Kobberplade, der var lagt inden i Spirets Knap eller runde Kobber-Kugle, som efter 67 Aars Forløb, da Spiret skulle repareres, blev nedtagen, tilligemed Kronen. Inden i samme Kugle fandt man en forgyldt Kobberplade liggende, paa hvis ene Side var at læse denne latinske Inscription: Anno Christianæ Epochæ MDCXIV ab inauguratione Christiani Qvarti decimo, Pastore Ecclesiæ hujus Jona Jacobi Venusino, Ædilibus vero Severino Andreæ & Henrico Rogentino Mense Quinctili summa Manus huic Operi imposita est. Da nu Spiret var sat i Stand igien og Kobber-Kuglen skulle settes op igien paa Spiret som tilforn, saa blev forbemeldte forgyldte Kobberplade lagt ind igien i Kuglen, efterat man først havde paa den anden Side af samme Plade, som var ledig og bar, ladet indgravere følgende latinske Inscription: Ne Moles Turris, qvæ LXXVII Annos steterat, Ædificio Templi noceret, Cacumine ablato, hic Globus cum Corona repositus Anno Christi MDCLXXI Festo Omnium Sanctorum. Regnorum Christiani Quinti secundo, Pro-Rege Norvegiæ Uldarico Friderico Guldenlöw, Pastoribus Esaia Fleischer & Georgio Nicolai, Ædilibus Bartholomæo Johannis & Jacobo Nicolai. Da Spiret udi Stadens Ildebrand Aar 1728 i October afbrændte og nedfaldt, fandt man paa Kirkegaarden Spirets nedfaldne runde Kobberknap eller Kugle, og i samme indlagt ommeldte forgyldte Kobberplade med sine ommeldte anførte Inscriptioner paa begge Sider. Udi dette samme Kirke-Taarn lod Kong Christian den Fierde paa sin egen Bekostning Aar 1643 opsette et smukt og velklingende Sangverk, bestaaende af 19 Sangklokker, hvilket hver halve og hele Time baade Dag og Nat spillede af sig selv et Verse af en Kirke-Psalme saa tydeligen, at enhver kunde strax høre og vide, hvilken Psalme det var. Dette Sangverk begyndte første Jule Dag Aar 1643 at spille første Gang. (See N. Slanges Historie om Kong Christian den Fierde pag. 1203). Da Ildebranden Aar 1728 havde bespendt denne Kirke rundt omkring, blev dette Sangverk af Kirkens Organist stillet til at spille den Psalme: Vreden din afvend, Herre Gud af Naade &c. og spillede Sangverket just det femte Vers: See til din Søns blodige Død &c. da Spiret stod i fuld Brand og slingerede til at falde ned. Be-

341

meldte Sangklokker vare støbte af Henrik Vestrink Aar 1647, 1648 og 1649 ude paa Marken. Følgende latinske Inscription stod paa dem: Laudate Dominum in Cymbalis. Soli Deo Gloria, Amor vincit Omnia. Henricus Vestrinck fecit Campis An. 1647, 1648 & 1649.

Til Kirken blev Aar 1609 givet en ny Døbe-Funt af huggen Steen med et Tin-Bækken af Raadmand Peder Andersen; Paa samme Funt stod denne Inscription: Denne Funt og Døbested haffver Peder Andersen Randulf, Raadmand i Kiøbenhafn, ladet bekoste og giffvet til den Hellig Aands Kirke Anno 1609. Til Alteret var Aar 1654 af Borgemester Hans Nansen givet en Sølv-Kande til Vinen, vog 185 Lod, og af Raadmand Hans Wibe var tilforn Aar 1596 givet en stor Sølvkande at hente Messe-Viin udi, vog 103 Lod. Ligeledes af Grev Peder Griffenfeldt Aar 1672 skienket en overmaade kostbar Gyldenstykkkes Messe-Hagel med Guldkniplinger omkringsat og tre par Guldhager derudi med emaillerede Roser at hægte den fast med paa Axelen; bag paa Messe-Hagelen stod et broderet Crucifix af virket Guld og Sølv, tilligemed Grevens og Grevindens Navn ved Siden. Tilforn var ved Alteret en stort Fløiels Messe-Hagel med de Bilders Vaaben paa, hvilket Aar 1583 af Eske Bilde var Skienket til Alteret, men nu var samme opslidt.

Udi Kirken stod over Chors-Døren en stor Messing Lyse-Arm, giort i Lignelse som en Havfrue til fem Lys, saa at et Lys stod paa dens Hoved, et i hver Haand og to udi dens Svands. Den var given til Kirken Aar 1613 af Brygger Niels Mikkelsen, samt 100 Rdlr., for hvis Rente der skulle aarlig kiøbes Voxlys til at brænde derudi. Forommeldte Raadmand Peder Andersen havde ogsaa Aar 1609 givet til Kirken en Messing-Lysekrone med 15 Piber udi. Ligeledes var en Lyse-Arm given af Adam Bødiker og hans Hustrue, paa hvilken stod begge deres Navne. Nok en Lysekrone, given af Borgemester Hans Nansen og Hustrue, paa hvilken stod disse Ord: Gud til Ære og Hellig Geistes Kirke til Beprydelse hafver Borgemester Hans Nansen og hans Hustrue Sophia Hans Daatter foræret denne Liuse Krone. En ny Prædikestoel blev given af nys forommeldte Adam Bødiker og hans Hustrue Wendele von Dre-

342

den; Begge deres Navne stode malede paa Prædikestolen. Siden lod hendes anden Mand, Raadmand Mathias Hansen, samme Prædikestoel smukt udstaffere. Aar 1612 blev den vestre Kirkegaards Port forferdiget af huggen Steen, givet og bekostet af Raadmand Thomas Lorck, og findes hans Navn og Merke sat derpaa. Aar 1639 lod Kong Christian den Fierde ved den nordre Side af Helliggeistes Kirke indtil Løvstræde indrette et Tugt- og Manufaktur-Huus for ulydige Børn, liderlige Qvindes-Personer og modtvillige Betlere, og lod dem her indsette for at lære adskillige Haandverker, og blev da Hositalet og Sygestuen lagt dertil. Kongen holdt til dem adskillige Haandverks-Mestere, som lærte dem at væve Kaffa, Fløiel, Atlask, Klæde, Bomesie, Olmerdug &c. Ligeledes gav Kongen dem en Doctor Medicinæ og en Chirurgus, som skulde have Tilsyn med de Syge. De havde ogsaa deres egen Præst, som prædikede for dem, saa og en Skolemester til at undervise Børnene i Læsning og Skrivning; Qvindes-Personerne vare for sig selv, og bleve tilholdte at spinde, knytte, kniple &c. Men denne Anstalt varede kun 6 Aar, da Kongen blev kied deraf, fordi han saae sine derpaa anvendte store Penge-Summer spildte, og de anlagte Manufakturer ilde drevne. (See Wolfs Encom. pag. 372. og Pontoppid. Orig. pag. 333.). Stadens Magistrat antog sig det siden, men det vilde ikke heller slaae an til nogen synderlig Fordeel, førend et nyt Børnehuus blev bygt og anlagt paa Christianshavn Aar 1672, da alle Anstalter bleve forflyttede herfra og derud. Der nu dette forrige Tugt- og Børnehuus var blevet opgivet, saa blev dets tvende store Huse kiøbte og afhændede til Helliggeistes Kirke, nemlig det ene store Huus, som i fordumTid havde været Hospitalets Sygestue. I forrige Tider havde ind til samme Sygestue været en stor Dør i Helliggeistes Kirke. Samme Dør blev igien muret til, da den Stue blev taget til Tugthuset og Døbefunten blev da sat paa det Sted, hvor Døren havde været. Men da samme Sygestue-Plads blev Aar 1650 kiøbt igien til Kirken, saa blev den nu forordnet til at være herefter et meget stort og herligt Liig-Kapel. Indgangen eller Døren dertil fra Kirken blev aabnet igien paa samme Sted som tilforn; hvorudover Døbe-Funten blev forflyttet derfra og hensat paa det Sted, hvor den nu

343

omstunder sees at staae. Det andet store Huus, som ligeledes fra Tugthuset blev kiøbt til Kirken, laae ved Kirke-Taarnet og Sacristiet. Samme Huus blev nedbrudt i Bund og Grund, Pladsen planeret og lagt til Urtegaarden; hvorudover samme Urtegaard blev nu større og anseeligere end den tilforn havde været, hvorudi Liig begraves. Paa Kirke-Porten ud til denne Urtegaard stod denn danske Inscription: Alle Ting til Guds Ære, 1 Corinth. 10, 31. Der Hans Nansen var Borgemester, M. Andreas Hansen Sognepræst her til Menigheden, Niels Hansen, Peder Pedersen, Jacob Andersen, Hermand Svensen, Hendrich Isachsen Raadmænd, Christen Jensen Bech og Lauritz Michelsen Kirkens Forstandre, alle i denne Hellige Aands Sogne residerende, er denne meget hederlig og yndelig Sted Kircken til Forvidelse, Zirat oc Gafn, oc Soffve-Kammer ved Kirkens Middel kiøbt og tilforhandlet.

Ved den vestre Side af Kirken ligger det saa kaldede Liig-Kapel, hvilket er endnu en Levning af det forhen ommeldte Hellig Aands Kloster eller Hospital, og blev af Begyndelsen brugt til Hospitalets Sygestue. I dette Kloster blev det allerførste Convictorium Regium anlagt af Kong Christian den Tredie for 20 fattige Studenteres fri Spisning to gange om Dagen; hvilket var den allerførste Begyndelse til Communitetets Stiftelse af Kong Friderik den Anden. Og fordi Convictorium Regium blev saaledes anlagt i dette Kloster, saa har Communitetet, endnu den Dag i Dag er, beholdt bestandig det Navn, at det gemeenlig i daglig Tale kaldes Klosteret. (See tillige foran Kap. 3. §. 4. om Universitetet pag. 287.) Udi dette Kloster stod Universitetets Bibliothek, som var samlet af Kongelige og andres Foræringer, forvaret en lang Tid fra Aar 1539 (i Følge Kong Christian den Tredies Ordination, given paa Rigsdagen i Odense den 10 Jun. Aar 1539. See Nic. Cragii Hist. Christiani III. cum Prefat. Joh. Grammii pag. 93 til 136.) indtil Aar 1605, da Kong Christian den Fierde gav sit eget kongelige Biliothek til dets Forøgelse, og derfor lod Universitetets Bibliothek forflytte herfra hen til Studiigaarden for at faae større Rum og Plads dertil. (See tillige forhen Kap. 3. §. 4. om Universitetet). Men om-

344

sider blev denne Kloster-Bygning efter nysommeldte forefaldne Forandringer dermed indrettet Aar 1651 til et Begravelses- eller Liig-Kapel. Til samme Brug blev det høitidenligen ved en Prædiken indviet den 3 Aug. Aar 1651 og blev i dette Kapel det allerførste Liig begravet den 17. Jun. Aar 1652.

Denne ældgamle Helliggeistes Kirke blev ogsaa i Stadens store Ildebrand Aar 1728 i October Maaned ødelagt af Ildens Lue, men blev dog efter kort Tids Forløb opbygt og bragt i den ypperlige Stand, som den nu er udi. Dog har Kirken ved Forandringen tabt meget af sin udvortes Anseelse, som det smukke og zirlige Spir paa Kirketaarnet, tilligemed sine fortreffelige Sangklokkers Spil, gav Kirkens Bygning for Ildebranden. Kirkens søndre Side vender ud til Vimmelskaftet, er 88 Alen lang; dets Høide til Taget er 22 Alen, men til Tagryggen 41 Alen; dog over Choret ikkun 32 Alen til Tagryggen. Udvendig ere Kirkens tvende gothiske Portaler zirede med Billeder af Steen, samt meget Bildhugger-Arbeide med riig Forgyldning og Malning, satte i smuk Stand. Det øverste Portal er med sine Zirater 17 Alen høit, det andet Portal er 12 Alen høit. Begge disse Portaler ere endnu en overbleven rest af Kirkens forrige Prydelse for Branden; de ere ogsaa begge zirede med en flyvende Due, i Steen udhuggen, som det Vaaben Due-Brødrene eller den hellig Aands Brødre-Orden i fordum Tid have betient sig af; saa og zirede med Kong Christian den Fierdes Navn en Chiffre med Krone over. Paa det største Portal sees allerøverst Kong Christian den Siettes Navn i dobbelt Træk, eftersom Kirken ved hans høipriselige Omsorg blev efter Branden sat i Stand igien. Adskillige have tilforn været af de Tanker, at Kirkens Navn var Helliggiestes Kirke, Templum Sanctorum Hospitum. Pro-Canzler E. Pontoppidan har i sine Annales Hist. Eccles. været af samme Mening, men han har igienkaldet den i sin Orig. Hafn. pag. 161. og beviist, at Kirkens rette Navn er Templum Spirtus Santi, eller Helliggeistes Kirke. Medens Kirkens Opbyggelse efter Ildebranden varede, holdt Menigheden deres Gudstieneste i Holmens Kirke. Den første Prædiken i Helliggeistes Kirke efter Branden blev holden den 30 Nov. Aar 1732, da Kirken blev indviet af Biskop Doct. Christen Worm.

345

Indvendig er Kirken meget smuk og lys, har et overmaadet prægtigt Altar af norsk Marmor, hvilket i forrige Tider har staaet i Kiøbenhavns gamle Kongelige Residenz-Slots Kapel. Men da samme kongelige Slot blev afbrudt Aar 1731, skienkede Kong Christian den Siette dette smukke Altar til Helliggeistes Kirke, som nu efter Branden blev opbygt. Dette Alters Pragt blev siden efter nogle Aars Forløb mere forøget af Kong Friderik den Femte, som skenkete to prægtige Marmor Piller til Alteret, som ogsaa to skiønne fristaaende Billeder; ligeledes to siddende Billeder af hvid italiensk Marmor i naturlig Legems Størrelse, meget smukt udarbeidede. Alt dette havde ogsaa staaet i den gamle Slots-Kirke, men man havde beholdt dem tilbage, for at ville anvende dem til andet Brug. Vasa sacra ved Communionens Forretning ved denne Kirkes Altar ere: En stor Sølv-Kande til Vinen, veier 185 Lod, er inden og uden paa forgyldt. Paa Laaget oven omkring staaer disse Ord: Gud til Ære og Kirken til Gafn. Og neden for ligeldes omkring denne Inscription: Hafver Borgemester Hans Nansen oc hans Hustrue Sofia Hans Daater foræret denne Alterkande til Helliggeistes Kirke Aar 1654. En meget stor Sølv-Kalk, ligeledes ind- og udvendig forgyldt, men uden paategnet Vægt. Paa Foden deraf ere sex Afdelinger forestillende sex bibelske Historier, udstukne i Sølvet; I den første Afdeling staaer Syndefaldets Historie med Overskrift: Lapsus Adæ. I den anden staaer vor Frelser Jesus paa Korset, hvor Crucifixet selv af drevet Sølv med Overskrift: J. N. R. J. er paafæstet med Nagler; Det øvrige stukket ud i Sølvet med Overskrift: Oblatio Christi. I den tredie staaer Christi Opstandelses Historie med Overskrift: Resurrectio Christi. I den fierde sees den Hellig Aands Nedkomst over Apostlene med Overskrift: Emissio Spiritus Sancti. I den femte ses Christi Daab med Overskrift: Hic est Filius meus dilectus, in quo mihi complacitum est. 1579. I den siette eller sidste Afdeling sees Domme-Dag med Overskrift: Judicium Ultimum. Paa Knappen midt paa Kalken staaer: J. H. E. S. V. S. Et Sølv aflangt Ablat-Skrin af glat poleret Arbeide, veier 54 Lod ½ Qvintin, indvendig forgyldt. Paa Laaget er fæstet Christus paa Korset af et meget net støbt Arbeide. For paa dette Sølv-Skrin er udstukket denne

346

danske Inscription med latinske Bogstaver. Til Skuebrød Jeg dette Kar opofrer og frembærer En Gave paa Gulds Altar staaer, Hans Navn til evig Ære. Min Skerf, O. Gud, lad tækkes vel, Mig Sielf tag i din Giemme; Du mætte hver vandsmægtig Siæl, som Synd og Sorrig klemmer. Til Helliggeistes Kirke er dette givet af Johanne Christens Daatter Bruun Anno 1713. Et stort Patel eller Sølv-Tallerken, ligeledes overalt forgyldt. Udi Midten af Patellet sees udstukket et Lam med en Fane. Paa dette Patel findes ingen Vægt hossat. Paa Alteret staae to prægtige Tavler, den ene er Kirkens og den anden de Fattiges i Sognet. Kirkens Tavle er forferdiget af Skildpade med to Sølv-Charneringer rundt omkring belagt, ziret med tre støbte Sølv-Zirater og en Sølv-Klokke fæstet til Tavlen med en Sølv-Bøile og Sølv-Skruer. Indvendig i Tavlen sees den Hellig Aands Sendelse over Apostlerne, knælende i Bønnen. Altsammen i drevet Sølv eller ophævet Arbeide. Bag paa Tavlen sees en stor Sølv-Plade, paa hvilken er udstukken denne Inscription; Helliggeistes Kirkes Tavle Aar 1720 af Salig Jens Graa, forrige Kirke-Værge foræred. Paa de Fattiges Tavle, der ligeledes er ziret med en Sølv-Klokke, hængende i en Sølv-Bøile, der er skruet fast ved Tavlen, sees foran i udpuklet Sølv Lazarus med Hundene omkring sig at slikke hans Saar; derover en Due i en Gloria. Bag paa Tavlen er paa en stor Sølv-Plade at læse følgende Inscription: De Fattiges Forstandere udi Hellig Geistes Sogn, som ere Christian Meier Kiøbmand, Hans Berthelsen Slagter, Hans Henrich Bechel Isenkræmmer, Jochum Wincke Brygger, haver givet ok bekostet denne Taule til de fattige Huusarme der i Sognet deres Almisse derudi at indsamle. Ao. 1690 den 29. Septemb. Deromkring i en forgyldt Rand: Repareret Ao. 1723 af da værende Fattiges Forstandere Jens Brenniche, Bartholomæus Jacobsen, Morten Andersen, Matthias Busch. Øverst paa den inderste Plade: Ao. 1769 den 31 Marts Niels Wolling, Brændeviinsbrænder. Paa den Ballustrade eller Tralværk, ziret med korte Messing-Pillere, som adskille Choret fra Kirken, staae fire i fuld Legems Størrelse fristaaende Billeder, hvilke forestiller Gudsfrygt, Troen, Seie-

347

ren og Opstandelsen. Magistraten, som er Kirkens Patroner, have ladet disse fire Billeder bekoste af Kirkens Midler. Prædikestolen er af Træe forferdiget meget net og beprydet med adskillige Billeder og andre Zirater, som ere rigelige forgyldte; ellers er Prædikestolen malet efter Marmor-Art for at ligne den Marmor, hvoraf Altaret er forfærdiget. Udi Kirkens Chor hænger en prægtig Lysekrone, given Aar 1750 af Bager Christian Drewitz. Udi den underste store Knap neden under Lysearmene, er indfattet et Uhrverk, som baade viser og slaaer Qvarterer og Fuldslag til hver Klokkeslet, saa at det høres over hele Kirken. Ligeledes hænger i Kirken en anden smuk Lysekrone, given Aar 1750 af Brygger Hans Munkes Enke. Kirken har smukke Pulpiturer med indelukte Stole; ligeldes et stort og anseeligt Orgelverk. Til Daaben, hvis Plads er med et Tralverk omgiven, hører et Sølv Døbe-Fad, som veier 131 Lod, og er dertil givet Aar 1682 af Assessor Hans Nielsen og hans Hustrue Kirstine Røbring, hvilke begge ligge begravne neden under Daaben. Bemeldt Sølv Døbe-Fad staaer paa en huul udsveiet Fod, 4 Tomer høi, hvorpaa et huult Fad er fæstet med tre Skruer i Form af et Vandbekken med en bred Rand, hvis Giennemsnits-Linie er 15 Tommer. Paa den øverste brede Rand, 9½ Tome bred, er Kirkens Insigne, en Due, udstukket og Skyer af trende Rader, og lige over for paa den anden Side af samme Rand i en udstukken Figur af et Gardin, optrukken paa begge Ender og nedhængende Folder, staaer denne Inscription med Initial-Bogstaver: Hans Nielsen, Assessor udi Commerce-Collegio oc hans kiære Hustrue Christina Røbring, hvis Begrafuelse Sted er under denne Funt, hafuer forærit dette Døbe-Fad til Hellig Geistes Kircke S. Hans Baptistæ Dag Anno 1682.

For Ildebranden saae man her i denne Kirke mange smukke Epitaphia og Steen-Monumenter med latinske og danske Inscriptioner, hvilke ved Ildens Magt bleve ødelagte. Mange adelige og berømte Embedsmænd, især Magistrats-Personer og formuende Borgere, havde her deres Hvilkefred under skiønne Monumenter, som vare opsatte over dem, deels i Choret deels i Kirken. Her var begraven den sidste af de katholske Biskopper i Sielland eller af Roskild Hr.

348

Joachim eller Jakob Rønnow, som blev afsat af Kong Christian den Tredie ved Reformationens Indførsel. Han døde som en Fange paa Kiøbenhavns Slot den 1 May Aar 1544. (See Holbergs Danmarks Hist. Tom. 3. pag. 370.) Og paa det kongelige Bibliothek giemmes et Manuscript, forfattet af Biskop Mogens Madsen i Lund om de danske Konger; Magni Matthiæ Episc. Lundensis Series Regum Dan. Mss. in 4to, som taler om Bisp Joachim Rønnow. Paa den vestlige Side af Kirken staaer det forommeldte lange hvelvede Liig-Kapel, hvilket blev staaende i Ildebrandens Tid ubeskadiget af Ildens Lue, og derfor fremviser endnu nogle smukke Epitaphier. For at forevige baade de forrige i Ildebranden beskadigede, saa og de nuværende Epitaphia, vil man anføre de vigtigste Inscriptioner paa samme:

Over Hr. Otte Brahe Axelsøn..

Otto Brahe Axelsen til Elwild effter mange Aars Studering och Forsøgelse i Tydskland, Italien, Franckerig, Hispanien, Engeland, Rydsland, Nederlandet och Tieneste her i Kong Christians den fierde Gaard, i Nederland for Capitain hos Churførsten af Brandenburg for General Øverstis Leutenant, gaff sig indtil vore naadige Konge i den Suenske Feide, der Calmar vaar Wunden, bleff han skut med denne hoshengende Kule paa et Bæorie, som han effter Kongens Befalning giorde den 31. May Anno 1611, og saa mandelig ende sit Liff for Kongl. Mayst. oc sit Federne Rige i hans Alders 32 Aar. Hans Welb. Foreldre Axel Brahe til Elwild Danmarckis Rigis Raad og Fru Kirsten Hardenberg loed hannem som her blef nedsat den 19 Junii dette Monument til en loflig Afmindelse opsette oc hans Liig til hans Fæderne ...[lakune i trykket] til Elwild henføre Anno 1611. Pietas in Fine coronatur.

Over Frue Anne Rosensparre, som var Hr. Absalon Urne, Herre til Søegaard og Onsmark, hans Frue vare følgende latinske Elegiaca at læse under hendes Skilderie paa Monumentet.

Siste parum gressum moneo, dilecte Viator!

Hic sacer est sacris Ossibus, ecce, Locus.

Annæ Rosenspardæ jacet hic nam Gloria Gentis,

Quæ nituit clari Nobilitate Patris.

Maternumque Genus Bildorum Sangvine ducens

Extulit hoc duplici Laudis Honore Caput.

349

Cujus in Eximio risit pia Gratiz Vultu,

Lusit et in toto Corpore casta Venus.

Hæc lepidas poterat Forma superare Puellas,

Quas celebres passim docta Thalia canit.

Argolicis non tam Nymphis, quas laudat Homerus,

Grata fuisse puta, Lumina, Membra, Comas.

Illus in Labiis Charites fulsere jocique,

Graccorum ut Mater, voce diserta fuit.

Daniacas inter Dominas Hæc jure refulsit,

Utpote qua Morum Regula digna stetit.

Si licet antiquis Rebus conferre recentes,

Conferri priscis Matribus Illa potest.

Talis enim fuerat Lucretia nota Latinis,

Et Græcis merito cognita Penelope.

Talis et Hebræo Populo celebrata Susanna,

Et laudata vagis Hipsicratea Scythis.

Nec tantum genere & forma & probitate micabat,

Divitiis etiam stabat onusta suis.

Magnificas Ædes & Prædia culta tenebat,

Quas & honorificas Terra recludit opes.

Purpura non Illi, rutillans non defuit aurum,

Aut in Erythræo Gemma reperta Mari.

Illa Ministerio viguit vallata Clientum;

At magis auxilio claruit Illa Dei.

Qupipe Deum excepit constanti Pectore & Ore,

Et coluit Christum non dubitante Fide.

Dogma solutiferum Verbis Factisque professa,

Se vivi Membrum prodidit esse Dei.

Hanc lectam e multis Vir Nobilis Absalon Urne

Connubio casto fecit adesse Sibi.

Absalon Ingenii Generisque Nitore coruscus,

Quem Sibi præfecit docta Minerva Ducem.

350

Felices Animæ, celesti Numine junctæ

Inservire, simul potuere Deo.

Tam bene dilecto se junxerat Illa Marito

Quam placidum Littus Cypria Myrtus amat.

Quos sociavit Amor, Mors dissociavit eosdem;

Charo etenim Sociam sustulit ipsa Viro.

Mors nulli parcit; Set Tu, dilecte Viator!

Sparge Rosas illi, quæ Rosa munda fuit.

Mors Piorum Janua est ad Vitam & Immortalitatem.

Disse Vers vare giorte af Johan Jørgen Sadolin, som var den første lutherske Biskop i Fyens Stift efter Reformationen.

Over Hr. Knud Urne, hvis Skilderie saaes paa Monumentet tilligemed hans adelige Vaaben, var følgende danske Inscription i Steen udhuggen:

Her neden for hviler Erlig oc Welbyrdig Mand Salig Knud Axel Urnes til Aasmarck, som vaar Erlig oc Welbyrdig Salig Axel Urnes oc Salig Fru Birgete Ruds Søn til Søegaard i Fyen, fød i Roskilde Aar 1564 den 26 Novembr. oc døde i Kiøbenhaffn den 7 Febr. Anno 1622 med sin kiere Frue Erlig oc Welb. Fru Magretha Grubbe, som var Erlig oc Welb. Sal. Eiler Grubbis oc Salig Fru Else Biørens Daatters Daatter til Lystrup fød paa Liustrup den 29 Septemb. Anno 1568 lefde med hannem 35 Aar oc fødde hannem 8 Sønner og 6 Døttre oc døde Anno 16- - Deris Siel Gud hafve.

Over Hr. Lange Broch, hvis Træ-Monument fremviste hans Skilderie samt adelige Vaaben i Træe udhuggen, stod denne Inscription:

Aar effter Guds Biurd 1566 then 30 Dag October effter Middag ved 4 Slet paa Atzeren Mark eller Atzeragger Hede imod de Suenske bleff Slut Erlig og Welb. Mand Lauge Brock til Wemmetoft og kallede Guid hannem udi Halmsted og bleff begrafven her i Kiøbenhaffn i Hellig Geistes Kircke. Gud giffve hannem en glædelig Opstandelse og lod han effter sig, mig hans bedrøffvede Hustru margrette Bilcke med tho voris Sønner. Gud unde os saa at leffve her, at vi udi Glæden maa findes, Amen.

Paa en Liigsted:

Her ligger begrafven Erlig oc Welbiurdig Mand S. Lawe Broch til Estrup.

351

Paa de Bilders Monument saaes Hr. Eske Bildes Skilderie med følgende Inscription, samt Forfædres Ahners Vaaben.

Herr Eske Bildes Fæderne oc Møderne Woben Peder Bildis Søn aff Svanholm Danmarckis Rigis Hofmester, som her begraffven er og døde her i Kiøbenhaffn Aar effter Guds Biurd M.D.L.II. den XI Dag Februarii.

Paa Liigstenen derunder:

Her ligger begrafvet Erlig Welbiurdige Mand oc strenge Ridder Herr Eske Bilde til Svanholm Danmarckis Rigis Hoffmester som døde her i Kiøbenhaffn M.D.L.II. then XI Dag Februarii.

Her under ligger begrafvet Erlig oc Welbiurdig Mand Niels Bilde Jørgensøn til Ellinge, som døde her i Kiøbenhaffn Anno 1590 den 16 April oc bleff her nedersat den 28 May hves Siel Gud haffver.

Her under hviler Erlig oc Welbiurdig nu Salige Friderich Bilde til Bourhalt, som var Erlig oc Welbiurdig Mand S. Steen Bilde til Billesschauf oc Erlig og Welbiurdig Sal. Frue Fru Karen Skell til Baurhalt deres Søn, oc var han fød paa hans Mødernegaard Bangsbou i Vensyssel Aar 1648 in Decemb. Maanet og kaldede vor Herre hannem udi Kiøbenhafn Aar 1665 den 8 Julii om Aftenen Klocken imellem 10 oc 11 udi hans Alders 17 Aar. Gud gifve hannem med Guds Udvalde en glædelig og ærefuld Opstandelse paa den yderste Domme-Dag.

Over Præsident Hans Nansen, (hvis Liv og Levnet læses i Rothes brave Mænds Eftermæle Tom 1. og om hvis Nidkierhed og Conduite i Stadens Beleirings-Tid Aar 1658 og ved Souverainitetens Indførsel kan læses i Holbergs Danmarks Riges Hist. Tom 3. pag. 438 og 480.) er følgende latinske Lapidal-Inscription forfattet af P. N. Mehrn, Under-Bibliothecarius ved Universitetets Bibliothek.

Hic situs est Nobilissimus Amplissimusque Vir Johannes Nansenius, Reg. Maj. Consiliarius, Collegii Status Assessor, Consul Civitatis Hafniensis & primus Præses, qui Natalibus suis, quamvis per se claris, Lucem foeneravit, Ad summam Reipubl. Hafniensis Gubernationem electus Præses ingens certe Præsidium Urbi attulit ac incrementum, Consul præclare omnino communi Emolumento, quam maxime vero Conscientiæ, consuluit. Denique ne Curia Causarum vel publici, Boni incuriæ indormieret, in eo semper curæ ipsius feliciter evigilarunt.

352

Jam obsessa Urbe Reque inclinata ac Fortuna, ipse nequaquam fractus, prostratos plurium Animos erexit confirmavitque. Imo vero Maximo Regi Friderico Tertio in vindicanda, extollenda, stabiliendaque Majestate incredibili Solertia ac Dexteritate egregiam sane & incorruptam præstitit Fidem. Ad summam in omni Regimine, omni Rerum administratione, expressa reliquit Fidei, Prudentiæ, integritatis ac Moderationis ubique Vestigia. Tandem vero Morbo Senioque affectus, cum ipsos LXIX Annos summa cum Laude confecisset, plenus Fidei ac Spei Christianæ placidissiman Vitæ fecit Clausulam. Anno recupertæ Gratiæ MDCLXVII Die XII Novembr. Vos Viduæ, Vos Orphani, quam amisistis tam Benignum, tam Beneficum; Tutorem Lugete, P. N. Mehrn.

Over Grevinde Catharina Griffenfeld, som var Præsident Hans Nansens Daatter, og efter et kort Egteskab med Greve og Rigs-Canzler Peder Griffenfeldt døde Aar 1672, læses følgende latinske Inscription:

Illustrum omnis & sui Ævi Animarum grande Exemplum Domina Catharina Nansen, quæ nupta Domino Petro Griffenfeldio de Griffenfeld; Equii Aurato, Sacræ Regiæ Majestatis a Consiliis intimis, Primario ac Intimo Status & Supremi Tribunalis Assessori, exacta per omnes Virtutes Æstate brevem Vitam Ann. XVI, brevius Matrimonium Ann. 1. Mensis VI. Dierum XVI, brevissum marti iniusque, quam peperit, Filiæ gaudium & cum his omnibus Mortalitatem celeri oppressa Fato absolvit. Jan post depositas Exuvias Sui Parte Cælitibus adscripta huic Receptaculo Corpus, Famam, Patriæ, æternum Desiderium Marito, Filiæ Virtutum Ideam, Omnibus Exemplum reliquit. Bene fit Animæ sanctæ & innocenti! Nata est Anno MDCLVI. Die 1 Martii. Obiit MDCLXXII. Die 1 Mensis Maji & a Puerperio XVII.

Over Nicolaus Foerat, Borger og første Boghandler i Kiøbenhavn efter Reformationen.

Nicolao Foerat Chilonio, Civi Hafniensi, Viro Pietate, Eruditione & multiplici Rerum Usu, Experientia claro, qui statim a repurgata Evangelii Doctrina fideis Bibliopoli Officio fungens Monumenta veræ & sinceræ Doctrinæ Primus in has Terras intulit, ac tandem Vitæ Cursu pie placideque peracto ex hac Miseriarum Valle in cælestem Patriam migravit Anno Domini 1584. Die 24 Aprilis, cum vixisset Annos 72. Menses 5. Marito ac Patri desideratiss. Uxor & Liberi cum Lacrymis F.F.

353

Paa et Monument af Træe over Borgemester Peder Jacobsen Munck, var følgende Inscription:

Symbolum: Alt det vi hafve, er Guds gode Gafue./p>

Erlig Viis og Velact Mand Peder Munch Jacobsen, fordum Borgemester her i Kiøbenhavn hviler her neden for som Saligen hensov den 11 April Anno 1613 i hans Alders 77 Aar med hans tvende kiere Hustruer Kirsten Frandz Daatter, som hensof den 22 April Anno 1581, saa og Karen Rasmus Daatter, som hensof den 9 Decemb. Anno 1616 med nogle deres Børn, Gud forlene dennem alle en glædelig Opstandelse.

Vita mihi vivo fuit unica dedita Terris,
Sustulit hanc tetrica Parca maligna Manu.
Morte mihi geminam lucror Famæque Polique
Interea hos Tumulo molliter Ossa cubent.

Salig Peder Munch og Karen Rasmus Daatter til en christelig Ihukommelse haffver deres efterlevende Svogere Borgemestere Ifver Povelsen og Jørgen Povelsen, samt deres Hustruer Karen og Kiersten Peders Døttre dette Monument ladet opsette.

Paa et Monument af Steen over Peder Kniphov, Borger og Kirke-Værger ved Helliggeistes Kirke, var hans Skilderie at see og følgende latinske Inscription derhos:

Ao. 1624. Qui hic ab exteris venis, Siste Viator & Luge. Subtus quiescit Petrus Valentini Kniphovius, que duedecennis huc adiit & Sexagenarius obit 22 Janu. Anno MDCXXIIII. Servus interim industrius, Civis integer Et Ædis hujus Tutor solicitus. Is Annum attigit Vigesimum cum Uxore svavissama Anna Christierni Wibe, Fæmina pia & pudica, que Ipsi hoc Monumentum cum Mærore posuit Et pie mortua in Domino Anno MDC- - - gloriosum heic cum Ipso præstolatur Salvatoris nostril adventum. Sit ipsis Terra levis.

Paa deres Liigsteen:

Her neden for hviler Erlig og velfornemme Mand Salig Peder Kniphof, fordum Borger og Kirckeverge her sammesteds, som døde Anno 1624 den 22 Januari, saavelsom Erlig og forstandig Mand Salig Peder Carelsøn, fordum Raadmand her udi Byen, som hensof den 17 Septembr. Anno 1638, sampt deres kiere Hustrue Erlig, dydig og gudfrøctige Qvinde Anne Christens Daatter Vibe, som Saligen døde Anno 1646 den 20 Martii. Deres Siele Gud glæde.

354

D.O.M.S. Johanni Vive Gutho, Ædis hujus quondam Curatori & Urbis demum Senatori integerrimo, prudentissimo. Qui cum Vitæ annos LXIV complesset, tandem placide obdormivit Anno Christiano MDXCIV Mensis Julii Die vigesimo Ejusque Memoriæ & Meritis Christianus ex Fratre Nepos F. F.

Paa en Liigsteen:

Tres quondam Charites æque erat Anna Georgi

Cum XIX Quinquennis tria Fata sunt.

Hanc exportarent Vitam nunc sæpe Parentes

Hæc Vita - - - -

Obiit Die 21 Augusti Anno 1559.

Over Lars Pedersen Hesselberg, en fornemme Borger, som døde Aar 1662.

Sic maxima Rerum Momenta Momento Temporis minimo inverti Nullamque Sanctitatem iniquitatem Fatorum inhibere suo Exemplo docuit antiqua Virtute & Fide, rarissimi Exempli Vir Laurentius Petri Hesselberg, Civis Hauniæ spectatissimus, qui ex levi quidem, sed infelicissimo Unius Pedis Digiti Vulnere mortem minus speratam oppetiit. Tu Luge, Viator! Si Tumulum spectes. Hoc enim Conditorio, quod exsuendæ Mortalitati Sibi Suisque fieri Vivus curavit, conditur. Cujus condita Comitate Candore Fides Sanctitate Vita. Define vero, si quo migraverit, cogites. Etenim qui Terris commodatus Coelo receptus est, non Tiburtina Tragemata, Speciosas Mundi Delicias, sed mellita Coeli Bellaria, Veras vere Beatorum Epulas captat & intuetur. Obiit 1662. d. 24 Octobr.

Paa et Monument af Træe over Stadshauptmand Hans Lange, som døde Aar 1566 stod følgende plattydske Inscription:

Hir buten die Finster licht begrafven de Erlige Mann Meiser Hans Lange, Bardischer und de Stadt Hopman tho Kopenhagen gewesen mit seiner Ersten Fruen Johanne Anders Dochter und seine beiden Søne Henric Lange und Powel Lange van der lesten Frawen Karen Powls Dochter geboren und hir starff am Paske Morgen Anno 1566 des Seele Gott alle ghnedig sie Amen. Und ist hier auch begraben Meister Thomas Vandhausen Seine Ehrliche Hausfruwe Catharina Powels Dochter mit 6 Söne und starff so den 30 Martii und hatst gelebet mit Beide er Ehe Menner 44 Jar also eine Ehrliche Frawe der Seele sey Gott gnedich Anno 1607.

355

Da man skreff M.D. Aar L.X. oc V. det vaar. Da døde Matz Jensen Oc hans Hustru Karen, Oc vaar bode til Ecte Oc til rante. De lefvede tilsammen foruden Meen. Her ligger de begrafven under denne Steen. Vi thet hober oc visselig trof At thi nu hviles i then evige Rof.

Paa en Liigsteen over Hr. Peder Duus, Sognepræst ved Helliggeistes Kirke, som døde Aar 1558.

Hic posuit Cineres post tristia Funera Petrus

Duusius hac olim populosa Pastor in Urbe

Atque simul Conjunx Urna requiescat eadem,

Hæc Marina pio posuit Monumenta Marito.

Obiit Anno 1558 die 20 Augusti.

Paa Monumentet over Mag. Peder Hie, som var Sognepræst ved Helliggeistes Kirke og døde Aar 1625.

Frøct Gud, giør ret, Forlad dig ei paa Menneskene.

Mag. Petrus Petrejus Hiennius, fidelis Jesu Christi Servus Doctor Ecclesiæ sincerus. Wardingburgensem ubi quadriennium, hinc Roeschildense biennium docuisset, quinto Anno in hac. S. S. Æde exacto, Jes. Christum doctrina & Moribus sapiens post exactos in Ærumnis Mortalium XLI Annos Spiritu alacris ad cælestia emigravit D. XIII May Anno J. Christi MDCXXV. Marito desideratiss. Uxor mæstissima Pietatem testatura F. F. Hvad min Gud vil, det skeer altid hans Villie er den beste.

Paa Liigstenen:

Petrus Petreus Hiennius C. Eruditione ac Pietate Clarus. Juventutis in Ill. Herloviana Magister industrius. Hinc Doctor Ecclesiæ eximius Vardingburg XIV Roeschild. II. Annos. Tum in hac S. S. Duo Ch. Fidelis Typus Gregis Lustro exacto Pestis Ministerio cum Tribus - - Simone Sophia - - ad Cælestia - - alaeri ad illa - - contendi - - corruptibili - - in Spe incorruptibilitatis Heic deposuit. J. D. May. An. J. Ch. MDCXXV. Ætatis Anno XLI Marito Dilectis. Parenti V. Liberorum Desiderat. Uxor Mæstissima cum unico Filiolo Superstite F. F.

Over Hr. Erik Monrad, Sognepræst ved Helliggeistes Kirke, men siden Biskop over Riber Stift.

356

Dn. Erico Monrado, primum Ecclesiæ Medelfardensis in Fionia perquam fideli & religioso Pastori, deinde hujus sacræ Ædis primario Ecclesiastæ, tandem Ripensis Diæcesis Episcopo & S. S. Theologiæ Doctori nato MDCVII. Die Penecostes denato v. MDCL. die XXVI Julii, dilecto Marito hoc æterni Amoris & Fidei conjugalis Monumentum Conjux Margaretha Jo. Bangia mæstissima posuit.

Monradi Virtus superest, Mens dia recepta

Coelo, quod Terræ est, hæc cava Tumba capit.

Over Cathrine Dancker, som var først i Ægteskab med Hans Alexander Lælius, Canonicus Roeskildensis og dernæst med Jonas Wenusinus, var følgende latinske Inscription forfattet af hendes Søn Dancker Lælius, Medicus Practicus i Kiøbenhavn.

Piis Manibus Meritisque Lectissimæ Matronæ Catharinæ Tancredi F. Mæstus Lugensque posuit Æræ Christianæ 1610 d. 1 Augusti Tanchredus Lælius Fil.

Hic sepultus est humanissimus Petrus Jacobi, Civis Hafn. qui injuste & crudeliter oppressus Christo Servatori Spiritum reddidit 1564 die April & honestissima Anna Olai F. quæ pie obiit Anno 15 - - - die - -

Paa Monumentet af Træe over Borgemester Peder Andersen saaes hans Skilderie, og derhos denne danske Opskrift:

Her neden under hviler Sal. Peder Andersen, fordum Borgemester i Kiøbenhaffn, som gav denne Funt til Hellig Geistes Sogne Kirke og bleff begraffven Anno MDCXX med sine tvende Hustruer S. Magdalene Ingvers Daatter, som døde Anno 1607 oc Salig Anna Baltzers Daatter som døde Anno MDCXXII. med hendes 3 Sønner og 1 Datter, Gud gifve dennem en glædelig Opstandelse.

Paa Monumentet af Steen over Peder Frantzen, Kongelig Majestets Herold, stod hans Skilderie med denne latinske Inscription.

Vivit post Funera Virtus. D.O.M.S. Petro Francisco Ripensi, Civi quondam hujus Reipublicæ integerrimo ac Præfecto primum Regio ad Triennium. Hinc Ejusdem Maj. Anno 16. Caduceatori fidelissimo variisque ad Vicinorum Regnorum Reges ac Principes Ablegationibus clarissimo. Nec non Kathrinæ Sybeniæ Hafn. Johan Sybenii Aurifabri, Geographi ac Mechanici Astronomici Seren. Regum. Christ. III. Frid. II. quondam solertis Filiæ ac Matronæ piissimæ. Postquam pio Conjugio fideliss. Annos XXV utrinque satisfecissent mortalesque

357

exuvias ille climacterico magno 1608. Hæc Septuagenaria 1613 hic deposuissent, animamque Deo Creatori redddissent.

In perennem filialis Obsequii memoriam optime meritis Parentibus Filius & Gener Claudius Plumius, J. U. D. ac Rec. Acad. Prof. Publ. Mag. Hermannus Nicolai, Hebr. Ling. Prof. Publ. hoc monumentum posuere.

Paa Liigstenen over dem:

Her ligger begrafven Erlig oc Welact Mand Peder Frandtzen Kongl. Mayst. fordom Herold, som saligen i Herren hensoff den 27 Juli Anno 1608 samt hans kiere hostrue Erlig oc Gudfrøctig Danne Qvinde Catharine Johans Datter, som oc saligen udi Herren bleff henkalled den 26 Decembris Anno 1613.

Paa Caspar von Gersdorffs Liigsten:

Her under hviler Erlig oc Welbiurdig Mand Caspar von Gerstorff til Hindtzel, fordum høyloflig Ihukommelse Kong Christian den Fierde, saa oc nu vor regierendis allernaadigste Herris Kong Frederich den III. fordum Køgmester, som var fød paa sin Fædrenegaard udi Seichstetten Aar MDC. den 11 Martii oc kaldede Gud hannem fra denne Verden udi Kiøbenhaffn Aar MDCLVIII den VIII February, der han haffde leffvet her udi denne Verden LVIII Aar, ringere 4 Ugger og 4 Dage. Gud forlene hannem med alle troende Christne paa den yderste Dag en ærefuld Opstandelse.

Her under hviler Erlig oc Weilbiurdige Mand nu Salig hos Gud Hendrich Willumsen Rosenvinge til Løstagger, fordum Kongl. Mayst. Resident i Spannien, Engelland oc Nederland oc var han fød paa Eegebech 1604 den første May oc kaldede Gud hannem paa Løstagger Aar 1667 den 14 Februari i hands Alders 63 Aar 9 Maaneder oc 2 Ugger. Gud gifve hannem med alle tro Christne en glædelig oc ærefuld Opstandelse.

Paa Monumentet over Borgemester Marcus Hes var hans Skilderie at see, og derunder denne Inscription:

Marcus Hes, Borgemester i Kiøbenhaffn lod dette Monument oc Hukommelse opsette sig oc sin kiere Hustru Lisebeth Birtels Daatter, som leffde gudelig oc wel ud LI Aar og her neden for begrafuen er til en loflig amindelse og bleff hun af Gud henkaldet Aar 1572 den 9 Junii.

358

Anno 1557 den 20 Octob. lod Erlig Quinde Lisbet Bertels Daatter under denne Steen begraffve hendess Hussbonde Peder Jensen Borgemester udi Kiøbenhaffn. Anno 1572 den 9 Junii lod Erlig Mand Marcus Hes, Borgemester i Kiøbenhaffn under denne Steen begrafve hans kiere Hustrue Lisbeth Bertels Daatter.

Anno 1590 den 27 Octob. lod Erlig Quinde Margrethe Surbech under denne Steen begrafve hendis kiere Hossbonde Marcus Hes, Borgemster i Kiøbenhafn.

Anno 1602 den 12 Septemb. lod Ifver Povelsen her begrafve sin kiere Hustrue Margrethe Surbech oc lod udhugge oc nederlegge denne Steen. Gud forlene hende og alle tro Christne en glædelig Opstandelse.

Anno Domini 1587 den 17 Novembr. døde Salig Anders Lavritzøn Raadmand og ligger her begrafven.

Her ligger begrafven Erlig Wiis oc Welforstandig Mand Søfveren Christensøn, Borgemester i Kiøbenhaffn, som døde den 13 Septemb. Anno 1596 med tvende hans Sønner Christen oc Jens, som Gud tilforn hafde heden kaldet. Gud giffve dennem med alle tro Christne en glædelig Opstandelse.

Her ligger begrafven Erlig Velact og Forstandig Mand Jørgen Braad, fordum Raadmand udi Kiøbenhaffn, som døde 1633 den 25 Novembr. udi hans Alders 63 Aar med sin kiere Hustru Erlig Dydig oc Gudfryctige Qvinde Karen Christens Daatter Wibbe som døde 1637 den 17 Augusti udi hendis Alders 68 Aar. Gud gifve dennem en glædelig Opstandelse.

Her under denne Steen hviler Erlig oc Velact Mand Knud Jørgensøn, fordum Ridefoget til Kiøbenhaffns Slot og Raadmand her udi Staden som hensoff udi Herren den 14 Mart. Anno 1635, saa oc hans kiere Hustru Salig Anne Dirichs Daatter Mume, som oc sødelige hensoff udi Herren den 28 Marti 1636. Gud gifve dennem med deres hossliggende Børn en gledelig Opstandelse til det evige Liff.

Paa Kiøbmand Christian Wibes Monument af Steen:

Christianus Wibe, civis bonus, Negotiator industrius, exactis inter Mortales Annis XLII. Ad immortalium gloriam gaudens Spiritu emigravi Ann. J. Chr. MDCV Januarii IV. De me nil heic nisi caro, quæ de Terra juxta cineres Filiorum Michaelis & Claudii in spe vitæ confidenter quiescit. Marito disideratiss. Uxor. Liberis dilectiss. Mater Elisabeth Cocchia Lubecensis P.

359

Over Hans Mandixon, som var Fader til 19 Sønner.

Ita Res sunt Martalium, com florent maxime, desinunt, nec novit Orbis, quidquam in se magis constans quam inconstantiam. Quod si quis dubitet, Bustum respiciat Civis hujus nostri, Cives inter Optimos suo Jure numerandi, Johannis Mandixonii, quem non ita dudum felicem Terra coluit, jam mortuum contegit; Fuit hic undevigenti Filiorum Parens & ad vicesimam Sobolem procreandam non tam elanguit Natura, quam non voluit, quod noluit ipse Numerum parem reddere, quia numero Deus impari gaudet. Lugent hunc omnes, qui Salem habent, quia Sales didicerat, Doctus lenire aliorum ægritudines suam solari Senectutem. Lugere discunt, qui Lacrimas dedidicere, Martis Alumni Et quis non Lugeat morti futurus victima; Immo vero ipas Themis vitam redimeret, Reducem faceret integritas, Tu itaque, qui vel Themidem colis vel integritatem sectaris, Sparge Tumulo Cupressum nec tempera Lacrimas. Obiit 1663.

Paa det Epitaphium, som Hr. Etatsraad og Kongelig Stempel-Papirs Forvalter Fridrich Adam Müller, har ladet Aar 1780 forfærdige og opsette paa en Pille strax ved Daaben over sin Salige Frue Marthe Sophie Garboe, læses følgende latinske Inscription, som er udhuggen med forgyldte Bogstaver paa en Marmor-Inscriptions-Tavle.

In Piam Memoriam Optimæ Conjugis Marthæ Sophiæ Garboe, Natæ D. XI. Octob. MDCCXLV. Nuptæ D. XV. Septemb. MDCCLXIII. ac Liberis quator progenitis, Vita in vera Virtute transacta, præmature Denatæ D. XX. Febr. MDCCLXXX. Hocce Monumentum posuit Conjux superstes Fridericus Adamus Müller.

Bemeldte Inscriptions-Tavle er af norsk blaa Lillienskioldisk Marmor, som neden under har en indskaaren, oven til afrundet Aabning med en sort Marmor-Steen bag ved, hvorudi staaer en Urne af hvid italiensk Marmor, paa hvilken sees en Sommerfugl, som et Sindbillede paa Sielen. Beklædningen om Tavlen er af guul- og Gesimset oven over af hviid italiensk Marmor. Dette Monument er forfærdiget af Professor Wiedewelt.

Helliggeistes Kirke mangler til sin udvendige Prydelse og Anseelse saa smukt et Taarn, som det for Ildebranden har havt. Thi da man ved Kirkens

360

Istandsættelse efter Branden befandt Taarnets tilbagestaaende Mure saa svage, at man ei ville vove at besvære dem at bære et Spir, saa fik Taarnet kun en liden Kuppel eller saa kaldet Italiensk Hat. Taarn-Muren er 58 Alen høi; Til Vægtergangen 64 Alen, til Fløistangen 2 Alen og Fløistangen er 10 Alen høi, som er i alt 102 Alen. Udi Fløiet staaer Kong Friderik den Fierdes Navn en Chiffre med Krone over. (Aftegningen paa Taarnet og Kirken sees i Thuras Hafn. hod. Tab. LXXXVII og Pontoppid. Atlas Daniæ Tom. II.) Udi Taarnet hænger tre Klokker, af hvilken den mindste kaldes Sogne-Klokken.

Helliggeistes Kirke har kun to Præster, nemlig en Sognepræst og en Capellan, som foruden Aftensangs-Prædiken besørger ogsaa Froprædiken om Søndagen, samt Løverdags Skrifte-Prædiken om Eftermiddagen Klokken 2 forsynet ved en Student. Hver af disse Præster har sin smukke grundmurede Residence til fri Beboelse. Sognepræstens Residenze er beliggende i Helliggeistesstræde No. 143 og Capellanens Residenz er i Kokkegade No. 57. Kirkens Betientere ere, en Organist, en Klokker, en Overgraver og en Undergraver, hvilke alle havde frie anseelige grundmurede Huse til Beboelse lige over for Kirken i Kokkegade jevnsides ved hinanden No. 137. Hver Tiirsdag Formiddag Kl. 10 holdes i Kirken Catechisation, saa og hver Søndag Middag Kl. 1. Udi Helligeistes Kirke holdes hver Mandag, Tirsdag og Torsdag Morgen de af Kong Christian den Tredie Aar 1530 Syvslets-Prædikener, hvortil ringes et Qvarteer. Tilforn blev denne Prædiken holden fra Kl. 6 til 7, men Aar 1760 skeedte den Forandring, at samme Prædiken holdes en Time sidligere, saa at der nu ringes fra 7 ¾ til 8 Slet, hvorpaa Prædiken da begynder. Sangen ved denne Syvslets-Prædiken forrettes altid af Præcentor ved vor Frue latinske Skole, som derfor nyder aarlig 10 Rdlr. af Skolen og besørger denne Opvartning med Sang ved en af Skolens Disciple. Men Sangen ved Gudstienesten om Søndag og Fredag forrettes af Hører eller Collega i fierde Lectie i vor Frue latinske Skole, som er Degn til denne Kirke.

Magistraten i Kiøbenhavn er denne Kirkes Patroner og ved Valg kalder Kirkens Capellan. Naar Vacance existerer, udnævnes af Magistraten 5 a 6

361

Candidater, deels ordinerede Præster, deels Studentere til Valg-Prædikantere, af hvilke Magistraten ved Stemmernes Pluralitet kalder een til Kapellan, hvis Kaldsbrev af Kongen confirmeres. Udi fordum Tid har Magistraten ogsaa kaldet Sognepræsten, men efter Souverainiteten kalder Kongen selv Kirkens Sognepræst. Magistraten beskikker ogsaa alle Kirkens Betientere og Skolens Lærere. Kirkens Midler ere 15000 Rdlr. og derover. Kirkevergernes Regnskaber revideres af Stadens 32 Mænd, og qvitteres af Magistraten som Kirkens Forsvar.

Til Helliggeistes Kirkes Sogn hører følgende Gader med deres Gaarde og Huse, nemlig: 1) Amager-Torv fra No. 51 paa venstre Haand og til Løve-Apotheket Nr. 45. Hele Vimmelskaftet og Nyegade paa begge Sider. 2) Hydskenstræde paa begge Sider. 3) Læderstræde paa venstre Haand fra Hydskenstræde indtil Kræmmer Bødkers Baghuus. 4) Compagniestræde. 5) Naboeløs paa høire Haand. 6) Stranden alt om til Kalleboderne. 7) Raadhuusstræde. 8) Nye- og Gammel-Torv til Klædeboderne paa høire Haand. 9) Skindergaden paa høire Haand til Kiøbmagergaden. 10) Kiøbmagergade paa høire Haand fra Skindergaden til store Helliggeiststræde. 11) Store Helliggeiststræde paa høire Haand fra Kiøbmagergade til Lille Helliggeiststræde. 12) Trompetergangen. 13) Løvstræde. 14) Ulfeldtsplads. 15) Keisergaden. 16) Klosterstræde. 17) Badstuestræde. 18) Snaregaden. 19) Magstræde. 20) Kokkegaden. 21) Graabrødrestræde. 22) Brolæggerstræde og 23) Knabrostræde. Ved hver Kirke-Sogn i Kiøbenhavn er ved den kongelige Forordning af 16 Nov. Aar 1771 om Pleie-Anstalternes Indretning i Kiøbenhavn anordnet en Fattiges Commission, bestaaende af Sognepræsten, Kirke-Vergerne, to anseelige Borgere og Rodemesteren i Qvarteret. Denne Fattiges Commission holdes hver Onsdag i Sognepræstens Huus, og staaer under Directionen over den almindelige Pleie-Anstalt.

Ved Helliggeistes Kirke have siden Reformationen følgende Mænd været Sognepræster, nemlig:

362

3.) Mag. Jørgen Jensen Sadolin, fød i Viborg, han bliver af nogle kalden Viberg (See danske Magazin I Tom. pag. 90.) af andre kaldes han Sadolin, (Pondoppid. Annales Hist. Tom. III. pag. 121. Lærde Tidender Aar 1733 pag. 277.) Var først Rector i Viborg, derefter prædikede han den evangeliske Lærdom i Odense; blev kaldet til den første lutherske Sognepræst ved Helliggeistes Kirke; derefter blev han kaldet til første Stiftsprovst og Sognepræst ved vor Frue Kirke i Kiøbenhavn. Aar 1537 blev han den første evangeliske Biskop udi Fyen. Han var med at underskrive den danske Kirke-Ordinanz i Odense Aar 1537. Han døde Aar 1559.

2.) Mag. Andreas Madsen, var først Præst ved St. Peders Kirkes danske Menighed i Kiøbenhavn. Siden blev han Sognepræst ved Helliggeistes Kirke Aar 1536 og Aar 1544 blev han Biskop i Opslo eller Christianiæ Stift, hvortil han blev ordineret Aar 1545, og døde Aar 1548.

3.) Mag. Jørgen (Georgius) - - - Hans Tilnavn vides ikke.

4.) Doct. Jens Synning eller Hans Sinneson, blev Aar 1538 Professor Dialectices og Aar 1539 blev brugt med flere til at sette Unversitetet i Stand igien. Aar 1544 blev han Professor og Doctor Theologiæ, og bevaanede det store Colloquium paa Universitetet. Aar 1547 blev han tillige Sognepræst ved Helliggeistes Kirke, hvilket Embede han kort derefter maatte nedlegge, paa det at hans academiske Forretninger ikke derved maatte forsømmes. Han døde Aar 1548.

5.) Mag. Niels Hemmingsen, (Nicolaus Hemmingius) blev Professor Græcæ Linguæ ved Universitetet, og Aar 1547 tillige Sognerpræst til Helliggeistes Kirke, og Aar 1557 Doctor Theologiæ. Men blev Aar 1579 afsat fra sit Professorat formedelst sine kalvinistiske Meninger, dog blev han aflagt med et Canonicat i Roskilde, hvor han døde Aar 1600.

6.) Hr. Jens Madsen Gettorp eller Gietterup, var først Rector ved den latinske Skole I Lund udi Skaane, men siden Sognepræst ved Helliggeistes Kirke.

7.) Mag. Peder Duus. Døde Aar 1558. (See hans Epitaphium forhen p. 355.)

8.) Mag. Niels Sommer.

9.) Hr. Jakob Jensen Viberg, døde Aar 1564.

10. Mag. Niels Hviid, (Nicolaus Albinus) var fød i Kiøbenhavn Aar 1535. Blev Aar 1564 Sognepræst til Helliggeistes Kirke, og Aar 1578 valgt af Capitulet til Lund Feria proxima post Octavam Ephphaniæ Domini til at være

363

Superintendent i Skaane, til hvilket Embede han blev ordineret af Doct. Poul Madsen, Superintendent i Sielland Dominica Misericordiæ samme Aar. Han døde Aar 1589.

11.) Mag. Peder Winstrup, (en Søn af Mag. Jens Winstrup, der var Sogne-Præst til St. Nicolai Kirke), fød Aar 1549, blev Lector Theologiæ i Aarhuus Aar 1576, og Aar 1578 blev han Sognepræst til Helliggeistes Kirke i Kiøbenhavn. Aar 1587 blev han adjungeret Biskop i Aarhuus, og Aar 1588 virkelig Biskop i Aarhuus Stift. Aar 1591 blev han Biskop i Sielland og Doctor Theologiæ. Døde Aar 1614.

12.) Mag. Andreas Bentsen Dal eller Dallin, var først Sognepræst til Eltang Menighed ved Colding; derefter Aar 1586 Sognepræst i Colding; strax derpaa Aar 1588 Sognepræst til Helliggeistes Kirke i Kiøbenhavn. Aar 1591 blev han af Kong Christian den Fierde kaldet til Hofpræst, og var Aar 1597 med Kongen udi Engeland. Endelig blev han Aar 1601 Biskop i Opslo eller Christianiæ Stift. Døde Aar 1607.

13.) Mag. Jonas Jacobsen Venusinus, (fød paa den Øe Hveen, hvoraf han skrev sit Tilnavn) blev Aar 1587 Sognepræst til Helliggeistes Kirke. Aar 1600 Professor Physices ved Universitetet. Aar 1602 Professor Eloquentiæ & Historiarum, saa og Historiographus Regius. Han blev Aar 1588 for en kort Tid suspenderet, fordi han udelukte exorcismum i Daaben. I sin Ungdom var han bekiendt af en Ring, hvorudi var en Spiritus Familiaris, ved hvis Hielp han kom til stor Lærdom og Videnskab. (Holbergs Danmarks Hist. Tom 2. pag. 603.) Han fulgte Kong Christian den Fierde paa sin Reise til Engeland Aar 1606. Han blev Forstander over Sorøe Skole Aar 1607, og døde Aar 1608.

14.) Johannes Bang, fød i Middelfart, blev Aar 1580 Rector i Odense Skole. Aar 1600 Sognepræst til Helliggeistes Kirke i Kiøbenhavn. Aar 1616 blev han Provst paa Samsøe og Sognepræst til Bedser og Onsberg sammesteds. Han døde Aar 1620.

15.) Mag. Peder Sture, (Stureus) var først Sognepræst i Veile i Jylland, derefter Aar 1616 Sognepræst til Helliggeistes Kirke i København. Aar 1620 blev han Hofprædikant hos Kong Christian den Fierde, og samme Aar Doctor Theologiæ.

364

16.) Mag. Peder Hie, (Hiennius) fød Aar 1584. Blev Aar 1650 [!] Rector i Herlufsholms Skole. Aar 1613 Sognepræst i Wordingborg. Aar 1617 Sognepræst i Roskilde. Aar 1620 Sognepræst til Helliggeistes Kirke i Kiøbenhavn, hvor han døde af Pest Aar 1625. (See hans Epitaphium anført forhen pag. 355.).

17.) Mag. Ole Wind, fød Aar 1590. Blev Aar 1617 Rector ved Slangerup Skole. Aar 1619 blev han Con-Rector i Roskilde Skole. Aar 1625 Rector ved vor Frue latinske Skole i Kiøbenhavn. Efter tre Maaneders Forløb blev han af Kiøbenhavns Magistrat udvalgt til at være Sognepræst til Heliggeistes Kirke. Aar 1642 blev han af Universitetets Professorer udvalgt til at være Stiftsprovst og Sognepræst ved vor Frue Kirke. Aar 1645 blev han Hofprædikant og Confessionarius Regius hos Christian den Fierde. Han døde Aar 1646 (See Zwergs siellandske Cleresie Tom. I.)

18.) Hr. Erik Monrad, var først Sognepræst i Middelfart i Fyen, derefter Aar 1642 den 20 Apr. Sognepræst ved Helliggeistes Kirke i Kiøbenhavn. Aar 1643 Biskop i Ribe, hvor han døde Aar 1650. (See hans Epitaphium forhen pag. 355.)

19.) Mag. Andreas Hansen, var Sognepræst i Helsted i Stevnsherred i Sielland, derfra kaldet Aar 1643 den 29 Apr. til Sognepræst for Helliggeistes Kirke i Kiøbenhavn. Døde Aar 1665 i Januar.

20.) Mag. Niels Envoldsen Randulf, blev Aar 1661 den 7 Juni Sognepræst i Kiøge. Aar 1665 den 5 Mart. Sognepræst til Helliggeistes Kirke i Kiøbenhavn, og samme Aar Biskop i Bergens Stift. Døde Aar 1711 og var Biskop i 46 Aar.

21.) Mag. Esaias Fleischer, fød Aar 1633, efter 7 Aars udenlandsk Reise blev han ved sin Hiemkomst Mag. Philos. og Aar 1665 kaldet til Sognepræst til Helliggeistes Kirke, hvor han døde Aar 1697 den 5 Febr.

22.) Johannes Pedersen Dorschæus, fød Aar 1661. Blev Feldtpræst og Provst Aar 1689. Derefter Aar 1692 Sognepræst i Kolding. Aar 1695 Reisepræst og Confessionarius hos Prinds Christian paa hans udenlands Reise. Aar 1697 Sognepræst ved Helliggeistes Kirke i Kiøbenhavn. Aar 1698 Stiftsprovst og Sognepræst ved vor Frue Kirke, hvor han døde Aar 1706 den 19 Nov.

23.) Mag Frantz Thestrup, fød Aar 1653. Blev Aar 1675 Rector i Nyborg latinske Skole. Aar 1681 adjungeret Sognepræst i Nyborg. Aar 1684 Sogne-

365

præst i Nakskov i Lolland. Aar 1698 den 16 Apr. Sognepræst ved Helliggeistes Kirke i Kiøbenhavn. Aar 1709 Biskop i Aalborg Stift. Døde Aar 1735.

24.) Mag. Morten Reenberg, blev Sognepræst ved Helliggeistes Kirke Aar 1709 den 6 Sept. og Aar 1720 Stiftsprovst og Sognepræst ved vor Frue Kirke. (See mere om ham blant Sognepræsterne ved vor Frue Kirke No. 27. pag. 243.)

25.) Mag. Folmer Dankel, blev Sognepræst ved Helliggeistes Kirke den 2 Febr. Aar 1720. Døde Aar 1726.

26.) Mag. Knud Tommerup, blev Aar 1690 den 10 May den første Sognepræst til Garnisons-Kirkens danske Menighed. Aar 1726 blev han Sognepræst ved Helliggeistes Kirke, hvor han døde Aar 1730.

27.) Hr. Christian Ramus, fød Aar 1687 i Februar i Trundheim. Blev Aar 1711 Kapellan til Holmens Kirke i Kiøbenhavn. Aar 1727 den 22 Nov. Sognepræst i Vordingborg i Sielland, og den 25 Dec. samme Aar fik Rang med Sognepræster i Kiøbenhavn. Aar 1730 den 7 Sept. Sognepræst til Helliggeistes Kirke i København. Aar 1732 den 18 Jan. Biskop i Fyens Stift, ordineret den 25 Mart. Døde Aar 1762 den 14 Dec.

28.) Mag. Eiler Christopher Kaasbøll, fød Aar 1682 i Trundheim. Blev Aar 1711 nederst Kapellan ved vor Frue Kirke i Kiøbenhavn. Aar 1732 den 18 Jan. blev han Sognepræst ved Helliggeistes Kirke. Døde Aar 1754 den 13 Mart.

29.) Doct. Poul Matthias Bildsøe, fød Aar 1710. Blev Rector ved Svendborgs latinske Skole Aar 1730. Derefter Aar 1736 Sognepræst til Torkildstrup paa Falster. Aar 1738 Sognepræst til Garnisons-Kirkens danske Menighed. Aar 1752 Doctor Theologiæ. Aar 1754 Sognepræst til Helliggeistes Kirke. Aar 1757 Sognepræst til Nicolai Kirke. Aar 1759 Provst og Sognepræst ved Holmens Kirke. Aar 1764 Biskop i Aarhuus Stift.

30.) Hr. David Pontoppidan, fød i Fredericia, blev Aar 1741 Sognepræst ved Citadellet Friderichshavns Kirke. Aar 1756 Sognepræst til Helliggeistes Kirke. Døde Aar 1759. Efter ham stod Sognekaldet ledigt et heelt Aar omkring.

31.) Hr. Jens Jakob Hegelund, (Læs om ham blandt Stiftsprovsterne og Sognepræsterne ved vor Frue Kirke No. 33 forhen pag. 245.)

32.) Hr. Mourids Hansen, fød i Kiøbenhavn, blev Præst ved Søe-Qvæsthuset i Kiøbenhavn Aar 1752. Derefter Aar 1753 nederst Kapellan ved Holmens Kirke. Aar 1763 Sognepræst ved Helliggeistes Kirke. Døde Aar 1777.

366

33.) Hr. Peder Vogelius, fød Aar 1741, dimitteret til Academiet Aar 1757. Blev Aar 1773 Sognepræst til Friderichsberg og Hvidoure Menigheder, og Aar 1777 Sognepræst til Helliggeistes Kirke i Kiøbenhavn

§. 2.

Helliggeistes Kirke har et anseeligt Skolehuus for Sognets fattige Børn. Denne danske Læse- Regne- og Skrive-Skole er stiftet Aar 1702 af Mag. Frantz Thestrup, da værende Sognepræst ved Helliggeistes Kirke, men siden Biskop i Aalborg. Den første Skole-Bygning af Bindingsværk blev fuldført Aar 1705 og kostede 978 Rdlr. Men samme blev i Stadens Ildebrand lagt i Aske den 28. Oct. Aar 1728. Derefter blev Aar 1732 opbygt det nu værende anseelige Skolehuus, som er et grundmuret Hiørnehuus 19 Alen langt, 12 Alen breedt, to Etager høit med en Kielder, beliggende paa Hiørnet af Kokkegaden og lille Helliggeiststræde. Skolen har tre Lærere. Skoleholderen boer i den underste Etage, og Skolen holdes i den anden Etage. Skoleholderen nyder i Løn aarlig 120 Rdlr. og hans Kone for at lære Pigebørnene at sye, nyder 40 Rdlr.; til sex Favne Brænde til Skolen 30 Rdlr.: til Lys, Koste og Sand 50 Rdlr. Den øverste Hører faaer i Løn 60 Rdlr., til Huusleie 30 Rdlr. og til en Favn Brænde 5 Rdlr. Den nederste Hører, som er Regne- og Skrivemester, faaer i Løn 70 Rdlr., til Huusleie 20 Rdlr., til Skrive-Materialier 10 Rdlr., og til en Favn Brænde 5 Rdlr. Da de ved Kong Cnristian den Siettes landsfaderlige Omsorg anlagte Fabriker manglede Uld-Spindere, saa blev Aar 1756 i Helliggeistes Skole indrettet et Uld-Spinderie under Foranstaltning af Skolens Curator, Conferensraad og Borgemester Scrødersee, og Skoleholderen sammesteds. Til samme Uld-Spinderiets Istandsettelse blev af Kong Friderik den Femte skienket 60 Rdlr., hvilken Kongelige Gave blev anvendt til at kiøbe 24 Rokke og 24 Hasper, og derpaa den fornødne Indretning i Skolen dertil giort, saa og et tydsk Fruentimmer lønnet til at lære Skolens Pigebørn at spinde Raskmager-Uld, hvilke siden underviste de andre Skolens Pigebørn, saaat inden kort Tid 40 a 50 Børn bleve beqvemme til dette Spinde-Arbeide. Spindeskolen avancerede saavidt, at den uden Børnenes Forsøm-

367

melse i Læsning, Skrivning og Syening, aarlig leverede til Fabrikerne 3 a 400 Pund Garn for 2 til 3 Mark Pundet. Undertiden er her ogsaa spundet for Strømpevæverne fra 6 til 7 Mark Pundet. Indretningen har ikke alene gavnet Fabrikken, men er ogsaa en Hielp for fattige Børn, saalænge de gaae i Skolen, da de selv beholde Fortienesten af hvad enhver kan spinde. Efter dette Exempel er siden bleven anlagt Uld-Spinderie i Frue og Holmens Kirkes fattige Skoler. Skolens Midler er 30000 Rdlr., hvis Administration, samt Skolens Curatorium er betroet Sognepræsten tilligemed en af Magistrats-Personerne, da Sognepræsten aflegger Regnskabet over Skolens Indtægt og Udgift, hvorefter det revideres og qvitteres af Magistraten.

§. 3.

Graabrødre-Torv, eller Ulfeldts-Plads er et Torv eller en stor Plads, hvortil støde fem Gader. Det første Navn af Graabrødre-Torv har denne Plads faaet af et Franciscaner-Kloster, som i fordum Tid har staaet paa en Deel af Torvets Grund. Dette Graabrødre- (Fratres Minores) eller Franciscaner-Kloster har været det allerældste Munke Kloster i Staden, ziret med Taarn og Spiir, og skal være stiftet Aar 1237 i Kong Valdemar den Andens Tid, thi det heder i et gammelt Manuscript saaledes: Anno 1237 acceperunt Fratres Minores Locum Hafniæ. Ao. 1238 Locus Hafniæ fundatus est. (See forhen I dette Kapitel §. 1. p. 338.) Dets Kloster Kirke laae paa Hiørnet af Skindergaden og Klosterstræde, saaat Kirken vendte ud til Klosterstræde, men dets Kirkegaard vendte ud til Skindergaden. Udi Graabrødre-Kirke lod Kong Christian den Anden begrave sin Søn, Prinds Philippus. Dette Graabrødre-Kloster eiede al den Grund imellem Skindergaden, Løvstræde og Klosterstræde; men da disse Kloster-Munke tilligemed deres General Hans Bruunmonster, Gardianen Bernhard, og Vice-Gardianen Hans Stephensen ved Luthers Reformations Indførsel i Danmark forlode deres Kloster-Bolig; saa befalede Kong Christian den Tredie Magistraten i Kiøbenhavn Aar 1532 at tage til sig dette Graabrødre Klosters ganske Eiendom med Kirke, Kirkegaard, alle Huse og Hauger, som stode paa Klosterets Grund, at de skulle sælge samme

368

til Stadens Borgere mod Betaling eller aarlig Jordskyld, som skulle komme de Fattige i Helliggeistes Hospital til Gavn og Gode. Efter Reformationen stod denne gamle Kloster-Bygning endnu ved Magt hen ved hundrede Aars Tid og havde endnu sit Taarn og Spir at prange med. Den blev brugt deels til en offentlig latinsk Skole, indtil at vor Frue lantiske Skole blev bygt Aar 1548 paa de tre Hoved-Kirkers Bekostning, deels ogsaa til et Apothek. Da Joachim Gersdorf, som var Rigets Hofmester og omsider Rigsdrost, byggede sin Gaard paa en Deel af den Grund, hvor dette Kloster havde staaet, fandt man ved at grave til Grundvolden til samme Bygning, nogle tusende Dødning-Hoveder i Jorden (See forhen i dette Kapitel Litr. G. pag. 336). Det sidste Navn af Ulfeldsplads, har dette Torv faaet i de senere Tider af den midt paa denne Plads opreiste Skiendsels-Støtte. Da Grev Corfitz Ulfeld, som var Rigets Hofmester og Kong Christian den Fierdes Datters Mand, viste Utroskab og Forræderie mod sin Konge, Kong Friderick den Tredie, og sit Fædreneland. Til en evig Admindelse derom blev midt paa denne Plads, hvor Grev Ulfelds Gaard, der blev nedbrudt, havde staaet, opreist en Steen-Støtte i Form af en Pyramide, hvorpaa disse Ord bleve udhugne og læses paa alle fire Sider: Forræderen Corfitz Ulfeld, til ævig Spot, Skam og Skiendsel. (Læs herom Holbergs Danm. Riges Hist. Tom. 3. pag. 568.) Da denne Støtte ved Stadens Ildebrand i Aaret 1728 var blevet ruineret og Opskriften giort ukiendelig, i det nogle Stykker af Ildens Hede vare sprungne af; saa blev efter Kong Christian den Siettes Rescript af 4 Aug. Aar 1741 samme Støtte sat i forrige Stand med forommeldte Opskrift.

Paa dette Graabrødre-Torv eller Ulfeldsplads falholde daglig Svine-Slagtere fersk Flæsk og Medistere under opreiste Selgeboder; ligeledes Fiskeblødere, som udsælge udblødt og ludede Bergfisk, Flyndere &c. Man seer her ogsaa Pottehandlere, som sælge alle Slags Leerkar og Potter; Hørhæglere, som selge alle Slags grov og fiin hæglet Hør; saaog Marchandisere, der falholde alle Slags Mands- og Fruentimmer-Gangklæder, Spænder, Stokke &c. (Aftegningen paa dette Torv og Støtten sees i Thuras Hafn. Hod. Tab. XXXIX.)

369

§. 4.

Det Kongelige Hof-Apothek eller Elephant-Apotheket, beliggende paa Store Kiøbmagergade No. 100. Hoved-Facaden af denne Bygning er 34½ Alen bred, tre Etager høi og efter Stadens store Ildebrand Aar 1728, ligesom næsten den hele Gade, ny opbygt; dens Aftegning findes i Thuras Hafn. Hod. Tab. XLIII. Over Indgangs-Døren til Apotheket forestilles en Elephant, udhuggen i Steen. Over ham sees en Seddel med disse Ord: Kongelig Hof-Apothek, saaog denne latinske Opskrift: Ægros Allicio, Morbos Proboscide Pello. Deroven over igien sees Kongens Navn en Chiffre med Krone. Over Porten midt paa Bygningen læses følgende danske Vers. Jeg maatte segne ned for Ildens graadig Lue; Dog kunde ingen Nød mig ganske underkue. Den Haand, som fældte mig, opreiste mig igien; Gud være stedse nu mit Skiold og beste Ven. Og derunder staaer disse latinske Ord: Fidentem Nescit Deseruisse Deus. Anno 1736.

§. 5.

Det Kongelige General-Post-Amts Gaard, beliggende paa Hiørnet af Store Kiøbmagergade og Store Helliggeiststræde No. 88. Hoved-Facaden af denne Bygning er 44 Alen bred med et smukt Portal, hvis Aftegning findes i Thuras Hafn. Hod. Tab. XL. Gaarden er meget dyb og af et rummeligt Begreb.: Denne Gaard førte i forrige Tider i mange Aar Navn af den Kongelige Marskalks Gaard. I forrige Aarhundrede har paa dette Sted boet Gros-Cantzler Grev Peder Griffenfeldt udi Kong Christian den Femtes Tid. Efter Stadens store Ildebrand blev denne Gaards Opbyggelse foretagen af Ober-Sekretair Christian Møinichen; dernæst af den grevelige Frisiske Familie, og omsider af Over-Kammerherre Carl Pless. Men da Kong Christian den Siette lod afbryde det gamle Kongelige Residens-Slot, saa blev ogsaa tillige med Slottet afbrudt alle de andre tilkiøbte Huse og Gaarde, som da stode paa Slotsholmen; iblant hvilke ogsaa var den Gaard, som tilforn havde tient Over-Hof-Marskalken til Beboelse. Hvorfor denne opbygte Gaard paa Store Kiøbmagergade blev af Kongen kiøbt og indrømmet Over-Hof-Marskalken til Beboelse i

370

Kong Christian den Siettes Regierings Tid. Af den Aarsag har denne Gaard fra den Tid af beholdt Navn af Marskalks-Garden. Men da Over-Hofmarskalken siden fik sine Værelser paa det Kongelige Residens-Slot Christiansborg at beboe, blev denne Gaard overladt til andre Rangs personer at beboe.

Men Aar 1780 blev den kiøbt og indrettet til at være General-Post-Amtets Gaard, hvor det Kongelige Posthuus for alle anlagte Poster nu holdes. Aar 1780 den 31 Marts. var General-Post-Amtet første Gang her i dets ny Gaard, forsamlet og Posterne derfra expederede. Alle Poster, ridende og agende, saa og alle vedkommende Estafetter aflegge her deres Medbringende, og herfra begynde de igien deres Bortreise. Udi den første Etage af Hoved-Facaden og begge Side-Bygningerne paa høire og venstre Side af Gaarden er alle Post-Contoirerne, nemlig: Det Danske Post-Contoir, hvis Chef er en Post-Forvalter saa og en Post-Controleur. Det Altonaer- og Jydske agende Post-Contoir, som derigeres af en Postmester, en Post-Controleur og Postskriver. Det Norske Post-Contoir, hvis Chef er en Post-Inspecteur, saa og en Controleur. Det Lollandske og Helsingøerske Post-Contoir, som conjunctim dirigeres af en Postmester, en Post-Expediteur og Post-Controleur, hvilke besørge baade den Lollandske agende Postfører, der afgaaer hver Løverdag Eftermiddag Klokken 4 til Lolland og den daglige afgaaende Helsingørs Post. Udi de sex Sommer-Maaneder fra April Maaneds Begyndelse til September Maaneds Udgang tager den Lollandske Post altid sin Tour imellem Lolland og Holsteen, og da medtager denne Post-Pakker og Reisende, som vilde følge med, fra Rødbye i Lolland til Heiligenhavn i Holsteen. Dette tog sin Begyndelsen den 31 Mart. 1781. En daglig agende Post imellem Kiøbenhavn og Helsingør, som afgaae Kl. 8 hver Morgen, tog sin Begyndelse den 1 Jun. 1777. Alle til Postvæsenet henhørende Kongelige Betientere have her deres beqvemmelige Contoirer, nemlig: Den Kongelige Post-Casserer, Archivarius, Revisorer. Postvæsenet er fordeelt under tre Departements, som ere: Det danske Departement, det norske Departement, og det tydske Departement. Hver Departement har sin egen Chef og disse tre Departements-Cheffer ere tillige Ge-

371

neral Post-Amtets Directeurer og holde deres Forsamling i en dertil indrettet Sal. Den første Departements-Chef har her i Gaarden sine Værelser til Beboelse. Om Postvæsenet i Dannemark er at agte at det blev oprettet i Kong Christian den Fierdes Tid Aar 1624. Dog gik dette Postvæsen kun alene imellem Danmark og Norge; men samme Indretning blev dog ei bragt i ret Orden og til Fuldkommenhed førend i Kong Friderik den Tredies Tid Aar 1650, hvilket sees af Friderik den Tredies Forordning om Postvæsenet, dateret 9 Aug. Aar 1650. Det udenlandske eller Hamborgske Post-Stiftelse tog sin Begyndelse her i Danmark Aar 1653 ved General-Post-Directeurs Poul Klingenbergs Flid og Arbeid, da tvende gange om Ugen blev beskikket en ridende Post saavel i Kiøbenhavn, som i Hamborg, hvilke mindre end 3 Dage kunde føre Breve imellem disse tvende Steder. (See Holbergs Danm. Hist. Tom 3. pag. 153.) Tilforn var det Kongelige General-Post-Amt og Posthuset, tillige alle de til Postvæsenet henhørende Contoirer i Side-Bygningen udi den Gaard bag Børsen, hvor Land-Etatens Generalitets- og Commissariats Collegium holdes; men blev derfra forflyttet og anlagt paa Store Kiøbmagergade i denne dertil kiøbte Gaard hvor det tog sin Begyndelse Aar 1780. Ved en Forordning af 14 Jan Aar 1771 blev General Post-Amtet ophævet, men i samme Aar blev det overdraget til nye Directeurer. De for Postvæsenets Bekostninger aarlig overskydende Indkomster ere efter Kong Friderik den Fierdes Stiftelse henlagde til Missionens Hielp, deels og til Enke Pensioner for de ubemidlede Enker, hvis afdøde Mænd have været Kongelige Embedsmænd og nyde Pension af Post-Kassen. Derimod ere de norske Post-Intrader henlagte af Kong Friderik den Femte til Friderichs Hospitals Stiftelse at vedligeholde.

§. 6.

Det Kongelige Theatrum Anatomico-Chirurgium, stiftet til Anatomiens og Chirurgiens Opkomst af Kong Christian den Siette den 30 Apr. 1736, er anlagt i den Gaard No. 103. paa Store Kiøbmagergade i anden Etage. Her holdes det Kongelige Anatomie-Collegium for alle Chirurgis eller Vund-Læger. Man seer her, samt med største Fornøielse betragter en stor Samling

372

af rare anatomiske Sager. Directionen og Opsigten over denne Stiftelse er anbetroet en General-Directeur af Chirurgien. Alle Chirurgi eller Vund-Læger, førend de kan blive forfremmede til nogen chirurgisk Betiening i den militaire eller civile Etat, maae ved dette Theatrum Anatomico-Chirurgicum have foreviiist deres Erfarenhed i denne deres Videnskab, baade paa Cadaveribus humanis i Anatomien og de chirurgiske Operationer, saaog i den øvrige Deel af Chirurgien, saasom ved Beenbrud, Lemmers Fordreininger af Led og allehaande Binds Application &c. Hvilke Øvelser skeer paa en Beenrad af et Menneske, som er udstoppet og forsynet med alle sine Ledemod. Studiosi Chirurgiæ maae fire Gange om Ugen, nemlig Mandag, Tirsdag, Torsdag og Fredag om Eftermiddagen bivaane de Lectiones publicas, som Professor Chirurgiæ eller Directeuren af Chirurgien holder her publik for dem, saavel in Anatomicis, som in Chirurgicis. Disse Lectiones handle efter enhver Aarsens Tids Beskaffenhed om sine visse særdeles Artikler, saasom i Efteraaret, Vinter og Foraaret, naar Cadavera forefalde og kan haves, bliver Viscerologien, Myologien, Angiologien og deslige afhandlet og giennemgaaet, eller og chirurgiske Operationer forevist. Derimod om Sommeren og ellers, naar ingen Cadavera for Stanks Skyld ere at bekomme, bliver der handlet om Osteologien, Beenbrud, Lemmers Fordreining og andre Sygdomme, som henhøre til Been og Ledemod, saavelsom om Saar, Hævelser, Bylder &c. Om Onsdagen blive unge Studiosi Chirurgiæ offentligen examinerede in Anatomicis og Chirurgicis. Uden saadant foregaaende Testamen bliver ingen hverken til Reserve-Chirurgus eller til Pensionair antagen. Ved dette Kongelige Theatrum Anatomicuo-Chirurgum ere fire Pensionarii, som aarligen nyde, hver for sig, 100 Rdlr. Gratifaction. Hver Tirsdag og Torsdag Eftermiddag øve de unge Chirurgi sig i at applicere alle Slags Bandager paa forommeldte udstoppede Beenrad eller Maskine. Eftersom adskillige Reqvisita og Anatomiske Præparatoria udfordres saavel til Lectiones Publicas, som til Testamina og Examina, saa ere her indrettede tre Værelser af fuldkommen Størrelse, ethvert af dem til sit Brug. Over Indgangs-Døren til den første Sal, som er det største Værelse, læser man udvendig med forgyldte Bogstaver denne:

373

Opskrift: Amphitheatrum Anatomico-Chirurgicum Regis. Paa denne Dør er tillige kundgiort en skriftlig Efterretning, at de i dette Theatro Anatomico værende Præparata kan tages i Øiesyn af enhver paa den første Onsdag i hver Maaned. Men over samme Dør indvendig i Salen seer man Kong Friderik den Femtes Navn med Symbolum: Prudentia & Constantia og den Kongelige Krone derover. Strax ved Indgangen i Salen seer man en Plads, som er indsluttet i en oval Form med Bænke, hvilke ere med rødt Klæde overtrukne, og hvor der i Midten staaer det anatomiske Bord. Bænkene ere her for de examinerede Chirurgis og de Kongelige Pensionariis, saa og for andre Folk af Distinction. Bordet bruges baade ved de publike Lectioner, saaog ved alle Tentamina og Examina. Men naar Examina publica holdes, bliver endnu et andet Bord fremsat, ved hvilket Protocollen føres, og Professor Chirurgiæ, tilligemed de øvrige Coexaminatores og Assessores tage deres Sæde. Paa den høire Haand af Indgangen sees i denne Sal adskillige Bænke anlagde trappeviis, én høiere end den anden. Af disse Bænke er den allerforreste overtrukken med rødt Klæde, og er bestemt for de allerede tenterede Chirurgis, men de øvrige Bænke bag ved ere, som paa et offentligt Sted, aabne for alle Tilhørere. Paa dette Amphitheatrum kan rumme over 200 Personer. Udi denne Sal sees adskillige Skabe eller saakaldte Cabinets, forsynede med Glasdørre, hvorudi forvares mange curieuse og rare præparerte Anatomica, hvilke tiene de Studenrede til stor Nytte og Underviisning in Lectionibus publicis. En Deel af disse Præparatis glemmes i mere end 60 Glas, forsynede med Spiritu Vini. Andre af dem conserveres med indsprøitet præpareret Vox af forskiellige Couleurer og med en særdeles overstrøgen Fernis. Blant disse Præparata ere følgende de merkværdigste, nemlig: a) Tvende Uteri med en fælles Vagina af et voxent gift Fruentimmr, som havde allerede født nogle Børn til Verden. b) En lige Casus ved et nyefødt Barn. c) Et meget stort Aneurisma eller Extensio Tunicarum Arteriæ Aortæ, som begynder fra det Sted, hvor Arteria kommer frem af Ventriculo Cordis sinistri og indtager den ganske Krumhed, som kaldes Aorta ascendens. Samme Aneurisma har kundet indeholde 5 Pæle Vand dansk Maal. Her findes mange flere rare

374

Præparata. udi denne store Sal sees fire Skilderier af de berømmeligste Lærere udi Chirurgien, nemlig: Langfrancus, som allerede i det trettende Aarhundrede har underviist i Chirurgien som Professor, Johan Pitard, Wilhelmus Vavassor og Ambrosius Pareus. Fra denne første Sal træder man ind i den anden Sal, som er et mindre Apartement, hvor man over Indgangs-Døren seer Kong Christian den Siettes Navn en Chiffre og Symbolum: Deo & Populo, tilligemed denne Inscription: Amphitheatrum Anatomico-Chirurgicum, Quod Summi Numinis Auxilio & Mandato Augustissimi & Clementissimi Regis Christiani Sexti Die XXX Aprilis Anno MDCCXXXVI fuit Erectum. Lige over for Indgangs-Døren seer man udi dette Værelse atter Kong Christian den Siettes Navn en Chiffre med denne Omskrift: Anatomiæ & Chirurgiæ Restaurator. Hvilke Ord ogsaa læses i Theatri Anatomico-Chirurgi Segl. Neden under dette Ornament er et Kabinet eller Skab, hvori forvares adskillige Microscopia og andre Requisita, til Anatomien henhørende; Ligeledes mangfoldige chirurgiske Instrumenter, som til diverse Operationer ere fornødne, tilligemed allehaande Slags Bandager til at forbinde med. Næst derved staaer et andet stort Skab, i hvis underste Deel giemmes adskillige Sceleta eller Beenrader, men øverst i Skabet forvares mangfoldige remarqvable Hoveder og Hierneskaller, som paa adskillige Maader ere præparerede og giennemskaarne. I det tredie Skab seer man alle ossa Trunci, som deels ere samlede i et tilsammen; deels finder man ogsaa de tre Stykker, hvoraf de ere sammensatte, hvert af dem for sig selv; deels og separatim, ethvert dertil henhørende Been, stykkeviis adskilt. I det fierde Skab finder man et Sceleton af et to Aars gammelt Barn, hvis Hoved havde bekommet en usædvanlig og utrolig Størrelse formedelst en foregangen Hydrocephalo. I det femte Skab seer man et rart og merkværdigt Sceleton af en Mands-Person, som af alle admireres i Henseende til sin usædvanlige Skiønhed, Proportion og Benenes naturlige Hvidhed og Glathed, saaat det neppe har sin Lige. Næst hos dette finder man endnu et andet Sceleton, som ei giver det forrige noget efter i de foranførte Qvaliteter. Disse samtlige Sceleta ere ei sammensatte ved Kunst, men hænge sammen ved deres naturlige Ligamentis, hvilke ere conserverede med et

375

Slags Fernis. Endnu i et andet Skab eller saa kaldet Kabinet, vises Myologien, saavel paa hele Legemet, som ogsaa paa Over- og Under-Extremiteterne. Ligeledes forevises adskillige Præparata, der ere conserverede i Spiritu Vini. I et lidet Skab betragter man det menneskelige Hierte saaledes som det er dannet foran med alle dets tilhørende Vasa arteriosa, hvilke ere udsprøitede med diverse couleurede Vox. Man kan ogsaa bag ved ligeledes betragte de aabnede Auriculæ Cordis med mere. Dernæst i et andet lidet Kabinet betragter man alle de brede Musculi, som ligge paa den bagerste Deel af Collo og Dorso, i deres behørige Orden. Endelig seer man i et særdeles Lukke en meget curieus Samling af præparerede og ferniserede Legemer af nyefødte Børn, saa og endeel Scelata Embrionum eller Skeletter, Beenrader af Fostere af adskillig Alder fra 4, 5 til 9 Maaneder gamle, saa og nogle endnu yngre Misfostre, alle bevarede i Spiritu Vini. Udi det tredie Værelse næst ved disse to forbemeldte Sale, ere opsat et skiønt og meget talrigt Bibliothek, bestaaende af anatomiske, chirurgiske og andre deslige medicinske Bøger i adskilllige Sprog. Dette Bibliothek tiener de unge Studiosis Chirurgiæ og Vund-Læger til deres Videnskabs Øvelse og deres Studeringers Fremgang. Det staar aabent for dem hver Mandag og Fredag baade For- og Eftermiddag, da en af de forommeldte fire Kongelige Pensionairer maae være tilstede, for at udlevere efter Catalogi Indhold de Bøger, som enhver begierer, hvilke han da paa Stedet kan benytte sig af, enten til Læsning, eller og til at extrahere deraf til sin egen Nytte. Endogsaa i denne Bibliothekets Sal findes adskillige anatomiske Præparata hensatte, deels aabne, deels i adskillige dertil indrettede Skabe eller Kabinetter, hvilke man ei har kundet rumme eller har havt behørig Sted og Plads til i de to forhen beskrevne Sale.

§. 7.

Bryggernes Laugshuus, beliggende paa Hiørnet af Klosterstræde og Skindergaden, er frem for andre af Stadens Laugshuse en stor saaog anseelig grundmured Bygning, i hvis første Etage Brygger-Lauget, som bestaaer af 100 Bryggere, have deres Skriver-Contoirer, indrettede til Laugets Casserer, Bogholder &c., saa og en Forsamlings-Stue. I den anden Etage ere store og

376

rummelige Værelser, hvorudover den store Sal har i fordum Tid ofte været brugt til Lotteriets offentlige Trækning, saa og til Concerts Holdelse af det musikalske Selskab; ligeledes ofte af Stadens Indvaanere til et stort Bal af et sluttet Selskab om Vinteren. Porten til Indkiørselen vender ud til Klosterstræde, men Hovedbygningens Værelser vende ud til de rummelige Gaardsrum. Paa denne Plads, hvor nu dette Laugshuus er opbygt, stod i fordum Tid Kloster-Kirken af det nysommeldte Graabrødre- eller Franciskaner-Kloster. Ved den nordre Side af dette Laugshus eller paa dets Fortog ud til Skindergaden er bygt et langt Skuur med Steentag over, hvorunder ere indrettede elleve numerererede publike Slagterboder, hvor Stadens Mester-Slagtere hver Dag falholde fersk Oxe- Kalve- og Lamme-Kiød til Indvaanerne efter en af Magistraten efter Aarets forskiellige Tider dem fastsat og i enhver Slagtebod til de Kiøbendes Efterretning paa et Bræt opslagen trykt Kiød-Taxt.

§. 8.

Amager-Torv er beliggende for Enden af Østergade og Vimmelskaftet og strækker sig op til Lille Helliggeiststræde. Dette Torv støder til sex Gader. I ældgamle Tider ere paa denne store Torveplads holdne adskillige Carrousels og Ridderspil af Kongerne med fremmede Fyrster og Herrer ved store Solenniteter. (See Wolfs Encom. Dan.) Man finder, at i de allerældste Tider Aar 1400 er dette Torv kaldet Fisker-Torv, da det laae nærmere Stranden end det nu ligger; thi paa den Tid gik den overmaade brede Gammel-Strands Revier med sin aabne Strandbredde her op, førend at samme Strand ved Bolverk baade fra Byens og Slotsholms Side blev efterhaanden opfyldt og indpælet til en Kanal. I de Tider da Fiskeriet af Sild, Aal og Torsk var saa overflødigt ved Amager og Dragøe, og al Slags Fisk blev sammesteds indsaltet, drev man paa dette Torv (foruden Byens eget Behov) stor Kiøbmandskab og Udførsel med Sild, Aal og Torsk, deels ferske, deels nedsaltede. Den nederste Ende af Vimmelskaftet blev da ogsaa kaldet Fiskerstræde, die Vischstrate, fordi den stødte til Torvet. Men da baade Resenius fortæller, at dette Torv er allerede i Aaret 1472 kaldet Amager-Torv, og man i gamle Documenter af

377

Aar 1496 og 1508 seer ligeledes, at dette Fisker-Torv er tillige blevet kaldet Amager-Torv, saa har det paa den Tid faaet samme Navn af Amager-Land, fordi dette Torv (førend Kiøbenhavn blev saa stor i sin Omkreds som den nu er) laae af andre Stadens Torve nærmest den aabne Strand, hvor Fisker-Baadene fra Amager-Land kunde legge til, og føre deres Fiske i Land for at sælge dem. Men da den berømte Fiske-Handel tog af, og Kong Christian den Anden Aar 1515 besatte Amager med en nederlandsk Colonie eller hollandske Indbyggere, saa blev dem nu anvist denne Plads eller Torv til at sælge deres Kaal, Urter og Rødder paa. Og fra den Tid af har dette Torv bestandig haft det navn Amager-Torv. Paa de to ugentlige Torve-Dage, nemlig Onsdag og Løverdag, seer man nu disse Amager-Koner sidde, langs med Husenes Trottoirs eller brede Fortog paa dette Torv for at selge deres til Vogns indbragte Kiøkken-Sager, Grøn- og Hviidkaal, Urter, Rødder, suur Melk, Kiernemelk, frisk kiernet Smør, gemeenlig kaldet Koppe Smør, fordi det udsælges i en Træe-Koppe eller Træe-Maal, der holder omtrent et Pund Smør. Alle Amager-Bøndernes ledige Vogne ere anviste at holde paa Nye-Torv og Vandkunsten, indtil de hen imod Aften kiøre hiem igien med deres Koner og medhavende Melkebøtter til Amager. Til desto større Beqvemmelighed for Stadens Indvaanere, at spare dem Veiens Længde hen til dette Torv, seer man hist og her i de fleste Gader nogle faa Amager-Koner at sidde, ligeledes paa Husenes Fortoge for at falholde deres sædvanlige Kiøkken-Sager. Paa dette Amager-Torv, seer man ogsaa paa bemeldte ugentlige Torvedage, hele Torve-Pladsen besat med adskillige opsatte Boder, bestaaende af nogle Stænger med et Seildugs-Dække over, hvori adskillige af Byens Borgere falholde deres Vare, saasom Hosekræmmere med uldent Gods, af jydske Strømper, Huer, Vanter, Nat-Trøier &c. Ligeledes Spekhøkere med røget og grønsaltet Flesk, saltet Kiød, Gryn, Ost &c. Samt Fri-Slagtere med fersk Kiød og Flesk. Enhver veed sit Stade ved den i Broelegningen nedlagde nummererede Steen, som de svare aarlig Leie af. Men de øvrige Dage sees Torve-Pladsen ryddelig. Omkring den paa Torvet staaende publike Vandpost sidder hver Dag nogle af Byens Hauge-Koner, som dagli-

379

gen falholde alle Slags Hauge Urter, som de efter Aarets forskiellige Tider kiøbe af Stadens Urtegaardsmænd. I de fleste Gaarde og Huse paa begge Sider af Amager-Torv, boe Silke- og Klædekræmmere, hvilke have aabne Kramboder, opfyldte med alle Slags Klæde- Silke- og Kramvare, og Galanterier. Man seer her ogsaa nogle Isenboder, hvor Isenkræmmerne falholde en utallige Mængde Isenkramvare. Prospecten af Amager-Torv sees i Thuras Hafn. Hod. Tab. XLIV. Stadens ny Brolegning med terningsformige Steene og Trottoirer, paa Gader, Torve og Pladsen, tog sin Begyndelse Aar 1778 i Kraft af Forordningen derom af 20 Aug. Aar 1777.

Femte Kapitel

Snarens-Qvarteer.

I. Snares-Qvarteer i Henseende til dets forrige Inddeling og Strekning begyndte med Stadens Veierhuus, og strakte sig omkring Assistenshuset og langs med Kanalen, (hvilke Stykke kaldes Nye-Broe) omkring Hiørnet og Vandmøllestrædet, samt Hiørnet af Magstræde, den østre Side af Raadhuusstræde, Nye- og Gammel-Torv, den søndre Side af Vimmelskaftet til Hiørnehuset af Hyskenstræde indberegnet. Dernæst fra Hiørnehuset af Hyskenstræde og Kompagniestræde, den vestlige Side af det lidet Stræde lige for Hyskenstræde, som løber ned til Veierhuset, hvor dette Qvarteer tog sin Begyndelse.

II. Snarens-Qvarteer i Henseende til den ny Inddeling efter Plakaten af 3 Maj Aar 1771 indbefatter nu omstunder følgende Gader: 1) Na-

379

boeløs. 2) Snaregaden. 3) Magstræde. 4) Nye-Broe, fra Assistenshuseet til Sandkisten i Hiørnet. 5) Knabrostrædene. 6) Endeløsstræde. 7) Gammel- og Nye-Torv. 8) Kompagniestræde. 9) Vandmøllestræde. 10) Raadhuusstræde. 11) Badstuestræde. 12) Broleggerstræde. 13) Skoeboegade. 14) Nygade. 15) Hele Vimmelskaftet til Amager-Torv.

III. Snares Borger-Compagnies Fane, forestiller en Rose inden i en Krands, og derover læses denne Inscription: Bryder Du, Stikker Du. Over disse Ord sees Kong Christian den Siettes Navn i dobbelt Træk, omgiven med en Elephant-Orden og ziret med en Krone. Neden under Krandsen sees adskillig Krigs-Armatur, og nederst staaer: Snarens Kompagnie. Udi de tre Hiørner af Fanen sees en brændende Bombe, og i det fierde Hiørne sees Stadens Vaaben.

IV. Den efter kongelig Befaling anordnede Qvarteer-Commissarius og Qvarteer-Betient, som er befalet at boe i Snarens-Qvarteer, for at skulle paaagte under Stadens Politiemester alt hvad den almindelige Orden vedkommer, skal til et udvortes Distinctions-Tegn, bære paa sin galunerede Hat en Cocarde, eller Baandsløife af mørkeblaae Couleur.

V. Om Stadens Gader, som henhøre under Snares-Qvarteer, er følgende Merkværdigt i Henseende til de ældre Tider saa og Egnens Situation at anføre.

A. Snaregaden, hvori er et Sukker-Raffinaderie No. 14 og den nordlige Side af Stadens offentlige Assistenshuus. Nogle mene, at denne Gade har sit navn efter den bekiendte danske Ridder Esbern Snare, (som var en kiødelig Broder til Biskop Absolon), Kong Waldemars den Stores eller den Førstes General, og døde Aar 1201. At som den ene Broder, nemlig Erkebisp Absolon, boede paa Slottet Axelhuus paa hiin Side Stranden, saa skal den anden Broder og Helt Esbern Snare have udvalgt at boe lige over for paa denne Kant af Gammel-Strand. Men at den Mening er gan-

380

ske falsk og ugrundet, kan sees tydelig deraf, at paa den Tid, da Esbern Snare levede, gik endnu den vilde Søe eller brede aabne Strand saa høit op, at der ingen Gade har kundet være paa dette Sted; thi al den Strekning er Tid efter anden først i Kong Friderick den Andens Tid, (efteraf Veierhuset af Christopher Walckendorff var anlagt et Stykke fra Landet ud i Søen) bleven ved Indpæling indtaget fra Strandgrunden og opfyldt til at bygge Huse paa. Men langt rimeligere og mere troeligt er det, at Snaregaden meget længe derefter, (da Stranden ved Indpæling og Bolverk alt mere og mere hvert Aar er bleven opfyldt) i sildigere Tider er anlagt imellem de Aar 1489 og 1504, og da har faaet sit Navn af Stadens Raadmand Erland Jonson Snare eller Snarre, som her har haft i denne Egn endeel Eiendoms-Hus eller Pakboder til at leie bort, hvilke ere kaldne Snares-Boder; thi hans Enke Karen Snares, fik Aar 1526 Kongens Brev paa at beholde den Bod hos Vand-Møllen, som hun iboer, og i et andet Brev af Aar 1528 nævnes Snares Gaard, øster for de Boder Karen Snare selv tilhøre og for de Boder, som høre til det danske Compagnie. (See Pontoppid. Orig. pag. 43.). Af en latinsk Inscription med Aarstal, som i fordum tid før Ildebranden stod paa et Huus i denne Gade, maae man slutte, at Snaregade er først bleven bebygt med Huse i den sidste halve Deel af det sextende Aahundrede. Bemeldte Inscription var denne: Brevis ets hujus Vitæ Felicitat, Modica est hujus Seculi Gloria, Jeronymus 1579. Da den rasende Ild i Stadens Ildebrand i October Aar 1728 paa den tredje Dags Formdidag havde ødelagt hele Snaregaden og trænget sig frem ad til Gammel-Strand, ja havde allerede angrebet Vindues-Skoderne og Vindues-Karmene af Hiørnehuset, der efter sin Beboer blev kaldet Hæsekers Gaard, kom Hans Majestæt Kong Friderik den Fierde med Kronprins Christian og sine Ministre ridende ned til Gammel-Strand imod Veierhuset, og af Ildebrandens over-

381

haandtagende Udbredelse, skiønnede retteligen, at, om samme Hiørnehuus kom i Brand, ville den øvrige Deel af Byen, tilligemed Slottet, Arsenalet, Kunstkammeret, det Kongelige Bibliothek, Cancellie- og Kammer-Bygningen med alle Arkiver, Børsen og ellers hele Resten af Bygningen paa Slotsholm ogsaa legges i Aske. Saasom der da var en stor Mangel paa fersk Vand til at slukke med, og ingen tænkte paa at betiene sig af den Mængde Søevand, der findes i Kanalen omkring Slottet, efterdi man da stod i den vrange Mening, at Søevand kunde ei slukke Ilden saa got som det ferske Vand; saa sendte Kongen nogle af sine medhavende Cavalliers, een for at hente en Commando Matroser, een anden at hente en Commando Grenaderer, og den tredie efter nogle Brandfolk med Sprøiter, Slange og Vandspande. Saasnart disse vare ankomne, befalede Hans Majestæt selv, at Matroserne skulle fordeles i Huset og forsvare dette mod Ilden, Grenadererne skulle formere to Linier fra Loftet ned i Huset over Gaden hen til Stranden, og derfra tilrekke hinanden Vandet i Spande; men Brandfolkene med Sprøiter blev posterede tæt ved Kanalen, for derfra at pompe Søevandet op i Huset ved de saa kaldede Slanger. Dette Søevand blev brugt med saa stor Nytte, at, endskiønt Hiørnegaarden af det mellemløbende smalle Stræde, Naboløes kaldet, som var en Bryggergaard, opfyldt med en heel Vinter-Provision af Korn, Malt og Brændeved, stod i lys Lue og opbrændte ganske i Grund, saa blev dog bemeldte Hæsekers Gaard saaledes forsvaret, at Ilden der maatte standse. Kronprinds Christian efterfulgte sin Hr. Faders Kongens Eksempel, posterede sig med sin Hofstat paa Vandkunsten, og der paa samme Maade og med samme Søevand af Kanalen, dæmpede den indtrængende Lue, hvorved ei alene den ene Side af Vandkunsten, men og alle bag ved liggende Huse, der Kronprindselige Pallais, og samtlige Kalleboe-Qvarteer bleve frelste. Ved disse tvende

382

Kongers kloge og hurtige Foranstaltning, blev den øvrige Deel af Staden reddet fra Undergang. (See C. J. Jessens Tom. 1. af Kongeriget Norges Tilstand pag. 568.)

B. Nybroe er den Gade, som gaaer langs med Gammel-Strands Kanal, fra Assistentshusets Hiørnegaard til Sandkisten ved Høibroe-Hiørnet. Ud til denne Gade vender Hoved-Facaden af Assistents-huset med sin Indkiørsels-Port, saaog et Sæbe-Syderie, den sorte Hane kaldet.

C. Magstræde.

D. Vandmøllestræde, som har sit Navn af en Vandmølle, som her har lagt i den Tid, da den brede aabne Strand gik helt op, og ei endnu ved Indpæling og Bolværk giort til en Kanal. I Documenter af Aar 1490 tales der om Munke-Gaarden i Vandmøllestræde, som paa den Tid har været en navnkundig Gaard, og vel mulig et Kloster.

E. Naboeløs. I denne Gade var før Stadens Ildebrand ingen Indgang til noget Huus, uden alene de Sidehuse fra de andre Gader, som vendte der ud til, og deraf har den endnu sit Navn.

F. Den østlige Side af Raadhuusstræde, som nu ogsaa kaldes Nye-Frideriksberggade, hvis vestlige Side afbrændte ganske Aar 1749, og er siden bleven dobbelt saa breed anlagt, som den var til forn (Se forhen pag. 60.) Gadens vestlige Side har i forrige Tider hørt under Vester-Qvarteer.

G. Compagniestræde, saaledes kaldet af de Compagnie-Huse, som de Tydske og Danske i fordum Tid har havt. Udi Compagnistræde have de tydske Kiøbmænd fra Lybek, Stettin, Wismar og Rostok havt i fordum Tid deres Pakhuse efter de hansestædske Princippia, hvis Hoved-Hensigt var at narre de Danske, som ei endnu havde tænkt paa mindste Handel selv at drive, men maatte lade sig nøie med de tilbragte Vare, som disse hansestædske Kiøbmænd ville

383

unde dem, da disse tydske Kiøbmænd lige fra Kong Knud den Siettes Tid indtil Kong Waldemars den Tredies Tid havde saa got som Monopolium paa al Handel i Kiøbenhavn. Lige til Aar 1590 gik Søen af den aabne Gammel-Strand op til Compagniestræde, saa at det var særdeles beqvemt for de hansestædske Kiøbmænd at udlosse deres Vare i deres her anlagte Pakhuse.

Da disse tydske Kiøbmænd mod Enden af det tolvte Aarhundrede her i Rigerne oprettede Handels-Stuer og Broderskaber eller Gildes-Laug, var og eet i Kiøbenhavn under dette Navn: Hilgen Drevalticheit Gilde, edder Broderschap der Düdeschen Kumpanye to Copenhauen. Hellig Trefondigheds-Gilde, eller Det Tydske Compagnies Broderskab i Kiøbenhavn. Det tydske Compagnie-Huus var da i den Gaard, hvor nu Løve-Apotheket lige for Helliggeistes Kirke i Vimmelskaftet er. Derom finder den gunstige Læser siden vidtløftigere Efterretning i det 6 Kapitel om Strand-Qvarteer §. I.

De Danske oprettede ligeledes et Handels-Laug og Broderskab under det Navn: Hellig Trefoldigheds-Laug udi det Danske Compagnie. Begge disse Broderskaber vare ved Magt indtil under Kong Friderik den Første, da det tydske Compagnie gik under. Men det danske Compagnie forblev, og er nu Det Kongelige Kiøbenhavnske-Skyde-Selskab, som holder deres aarlige solenne Skyden efter Papegøien paa Selskabets Gaard, Skydebanen kaldet, beliggende uden for Vester-Port.

Det forommeldte Danske Compagnie-Huus blev ogsaa kaldet Hellig Trefoldigheds Gilde-Huus. Dette Danske Compagnie-Huus laae paa Hiørnet af Compagniestræde og Broeleggerstræde; Over samme Huus stod følgende Opskrift: Dette Huus kaldes det Danske Compagnie For Broderskab, som boer derudi. Hellig Trefoldigheds-Laug kaldes der og med Ære, Derfor bør

384

ingen uærlig der være. Gud give Dem Alle, som gaaer ind og ud At elske hverandre af Sind og Hue. Concoria Res Parvæ erescunt, Discordia Res magnæ dilabuntur. 1591. Denne samme Inscription, som paa de Tider saaes at staae over det Danske Compagnie-Huus er bevaret til denne Dag, og til en evig Amindelse derom, sees og læses selv samme Opskrift med forgyldte Bogstaver over Porten paa Gaarden No. 63. i Compagniestræde. Compagnie-Brødrene holdt aarligen to generale Forsamlinger, af hvilke den ene kaldtes Pintse-Drik, og den anden kaldtes Jule-Drik, da hver Gang nye Laugs-Brødre indtegnede deres Navne i Compagniets Broder-Bog. Deres Samlinger bleve kaldte Adelstevne. Dette Danske Compagnie havde en Forstander, en Skaffer og en Tiener, som førte Navn af Degn. Udi Stadens Raadstue-Arkiv giemmes en meget zirlig skreven Bog i Folio, som fører denne Tittel: Dett Dansche Compagnies Broder-Bog her udi Kiøbenhaffn, hvorudi findes andtegnit alle Compagnie-Laugs-Brødre deris Naffne, som sig udi den Hellig Trefoldigheds Laug haver indladet, siden Mand schreff efter Christi Biurd 1542, huilken Bog er renueret oc fornyett paa Menige Laugs Brødress Bekostning den 29 Februari Mand schreff 1642. Udi denne Bog er indført en Deel af dem, som have været Lemmer af Selskabet og der tilstede, saavel Kongelige som Fyrstelige Personer, som andre Personer af alle Slags Stænder uden Forskiel, Kongens høie Ministre og Embedsmænd, Stadens Magistrat, Geistlige Mænd, Kirke- og Skole-Lærere, Handels- og Haandværks-Mænd, inden og uden Rigerne boende. Thi da Brødrene i det Danske Compagnie begyndte efter andre Kiøbmænds Eksempel i Mechlenborg og Preussen at øve sig i at omgaaes med Skydegevær, saa forvoldte dette, at andre af Stadens Indvaanere, som ikke befattede sig med Handelen, indginge i dette Broderskab. Kong

385

Christian den Tredie bifaldt Brødrenes Foretagende, og Aar 1542 indgik i Broderskabet, og lod sig i forbemeldte Broderbog antegne som Broder. Kongens høie Eksempel blev efterfulgt af Rigens Raad og andre Adelige Personer, tilsammen 15 i Tallet, hvis egenhændige navne findes indførte. Kong Christian den Tredie, for at opmuntre Stadens Indbyggere, skienkede samme Tid til Compagniet en Sølv forgyldt Papegøie, veiede 13 Lod, hvilken hengte udi en Sølv forgyldt Kiede. Paa Papegøiens ene Side stod Kong Christian den Tredies Brystbillede med Glas for, og paa den anden Side under Papegøiens vinge indfæstet en Ædelsteen af det Slags, som kaldes en Calcedonier. Papegøien stod paa en Gren, paa hvilken var det Aarstal 1542, og Konsterens Navn betegnet med de Bogstaver J. S. Dette Ærestegn blev af den, som engang om Aaret giorde det beste Skud til Papegøien, baaret fra Skydebanen uden for Staden ind i Staden til Compagniets Huus, hvor Kongen paa den Dag lod give Skytterne et Giestebud. Ommeldte Broder-Bog melder, at Aar 1556 har Kong Friderik den Anden med 23 Adelsmænd indtegnet sig. Ligeledes har Kong Friderik den Anden givet Compagniets Accise-Frihed paa 10 Læster Rostokker-Øl. Aar 1595 i Pintse-Drik, har Kong Christian den Fierde og med ham 6 Adelsmænd indtegnet sig: ligeledes Hertug Ulrik, Biskop til Schwerin. Aar 1622 den Kongelige Prinds Christinus Electus (saa kaldet, fordi han af Stænderne var udvalgt Aar 1608, og hyldet til Successor Aar 1610). Ligeledes Aar 1629 Prinds Ulrik. Aar 1642 Hertug Mauritz til Saxen, Julich og Berg, Landgreve til Türingen. Aar 1650 Kong Friderik den Treide tillige med 20 Adelsmænd. End videre finder man i samme Bog omtegnet Aar 1573 Doct. Poul Madsen, Superintendent, Doct. Hans Frantzen, Doct. og Professor Juris Knubbert, Doct. Andreas Lemvig, Mag. Rasmus Katholm, Stiftsprovst, Mag. Hans Guld-

386

smed, Mag. Niels Hviid, Mag. Anders, Slotspræst. Aar 1581 i Jule-Drik, Mag. Iver Stub, Mag. Hans Diriksen, Mag. Niels Krag. Aar 1631 i Hellig Tre Kongers Aften, Doct. Claus Blom, Mag. Hans Rosen. Aar 1639 Mag. Thomas Bang, Mag. Erik Olsen. Aar 1643 Doct. Niels Poulsen, Doct. Christian Stougaard &c. Endskiønt Compagniet havde sit eget Huus i Staden, saa eiede Selskabet dog alligevel ikke nogen beleilig Plads til at forestage sig deres Skyde-Øvelser paa, men maatte ofte forandre Skydebane. Af den Aarsag befalede Kong Christian den Femte Aar 1694 Politiemester i Kiøbenhavn Claus Rask, at udsee en bequem Plads til Skyde-øvelser, og blev da udvalgt den Plads uden for Nørre-port, hvor den Fuglestang stod, som var brugt til at afrette Falke paa. Kongen beskikkede Politiemester Rask at være Directeur ved Selskabet, og fire andre Mænd til Dommere, saaog foreskrev Compagniet Love, bestaaende af 19 Artikler, hvilke kan læses i Samlingen af Forordninger for Aar 1694. Isteden for i fordum Tid Broderskabet havde holdt tvende Forsamlinger, kaldede Jule-Drik og Pintse-Drik, saa blev nu anordnet tvende Slags Skyde-Øvelser, nemlig at skyde til Fuglen to Gange om Aaret, nemlig Onsdagen efter Pintse-Dag, og Onsdagen efter Laurentii-Dag, dernæst at skyde til Skiven, som skedte hver Onsdag. Paa denne Skydebane, (der saaledes efter Kongelig Befaling blev iudseet, som et sær synderlig Raades Kiendetegn for Kiøbenhavns Indbyggere for deres Fornøielse og Øvelse i at lære med Skydegevær at omgaaes), indfandt Kong Christian den Femte sig den 7 Sept. Aar 1694 tilligemed sin Høikongelige Familie og Hofstat af Cavaillerer og Damer, og giorde Begyndelsen med at skyde til Fuglen. Paa samme Dag indtegnede sig i oftommeldte Compagnie-Broderskabs-Bog, Kong Christian den Femte og Dronning Charlotte Amalie, Kronprinds Friderik, Prinds Carl, Prinds Christian og Kron-

387

Prinsesse Sophia Hedevig. Da den gamle Broderbog var ikke at finde, saa blev nu af Directeuren og Dommerne indrettet en ny Protocol, igiennemdraget og forseglet, paa det at man derudi kunde indføre hvad som tildrog sig, Compagnie-Brødrene til Efterretning og Efterkommerne til en Underretning.

Compagniet fortsatte nu aarligen dets Skyde-Øvelser i Kong Friderik den Fierdes og Kong Christian den Siettes Regierings Aar, dog med den Forandring, (som i de yngre Tider efter udenlandsk Skik blev indført), at den som nedskiød Papegøien, skulle det Aar omkring føre Navn af Fuglekonge, (thi slig Titel i slige Compagnier udi Tydskland er brugelig) og ved Skydningen bære en Sølv Papegøie et grønt eller rødt Fløiels Baand fra høire til venstre Side, hvilket Baand kaldes Konge- eller Æres-Baandet. Enhver afgaaende Fuglekonge gav en Sølvplade med sit Navn og Paaskrift til Erindring om sig, hvilket Sølvskildt blev fæstet paa Konge-Bannet. Adskillige Uordener begyndte nu at indsnige sig, eftersom Compagniet havde ingen, som førte Navn af dets Directeur, men Fuglekongen var dets Formand, som tilligemed Dommerne forestod dette Verk og Compagnie. Men i Kong Friderik den Femtes Tid kom det i Stand igien, ved Agent Andreas Biørns, Grosserer og Tømmerhandler paa Christianshavn, hans Flid og Omhyggelighed, da Skyde-Øvelserne blev foretagne paa en af ham opfyldt og til Skibsbyggerværf anlagt Plads, efter sin Eier Biørns Plads eller Biornsholm kaldet, hvor Fuglestangen stod i nogle Aar opreist og Selskabets Samling blev da holdet i Skibsbyggerværfs Spantehuus Sal. Aar 1749 behagede det Hans Kongelige Majestet Kong Friderik den Femte at benaade Compagniet med sin Høie Nærværelse, og selv at skyde til Papegøien sammesteds. Og for at opmuntre Indbyggerne til at vedblive den i saa lang Tid brugte Øvelse og dem selv til Fornøielse, ikke alleneste Allernaadigst behagede at indtegne sit

388

navn i Compagiets Broderbog, men ogsaa allernaadigst aarlig skienkede Fugle-Kongen 100 Rdlr. til Udgifternes Bestridelse, hvilken aarlig Kongelig Gave nu er skienket Compagniet, da Fuglekongen ei længere har saadan Udgift som i fordum Tid. Da Skydenavne blev forflyttet fra Biørnsplads paa Christianshavn uden for Stadens Vester-port paa det Sted, hvor Compagniets Skyde-Selskab nu holder den arlige Fugle- og Skive-Skyden, saa skenkede Kong Friderik den Femte Privilegium til Stedet, og tillod, at Eieren af Stedet blev tillagt noget aarlig af Stadens Casse, paa det at Compagniet sig af Pladsen og Huset kunde betiene. Fra den Tid af har Compagniets Aarsag til at regne en ny Periode i det Kiøbenhavnske Skyde-Selskabes Historie; thi Kong Friderik den Femtes store og uforglemmelige Velgierninger imod Compagniet gav det endnu langt større Anseelse end det nogentid i de ældgamle Tider har havt, saa at det Kiøbenhavnske Skyde-Compagnie er nu det anseeligste Skyde-Compagnie, som nogensteds findes. Høibemeldte Kong Friderik den Femte gav Compagniet ligesaadan Frihed paa visse Oxehoveder Vin, som Kong Friderik den Anden havde givet paa visse Læster Rostokker-Øl, men siden isteden for Accise-Frihed 300 Rdlr. Han gav Compagniet den store og kostbare Fuglestang, paa hvilken fæstes Papegøien, der nedskydes. Han confirmerede Compagniets Anordninger eller dets Love den 19 Apr. Aar 1765. Han befalede, at Stadens Over-Præsident altid skulle være Compagniets Chef. Han tillod Fugle-Kongen ved Selskabets Maaltid at have Rang for alle Undersaattere, ja endog for fremmede Prindser, og Fuglekongens Skaal at drikkes næst efter de Høikongelige Personers Minde under Kanoners Løsning, saa og at Fuglekongen i det Aar han er Fuglekonge, har frie Ind- og Udkiørsel igiennem Stadens Porte, naar Portpenge skal betales. Dette Danske Compagnie eller Kiøbenhavnske Skyde-Selskabs Anseelse og Velstand er

389

ydermere tiltaget i vor allernaadigske Kongens Kong Christian den Syvendes Regierings Tid; thi han har allernaadigst tilladt Compagniet i dets Expeditioner at bruge et Segl, hvori sees i Midten en Skyde-Skive, hefter paa de korsviis satte Skyde-Geværer. Omkring Skiven henger en Perlekands, hvorudi henger en Papegøie med udstrakte Vinger midt imellem Gevær-Skieftene. Oven paa Skiven staaer Kong Christian den Syvendes Navn en Chiffre med Krone over, omringet med en Laurbærkrands. I Afsnittet staaer Aarstallet 1776. Rundt omkring Skiven staaer disse Ord: Til Lyst og Fornøielse. Deruden om i Exerguen staaer: Kongelig Kiøbenhavnske Skyde-Selskabs Segl. Illigemaade har Kong Christian den Syvende allernaadigst tilladt Brødrene i Selskabets Forsamlinger i den under 27 Jan. Aar 1779 confirmerede Anordning for Brødrene udi det Danske Compagnie at bære et Ære-Tegn, som er i Sølv forgyldt Papegiøie med udstrakte Vinger, staaende paa en Gren. Paa dens Bryst staaer disse Bogstaver D. C., det er: Dansk Compagnie. Paa den ene Side af Grenen staaer det Aarstal 1779 og paa den anden Side det Aarstal 1542. Papegøien henger udi et grønt Silkebaand med Sølvkanter; og bæres paa Brystet, den venstre Side paa Vesten i et af Knaphullerne. Udi Compagniets Broderskabs Protocol ere fra Aar 1760 følgende Høi-Kongelige og Fyrstelige Personer antegnede: Hans Kongelige Majestet Kong Christian den Syvende, først som Kronprinds og siden som Konge; Hendes Kongelige Majestet Dronning Juliana Maria, Hans Kongelige Høihed Kronprinds Friderik, Hans Kongelige Høihed Arveprinds Friderik, som naadigst den 11 Oct Aar 1774 til en evig Amindelse har skienket til Compagniet en prægtig Sølv Kaffekande og to Sølv trearmede Lysestager, samt i sin naadigste medfulgte Skrivelse i mildeste Udtryk opmuntret Compagniet, hvilket Brev til en evig Ihukommelse giemmes udi en dertil indrettet Sølv-

390

Kasse. Paa disse prægtige Kongelige Præsenter staaer hans Kongelige Høiheds Prinds Frideriks Chifre og Vaaben, samt den 11 Oct. Aar 1774. Hendes Kongelige Høihed Arveprinsesse Sophia Friderica. Alle disse Høikongelige Personer understøtte Compagniet med aarlig Gave. Prinds Wilhelm, Landgreve af Hessen-Cassel; Prinds Carl, Landgreve af Hessen-Cassel; Prinds Friderik, Landgreve af Hessen-Cassel; Hertug Friderich Henrich Wilhelm af Slesvig-Holstein-Glücksburg; Prinds Wilhelm Henrich, Hertug af Glocester, Prinds Friderich Carl Ferdinand af Brunsvig-Lüneborg-Bevern. Paa en Side for sig selv i den forhen ommeldte gamle Broderbog i Raadstuens Arkiv, findes de omtalte Høikongelige og Fyrstelige Personer Navne antegnede, samt hvad Tid de ere indkomne og været tilstede i Broderskabets Forsamlinger, skreven paa det zirligste med Zirater uden om. Den sidste Inscription i samme gamle Bog har Justitsraad og General-Fiskal Friderik Wilhlem Wivet, som i Aaret 1770 var Fuglekoge forfattet og ladet i bemeldte Bog indskrive og lyder den saaledes: Den 5 September Aar 1770 var for dette Selskab en høitidelig og høistglædelig Dag, da Hendes Kongel. Majestet, den Stormægtigste Allernaadigste Dronning Carolina Mathilda, Dronning til Danmark og Norge &c. ikke allene var tilstedede, men endog Selv skiød og traf Papegøien. Selskabet glæder sig ved at have nydt samme Naade som dets Formænd i forrige Seculo ved den da regierende Dronning Charlotte Amalie Hendes Nærværelse den 7 Septemb. Aar 1694. Fugle-Kongen med Selskabet takker allerunderdanigst Hendes Kongl. Majestet for denne Naade, og tillige med alle Undersaattere priser Hendes Høikongelige Mildhed, samt ønsker Hende at leve længe og lyksaglig. Paa Skydepladsen, naar Fugleskydningen begynder, udbæres Præmierne eller Sølv-Gevinsterne, og fremsettes paa et Bord. Disse

391

Gevinser ere sex, nemlig: for Ringenes Nedskydelse, som Fuglen har i Næbet, en Sølv Sauceskaal; for den høire Vinge af Papegøien, en Sølv Spølkum. for den venstre Vinge, en dito Flødekaal, For Halen, en Sølv Potageskee eller og en Sølv Theepotte. For Hovedet en Sølv Kaffekande. Men Konge-Gevinsten er en stor Sølv Terrine, og tilfalder den, som nedskyder Kroppen. Alle disse Sølv-Gevinser ere af prægtigt Arbeide, og alle med Kongelig Tilladelse zirede med Kongens navn en Chiffre. Paa samme bord blant ommeldte Gevinster er ogsaa tilstede den af Broderskabet bekostede prægtige Sølvpokal, indrettet ved Laagets Aftagelse til en Pengebøsse. Denne Pokal og Pengebøsse, saasnart Compagnie-Brødrene begive sig til Bords, settes paa Spisebordet lige for Fuglekongen, og saasnart de Høikongelige Personers Minde under Kanoners Løsning allerunderdanigst er erindret, tager Fuglekongen bemeldte Pokal, aftager Laaget og giver i Bøssen eller frie Villie, og derefter gaaer den Bordet omkring fra en til anden, hvilken Collect indsamles til Skyde-Compagniets Fattig-Kasse. Men Compagniet har derforuden sin egen Hoved-Kasse. Paa forommeldte Sølv-Porkal der er indrettet til en Pengebøsse læses denne Inscripton uden paa: Danmarks og Norges Konning, Samt dets dyrbare Dronning, Printser og Printsesserne, Ganske Konge-Husets Minde Er erindret denne Sinde! Men man skal det stedes see Trolig giemt i Hierterne. Nu en Skaal med tørre Læber, Den at gøre Skiel vi stræber, Som til Tak ei glemmes maae, for hver har Fred i sin Næring Ved den mildeste Regering; Derfor skal den Arme faae. Herom lad Pokalen gaae. Ved Laagets Aftagelse læses paa det inderste Laag til Bøssen denne Inscription: I glade Dage husk Du paa din Næste Møie, Som maae i Fattigdom og Sygdom meget døie; Vort Vel staaer i Guds Haand Glem derfor ei dens Gavn; Som sukker om din

392

Hiels; men giv i Jesu navn. Foruden den aarlige høitidelige Fugle-Skyden til Papegøien, som er sidst i Juli Maaned, er ogsaa den ugentlige Skive-Skyden. Enhver Broder, som modtager Æretegnet, er forbunden at give sin zirlig malede Skive med sit Navn eller Vaaben paa, eller og med Devise paa; hvilken Skive til giverens Ihukommmelse ophænges i Skydestuen. Foruden Skiven giver han tilligemed tre Sølv-Premier, hvilke ikke maae være under 10 Rigsdalers Værd, og kaldes Krandsen, Ridderen og Lykkedaleren, alle i Sølv. Nu omstunder gives gemeenlig en Sølv Sukkerbøsse, af andre gives en Sølv Kalotskee, eller en Sølv Peberbøsse eller og en Sølv Púncheskee til Premie for første Skud; Dernæst en Sølv Flødeskee til anden Præmie, og en Medalje til tredie Premie. Disse Skud skee til Skiven. Da dette Kiøbenhavnske Skyde-Selskabs allerførste Chef, Hans Excellence forhen værende Over-præsident, von der Lühe, var død og blev begraven den 15 Apr. Aar 1778, var en sørgelig Ære-Pyramide for ham opsat paa Skydebanen, saaog under hans Liig-procession affyret her 30 Minutskud til Sorrigs-Tegn, samt Compagniets store Flag vajede paa halv Stang. Denne solenne sørgelige Ceremonie blev her holdet isteden for, at man i de allerældst Tider i disse Broderskaber eller Gildes-laug drak den Afdødes Skaal, som kaldtes Mini, det er: Erindring om den Afdødes Levnet og Embeder. Aar 1781 den 10 Oct. blev udi Skydestuen under Kanoners Løsning opsat Hr. Justitsraad Friderik Wilhelm Wivets Skilderie, som det samtlige Broderskab havde ladet bekoste, indfattet i en vel udarbeidet og forgyldt Ramme med Inscription: Kiøbenhavns Stads Ven Friderik Wilhelm Wivet til Ære og Minde. Dette Skilderie havde det samtlige Broderskab ladet bekoste i Betragtning af den særdeles Møie, Omhue og Nidkierhed, som Hr. Justitsraad Wivet, som Broder udi Selskabet, have udvist for dets Vel og Anseelse, som en gammel Indret-

393

ning, der ved Hans Kongelige Majestets allernaadigske Understøttelse sigter til Stadens Forsvar, Indbyggernes Fornøielse, og indbyrdes forbindende Venskab. Dette Kiøbenhavnske Skyde-Selskab i det Danske Compagnie dirigeres af dets Chef, som altid skal være Stadens Over-Præsident i Raadstuen, af Fuglekongen, af fire Dommere og tvende Inspecteurer. Selskabets Fattig-Kasse administreres af en Forstander, en Casserer og en Controleur. Ved Ære-Tegnets Protocol er en Secretair. Compagniet lønner en Skriver ved Skrive- og Fugle-Skydningen, som tillige er Bud; dernæst en Skudviser ved Skiven. En fuldstændigere og vidtløftigere Beskrivelse om det Kiøbenhavnske Skyde-Selskab i det Danske Compagnie kan Publicum forvente udgiven af Hr. Justitsraad og Høieste Rets Advocat Friderik Wilhelm Wivet. Aar 1782 den 29 Jan., som var Kong Christian den Syvendes høie Fødsels-Fest, blev den første Grundsteen lagt til en ny og mere beqvem Bygning for Broderskabet udi det Kongelige Kiøbenhavnske Skyde-Selskab i det Danske Compagnie paa Compagniets tilhørende Skydebane uden for Stadens Vesterport. I samme Grundsteen blev af Conferensraad Hersleb, (som da tilstedeværende øverste Magistrats-Person), nedlagt en Kobberplade, paa hvilken stod indgraveret følgende danske Inscription: Til Forsamling for Brødrene af det Kongeige Kiøbenhavnske Skyde-Selskab i det Danske Compagnie blev dette Sted udvalgt, for derpaa en ny Bygning at opsette og den Forste Steen dertil nedlagt paa Hans Kongelige Majestets Kong Christian den Syvendes høie Fødsels Fest den 29 januar 1782. Paa samme Tid var Compagniets Chef Hs. Excellence Hr. Geheimeraad G. A. Braem, Ridder, Over-Præsident i Kiøbenhavn. Fugle-Konge Hr. Etatsraad J. Clasen. Dommere, De Herrer C. Berg, A. Kaasbøll, R. Colsmann og N. Møller. Inspecteurer, De Herrer E.

394

Schmidt og C. F. Klemcke. Isteden for Sølvpenge, (som ved slige høitidelige Forretninger ofte nedlægges), blev i Grundstenen, nedlagt af Fuglekongen Hr. Etatsraad Clasen en Daase, i hvilken fandtes et Skrift af følgende Indhold. Enhver, som denne Steen i Tiden maatte finde, Og efter Aabning seer dette Skrift, den lukker inde, (I Fald, Historien skulle have glemt), Vil finde Bygningen til Nytte var bestemt. Et Kiøbmands Broderskab, hvori blev fordum handlet, Til Skyde-Øvelser med Tiden blev forvandlet; Dog var fra første Tid og indtil denne Dag Det Danske Compagnie Monarchens Velbehag. Til dette Selskabs Vel Kong Friderik den Femte Har første Grundvold lagt, (Han Naade aldrig glemte;) Hans Søn Kong Christian den Syvende har giort Til Større, hvad i hans Herr Faders Tid blev stort. Da man fra Christi Byrd Aarstallet kunde skrive Med Sytten Hundrede og To og Fiirsindstive I Januario den Ni og Tivende, I Kongens Fødsels Aar det Tre og Tredivte. Da Sexten Aar var talgt, fra Han ved Himlens Naade Til sine Rigers Gavn Regieringen tiltraade, Fra Indføds-Retten blev indført Sex Aar fuldbragt; Blev første Grundvolds-Steen til denne Bygning lagt. Gud legge mange Aar til Kongens Leve-Alder! Gud lad vor Konges Huus bestaae til Verden falder! Gud byde dette Sted for Uheld blive frie, men gavne mange Aar det Danske Compagnie! Gud give! Brøndrene maae stedse Himlen ære, Til Kongens Tieneste og Landets rede være, Hinanden elske, var det end med eget Tab; Saa staaer vel dette Huus og dette Broderskab. F. W. Wivet.

H. Store og Lille Knabroestræde, som ogsaa før Stadens store Ildebrand er kaldet Letbroestræde. Mman finder i gamle Documenter af Aar 1419, at der tales om Letbroestræde ved Standen østen

395

Vandmøllen. Navnet har denne Gade faaet af en liden Broe, som laae lige ud for denne Gade tvertover Gammel-Strands Kanal, paa hvilken man kunne gaae over til den Gade, Trompetergangen kaldet, der laae paa Slotsholmen eller Slotspladsen i forrige Tider, men hvis Huse bleve af Kong Christian den Siette kiøbte af deres Eiere for at skulle nedbrydes og Grundvolden planeres til det ny Slots Christiansborgs Grundvolds Udvidelse. Denne Broe blev gemeenlig kaldet Knagbroe, fordi den paa begge Ender og i Midten var besat med Knage for at hindre Kiørsel og Riden over den, hvortil den var alt for svag men tiente Fodgængere til Nytte og Beboernes Communication med hinanden paa begge Sider af Kanalen. Man kaldte den ogsaa Leibroe og Røebroe, fordi den var malet rød. Aar 1724 blev denne Broe ganske borttaget..

J. Nyegade, saaledes kaldet, fordi den er ny anlagt efter Ildebranden for Enden af Vimmelskaftet, for at have Passage fra Gammel-Torv. For Ildebranden Aar 1728 var her tillukt med Bygninger, og da var der ingen anden Vei fra Gammel-Torv til Vimmelskaftet end den Omvei igiennem Klædeboderne og Skoboegaden. Men da Staden efter Ildebranden blev igien opbygt, saa blev dette lidet Stykke ved en ny Gades Anleggelse giennemskaaren, for at skaffe Naboerne desto bedre Communication med hverandre og Adgang til Torvet.

VI. Udi Snarens-Qvarteer forekomme følgende publike Bygninger, Stiftelser &c. nøiagtigere at beskrives.

§. 1.

Stadens Veierhuus, beliggende ved Gammel-Strands Kanal. Dette Veierhuus er anlagt paa dette Sted Aar 1581 udi Kong Friderik den Andens Tid af Rigets Hofmester Christopher Walckendorff saasom en stor Bygmester, dog paa Magistratens Bekostning, efterdi dets Indkomster ere tillagte Magistraten i Kiøbenhavn. Thi i Kiøbenhavns Stads-Ret, udgivet af Kong

396

Friderik den Anden og dateret Koldinghuus Slot 5 Apr. Aar 1581 heder det saaledes: ”Huis Veyerhuset er anrørendis, effterdi det nu staar forfaldet oc vil opbyggis af nye, skulle Borgemestrere oc Raad nu saavelsom i tilkommende Tide, eftersom the haffuer thennem selver tilbødet, som oc billigt og ret er, selfver bygge oc forbedre fornefnte Veyerhuus, oc thet holde ved Magt paa theris egen Bekostning, Borgerne oc Byen uden al Besværing”. Det Sted, som da blev udvalgt af Hr. Christopher Walckendorff til at opbygge det ny Veierhuus paa, var langt ude i Gammel-Strands overmaade brede Revier, hvor han lod en stor Deel af Stranden indpæle, fylde og til Alles største Forundring opsette det ny Veierhusets Bygning der, hvor man aldrig havde ventet den at staae og mange meente, at det ikke gik an. Men efter Christopher Walckendorffs Exempel begyndte mange flere siden Tid efter at pæle ind af Gammel-Strands brede Revier paa den nordre Side. Og efterat de havde faaet opfyldt samme indpælede Strandgrund, saa opbygte de Huse og Bygninger derpaa Aar efter Aar. Dette Stadens Veierhuus er en anseelig høi og stor grundmured Bygning, hvis Stokværker eller Etager ere indrettede til Paklofter. Det er anlagt her ved Vandet eller Gammel-Strands indpælede Kanal til desto større Magelighed og beqvemme Transport for tunge Kiøbmands-Vare at bringe i Pramme eller Baade herhid for at blive veiede her i Veierboden. Ved Veierhuset er af Stadens Magistrat beskikket en Veiermester, som her haver sit Contoir, saaog visse ved Veierhuset beskikkede Arbeidskarle. Sammesteds er ogsaa Vragbroen med sin Kran til at ophidse af Pramme og Baade did henbragte tunge Vare med. Her blive Sild og andre deslige indpakkede Vare eftersete, vragede og bedømmede, om det er got og forsvarligt Kiøbmands-Gods, derefter ompakkede og merkede. Dertil er af Stadens Magistrat beskikket en Vrager med sine der ved Broen værende Bødkere og Arbeidskarle. Ved Veierhuset er et anseeligt Gaardsrum eller indhegnet Plads, og ved Indgangsporten til samme er Aar 1760 opsat en stor Skibs-Kran eller Skibs-Ankeres Prøve-Maskine, som bruges til alle de Skibs-Ankeres Prøve, som forfærdiges af Anker-Smedene i Kiøbenhavn. Og maae intet af dem forfærdiget

397

Anker udleveres under 100 Rdlrs Straf, førend det her er prøvet, stemplet og veiet. For Skibs-Ankeres Prøver og Stempling skal efter Kongelig Befaling, foruden de ordinaire Veier- og Arbeids-Penge, betales 12 sk. for Skippundet, hvoraf Smeden betaler det halve og Kiøberen betaler det andet halve. Ligeledes indtil de paa Prøve-Maskinen giorte Bekostninger ere afdragne, skal betales 1 Rdlr. af et Skibs-Anker, som veier over 6 Skippund, men ikkun 3 Mark, naar det veier under 6 Skippund.

§. 2.

Ved Siden af Veierhuset ud til Gaden er under et langt muret Skuur indrettet femten publike Slagter-Boder, hvor Stadens Slagtere daglig falholde, og sælge ferske Oxe- Kalve- og Lamme-Kiød til Stadens Indvaanere efter den af Magistraten til visse Tider af Aaret fastsatte Kiød-Taxt, som findes i hver Slagter-Bod opslagen paa et Bret eller Tavle til Alles Efterretning. Aar 1781 blev disse Slagter-Boder af Grundmuur nye opførte, da de tilforn var kun under et Bræde-Skuur indrettede, ligesom forhen meldt er i Skindergaden.

§. 3.

Assistents-Huset er en meget stor og rummelig Bygning, beliggende paa Hiørnet af Snaregaden og Nybroegaden ved Kanalen, strekkende sig til tre Gader, og tilhører det Kongelige Søe-Qvæsthuus. Bygningens Hoved-Facade vender ud til Kanalen eller Nybroe. Denne publike Stiftelse eller offentlige Laane-Huus, er allerførst anlagt i Staden den 28 Apr. Aar 1688 til Hielp for Fattige og Trængende, som behøve en kort Tid at laane en liden Sum Penge paa gyldigt Pant. Men for at forekomme og afværge al utilladelige privat Aagren, blev denne Stiftelse ved en Kongelig Forordning sat paa en fast Fod den 31 Jan. Aar 1699. Udi nogle Aar var det privilegerede Assistents-Huus i private Folkes Hænder; men Aar 1753 den 1 Jun. blev det overdraget til Søe-Qvæsthuset, som haver Fordelen deraf. Men det Kongelige Admiralitets- og Søe-Commisssariats-Collegium fører nu Over-Inspectionen. De Kongelige Betientere, som føre Administrationen ved Assistents-Huset, have deres

398

deres frie Værelser til Beboelse i Gaarden, saa og deres Skriver-Contoirer. Stadens Indvaanere, som trænge til smaa Summer af nogle Rigsdaler, kunde dermed assisteres mod de forud aftrukne og fastsatte Renter, som gyldigt Pant, være sig hvad det vil, under Vilkaar, at Vedkommende indløse det, førend Forfalds-Dagen er forbi; thi vis ikke Pantet da løses, eller den derpaa udgivne Assistents-Seddel fornyes paa længere Tid, da sælges ved offentlig Auction. Paa slige uindløste Pante-Go ds, holdes her to Gange om Aaret Auction, i Marts og September Maaneder. Af det, som her laanes over 100 Rdlr. skal svares maanedlig 1/6 Deel Procent eller 5 Mark. Af 100 Rdlr. til 50 Rdlr. maanedlig 1 Procent, og derunder 1 1/6 sk. af hver Rigsdaler. Uden for ved Indgangen og neden for Døren af Stuen, hvor Laanet skeer, staar opslagen en Tabelle over Assistens-Husets Renter. Den ringeste Summa, som her kan faaes, er et par Mark; dog laanes daglige 8 a 900 Rdlr. Udi denne store og anseelige Gaard af tre Etagers Høide er en stor Mængde af Værelser, inddeelte til de mange adskillige Panters Bevarelse, deres Sortering og Nummerering.

§. 4.

Et Sæbe-Syderie, Sorte Hanes Verk kaldet, beliggende ved Gammel-Strands Kanal eller Nybroe No. 19. og tilhører et Interessentskab. Ved Stadens Sæbe-Syderier er af Magistraten beskikket en Kørnemester.

§. 5.

Et Sukker-Raffinaderie No. 156 i Vimmelskaftet, tilhørende et Interessentskab.

[399]

Siette Kapitel

Strand-Qvarteer.

I. Strand-Qvarteer i Henseende til dets forrige Inddeling og Strekning begyndte med Hiørnehuset af Store Færgestræde og Stranden og strekkede sig langs ned med Gammel-Strands Kanal omkring Hiørnehuset No. 19. af Hyskenstræde, samt hele Hyskenstræde paa begge Sider (undtagen Hiørnehuset af Kompagniestræde og Hiørnehuset af Vimmelskaftet, hvilke tvende Hiørnehuse henhøre til Snarens Qvarteer som forhen pag. 378 er meldt). Dernæst den venstre Side af Amager-Torv fra Apotheket No. 45 ned forbi Høibrostræde til Hiørnet af Store Færgestræde lige til førstbemeldte Hiørnehuus No. 1 af Store Færgestræde og Stranden, hvor det tog sin Begyndelse.

II. Strand-Qvarteer i Henseende til den ny Inddeling efter Placaten af 3 Mai Aar 1771 indbefatter nu omstunder følgende Gader: 1) Gammel-Strand, fra Store Færgestræde til Assistenshuset. 2) Slotspladsen. 3) For og bag Børsen. 4) Fra Proviantgaarden til Prindsens Broe, tilligemed Prindsens- eller Ny Kongensgade og ned til Blaataarn. 5) Store Færgestræde. 6) Lærstræde. 7) Høibroestræde. 8) Hyskenstræde. 9) Amager-Torv.

III. Strand-Compagniets Fane forestiller en Pelikan med sine Unger, hakkende sig i Brystet med Næbet. Ved Siderne af denne Fugl sees tvende Overflødigheds-Horn. Oven over staaer disse Ord: For Fred og Frelse. Allerøverst sees Kong Christian den Siettes Navn i et dobbelt Træk, omgiven med Elephant-Ordenen og ziret med Kongelig Krone. Neden under Pelikanen sees ingen Krigs-Armatur, som paa de andre Compagnie-Faner, men alene Fanens Navn: Strand-Compagnie Anno 1712.

400

Udi de tre Hiørner sees ligesom paa de andre Faner en brændende Lunte, men i det fierde Hiørne sees Stadens Vaaben.

IV. Den efter Kongelig Befaling anordnede Qvarteer-Commissarius og Qvarteer-Betient, som er befalet at boe i Strand-Qvarteer for at skulle paaagte under Stadens Politiemester alt hvad den almindelige Orden vedkommer, skal til et udvortes Distinctions-Tegn bære paa sin galunerede Hat en Cocarde eller Baandsløife af Carmosin og guul Couleur.

V. Om Stadens Gader, som henhøre under Strand-Qvarteer, er følgende Merkværdigt i Henseende til de ældre Tider, saaog Egnens Situation af anføre.

A. Læderstræde, denne Gade finder man nævnet i gamle Documenter for Aar 1433 og 1460. I denne Gade er nu omstunder den jødiske Synagoge, hvor den jødiske Nation holder deres Gudstieneste.

B. Hyskenstræde er en af de ældste Gader i Staden, som løb ned til Gammel-Strand og havde Communication med de sammesteds ankomne hansestædske Skibe. Gaden har faaet sit Navn af de tydske Pebersvenne, som kaldte sig selv Häuschener, og Gaden i deres Sprog kaldte de Hauschen eller Hüschenstraat, det er Gaden med de smaa Huse, fordi de havde her staaende nogle Hytter og Kramboder, opslagne for en kort Tid, hvori de opholdte sig, saalænge de solgte deres medbragte tydske Klæde, Specerier og andre Vare. De Danske kaldte den af Beboerene Tydskernes Gade, thi saaledes kaldtes den i et Huus-Skiøde af Aar 1479, da Arild Kruse solgte til Verner Guldsmed sin Gaard og Kaalhauge i Tydskernes Gade norden for Fisker-Torvet i St. Nicolai Sogn. (Det er allerede forhen pag. 334 meldt, at den ene Ende af Vimmelskaftet blev i fordum Tid kaldet Fiskergaden, fordi den stødte til Amager-Torv, som da blev kaldet Fisker-Torv). Men i det fiortende og femtende Aarhundrede havde de tydske Kiøbmænd fra Lübek, Stettin, Ro-

401

stok og Wismar faaet deres Tilhold i Kompagniestræde, hvor de holdt deres Pakhuse efter Hansestædske Principia.

C. Høibroestræde, som har faaet sit Navn af Høibroe, som ligger for Enden af samme Gade tvert over Gammel-Strands Kanal. Formedelst den sterke Passage af Kiørende og Gaaende til og fra Slottet over Høibroe, er denne Gade altid overmaade folkerig. L. Holberg i sin Danmarks Hist. Tom. 2. pag. 4. beretter, at Kong Christian den Anden som Kronprinds var af sin Hr. Fader Kong Hans, (der var en særdeles borgerlig Konge) sat i Kost hos en Borger, ved Navn Hans Bogbinder, boende i Høibroestræde, hvor en Canonicus navnlig Jørgen Hyntze informerede Kronprindsen.

D. Store Færgestræde. Denne Gade kaldes i gamle Documenter af Aar 1504, 1507, 1518 og 1527 Færiestræde, hvilket Navn Gaden har faaet af det Færgested, som lige ud for Gaden var her over til Gammel-Strands brede Revier tvert over til Slotsholm, hvor man i en Færge lod sig sette over Vandet til Slotssiden, førend at man ved Bolverk fra begge Sider giorde Gammel-Strand til en Kanal og byggede Høibroe. Udi Kong Hanses Regierings-Tid var der endnu i Færgestræde mange øde Pladser og Kaalhauger, hvilke Pladse Kong Hans overlod til sine Betientere, som der ville bygge Huse. Udi Store Færgestræde er et Sukker-Raffinaderie anlagt i Gaarden No. 80.

Til Strand-Qvarteret henhører ogsaa:

E. Al den vidtløftige Strekning eller District, som i de ældgamle Tider er kaldet Slotsholm, og nu omstunder indgrendses af Gammel-Strands Kanal, og den dermed sammenføiede Frideriksholms- eller Kalleboe-Kanal. At denne Streknings Grund har af Naturen været i de allerældste Tider, nemlig i det tolvte Aarhundrede, skiult med Havets aabne Søe imellem Amager og Sielland, men siden ere de smaa Øer og Holmw, (hvoriblant den fornemste var Tivs-

402

næs) som her laae, blevne ved Indpæling og Dæmninger fra Havet giort større, efterat Slottet Axelhuus af Erkebisp Absolon blev bygt der Aar 1158, da den indpælede og opfyldte Grund, hvorpaa Slottets øvrige Bygninger i de følgende Tider bleve opførte, blev altid kaldet Slotsholm. Kong Christian den Fierde lod siden med Havnens Side det anseelige store Stykke af Søen ved kostbare Dæmninger indtage og opfylde, hvor nu Børsen, de Gader Nye-Børs, bag Børsen, saa og de publike Bygninger, Generalitetets- og Land-Commissariatets-Gaard, Konseillet, Proviantgaarden, Tøihuset, det Kongelige Bibliotheks- og Kunstkammerets-Bygning, de Kongelige Staldbetienteres Vaaninger, det forrige Kongelige Bryggerhuus og den Kongelige Vedhauge ere anlagt og indrettede. Efterat Slotsholmen havde bekommet den vidtløftige Etendue og Strekning, saa forsvandt Tid efter anden det navn Slotsholm, saa at nu omstunder er kun en Skygge af Navnet tilbage i den Bygning, som kaldes Slotsholms Vagt.

F. Det Kongelige Residents-Slot Christiansborg, opbygt af Kong Christian den Siette, med alle dets tilhørende Fløi-Bygninger. (See §. 21.)

G. Børsen, opbygt af Kong Chrisian den Fierde, (hvorom findes vidtløftigere Efterretning ved §. 8.).

H. Nye-Børs eller den Rad Huse, som ligger fra Børsen lige til Christianshavns- eller Knippels-Broe.

I. Bag Børsen, eller de Gaarde, som ligge ved Slotsholms-Kanal fra Generalitets- og Commissariats-Collegii Gaard lige til det store Pakhus, som lukker for Enden af Gaden, der bestaaer af bemeldte Gaarde.

K. Generalitets- og Commissariats-Collegii Gaard. (See ved §. 15.)

L. Kancelliet eller Rentekammeret. (See ved §. 16.)

403

M. Den Kongelige Proviantgaard. (See ved §. 17.)

N. Tøihuset eller Land-Etatens Arsenal. (See ved §.19.)

O. De Kongelige Stald-Betienteres Vaaninger, hvori de Kongelige Beridere, Staldskriver &c. have frie Værelser, er en anseelig lang Bygning, beliggende næst ved det Kongelige Tøihuus. Disse Bygninger har Kong Friderik den Fierde ladet opbygge og af den saa kaldede Stevns Klintesteen, som falder i Sielland ved Stevns-Klint, ladet forfærdige Indfatningerne om Vinduerne og andre Zirater.

P. Den Kongelige Staldmesters Gaard er Hiørnegaarden af samme Stald-Betienteres Vaaningers Bygning, vendende med sit Portal ud til Kalleboe-Kanal, hvor Facaden er 90 Alen lang. Denne Staldmester-Gaard er prydet med flere Zirater af Stevns Klintesteen og med Indfatninger om Vinduerne, end de andre Stald-Betienteres Bygnings-Længde.

Q. Den Kongelige Stald-Arzenie- og Heste-Smidie-Gaard.

R. Det Kongelige Bryggerhusets Magasin, med tilforn det Kongelige Bryggerhuus, som Aar 1605 var anlagt og opbygt af Kong Christian den Fierde til at brygge sammesteds det Øl, som behøvedes til de Kongelige Orlogs-Skibes Provision, naar de udrustes. Dette Kongelige Bryggerhuus afbrændte Aar 1632 udi November Maaned indtil den nederste Hvælving. (See Christian 4. Hist. ved Slange pag. 747) Men blev opbygt igien. Det blev i Kong Christian den Siettes Tid overdraget til Bryggerlauget i Kiøbenhavn. Men da dette Kongelige Bryghuus afbrændte Aar 1767 i Bund og Grund, blev det anlagt paa den anden Side af Frideriksholms- eller Kalleboe-Kanal strax ved Blaataarn. (See Kap. 2. §. 13. pag. 85). Og paa den afbrændte Plads opsat et Magazin for Bryggerhuset. Bulverket for det Kongelige Bryghuus-Magasin er 273 Alen langt.

404

S. Den Kongelige Vedhauge, beliggende paa Hiørnet alleryderst ved Enden af Kalleboe- eller Frideriksholms-Kanal, er en overmaade stor Plads indhegnet til den Kongelige Hofholdnings Brænde-Magazin, hvor Skibene kan legge tet til Bolverket for at udlosse deres indehavende Ladninger af Brænde-Leverance.

VI. Udi Strand-Qvarteer forekommer følgende publique Bygninger, Stiftelser, Torve, Broer &c nøiagtigere at beskrives.

§. 1.

Løve-Apotheket, No. 45. beliggende paa Hiørnet af Hyskenstræde og Amager-Torv nær ved det Petersenske Jomfrue-Kloster. Det kaldes Løve-Apotheket, fordi der sees to sterke forgyldte Løver i naturlig Størrelse udhugne i Steen over den smukke Steen-Portal eller Indgang til Apotheket. I Henseende til de ældre Tider er her at agte, at paa det Sted, hvor nu Løve-Apothekets Gaard er, har i fordum Tid allerførst været De tydske Kiøbmænds Compagnie-Huus, hvor de tydske eller hansestædske Kiøbmænd, som mod Enden af de tolvte Aarhundrede oprettede i disse Riger Handelstuer og Broderskab, havde deres Gildes-Laug, som blev kaldet: Hilgen Drevalticheits Gilde, edder Broderschapp der Dudeschen Kumpanye to Copenhauen., Hellig Trefoldigheds Gilde, eller Det Tydske Compagnies Broderskab i Kiøbenhavn. Dette Tydske Companie havde sin Oldermand og stod ved Magt i omtrent 340 Aar, thi det ophørte efterhaanden midt i det sextende Aarhundrede efter Aaret 1526. Thi da det Danske Compagnie eller Handels-Laug og Broderskab under det Navn: Hellig Trefoldigheds Laug udi det Danske Compagnie var af de danske Kiøbmænd oprettet, (hvorom er meldt i det 5. Kap. Litr. G. pag. 382.) saa befalede Kong Christian den Anden Aar 1626 i August, at ingen anden end de fremmede Pebersvende, der er ugifte tydske Kiøbmænd maatte holde sig til det tydske Compagnie, men derimod skulle alle de tydske Borgere og Kiøbmænd, som vare bosatte i Kiøbenhavn og ville træde ind i sligt Broderskab, træde ind i det Danske Compagnie. (See Arild Hvidtfelds Krønike Tom. 2. pag. 1294). Herudover behøvede det Tydske Com-

405

pagnie omsider intet eget Compagnie-Huus, men dette tydske Companie ophørede nu ganske under Kong Friderik den Førstes Regiering.

Strax derefter har denne Gaard været brugt til en Archielie-Gaard, eller Tøihuus, thi i Kong Friderik den Andens Tid kaldes den Archelie-Gaarden i Opregnelsen af de skattefrie Huse. Det er rimeligt, at dette Tøihuus og Rustkammer har paa den Tid tilhørt Byen og Borgerskabet, thi Magistraten besørgede alt det, som angik Fæstningen og Stadens Defension lige til Kong Christian den Tredies Tid. Man finder et Brev af Aar 1530, hvori meldes, at Borgemester, Raad og Borgere i Kiøbenhavn, havde laant af Capitlet 600 Lod Sølv, vor Frue Kirkes Klenodie, til Hielp at befæste og opholde Stadens Mure og Volde med, saa at Borgerskabet baade holdt Stadens Befæstning ved lige, og de tillige eiede Skyttet eller Kanonerne, som de selv havde ladet støbe. Dernest veed man, at Kongen har da haft paa den Tid to Tøihuse, nemlig det ene, kaldet det gamle Tøihuus, beliggende imellem Bremerholm og St. Nikolaj Kirke paa det Sted, hvor nu Skippernes Laugshus er. (See Kong Christian den Tredies Brev til Borgemester og Raadmænd i Kiøbenhavn, dateret Kiøbenhavn 23 Febr. 1557). Dernest et nyere Tøihuus, anlagt Aar 1550 ved Slottet ud til Stranden. (See Kong Christian den Tredies Brev til Slotsherren Peter Gaadske, dateret Flensborg Løverdagen efter Søndag Lætare Aar 1558. Pontoppid. Orig. Hafn. pag. 330. 331.)

§. 2.

Det Petersenske Jomfrue-Kloster, en ganske ny grundmuret Bygning, beliggende paa Amager-Torv lige over for Helliggeistes Kirke. Dette Kloster er stiftet ved en Fundatz af 10 Dec. Aar 1755 af Kiøbmand og Klædekræmer Albert Petersen, som ved sit Testamente gav 90000 Rdlr. til dette Klosters Stiftelse under Navn af De Brødres Petersens Jomfrue-Sæde eller Kloster. Efter Fundators Død lod Curatores for St. Petri Kirke, som Executores Testamenti, Stifternes gamle Gaard, der i Stadens store Ildebrand var skaanet fra den fortærende Lue, ganske nedrive i Bund og Grund, og derpaa lod de opsette denne smukke Kloster-Bygning. Aar 1768 den 25 Apr.

406

blev Grundstenen til dette Petersenske Jomfrue-Kloster af Grev Johan Hartvig Ernst Bernstorff, som Patron for St. Petri tydske Kirke. I samme Grundsteen blev indmuret en dertil apteret forgyldt Kobberplade, paa hvilken stod udgraven denne latinske Inscription: Monumenti Pietatis Petersenionæ Sacrum Lapidem posuit Illustrissimus atque Excellentissimus Heros Johannes Hortvicus Ernestus Comes de Bernstorff, Ordinis Elephantini Eques, Sacræ Regiæ Majestatis Minister Status intimus in Cubiculo Regio Parastata Claviger supremus Cancellairæ Germanicæ Secretarius &c. Ædis Divi Petri Patroni indulgentissimus Die 25 Aprilis Ao. MDCCLXVIII. Hvorpaa Bygningen blev opført, saa at Krandsen med Høitidelighed blev opsat samme Aar den 19 Nov. I dette Kloster nyde efter Testators Fundatz 20 Jomfruer, som ere Præste- eller Kiøbmænds-Døttre og tillige over 35 Aar gamle, førend de indtages af Kirkens Curatores i dette Jomfrue-Sæde, ikke alene frie Bolig af visse vel indrettede Værelser til hver især, men ogsaa aarligen nyder enhver af dem 150 a 200 Rdlr. til Underholdning, saa at dette borgerlige Jomfrue-Kloster overgaaer mange adelige Jomfrue-Klostere i Indkomster. Administratores ved det Petersenske Kloster, ere efter Kongelige Rescript af 14 Dec. Aar 1771 ogsaa Formyndere, eftersom deres Efterladenskab, som have Sted i samme Kloster, tilfalder Klosteret efter Kongelig Confirmation af 23 Febr. Aar 1770.

§. 3.

Svane-Apotheket, beliggende paa Hiørnet af Høibrostræde og Amager-Torv No. 75. og kaldes saaledes af en Svane, som staaer udhuggen i Steen over Indgangen til Apotheket. I Henseende til de ældre Tider er at merke, at dette Apothek er det ældste af alle Stadens Apotheker, thi i Kong Christian den Tredies Tid Aar 1536 er det allerførste Apothek i Danmark anlagt ved Johan von Dieck, som fik bemeldte Kongens Eiendoms-Brev paa halvparten af det Steenhuus i Høibrostræde, med Vilkaar inden førstkommende Pintse-Dag at anrette der et forsvarligt Apothek. Samme Steds kaldes ogsaa Kongens Huus, fordi det var Kongen tilfaldet ved Confiscation efter den i Historien bekiendte oprørske Borgemester i Kiøbenhavn Ambrosius Bogbinder, som sammesteds boede,

407

men siden ved Forgift tog Livet af sig selv. I samme Kongens Gaard i Høibroestræde boede siden en Apotheker, ved Navn Willum Uno, som Kongen gav qvit og frie for al borgerlige Tyngde, samt frie Bolig sin Livstid, saa og Monopolium paa at selge Apotheker-Vare, som kaldtes Composita, og skulle han paa sin Bekostning holde en Svend, som skulle følge Kongen paa sine Reiser; men naar dette ikke skulle behøves, da maatte han af Gaarden betale aarligen 30 Jochums Dalere. Denne Kongens Gaard eller Steenhuus i Høibroestræde er det selv samme Sted, som nu kaldes Svane-Apotheket. I fordum Tid var at læse her denne Inscription: Medicinam invenit Apollo, Amplificavit Æsculapius, Perfecit Hippocrates. (Om de ældste Apotheker i Kiøbenhavn kan efterlæses Th. Bartholini Cista Medica Locul. I.).

§. 4.

Høibroe er en sterk Broe, beliggende lige for Høibroestræde over Gammel-Strands Kanal. En idelig og sterk Passage falder altid over denne Broe fra Staden over til Slotspladsen. Denne Broe er den ældste af Stadens Broer; thi Kong Christian den Første har ladet den ombygge af ny og giøre Aar 1454, (hvorom vidner hans Brev dateret in Civitate nostra Roeschildensi Fer. 3. Prox. post Festum beati Pauli Conversionis. Anno MCDLIII, hvilket findes i den Walckendorffske Pergaments-Bog in Folio, som forevares i Raadstuens-Archiv, hvorom er meldt Kap. 2. §. 25. pag. 107.) I samme Brev meldes, at den skulle opbygges bedre end den hidtil havde været, og at Skippere ei maate binde deres Fartøier faste ved de Pæle, som Høibroe hvilede paa. Om denne Broe læser man i gamle Documenter af Aar 1373, at den er kaldet Hysekebroe og i Documenter af Aar 1433, at den kaldes Howbroe, Howebroe a Summo Ponte. (See E. Pontopid. Orig. pag. 202.) Aar 1665 den 8 Mart. blev det ved en Forordning af Kong Friderik den Tredie strengeligen forbudet Amagerne at kiøre over Høibroe med deres Vogne. Nu har den to grundmurede Bue-Hvelvninger at hvile paa, hvilke blev begyndte at bygges paa Aar 1694 den 7 Apr. i Kong Christian den Femtes Tid. Den har tilforn altid været en Vindel-Broe og indrettet til at vinde op, at Skibe kunde passere derigiennem, men nu er den

408

ei længere en Vindelbroe, for desto mageligere at kiøre derover. Paa Høibroe blev Rigets Hofmester Poul Laxmand myrdet Aar 1502 den 22 Jun. af de tvende Herremænd Ebbe Strangesen og Biørn Andersen, hvilke efter det begangne Mord kastede ham ned af Høibroe udi Stranden, sigende: Du heder Laxmand, løb nu i Vandet som en Lax. (See Holbergs Danmarks Hist. Tom. I. pag. 825.)

§. 5.

Gammel-Strands Kanal kaldes det Revier fra Børsen og lige ned igiennem Høibroe forbi Veierhuset til Storm-Broen, hvor Kalleboe- eller Frideriksholms-Kanal begynder. Alt dette Revier har for 600 Aar siden været overmaade bredt, thi Gammel-Strand har af Naturen været en Arm eller Bugt af den aabne Søe og flade Strandbred, som deels trængte sig ind fra den store Kanal ved Bremerholm og deels imellem Slotsholm eller den Øe, hvor det Kongelige Slot Axelhuus stod bygt, og imellem Stadens Grund. Dette aabne Vand eller Strand gik Aar 1200 paa den nordre Side af Havnen langt op indtil Nicolai Kirke, som da blev bygt paa Bolverket, saa at de adskillige smaae Gader, som nu ligge Sønden for samme Kirke, ere anlagte paa en opfyldt Strandgrund; endog paa den Tid gik fra Stranden nogle smaae Kanaler eller Arme af det salte Vand høiere op og trængte sig dybere ind, saa at de giorde tre smaae Holme efter Olig. Jacobæi Ord in Fragmentis historicis Mss. Over dette Gammel-Strands Revier, hvis Strøm var da saa bred og dyb, at det kunde tage imod de største Skibe, var paa den Tid ingen Broe, men et Færgested, hvor man lige ud for Færgestræde lod sig i en Baad sette over Søen fra Slotsholm til Byens Side. Midt i denne aabne Havn og brede Strøm laae Stadens Toldbod, bygt paa Slotsholm. Denne Toldbod tiente ogsaa til et Blokhuus eller Befæstning for at beskierme Havnen og Slottet; det havde et høit, rundagtigt og sterkt Taarn, oven til fladt uden Spir. Denne første Toldbod og Befæstning blev siden ved Stadens Udvidelse omskiftet til et Kongeligt Kansellie, hvor ogsaa Rigens Stænder havde deres Forsamling, og som et Kansellie lige ud for Slottet saaes en Deel deraf endnu i Kong Friderik den Fierdes Tid; Men

409

ved Kong Christian den Siettes Regierings Tiltrædelse blev det altsammen, tillige med det gamle Residents-Slot afbrudt, for at opbygge det nu værende Kongelige Residents-Slot Christiansborg. Dette brede og dybe Gammel-Strands Revier er nu paa hen ved 180 Aars Tid ved Bolverk baade fra Slotsholm og fra Byens Side indrettet til en Kanal, og den fra dens forrige aabne Strand ved Indpæling indtagne Grund paa Byens Side opfyldt til at anlegge Huse og Gaarde paa. En stor Deel af denne store Kanal, som nu holdes aarlig ved lige med et bekosteligt Bolverk af Tømmer, har i fordum Tid været besat med hugne Kampesten. Thi den ofte anførte Walckendorffske Pergament-Bog i Stadens Raadstue-Archiv melder, at Aar 1583 har Christopher Walckendorff begyndt paa Havnen her at omsette med hugne Kampesteen, hvilken han selv forskrev og beskikkede Steenhuggere dertil. Disse Stene bleve siden optagne igien og bortførte til at beklæde Amalienborg-Slots-Graver med, da samme Slot blev bygd af Kong Friderik den Tredie. I de ældste Tider endtes Gammel-Strands Kanal ved Vandkunsten, men da Frideriksholms Kanal blev gravet af Kong Friderik den Tredie, saa fik den sit Udløb i Havet ved Kalleboe-Strand. (Pontop. Orig. Hafn. pag. 241.) Paa adskillige Steder i Gammel-Strands Kanal ligge Pram-Sprøiter at bruges i paakommende Tilfælde.

§. 6.

Fisker-Torvet er den Plads fra Høibroe af langs med Gammel-Strands Bolverks Fortog lige op til Pramlaugets Contoir. Her udsælges daglig af Fisker-Koner, som have deres visse Stader, alle Slags Fersk- og Salt-Vands Fiske, baade levende og døde, som indbringes til Staden saavel til lands med Bønder-Vogne, som og til Vands i Baade fra Skovshoved og Snekkestenen mod Helsingørs Siden. Hver Formiddag indtil Kl. 10 lader Torve-Fogden her vaje et lidet rødt Flag paa en opreist Stang. Imedens samme Flag henger ud, maae ingen Forprang skee af nogen Fisker-Kone til Skade for de Sælgende og Kiøbende, men Borgerskabet alene maae kiøbe af dem, som enten til Baads eller til Vogns ankomme paa Torvet med Fisk at sælge; men naar Flaget er strøget og nedtaget, maae enhver Fisker-Kone kiøbe af dem, som vil sælge deres indbragte Fiske.

410

§. 7.

Pramlavets Contoir, er en liden Bygning af en Etages Høide, beliggende ved Enden af Fisker-Torvet, og er bygt tvert over Fortoget af Gammel-Strands Kanal. Paa dette Contoir bestilles Ballast-Baade til Ballast af grovt Strand-Sand for udlossede Retour-Skibe; ligeledes bekommes her til Leie store og smaa Pramme til at udskibe eller indskibe Vare med. Dette Pramlaug forsyner Stadens Indvaanere saavel med hvidt Strand- eller Gulv-Sand, saa og med Muur-Sand til Kalk; hvilket altsammen hentes ved Pram-Laugets egne Sandbaade og Folk paa visse Grunde uden for Stadens Toldbod, og derefter indføres for at oplegges og bevares i de ved Stadens Kanaler indrettede store Sandkister, hvor det daglig udsælges i store og smaa Partier til Stadens Indvaanere. Pramlavet bestaaer af visse Actier, hvis aarlige Udbytte er betydeligt for Interessenterne.

§. 8.

Slotsholm indbefatter nu omstunder al den Grund, hvor det Kongelige Residents-Slot Christiansborg med alle dets tilhørende Slots-Bygninger staaer bygt paa, saa ogsaa af den af Havnen opfyldte Grund, hvor Børsen, den Rekke af Huse, Nye-Børs kaldet, lige til Knippels-Broe, den Rekke af Huse og Gaarde, bag Børsen kaldet; dernest Generalitetets Gaard, Kancelliet, Proviantgaarden, Tøihusets Gaard med det Kongelige Bibliotheks og Kunstkammerets Bygning, de Kongelige Stald-Betienters Vaaninger, Staldmesterens Gaard, den Kongelige Stald-Arzenie- og Heste-Smidie-Gaard, det forrige Kongelige Bryggerhuus, den Kongelige Vedhauge, er anlagt og opbygt paa. Al denne vidtløftige Grund-Strekning indcirkles af Gammel-Strand Kanal og af Kalleboe- eller Frideriksholms-Kanal paa den ene Kant, og af Havnens Bassin paa den anden Side. Altsaa er Slotsholmen nu mere end fire gange saa stor i sin Strekning, end den i de allerældste Tider for 600 Aar siden har været.

Thi i det tolvte Aarhundrede, eller indtil Aar 1150, var midt i den aabne Strøm og Strand imellem Staden og Havnen en af Naturen omflødt Øe, Tivnæss kaldet, paa hvilken var mod Havnens Side et Rettersted, besat

411

med mange Steiler, paa hvilke laae de opbragte og henrettede Søe-Røveres Kroppe og deres afhugne Hoveder paa Stagerne opsatte. Ikke langt derfra laae en liden Holm, paa hvilken Havnens Fiskere tørrede deres Fiskergarn. Bemeldte Øe Tivnæss ansaae Biskop Absolon at være meget beqvem til at anlegge Aar 1168 et Slot eller en Fæstning paa, hvor han ville boe og have sine Krigsskibe liggende, som han brugte til at krydse med paa de vendiske Kapere og bortjage disse Søe-Røvere fra de siellandske Kyster.

Det Slot og Fæstning, som Biskop Absolon paa denne Øe Tivnæss opbygte, var efter de Tiders Befæstnings-Maade omgiven med en Ring-Muur og nogle Taarne, som brugtes i de Tider, da man endnu skiød med Pile, saa at det tiente Rigets Fiender og Søe-Røvere i de Dage til Afbræk og stor Forskrekkelse. Af Begyndelsen blev dette Slot i daglig Tale kaldet Stegelborg eller Steilborg af de derved værende Rettersted, thi Saxo Grammaticus siger: ”Søe-Røvernes Hoveder bleve afhugne fra deres Kroppe, og bleve tæt ved Absolons Byes Mure, fæstede fast paa de samme Steiler, som nyligen havde været beklædte med andre Søe-Røveres Hoveder, der vare fangne af Siellandsfarere”. Og Johannes Svaningius den yngre siger i sin Chronologia Danica pag. 78. ”At Aar 1168 til at bortjage Søe-Røverne fra Siellands Grendser, er af den Roskildske Biskop Absolon bygt Kiøbenhavns Slot, som i fordum Tid er kaldet Stegelborg, men siden Axelhuus”. Dette sit nye Boehuus eller Slot med tilhørende Bygninger lod Biskop Absolon kalde efter sit eget Navn Axelhuus, thi Absolons rette Navn var Axel Hvide. Udi latinske ældgamle Documenter af Aar 1299, Aar 1313 og Aar 1349, kaldes dette Absolons Slot Castrum Hafniense, og tilhørte de katholske Biskopper af Roskilde Bispestol. Bemeldte Slot blev Aar 1247 af de Lybske beleiet og ødelagt, og Aar 1259 af den Rygenske Fyrste Jarmer indtaget og nedbrudt, dog blev det snart sat i Stand igien; men især lod Kong Waldemar den Tredie, som indsaae ikke mindre end fordum Bisp Absolon, hvor vigtig denne Festning var for Havnens Skyld, opbygge Slottet langt fastere og bedre end tilforn. Men da Kong Christopher

412

Christopher af Bayern ved et Mageskifte fik Staden Kiøbenhavn og Slottet fra de Roskildske Biskopper under Kronen, saa giorde han Kiøbenhavn til sin Kongelige Residens-Stad Aar 1443, og tog sin bestandige Bolig paa Slottet, som derfor kaldes Kiøbenhavns Slot i den af ham Aar 1443 paa Calixti Dag udgivne Stads-Ret, Kap. 6. Paa dette Slot har siden alle de efterfølgende høilovlige Konger resideret, da det af dem er Tid efter anden med flere Bygninger forøget, nemlig af Kong Christian den Første som begyndte, men hans Søn og Successor Kong Hans eller Johannes fuldendte Aar 1503 den lange Bygning mod Norden til en Ridder-Sal, 86 Trin i Længden og 40 Trin i Breden. Denne Ridder- eller Dandse-Sal var fra Gulvet op til Loftet beklædt med det kosteligste Spanske forgyldte trykt Læder paa en blaae Bund, med Engler, Dyr, Fugle og Løvverk beprydet, og Loftet derunder udi Paneelverk og Tavl giort. Til en Erindring derom lod Kong Hans sette ved Trappen, som gik op til Riddersalen, tvende opreiste Stene. Paa den ene Steen var at see Kongens Billede med Krone paa, og paa den anden Steen var at see hans Dronnings Christinæ Billede udhugget med det Aarstal 1503 neden under. (Da dette gamle Residents-Slot blev afbrudt Aar 1731 i Kong Christian den Siettes Tid, saa bleve disse tvende Stene til en evig Amindelse bevarede og hensatte i den nederste Indgang til Kunstkammeret). Kong Christian den Tredie giorde Slottet mere anseeligt, baade med Graver Aar 1554 rundt omkring det, hvilke Slots-Grave var beklædte med hugne Sandsteen; saa og ved at opføre en høiere og bedre Bygning skiønt ikkun efter de Tiders gothiske Smag, thi i de Aar 1553 og 1554 lod han fra Grunden af opføre den halve Deel af Cirklen eller egentlig af den femkantede Figur, som det da forestillede. Denne nye Bygning udgiorde Halvparten af den Side, som vendte ud mod Kanalen, saa og Cirklens øvrige Dele mod Sønden lige ind til Kiøkkenet, hvilket blev altid staaende uforandret (endog i de følgende Kongers Tid indtil Slottets ganske Nedbrydelse Aar 1731) formodentlig af Høiagtelse for Alderdommen, da just den Deel holdtes for at være Biskop Absolons første Bygning. (See Wolfs Encom. Dan. pag. 145. og Pontop. Orig. Hafn. pag. 260) Udi forommeldte Aar lod

413

Kong Christian den Tredie anlegge overalt i Grunden meget skiønne og lyse hvelvede Kieldere, og derpaa opføre fire Etager med tvende Karnaper eller smaa Taarne, foruden Kirketaarnet, som var lidt større med en maadelig Spidse. Slottet blev da ogsaa tækket med Kobber. Den ny bygning blev anvendt til Dronningens og hendes Hof-Damers, samt adskillige Hof-Betienteres Værelser. I samme Bygning blev ogsaa indrettet en Slots-Kirke, som laae lige mod Sønden. Efter J. L. Wolfs Beretning i hans Encom. Dan. pag. 145 og 146 skal for den Tid ingen Slots-Kirke have været paa Slottet, og medens dette Slots-Capel stod i Bygning, lod Kong Christian den Tredie holde Tolv-Prædiken i vor Frue Kirke for sig og Dronningen (See forhen Kap. 3. pag. 154.) Man finder i et Brev udstædt af Kong Christian den Tredie Aar 1557, at den Kapellan, som holdes paa Kiøbenhavns Slot, skulle have de tvende Vicarier, som da vare ledige, nemlig St. Jørgens i Roskilde Domkirke, og St. Annæ i vor Frue Kirke i Kiøbenhavn. I det lille Slots-Taarn hengte en Klokke, paa hvilken stod denne latinske Inscription: Anna Parens hujus Patrona Loci veneranda! Mox Tibi devotos protege continuo. Ao. 1520. Rege Christiano II. Deraf vil nogle giette, at Slots-Kapellet har været helliget til St. Anna, og at Biskop Absolon, som byggede Axelhuus, har havt samme Helgen til sin Patronesse. Imellem forommeldte Ridder-Sal og Slotsporten var et stort grundmuret Huus, hvor udi fordum Tid var Rigets Hofmesters og Rigens Raads Forsamlings-Stue; og deroven over det Gemak, hvor Kongen med Rigens Raad sad og holdt de efter forrige Regierings-Form brugelige Herredage, eller Adelens offentlige Forsamlinger til at raadslaae om Rigets almindelige Velfærd. Den sidste Herredag blev holdet i October Aar 1660, da den kongelige Haandfæstning blev casseret og Arve-Enevolds-Magt eller Souverainitet den 16 Oct. Aar 1660 af Adelen og de øvrige Stænder offereret Hans Kongelige Majestet Kong Friderik den Tredie. Strax udenfor Slottet var Raadstuen, hvor Rigens Raad forsamledes, førend de gik ind paa Slottet, naar Herredag holdtes, eller de af Kongen var forskrevne til at forsamles om andre vigtige Sager. Der var ogsaa det danske og tydske Kancellie, og deroven over var Renteriet,

414

hvor Rentemesterne, og de øverste Renteskrivere havde hver deres Contoirer. Aar 1596 lod Kong Christian den Fierde til sin Kronings Høitidelighed opføre det store Taarn, som stod over Slotsporten, til en Zirat for Slottet, og dets dobbelte giennembrudte Spir blev ziret med tre forgyldte Kroner, den ene over den anden. I Kong Christian den Fierdes Tid var det Kongelige Apothek, saa ogsaa Mynten og Myntmesterens Værelser Aar 1644 indrettede paa Slottet. Udi samme Konges Regierings-Tid blev Slotsholmens Størrelse anseelig udvidet paa Slottets søndre og østre Side ved indpælede og opfyldte Grunde fra Havnens Side, hvor Børsen, Bolhuset, Tøihuset og Proviantgaarden bleve anlagte. Slotsholms Fæstnings-Mure var ved Skandse og Muur adskilte fra Kalleboe-Strand, hvis Vande endnu i Stadens Beleirings Tid Aar 1659 gik lige her op til. I Kong Friderik den Tredies Tid blev Slotsholmen mod Kalleboe-Siden ligeledes ved Indpæling og opfyldte Grunde fra Kalleboe-Strand giort større. Aar 1669 lod Kong Friderik den Tredie bygge Ridehuset og Staldene bag ved Slottet. I Høibemeldte Konges Regierings Tid blev adskillige store Kiøbmands-Gaarde opbygte paa Slotshomens nordre Side ud mod Gammel-Strands Kanal. Paa Slotsholmen laae i de ældre Tider Stadens Toldbod omtrent lige ud for Færgestræde, hvorom er meldt forhen §. 5. pag. 408. Ligeledes laae ogsaa paa Slotsholmen lige ud for Høibroestræde en Kiølhalings Plads og Bradebænk til Skibenes Reparation, hvilken blev anlagt Aar 1549, hvorom findes Kong Christian den Tredies Brev, dateret Mandagen efter St. Dionysii Dag 1549, hvori meldes, at Kong Christian den Tredie overlod til Byen et Ladested og Bradebænk paa den Holm norden op til Slots-Vold, sønden til Strømmen og til Byens Ladested. Samme Brev er indført i den ofte ommeldte Walckendorfske Bog i Stadens Raadstue-Archiv. Dette gamle Kiøenhavnske Slot lod Kong Friderik den Fierde ombygge og giorde store Bekostninger med at opføre en ny Bygning af sex Etagers Høide, og saaledes ombygge den halve Deel, der vendte ud mod Norden, men ikke til fuld Fornøielse; thi Slottets ny Bygning rettede sig efter den beholdne gamle Grund, som baade var krum og bugtet, men befandtes (skiønt alt for sildig) ikke at være sterk

415

nok til at bære den ny Bygnings-Høide, som var derpaa. Da Kong Christian den Siette kom paa Thronen Aar 1730, saa blev dette gamle Slot, som paa en ganske irregulair Grundvold ved alle ommeldte Forandringer og Tilbygninger havde beholdt sin gamle Uordentlighed, tilligemed alle sine tilhørende Slots-Bygninger, ganske i Bund og Grund nedbrudt Aar 1731; og efterat de paa Slotsholmen nysommældte staaende Private Gaarde og Bygninger vare for Kongelig Regning kiøbte til Nedbrydelse, blev hele Pladsen planeret og derefter af Kong Christian den Siette opbygt et regulairt nyt Kongeligt Residents-Slot, som af sin høie Bygnings-Herre blev kaldet Christiansborg. Om dette Kongelige Residents-Slot finder Læseren Efterretning siden ved §. 21.

§. 9.

Børsen er en meget langt og paa alle Sider for fuld Syn fritliggende Bygning, saa og paa begge Sider til Sikkerhed for Kiøbmands Vare mod Ildebrand omgivet med to Kanaler, nemlig Nye-Strands Kanal paa den nordre og med Børs-Kanal eller Slotsholms-Kanal paa den sydlige Side. Denne Børsens lange og prægtige Bygning af gothisk Architektur er af Kong Christian den Fierde opbygt af ny, og Aar 1624 mestendeels fuldført, men dog ei ganske fuldendt førend Aar 1640. Det er ellers merkværdigt, at denne Bygning har været opført i Staden Calmar i Sverrig. Men da Kong Christian den Fierde havde indtaget Calmar i 1611, lod han samme Bygning afbryde og føre Taarnet og alle Steen-Billederne over til Kiøbenhavn, hvor han brugte det alt sammen til Børsens Bygning oc opføre paa den Grund, som han fra den aabne Strand havde ladet ved Indpæling og Dæmning indtage, og derefter opfylde med stor Bekostning. De to lange Facader af Børsen ere efter gothisk Bygnings-Maade prydede med en Mængde af Billedhugger-Arbeide af Sandstens-Billeder i Form af Termes [!, Hermes], hvilke bære begge Stokverkers Hoved-Gesimser, og ere af adskillige Figurer og Forestillinger, saa at den ene ei er den anden lig. Hver af disse Facader er 406 Fod eller 203 Alen lang, og Breden af Børsens Bygning er 66½ Fod eller 33 Alen. Begge Enderne af Børsen er zirede med herlige Portaler; dog er det vestlige Portal, som vender imod Slottet prægtigere

416

end det østlige Portal, som vender ud mod Christianshavn. Fra Slotspladsen falder Hoved-Indgangen til Børsen. Fra denne vestlige Ende er Opgangen dertil ganske skraae opad steenlagt, samt indsluttet paa begge Sider med et opmuret Brystværn, beklædt med Sandsteen. Paa dette Brystværns ene yderste Ende mod Kancelliet sees Mercurs Steenbillede, og dets anden yderste Ende mod Gammel-Strands Kanal, sees Neptuns Billede, hver paa sit Postament staaende. Imellem disse to store Steen-Billeder, hvilke staae 44 Alen fra hinanden er Opgangs-Veien meget bred af Begyndelsen, men løber snevrere og snevrere tilsammen efterhaanden opad, indtil man uden for Portalets Fortog ved fire Steen-Trin kommer op til Børsens vestlige Hoved-Portal, som haver fire fritstaaende Toskanske Piller af den rareste orientalske Marmor, hvilende paa Postementet af samme Materie. Oven over disse Pillarer læses i Steen udhuggen med forgyldte Bogstaver denne latinske Inscription: Sac. Populo: Quod Regno, Reique Publicæ ac Populo Dano Felix ac Fortunatum velit, qui ob jugem Filii Jesu Christi intercessionem Res tribuit Faustas, Quique Mercimoniis Omnique Bonæ Rei augendæ Præest, Ter Opt. Ter Maximus, Deus Pater, Filus & Spiritus Sancus, Byrsam, quam vides; Danicam Chrsitianus Quartus, Danorum, Norrigorum, Slavorum, Gothorumque Rex potentissimus, Pater Patriæ Optimus, Boni Publici Curator Felicissimus Laudabili Regnum Magnorum Exemplo & serio Studie augendi Regna Sua Vivis Censu Emporiis, non Furtivis Mercurii & Lavernæ Artibus, Sed quod Princeps & Primum est, Divinæ Gloriæ, Et quod Proximum, Emptorum Venditorumque Fructuosis Usibus, Sacratam Dicatamque voluit. Anno a Christo Nato MDCXXIV. Oven over denne Inscription staaer Kong Christian den Fierdes Navn i Chifre med Krone over. Paa hver Side af dette smukke Portal staaer oven over hver af de to Fag Vinduer, som vende ud til denne vestlige Ende, udhuggen og forgyldt, Anno 1624. Dette smukke Portal er giort af Hans Steenvinkel. Ved den anden eller østlige Ende af Børsen, som vender ud til Christianshavn, er Indgangs-Portalet af selvsamme gothiske Bygningsmaade, men dette østlige Portal er ikkun af Sandsteeen, men i øvrigt ganske ligt det forreste eller vestlige Portal; saa og læses her den selv samme latinske Inscription udhuggen med forgyldte Bogstaver, und-

417

tagen Aarstallet, som ligeledes staaer oven til over hver af de to Fag Vinduer, der vende ud til denne Side, men er Anno 1640, hvoraf sluttes, at dette Portal er blevet sidligere færdigt end det første. Opgangen til Børsen fra denne østlige Side er af en Steen-Trppe, som gaaer ned til begge Sider med et Jern-Gelender eller Rekværk. Denne Steen-Trappe blev for din Brystfældigheds Skyld af ny opmuret Aar 1774. Den hele underste Etage af Børsen er lutter hvelvede, sex Alen høie Kieldere, hvis Plan er i Horizont med Gaden, og ere indrettede til at være numererede Kramboer, hvor lutter Hørkræmmere indlegge og daglig falholde Hør, Hamp, Jern, Kakkellovne, Tiere, Beeg, Tran, tør Fisk, Sild, Salt, Humle, Slibestene &c. Eftersom Børsen ligger imellem to Kanaler, saa gaae alle disse Hørboer fra den ene Side tversigiennem ud til den anden Side, eller fra den ene Kanal ud til den anden; derudover have de alle tillige den Beqvemmelighed, at Fartøier og Pramme kan saa got som lige ud for hver Hørboe-Dør fra begge Siderne legge til Bolverket, og der baade lade og losse de Vare, som de Handlende har kiøbt eller solgt. Paa alle disse Hørboe-Døre staae Numere malede, paa det at enhver Hørkræmmer kan vide sin Boe, og den Kiøbende kan finde til hvilken boe, han vil. Udi de fire sidste under Børsens østlige Ende værende numererede brandfrie Hvelvinger, som ere lige under Banqven, forvares Bankens Contanter og dens pantsatte Kostbarheder. Af denne Aarsag er denne Ende altid under en militair Skildvagts Opsyn ved begge Sider, for at afverge tyvagtig Indbrud.

Den øverste og høieste Etage af Børsen er indrettet og anvendt paa følgende Maade: Allerførst naar man træder ind til Børsen fra Slotspladsen, hvor Hoved-Portalet vender ud, finder man strax den store frie Plads, som er alle Kiøbmændenes og Vexelerernes daglige Forsamlings-Plads, hvilke her daglig i Middagsstunden komme sammen imellem Kl. 12. og 1, hvorfor og denne Time kaldes den sædvanlige Børs-Tid. Denne forreste frie Plads er temmelig stor og rummelig, strekkende sig tversover til begge Sider af Børsen for Købmændene at kunne gaae frem og tilbage paa for at holde Samtale om Vexel Coursen og deres Kiøbmandskab. Denne Forsamlings-Plads er afsat med nogle

418

fritstaaende Træ-Colonner, som bære Loftet. Paa disse Colonner hænger et sort Tavle-Bret, hvorpaa opslaaes Auctions-Placater og Skippernes Forretnings-Skilter, som indtage Fragtgods til fremmede Steder. Ved begge Sider af denne Indgang til Børsen ere fornødne Contoirer, saasom Søe-Assurance-Compagniets-Contoir, samt Stads-Mæglernes, Notariernes og Børs-Commissiariens-Contoir ved Contracters Oprettelse og Underskrivelse. Til denne Kiøbmændenes Samlings-Plads paa Børsen dens Underholdning har Kong Christian den Syvende sub dato 2 Nov. Aar 1771 befalet, at af hver Auction paa Børsen, naar der som ved Hammerslag bortsælges er under 500 Rdlrs Værdie, skal Børs-Commissairen nyde 24 Sk; men naar Auctionen er over 500 Rdlr. og derover, da 3 Mark. Men Auctionerne for Kongens Regning ere befriede derfra. Paa venstre Haand eller den nordre Side af denne Forsamlings-Plads er tet ved Vinduerne et apteret forhøiet Auctions-Bord, hvor der i Børstiden ofte holdes Auction over adskillige ankomne Skibs-Ladninger, diverse Kiøbmands-Gods og Skibe. Næst derved er en Nürnberger-Handlings-Boutique. Al denne Forsamlings-Plads er med et lavt Gelender-Værk af en Alens Høide adskilt fra den øvrige Part af Børsen.

Den mellemste og største Deel af Børsen er afdeelt i lutter Kiøbmænds-Kramboer, saa og Boglader. De fleste af disse numererede Boer vende ud til to Giennemgange langs igiennem Børsen, og ere opfyldte med alle Slags Alnekram, Fruentimmer-Prydelser, Isenkram, Meubler af nye Komoder, Dragkister, Chatoller, Sengesteder, Speile, alle Slags Borde, Kufferter &c. Bøger i Bogladerne, Landkorter, Kobberstykker, hvilke her i Mængde falholdes. Tvers for Enden af denne mellemste Deel er Snedkernes Børs, hvor Stadens Snedkere sælge alle Slags nye smukke Meubler, som staae her opsatte for Liebhavernes Øine at udvælge sig, hvilke de lyste.

Den yderste eller tredje Deel af Børsen er anvendt og indrettet til lutter Contoirer paa begge Sider, nemlig paa den nordre Side mod Gammel-Holm er den Kongelige Octroierede Vexel- og Laane-Banqvens Forsamlings-Stuer for Banko-Commissarierne, samt de øvrige Skriverstuer og Contoirer for de til

419

Banqven henhørende Betientere. Denne for alle Negotierende beqvemme og for Staten og Publicum nyttige Banqve er oprettet af Kong Christian den Siette, som gav Banqven sin Octroi Aar 1736 den 29. Oct. Af Begyndelsen bestod Banqven af adskillige Interessenteres private Midler, som dertil havde indskudt 1000 Actier, hver paa 500 Rdlr., hvilke snart blev optagne med Begierlighed. Aar 1737 den 11 marts. begyndte Banqven første Gang efter en Forordning af 8 Mart. 1737, som bestyrkede Banko-Sedlernes Gyldighed. Banqven indfriede strax Vexler fra Kiøbmænd, der havde Credit og udlaante Penge for 4 Procent paa beste Pant; derudover nedfaldt Rente af Penge fra 5 a 6 til 4 Procent. Banqven havde en meget lykkelig Fremgang og Interessenterne fik hver 11 mark i udbytte 9 til 12 Rdlr. Procent. Den Credit, som Kiøbenhavns Banqve stedse har staaet udi, giorde, at dens Actier altid steeg aarlig i anseelig høi Pris, saa at den Actie, hvis Indskud havde været 500 Rdlr., steeg til 1250 Rdlr. De første roullerende Banko-Sedler vare paa 100 Rdlr., 50 Rdlr., 40 Rdlr., 30 Rdlr., 20 Rdlr. og 10 Rdlr. Disse blev forslitte og samtlige indkaldte ved en Forordning af 13 Sept. Aar 1748 og indløste med tre Slags andre Banco-Sedler, nemlig 100 Rdlr., 50 Rdlr., og 10 Rdlr., af hvilke hvert Slags ere trykte paa sin Maade, for derved at giøre alt Undersleb desto vanskerligere. Aar 1760 den 22 Mart. blev af Kong Friderik den Femte ved en Forordning tilladt Banqven at formere dens Fond med en ny Subscription, som tog sin Begyndelse den 31 Marts. samme Aar. I Kraft af Placaten af samme Dato blev en gammel Actie, hvis Indskud ved Banqvens første Stiftelse havde været 500 Rdlr., nu anslagen til 1000 Rdlr.; og da Indskuddet for en ny Actie var ligeledes 500 Rdlr., saa fik enhver af de gamle Interessentere sit gamle Actie-Brev udbyttet imod tvende nye Actie-Breve. Enhver Interessent kunde tegne sig for en heel, en halv eller en fierdedeel Actie, og dog alligevel faae sit særdeles Actie-Brev. Efter faa Aars Forløb steeg saadan en ny Actie til 700 Rdlr. Aar 1762 den 4 Sept. udkom fra Banqven 1 Rigsdalers Sedlers, og Aar 1775 den 24 May 5 Rigsdalers Banko-Sedlers Forordning. Banqven fik ogsaa Kongelig

420

Bevilling at have sin egen Mynt. Banqvens Administration blev besørget af visse Bank-Commissarier, som dertil aarlig bleve udvalgte ved de fleste Stemmer af Interessenterne. Efter et Kongeligt Rescript af 28 May Aar 1771 blev Banqven forbunden med en Specie- eller Giro-Banqve, som da samme Aar blev oprettet. Aar 1773 tog Kong Christian den Syvende Banqven til sig og indløste Interessenternes Actier. Banqvens Administration forrettes ved dens Directeurer og Commissarier. De Kongelige Betientere ere Revisores, Bogholder, Casserer, Controleur og Protocollist. Ligeledes har Giro- eller Vexel-Banqven sine Directeurer, en Bogholder, og Controleur. Lige over for Banqven eller paa den Side ud til Slotsholms-Kanal er det Kongelige General-Vare-Magasins-Contoirer, eller Oplaget for alle Slags indenlandske Fabrik-Vare af Klæde, Silketøi og diverse Stoffer, som af Fabrikeurerne i Staden forfærdiges og her forvares, hvilke Kramvare til Stadens og Provintsernes Kiøbmænd og Kræmmere, saa og til andre Liebhabere udsælges herfra i stort. Dette Vare-Magasin blev stiftet Aar 1738, og under dette Magazin henhører Hallen, eller det Sted i Staden, hvor Fabrikanternes Klæde proberes og eftersees, om det er forsvarligt Kiøbmands-Gods, og derefter stemples. Børsen og alle dens Kramboers og Hørboers aarlige Leie er af Kong Christian den Siette overdraget til Qvæsthuset, som nu nyder Leien, der udgiør aarligen 2400 Rdlr. Børsens lange Lofter bruges til Magazin-Havre for den den Kongelige Liv-Gardes Heste.

Børsens Tag er af Blye, ligesom og Børsens Taarn-Spidse. Dette Taarn, som staaer midt paa Børsens lange Bygning er af egen Indretning; thi Taarnets Spir dannes af fire Drager eller Lindorme, hvilke alle hvile paa deres Bug og vende Hovederne ned ad, hver ud til sit Verdens Hiørne, men de slynge eller snoe deres fire Haler tilsammen omkring hverandre op ad i Veiret omkring Spiret, saa at deraf paa det sidste formeres en anseelig høi Spids, som strekkes i Veiret indtil Spirets Ende, da Spidsen endes med tre Kroner, een oven over den anden, og imellem hver af dem sidder en rund Klode, og til sidst Fløiet. Taarnets Høide fra Gadens Horizont til Fløi-Knappen er 88 Alen. Udi

421

Taarnet hænger en Klokke, med hvilken i forrige Tider er ringet hver Dag, naar Børsen blev aabnet og naar den blev tillukt, men nu bruges den Skik ei. Fra Taarnets Klokke hænger et langt Reeb ned paa Gaden, i hvilket den ved Midten af Børsen staaende Skildvagt trekker og slaaer hver Times Fuldslag, saasnart Stadens Klokker slaae. Dette smukke og kunstige Spir blev for sin Brøstfældigheds Skyld nedtaget Aar 1775, men af ny ganske opbygt med sin forrige Prydelse, Aar 1777 den 20 Jun. blev Fløien opsat paa det ny opbygte Børs-Taarn. Aftegningen paa Børsens tvende Portaler findes i Thuras Hafn. Hod. Tab. XXV. og XXVI. Ligeledes paa Børsens Facade med Taarnet Tab. XXVII. Ved Enden af Børsen paa Slotspladsen var Aar 1660 den 18 Oct. opsat et stort Pallads eller Theater, overtrukket med rødt Klæde, hvor Kong Friderik den Tredie (da Souverainitetet eller Arve-Enevolds-Magt var ham den 16 Oct. offereret, og af alle Stænder bevilget) blev høitideligen hyldet, da Rigets Raad, Adelen, de geistlige og borgerlige Fuldmægtiger, &c aflagde deres hellige Eed og svore Hans Majestet som en Arve-Enevolds-Herre. Om denne høitidelige Arve-Hyldning kan læses i Holbergs Danmarks Hist. Tom. 3. pag. 476-478.

§. 10.

Den liden Accise-Boe eller Consumptions-Contoiret ved Børsen, er en liden Bygning, beliggende tæt ved Bolverket af Nye-Strands Kanal lige ud for Nedgangen af Børs-Trappen. Den er afdeelt i to Contoirer, af hvilke det ene er et Consumptions-Contoir, som forestaaes af en Consumptions-Skriver, hvor alle Told-Sedler paa udgaaende Vine, Salt &c. af Vedkommende clareres. Det andet Contoir er for tre Over-Visiteurer, hvilken siden Aar 1754 have Navn af Controleurer, og have Opsyn med de her liggende Fartøiers Ladninger. Den ene af disse Controleurer er altid Controleur ved Skibsmaalingen.

§. 11.

Nye-Børs kaldes den Rekke af alle de Huse, som ligge imellem Enden af Børsen og Christianshavns Broe. Af denne Byens Grund, bestaaende af nogle tusende Qvadrat-Alen er indtagen fra Havnen eller den aabne Strøm

422

og Søe ved en lang og breed Dæmning lige fra Slotsholmen eller Slotspladsen indtil det Sted, hvor Christianshavns-Broe begynder. Derefter blev al denne indpælede Grund med stor Bekostning opfyldt i Begyndelsen af det syttende Aarhundrede indtil Aar 1620. Paa at opfylde denne indtagne Strandgrund anvendte ikke alene Kong Christian den Fierde selv, men ogsaa Rentemester og Tolder i Kiøbenhavn, Henrik Møller, store Penge, efterdi den allermindste Plads paa dette til Kiøbmands-handel saa beleilig beliggende Sted nær ved Havnen var saa fordeelagtigt. (See Pontop. Orig. pag. 240.) Adskillige Kiøbmænd, men især forommeldte Rentemester, Henrik Møller, byggede her endeel store anseelige murede Kiøbmands-Huse med Kieldere under, og bag samme byggede de hver sit tilhørende Pakhuus ud til Børs- eller Slotsholm-Kanal. Alle disse Huse paa denne Rekke have den store Herlighed, at store Skibe kan ligge tæt ved Bolverket for at lade og losse lige ud for deres Døre og Vinduer. Og da disse Huse have tillige deres Pakhuse i Baghusene, som vende ud til Slotsholms Kanal, saa kan allehaande Kiøbmands-Vare med den allerstørste Magelighed desto lettere ud- og indskibes fra Skibe og Pramme der ligger til Bolverket i Slotsholms Kanal, saa at alle disse Bygninger have Vandet baade for og bag ved sig. Ved Nye-Børs ligger det Guineiske Compagni og et Sukker-Raffinaderie.

§. 12.

Christianshavns-Broe eller Knippels-Broe, beliggende for Enden af Nye Børs tvers over Havnen eller Dybet og den stridige Strøm. Denne Broe er anlagt af Kong Christian den Fierde, og blev begyndt at bygges Aar 1618, da den ny Stad Christianshavn var af høibemeldte Konge bleven afstukken Aar 1617. Men da det dybe Hav og den stridige Strøm adskilte Amager-Land fra Kiøbenhavn og Sielland, saa at ingen kunde komme fra den ene Stad til den anden uden med Fartøier og Pramme, og Amagerne med deres Kiøkken-Urter maatte lade sig oversette i Færgebaade, naar de ville til Torvs i Kiøbenhavn, saa lod Kongen begge disse Kiøbstæder sammenføie med en lang Broe af Muur og Steen fra det ene faste Land til det andet. Midt paa den lod han giøre en stor Vindebroe, som kunde opvindes og opdrages; saa at de

423

største Orlogs-Skibe urørte og uskadte kunde gaae derigiennem, naar Fornødenhed det udkrævede. Da dette Verk blev begyndt, holdt mange det for et umuligt og ubestandigt Verk formedelst det dybe Svelg og den stridende Strøm, som løber derigiennem, helst da den ikke løber den ene Dag som den anden, ja ofte end ikke den ene Time som den anden. Ikke desto mindre blev bag Grundpillerne under Broen saaledes med Sement saavel forsynede, samt med faste Hvelvinger oven til samlede, at hverken Storm, Strøm eller Iis have hidindtil været mægtige for at rokke den, ei heller have de forfærdelige store Tynger og Byrder, som derover siden ere blevne tilførte og paalagte, kundet i saa mange Aar rokke eller rykke den mindste Grundsteen af sit Sted. (See Slanges Historie om Kong Christian den Fierde pag. 403.). Paa Broens vestlige Side ere tvende sterke Steenkister. Oven paa de tykke Pæle i Stranden er Veien brolagt. Denne Broe blev i tre Aar fuldført. Det rareste, som ved denne Broe findes, er dette, at det ferske Pompe-Vand er Aar 1633 fra Peblinge-Søen, (som ligger pa den anden Side uden for Kiøbenhavn), indlagt igiennem Staden og under denne Broe ved en forkeert Gallie af Blye ned paa Søebunden sat, og saaledes blev det ferske Vand indleed igiennem det dybe Hav og stridende Strøm til den ny anlagte Stad Christianshavn, at hver Mands Huus dermed er blevet forsynet. Bemeldte Blyrør og Render, hvorigjennem det ferske Vand løber, ligger saa dybt, at ikke de største dybstikkende Skibe, som gaae igiennem Broen, kan i mindste Maade beskadige dem. Om Christianshavns- eller Knippels-Broe udkom Aar 1660 en Broe-Anordning til dens Vedligeholdelse. Amagerne, som fordum indførte deres Torve-Læs til Baads, fandt ved denne Broes Anleggelse Leilighed til at kiøre lige ind i Kiøbenhavn, og blev tilholdte at give aarligen 150 Rdlr. til Broens Vedligeholdelse.

§. 13.

Slotsholms Vagthuus i daglige Tale Slotsholm kaldet, er en fristaaende Bygning, beliggende tvers for Enden af Børs- eller Slotsholms-Kanal. I den underste Etage af Slotsholms nordre Side er indrettet en Vagtstue

424

for en Officerer med sin underhavende Slotsvagt. Men i Slotsholms søndre Side er det Kongelige Maleverks Consumptions-Contoir, som administreres af en Comsumptions-Skriver, en Controleur, og en Casserer. Paa dette Contoir betale Stadens Brændevinsbrændere Consumption af den Hvede, Rug og Malt, som skraaes eller grøves til Brændeviin, saa og Borgerskabet for al den Rug, som males til Meel. Den hele øverste Etage af Slotsholm er indrettet til den Kongelige Skrædder-Sal, hvor alt det Kongelige Liberie til de Kongelige Pager, Lakeier, Staldfolk &c, bliver forfærdiget.

§. 14.

Børs- eller Slotsholms-Kanal er den Kanal, som ligger bag ved nysommeldte Slotsholms Vagt imellem Nye-Børsens- og Bag-Børsens Bygninger, og tiener de i samme Huse boende Kiøbmænd, saa ogsaa de under Børsen værende Hørboer ved Vares Transport til største Fordeel.

§. 15.

Bag-Børsen, kaldes den hele Rekke af Gaarde og Bygninger, som ligge ved den søndre Side af bemeldte Slotsholm og dens Kanal. Alleryderst paa denne Side ligge:

a) Det Islandske og Finmarkske store og anseelige Pakhuse, som lukker for Enden af denne Gade, men hvis forreste Deel vender ud til Havnens Bolverk, hvor de største Skibe ligge og losse. Dernæst

b) Et Sukker-Raffinaderie, tilhørende Sukker-Raffinadeur Lediges.

c) Det saa kaldede Salt-Compagnie, hvilken Gaard har frem for andre skiønne Paklofter til Kiøbmands-Vare at oplegge, da de største Skibe kan legge tæt til Pakhusene, hvilke alle vende ud til Havnens Bolverk, hvor Skibenes indehavende Ladninger udlosses. Denne Gaard har sit Navn tilovers af det Salt-Handels Compagnie, som her blev oprettet og anlagt Aar 1655, og hvis Hoved-Contoir her holdtes af Interessenterne, men efter nogle Aars Forløb blev siden ophævet.

d) Det fordum grevelige Lærkiske Hotel No. 96 men nu det Stampiske, er et anseeligt Pallads, hvis Hoved-Facade til Gaden er 91 Alen bredt,

425

opbygt ny af Grunden af Kong Christian den Siette til en Residents for Hertugen af Würtenberg-Oels, men siden kiøbt af Grev Lerke og føiet til det af ham oprettede Stamhuus Lerkenborg. Det er en regulair Bygning, to Etager høi, forsynet med en liden Lysthauge.

I en lige Linie med disse Bygninger og Gaarde ligger:

§. 16.

Det Kongelige Generalitets- og Commissariats-Collegiums Gaard, beliggende imellem nysommeldte Gaard No. 96. og Cancellie-Bygningen. Denne Gaard har i Kong Friderik den Fierdes Tid været en Fyrstelig Gaard og havde Communication med det gamle Slot igiennem en lang Løngang bag Cancelliet. Den var da beboet af Fyrstinden til Slesvig, Anna Sophia, som siden den 4. Apr. Aar 1721 blev Dronning og Hans Kongelige Majestets anden Egte-Gemalinde. Men i Kong Christian den Siettes Regierings Tid blev al den vestlige Side-Bygning inde i Gaarden giort til det Kongelige Posthuus, hvor i den nederste Etage var indrettet det danske Post-Contoir for den ridende og for de agende hamborgske og jydske Poster; ligeledes det lollandske Post-Contoir saaog Post-Kassererens Contoir. Men i den anden Etage var indrettet en Sal for General-Post-Amtets Directeurer. Ligeledes Contoirer for Post-Amtets Betientere, saasom Revisoreres, Archivarius &c. Dette Kongelige Posthuus blev forflyttet herfra Aar 1780 til Kiøbmagergade, hvor det blev anlagt i Gaarden No. 88, som dertil af Kongen blev kiøbt og indrettet. (See forhen Kap. 4. §. 5. pag. 369) Dette forrige Posthuus er nu blevet combineret med Cancellie-Bygningen, og Aar 1781 udi November blev den almindelige Enke-Kasses Contoirer forflyttede fra Christiansborg-Slot ned udi forrige Posthuus, paa at samme Kasses Bogholder-Contoir holdes, hvor det hamborger ridende Post-Contoir var holdet, og bemeldte Kasses Casserer-Contoir holdes, hvor Post-Casserer-Contoiret forhen var holdet. Udi samme Side-Bygning blev ogsaa i Kong Christian den Siettes Tid indrettet Værelser til General-Land-Oeconomie- og Commerce-Collegium med dets Contoirer. Dettte Collegium blev ophævet den 10 Jul. 1771 saaledes, at alle dets Sager skulle gaae frem-

426

deles til Finantz-Collegiet og Kammeret. (See videre siden ved Rentekammeret). I den forreste Bygning, hvis Hoved-Facade vender ud til Gaden eller Børsen, er af Kong Christian den Siette anlagt Land-Etatens General-Commissariat, forsynet med beqvemme Apartements og fornødne Contoirer for de Kongelige Betiente ved samme Collegium. Aar 1763 i October blev Land-Etatens Krigs-Cancellie og Land-Etatens General-Commissariat forenede, og deraf constituteret eet Collegium, som førte Navn af Kongelig General-Krigs-Directorium. Aar 1766 den 11 Sept. blev General-Krigs-Directorium forandret til et Collegium af Navn: Høi Krigs-Raad. Aar 1766 den 22 Oct. blev Land-Etatens ganske Militair-Departement, (som bestod af General-Krigs-Directorium og siden det Kongelig Høie Krigsraad) deelt i to Dele, nemlig det Høie Krigs-Raad og Land-Etatens General-Commissariat. Men Aar 1767 bleve de samlede og kaldes nu Generalitets- og Commissariats-Collegium, som dirigeres af visse Deputerede. Under dette Collegium henhører et Depeche-Contoir med tvende Secretairere; dernæst fire Departement-Contoirer, et Bogholder-Contoir, en Arkivarius, og et Revisions-Contoir.

§. 17.

Cancelliet er en stor vidtløftig og anseelig Hiørne-Bygning, beliggende allerforrest af de nysommeldte Bygninger, som gaae ned bag Børsen, dog saa at den med begge Sier vender fire ud til Slotspladsen. Cancelliets Hoved-Facade, hvor Indkiørselen er, vender ud til Børsen og er 100 Alen lang. Paa hver Side af Porten er 11 Fag Vinduer. I den store Frontispice over Porten sees allerøverst Kong Friderik den Fierdes Brystbillede, udhuggen i hvid Marmor og der neden under sees det Kongelige Vaaben, prydet med begge Ridder-Ordener, og holden af to Vildmænd, som ere omgivne med en stor Mængde Krigs-Instrumenter, udhugne i Steen, med tre Løver, hvilende paa Gesimsen. Men Cancelliets anden eller vestlige Side, hvortil Opgangen er af en Steentrappe, vender ud til Christiansborg Slot. Denne anseelige Bygning er med stor Bekostning fra Grunden af ny opført af Kong Friderik den Fierde og er med en Løngang føiet til Slottet, saa at Kongen kan igiennem samme Løn-

427

gang gaae fra Slottet over til Cancelliet. Bygningen bestaaer egentlig af tre Fløie, som indslutter en rummelig Gaard, der paa den fierde Side indelukkes af Proviantgaardens Hoved-Bygning. Kielderen under alle tre Bygninger ere hvelvede reent igiennem. Over Kielderne ere tre Etager eller Stokverker.

Den første eller underste Etage er ligeledes overalt i alle tre Fløie reent igiennem hvelvede og brandfrie, fordi samme Etage er indrettet til de Kongelige Arkiver, og har hvert Collegium her sit særskilte Arkiv for sig selv. Saaledes finder man her det danske Cancellies Arkiv, det tydske Cansellies, Krigs-Cancelliets, men nu Generalitetets Arkiv, Rentekammerets Arkiv &c. Ethvert Arkiv er uden til forsynet med Jerndøre, paa hvilke er malet, hvilket Arkiv det er. Indvendig ere de alle hvelvede og i Vinduerne forsynede med Jern-Vindues Luger eller Skodder. Den smukke Orden og zirlige Indretning i disse Arkiver kan bedre betragtes end beskrives. Men alle Cancelliernes Hoved-Arkiv eller det Kongelige Geheime-Arkiv er en hvelvet Bygning igiennem alle tre Etager, saa at, naar Kongen vil gaae fra Slottet over til Cancelliets igiennem forommeldte Løngang, der sammenbinder Slottet med Cancelliet, saa kommer han allerførst ind i Geheime-Arkivet, og fra dette Arkiv ind til Collegierne paa den venstre Haand; men han kommer ind til det Kongelige Bibliothek, saa og til Kunst-Kammeret paa den høire Haand.

Udi den anden Etage ere Cancellierne tilligemed de til hvert Cancellie henhørende Contoirer. Hvert Contoir paa begge Sider af Giennemgangen er afdeelt for sig, med sin egen Kakkelovn og paa Contoir-Døren er malet Contoirets Navn og det Departements Navn, hvorunder det henhører. I fordum Tid var i denne Etage i den vestlige Fløi ud til Slottet det Kongelige Geheime-Stats-Conseil, men samme blev af Kong Christian den Syvende ophævet ved en Kongelige Act, dateret Frideriksberg den 27 Dec. Aar 1770, og i dets Sted blev Aar 1772 den 13 Febr. oprettet et Geheime-Stats-Raad, hvis Forsamlings-Sal er paa det Kongelige Residents-Slot Chrisitansborg. I forrige Geheime-Conseils-Stue blev en Tid lang holdet General-Toldkammer, indtil samme blev forflyttet i den ny Bygning, som er imellem Cancelliet og Generalitet.

428

Udi den nordre Fløi er det danske Cancellie, som er stiftet Aar 1670, men fik sin første Over-Secretair Aar 1688, og har tilforn havt til Chef, en Over-Secretair, dernæst en Maitre des Requettes, fire Secretairer, og to Cancelliet-Forvaltere. (See Holbergs Danm. og Norges geistl.og verdsl. Stat pag. 545.) Men Aar 1771 den 20 Marts blev efter Kongelig Befaling den danske Cancellie sat paa en anden Fod og dets Sager deelte under fire Kamre, saa at det nu skulle bestaae af fire Deputerede og ligesaa mange Departements. Under det første Departements-Contoir, hvis Chef var den første Deputerede, henhørte Sielland, Møen og Bornholm. Under det andet Departements-Contoir, hvis Chef var den anden Deputerede, henhørte Nørre-Jylland, Lolland, Langeland og Falster, samt de derunder sorterende Øer. Under det tredje Departements-Contoir, hvis Chef var den tredie Deputerede, henhørte Kongeriget Norge. Under det fierde Departements-Contoir, hvis Chef var den fierde Depueterede, henhørte Island, Grønland og Colonierne i de andre Verdens Parter, samt Lehns-Sager. De øvrige Contoirer vare: Et Depeche-Contoir og et Arkiv-Contoir med en Arkivarius og en Registrator. Denne Forretningernes Inddeling efter Distrikterne blev ophævet den 4 Marts. Aar 1773, da Hans Kongelige Majestet befalede, at det danske Cancellie skal bestaae af fire Hoved-Contoirer, nemlig to Deputeredes- og to Expeditions-Secretairs-Contoirer. Cancellie-Collegium bestaaer af de tvende Deputerede, af General-Procureuren og den første Expeditions-Secretair.

Det tydske Cancellie fik sin første Over-Secretair Aar 1688; (see Holbergs Danm. og Norges Stat pag.548) og bestod af den Over-Secretair, en Cancellie-Forvalter, en Geheime-Registrator. Men Aar 1771 blev efter Kongelig Befaling det tydske Cancellie sat paa en anden Fod og dets Sager deelt under tre Kamre, saa at det skulle bestaae af tre Deputerede, som hver havde sit Departement at forestaae. Under det første Departement-Contoir, hvis Chef var den første Deputerede, henhørte de Slesvigske Sager. Under det andet Departements-Contoir, hvis Chef var den anden Deputerede, henhørte de Holstenske Sager. Under det tredie Departement-Contoir, hvis Chef var

429

den tredie Deputerede, henhørte de Oldenborgske, Delmenhorstiske, Pinnebergiske og Altonaiske Sager. Men under Dato 28 Jul. 1773 blev giort i det tydske Cancellie følgende Indretning: Forretningernes Inddeling efter Distrikterne blev ophævet. Cancellie-Collegium bestaaer af to Deputerede og Over-Procureur, samt første Expeditions-Secretair. Dernest et Expeditions-Contoir, et Copiist-Kammer, et Archiv-Contoir.

Krigs-Cancelliet er stiftet af Kong Christian den Femte Aar 1678 og fik sin første Over-Krigs-Secretair, da det forhen Aar 1660 stiftede Krigs-Collegium blev ophævet. (See Holbergs Danm. og Norges Stat pag. 548 og 549.) Men Aar 1763 blev Land-Etatens Krigs-Cancellie og Landetatens General-Commissariat forende og deraf constitueret et Collegium, som førte Navn af Kongelig General-Krigs-Directorium. Men Aar 1766 blev samme Collegium tillagt det Navn: Høie Krigs-Raad. Den Forandring, som dermed er skeet i den følgende Tid, er anført forhen §. 16. pag. 426.

I den østlige Fløi af denne Bygnings anden Etage er Forsamlings-Salen for de Herrer Deputerede og Committerede i det Kongelige Rentekammer-Collegum. Aar 1691 begynder Rentekamerets egentlige rette Periode, thi da bleve Rentemestrene afskaffede og Kammer-Sagerne bleve dirigerede først ved en Præses og siden ved Deputerede og Committerede alene. Men i Kong Friderik den Fierdes Tid blev Rentekammerets sat paa en ordentlig Fod Aar 1719, thi da blev Renteskrivernes Tal forøget tilligemed Betienternes Løn, Kongelige Fuldmægtige udi alle Contoirs beskikkede, og de Deputerede udi Kammer-Collegio bleve assignerede visse Contoirs, over hvilke de skulle være Decisores. Kammer-Collegium bestod da af tre Deputerede for Financerne, af sex Tilforordnede eller Committerede udi Kammer-Collegio og to Kammer-Secretairer, hvilke forestode de tvende Contoirs paa Kammeret, som kaldes Kammer-Cancelli, hvoraf det ene kaldtes det danske og norske Kammer-Cancellie, men det andet kaldtes det tydske Kammer-Cancellie. Dernest var endnu den tredie Kammer-Secretair, som kaldtes Justits-Secretairen, hvis Forretning vedkommer Kammer-Justits-Sager. Renteskrivernes Antal vare 17, nemlig 7 danske Contoirer,

430

5 norske Contoirer og 5 tydske Contoirer. Dernest en Bogholder og to Assignations-Contoirer, samt en Arkivarius i Kammer-Arkivs-Contoir, og en Landmaalings-Skriver i Landmaalings-Arkivet. Aar 1760 den 7 Jan. oprettede Kong Friderik den Femte det Vestindiske- og Guineiske-Rente- samt General-Toldkammer; Til hvilket Kammer alle Told-Sager, saa og alle Consumptions- Folke- og Familie-Sager, som tilforn henhørte under Rentekammeret, bleve henlagte. Dette Toldkammer bestod, ligesom Rentekammeret af adskillige Deputerede og Committerede, dog var den første Deputerede i Toldkammeret tillige og den første Deputerede i Rentekammeret. Alle General-Toldkammerets Forretninger bleve henlagte til et Kammer-Cancellie og sex Renteskriver-Contoirer. (See Holbergs Danm. og Norges Stat pag. 566 og 567.) Denne Indretning vedvarede indtil Aar 1771, da Hans Kongelige Majestet Kong Christian den Syvende ved en Kongelig Kabinets-Ordre af 6 Jul. Aar 1771 oprettede et Finants-Collegium; Dernest ophævede det hidtil værende Rente- og General-Toldkammer, og tillige oprettede tre adskilte Rente-Kammere, hvilke skulle besørge de hidtil i forbemeldte Rente- og General-Toldkammer behandlede Ting, af hvilke Kammere det ene blev kaldet det danske Kammer, det andet det norske Kammer, og det tredje det tydske Kammer.

A.) Bemelte Finantz-Collegium fik Bestyrelsen af alle Finantz-Sager, samt Tilsyn med alle de Personer, hvis Forretninger did henhører og havde fire Deputerede, hvilke havde hver sin Secretair og Copiist. Derunder henhørte Expeditions-Secretairens Contoir; Ligeledes det danske og norske Assignations-Contoir, det tydske Assignations-Contoir, og Hoved-Bogholder-Contoiret.

B.) Det danske Kammer, som forvaltede Cammeral-Væsenet i Danmark, og de uden for Europa liggende Lande, fik en Deputered og Chef med fem Committerede, hvilke hver især havde sit Bureau, altsaa fem Bureaux og hver Bureau havde sin Secretair og sin Renteskriver; Dernest en Expeditions-Secretair med sit Contoir, et Arkiv-Contoir med sin Arkivarius og Registrator: Saa og et Revisions-Contoir. Under det danske Kam-

431

mers første Bureau henhørte hele Jylland. Under det andet Bureau henhørte Fyn, Møen, Lolland, Falster, samt de Amter Vordingborg, Antvorskov og Corsøer. Under det tredie Bureau henhørte Hans Majestæts Lande og Colonier uden for Europa, samt Brandvæsneet. Under det fierde Bureau henhørte Siellands Stift, Bornholm indbegrebet, undtagen de tre forommeldte Amter, der henhørte under det andet Bureau. Under det femte Bureau henhørte Staden Kiøbenhavn.

C.) Det andet Kammer var det norske Kammer, som bestyrede alene Cammeral-Væsenet i Kongeriget Norge og Island, fik en Deputered og Chef med fire Committerede, hvilke hver især havde sit Bureau, altsaa var her fire Bureauer og hver Bureau havde sin Secretair og sin Renteskriver; Dernest en Expeditions-Secretair med sit Contoir, et Arkiv-Contoir med en Arkivarius og en Registrator; Saa og et Revisions-Contoir med sin Revisor. Under det norske Kammers første Bureau henhørte Aggershuus Stift, undtagen Rummedals- og Sandsværds-Fogderier, samt Grevskaberne Laurvig og Jarlsberg, tilligemed de derudi liggende Steder, saavelsom og Staden Drammen. Under det andet Bureau henhørte Trunhiems-Stift, samt Fogderiet Sundmøer og Island. Under det tredie Bureau henhørte Bergsverks-Distrikterne, samt de tvende fra Aggershuus-Stift undtagne Fogderier. Under det fierde Bureau henhørte Christianssands-Stift og Bergens Stift, undtagen Fogderiet Sundmøer. Under det danske og norske Kammers fælles Opsigt var endnu henlagt det danske Brand-Assurance-Contoir.

D.) Det tredie Kammer under navn af det tydske Kammer, havde Cammeral-Væsenet i Hertugdommet Slesvig, Holsteen og Grevskaberne Oldenborg og Delmenhorst, og havde en Deputered og Chef, tilligemed fire Committerede, hvilke hver især havde sit Bureau; altsaa var her fire Bureaux; Ethvert Bureau havde sin Secretair og sin Renteskriver. Dernest en Expeditions-Secretair med sit Contoir, et Arkiv-Contoir med en Arkivarius og en Registrator, et Revisions-Contoir med en Revisor,

432

saa og det tydske Brand-Assurance-Contoir. Under det tydske Kammers første Bureau, henhørte Hertugdømmet Holsteen. Under dets andet Bureau henhørte det første Slesvigske Distrikt, samt Grevskaberne Oldenborg og Delmenhorst. Under det tredie Bureau henhørte det andet Slesvigske Distrikt samt alle Toldsager. Under det fierde Bureau henhørte overhoved alle Kiøbstædernes Affairer og Anliggender. Denne Indretning med disse tre Rente-Kamre vedvarede noget lidet over halvandet Aar. Thi Aar 1773 i Januar, giorde Hans Kongelige Majestet Forandring i Finants-Collegio og Kammeret, da ved Forordning af 21 Jan. Aar 1773 blev befalet, hvorledes Financerne, Cammerral- og Commerce-Væsenet skulle bestyres, nemlig:

1.) Ved Finants-Collegium, hvorunder blev henlagt alle Penge, Banqve, Mynt- og Cours-Sager, saa og Told-Intrader af Sundet. Dette Collegium har fire Deputerede. Under Finants-Collegium henhører det danske og norske Assignations-Contoir, det tydske Assignations-Contoir, Hoved- og Contra-Bogholder-Contoir, ligeldes Zahl-Kammeret, som forestaaes af en Zahl-Casserer, saa og Kiøbenhavns Mynt, som dirigeres af en Myntmester, Mynt-Wardein, Hof-Maedailleur, Stempelskierer og en Revisor.

2.) Rentekammer, som blev befalet at settes paa dets forrige Fod, at skulle have samme Forretninger, som det har havt fra Aar 1670 til 1770, dog med denne Forskiel, at det almindelige Landvæsen skal legges derunder og Bergverks-Sagerne skulle tages derfra. Hvoraf følger, at de tre Kamre, nemlig det danske Kammer, det norske Kammer, og det tydske kammer, som Aar 1771 blev oprettede, aldeles ophæves. Rentekammeret har nu sine visse Deputerede og sine visse Committerede. De Contoirer, som høre under Rentekammeret ere, det danske og norske Kammer-Cancellie; det tydske Kammer-Cancellie, Kiøbenhavns Contoir, Siellands Contoir, Fyns Contoir, Jyllands-Stifters Contoir, Landvæsenets Contoir, de danske og norske Kiøbstæders Contoir, norsk Sønden-

433

fields Contoir, Trondhiems Contoir, Bergens Contoir, det danske og norske Revisions-Contoir, første Slesvigske-Contoir, andet Slesvigske Contoir, første holsteenske Contoir, andet holsteenske Contoir, Landmaalings-Contoir, Stempelpapirs-Contoir.

3.) Vestindiske- og Guineiske-Rente- samt General-Toldkammer, hvorunder henhøre de Forretninger, som Forordningen af 7 Jan Aar 1760 har bestemt, nemlig: a) Det hele Told- og Consumptions-Væsen i alle Kongelige Stater, samt Consumptionen af Kiøbstæderne i Danmark og Norge. b) Colonierne i Vestindien og Guinea, samt Island, Færøe og Grønland, tilligmed Finmarken for saavidt Handelen og Fiskeriet betreffer, saavel i Henseende til Cammeral- og Told- som Commerce-Væsenet. Dette General-Toldkammerets Collegium har nu sine visse Deputerede og sine visse Committerede. Under dette Collegium henhører et Kammer-Cancellie-Contoir, Siellands Told-Contoir, Fyens og Jyllands Told-Contoir, norske Told-Contoir, danske og norske Consumptions-Contoir, Vestindiske og Guineisk Contoir, Finmarksk, Islandsk, Færøisk og og Grønlandsk Contoir, hvorunder de Jydske, Fyenske og Langelands Consumptions- samt Tobaks- og Salt-Forhandlings Sager og Regnskaber, tydske Told-Contoir, norske Revisions-Contoir, det vestindiske stemplede Papirs Contoir med sin Commissarius og Controlleur. Under dette Collegium henhører Kiøbenhavns Told-Væsen. For samtlige Kammer-Collegier er et Arkiv med sin Arkivarius og Registrator. General-Toldkammeret med sine Contoirer holdes i den ny Bygning, som er imellem Cancelliet og Generalitetet.

4.) Oeconomie- og Commerce-Collegium, hvorunder henlegges alle Commerce- Fabrik- og Fiskeri-Sager, saavelsom hvad der angaaer de til dette Collegium henhørende Lauge, saa og det hele Brand-Assurance-Væsen i begge Kongens Riger, Fyrstendømmer og Grevskaber, og bestyres som før. Dette Collegium har sine visse Deputerede og visse Committerede.

434

Derunder henhører det danske og norske Brand-Assurance-Contoir, det slesvigske og holsteenske Brand-Assurance-Contoir.

5.) Bergverks-Directorium, som bestyrer alle Bergverks og didhen hørende Sager, saavelsom og Saltverks-Væsenet. Dette Collegium har sine Deputerede og Assessorer. Derunder henhører et Directorii-Cancellie, et Revisions-Contoir.

I den tredie Etage af alle tre Fløie af Cancellie-Bygningen har Rentekammeret, saasom det vidtløftigste Collegium alle sine Contoirer for alle Renteskrivere, Revisorer, Bogholdere, Arkivarius &c. Indgangen til alle Renteskriver-Contoirer, som er i den nordlige Længde, falder fra en lang Gang, som strekker sig langs med bemeldte nordlige Fløi og er besat med store Vindovne, fra hvilke Varmen om Vinteren driver ind i Contoirerne paa begge Sider af Gangen. Af den Grund, hvor Cancelliet, Generalitet- og Land-Commissariatets-Gaard med flere Bygninger nu staaer opbygte paa, er ligeledes i Kong Christian den Fierdes Tid ved kostbare Dæmninger indtagne fra Havnens Bredde eller Søen, og derefter opfyldt til Bebyggelse. Paa det Sted, hvor nu Cancelli-Bygningen staaer, var fordum i Kong Christian den Fierdes Tid af Rentemester og Tolder Henrik Møller, opbygt et Boldhuus, imellem samme Boldhuus og Proviantgaarden var bygt en Hestemølle til at male fine og grove Gryn paa til Flaadens Fornødenhed. (See J. L. Wolfs Encom. Dan. pag. 152.)

§. 18.

Den Kongelige Proviantgaard, beliggende næst ved Cancelliets søndre Side, er opbygt Aar 1604 af Kong Christian den Fierde paa al den Plads, som Kongen lod ved Indpæling og Dæmning tage ind fra Havnen eller Søen, og derefter opfyldte til Bebyggelse, da her var tilforn den aabne Strand, hvor de Kongelige Orlogs-Skibe altid før laae bag Slottet. Denne Proviant-Gaard lod Høibemeldte Konge opbygge med de Muursteen, som stode i de mange katholske Kirkers og Klosteres gamle Mure udi Roskilde, hvilke blev nedbrudte og førte herind til Kiøbenhavn, og deraf lod male Sement til at opmure Proviantgaardens Bygninger, saa og Tøihuset med. (See Wolfs Encom. Daniæ. pag.

435

475). Naar man nu gaaer fra Cancelliet igiennem Slots-Løngangs-Porten saa finder man strax paa venstre Haand Indgangs-Porten til den Kongelige Proviantgaard, som er et Hoved-Magasin for adskillig Slags Provision og Forraad af Korn- og Fede-Vare til Matrosernes og den Kongelige Orlogs-Flaades fornødne Udredning. Denne Bygning er foran ud til Gaden ikkun 42 Alen bred, men inde i Gaarden langs med den venstre eller nordlige Side sees en overmaade lang, stor og anseelig grundmured Bygning med mange store og prægitige Lofter, det ene oven over det andet, saa og hvelvede Kieldere under hele Bygningen, samt tillige flere til Proviantgaarden henhørende Bygninger. Udi de adskillige Kieldere ligge et anseeligt stort Forraad af fede Vare, saasom Flesk, Kiød, Smør, og paa Lofterne et stort Magasin af alle Slags Kornvare, Rug, Byg, Havre, Erter, hvormed ikke alene den Kongelige Flaade provianteres, naar den udrustes, men endog den samtlige gemene Mand, baade Matroser og den faste Stok ved Søe-Etaten blive bespiset; thi foruden deres maanedlige Besoldning nyder hver Mand maanedlig sin frie Kost, da han ved hver Maaneds Begyndelse under en Søe-Officers Tilsyn faaer efter en fastsat Taxt og Vegt sin visse Maaneds-Kost af Rug, Smør, Flesk, Erter og Gryn, hvilket saaledes til hvert Compagniets Mandskab bliver uddeelt. I Kong Christian den Fierdes Tid Aar 1626 blev en stor Deel af Proviant-Huset ved ulykkelig Ildebrand afbrændt. Ligeledes ogsaa Aar 17- - i Kong Friderik den Fierdes Tid. Paa Proviantgaarden boer den Kongelige Proviant-Forvalter, som har sine Contoirer i Bygningerne paa den høire Haand eller sydlige Side. I en særskilt Bygning paa denne store Proviantgaard er indrettet det Kongelige Bagerhuus, forsynet med adskillige store Bagerovne, hvor baade ugentlig bages Kamisbrød [i. e. Kommisbrød] til den i Staden garnisonerede Soldatesqve, saa og bages alt det haarde Skibs- og Kahytbrød til de Kongelige Orlogs-Skibe og Fregatter, naar de udrustes. Denne store Proviantgaard er til sit bestemte Brug særdeles beqvem indrettet; thi ved Bygningernes sydlige Side er anlagt en stor Havn, hvori alle Proviant-Skibene, som ankomme med Kongens Korn fra de Kongelige Amtstuer, kan ligge tæt til Bolverket næsten lige ud for hvert Magasin og udlosse deres indehavende Ladninger. Ligeledes i denne Havn imodtage de Kongelige Barkasser eller

436

store Skibsbaade deres Skibs-Proviant af Flesk, Erter, Gryn, Smør, &c. for at bringe samme om Bord paa de Kongelige Orlogsskibe, naar disse ligge tiltaklede paa Kiøbenhavns Rhed.

§. 19.

Det Kongelige Bibliothek og det Kongelige Kunstkammer ere samlede udi den store og anseelig grundmurede Bygning, som ligger næst ved Proviantgaarden imellem de tvende Slotterts Løngange. Denne lange og store Bygning er 136 Alen lang og tre Etager høi, fra Gaden til Gesimsen 29 Alen, men til Rygaasen 48 Alen høi. Aftegningen derpaa findes i Thuras Hafn. Hod. Tab. XXVIII. Men hvor stor denne smukke Bygning end er, og i hvor skiøn udvortes Anseelse den end har, saa ligner den dog ikke nær den store Pragt og de uskatterlige Klenodier, som Bygningen indvendig indbefatter.

A) Den underste Etage eller Stokverk af dette anseelige Huses hele Længde og Brede hører til det Kongelige Tøihuus, og skal der nærmere blive omstændeligen beskreven ved §. 20. Vi begive os derfor til

b) Den andne Etage eller Stokverk af denne Bygning, som Kong Friderik den Tredie Aar 1669 lod bygge og indrette til at forvare det prægtige og kostbare Kongelige Bibliothek, som indeholder en overmaae stor og rig Samling af gamle og rare Bøger og Editioner. Til dette Kongelige Bibliothek har Kong Friderik den Tredie lagt den første Grundvold, thi Begyndelsen blev allerførst giort med den Bogsamling, som Kongen selv eiede. Denne Samling fik siden en anseelig Tilvext ved endeel andre herlige Bibliotheker, som deels ere skienkede dertil af berømmelige Mænd, deels af Kongen kiøbte dertil, iblant hvilke især regnes: Peder Scavenii, Joachim Gersdorffs, Lauritz Ulfelds, Jost Høgs, Esaiæ Puffendorfs og Christian Reitzers; saa at dette Kongelige Bibliothek nu bestaaer af flere end 100000 Volumina, hvis Antal hvert Aar formeres ved Høikongelige Omsorg med de kostbareste og beste udenlandske Verker, der Tid efter anden komme for Lyset. Saavel det Kongelige Bibliotheks Sal, som ogsaa dets Indretning ligner det bekiendte og berømmelige Bibliotheca della Minerva i Rom. Forommeldte

437

prægtige Kongelige Bibliothek staaer paa en stor Sal, som er over 200 Fod eller 100 Alen lang. Fra den ene Ende af Salen til den anden Ende er i Midten langs igiennem Salen en bred Gang, hvis Gulv er ziirligt belagt med de skønneste og fineste sorte og hvide Marmor-Fliser. Udi denne lange Sal er et skiønt og lydelig Echo, som, paa hvilken Ende af Salen man end staaer og raaber, igientager tre Gange tydelig de selv samme Ord som udraabes. Paa hver Side af denne brede Gang træder man nogle Trin op til en Forhøining, som farer fort hele Salen igiennem paa begge Sider langs ned, paa hvilke Forhøining rundt om, saavelsom paa begge de lange Sider, som og paa de tvende Ender, er anordnet en Rad af fristaaende Corinthiske Pillarer, hvis forgyldte Capitæler bære et Gallerie, som gaae omkring hele Salen paa alle fire Sider, hvortil er Opgang af fire Trapper, nemlig en Trappe i hvert Hiørne af Salen anlagt. Den Orden, hvori alle Bøgerne nu staae, er af Kong Christian den Femte saaledes anordnet, at de i Bogreoler, som staae under Galleriet imellem alle Vinduerne, (hvilke ere af en særdeles Høide og 10 Fag i Tallet paa hver Side af Salen), staae paa den venstre Side af Indgangen opsatte alle de Theologiske, Historiske, Ecclesiastiske, Medicinske, Politiske, Philosophiske og Philologiske Bøger in Folio. Men paa den høire Side af Indgangen staae alle de Juridiske og Historiske Folianter. I denne selv samme Orden staae ogsaa oven paa Galleriet alle de andre Bøger af Qvarter, Octaver, og mindre Formater. Ved hver Ende af denne store Sal staaer paa Galleriet fire Skabe, alle forsynede med Glasdøre og tillukte under Laas og Nøgel. Udi disse fire Skabe forvares og giemmes en særdeles rar Skat af ældgamle Manuscripter, hvoriblant findes en Mængde gamle islandske og norske Pergaments-Bøger, henhørende til den nordiske Historie og Lovkyndighed. Ligeldes giemmes her en anseelig Samling af Hebraiske, Græske og Latinske Codicibus Membraneis, saasom Bibler, Patres, Autores Classici og Poeter. Ei at tale om andre Videnskaber, hvoraf her findes mangfoldige, saavel paa Pergament,

438

som paa Papir skreven. Disse rare Manuscripter ere tilkiøbte og indkomne fra det Danneskioldske, Rostgaardske, Deichmanske, Grammiske, Fossiske og andre berømte Mænds Bibliotheker. Dette prægtige Kongelige Bibliothek blev Aar 1764 beriget med en rar Samling af orientalske Manuscripter, hvilke af et lærdt Selskab, (som paa Kong Friderik den Femtes Bekostning, reiste til Egypten og Arabien, for at opsøge Curiosa), bleve sendte fra Alexandrien hiem til Danmark. Disse Orientalske, størstedelen paa Pergament haandskrevne Bøgers Tal er 150. Deriblant findes 8 hebraiske Bibler, deels af Ælde noget mutilerede, fornemmelig et Exemplar, som holdes for at være omtrent 1000 Aar gammelt formedelst dets adskillige Egenskaber, og derfor følgeligen ogsaa er det allerældste i Europa, saavidt man veed. De fleste andre Codices ere Arabiske og iblant disse er en rar Commentarius over Alcoranen.

Iblant de første forommeldte rare Pergaments-Codices, findes en Justinus, som er skreven med Erkebisp Absolons egen Haand og af ham foræret til Sorøe-Kloster. Ligeledes en Davids Psalter, zirlig og net skreven paa Pergament, som har tilhørt den norske Prindsesse Christine, Kong Haagens Datter i Norge, som blev gift til Spanien. End videre giemmes blant rare Manuscripter Kong Friderik den Tredies chymiske Samling. Ligeledes Tycho Brahes mange egenhændige Skrifter eller Autographa. Samt den bekiendte Codex Flateiensis, saaledes kaldet, fordi den er fundet paa den Øe Flatøy udi Island. Denne Codex indeholder de gamle norske Kongers Historie og er skreven i det ældgamle norske eller islandske Sprog. Samme Codex holdes for at være overmaade rar og er af den berømte Antiquario Arnas Magnæus, skatteret paa mange tusinde Rigsdalers Værdie. Af de allerrareste Bøger paa dette Kongelige Bibliothek vil man anføre nogle faa, som regnes blant de merkværdigste, nemlig. En tydsk Bibel, trykt i Nürnberg Aar 1483 2 Vol. hvori alle Initial- eller Begyndelses-Bogstaver ere zirede med Guld. Den lybske Bibel af Aar 1404. Lutheri tydske Bibel, Augsburg Aar 1595.

439

2 Vol.; hvilket Exemplar er trykt paa fiint Pergament, zirede med malede Figurer, indbunden i sort Karduan og Bindet beslagen med en Hob masiv Sølv. Foran i den første Tome sees Doct. Luthers Portrait meget konstigt og vel skildret af den berømte Lucas Cranach i Wittenberg Aar 1525. Den Lüneborgske Bibel Aar 1641, dedicret til Kong Christian den Fierde, 2 Vol, trykt paa det skiønneste og hvideste Pergament. Den Wittenbergske Bibel af Aar 1551, hvilket Exemplar har været Kong Friderik den Anden daglige Haand-Bibel, hvori Kongen med sin egen Haand har foran i Bogen tegnet, hver Gang han har begyndt at læse Bibelen igiennem, saasom: Anno 1.5.6.6. begunte Jeg adt lesse y denne Bybel den 20 Januarius pa Fredersborg den Tye der war Krye ymellum Danmarch och Schwerrich. Friderich. Anno 1.5.6.7. hawer Jeg lest denne Bybel, Gut verre lowet vt po Fredersborg den Tyedt der war Krye ymellem Danmarch och Schwerich. Gut vnde meg den samme saa at hawe lest, Gut tyl Erre och myn Sel Salychheyt tyl det Besste, Amen. Den 6 Aprilis. Friderich. Anno 1572 begunte jeg po tet den anden gan at wylle lessze denne Bybel vt och war det wor Herriss Himmelfarff Dach och war den 15 Majus. Gut vnne meg den saa lesse Gut tyl Ere och min Sel tyl det Besste. Amen. Anno 1576 haver jeg lest denne Bybbel vt den 16 December, her po Frederssbor Gut werre lovet. Gut vnde meg den at begunne ygen Gut tyl Erre och min Sel tyl det Besste Amen. Anno 1577 hawer jeg paa det dredy gan begunt at wylle lesse denne Bybel vtt och beguntte pa hyllyye tre Konggers Dach sum War den 6 Janarius Gut vnde mig den at lesse gut tyl erre och min Sel til Besste. End videre findes her Biblia Germanico-Latina Pauli Eberi, Witemb. 1565 i 20 Vol. in Qvarto trykt paa det fineste og hvideste Pergament. Rituale Syriacum, Romæ 1624. Missale Norwegicum secundum Ritum Nidrosiensis Ecclesiæ, Hafniæ 1519. Liturgia Sveeanæ Ecclesiæ 1576. Jertiges Postil, trykt i Paris paa Dansk

440

Aar 1515, udgiven af Christen Pedersen, Kanik i Lund. Davids Psalter, paa Dansk udsat af Francisco Wormodo Carmelita, trykt i Rostok 1528 in 4to. Davids Psalter, trykt paa Dansk med stor Stil paa Frue Ellen Marsvins Bekostning, Khvn. 1632. Plinii Historia Naturalis, Venet. 1472. Homeri Opera, Græce 1488. 2 Vol. En tydsk Bog, som handler om Krigs-Væsenet, med smukke Figurer, zirede med Farver, trykt i Khvn. Aar 1578. Foran i Bogens sees Kong Friderik den Andens Portrait og Vaaben. Dette Verk bestaaer af adskillige Traktater, hvoraf enhver Traktat har sin besynderlige Titel og Indhold. Paa nogle af Titelbladene findes det Navn Joachim Arentsche, som er formodentlig Autor til dette Verk. Bogen er ikke alleneste overmaade rar, men ogsaa saa meget merkværdigere, som Kong Christian den Fierde Selv med sin egen Haand har hist og her giort sine visse Anmerkninger, hvorvidt de anførte Krigs-Kunster kunde være at sette i Verk eller ikke. Tychonis Brahæi Astronomiæ instauratæ Mechanica, Wandesburgi 1598 med smukke Figurer. Foran i denne Bog sees Autors Tycho Brahes Portrait, tegnet efter ham Selv i levende Live med Farver. Her findes en Samling af ældgamle rare Editioner af latinske Autores, saasom: Marci Tullii Ciceronis Officiorum Liber, impress. apud Joh. Fust, Moguntinum Civem 1466. Sallustius, Venet. 1474. Julius Cæsar, Romæ 1469. Julius Cæsar, Venet. 1471. Svetonius, Venet. 1471. Justinus, Venet. 1470. Cornelius Tacitus, Romæ 1515. Livius, Romæ 1468. Livius apud Vindelinum 1470. Af denne Autor findes her paa Bibliotheket flere end 24 adskillige Editioner in Folio. Rudimentum Noviciorum, Lubecæ 1475. hvilket Exemplar har tilhørt Kantzler Niels Kaas, og Aar 1482 har Johannes Tydekini, Provisor i Gaunøe-Kloster foræret det til St. Peders Kloster i Nestved. Revelationes Sanctæ Birgittæ, Lubecæ 1492. En ældgammel tydsk Oversettelse af St. Birgittæ Aabenbaringer. Man finder her Kobberstykkerne til Resens Atlas, hvoraf Original-Manuscriptet opbrændte Aar 1728 paa

441

Universitetets Bibliothek i Stadens store Ildebrand. Saxo Gramaticus paa Plattydsk, trykt imellem Aar 1480 og 1490 in 4to. Il Decamerone di M. Giovanni Boccacio in Fiorenza 1527 in 4to. For dette Exemplar har Kong Friderik den Fierde betalt 50 Ducater i Florentz paa sin Reise i Italien Aar 1709. Canon secundum Usum m Ecclesia Roschildensis, impress. in Oppido Nyborg, 1522 in 4to. Liber Breviarius secundum Ritum Ecclesiæ Slesvicensis, Parisiis 1512 in 8vo. Discours Evangelique par Mr. le Bois-Clair, a Copenhague 1696. Autor, som var en Franskmand og nogle Gange har forandret sin Religion, har foran i denne Bog tegnet med sin egen Haand Jomfrue Mariæ Billede meget næt og zirlig, tilligemed denne Overskrift: Marie Dei Mater, Virgo post Partum. Og neden under hendes Billede har han skrevet efterfølgende Ord: Jomfrue Maria var af tre Religioner, thi først var hun fød i den jødiske Religion; dernæst var hun af den kalvinske Religion; og endelig var hun ogsaa af den lutherske Religion. Det andet bevises deraf, fordi hun svarede Engelen: Hvorledes skal det gaae til? Luk. 1, 34. Ligesom Kalvinisterne sige om Christi Legems sakramentalske Nærværelse i Brødet: Hvorledes skal det gaae til? Hvorledes? Det tredje bevises deraf, fordi Maria begyndte at troe Guds Ord, der Engelen sagde: Hos Gud er ingen Ting umulig. Thi hun svarede og sagde: See! jeg er Herrens Tienerinde, Mig skee, ligesom du haver sagt. Det er et luthersk Svar. Denne Mening er af trende store Doctoribus approberet. Le Bois-Clair Pastor scripsit, invenit & pinxit, Kiøbenhan den 15 Apr. 1696. Denne Præst Caspar Antonius de Bois-Clair var fransk Hof-Prædikant i Kong Christian den Femtes Tid. Paa dette Kongelige Bibliothek giemmes ogsaa en Mængde af de kostbareste Tegninger, hvoriblandt regnes især fire store Folianter, hvorudi findes en stor Mængde saavel Hauge-Blomster, som Mark-Urter, saaog allehaande Frugter, hvilke alle ere meget kunstig og zirlig efter Naturen aftegnede

442

paa Pergament. Ligeledes forvares her en Mængde af alle Slags rare Kobberstykker og egenhændige Tegninger, som ere forfærdigede, deels af den berømte Albert Dürer, deels af andre berømte Mesteres Arbeide. Den navnkundigste Bibliothecarius, som har forestaaet dette Kongelige Bibliothek var Peder Schumacher, som siden under Navn og Titel af Greve af Griffenfeldt og Rigets Stor-Cantzler, har været kiendt og høit agtet i hele Europa. Om denne Herre er der det merkværdige, at som Bibliotheket havde været et af hans første Lykkens Trin, saa blev det ogsaa hans første Arresthuus, paa den Dag da han faldt i sin Konges Unaade. Alle de Bøger, som paa dette Kongelige Bibliothek forefandtes at være in duplo, triplo, &c. blev efter Kong Christian den Syvendes Befaling tagne bort derfra, og af Hans Kongelige Majestet forærede til Universitetets Bibliothek i Kiel Aar 1775. Lige oven over dette Kongelige Bibliotheks Sal er

C) Udi den tredje Etage eller Stokverk af denne selvsamme Bygning er at see Det Kongelige Kunst- og Naturalie-Kammer, hvilket i Henseende til Rariteternes utrolige Mængde neppe finder sin Lige udi hele Europa. Dette Kongelige Kunstkammer er stiftet af Kong Friderik den Tredie, men er først kommet fuldkommen i Stand under Kong Christian den Femte, og opsat i Aaret 1680. Men siden er det blevet rigelig formeret af alle de efterfølgende Konger. Udi den nederste Forstue, hvorigiennem Opgangen til Kunstkammeret falder, seer man adskillige merkelige Malerier af en og anden Forestilling. Ligeledes seer man der en udstoppet Elephant, saa og en stor udstoppet Ost-Fristisk Oxe, som er slagtet i Kiøbenhavn, og for sin usædvanlige Størrelses Skyld er der givet Plads. Ligeledes en liden udstoppet Hest, som i fem Qvarteer har rendt imellem Helsingøer og Kiøbenhavn. Den Form, hvori Kong Christian den Femtes Statue på Kongens Nye-Torv er støbt Aar 1687, ligger ogsaa her forevaret. De trende Stene med Kong Johannes og hans Dronnings Christinæ Billeder med Aarstal 1503, hvilke stode ved Trappen til Rid-

443

der-Salen paa det gamle Kiøbenhavns Slot, findes ogsaa her hensatte til en evig Admindelse. (See forhen §. 8. pag. 412.) Fra Trappen træder man allerførst ind i et Forgemak eller Forkammer, som kaldes Perspektiv-Kammeret, fordi i dette Kammer findes adskillige Skabe eller Kasser, hvorudi alle Slags af Lutherske, Reformerte og Romersk-Katholske Kirker, saa og andre Ting kunstigen indvendig forestilles i Perspektiv ved at see igiennem et Hul paa Kassen. Ligeledes forevises her adskillige andre stilliggende Sager, som Malerne kalde det, og ellers i Almindelighed kaldes Quodlibeter, det er, som forestiller allehaande livløse Ting. Disse sidste Slags ere især af en berømt Mester ved Navn Gysbrecht og andre navnkundige Mænd forfærdigede. Man seer her et Malerie, som forestiller Domkirken i Harlem indvendig; Et andet som forestiller et Selskab dandsende Hollændere &c. Ligeledes vises her ogsaa adskillige Brætter med paaklinede Kobberstykker og forstukne eller skiulte Sager, for at bedrage Øiet. End videre vises og en Træstoel af gammeldags og særdeles Skabning, som den danske vidtberømte Astronomius Tycho Brahe har betient sig af, naar han paa sit Observatorum giorde sine Anmerkninger. Endelig seer man og her en stor Samling af udstoppede Trækfulge, som er fangne ved Bornholm, hvoriblant ere et Par meget store hvide Nord-Amerikanske Ugler, hvilke alle findes parviis og af forskiellig Alder sorterede. Fra dette Perspektiv-Kammer kommer man ind i det lange Gallerie, som ved første Indgang ei alene formedelst sin Længde, men endog formedelst de prægtige Malerier, hvormed Veggene ere beklædte, falder behagelig og prætig i Øinene. Dette Billede-Galleri er 240 Fod eller 120 Alen langt og 16 Fod bredt. Her forlyster man sig med mangfoldige kostbare og skiønne Maleriers Beskuelse, hvoraf en stor Deel sieldne og rare, saa kaldede gothiske Malerier henhøre til den danske Historie. Her findes ypperlige Original-Stykker, forfærdigede af de største og berømmeligste Klassiske Malerier i Europa, færdeles i de Italienske, Tydske og Nederlandske Skoler, saasom af von Eyk,

444

der først opfaldt Oliefarvens Brug, Raphael, Michael Angelo, Giulio Romano, Bath, Everding, Titiano, Guido Reni, Caraccio, Tintoretto, Rubens, Poul Veronesa, Spanjoletti, Lancfranco, Carlo Maratti, og andre flere, som en Kiender ikke nok kan mætte sine Øine paa. De fornemste af disse fortreffelige Malerier, holdes for at være følgende: De onde Englers Fald, Cains Mord paa sin Broder Abel, Joseph og Potiphars Hustrue, David med Goliaths Hoved, Salomons Dom, Baccus, Ceres, Venus og Cupido, Mars og Venus i Sengen, Cato, som stikker sig selv ihiel; Et frisisk Bonde-Bryllup, Johannes den Døbers Halshuggelse, Jesu Flugt til Egypten, Jesu Fremstillelse i Templet, Brylluppet i Cana i Galilæa, Christus, som forraades af Judas, den grædende Peder, Christus paa Korset, Christi Aabenbarelse efter sin Opstandelse for de Sagelige i Himmelen. Dette Gallerie er af den Kongelige Kunst-Forvalter afdøde Gerhard Morell ordentligere end tilforn indrettet, i det at nu en naturlig Følge forestilles her den hele Maler-Historie fra sin Restauration i det femtende Aarhundfrede igiennem alle navnkundige Skoler lige til vore Tider. Tillige seer man ogsaa her prægtigt Arbeide af berømte Skildrere, som i visse enkelte Ting især have excelleret, saasom i Landskaber, en Bath, i Søestykker, en Backhayssen; i Blomster, en de Heem; i Fæestykker, en Ungers. Især maae nævnes de to ganske besynderlige fortreffelige Landskaber, nemlig et Italiensk af Bath og et Nordisk af Everding, hvilke af alle rette Kiendere tilforladelig kan udgives for disse tvende store Maleres Mesterstykker. Udi dette Billede-Gallerie sees ogsaa endeel Marmor- og Gips-Statuer, samt nogle Fyrstelige Personers Brystbilleder af Metal og Blye.

Ligesom Perspektiv-Kammeret er ved den ene Ende af Galleriet, saa er det Kongelige Mynt- eller Medaille-Kabinet ved den anden Ende, hvor man kommer ind fra Galleriet.

Dette Medaille-Kabinet fremviser ei alene en stor Samling af alle Slags græske, persiske, syrakusiske og romerske smaae og store Mynter

og Skuepenge, deels af Sølv, deels af Metal og Kobber, som tiene til de gamle græske og romerske Historiers Oplysning. Tallet paa de gamle græske og romerske Mynter strekker sig til hen ved 12000. Men her sees endog en riig Samling af de sidligere Tiders og europæiske Rigers, deels Kongelige Danske, deels Keiserlige, Spanske, Franske, Engelske, Svenske, Brandenborgske, Hollandske og andre udenlandske Medailler og Skuepenge, hvoraf en stor Deel er af Guld, men den største Deel er af Sølv. Iblandt Guld-Mynterne findes 30 Stykker med de Pfaltziske Churfyrsters Brystbilleder. Af disse nyere Skuepenge og andre Mynter, især Specie-Dalere, findes omtrent 1200. Efter Sigende skal omtrent 400 Danske Guld-Mynter, hvoraf nogle ere anførte udi Joh. Laurenzens Musæo Regio, være overladte til Czar Peter Alexiovitz den Store af Rusland til Foræring. Alle Mynter og Skuepenge ligge i en zirlig Orden, deels i de til dem indrettede Skuffer, deels ogsaa aabne med Glas-Vinduer over, hvorved findes malet denne Advarsel med forgyldte Bogstaver; Oculis, non Manibus, det er: For Øinene at betragte, men ikke for Hænderne at røre ved dem. Men den meget store rige Samling af danske Mynter findes i Cancellie-Archivet. Veggene i dette Mynt-Kabinet ere ligeledes zirede med mangfoldige Portraiter, skiønne Malerier og Kunststykker, forfærdigede ved de berømmeligste Skildreres Penseler. Men de ere alle af et mindre Format, end de andre Malerier, som hænge i det nys ommeldte lange Gallerie. Iblant andre sees her en fortreffelig Original, som forestiller Christi Fødsel, giort af Raphael d’Urbino; Dernæst et herligt Natstykke af Schalk. Og andre særdeles rare Stykker af Rembrand, Titiano og Carlo Maratti. Endnu findes et Original Skilderie af Doctor Morten Luther, forfærdiget af Lucas Cranach; Ligeledes en Læge af Dauw. Saa og adskillige merkværdige Portraits af berømte, af lærde og af en Deel hos Kongerne høitagtede Mænd, og ellers af en og anden extraordinair Person, alle af brave og kunstige Mestere udførte. Her sees ogsaa nogle med Silke kunstig syede Stykker.

446

Fra Mynt-Kabinettet føres man paa høire Haand ind i fem lige store og anseelige Gemakker eller Sale, som følge i Rad efter Hinanden. Alle disse Sale ere fra øverst til nederst behængte eller besatte med lutter saadanne Ting, som enten Naturen eller Kunsten, eller ogsaa en høi Alderdom, eller ogsaa en forunderlige Hændelse, have giort særdeles merkværdige. At opregne det alt sammen var fast umuligt; Dog vil man fornøie Læseren med at anføre en stor Deel betydelige og curieuse Rariteter, som J. Laurentzens Musæum Regium melder om, hvis danske Oversættelse her indføres. Den første af disse fem anseelige store Gemakker eller Sale er:

I. Naturalie-Kammeret.

Udi denne Sal sees en overmaade stor, rar og curieux Samling af Naturalier, saavel af Mennesker, som af fireføddede Dyr, Fugle, Fiske, Slanger, Insekter, Vexter, Metaller, kostbare Stene, Koraller, Coqveiller, Petrifikater, og ellers en uendelig Mængde af selomme, omskiftede og monstreuse Sager; og i øvrigt hvad selsomt og forunderlig, Naturen selv har frembragt af alle Klasser. Hvilket alt sammen bevares her i den skiønneste Orden og bliver af den Kongelige Kunst-Forvalter foreviist enhver, som begierer at tage det Kongelige Kunstkammer i Øiesyn. Man vil nu af Laurentii Musæo Regio Pars I. Sect. I. de Hominae og Quadrupedibus anføre først en Afhandling om Mennesker og firefødde Dyr. Man seer da her

1.) En ægyptisk Mumie, fem Fod lang, i fint Linned og allehaande Tøi indsvøbt, som er lagt i nogle besynderlige rundagtige Sløifer, især over Brystet, saa og andre Figurer af forskiellig Farve, hist og her forgyldte. At dette er et Egyptisk Liig sees noksom af de paa samme anbragte Afguds-Billeder og hieroglyphiske Karakterer. Thi naar man nøie betragter de smaae Billeder, som sees over Navlen, merker man, at de forestille egyptiske Genios, af hvilke nogle have et Hundehoved, holdende et Zepter eller Merkurs Stav, som Kiendere af Alderdommen holde for at være Anubis. Andre Billeder forestille Katte, Aber og Søekatte, Genios Lunares, hvike man holder for her af være som Skyts-Guder. Paa

447

Hovederne havde de et Slags Æres-Tegn, som i Begyndelsen var en kongelig Prydelse, men siden blev tilegnet Guderne og de Hellige. De fleste af disse Guder forestilles ligesom smaae Svøbelses-Børn i selv samme Lignelser, som Heliodor. Libr. III Æthiopic. beskriver de egyptiske Afguds-Billeder. Af dette balsommerede Legems prægtige Prydelse sees, at det fordum maae have været en fornemme Person i Egypten. Denne Mumie skal Petrus Jonas Carisius, som var Kong Friderik den Tredies Gesandt i Nederlandene, have bragt til Danmark.

2.) Denne Træe-Kasse, hvorudi bemeldte Mumie er lagt og bedekket med Bomuld, er et Stykke aflang, tyk, udhulet Træe af en guulagtig Farve og af egyptisk vild Figentræe forfærdiget. Hvilket Slags Træe, efter de nyere Skribenteres Beretning, ikke nogen Tid bliver angreben af Forraadnelse eller Ormesting. Denne Kasse bestaaer af to Stykker; det Øverste forestiller et Menneske-Hoved med et Slør ligesom af strikket Arbeide. Paa det underste Stykke saavelsom noget af det øverste, saaog ved begge Sider sees nogle af Ælde meest ulæselige Tegn og Karakterer.

3.) En mindre egyptisk Mumie tre Fod Lang, svøbt i adskillige Klude og Baand, samt lagt i en liden Lade.

4.) En dansk Mumie eller udtørret Liig. Af slige i Sand udtørrede Liig har man fundet i Oelstrup Kirke i Sielland en Mands Mumie, hvis Navn har været Hans Vestermann, liggende efter Aars Forløb uskadt og haardt; hvorom kan læses Th. Bartholins Hist. Anatom. Cent. I. Ligeledes er en Qvindes Mumie funden i Tolløse-Kirke-Gulv, liggende ligeledes ufortæret og haardt.

5.) Et to Hoved-Monstrum af Qvindekiønnet, som i et Glas sees vel forvaret og af saadan Størrelse, som et nyefod Barn kan være. Dette Naturens Under er den 9 Aug. Aar 1697 i Landsbyen Kongens Lyngbye, beliggende næste halvanden Miil fra Kiøbenhavn, af en Skolemesters Kone bleven bragt til Verden, og døde strax ved Fødselen. Da man anatomerede dette Monstrum, befandtes i samme to Luft-Rør, to Spise-

448

rør, to Maver og dobbelte Tarme, som ved Naturens sædvanlige Udgang forenede sig. Det havde et særdeles stort Hierte, to Lunger ved hver Side, en Milt og en Lever, som og var desto større tilligemed mere usædvanligt iblant de indvendige Dele. Ryggen gaaer dobbelt ned til Lænderne; det har særdeles brede Brystbeen, to Halse. Under disse merkes noget under Huden, ligesom det tredje Skulderblad, og hvor begge Ryg-Raderne forene sig, sees udvendig en Ophævning.

6.) Et til Steen forvandlet Barn. Med dette Barn er en Skrædder-Kone til Sens i Frankrige, navnlig Colombe Charrier i hendes 38 Aar bleven frugtsommelig, og uden sin Helbreds Forlis baaren det i 28 Aar. Efter hendes Død i Aaret 1582 er dette Barn, som var et Pigebarn med velskabte Lammer, blevet udskaaren, men fandtes overalt hærdet. Dette Barn var en lang Tid at see til Sens; dernæst kom det til en Kiøbmand i Paris, navnlig Preteseigle, derfra kom det til Venedig, og fra Italien har Kong Friderik den Tredie ladet det bringe Aar 1653 til Kiøbenhavn paa Kunstkammeret. Joh. Albosius, som tilligemed andre var ved dette Barns Udskærelse tilstede, vidner, at det har kostet Kongen 1000 Ducater. Dets ganske Krop er ligesom et andet ordentlig Barn, hist og her sees Knoklerne blotte, hvilket ventelig er foraarsaget af den lange Tids og Veis Omflakning. Af dets haarde og sorte Hus er endnu noget her og der tilovers. Øren-Hullerne ere tomme, noget af Kindbakkerne er borte, det høire Axelbeen er blottet, og det venstre er meest borte. Om dette Foster kan læses Bartholini Histor. Anatom. Cent. II.

7.) Et Misfoster, en Tome lang, som i et Glas er at see. Hvilket Grev Hanibal Sehested skal have bragt hertil fra Nederlandene. Dette Misfoster er ellers blevet udgivet for at være et af de 365 Børn, som Grevinde Maria af Holland efter en gammel Fortælling skal have bragt til Verden Aar 1314. I en Kirke i Leiden skal endnu være et Bekken, hvori alle disse Børn efter den lettroende Pøbels Mening skal være døbte. Og udi den gamle Kirke i Stadens Delft er opsat en Marmor-Inscriptions-

449

Tavle, hvor Historien om disse Børn læses paa. (See N. Jonges Geographie Tom. 2.)

8.) Et udtørret Misfoster, syv Tomer langt.

9.) En anatomeret og tørret Lever.

10.) Et Menneske-Ribben.

11.) En lodden Haand af en Satyr eller et Dyr, som Indianerne formedelst dets menneskelige Gestalt kalder Ourang Autang, det er: Vildmand, men Afrikanerne kalde det Quojas Morrou. Om dette Slags Dyr eller Aber kan efterlæses Bomares Natur-Historie oversat af H. von Aphelen 8 Tom. Khvn. 1770, pag. 445. Plinius Libr. VII. Cap. II.

12.) Et Stykke Hoved-Hud med Haarene. Dette er i Helsingør ved et Slagsmaal imellem to Personer blevet afrevet, i det at den ene holdt saa fast i Haaret, at Huden maatte følge med. Dette Stykke Hud er af en Garver bleven beredet og bragt paa Kunstkammeret af Petro Jonas Carisius.

13.) En polsk Haarpisk, sex Fod og tre Tomer lang, som desaarsag holdes særdeles rar.

14.) Et Eg, som en Kone, ved Navn Anne Amunds Datter, Guldbrand Erlandsens Enke, Aar 1638 i Norge skal have født. Efterat hun forhen lykkelig havde giort Barsel, blev hun paa ny frugtsommelig og med langt større Smerte end sædvanlig frembragte to Eg, som Hønse-Eg. Af disse blev det ene Eg brækket, men det andet Eg blev tilstillet den berømte Doctor Ole Worm i Kiøbenhavn, og tilsidst kom det paa Kunstkammeret. Videre om disse Omstændigheder læses i Thom. Bartholini Histor. Anatom. Cent. I.

15.) Skoe og Tøfler af Menneske-Hud, ligeledes et Belte, ogsaa af Menneske-Hud, som man pleiede at ombinde Fruentimre, naar de ere plagede af Moderen.

16.) Usædvanlige Nægle af Fingre, som et ungt Menneske, der gik om i Kiøbenhavn og betlede, skal have havt. Den største Negel er af den lille Finger og 4½ Tome lang. Paa alle Fingrene, undtagen de to mellemste

450

paa hver Haand, vare Næglerne krumme som tykke Horn, og naar de bleve afskaarne af en Chirurgus, saa groede de lige lange ud igien.

17.) En Blære-Steen, 25 Lod vægtig. Denne Steen har Petrus Jonas Carisius leveret og derhos berettet, at den per posteriora er kommen fra en engelsk Geistlig, da Blæren i ham var sprungen, og den store Tarm ved Inflammation var bleven forraadnet. En anden Blære-Steen af en Holstener 24 Lod vægtig. Nok en Blære-Steen af et Fruentimmer, 9 Lod vægtig. Her findes ogsaa Blærestenen af Huges von Lützov, som er af en guulagtig Farve og veier over 5 Lod. Ligeledes den Blæresteen, som er udskaaren af Grev Griffenfeld, 7 Lod vægtig og med mange Aarer; Da samme Steen var frisk, var den større end et Hønse-Eg.

18.) Hovedet af en brasiliansk Hest af en meget smuk Tegning.

19.) En brasiliansk udstoppet Heste-Hud af adskillige Couleurer, som i Congo Zebram ellers bliver kaldet et Skov-Esel, og er Aar 1701 af et af de danske Compagnies Skibe bleven bragt hertil fra Cap de bonne Esperance. Om Skov-Eselet eller Zebra kan efterlæses i Bormares Natur-Historie Tom. I. pag. 148.

20.) En ung udstoppet Elephant. Denne har Aar 1681 været i Grevskabet Oldenborg, og har kundet skyde en Pistol af, holde en Fane og svinge den, saa og giøre en Compliment ved at falde ned paa Knæerne. Da den blev af sin Herre, som lod ham see, bortført andetsteds hen, blev den træt ved Offenbiergene; og da en Vogn med fire Heste kom her kiørende tilbage, blev Elephanten med Vognmandens Tilladelse bunden bag til Vognen. Men da Hestene løb temmelig sterk ned af Birget, kunde Elephanten ikke følge med, men faldt ned paa Jorden og kort derefter døde.

21.) Øret af en Elephant 3½ Fod lang og 2½ Fod breed. Denne Elephant har Kaptein Magnus Jakobsen Aar 1675 den 1 December skudt paa Cap de bonne Esperance med en Kugle, som traf tæt ved Øret. Kapitainen

451

ved den Tid kommen fra Kysten Koromandel, og reiste til Kiøbenhavn. Da dette Øre var frisk, veiede det 44 Pund.

22.) To Elephant-Tænder eller Horn, hvoraf hver veier 150 Pund. Disse Horn ere af de allerstørste, da de ved Roden er halvanden Fod brede og otte Fod lange.

23.) To Elephant-Tænder fra Angola, mere hvide og glindsende end de forrige. Hver af dem veier 88 Pund.

24.) Fem egentlige Elephant-Tænder, hver 6½ Pund vægtig.

25.) To Elephant-Rumper, hver halvtredie Fod lang, med særdeles tætte Haar saa tykke som smaae Skiel, sorte og glindsende.

26.) To Elephant-Houve eller Fødder, hver af dem er 18 Tomer lang og 9 Tomer bred.

27.) Horn af en Hest. Denne Hest, som var af lysegraae Farve og middelmaadig Størrelse, har tilhørt Kong Friderik den Tredie. Ved hvert Øre paa samme Hest var udvoxet et krumt spits Horn, 2½ Tome lang og saa tyk som en Svanefier. Disse Horn ere fra Begyndelsen indtil Midten lysegraae, lodne og ujevne, men bedre frem ere de hvidagtige og ud mod Spidsen ere de sorte. Til visse Tider faldt de af, da andre af selv samme Længde igien voxte ud. Og har det venstre Horn paa samme Hest stedse været tykkere end det høire. Mere herom læses i O. Wormii Musæo og Th. Bartholini Hist. Anatom. Cent. II.

28.) Et Faar, fra hvis høire Side er udvoxet et Horn. Dette Faar har været i Dronning Sophiæ Amaliæ Stald. I den høire Side paa samme Faar ved det korte Ribbeen er udvoxet et Horn, som var 1 Fod langt og 6 Tomer bredt, meest kegelrundt. Dette Horn, da det var friskt, har Th. Bartholin i sin Histor. Anatom. Cent. I beskrevet at være af en hvid Farve med sorte Pletter. Ved sin yderste Ende var det saa blødt, som om det kunde være huult indvendig. Da det ved Roden var bleven noget brækket, døde Faaret, som nogle Gange havde født Lam.

452

29.) Hierneskallen af en Babyrousa. Dette Dyr har fire lange krumme udstaaende Tænder, som Væderhorn, nemlig to i den underste og to i den øverste Kindbakke; de øvrige Kind-Tænder ere som Svine-Tænder. Hovedet af dette Dyr er mestendeels som et Svine-Hoved. Livet ligner en Hund, Fødderne ere ligesom paa en Gied. Paa Øen Java er dette Dyr bleven afmalet Aar 1650, og hænger her ved Siden af Hierneskallen. Man beretter, at dette Dyr findes paa Øen Bouro 30 Mile fra Amboina i Ostindien, og er saa stor en som middelmaadig Hund og tillige af en graa Farve.

30.) To Horn af Strepsicerot, eller Indiansk vild Gied. Hver Horn er 2½ Fod lang, sort og fra Begyndelsen ud til Midten ligesom med Ringe belagt, men fra Midten ud til Spidsen er det glat.

31.) Et dobbelt Horn af en Rhinoceros eller Næsehorn. Det ene Horn som det spidseste, er to Fod; og det andet Horn er to Fod langt. Det Dyr, som har havt disse Horn, er dræbt i den stoe Moguls Dyrehauge, hvorfra det Ostindiske Compagnie i Kiøbenhavn har bekommet bemeldte Horn hiem med deres Skibe og foræret dem til Kong Christian den Femte.

32.) Adskillige Horn af Rhinoceros eller Næsehorn af forskiellig Længde, iblant hvilke det fornemste Horn er særdeles stort og glindsende, saa og 3 Fod og 3 Tomer langt.

33.) En Hud af en Rhinoceros eller Næsehorn, særdeles tyk og skruppet.

34.) Adskillige Tænder af Søeheste (Hippopotamus) af en forskiellig Længde. Den største Tand er 9 Tomer lang. Disse Søeheste holde sig op udi Nilstrømmen og ere af en særdeles Størrelse.

35.) Hornene af Giedden Bezoar, en halv Fod lang, sortagtig med Knopper hist og her, og spids ved Enden. Det Dyr, som har baaret disse Horn, er en Art af et Slags vilde Giedder, og kaldes paa Persisk Pezahar af de Stene, som samle sig i deres Mave.

36.) En broget og udstoppet Hiort, som Aar 1688 er bragt her til Danmark fra Ostindien, havende hvide Takker, hvilke den har to Gange stødt af i

453

Aaret 1691, nemlig den høire Takke den 29 Jan. og den venstre Takke den 1 Febr. og atter igien den høire Takke den 17 Dec. og den venstre Takke den 19 Ejusdem.

37.) En Hiorte-Takke med en tredobbelt Stamme.

38.) Gevierne eller Takkerne af en Hiort, som Aar 1611 den 28 Dec. er bleven fangen i Calmar Stad i Sverrig. Derhos sees følgende Inscription i Træe med forgyldte Bogstaver: Anno 1611 den 28 December blev Jeg fangen i Calmar Bye, Og giorde der først Allarm og Rye. Dette skedte i de Tider, Kong Christian den Fierde førte Krig med de Svenske, og udi samme Aar den 27 Mai erobrede de Danske Staden Calmar, som den Tid var de Svenskes vigtigste Fæstning, og den 3 Aug. næst efter indtoge de Castellet. Men da de Svenske den 28 Dec. derefter uformerkte ville foretage en Beleiring, blev denne Hiort af Forvildelse jaget ind i Byen, og foraarsagede en stor Tumult. Ved hvilken Leilighed de Danske merkede, at Svensken nærmede sig. Og gav denne Hiort de Danske paa saadan Maade den hurtigste Efterretning om Fiendens Ankomst.

39.) To Hiorte-Takker i hinanden sammenviklede.

40.) To store Hiorte-Horn, chymisk calcinerede.

41.) To Hiorte-Takker saaledes sammenviklede, at de ere uadskillelige.

42.) En stor Hiortetak med Hierneskallen, i hvis venstre Kant sidder et stort Stykke Egetræe, og er bleven Kong Friderik den Tredie foræret af Hertugen af Würtemberg. Saadant er formodentlig skeet ved det at Hiorte-Takken er bleven spaltet og Træet i samme Takke bleven afbrukken, som siden Tid efter anden er tilsammenvoxet med Hiortetakken.

43.) To Hiorte-Takker med mange Ender, udtaget af et Stykke Egetræe.

44.) Adskillige af Naturen besynderlige krumme Hiorte-Takker, saa og nogle vanskabte Hiorte-Fødder.

45.) Ribbenene af en Hiort, som skal være fangen med en Kiede om Halsen. Ligesaadan en Historie læser man om Kong Carl den Siette i Frankrige,

454

som skal have fanget en Hiort med en Kiede om Halsen, hvorpaa skal have staaet disse Ord: Hac Cæsar Me donavit, det er: Denne Kiede har Cæsar skienket mig.

46.) Hornene af et Elsdyr. Dette Dyr er større end en Hest og findes i Norge, Rusland, Nord-Amerika, saavelsom og i andre nordlige Lande. Deres Horn ere særdeles brede, to Fingre tykke med korte Ender. De fælde deres Horn ligesom Hiorte paa visse Tider. Saavel deres Horn, som deres Kløver holder man for at være et Middel mod Slag eller faldende Syge.

47.) Hare-Horn med et Stykke af Hierneskallen vedhængende, hvormed bevises, at disse Horn ikke ere af noget andet Dyr. Fra Hierneskallen staaer en Knude ud, hvorpaa Hornene sidde, som rødagtige og spidse til Enden. Saadanne Hare-Horn ere rare at overkomme.

48.) Hierneskallen af et Elsdyr med Hornene, af hvilke det ene haver dobbelte Ender.

49.) Tvende Gevier eller Hiorte-Takker med Hierne-Skallerne, fast i hinanden sammenviklede. Begge disse Hiorter, som have baaret disse Horn, have været i den Kongelige Vildbane, Kloster-Riis kalden ved Kronborg, og have i Brunstiden saaledes kæmpet med hinanden, at Hornene ere saa sterk blevet indviklede, at de ei kunde komme igien fra hverandre. De ere siden derefter den 18 Sept. 1697 blevne fundne døde ligggende, med Takkerne sammenviklede.

50.) Den underste Kindbakke af en Hest, siddende i et Stykke Egetræ, hvilken Træet er ganske omvoxen. Den er halvanden Fod lang og staaer med den forreste Deel tre Tomer ud fra Træet, saa at 6 Fortænder kan sees. Den bagerste Deel staaer 10 Tomer ud fra Træet, hvorpaa sees 4 Kindtænder ved hver Side.

51.) En udstoppet Hest, som er plettet ligesom en Tiger, vel skabt og har været Kong Christian den Femtes Hest, derhos været saa rask til at løbe, at den ei har havt sin Lige.

455

52.) Scelettet af en Hest, som har været Kong Christian den Fierdes Liv-hest, som han reed paa den 30 Oct. Aar 1603, da Hamborg aflagde sin Hyldings-Eed til ham.

53.) En udstoppet Løve. Denne Løve skal tapper have kæmpet med en Tiger.

54.) Scelettet af en afrikansk Løve, som var i Enden af Rumpen sex og en halv Fod lang. Denne Løve har været længe i Kiøbenhavn, men da den Aar 1671 ilde skamferede en Tømmermand, som reparerede Løvens Huus, blev den ihielskudt af H. O. von Vinterfeldt, og derefter blev den anatomeret. Den skal ellers have været saa tam, at dens Eier eller Herre kunde stikke sin Haand ind i dens Mund.

55.) Hierneskallen af en Løve, som Kong Friderik den Tredie har skudt.

56.) Scelettet af et særdeles stort Vildsvin.

57.) Ribbenene af en Bever.

58.) Et dobbelt Horn af et Skov-Esel. Franz Marqvis af Magellan, en Afrikaner og Gesandt fra en Konge i Guinea til Hertugen af Curland, har forsikret, da han var i Kiøbenhavn Aar 1652, at i Afrika fandtes Esler saavel vilde som tamme med to Horn, hvilke Afrikanerne kaldte Tiribina, det er, et hornet Dyr. Man slutter, at dette Horn er virkelig af saadant et Dyr. Ved Roden synes det at have været to Horn, som i Enden ere sammenvoxne og blevne til en Spids.

59.) Scelettet af en Hund, som har holdt Vagt i Kong Christian den Fierdes Sove-Kabinet og været kaldet Tyrk. Den samme Hund er at see indvirket i Tapetzerier paa Frideriksborg med denne Underskrift: Den Velagte og dydige Tyrk.

60.) En meget stor Hvid Ræv med røde Øren, som er bleven fangen Aar 1690 paa Holmegaard Gods i Sielland. Det er ellers meget rart at finde hvide Ræve i Danmark, men i Island, Norge og andre nordiske Lande fanges ofte hvide Ræve, især om Vinteren.

61.) Huden af et italiensk Pindsvin, fuld med lange Pigge, som deels ere hvide og deels sorte, samt meget spidse, hvoraf de fleste sidder paa Ryggen og ved Siderne.

456

62.) Huden af en indiansk Rotte med sorte Haar.

63.) Atten Rotte-Unger, hvilke ligesom ved Kunst ere sammenviklede med Rumperne i hinanden, saa at de see Samsons Ræve ikke ulige. De ere alle lige store og kun fire Tomer lange, saa man maae slutte, at de ere fødte paa engang. Disse ere saaledes sammenviklede med hinanden blevne fundne Aar 1696 den 7 Febr. paa Kongsberg i et Fad Erter. Deres Rumper eller Haler ere saa stærk sammensnoede, at de ikke kunne drages fra hinanden, uden at miste samme Haler. Den som fangede dem, slog dem strax ihiel af Frygt for at de skulle undløbe; ved hvilken Leilighed en af dem ogsaa undkom, men med den største Deel af Rumpens Forlis.

64.) En vanskabt Hare med 7 Fødder, nemlig 4 foran, 2 bag til og 1 Fod midt paa Ryggen. Den er 5½ Tome lang og er fangen den 18 Mart. Aar 1682 i Aalborg Stift paa H. F. v. Schwanevelds Gods ved Landsbyen Sønder Vasborg, og i samme Aar overbragt til det Kongelige Kunstkammer.

65.) En norsk Muus, Leming eller Lemend kaldet. Der fortælles, at dette Slags Muus undertiden falder ned af Himmelen og fortærer baade Korn og Græs. Disse Muus har Doct. Ole Worm beskreven i et eget Skrift under Titel: Historia Animalis, quod in Norvegia quandoque e Nubibus decidit, Havn. 1653. in 4to. De see mestendeels ud som en anden Muus, dog ere Rumperne paa dem mindre end paa andre Muus. De ere 5 Tomer lange og have fine og korte Haar. Underdelen af Hoved er sortagtit, Overdelen guulagtig, Halsen og Boverne ere sorte. Og den øvrige Deel af Kroppen er rød med smaae sorte Pletter lige ud til Rumpen, som kun er en halv Tome lang, besat med mørkebrune Haar. Hovedet er spidsagtigt og omkring Munden sees endeel stive Haar som Knebelsbarter, af hvilke 12 ved hver Side ere stivere og længere end de andre. I en af disse Muus, som af Doct. Th. Bartholin er bleven opskaaren, ere fundne saadanne Tegn, hvoraf kan sluttes, at de blive fødte

457

ligesom andre Dyr, og ventelig blive ved sterke Stormvinde hidførte fra Biergene i andre Lande, eller ogsaa fordrevne ved Regn ud af deres Huller.

66.) To Rensdyrs Horn. Om Rensdyret læs Bomares Natur-Historie, 6 Deel pag. 493.

67.) To Horn af en Steengied, 10 Tomer lange, sorte og glatte, og derhos ganske lige. Ved Roden ere de hule paa en Tomes Brede, og ud til Enden blive de krumme. Af disse Kreature gives der en Mængde i Kärnten, Tyrol og paa de alpiske Bierge.

68.) Abefødder, som ere igiennemtrukne med en Strikke. Da Indbyggerne i Indien meget plages af den store Mængde Abekatter, saa ansees det for en Ære, naar nogen kan overlevere til fornemme Folk enten Hovederne eller Fødderne af saadanne Dyr; hvorfor en Frier pleier i disse Lande at forære sin Kiereste saadanne Abefødder.

69.) Et Belte af Tigerkløer, hvilke ere hvidagtige og giennemsigtige, samt meget skarpe ligesom Kattekløer.

70.) Huden af et Dyr, kaldet Tamandua Gracu, paa Dansk Myre-Æder. Dette Dyr haver stridde, guulagtige Haar med sorte Pletter, og skal efter Historieskriveres Beretning have en meget lang Tunge, som dette Dyr stikker ind i Myre-Tuerne, og holder sin Tunge saalænge i Tuen, indtil den er fuld af Myrer; hvorpaa dette Dyr drager Tungen tilbage til sig og fortærer sin Fangst. Om Tamandua, som ogsaa kaldes Myrebiørn kan efterlæses Bomares Natur-Historie 5 Deel pag. 509.

71.) Pandeskallen af et Slags Abekatte, som kaldes Fabian eller Mamometh. Dette Dyr er af en vanskabt og usædvanlig Dannelse. Af disse Dyr har man havt et levende i Kiøbenhavn. Dets Anatomie er beskreven i Actis Medicis & Philisophieis Havn. Vol. 1. Anno 1670.

72.) Et stort Laarbeen, som er over 3 Fod langt og veier næsten 20 Pund. Det er saa gammel, at det af Ælde er blevet ligesom steenagtigt. Nogle

458

mene, at det er et Been af en Kæmpe; men hvad enten det er saa eller ikke, er Skabningen usædvanlig.

73.) En Menneske-Tand, som i Aaret 1693 er opgravet af en Høi ved Birkerød i Sielland, og af den da værende Sognepræst Hr. Henrik Gerner, som siden blev Biskop i Viborg, indleveret paa det Kongelige Kunstkammer. Denne Tand er to Tomer lang. Og skal man giøre en Slutning og Beregning fra Tandens Størrelse til Legemets Proportion, da vil Legements Høide blive henimod 9 Fod.

74.) En Krokodil fra Nilstrømmen, 6 Fod lang.

75.) En Krokodil fra Ostindien, 6 Fod og 6 Tomer lang.

76.) To Krokodiler, som i October Aar 1669 ere bragte levende til Kiøbenhavn, hvilket man ei veed at være skeet forhen. Den ene af disse Krokodiler er 3 Fod og 5 Tomer lang. Den anden Krokodil er 4 Fod lang. De ere begge blevne anatomerede af Liv-Medicus Doct. Simon Pauli den Ældre. Herforuden findes endnu 6 Krokodiler paa Kunstkammeret, som ere af forskiellig Størrelse.

77.) Adskillige Haar-Stene, eller Stene, bestaaende af lutter Haar, som ere indviklede og med hverandre sammenhængende. Disse Stene ere deels runde og deels aflange, overtrukne med en brunagtig Skorpe, som i Henseende til Farven ligner en Bezoar-Steen. Saadanne Stene skal ofte findes i Maven paa Stude, Kiøer, Kalve, Faar og andre Kreaure; Hvlket ikke synes urimeligt, naar man betænker, at disse Kreature ofte slikke sig med Tungen; ved hvilken Leilighed der ofte kan blive Haar siddende paa Tungen, og siden nedsynkes, da de ved Mavens Bevægelse kan vikles tilsammen og blive til Kugler eller saadanne Stene.

78.) En Armadill, eller brasiliansk Tatou. Navnet Armadill reiser sig af en haard lysegul Skal, hvormed dette Dyr bedækkes, ligesom med et Skiold. Det er saa stort som et lidet Svin og haver en Svine-Tryne. Hvorfor det ogsaa kaldes paa Hollandsk Schildvaerken eller Skioldsvin. Kiødet bliver holdt for en Delicatesse i Brasilien. Dets Længde, Rumpen ibe-

459

regnet, er 3 Fod. Rumpen bestaaer af 12 Led, som ud til den yderste Ende bliver alt mindre og mindre. Bugen, Halsen og endeel af Laarene bedækkes ei af ovenmeldte Skal, men derimod er sterk besat med Haar.

79.) En Iguana, eller brasiliansk Senembi. Det er et Slags Fiirbeen, som af mange er vidtløftig beskreven.

80.) Adskillige Iguaner af forskiellig Størrelse og Farve, saasom grønne, spraglede og askefarvede.

81.) En stor Fiirbeen, hvis Krop næsten overalt er beklædt med en tet og haard rynket Hud af mørkeguul Farve. Ved denne hænger en mindre Fiirbeen med rynket Hud.

82.) En Fiirbeen fra Bologne. Denne er ikkun en sædvanlig Fiirbeen, dog overgaaer den de andre Fiirbeen baade i Henseende til Længden og Farve, som er deilig grøn. Af disse gives der en Mængde i Egnen omkring Bologne.

83.) En Chamæleon, 6 Tomer lang af askegraa Farve.

84.) En Salamander næsten 6 Tomer lang, som ogsaa er et Slags Fiirbeen, om hvilke de gamle troede, at de kunde leve i Ilden. Vel er det sandt, at de i Begyndelsen nok kan modstaae Ilden og slukke de nærmeste Gløder, efterdi deres hele Hud er overtrukken med et Slags Liim, som glindser ligesom Fernis, men tilsidst maa de dog omkomme i Ilden, ligesom alle andre Dyr.

85.) En stor ostindisk Skilpade, 6 Fod eller 3 Alen lang og 2½ Fod bred.

86.) En Land-Skilpade, hvilken som en Unge er bragt Aar 1670 herhid fra Ostindien med et af det Asiatiske Compagnies Skibe, og haver levet over 36 Aar hos den da værende Kunstforvalter Grotschilling.

87.) Skallen af en Skilpadde, 4 Fod 6 Tomer i Længden, 2 Fod og 6 Tomer i Breden. Christian Cornelsen, Gouverneur paa Christiansborg i Guinea, haver ved sin Hiemkomst til Kiøbenhavn i Aaret 1667 fortalt, at en ung Løve, (hvilket Dyr især ved Natte-Tider setter efter Skilpaderne og deres Eg) havde overfaldt en Skilpade, som laae ved Strand-

460

bredden, og faaet fat med Kløerne paa dens Hoved og det ene Forbeen, som det havde strakt ud af Skallen, saa at Skilpaden ikke kunne trekke det til sig igien. Skilpaden havde derpaa styrtet sig ud i Havet og draget Løven med sig, hvor Løven da druknede og Skilpaden omkom formedelst de Saar, den havde faaet af Løvens Kloe. Siden havde Vandet kastet dem begge to ind paa Landet, hvor de fantes tilsammen ligesom før. Hvorudover Gouverneuren til Amindelse derom tog Skallen af Skilpaden hiem til sig. Ellers findes her endnu adskillige mindre Skilpader.

88.) En Scincus Marinus, eller Jord-Krokodil, som er saa stor som en ordinair Fiirbeen, en Tome tyk og en halv Fod lang, graaeagtig og fuld af smaae Knopper, som gaaer fra Rumpen til Hovedet, hvorpaa just dette Dyr skilles fra Krokodilen, som ellers er et Amphibium, da dette derimod lever alleneste paa Landjorden. Det andet haver en rund Rumpe, et langagtigt Hoved og en spids Snude, og opholder sig i Hobetal i Nilstrømmen. Plinius kalder dette Slags den lille Krokodil, og den bruges paa Apotheket.

89.) En hvid Søekat udstoppet. Dette Dyr er død Aar 1687 og har tilhørt Dronning Charlotte Amalie. Af slige Søekatte findes en Mængde ved Byapour i Ostindien. De sorte Søekatte derimod falde paa de malabariske Kyster og paa Kysten Calicut.

90.) En Loyert, som er et amerikansk Dyr saa stor som en Ræv med rødladne Haar næsten som Biørnehaar, er 3 Fod og 1½ Tome lang, og hver lange Kløer, med hvilke det kan holde sterkt. Formelst dets Langsomhed i at gaae kaldes dette Dyr en Loyert, thi efter Skribenteres Beretning, behøver det en heel Dag til at krybe 10 Skridt frem. Og naar det skal op i et Træe, hvor det helst opholder sig og gnaver alle Frugter og Grene af, da gaaer der to Dage bort, inden det kommer op og ligesaa mange Dage, inden det kan komme ned igien. Dette Slags Dyr kaldes Ai, eller Tardigradus Ceylanicus, og regnes blant Abekattens Slægter. Derom kan læses i Bomares Natur-Historie Tom. I. pag. 17. og 18.

461

91) En hvid udstoppet Raabuk, som er blevet kastet af en rød Hind i Dyre-Haugen ved Jægersborg Aar 1694.

Ligeledes vil man ogsaa af Laurentzens Musæum Regium anføre en Afhandling om Fugle og hvad dertil henhører. Men seer da her:

1.) En magellanisk Gaas eller Pinguin, det er en Søefugl som en Gaas, dog er Nebbet anderledes, hvilket giør Forskiel imellem dem. Oven paa ere Fiedrene sorte, glatte og derhos saa bløde som Fløiel. Neden til ere de sneehvide. Snabelen eller Nebbet er større end en Ravns og i Overdelen af samme ere nogle krumme Streger. Omkring Øiet haver den en hvid Ring og ligeledes omkring Halsen, som ikkun er kort og tyk. Vingerne ere ganske smaa og bestaae af sorte og hvide Fiedre med en hvid Rand paa Enden, hvilke hielpe det til at svømme hastig. Fødderne ere sorte og af samme Skabning som Gaasefødder, undtagen at de bagerste Tæer fattes. Paa Færøe gives der en Mængde af dette Slags Fugle, hvilke ere meget graadige, og nære sig af Fisk. Navnet Pinguin haver denne Fugl faaet af Hollænderne formedelst dens Fedme, thi den veier undertiden 16 Pund.

2.) En Colombus Articus eller Nord-Due, som ellers i Norge kaldes Loom. Denne smukke Fugl, som falder udi Mængde i Norge og Island, er spraglet med sorte og hvide Fiedre, og saa stor som en And, har et sortagtigt og spids Neb og Fødder, hvormed den vel kan svømme, men ikke synderlig gaae, fordi Fødderne sidde alt for langt bag ud, og Laarene sidde ind i Kroppen. Derfor kaldes den Loom eller Lam, fordi den er uskikket til at gaae. Naar den vil i sin Rede, som den gierne bygger ved Vandet, saa stikker den Nebbet i Jorden og hæver Kroppen i Veiret, indtil den kan naae sin Rede. Den er en hurtig Dukker, og kan hastigere end andre Fugle skiule sig i Vandet, naar nogen vil skyde den. Man anseer denne Fugl for en Spaamand i Henseende til Veirliget, thi mod forestaaende Storm giver den en ynkelig Lyd og Skrig fra sig, derimod er dens Røst behagelig imod foreslaaende klart Veirligt. Dette kalder

462

Nordmanden at Loomen kangler. For samme Aarsags Skyld ansees denne Fugl af Almuen for hellig, og Laplænderne smykke deres Hoved med Vingerne og Hovedet af samme Fugl. Om denne Fugl kan efterlæses Bomares Natur-Historie 5 Tom, pag. 123. 124. Stroms Søndmørs Beskrivelse Første Part pag. 236. og Trondhiemske Selskabs Skrifter.

3.) Nebbet af en Pelikan med sin Kroe. Dette Neb er langagtigt og krumt i Enden, derhos 1½ Fod langt, neden for hænger et rummeligt Giemme, som lader sig forferdeligen udvide, saa at derudi kan efter Sigende rummes 30 Pund Vand. Denne Fugl findes i Mængde ved det caspiske Hav og det magellanske Sund, og skal kunne leve meget længe, saa at Aldrovarius beretter, at der udi Keiser Maximilians Tid har været en Pelikan i Mecheln, der var 80 Aar gammel. Denne Pelikan, som her giemmes, have de moskovitiske Gesandtere iblant andre Foræringer overbragt levende i et Buur til Kong Friderik den Tredie Aar 1662 i December Maaned.

4.) Nebbet af den Fugl Sentenda. Dette Neb er af en Haandbreds Længde, meget spids og inden til huult, saa og guulagigt af Farve. Oven paa Nebbet er en oval Bule, som er guul for til og ellers rundt omkring rød. Ved Nebbet haver tilforn Hovedet siddet med sine Fiedre og Øienhuller. Men saameget som man kan slutte sig til at de overblevne Fiedre, maae Fuglen være mørkerød af Farve, hvilket ogsaa den Person har berettet, som paa Kysterne af Koromandel har skudt Fuglen, og ved sin Hiemkomst til Kiøbenhavn foræret den til Admiral Ove Giedde. Den samme Person berettede, at samme Fugl er saa stor som en Svane, og skal have endnu længere Hals, samt lange røde Been, og at Tæerne paa Fødderne ere adskilte fra hinanden. O. Worm beretter, at denne Fugl er modig og krigsk, og flyver paa den, der vil skyde efter den, for at hevne sig.

5.) En sort Dompap af Han-Slags. Den haver et kort, sort og krumt Neb, brune Fødder og sorte Kløer. Brystet og Halsen har været rød,

463

Bugen hvid, Ryggen graae og rød, Hovedet og Vingerne blaae. Den haver været i Buur med andre Hun-Fugle

Seneste

Dkhkb

Introduktion til webudgaven

Ophavsret