Indholdsfortegnelse

Kiøbenhavns

Beskrivelse

____________

Første Bind


[I]

Den

Kongelige

Hoved- og Residentz-Stad

Kiøbenhavns

Beskrivelse,

forestillende

Stadens Tilstand, Beskaffenhed og Merkværdigheder i en sam-

menhængende Orden i de ældste, mellemste oc nyeste Tider.

Ved

N. Jonge, Hafniensis.

 

Kiøbenhavn, 1783.

Trykt hos Nicolaus Møller, Kongelig Hofbogtrykker.


[III]

Til

Kongen.


[V]

Stormægtigste Monark!

Allernaadigste Arve-Konge!

Saa magtpaaliggende som det har været for Deres Kongelige Majestet at kiende sine underliggende Rigers Stater og tilhørende Egenskaber, saa behageligt vil det ventelig ogsaa blive for Deres Majestets Kongelige Residentz-Stads første Anlæg, dens successive Tilvext ved Stadens Grunds firdobbelte Udvidelse i Deres Kongelige Majestets Høikongelige Forfædres Tid, dens tiltagne Flor oc nu værende blomstrende Tilstand, de derudi værende publiqve og private Bygninger, saavelsom det af Deres Konglige Majestets Høisaglig Hr. Farfaders opbygte prægtige Christiansborg Slot, andre Kongelige Slotte oc Palais, tilligemed mange merkværdige Stiftelser og


[VI]

Anlæg, hvilke findes i Staden og hvormed denne i vor Norden saa berømte Stad er ziret. I saadan Hensigt fordrister jeg mig for Deres Kongelige Majestets Fødder allerunderdanigst at nedlegge dette mit Skrift, hvori jeg har stræbt (efter de Oplysnings-Documenter, mig dertil har været forundt) at udføre oc vise alt hvad som af betydelige Ting til denne nærværende Tid er at iagttage. Andre værdige Mænd som Thurah og Pontoppidan have ved deres udgivne Skrifter, (den første ved Hafnia Hodierna, den sidste ved Origines Hafnienses), beflittet sig at meddele Publiko samme Materier over den Kongelige Residentz-Stad; men som deres Verker kun gaae til deres Levetider, saa har jeg bestræbet mig for i dette mit Skrift at tilføre det, som i disses maatte feile, og det paa en mere omstændelig Maade fra enhver Stiftelses første Begyndelse indtil nærværende Tider.

Hvad større Glæde da for mig, end at dette mit Arbeide saa lykkelig maatte finde Deres Kongelige Majestets allernaadigste Bifald: da vilde hver derpaa anvendt Times Bestræbelse lette og glæde mit bekymringsfulde Sind.

Allernaadigste Konge! Antag da denne min gode Villie som en allerunderdanigst Pligt, jeg skylder det Høikongelige Arvehuus og mine Medborgere! Forlad, Allernaadigske Konge!


[VII]

de Mangler, som til Skriftets Fuldkommenhed endnu maatte feile, og lad mig under Deres Kongelige Majestets Naade allernaadigst stedse blive beskyttet! Saa skal mine allerunderdanigste Forbønner anraabe Gud om daglige Velsignelser for den allerbedste Dannemarks Konge, som Gud til den allersildigste Tid med Helbred til sine Rigers Lyksaglighed vilde opholde!

Hvilket med inderlig Andagt bedes og ønskes af

Deres Kongelige Majestets

 

allerunderdanigste troe Arve-Undersaat og trofaste Forbeder hos Gud
N. Jonge,
Sognepræst for Allesløv Menighed i Sielland.


[VIII]

Fornøden Forerindring

til

den Høigunstige Læser.

Over alle Europæiske Keiserlige og Kongelige Residentz- og Hoved-Stæder han man store Beskrivelser. Men forunderligt, at man over de danske Kongers Residentz- og Hoved-Stad Kiøbenhavn ingen tilstrekkelig Beskrivelse har havt hidindtil. Til vel har man Salig Hr. Generalmajor Laurids de Thurahs Hafnia Hodierna eller udførlig Beskrivelse om den Kongelige Residentz- og Hovedstad Kiøbenhavn, skrevet paa tre Sprog, Dansk, Fransk og Tydsk, og afdeelt i tre Columner paa Siderne, trykt i Median-Qvart Aar 1748. Men samme Skrift har meest Hensigt (efter den vidtberømte Autors architectoniske Formaal) til at forestille Architecturen af da værende publiqve, saa og andre anseelige private Bygninger, hvilcke forestilles derfor stukne meget sauber i Kobber og aftrykte paa 110 Tabeller. Skriftet i sig selv er 368 Sider eller 46 Ark


IX

stort; men den danske Text eller Beskrivelsen selv udgiør 15 Ark, eftersom den franske og tydske Text indtager de to Tredendele af Verket. Udi disse 40 Aars Forløb fra samme Skrifts Udgave ere mange vigtige Forandringer forefaldne, flere offentlige Stiftelser indrettede og anordnede, mangfoldige anseelige publiqve og private Bygninger til Stadens Ziir og Prydelse opførte. Udi Salig Pro-Cantzler E. Pontoppidans Atlas Daniæ Tom. II. fra pag. 67 til pag. 163 findes en nyere Beskrivelse om Kiøbenhavn, men proportioneret efter samme kostbare Verks Beskaffenhed. Efter den Tid er udkommen en meget kort Beskrivelse om Kiøbenhavn ved Agent Hans Holk, trykt Aar 1774 til 8vo, stor 6 Ark. Samme Piece, tilligemed Ejusdem Beskrivelse om Kiøbenhavns Sogne-Kirker, trykt i 8vo Aar 1775, ere samlede og excerperede af forommeldte Thuras og Pontoppidans Verker. Aar 1782 udkom Hr. Cancellie-Secretair E. C. Haubers Beschreibung der Königliche Dänischen Residentz-Stadt Copenhagen und der Königlichen Land-Schlösser, stor 15 Ark in 8vo. Af samme tydske Beskrivelse udkom Aar 1783 en dansk Oversettelse ved L. C. Dau, in 8vo.

Denne vidtløftige Beskrivelse, som jeg her fremlegger i to Tomer afhandlet for den høi-respective Læser, er i Henseende til Stadens successive anseelige Tilvext, afdeelt i tre Bøger, af hvilke den første Bog afhandler Det gamle eller ældre Kiøbenhavn: Den anden Bog afhandler det ny eller yngre Kiøbenhavn: Og den tredie Bog afhandler Christianshavn. Men i Henseende til Stadens ordentlige civile Inddeling i Qvarterer er dette Skrift afdeelt i Tolv Kapitler, saa at ethvert Qvarteer afhandles i et særskilt Kapitel. Beskrivelsen selv forestiller Stadens Tilstand, Fata og Beskaffenhed i de ældre, mellemste oc nyeste Tider, og altså dens Oprindelige, Tilvæxt oc nu værende florisante


X

Tilstand, samt de Kongelige Slotte med deres Gemakker, Statens Kirker med deres gamle og nye Monumenter, Inscriptioner, alle offentlige Stiftelser og Bygninger, Torve, Statuer &c., tillige med alle Stadens Merk- og See-Værdigheder; saa at Læseren til sin Oplysning og Fornøielse finder i en sammenhængende Tids Orden paa ethvert Sted samlet alt det, som ellers i Henseende til de ældre Tiders Historie derom findes adspredt i mange og adskillige Skrifter.

Anledning til at forfatte dette Skrift efter anførte Plan og Grundlag gav mig Salig Hr. Etatsraad Erich Torm, Politiemester og ældste Borgemester i Kiøbenhavn, som opmuntrede mig dertil, og af den Aarsag deels selv gav mig det første Stof til dette Skrift ved at meddele mig til Affskrift baade sine egne Optegnelser om Stadens Gader oc dertil henhørende Anekdoter, saa og sit eget store og nitide Kort over Statens Qvarterer og Gader, deels forskaffede mig ved daværende Raadhusskriver, Etatsraad og Borgemester Hans Nissen, og ved Raadstueskriver-Contoirets da værende Fuldmægtig, men siden Raadstueskriver Cancellieraad Tausen, fri Adgang til Raadstue-Arkivet for at benytte mig af sammes Documenter; hvorudover Raadstue-Arkivets gamle Protocoller, Brevskaber og Tegninger bleve mig nøie bekiendte, af hvilke jeg da excerperede det, som var fornødent til mit Formaal.

Denne min private Samling blev foreviist Procantzler Pontoppidan til Eftersyn, da han forfattede sit Skrift Origines Hafnienses kaldet, som udkom 1760, hvorudover jeg ikke tænkte paa at udgive min Samling.


XI

Men da Stadens Tilvext er nu bleven saa anseelig forøget, mange flere vigtige Stiftelse oprettede, Stadens Handel i saa mange Grene udvidet, adskillige anseelige Handels-Bygninger med deres tilhørende Pakhuse opførte, mange vigtige Indretningers Forandringer forefaldne; saa har jeg, som en indfødt Kiøbenhavner, erindrende mig hiin romerske Poets Ovidii Ord: Libr. I. de Ponto Epist. III. vers. 35. Nescio qua natale solum dulcedine cunctos Ducit & immemores non sinit esse sui, fuldført dette af mig forhen begyndte Skrift, især da saa mange anseelige og bekiendte Embedsmænd i Kiøbenhavn, hver i sit Fag, have meddeelt mig autenthique Efterretninger om alt, hvad jeg allerærbødigst har til mit Formaal begiert af dem, og de allerbest i den Afhandling, som angik deres Embede, kunde give paalidelig Oplysning om.

Paa det at derfor den høigunstige Læser kan være betrygget om Beretningernes Paalidelighed, og at han ikke føres bag Lyset i nogen Paragraphs Indhold; saa anføres her i en alphabetisk Orden de bekiendte Embedsmænd, som jeg paa Publicums Vegne skylder og tillige her offentligen aflegger min allerpligtskyldigste og ærbødigste Taksigelse for de mig fra deris Haand meddeelte autenthique Oplysninger og Efterretninger, hvormed de havde bidraget til dette Skrifts Fuldførelse, nemlig: Hr. Peder Hersleb Abildgaard, Sognepræst ved vor Frelsers Kirke paa Christianshavn, som har meddeelt Efterretninger, angaaende samme Kirke. Hr. Peder Baagøe, forhen Capellan ved Wartau-Hospital og Educations-Inspecteur ved Opfostringshuset, men nu residerende Capellan ved Domkirken i Roskilde, har meddeelt Efterretningen om Opfostringshuset. Hr. Oluf Bang, Klokker ved Holmens Kirke; Hr. Jens Winther Bentzon, øverst Capellan ved vor Frue Kirke; Hr. Justitsraad Blechinberg, Kongelig Majestets Slotsfoged ved Christiansborgs Slot, som


XII

har meddeelt den fuldstændige Efterretning om samme Kongelige Residentz-Slot. Hr. Johannes Brandt, Klokker ved vor Frelsers Kirke, som har meddeelt adskillige Anekdoter om samme Kirke. Hr. Prof. Thomas Bugge, Professor Astronomiæ ved Universitetet, som har givet mig den udførlige Efterretning om de nye Indretninger ved Observatorium Astronomicum paa runde Taarn. Hr. Professor Brünniche, Professor Histor. Natur. ved Universitetet, som har givet den indførte Oplysning om Theatrum Naturale i Communitetets Bygning paa Universitetet. Hr. Chemnitz, tydsk Sognepræst ved den Herre Zebaoths tydske Menighed; Hr. Doct. Theol. Coltzmann, Pastor ved tydsk Reformeert Menighed; Hr Haaber, Klokker ved St. Nicolai Kirke; Hr. Hansen, Kongelig Majestets Hofskriver; Hr. Stadshauptmand Jürgensen, Hr. Prof. J. N. Kall, ved Universitetet, som, qua Præpositus Communitatis & Collegii Regii, har meddeelt den indførte Efterretning om Regentsens nyere Indretning; Hr. Prof. Krebs ved Artillerie-Skolen, som har meddeelt den Efterretning om samme Kongelige Institut paa forrige Giethuus; Hr. Justitsraad Lange, Raadmand og Raadstueskriver, Hr. Justitsraad Frantz Henrick Müller, Inspecteur ved det Kongelige danske Porcelains Fabrike, samt Apotheker, Materialist og Laborant, som har meddeelt Efterretning om samme Fabrike. Hr. Cancellieraad Munck, Postmester ved det lollandske oc helsingørske Post-Contoir; Hr. Michael Ritz, Klokker ved Trinitatis Kirke; Hr. Etatsraad Friis Rotbøll, Professor Medicinæ ved Universitetet; Hr. Saxtorph, øverst Capellan ved St. Nicolai Kirke; Hr. Schou, Klokker ved Helliggeistes Kirke; Hr. Sebot, Cantor og Klokker ved den Herre Zebaoths Kirke; Hr. Grosserer Seiling, som har meddeelt Efterretning om sin Grynmølle ved Blaataarn; Hr. Svitzer, Kongelig Fuldmægtig ved Rosenborgs Kongelige Lyst-Slot, som baade har corrigeret de Feil, som


XIII

findes i de hidtil trykte Efterretninger om samme Slot, saa og meddeelt en accurat og fuldstændigere Efterretning om samme Kongelige Slots Kostbarheden og Herligheder. Hr. Provst Tybring, Sognepræst ved Holmens Kirke; Hr. Prof. Weidenhaupt, ved det Kongelige Maler-Academie paa Charlottenborg, som har meddeelt Efterretning om de af ham forfærdigede Monumenter og Kunststykker; Hr. Justitsraad Wiedewelt, Professor ved nysommeldte Academie, som Publikum har at takke for den fuldstændige Efterretning om bemeldte Kunsternes Academi fra dets allerførste Anlæg, Tilvext og Flor indtil nærværende Tid; om hvilket Academie og Institut ikke noget hidtil har været trykt. Ligeledes har Hr. Justitsraad Wiedewelt meddeelt en architechtorisk Beskrivelse paa de af ham forferdigede Monumenter i Stadens Kirker, samt andre hans Kunststykker, som deels findes paa det Kongelige Slot Christiansborg, deels i private Kunst-Samlinger forvarede. Hr. Cancelliraad og Raadmand Voltelin, Hr. Justitsraad Jacob Wildschiøtt, ved Søe-Etatens Commissariat, samt flere andre.

For at forevige lærde Mænds Minde, som have været offentlige ordentlige Lærere ved Universitetet, Kirkerne og den latinske Cathedral-Skole, har jeg ved Universitetet anført de ordentlige Professorer, som have sammesteds offenlig doceret. Ved Kirkerne har jeg anført alle de Sognepræster, som fra Reformations-Tiden ved de ældre Kirker, men ved de nyere Kirker fra deres Begyndelse og Indvielse have været. Ved Stadens latinske Cathedral-Skole har jeg anført baade Rectores og Con-Rectores, som havde været Lærere ved samme. Ligeledes er ved Stadens Raadstue anført alle de Præsidenter, Over-Præsidenter, Borgemester og Raadmænd, som have levet efter Souverainiteten. Ved alle Collegier ere anførte alle forhen existerede Forandringer, tilligemed deres nu værende


XIV

Forfatning. Det samme findes ogsaa iagttaget ved alle publiqve Stiftelser. Ved det Kongelige Kunstkammer er anført en dansk Oversettelse af Laurentzens Museum Regium, tilligemed endeel nyere Tillæg, meddeelt af Salig Hr. Morell, Kongelig Kunstforvalter, tilligemed endeel af de rare Skilderier, som sammesteds findes.

Muligt mig af en Deel bliver lagt til Last, at jeg i denne Beskrivelse over Kiøbenhavn har været alt for vidtløftig, og at mange Particulariteter og Punctiller kunde have været udeladte. Men muligt en og anden i Tidens Længde kunde til sin Fornøielse finde her anført det, som han da begierede at vide, og som Hukommelse ved Tidens Ældre havde tabt at tilkiendegive Efterslægten, som derudover kunde have Anledning at sige med Virgil. Et quorum meminisse juvat.

Hvad Forandring, der under denne Tomes langvarige Tryk er forefalden, især paa de anførte Embedsmænds Lister, eller i anden Begivenhed, skal blive som et Anhang ved den anden Tome af dette Skrift tllføiet.

N. Jonge.


[XV]

Inhold

af

Kiøbenhavns Beskrivelses Første Tome.

Indledning.

Første Bog om det gamle eller ældre Kiøbenhavn. pag. 1
Første Kapitel om Nørre-Qvarteer. pag. 2
Stadens Gader i Nørre-Qvarteer. pag. 6
Publiqve Bygninger, Kirker, Stiftelser, &c. pag. 12
§. 1. Bispegaarden, som Stadens mellemste Raadhuus og allerførte Studiigaard. pag. 12, 13
Biskopperne i Siellands Stift, siden Reformationen. pag. 14-16
§. 2. St. Petri tydske Kirke. pag. 18
Dens Monumenter. pag. 27
Pastores, siden Reformationen. pag. 47
§. 3. St. Petri Kirkes fattige Skole. pag. 51
§. 4. Kirkens Hospital eller Pleiehuus. pag. 52
§. 5. Det Peltiske Hospital eller Pleiehuus. pag. 52.
§. 6. Den tydske Friskole. pag. 52
§. 7. Walckendorffs Collegium. pag. 53
§. 8. Budolphi Kloster eller Hospital. pag. 58
Andet Kapitel om Vester Qvarteer. pag. 59
Stadens Gader i Vester-Qvarteer. pag. 60
Publiqve Bygninger, Kirker, Stiftelser, &c. pag. 67
§. 1. Høe- eller Halm-Torvet. pag. 67
§. 2. Det store Hospital Wartou eller Hellig Aands Hospital. pag. 68
Præsterne ved samme Hospital. pag. 77
§. 3. Vandkunsten. pag. 78
§. 4. Kalleboe, nu Frideriksholms-Qvarteer. pag. 79
§. 5. Det Kongelige Pallais. pag. 80
§. 6. Det Kongelige Vaskerhuus. pag. 83.


XVI

§. 7. Det grevelige Knuthiske Hotel. pag. 83
§. 8. Den Kongleige Hof- og Civil-Etatens Material-Gaard. pag. 84
§. 9. Den Kongelige Militair- og Fæstningens Material-Gaard. pag. 84
§. 10. Den Seilingske Grynmølle. pag. 84.
§. 11. Glasur-Tagsteens Fabriqve. pag. 85.
§. 12. Blaataarn eller Frideriksholms Arrest-Taarn. pag. 85
§. 13. Det ny Kongelige Bryggerhuus. pag. 85
§. 14. Det Konglige Høe-Magazin. pag. 86
§. 15. Den philosophiske Gang. pag. 86
§. 16. Lange-Broe. pag. 87
§. 17. Det Harboiske Frue-Kloster. pag. 87
§. 18. Det grevelige Holstein-Lethraborgske Hotel. pag. 89
§. 19. Kalleboe- eller Frideriksholms-Kanal. pag. 89
§. 20. Prindsens-Broe. pag. 90
§. 21. Slots-Broen. pag. 91
§. 22. Storm-Broen. pag. 91
§. 23. Slutteriet. pag. 92
§. 24. Det Kongelige Weysenhuus. pag. 94
§. 25. Raadhuset. pag. 101
a) Præsidenterne siden Souverainiteten. pag. 115
b) Over-Præsidenterne. pag. 117
c) Borgemesterne. pag. 117
d) Raadmænd. pag. 122
e) Stadshauptmænd. pag. 128
§. 26. Nye-Torv. pag. 129
§. 27. Gammel-Torv. pag. 129
§. 28. Vester-Port. pag. 133
§. 29. De ny Tømmer-Pladser. pag. 136
Tredie Kapitel om Klædeboe-Qvarteer. pag. 137
Stadens Gader i Klædeboe-Qvarteer. pag. 139
Publiqve Bygninger, Kirker, Stoftelser, &c. pag. 144
§. 1. Vor Frue Kirke. pag. 144
Dens Monumenter, gamle og nye. pag. 167
Stiftsprovster og Sognepræster ved Frue Kirke siden Reformationen. pag. 240
§. 2. Kirkens fattige Skoler. pag. 245
§. 3. Vor Frue latinske Skole. pag. 246
Rectores Scholæ. pag. 253
Con-Rectores. pag. 256


XVII

§. 4. Universitetet. pag. 258
Det Kongelige Communitet, gemeenlig Klosteret kaldet. pag. 267
Universitetets samtlige Bygninger, Consistorii-Huser. pag. 272
Det egentlige Universitets-Huus. pag. 275
Universitetets Natural-Theater. pag. 283
Communitetet. pag. 286
Præpositi Communitatis Regiæ. pag. 291
Patroner for Universitetet fra dets Stiftelse. pag. 298
Universitetets Professor-Residenzer. pag. 300
Professorer ved Universitetet. pag. 301
§. 5. Collegium Regium, eller Regentsen. pag. 312
Regentsens Bibliothek. pag. 296 [!, 319]
§. 6. Collegium Elersianum, eller Elersens Collegium. pag. 322
§. 7. Collegium Mediceum, eller Borckens Collegium. pag. 324
§. 8. Kul- eller Skiden-Torvet. pag. 328
§. 9. Nørre-Port. pag. 328
§. 10. Inoculations-Anstalten. pag. 331
§. 11. Assistenz-Kirkegaardene. pag. 331
§. 12. St. Hanses Hospital og Rosets Stiftelse. pag. 332
Fierde Kapitel om Frimands-Qvarteer. pag. 333
Stadens Gader i Frimands-Qvarteer. pag. 334
Publiqve Bygninger, Kirker, Stiftelsr, &c. pag. 338
§. 1. Helliggeistes Kirke. pag. 338
Dens Monumenter, gamle og nye. pag. 347
Dens Sognepræster siden Reformationen. pag. 362
§. 2. Kirkens fattige Skole. pag. 366
§. 3. Graabrødre-Torv eller Ulfelds-Plads. pag. 367
§. 4. Det Kongleige Hof-Apothek eller Elephant-Apotheket. pag. 369
§. 5. Den Kongelige General-Post-Amts Gaard. pag. 369
§. 6. Det Kongleige Theatrum Anatomico-Chirurgicum. pag. 371
§. 7. Bryggernes-Laugshuus. pag. 375
§. 8. Amager-Torv. pag. 376
Femte Kapitel om Snarens-Qvarteer. pag. 379
Stadens Gader i Snarens-Qvarteer. pag. 379
Om det danske Compagnie, som nu kaldes det Kongelige Kiøbenhavnske Skyde-Selskab, hvis Ælde, Oprindelse, fornyede Oprettelse, nu værende Flor, Beskaffenhed, &c. pag. 387
§. 1. Stadens Veierhuus. pag. 395


XVIII

§. 2. Publiqve Slagterboder. pag. 397
§. 3. Assistenzhuset. pag. 397
Siette Kapitel om Strand-Qvarteer. pag. 399
Stadens Gader i Strand-Qvarteer. pag. 400
Til dette Qvarteer hører Slotsholmen, som indgrændses af Gammel-Strands Kanal. pag. 401
Publiqve Bygninger, Stiftelser, &c. pag. 404
§. 1. Løve-Apotheket. pag. 404
§. 2. Det Petersenske Jomfrue-Kloster. pag. 405
§. 3. Svane-Apotheket. pag. 406
§. 4. Høibroe. pag. 407
§. 5. Gammelstrands Kanal. pag. 408
§. 6. Fiske-Torvet. pag. 409
§. 7. Pramlaugets Contoir. pag. 410
§. 8. Slotsholms Grund. pag. 415
§. 9. Børsen. pag. 415
§. 10. Consumptions-Contoiret eller den lille Accise-Bod ved Børsen. pag. 420
§. 11. Nye-Børs. pag. 420
§. 12. Knippels-Broe. pag. 422
§. 13. Slotsholms Vagthuus, hvor a) Vagtstuen, b) Maleverkets Consumptions-Contoir., c) den Kongelige Skræder-Sal er. pag. 423
§. 14. Slotsholms- eller Børs-Canal. pag. 424
§. 15. Bag Børsen. pag. 424
§. 16. Det Kongelige Generalitets- og Commissariats-Collegii Gaard. pag. 425
§. 17. Cancelliets Bygning. pag. 426
§. 18. Den Kongelige Proviantgaard. pag. 434
§. 19. Det Kongelige store Bibliothek. pag. 436
Det Kongleige Kunstkammer. pag. 442
§. 20. Det Kongelige Tøihuus eller Land-Etatens Arsenal. pag. 490
§. 21. Kiøbenhavns Vaertegn. pag. 493
§. 22. Det Kongelige Residentz-Slot Christiansborg. pag. 494
§. 23. Slotspladsen. pag. 546
§. 24. Holmens-Broe. pag. 548


XIX

Indledning

til

Kiøbenhavns Beskrivelse.

Kiøbenhavn er Hovedstaden for Kongeriget Danmark og de danske Kongers Residenz-Stad. Den er anlagt imellem Nord- og Øster-Søen paa den østlige Søekyst af Siælland paa det Sted, hvor Sundet imellem Sielland og Skaane er omtrent fire Mile bredt. Og da Øresund er Hoved-Giennemfarten imellem Nord- og Østersoen, saa er derfor Kiøbenhavns Reed formedelst de fra Nordsøen kommende Skibes Opseiling fra Sundet og de fra Østersøen kommende Skibes Nedseiling til Sunden altid fuld af Skibe.

Der hvor Staden Kiøbenhavn tager sin Begyndelsen, udgiør Øen Amager, et andet, men langt smallere Sund eller Strøm, som danner Stadens ypperlige Havn, der gaaer igiennem Staden saaledes, at Kiøbenhavn ligger ved Havnens høire Side og Christianshavn ved Havnens venstre Side. De Skibe, som hale ind af Bommen ved Stadens Toldbod, have i Opseilingen langs med Strømmen ved Styrbord-Siden i Syne Frideriksstads Qvarters præg-


XX

tige Bygninger, det gamle Qvæsthuus med Handels- og Canal-Compagniets Bygninger; derefter Nyhavn, Gammel-Holm, Holmens Kirkes Kapel, &c. Men ved Bagbord-Siden have de Ny-Holm, den Kongelige Orlogs-Flaade, beliggende i sin Huk, Christiansholm eller Søe-Arsenalet; derefter den forreste Deel af Christiansholm, de adskillige Handels-Selskabers sammesteds anlagte Skibsbygger-Verffer og Pakhuse; den Kongelige Docque og Asiatiske Compagnies Verffer og Bygninger. Skibens Ind- og Udseiling er ved den nordlige Ende, thi ved den sydlige Ende er Havnen tilsperret, fordi Vandet af Kalleboe-Strand uden for Lange-Broe er ikke dybt nok for store Fartøier. Denne Skibshavn agtes af kyndige Søefarende at være den største og sikkerste Havn i hele Østersøen for Kiøbmænds-Skibe, saa at Kiøbenhavn har af Naturen den allerønskeligste og beqvemmeste Beliggenhed til den meest florissante Handel og Seilads at drive paa Nord- og Øster-Søen.

Kiøbenhavns Poli-Høide er 56 Grad, den længste Dag er 17 Timer lang og den korteste Dag er 7 Timer lang. Staden ligger 5 Mile fra Øresund, 14 Mile fra Corsør, 59 Mile fra Christiania i Norge, 131 Mile fra Tronhiem, 64 Mile fra Stokholm, 57 Mile fra Hamborg. Stadens Situation er hart ad zirkelrund og holder i sin Omkreds halvanden Miil.

Naar Kiøbenhavn egentlig er anlagt, er meget uvist at kunde nøie bestemme. I det tiende Aarhundrede har den kiøbenhavnske Grund været et bekiendt Fisker-Leie, thi langs ved den østlige Strandkant vare nogle Strandhuse, hvori boede endeel Fiskere, som hørte til Serreslev Sogn, hvis Sædemarker og Enge gik lige ned til den aabne Strand. De Seilende og Søefarende fandt her en tryg Havn og Reed for deres Skibe at ligge sikre paa imod alle Vinde, hvorudover Stedets naturlige Beskaffenhed har foranlediget alle Seilende at give Stedet det Navn af Havn, som til deres Skibes Tryghed passede sig best. Man finder derfor udi de allerældste Documenter og Breve, at Staden er ikkun kalden Hafn eller Hafnæ. Den danske Skribent Saxo Grammaticus beretter, at dette Sted Hafn blev flittig besøgt af fremmede Nationers Skibe. Og da deels skaanske Fiskere baade fra Skanør og andre Steder, deels vendiske Kiøbmænd fra de nedersaxiske Hansestæder ved Østersøen seilede bestandig herhid, saa kaldte de


XXI

Søefarende Stedets Navn efter deres forskiellige Sprog og Udtale Kiopinghafn, Køpmandshaffn, Kiøbmannæhamn, Kopendehaffnæ, Kiøbmændshaun, Kaufmandshaven, Kopmannehafen, Kopenhagen; og paa Latin Hafnia, Portus Mercatorum, publicus Negotiatorum Portus, Portua Danorum. Siden i Biskop Absolons Tid, da Husene bleve flere i Tallet, er den kaldet Urbs Absalonica, Absalons Bye, Villa Hafn, Kiøbstæd-Hafn. Men Slottet, som Biskop Absolon lod bygge og befæste efter de Tiders brugelige Befæstningsmaade til at forsvare Havnen, blev kalden Castrum de Hafn. Denne Roskildske Biskop Absalon, som siden blev Erkebisp i Lund i Skaane, har Kiøbenhavn at takke for sin første rette Opkomst og tiltagende Flor.

Kong Valdemar den Første skienkede al den Grund og Strekning, som Kiøbenhavns Stad med sine Gader og Fæstningsverker ere anlagte paa, til Erkebisp Absolon Aar 1186, tilligemed den halve Deel af Sokkelunds-Herred, som Staden ligger i; og Erkebisp Absolon skienkede igien Kiøbenhavn og al dens Grund til sine Efterfølgere i Embedet paa den Roskildske Bispestoel. De pavelige Confirmationer paa Kong Valdemars Gave til Erkebisp Absolon giemmes i det Kongelige Geheime Arkiv.

Kiøbenhavn var en biskoppelig Eiendom fra Aar 1186 under de Roskildske Biskopper indtil Aar 1341. I dens Tids Mellemrum begyndte Byen at tage til baade i Handel, Søefart, Næring og Folkemængde; dog vare endnu ikke murede Kiøbstæd-Bygninger, men alle Byens Huse vare med klinede Leer-Vegge og Kaalhauger indhegnede med Tiørne-Gierder. Byens allerførste Indhegning var med Træ-Planker. Man havde ingen anden Magistrats-Person end Bispens Foged, som af den Roskildske Bisp blev beskikket af have Indsigt med at fremme Ret og Skiel blant Byens Indvaanere. Biskop Jakob Erlandsen gav Kiøbenhavn sin første Kiøbstæds-Ret Aar 1254. Ved Folkemængdens Tiltagelse fik Byen i de følgende Roskildske Bispers Tid en ordentlig Magistrat, en Raadstue og et Byeting, samt Aar 1293 en Ting- og Raadstue-Bog, kalden Liber Civitatis eller Stadhs-Baak. Medens disse Roskildske Bisper eiede Kiøbenhavn, bare Borgerne selv Omsorg for at befæste den bedre end tilforn. For hvilket Fæstnings-Arbeide at fuldføre Biskop Ingvard takkede


XXII

dem i et Brev, dateret Roskilde Aar 1289 Fer. Sexta prox. ante Fest. Nat. Virg. glor. udi 155 Aar var Kiøbenhavn de Roskildske Biskoppers Eiendom.

Men fra Aar 1341 er Kiøbenhavn atter bleven en Kongelig Eiendom, thi Kong Valdemar den Tredie indsaae tydeligen, at Kiøbenhavn (i Hnseende til sin af Naturen fordeelagtige Beliggenhed) var saadan en beleilig Havn, som han høiligen behøvede til sine Orlogs-Skibes og Undersaatternes Koffardie-Skibes Sikkerhed, hvorudover Kongens søgte at faae den Roskildske Biskop Johannes eller Hans Nyborg Aar 1341 overtalt til at aftræde Byen med tilliggende Grunde til Kongen paa nogen kort Tid, hvilket stødte mod Biskoppens egen gode Villie. Men Aftrædelses-Terminen blev ofte forlænget, saa at Kiøbenhavn ikke kom mere tilbage til de Roskildske Bisper, endskiønt de ikke ved alle Leiligheder aflode at paastaae deris Eiendoms-Ret dertil og at tilbagekalde Staden med Slottet, som dem engang var skiødet og skienket af Erkebisp Absalon. Men de Danske Konger ville ei slippe den. Af den langvarige Trette imellem Kongerne og de Roskildske Bisper om Stadens Eiendom blev ved den lutherske Religion ganske ophævet, da alle de katholske Biskoppers Godser bleve lagte under Kronen.

Fra den lykkelige Tidspunkt, da Kong Christopher af Bayern giorde Kiøbenhavn til sin Kongelige Residentz-Stad, har den overmaade sterk tiltaget hvert Aar i Kiøbmandskab, Handel, smukke Bygninger, snorrette Gaders Anlæggelse, Politiets ordentlige Indretning og Administration, Stadens Befæstnings Forbedrelse, Handelens Udvidelse i alle dens Grene, saa og i Fabrik- og Manufaktur-Væsenets Forøgelse.

Kiøbenhavn er under de Høilovlige Oldenborgske Kongers Regiering bleven fire gangen udvidet. Første gang Aar 1526 i Kong Friderik den Førstes Tid, da Kongen lod Stadens Grund og Befæstning udvide nogle hundrede Alen mod den nordre Side paa den indtagne Grund, som tilhørte den nedbrudte Landsbye Serresløv. Anden Gang Aar 1608, da Kong Christian den Fierde Lod mod Østen og Nordost indtage inden for Stadens Volde al den Circumference, som udgiør St. Annæ- Øster- og Vester-Qvarteer, og tillige anlagde paa Amager Christianshavn, som ved Broer er sammenføiet med Kiøbenhavn. Tredie Gang Aar 1660, da Kong Friderik den Tredie ved Stadens vestre Side lod opfylde Kalleboe-Strands flade Grunde og anlagde Frideriksholms Distrikt. Fierde Gang Aar 1685, da Kong Christian den Femte lod fra Amager-Port oplegge det ny Verk paa en Sandgrund i Havet, hvilket blev udstrakt til Havnens Ende.


XXIII

At i Kiøbenhavn er en god sund Luft har Prof. Med. Rasmus Caspars. Bartholin, i sin Disputats de Aere Havniensi, Francf. 1679 og Doct. Rob. Steph. Henrici, i sin Disputats de Salubritate Aeris Hafniensis, Hafn. 1738 tydeligen beviist. Samtlige Indvaaneres Antal af alle Stænder i Kiøbenhavn ere omtrent 1000000 Siele efter Prof. Theol. Ant. Frid. Büschings Beregning. Tallet paa de i Staden aarlig Fødte er omtrent 3000, og de aarlig Dødes Antalt næsten det samme. Aar 1780 vare af begge Kiøn fødte 3035, og døde 2673, ægteviede 935 Par. Aar 1781 var af begge Kiøn fødte 2985, og døde 3741, ægteviede 1061 Par. Aar 1782 fødte af begge Kiøn 2822 og døde 4244, ægteviede 1000 Par

Stadens Gader ere broelagte og de brede Gader ere Aar 1771 forsynede med Trottoirs paa hver Side af Gaden. I de mørke Vinter-Aftener og Nætter igiennem ere Gaderne ved antændte Gade-Løgter oplyste. Ligeledes i samme Aar bleve alle Gadernes Navne malede paa alle Hiørner og alle Huse med Matrikuls-Numer tegnede. Stadens Indvaanere have i Overflødighed det deiligste ferske Vand, hvilket de pompe op af Vandposter, som ere satte ned paa de Vand-Render, der ligge nogle Alen ned under Jorden langs igiennem Stadens Gader. Dette ferske Vand ledes fra 3 store ferske Søer, St. Jørgens Søe, Peblinge-Søen og sorte Dams Søe, beliggende kort uden for Staden, igiennem Render under Stadens Volde og Graver ind i Byen. Disse underjordiske Vandledninger ere anlagte Aar 1680, og bestaae af 14 Pompevands Hoved-Render; desuden ere ogsaa 5 Springvands Hoved-Render, hvilke føre det ferske Vand fra Emdrups-Søe ved Lundehuset ind i Staden.

Stadens Grund og Eiendom strekker sig paa den vestre Kant til Ledet uden for den saa kaldede Steensholms Gaard, saa at Stadens Grund uden for Vester-Port begynder ved det Huus, Norske Løve, beliggende ved høire Haand, og er samme Huus den sidste Bygning ved Veien af Stadens Grund. Pa den nordre Kant strekker Stadens Grund sig til den saa kaldede Løgte, hvilket Huus er her det sidste paa Stadens Grund. Imellem Vibens Huus og Lundehuset er Vognmændenes Vangehuus den sidste Bygning paa Stadens Grund. Ved den østre Kant strekker Stadens Grund sig til Rosbeks Broe; uden for Øster-Port er store Mariendahl det sidste Huus paa venstre Haand ved Landeveien. Men uden for Amager- eller Christianshavns-Port har Staden ingen Eiendom, men allene Rettighed til visse Høveders Græsning.

Kiøbenhavn er overmaade got befæstet, og i Kong Christian den Syvendes Tid ere Fæstnings-Verkerne med nye Anlæg og Indretninger forbedrede. Volden har 25 Bulverker, Kastellet Friderikshavn hører med til Stadens Be-


XXIV

fæstning og ved Søe-Siden bedekker Inløbet til Havnen. Et meget langt Stykke af Volden, nemlig det, som indelukker Nyeholm og den Kongelige Orlogs-Flaade, er anlagt og opført i Søen. Ved den tillukte Ende af Havnen eller Kalleboe-Strand ere murede Udenverker paa begge Sider. Paa den ved Amager-Siden uden for Gravene fortløbende Dæmning staae paa hin Side Porten nogle murede Batterie-Huse.

Stadens Vaaben forestiller et stort Taarn i Midten og to mindre Taarne i Sølv-Feldt. Over Spidsen af hvert af de to smaae Taarne sees en Stierne og over Spidsen af det store Taarn sees en halv Maane; Udi Porten af det store Taarn, (som er at ansee som en Fæstnings-Port) staaer en bevæbnet Krigsmand med Sverd og Harnisk og derover sees Kong Friderik den Tredies Navn i Chifre med Krone. Neden under Taarnet sees Søen. Paa hver Side af Vaabenet staaer en Løve som Skioldholdere. Oven over Skioldet staaer 3 Hielme, af hvilke det mellemste bærer en aaben Krone, men bag ved de to andre sees at udstikke ved den høire Side 5 Standarter og ved den venstre Side 5 Faner. Neden under Vaabenet sees alle Slags Krigs-Armatur. Dette Vaaben er given Staden af Kong Friderik den Tredie Aar 1659.

Eftersom Kiøbenhavn er blevet fire gang udvidet og med flere nye Qvarterers Tillæg forøget, saa pleier man at inddele Staden i tre Hoved-Parter, nemlig. 1.) Det gamle eller ældre Kiøbenhavn. 2) Det nyere eller yngre Kiøbenhavn, og 3.) Christianshavn. Den ganske Stad er inddeelt i 12 Qvarterer, ethver Qvarteer indbefatter visse Gader, Stræder, Torve eller offentlige Pladse. Til den Deel af Staden, som kaldes det gamle Kiøbenhavn hører 9 Qvarterer; til den Deel, som kaldes det ny Kiøbenahvn hører 2 Qvarterer; og til Christianshavn hører samme Stads egen Qvarteer, som er det tolvte.

Vi begive os nu til at beskrive nøiagtigere hver af disse tre Hoved-Dele i Staden i tre Bøger.


[1]