Warning: "continue" targeting switch is equivalent to "break". Did you mean to use "continue 2"? in /var/www/kobenhavnshistorie.dk/public_html/templates/sfkh_l11/functions.php on line 194

Indholdsfortegnelse

 Christian 4's København

I 1588 fulgte Christian 4. sin far på tronen, men først i 1596 blev han kronet under stor festivitas i København. Tusinder af gæster fra ind- og udland blev inviteret med. Der blev fremskaffet over 25.000 drikkeglas. Musik, optog, turnering, taffel og fyrværker i fulgte slag i slag under den ugelange fest.

Christian 4. deltog i sin regeringstid aktivt i Københavns udvikling. Han interesserede sig for de store linier, men engagere de sig ikke mindre for udformningen af de praktiske detaljer. Bag hans initiativer lå ønsket om at styrke byens erhvervsliv, sikre den militært og øge kongemagtens prestige.

Havneløbet mellem Sjælland og Slotsholmen blev gjort smallere ved opfyldning og forsynet med bolværk. Det begyndte nu at ligne en kanal. Slotsholmen blev udvidet, og i 1598 startede opførelsen af Tøjhuset og Provianthuset omkring et firkantet havnebassin, hvor flådens skibe kunne udrustes sikkert og skjult for fjender. Bygningerne står der fremdeles, mens selve bassinet blev fyldt. Senere er der anlagt en have med fredelige åkander, frugttræer og græs. på nogle af havemurene hænger dog de gamle fortøjningsringe af jern.

Det imponerende militære byggeri på Slotsholmen lå imidlertid alt for udsat for fjendtlige angreb fra Øresund. For at afhjælpe dette og samtidig give købmænd og håndværkere nye byggegrunde til pakhuse og værksteder blev der i 1617 udarbejdet planer til en helt ny bydel på nordspidsen af Amager overfor Slotsholmen. Efter nederlandsk forbillede skulle det lavvandede område her inddæmmes, hvorefter det var hensigten at lægge en række gader, som krydsede hinanden i rette vinkler med en plads i midten. Tværs gennem bydelen skulle graves en kanal med kajpladser, så varer let kunne bringes frem til de handlende. Det blev starten til bydelen Christianhavn.

De lave, delvis oversvømmede grunde tilbød kongen gratis og med skattebegunstigelser til interesserede, som så til gengæld forpligtede sig til at opfylde arealet og sætte godt grundmuret byggeri på. Strandgade 30 er et eksempel på dette tidlige byggeri på Christianshavn fra omkring 1630. Det er en stor købmandsgård med sandstensornamenter i facaden. Sankt Annægade 14 viser derimod, hvordan en jævn lejebolig fra bydelens grundlæggelse kunne se ud. Christianshavns kirker, Vor Frelsers Kirke og Christianskirken, stammer dog først fra 1682 og 1755. Christianshavn blev fra starten omgivet af volde, og den hidtidige færgefart over havneløbet afløstes allerede i 1620 af den første bro over havneløbet, Knippelsbro. Christianshavn fik i en kort årrække status som selvstændig købstad med en række privilegier for at stimulere byggeri og erhvervsliv. Derefter blev den indlemmet i København.

I det indre København blev en karré revet ned, som lå med front til Gammeltorv. Dermed opstod Ny torv. Mellem de to pladser rejstes et helt nyt rådhus i nederlandsk stil med buegang, svungne gavle, sandstensornamenter og et tårn. Omridset af trappetårnet til dette nu forsvundne rådhus er i dag markeret i torvets flisebelægning. Midt på Gammeltorv opstillede man, hvor det tidligere omtalte springvand blev anlagt, en pragt fontæne med en figur, som forestillede gudinden Caritas. Det var Københavns første pladsudsmykning. Det eksisterer stadig, men ombygget og desværre hævet i 1890'rne, så man ikke længere så let kan studere skulpturens fine detaljer. Siden 1700 årene har fontænen på Gammeltorv sprunget med guldæbler på kongens fødselsdag og ved andre festlige lejligheder.

På Gammelholm, hvor orlogsværftet lå, blev ankersmedien med den italienske renæssancegavl ud til kanalen bygget om til den korsformede Holmens Kirke. En anden kirke fra denne periode er hallekirken Trinitatis ved Købmagergade. Sammenbygget med Trinitatis Kirke er Rundetårn, som vel at mærke ikke skulle tjene som kirketårn men til observatorium. En trinløs sneglegang fører op gennem tårnet, hvorfra der gennem et prægtigt smedejernsgitter er en charmerende udsigt over byens røde tegltage. Overfor Rundetårn ses Regensen, som blev indrettet til studenterkollegium.

Christian 4's byggevirksomhed forløb næsten uden pauser. Så tidligt som i 1606 havde han vist interesse for arealet nord for byens volde. Her anlagde man Kongens Have, i første omgang med et beskedent lysthus. Efterhånden blev dette med tilbygninger og tårne til Rosenborg Slot med mange små men rigt udsmykkede rum. Kronregalierne udstilles i dag på Rosenborg, som fungerer som kongefamiliens museum. Af sikkerhedsgrunde er lystslottet aldrig blevet forsynet med elektricitet.

Slot og have var starten til en ny bydel i København. Den gamle vold syd for slottet fra middelalderen blev sløjfet. I 1642 begyndte man at lægge et nyt voldsystem længere nordpå. Denne bydel gjorde København over dobbelt så stor. Der blev skitseret for skellige gadesystemer for den nye bydel. Først en stjerneformet med centralplads, bagefter en plan med krydsende gader i lighed med Christianshavns skakbrætmønter. Det gik dog trægt med husbyggeriet langs de nye gader. Nyboder var noget af tidligste, en gulkalket rækkehusbebyggelse i en etage. Anlægget skulle tjene til bolig for flådens mandskab. Senere er Nyboder blevet forhøjet. Af det oprindelige er en længe i behold i Sankt Paulsgade. Nær Nyboder startede man opførelsen af en særpræget 12-kantet kirke med navnet Sankt Annæ Rotunda. Det ambitiøse byggeri blev desværre snart bragt til standsning og de rejste mure og piller revet ned.

Men der var andre bygherrer end Christian 4. Det borgerlige byggeri på Christianshavn er allerede nævnt, men af privat aktivitet i det øvrige København er kun yderst lidt bevaret til vor tid f.eks. Magstræde 17 og 19 fra 1640 eller borgmester Mathias Hansens gård med to kviste opført 1616 på Amagertorv 6. Den huser i dag Den kongelige Porcelainsfabriks udsalg.

1600 årenes økonomiske tænkning var i Danmark som det øvrige Europa præget af merkantilismen, hvis idé var at sætte en nation i stand til at forsyne sig selv og samtidig eksportere så meget som muligt. For at udvikle det danske erhvervsliv støttede kongen oprettelsen af københavnske handelskompagnier, der skulle handle på udlandet og etablere kolonier i Afrika og Asien. Men disse initiativer fik begrænset succes.

Det kneb også med at skabe levedygtig industri i København. Der blev eksperimenteret med silkeproduktion i en gade, som siden døbtes Silkegade. Private fabrikanter forsøgte med ringe held at fremstille sæbe, sukker eller salt. på voldene rejstes en del stubmøller, senere suppleret af større og mere effektive hollandske vindmøller, som formalede omegnens korn til mel til brug i hovedstadens mange husholdninger.

Det lykkedes ikke Christian 4 at gøre København til et økonomisk center, der kunne måle sig med forbilledet Amsterdam. Hertil skulle også opførelsen omkring 1620 af Børsen have tjent. Den langstrakte, overdådigt udsmykkede bygning med mange kviste forsynedes med et fantastisk spir snoet af 3 dragehaler. Bygningen var tænkt som mødested for københavnske og udenlandske købmænd og indrettet med boder. Den franske diplomat Charles Ogier besøgte Børsen i 1634, som spadserede i de lange gange, hvor alt, hvad der hører til stads og pynt både for mænd og kvinder, er at få til købs. Det er en ny og prægtig bygning, hvor der kommer fine folk, såvel mænd som fruentimmer. Den særprægede bygning er blevet kaldt et mesterværk af europæisk rang.

Da Christian 4. blev konge, var Danmark økonomisk i god gænge og dets arealmæssige udstrækning ganske betydelig. Da Christian 4. døde i 1648, efterlod han riget forarmet og havde måttet afstå flere provinser. Til gengæld var Københavns areal blevet næsten tredoblet. Middelalderbyen med dens krogede gadenet var begyndt at ligne en europæisk storby. Talrige bygninger til mange formål var skudt op. Folketallet tangerede nu 30.000 indbyggere. Men dette bysamfund var præget af store sociale kontraster. Der var en afgrund fra levemåden i adelsgården eller hos storkøbmanden til det tarvelige liv i beboelseshusenes kældre for slet ikke at tale om tiggeres og forladte børns kamp for eksistensen. Nogle sociale initiativer blev dog taget af kongemagten, således oprettedes af Tugt- og Børnehuset, hvor flere hundrede subsistensløse børn og voksne blev beskæftiget med vævning og spinding.