Warning: "continue" targeting switch is equivalent to "break". Did you mean to use "continue 2"? in /var/www/kobenhavnshistorie.dk/public_html/templates/sfkh_l11/functions.php on line 194

Indholdsfortegnelse

 

44

V.

Englændernes Landgang ved Vedbæk og
Kjøbenhavns Indesluttelse.

_____

Den 15de August om Middagen gik hele den engelske Flaade, som havde ligget i 12 Dage paa Helsingørs Rhed, formodentlig for at afvente den engelske Minister Jacksons Svar, under Seil, og krydsede op imod Vedbæk, hvor den henad Aften gik til Ankers, imellem sidstnævnte Fiskerleie og Skodsborg. Transportskibene, som førte Reservedivisionen under General Wellesley (senere Hertug af Wellington), lagde sig nærmest Kysten, dækket af Fregatten Surveillante og adskillige Kanonbrigger, men en anden Afdeling af Flaaden, under Admiral Essington, som havde Generalmajor Spencers Brigade ombord, ankrede nærmere Kjøbenhavn ved Skovshoved, for at angribe Flanke og Ryg af de Tropper, der muligen vilde forsvare Kysten. Stranden blev undersøgt paa det Nøiagtigste og de sidste Foranstaltninger til Landgangen trufne.

Stedet, som det Engelske havde udseet hertil, er en aldeles aaben Slette imellem den nordlige indgang til Vedbæk og det saakaldte Bleghuus, hvor der imidlertid



45

fra vor Side frembyder sig tilstrækkelig Dækning for spredt Infanteri bag en ved Strandbredden parallel løbende Sandklit, der taber sig som et Glacis ned mod Standen, i virksomt Geværskuds Afstand fra denne. Selv for et Par Kanoner er der paa Veien strax udenfor Byen en dækket Opstilling, hvorfra man kunde beskyde Landgangsstedet paa langs, og i en Fjerdingsveis Afstand, hvor de fjendtlige Krigsskibe ikke kunde naae med deres Skyts, hæve sig skovklædte Bakker, der, næsten indesluttende Sletten mod Sønder og Vester, aldeles egne sig til en skjult Opstilling, hvori Fjende ikke vilde have været istand til at vurdere vor Styrke, og saaledes kunde have været afbenyttede til virksom Modstand endog mod en betydelig Overmagt.

Hvad gjorde nu den Høistkommanderende i Kjøbenhavn forat hindre Fjendens Landgang? Det skulle vi omtale, men ville nu blot fortælle, at General Peyman ansaae det for en Umulighed, at Fjenden vilde lande imellem 2 Fæstninger, da det stred imod al gammel Theorie.

Samme Aften at Flaaden var lagt saa tæt ind til Kysten underrettedes den Høistcommanderende derom saavel ved privat Melding, som ved udsendte Cavalleripatrouiller. Peyman udsendte derfor den næste Dag i Dagbrækningen et Detachement, bestaaende af 200 sjællandske Ryttere, Livjægercorpset, Herregaardsskytterne, samt to 3 Pd. kjøbende Batterier under Capitain Hummel og Lützow, tilsammen omtrent 600 Mand og 16 Kanoner under Oberstlieutnant Bassewitz, med den Ordre: "for det første ikke at gaae længere end til Lyngby, sende Patrouiller ind i Dyrehaven, og fremfor Alt at


46

vogte sig for ikke at blive afskaaren fra Fæstningen, hvis en Landgang allerede havde fundet Sted." Den marscherede også ad Kongeveien til den saakaldte Ræveskovbakke ved Viintappergaarden, som ligger over 1½ Miil fra Landingsstedet, og var det yderste Maal for dens Marsch. Den største Deel af Corpset stillede sig derfor roligt op paa det befalede Sted, udsendte Livjægerne, der, som det synes, opløste sig i een eneste Kjæde fra Stranden til Fortunen, uden noget som helst Ryghold, og rykkede frem mod Mølleaaen, hvor man standsede og besatte Overgangsstederne.

Med denne Stilling var det da naturligt, at de ikke fik Øie paa Fjenden eller kom til at hinde hans Landgang. Først henimod Middag fik man ved nogle Reisende fra Hirschholmkanten at vide, at Landgangen allerede havde fundet Sted, ligesom en langt udgaaende Cavalleripatrouille, under en Officer, ved at opsnappe en engelsk Jæger, meldte, at Fjenden allerede var i fuld Anmarsch imod Nærum.

Generalcommandoen maatte allerede om Aftenen før Landgangen have kunnet indsee, at det især var Sundet, hvor en Landgang først maatte forventes, især da man endog skriftlig havde underrettet dem om at den engelske Flaade havde om Eftermiddagen den 15de August nærmet sig saa tæt til Landet, som den kunde, mellem Skodsborg og Vedbæk, og at man befrygtede at de ville gaae i Land her. Flaadeafdelingen under Admiral Essington, som laae truende mod Skovshoved, kunde heller ikke forandre Sagen. Kjøbenhavns og Kronborgs hele disponible Krigsmagt burde have været samlet i Dagbrækningen den 16de ved Vedbæk og


47

Skovshoved, for saalænge som muligt, at forhindre Fjenden fra at komme i Land. Havde man udsendt 4000 Mand Linietropper foruden den største Deel af 3 Linie- og 2 Landeværnsbatailloner fra Kronborg, vare disse Tropper blevne understøttede fra Søsiden af 2 Stykpramme og 16 Kanonbaade, der, som en agtet Forfatter siger, vistnok vare til Disposition, og som ved at benytte Flakkene paa Kysterne kunde have undgaaet at komme i Kast med Fjendens store Skibe, medens de vilde have været i stand til at maale sig med de mindre fjendtlige Fartøier, vilde man, om ikke have forhindret Landgangen i Tidens Længde, dog have forhalet den og ladet den betales med Blod. Det er ogsaa rimeligt, at der vilde være falden en Deel paa vor Side, men det er jo Krigens Lod, og til at offre Livet vare Alle beredte, da det var den eneste Maade at redde Æren. "Hvergang," siger samme Forfatter, "at Fjenden blev afslaaet, hver Dag, Landgangen var bleven forhalet, vilde Fjenden være blevet svækket, om end ikke saameget ved det Tab, han derved kunde lide, som ved Mangel paa Forfriskninger for de af Opholdet ombord svækkede Tropper og Heste. Men først og fremmest vilde derved være vunden tid til at fuldføre vore Forsvarsanstalter, til at sammendrage vore Tropper, til at bortskaffe alle under Fæstningens Demarcationslinie iveien liggende Bygninger og til ordenligt at befæste Passene imellem Søerne; Foranstaltninger, til hvis Udførelse 100,000 Indvaanere vare rede til at virke af yderste Evne. Ved strax at optræde med Dygtighed og Kraft vilde tillige Forsvarernes Mod være steget, medens Fjendens Tillid til et heldigt Udfald af det


48

ingenlunde populære foretagende var bleven rokket. Forsømmelsen heraf svækkede desuden Tilliden til Generalcommandoen, saa at enhver Kyndig let indsaae, hvad Enden vilde blive, da Fjenden endeligt, uden at der var løsnet et Skud, Mandagen den 17de fuldkomment indesluttede Hovedstaden baade til Lands og til Vands. Istedetfor den tidligere Begeistring traadte nu en misfornøiet Stemning, som desværre fik ny Næring ved Generalcommandoens vedvarende kraftløse Optræden."

Englændernes Landgang var begyndt om Morgenen imellem 4 og 5 fra Vedbæk af, sydefter, hvilket strax, som vi vide, blev tilmeldt den Høistcommanderende. Først landede et Compagni Hanoveranere og fulgtes af den hele øvrige Infanteribrigade under Oberst Barsse, der var en Deel af en tydsk Legion, som var bleven indskibet i Hull, og foreløbig var bleven tildeelt Reservedivisionen under Wellesley; hvorimod den ulige større Deel (3 Brigader) under Lord Roslyn hvert Øieblik ventedes fra Rygen, og allerede saaes i Kjøgebugt.

Efterat et Feltbatteri var blevet bragt i Land, rykkede de fjendtlige Tropper frem og besatte de omkringliggende Høider, hvorpaa det øvrige Infanteri med endnu et Feltbatterie fulgte i Løbet af Formiddagen. Om Middagen udskibedes endvidere Stabens Heste, Bespændingen til de to ovennævnte Batterier, samt en Escadron af 1ste Regiment lette Dragoner, med hvilke sidste den commanderende General, Lord Cathcart, strax foretog sig en Recognoscering ind imod Byen, og ankom samme Aften uhindret til Jægersborg, fulgt af hele Infanteriet, venstre afmarcheret, i 3 Colonner, hvoraf høire Fløi under Wellesley over Nærum og


49

Nymølle til Lyngby; Centrum, under General Ludlow, over Eremitagen og Fortunen til Jægersborg; venstre Fløi, under General Baird, langs Strandveien til Charlottenlund, i hvilke Stillinger alle 3 Colonner tilbragte Natten under Vaaben. De kunde have sovet trygt, thi i Kjøbenhavn tænkte de Øverstbefalende ikke paa at forstyrre dem.

Det udsendte Corps fra Kjøbenhavn havde frataget en Bonde fra Vedbæk et Exemplar af en Proclamation til Sjællands Beboere, der strax blev sendt til Hovedqvarteret. Denne Proclamation, som oprindelig var skreven paa Tydsk, var, paa den engelske Minister Jacksoms Foranstaltning, oversat paa Dansk, men af en Svensker, da man formodentlig ikke kunne formaae nogen Dansk dertil. Men formedelst en Mængde svenske Vendinger og Udtryk var den næste uforstaaelig.

Den ytttrede, efter at have angivet Grundene hvorfor Englænderne begjerte Flaadens temporaire Udlevering, nemlig Englændernes Frygt for at den af Frankrig skulde blive brugt imod England, - at man kom ikke som Fjender, men til sit eget Forsvar, og at man blot forlangte Flaaden som et Pant, men ikke som en Erobring. "Skulde", heed det, "Frankrigs Rænker gjøre Eder døve mod Fornuftens og Venskabets Stemme, saa maa det uskyldigt udgydede Blod og en beleiret og bombarderet Hovedstads Rædsler falde paa Eders og Eders grusomme Raadgiveres Hoveder."

Ellers blev der i denne Proclamation lovet, at alle Personer, som forbleve fredelige i deres Boliger, skulde betragtes som hellige. Eiendommen skulde blive respecteret og beskyttet, og den strengeste Disciplin holdt.


50

Alle Levnetsmidler, som man vilde sælge, skulle blive betalte efter en bestemt, billig Priis. "Men", heed det, "da en bestandig Levering af Levnetsmidler, Fourage, Brænde og Kjørseler er nødvendig for alle Armeer, saa er det bekjendt, at Reqvisitioner ere uundgaaelige og maa respecteres. Det vilde derfor være en stor Lettelse for Indvaanerne, og spare dem Forliis og Ubehageligheder, dersom der fandtes i de forskjellige Distrikter Embedsmænd, hos hvem der kunde gjøres Reqvisitioner, og med hvem man kunde fastsætte og liqvidere Betalingen for Fordringerne."

Proclamationen endte med, "at da Hs. K. Majestæts Regjering hidtil har vægret sig ved at forlige denne Sag under en venskabelig Overeenskomst, saa er en Deel af Armeen bleven udskibet, og den hele Magt har taget en krigerisk Stilling, dog er det endnu ikke for seent at give Plads ad Fornuftens Stemme och Raad."

Da Peymann havde erholdt Efterretning om den stedfundne Landgang, gav han Ordre til, at Bassewitz's Commando skulle vende tilbage til Staden. Peymann troede ogsaa at have en vigtig Grund hertil, da han Dagen iforveien havde erholdt Melding om, at en anden engelsk Flaade, der kom Syd fra (nemlig fra Rygen med 8 til 9000 Mand under Lord Roslyn), og som bestod af 120 til 130 Skibe, dækkede af et Linieskib paa 64 Kanoner og 4 Fregatter og Brigger, havde kastet Anker paa den nordre Side af Kjøgebugt. Fjenden kunde nu samtidig gjøre Landgang saavel ved Vedbæk som imellem Kjøbenhavn og Kjøge, ja! endog paa Øen Amager.


51

Det skulde nemlig være Peymanns Anskuelse, at under Fæstningens Volde kunde han skade Fjenden meest. Han synes ikke at have havt noget Begreb om, at Englænderne i en Frastrand, hvor Fæstningens Kanoner ikke kunne række dem, kunde tilintetgjøre Staden ved Bombekastning. Det var en Følge af det Standpunkt, hvorpaa Krigskunsten stod i vort Land, og den ringe Krigserfaring, der fandtes i Armeen.

Hele Recognosceringen var, som en Følge af den store Forsigtighed hvormed man skred frem, bleven udført uden Tab fra vor Side; man indbragte derimod nogen Bagage og 7 Fanger.

At saavel Stadens Indbyggere som de udsendte Tropper vare mismodige og forstemte, fordi man saaledes vendte tilbage uden at have vexlet et eneste Skud med Fjenden, er naturligt, og at Begeistringen i Byen ikke voxede ved denne Leilighed er ogsaa rimelig.

En kyndig Militairskribent er af den Mening, at naar Englænderne efter Landgangen var gaaet lige løs paa Kjøbenhavn, kunde de samme Eftermiddag have taget Staden med et Coup de main og uden synderlig Tab, da Alt i Byen naturligviis var i stor Bevægelse, og en stor Deel af Forsvarsmidlerne først skulde organiseres, ligesom man endnu ikke havde tænkt paa at optrække Fæstningsbroerne eller lukke Portene.

Men medens man udrettede saa lidet i aaben Mark, havde man i Staden arbeidet af alle Kræfter paa at istandsætte Voldene, forsyne dem med Skyts, forfærdige Ammunition, inddele og fordele Tropperne, og organisere Administrationen. Vandkar bleve satte udenfor alle


52

Huse og Gaarde, og Sprøiter, Brandredskaber og Brandfolk posterede i Gaderne og paa Torvene.

Medens man ved Svenskernes Angreb paa Kjøbenhavn 1658 strax afbrændte Forstæderne, var Generalcommandoen saa sikker paa at kunne holde disse og de nærmeste Landsbyer besatte fra Fæstningen af, at der endog i Frederiksbergby blev tillagt at modtage Indqvartering af Landeværnet.

Samme Dag lod Peymann ogsaa lægge Beslag paa al engelsk Eiendom.

Den følgende Morgen, den 17de August, i Dagbrækningen afmarscherede de 3 fjendtlige Colonner "til Høire" fra deres Bivouaks, for at omringe og indeslutte Fæstningen. Venstre Fløi-Colonne under General Baird tog Stilling ved Bagernes Mølle eller Svanemøllen, og besatte Terrainet fra Tuborg til Emdrup. Høire Fløi under General Ludlow gik fra Jægersborg over Buddinge, Gladsaxe, Mørkhøi, Husum og Vandløse til Frederiksberg, strakte sig herfra ned til Kallebostrand, og endte paa den anden Side ved Falkoneergaarden.

Reservedivisionen under General Wellesley rykkede endelig fra Lyngby over Vangede og Søborghuus til Emdrup, hvorfra den over Utterslevmølle og Lygten udfyldte Mellemrummet mellem venstre og høire Fløi, med Divisionsqvarteret i Brøndshøi. Den Deel af den tydske Legion, der var landet ved Vedbæk, blev staaende ved Charlottenlund, for at dække Cavalleriets og det øvrige Feltartilleries Udskibning ved Skovshoved, hvor ogsaa Brigaden Spencer landede og indtog sin Stilling nærmst Stranden. Alle Corpsene udsatte Feltvagter


53

og Piquetter for at hindre Overrumpling eller Angreb fra det Indre og Øen. Hele denne første Opstilling strakte sig fra Flaskekroen over Frederiksberg, Lygten, Lundehuset til Svanemøllen, med Qvarteret paa Landstedet Hellerup, der tilhørte Grosserer Erichsen.

Vore Forposter strakte sig dengang fra Kalkbrænderiet uden om Blegdamsveien, Blaagaard, Ladegaarden, forbi Indgangen til Frederiksberg-Allee til gamle Pesthuus ved Kallebostrand, med 2 Trepundinger og de fornødne Infanteripiketter til Understøttelse ved samtlige Udgange, saasom: paa Landeveien til Frederiksberg strax forbi Jernporten, paa Ladegaardsveien, Nørrebro og imod Østerallee; desuden holdtes Strækningen mellem Sortedam og Strandene besat med en Bataillon i Clasens Have.

Medens de fjendtlige Tropper marscherede fra Vedbæk mod Kjøbenhavn, var Flaaden ogsaa rykket Syd efter i Sundet, hvor de større Skibe lagde sig henved en halv Miil nord for Batteriet Trekroner. Her forbleve de liggende under hele Byens Beleiring, med Undtagelse af nogle Skibe, som indtoge en truende Stilling mod Prøvestenen.

Under Commando af Chefen for Linieskibet Goliath, Capitain Pudget, stod en let Escadre, bestaaende af 5 Bombarderer, 3 Corvetter, 1 armeret Skib, 7 Brigger, 3 armerede Transportskibe og 10 med Morterer besatte Barkasser. Dens Hverv var at sikkre Armeens venstre Fløi mod Angreb fra Søsiden, hvorfor den ogsaa holdt sig Kysten saa nær som muligt. Der skete imidlertid intet Angreb af vor Kanonflotille uden for Københavns Rhed efter General Peymanns Ordre.


54

Den Deel af Transportflaaden fra Rygen, hvorpaa det hannoveranske Cavalleri var ombord, kom imidlertid op imod Drogden for at landsætte Tropperne ved Skovshoved. Da Convoien Søndagaften, den 16de, laa ganske stille, troede Chefen for den flydende Defension, Krieger, at han seent ud paa Aftenen Kl. 10½ kunde erobre nogle af Skibene, og gik derfor ud med 6 Kanonchalupper, men en ugunstig Vind tvang ham til at vende tilbage uden at have udrettet noget. Næste Morgen tvang derimod nogle Bomber fra den danske Bombardeerdivision Convoien til at holde Øster over, og nu lykkedes det Kanonflotillen at afskjære 2 Coffardiskibe, af hvilke strax det ene, en Nordamericaner, blev frigivet, hvorimod det andet, et med Tømmer ladet engelsk Skib, blev brændt, da det kom til at staae paa Revshalen.

Admiral Gambier gav nu, paa Grund af, at Fjendtlighederne imellem Danmark og England maatte ansees for at være begyndte derved: "at de danske Kanonbaade havde taget og ødelagt et brittisk Handelsskib, som passerede Kjøbenhavn," Ordrer til sine Underhavende, at bemægtige sig alle danske skibe. For at afskjære al Undsætning fra Sjælland erklærede Admiralen endvidere den 21de Øen i Blokadetilstand.