Rasmus Frankenau (1767-1814) oplevede Københavns bombardement på nærmeste hold, idet han under bombardementet vandrede rundt i byen og gjorde sig sine iagttagelser. Han var født i 1767 i ret beskedne kår, blev læge 1794 og rejste herefter i nogle år rundt i Tyskland for at videreuddanne sig. Efter et par år som fysikus i Arendal i Norge, vendte han i 1802 tilbage til København, hvor han var distriktslæge frem til 1810. Det var i den egenskab, han oplevede bombardementet.

Fra 1810 fungerede han som hospitalslæge i Slagelse, hvor han døde allerede i 1814.

Han var en flittig forfatter, og har foruden sundheds- og lægefaglige artikler m.v. skrevet adskillige viser og digte.

922

Kiøbenhavns Bombardement.

(Skildret saa vidt muligt efter eget Skue).

Jeg lover ikke Læseren under denne Skildring noget heelt og fuldstændigt Malerie af Hovedstaden Kiøbenhavns mageløse, og vist i de seneste Aarhundreder uhørte Overfald og Mishandling. Dette overlader Jeg til en heldigere Pen i det historiske Fag end min hidtil har havt Leilighed at vise sig. Jeg indskrænker mig blot til at skildre hvad Jeg selv har seet, og af troværdige Vidnesbyrd erfaret, i 4 for Danmarks Hovedstad skrækkelige og uforglemmelige Dage og Nætter, fra Onsdag den 2den Septbr. Kl. 7½ Aften, til Mandag Formiddag den 7 Sept, da Kapitulationen blev sluttet. Her ere mine Optegnelser:

Onsdagen den 2den September, var hele Formiddagen rolig, paa enkelte Skud nær. I Middagsstunden ankom en Parlamentair i Hovedqvarteret. Alle Øienvidners Opmerksomhed var rettet paa ham, da man efter adskillige afslagne Opfordringer maatte vente den enelige Trudsels Opfyldelse, nemlig Bombardement. Ved hans Afreise medfulgte i en anden Vogn to Fru-

923

entimmere og et Barn, hvor hvilke han havde fordret Afreisepas.

Om Eftermiddagen Kl. 5 til 6 saae Jeg med en Ven fra et Observatorio i Gothersgade, adskillige fiendtlige Bomber der kom fra Blaaegaards og Ladegaardsegnen springe høit i Luften, efter vores Skue i en temmelig Frastand, omtrent over Nørrevold. Dette Syn havde Jeg allerede i flere Dage vænnet mig til, og bekymredes aldeles ikke derover. Kun ventede Jeg et alvorligt Bombardement, og min Forventniing blev ikke skuffet. Kl. 7½ som Jeg i Gothersgade stod, og talede med en der boende Bekienter sprang paa engang vel 6 til 8 slige Venskabspanter, tildeels over os, tildeels i Omegnen. I Øieblikket hørte man intet uden Jammerskrig og Hylen af Qvinder og Børn, og det ene Menneske var færdigt at løbe det andet overende. Der kastedes fra 4 forskiellige Punkter; fra Salpeterværket, og Svanemøllen eller gl. Vartou, uden for Østerport; fra Blaagaard og Ladegaarden, samt fra det gamle Pesthuus, og et paa samme Kant efter Sigende endnu nærmere Batterie. Strax under de første Kast faldt og sprang en Bombe paa Kongens Nytorv. Jeg saavel Enhver ilede hiem efter. Neppe var Jeg, skiønt

924

tilsom kommen til Hiørnet af Østergade og Kongens Nytorv, før der raabtes Brand! og trommedes. Ilden var opkommet i Vimmelskaftet ved en af de Canningske-Brandraketter, der havde tændt et Pakhus. Brandanstalterne vare i Øieblikket reede, og ilede fra alle Kanter til Stedet. Jeg naaede Amagertorv, men her var næsten Middelpunkten for alle Bombers og Granaters Fald. Mødt af Tagstene, Bombestykker, Sprøiter, Sluffer og tyk Røg, drog Jeg mig tilbage giennem Østergde, og forsøgte Veien langs Holmens Kanal, og over Slotspladsen hvor det endnu var temmelig sikkert. Ud for Holmens Kirke, saa Jeg en Mængde Brandraketter, der opstege fra Vesten, og toge deres Retning mod det afbrændte Slot; Om nogen blant dem faldt paa dette Strøg er mig ubekiendt. Jeg naaede Søeetatens Proviantgaard hvor Jeg mødte min Familie og besluttede for det første at ansee Tingen. Nyboder leede i dise Timer meget; Over Nørregade, Vimmelskaftet, Gammeltorv, og Klosterstræde nedregnede især Bomber og Granater. Kun to rækkede min Stand, punkt; hvoraf den ene mod Minat faldt i Tøihuusbassinet; Bombeknald og Kanontorden fra Volden varede hele Natten igiennem, og en Mængde Huse bleve beskadigede, samt over hun-

925

drede Mennesker dræbte eller kvæstede. En Iagttager hvis Skueplads var fra Nyhavn, Charlottenborgsiden, ud over Nordkanten ad Søen til, saae hele Natten igiennem Bomberne at krydse hinanden fra tre Kanter. Fra Svanemøllebatteriet over ad Trekroners Batterie; herfra tilbage til Svanemøllen, og fra Sextus Batteri på ny Holm med dets svære Skøtt, ud mod samme Mølle. Træt ved Skuet af dette varige Sørgespil indsov Jeg mod Morgenstunden, og vaagnede Torsdag den 3die September Kl. 8; Nu sagtnedes efterhaanden Bulderet, og forblev der kun ved enkelte Kast den hele Formiddag. Jeg foretog nu en Tour omkring i Staden. Min Vei faldt om ad Gammelstrand. Denne og nærliggende Gader havde lidt lidet eller intet. I Major Wilsters Gaards tredie Etage, i Hiørneværelset havde fire til fem deels Bomber og deels gloende Kugler anrettet betydelig Ødelæggelse for Leieren som her havde Pakværelser. Alt laae omtumlet mellem hinanden; ogsaa havde de tændt Ild, men denne blev slukket. To Personer bleve her kvæstede. Flere Huse paa Østergade nær Torvet vare blevne mere eller mindre hiemsøgte af Bomber eller Bombestykker. I Dag stormede mange af Ilden og Kuglerne fra deres

926

Boliger fordrevne Familier deels ud ad Christianshavn, deels ind paa Proviantgaardn, for at søge Ly i dennes Hvelvinger. Man slæbte ei allene Børn og Sengeklæder, men tillige Alskens Gods og Skamlerie med sig. Antallet paa de Kommende steeg stedse. Om Aftenen Kl. omtrent 7 begyndte Bombardementet atter, og forstærkedes stedse. Jeg gik op og ned ad, snart i den ene snart i den anden af disse fuldproppede og kun ved et svagt Løgteskin oplyste Hvelvinger. Min Indbildningskraft sammenlignede dem med de gamle Romers Katakomber, i hvilke de første Christne skulle have søgt Ly mod Kajsernes Forfølgelser. Perspektiven havde noget høitideligt rædsom ved sig. Forresten var Konversationen saare broget; Børnebrøl til Reveille og Tappenstreg; Bombardementspræk, og Politika af begge Kiøn, med Mellemspil af lidet Bagtalelse fra Morgen til Aften. Hele denne Bisværm var indhyllet i en ikke synderlig vellugtende Sky, sammensat af end flere Ingredienzer end de for saa garstig Lugt udraabte Brandgranater og Raketter. Jeg modtog gientagne Spørgsmaal om disse Hvelvinger vel vare bombefri? Hvad skulde Jeg svare? Byggede af Fierde Kristian i hiin Dannerrigets glimrende Tidsaldre, da ikke Pen-

927

ge, men gammel Ærlighed og solid Bygningskonst gieldte, troer Jeg at de maa kunde trodse Bomber, Granater og alle optænkelige Mordbrandredskaber, naar kun ikke disse komme i alt for stor Overflod; men Jeg nærede en Tvivl dem Jeg, for ei at udbrede Frygt for fiernt muelige Farer ei vilde røbe; Mine Betænkeligheder vare: Den nordlige, og tildeels vestlige Deel af Staden have lidt meest; Den østlige og sydlige ere tilbage. En Vending af Skøttet, maaske og nye hidtil ubrugte Batterier, formaae at hiemsøge Resten af Staden. Fienden kan fra sin vestlige Linie see hvilken Færdsel der er med Folk og Gods over Langebro, og kan desuden ret vel giette sig til at mange Mennesker ville tye did. Altsaa vil Bombarderingen rimeligviis rettes mod denne Egn. Tøihuset og Proviantgaarden, som Børsen, tre for Hovedstaden yderst vigtige Bygninger, ligge da tildeels under Bombernes Strøg. Et gammelt Ordsprog siger: Naar det regner paa Præsen da drypper det paa Degnen. - Og denne Drypning kunde hvis Proviantgaarden derimod, var kommen i Brand, have været af den Beskaffenhed at det oven til brændende og nedfaldende Tømmer tillige med Over-

928

flod af Bomber og Lasten af de paa Lofterne liggende Kornmasser, kunde have giennemslaget Hvelvingerne, paa et eller andet Sted, og da enten knust eller stegt endeel af Besætningen. De faa der kunde faaet Leilighed til Flugt, vare da sikkert under slig fortvivlet Retirade blevne nedtraadte. Dog afvendte en heldig Skiæbne denne Ulykke. Den hele følgende Nat kastedes Bomber, men ei i den Mængde som første Nat. Dog opkom Ild paa mange Steder, men denne blev deels ved Brandfolkenes og deels Huuseiernes og deres Folks egen Hielp strax slukket. Major Kirkerup der allevegne var personlig tilstæde, blev kvæstet af et Bombestykke, og maatte søge hiem. Ogsaa i Nat tiltog Mængden af Huusvilde og Saarede.

Septbr. 4. Bombardementet vedblev; Det besvaredes saa levende saavel fra Volden som Søebatterierne, at Jorden rystede under Fødderne hvor man stod. Kl. omtrent 8 kom det kongelige Høemagazin i Brand, men da det er indrettet i Afdeelinger med tykke Brandmure, saa blev Ilden snart dæmpet,og kun en Afdeeling brændte.

(Sluttes i næste Nummer.)

[929]

Slutning af forrige Nummer

Jeg besøgte denne Formiddag Cancelliets, og det hemmelige Archiv; under disse Hvelvinger laae ligeledes mange flygtede Familier, Liig Mumierne i de egyptiske Pyramider, laae mangent et Individ her, indbalsameret med qvalm Luft, i Sartophag af ældgamle Statspapirer, men dog uden Tvivl sikker mod Bomber. Dog faldt og sprang samme Morgen en saadan engelsk Ven midt uden for Cancelliebygningens Hovedindgang. - Endnu denne Formiddag var Flugten til Christianshavn og Proviantgaarden almindelig. De der ei

930

havde Samling til at overveie hvorhen de flyttede, eller til heller at blive i deres Boliger, der nu var sikkrere, havde Aandsnærvær nok til at fløtte Spinderokke, Gyngeheste, Støvleknægte, og Strømpebretter: De Rigere flyttede Mahognisophaer og Senge, samt Toiletborde med behørigt Indhold, for hvis de undgik den aandelige Hvile inden fire Fielle, at have det saa mageligt som muligt, naar den verdslige Hvile atter var bragt i Orden. Dog tilbage til Alvor! Om Aftenen Kl. 7 stak Fiendens Brandkugler Ild i Tømmerpladsenes Oplag, og denne Ild forplantede sig til et der af Tømmer virket Batterie, der fra vores Side skulde dominere den af Fienden ved det gamle Pesthuus opkastede, for den sydlige Strækning af Staden, og især Christianshavn saa frygtelige Skanse, der var besat med 4 Mørsere, og efter Sigende 8 Kanoner. Vores der liggende Bombeammunition sprang i Luften, og Besætningen maatte formedelst den utaalelige Heede trække sig tilbage. Her faldt den brave Kapitain Restorff som var øverst Kommanderende, for en fiendtlig Kugle, just som han anførte Mandskabet for at redde Kanonerne, hvilket dog ei kunde skee, men de efterlodes efter Sigende, fornaglede. Ilden tiltog hvert Øieblik

931

og imellem Kl. 8 og 9 rasede den grueligt; Den Deel Jeg fra min Standpunkt kunde overskue var idel Flammer og Røg. I Forgrunden af dette Baal kneisede ud for Blaataarn den af 6000 Favne Brænde sammendyngede Stabel, der hvert Øieblik truedes med Antændelse, og hvis dette havde skeet, da havde det efter al Rimelighed været ude med Tøihuus, Proviantgaard, Børs og alle mellem Knippels- og Langebro sammenstuvede Skibe, ja med Christianshavns tydske Kirke, det der tætved liggende Laboratorium, og med dette hele Kristianshavn, og alle der sammenpakkede Mennesker. En Hagel af Bomber, Granater og Brandpile, der under Branden stiledes mod Christianshavn og gammel Holm, giorde Scenen end rædsommere, og Faren frygteligere. Ligeledes bombarderedes paa det heftigste paa Egnen omkring Frue-, Petri- og Runde Kirker; Det udmattede Brandfolk formaaede ei mere at standse Ilden. Skindergade, en Deel af Ulfeldsplads og Klosterstræde, samt alle Norden for begge Nørregades Kirker beliggende Gader, saavelsom lille Kiøbmagergade, Kultorvet og Pustervig afsveed. Ilden standsedes først ved Avlsgaarden i Landemærket. Branden og Jam-

932

merskriget vare rædsomme. Bomberne ihielslog mange Mennesker af alle Aldere. Ogsaa det skiønne Frue Spir kom i Brand. Uagtet af Anstrængelse var det ikke muligt at dæmpe Ilden. En flammende Pyramide stod det der og brændte i nogle Timer. Endelig sank det under dets egen Vægt liig en neiende Jomfrue. En gloende Ildstøtte reiste sig i dets Sted mod Skyerne, indtil den lidt efter lidt adsprededes i Luften. Man fortæller at Fienden skal have raabt Hurra under dets Fald. Bombardementet kontinuerede stedse, og Morgenrøde frembrød.

Den 5te September. Bombardementet sagtnedes: men Ilden vedbled at rase. Tilsidst syntes selve Fienden trættet i sine Mordanstrængelser. Henpaa Eftermiddagen ophørte Bombekastningen aldeles. Jeg vandrede atter omkring i Staden, og saae gientagen Elendighed. En tvivlsom Stilhed herskede; Man vidste ikke om der var Feide eller Stilstand. Intet Trøstebud beroligede de angestfulde Qvinder og Børn desangaaende. Flugten til Christianshavn vedblev. Aftenen faldt paa. Blodrød skinnede end Stadens nordre Horizont af den foregaaende Nats og Dagens Brand. Kl. 11 mod Midnat, da Elendigheden udmattet af sine Lidelse ... [lakune i trykket]

933

foretog Jeg mig en Gang giennem de afbrændte Gader; Kun et levende Væsen mødte mig paa hele denne Vandring. Jeg gik op ad Klosterstræde om ad Klædeboderne til Gammeltorv; Endnu glimtede enkelte Flammer i Ruinerne for mine Fødder; Endnu rasede Ilden i Nørregades nordlige Ende. En skylledende Regn syntes at byde sin Hielp til Ildens Slukning. Dog dette var for seent; havde denne Regn og det følgende urolige Vierligt [i. e. Veirlig] som man saa længe havde ønsket, indfundet sig før, da havde mange uskyldige Menneskers Liv været sparet, og mange Boliger forskaanede for Ødelæggelse, men det stod nu saaledes engang skrevet i Skiæbnens Bog. - Paa Gammeltorv kastede Jeg endnu et Blik til Ødelæggelsens Skueplads. Sankt Petri Taarn kneisede endnu, som det syntes, uskadt, i Forgrunden af den luerøde Horizont, men det var langt fra ikke ubeskadiget. Paa min Hiemvei besøgte Jeg Kancelliets Hvælvinger; her hørte Jeg at en Parlamentair var ude for at underhandle, og at der altsaa var imidlertid Vaabenstilstand. Med denne Efterretning ilede Jeg at trøste Flygtningene i Proviantgaardens Kassematter; De Trætte lagde sig til Hvile, og man var i det hele beroliget;

934

Men Klokken hen mod 1 hvinede et Selskab af 5 gloende Kugler paa engang over Magazinbygningen ad Børsen og gammel Holm til, blandt hvilke en tørnede mod Muren, men denne, et Foster af Fierde Christian, beed fra sig paa sin Tidsalders Viis, og Kuglen faldt kraftløst ned paa Gaarden. Ligeledes trodsede Rundetaarn, liig en Oldtids Kæmpe alle mod det rettede Bomber og Kugler, og kneiser endnu til Hæder for sin evig uforglemmelige Bygmester. - Foruden disse 5 Kugler løsnedes den hele Nat intet Skud.

Den 6te September. Endnu stedse Underhandling. Branden vedvarer, og med den stige Fiendens Fordringer. Jeg har seet det indre af Petri Kirke. Den er saaledes tilreden, at ingen Gudstieneste kan holdes der i det første halve Aar. Kirkestole og Pulpiturer ligge omslængte paa Gulvet som Ros. Altertavlen er indkastet paa Gulvet af en Bombe, og Maleriet hænger liig et af Stormen sønderslidt Seil; ogsaa Orgelet er blevet beskadiget, og Gravlemmene sønderslagne. Men alt dette er intet mod det skiønne Kapels Udseende. Den der vil lære hvad Ødelæggelse uden Brand formaaer at udrette, han see sig omkring her! Hvelvingen og

935

Murene næsten overalt giennemslagne af Bomber og Granater: Gravlemmene sønderslagne og de Dødes Been formedelst Bombernes Explosion opkastede paa Gulvet. En fra Dybet opkastet Liigplade som laae for mine Fødder, optog Jeg og læste paa den: Charlotte Dorothea Biehl død 1788; Først her blev Jeg underrettet om denne i sin Tid berømte Digterindes Hvilested. Det er altsaa muligt at man midt under Ødelæggelsens Vederstyggelighed kan treffe paa et Spor af de fredelige Muser. - Kirkens Taarn har faaet adskillige Bomber giennem sit Tømmerværk blant hvilke en har givet det hvad man til Søes kalder et Grundskud; Spiret forekommer mig at helde lidet over mod Nordost. Forresten var hele denne Dag og følgende Nat rolige, paa Uvished og Frygten for fornyet Bombardement nær, da Ingen uden Hovedkvarteret vidste hvorledes Tingene stode.

Den 7de September. Sluttedes Kapitulationen, og om Eftermiddagen besattes Kastellet og ny Holm af Fiendens Tropper, hvormed den første Jammer endtes. -

936

Med dette Skilderie over Hovedstadens Elendighed beder Jeg Læserne at tage til Takke, Jeg kunde have udmalet det videre; Jeg har troværdige Beretninger nok fra andre Øienvidner der alle med mig ere enige om at det var en gruelig Scene. Men jeg har blot skildret hvad Jeg selv har seet. Jeg opfordrer Enhver til af Historien at fremvise et Exempel paa at en befæstet Stad der indeholder en Folkemængde af 100,000 Mennesker, og hvor to Rigers, saavel Kron- om Privateiendomme ere nedlagte, nogensinde er bleven underkastet et Bombardement om dette, og har udholdt det saa længe; Hvis det havde vedvaret end en Nat, da havde hele Kristianshavn havt samme Skiæbne som hiin afbrændte Deel af Kiøbenhavn, og mere end det dobbelt Antal Mennesker vilde der være blevet ynkeligt myrdede. -