K

KAI-LØVRING-SCENEN
Amagerscenen, der i 1970'ernes midte slog sig op med skuespilleren Kai Løvring som hovedkraft. - Kilde: Evan Bogan: Københavns gadenavne - fra Kokkedal til Karlslunde og Dragør til Værløse. 2. udgave. 2003. Afsnittet Øgenavne, s. 332.

KAMMERPOTTEN
Vandhul på Blegdamsfælleden. Sandsynligvis efter dens form. - Kilde: V. Christensen: København 1840-1857. 1912, s 119.

KANINBURENE/KANINBURET
Bebyggelse omkring Stenmaglevej med sine mange små huse med (oprindeligt) mange børn. - Kilde: Arne Herløv Petersen: Imod fremtids fjerne mål, 1975 s. 78-79, "De kom forbi Kaninburerne (Stenmaglevej) på vej tilbage til de rækkehuse, hvor de selv boede. Kaninburerne var nogle rækkehuse for folk med masser af børn, og ikke ret mange penge. De folk, der boede der, hed "de gummiløse". Pelle og Jans rækkehuse (Veksøvej/Boelslundevej) hed Cigarkasserne. Ungerne fra Cigarkasserne var i krig med "de gummiløse".

Også brugt om tilsvarende bebyggelser i Valby og ved Roskildevej i Rødovre Kommune, samt i Ballerup. Ifølge Evan Bogan: Københavns gadenavne - fra Kokkedal til Karlslunde og Dragør til Værløse. 2. udgave. 2003. Afsnittet Øgenavne, s. 332-333, skal udtrykket være lanceret af folketingsmedlem Kristen Poulsgaard, Fremskridtspartiet. - Oplyst til Berlingske Tidende, oktober 1994.

KANINØEN
1) Ø i Ryvangens Sø, udgravet 1894. - Kilde: Niels Maare: Ingeniørregimentet 1880-25. juli 1955. 1955, s. 44. Jf. Krudtøen og Torpedoøen.

2) (Egentlig Løvens) Ravelin i Christianshavns Voldgrav, lige øst for Amagerport Ravelin. - Kilde: Guide til Københavns Befæstning. 1996, s. 89.

KANNIBALEN
Studenterkantinen i Konsistoriebygningen i Nørregade. - Kilde: Oplyst til Berlingske Tidende, oktober 1994.

KAPEL DET LILLE
Café Sundby, Oliebladsgade 1/Amagerbrogade 69 (nyt nummer), der lå lige ved Sundby Kirke. - Kilde: Erik Housted: Holmbladsgade, i: Sundby Lokalhistoriske Forening. Nr. 21, juli 2007, s. 516.

KAPSELTORV
1) Gråbrødre Torv, hvor øldrikkende har opholdssted. - Kilde: Oplyst til Berlingske Tidende, oktober 1994.

2) Lille plads på Ingerslevsgade, nuværende INCO, hvor arbejdsløse, muligvis i 1930'erne, fik udbetalt arbejdsløshedsunderstøttelse. Navnet kan skyldes, at de i ventetiden drak øl, eller måske snarere, at man mente, at de brugte deres understøttelse til øl. - Kilde: Oplyst af Peter Thorning Christensen, 1999.

KARRÉERNE
Kommunal ejendom ved Krejbjergvej, Herlev, opført som etplanshuse i et kvarter, der ellers er domineret af parcelhuse og bungalower. - Kilde: Bo Østlund: Skilleveje, s. 116, hvori Peter Lund Madsen, f. 1960, fortæller om sin barndom.

KARTOFFELRÆKKERNE
Arbejdernes Byggeforenings rækkehusbebyggelse mellem Øster Farimagsgade og Øster Søgade. De små hus ligger i rækker og kan dermed ligne kartoffelmarker.

KASEMATTEN
Det bageste lokale i Hviids Vinstue på hjørnet af Lille Kongensgade og Kongens Nytorv. Det er antageligt mørkt og lidt skummelt, jf. Gummicellen og Panikbaren. - Kilde: Allan Mylius Thomsen: Nyhavn. 2006, s.53.

KASINOET
Udskænkningslokale i ejendommen på den nordlige side af hjørnet Lille Kongensgade/Kongens Nytorv, nuværende Hviids Vinstue. Her sad gæsterne og spillede kort.- Kilde: Allan Mylius Thomsen: Nyhavn. 2006, s. 23

KASKETKARL VED PØLSEVOGN
Jørgen Haugen Sørensens skulptur "De kantede bær, de glatte glider" på Assistens Kirkegårds mur ved Kapelvej/Nørrebrogade. Navnet kommer af skulpturens form med en markant tværliggende overdel og så nærheden til en pølsevogn. - Kilde: Hovedstaden. Vinteren 1992/93, s. 17.

KASSEN
1. Arbejdernes Forsamlingsbygning på Jagtvej 69, muligvis kun om danselokale sammesteds. - Kilde: Alex Fischer: To værelser på Nørrebro, i: Historiske meddelelser om København 1996, s. 55.

2. HTs busterminal på Rådhuspladsen. - Kilde: Evan Bogan: Københavns gadenavne - fra Kokkedal til Karlslunde og Dragør til Værløse. 2. udgave. 2003. Afsnittet Øgenavne, s. 333.

KATEDRALEN PÅ BJERGET
Grundtvigs Kirke på Bispebjerg. - Oplyst af Peter Thorning Christensen, december 1999.

KFUM-BORGEN
KFUMs hovedkvarter i Rosenborggade/Gothersgade/Tornebuskegade, jf. Borgen. - Kilde: Oplyst af Victor Valore, december 2006.

KIELERKANALEN
Gangsti mellem Lipkesgade og Bergensgade på Østerbro. Navnet er givetvis opstået som følge af naboskabet til det tidligere tyske gesandtskab (indtil 1945), Kastelsvej 40. Jf. den nyere betegnelse: Ho-Chi-Minh-stien.

KILOMETERBROEN
1) Træbro ud i Øresund fra Amager Strand. - Kilde: Leif Jensen: Haven på Nebraskavej, i: Historiske meddelelser om København 1996, s. 19.

2) Den nordre arm af lystbådehavnen i Svanemøllen. - Kilde: Oplyst af Bjørn Westerbeek Dahl, der kender udtrykket fra begyndelsen af 1960'erne.

Betegnelsen "kilometerbro" bruges af moler og broer, der synes uendeligt lange.

KINA, se: Den Gule Landsby

KINESERBYEN, se: Den Gule Landsby

KIRKEGÅRDEN
Betegnelse for et opmagasineringsområde nord for Otto Busses Vej, hvor udtjente lokomotiver m.v. tidligere blev opstillet. Området ændrede anvendelse i 1988. - Kilde: John M. Eriksen: Arealanvendelse. Historisk kortlægning af arealanvendelsen i København. udkast 29.6.1998, s. 66.

KIRKEN
1. Betegnelse for manufakturhuset i Frihavnen. - Kilde: Københavns Havneblad 1993. Årg. 46, nr. 5, s. 2.

Værtshuset I ejendommen Toldbodvej/Esplanaden 4. På et tidspunkt, hvor værten hed Høgeberg, blev han kaldt "Pastoren". - Kilde: Allan Mylius Thomsen: De ydmyge steder, 2. udgave. 1998, s. 110.

2. Lille hvidt hus med kamtakkede gavle på spidsen af Havneholmen. Anvendt af Københavns Vandforsyning. - Kilde: Havn og by juni 2005, nr. 3, s. 9.

KISTEN
Pavillon i Tivoli, anvendt af det "Valentinske Selskab" under ledelse af visedigteren W. Rantzau. Bygningen er senere indgået i "Apollo Teatret". - Kilde: Carl C. Christensen: Tivoli og Vauxhall samt dets uden- og indenlandske Forløbere, i: Historiske Meddelelser om København 1942/43. 3. Række, 5. Bind, særtryk s. 22.

KIVNÆS
Næs ved Slotsholmens østkant, hvorfra færgemænd i ældre tid besørgede trafikken over havnen til Christianshavn. Her skal der før Knippelsbro blev bygget ofte have været trængsel. - Kilde: Københavns Havneblad 1983. Årg. 36, nr. 1, s. 28-29.

KLOSTERET
1) Kommunitetet, Convictorium Regium, der blev grundlagt af Christian den 3. i det nuværende Helligåndshus, der er en levning fra Gråbrødreklosteret. - Kilde: N. Jonge: Den Kgl. Hoved- og Residentz-Stad Kiøbenhavnske Beskrivelse. Bind 1. 1783, s. 343.

2) Bygning bag gadehuset Niels Juelsgade 6 med tællesale for Danmarks Nationalbank. Navnet skyldes angiveligt, at seddeltællerne hovedsageligt bestod af frøkener og enker fra det højerestående borgerskab. - Kilde: NIP nyt 1976. Årg. 28, nr. 3, særnummer om Nationalbankens bygningshistorie, s. 37.

KNIVSTIKKERKVARTERET
Tidligere husvildebarakker ved Vanløse Idrætspark. Navnet antyder småkriminalitet i bebyggelsen. - Kilde: Oplyst af H. P. Jensen, Bygge- og Boligdirektoratet, december 1994.

KNIVSTIKKERLEJREN
1. 13 røde, finske husvildebarakker på Vigerslev Allé, Valby. - Kilde: Interview med Iris Garnov, i: Fagbladet 1993. Nr. 19, s. 16.

2) Husvildebarakkerne ved Pilestykket og Ellestykket, Kongens Enghave. Kilde: Ugeavisen, 17.9.1991, se også: Gummiløs.

Navnet antyder småkriminalitet i områderne.

KNIVSTIKKERPARKEN
Rækkehuskvarter i Husum, der engang skal have været kriminelt belastet. - Kilde: Evan Bogan: Københavns gadenavne - fra Kokkedal til Karlslunde og Dragør til Værløse. 2. udgave. 2003. Afsnittet Øgenavne, s. 333.

KNUDEN
Krydset Frederikssundsvej/Frederiksborgvej. Området er trafikalt set meget kompliceret. - Kilde: Oplyst til Berlingske Tidende, oktober 1994.

KNÆKPARASOLLEN
Café "Paraplyen", der i en perioden i 1880'erne gik dårligt på grund af konkurrencen fra det nærliggende National Scala, jf. "Paraplyen". - Kilde: P. Chr. Kampmann Arnild: "Paraplyen". Den gamle tjener fortæller. 1928, s. 63.

KOBBERHUSET
Advokatfirmaet Plesner Svane Grønborgs hovedsæde i Søndre Frihavn, hvis 62 m høje facade er kobberbeklædt. - Kilde: Notat af Inger Egeskov, administrerende direktør i DTZ, ejendomskontor, af 8.10.2002.

KOLERAGANGEN
Viadukt under Kystbanen mellem Svanemøllebugten og Øresundshospitalet, anvendt af patienter med epidemiske sygdomme. - Kilde: P. Thomassen: Kystbanen 1897-1972. 1972, s. 41.

KOLERAÅEN
Vandløbet mellem Sankt Jørgens Sø og Kalveboderne, berygtet for sit ildelugtende vand, jf. Rosenåen. - Kilde: Københavnske bryggerier indgået i De Forenede Bryggerier 1891. Udarbejdet af Bent Petersen m. fl. 1986, s. 40.

KOLORTENE
Betegnelse for de to kunstige øer, forterne Middelgrunden og Flakfortet, der set på afstand kan ligne en kokasse på en flad mark, i dette tilfælde Øresund. Udtrykket er især benyttet inden for Søværnet.

KOLOSSEN
Coloseum Bio. - Kilde: Oplyst af Peter Thorning Christensen, december 1999.

KOMFURVEJ
Korfuvej. - Kilde: Oplyst af låner, februar 1995, der mindes at have stødt på navnet under læsning af en ikke nærmere angivet artikel af Anne Sophie Seidelin.

KOMMODEN
1. Nytorv 21, der forbinder husrækken på torvets sydside med Slutteribygningen i Slutterigade, og som af den grund har en buet facade. - Kilde: Erik Carlé: Københavns fængsler i 100 år. 1995, s. 16.

2. Ejendom på nordlige hjørne af Ølandsgade og Amagerbrogade, nedrevet ca. 1977. Hjørnet var udformet let buet. - Kilde: Christian Petersen: Amagerbrogades forretninger. Nogle spredte erindringer om butikker og handlende i Sundbyerne før og ved Aarhundredeskiftet, i: Sundby Lokalhistoriske Forening Nr. 20, juli 2006, s. 475, afbildet smst., s. 476.

3. Nedrevet bygning i Nørrebrostræde, det nuværende Stengades nordlige del. Beboerne boede så tæt so var de stuvet sammen i en kommodeskuffe. - Kilde: Harald Stubman: Gamle københavnske gader. 1968, s. 59.

KONGEDYBET
Virum Havebys Butikstorv, der ligger forsænket i forhold til den nærliggende Kongevej. - Kilde: Evan Bogan: Københavns gadenavne - fra Kokkedal til Karlslunde og Dragør til Værløse. 2. udgave. 2003. Afsnittet Øgenavne, s. 333.

DEN KONGELIGE TEATERFUGL
Model af den norske arkitekt Sverre Fehns planlagte udbygning af Det Kongelige Teaters foyer, opstillet i november 1996. Modellen havde en fugleagtig karakter, jf. Fuglen. - Kilde: Politiken, 12.11.1996, 2. sektion, s. 5.

KONGENS MAVE
Kongens Have. Udtrykket er muligvis et vrøvleord. - Kilde: Oplyst af Peter Thorning Christensen.

KOSTALDEN
1. Hvidmalet aflukke i Stefansbiografien på Nørrebro, hvori børn ventede på at komme ind i biograflokalet, mens de vokse tog plads. - Kilde: Alex Fischer: To værelser på Nørrebro, i: Historiske meddelelser om København 1996, s. 50.

2. Lang rød barak i Ballonparken på Islands Brygge. - Kilde: Helge Scheuer Nielsen: Islands Brygge 1940-1960. 2000, s. 49.

3. Forsamlingsbygning i Brumleby (Lægeforeningens Boliger), placeret i bebyggelsens nordvestlige hjørne. Betegnelsen er i nyere tid blevet det officielle navn på bygningen. - Kilde: Oplyst af Richard Mott, september 2000.

4. Lang lav bygning i Ingerslevgade, hvor arbejdsløse 1930'erne gik til kontrol. - Kilde: Anker Holm: De røde vender altid tilbge. 2003, s. 26.

Betegnelsen antyder bygningernes lighed med en kostald.

KOSTRÆDE
Smøge eller lignende i det tidligere klondykekvarter nord for Vibenshus Runddel. - Kilde: P. Geertinger: Af en retsmediciners bekendelser. 1994, s. 9.

KRANRENES BY
Herlev. - Udtrykket skal angiveligt være brugt i 1970'erne, da Herlev Amtssygehus blev opført Kilde: Evan Bogan: Københavns gadenavne - fra Kokkedal til Karlslunde og Dragør til Værløse. 2. udgave. 2003. Afsnittet Øgenavne, s. 333.

KRIDTHUSET
1) I. C. Tvedes Pavillon i Tivoli, der var opført i en skinnende hvid farve, jf. udtrykket "være i kridthuset hos nogen". - Kilde: Carl C. Christensen: Tivoli og Vauxhall samt dets uden- og indenlandske Forløbere, i: Historiske Meddelelser om København 1942/43. 3. Række, 5. Bind, særtryk s. 45.

2) Lindencrones palæ på hjørnet af Bredgade og Skt. Annæ Plads, Bredgade 26. Christen Lintrup Lindencrone ejede bl. a. Gjorslev på Stevns og byggede sit palæ med sten fra Stevns Klint. - Kilde: Politiken/bøger 29.12.2006, s. xx, jf. København før og nu - og aldrig. Bind 6. 1989, s. 185.

KRINGLEGANGEN
Snæver og kroget passage mellem Valkendorfsgade og Gråbrødretorv, hvor der angiveligt engang skal have ligget en bagergård. - Kilde: Evan Bogan: Københavns gadenavne - fra Kokkedal til Karlslunde og Dragør til Værløse. 2. udgave. 2003. Afsnittet Øgenavne, s. 333.

KRONBORG
Den pompøse ejendom Vandkunsten 12, nu Danmarks Lærerforenings domicil. - Kilde: Folkeskolen 1987. Årg. 104, nr. 24, s. 1201, jf. billede s. 1202.

KRONEN
Mole på Nyholm anlagt på resterne af orlogsskibet Kronen, jf. Elefanten. - Kilde: Evan Bogan: Københavns gadenavne - fra Kokkedal til Karlslunde og Dragør til Værløse. 2. udgave. 2003. Afsnittet Øgenavne, s. 333.

KRUDTØEN
Ø i Ryvanges Sø, udgravet 1894. - Kilde: Niels Maare: Ingeniørregimentet 1880-25. juli 1955. 1955, s. 44. Jf. Kaninøen og Torpedoøen.

KRÆMMERANSTALTEN
Handelshøjskolen på Frederiksberg, jf. Den Højere Kræmmeranstalt. - Kilde: Evan Bogan: Københavns gadenavne - fra Kokkedal til Karlslunde og Dragør til Værløse. 2. udgave. 2003. Afsnittet Øgenavne, s. 334.

KULKASSEN
Forslag til benævnelse af Den Sorte Firkant, Det Kongelige Bibliotek. Navnet lanceredes ved offentliggørelsen af byggekonkurrencens 1. præmie i 1993. - Kilde: Ledende artikel af Allan de Waal, i: Information, 4/5.9. 1993.

KUSSEN OG RØVEN
To nærliggende værtshuse i Bryghusgade. - Kilde: Oplyst af låner på Rådhusbiblioteket, oktober 1994, der havde hørt udtrykket brugt blandt kuske i 1920'erne.

KVINDEFÆNGSLET
Kontorhus for Danmarks Statistik og (tidligere) Socialstyrelsen ved Sankt Kjelds Plads mellem Sejrøgade og Æbeløgade, hvor en del kvindelige kontoransatte må antages at have lagt navn til udtrykke. - Kilde: Oplyst i november 1994 af fhv. sekretariatschef Edward Hee.

KYSEN
Muck-up-modellen af den norske arkitekt Sverre Fehns projekt til en udvidele af Det Kongelige Teaters foyer mellem Stærekassen og Kongens Nytorv, opstillet i november 1996. - Kilde: Jyllandsposten, 12.11.1996, s. 11.

KYSSEFYRET
Fyret på den tidligere ydermole af Langeliniekaj. Ved fjernelsen af molen i 2003 blev fyret flyttet til nordspidsen af Langeliniekaj. Omkring det runde fyr findes en bænk, der benyttes af unge og gamle. - Kilde: Politiken, 16.9.2003.

KÆMPEANSTALTEN
Forum. Oprindelse uvis. - Kilde: Evan Bogan: Københavns gadenavne - fra Kokkedal til Karlslunde og Dragør til Værløse. 2. udgave. 2003. Afsnittet Øgenavne, s. 334.

KÆRLIGHEDSSTIEN
Nu for længst nedlagt sti mellem Gammel Kongevej og Ladegårdsvej langs bysiden af Søerne, jf. fortsættelserne Ægteskabsstien og Skilsmissestien, svarende til Vester Søgade. - Kilde: L. J. Flamand: Kjøbenhavn, dens ældre og nyere Historie. 1855, s. 182.

KØLERGITTERET
Operaen på Dokøen, hvis afrundede front ud mod havnen ligner kølergitteret på en ældre bilmodel. - Kilde: Torben Krogh i radioprogrammet Orientering, 14.1.2005, jf. Henning Larsens Mundkurv.